Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om husdyrhold og arealkrav m.v.

Gældende VEJ nr 97 af 15/10/2002VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri18. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om husdyrhold og arealkrav m.v.

1. Indledning

1.1. Vejledningens indhold

Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier

for administrationen af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober

2002 om husdyrhold og arealkrav m.v.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 7, stk. 3 og 5,

samt §§ 30a, 30c og 33 i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15.

juli 1999, som ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 4, 6 og 7 trådte i kraft den

1. januar 1995, jf. bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold

og arealkrav for landbrugsejendomme. Ved ændringen af landbrugsloven i 1999

blev reglerne udvidet og reglerne i bekendtgørelsens §§ 2-7, 12 og 13 trådte

i

kraft den 7. august 1999, jf. bekendtgørelse nr. 623 af 26. juli 1999 om

husdyrhold og arealkrav m.v. (der blev erstattet af bekendtgørelse nr. 128 af

22. februar 2000). De nye regler om arealkrav, herunder reglerne om

gylleseparering i bekendtgørelsens §§ 8-11 og 14, træder i kraft den 15.

oktober 2002, jf. bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002.

Vejledningen er opdelt i 8 hovedafsnit, der følger

bekendtgørelsens disposition:

1.

Indledning,

definitioner m.v.

2.

Husdyrholdets

størrelse

3.

Arealkravet

4.

Læs alt

Arealkrav ved

gylleseparering

5.

Transport af gødning

6.

Overgangsbestemmelser

7.

Dispensationer

8.

Administration m.v.

1.2. Baggrunden for reglerne

Formålet med bestemmelserne i bekendtgørelsen er at påvirke

strukturudviklingen i retning af at skabe en bedre sammenhæng mellem den

animalske produktion og produktionsgrundlaget inden for den samlede

landbrugsbedrift og på den enkelte ejendom. Reglerne skal i samspil med

miljølovgivningen medvirke til at begrænse etableringen og koncentrationen af

meget store husdyrbrug og bidrage til en bæredygtig udvikling af harmoniske

husdyrbrug. Samtidig skal bestemmelserne ses i sammenhæng med en række andre

regler m.v., der har som mål at medvirke til, at den animalske produktion

finder sted under iagttagelse af et veterinært forsigtighedsprincip og under

miljømæssigt og dyreetisk forsvarlige forhold. Endelig skal de særlige regler

om tilladelse til at fravige reglerne om arealkrav ved miljøinvesteringer i

gyllesepareringsanlæg medvirke til fortsat at tilgodese hensynene til

landbrugets struktur- og miljøforhold, samtidig med at de skal give

incitament

til investeringer i ny miljøvenlig teknologi.

Reglerne skal ses i sammenhæng med harmonireglerne i

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) og

reglerne om gødningsanvendelse udstedt i medfør af lovbekendtgørelse nr. 551

af

2. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække - primært

bekendtgørelse nr. 609 af 18. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning

og

om plantedække.

Bestemmelserne gælder for ethvert dyrehold, uanset om

dyreholdet er på en landbrugsejendom eller på en ejendom uden landbrugspligt.

For ejendomme uden landbrugspligt gælder reglerne dog kun, hvis husdyrholdet

overstiger et årsgennemsnit på 10 dyreenheder. Eksisterende husdyrbrug på

ejendomme uden landbrugspligt kan fortsætte uændret uden tidsbegrænsning, jf.

herom i vejledningens afsnit 6.4 om overgangsbestemmelser.

Mere utraditionelle former for husdyrhold som f.eks.

strudsefarme, hjortefarme og pelsdyrfarme er også omfattet af

bekendtgørelsens

husdyrbegreb. Dog gælder betingelserne i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 kun for

husdyrhold, som kræver bygningsanlæg.

Som udgangspunkt er bestemmelserne rettet mod dyrehold, der

etableres eller udvides efter den 1. januar 1995, henholdsvis den 7. august

1999. Som følge af overgangsreglerne bliver en lovligt etableret animalsk

produktion først omfattet af reglerne i 2019, jf. vejledningens afsnit 6 om

overgangsreglerne.

1.3. Definitioner m.v.

Bekendtgørelsen fastlægger regler for, hvor stort husdyrhold

der må være på den enkelte landbrugsbedrift og ejendom, jf. vejledningens

afsnit 2. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere regler om andel af egen jord

for

ejendomme med husdyrhold (arealkravet), jf. vejledningens afsnit 3.

Som noget meget centralt gælder reglerne om husdyrholdets

størrelse i bekendtgørelsens § 3 for den samlede landbrugsbedrift, mens

reglerne om opdeling i enheder m.v. i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 og

arealkravet

i bekendtgørelsens § 6 gælder for den enkelte ejendom, hvorpå husdyrholdet

er,

jf. bilag 1. Hvis en landmand inden for sin bedrift ejer flere ejendomme med

husdyrproduktion, skal kravene opfyldes på både bedrifts- og ejendomsniveau

samtidig. Vedrørende definitionen på en bedrift henvises til afsnit 1.4.

For arealkravet til den enkelte ejendom gælder, at arealet

af øvrige ejede og forpagtede ejendomme m.v. i bedriften i begrænset omfang

kan

medregnes ved opgørelsen af, om arealkravet er opfyldt, jf. vejledningens

afsnit 3. Reglerne om husdyrholdets størrelse og arealkrav m.v. gælder også i

situationer, hvor den animalske produktion forestås af en anden end

ejendommens

ejer, f.eks. ved en produktion i lejede bygninger, eller hvis der er tale om

et

driftsfællesskab.

Dyreholdet på bedriften og den enkelte ejendom opgøres som

dyreenheder efter reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 3 og 4, der henviser

til de til enhver tid gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved

anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v.

tages

der dog alene udgangspunkt i omregningsforholdene for de forskellige

kategorier

af dyr (f.eks. ammekøer uden opdræt, slagtesvin, ænder osv.) til

standardbegrebet ”dyreenheder” (DE) i

husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1

samt i harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1-5.

Ved anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold

og arealkrav m.v. skal dyreholdet opgøres som det gennemsnitlige antal

dyreenheder pr. år (årsgennemsnit). Fastlæggelsen af årsgennemsnittet skal

ske

med udgangspunkt i det antal dyreenheder, der er indberettet til

Plantedirektoratet i forbindelse med indsendelsen af gødningsregnskaber for

den

seneste planperiode (1. august – 31. juli), jf. bekendtgørelsens § 1,

stk. 4.

Hvis der efter indberetningen til Plantedirektoratet er sket væsentlige

ændringer i dyreholdet, skal dette indgå ved opgørelsen. En væsentlig ændring

i

dyreholdet er ændringer på mere end 25 dyreenheder i forhold til det senest

indberettede, jf. afsnit 3. Husdyrholdet kan i disse situationer dokumenteres

ved regnskaber, produktionsopgørelser, slagteriafregninger m.v., eventuelt

sammenholdt med ejendommens bygningsmæssige kapacitet. Hvis opgørelsen af

husdyrholdet har sammenhæng med en ejerskiftesituation, er det dog normalt

situationen på erhvervelsestidspunktet, der danner grundlag for opgørelsen,

jf.

§ 43, stk. 6, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar

2000,

som ændret ved cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).

Da dyreholdet opgøres som antallet af dyreenheder, vil det

ikke efter bekendtgørelsens regler blive betragtet som nyetablering, hvis

husdyrproduktionen f.eks. omlægges fra kvæg til svin. Der vil i en sådan

situation kunne fortsættes med det samme antal dyreenheder, som dog efter

miljøreglerne vil kunne kræve et ændret areal til udbringning af gødningen.

Størrelsen af det nødvendige areal til udbringning af

husdyrgødning (”det beregnede udbringningsareal”), jf.

bekendtgørelsens § 1,

stk. 5, beregnes ud fra antallet af dyreenheder. Beregningen sker på grundlag

af de til enhver tid gældende harmoniregler, jf. § 28, stk. 1-5, i

husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Det afgørende i forhold til reglerne om arealkrav m.v. er

husdyrholdets størrelse på den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af det

beregnede udbringningsareal skal derfor medregnes den husdyrgødning, der

afsættes til anden side, herunder til anden ejendom, til biogasanlæg eller

andet fælles gødningsanlæg, eller som afsættes som forarbejdet husdyrgødning,

jf. bekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

m.v.

Gødning afsat af græssende dyr skal også medregnes. Dette er præciseret ved

at

anvende begrebet ”det beregnede udbringningsareal” til forskel fra

det

nødvendige harmoniareal, som miljølovgivningen opererer med, samt ved at der

i

bekendtgørelsens § 1, stk. 5, alene er henvist til

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1-5, og ikke til de øvrige

bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28. Efter

miljølovgivningens harmoniregler vil der således kunne være husdyrbrug med

gyllesepareringsanlæg, som – trods et stort antal dyreenheder – kun

har et

meget lille (eller slet intet) behov for harmoniarealer. Uanset dette vil

sådanne husdyrbrug som udgangspunkt fortsat skulle opfylde arealkravene til

egen jord, jf. dog afsnit 4 og 6.

Størrelsen af det beregnede udbringningsareal opgøres på

grundlag af antallet af dyreenheder.

Hovedreglen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1,

er, at der på en landbrugsbedrift højst må udbringes husdyrgødning fra 1,4

dyreenheder

pr. ha pr. planperiode. Dette gælder f.eks. for husdyrgødning fra svin.

For kvæg, får eller geder må der for disse dyr udbringes

gødning fra 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.

Hvis over 70 pct. af det aktuelle areal udgøres af arealer

med roer, græs og græsefterafgrøder, må der dog for brug, hvor mindst 2/3 af

dyrene er kvæg, udbringes gødning fra 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.

For brug med fjerkræ og/eller pelsdyr (mindst 2/3 af

dyrene) må der for disse dyr udbringes gødning fra 1,7 dyreenheder pr. ha pr.

planperiode. Denne undtagelsesregel gælder dog kun frem til den 1. august

2004,

jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 3.

Økologisk autoriserede bedrifter kan ikke anvende de

lempeligere harmoniregler, uanset at de opfylder betingelserne herfor. For

økologiske bedrifter (uanset husdyrsammensætning og arealanvendelse) gælder

det generelle harmonikrav på 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf.

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 5, sidste pkt.

Det beregnede udbringningsareal beregnes ud fra antallet af

dyr inden for de enkelte dyrekategorier på ejendommen ud fra harmonikravet

for

de pågældende dyr, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Hvis der f.eks. på en

ejendom er 120 dyreenheder i svin og 60 dyreenheder i kvæg, er det beregnede

udbringningsareal for ejendommen 121 ha (81 ha ved anvendelse af 33

pct.-reglen, jf. senere i afsnit 3), idet det beregnede udbringningsareal for

de 120 dyreenheder svin med 1,4 DE/ha er ca. 85,7 ha plus det beregnede

udbringningsareal for de 60 dyreenheder kvæg med 1,7 DE/ha på ca. 35,3 ha.

Kun

for brug, hvor mindst 2/3 af dyrene er kvæg, gælder fortsat en regel om, at

hvis 70 pct. af arealet er grovfoderareal, kan det lempelige harmonikrav på

2,3

DE/ha pr. planperiode anvendes, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk.

