Vejledning om husdyrhold og arealkrav m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om husdyrhold og arealkrav m.v.
1. Indledning
1.1. Vejledningens indhold
Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier
for administrationen af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober
2002 om husdyrhold og arealkrav m.v.
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 7, stk. 3 og 5,
samt §§ 30a, 30c og 33 i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15.
juli 1999, som ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002.
Reglerne i bekendtgørelsens §§ 4, 6 og 7 trådte i kraft den
1. januar 1995, jf. bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold
og arealkrav for landbrugsejendomme. Ved ændringen af landbrugsloven i 1999
blev reglerne udvidet og reglerne i bekendtgørelsens §§ 2-7, 12 og 13 trådte
i
kraft den 7. august 1999, jf. bekendtgørelse nr. 623 af 26. juli 1999 om
husdyrhold og arealkrav m.v. (der blev erstattet af bekendtgørelse nr. 128 af
22. februar 2000). De nye regler om arealkrav, herunder reglerne om
gylleseparering i bekendtgørelsens §§ 8-11 og 14, træder i kraft den 15.
oktober 2002, jf. bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002.
Vejledningen er opdelt i 8 hovedafsnit, der følger
bekendtgørelsens disposition:
1.
Indledning,
definitioner m.v.
2.
Husdyrholdets
størrelse
3.
Arealkravet
4.
Læs alt
Arealkrav ved
gylleseparering
5.
Transport af gødning
6.
Overgangsbestemmelser
7.
Dispensationer
8.
Administration m.v.
1.2. Baggrunden for reglerne
Formålet med bestemmelserne i bekendtgørelsen er at påvirke
strukturudviklingen i retning af at skabe en bedre sammenhæng mellem den
animalske produktion og produktionsgrundlaget inden for den samlede
landbrugsbedrift og på den enkelte ejendom. Reglerne skal i samspil med
miljølovgivningen medvirke til at begrænse etableringen og koncentrationen af
meget store husdyrbrug og bidrage til en bæredygtig udvikling af harmoniske
husdyrbrug. Samtidig skal bestemmelserne ses i sammenhæng med en række andre
regler m.v., der har som mål at medvirke til, at den animalske produktion
finder sted under iagttagelse af et veterinært forsigtighedsprincip og under
miljømæssigt og dyreetisk forsvarlige forhold. Endelig skal de særlige regler
om tilladelse til at fravige reglerne om arealkrav ved miljøinvesteringer i
gyllesepareringsanlæg medvirke til fortsat at tilgodese hensynene til
landbrugets struktur- og miljøforhold, samtidig med at de skal give
incitament
til investeringer i ny miljøvenlig teknologi.
Reglerne skal ses i sammenhæng med harmonireglerne i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) og
reglerne om gødningsanvendelse udstedt i medfør af lovbekendtgørelse nr. 551
af
2. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække - primært
bekendtgørelse nr. 609 af 18. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning
og
om plantedække.
Bestemmelserne gælder for ethvert dyrehold, uanset om
dyreholdet er på en landbrugsejendom eller på en ejendom uden landbrugspligt.
For ejendomme uden landbrugspligt gælder reglerne dog kun, hvis husdyrholdet
overstiger et årsgennemsnit på 10 dyreenheder. Eksisterende husdyrbrug på
ejendomme uden landbrugspligt kan fortsætte uændret uden tidsbegrænsning, jf.
herom i vejledningens afsnit 6.4 om overgangsbestemmelser.
Mere utraditionelle former for husdyrhold som f.eks.
strudsefarme, hjortefarme og pelsdyrfarme er også omfattet af
bekendtgørelsens
husdyrbegreb. Dog gælder betingelserne i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 kun for
husdyrhold, som kræver bygningsanlæg.
Som udgangspunkt er bestemmelserne rettet mod dyrehold, der
etableres eller udvides efter den 1. januar 1995, henholdsvis den 7. august
1999. Som følge af overgangsreglerne bliver en lovligt etableret animalsk
produktion først omfattet af reglerne i 2019, jf. vejledningens afsnit 6 om
overgangsreglerne.
1.3. Definitioner m.v.
Bekendtgørelsen fastlægger regler for, hvor stort husdyrhold
der må være på den enkelte landbrugsbedrift og ejendom, jf. vejledningens
afsnit 2. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere regler om andel af egen jord
for
ejendomme med husdyrhold (arealkravet), jf. vejledningens afsnit 3.
Som noget meget centralt gælder reglerne om husdyrholdets
størrelse i bekendtgørelsens § 3 for den samlede landbrugsbedrift, mens
reglerne om opdeling i enheder m.v. i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 og
arealkravet
i bekendtgørelsens § 6 gælder for den enkelte ejendom, hvorpå husdyrholdet
er,
jf. bilag 1. Hvis en landmand inden for sin bedrift ejer flere ejendomme med
husdyrproduktion, skal kravene opfyldes på både bedrifts- og ejendomsniveau
samtidig. Vedrørende definitionen på en bedrift henvises til afsnit 1.4.
For arealkravet til den enkelte ejendom gælder, at arealet
af øvrige ejede og forpagtede ejendomme m.v. i bedriften i begrænset omfang
kan
medregnes ved opgørelsen af, om arealkravet er opfyldt, jf. vejledningens
afsnit 3. Reglerne om husdyrholdets størrelse og arealkrav m.v. gælder også i
situationer, hvor den animalske produktion forestås af en anden end
ejendommens
ejer, f.eks. ved en produktion i lejede bygninger, eller hvis der er tale om
et
driftsfællesskab.
Dyreholdet på bedriften og den enkelte ejendom opgøres som
dyreenheder efter reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 3 og 4, der henviser
til de til enhver tid gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved
anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v.
tages
der dog alene udgangspunkt i omregningsforholdene for de forskellige
kategorier
af dyr (f.eks. ammekøer uden opdræt, slagtesvin, ænder osv.) til
standardbegrebet ”dyreenheder” (DE) i
husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1
samt i harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1-5.
Ved anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold
og arealkrav m.v. skal dyreholdet opgøres som det gennemsnitlige antal
dyreenheder pr. år (årsgennemsnit). Fastlæggelsen af årsgennemsnittet skal
ske
med udgangspunkt i det antal dyreenheder, der er indberettet til
Plantedirektoratet i forbindelse med indsendelsen af gødningsregnskaber for
den
seneste planperiode (1. august – 31. juli), jf. bekendtgørelsens § 1,
stk. 4.
Hvis der efter indberetningen til Plantedirektoratet er sket væsentlige
ændringer i dyreholdet, skal dette indgå ved opgørelsen. En væsentlig ændring
i
dyreholdet er ændringer på mere end 25 dyreenheder i forhold til det senest
indberettede, jf. afsnit 3. Husdyrholdet kan i disse situationer dokumenteres
ved regnskaber, produktionsopgørelser, slagteriafregninger m.v., eventuelt
sammenholdt med ejendommens bygningsmæssige kapacitet. Hvis opgørelsen af
husdyrholdet har sammenhæng med en ejerskiftesituation, er det dog normalt
situationen på erhvervelsestidspunktet, der danner grundlag for opgørelsen,
jf.
§ 43, stk. 6, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar
2000,
som ændret ved cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).
Da dyreholdet opgøres som antallet af dyreenheder, vil det
ikke efter bekendtgørelsens regler blive betragtet som nyetablering, hvis
husdyrproduktionen f.eks. omlægges fra kvæg til svin. Der vil i en sådan
situation kunne fortsættes med det samme antal dyreenheder, som dog efter
miljøreglerne vil kunne kræve et ændret areal til udbringning af gødningen.
Størrelsen af det nødvendige areal til udbringning af
husdyrgødning (”det beregnede udbringningsareal”), jf.
bekendtgørelsens § 1,
stk. 5, beregnes ud fra antallet af dyreenheder. Beregningen sker på grundlag
af de til enhver tid gældende harmoniregler, jf. § 28, stk. 1-5, i
husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Det afgørende i forhold til reglerne om arealkrav m.v. er
husdyrholdets størrelse på den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af det
beregnede udbringningsareal skal derfor medregnes den husdyrgødning, der
afsættes til anden side, herunder til anden ejendom, til biogasanlæg eller
andet fælles gødningsanlæg, eller som afsættes som forarbejdet husdyrgødning,
jf. bekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
m.v.
