1995 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (SUPPLERENDE STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDERENDE I FORBINDELSE MED STUDIEREJSER I DANMARK, FRIBELØB M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer:
1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til:
»4.467 kr.«
2. § 24, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i
et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får ph.d.-stipendium efter afsnit II,
med:
1) Beløb, den uddannelsessøgende får i ph.d.-stipendium i perioder, hvor
den uddannelsessøgende gennemgår ph.d.-studiet samtidig med uddannelse indtil
kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.
2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i
forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og
beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,
når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.
§ 53 a.«
3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4«
til: »stk. 2 og 4«.
4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«
5. I § 50, stk. 1, indsættes efter
»(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter
§ 53 a«.
6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.
dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«
7. § 51 affattes således:
» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til
Læs alt
ph.d.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §
53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«
8. Efter § 53 indsættes:
» § 53 a. En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan
få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis
studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne
afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den
ph.d.-studerende.
Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det
supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende
stipendium kan eller skal gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor
den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om
uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.«
9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende
stipendium efter § 53 a.«
10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb
styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til
rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er
indkomstskattepligtige i støtteåret for den ph.d.-studerende.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende stipendium
m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, finder tilsvarende
anvendelse i støtteåret 1995.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med
skatteministeren fastsætte særlige regler om, at supplerende stipendium i
forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for
perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, udbetales og
indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder med oplysninger om
grundlaget for det stipendium, der er givet, herunder stipendiemodtagerens
personnummer.
Stk. 4. Skatteministeren kan efter drøftelse med
undervisningsministeren fastsætte særlige regler for den skattemæssige
behandling af supplerende stipendier i forbindelse med studierejser i
Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995
til den 1. september 1996, herunder at stipendiet kan anvendes til
godskrivning som frivilligt indbetalt skat for indkomståret 1995 henholdsvis
1996 efter regler, der fraviger bestemmelserne i kildeskattelovens § 59.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer:
1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til:
»4.467 kr.«.
2. § 24, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i
et støtteår gennemgår Ph.D.-studiet og får Ph.D.-stipendium efter afsnit II,
med:
1) Beløb, den uddannelsessøgende får i Ph.D.-stipendium i perioder, hvor
den uddannelsessøgende gennemgår Ph.D.-studiet samtidig med uddannelse indtil
kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.
2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende Ph.D.-stipendium i
forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og
beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,
når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.
§ 53 a.«.
3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4«
til: »stk. 2 og 4«.
4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
Ph.D.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«.
5. I § 50, stk. 1, indsættes efter
»(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter
§ 53 a«.
6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.
dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«.
7. § 51 affattes således:
» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til
Ph.D.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §
53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«.
8. Efter § 53 indsættes:
» § 53 a. En Ph.D.-studerende, der får Ph.D.-stipendium, kan
få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis
studierejserne indgår som en del af Ph.D.-studiet, og hvis rejseudgifterne
afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den
Ph.D.-studerende.
Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det
supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om at det supplerende
stipendium kan gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor den
Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, selv om
uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium«.
9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende
stipendium efter § 53 a.«.
10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb
styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til
rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er
indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996.
Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende stipendium
m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, finder tilsvarende
anvendelse i støtteåret 1995.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
De særlige Ph.D.-stipendier til forskerstuderende blev indført med
virkning fra 1. januar 1993.
Indførelsen var et led i forskeruddannelsesreformen.
Reformen omfattede
- en uddannelsesbekendtgørelse for Ph.D.-studier i Danmark
- indførelse af taxameterbevillinger til dækning af de højere
uddannelsesinstitutioners udgifter til undervisning af de studerende
- indførelse af SU-stipendier til de Ph.D.-studerende til dækning af
leveomkostninger.
Med reformen blev der stillet krav til forskeruddannelsen, der skal sikre,
at uddannelsen bliver tilrettelagt efter et internationalt anerkendt mønster.
