Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (SUPPLERENDE STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDERENDE I FORBINDELSE MED STUDIEREJSER I DANMARK, FRIBELØB M.V.)

1995/1 LSF 139Lovforslag som fremsatFolketinget29. april 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages

følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til:

»4.467 kr.«

2. § 24, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i

et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får ph.d.-stipendium efter afsnit II,

med:

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i ph.d.-stipendium i perioder, hvor

den uddannelsessøgende gennemgår ph.d.-studiet samtidig med uddannelse indtil

kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i

forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og

beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,

når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.

§ 53 a.«

3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4«

til: »stk. 2 og 4«.

4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«

5. I § 50, stk. 1, indsættes efter

»(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter

§ 53 a«.

6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.

dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«

7. § 51 affattes således:

» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til

Læs alt

ph.d.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §

53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«

8. Efter § 53 indsættes:

» § 53 a. En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan

få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis

studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne

afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den

ph.d.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det

supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende

stipendium kan eller skal gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor

den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om

uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.«

9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende

stipendium efter § 53 a.«

10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb

styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til

rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er

indkomstskattepligtige i støtteåret for den ph.d.-studerende.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende stipendium

m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, finder tilsvarende

anvendelse i støtteåret 1995.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med

skatteministeren fastsætte særlige regler om, at supplerende stipendium i

forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for

perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, udbetales og

indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder med oplysninger om

grundlaget for det stipendium, der er givet, herunder stipendiemodtagerens

personnummer.

Stk. 4. Skatteministeren kan efter drøftelse med

undervisningsministeren fastsætte særlige regler for den skattemæssige

behandling af supplerende stipendier i forbindelse med studierejser i

Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995

til den 1. september 1996, herunder at stipendiet kan anvendes til

godskrivning som frivilligt indbetalt skat for indkomståret 1995 henholdsvis

1996 efter regler, der fraviger bestemmelserne i kildeskattelovens § 59.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages

følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til:

»4.467 kr.«.

2. § 24, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i

et støtteår gennemgår Ph.D.-studiet og får Ph.D.-stipendium efter afsnit II,

med:

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i Ph.D.-stipendium i perioder, hvor

den uddannelsessøgende gennemgår Ph.D.-studiet samtidig med uddannelse indtil

kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende Ph.D.-stipendium i

forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og

beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,

når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.

§ 53 a.«.

3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4«

til: »stk. 2 og 4«.

4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

Ph.D.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«.

5. I § 50, stk. 1, indsættes efter

»(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter

§ 53 a«.

6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.

dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«.

7. § 51 affattes således:

» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til

Ph.D.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §

53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«.

8. Efter § 53 indsættes:

» § 53 a. En Ph.D.-studerende, der får Ph.D.-stipendium, kan

få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis

studierejserne indgår som en del af Ph.D.-studiet, og hvis rejseudgifterne

afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den

Ph.D.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det

supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om at det supplerende

stipendium kan gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor den

Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, selv om

uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium«.

9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende

stipendium efter § 53 a.«.

10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb

styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til

rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er

indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende stipendium

m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, finder tilsvarende

anvendelse i støtteåret 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

De særlige Ph.D.-stipendier til forskerstuderende blev indført med

virkning fra 1. januar 1993.

Indførelsen var et led i forskeruddannelsesreformen.

Reformen omfattede

- en uddannelsesbekendtgørelse for Ph.D.-studier i Danmark

- indførelse af taxameterbevillinger til dækning af de højere

uddannelsesinstitutioners udgifter til undervisning af de studerende

- indførelse af SU-stipendier til de Ph.D.-studerende til dækning af

leveomkostninger.

Med reformen blev der stillet krav til forskeruddannelsen, der skal sikre,

at uddannelsen bliver tilrettelagt efter et internationalt anerkendt mønster.