Gødning afsat af græssende dyr skal også medregnes. Dette er præciseret ved
at
anvende begrebet ”det beregnede udbringningsareal” til forskel fra
det
nødvendige harmoniareal, som miljølovgivningen opererer med, samt ved at der
i
bekendtgørelsens § 1, stk. 5, alene er henvist til
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1-5, og ikke til de øvrige
bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28. Efter
miljølovgivningens harmoniregler vil der således kunne være husdyrbrug med
gyllesepareringsanlæg, som – trods et stort antal dyreenheder – kun
har et
meget lille (eller slet intet) behov for harmoniarealer. Uanset dette vil
sådanne husdyrbrug som udgangspunkt fortsat skulle opfylde arealkravene til
egen jord, jf. dog afsnit 4 og 6.
Størrelsen af det beregnede udbringningsareal opgøres på
grundlag af antallet af dyreenheder.
Hovedreglen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1,
er, at der på en landbrugsbedrift højst må udbringes husdyrgødning fra 1,4
dyreenheder
pr. ha pr. planperiode. Dette gælder f.eks. for husdyrgødning fra svin.
For kvæg, får eller geder må der for disse dyr udbringes
gødning fra 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.
Hvis over 70 pct. af det aktuelle areal udgøres af arealer
med roer, græs og græsefterafgrøder, må der dog for brug, hvor mindst 2/3 af
dyrene er kvæg, udbringes gødning fra 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.
For brug med fjerkræ og/eller pelsdyr (mindst 2/3 af
dyrene) må der for disse dyr udbringes gødning fra 1,7 dyreenheder pr. ha pr.
planperiode. Denne undtagelsesregel gælder dog kun frem til den 1. august
2004,
jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 3.
Økologisk autoriserede bedrifter kan ikke anvende de
lempeligere harmoniregler, uanset at de opfylder betingelserne herfor. For
økologiske bedrifter (uanset husdyrsammensætning og arealanvendelse) gælder
det generelle harmonikrav på 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf.
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 5, sidste pkt.
Det beregnede udbringningsareal beregnes ud fra antallet af
dyr inden for de enkelte dyrekategorier på ejendommen ud fra harmonikravet
for
de pågældende dyr, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Hvis der f.eks. på en
ejendom er 120 dyreenheder i svin og 60 dyreenheder i kvæg, er det beregnede
udbringningsareal for ejendommen 121 ha (81 ha ved anvendelse af 33
pct.-reglen, jf. senere i afsnit 3), idet det beregnede udbringningsareal for
de 120 dyreenheder svin med 1,4 DE/ha er ca. 85,7 ha plus det beregnede
udbringningsareal for de 60 dyreenheder kvæg med 1,7 DE/ha på ca. 35,3 ha.
Kun
for brug, hvor mindst 2/3 af dyrene er kvæg, gælder fortsat en regel om, at
hvis 70 pct. af arealet er grovfoderareal, kan det lempelige harmonikrav på
2,3
DE/ha pr. planperiode anvendes, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk.
4.
I forhold til landbrugslovens regler om arealkrav betyder
det, at ejendomme inden for en bedrift, hvor over 2/3 af dyrene er kvæg
– og
hvor reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 4, og
husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 i øvrigt er opfyldt – kan anvende
det
lempelige harmoniforhold på 2,3 DE/ha.
Som følge af, at arealkravet fastlægges ud fra en progressiv
skala i forhold til antallet af dyreenheder, vil beregningen af arealkravet
for
ejendomme med blandede besætninger afhænge af, hvilke husdyr og harmonikrav,
der beregnes først. Derfor er det i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, fastsat, at
hvis der på ejendommen findes flere kategorier af husdyr, hvor der ifølge
husdyrgødningsbekendtgørelsen skal anvendes forskellige harmonikrav, skal de
husdyr, hvorfra husdyrgødningen kan udbringes med 1,4 DE/ha, indgå først i
beregningen. Der henvises i øvrigt til bilag 2, oversigt over arealkravet for
ejendomme med husdyrhold. Tabellerne i bilag 2 kan dog kun anvendes for
ejendomme
med husdyr inden for samme kategori af harmonikrav og ikke for ejendomme med
blandede besætninger, jf. ovenfor.
Opgørelsen af, om der inden for en bedrift ejes et
tilstrækkeligt stort areal til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, og
om
der på en ejendom er et tilstrækkeligt stort areal til opfyldelse af
arealkravet i medfør af landbrugsloven, sker ud fra det beregnede
udbringningsareal, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.
I overensstemmelse med principperne i landbrugsloven kan der
ved denne opgørelse medregnes alle arealer, som den pågældende ejer, og som
kan
anvendes til udbringning af husdyrgødning.
Arealer, der midlertidigt ikke er til rådighed for
udbringning af husdyrgødning, kan således også medregnes ved denne opgørelse.
Det kan f.eks. være arealer, der midlertidigt (for en kortere periode) er
udtaget af produktionen (braklagte arealer), bortforpagtede arealer eller
arealer, hvor der er truffet aftale om reduceret gødningsudbringning eller om
udbringning af spildevand eller slam. Arealer, som er fradragsarealer i
medfør
af bestemmelserne i landbrugslovens § 13, stk. 7, kan normalt ikke medregnes,
jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6. Det gælder f.eks. også arealer, der er
undergivet et varigt forbud mod tilførsel af gødning, eller som ved en aftale
med en offentlig myndighed af mindst 20 års varighed er pålagt bestemmelse
om,
at de ikke må tilføres gødning, og hvor der er mindst 10 år tilbage af
aftaleperioden.
Ved opgørelsen skelnes ikke mellem arealer, der er mere
eller mindre egnede til udbringning af husdyrgødning. Arealer, hvorpå der
f.eks. kun kan udbringes den halve gødningsmængde, medregnes således fuldt
ud.
Dette giver dog ikke ret til overgødskning, idet husdyrgødning kun må
tilføres
afgrøder med kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium,
jf. § 24 i husdyrgødningsbekendtgørelsen og regler udstedt i medfør af
lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
Der gøres opmærksom på, at de her beskrevne regler for
opgørelse af arealer efter bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v.
afviger fra reglerne for opgørelse af det nødvendige areal til udbringning af
husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 7. Efter reglerne i
husdyrgødningsbekendtgørelsen kan der f.eks. ikke medregnes
–
arealer med afgrøder,
som ikke har gødningsnorm
–
arealer, der
midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning
–
bortforpagtede arealer
m.v.
Ved anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold
og arealkrav m.v. kan der derimod medregnes f.eks. braklagte og
bortforpagtede
arealer, idet reglerne i overensstemmelse med principperne i landbrugsloven
primært forholder sig til de mere permanente ejendomsforhold og er uafhængig
af
sædskifte m.m.
Selve udbringningen af gødningen reguleres fortsat af
reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen samt af reglerne i lov om
jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække og regler udstedt i medfør af denne
lov.
1.4. Bedriften
Med reglerne i bekendtgørelsens § 3 er der fastsat et
"loft" for husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau. Det er derfor
nødvendigt at afgrænse, hvilke arealer og husdyr, der hører med til en
landbrugsbedrift i relation til bekendtgørelsens regler. Retningslinierne
skal
bl.a. modvirke, at en husdyrproducent med over 750 dyreenheder kan
"opdele" sin bedrift i flere mindre bedrifter, således at reglerne
i
bekendtgørelsens § 3 omgås.
Ifølge bekendtgørelsens § 2 er en landbrugsbedrift en
økonomisk driftsenhed (virksomhed), der driver landbrug, skovbrug, gartneri,
frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed, og hvor
driften
forestås af samme fysiske eller juridiske person (producenten). Ægtefæller og
disses børn under 18 år betragtes efter landbrugsloven som én person. Denne
definition kan dog ikke alene imødekomme ovennævnte hensyn. Derfor er
bekendtgørelsen suppleret med en række bestemmelser om, hvilke arealer og
husdyr, der skal medregnes, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2-5, og § 3, stk.
2-5. Disse bestemmelser er gældende uanset, at producenten ofte vil opfatte
produktionen som værende fordelt på flere "bedrifter", f.eks. fordi
produktionen varetages af flere forskellige virksomheder (CVR-nre.).