De Ph.D.-studerende skal i løbet af det 3-årige uddannelsesforløb gennemgå
kurser af ca. 1/2 års varighed, have løbende vejledning af en kvalificeret
forsker og indlevere en afhandling til bedømmelse som afslutning på studiet.
Der indgår normalt et studieophold i et andet forskningsmiljø i
studieprogrammet. Studieopholdet skal primært foregå i udlandet, men kan også
foregå i Danmark.
Det er med reformen blevet muligt at starte på Ph.D-studiet forud for
afslutningen af kandidatuddannelsen og at færdiggøre denne uddannelse i et
integreret forløb med Ph.D.-studiet.
De nye elementer i forskeruddannelsen indebar merudgifter for de højere
uddannelsesinstitutioner i form af forøgede udgifter til vejledning,
kursusudbud, rejseudgifter ved studieophold ved andre forskningsinstitutioner
mv.
Med henblik på at finansiere disse merudgifter blev der gennemført en
omlægning af støtten til de studerendes leveomkostninger, der tidligere i
vidt omfang havde været baseret på kandidatstipendier. De fleste
kandidatstipendier blev nedlagt. I stedet indførtes ved lov nr. 505 af 24.
juni 1992 om statens uddannelsesstøtte en ordning, hvorefter der blev
mulighed for at tildele Ph.D.-stipendier til de studerende. Herved blev der
opnået en besparelse, der kunne anvendes til at finansiere
taxameterbevillingerne, der fra 1996 forventes at udgøre 120.000 kr. i
gennemsnit pr. år pr. Ph.D.-studerende.
Der har fra forskellige sider været fremsat kritik af de Ph.D.-studerende
stipendiemodtageres skattemæssige status, særligt i forbindelse med
studierejser i udlandet og i Danmark. Der henvises i denne forbindelse til
forhandlingerne i forbindelse med Folketingets 3. behandling den 19. maj 1995
af Forslag til Lov om statens uddannelsesstøtte (L 202, Folketingstidende
1994-95: 5945 - 5947) og det fremsatte beslutningsforslag nr. B 122 om
forskerstuderendes status.
I forbindelse med studieophold og kongresrejser i udlandet, på Færøerne og
i Grønland er der efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 K skattefrihed
for Ph.D.-stipendier inden for et beløb på 10.600 kr. om måneden, 353 kr. om
dagen (1995-niveau). Af de beløb, den studerende herudover får til dækning af
hotel og fortæring, skal der betales skat. Desuden er der efter
ligningslovens § 7 K skattefrihed for legater til dækning af dokumenterede
udgifter til rejse mellem Danmark og studielandet og legater til
dokumenterede udgifter til betaling af undervisning i studiestedets sprog,
deltagerafgifter og lignende.
Der er ikke skattefrihed i forbindelse med studierejser i Danmark.
Det er især blevet kritiseret, at det skattefri beløb på 353 kr. om dagen
er for lille til fortæring og hoteludgifter ved kortere studieophold i
udlandet på op til 28 dage, fx. kongresser, og ved længere studieophold i
lande med højt prisniveau. Man har her henvist til, at Ph.D.-studerende, der
er kandidatstipendiater (og dermed lønmodtagere), kan få skattefri time- og
dagpenge m.v. udbetalt efter statens regler for offentligt ansatte.
For så vidt angår studierejser i Danmark er det blevet kritiseret, at de
Ph.D.-studerende stipendiemodtagere slet ikke har mulighed for at få
skattefrihed eller fradrag.
På baggrund af den rejste kritik tog regeringen spørgsmålet op til
overvejelse. Herunder blev det overvejet, om problemerne kunne løses ved at
gøre alle stipendiemodtagerne til lønmodtagere ligesom
kandidatstipendiaterne.
Regeringen har besluttet at finde en løsning på de Ph.D.-studerendes
skattemæssige problemer i forbindelse med studierejser i udlandet og i
Danmark foreløbig ved ændring af ligningsloven og loven om statens
uddannelsesstøtte.