De Ph.D.-studerende skal i løbet af det 3-årige uddannelsesforløb gennemgå

kurser af ca. 1/2 års varighed, have løbende vejledning af en kvalificeret

forsker og indlevere en afhandling til bedømmelse som afslutning på studiet.

Der indgår normalt et studieophold i et andet forskningsmiljø i

studieprogrammet. Studieopholdet skal primært foregå i udlandet, men kan også

foregå i Danmark.

Det er med reformen blevet muligt at starte på Ph.D-studiet forud for

afslutningen af kandidatuddannelsen og at færdiggøre denne uddannelse i et

integreret forløb med Ph.D.-studiet.

De nye elementer i forskeruddannelsen indebar merudgifter for de højere

uddannelsesinstitutioner i form af forøgede udgifter til vejledning,

kursusudbud, rejseudgifter ved studieophold ved andre forskningsinstitutioner

mv.

Med henblik på at finansiere disse merudgifter blev der gennemført en

omlægning af støtten til de studerendes leveomkostninger, der tidligere i

vidt omfang havde været baseret på kandidatstipendier. De fleste

kandidatstipendier blev nedlagt. I stedet indførtes ved lov nr. 505 af 24.

juni 1992 om statens uddannelsesstøtte en ordning, hvorefter der blev

mulighed for at tildele Ph.D.-stipendier til de studerende. Herved blev der

opnået en besparelse, der kunne anvendes til at finansiere

taxameterbevillingerne, der fra 1996 forventes at udgøre 120.000 kr. i

gennemsnit pr. år pr. Ph.D.-studerende.

Der har fra forskellige sider været fremsat kritik af de Ph.D.-studerende

stipendiemodtageres skattemæssige status, særligt i forbindelse med

studierejser i udlandet og i Danmark. Der henvises i denne forbindelse til

forhandlingerne i forbindelse med Folketingets 3. behandling den 19. maj 1995

af Forslag til Lov om statens uddannelsesstøtte (L 202, Folketingstidende

1994-95: 5945 - 5947) og det fremsatte beslutningsforslag nr. B 122 om

forskerstuderendes status.

I forbindelse med studieophold og kongresrejser i udlandet, på Færøerne og

i Grønland er der efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 K skattefrihed

for Ph.D.-stipendier inden for et beløb på 10.600 kr. om måneden, 353 kr. om

dagen (1995-niveau). Af de beløb, den studerende herudover får til dækning af

hotel og fortæring, skal der betales skat. Desuden er der efter

ligningslovens § 7 K skattefrihed for legater til dækning af dokumenterede

udgifter til rejse mellem Danmark og studielandet og legater til

dokumenterede udgifter til betaling af undervisning i studiestedets sprog,

deltagerafgifter og lignende.

Der er ikke skattefrihed i forbindelse med studierejser i Danmark.

Det er især blevet kritiseret, at det skattefri beløb på 353 kr. om dagen

er for lille til fortæring og hoteludgifter ved kortere studieophold i

udlandet på op til 28 dage, fx. kongresser, og ved længere studieophold i

lande med højt prisniveau. Man har her henvist til, at Ph.D.-studerende, der

er kandidatstipendiater (og dermed lønmodtagere), kan få skattefri time- og

dagpenge m.v. udbetalt efter statens regler for offentligt ansatte.

For så vidt angår studierejser i Danmark er det blevet kritiseret, at de

Ph.D.-studerende stipendiemodtagere slet ikke har mulighed for at få

skattefrihed eller fradrag.

På baggrund af den rejste kritik tog regeringen spørgsmålet op til

overvejelse. Herunder blev det overvejet, om problemerne kunne løses ved at

gøre alle stipendiemodtagerne til lønmodtagere ligesom

kandidatstipendiaterne.

Regeringen har besluttet at finde en løsning på de Ph.D.-studerendes

skattemæssige problemer i forbindelse med studierejser i udlandet og i

Danmark foreløbig ved ændring af ligningsloven og loven om statens

uddannelsesstøtte.