En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme
eller ejendomme uden landbrugspligt, der drives sammen. En bedrift kan f.eks.
også bestå alene af en enkelt ejendom uden landbrugspligt. I en bedrift kan
både indgå ejede og forpagtede arealer. Bortforpagtede arealer betragtes
derimod ikke som hørende til bedriften. Arealer, som en producent har en vis
brugsret til, f.eks. ved husdyrgødningsaftaler eller pasningsaftaler,
betragtes
heller ikke som en del af bedriften.
I forhold til reglerne om husdyrholdets størrelse på
bedriftsniveau, når dette overstiger 750 dyreenheder, medregnes alene
arealer,
der ejes lovligt, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, jf.
vejledningens afsnit 2.1. Som tidligere nævnt medregnes også ejede arealer,
der
midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. I forhold
til
reglerne om arealkrav gælder specielt, at forpagtede arealer og arealer med
husdyrgødningsaftaler i et vist omfang kan medregnes, jf. vejledningens
afsnit
3 ("33 pct.-reglen").
Hvis en person som ejer eller forpagter driver en eller
flere ejendomme personligt og samtidig er landmand i et § 20-selskab, der som
ejer eller forpagter driver en eller flere ejendomme, betragtes disse
ejendomme
som en bedrift i relation til reglerne i medfør af landbrugsloven.
Vurderingen
af, om der er tale om en eller flere bedrifter, skal i øvrigt ske på baggrund
af reglerne i landbrugsloven om anvendelse af jorder og bygninger m.v.,
herunder § 7 om selvstændig drift og §§ 9-12 om samdrift, forpagtning og
driftsfællesskaber.
Husdyrhold på bedriftens jorder, jf. ovenfor, indgår i
bedriften, medmindre husdyrholdet forestås af en anden producent. Husdyrhold
i
lejede bygninger på anden ejendom, hvis jorder ikke indgår i vedkommendes
bedrift, skal som udgangspunkt også medregnes ved opgørelsen af antallet af
dyreenheder på producentens bedrift. Ved vurderingen af, hvilke husdyrhold,
der
herudover skal medregnes ved opgørelsen af husdyrholdet, gælder følgende
hovedregler, der uddybes yderligere nedenfor:
–
Hvis den animalske
produktion forestås af et produktionsselskab, hvor landmanden selv er
involveret med en væsentlig del af kapitalen eller har stemmeflertal i
selskabet, skal disse dyr medregnes ved opgørelse af dyreholdet inden for
landmandens bedrift.
–
Hvis der er tale om et
landbrugsfællesskab med husdyrhold, skal husdyrholdet i fællesskabet som
udgangspunkt betragtes som hørende til én bedrift, uanset om de enkelte
deltagere i fællesskabet har indskudt hvert sit dyrehold.
Ved vurderingen af, om grænsen for dyrehold på bedriften er
overholdt, medregnes også de dyr, som ejes af producentens ægtefælle eller
samlever. Dette gælder, uanset om disse husdyr evt. er placeret på en anden
bedrift.
Hvis der er tale om husdyrhold i lejede bygninger, og
producenten eller dennes ægtefælle og børn under 18 år ikke forestår anden
landbrugsmæssig produktion, er der tale om en selvstændig bedrift uden
jordtilliggende, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.
Hvis en person både ejer ejendomme personligt og er landmand
i et "§ 20-selskab", der ejer ejendomme, skal både dyrene på de
personligt ejede ejendomme og på de selskabsejede ejendomme - i
overensstemmelse
med gældende praksis efter landbrugsloven ved vurdering af husdyrhold inden
for
en bedrift - opgøres som et husdyrhold tilhørende samme producent, uanset at
der efter definitionen er tale om 2 bedrifter.
I de tilfælde, hvor husdyrproduktionen varetages af et
selskab, f.eks. i lejede bygninger, udgør selskabets husdyrproduktion
umiddelbart en selvstændig bedrift, der er omfattet af begrænsningen på 750
dyreenheder, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Vurderingen af, om
husdyrholdet i disse situationer eventuelt skal medregnes til en anden
bedrift
i forhold til reglerne i bekendtgørelsen, sker på baggrund af reglerne i
bekendtgørelsens § 3, stk. 3 og 4, jf. nedenfor. Dette kræver bl.a.
kendskab til selskabskonstruktionen (deltagere, stemme- og kapitalfordeling
m.v.). Udgangspunktet er således, at husdyrholdet tilhører én bedrift, men at
husdyrholdet i visse situationer også skal medregnes under andre bedrifter,
jf.
nedenfor. Dette princip gælder alene ved vurderingen af, om grænsen på 750
dyreenheder
inden for bedriften er opfyldt. Det gælder derimod ikke ved vurderingen af,
om
en landmand har behov for yderligere arealer for at skabe harmoni i sin
bedrift, jf. § 43, stk. 9, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr.
26 af 22. februar 2000, som ændret ved cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).
Husdyrhold, hvor produktionen sker i et produktionsselskab,
medregnes til den bedrift, hvorpå husdyrholdet er etableret, hvis den
producent, der forestår driften af bedriftens jorder, også forestår
husdyrproduktionen for produktionsselskabet, og den pågældende deltager i
produktionsselskabet med 20 pct. eller derover af selskabskapitalen eller har
stemmeflertal i selskabet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3. I denne
situation
skal husdyrholdet således ikke, som det er tilfældet ved reglerne i
bekendtgørelsens § 3, stk. 4, medregnes hos andre investorer i selskabet, jf.
nedenfor.
Hvis den producent, der forestår driften af bedriftens
jorder,
ikke
forestår
husdyrproduktionen for produktionsselskabet, eller hvis vedkommende
ikke
deltager i produktionsselskabet med
20 pct. eller derover af selskabskapitalen eller har stemmeflertal i
selskabet,
udgør produktionsselskabet en selvstændig bedrift, som er omfattet af
begrænsningen på 750 dyreenheder. Hvis der er en eller flere af deltagerne i
selskabet, der ejer 20 pct. eller derover af selskabskapitalen, og som
selvstændigt driver en anden bedrift end den, hvor husdyrholdet er etableret,
skal husdyrholdet også medregnes (antal dyreenheder) til disse deltageres
bedrifter i forhold til den eller de pågældendes andel af selskabets samlede
kapital ved vurderingen af, om begrænsningen på 750 dyreenheder er overholdt,
jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4.
For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et fællesskab,
der er etableret og anmeldt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse
nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, betragtes fællesskabets
samlede jordtilliggende og husdyrhold som hovedregel som én bedrift, jf. § 3,
stk. 5, i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav. I henhold til
bekendtgørelsens § 3, stk. 7, kan driftsfællesskaber dog få tilladelse til at
overskride grænsen på 750 dyreenheder, hvis forholdene taler for det. Der
skal
ved vurderingen lægges vægt på antallet af deltagere i driftsfællesskabet og
deltagernes eventuelle andel i anden husdyrproduktion, der foretages uden for
driftsfællesskabet.
Hvis deltagerne i driftsfællesskabet i øvrigt ikke er
engageret i andre husdyrproduktioner uden for driftsfællesskabet, taler dette
for en dispensation ud fra et princip om, at der bør kunne etableres et
fællesskab med en husdyrproduktion, der svarer til summen af, hvad de enkelte
deltagere lovligt har etableret. Ved udvidelse eller nyetablering af
husdyrhold
inden for fællesskabet skal der bl.a. lægges vægt på, om de enkelte deltagere
og fællesskabet tilsammen ejer tilstrækkelige arealer til opfyldelse af
bedriftskravet, og i hvilket omfang de enkelte deltagere er engageret i andre
husdyrproduktioner uden for driftsfællesskabet.
Hvis en deltager i et driftsfællesskab, hvor fællesskabet
har en husdyrproduktion, selv har en husdyrproduktion, som ikke er med i
fællesskabet, er der tale om en selvstændig bedrift uden for fællesskabet.
Ved
vurderingen af størrelsen af husdyrholdet inden for den bedrift, som
vedkommende har uden for fællesskabet, skal der i medfør af bekendtgørelsens
§
3, stk. 4, også medregnes den del af fællesskabets husdyrproduktion, der
svarer
til vedkommendes andel i fællesskabet. Dette gælder dog kun, hvis andelen
udgør
20 pct. eller derover.
Husdyrhold på ejendomme i udlandet er ikke omfattet af
bekendtgørelsens regler. Antallet af dyreenheder på en bedrift i udlandet
skal
derfor ikke indgå i opgørelsen af det samlede antal dyreenheder på en bedrift
i
Danmark.
