Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte
Gældende udgave: LBK nr 395 af 13/04/2023
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 95 afgørelser
Retsinformation 88, Landsskatteretten 3, Domsdatabasen 2, Datatilsynet 2
- § 7 18
- § 22 18
- § 30 16
- § 28 16
- § 23 15
- § 2 11
- § 24 10
- § 38 b 9
- § 22 a 7
- § 46 6
- § 25 5
- § 52 5
- § 46 a 3
- § 38 a 3
- § 38 3
De nyeste afgørelser
- Sag om SU til udenlandsk online jurauddannelse og SU-bekendtgørelsens 25 pct. grænse for fjernundervisning i forhold til EU-retten Domsdatabasen · 24. marts 2026
- Drift af AI-løsning til sagsbehandling på SU-området Datatilsynet · 30. september 2025
- Kendelse om, hvorvidt en sag om forskellige lov- og administrative bestemmelser er i strid med ligestillingsloven, kan behandles i landsretten som 1. instans Domsdatabasen · 11. november 2024
- Tilbagebetaling af SU - egenindkomst - fribeløb - orlov - periodisering Retsinformation · 27. september 2024
- Indkomstkontrol - orlov - fribeløb i orlovsperiode - indkomst optjent i et andet år end udbetalingsåret Retsinformation · 27. september 2024
- Mobilitetspakker til forskere fra fond Retsinformation · 20. juni 2024
- Udtalelse om anvendelse af undtagelse til oplysningspligten Datatilsynet · 4. december 2023
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sagsbehandling - kompetence - ej medhold Retsinformation · 10. marts 2022
- Fratrædelsesgodtgørelse (Ligningslovens § 7 U) Landsskatteretten · 6. januar 2021
- Salg af virksomhed - efterfølgende regulering af købesum - løbende ydelse Retsinformation · 3. november 2020
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om statens
uddannelsesstøtte
Herved bekendtgøres lov nr. 448 af 14. juni 1995 om
statens uddannelsesstøtte med de ændringer, der følger af lov nr. 322 af 29.
april 1996.
§ 1. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til
uddannelse
indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til Ph.D.-studium.
Stk. 2. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil
kandidatgrad eller magisterkonferensgrad administreres af Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).
Stk. 3. Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studium
administreres af den enkelte stipendiegiver.
Afsnit I
Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil
kandidatgrad eller
magisterkonferensgrad
Kapitel 1
Uddannelsessøgende, der har ret til
uddannelsesstøtte
§ 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få
uddannelsesstøtte, når de
1) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret
til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i
støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske
statsborgere af undervisningsministeren,
2) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,
3) er fyldt 18 år,
4) er studieaktive og
5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække
Læs alt
leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II.
Stk. 2. En uddannelsessøgende kan tidligst få
uddannelsesstøtte fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato,
hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5.
Undervisningsministeren kan herunder bestemme, at kravet om studieaktivitet
kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige
forhold.
Kapitel 2
Uddannelser, der giver ret til
uddannelsesstøtte
§ 3. En uddannelse i Danmark giver ret til
uddannelsesstøtte, når undervisningsministeren har godkendt dette og
godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om godkendelse og tilbagekaldelse heraf.
§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 2. Styrelsen godkender efter disse regler, at en
uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og
særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan
gives uddannelsesstøtte.
§ 5. En uddannelse skal for at give ret til
uddannelsesstøtte være
1) tilrettelagt som heltidsundervisning,
2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og
3) ulønnet.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til:
1) Enkeltfagsundervisning.
2) Supplering under 3 måneders varighed.
3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder om i hvilke
perioder der gives støtte.
Kapitel 3
Støtteformer og støttebeløb
§ 6. Uddannelsesstøtte gives uden for og inden for et
begrænset støttesystem (klippekortet).
§ 7. Uddannelsesstøtte gives som:
1) Stipendium.
2) Studielån.
3) Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden
for klippekortet.
Stk. 2. Sammen med stipendium og studielån kan gives et
supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning.
Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse
giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium.
Stk. 3. Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr.
kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for
klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med
slutlånsrater.
§ 8. Det månedlige stipendium udgør, medmindre det
udbetales med dobbelt sats, højst:
1) Hjemmeboendesats: 1.745 kr.
2) Udeboendesats: 3.458 kr.
Stk. 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet
for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med
dobbelte beløb, højst:
1) Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.108 kr. med eventuelt tillæg
afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.