Der søges desuden forhandling med AC med henblik på overvejelser om en

ændring af de Ph.D.-studerendes status til ansættelse som lønmodtagere, uden

at dette går ud over den uddannelsesmæssige fleksibilitet, der er indbygget i

den nuværende ordning, og uden at det medfører merudgifter for staten.

Det er også besluttet, at hele forskeruddannelsesreformen skal evalueres.

I foråret 1996 holdes en statuskonference, hvor hidtidige erfaringer gøres

op, og evalueringens nærmere tilrettelæggelse drøftes.

I evalueringen skal indgå både finansieringen af Ph.D.-studiet og

finansieringen af de Ph.D.-studerendes leveomkostninger, herunder

stipendieformen i forhold til lønmodtagerformen, rekrutteringen til studiet

samt institutionernes tilrettelæggelse af dette. Evalueringen skal foretages

i et internationalt perspektiv.

Evalueringen forudsættes at gå i gang i løbet af 1996 og faseopdeles,

sådan at rekrutteringen til studiet, finansieringen af dette og af de

studerendes leveomkostninger, herunder stipendieformen i forhold til

lønmodtagerformen, afsluttes omkring årsskiftet 1996/97, mens spørgsmålet om

studiets kvalitet først kan undersøges, når der er færdiguddannet et

tilstrækkeligt antal Ph.D.-studerende stipendiemodtagere.

Efter de oplysninger, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har modtaget

fra stipendiegiverne, har i november 1995 kun 7 Ph.D.-studerende

stipendiemodtagere gennemført studiet.

Skatteministeren fremsætter samtidig et forslag til ændring af

ligningslovens § 7 K i forbindelse med studierejser i udlandet.

Det foreslås i det her fremsatte lovforslag, at Ph.D.-studerende, der

foretager nødvendige studierejser i Danmark, der er godkendt som en del af

Ph.D.-studiet og betales af stipendiegiver, kan få et kompensationsbeløb til

at dække de ekstra udgifter til skattebetaling i forbindelse med

studierejserne, når rejseudgifterne i forbindelse med studierejserne, der

afholdes af stipendiegiver, er indkomstskattepligtige for den

Ph.D.-studerende.

Regeringen finder det således ikke rimeligt, at de Ph.D.-studerende selv

skal afholde alle udgifter til skat i forbindelse med studierejser i Danmark.

Regeringen har på den anden side ikke ønsket at indføre bestemmelser, der

fritager de studerende for skat af beløb, der afholdes i forbindelse med

studierejser i Danmark.

Ordningen foreslås udformet sådan, at der gives et supplerende stipendium,

når stipendiegiver har afholdt udgifter i forbindelse med en studierejse. Det

supplerende stipendium svarer til de afholdte skattepligtige rejseudgifter.

Det er hensigten, at det supplerende stipendium (efter skat) skal

kompensere for den Ph.D.-studerendes skattebetaling som følge af

stipendiegivers betaling af studierejsen for den studerende. Såvel det

supplerende stipendium som de rejseudgifter, stipendiegiver afholder, er

skattepligtige for den Ph.D.-studerende. Det bemærkes, at stipendier efter

lov om statens uddannelsesstøtte er A-indkomst. De rejseudgifter,

stipendiegiver afholder til den Ph.D.-studerendes studierejser, er

B-indkomst, når de er skattepligtige for den Ph.D.-studerende, men det

overvejes, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre beløbene til

A-indkomst.

Det supplerende stipendium vil tilnærmelsesvis dække indkomstskatten af

beløbet for rejseudgifterne og indkomstskatten af selve det supplerende

stipendium.

Det foreslås, at ordningen gennemføres med virkning fra og med 1995.

Endvidere foreslås med virkning fra 1. januar 1996 en forhøjelse af

grænsen for studerendes egenindtægt ved tildelingen af statens

uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad. Det

foreslås, at laveste fribeløb forhøjes med 1.000 kr. pr. måned. Forslaget er

en konsekvens af finanslovsforliget.