Der søges desuden forhandling med AC med henblik på overvejelser om en
ændring af de Ph.D.-studerendes status til ansættelse som lønmodtagere, uden
at dette går ud over den uddannelsesmæssige fleksibilitet, der er indbygget i
den nuværende ordning, og uden at det medfører merudgifter for staten.
Det er også besluttet, at hele forskeruddannelsesreformen skal evalueres.
I foråret 1996 holdes en statuskonference, hvor hidtidige erfaringer gøres
op, og evalueringens nærmere tilrettelæggelse drøftes.
I evalueringen skal indgå både finansieringen af Ph.D.-studiet og
finansieringen af de Ph.D.-studerendes leveomkostninger, herunder
stipendieformen i forhold til lønmodtagerformen, rekrutteringen til studiet
samt institutionernes tilrettelæggelse af dette. Evalueringen skal foretages
i et internationalt perspektiv.
Evalueringen forudsættes at gå i gang i løbet af 1996 og faseopdeles,
sådan at rekrutteringen til studiet, finansieringen af dette og af de
studerendes leveomkostninger, herunder stipendieformen i forhold til
lønmodtagerformen, afsluttes omkring årsskiftet 1996/97, mens spørgsmålet om
studiets kvalitet først kan undersøges, når der er færdiguddannet et
tilstrækkeligt antal Ph.D.-studerende stipendiemodtagere.
Efter de oplysninger, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har modtaget
fra stipendiegiverne, har i november 1995 kun 7 Ph.D.-studerende
stipendiemodtagere gennemført studiet.
Skatteministeren fremsætter samtidig et forslag til ændring af
ligningslovens § 7 K i forbindelse med studierejser i udlandet.
Det foreslås i det her fremsatte lovforslag, at Ph.D.-studerende, der
foretager nødvendige studierejser i Danmark, der er godkendt som en del af
Ph.D.-studiet og betales af stipendiegiver, kan få et kompensationsbeløb til
at dække de ekstra udgifter til skattebetaling i forbindelse med
studierejserne, når rejseudgifterne i forbindelse med studierejserne, der
afholdes af stipendiegiver, er indkomstskattepligtige for den
Ph.D.-studerende.
Regeringen finder det således ikke rimeligt, at de Ph.D.-studerende selv
skal afholde alle udgifter til skat i forbindelse med studierejser i Danmark.
Regeringen har på den anden side ikke ønsket at indføre bestemmelser, der
fritager de studerende for skat af beløb, der afholdes i forbindelse med
studierejser i Danmark.
Ordningen foreslås udformet sådan, at der gives et supplerende stipendium,
når stipendiegiver har afholdt udgifter i forbindelse med en studierejse. Det
supplerende stipendium svarer til de afholdte skattepligtige rejseudgifter.
Det er hensigten, at det supplerende stipendium (efter skat) skal
kompensere for den Ph.D.-studerendes skattebetaling som følge af
stipendiegivers betaling af studierejsen for den studerende. Såvel det
supplerende stipendium som de rejseudgifter, stipendiegiver afholder, er
skattepligtige for den Ph.D.-studerende. Det bemærkes, at stipendier efter
lov om statens uddannelsesstøtte er A-indkomst. De rejseudgifter,
stipendiegiver afholder til den Ph.D.-studerendes studierejser, er
B-indkomst, når de er skattepligtige for den Ph.D.-studerende, men det
overvejes, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre beløbene til
A-indkomst.
Det supplerende stipendium vil tilnærmelsesvis dække indkomstskatten af
beløbet for rejseudgifterne og indkomstskatten af selve det supplerende
stipendium.
Det foreslås, at ordningen gennemføres med virkning fra og med 1995.
Endvidere foreslås med virkning fra 1. januar 1996 en forhøjelse af
grænsen for studerendes egenindtægt ved tildelingen af statens
uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad. Det
foreslås, at laveste fribeløb forhøjes med 1.000 kr. pr. måned. Forslaget er
en konsekvens af finanslovsforliget.
Økonomiske og administrative konsekvenser
I dag findes der ikke generelle statistiske opgørelser over udgifterne til
dansk eller udenlandsk rejsevirksomhed i forbindelse med Ph.D.-studiet.
