Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte

Ikke gældende LBK nr 430 af 23/05/1996LovbekendtgørelseForsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet4. juni 1996

Gældende udgave: LBK nr 395 af 13/04/2023

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 95 afgørelser

Retsinformation 88, Landsskatteretten 3, Domsdatabasen 2, Datatilsynet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om statens

uddannelsesstøtte

Herved bekendtgøres lov nr. 448 af 14. juni 1995 om

statens uddannelsesstøtte med de ændringer, der følger af lov nr. 322 af 29.

april 1996.

§ 1. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til

uddannelse

indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til Ph.D.-studium.

Stk. 2. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil

kandidatgrad eller magisterkonferensgrad administreres af Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Stk. 3. Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studium

administreres af den enkelte stipendiegiver.

Afsnit I

Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil

kandidatgrad eller

magisterkonferensgrad

Kapitel 1

Uddannelsessøgende, der har ret til

uddannelsesstøtte

§ 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få

uddannelsesstøtte, når de

1) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret

til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i

støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske

statsborgere af undervisningsministeren,

2) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,

3) er fyldt 18 år,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække

Læs alt

leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II.

Stk. 2. En uddannelsessøgende kan tidligst få

uddannelsesstøtte fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato,

hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5.

Undervisningsministeren kan herunder bestemme, at kravet om studieaktivitet

kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige

forhold.

Kapitel 2

Uddannelser, der giver ret til

uddannelsesstøtte

§ 3. En uddannelse i Danmark giver ret til

uddannelsesstøtte, når undervisningsministeren har godkendt dette og

godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler om godkendelse og tilbagekaldelse heraf.

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Styrelsen godkender efter disse regler, at en

uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og

særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan

gives uddannelsesstøtte.

§ 5. En uddannelse skal for at give ret til

uddannelsesstøtte være

1) tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

3) ulønnet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til:

1) Enkeltfagsundervisning.

2) Supplering under 3 måneders varighed.

3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder om i hvilke

perioder der gives støtte.

Kapitel 3

Støtteformer og støttebeløb

§ 6. Uddannelsesstøtte gives uden for og inden for et

begrænset støttesystem (klippekortet).

§ 7. Uddannelsesstøtte gives som:

1) Stipendium.

2) Studielån.

3) Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden

for klippekortet.

Stk. 2. Sammen med stipendium og studielån kan gives et

supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning.

Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse

giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium.

Stk. 3. Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr.

kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for

klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med

slutlånsrater.

§ 8. Det månedlige stipendium udgør, medmindre det

udbetales med dobbelt sats, højst:

1) Hjemmeboendesats: 1.745 kr.

2) Udeboendesats: 3.458 kr.

Stk. 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet

for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med

dobbelte beløb, højst:

1) Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.108 kr. med eventuelt tillæg

afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

2) Grundstipendium med udeboendesats: 2.215 kr. med eventuelt tillæg

afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

Stk. 3. En uddannelsessøgende får stipendium med

udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og

får stipendium

1) inden for klippekortet eller

2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den

måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om,

1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som

udeboende, og

2) at aldersbetingelsen i stk. 3, nr. 2, kan fraviges, når den

uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med

udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn, adresse og

personnumre.

§ 9. Det månedlige studielån udgør, medmindre det

udbetales med dobbelt sats, højst 1.797 kr., jf. dog § 25, stk. 6.

§ 10. Det månedlige slutlån udgør 4.634 kr.

§ 11. Det månedlige supplerende stipendium som

tilskud til dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af 1/12

af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst

1.370 kr. pr. støttemåned.

§ 12. Uddannelsesstøtte kan tidligst gives fra

begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i

uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen. Undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom, herunder om ansøgningsfrister.

Stk. 2. Uddannelsesstøtten udbetales forud i månedlige

rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate

af studielån og slutlån udbetales dog tidligst, når det underskrevne

lånebevis er modtaget i styrelsen.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres en

gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller

fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes

afhængig af, om den til grund liggende lønudvikling for beregning af

tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Ved reguleringen er

det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb

afrundes til nærmeste kronebeløb.