Økonomiske og administrative konsekvenser

I dag findes der ikke generelle statistiske opgørelser over udgifterne til

dansk eller udenlandsk rejsevirksomhed i forbindelse med Ph.D.-studiet.

Antallet af Ph.D.-studerende stipendiemodtagere, der i november 1995 er på

ca. 1800, ventes i de kommende år at komme op på 2000. Med udgangspunkt i

oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne skønnes der afholdt rejseudgifter

på højst omkring 3.500 kr. om året til studierejser i Danmark. Udgifterne til

kompensation vil således beløbe sig til omkring 7 mio. kr. Selve

rejseudgiftsbeløbet skal som hidtil afholdes af det taxameterbeløb,

institutionerne får tildelt, når institutionerne er stipendiegivere. En

kompensationsudgift af denne størrelse vil indebære, at antallet af

Ph.D.-stipendier nedsættes med 40.

Forslaget medfører således ikke merudgifter, da det supplerende stipendium

afholdes af den ramme, der er til rådighed for Ph.D.-stipendier.

Den foreslåede ændring af reglerne om uddannelsesstøtte indtil

kandidatgrad medfører en forhøjelse af grænsen for studerendes egenindtægt

ved siden af uddannelsesstøtten med 1.000 kr. pr. måned. Under forudsætning

af uændret erhvervsarbejde kan forslaget føre til merudgifter på op til 55

mio. kr. årligt fra 1997. Hvis de studerendes arbejde øges, vil merudgiften

blive mindre, afhængig af arbejdets omfang. Der kan samtidig være

merudgifter, der ikke kan forudberegnes, i forbindelse med at studerende

fravælger klip i mindre omfang end hidtil.

Administrationen af de supplerende stipendier, der først og fremmest

varetages af stipendiegiverne, ventes ikke at medfører nævneværdige

merudgifter. Administrative udgifter for stipendiegiver skal afholdes inden

for de midler, der er afsat til uddannelsesudgifter m.v.

Administrationen af den forhøjede fribeløbsgrænse ventes heller ikke at

medfører nævneværdige merudgifter. Merudgifterne afholdes inden for

Undervisningsministeriets ramme.

Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov nr. 448 af 14. juni 1995 træder i kraft 1. januar 1996 for så vidt

angår de her berørte bestemmelser. Der henvises i øvrigt herom til

bemærkningerne til § 3.

Til nr. 1

Ved bestemmelsen foreslås det laveste fribeløb forhøjet fra 3.493 kr. til

4.467 kr. pr. måned (1995-niveau). Efter forhøjelsen vil en

uddannelsessøgende fortsat kunne få fuld uddannelsesstøtte med en

egenindkomst, der er 1.000 kr. højere om måneden, svarende til 10 - 12 timers

yderligere erhvervsarbejde om måneden.

Til nr. 2

Ved bestemmelsen opretholdes (omformuleret) i nr. 1 den gældende

bestemmelse, hvorefter fribeløbet forhøjes med Ph.D.-stipendier, der

oppebæres samtidig med, at den uddannelsessøgende gennemgår uddannelse indtil

kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

Forslaget i bestemmelsens nr. 2 er en konsekvens af lovforslagets nr. 8.

Det foreslås, at det supplerende Ph.D.-stipendium i forbindelse med

studierejser i Danmark og indkomstskattepligtige beløb til rejseudgifter til

studierejser i Danmark afholdt af stipendiegiver ikke skal have indflydelse

på beregningen af almindelig uddannelsesstøtte for uddannelsessøgende, der

inden for et kalenderår både gennemgår Ph.D.-studiet og en uddannelse indtil

kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

Til nr. 3

Der er tale om en teknisk ændring, da henvisningen skal være til stk. 2 og

4 i stedet for stk. 3 og 4.