Antallet af Ph.D.-studerende stipendiemodtagere, der i november 1995 er på
ca. 1800, ventes i de kommende år at komme op på 2000. Med udgangspunkt i
oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne skønnes der afholdt rejseudgifter
på højst omkring 3.500 kr. om året til studierejser i Danmark. Udgifterne til
kompensation vil således beløbe sig til omkring 7 mio. kr. Selve
rejseudgiftsbeløbet skal som hidtil afholdes af det taxameterbeløb,
institutionerne får tildelt, når institutionerne er stipendiegivere. En
kompensationsudgift af denne størrelse vil indebære, at antallet af
Ph.D.-stipendier nedsættes med 40.
Forslaget medfører således ikke merudgifter, da det supplerende stipendium
afholdes af den ramme, der er til rådighed for Ph.D.-stipendier.
Den foreslåede ændring af reglerne om uddannelsesstøtte indtil
kandidatgrad medfører en forhøjelse af grænsen for studerendes egenindtægt
ved siden af uddannelsesstøtten med 1.000 kr. pr. måned. Under forudsætning
af uændret erhvervsarbejde kan forslaget føre til merudgifter på op til 55
mio. kr. årligt fra 1997. Hvis de studerendes arbejde øges, vil merudgiften
blive mindre, afhængig af arbejdets omfang. Der kan samtidig være
merudgifter, der ikke kan forudberegnes, i forbindelse med at studerende
fravælger klip i mindre omfang end hidtil.
Administrationen af de supplerende stipendier, der først og fremmest
varetages af stipendiegiverne, ventes ikke at medfører nævneværdige
merudgifter. Administrative udgifter for stipendiegiver skal afholdes inden
for de midler, der er afsat til uddannelsesudgifter m.v.
Administrationen af den forhøjede fribeløbsgrænse ventes heller ikke at
medfører nævneværdige merudgifter. Merudgifterne afholdes inden for
Undervisningsministeriets ramme.
Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov nr. 448 af 14. juni 1995 træder i kraft 1. januar 1996 for så vidt
angår de her berørte bestemmelser. Der henvises i øvrigt herom til
bemærkningerne til § 3.
Til nr. 1
Ved bestemmelsen foreslås det laveste fribeløb forhøjet fra 3.493 kr. til
4.467 kr. pr. måned (1995-niveau). Efter forhøjelsen vil en
uddannelsessøgende fortsat kunne få fuld uddannelsesstøtte med en
egenindkomst, der er 1.000 kr. højere om måneden, svarende til 10 - 12 timers
yderligere erhvervsarbejde om måneden.
Til nr. 2
Ved bestemmelsen opretholdes (omformuleret) i nr. 1 den gældende
bestemmelse, hvorefter fribeløbet forhøjes med Ph.D.-stipendier, der
oppebæres samtidig med, at den uddannelsessøgende gennemgår uddannelse indtil
kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.
Forslaget i bestemmelsens nr. 2 er en konsekvens af lovforslagets nr. 8.
Det foreslås, at det supplerende Ph.D.-stipendium i forbindelse med
studierejser i Danmark og indkomstskattepligtige beløb til rejseudgifter til
studierejser i Danmark afholdt af stipendiegiver ikke skal have indflydelse
på beregningen af almindelig uddannelsesstøtte for uddannelsessøgende, der
inden for et kalenderår både gennemgår Ph.D.-studiet og en uddannelse indtil
kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk ændring, da henvisningen skal være til stk. 2 og
4 i stedet for stk. 3 og 4.
Til nr. 4
Ved den foreslåede bestemmelse præciseres og tydeliggøres ministerens
adgang til at fastsætte regler om, hvilke ikke-danske Ph.D.-studerende, der
kan ligestilles med danske statsborgere med henblik på stipendium til
Ph.D.-studium i Danmark.