2. Husdyrholdets størrelse
Der er fastsat regler for husdyrholdets størrelse dels på
bedriftsniveau, jf. bekendtgørelsens § 3, dels på ejendomsniveau, jf.
bekendtgørelsens § 4.
2.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau
Efter reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, må der ikke
være flere husdyr inden for den samlede landbrugsbedrift end det antal, der
svarer til et årsgennemsnit på 750 dyreenheder.
Opgørelse af det samlede husdyrhold på bedriften sker efter
bestemmelserne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2-5, jf. ovenfor i afsnit 1.4.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 6, skal
jordbrugskommissionen dog efter ansøgning meddele tilladelse til at
overskride
grænsen på 750 dyreenheder, når der inden for bedriften ejes et areal
svarende
til hele det beregnede udbringningsareal for det pågældende husdyrhold. Der
kan
alene medregnes arealer, der ejes lovligt inden for bedriften, og som kan
anvendes til udbringning af husdyrgødning, jf. vejledningens afsnit 1. Som
tidligere nævnt medregnes også ejede arealer, der midlertidigt ikke kan
anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ansøgeren skal opfylde kravet på
ansøgningstidspunktet.
Hvis der f.eks. er tale om en svineproduktion svarende til
800 dyreenheder, skal der inden for de ejede ejendomme, der indgår i
bedriften,
ejes et samlet areal på minimum 571 ha, der kan anvendes til udbringning af
husdyrgødning. Det er i forhold til reglerne i bekendtgørelsens § 3 uden
betydning, om husdyrholdet er placeret på en ejet ejendom, på en forpagtet
ejendom eller f.eks. i lejede bygninger. Hvis bedriften alene består af én
ejendom, skal ejendommen således i dette tilfælde være på minimum 571 ha,
selvom arealkravet til ejendommen kun er 470 ha (315 ha ved anvendelse af 33
pct.-reglen). Hvis bedriften består af tre ejede ejendomme med f.eks.
henholdsvis 400, 300 og 100 dyreenheder, skal der fortsat inden for bedriften
ejes minimum 571 ha, selvom summen af arealkravet til de enkelte ejendomme i
dette tilfælde kun er 315 ha (211 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen). Hvis
husdyrholdet er placeret på en forpagtet ejendom eller i lejede bygninger,
skal
producenten også eje minimum 571 ha inden for bedriften, jf. dog om
dispensation i afsnit 7.1. Samtidig skal arealkravet opfyldes på den ejendom,
hvor husdyrholdet er placeret.
Kravet om egen jord svarende til hele det beregnede udbringningsareal
for husdyrproduktioner over 750 dyreenheder på en bedrift kan normalt ikke
fraviges. Dette gælder også, selvom der er etableret gyllesepareringsanlæg.
Der
kan dog dispenseres i ganske særlige tilfælde, jf. afsnit 7.1.
2.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau
Efter reglerne i bekendtgørelsens § 4 gælder der en række
yderligere betingelser for etablering eller udvidelse af husdyrhold på den
enkelte ejendom, hvis husdyrholdet derved overstiger et årsgennemsnit på 500
dyreenheder. Disse regler gælder på ejendomsniveau uafhængig af, om et evt.
husdyrhold for den samlede bedrift overstiger 750 dyreenheder eller ej.
Der stilles således krav om, at husdyrholdet på den enkelte
ejendom etableres i enheder, der hver for sig ikke overstiger et
årsgennemsnit
på 500 dyreenheder. Indretning og drift af de enkelte enheder skal opfylde en
række betingelser, der fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3.
Der er tale om en række veterinærmæssigt begrundede
foranstaltninger til begrænsning af smitterisiko, som generelt vil være
hensigtsmæssige for enhver husdyrproduktion. Betingelserne skal ses som
udtryk
for en skærpet opmærksomhed over for de veterinærmæssige sundhedsforhold ved
opbygningen af større husdyrbesætninger.
Ved en eksisterende produktion svarende til mere end 500
dyreenheder gælder særlige overgangsregler vedrørende opdeling i enheder
m.v.,
jf. vejledningens afsnit 6.
Det bemærkes, at der som følge af husdyrproduktionens
størrelse og opdeling i enheder med mere end 300 m afstand kan være behov for
tilladelse m.v. efter anden lovgivning, herunder godkendelse efter
miljøbeskyttelsesloven (herunder lokaliseringsgodkendelse efter kapitel 2 i
husdyrgødningsbekendtgørelsen m.v.)
2.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden
beboelsesbygning
Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at der ikke må
være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke er forsynet med en
beboelsesbygning, såfremt dette husdyrhold forudsætter anvendelse af
driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen. Dette gælder, uanset om
beboelsesbygningen
evt. er tilladt fraskilt i medfør af landbrugslovens § 8, stk. 4, eller om
ejendommens beboelsesbygning evt. er påbudt fjernet i medfør af lovens § 8,
stk. 5 og 7. Det afgørende er alene, om der rent faktisk ikke findes en
beboelsesbygning på landbrugsejendommen.
Ved fraskillelse af en landbrugsejendoms beboelsesbygning
kan der derfor ikke på ejendommen opretholdes et eventuelt dyrehold, der
forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v., jf. § 29, stk. 1, i
landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000, som ændret ved
cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).
Der er dog intet til hinder for at anvende en ejendom uden
beboelsesbygning til f.eks. græsning for kreaturer. Mindre læskure,
svinehytter
og lignende, der er etableret som læ for fritgående husdyr, anses ikke som
anlæg af en sådan karakter, at de er omfattet af de nævnte regler, uanset at
tilladelse eventuelt kan være nødvendig efter andre regler.
Ved en eksisterende produktion på en landbrugsejendom uden
beboelsesbygning gælder de almindelige overgangsregler for ophør med
produktionen, jf. vejledningens afsnit 6.3.
2.4. Husdyrhold på ejendomme uden
landbrugspligt
Der gælder ikke særlige regler for husdyrhold på ejendomme
uden landbrugspligt i relation til reglerne om husdyrholdets størrelse inden
for en bedrift, idet dette husdyrhold indgår på linie med alt andet
husdyrhold
inden for bedriften.
3. Arealkravet
For en ejendom med husdyrhold stilles der i bekendtgørelsens
§ 6 krav om, at der på ejendommen skal være et areal svarende til en vis del
af
det beregnede udbringningsareal, jf. afsnit 1.3. Kravene i § 6, stk. 1, er
fastsat efter en progressiv skala for husdyrhold af forskellig størrelse.
Kravet om egen jord er dog ikke til hinder for, at en
husdyrproducent kan bortforpagte jorden.
Som eksempel på arealkravet er i bilag 2 optrykt en oversigt
over arealkravet for ejendomme med husdyrhold. De anførte arealer er afrundet
til nærmeste hele ha. Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav
til
enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen
indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder
reglerne
i bekendtgørelsens § 3, jf. vejledningens afsnit 2 og bilag 1. Oversigten kan
ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet
husdyrbesætning.
Opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet
husdyrbesætning skal normalt ske på baggrund af summering af antallet af
dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med
harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf.
bekendtgørelsens
§ 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. Hvis der er tale om en bedrift,
hvor
mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der dog for hele bedriften udbringes
en
gødningsmængde på 2,3 DE/ha, hvis mindst 70 pct. af bedriftens areal er
grovfoderarealer, og en række andre betingelser er opfyldt, jf. § 28, stk. 4,
og bilag 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved sådanne kvægbedrifter kan der
være et særligt problem, hvis bedriften består af flere ejendomme med
forskelligt husdyrhold, jf. eksemplet nedenfor.
Eksempel:
En
landbrugsbedrift består af to ejendomme, hvor der på den ene ejendom er en
kvægbesætning på 230 DE, og på den anden ejendom er en svinebesætning på 100
DE. Betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 er opfyldt. Da der
er tale om en bedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der for
hele
bedriften udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 DE/ha. Beregning
af arealkravet for ejendommen med svinebesætningen skal i denne situation ske
udfra de 2,3 DE/ha. Hvis der derimod ikke er tale om en bedrift,
hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, skal arealkravet beregnes efter
reglerne for henholdsvis svin (1,4 DE/ha) og for kvæg (1,7 DE/ha).