Kapitel 4

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet

til:

1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse på samme

niveau som folkeskolens afsluttende prøver.

2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning

for voksne.

3) Supplering af en gymnasial uddannelse i fag, der indgår i

adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført

på det krævede niveau.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1,

herunder om,

1) hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af stk. 1, og

2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, når en

tidligere ungdomsuddannelse er gennemført.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan fravælge

uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder

frister for fravalget.

§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får

moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk.

3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil

6 måneder.

Stk. 2. I forbindelse med fødsel eller adoption får

faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk.

3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil

3 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) støtte med dobbelte beløb,

2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny

uddannelse, og

3) at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden

for 12 måneder før uddannelsens start.

Kapitel 5

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

§ 15. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet

til videregående uddannelse.

§ 16. Der kan højst gives 70 klip (rammen) til

uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Rammen udvides, i det omfang den normerede

uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen

udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en

kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere

uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen

udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være

en videregående uddannelse og den uddannelsessøgende har gennemført den

adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.

Stk. 5. Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun

for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et

bestemt antal klip.

§ 17. Til den enkelte uddannelse, der gives

uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer

til den normerede uddannelsestid målt i måneder, med et tillæg på 12 klip

(støttetiden).

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra

eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

§ 18. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer

til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives

uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget

1) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

2) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

3) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller

4) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den

uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.

Stk. 2. I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på

tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til

denne uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i

rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den

uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for

klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler.

Undervisningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse

på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler,

som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse.

§ 19. Undervisningsministeren kan bestemme, at der

efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis

den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de

uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

2) sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at der

efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis

sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende

ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.

Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får

moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og

støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre

indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til

uddannelsesstøtte.

Stk. 4. I forbindelse med fødsel eller adoption får

faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og

støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 5. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales

med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2

eller sammen med klip efter § 17.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til

en ny uddannelse, og

2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen

er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 20. Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en

eller flere måneder i et støtteår.

Stk. 2. Klip, der vælges fra, og klip, der i øvrigt er

sparet op i en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for

klippekortet, kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlige klip

(dobbeltklip).

Stk. 3. Der kan kun udbetales dobbeltklip inden for de

sidste 12 måneder af en uddannelse. Udbetalingen sker på grundlag af

uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan

afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 4. Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis det

samlede antal klip til uddannelsen inklusive klippene til dobbeltklip ikke i

alt overstiger klip, der er tildelt til uddannelsen efter § 17, stk. 1, med

fradrag af 12 klip og med tillæg af klip efter § 17, stk. 2, og § 19, stk.

1-4.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om:

1) Fravalg af klip, herunder frister for fravalget.

2) Udbetaling af dobbeltklip i en uddannelse på grundlag af klip, der er

valgt fra eller i øvrigt er sparet op i

a) uddannelsen eller

b) en forudgående gennemført uddannelse, og undervisningsministeren kan

herunder fravige stk. 4.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om, at uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt sats i uddannelser, der

omfatter lønnet praktik, uanset om den uddannelsessøgende har valgt

uddannelsesstøtten fra.

§ 21. Slutlån kan i alt gives i 12 måneder

(slutlånstiden) inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse.

Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har

brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på

grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende

kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

slutlån.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at

slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er

blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige

forhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen.

Kapitel 6

Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst

§ 22. Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved

den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes

egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de

månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet).

Stk. 2. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er

højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder

supplerende stipendium efter § 7, stk. 2, dernæst studielån og slutlån.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 23. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres

for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der

henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og

aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3. I egenindkomsten fradrages

1) stipendium efter afsnit I i denne lov,

2) overskud af danske ejendomme, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

6,

3) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige

indkomst efter ligningslovens § 8 M, og

4) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på

en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er

hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31.

december 1993.

Stk. 4. Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre

særlige fradrag i egenindkomsten.

§ 24. Fribeløbet er 4.467 kr. pr. måned (laveste

fribeløb).