Ved fremsættelsen af forslaget til loven om statens uddannelsesstøtte var
det udtrykkeligt anført i bemærkningerne, at ministeren som noget nyt
bemyndigedes til at fastsætte regler om Ph.D.-stipendium til ikke-danske
statsborgere. I den tidligere bestemmelse var der for udlændinge blot en
henvisning til bekendtgørelsesreglerne om uddannelsesstøtte efter lovens
afsnit I.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af nr. 8.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse, men er
omskrevet og ændret som en konsekvens af nr. 8.
Til nr. 7
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse, men er
omskrevet og ændret som en konsekvens af nr. 8.
Til nr. 8
Efter forslaget kan en Ph.D.-studerende, der får Ph.D.-stipendium, få
supplerende stipendium til studierejser i Danmark, hvis rejseudgifterne
afholdes af stipendiegiver, og studierejserne indgår som en del af
Ph.D.-studiet. Det supplerende stipendium svarer til de afholdte
skattepligtige rejseudgifter.
Efter forslaget får den Ph.D.-studerende således supplerende stipendium,
når stipendiegiver har afholdt udgifter til en rejse.
Det er hensigten, at det supplerende stipendium (efter skat) skal
kompensere for den Ph.D.-studerendes skattebetaling som følge af
stipendiegivers betaling af studierejsen for den studerende. Såvel det
supplerende stipendium som de rejseudgifter, stipendiegiver afholder, er
skattepligtige for den Ph.D.-studerende. Det bemærkes, at stipendier efter
lov om statens uddannelsesstøtte er A-indkomst. De rejseudgifter,
stipendiegiver afholder til den Ph.D.-studerendes studierejser, er
B-indkomst, når de er skattepligtige for den Ph.D.-studerende, men det
overvejes, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre beløbene til
A-indkomst.
Det er hensigten, at der i videst muligt omfang skal gælde samme regler
for dette supplerende stipendium som for almindelige stipendierater og
supplerende stipendierater i forbindelse med sygdom eller fødsel.
Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
dette supplerende stipendium i forbindelse med studierejser. Fx. skal der
være mulighed for at fastsætte særlige regler om udbetaling af det
supplerende stipendium. (I bestemmelserne om supplerende stipendierater ved
sygdom og fødsel findes der i § 53, stk. 5, en tilsvarende hjemmel.).
Det foreslås, at undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om,
at det supplerende stipendium kan gives af den højere uddannelsesinstitution,
hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, selv om
uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver. Herved sikres, at
institutionen kan give den Ph.D.-studerende det supplerende stipendium i de
situationer, hvor stipendiegiver ikke kunne forudse disse ekstra udgifter, da
stipendiet blev tildelt.
Desuden foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium. Det er
hensigten, at der i rejseudgifterne højst kan indgå beløb, der svarer til
time-/dagpengesatserne efter reglerne i forbindelse med tjenesterejser for
offentligt ansatte.
Til nr. 9
Efter forslaget skal stipendiegiver ved hvert støtteårs udløb foruden
oplysninger om tildelte supplerende stipendierater efter § 53 også give
styrelsen oplysning om tildelt supplerende stipendium efter § 53 a.
Til nr. 10
Efter forslaget skal stipendiegiver ved hvert støtteårs udløb give
styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til
rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er
indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra 1. januar 1996. Det er hensigten, at
ændringerne for så vidt angår studierejser i Danmark skal have virkning fra
og med indkomståret/støtteåret 1995. Det foreslås derfor i stk. 2, at de
foreslåede ændringer vedrørende det supplerende stipendium i forbindelse med
studierejser i Danmark og de i denne sammenhæng foreslåede ændringer af
fribeløbsreglerne m.fl. finder tilsvarende anvendelse i 1995.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer:
1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til:
»4.467 kr.«.
§ 24. Fribeløbet er 3.493 kr. pr. måned (laveste fribeløb).
2. § 24, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i
et støtteår gennemgår Ph.D.-studiet og får Ph.D.-stipendium efter afsnit II,
med:
1) Beløb, den uddannelsessøgende får i Ph.D.-stipendium i perioder, hvor
den uddannelsessøgende gennemgår Ph.D.-studiet samtidig med uddannelse indtil
kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.
2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende Ph.D.-stipendium i
forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og
beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,
når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.
§ 53 a.«.
Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes med det beløb, en
uddannelsessøgende får i stipendium til forskeruddannelse efter afsnit II,
hvis den uddannelsessøgende gennemgår forskeruddannelsen samtidig med
uddannelsen indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.
3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4«
til: »stk. 2 og 4«.
Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter
stk. 3 og 4.
4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
Ph.D.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«.
§ 47. Ph.D.-studerende kan få stipendium til Ph.D.-studiet
(Ph.D.-stipendium), når de
- - -
2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret
til Ph.D.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig
henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af
undervisningsministeren.
5. I § 50, stk. 1, indsættes efter
»(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter
§ 53 a«.
§ 50. Ph.D.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr.
kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret).
6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.
dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«.
Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte
stipendierater en Ph.D.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af
studiet. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned.
Udbetaling sker månedsvis forud.
7. § 51 affattes således:
» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til
Ph.D.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §
53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«.
§ 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til Ph.D.-studier
bortset fra supplerende stipendierater efter § 53.
8. Efter § 53 indsættes:
» § 53 a. En Ph.D.-studerende, der får Ph.D.-stipendium, kan
få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis
studierejserne indgår som en del af Ph.D.-studiet, og hvis rejseudgifterne
afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den
Ph.D.-studerende.
Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det
supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om at det supplerende
stipendium kan gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor den
Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, selv om
uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium«.
9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende
stipendium efter § 53 a.«.
Stk. 2. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen
oplysning om:
- - -
5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53.
10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb
styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til
rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er
indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
Efter 2. behandling den 18. april 1996
§ 1
I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer:
1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til:
»4.467 kr.«
2. § 24, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i
et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får ph.d.-stipendium efter afsnit II,
med:
1) Beløb, den uddannelsessøgende får i ph.d.-stipendium i perioder, hvor
den uddannelsessøgende gennemgår ph.d.-studiet samtidig med uddannelse indtil
kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.
2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i
forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og
beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark,
når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.
§ 53 a.«
3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4«
til: »stk. 2 og 4«.
4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«
5. I § 50, stk. 1, indsættes efter
»(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter
§ 53 a«.
6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf.
dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«
7. § 51 affattes således:
» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til
ph.d.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter §
53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«
8. Efter § 53 indsættes:
» § 53 a. En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan
få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis
studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne
afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den
ph.d.-studerende.
Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det
supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende
stipendium kan eller skal gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor
den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om
uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.«
9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende
stipendium efter § 53 a.«
10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb
styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til
rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er
indkomstskattepligtige i støtteåret for den ph.d.-studerende.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende stipendium
m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, finder tilsvarende
anvendelse i støtteåret 1995.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med
skatteministeren fastsætte særlige regler om, at supplerende stipendium i
forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for
perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, udbetales og
indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder med oplysninger om
grundlaget for det stipendium, der er givet, herunder stipendiemodtagerens
personnummer.
Stk. 4. Skatteministeren kan efter drøftelse med
undervisningsministeren fastsætte særlige regler for den skattemæssige
behandling af supplerende stipendier i forbindelse med studierejser i
Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995
til den 1. september 1996, herunder at stipendiet kan anvendes til
godskrivning som frivilligt indbetalt skat for indkomståret 1995 henholdsvis
1996 efter regler, der fraviger bestemmelserne i kildeskattelovens § 59.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE OG LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN (STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDIUM INDTIL OPNÅELSE AF KANDIDATGRAD M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- 1994 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 15. juni 1995
- Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Retsinformation · 21. april 2023
- SU - fribeløb - ferieperiode mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse Retsinformation · 28. august 2013
- Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere, forhøjelse af det højeste fribeløb og regulering af stipendier til hjemmeboende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelser m.v.) Retsinformation · 4. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kontroløjemed m.v.) Retsinformation · 26. februar 2015