Ved udvidelse af et eksisterende husdyrhold eller ved
nyetablering af husdyrhold til og med 250 dyreenheder gælder som hovedregel
efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, at arealkravet skal være opfyldt senest
et
år efter udvidelsen. Ved udvidelse af et eksisterende husdyrhold eller ved
nyetablering, hvor husdyrholdet vil blive på mere end 250 dyreenheder, skal
arealkravet derimod være opfyldt på tidspunktet for udvidelsen/etableringen,
jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 4.
Uanset om husdyrholdet er over eller under 250 dyreenheder,
kan der dog altid ske udvidelser på op til 25 dyreenheder i forhold til det
husdyrhold, der ligger til grund for den hidtidige opfyldelse af arealkravet,
uden at arealkravet på ny skal opfyldes.
En landmand, der på et givet tidspunkt opfylder arealkravet,
kan således udvide med op til 25 dyreenheder, uden at der stilles krav om, at
landmanden skal eje mere jord for at opfylde arealkravet. Herudover gælder,
at
mindre variationer i antallet af dyreenheder i løbet af et produktionsår
ikke nødvendigvis udløser krav om, at landmanden f.eks. skal supplere sin
ejendom. En animalsk produktion på en ejendom, der opfylder arealkravet,
bliver
således ikke ulovlig blot på grund af mindre udsving i besætningsstørrelsen
eller lignende.
For eksisterende husdyrproduktioner er der også efter
overgangsreglerne mulighed for udvidelse af produktionen med op til 25
dyreenheder, jf. afsnit 6.
For husdyrhold på forpagtede ejendomme og husdyrhold, der er
etableret i lejede bygninger eller på lejet jord, dvs. på bortforpagterens
ejendom, skal arealkravet ses i forhold til den pågældende ejendoms
jordtilliggende, uanset at den til husdyrholdet knyttede produktion forestås
af
en anden end ejeren af ejendommen, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.
For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et landbrugsfællesskab,
jf. bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, skal
arealkravet ses i forhold til jordtilliggendet på den ejendom, hvorpå
husdyrholdet er, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 6. Der gælder således ikke
lempeligere regler for landbrugsfællesskaber på dette område.
Reglerne om arealkrav finder kun anvendelse på ejendomme
uden landbrugspligt, hvis der er tale om et husdyrhold, der svarer til et
årsgennemsnit på mere end 10 dyreenheder, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 7.
Der
gælder lempelige overgangsregler for eksisterende husdyrhold, herunder for
pelsdyrfarme, på ejendomme uden landbrugspligt, jf. afsnit 6.4.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at indtil 33 pct. af
arealkravet kan opfyldes ved
–
arealer, der ejes og
drives lovligt sammen med den pågældende ejendom, og som kan anvendes til
udbringning af husdyrgødning, eller
–
tinglyste aftaler,
herunder forpagtnings- og husdyrgødningsaftaler, der sikrer, at
husdyrproducenten til enhver tid kan disponere over de pågældende arealer til
udbringning af husdyrgødning mindst 5 år frem i tiden ("rullende
aftaler").
Hvis ejeren har rådighed over andre arealer, der opfylder
betingelserne, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, er der
således tale om en generel nedsættelse på 33 pct. af arealkravet.
I husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 8-14,
er fastsat en række formkrav til forpagtningsaftaler og aftaler om afsætning
af
overskydende gødning til anden side. Der er alene krav om skriftlige aftaler
med et vist minimumsindhold. Der er ikke i medfør af
husdyrgødningsbekendtgørelsen krav til aftalernes varighed, tinglysning eller
arealmæssige udstrækning. Opmærksomheden henledes således på, at ikke alle
aftaler efter husdyrgødningsbekendtgørelsen opfylder kravene til at kunne
medregnes til arealkravet i medfør af reglerne i § 7, stk. 1, nr. 2, i
bekendtgørelsen om arealkrav og husdyrhold m.v., hvorefter der alene kan
medregnes tinglyste aftaler, der sikrer, at husdyrproducenten kan disponere
over de pågældende arealer mindst 5 år frem i tiden.
Hvis der er tale om en produktion, der forestås af et
landbrugsfællesskab, jf. bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om
landbrugsfællesskaber, skal arealkravet som ovenfor nævnt opfyldes på den
ejendom, hvor husdyrholdet findes, idet dog 33 pct. af arealkravet kan
opfyldes
ved arealer, der drives af fællesskabet, eller ved husdyrgødningsaftaler.
Hvis der er tale om arealer, der ligger i en vejafstand på
mere end 10 km fra produktionsanlægget, kan disse kun begrunde en nedsættelse
af
kravet til areal for selve ejendommen, hvis transporten af husdyrgødning
foregår med lastbil, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2, og nedenfor i afsnit
5.
Hvis jordbrugskommissionen i særlige tilfælde har meddelt dispensation fra
bestemmelserne om transport af husdyrgødning, kan arealerne dog medregnes.
4. Arealkrav ved gyllesepareringsanlæg
I forbindelse med ændringen af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække blev det besluttet, at der skulle ske en
lempelse
af landbrugslovens arealkrav i forbindelse med etablering af
gyllesepareringsanlæg. De nye regler fremgår af bekendtgørelsens kapitel 4,
§§ 8-11.
Hovedsigtet med de nye regler er, at husdyrproducenter, der
vælger at etablere (eller levere husdyrgødning til) et gyllesepareringsanlæg
til behandling af gødningen, kan få tilladelse til at opnå visse lempelser i
relation til landbrugslovens arealkrav. Baggrunden for disse lempelser er
bl.a.
et ønske om at give husdyrproducenter incitament til at investere i ny teknik
til behandling af gødningen, så der på længere sigt vil kunne opnås en
forbedret udnyttelse og håndtering af gødning mv.
Da reglerne skal give incitament til at foretage
investeringer i ny teknik til gylleseparering, er der således ikke med de nye
regler lagt op til en lempelse af arealkravet i situationer, hvor der er tale
om kildesortering, hvor fast gødning og ajle opsamles hver for sig. Dette
gælder, selvom kildesorteret gødning fra svin kan opfylde de krav,
bekendtgørelsen stiller til fraktionerne fra et gyllesepareringsanlæg.
Tilsvarende gælder for fjerkrægødning.
Bekendtgørelsen sondrer mellem ”højteknologiske” og
”lavteknologiske” gyllesepareringsanlæg, hvor et højteknologisk
anlæg giver
grundlag for en større reduktion af arealkravet end et lavteknologisk anlæg,
jf. afsnit 4.2. For begge typer anlæg gælder, at de skal opfylde visse
minimumskrav, jf. nedenfor. Denne opdeling i højteknologiske og
lavteknologiske
anlæg er indført dels for at give et ekstra incitament til etablering af
højteknologiske anlæg, som alt andet lige vil give mulighed for en bedre
udnyttelse og håndtering m.v. af gødningsprodukterne, dels for at skabe
regler,
som er relativt simple og overskuelige. Når der i bekendtgørelsen bruges
betegnelserne ”højteknologiske” og ”lavteknologiske”
anlæg, er det alene for på
en enkel måde at skelne mellem de forskellige typer anlæg. Selvom et anlæg
karakteriseres som et lavteknologisk anlæg, kan der godt være tale om en
kompliceret teknologi.
4.1. Gyllesepareringsanlæg
Ved et gyllesepareringsanlæg forstås et anlæg, der ved en
teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter (fraktioner), der
er
forskellige fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofindhold,
sammensætning
og koncentration af gødningsstoffer. Med næringsstofrige fraktioner
(koncentrater) forstås fraktioner, der indeholder en større koncentration af
kvælstof og/eller fosfor end udgangsmaterialet. Der vil ofte være tale om kun
en næringsstofrig fraktion, f.eks. ved de lavteknologiske anlæg, jf.
nedenfor.
I bekendtgørelsens § 9, stk. 3 og 4, er defineret, hvad man
i relation til bekendtgørelsens regler forstår ved henholdsvis
”højteknologiske
anlæg” og ”lavteknologiske anlæg”. Ved udformningen af disse
definitioner er
der lagt vægt på,
–
at man får et højere
indhold af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i koncentraterne end i gylle,
–
at koncentraterne med
næringsstofferne er lettere at transportere, og
–
at opdelingen i
fraktioner giver mulighed for en optimering af næringsstoftildelingen
(forhold
mellem kvælstof og fosfor).
I definitionerne indgår koncentrationen af kvælstof og
fosfor i de næringsstofrige fraktioner (f.eks. hvor mange kg kvælstof eller
fosfor, der er indeholdt i et ton af fraktionen). Nogle gyllesepareringsanlæg
producerer flere koncentrater, hvoraf nogle koncentrater kan have en lav
koncentration af henholdsvis kvælstof og fosfor, mens andre har en høj
koncentration. For at behandle alle anlæg lige ved definitionen af, hvor
meget
koncentrationen af kvælstof og fosfor i de resulterende koncentrater er
steget
ved separationen, er det nødvendigt at beregne en gennemsnitlig mængdevægtet
koncentration i de situationer, hvor der er flere koncentrater. Dette svarer
til den koncentration af henholdvis kvælstof og fosfor, som man ville opnå,
hvis koncentraterne blev blandet sammen, og man målte koncentrationen i
blandingen.
Ved et højteknologisk anlæg forstås et anlæg, hvor den eller
de næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen skal indeholde mere
end 70 pct. af gyllens kvælstof og mere end 70 pct. af gyllens fosfor, og
hvor
disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration,
mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst
2,5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Denne
definition
af højteknologiske anlæg omfatter i øjeblikket forskellige danske fabrikater,
selvom der i visse tilfælde mangler dokumentation for, at anlæggene kan leve
op
til de lovede resultater.
Ved et lavteknologisk anlæg forstås et anlæg, hvor de
næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen skal indeholde mere end
20 pct. af gyllens kvælstof og mere end 60 pct. af gyllens fosfor, og hvor
disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration,
mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst
1,5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Det er kun de
mest effektive af de såkaldte lavteknologiske anlæg, som opfylder disse krav.
Denne definition af lavteknologiske anlæg kan f.eks. omfatte anlæg, der alene
baserer sig på en decantercentrifuge.
Reglerne om arealkrav ved gylleseparering gælder som
udgangspunkt kun, når mindst 75 pct. af den husdyrgødning (opgjort i antal
tons
af den ubehandlede gylle), der produceres på ejendommen, behandles i et
gyllesepareringsanlæg.
Gyllesepareringsanlægget behøver ikke at være etableret på
den ejendom, hvor husdyrproduktionen foregår, selvom dette ofte vil være
tilfældet. Der vil også kunne meddeles tilladelse, hvis husdyrgødningen
leveres
til et anlæg på en anden ejendom. Der kan f.eks. være tale om en situation,
hvor en række mindre husdyrproducenter har indgået aftale om at etablere et
fælles gyllesepareringsanlæg, eller hvor en landmand har etableret et
gyllesepareringsanlæg og på maskinstationsbasis tilbyder at behandle
husdyrgødningen fra andre produktioner. Der kan også meddeles tilladelse,
hvis
gødningen behandles i et mobilt gyllesepareringsanlæg. I de nævnte
situationer
må det dokumenteres, at mindst 75 pct. af den producerede husdyrgødning er
behandlet i det pågældende anlæg.
Hvis husdyrgødningen leveres til et fælles biogasanlæg, hvor
behandlingen af gødningen lever op til kravene til behandling i hhv. et
højteknologisk/lavteknologisk gyllesepareringsanlæg, f.eks. ved behandling i
en decantercentrifuge, får de landmænd, der leverer gødning til
biogasanlægget,
mulighed for reduktion af landbrugslovens arealkrav, når mindst 75 pct. af
den
husdyrgødning, der produceres på ejendommen, leveres til biogasanlægget.
Gyllesepareringsanlægget skal være anmeldt til
Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, jf. §§ 2 a og 2 b i
bekendtgørelse nr. 609 af 18. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning
og
om plantedække i planperioden 2002/2003, jf. nedenfor i afsnit 4.3.
Selvom der kan gives tilladelse til, at producenten ikke
skal opfylde landbrugslovens arealkrav fuldt ud, gælder fortsat, at
husdyrproducenten skal råde over tilstrækkelige arealer i forhold til
reglerne
i husdyrgødningsbekendtgørelsen og til reglerne om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække.
Kravet om egen jord svarende til hele det beregnede
udbringningsareal for husdyrproduktioner over 750 dyreenheder på en bedrift,
jf. afsnit 2.1., kan ikke fraviges, selvom der er etableret
gyllesepareringsanlæg. Der kan dog dispenseres i ganske særlige tilfælde, jf.
afsnit 7.1.
4.2. Lempede arealkrav ved gylleseparering
Reglerne i bekendtgørelsens § 8, stk. 3 og 4, angiver, hvor
meget arealkravet kan reduceres ved gylleseparering med hhv. et
højteknologisk
og et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg.
Reglerne i § 8, stk. 3 og 4, fastlægger, at
jordbrugskommissionen efter ansøgning meddeler tilladelse til en reduktion af
arealkravet med 50 pct., hvis der er tale om et højteknologisk anlæg, og
tilladelse til en reduktion af arealkravet med 25 pct., hvis der er tale om
et
lavteknologisk anlæg.
Eksempel 1:
Det
beregnede udbringningsareal (harmoniarealet) for en svineproduktion på f.eks.
400 dyreenheder er 286 ha. Landbrugslovens arealkrav udgør 184 ha, og
reduceret
med 33 pct. fra anden ejendom vil det være på 123 ha, jf. bilag 2. Hvis der
på
ejendommen etableres et højteknologisk gyllesepareringsanlæg til behandling
af
den producerede husdyrgødning, kan der meddeles tilladelse til en reduktion
af
arealkravet med 50 pct., hvorefter arealkravet vil være opfyldt med 92 ha/61
ha. Hvis der derimod etableres et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg til
behandling af den producerede husdyrgødning, kan der kun meddeles tilladelse
til en reduktion af arealkravet med 25 pct., hvorefter arealkravet vil være
opfyldt med 138 ha/92 ha.
De lempeligere regler gælder, som tidligere nævnt, ikke kun
for gyllesepareringsanlæg, der er etableret på ejendommen, hvor husdyrholdet
er, men også i de situationer, hvor gødningen leveres til et anlæg på anden
ejendom – enten et fælles anlæg eller et anlæg, som er etableret af
andre end
husdyrproducenten – eller til et mobilt gyllesepareringsanlæg.
Eksempel 2:
En
landmand ejer 2 landbrugsejendomme, hvor der er en svineproduktion på begge
ejendomme. Der behandles 80 pct. af gyllen fra produktionen på ejendom nr. 1
i
et gyllesepareringsanlæg, mens der fra produktionen på ejendom nr. 2 kun
behandles 60 pct. af gyllen. På ejendom nr. 1 opnås en reduktion af
arealkravet
svarende til, at 100 pct. af gyllen blev behandlet, mens ejendom nr. 2 ikke
opfylder betingelserne for en reduktion af arealkravet.
Af bekendtgørelsens § 8, stk. 5, fremgår, at en tilladelse
altid skal meddeles på vilkår, jf. nedenfor i afsnit 4.3 og 4.4. Tilladelser
efter § 8 skal normalt ikke tidsbegrænses, idet det er en betingelse for
tilladelsen, at anlægget løbende fungerer som forudsat ved tilladelsen, jf.
nedenfor i afsnit 4.4. En tilladelse efter bekendtgørelsens § 8 fritager ikke
husdyrproducenten for at leve op til eventuelle efterfølgende ændringer i de
generelle krav til gødningshåndtering og –anvendelse (f.eks. vedrørende
fosfor)
i miljø- og gødningslovgivningen.
En konkret tilladelse efter bekendtgørelsens § 8 kan
heller ikke betragtes som en tidsubegrænset typegodkendelse eller
certificering
af det pågældende gyllesepareringsanlæg. Tidsubegrænsede tilladelser efter
bekendtgørelsens § 8 er knyttet til den pågældende husdyrproduktion i
sammenhæng med gyllesepareringsanlægget. Hvis der sker en skærpelse af
bekendtgørelsens krav eller en skærpelse af de generelle krav til
gødningshåndtering og –anvendelse kan en husdyrproducent med en bestemt
type
gyllesepareringsanlæg således ikke altid forvente at få en reduktion i
arealkravet, selvom en anden producent med et tilsvarende anlæg tidligere er
meddelt en sådan reduktion.