Stk. 2. Fribeløbet er 11.158 kr. pr. måned (mellemste

fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende har

1) valgt stipendium og studielån fra,

2) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til

uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen,

3) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til

uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, eller

4) været i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Fribeløbet er 19.918 kr. pr. måned (højeste

fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende

1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret

til uddannelsesstøtte efter afsnit I,

2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2,

stk. 1, nr. 3, og stk. 2,

3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke

er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske

statsborgere, jf. § 2, nr. 1,

4) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne,

jf. § 2, stk. 1, nr. 5, eller

5) i perioder, der giver ret til uddannelsesstøtte, ikke kan få

stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får

udbetalt slutlån.

Stk. 4. Årsfribeløbet forhøjes med 16.135 kr. for hvert

af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år.

Stk. 5. Fribeløbet og beløbet i stk. 4 reguleres en

gang årligt efter bestemmelsen i § 12, stk. 3.

Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en

uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår Ph.D.-studiet og får

Ph.D.-stipendium efter afsnit II, med:

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i Ph.D.-stipendium i perioder, hvor

den uddannelsessøgende gennemgår Ph.D.-studiet samtidig med uddannelse indtil

kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende Ph.D.-stipendium i

forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og

beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,

når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.

§ 53 a.

Stk. 7. Årsfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med

det beløb, en uddannelsessøgende får som:

1) Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis

sådanne beløb indgår i egenindkomsten.

2) Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om

erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.

Stk. 8. Årsfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende,

der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende,

fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i

udlandet. Fribeløbet forhøjes med følgende særlige indtægter, hvis de indgår

i egenindkomsten:

1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i

udlandet.

2) Eventuel særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres

samlet ved kontraktperiodens udløb.

3) Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om

forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7.

§ 25. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for

klippekortet et grundstipendium på 1.108 kr. om måneden. For

uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4,

er grundstipendiet dog 2.215 kr. om måneden. Grundstipendiet gives indtil

udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er

uafhængigt af forældrenes indkomst.

Stk. 2. De uddannelsessøgende får tillæg til

grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af

deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger

191.900 kr. Tillægget svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter

§ 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og

grundstipendiet. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og

bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 335.331 kr.

Stk. 3. De uddannelsessøgende får dog uafhængig af

forældrenes indkomst stipendium med det maksimale beløb efter § 8, stk. 1,

når de har et barn.

Stk. 4. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes

med 20.369 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år.

Stk. 5. Beløbene i stk. 1, 2 og 4 reguleres en gang

årligt efter § 12, stk. 3.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, hvis tillæg til

grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 2, kan

1) optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,

2) få årsfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen,

eller

3) samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet med

et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen.

Stk. 7. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om

uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

1) om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal lægges sammen,

2) om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 4,

3) om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget

ændres,

4) om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er

faldet væsentligt,

5) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomst og formuebeløb på

Færøerne og i Grønland og

6) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb,

der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri

nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af

aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til

rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke

myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan

fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget.

§ 27. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

fradrag i stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået

hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

minimal tildeling af uddannelsesstøtte.

Kapitel 7

Foreløbig og endelig uddannelsesstøtte

§ 28. Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige

beløb i støtteåret. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter

støtteårets afslutning.

§ 29. Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag

af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen.

Stk. 2. De foreløbige beløb kan ændres, eller

udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i

forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder,

hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2, 8, 11 og 25,

kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

denne foreløbige støttetildeling.

§ 30. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb

på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst,

forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte,

bopælsstatus m.v.

Stk. 2. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan

tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales

tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet, skal dog betales

tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen

mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.

Stk. 3. Uddannelsessøgende skal ved støtteårets

afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af

uddannelsesstøtten med endelige beløb.

Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves

tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet

kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere

opfylder oplysningspligten og det fremgår af oplysningerne, at

uddannelsesstøtte kan tildeles.

Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves

tilbage efter stk. 2 og 4. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet

helt eller delvis er betalt tilbage.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

opgørelsesmåden i stk. 1.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

tilbagebetalingen efter § 29, stk. 3, og efter § 30, stk. 2 og 4. Det kan

herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den

uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive

tillæg efter § 30, stk. 5, forrentes fra den første i den måned, der følger 2

måneder efter den måned, kravet om tilbagebetaling er fremsat.

Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder

misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der

følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Stk. 4. Styrelsen kan eftergive for meget udbetalt

uddannelsesstøtte, hvis støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller

invaliditetsydelse efter lov om social pension. Eftergivelse sker efter

reglerne om eftergivelse af studiegæld i lov om tilskud til afvikling af

studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter §

21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte, der er udbetalt,

1) er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage eller

2) søges tilbagebetalt ved den endelige tildeling af uddannelsesstøtte.

Kapitel 8

Forrentning og tilbagebetaling af studielån

og slutlån samt

statslån

§ 33. Studielån og slutlån, der er endeligt tildelt

efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om

uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter

udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver

tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den

resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler

for det.

Stk. 3. Efter uddannelsesperioden forrentes den til

enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid

fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag,

der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan

ikke overstige 1.

Stk. 4. Styrelsen afholder stempelafgiften for

studielån og slutlån.

§ 34. Styrelsen administrerer i overensstemmelse med

den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte statslån, der er givet efter

denne, jf. dog § 36, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Statslån, der er endeligt tildelt efter den 1.

august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter

udbetalingstidspunktet.

Stk. 3. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver

tid værende gæld med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte

officielle diskonto.

Stk. 4. Efter uddannelsesperioden forrentes den til

enhver tid værende gæld årligt med en rente svarende til den til enhver tid

fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1.

§ 35. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at

give meddelelse herom.

Stk. 2. Renten tilskrives studielån, slutlån og

statslån månedligt.

Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, slutlån og

statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter

udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen.

§ 36. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs

betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller

statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.

Stk. 2. Kravet administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), der søger det inddrevet hos

låntageren.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for

misligholdte studielån, slutlån og statslån.

Kapitel 9

Lønindeholdelse

§ 37. Misligholdt gæld efter §§ 31 og 36 samt efter

den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, herunder påløbne renter og

omkostninger, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om

klageadgang og klagefrist.

Kapitel 10

Gebyrer

§ 38. Undervisningsministeren fastsætter regler om

gebyr for rykkerbrev og opsigelse efter udløbet af den betalingsfrist, der er

fastsat ved opkrævning af for meget udbetalt uddannelsesstøtte eller ydelser

på lån, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om

uddannelsesstøtte.

Kapitel 11

Administration, klageadgang m.v.

§ 39. Styrelsen kan hos skattemyndighederne og andre

offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og

dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og

tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og

formueforhold.

Stk. 2. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og

private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en

uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for

klippekortet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at indhente oplysningerne efter stk. 1 og 2 og kan

herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) indhold og udformning af ansøgninger,

3) indhold og udformning af lånedokumenter,

4) udbetaling af uddannelsesstøtte,

5) indbetaling til styrelsen,

6) hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt,

7) frister for ansøgninger,

8) frister for indbetalinger og

9) frister for meddelelser.

§ 40. Hypotekbanken kan hos skattemyndighederne og

andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er

nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til

Hypotekbanken i elektronisk form.

§ 41. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn,

adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse

i øvrigt i en sag til styrelsen.

§ 42. De afgørelser, styrelsen kan træffe, kan efter

undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til

vedkommende uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de

oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nr. 1, hvis

afgørelserne er henlagt til institutionen.

Stk. 2. Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer

efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan

inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til

styrelsen og sendes til institutionen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at

afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 43. Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved

tildeling af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten.

Stk. 2. Styrelsen fører tilsyn med denne

administration. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen

kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven,

herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte,

samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter

anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3. Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes

afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf.

dog § 42, stk. 3.

Stk. 4. Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne

om uddannelsesstøtteordningen.

§ 44. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd,

SU-rådet. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

Stk. 2. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne,

herunder formanden.