Til nr. 4

Ved den foreslåede bestemmelse præciseres og tydeliggøres ministerens

adgang til at fastsætte regler om, hvilke ikke-danske Ph.D.-studerende, der

kan ligestilles med danske statsborgere med henblik på stipendium til

Ph.D.-studium i Danmark.

Ved fremsættelsen af forslaget til loven om statens uddannelsesstøtte var

det udtrykkeligt anført i bemærkningerne, at ministeren som noget nyt

bemyndigedes til at fastsætte regler om Ph.D.-stipendium til ikke-danske

statsborgere. I den tidligere bestemmelse var der for udlændinge blot en

henvisning til bekendtgørelsesreglerne om uddannelsesstøtte efter lovens

afsnit I.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af nr. 8.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse, men er

omskrevet og ændret som en konsekvens af nr. 8.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse, men er

omskrevet og ændret som en konsekvens af nr. 8.

Til nr. 8

Efter forslaget kan en Ph.D.-studerende, der får Ph.D.-stipendium, få

supplerende stipendium til studierejser i Danmark, hvis rejseudgifterne

afholdes af stipendiegiver, og studierejserne indgår som en del af

Ph.D.-studiet. Det supplerende stipendium svarer til de afholdte

skattepligtige rejseudgifter.

Efter forslaget får den Ph.D.-studerende således supplerende stipendium,

når stipendiegiver har afholdt udgifter til en rejse.

Det er hensigten, at det supplerende stipendium (efter skat) skal

kompensere for den Ph.D.-studerendes skattebetaling som følge af

stipendiegivers betaling af studierejsen for den studerende. Såvel det

supplerende stipendium som de rejseudgifter, stipendiegiver afholder, er

skattepligtige for den Ph.D.-studerende. Det bemærkes, at stipendier efter

lov om statens uddannelsesstøtte er A-indkomst. De rejseudgifter,

stipendiegiver afholder til den Ph.D.-studerendes studierejser, er

B-indkomst, når de er skattepligtige for den Ph.D.-studerende, men det

overvejes, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre beløbene til

A-indkomst.

Det er hensigten, at der i videst muligt omfang skal gælde samme regler

for dette supplerende stipendium som for almindelige stipendierater og

supplerende stipendierater i forbindelse med sygdom eller fødsel.

Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

dette supplerende stipendium i forbindelse med studierejser. Fx. skal der

være mulighed for at fastsætte særlige regler om udbetaling af det

supplerende stipendium. (I bestemmelserne om supplerende stipendierater ved

sygdom og fødsel findes der i § 53, stk. 5, en tilsvarende hjemmel.).

Det foreslås, at undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om,

at det supplerende stipendium kan gives af den højere uddannelsesinstitution,

hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, selv om

uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver. Herved sikres, at

institutionen kan give den Ph.D.-studerende det supplerende stipendium i de

situationer, hvor stipendiegiver ikke kunne forudse disse ekstra udgifter, da

stipendiet blev tildelt.

Desuden foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium. Det er

hensigten, at der i rejseudgifterne højst kan indgå beløb, der svarer til

time-/dagpengesatserne efter reglerne i forbindelse med tjenesterejser for

offentligt ansatte.

Til nr. 9

Efter forslaget skal stipendiegiver ved hvert støtteårs udløb foruden

oplysninger om tildelte supplerende stipendierater efter § 53 også give

styrelsen oplysning om tildelt supplerende stipendium efter § 53 a.

Til nr. 10

Efter forslaget skal stipendiegiver ved hvert støtteårs udløb give

styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til

rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er

indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra 1. januar 1996. Det er hensigten, at

ændringerne for så vidt angår studierejser i Danmark skal have virkning fra

og med indkomståret/støtteåret 1995. Det foreslås derfor i stk. 2, at de

foreslåede ændringer vedrørende det supplerende stipendium i forbindelse med

studierejser i Danmark og de i denne sammenhæng foreslåede ændringer af

fribeløbsreglerne m.fl. finder tilsvarende anvendelse i 1995.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages

følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til:

»4.467 kr.«.