2) Grundstipendium med udeboendesats: 2.215 kr. med eventuelt tillæg
afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.
Stk. 3. En uddannelsessøgende får stipendium med
udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og
får stipendium
1) inden for klippekortet eller
2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den
måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om,
1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som
udeboende, og
2) at aldersbetingelsen i stk. 3, nr. 2, kan fraviges, når den
uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med
udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn, adresse og
personnumre.
§ 9. Det månedlige studielån udgør, medmindre det
udbetales med dobbelt sats, højst 1.797 kr., jf. dog § 25, stk. 6.
§ 10. Det månedlige slutlån udgør 4.634 kr.
§ 11. Det månedlige supplerende stipendium som
tilskud til dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af 1/12
af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst
1.370 kr. pr. støttemåned.
§ 12. Uddannelsesstøtte kan tidligst gives fra
begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i
uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom, herunder om ansøgningsfrister.
Stk. 2. Uddannelsesstøtten udbetales forud i månedlige
rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate
af studielån og slutlån udbetales dog tidligst, når det underskrevne
lånebevis er modtaget i styrelsen.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres en
gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes
afhængig af, om den til grund liggende lønudvikling for beregning af
tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Ved reguleringen er
det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Kapitel 4
Uddannelsesstøtte uden for klippekortet
§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet
til:
1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse på samme
niveau som folkeskolens afsluttende prøver.
2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning
for voksne.
3) Supplering af en gymnasial uddannelse i fag, der indgår i
adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført
på det krævede niveau.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1,
herunder om,
1) hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af stk. 1, og
2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, når en
tidligere ungdomsuddannelse er gennemført.
Stk. 3. Uddannelsessøgende kan fravælge
uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder
frister for fravalget.
§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får
moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk.
3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil
6 måneder.
Stk. 2. I forbindelse med fødsel eller adoption får
faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk.
3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil
3 måneder.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) støtte med dobbelte beløb,
2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny
uddannelse, og
3) at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden
for 12 måneder før uddannelsens start.
Kapitel 5
Uddannelsesstøtte inden for klippekortet
§ 15. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet
til videregående uddannelse.
§ 16. Der kan højst gives 70 klip (rammen) til
uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.
Stk. 2. Rammen udvides, i det omfang den normerede
uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).
Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen
udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en
kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere
uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).
Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen
udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være
en videregående uddannelse og den uddannelsessøgende har gennemført den
adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.
Stk. 5. Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun
for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et
bestemt antal klip.
§ 17. Til den enkelte uddannelse, der gives
uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer
til den normerede uddannelsestid målt i måneder, med et tillæg på 12 klip
(støttetiden).
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra
eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.
§ 18. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer
til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives
uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget
1) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
2) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,
3) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller
4) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den
uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.
Stk. 2. I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på
tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til
denne uddannelse.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i
rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den
uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for
klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler.
Undervisningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse
på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler,
som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse.
§ 19. Undervisningsministeren kan bestemme, at der
efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis
den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af
1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de
uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller
2) sygdom eller andre særlige forhold.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at der
efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis
sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende
ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.
Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får
moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og
støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre
indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til
uddannelsesstøtte.
Stk. 4. I forbindelse med fødsel eller adoption får
faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og
støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 5. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales
med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2
eller sammen med klip efter § 17.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til
en ny uddannelse, og
2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen
er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.
§ 20. Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en
eller flere måneder i et støtteår.
Stk. 2. Klip, der vælges fra, og klip, der i øvrigt er
sparet op i en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for
klippekortet, kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlige klip
(dobbeltklip).
Stk. 3. Der kan kun udbetales dobbeltklip inden for de
sidste 12 måneder af en uddannelse. Udbetalingen sker på grundlag af
uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan
afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.
Stk. 4. Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis det
samlede antal klip til uddannelsen inklusive klippene til dobbeltklip ikke i
alt overstiger klip, der er tildelt til uddannelsen efter § 17, stk. 1, med
fradrag af 12 klip og med tillæg af klip efter § 17, stk. 2, og § 19, stk.
1-4.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om:
1) Fravalg af klip, herunder frister for fravalget.
2) Udbetaling af dobbeltklip i en uddannelse på grundlag af klip, der er
valgt fra eller i øvrigt er sparet op i
a) uddannelsen eller
b) en forudgående gennemført uddannelse, og undervisningsministeren kan
herunder fravige stk. 4.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt sats i uddannelser, der
omfatter lønnet praktik, uanset om den uddannelsessøgende har valgt
uddannelsesstøtten fra.