4.3. Ansøgning om tilladelse til lempede
arealkrav ved gyllesepareringsanlæg
En ansøgning om tilladelse til et reduceret arealkrav ved
gyllesepareringsanlæg skal sendes til jordbrugskommissionen og vedlægges en
beskrivelse af anlægget. Dette kan f.eks. ske i form af fabrikantens
specifikationer eller lignende. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for,
at bekendtgørelsens krav til henholdsvis høj- og lavteknologiske anlæg er
opfyldt. Ansøgningen skal desuden vedlægges dokumentation for, at anlægget er
anmeldt til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, jf.
bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. a). Hvis en landmand selv har areal nok til
at opfylde arealkravet, er det selvfølgelig ikke nødvendigt at søge om
tilladelse til et reduceret arealkrav.
En anmeldelse til Plantedirektoratets register for
forarbejdningsanlæg er ikke ensbetydende med, at et anlæg er godkendt, og en
anmeldelse til registret er ikke ensbetydende med, at der i medfør af
landbrugsloven kan meddeles tilladelse til et reduceret arealkrav.
Etablering af gyllesepareringsanlæg kan kræve tilladelse
efter anden lovgivning - f.eks. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om
forurenende virksomhed, hvis der er tale om et anlæg for oplagring,
behandling
eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder
husdyrgødningskomposteringsanlæg
og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk
affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller
derover, jf. pkt. K.6 i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2002
om
godkendelse af listevirksomhed. Det er normalt en forudsætning for en
tilladelse til et reduceret arealkrav, at gyllesepareringsanlægget er eller
vil
blive etableret i overensstemmelse med anden lovgivning.
Ved ansøgningen skal der redegøres for den påtænkte
anvendelse af gødningsprodukterne efter gylleseparering, både for
husdyrproducentens egen bedrift og for de bedrifter, der skal modtage
forarbejdet husdyrgødning. Dette skal ske ved en kopi af mark- og
gødningsplanen
for husdyrproducentens bedrift suppleret med oplysninger om det planlagte
fosforforbrug, jf. nedenfor i afsnit 4.4. Redegørelse for den påtænkte
anvendelse af forarbejdet husdyrgødning uden for husdyrproducentens egen
bedrift , jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 6, kan f.eks. ske gennem erklæringer
fra kommende aftagere om den forventede mængde og det forventede
næringsstofindhold. Erklæringen skal indeholde oplysninger om den potentielle
aftagers navn, adresse og eventuelle CVR-nr., ligesom den skal være
underskrevet af aftageren og husdyrproducenten, jf. nedenfor i afsnit 4.4.
Det er normalt en betingelse for en tilladelse, at
husdyrproducenten kan redegøre for, at der er aftagere til de forarbejdede
gødningsprodukter, jf. § 28, stk. 8, i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvoraf
det fremgår, at hvis en bedrift har større mængde husdyrgødning til rådighed,
end der må udbringes på bedriftens areal, skal der foreligge skriftlige
aftaler, der sikrer, at overskydende husdyrgødning kan afsættes til anden
side.
En tilladelse skal desuden betinges af, at den eller de
husdyrproducenter, der har fået en reduktion af arealkravet, hvert år redegør
for anvendelsen af gødningsprodukterne efter gylleseparering, og at anlægget
løbende fungerer som forudsat ved tilladelsen. Hvis anlægget ikke fungerer
efter hensigten, skal det normale arealkrav opfyldes inden et år fra det
tidspunkt, hvor anlægget ikke mere fungerer efter hensigten, jf. nedenfor i
afsnit 4.4.
Dokumentationen i forbindelse med ansøgningen, jf. § 9, stk.
5 og 6, skal sendes til jordbrugskommissionen, som til brug for sin
behandling
af ansøgningen eventuelt kan indhente en udtalelse fra Plantedirektoratet,
jf.
nedenfor.
4.4. Betingelser for tilladelse ved
gylleseparering
I bekendtgørelsens § 10 er det anført, at en tilladelse
efter bekendtgørelsens § 8 skal betinges af, at husdyrproducenten hvert år
indsender kopi af sin mark- og gødningsplan til jordbrugskommissionen. Det er
desuden en betingelse, at mark- og gødningsplanen skal suppleres med
oplysning
om fosformængderne, som skal opgøres efter de retningsgivende normer herfor,
jf. Plantedirektoratets vejledning om mark- og gødningsplaner
(Plantedirektoratets årlige publikation ”Vejledning og skemaer –
mark- og
gødningsplaner m.m.”), således at husdyrproducenten kan anvende den
forarbejdede husdyrgødning gødningsmæssigt korrekt. Tilførslen af fosfor skal
således ske ud fra planternes fosforforbrug og med hensyntagen til natur og
miljø.
Det fremgår endvidere af § 10, at husdyrproducenten skal
dokumentere, at aftagerne af forarbejdet husdyrgødning hvert år har kvitteret
for modtagelsen af den forarbejdede husdyrgødning, og producenten skal
indsende
kopi af kvitteringerne til jordbrugskommissionen. Kvitteringerne fra
aftagerne
af forarbejdet husdyrgødning skal indeholde oplysninger om gødningsmængde og
næringsstofindhold (koncentration) af kvælstof og fosfor, således at
aftageren
kan anvende den forarbejdede husdyrgødning gødningsmæssigt korrekt efter de
retningsgivende normer for fosfor og med hensyntagen til natur og miljø.
Aftagerens navn, adresse og eventuelle CVR-nr. skal fremgå af kvitteringen,
ligesom den skal være underskrevet af aftageren og husdyrproducenten. Disse
kvitteringer fra alle aftagere for den seneste planperiode skal hvert år
sendes
til jordbrugskommissionen senest den 31. marts.
Der er således tale om, at husdyrproducenten pålægges
supplerende krav til dokumentation og indberetning i forbindelse med den
løbende kontrol med det lempeligere arealkrav.
I bekendtgørelsens § 11 er det anført, at det er en
betingelse, at anlægget fungerer, som det har været forudsat ved tilladelsen.
Husdyrproducenten skal derfor hvert år, senest den 31. marts, indsende
dokumentation/redegørelse for, at anlægget fungerer, som forudsat ved
tilladelsen. En dokumentation/redegørelse kan f.eks. bestå af resultater af
analyser, prøver osv., producent- eller konsulenterklæringer, kontrol- og
driftsrapporter eller lignende. Det er ikke en betingelse, at
gyllesepareringsanlægget er i funktion hele året. Hvis der f.eks. ikke
leveres
ubehandlet husdyrgødning til anlægget i en periode, kan anlægget godt lukkes
i
en kortere periode, blot funktionsdygtigheden opretholdes og anlægget
fungerer
og anvendes som forudsat ved tilladelsen. Der vil i en startfase også kunne
accepteres mindre uregelmæssigheder som følge af indkøringsvanskeligheder med
anlægget.
Kravet om, at der skal indsendes dokumentation for, at
anlægget fungerer, påhviler også husdyrproducenten, selv om der er tale om et
anlæg, som ikke tilhører husdyrproducenten, da det er husdyrproducenten, der
har fået tilladelse til et reduceret arealkrav. Dette kan f.eks. være
tilfældet, hvis der er tale om et mobilt gyllesepareringsanlæg, som separerer
gyllen fra flere husdyrproduktioner. I sådanne situationer kan det aftales
med
jordbrugskommissionen, at det er ejeren af anlægget, der indsender
dokumentationen.
Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at den meddelte tilladelse til de
enkelte husdyrproducenter er afhængig af, at anlægget fungerer, som det skal.
Hvis anlægget ikke fungerer efter hensigten, skal det
normale arealkrav opfyldes inden et år fra det tidspunkt, hvor anlægget ikke
mere fungerer efter hensigten. En husdyrproducent vil således kunne komme i
en
situation, hvor vedkommende bliver nødt til at reducere husdyrproduktionen,
fordi det ikke er muligt at fortsætte med gyllesepareringen, og det ikke er
muligt at købe den nødvendige jord til opfyldelse af arealkravet.
Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde forlænge
fristen på 1 år i op til yderligere 1 år. Det vil f.eks. kunne være
tilfældet,
hvis det er sandsynliggjort, at anlægget i løbet af en kortere periode vil
komme til at fungere.
4.5. Administration af reglerne om tilladelse
til
at fravige arealkravet ved gyllesepareringsanlæg
Det er jordbrugskommissionerne, der meddeler den nødvendige
tilladelse til det reducerede arealkrav. Tilladelse meddeles, hvis
bekendtgørelsens betingelser er opfyldt.