4.

I forhold til landbrugslovens regler om arealkrav betyder

det, at ejendomme inden for en bedrift, hvor over 2/3 af dyrene er kvæg

– og

hvor reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 4, og

husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 i øvrigt er opfyldt – kan anvende

det

lempelige harmoniforhold på 2,3 DE/ha.

Som følge af, at arealkravet fastlægges ud fra en progressiv

skala i forhold til antallet af dyreenheder, vil beregningen af arealkravet

for

ejendomme med blandede besætninger afhænge af, hvilke husdyr og harmonikrav,

der beregnes først. Derfor er det i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, fastsat, at

hvis der på ejendommen findes flere kategorier af husdyr, hvor der ifølge

husdyrgødningsbekendtgørelsen skal anvendes forskellige harmonikrav, skal de

husdyr, hvorfra husdyrgødningen kan udbringes med 1,4 DE/ha, indgå først i

beregningen. Der henvises i øvrigt til bilag 2, oversigt over arealkravet for

ejendomme med husdyrhold. Tabellerne i bilag 2 kan dog kun anvendes for

ejendomme

med husdyr inden for samme kategori af harmonikrav og ikke for ejendomme med

blandede besætninger, jf. ovenfor.

Opgørelsen af, om der inden for en bedrift ejes et

tilstrækkeligt stort areal til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, og

om

der på en ejendom er et tilstrækkeligt stort areal til opfyldelse af

arealkravet i medfør af landbrugsloven, sker ud fra det beregnede

udbringningsareal, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.

I overensstemmelse med principperne i landbrugsloven kan der

ved denne opgørelse medregnes alle arealer, som den pågældende ejer, og som

kan

anvendes til udbringning af husdyrgødning.

Arealer, der midlertidigt ikke er til rådighed for

udbringning af husdyrgødning, kan således også medregnes ved denne opgørelse.

Det kan f.eks. være arealer, der midlertidigt (for en kortere periode) er

udtaget af produktionen (braklagte arealer), bortforpagtede arealer eller

arealer, hvor der er truffet aftale om reduceret gødningsudbringning eller om

udbringning af spildevand eller slam. Arealer, som er fradragsarealer i

medfør

af bestemmelserne i landbrugslovens § 13, stk. 7, kan normalt ikke medregnes,

jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6. Det gælder f.eks. også arealer, der er

undergivet et varigt forbud mod tilførsel af gødning, eller som ved en aftale

med en offentlig myndighed af mindst 20 års varighed er pålagt bestemmelse

om,

at de ikke må tilføres gødning, og hvor der er mindst 10 år tilbage af

aftaleperioden.

Ved opgørelsen skelnes ikke mellem arealer, der er mere

eller mindre egnede til udbringning af husdyrgødning. Arealer, hvorpå der

f.eks. kun kan udbringes den halve gødningsmængde, medregnes således fuldt

ud.

Dette giver dog ikke ret til overgødskning, idet husdyrgødning kun må

tilføres

afgrøder med kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium,

jf. § 24 i husdyrgødningsbekendtgørelsen og regler udstedt i medfør af

lov

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Der gøres opmærksom på, at de her beskrevne regler for

opgørelse af arealer efter bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v.

afviger fra reglerne for opgørelse af det nødvendige areal til udbringning af

husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 7. Efter reglerne i

husdyrgødningsbekendtgørelsen kan der f.eks. ikke medregnes

–

arealer med afgrøder,

som ikke har gødningsnorm

–

arealer, der

midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning

–

bortforpagtede arealer

m.v.

Ved anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold

og arealkrav m.v. kan der derimod medregnes f.eks. braklagte og

bortforpagtede

arealer, idet reglerne i overensstemmelse med principperne i landbrugsloven

primært forholder sig til de mere permanente ejendomsforhold og er uafhængig

af

sædskifte m.m.

Selve udbringningen af gødningen reguleres fortsat af

reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen samt af reglerne i lov om

jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække og regler udstedt i medfør af denne

lov.

1.4. Bedriften

Med reglerne i bekendtgørelsens § 3 er der fastsat et

"loft" for husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau. Det er derfor

nødvendigt at afgrænse, hvilke arealer og husdyr, der hører med til en

landbrugsbedrift i relation til bekendtgørelsens regler. Retningslinierne

skal

bl.a. modvirke, at en husdyrproducent med over 750 dyreenheder kan

"opdele" sin bedrift i flere mindre bedrifter, således at reglerne

i

bekendtgørelsens § 3 omgås.

Ifølge bekendtgørelsens § 2 er en landbrugsbedrift en

økonomisk driftsenhed (virksomhed), der driver landbrug, skovbrug, gartneri,

frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed, og hvor

driften

forestås af samme fysiske eller juridiske person (producenten). Ægtefæller og

disses børn under 18 år betragtes efter landbrugsloven som én person. Denne

definition kan dog ikke alene imødekomme ovennævnte hensyn. Derfor er

bekendtgørelsen suppleret med en række bestemmelser om, hvilke arealer og

husdyr, der skal medregnes, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2-5, og § 3, stk.

2-5. Disse bestemmelser er gældende uanset, at producenten ofte vil opfatte

produktionen som værende fordelt på flere "bedrifter", f.eks. fordi

produktionen varetages af flere forskellige virksomheder (CVR-nre.).

En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme

eller ejendomme uden landbrugspligt, der drives sammen. En bedrift kan f.eks.

også bestå alene af en enkelt ejendom uden landbrugspligt. I en bedrift kan

både indgå ejede og forpagtede arealer. Bortforpagtede arealer betragtes

derimod ikke som hørende til bedriften. Arealer, som en producent har en vis

brugsret til, f.eks. ved husdyrgødningsaftaler eller pasningsaftaler,

betragtes

heller ikke som en del af bedriften.

I forhold til reglerne om husdyrholdets størrelse på

bedriftsniveau, når dette overstiger 750 dyreenheder, medregnes alene

arealer,

der ejes lovligt, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, jf.

vejledningens afsnit 2.1. Som tidligere nævnt medregnes også ejede arealer,

der

midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. I forhold

til

reglerne om arealkrav gælder specielt, at forpagtede arealer og arealer med

husdyrgødningsaftaler i et vist omfang kan medregnes, jf. vejledningens

afsnit

3 ("33 pct.-reglen").

Hvis en person som ejer eller forpagter driver en eller

flere ejendomme personligt og samtidig er landmand i et § 20-selskab, der som

ejer eller forpagter driver en eller flere ejendomme, betragtes disse

ejendomme

som en bedrift i relation til reglerne i medfør af landbrugsloven.

Vurderingen

af, om der er tale om en eller flere bedrifter, skal i øvrigt ske på baggrund

af reglerne i landbrugsloven om anvendelse af jorder og bygninger m.v.,

herunder § 7 om selvstændig drift og §§ 9-12 om samdrift, forpagtning og

driftsfællesskaber.

Husdyrhold på bedriftens jorder, jf. ovenfor, indgår i

bedriften, medmindre husdyrholdet forestås af en anden producent. Husdyrhold

i

lejede bygninger på anden ejendom, hvis jorder ikke indgår i vedkommendes

bedrift, skal som udgangspunkt også medregnes ved opgørelsen af antallet af

dyreenheder på producentens bedrift. Ved vurderingen af, hvilke husdyrhold,

der

herudover skal medregnes ved opgørelsen af husdyrholdet, gælder følgende

hovedregler, der uddybes yderligere nedenfor:

–

Hvis den animalske

produktion forestås af et produktionsselskab, hvor landmanden selv er

involveret med en væsentlig del af kapitalen eller har stemmeflertal i

selskabet, skal disse dyr medregnes ved opgørelse af dyreholdet inden for

landmandens bedrift.

–

Hvis der er tale om et

landbrugsfællesskab med husdyrhold, skal husdyrholdet i fællesskabet som

udgangspunkt betragtes som hørende til én bedrift, uanset om de enkelte

deltagere i fællesskabet har indskudt hvert sit dyrehold.

Ved vurderingen af, om grænsen for dyrehold på bedriften er

overholdt, medregnes også de dyr, som ejes af producentens ægtefælle eller

samlever. Dette gælder, uanset om disse husdyr evt. er placeret på en anden

bedrift.

Hvis der er tale om husdyrhold i lejede bygninger, og

producenten eller dennes ægtefælle og børn under 18 år ikke forestår anden

landbrugsmæssig produktion, er der tale om en selvstændig bedrift uden

jordtilliggende, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Hvis en person både ejer ejendomme personligt og er landmand

i et "§ 20-selskab", der ejer ejendomme, skal både dyrene på de

personligt ejede ejendomme og på de selskabsejede ejendomme - i

overensstemmelse

med gældende praksis efter landbrugsloven ved vurdering af husdyrhold inden

for

en bedrift - opgøres som et husdyrhold tilhørende samme producent, uanset at

der efter definitionen er tale om 2 bedrifter.

I de tilfælde, hvor husdyrproduktionen varetages af et

selskab, f.eks. i lejede bygninger, udgør selskabets husdyrproduktion

umiddelbart en selvstændig bedrift, der er omfattet af begrænsningen på 750

dyreenheder, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Vurderingen af, om

husdyrholdet i disse situationer eventuelt skal medregnes til en anden

bedrift

i forhold til reglerne i bekendtgørelsen, sker på baggrund af reglerne i

bekendtgørelsens § 3, stk. 3 og 4, jf. nedenfor. Dette kræver bl.a.

kendskab til selskabskonstruktionen (deltagere, stemme- og kapitalfordeling

m.v.). Udgangspunktet er således, at husdyrholdet tilhører én bedrift, men at

husdyrholdet i visse situationer også skal medregnes under andre bedrifter,

jf.

nedenfor. Dette princip gælder alene ved vurderingen af, om grænsen på 750

dyreenheder

inden for bedriften er opfyldt. Det gælder derimod ikke ved vurderingen af,

om

en landmand har behov for yderligere arealer for at skabe harmoni i sin

bedrift, jf. § 43, stk. 9, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr.

26 af 22. februar 2000, som ændret ved cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).

Husdyrhold, hvor produktionen sker i et produktionsselskab,

medregnes til den bedrift, hvorpå husdyrholdet er etableret, hvis den

producent, der forestår driften af bedriftens jorder, også forestår

husdyrproduktionen for produktionsselskabet, og den pågældende deltager i

produktionsselskabet med 20 pct. eller derover af selskabskapitalen eller har

stemmeflertal i selskabet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3. I denne

situation

skal husdyrholdet således ikke, som det er tilfældet ved reglerne i

bekendtgørelsens § 3, stk. 4, medregnes hos andre investorer i selskabet, jf.

nedenfor.

Hvis den producent, der forestår driften af bedriftens

jorder,

ikke

forestår

husdyrproduktionen for produktionsselskabet, eller hvis vedkommende

ikke

deltager i produktionsselskabet med

20 pct. eller derover af selskabskapitalen eller har stemmeflertal i

selskabet,

udgør produktionsselskabet en selvstændig bedrift, som er omfattet af

begrænsningen på 750 dyreenheder. Hvis der er en eller flere af deltagerne i

selskabet, der ejer 20 pct. eller derover af selskabskapitalen, og som

selvstændigt driver en anden bedrift end den, hvor husdyrholdet er etableret,

skal husdyrholdet også medregnes (antal dyreenheder) til disse deltageres

bedrifter i forhold til den eller de pågældendes andel af selskabets samlede

kapital ved vurderingen af, om begrænsningen på 750 dyreenheder er overholdt,

jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4.

For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et fællesskab,

der er etableret og anmeldt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse

nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, betragtes fællesskabets

samlede jordtilliggende og husdyrhold som hovedregel som én bedrift, jf. § 3,

stk. 5, i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav. I henhold til

bekendtgørelsens § 3, stk. 7, kan driftsfællesskaber dog få tilladelse til at

overskride grænsen på 750 dyreenheder, hvis forholdene taler for det. Der

skal

ved vurderingen lægges vægt på antallet af deltagere i driftsfællesskabet og

deltagernes eventuelle andel i anden husdyrproduktion, der foretages uden for

driftsfællesskabet.

Hvis deltagerne i driftsfællesskabet i øvrigt ikke er

engageret i andre husdyrproduktioner uden for driftsfællesskabet, taler dette

for en dispensation ud fra et princip om, at der bør kunne etableres et

fællesskab med en husdyrproduktion, der svarer til summen af, hvad de enkelte

deltagere lovligt har etableret. Ved udvidelse eller nyetablering af

husdyrhold

inden for fællesskabet skal der bl.a. lægges vægt på, om de enkelte deltagere

og fællesskabet tilsammen ejer tilstrækkelige arealer til opfyldelse af

bedriftskravet, og i hvilket omfang de enkelte deltagere er engageret i andre

husdyrproduktioner uden for driftsfællesskabet.

Hvis en deltager i et driftsfællesskab, hvor fællesskabet

har en husdyrproduktion, selv har en husdyrproduktion, som ikke er med i

fællesskabet, er der tale om en selvstændig bedrift uden for fællesskabet.

Ved

vurderingen af størrelsen af husdyrholdet inden for den bedrift, som

vedkommende har uden for fællesskabet, skal der i medfør af bekendtgørelsens

§

3, stk. 4, også medregnes den del af fællesskabets husdyrproduktion, der

svarer

til vedkommendes andel i fællesskabet. Dette gælder dog kun, hvis andelen

udgør

20 pct. eller derover.

Husdyrhold på ejendomme i udlandet er ikke omfattet af

bekendtgørelsens regler. Antallet af dyreenheder på en bedrift i udlandet

skal

derfor ikke indgå i opgørelsen af det samlede antal dyreenheder på en bedrift

i

Danmark.

2. Husdyrholdets størrelse

Der er fastsat regler for husdyrholdets størrelse dels på

bedriftsniveau, jf. bekendtgørelsens § 3, dels på ejendomsniveau, jf.

bekendtgørelsens § 4.

2.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau

Efter reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, må der ikke

være flere husdyr inden for den samlede landbrugsbedrift end det antal, der

svarer til et årsgennemsnit på 750 dyreenheder.

Opgørelse af det samlede husdyrhold på bedriften sker efter

bestemmelserne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2-5, jf. ovenfor i afsnit 1.4.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 6, skal

jordbrugskommissionen dog efter ansøgning meddele tilladelse til at

overskride

grænsen på 750 dyreenheder, når der inden for bedriften ejes et areal

svarende

til hele det beregnede udbringningsareal for det pågældende husdyrhold. Der

kan

alene medregnes arealer, der ejes lovligt inden for bedriften, og som kan

anvendes til udbringning af husdyrgødning, jf. vejledningens afsnit 1. Som

tidligere nævnt medregnes også ejede arealer, der midlertidigt ikke kan

anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ansøgeren skal opfylde kravet på

ansøgningstidspunktet.

Hvis der f.eks. er tale om en svineproduktion svarende til

800 dyreenheder, skal der inden for de ejede ejendomme, der indgår i

bedriften,

ejes et samlet areal på minimum 571 ha, der kan anvendes til udbringning af

husdyrgødning. Det er i forhold til reglerne i bekendtgørelsens § 3 uden

betydning, om husdyrholdet er placeret på en ejet ejendom, på en forpagtet

ejendom eller f.eks. i lejede bygninger. Hvis bedriften alene består af én

ejendom, skal ejendommen således i dette tilfælde være på minimum 571 ha,

selvom arealkravet til ejendommen kun er 470 ha (315 ha ved anvendelse af 33

pct.-reglen). Hvis bedriften består af tre ejede ejendomme med f.eks.

henholdsvis 400, 300 og 100 dyreenheder, skal der fortsat inden for bedriften

ejes minimum 571 ha, selvom summen af arealkravet til de enkelte ejendomme i

dette tilfælde kun er 315 ha (211 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen). Hvis

husdyrholdet er placeret på en forpagtet ejendom eller i lejede bygninger,

skal

producenten også eje minimum 571 ha inden for bedriften, jf. dog om

dispensation i afsnit 7.1. Samtidig skal arealkravet opfyldes på den ejendom,

hvor husdyrholdet er placeret.

Kravet om egen jord svarende til hele det beregnede udbringningsareal

for husdyrproduktioner over 750 dyreenheder på en bedrift kan normalt ikke

fraviges. Dette gælder også, selvom der er etableret gyllesepareringsanlæg.

Der

kan dog dispenseres i ganske særlige tilfælde, jf. afsnit 7.1.

2.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau

Efter reglerne i bekendtgørelsens § 4 gælder der en række

yderligere betingelser for etablering eller udvidelse af husdyrhold på den

enkelte ejendom, hvis husdyrholdet derved overstiger et årsgennemsnit på 500

dyreenheder. Disse regler gælder på ejendomsniveau uafhængig af, om et evt.

husdyrhold for den samlede bedrift overstiger 750 dyreenheder eller ej.

Der stilles således krav om, at husdyrholdet på den enkelte

ejendom etableres i enheder, der hver for sig ikke overstiger et

årsgennemsnit

på 500 dyreenheder. Indretning og drift af de enkelte enheder skal opfylde en

række betingelser, der fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3.

Der er tale om en række veterinærmæssigt begrundede

foranstaltninger til begrænsning af smitterisiko, som generelt vil være

hensigtsmæssige for enhver husdyrproduktion. Betingelserne skal ses som

udtryk

for en skærpet opmærksomhed over for de veterinærmæssige sundhedsforhold ved

opbygningen af større husdyrbesætninger.

Ved en eksisterende produktion svarende til mere end 500

dyreenheder gælder særlige overgangsregler vedrørende opdeling i enheder

m.v.,

jf. vejledningens afsnit 6.

Det bemærkes, at der som følge af husdyrproduktionens

størrelse og opdeling i enheder med mere end 300 m afstand kan være behov for

tilladelse m.v. efter anden lovgivning, herunder godkendelse efter

miljøbeskyttelsesloven (herunder lokaliseringsgodkendelse efter kapitel 2 i

husdyrgødningsbekendtgørelsen m.v.)

2.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden

beboelsesbygning

Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at der ikke må

være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke er forsynet med en

beboelsesbygning, såfremt dette husdyrhold forudsætter anvendelse af

driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen. Dette gælder, uanset om

beboelsesbygningen

evt. er tilladt fraskilt i medfør af landbrugslovens § 8, stk. 4, eller om

ejendommens beboelsesbygning evt. er påbudt fjernet i medfør af lovens § 8,

stk. 5 og 7. Det afgørende er alene, om der rent faktisk ikke findes en

beboelsesbygning på landbrugsejendommen.

Ved fraskillelse af en landbrugsejendoms beboelsesbygning

kan der derfor ikke på ejendommen opretholdes et eventuelt dyrehold, der

forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v., jf. § 29, stk. 1, i

landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000, som ændret ved

cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).

Der er dog intet til hinder for at anvende en ejendom uden

beboelsesbygning til f.eks. græsning for kreaturer. Mindre læskure,

svinehytter

og lignende, der er etableret som læ for fritgående husdyr, anses ikke som

anlæg af en sådan karakter, at de er omfattet af de nævnte regler, uanset at

tilladelse eventuelt kan være nødvendig efter andre regler.

Ved en eksisterende produktion på en landbrugsejendom uden

beboelsesbygning gælder de almindelige overgangsregler for ophør med

produktionen, jf. vejledningens afsnit 6.3.

2.4. Husdyrhold på ejendomme uden

landbrugspligt

Der gælder ikke særlige regler for husdyrhold på ejendomme

uden landbrugspligt i relation til reglerne om husdyrholdets størrelse inden

for en bedrift, idet dette husdyrhold indgår på linie med alt andet

husdyrhold

inden for bedriften.

3. Arealkravet

For en ejendom med husdyrhold stilles der i bekendtgørelsens

§ 6 krav om, at der på ejendommen skal være et areal svarende til en vis del

af

det beregnede udbringningsareal, jf. afsnit 1.3. Kravene i § 6, stk. 1, er

fastsat efter en progressiv skala for husdyrhold af forskellig størrelse.

Kravet om egen jord er dog ikke til hinder for, at en

husdyrproducent kan bortforpagte jorden.

Som eksempel på arealkravet er i bilag 2 optrykt en oversigt

over arealkravet for ejendomme med husdyrhold. De anførte arealer er afrundet

til nærmeste hele ha. Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav

til

enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen

indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder

reglerne

i bekendtgørelsens § 3, jf. vejledningens afsnit 2 og bilag 1. Oversigten kan

ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet

husdyrbesætning.

Opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet

husdyrbesætning skal normalt ske på baggrund af summering af antallet af

dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med

harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf.

bekendtgørelsens

§ 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. Hvis der er tale om en bedrift,

hvor

mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der dog for hele bedriften udbringes

en

gødningsmængde på 2,3 DE/ha, hvis mindst 70 pct. af bedriftens areal er

grovfoderarealer, og en række andre betingelser er opfyldt, jf. § 28, stk. 4,

og bilag 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved sådanne kvægbedrifter kan der

være et særligt problem, hvis bedriften består af flere ejendomme med

forskelligt husdyrhold, jf. eksemplet nedenfor.

Eksempel:

En

landbrugsbedrift består af to ejendomme, hvor der på den ene ejendom er en

kvægbesætning på 230 DE, og på den anden ejendom er en svinebesætning på 100

DE. Betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 er opfyldt. Da der

er tale om en bedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der for

hele

bedriften udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 DE/ha. Beregning

af arealkravet for ejendommen med svinebesætningen skal i denne situation ske

udfra de 2,3 DE/ha. Hvis der derimod ikke er tale om en bedrift,

hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, skal arealkravet beregnes efter

reglerne for henholdsvis svin (1,4 DE/ha) og for kvæg (1,7 DE/ha).

Ved udvidelse af et eksisterende husdyrhold eller ved

nyetablering af husdyrhold til og med 250 dyreenheder gælder som hovedregel

efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, at arealkravet skal være opfyldt senest

et

år efter udvidelsen. Ved udvidelse af et eksisterende husdyrhold eller ved

nyetablering, hvor husdyrholdet vil blive på mere end 250 dyreenheder, skal

arealkravet derimod være opfyldt på tidspunktet for udvidelsen/etableringen,

jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 4.

Uanset om husdyrholdet er over eller under 250 dyreenheder,

kan der dog altid ske udvidelser på op til 25 dyreenheder i forhold til det

husdyrhold, der ligger til grund for den hidtidige opfyldelse af arealkravet,

uden at arealkravet på ny skal opfyldes.

En landmand, der på et givet tidspunkt opfylder arealkravet,

kan således udvide med op til 25 dyreenheder, uden at der stilles krav om, at

landmanden skal eje mere jord for at opfylde arealkravet. Herudover gælder,

at

mindre variationer i antallet af dyreenheder i løbet af et produktionsår

ikke nødvendigvis udløser krav om, at landmanden f.eks. skal supplere sin

ejendom. En animalsk produktion på en ejendom, der opfylder arealkravet,

bliver

således ikke ulovlig blot på grund af mindre udsving i besætningsstørrelsen

eller lignende.

For eksisterende husdyrproduktioner er der også efter

overgangsreglerne mulighed for udvidelse af produktionen med op til 25

dyreenheder, jf. afsnit 6.

For husdyrhold på forpagtede ejendomme og husdyrhold, der er

etableret i lejede bygninger eller på lejet jord, dvs. på bortforpagterens

ejendom, skal arealkravet ses i forhold til den pågældende ejendoms

jordtilliggende, uanset at den til husdyrholdet knyttede produktion forestås

af

en anden end ejeren af ejendommen, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et landbrugsfællesskab,

jf. bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, skal

arealkravet ses i forhold til jordtilliggendet på den ejendom, hvorpå

husdyrholdet er, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 6. Der gælder således ikke

lempeligere regler for landbrugsfællesskaber på dette område.

Reglerne om arealkrav finder kun anvendelse på ejendomme

uden landbrugspligt, hvis der er tale om et husdyrhold, der svarer til et

årsgennemsnit på mere end 10 dyreenheder, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 7.

Der

gælder lempelige overgangsregler for eksisterende husdyrhold, herunder for

pelsdyrfarme, på ejendomme uden landbrugspligt, jf. afsnit 6.4.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at indtil 33 pct. af

arealkravet kan opfyldes ved

–

arealer, der ejes og

drives lovligt sammen med den pågældende ejendom, og som kan anvendes til

udbringning af husdyrgødning, eller

–

tinglyste aftaler,

herunder forpagtnings- og husdyrgødningsaftaler, der sikrer, at

husdyrproducenten til enhver tid kan disponere over de pågældende arealer til

udbringning af husdyrgødning mindst 5 år frem i tiden ("rullende

aftaler").

Hvis ejeren har rådighed over andre arealer, der opfylder

betingelserne, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, er der

således tale om en generel nedsættelse på 33 pct. af arealkravet.

I husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 8-14,

er fastsat en række formkrav til forpagtningsaftaler og aftaler om afsætning

af

overskydende gødning til anden side. Der er alene krav om skriftlige aftaler

med et vist minimumsindhold. Der er ikke i medfør af

husdyrgødningsbekendtgørelsen krav til aftalernes varighed, tinglysning eller

arealmæssige udstrækning. Opmærksomheden henledes således på, at ikke alle

aftaler efter husdyrgødningsbekendtgørelsen opfylder kravene til at kunne

medregnes til arealkravet i medfør af reglerne i § 7, stk. 1, nr. 2, i

bekendtgørelsen om arealkrav og husdyrhold m.v., hvorefter der alene kan

medregnes tinglyste aftaler, der sikrer, at husdyrproducenten kan disponere

over de pågældende arealer mindst 5 år frem i tiden.

Hvis der er tale om en produktion, der forestås af et

landbrugsfællesskab, jf. bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om

landbrugsfællesskaber, skal arealkravet som ovenfor nævnt opfyldes på den

ejendom, hvor husdyrholdet findes, idet dog 33 pct. af arealkravet kan

opfyldes

ved arealer, der drives af fællesskabet, eller ved husdyrgødningsaftaler.

Hvis der er tale om arealer, der ligger i en vejafstand på

mere end 10 km fra produktionsanlægget, kan disse kun begrunde en nedsættelse

af

kravet til areal for selve ejendommen, hvis transporten af husdyrgødning

foregår med lastbil, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2, og nedenfor i afsnit

5.

Hvis jordbrugskommissionen i særlige tilfælde har meddelt dispensation fra

bestemmelserne om transport af husdyrgødning, kan arealerne dog medregnes.

4. Arealkrav ved gyllesepareringsanlæg

I forbindelse med ændringen af lov om jordbrugets anvendelse

af gødning og om plantedække blev det besluttet, at der skulle ske en

lempelse

af landbrugslovens arealkrav i forbindelse med etablering af

gyllesepareringsanlæg. De nye regler fremgår af bekendtgørelsens kapitel 4,

§§ 8-11.

Hovedsigtet med de nye regler er, at husdyrproducenter, der

vælger at etablere (eller levere husdyrgødning til) et gyllesepareringsanlæg

til behandling af gødningen, kan få tilladelse til at opnå visse lempelser i

relation til landbrugslovens arealkrav. Baggrunden for disse lempelser er

bl.a.

et ønske om at give husdyrproducenter incitament til at investere i ny teknik

til behandling af gødningen, så der på længere sigt vil kunne opnås en

forbedret udnyttelse og håndtering af gødning mv.

Da reglerne skal give incitament til at foretage

investeringer i ny teknik til gylleseparering, er der således ikke med de nye

regler lagt op til en lempelse af arealkravet i situationer, hvor der er tale

om kildesortering, hvor fast gødning og ajle opsamles hver for sig. Dette

gælder, selvom kildesorteret gødning fra svin kan opfylde de krav,

bekendtgørelsen stiller til fraktionerne fra et gyllesepareringsanlæg.

Tilsvarende gælder for fjerkrægødning.

Bekendtgørelsen sondrer mellem ”højteknologiske” og

”lavteknologiske” gyllesepareringsanlæg, hvor et højteknologisk

anlæg giver

grundlag for en større reduktion af arealkravet end et lavteknologisk anlæg,

jf. afsnit 4.2. For begge typer anlæg gælder, at de skal opfylde visse

minimumskrav, jf. nedenfor. Denne opdeling i højteknologiske og

lavteknologiske

anlæg er indført dels for at give et ekstra incitament til etablering af

højteknologiske anlæg, som alt andet lige vil give mulighed for en bedre

udnyttelse og håndtering m.v. af gødningsprodukterne, dels for at skabe

regler,

som er relativt simple og overskuelige. Når der i bekendtgørelsen bruges

betegnelserne ”højteknologiske” og ”lavteknologiske”

anlæg, er det alene for på

en enkel måde at skelne mellem de forskellige typer anlæg. Selvom et anlæg

karakteriseres som et lavteknologisk anlæg, kan der godt være tale om en

kompliceret teknologi.

4.1. Gyllesepareringsanlæg

Ved et gyllesepareringsanlæg forstås et anlæg, der ved en

teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter (fraktioner), der

er

forskellige fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofindhold,

sammensætning

og koncentration af gødningsstoffer. Med næringsstofrige fraktioner

(koncentrater) forstås fraktioner, der indeholder en større koncentration af

kvælstof og/eller fosfor end udgangsmaterialet. Der vil ofte være tale om kun

en næringsstofrig fraktion, f.eks. ved de lavteknologiske anlæg, jf.

nedenfor.

I bekendtgørelsens § 9, stk. 3 og 4, er defineret, hvad man

i relation til bekendtgørelsens regler forstår ved henholdsvis

”højteknologiske

anlæg” og ”lavteknologiske anlæg”. Ved udformningen af disse

definitioner er

der lagt vægt på,

–

at man får et højere

indhold af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i koncentraterne end i gylle,

–

at koncentraterne med

næringsstofferne er lettere at transportere, og

–

at opdelingen i

fraktioner giver mulighed for en optimering af næringsstoftildelingen

(forhold

mellem kvælstof og fosfor).

I definitionerne indgår koncentrationen af kvælstof og

fosfor i de næringsstofrige fraktioner (f.eks. hvor mange kg kvælstof eller

fosfor, der er indeholdt i et ton af fraktionen). Nogle gyllesepareringsanlæg

producerer flere koncentrater, hvoraf nogle koncentrater kan have en lav

koncentration af henholdsvis kvælstof og fosfor, mens andre har en høj

koncentration. For at behandle alle anlæg lige ved definitionen af, hvor

meget

koncentrationen af kvælstof og fosfor i de resulterende koncentrater er

steget

ved separationen, er det nødvendigt at beregne en gennemsnitlig mængdevægtet

koncentration i de situationer, hvor der er flere koncentrater. Dette svarer

til den koncentration af henholdvis kvælstof og fosfor, som man ville opnå,

hvis koncentraterne blev blandet sammen, og man målte koncentrationen i

blandingen.

Ved et højteknologisk anlæg forstås et anlæg, hvor den eller

de næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen skal indeholde mere

end 70 pct. af gyllens kvælstof og mere end 70 pct. af gyllens fosfor, og

hvor

disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration,

mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst

2,5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Denne

definition

af højteknologiske anlæg omfatter i øjeblikket forskellige danske fabrikater,

selvom der i visse tilfælde mangler dokumentation for, at anlæggene kan leve

op

til de lovede resultater.

Ved et lavteknologisk anlæg forstås et anlæg, hvor de

næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen skal indeholde mere end

20 pct. af gyllens kvælstof og mere end 60 pct. af gyllens fosfor, og hvor

disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration,

mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst

1,5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Det er kun de

mest effektive af de såkaldte lavteknologiske anlæg, som opfylder disse krav.

Denne definition af lavteknologiske anlæg kan f.eks. omfatte anlæg, der alene

baserer sig på en decantercentrifuge.

Reglerne om arealkrav ved gylleseparering gælder som

udgangspunkt kun, når mindst 75 pct. af den husdyrgødning (opgjort i antal

tons

af den ubehandlede gylle), der produceres på ejendommen, behandles i et

gyllesepareringsanlæg.

Gyllesepareringsanlægget behøver ikke at være etableret på

den ejendom, hvor husdyrproduktionen foregår, selvom dette ofte vil være

tilfældet. Der vil også kunne meddeles tilladelse, hvis husdyrgødningen

leveres

til et anlæg på en anden ejendom. Der kan f.eks. være tale om en situation,

hvor en række mindre husdyrproducenter har indgået aftale om at etablere et

fælles gyllesepareringsanlæg, eller hvor en landmand har etableret et

gyllesepareringsanlæg og på maskinstationsbasis tilbyder at behandle

husdyrgødningen fra andre produktioner. Der kan også meddeles tilladelse,

hvis

gødningen behandles i et mobilt gyllesepareringsanlæg. I de nævnte

situationer

må det dokumenteres, at mindst 75 pct. af den producerede husdyrgødning er

behandlet i det pågældende anlæg.

Hvis husdyrgødningen leveres til et fælles biogasanlæg, hvor

behandlingen af gødningen lever op til kravene til behandling i hhv. et

højteknologisk/lavteknologisk gyllesepareringsanlæg, f.eks. ved behandling i

en decantercentrifuge, får de landmænd, der leverer gødning til

biogasanlægget,

mulighed for reduktion af landbrugslovens arealkrav, når mindst 75 pct. af

den

husdyrgødning, der produceres på ejendommen, leveres til biogasanlægget.

Gyllesepareringsanlægget skal være anmeldt til

Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, jf. §§ 2 a og 2 b i

bekendtgørelse nr. 609 af 18. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning

og

om plantedække i planperioden 2002/2003, jf. nedenfor i afsnit 4.3.

Selvom der kan gives tilladelse til, at producenten ikke

skal opfylde landbrugslovens arealkrav fuldt ud, gælder fortsat, at

husdyrproducenten skal råde over tilstrækkelige arealer i forhold til

reglerne

i husdyrgødningsbekendtgørelsen og til reglerne om jordbrugets anvendelse af

gødning og om plantedække.

Kravet om egen jord svarende til hele det beregnede

udbringningsareal for husdyrproduktioner over 750 dyreenheder på en bedrift,

jf. afsnit 2.1., kan ikke fraviges, selvom der er etableret

gyllesepareringsanlæg. Der kan dog dispenseres i ganske særlige tilfælde, jf.

afsnit 7.1.

4.2. Lempede arealkrav ved gylleseparering

Reglerne i bekendtgørelsens § 8, stk. 3 og 4, angiver, hvor

meget arealkravet kan reduceres ved gylleseparering med hhv. et

højteknologisk

og et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg.

Reglerne i § 8, stk. 3 og 4, fastlægger, at

jordbrugskommissionen efter ansøgning meddeler tilladelse til en reduktion af

arealkravet med 50 pct., hvis der er tale om et højteknologisk anlæg, og

tilladelse til en reduktion af arealkravet med 25 pct., hvis der er tale om

et

lavteknologisk anlæg.

Eksempel 1:

Det

beregnede udbringningsareal (harmoniarealet) for en svineproduktion på f.eks.

400 dyreenheder er 286 ha. Landbrugslovens arealkrav udgør 184 ha, og

reduceret

med 33 pct. fra anden ejendom vil det være på 123 ha, jf. bilag 2. Hvis der

på

ejendommen etableres et højteknologisk gyllesepareringsanlæg til behandling

af

den producerede husdyrgødning, kan der meddeles tilladelse til en reduktion

af

arealkravet med 50 pct., hvorefter arealkravet vil være opfyldt med 92 ha/61

ha. Hvis der derimod etableres et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg til

behandling af den producerede husdyrgødning, kan der kun meddeles tilladelse

til en reduktion af arealkravet med 25 pct., hvorefter arealkravet vil være

opfyldt med 138 ha/92 ha.

De lempeligere regler gælder, som tidligere nævnt, ikke kun

for gyllesepareringsanlæg, der er etableret på ejendommen, hvor husdyrholdet

er, men også i de situationer, hvor gødningen leveres til et anlæg på anden

ejendom – enten et fælles anlæg eller et anlæg, som er etableret af

andre end

husdyrproducenten – eller til et mobilt gyllesepareringsanlæg.

Eksempel 2:

En

landmand ejer 2 landbrugsejendomme, hvor der er en svineproduktion på begge

ejendomme. Der behandles 80 pct. af gyllen fra produktionen på ejendom nr. 1

i

et gyllesepareringsanlæg, mens der fra produktionen på ejendom nr. 2 kun

behandles 60 pct. af gyllen. På ejendom nr. 1 opnås en reduktion af

arealkravet

svarende til, at 100 pct. af gyllen blev behandlet, mens ejendom nr. 2 ikke

opfylder betingelserne for en reduktion af arealkravet.

Af bekendtgørelsens § 8, stk. 5, fremgår, at en tilladelse

altid skal meddeles på vilkår, jf. nedenfor i afsnit 4.3 og 4.4. Tilladelser

efter § 8 skal normalt ikke tidsbegrænses, idet det er en betingelse for

tilladelsen, at anlægget løbende fungerer som forudsat ved tilladelsen, jf.

nedenfor i afsnit 4.4. En tilladelse efter bekendtgørelsens § 8 fritager ikke

husdyrproducenten for at leve op til eventuelle efterfølgende ændringer i de

generelle krav til gødningshåndtering og –anvendelse (f.eks. vedrørende

fosfor)

i miljø- og gødningslovgivningen.

En konkret tilladelse efter bekendtgørelsens § 8 kan

heller ikke betragtes som en tidsubegrænset typegodkendelse eller

certificering

af det pågældende gyllesepareringsanlæg. Tidsubegrænsede tilladelser efter

bekendtgørelsens § 8 er knyttet til den pågældende husdyrproduktion i

sammenhæng med gyllesepareringsanlægget. Hvis der sker en skærpelse af

bekendtgørelsens krav eller en skærpelse af de generelle krav til

gødningshåndtering og –anvendelse kan en husdyrproducent med en bestemt

type

gyllesepareringsanlæg således ikke altid forvente at få en reduktion i

arealkravet, selvom en anden producent med et tilsvarende anlæg tidligere er

meddelt en sådan reduktion.

4.3. Ansøgning om tilladelse til lempede

arealkrav ved gyllesepareringsanlæg

En ansøgning om tilladelse til et reduceret arealkrav ved

gyllesepareringsanlæg skal sendes til jordbrugskommissionen og vedlægges en

beskrivelse af anlægget. Dette kan f.eks. ske i form af fabrikantens

specifikationer eller lignende. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for,

at bekendtgørelsens krav til henholdsvis høj- og lavteknologiske anlæg er

opfyldt. Ansøgningen skal desuden vedlægges dokumentation for, at anlægget er

anmeldt til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, jf.

bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. a). Hvis en landmand selv har areal nok til

at opfylde arealkravet, er det selvfølgelig ikke nødvendigt at søge om

tilladelse til et reduceret arealkrav.

En anmeldelse til Plantedirektoratets register for

forarbejdningsanlæg er ikke ensbetydende med, at et anlæg er godkendt, og en

anmeldelse til registret er ikke ensbetydende med, at der i medfør af

landbrugsloven kan meddeles tilladelse til et reduceret arealkrav.

Etablering af gyllesepareringsanlæg kan kræve tilladelse

efter anden lovgivning - f.eks. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om

forurenende virksomhed, hvis der er tale om et anlæg for oplagring,

behandling

eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder

husdyrgødningskomposteringsanlæg

og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk

affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller

derover, jf. pkt. K.6 i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2002

om

godkendelse af listevirksomhed. Det er normalt en forudsætning for en

tilladelse til et reduceret arealkrav, at gyllesepareringsanlægget er eller

vil

blive etableret i overensstemmelse med anden lovgivning.

Ved ansøgningen skal der redegøres for den påtænkte

anvendelse af gødningsprodukterne efter gylleseparering, både for

husdyrproducentens egen bedrift og for de bedrifter, der skal modtage

forarbejdet husdyrgødning. Dette skal ske ved en kopi af mark- og

gødningsplanen

for husdyrproducentens bedrift suppleret med oplysninger om det planlagte

fosforforbrug, jf. nedenfor i afsnit 4.4. Redegørelse for den påtænkte

anvendelse af forarbejdet husdyrgødning uden for husdyrproducentens egen

bedrift , jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 6, kan f.eks. ske gennem erklæringer

fra kommende aftagere om den forventede mængde og det forventede

næringsstofindhold. Erklæringen skal indeholde oplysninger om den potentielle

aftagers navn, adresse og eventuelle CVR-nr., ligesom den skal være

underskrevet af aftageren og husdyrproducenten, jf. nedenfor i afsnit 4.4.

Det er normalt en betingelse for en tilladelse, at

husdyrproducenten kan redegøre for, at der er aftagere til de forarbejdede

gødningsprodukter, jf. § 28, stk. 8, i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvoraf

det fremgår, at hvis en bedrift har større mængde husdyrgødning til rådighed,

end der må udbringes på bedriftens areal, skal der foreligge skriftlige

aftaler, der sikrer, at overskydende husdyrgødning kan afsættes til anden

side.

En tilladelse skal desuden betinges af, at den eller de

husdyrproducenter, der har fået en reduktion af arealkravet, hvert år redegør

for anvendelsen af gødningsprodukterne efter gylleseparering, og at anlægget

løbende fungerer som forudsat ved tilladelsen. Hvis anlægget ikke fungerer

efter hensigten, skal det normale arealkrav opfyldes inden et år fra det

tidspunkt, hvor anlægget ikke mere fungerer efter hensigten, jf. nedenfor i

afsnit 4.4.

Dokumentationen i forbindelse med ansøgningen, jf. § 9, stk.

5 og 6, skal sendes til jordbrugskommissionen, som til brug for sin

behandling

af ansøgningen eventuelt kan indhente en udtalelse fra Plantedirektoratet,

jf.

nedenfor.

4.4. Betingelser for tilladelse ved

gylleseparering

I bekendtgørelsens § 10 er det anført, at en tilladelse

efter bekendtgørelsens § 8 skal betinges af, at husdyrproducenten hvert år

indsender kopi af sin mark- og gødningsplan til jordbrugskommissionen. Det er

desuden en betingelse, at mark- og gødningsplanen skal suppleres med

oplysning

om fosformængderne, som skal opgøres efter de retningsgivende normer herfor,

jf. Plantedirektoratets vejledning om mark- og gødningsplaner

(Plantedirektoratets årlige publikation ”Vejledning og skemaer –

mark- og

gødningsplaner m.m.”), således at husdyrproducenten kan anvende den

forarbejdede husdyrgødning gødningsmæssigt korrekt. Tilførslen af fosfor skal

således ske ud fra planternes fosforforbrug og med hensyntagen til natur og

miljø.

Det fremgår endvidere af § 10, at husdyrproducenten skal

dokumentere, at aftagerne af forarbejdet husdyrgødning hvert år har kvitteret

for modtagelsen af den forarbejdede husdyrgødning, og producenten skal

indsende

kopi af kvitteringerne til jordbrugskommissionen. Kvitteringerne fra

aftagerne

af forarbejdet husdyrgødning skal indeholde oplysninger om gødningsmængde og

næringsstofindhold (koncentration) af kvælstof og fosfor, således at

aftageren

kan anvende den forarbejdede husdyrgødning gødningsmæssigt korrekt efter de

retningsgivende normer for fosfor og med hensyntagen til natur og miljø.

Aftagerens navn, adresse og eventuelle CVR-nr. skal fremgå af kvitteringen,

ligesom den skal være underskrevet af aftageren og husdyrproducenten. Disse

kvitteringer fra alle aftagere for den seneste planperiode skal hvert år

sendes

til jordbrugskommissionen senest den 31. marts.

Der er således tale om, at husdyrproducenten pålægges

supplerende krav til dokumentation og indberetning i forbindelse med den

løbende kontrol med det lempeligere arealkrav.

I bekendtgørelsens § 11 er det anført, at det er en

betingelse, at anlægget fungerer, som det har været forudsat ved tilladelsen.

Husdyrproducenten skal derfor hvert år, senest den 31. marts, indsende

dokumentation/redegørelse for, at anlægget fungerer, som forudsat ved

tilladelsen. En dokumentation/redegørelse kan f.eks. bestå af resultater af

analyser, prøver osv., producent- eller konsulenterklæringer, kontrol- og

driftsrapporter eller lignende. Det er ikke en betingelse, at

gyllesepareringsanlægget er i funktion hele året. Hvis der f.eks. ikke

leveres

ubehandlet husdyrgødning til anlægget i en periode, kan anlægget godt lukkes

i

en kortere periode, blot funktionsdygtigheden opretholdes og anlægget

fungerer

og anvendes som forudsat ved tilladelsen. Der vil i en startfase også kunne

accepteres mindre uregelmæssigheder som følge af indkøringsvanskeligheder med

anlægget.

Kravet om, at der skal indsendes dokumentation for, at

anlægget fungerer, påhviler også husdyrproducenten, selv om der er tale om et

anlæg, som ikke tilhører husdyrproducenten, da det er husdyrproducenten, der

har fået tilladelse til et reduceret arealkrav. Dette kan f.eks. være

tilfældet, hvis der er tale om et mobilt gyllesepareringsanlæg, som separerer

gyllen fra flere husdyrproduktioner. I sådanne situationer kan det aftales

med

jordbrugskommissionen, at det er ejeren af anlægget, der indsender

dokumentationen.

Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at den meddelte tilladelse til de

enkelte husdyrproducenter er afhængig af, at anlægget fungerer, som det skal.

Hvis anlægget ikke fungerer efter hensigten, skal det

normale arealkrav opfyldes inden et år fra det tidspunkt, hvor anlægget ikke

mere fungerer efter hensigten. En husdyrproducent vil således kunne komme i

en

situation, hvor vedkommende bliver nødt til at reducere husdyrproduktionen,

fordi det ikke er muligt at fortsætte med gyllesepareringen, og det ikke er

muligt at købe den nødvendige jord til opfyldelse af arealkravet.

Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde forlænge

fristen på 1 år i op til yderligere 1 år. Det vil f.eks. kunne være

tilfældet,

hvis det er sandsynliggjort, at anlægget i løbet af en kortere periode vil

komme til at fungere.

4.5. Administration af reglerne om tilladelse

til

at fravige arealkravet ved gyllesepareringsanlæg

Det er jordbrugskommissionerne, der meddeler den nødvendige

tilladelse til det reducerede arealkrav. Tilladelse meddeles, hvis

bekendtgørelsens betingelser er opfyldt.

De årlige indberetninger om anlæggenes funktion og mark- og

gødningsplaner samt kvitteringer fra aftagere, jf. ovenfor, skal indsendes

senest den 31. marts til jordbrugskommissionen. Direktoratet for

FødevareErhverv vil være behjælpelig med at formidle kontakt mv. til

henholdsvis Plantedirektoratet og Statens JordbrugsForskning til brug ved

jordbrugskommissionernes arbejde med administration af reglerne om tilladelse

til at fravige arealkravet ved gyllesepareringsanlæg. Det vil bl.a. være

aktuelt i forbindelse med vurderingen af kontrol- og funktionsoplysningerne.

I forbindelse med indførelse af de nye regler om

gyllesepareringsanlæg har Direktoratet for FødevareErhverv til hensigt at

lave

en central registrering af de anlæg, som er godkendt som hhv. et høj- og

lavteknologisk anlæg med oplysninger om det pågældende anlægs ydeevne m.v.

Dette register vil være til rådighed for jordbrugskommissionerne ved

behandling

af ansøgningerne. Hvis et anlæg således en gang f.eks. er godkendt som et

højteknologisk anlæg, vil der ved senere ansøgninger ikke være behov for den

samme dokumentation som ved den første godkendelse. Det skal dog indgå i

vurderingen, om der er sket tilpasninger/justeringer i forhold til det

tidligere godkendte anlæg. I starten vil der desuden være behov for, at

jordbrugskommissionerne løbende holder direktoratet orienteret om, hvad der

sker på området med henblik på at tilvejebringe en ensartet administration af

reglerne. Det gælder ikke alene med hensyn til vurderingen af, hvilke anlæg

der

kan betinge en tilladelse, men også med hensyn til vurderingen af de

indsendte

kontroloplysninger, mark- og gødningsplaner m.v.

Med hensyn til de indsendte mark- og gødningsplaner er det

alene meningen, at jordbrugskommissionerne skal foretage en overordnet

vurdering af det indsendte materiale.

Det må forventes, at der sker en kraftig udvikling inden for

gylleseparering, og der kan derfor senere ved ændring af bekendtgørelsen ske

ændring i afgrænsningen af de anlæg, der kan give reduktion af arealkravet.

Dette vil dog ikke ændre på de en gang givne tilladelser, der ikke er

tidsbegrænsede, men det vil kunne få indflydelse på fremtidige ansøgninger om

et reduceret arealkrav.

5. Transport af gødning

Ifølge bekendtgørelsens § 12 skal transport af husdyrgødning

over en vejafstand på mere end 10 km fra husdyrproduktionsanlægget foregå med

lastbil eller et påhængskøretøj hertil. Under transporten skal flydende

gødning

opbevares i lukkede tanke, og fast gødning skal overdækkes.

Det er præciseret i § 12, stk. 3, at disse regler også

gælder for transport af fraktioner af husdyrgødning, der stammer fra et

gyllesepareringsanlæg.

Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde meddele

dispensation fra bestemmelserne i § 12, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Der

må herved lægges vægt på, at transporten finder sted med transportmidler, der

ikke er til gene for den øvrige trafik, og at transporten foregår under

tilfredsstillende sikkerhedsmæssige, herunder veterinære, forhold.

6. Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsens § 13 om

fortsættelse af bestående husdyrhold, der er etableret inden den 1. januar

1995, henholdsvis den 7. august 1999, tager sigte på at give

husdyrproducenter

tilstrækkelig mulighed for at tilpasse sig reglerne inden den 1. september

2019. For eksisterende husdyrhold, der efter landbrugsloven er lovligt

etableret på en ejendom, skal reglerne om husdyrhold og arealkrav således

være

opfyldt inden for en 20-årig overgangsperiode.

Overgangsreglerne gælder efter bekendtgørelsens § 13, stk.

5, også for husdyrhold, der var under etablering ved ikrafttrædelsen den 7.

august 1999, hvis der var indgivet ansøgning eller anmeldelse om det til

husdyrholdet fornødne byggeri eller ansøgning om godkendelse til etablering

eller udvidelse af husdyrhold efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven eller

efter planlovens regler om VVM til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet inden

den 7. august 1999, og husdyrholdet er etableret inden for en periode på 3 år

efter ansøgningen eller anmeldelsen (dvs. senest inden den 7. august 2002).

Hvis antallet af dyreenheder på ejendommen eller inden for

bedriften ændres som følge af ændrede definitioner på dyreenheder efter

miljøreglerne, betragtes det ikke som en udvidelse, der medfører, at reglerne

skal opfyldes. Omvendt giver ændrede definitioner på dyreenheder ikke adgang

til at udvide husdyrproduktionen inden for overgangsreglerne. Hvis f.eks. en

slagtesvineproduktion på en landbrugsejendom inden 1. august 2002 (hvor

reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen blev ændret) var på 249 dyreenheder,

men efter den 1. august 2002 er på 208 dyreenheder, kan der ikke foretages en

udvidelse op til 249 dyreenheder igen efter de nye beregningsregler, uden at

ejendommen skal opfylde arealkravet. Om de særlige overgangsbestemmelser i

bekendtgørelsens § 14 som følge af ændrede omregningsfaktorer for dyreenheder

pr. 1. august 2002, se afsnit 6.6.

Ved udvidelse som følge af effektivisering af produktionen

med højere udnyttelse af eksisterende stalde er der derimod tale om en

udvidelse, der som udgangspunkt er omfattet af de almindelige regler, jf. dog

afsnit 6.5.

Reglerne om husdyrhold og arealkrav m.v. vil i øvrigt i

visse særlige situationer - uanset de lempelige overgangsregler - kunne ramme

enkelte husdyrproducenter atypisk hårdt. Der vil i sådanne situationer kunne

meddeles dispensation i medfør af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, jf.

vejledningens afsnit 7.

6.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau

Landbrugsbedrifter, hvor der før 7. august 1999 lovligt var

etableret, eventuelt i forbindelse med en udvidelse af husdyrhold, en

husdyrproduktion, der overstiger 750 dyreenheder, og som ikke efterfølgende

udvides, skal senest den 1. september 2019 opfylde kravet i bekendtgørelsens

§

3, stk. 6, om, at der inden for bedriften skal ejes hele det beregnede

udbringningsareal i henhold til de til enhver tid gældende harmoniregler.

Overskridelse af grænsen på 750 dyreenheder kan ikke ske uden godkendelse fra

jordbrugskommissionen.

Udvidelser, der foretages efter 7. august 1999, hvorved

bedriftens husdyrproduktion overskrider 750 dyreenheder, er derimod omfattet

af

de nye regler, og der skal derfor søges om tilladelse til udvidelsen efter

reglerne i bekendtgørelsens § 3.

6.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau

Ifølge overgangsreglen i bekendtgørelsens § 13, stk. 3,

skal kravet om opdeling i enheder m.v. for husdyrhold, der inden 1. januar

1995

(hvor reglerne i bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og

arealkrav for landbrugsejendomme trådte i kraft) er etableret med et

årsgennemsnit på mere end 500 dyreenheder, og som ikke efterfølgende udvides,

være opfyldt senest den 1. september 2019. Der er ved fastsættelsen af denne

frist lagt vægt på, at den bygningsmasse, der er etableret inden reglernes

ikrafttræden, da normalt vil være afskrevet.

Ved udvidelse af en eksisterende produktion, der allerede

pr. 1. januar 1995 er over 500 dyreenheder, vil det fortsat være en

betingelse,

at der sker en opdeling i enheder m.v. i forbindelse med udvidelsen.

6.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden

beboelsesbygning

For landbrugsejendomme, der ikke er forsynet med

beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 5, at der efter den 7.

august 1999 ikke må være husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette

husdyrhold

forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen, jf.

afsnit 2.3.

Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i § 13, stk.

4, være opfyldt senest 1. september 2019, og ejeren skal derfor ophøre med et

eventuelt husdyrhold, medmindre vedkommende inden da kan få tilladelse til at

opføre en beboelsesbygning på landbrugsejendommen eller supplere ejendommen

med

en bestående beboelsesbygning.

6.4. Husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt

Ifølge bekendtgørelsens § 13, stk. 2, kan husdyrhold, der

inden den 7. august 1999 er lovligt (f.eks. i forhold til lov om planlægning)

etableret på ejendomme uden landbrugspligt, fortsætte uændret uden nogen

tidsbegrænsning.

Bestående husdyrhold kan også som hidtil udvides, uden at

kravet om egen jord skal opfyldes. En udvidelse vil dog kun kunne ske i

bestående bygninger, medmindre der opnås tilladelse efter lov om planlægning

til opførelse af nye bygninger på en ejendom uden landbrugspligt.

Reglerne om husdyrhold og arealkrav har indtil lovændringen

i 1999 kun fundet anvendelse på landbrugsejendomme, medens dyrehold på

ejendomme uden landbrugspligt har været undtaget fra reglerne. Disse regler

havde bl.a. sammenhæng med, at mens der normalt ikke meddeles tilladelse til

ophævelse

af landbrugspligt på arealer, der skal anvendes til jordbrug, herunder

husdyrproduktion, gælder der en undtagelse for pelsdyrfarme, der kan

etableres

på ejendomme uden landbrugspligt (ofte uden beboelsesbygning), jf. § 11 i

cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000 om landbrugsloven (som ændret ved

cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).

Der har imidlertid vist sig situationer, hvor ejeren af en

landbrugsejendom har ønsket at frigøre sig fra landbrugslovens regler om

arealkrav ved at frasælge jorden og få landbrugspligten ophævet på den del af

ejendommen, hvor husdyrproduktionen foregår.

Ved lovændringen i 1999 blev reglerne i landbrugslovens § 7,

stk. 5, nr. 1 og 2, derfor udvidet, således at fødevareministeren også kan

fastsætte regler for bedrifter uden landbrugspligt, jf. afsnit 1.4. De

fastsatte regler skal sikre, at såvel nye husdyrhold som nye

ikke-landbrugspligtige ejendomme med bestående husdyrhold omfattes af de

samme

regler som ejendomme med landbrugspligt, og dermed forhindre muligheden for

at

frigøre sig fra arealkravet ved frasalg af jord.

Ifølge bekendtgørelsens § 13, stk. 6, gælder

overgangsreglerne også for ejendomme, hvor der var søgt om ophævelse af

landbrugspligten inden den 7. august 1999.

Endelig bemærkes, at reglerne i bekendtgørelsen (om

arealkrav) ikke finder anvendelse på ejendomme uden landbrugspligt, hvis

husdyrholdet på ejendommen er under 10 dyreenheder (årsgennemsnit), jf.

bekendtgørelsens § 6, stk. 7.

6.5. Reglerne om arealkrav

Efter den generelle overgangsregel i bekendtgørelsens § 13,

stk. 1, skal arealkravet være opfyldt senest 1. september 2019.

Overgangsreglerne gælder som nævnt også for husdyrhold, der er under

etablering, hvis der var indgivet anmeldelse om byggeri eller ansøgning om

miljøgodkendelse eller VVM-redegørelse inden den 7. august 1999, og

husdyrholdet er etableret inden en periode på 3 år fra anmeldelsen eller

ansøgningen (dvs. senest inden den 7. august 2002).

En husdyrproduktion, der var omfattet af de tidligere

gældende overgangsregler for opfyldelse af arealkravet, jf. bekendtgørelse

nr.

1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme,

er

lovlig efter landbrugsloven og er derfor også omfattet af overgangsreglerne i

bekendtgørelsens § 13. Tilsvarende gælder, hvis en ejendom med husdyrhold er

afhændet efter 1. september 1997 eller udvidet ud over 250 dyreenheder, men

hvor fristen for opfyldelse af arealkravet ikke var udløbet inden de nye

regler

trådte i kraft den 7. august 1999. Det afgørende er, om en husdyrproduktion

var

lovlig efter landbrugsloven pr. 7. august 1999. Overgangsreglerne vedrørende

arealkravet er således siden 1999 uafhængige af ejerskifte.

Ved udvidelser af eksisterende husdyrhold eller ved

nyetablering af husdyrhold skal arealkravet dog ikke opfyldes, hvis der er

tale

om en udvidelse på mindre end 25 dyreenheder i forhold til det husdyrhold,

der

var på ejendommen den 7. august 1999.

Ved udvidelse som følge af effektivisering af produktionen

med højere udnyttelse af eksisterende stalde er der derimod tale om en

udvidelse, der som udgangspunkt er omfattet af de almindelige regler. Hvis en

sådan udvidelse er på mere end 25 dyreenheder, vil det som udgangspunkt

bevirke, at reglerne skal opfyldes. Der vil dog efter en konkret vurdering

kunne meddeles tilladelse til mindre udvidelser ud over grænsen på 25

dyreenheder, jf. afsnit 7.5.

Hvis der er tale om sammenlægning af to ejendomme, hvor der

er husdyrhold på begge ejendomme, og begge ejendomme er omfattet af

overgangsreglerne, er den nye ejendom også omfattet af overgangsreglerne. Jf.

desuden afsnit 7.5 om dispensation fra reglerne om arealkrav.

6.6. Ændrede omregningsfaktorer pr. 1. august

2002

I bekendtgørelsens § 14 er der tilvejebragt en særlig

overgangsbestemmelse for de husdyrhold, som er lovligt etableret, eventuelt i

forbindelse med udvidelse af husdyrhold, på en ejendom i perioden fra 7.

august

1999 til 1. august 2002. Disse husdyrhold er ikke omfattet af

overgangsbestemmelserne i § 13, og får derfor ved ændringen af

husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2002 også et skærpet arealkrav som følge af

de

ændrede omregningsfaktorer for opgørelse af antal dyreenheder i

husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 pr. 1. august 2002. Disse husdyrbrug

er

frem til 1. august 2019 ifølge overgangsreglen i § 14 kun omfattet af det

arealkrav, som kan fastsættes ud fra den definition på dyreenheder, der var

gældende indtil ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen pr. 1. august

2002.

Overgangsbestemmelsen i § 14 gælder alene for ændringen af

omregningsfaktorerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 pr. 1. august

2002, og ikke i forhold til de skærpede harmoniregler i

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1-5, f.eks. ændringen fra 1,7

dyreenheder pr. ha til 1,4 dyreenheder pr. ha for svin. Hvis f.eks. en

sobesætning med smågrise til fravænning ved 4 uger efter omregningsfaktorerne

før 1. august 2002 var på 250 dyreenheder - og arealkravet var på 64 ha (43

ha

ved anvendelse af 33 pct.-reglen) ved 1,7 dyreenheder pr. ha - vil den samme

besætning efter omregningsfaktorerne efter 1. august 2002 være på 264

dyreenheder - med et arealkrav på 87 ha (58 ha ved anvendelse af 33

pct.-reglen) ved 1,4 dyreenheder pr. ha. I overgangsperioden fra 1. august

2002

og indtil 1. august 2019 vil denne sobesætning være omfattet af

overgangsbestemmelsen i § 14 og have et reduceret arealkrav på 77 ha (52 ha

ved

anvendelse af 33 pct.-reglen), svarende til 250 dyreenheder ved 1,4

dyreenheder

pr. ha.

Disse overgangsregler finder kun anvendelse, hvis der er

tale om et lovligt etableret husdyrhold, f.eks. i relation til VVM-reglerne.

Hvis der er tale om husdyrhold, som er under etablering, og hvor der allerede

er foretaget væsentlige investeringer m.v., kan jordbrugskommissionen meddele

en tidsbegrænset dispensation, jf. i øvrigt de generelle overgangsregler i §

13, stk. 5.

Overgangsbestemmelsen i § 14 gælder ikke ved etablering

eller udvidelse af husdyrhold efter den 1. august 2002.

7. Dispensationer

Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan

jordbrugskommissionen i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen,

jf. nedenfor.

Bestemmelsen forudsættes normalt ikke anvendt til at meddele

dispensation fra bekendtgørelsens regler ved nyetablering af husdyrhold på en

ejendom, hvor der ikke hidtil har været husdyrhold, eller ved ophævelse af

landbrugspligten eller fraskillelse af beboelsesbygningen på ejendomme med

eksisterende husdyrhold.

7.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau

Som udgangspunkt vil der ikke kunne meddeles dispensation

fra reglerne, der begrænser dyreholdet på bedriften, i forbindelse med

udvidelse eller nyetablering af husdyrhold.

Hvis der inden for en bedrift med et husdyrhold på mere end

750 dyreenheder er husdyrhold på en forpagtet ejendom, vil der efter

omstændighederne kunne meddeles dispensation til også at medregne arealet af

den forpagtede ejendom ved opgørelsen af, om der er hele det nødvendige areal

inden for bedriften. Der kan dog kun medregnes det areal, der er nødvendigt

til

udbringning af gødningen fra de dyr, der er på den forpagtede ejendom.

Der vil i forbindelse med overdragelse af en

landbrugsejendom med bestående husdyrhold efter reglerne i §§ 17 og 17 a i

landbrugsloven (arv og familiehandel) kunne meddeles dispensation fra grænsen

på 750 dyreenheder, således at der ikke stilles krav om, at der inden for

bedriften skal være hele det nødvendige areal til udbringning af

husdyrgødningen. Der kan dog kun meddeles dispensation for en periode frem

til

år 2019.

For landbrugsfællesskaber kan der desuden som nævnt i afsnit

1.4 i medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 7, meddeles tilladelse

til

at overskride grænsen på 750 dyreenheder, hvis forholdene taler for det.

Der kan ikke dispenseres fra grænsen på 750 dyreenheder i

bekendtgørelsens § 3 begrundet i, at der etableres gylleseparering.

7.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau

De generelle betingelser for udvidelse op over 500

dyreenheder på den enkelte ejendom fremgår af vejledningens afsnit 2. Der kan

kun i meget begrænset omfang meddeles dispensation fra bekendtgørelsens

regler,

f.eks. ved små udvidelser inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer.

Afgørelsen af, om der kan meddeles tilladelse, beror på en konkret vurdering

i

den aktuelle sag.

For eksisterende husdyrbrug over 500 dyreenheder, hvor der

ikke foretages udvidelser, kan der ikke forventes dispensation fra opfyldelse

af betingelserne i bekendtgørelsens § 4 senest 1. september 2019.

Der kan ikke dispenseres fra kravene om opdeling m.m. ved

produktioner over 500 dyreenheder i bekendtgørelsens § 4 begrundet i, at der

etableres gylleseparering.

7.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden

beboelsesbygning

For landbrugsejendomme, der ikke er forsynet med en

beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 5, at der ikke må være

husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette husdyrhold forudsætter anvendelse

af

driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen, jf. afsnit 2.3.

Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i

bekendtgørelsens § 13, stk. 4, være opfyldt senest 1. september 2019, og

ejeren

skal derfor ophøre med husdyrholdet, medmindre vedkommende inden da kan få

tilladelse til at opføre en beboelsesbygning på ejendommen eller supplere

ejendommen med en bestående beboelsesbygning. Der kan efter omstændighederne

-

ligesom ved husdyrhold over 500 dyreenheder på en ejendom - meddeles

tilladelse

til, at den nuværende ejer kan foretage mindre udvidelser. Herudover kan der

kun i meget begrænset omfang meddeles dispensation fra bekendtgørelsens

regler.

Der bør ikke meddeles dispensation til nyetablering af

husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning.

7.4. Husdyrhold på ejendomme uden

landbrugspligt

Der vil kunne meddeles dispensation, hvis det efter en

konkret vurdering skønnes, at reglerne vil ramme ejeren uforholdsmæssigt

hårdt.

Eftersom overgangsreglerne for eksisterende husdyrbrug, herunder

pelsdyrfarme,

på ejendomme uden landbrugspligt er meget lempelige, jf. vejledningens afsnit

6.4, vil behovet for dispensation være begrænset.

Der bør ikke meddeles dispensation til nyetablering af

husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt.

7.5. Reglerne om arealkrav

De særlige regler for reduktion af arealkravet ved

etablering af gyllesepareringsanlæg efter bekendtgørelsens §§ 8-11 fremgår af

afsnit 4. Den generelle adgang til at meddele dispensation fra arealkravet

efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, forudsættes især anvendt i tilfælde,

hvor

det efter en konkret vurdering skønnes, at reglerne vil ramme ejeren

uforholdsmæssigt hårdt. Det vil navnlig kunne forekomme i tilfælde, hvor der

er

tale om et væsentligt misforhold mellem produktionsanlæggets størrelse og det

areal, der hører til ejendommen, og hvor der før ikrafttrædelsen af reglerne

om

arealkrav den 1. januar 1995, jf. den tidligere bekendtgørelse nr. 1147 af 9.

december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme, i god tro er

foretaget eller påbegyndt væsentlige investeringer.

Der kan derfor normalt ikke forventes dispensation til

besætningsudvidelser.

Der vil dog efter en konkret vurdering kunne meddeles

tilladelse til mindre udvidelser ud over grænsen på 25 dyreenheder, jf.

overgangsreglerne i bekendtgørelsens § 13, stk. 1, der er omtalt i afsnit

6.5,

hvis der alene er tale om udvidelse som følge af en effektivitetsfremgang

inden

for de ibrugværende produktionsbygninger. Det gælder f.eks. i situationer,

hvor

der på årsbasis vil kunne produceres flere slagtesvin, uden at det er

nødvendigt at tage ny staldkapacitet i brug.

Det er hensigten, at husdyrbrugene med tiden - og senest 1.

september 2019 - skal opfylde arealkravene. Der skal derfor lægges vægt på,

at

eventuelle dispensationer i forbindelse med udvidelser af husdyrhold bliver

tidsbegrænset. Dispensation ud over 1. september 2019 bør kun meddeles i helt

særlige tilfælde.

Der bør også i visse situationer i forbindelse med

udvidelser kunne meddeles dispensation, der er betinget af en gradvis

opfyldelse af arealkravet inden for en tidsramme på 5-10 år. En dispensation

vil f.eks. kunne betinges af, at ejendommen inden et givet tidspunkt er

suppleret med en vis del af det nødvendige areal til opfyldelse af

arealkravet,

eller at husdyrproduktionen på dette tidspunkt bliver nedbragt til en

tilsvarende størrelse.

Der kan f.eks. også meddeles dispensation, hvis det på

baggrund af en afvejning af forholdene anses for godtgjort,

–

at ejeren på grund af

arealkravet vil lide et uforholdsmæssigt stort tab ved salg af ejendommen,

–

at ejeren vil have

vanskeligt ved at fortsætte en eksisterende (pr. 7. august 1999) lovlig

produktion, fordi arealkravet giver problemer med finansiering til den

løbende

drift og den nødvendige vedligeholdelse for at kunne opretholde den hidtidige

produktion,

–

at ejeren er ramt

uforholdsmæssigt hårdt af ændringerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, f.eks.

fordi økologiske mælkeproducenter nu er omfattet af hovedreglen med 1,4

dyreenheder/ha,

–

at muligheden for at

opfylde arealkravet er forringet i forbindelse med aftaler om etablering af

våde enge, beskyttelse af drikkevandsressourcer eller lignende, eller

–

at det er meget

vanskeligt at supplere arealet til en ejendom, fordi ejendommens geografiske

beliggenhed gør supplering praktisk talt umulig (f.eks. en beliggenhed nær

kyster, større skove, byer, stærkt trafikerede veje m.v., hvor de fysiske

forhold samt landbrugslovens afstandsregler medfører begrænsede

suppleringsmuligheder).

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, og i

givet fald for hvor lang en periode, skal der bl.a. tages hensyn til de

foretagne investeringer og den forventede restlevetid for

produktionsapparatet,

især bygninger og installationer. Det bør derudover indgå i vurderingen, hvor

lang tid ansøgeren har kunnet indrette sig efter reglerne. Endelig kan der

også

tages hensyn til eventuel offentlig planlægning for overgang til

ikke-jordbrugsmæssig anvendelse.

Hvis der er tale om sammenlægning af 2 ejendomme, hvor der

er husdyrhold på begge ejendomme, vil en sammenlægning kunne bevirke, at det

vil blive sværere at opfylde arealkravet på grund af den progressive skala. I

sådanne tilfælde vil der kunne meddeles en tidsbegrænset dispensation til

opfyldelse af arealkravet, idet det må indgå i vurderingen, at sigtet med

reglerne er at få tilvejebragt en bedre sammenhæng mellem produktion og

produktionsapparatet på længere sigt, jf. også om overgangsreglerne, afsnit

6.5.

Efter omstændighederne vil der kunne dispenseres i

enkeltstående tilfælde, hvor særlige samfundsmæssige forhold, herunder

specielle beskæftigelsesmæssige forhold i området, taler for det.

8. Administration

De lokale jordbrugskommissioner administrerer

bekendtgørelsens regler og foretager kontrol med, at reglerne overholdes, jf.

bekendtgørelsens § 15.

Jordbrugskommissionen kan til brug for sine afgørelser og i

forbindelse med kontrollen indhente oplysninger fra institutioner under

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (primært Direktoratet for

FødevareErhverv, Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning samt i

visse

tilfælde Fødevaredirektoratet) og fra kommunale myndigheder.

Til brug ved kontrollen, der sker i samarbejde med

Direktoratet for FødevareErhverv, vil der endvidere kunne ske anvendelse af

Det

Generelle Landbrugsregister (GLR) og Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR),

jf. reglerne i § 30 c i landbrugsloven om registersamkøring m.v.

Overtrædelse af bekendtgørelsens regler kan straffes med

bøde, jf. bekendtgørelsens § 16.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 24 af 22. februar

2000 om husdyrhold og arealkrav m.v.

Direktoratet for FødevareErhverv, den 15.

oktober 2002

Jens Hauge Pedersen

/Bodil Ekner

Bilag 1

Oversigt over arealkrav m.v. for ejendomme og

bedrifter med husdyrhold

DE (årsgennemsnit)

Krav til den

enkelte ejendom

0* -120 DE

Arealkravet er 25 pct. af det beregnede udbringningsareal

121-250 DE

Arealkravet for de første 120 DE samt 60 pct. af det

beregnede udbringningsareal for antal DE derudover

251-500 DE

Arealkravet for de første 250 DE samt hele det beregnede

udbringningsareal for antal DE derudover

501-750 DE

Særlige krav til placering og indretning af bygninger og

enheder. Arealkravet for de første 250 DE samt hele det beregnede

udbringningsareal for antal DE derudover

751 DE -

Særlige krav til placering og indretning af bygninger og

enheder. Arealkravet for de første 250 DE samt hele det beregnede

udbringningsareal for antal DE derudover**

DE (årsgennemsnit)

Krav til den

samlede bedrift

0* -120 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

121-250 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

251-500 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

501-750 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

751 DE -

Hele det beregnede udbringningsareal skal ejes inden for

bedriften***. Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

Noter:

*)

For ejendomme uden

landbrugspligt dog kun hvis husdyrholdet overstiger 10 DE.

)

I

en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det

beregnede

udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede bedrift.

Hvis

der indgår flere ejendomme i bedriften, skal kravene på bedriftsniveau

opfyldes,

jf. bekendtgørelsens § 3.

*)

Der

kan alene medregnes arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den (de)

ejendom(me) med husdyrhold. Tinglyste forpagtnings- og husdyrgødningsaftaler

kan ikke medregnes, selvom de kan anvendes til opfyldelse af arealkravet for

den (de) enkelte ejendom(me).

Bilag 2

Oversigt over arealkravet for ejendomme med

husdyrhold

1,4 dyreenheder pr. ha

Landbrug generelt, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28,

stk. 1.

Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til

enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen

indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder

reglerne

i bekendtgørelsens § 3.

Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for

ejendomme med blandet husdyrbesætning. Opgørelse af arealkrav for ejendomme

med

blandet husdyrbesætning skal ske på baggrund af summering af antallet af

dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med

harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf.

bekendtgørelsens

§ 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. og afsnit 3.

Dyreenheder, DE

(årsgennemsnit)

Beregnet

udbringningsareal, ha

Arealkrav (bkg. §

6), ha

Arealkrav

reduceret med 33 pct. (bkg. § 7), ha

50

36

9

6

100

71

18

12

120

86

21

14

150

107

34

23

200

143

56

37

250

179

77

52

300

214

113

76

400

286

184

123

500*

357

256

171

600

429

327

219

700

500

399

267

750**

536

434

291

800

571

470

315

900

643

541

363

1000

714

613

411

Noter:

*

)

Når

årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens

§

4 opfyldes.

)

I

en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det det

beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede

bedrift i bekendtgørelsens § 3.

1,7 dyreenheder pr. ha

For kvæg, får eller geder samt for fjerkræ- og pelsdyrbrug

(mindst 2/3 af dyrene) indtil 1. august 2004, jf.

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 2 og 3.

Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til

enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen

indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder

reglerne

i bekendtgørelsens § 3.

Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for

ejendomme med blandet husdyrbesætning. Opgørelse af arealkrav for ejendomme

med

blandet husdyrbesætning skal ske på baggrund af summering af antallet af

dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med

harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf.

bekendtgørelsens

§ 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. og afsnit 3.

Dyreenheder, DE

(årsgennemsnit)

Beregnet

udbringningsareal, ha

Arealkrav (bkg. §

6), ha

Arealkrav

reduceret med 33 pct. (bkg. § 7), ha

50

29

7

5

100

59

15

10

120

71

18

12

150

88

28

19

200

118

46

31

250

147

64

43

300

176

93

62

400

235

152

102

500*

294

211

141

600

353

269

181

700

412

328

220

750**

441

358

240

800

471

387

259

900

529

446

299

1000

588

505

338

Noter:

*

)

Når

årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens

§

4 opfyldes.

)

I

en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det det

beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede

bedrift i bekendtgørelsens § 3.

2,3 dyreenheder pr. ha

Kvægbrug (mindst 2/3 af dyrene) med 70% grovfoderarealer,

jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 4.

Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til

enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen

indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder

reglerne

i bekendtgørelsens § 3.

Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for

ejendomme med blandet husdyrbesætning. Opgørelse af arealkrav for ejendomme

med

blandet husdyrbesætning skal ske på baggrund af summering af antallet af

dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med

harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf.

bekendtgørelsens

§ 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. og afsnit 3.

Dyreenheder, DE

(årsgennemsnit)

Beregnet

udbringningsareal, ha

Arealkrav (bkg. §

6), ha

Arealkrav

reduceret med 33 pct. (bkg. § 7), ha

50

22

5

4

100

43

11

7

120

52

13

9

150

65

21

14

200

87

34

23

250

109

47

31

300

130

69

46

400

174

112

75

500*

217

156

104

600

261

199

133

700

304

243

163

750**

326

264

177

800

348

286

192

900

391

330

221

1000

435

373

250

Noter:

*

)

Når

årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens

§

4 opfyldes.

)

I

en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det det

beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede

bedrift i bekendtgørelsens § 3.

Lignende dokumenter