§ 21. Slutlån kan i alt gives i 12 måneder
(slutlånstiden) inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse.
Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har
brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på
grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende
kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
slutlån.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at
slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er
blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige
forhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen.
Kapitel 6
Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst
§ 22. Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved
den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes
egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de
månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet).
Stk. 2. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er
højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder
supplerende stipendium efter § 7, stk. 2, dernæst studielån og slutlån.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 23. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres
for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der
henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og
aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 3. I egenindkomsten fradrages
1) stipendium efter afsnit I i denne lov,
2) overskud af danske ejendomme, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
6,
3) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst efter ligningslovens § 8 M, og
4) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på
en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er
hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31.
december 1993.
Stk. 4. Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre
særlige fradrag i egenindkomsten.
§ 24. Fribeløbet er 4.467 kr. pr. måned (laveste
fribeløb).
Stk. 2. Fribeløbet er 11.158 kr. pr. måned (mellemste
fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende har
1) valgt stipendium og studielån fra,
2) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til
uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen,
3) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til
uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, eller
4) været i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 3. Fribeløbet er 19.918 kr. pr. måned (højeste
fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende
1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret
til uddannelsesstøtte efter afsnit I,
2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2,
stk. 1, nr. 3, og stk. 2,
3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke
er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske
statsborgere, jf. § 2, nr. 1,
4) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne,
jf. § 2, stk. 1, nr. 5, eller
5) i perioder, der giver ret til uddannelsesstøtte, ikke kan få
stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får
udbetalt slutlån.
Stk. 4. Årsfribeløbet forhøjes med 16.135 kr. for hvert
af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år.
Stk. 5. Fribeløbet og beløbet i stk. 4 reguleres en
gang årligt efter bestemmelsen i § 12, stk. 3.
Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en
uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår Ph.D.-studiet og får
Ph.D.-stipendium efter afsnit II, med:
1) Beløb, den uddannelsessøgende får i Ph.D.-stipendium i perioder, hvor
den uddannelsessøgende gennemgår Ph.D.-studiet samtidig med uddannelse indtil
kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.
2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende Ph.D.-stipendium i
forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og
beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,
når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.
§ 53 a.
Stk. 7. Årsfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med
det beløb, en uddannelsessøgende får som:
1) Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis
sådanne beløb indgår i egenindkomsten.
2) Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om
erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.
Stk. 8. Årsfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende,
der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i
udlandet. Fribeløbet forhøjes med følgende særlige indtægter, hvis de indgår
i egenindkomsten:
1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i
udlandet.
2) Eventuel særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres
samlet ved kontraktperiodens udløb.
3) Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om
forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7.
§ 25. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for
klippekortet et grundstipendium på 1.108 kr. om måneden. For
uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4,
er grundstipendiet dog 2.215 kr. om måneden. Grundstipendiet gives indtil
udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er
uafhængigt af forældrenes indkomst.
Stk. 2. De uddannelsessøgende får tillæg til
grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af
deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger
191.900 kr. Tillægget svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter
§ 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og
grundstipendiet. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og
bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 335.331 kr.
Stk. 3. De uddannelsessøgende får dog uafhængig af
forældrenes indkomst stipendium med det maksimale beløb efter § 8, stk. 1,
når de har et barn.
Stk. 4. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes
med 20.369 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år.
Stk. 5. Beløbene i stk. 1, 2 og 4 reguleres en gang
årligt efter § 12, stk. 3.
Stk. 6. Uddannelsessøgende, hvis tillæg til
grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 2, kan
1) optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,
2) få årsfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen,
eller
3) samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet med
et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen.
Stk. 7. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om
uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
1) om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal lægges sammen,
2) om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 4,
3) om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget
ændres,
4) om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er
faldet væsentligt,
5) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomst og formuebeløb på
Færøerne og i Grønland og
6) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb,
der ikke er skattepligtige i Danmark.
§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri
nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af
aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til
rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget.
Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget.
§ 27. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fradrag i stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået
hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
minimal tildeling af uddannelsesstøtte.
Kapitel 7
Foreløbig og endelig uddannelsesstøtte
§ 28. Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige
beløb i støtteåret. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter
støtteårets afslutning.