§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse

af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan nedsætte et nævn,

Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet skal efter

anmodning fra styrelsen fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om

uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige

tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet

giver ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om nævnets sammensætning og virke.

§ 46. Undervisningsministeren nedsætter et ankenævn,

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen

for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for ankenævnet:

1) Grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en

uddannelsessøgende.

2) En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.

3) Eftergivelse af for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter § 31, stk.

4.

Stk. 2. Klage over en afgørelse skal indbringes for

ankenævnet inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Klagen skal

indbringes af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter

meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når

overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for

Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet

med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Ankenævnet består af en formand og to andre

medlemmer. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne

blive dommer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år.

Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte

forretningsorden for ankenævnet.

Afsnit II

Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studiet

Kapitel 12

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb,

administration,

klageadgang m.v.

§ 47. Ph.D.-studerende kan få stipendium til

Ph.D.-studiet (Ph.D.-stipendium), når de

1) er indskrevet til et Ph.D.-studium på en højere uddannelsesinstitution

i Danmark eller i udlandet og

2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret

til Ph.D.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig

henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af

undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

hvilke Ph.D.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.

Stk. 2. Ph.D.-stipendiet kan ikke gives eller

bortfalder, hvis den Ph.D.-studerende

1) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne,

bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov eller

2) har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer,

stipendiegiver fastsætter efter § 55, nr. 4.

§ 48. Ph.D.-stipendiet bortfalder, hvis

indskrivningen ophører eller den Ph.D.-studerende afbryder Ph.D.-studiet.

Stk. 2. Ph.D.-stipendiet bortfalder desuden, hvis en

Ph.D.-studerende, der er indskrevet til et Ph.D.-studium i udlandet, ikke er

studieaktiv eller kvalificeret til at gennemføre studiet.

§ 49. En højere uddannelsesinstitution i Danmark kan

give Ph.D.-stipendium til institutionens Ph.D.-studier.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre

institutioner, råd, m.v. kan give Ph.D.-stipendium til et Ph.D.-studium på en

dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.

§ 50. Ph.D.-stipendiet gives som en eller flere

stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret),

og desuden som supplerende stipendium efter § 53 a.

Stk. 2. En stipendierate svarer til det månedlige

stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov.

Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte

stipendierater en Ph.D.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af

studiet. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.

dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.

Stk. 4. Stipendierater udbetales tidligst fra den

måned, stipendiegiver tildeler Ph.D.-stipendiet, og tidligst fra den måned,

Ph.D.-studiet efter indskrivningen begynder.

§ 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til

Ph.D.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §

53 og supplerende stipendium efter § 53 a.

§ 52. Til Ph.D.-studerende, der indskrives til hele

Ph.D.-studiet, gives 149 stipendierater.

Stk. 2. Til Ph.D.-studerende, der kun indskrives til

afsluttende dele af Ph.D.-studiet, gives stipendierater til de dele af

studiet, der gennemgås. Antallet af stipendierater efter stk. 1 nedsættes med

4 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat.

Stk. 3. Stipendiegiver kan nedsætte antallet af

stipendierater efter stk. 1 og 2 i det omfang, den Ph.D.-studerende fra anden

side har modtaget bindende tilsagn om støtte, der ikke er omfattet af § 47,

stk. 2, nr. 1, eller løn til studiet.

§ 53. En Ph.D.-studerende kan få supplerende

stipendierater ved fravær fra Ph.D.-studiet på grund af sygdom, hvis studiet

forsinkes på grund af sygdommen. Den studerende kan højst få supplerende

stipendierater for 4 måneders fravær inden for en sammenhængende periode på

12 måneder.

Stk. 2. En Ph.D.-studerende moder får i forbindelse med

fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder.

Undervisningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere

af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får Ph.D.-stipendium.

Stk. 3. En Ph.D.-studerende fader får i forbindelse med

fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder.

Stk. 4. For hver måned efter stk. 1-3 får den

Ph.D.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige

stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fraværet på grund af sygdom

eller udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan

dog højst få 4 stipendierater pr. måned.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om de supplerende stipendierater.