§ 24. Fribeløbet er 3.493 kr. pr. måned (laveste fribeløb).

2. § 24, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i

et støtteår gennemgår Ph.D.-studiet og får Ph.D.-stipendium efter afsnit II,

med:

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i Ph.D.-stipendium i perioder, hvor

den uddannelsessøgende gennemgår Ph.D.-studiet samtidig med uddannelse indtil

kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende Ph.D.-stipendium i

forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og

beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,

når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.

§ 53 a.«.

Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes med det beløb, en

uddannelsessøgende får i stipendium til forskeruddannelse efter afsnit II,

hvis den uddannelsessøgende gennemgår forskeruddannelsen samtidig med

uddannelsen indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4«

til: »stk. 2 og 4«.

Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter

stk. 3 og 4.

4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

Ph.D.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«.

§ 47. Ph.D.-studerende kan få stipendium til Ph.D.-studiet

(Ph.D.-stipendium), når de

- - -

2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret

til Ph.D.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig

henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af

undervisningsministeren.

5. I § 50, stk. 1, indsættes efter

»(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter

§ 53 a«.

§ 50. Ph.D.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr.

kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret).

6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.

dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«.

Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte

stipendierater en Ph.D.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af

studiet. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned.

Udbetaling sker månedsvis forud.

7. § 51 affattes således:

» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til

Ph.D.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §

53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«.

§ 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til Ph.D.-studier

bortset fra supplerende stipendierater efter § 53.

8. Efter § 53 indsættes:

» § 53 a. En Ph.D.-studerende, der får Ph.D.-stipendium, kan

få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis

studierejserne indgår som en del af Ph.D.-studiet, og hvis rejseudgifterne

afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den

Ph.D.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det

supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om at det supplerende

stipendium kan gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor den

Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, selv om

uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium«.

9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende

stipendium efter § 53 a.«.

Stk. 2. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen

oplysning om:

- - -

5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53.

10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb

styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til

rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er

indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

Efter 2. behandling den 18. april 1996

§ 1

I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages

følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til:

»4.467 kr.«

2. § 24, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i

et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får ph.d.-stipendium efter afsnit II,

med:

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i ph.d.-stipendium i perioder, hvor

den uddannelsessøgende gennemgår ph.d.-studiet samtidig med uddannelse indtil

kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i

forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og

beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,

når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.

§ 53 a.«

3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4«

til: »stk. 2 og 4«.

4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«

5. I § 50, stk. 1, indsættes efter

»(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter

§ 53 a«.

6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.

dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«

7. § 51 affattes således:

» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til

ph.d.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §

53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«

8. Efter § 53 indsættes:

» § 53 a. En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan

få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis

studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne

afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den

ph.d.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det

supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende

stipendium kan eller skal gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor

den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om

uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.«

9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende

stipendium efter § 53 a.«

10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb

styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til

rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er

indkomstskattepligtige i støtteåret for den ph.d.-studerende.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende stipendium

m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, finder tilsvarende

anvendelse i støtteåret 1995.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med

skatteministeren fastsætte særlige regler om, at supplerende stipendium i

forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for

perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, udbetales og

indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder med oplysninger om

grundlaget for det stipendium, der er givet, herunder stipendiemodtagerens

personnummer.

Stk. 4. Skatteministeren kan efter drøftelse med

undervisningsministeren fastsætte særlige regler for den skattemæssige

behandling af supplerende stipendier i forbindelse med studierejser i

Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995

til den 1. september 1996, herunder at stipendiet kan anvendes til

godskrivning som frivilligt indbetalt skat for indkomståret 1995 henholdsvis

1996 efter regler, der fraviger bestemmelserne i kildeskattelovens § 59.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter