Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1 afgørelse
Retsinformation 1
- § 1 1
De nyeste afgørelser
- Tegningsretter - Aktieindkomst - Social sikring - Lempelse Retsinformation · 2. maj 2020
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1. Overenskomsten af 22. november 1995 mellem
Kongeriget Danmark
og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning,
for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og for så vidt angår
skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i
skattesager, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er
optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og får virkning i
Danmark efter bestemmelserne i artikel 49, stk. 2.
Stk. 3. Overenskomsten af 30. januar 1962 mellem
Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af
dobbeltbeskatning og om gensidig administrativ og retslig bistand vedrørende
skatter af indkomst og formue samt erhvervsskat (Gewerbesteuer) og
ejendomsskatter skal ophøre at have virkning efter bestemmelserne i artikel
49, stk. 3, i overenskomsten af 22. november 1995.
Stk. 4. Personer m.v., selskaber m.v. og fonde m.v.,
der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1
eller fondsbeskatningslovens § 1, for hvem indkomståret 1997 er påbegyndt før
den 25. april 1996, kan dog vælge at få dobbeltbeskatningslempelse for tysk
skat af indkomst for dette indkomstår beregnet efter reglerne i overenskomst
af 30. januar 1962 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland
til undgåelse af dobbeltbeskatning og om gensidig administrativ bistand
vedrørende skatter af indkomst og formue samt erhvervsskat.
Stk. 5. Ved den skattemæssige behandling her i landet
omfatter overenskomstens artikel 18, stk. 4, ikke en fysisk person, der er
Læs alt
hjemmehørende i Tyskland, hvis den pågældende blev hjemmehørende der senest
den 31. december 1996.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 12.
juni 1996
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Carsten Koch
Bilag
Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken
Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning
for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår
skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i
skattesager
(Dansk-tysk skatte-overenskomst) Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken
Tyskland, som ønsker at undgå dobbeltbeskatning og at yde hinanden bistand i
skattesager ved at indgå en ny overenskomst, som er i overensstemmelse med de
gældende forhold mellem de to stater og med udviklingen i skattelovgivningen,
er blevet enige om følgende bestemmelser:
OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK
OG
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG
FORMUESKATTER OG FOR SÅ VIDT ANGÅR SKATTER I BOER, AF ARV OG AF GAVE SAMT
VEDRØRENDE BISTAND I SKATTESAGER
(DANSK-TYSK SKATTE-OVERENSKOMST)
Kapitel I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Formålet med overenskomsten
De kontraherende stater skal arbejde sammen efter denne overenskomst for
at undgå dobbeltbeskatning og for at sikre påligningen af skatter. De
kontraherende staters kompetente myndigheder skal til dette formål informere
hinanden med passende mellemrum om ændringer i deres skattelove, og de skal
holde konsultationer om, hvorledes de ovenfor nævnte formål kan opnås. De
kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden indenfor
rammerne af denne overenskomst.
Artikel 2
Overenskomstens anvendelsesområde
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
følgende skatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske
underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til
hvorledes de opkræves:
a) Kapitel II på indkomst- og formueskatter, hvortil skal anses alle
skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten
eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af rørlig
formue eller fast ejendom, så vel som skatter på formueforøgelse;
b) Kapitel III på skatter i boer, af arv og af gave, hvortil skal anses
skatter,
aa) der pålignes som følge af død i form af skatter på dødsboets corpus
(bomassen), som skatter på arv, som overførselsafgifter eller som skatter på
donationes mortis causa (dødsgaver), eller
bb) der pålignes på overførsler inter vivos (i levende live), men kun,
fordi sådanne overførsler sker uden eller for mindre end fuldt vederlag;
c) Kapitel IV på skatter af enhver art og beskrivelse, med mindre andet
fremgår af sammenhængen, men ikke for toldafgifter, eneretsafgifter eller
forbrugsafgifter; moms og luksusskatter anses ikke for at være
forbrugsafgifter i dette kapitel.
2. De gældende skatter, som kapitlerne i
overenskomsten skal finde anvendelse på, er opregnet i bilaget til
overenskomsten.
3. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der pålignes efter
overenskomstens undertegnelse som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter.
4. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
følgende:
a) Kapitel II på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de
kontraherende stater;
b) Kapitel III på
aa) dødsboer og arv i tilfælde, hvor arvelader på dødstidspunktet var
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater, og
bb) gaver i tilfælde, hvor giveren på gavetidspunktet var hjemmehørende i
en af eller begge de kontraherende stater;
c) Kapitel IV på enhver person, uanset han er hjemmehørende eller
statsborger i en kontraherende stat eller en anden stat.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i
denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) Udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Forbundsrepublikken Tyskland eller
Kongeriget Danmark alt efter sammenhængen, og udtrykket »staterne«
betyder Forbundsrepublikken Tyskland eller Kongeriget Danmark;
b) udtrykket »Forbundsrepublikken Tyskland« betyder det område,
hvor Forbundsrepublikken Tysklands skattelove gælder, så vel som området med
havbunden, dens undergrund og de overliggende vande, som støder op til
Forbundsrepublikken Tysklands territorialfarvand, i det omfang
Forbundsrepublikken Tyskland i overensstemmelse med folkeretten udøver
suverænitetsrettigheder og jurisdiktion der med efterforskning og udnyttelse
af naturforekomster;
c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten er eller senere måtte blive
betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden, dens undergrund og de overliggende vande og
med hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk efterforskning og
udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person og et selskab;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som
det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er
beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom,
husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder
på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til
fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der
betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster,
kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses
for fast ejendom;
g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport
med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor
skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
kontraherende stat;
i) udtrykket »ejendom, som udgør en del af dødsboet efter, eller en
del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat« omfatter alle formuegoder, hvis overdragelse eller overførsel er
undergivet en skat, der er omfattet af kapitel III i overenskomsten;
j) udtrykket »statsborger« betyder
aa) for så vidt angår Tyskland, enhver tysker som omhandlet i § 116,
stykke 1, i Forbundsrepublikken Tyskland's grundlov og enhver juridisk
person, interessentskab eller forening, der består i kraft af den gældende
lovgivning i Forbundsrepublikken Tyskland;
bb) for så vidt angår Danmark, enhver fysisk person, der har
statsborgerret i Danmark, og enhver juridisk person, interessentskab eller
forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i Danmark;
k) udtrykket »kompetent myndighed« betyder
aa) for så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland,
Forbundsfinansministeriet eller det organ, hvortil det har delegeret sin
myndighed;
bb) for så vidt angår Danmark, skatteministeren eller hans
befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i
denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«
a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i henhold
til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted,
bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk
omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til
indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue;
b) for så vidt angår skatter i boer, af arv eller af gave, en person, som
i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der med hensyn til
et bo eller en gave på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert
andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis bo
eller hvis gave er skattepligtig i denne stat udelukkende på grund af
formuegoder, som befinder sig der.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige
ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,
b) en filial,
c) et kontor,
d) en fabrik,
e) et værksted, og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse eller forarbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende art for foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til udøvelse af
flere af de i litra a) - e) nævnte formål, forudsat, at virksomheden på det
faste forretningssted, der er et resultat af denne kombination, er af
forberedende eller hjælpende art.