§ 53 a. En Ph.D.-studerende, der får

Ph.D.-stipendium, kan få supplerende stipendium i forbindelse med

studierejser i Danmark, hvis studierejserne indgår som en del af

Ph.D.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er

indkomstskattepligtige for den Ph.D.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til

rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det

supplerende stipendium kan eller skal gives af den højere

uddannelsesinstitution, hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til

Ph.D.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.

§ 54. Den Ph.D.-studerende oplyser stipendiegiver om:

1) Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.

2) Lønnet arbejde ved siden af Ph.D.-studiet.

3) Bindende tilsagn om

a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset

fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,

b) støtte i øvrigt til studiet eller

c) løn til studiet.

4) Afbrydelse af studiet.

Stk. 2. Den Ph.D.-studerende skal efter stipendiegivers

anmodning dokumentere, at fravær fra Ph.D.-studiet skyldes sygdom, eller

dokumentere fødsel eller adoption.

§ 55. Stipendiegiver bestemmer:

1) Indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v.

2) Frister for aflevering af ansøgninger, dokumentation m.v.

3) Hvordan stipendiet udbetales.

4) Rammerne for de studerendes lønnede arbejde ved siden af

Ph.D.-studiet.

5) Hvilke oplysninger m.v. der gives skriftligt.

§ 56. Stipendiegiver indhenter oplysning i styrelsen

om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til Ph.D.-studier,

inden Ph.D.-stipendiet tildeles.

Stk. 2. Stipendiegiver kan hos offentlige myndigheder

og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af, om

en ansøger er berettiget til Ph.D.-stipendium. Stipendiegiver kan herunder

fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 57. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om

tildelte Ph.D.-stipendier. Stipendiegiver oplyser om den Ph.D.-studerendes

navn og personnummer og det antal stipendierater, der er tildelt.

Stk. 2. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb

styrelsen oplysning om:

1) Den studerendes navn og personnummer.

2) Det antal stipendierater, der er udbetalt i støtteåret.

3) Perioder, hvor udbetaling er sket.

4) Ændringer i antallet af tidligere tildelte stipendierater efter § 52,

stk. 2 og 3.

5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende

stipendium efter § 53 a.

Stk. 3. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om det

antal stipendierater, der er udbetalt i kalenderåret, når en Ph.D.-studerende

afbryder eller afslutter Ph.D.-studiet, og når indskrivningen ophører.

Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb

styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til

rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er

indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.

Stk. 5. Styrelsen kan fastsætte frister for indsendelse

af oplysninger efter stk. 1-3.

Stk. 6. Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der

skal gives til styrelsen, gives i elektronisk form.

§ 58. Når den højere uddannelsesinstitution, hvor den

Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, ikke er stipendiegiver,

skal institutionen give oplysning til stipendiegiver, hvis

1) den Ph.D.-studerendes indskrivning ophører,

2) den studerende afbryder studiet eller

3) den studerende er fraværende fra studiet på grund af sygdom, fødsel

eller adoption.

§ 59. Stipendierater, den Ph.D.-studerende har

modtaget, skal tilbagebetales, hvis den studerende har tilsidesat

oplysningspligten efter § 54, stk. 1, eller i øvrigt modtaget stipendierater

mod bedre vidende.

Stk. 2. Stipendiegiver kan indgå aftale om afdragsvis

tilbagebetaling. Afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav

udebliver.

Stk. 3. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med

en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket

betaling. Renten tilskrives en gang om året.

Stk. 4. Inddrivelse kan ske efter bestemmelserne om

lønindeholdelse i afsnit I og III i denne lov.

§ 60. Stipendiegiver træffer afgørelse i alle

spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af Ph.D.-stipendium.

Stipendiegivers afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Afsnit III

Strafbestemmelse vedrørende overtrædelse af

bestemmelserne om

lønindeholdelse

§ 61. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter § 37 om inddrivelse af

misligholdt gæld.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en

forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Afsnit IV

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62,

stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra den 1. april 1995. § 23, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, træder dog i

kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for

støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af

foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og §

19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og

senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning

fra den 1. januar 1996.

Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den

endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for

støtteåret 1995. Bestemmelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt

uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat

anvendelse. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri

ungdomsuddannelse ophæves.

Stk. 3. Regler, der er fastsat efter den hidtil

gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i

kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af

reglerne straffes med bøde.

Stk. 4. En uddannelsessøgende moder, der har ret til

uddannelsesstøtte og får forlænget støtteperioden med 12 måneder efter § 3,

stk. 6, i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, kan efter

ansøgning få den ekstra støtte på 12 klip udbetalt med 2 klip om måneden i

forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden

1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med 2 klip om måneden

kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med

virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med

ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af

uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have

tildelt ekstra klip som følge af denne forsinkelse. En uddannelsessøgende

moder, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet og får

dispensation fra kravet om studieaktivitet, kan efter ansøgning få udbetalt

støtten med dobbelt beløb i 6 måneder i forbindelse med fødslen eller

adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december

1995. Udbetaling af støtte med dobbelt beløb kan tidligst ske 2 måneder før

fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis

moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på

uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen

bestemme, at hun skal have tildelt ekstra støtte som følge af denne

forsinkelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af

uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en

uddannelse før den 1. januar 1996.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1993

begyndte på en uddannelse i Danmark, der gav ret til uddannelsesstøtte, og

stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud

til dækning af betaling for undervisningen indtil denne uddannelses

afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. august 1994 begyndte på en

uddannelse på Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup og stadig er i gang med denne,

kan dog fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling

for undervisningen indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende,

der før den 1. juli 1992 begyndte på en uddannelse i udlandet, der giver ret

til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få

supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen

til denne uddannelse. De uddannelsessøgende kan få stipendiet indtil udløbet

af den periode, hvor det er godkendt, at uddannelsen gav ret til

uddannelsesstøtte efter de regler, der var gældende før den 1. juli 1992.

Stk. 7. Uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988

er begyndt på en videregående uddannelse, der gav ret til uddannelsesstøtte,

og som er blevet indplaceret i klippekortsystemet med udgangspunkt i

sædvanlig studietid plus 1 år, kan få udbetalt dobbeltklip efter § 19 i det

omfang, klippene er opsparet efter den 1. august 1989.

§ 63. Loven finder ikke anvendelse for

uddannelsessøgende ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne. Lov nr. 322 af

29. april 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog

stk. 3 og 4.

Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende

stipendium m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2 (* 1), 5 (* 2), 6 (* 3), 7 (* 4),

8(* 5), 9 (* 6) og 10 (* 7), finder tilsvarende anvendelse i støtteåret 1995.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med

skatteministeren fastsætte særlige regler om, at supplerende stipendium i

forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for

perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, udbetales og

indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder med oplysninger om

grundlaget for det stipendium, der er givet, herunder stipendiemodtagerens

personnummer.

Stk. 4. Skatteministeren kan efter drøftelse med

undervisningsministeren fastsætte særlige regler for den skattemæssige

behandling af supplerende stipendier i forbindelse med studierejser i

Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995

til den 1. september 1996, herunder at stipendiet kan anvendes til

godskrivning som frivilligt indbetalt skat for indkomståret 1995 henholdsvis

1996 efter regler, der fraviger bestemmelserne i kildeskattelovens § 59.

Undervisningsministeriet, den 23. maj

1996

Ole Vig Jensen

/ Jens Kroman

Officielle noter

(* 1) Hvorved § 24, stk. 6, affattedes.

(* 2) Hvorved ordene: »og desuden som supplerende stipendium efter §

53 a« indsattes i § 50, stk. 1.

(* 3) Hvorved § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattedes.

(* 4) Hvorved § 51 affattedes.

(* 5) Hvorved § 53 a indsattes.

(* 6) Hvorved § 57, stk. 2, nr. 5, affattedes.

(* 7) Hvorved § 57, stk. 4, indsattes.

Lignende dokumenter