§ 29. Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag
af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen.
Stk. 2. De foreløbige beløb kan ændres, eller
udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i
forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte.
Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder,
hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2, 8, 11 og 25,
kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
denne foreløbige støttetildeling.
§ 30. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb
på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst,
forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte,
bopælsstatus m.v.
Stk. 2. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan
tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales
tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet, skal dog betales
tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen
mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.
Stk. 3. Uddannelsessøgende skal ved støtteårets
afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af
uddannelsesstøtten med endelige beløb.
Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves
tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet
kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere
opfylder oplysningspligten og det fremgår af oplysningerne, at
uddannelsesstøtte kan tildeles.
Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves
tilbage efter stk. 2 og 4. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet
helt eller delvis er betalt tilbage.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
opgørelsesmåden i stk. 1.
§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
tilbagebetalingen efter § 29, stk. 3, og efter § 30, stk. 2 og 4. Det kan
herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den
uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive
tillæg efter § 30, stk. 5, forrentes fra den første i den måned, der følger 2
måneder efter den måned, kravet om tilbagebetaling er fremsat.
Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder
misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der
følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.
Stk. 4. Styrelsen kan eftergive for meget udbetalt
uddannelsesstøtte, hvis støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller
invaliditetsydelse efter lov om social pension. Eftergivelse sker efter
reglerne om eftergivelse af studiegæld i lov om tilskud til afvikling af
studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.
§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter §
21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte, der er udbetalt,
1) er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage eller
2) søges tilbagebetalt ved den endelige tildeling af uddannelsesstøtte.
Kapitel 8
Forrentning og tilbagebetaling af studielån
og slutlån samt
statslån
§ 33. Studielån og slutlån, der er endeligt tildelt
efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om
uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter
udbetalingstidspunktet.
Stk. 2. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver
tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den
resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler
for det.
Stk. 3. Efter uddannelsesperioden forrentes den til
enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid
fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag,
der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan
ikke overstige 1.
Stk. 4. Styrelsen afholder stempelafgiften for
studielån og slutlån.
§ 34. Styrelsen administrerer i overensstemmelse med
den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte statslån, der er givet efter
denne, jf. dog § 36, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Statslån, der er endeligt tildelt efter den 1.
august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter
udbetalingstidspunktet.
Stk. 3. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver
tid værende gæld med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto.
Stk. 4. Efter uddannelsesperioden forrentes den til
enhver tid værende gæld årligt med en rente svarende til den til enhver tid
fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1.
§ 35. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at
give meddelelse herom.
Stk. 2. Renten tilskrives studielån, slutlån og
statslån månedligt.
Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, slutlån og
statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter
udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen.
§ 36. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs
betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller
statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.
Stk. 2. Kravet administreres af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), der søger det inddrevet hos
låntageren.
Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for
misligholdte studielån, slutlån og statslån.
Kapitel 9
Lønindeholdelse
§ 37. Misligholdt gæld efter §§ 31 og 36 samt efter
den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, herunder påløbne renter og
omkostninger, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om
klageadgang og klagefrist.
Kapitel 10
Gebyrer
§ 38. Undervisningsministeren fastsætter regler om
gebyr for rykkerbrev og opsigelse efter udløbet af den betalingsfrist, der er
fastsat ved opkrævning af for meget udbetalt uddannelsesstøtte eller ydelser
på lån, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om
uddannelsesstøtte.
Kapitel 11
Administration, klageadgang m.v.
§ 39. Styrelsen kan hos skattemyndighederne og andre
offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og
dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og
tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold.
Stk. 2. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og
private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en
uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for
klippekortet.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) adgangen til at indhente oplysningerne efter stk. 1 og 2 og kan
herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,
2) indhold og udformning af ansøgninger,
3) indhold og udformning af lånedokumenter,
4) udbetaling af uddannelsesstøtte,
5) indbetaling til styrelsen,
6) hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt,
7) frister for ansøgninger,
8) frister for indbetalinger og
9) frister for meddelelser.
§ 40. Hypotekbanken kan hos skattemyndighederne og
andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er
nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til
Hypotekbanken i elektronisk form.
§ 41. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn,
adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse
i øvrigt i en sag til styrelsen.
§ 42. De afgørelser, styrelsen kan træffe, kan efter
undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til
vedkommende uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de
oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nr. 1, hvis
afgørelserne er henlagt til institutionen.
Stk. 2. Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer
efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan
inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til
styrelsen og sendes til institutionen.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at
afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 43. Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved
tildeling af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten.
Stk. 2. Styrelsen fører tilsyn med denne
administration. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen
kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven,
herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte,
samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter
anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.
Stk. 3. Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes
afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf.
dog § 42, stk. 3.
Stk. 4. Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne
om uddannelsesstøtteordningen.
§ 44. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd,
SU-rådet. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.
Stk. 2. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne,
herunder formanden.
§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse
af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan nedsætte et nævn,
Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet skal efter
anmodning fra styrelsen fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om
uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige
tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet
giver ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om nævnets sammensætning og virke.
§ 46. Undervisningsministeren nedsætter et ankenævn,
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen
for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for ankenævnet:
1) Grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en
uddannelsessøgende.
2) En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.
3) Eftergivelse af for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter § 31, stk.
4.
Stk. 2. Klage over en afgørelse skal indbringes for
ankenævnet inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Klagen skal
indbringes af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter
meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når
overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet
med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 4. Ankenævnet består af en formand og to andre
medlemmer. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne
blive dommer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år.
Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte
forretningsorden for ankenævnet.
Afsnit II
Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studiet
Kapitel 12
Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb,
administration,
klageadgang m.v.
§ 47. Ph.D.-studerende kan få stipendium til
Ph.D.-studiet (Ph.D.-stipendium), når de
1) er indskrevet til et Ph.D.-studium på en højere uddannelsesinstitution
i Danmark eller i udlandet og
2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret
til Ph.D.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig
henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af
undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke Ph.D.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.
Stk. 2. Ph.D.-stipendiet kan ikke gives eller
bortfalder, hvis den Ph.D.-studerende
1) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne,
bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov eller
2) har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer,
stipendiegiver fastsætter efter § 55, nr. 4.
§ 48. Ph.D.-stipendiet bortfalder, hvis
indskrivningen ophører eller den Ph.D.-studerende afbryder Ph.D.-studiet.
Stk. 2. Ph.D.-stipendiet bortfalder desuden, hvis en
Ph.D.-studerende, der er indskrevet til et Ph.D.-studium i udlandet, ikke er
studieaktiv eller kvalificeret til at gennemføre studiet.
§ 49. En højere uddannelsesinstitution i Danmark kan
give Ph.D.-stipendium til institutionens Ph.D.-studier.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre
institutioner, råd, m.v. kan give Ph.D.-stipendium til et Ph.D.-studium på en
dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.
§ 50. Ph.D.-stipendiet gives som en eller flere
stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret),
og desuden som supplerende stipendium efter § 53 a.
Stk. 2. En stipendierate svarer til det månedlige
stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov.
Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte
stipendierater en Ph.D.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af
studiet. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.
dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.
Stk. 4. Stipendierater udbetales tidligst fra den
måned, stipendiegiver tildeler Ph.D.-stipendiet, og tidligst fra den måned,
Ph.D.-studiet efter indskrivningen begynder.
§ 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til
Ph.D.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §
53 og supplerende stipendium efter § 53 a.
§ 52. Til Ph.D.-studerende, der indskrives til hele
Ph.D.-studiet, gives 149 stipendierater.
Stk. 2. Til Ph.D.-studerende, der kun indskrives til
afsluttende dele af Ph.D.-studiet, gives stipendierater til de dele af
studiet, der gennemgås. Antallet af stipendierater efter stk. 1 nedsættes med
4 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat.
Stk. 3. Stipendiegiver kan nedsætte antallet af
stipendierater efter stk. 1 og 2 i det omfang, den Ph.D.-studerende fra anden
side har modtaget bindende tilsagn om støtte, der ikke er omfattet af § 47,
stk. 2, nr. 1, eller løn til studiet.
§ 53. En Ph.D.-studerende kan få supplerende
stipendierater ved fravær fra Ph.D.-studiet på grund af sygdom, hvis studiet
forsinkes på grund af sygdommen. Den studerende kan højst få supplerende
stipendierater for 4 måneders fravær inden for en sammenhængende periode på
12 måneder.
Stk. 2. En Ph.D.-studerende moder får i forbindelse med
fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder.
Undervisningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere
af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får Ph.D.-stipendium.
Stk. 3. En Ph.D.-studerende fader får i forbindelse med
fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder.