5. I tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan
uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler på et foretagendes
vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til
at indgå aftaler i foretagendets navn, anses foretagendet uanset
bestemmelserne i stykke 1 og 2 for ved anvendelsen af kapitel II at have fast
driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som han foretager
for foretagendet, medmindre hans virksomhed er begrænset til sådanne, som
nævnt i stykke 4, som, hvis den udøves gennem et fast forretningssted, ikke
ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted ihenhold til
bestemmelserne i pågældende stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig
repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres
sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af
de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Kapitel II
Beskatning af indkomst og formue
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- og
skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller bortforpagtning så
vel som fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en
kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan
dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår
den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. I tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende
stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, skal der under iagttagelse af bestemmelserne i
stykke 3 i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den
fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et
frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende
virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie
forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted
det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt for
det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig
administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste
driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. I det omfang det har været sædvane i en
kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast
driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste
mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne
kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på
grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode
skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de
principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme
metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund for en anden
fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibsfart, transport ad indre vandveje og luftfart
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i
international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Sådan fortjeneste omfatter også
indkomst indvundet af foretagendet ved anvendelse, vedligeholdelse eller
udlejning af containere (herunder anhængere, pramme og lignende materiel til
transport af containere), anvendt til transport af varer i international
trafik, hvis denne indkomst udgør en del af den fortjeneste, som er omhandlet
i den foregående sætning.
2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes ved
transport ad indre vandveje, kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
3. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende,
der driver skibsfartsvirksomhed, eller transportvirksomhed ad indre vandveje,
har sit sæde om bord på et skib eller en båd, skal foretagendet anses for at
have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet eller båden har sit
hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i
hvilken skibets eller bådens reder er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et
forretningsfællesskab (joint business) eller i en international
driftsorganisation.
5. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal
bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske
partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab
(DDL).
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner, og i overensstemmelse
hermed beskatter, fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende
stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og denne anden kontraherende
stat er enig i, at den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som
ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene
mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være aftalt mellem
uafhængige foretagender, så skal denne anden stat foretage en dertil svarende
regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, i det
omfang dette er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning. Ved reguleringen
skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig
med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan også beskattes i den
kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i
henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt
modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et
selskab, som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende
selskab. Dette stykke berører ikke en gunstigere behandling af udbyttet i
henhold til direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater (EFT nr. L225/6).
4. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier, »jouissance« aktier eller
»jouissance« rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre
rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i
fortjeneste, såvel som anden indkomst, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende. Udtrykket
»udbytte« omfatter ligeledes i Forbundsrepublikken Tyskland en
stille deltagers indkomst fra hans deltagelse som sådan, indkomst fra et
»partiarisches Darlehen«, »Gewinnobligationer« og
lignende overskudsafhængig afkast så vel som udlodninger fra certifikater i
investeringsforeninger.
5. Uanset stykke 2 og 3 kan indkomst, som oppebæres
fra rettigheder eller fordringer, der deltager i overskud (herunder i
Forbundsrepublikken Tyskland en stille deltagers indkomst fra hans deltagelse
som sådan eller fra et »partiarishes Darlehen« eller
»Gewinnobligationer«), beskattes i den kontraherende stat, hvorfra
den hidrører, i henhold til lovgivningen i denne stat, hvis den er
fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens overskud. Den skat som
pålignes må dog ikke overstige 25 pct. af bruttobeløbet af denne indkomst.
6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 5 skal ikke finde
anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,
i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, undtagen i det omfang udbyttet udbetales til en
person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller i det omfang den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har
direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er
beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede
fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte
udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af
fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden
stat.
2. Udtrykket »renter« betyder i denne
artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede
ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til
andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder
agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling
skal ikke anses for renter i denne artikel. Udtrykket »renter«
omfatter dog ikke indkomst, som er omfattet af artikel 10.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,
hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller
udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og
den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor der er en særlig forbindelse
mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse
og en tredje person, og det som rente betalte beløb overstiger - uanset af
hvilken grund - det rentebeløb, som ville være blevet aftalt mellem
skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde
foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel ikke finde anvendelse på det
overskydende rentebeløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende
stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne
anden stat.
2. Udtrykket »royalties« betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde herunder spillefilm, film- eller
videobåndoptagelser til fjernsyn eller optagelser til radio, ethvert patent,
varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige erfaringer.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast
driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende
fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de
udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted
eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller
i artikel 14 finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den
retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel ikke finde anvendelse på det overskydende
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som er
beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Fortjeneste ved afhændelse af aktier, rettigheder eller en andel i et
selskab, enhver anden juridisk person eller et interessentskab, hvis aktiver
hovedsagelig består af, eller af rettigheder til, fast ejendom, der er
beliggende i en kontraherende stat, eller af aktier i et selskab, hvis
aktiver hovedsagelig består af, eller af rettigheder til, sådan fast ejendom,
der er beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i den stat, hvori
den faste ejendom er beliggende.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse
af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden
stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer, der anvendes i international trafik, af både, der anvendes ved
transport ad indre vandveje, eller af rørlig formue, som er knyttet til
driften af sådanne skibe, luftfartøjer eller både, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 8, stykke 3, skal finde tilsvarende anvendelse.
Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske
luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i
dette stykke kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til
den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian
Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).
4. Indkomst eller fortjeneste ved afhændelse af alle
andre aktiver end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
5. I tilfælde, hvor en fysisk person, som var
hjemmehørende i en kontraherende stat for en periode af mindst 5 år, og som
er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 4 ikke
berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning
at beskatte personen af værdistigning på aktier op til flytningen af
hjemsted. Når aktierne efterfølgende afhændes og fortjenesten ved sådan
afhændelse bliver beskattet i den anden kontraherende stat i henhold til
stykke 4, skal den anden stat indrømme fradrag i skatten af den indkomst for
et beløb svarende til den indkomstskat, som var betalt i den førstnævnte
stat. Et sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er indrømmet, som kan henføres
til den indkomst, som kan beskattes i førstnævnte stat i henhold til første
sætning i dette stykke.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde
af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast
sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende
stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant
fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang
den kan henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og
20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre
arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der,
kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) arbejdet er udført i den anden stat i en periode eller i perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og
b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der
ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik eller om bord
på en båd, der anvendes til transport af indre vandveje, beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. I
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag
for personligt arbejde udført på et luftfartøj, drevet af Scandinavian
Airlines System (SAS) i international trafik, kan et sådant vederlag kun
beskattes i Danmark.
4. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde
anvendelse for vederlag for arbejde inden for rammerne af professionel
udlejning af arbejdskraft. I henhold til artikel 43 skal de kompetente
myndigheder indgå de nødvendige aftaler for at undgå dobbelt påligning af
kildeskatter og for at sikre begge kontraherende staters skattekrav.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
1. Bestyrelseshonorarer og lignende betalinger, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans
egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Løn, gage og andet lignende vederlag, som oppebæres
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, eller flere
sådanne personer i egenskab af funktionær, der efter erhvervslovgivningen er
ansvarlig for ledelsen af et selskab, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 kan
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed,
udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne
anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportmandens
virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse for virksomhed fra kunstnere og sportsfolk, hvis deres besøg i en
kontraherende stat udelukkende eller i væsentligt omfang direkte eller
indirekte er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat.
Artikel 18
Pensioner og lignende betalinger
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke
medfører andet, kan pensioner og lignende betalinger, der udbetales for
tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold til en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger,
som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer
i henhold til sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kun
beskattes i denne anden stat.
3. Pensioner og andre periodiske eller ikke-periodiske
betalinger, som en kontraherende stat eller en anden juridisk person under
denne stats offentligretlige eller privatretlige lovgivning yder som
godtgørelse for skade, der er opstået som følge af krigshandlinger eller
politisk forfølgelse, kan kun beskattes i denne stat.
4. For så vidt angår en fysisk person, som var
hjemmehørende i en kontraherende stat og som er blevet hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, skal stykke 1 eller artikel 21 ikke berøre den
førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte
pensioner, andre lignende betalinger og livrenter, som tilfalder en sådan
fysisk person fra den førstnævnte stat, med mindre en sådan fysisk person
blev hjemmehørende i den anden stat, før denne overenskomst trådte i kraft.
5. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat
sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid
eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i
henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og
fuldt vederlag i penge eller penges værdi.
6. Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der
hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden
stat. Ved fastsættelsen af skattepligtig indkomst for en fysisk person, der
er hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, skal der indrømmes fradrag
for underholdsbidrag og lignende beløb, som er betalt til en fysisk person,
der er hjemmehørende i Danmark, med det beløb, som ville være indrømmet, hvis
den sidstnævnte person var omfattet af fuld skattepligt til
Forbundsrepublikken Tyskland.
Artikel 19
Offentlige hverv
1. Vederlag - undtagen pensioner - der udbetales af en
kontraherende stat, en enkeltstat (»Land«), en politisk
underafdeling eller lokal myndighed eller en anden juridisk person under den
offentligretlige lovgivning i en af de to stater til en fysisk person for
udførelse af hverv, kan kun beskattes i denne stat. Sådant vederlag kan
imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er
udført i denne stat, hvis den fysiske person er hjemmehørende i denne stat og
ikke er statsborger i den førstnævnte stat, og den førstnævnte stat ikke i
henhold til dens lovgivning har hjemmel til at påligne den i første sætning
omhandlede skat.
2. Pensioner, som udbetales af en kontraherende stat,
en enkeltstat (»Land«), en politisk underafdeling eller lokal
myndighed eller en anden juridisk person under den offentligretlige
lovgivning i en af de to stater til en fysisk person for tidligere udførelse
af hverv, kan kun beskattes i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde
anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i
forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en
enkeltstat (»Land«), en politisk underafdeling eller lokal
myndighed eller en anden juridisk person under den offentligretlige
lovgivning i en af de to stater.
4. Stykke 1 og, i tilfælde af litra a) nedenfor,
stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse for beløb, som er betalt
a) for så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland af »Deutsche Post
AG«, »Deutsche Postbank AG«, »Deutsche Telekom AG«,
og »Deutsche Bundesbahn AG«, til tjenestemænd, så vel som beløb
betalt af den tyske centralbank (»Deutsche Bundesbank«), og for så
vidt angår Danmark af Post- og Telegrafvæsenet, Danske Statsbaner og Danmarks
Nationalbank;
b) af eller på vegne af det tyske Goethe Institut eller Det Danske
Kulturinstitut, så vel som andre lignende eller tilsvarende institutioner,
som bestemmes af de kontraherende staters kompetente myndigheder, for hverv
udført for disse institutioner;
c) som et udligningstillæg fra offentlige midler i en kontraherende stat
til lærer-personale, som er midlertidigt ansat i den anden kontraherende
stat, og for sådanne beløb, som betales direkte eller indirekte fra
offentlige midler af institutioner, som bestemmes af de kontraherende staters
kompetente myndigheder.
I tilfælde, hvor sådanne beløb ikke er skattepligtige i den kontraherende
stat, hvorfra de er betalt, skal bestemmelserne i artikel 15 finde
anvendelse.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende, erhvervspraktikant eller lærling, som er eller
umiddelbart før besøget i en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i
studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium
eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i den førstnævnte stat under
forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Andre indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende
stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående
artikler, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 3, stykke 1, litra f), såfremt den i en kontraherende stat
hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller
udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og
den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst,
har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så
fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde
anvendelse.
Artikel 22
Formue
1. Fast ejendom, som ejes af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen
i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den
anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted,
som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed
til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international
trafik, både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, samt rørlig
formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe, luftfartøjer og både,
kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde. Artikel 8, stykke 3, skal finde tilsvarende anvendelse.
Med hensyn til formue i det danske, norske og svenske luftfartskonsortium
Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i dette stykke kun
finde anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel i
konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System
(SAS), Det Danske luftfartsselskab (DDL).
4. Al anden formue tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
Artikel 23
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller
udvinding af kulbrinter
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver virksomhed i
forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af
kulbrinter i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed
anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted eller fast sted.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden er udøvet i en periode eller
perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage i en 12 måneders periode.
Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed, udøvet af et
foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i
artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, til hvilket det er forbundet,
hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af
det sidstnævnte foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, skal
boreplatform-virksomhed udøvet uden for kysten kun udgøre et fast driftssted,
hvis virksomheden er udøvet i en periode eller perioder, der sammenlagt
overstiger 365 dage inden for en 18 måneders periode. Ved anvendelsen af
dette stykke skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er
forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som
udøvet af det foretagende, til hvilket det er forbundet, hvis den pågældende
virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte
foretagende.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, kan
fortjeneste, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger
eller mandskab til et sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives
virksomhed uden for kysten i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning
eller udvinding af kulbrinter, eller ved drift af bugserbåde og lignende
fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
5. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller
luftfartøj, som omhandlet i stykke 4, skal beskattes i overensstemmelse med
artikel 15, stykke 3.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal
kapitalgevinst på boreplatforme anvendt i forbindelse med den i stykke 3
nævnte virksomhed, som anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, når boreplatform-virksomheden ophører med at være
skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i
denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket
»kapitalgevinst« det beløb, hvormed markedsværdien på tidspunktet
for overførslen overstiger restværdien på dette tidspunkt forhøjet med enhver
foretagen nedskrivning.
Artikel 24
Undgåelse af dobbeltbeskatning
1. For så vidt angår en person, der er hjemmehørende i
Forbundsrepublikken Tyskland, bestemmes beskatningen efter følgende regler:
a) Såfremt bestemmelserne i litra b) ikke finder anvendelse, skal der fra
grundlaget for tysk skat undtages indkomst fra Danmark og i Danmark
beliggende formuegoder, som i henhold til denne overenskomst kan beskattes i
Danmark. Forbundsrepublikken Tyskland forbeholder sig dog retten til at tage
hensyn til den således undtagne indkomst eller formuegode ved fastsættelsen
af skattesatsen.
Med hensyn til udbytte skal de foranstående bestemmelser kun finde
anvendelse, når udbyttet er betalt til et selskab, som er hjemmehørende i
Forbundsrepublikken Tyskland, af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark,
og hvori mindst 10 pct. af kapitalen er direkte ejet af det tyske selskab.
For så vidt angår formueskatter, skal der fra grundlaget for tysk skat
ligeledes undtages enhver aktiebeholdning, hvoraf udbytter, såfremt sådanne
betales, i henhold til den umiddelbart foranstående sætning ville være
undtaget fra beskatningsgrundlaget.
b) Under forbehold for de tyske skatteregler om fradrag for udenlandsk
skat, skal der indrømmes fradrag i tysk indkomstskat for dansk skat, som er
betalt i henhold til lovgivningen og i overensstemmelse med denne
overenskomst af følgende typer af indkomst:
aa) udbytte, som ikke er omfattet af litra a);
bb) indkomst, som kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 13,
stykke 1, anden sætning, artikel 15, stykke 4, artikel 16, artikel 17,
artikel 18, stykke 4, og artikel 23.
c) Når et selskab, der er hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland,
udlodder indkomst, som er oppebåret fra kilder i Danmark, skal litra a) og b)
ikke udelukke en kompenserende påligning af selskabsskat på sådanne
udlodninger i henhold til bestemmelserne i skattelovgivningen i
Forbundsrepublikken Tyskland.
2. Dobbeltbeskatning skal undgås således i Danmark:
a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland, skal Danmark, såfremt
bestemmelserne i litra f) ikke medfører andet, indrømme
aa) fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
indkomstskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat, som falder på
indtægten), som er betalt i Forbundsrepublikken Tyskland;
bb) fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til den
formueskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat, som falder på
formuen), som er betalt i Forbundsrepublikken Tyskland.
b) Et sådant fradrag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne
overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant
fradrag, der svarer til henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan
beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland.
c) Såfremt bestemmelserne i litra d) ikke medfører andet, skal udbytte,
udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland,
til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller
indirekte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende
selskab, være fritaget for dansk skat.
d) Bestemmelserne i litra c) skal kun finde anvendelse i det omfang,
aa) indkomsten, hvoraf udbytterne er betalt, har været omfattet af den
almindelige selskabsbeskatning i Forbundsrepublikken Tyskland, eller af en
skat i Forbundsrepublikken Tyskland eller i en anden stat, som kan
sammenlignes med dansk skat; eller
bb) det, for så vidt angår udbytter, betalt af et selskab, der er
hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, drejer sig om udbytter, som
vedrører aktier eller andre rettigheder i et selskab, der er hjemmehørende i
en tredje stat, og som ville være fritaget for dansk skat, hvis disse aktier
eller rettigheder var ejet direkte af det selskab, der er hjemmehørende i
Danmark.
e) For så vidt angår udbytter, betalt af et selskab, der er hjemmehørende
i Forbundsrepublikken Tyskland, til et selskab, der er hjemmehørende i
Danmark, og som ejer direkte eller indirekte mindst 10 pct. af aktiekapitalen
i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis udbytterne ikke er fritaget
for dansk skat i henhold til bestemmelserne i litra c), ved beregningen af
fradrag tages hensyn til den tyske skat (herunder den del af erhvervsskatten,
som falder på indtægten), som skal svares af det udbyttebetalende selskab af
den fortjeneste, hvoraf udbytterne er betalt.
f) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland, eller som i henhold til
bestemmelsen i artikel 15, stykke 1 og 3, kan beskattes i Forbundsrepublikken
Tyskland, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i
beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i indkomstskatten eller
formueskatten med den del af indkomstskatten eller formueskatten, som svarer
til den indkomst, der hidrører fra, eller formue, der ejes i
Forbundsrepublikken Tyskland.
g) For indkomst, der kan beskattes i Tyskland i henhold til artikel 15,
stykke 1 og 3, skal bestemmelserne i litra f) kun finde anvendelse i
tilfælde, hvor der for de kompetente myndigheder i Danmark forelægges
dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af tysk skat på denne
indkomst.
3. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal
fortjeneste eller indkomst for en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, anses for at hidrøre fra kilder i den anden kontraherende
stat, hvis de er beskattet i den anden kontraherende stat i henhold til
bestemmelserne i denne overenskomst.
Kapitel III
Beskatning af dødsboer, arv og gave
Artikel 25
Beskatningsregler
1. Fast ejendom, som udgør en del af dødsboet efter,
eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Et foretagendes rørlige formue, som udgør en del af
dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og
a) som udgør erhvervsformuen i et fast driftssted, der er beliggende i
den anden kontraherende stat, eller
b) som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv eller anden virksomhed af
selvstændig karakter, og som hører til et fast sted i den anden kontraherende
stat,
kan beskattes i denne anden stat.
3. Al anden formue, som udgør en del af dødsboet
efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan, uanset hvor den befinder sig, kun beskattes i denne
stat, med mindre andet er bestemt i artikel 26.
Artikel 26
Undgåelse af dobbeltbeskatning
1. For så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland,
skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:
a) Såfremt arveladeren ved sin død eller giveren på gavetidspunktet var
hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, skal Forbundsrepublikken
Tyskland, med forbehold af bestemmelserne i tysk lovgivning om fradrag for
udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til tysk
lovgivning, for skat betalt i Danmark på formue, som kan beskattes i Danmark
i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.
b) Såfremt den begunstigede ved arveladers død eller på gavetidspunktet
var hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, kan Forbundsrepublikken
Tyskland beskatte al formue, som er erhvervet af denne person, men skal, med
forbehold af bestemmelserne i tysk lovgivning om fradrag for udenlandsk skat,
indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til tysk lovgivning, for
skat betalt i Danmark på formue, som ikke kan beskattes i Forbundsrepublikken
Tyskland i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.
2. For så vidt angår Danmark, skal dobbeltbeskatning
undgås efter følgende regler:
a) Såfremt arveladeren ved sin død eller giveren på gavetidspunktet var
hjemmehørende i Danmark, skal Danmark med forbehold af bestemmelserne i dansk
lovgivning om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er
pålignet i henhold til dansk lovgivning, for skat betalt i
Forbundsrepublikken Tyskland på formue, som kan beskattes i
Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.
b) Såfremt den begunstigede ved arveladers død eller på gavetidspunktet
var hjemmehørende i Danmark, kan Danmark beskatte al formue, som er erhvervet
af denne person, men skal, med forbehold af bestemmelserne i dansk lovgivning
om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i
henhold til dansk lovgivning, for skat betalt i Forbundsrepublikken Tyskland
på formue, som ikke kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 25, stykke
1 og 2.
3. Fradraget efter stykke 1 og 2 skal dog ikke kunne
overstige den del af den tyske, henholdsvis danske skat, som er beregnet før
fradraget, som kan henføres til den formue, for hvilken der er indrømmet
fradrag.
Artikel 27
5 års regel
1. Hvis arvelader på tidspunktet for sin død eller
giveren på gavetidspunktet
a) var statsborger i en kontraherende stat uden samtidigt at være
statsborger i den anden kontraherende stat,
b) var fuld skattepligtig i førstnævnte stat i henhold til denne stats
skattelovgivning, og
c) havde været hjemmehørende i den anden stat ifølge artikel 4, stykke 1,
litra b) i en periode, som ikke overstiger 5 år,
skal han, uanset bestemmelserne i artikel 4, anses for at have været
hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han var statsborger.
2. Stykke 1 skal finde tilsvarende anvendelse på en
arving eller begunstiget, som på tidspunktet for arvefaldet eller gaven selv
opfylder betingelserne, som er stillet i stykke 1.
Artikel 28.
Fradrag af gæld
1. Gæld, som særligt er sikret i de i artikel 25
omtalte formuegoder, skal fradrages i værdien af disse formuegoder. Gæld, der
ikke særligt er sikret i de i artikel 25 nævnte formuegoder, men som hidrører
fra erhvervelse, ændring, reparation eller vedligeholdelse af disse, skal
fradrages i værdien af disse formuegoder.
2. Såfremt bestemmelserne i stykke 1 ikke medfører
andet, skal gæld, der er knyttet til et fast driftssted som omtalt i artikel
25, stykke 2, eller til et fast sted som omtalt i artikel 25, stykke 2,
fradrages henholdsvis i værdien af det faste driftssted eller det faste sted.
3. Anden gæld skal fradrages i værdien af de
formuegoder, på hvilke artikel 25 finder anvendelse.
4. Såfremt en gæld overstiger værdien af de
formuegoder, fra hvilke den i henhold til bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan
fradrages i en kontraherende stat, skal det overskydende beløb fradrages i
værdien af andre formuegoder, der er skattepligtige i denne stat.
5. Enhver overskydende gæld, der fortsat resterer i en
kontraherende stat efter de i stykke 3 eller 4 nævnte fradrag, skal fradrages
i værdien af de formuegoder, der er skattepligtige i den anden kontraherende
stat.
6. I tilfælde, hvor bestemmelserne i stykke 1 til 5
måtte forpligte en kontraherende stat til at fradrage gæld i større omfang
end hjemlet i denne stats lovgivning, skal disse nævnte bestemmelser kun
finde anvendelse i det omfang, den anden kontraherende stat ikke er
forpligtet til at fradrage den samme gæld i henhold til lovgivningen i denne
anden stat.
Kapitel IV
Bistand i skattesager
Artikel 29
Genstand for bistand
1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal yde hinanden bistand. Sådan bistand skal omfatte
a) udveksling af oplysninger,
b) bistand ved inddrivelse, herunder sikringsakter, og
c) forkyndelse af dokumenter.
2. Sådan bistand skal også omfatte fastsættelse og
anden foranstaltning til fordel for skatteyderen så vel som til undgåelse af
dobbeltbeskatning. Dette skal i særdeleshed gælde for samtidige
foranstaltninger truffet af skattemyndighederne. Hvis foranstaltninger til
bistand medfører dobbeltbeskatning, skal den undgås ved gensidig aftale efter
artikel 43.
3. Skattedomstole i de kontraherende stater skal med
hensyn til de skatter, som er omfattet af deres kompetence og denne
overenskomst, efter anmodning yde hinanden juridisk bistand, formidlet af de
kompetente myndigheder og i overensstemmelse med denne overenskomst.
Artikel 30
Oplysninger efter særlig anmodning
Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal
den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat yde den stat, som
anmoder om bistand, alle oplysninger, som er nødvendige for denne stat for
påligning og opkrævning af skat eller for inddrivelse og tvangsinddrivelse af
skattekrav eller for anvendelse af denne overenskomst.
Artikel 31
Oplysninger uden særlig anmodning
1. Den kompetente myndighed i en kontraherende stat
skal uden forudgående anmodning videregive oplysninger, hvorom den har
kendskab, til den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat, under
følgende omstændigheder:
a) når den har grund til at antage, at der kan ske tab af skatteprovenu i
den anden kontraherende stat;
b) når en skattepligtig person opnår en nedsættelse eller en fritagelse
for skat i en kontraherende stat, som kan medføre en forøget skat eller en
skattepligt i den anden kontraherende stat;
c) når forretningstransaktioner mellem en person, som er skattepligtig i
en kontraherende stat, og en person, som er skattepligtig i den anden
kontraherende stat, ledes gennem et eller flere lande på en sådan måde, at en
skattebesparelse kan blive følgen i en af de kontraherende stater eller i dem
begge;
d) når den har grund til at antage, at en skattebesparelse kan blive
følgen af kunstige overførsler af fortjeneste inden for en gruppe af
foretagender;
e) når oplysninger, som er fremsendt til en kontraherende stat fra den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat, har gjort det muligt at
fremskaffe oplysninger, som kan være af betydning for skattepåligningen i den
sidstnævnte stat.
2. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
kan også, uden forudgående anmodning, og med skyldig hensyntagen til deres
interne lovgivning sende hinanden oplysninger om ensartede sager, som de får
kendskab til i et større antal, og som kan være af betydning ved påligningen
og opkrævningen af skatter eller ved inddrivelse og tvangsinddrivelse af
skattekrav. Dette skal være betinget af indgåelsen af en passende aftale
mellem de kompetente myndigheder. En sådan aftale skal offentligt
bekendtgøres, inden videregivelse af oplysninger påbegyndes.
Artikel 32
Indbyrdes modstridende oplysninger
Hvis den kompetente myndighed i en kontraherende stat fra den kompetente
myndighed i den anden kontraherende stat modtager oplysninger om en persons
skatteforhold, der forekommer den at være i modstrid med oplysninger, som den
er i besiddelse af, skal den give underretning herom til den kompetente
myndighed i den anden stat.
Artikel 33
Inddrivelse af skattekrav
1. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en
kontraherende stat skal den anden kontraherende stat, under forbehold af
bestemmelserne i stykke 5 og artikel 34, inddrive den førstnævnte stats
skattekrav, som om de var dens egne skattekrav.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal kun finde anvendelse
for skattekrav, for hvilke der er udstedt et instrument, som hjemler
tvangsinddrivelse i den stat, der fremsætter anmodningen, og som ikke mere
kan bestrides.
3. Med hensyn til skattekrav vedrørende en arvelader
eller dennes bo, skal den stat, som anmodes om bistand, inddrive sådanne krav
indtil værdien af boet eller af de formuegoder, som er erhvervet af hver af
de berettigede i boet, alt efter hvorvidt kravet skal inddrives i boet eller
hos de berettigede i boet.
4. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en
kontraherende stat skal den anden kontraherende stat foretage sikringsakter
med henblik på inddrivelse af ethvert skattebeløb, selv om kravet er
bestridt, eller et instrument, der hjemler inddrivelse, alene er udstedt på
foreløbigt grundlag eller til sikringsformål.
5. Det skattekrav, med hensyn til hvilket der ydes
bistand med inddrivelsen, skal ikke i den kontraherende stat, som anmodes om
bistand, nyde nogen fortrinsret, som specielt indrømmes skattekrav i denne
stat.
6. Den kontraherende stat, som anmodes om bistand, kan
indrømme henstand med betaling eller afdragsvis betaling, hvis dens
lovgivning eller forvaltningspraksis hjemler dette i lignende tilfælde, men
den skal underrette den anden kontraherende stat herom.
Artikel 34
Forældelsesfrister
1. Spørgsmål om forældelsesfrister for et skattekrav
skal afgøres i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, som anmoder
om bistand. Den kontraherende stat, som anmodes om bistand, er ikke pligtig
til at inddrive kravet, hvis det ikke kunne inddrives i henhold til dens egen
lovgivning. Anmodningen om inddrivelse skal indeholde oplysninger om den
gældende forældelsesfrist for skattekravet.
2. Inddrivelsesforanstaltninger, som er truffet af den
stat, der anmodes om bistand, i medfør af en anmodning om bistand, og som i
henhold til lovgivningen i denne stat ville suspendere eller afbryde den i
stykke 1 nævnte forældelsesfrist, skal også have denne virkning ifølge
lovgivningen i den stat, som anmoder om bistand. Den stat, som anmodes om
bistand, skal give den stat, som anmoder om bistand, meddelelse om sådanne
foranstaltninger.
Artikel 35
Forkyndelse af dokumenter
1. Enhver kontraherende stat kan sende dokumenter
direkte gennem postvæsenet til en person inden for den anden kontraherende
stats område.
2. Efter anmodning af en kontraherende stat skal den
anden kontraherende stat for adressaten forkynde dokumenter, herunder
dokumenter vedrørende retsafgørelser, som udgår fra den stat, som anmoder om
bistand, og som vedrører en skat, omfattet af denne overenskomst.
3. Den stat, som anmodes om bistand, skal foretage
forkyndelse af dokumenter:
a) på en måde, som er fastsat i dens egen lovgivning vedrørende
forkyndelse af dokumenter af væsentlig samme art;
b) i det omfang det er muligt, på en sådan måde som anmodet af den stat,
som anmoder om bistand, eller så tæt på en sådan måde, som der er mulighed
for i henhold til dens egen lovgivning.
4. Intet i denne overenskomst skal fortolkes således,
at forkyndelse af dokumenter foretaget af en kontraherende stat i henhold til
denne stats lovgivning er ugyldig, hvis sådan forkyndelse er i strid med
bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 36
Indholdet af og svaret på anmodning om bistand
1. En anmodning om bistand skal om fornødent angive:
a) den myndighed eller instans, der har iværksat den anmodning, som er
fremsat af den kompetente myndighed;
b) navn, adresse og nærmere enkeltheder, som bidrager til
identifikationen af den person, som anmodningen angår;
c) i tilfælde af en anmodning om bistand om oplysninger, den form,
hvorunder den stat, som anmoder om bistand, ønsker oplysningerne meddelt, for
at dens ønsker kan imødekommes;
d) i tilfælde af en anmodning om bistand med inddrivelse eller
foretagelse af sikringsakter, arten og sammensætningen af skattekravet samt
de formuegoder, hvori skattekravet kan søges inddrevet;
e) i tilfælde af en anmodning om forkyndelse af dokumenter, arten og
indholdet af det dokument, som skal forkyndes.
2. Anmodningen i henhold til artikel 33 skal ledsages
af:
a) en erklæring om, at skattekravet vedrører en skat, som er omfattet af
overenskomsten, og i tilfælde af inddrivelse om, at skattekravet ikke mere
kan bestrides,
b) et officielt eksemplar af det instrument, som hjemler
tvangsinddrivelse i den stat, som anmoder om bistand, og
c) ethvert andet dokument, som er påkrævet til inddrivelse eller
foretagelse af sikringsakter.
3. Så snart den stat, som anmoder om bistand, får
kendskab til enhver anden oplysning af betydning for anmodningen, skal den
videresende oplysningen til den stat, som anmodes om bistand.
4. Hvis anmodningen om bistand imødekommes, skal den
stat, som anmodes om bistand, underrette den stat, som anmoder om bistand, om
de foranstaltninger, som er truffet, og om resultatet heraf.
5. Hvis den stat, som anmoder om bistand, har
specificeret den form, hvorunder den ønsker oplysningerne meddelt, skal den
stat, som anmodes om bistand, meddele oplysningerne i den ønskede form, hvis
den er i stand dertil.
Artikel 37
Begrænsninger i pligten til at yde bistand
1. Såfremt artikel 34 ikke finder anvendelse, skal
bestemmelserne i denne overenskomst ikke kunne fortolkes således, at den
pålægger den stat, som anmodes om bistand, pligt til:
a) at træffe foranstaltninger, som strider mod dens egen lovgivning eller
forvaltningspraksis eller mod lovgivning eller forvaltningspraksis i den
stat, som anmoder om bistand;
b) at træffe foranstaltninger, som den anser for at stride mod almene
interesser eller mod denne stats væsentlige interesser;
c) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til dens egen
lovgivning eller forvaltningspraksis eller i henhold til lovgivning eller
forvaltningspraksis i den stat, som anmoder om bistand;
d) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser eller mod denne stats væsentlige interesser;
e) at imødekomme en anmodning, hvis den stat, som anmoder om bistand,
ikke har benyttet alle midler, som står til rådighed i dens eget område, med
mindre gennemførelsen af sådanne foranstaltninger ville give anledning til
uforholdsmæssige vanskeligheder.
2. Hvis en anmodning om bistand afslås, skal den stat,
som anmodes om bistand, så hurtigt som muligt underrette den stat, som
anmoder om bistand, om den trufne afgørelse og om begrundelsen herfor.
Artikel 38
Tavshedspligt
1. Oplysninger, som modtages af en kontraherende stat
i henhold til denne overenskomst, skal behandles som hemmelige på samme måde
som oplysninger, som denne stat modtager i henhold til dens egen lovgivning,
eller behandles på de vilkår for tavshedspligt, som gælder i den stat, som
meddeler oplysningerne, hvis disse vilkår er mere restriktive.
2. Sådanne oplysninger må under alle omstændigheder
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse eller tvangsinddrivelse, forvaltningsmæssig kontrol,
retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med denne stats skatter.
De ovenfor nævnte personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til
sådanne formål, men de kan, uanset bestemmelserne i stykke 1, meddele dem i
offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser vedrørende sådanne skatter,
på betingelse af forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed i den
stat, som meddeler oplysningerne.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, kan
oplysninger, som modtages af en kontraherende stat, benyttes til andre
formål, når sådanne oplysninger kan benyttes til disse andre formål i henhold
til lovgivningen i den stat, som meddeler oplysningerne, og den kompetente
myndighed i denne stat tillader en sådan benyttelse. Oplysninger, som en
kontraherende stat har stillet til rådighed for den anden kontraherende stat,
kan videregives af sidstnævnte stat til en tredje stat under forudsætning af
forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed i den førstnævnte stat.
Artikel 39
Klager
1. Klage vedrørende foranstaltninger truffet i henhold
til denne overenskomst af den stat, som anmodes om bistand, kan kun
indbringes for den behørige myndighed i denne stat.
2. Klage vedrørende foranstaltninger truffet i henhold
til denne overenskomst af den stat, som anmoder om bistand, især for så vidt
angår inddrivelse, klage vedrørende skattekravets beståen eller dets
størrelse eller det instrument, som hjemler dets tvangsinddrivelse, kan kun
indbringes for den behørige myndighed i denne stat. Den stat, som anmoder om
bistand, skal uden forsinkelse give underretning om sådan klage til den stat,
som anmodes om bistand. Ved modtagelse af sådan underretning skal den stat,
som anmodes om bistand, udsætte inddrivelsen, indtil den pågældende myndighed
har truffet afgørelse. Den stat, som anmodes om bistand, kan imidlertid
foretage sikringsakter for at bevare adgangen til inddrivelse, hvis den
bliver bedt om det af den stat, som anmoder om bistand. Enhver berørt person
kan ligeledes meddele den stat, som anmodes om bistand, om sådan klage. Når
den stat, som anmodes om bistand, modtager sådanne oplysninger, skal den om
fornødent forhandle om sagen med den stat, som anmoder om bistand.
3. Så snart en endelig afgørelse vedrørende klagen er
truffet, skal den stat, som anmoder om bistand, eller den stat, som anmodes
om bistand, underrette den anden stat om afgørelsen og dens betydning for
anmodningen om bistand.
Artikel 40
Omkostninger
Almindelige omkostninger, som er pådraget i forbindelse med ydelse af
bistand, skal bæres af den stat, som anmodes om bistand. Ekstraordinære
omkostninger skal bæres af den stat, som anmoder om bistand.
Kapitel V
Beskyttelse af skatteydere og
fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler
Artikel 41
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold, især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.
Uanset bestemmelserne i artikel 2, stykke 4, skal denne bestemmelse også
finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge
de kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne
bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat
til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser,
som den kun indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget
område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,
artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en
kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kunne fratrækkes ved fastsættelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var
sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal
enhver gæld, som et foretagende i en stat har til en person hjemmehørende i
den anden stat, kunne fratrækkes ved fastsættelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet
stiftet over for en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 42
Forhandlinger
1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten i almindelighed eller i enkelt tilfælde. De kan også forhandle
om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet af
overenskomsten, eller om indgåelse af særlige aftaler til løsning af
spørgsmål, som har forbindelse med skatter i overenskomstens forstand, og som
opstår på grund af staternes forskellige metoder til fastsættelse af
skattegrundlaget eller af andre grunde. De kan desuden forhandle med henblik
på at formindske eller undgå andre vanskeligheder, som opstår på grund af
forskelligheder i deres respektive skattelove og med henblik på at træffe
foranstaltninger mod international skatteomgåelse og -unddragelse.
2. I særdeleshed kan de kompetente myndigheder i de
kontraherende stater indgå vejledende aftaler med henblik på
a) at afklare tvivlsspørgsmål med hensyn til skatter, som overenskomsten
finder anvendelse på efter artikel 2, stykke 3;
b) at fastsætte, hvorledes overenskomstens bestemmelser om begrænsning,
især bestemmelserne i artikel 10 til 12, skal gennemføres.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
kan forhandle om almindelige aftaler for på grundlag af overenskomsten at
sikre skatteydernes ret til at kræve en koordineret anvendelse af
overenskomsten i begge stater ved fælles fortolkning eller særlige
procedurer.
Artikel 43
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler
der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 41, stykke 1,
for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han
er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er
givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en
tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå
en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde
ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
kan rådføre sig med hinanden efter artikel 42 eller de ovenstående
bestemmelser i denne artikel, i særdeleshed med henblik på at nå enighed som
vidt som muligt om
a) den samme henføring af fortjeneste til et foretagende i en
kontraherende stat og til dets faste driftssted beliggende i den anden
kontraherende stat;
b) den samme henføring af fortjeneste mellem forbundne foretagender som
omhandlet i artikel 9;
c) den samme behandling af indkomst, som er sidestillet med indkomst fra
aktier i kildestaten, og som bliver henført til anden indkomst i den anden
stat;
d) den samme behandling af gæld ved beskatningen af formue, dødsboer samt
arv og gave.
Artikel 44
Fremgangsmåde
1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af
aftaler i overensstemmelse med artikel 42 og 43.
2. Når det for tilvejebringelse af en aftale skønnes
ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde
sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i
de kontraherende stater.
3. De kompetente myndigheder kan i fællesskab pålægge
et uafhængigt organ at give en ekspertudtalelse om en sag, som de har
forelagt det.
4. Når fremgangsmåden vedrører en konkret sag, skal de
berørte personer høres.
Kapitel VI
Særlige bestemmelser
Artikel 45
Anvendelse af overenskomsten i særlige sager
1. Bopælsstaten skal undgå dobbeltbeskatning ved
indrømmelse af credit i henhold til artikel 24 i stedet for indrømmelse af
eksemption i henhold til samme artikel,
a) hvis indkomst eller formue i de kontraherende stater er placeret under
forskellige bestemmelser i overenskomsten eller henført til forskellige
personer (undtagen i henhold til artikel 9), og denne konflikt ikke kan løses
ved en fremgangsmåde i overensstemmelse med kapitel V, og hvis den pågældende
indkomst eller formue som resultat af denne forskel i placering eller
henføring ville forblive ubeskattet eller kun genstand for nedsat beskatning,
eller
b) hvis bopælsstaten efter behørig rådføring og under forbehold for
begrænsningerne i dens interne lovgivning giver underretning til den anden
stat ad diplomatisk vej om anden indkomst, hvorpå den har til hensigt at
anvende bestemmelserne i dette stykke. Underretningen skal først have
virkning fra den første dag i det kalenderår, som følger efter det år, i
hvilket underretningen ergivet, og når alle lovbestemte betingelser om
virkningen af underretningen efter den interne lovgivning i den stat, som
giver underretningen, er blevet opfyldt.
2. Denne overenskomst skal ikke kunne fortolkes
således, at
a) en skatteyder, som drager ubehørig fordel af lovgivningen, kan omgå
sine skattemæssige forpligtelser i en kontraherende stat;
b) Forbundsrepublikken Tyskland er forhindret i at påligne skatter på
beløb, som skal medregnes i indkomsten for en person, der er hjemmehørende i
Forbundsrepublikken Tyskland, i henhold til fjerde del af den tyske
Aussensteuergesetz;
c) Danmark er forhindret i at påligne skatter i henhold til regler, som
efter begrundelse og formål svarer til de ovenfor i litra b) nævnte regler.
Hvis de ovenfor nævnte bestemmelser resulterer i dobbeltbeskatning, skal
de kompetente myndigheder rådføre sig med hinanden i henhold til artikel 43,
stykke 3, om undgåelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 46
Tilbagebetaling af kildeskat
1. Hvis skatter på udbytter, renter, royalties eller
andre former for indkomst i en af de kontraherende stater opkræves ved
indeholdelse ved kilden, skal retten til at opkræve kildeskat efter satsen i
henhold til intern lovgivning ikke berøres af bestemmelserne i denne
overenskomst.
2. Den således indeholdte kildeskat skal
tilbagebetales efter anmodning, i det omfang dens opkrævning er begrænset af
denne overenskomst.
3. Tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling er
fire år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket de pågældende udbytter,
renter, royalties eller andre former for indkomst er blevet udbetalt.
4. Den kontraherende stat, hvorfra indkomsten stammer,
kan forlange en administrativ bekræftelse fra den kontraherende stat, hvori
skatteyderen er hjemmehørende, med hensyn til opfyldelsen af betingelserne
for fuld skattepligt i denne stat.
5. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal gennemføre de foranstående bestemmelser ved gensidig aftale i henhold
til artikel 43.
6. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
kan ved gensidig aftale fastsætte anden fremgangsmåde for gennemførelsen af
skattenedsættelse i henhold til denne overenskomst.
Artikel 47
Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer
1. Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige
begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære
repræsentationer så vel som embedsmænd ved internationale organisationer
måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
2. I det omfang indkomst eller formue som følge af
sådanne begunstigelser ikke beskattes i modtagerstaten, skal udsenderstaten
have ret til at beskatte sådan indkomst eller formue.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 4, skal en fysisk
person, som er medlem af en kontraherende stats diplomatiske, konsulære eller
faste repræsentation, som er beliggende i den anden kontraherende stat eller
i en tredje stat, anses ved anvendelsen af denne overenskomst for at være
hjemmehørende i udsenderstaten, hvis
a) han i henhold til folkeretten ikke er underkastet beskatning i
modtagerstaten, for så vidt angår sin indkomst fra kilder uden for denne stat
eller sin formue, beliggende uden for denne stat, og
b) han i udsenderstaten er underkastet beskatning af hele sin indkomst
eller formue på samme måde som personer, der er hjemmehørende i denne stat.
4. Overenskomsten skal ikke gælde for internationale
organisationer, for deres organer eller embedsmænd og for medlemmer af
diplomatiske, konsulære eller faste repræsentationer fra en tredje stat, som
opholder sig i en kontraherende stat og ikke i nogen af de kontraherende
stater er underkastet beskatning af indkomst og formue på samme måde som
personer, der er hjemmehørende der.
Artikel 48
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende
stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts
anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter,
overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have
virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive
fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad
diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med
deres forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,
skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 50 også
- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater
hørende område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne
artikel.
Artikel 49
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst skal ratificeres;
ratifikationsinstrumenter skal udveksles så hurtigt som mulig i København.
2. Overenskomsten skal træde i kraft en måned efter
udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne, og dens bestemmelser skal have
virkning i begge stater
a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, for det skatteår, som
falder sammen med eller træder i stedet for det kalenderår, som følger
umiddelbart efter det år, hvori overenskomsten trådte i kraft, og
efterfølgende indkomstår;
b) for så vidt angår skatter på dødsboer og arv, for boer efter personer,
som døde den 1. januar i det kalenderår, som følger efter det år, hvori
overenskomsten trådte i kraft, eller senere, og for så vidt angår skatter af
gaver, for gaver, som ydes den 1. januar i det nævnte år eller senere;
c) for foranstaltninger til bistand, som bliver udført den 1. januar i
det kalenderår, som følger efter det år, hvori overenskomsten trådte i kraft,
eller senere;
d) for så vidt angår kildeskatter på udbytter, renter og royalties, for
beløb, som er betalt eller godskrevet den 1. januar i det kalenderår, som
følger efter det år, hvori overenskomsten trådte i kraft, eller senere.
3. Ved overenskomstens ikrafttræden skal
overenskomsten, som blev underskrevet i København den 30. januar 1962 mellem
Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark til undgåelse af
dobbeltbeskatning og om gensidig administrativ og retslig bistand vedrørende
skatter af indkomst og formue samt erhvervsskat og ejendomsskatter ophøre med
at have virkning for så vidt angår skatter, som denne overenskomst finder
anvendelse på i henhold til med bestemmelserne ovenfor i stykke 2.
Artikel 50
Gyldighedsperiode, Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men hver af de
kontraherende stater kan den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår
efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for dens ikrafttræden, give
den anden kontraherende stat ad diplomatisk vej skriftlig meddelelse om
opsigelse, og i så fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning i
begge stater
a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, for de skatteår, som er
påbegyndt den 1. januar i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det
år, hvori underretningen er givet, eller som begynder den 1. januar i nævnte
kalenderår eller senere;
b) for så vidt angår skatter på dødsboer og arv, for boer efter personer,
som dør den 1. januar i det kalenderår, som følger efter det år, hvori
underretning om opsigelse er givet, eller senere, og for så vidt angår
skatter af gaver, for gaver, som ydes den 1. januar i det nævnte år eller
senere;
c) for foranstaltninger til bistand, som udføres den 1. januar i det
kalenderår, som følger efter det år, hvori underretning om opsigelse er
givet, eller senere;
d) for så vidt angår kildeskatter på udbytter, renter og royalties, for
beløb, som bliver betalt eller godskrevet den 1. januar i det kalenderår, som
følger efter det år, hvori underretning om opsigelse er givet, eller senere.
Udfærdiget i Bonn den 22. november 1995 i to eksemplarer, hver på dansk og
tysk, således at begge tekster har lige gyldighed.
For Kongeriget Danmark
Marianne Jelved
For Forbundsrepublikken Tyskland
Peter Hartmann/Theo Waigel
Bilag
De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er
især:
1. I Forbundsrepublikken Tyskland.
Kapitel II
a) Indkomstskat
(Einkommensteuer);
b) Selskabsskat
(Korperschaftsteuer);
c) Formueskat
(Vermogensteuer);
d) Erhvervsskat
(Gewerbesteuer);
e) Grundskat
(Grundsteuer);
f) Solidaritetstillæg på indkomst- og selskabsskat
(Solidaritatszuschlag auf die Einkommen- und Korperschaftsteuer).
Kapitel III
Afgift af arv og gave
(Erbschaft- und Schenkungsteuer);
Kapitel IV
a) Skatter omfattet af kapitel II og III
b) Omsætningsskat
(Umsatzsteuer);
c) Skat på grund-overdragelse
(Grunderwerbsteuer);
d) Forsikringsskat
(Versicherungsteuer);
e) Skat på motorkøretøjer
(Kraftfahrzeugsteuer);
f) Kirkeskatter
(Kirchensteuern);
g) Skat på drikkevarer
(Getrankesteuer);
h) Forlystelsesskat
(Vergnugungssteuer);
i) Tillæg ved forsinket indgivelse af selvangivelse eller forsinket
betaling, renter og omkostninger
(Verspatungs- und Saumniszuschlage, Zinsen und Kosten);
2. I Danmark
Kapitel II
a) Indkomstskatten til staten;
b) Den kommunale indkomstskat;
c) Den amtskommunale indkomstskat;
d) Den særlige indkomstskat;
e) Kirkeskatten;
f) Udbytteskatten;
g) Renteskatten;
h) Royaltyskatten;
i) Skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
j) Formueskatten til staten;
Kapitel III
Afgift af arv og gave
Kapitel IV
a) Skatter omfattet af kapitel II og III
b) Frigørelsesafgift;
c) Kommunal grundskyld;
d) Amtskommunal grundskyld;
e) Registreringsafgift og vægtafgift på motorkøretøjer;
f) Afgift af ansvarsforsikring af motorkøretøjer;
g) Renter, omkostninger og skattetillæg, som ikke er bøder.
Protokol Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland
er ved undertegnelsen i Bonn den 22. november 1995 af Overenskomsten
mellem de to Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af
gave samt vedrørende bistand i skattesager blevet enige om følgende
bestemmelser, der skal udgøre en integrerende del af nævnte overenskomst:
I tilfælde, hvor der i overensstemmelse med den nationale lovgivning er
udvekslet oplysninger om personer i henhold til denne overenskomst, skal
følgende tillægsbestemmelser finde anvendelse:
a) Den kontraherende stat, der modtager oplysningerne, må kun benytte
sådanne oplysninger til de formål, og under de betingelser, der er fastsat i
artikel 38.
b) Den kontraherende stat, der modtager oplysningerne, skal efter
anmodning informere den kontraherende stat, der meddeler oplysningerne, om
anvendelsen af de meddelte oplysninger og om det opnåede resultat.
c) Den kontraherende stat, der meddeler oplysningerne, skal være
forpligtet til at sikre, at de oplysninger, der meddeles, er nøjagtige og at
de er nødvendige for og svarer til det formål, hvortil de meddeles. Ethvert
forbud mod meddelelse af oplysninger, foreskrevet i den gældende nationale
lovgivning, skal overholdes i overensstemmelse med artikel 37. Hvis det viser
sig, at der er meddelt unøjagtige oplysninger eller oplysninger, der ikke
burde være meddelt, skal den kontraherende stat, der modtager oplysningerne,
omgående informeres herom. Denne stat skal være forpligtet til at rette eller
slette sådanne oplysninger.
d) Efter anmodning skal den pågældende person informeres, når der
meddeles oplysninger, der angår ham, og om anvendelsen af sådanne
oplysninger. Der skal ikke være pligt til at give disse informationer, hvis
det alt i alt fremgår, at det offentliges interesse i at tilbageholde dem er
større end den pågældende persons interesse i at modtage dem. I alle andre
henseender skal den pågældende persons ret til at blive informeret, når der
meddeles oplysninger, der angår ham, reguleres af den nationale lovgivning i
den kontraherende stat, hvortil anmodningen om information er fremsat.
e) Den kontraherende stat, der modtager oplysningerne, skal bære ansvaret
i overensstemmelse med dens nationale lovgivning over for enhver person, der
måtte lide retsstridig skade som et resultat af oplysninger, der er meddelt i
henhold til denne overenskomst. Den kontraherende stat, der modtager
oplysningerne, kan ikke påberåbe sig over for den skadede person, at skaden
er forårsaget af den kontraherende stat, der meddeler oplysningerne.
f) Hvis der i den nationale lovgivning i den kontraherende stat, der
meddeler oplysningerne, er fastsat en frist for sletning af oplysninger, skal
denne stat tilkendegive en sådan frist, når oplysningerne meddeles. Uanset en
sådan frist skal meddelte personoplysninger slettes, så snart de ikke længere
er nødvendige for det formål, hvortil de blev meddelt.
g) Den meddelende og den modtagende kontraherende stat er forpligtet til
at føre officielle protokoller om meddelelse og modtagelse af
personoplysninger.
h) Den meddelende og den modtagende kontraherende stat er forpligtet til
at tage effektive foranstaltninger for at beskytte meddelte personoplysninger
mod uautoriseret adgang, uautoriserede ændringer og uautoriseret udlevering.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland Retsinformation · 7. oktober 2021
- 1995 LSF 260 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG TYSKLAND Retsinformation · 18. juni 1996
- Lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland Retsinformation · 1. december 2021
- Bekendtgørelse af overenskomst af 22. november 1995 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager Retsinformation · 18. december 1996
- Skattemæssigt hjemsted ved modtagelse af gave i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 11. marts 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland (Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst) Retsinformation · 13. oktober 1999