Stk. 4. For hver måned efter stk. 1-3 får den
Ph.D.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige
stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fraværet på grund af sygdom
eller udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan
dog højst få 4 stipendierater pr. måned.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om de supplerende stipendierater.
§ 53 a. En Ph.D.-studerende, der får
Ph.D.-stipendium, kan få supplerende stipendium i forbindelse med
studierejser i Danmark, hvis studierejserne indgår som en del af
Ph.D.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er
indkomstskattepligtige for den Ph.D.-studerende.
Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til
rejseudgifterne.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det
supplerende stipendium kan eller skal gives af den højere
uddannelsesinstitution, hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til
Ph.D.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.
§ 54. Den Ph.D.-studerende oplyser stipendiegiver om:
1) Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.
2) Lønnet arbejde ved siden af Ph.D.-studiet.
3) Bindende tilsagn om
a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset
fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,
b) støtte i øvrigt til studiet eller
c) løn til studiet.
4) Afbrydelse af studiet.
Stk. 2. Den Ph.D.-studerende skal efter stipendiegivers
anmodning dokumentere, at fravær fra Ph.D.-studiet skyldes sygdom, eller
dokumentere fødsel eller adoption.
§ 55. Stipendiegiver bestemmer:
1) Indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v.
2) Frister for aflevering af ansøgninger, dokumentation m.v.
3) Hvordan stipendiet udbetales.
4) Rammerne for de studerendes lønnede arbejde ved siden af
Ph.D.-studiet.
5) Hvilke oplysninger m.v. der gives skriftligt.
§ 56. Stipendiegiver indhenter oplysning i styrelsen
om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til Ph.D.-studier,
inden Ph.D.-stipendiet tildeles.
Stk. 2. Stipendiegiver kan hos offentlige myndigheder
og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af, om
en ansøger er berettiget til Ph.D.-stipendium. Stipendiegiver kan herunder
fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.
§ 57. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om
tildelte Ph.D.-stipendier. Stipendiegiver oplyser om den Ph.D.-studerendes
navn og personnummer og det antal stipendierater, der er tildelt.
Stk. 2. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb
styrelsen oplysning om:
1) Den studerendes navn og personnummer.
2) Det antal stipendierater, der er udbetalt i støtteåret.
3) Perioder, hvor udbetaling er sket.
4) Ændringer i antallet af tidligere tildelte stipendierater efter § 52,
stk. 2 og 3.
5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende
stipendium efter § 53 a.
Stk. 3. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om det
antal stipendierater, der er udbetalt i kalenderåret, når en Ph.D.-studerende
afbryder eller afslutter Ph.D.-studiet, og når indskrivningen ophører.
Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb
styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til
rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er
indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.
Stk. 5. Styrelsen kan fastsætte frister for indsendelse
af oplysninger efter stk. 1-3.
Stk. 6. Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der
skal gives til styrelsen, gives i elektronisk form.
§ 58. Når den højere uddannelsesinstitution, hvor den
Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, ikke er stipendiegiver,
skal institutionen give oplysning til stipendiegiver, hvis
1) den Ph.D.-studerendes indskrivning ophører,
2) den studerende afbryder studiet eller
3) den studerende er fraværende fra studiet på grund af sygdom, fødsel
eller adoption.
§ 59. Stipendierater, den Ph.D.-studerende har
modtaget, skal tilbagebetales, hvis den studerende har tilsidesat
oplysningspligten efter § 54, stk. 1, eller i øvrigt modtaget stipendierater
mod bedre vidende.
Stk. 2. Stipendiegiver kan indgå aftale om afdragsvis
tilbagebetaling. Afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav
udebliver.
Stk. 3. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med
en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket
betaling. Renten tilskrives en gang om året.
Stk. 4. Inddrivelse kan ske efter bestemmelserne om
lønindeholdelse i afsnit I og III i denne lov.
§ 60. Stipendiegiver træffer afgørelse i alle
spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af Ph.D.-stipendium.
Stipendiegivers afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Afsnit III
Strafbestemmelse vedrørende overtrædelse af
bestemmelserne om
lønindeholdelse
§ 61. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter § 37 om inddrivelse af
misligholdt gæld.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en
forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Afsnit IV
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62,
stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra den 1. april 1995. § 23, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, træder dog i
kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for
støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af
foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og §
19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og
senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning
fra den 1. januar 1996.
Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den
endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for
støtteåret 1995. Bestemmelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt
uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat
anvendelse. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri
ungdomsuddannelse ophæves.
Stk. 3. Regler, der er fastsat efter den hidtil
gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i
kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af
reglerne straffes med bøde.
Stk. 4. En uddannelsessøgende moder, der har ret til
uddannelsesstøtte og får forlænget støtteperioden med 12 måneder efter § 3,
stk. 6, i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, kan efter
ansøgning få den ekstra støtte på 12 klip udbetalt med 2 klip om måneden i
forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden
1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med 2 klip om måneden
kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med
virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med
ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af
uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have
tildelt ekstra klip som følge af denne forsinkelse. En uddannelsessøgende
moder, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet og får
dispensation fra kravet om studieaktivitet, kan efter ansøgning få udbetalt
støtten med dobbelt beløb i 6 måneder i forbindelse med fødslen eller
adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december
1995. Udbetaling af støtte med dobbelt beløb kan tidligst ske 2 måneder før
fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis
moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på
uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen
bestemme, at hun skal have tildelt ekstra støtte som følge af denne
forsinkelse.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af
uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en
uddannelse før den 1. januar 1996.
Stk. 6. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1993
begyndte på en uddannelse i Danmark, der gav ret til uddannelsesstøtte, og
stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud
til dækning af betaling for undervisningen indtil denne uddannelses
afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. august 1994 begyndte på en
uddannelse på Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup og stadig er i gang med denne,
kan dog fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling
for undervisningen indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende,
der før den 1. juli 1992 begyndte på en uddannelse i udlandet, der giver ret
til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få
supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen
til denne uddannelse. De uddannelsessøgende kan få stipendiet indtil udløbet
af den periode, hvor det er godkendt, at uddannelsen gav ret til
uddannelsesstøtte efter de regler, der var gældende før den 1. juli 1992.
Stk. 7. Uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988
er begyndt på en videregående uddannelse, der gav ret til uddannelsesstøtte,
og som er blevet indplaceret i klippekortsystemet med udgangspunkt i
sædvanlig studietid plus 1 år, kan få udbetalt dobbeltklip efter § 19 i det
omfang, klippene er opsparet efter den 1. august 1989.
§ 63. Loven finder ikke anvendelse for
uddannelsessøgende ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne. Lov nr. 322 af
29. april 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende
stipendium m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2 (* 1), 5 (* 2), 6 (* 3), 7 (* 4),
8(* 5), 9 (* 6) og 10 (* 7), finder tilsvarende anvendelse i støtteåret 1995.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med
skatteministeren fastsætte særlige regler om, at supplerende stipendium i
forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for
perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, udbetales og
indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder med oplysninger om
grundlaget for det stipendium, der er givet, herunder stipendiemodtagerens
personnummer.
Stk. 4. Skatteministeren kan efter drøftelse med
undervisningsministeren fastsætte særlige regler for den skattemæssige
behandling af supplerende stipendier i forbindelse med studierejser i
Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995
til den 1. september 1996, herunder at stipendiet kan anvendes til
godskrivning som frivilligt indbetalt skat for indkomståret 1995 henholdsvis
1996 efter regler, der fraviger bestemmelserne i kildeskattelovens § 59.
Undervisningsministeriet, den 23. maj
1996
Ole Vig Jensen
/ Jens Kroman
Officielle noter
(* 1) Hvorved § 24, stk. 6, affattedes.
(* 2) Hvorved ordene: »og desuden som supplerende stipendium efter §
53 a« indsattes i § 50, stk. 1.
(* 3) Hvorved § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattedes.
(* 4) Hvorved § 51 affattedes.
(* 5) Hvorved § 53 a indsattes.
(* 6) Hvorved § 57, stk. 2, nr. 5, affattedes.
(* 7) Hvorved § 57, stk. 4, indsattes.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE OG LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN (STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDIUM INDTIL OPNÅELSE AF KANDIDATGRAD M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- 1995 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (SUPPLERENDE STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDERENDE I FORBINDELSE MED STUDIEREJSER I DANMARK, FRIBELØB M.V.) Retsinformation · 29. april 1996
- 1994 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til Lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kontroløjemed m.v.) Retsinformation · 26. februar 2015
- Bekendtgørelse om SU-ph.d.-stipendium Retsinformation · 24. august 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere, forhøjelse af det højeste fribeløb og regulering af stipendier til hjemmeboende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelser m.v.) Retsinformation · 4. juni 2004