De årlige indberetninger om anlæggenes funktion og mark- og
gødningsplaner samt kvitteringer fra aftagere, jf. ovenfor, skal indsendes
senest den 31. marts til jordbrugskommissionen. Direktoratet for
FødevareErhverv vil være behjælpelig med at formidle kontakt mv. til
henholdsvis Plantedirektoratet og Statens JordbrugsForskning til brug ved
jordbrugskommissionernes arbejde med administration af reglerne om tilladelse
til at fravige arealkravet ved gyllesepareringsanlæg. Det vil bl.a. være
aktuelt i forbindelse med vurderingen af kontrol- og funktionsoplysningerne.
I forbindelse med indførelse af de nye regler om
gyllesepareringsanlæg har Direktoratet for FødevareErhverv til hensigt at
lave
en central registrering af de anlæg, som er godkendt som hhv. et høj- og
lavteknologisk anlæg med oplysninger om det pågældende anlægs ydeevne m.v.
Dette register vil være til rådighed for jordbrugskommissionerne ved
behandling
af ansøgningerne. Hvis et anlæg således en gang f.eks. er godkendt som et
højteknologisk anlæg, vil der ved senere ansøgninger ikke være behov for den
samme dokumentation som ved den første godkendelse. Det skal dog indgå i
vurderingen, om der er sket tilpasninger/justeringer i forhold til det
tidligere godkendte anlæg. I starten vil der desuden være behov for, at
jordbrugskommissionerne løbende holder direktoratet orienteret om, hvad der
sker på området med henblik på at tilvejebringe en ensartet administration af
reglerne. Det gælder ikke alene med hensyn til vurderingen af, hvilke anlæg
der
kan betinge en tilladelse, men også med hensyn til vurderingen af de
indsendte
kontroloplysninger, mark- og gødningsplaner m.v.
Med hensyn til de indsendte mark- og gødningsplaner er det
alene meningen, at jordbrugskommissionerne skal foretage en overordnet
vurdering af det indsendte materiale.
Det må forventes, at der sker en kraftig udvikling inden for
gylleseparering, og der kan derfor senere ved ændring af bekendtgørelsen ske
ændring i afgrænsningen af de anlæg, der kan give reduktion af arealkravet.
Dette vil dog ikke ændre på de en gang givne tilladelser, der ikke er
tidsbegrænsede, men det vil kunne få indflydelse på fremtidige ansøgninger om
et reduceret arealkrav.
5. Transport af gødning
Ifølge bekendtgørelsens § 12 skal transport af husdyrgødning
over en vejafstand på mere end 10 km fra husdyrproduktionsanlægget foregå med
lastbil eller et påhængskøretøj hertil. Under transporten skal flydende
gødning
opbevares i lukkede tanke, og fast gødning skal overdækkes.
Det er præciseret i § 12, stk. 3, at disse regler også
gælder for transport af fraktioner af husdyrgødning, der stammer fra et
gyllesepareringsanlæg.
Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde meddele
dispensation fra bestemmelserne i § 12, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Der
må herved lægges vægt på, at transporten finder sted med transportmidler, der
ikke er til gene for den øvrige trafik, og at transporten foregår under
tilfredsstillende sikkerhedsmæssige, herunder veterinære, forhold.
6. Overgangsbestemmelser
Overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsens § 13 om
fortsættelse af bestående husdyrhold, der er etableret inden den 1. januar
1995, henholdsvis den 7. august 1999, tager sigte på at give
husdyrproducenter
tilstrækkelig mulighed for at tilpasse sig reglerne inden den 1. september
2019. For eksisterende husdyrhold, der efter landbrugsloven er lovligt
etableret på en ejendom, skal reglerne om husdyrhold og arealkrav således
være
opfyldt inden for en 20-årig overgangsperiode.
Overgangsreglerne gælder efter bekendtgørelsens § 13, stk.
5, også for husdyrhold, der var under etablering ved ikrafttrædelsen den 7.
august 1999, hvis der var indgivet ansøgning eller anmeldelse om det til
husdyrholdet fornødne byggeri eller ansøgning om godkendelse til etablering
eller udvidelse af husdyrhold efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven eller
efter planlovens regler om VVM til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet inden
den 7. august 1999, og husdyrholdet er etableret inden for en periode på 3 år
efter ansøgningen eller anmeldelsen (dvs. senest inden den 7. august 2002).
Hvis antallet af dyreenheder på ejendommen eller inden for
bedriften ændres som følge af ændrede definitioner på dyreenheder efter
miljøreglerne, betragtes det ikke som en udvidelse, der medfører, at reglerne
skal opfyldes. Omvendt giver ændrede definitioner på dyreenheder ikke adgang
til at udvide husdyrproduktionen inden for overgangsreglerne. Hvis f.eks. en
slagtesvineproduktion på en landbrugsejendom inden 1. august 2002 (hvor
reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen blev ændret) var på 249 dyreenheder,
men efter den 1. august 2002 er på 208 dyreenheder, kan der ikke foretages en
udvidelse op til 249 dyreenheder igen efter de nye beregningsregler, uden at
ejendommen skal opfylde arealkravet. Om de særlige overgangsbestemmelser i
bekendtgørelsens § 14 som følge af ændrede omregningsfaktorer for dyreenheder
pr. 1. august 2002, se afsnit 6.6.
Ved udvidelse som følge af effektivisering af produktionen
med højere udnyttelse af eksisterende stalde er der derimod tale om en
udvidelse, der som udgangspunkt er omfattet af de almindelige regler, jf. dog
afsnit 6.5.
Reglerne om husdyrhold og arealkrav m.v. vil i øvrigt i
visse særlige situationer - uanset de lempelige overgangsregler - kunne ramme
enkelte husdyrproducenter atypisk hårdt. Der vil i sådanne situationer kunne
meddeles dispensation i medfør af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, jf.
vejledningens afsnit 7.
6.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau
Landbrugsbedrifter, hvor der før 7. august 1999 lovligt var
etableret, eventuelt i forbindelse med en udvidelse af husdyrhold, en
husdyrproduktion, der overstiger 750 dyreenheder, og som ikke efterfølgende
udvides, skal senest den 1. september 2019 opfylde kravet i bekendtgørelsens
§
3, stk. 6, om, at der inden for bedriften skal ejes hele det beregnede
udbringningsareal i henhold til de til enhver tid gældende harmoniregler.
Overskridelse af grænsen på 750 dyreenheder kan ikke ske uden godkendelse fra
jordbrugskommissionen.
Udvidelser, der foretages efter 7. august 1999, hvorved
bedriftens husdyrproduktion overskrider 750 dyreenheder, er derimod omfattet
af
de nye regler, og der skal derfor søges om tilladelse til udvidelsen efter
reglerne i bekendtgørelsens § 3.
6.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau
Ifølge overgangsreglen i bekendtgørelsens § 13, stk. 3,
skal kravet om opdeling i enheder m.v. for husdyrhold, der inden 1. januar
1995
(hvor reglerne i bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og
arealkrav for landbrugsejendomme trådte i kraft) er etableret med et
årsgennemsnit på mere end 500 dyreenheder, og som ikke efterfølgende udvides,
være opfyldt senest den 1. september 2019. Der er ved fastsættelsen af denne
frist lagt vægt på, at den bygningsmasse, der er etableret inden reglernes
ikrafttræden, da normalt vil være afskrevet.
Ved udvidelse af en eksisterende produktion, der allerede
pr. 1. januar 1995 er over 500 dyreenheder, vil det fortsat være en
betingelse,
at der sker en opdeling i enheder m.v. i forbindelse med udvidelsen.
6.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden
beboelsesbygning
For landbrugsejendomme, der ikke er forsynet med
beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 5, at der efter den 7.
august 1999 ikke må være husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette
husdyrhold
forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen, jf.
afsnit 2.3.
Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i § 13, stk.
4, være opfyldt senest 1. september 2019, og ejeren skal derfor ophøre med et
eventuelt husdyrhold, medmindre vedkommende inden da kan få tilladelse til at
opføre en beboelsesbygning på landbrugsejendommen eller supplere ejendommen
med
en bestående beboelsesbygning.
6.4. Husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt
Ifølge bekendtgørelsens § 13, stk. 2, kan husdyrhold, der
inden den 7. august 1999 er lovligt (f.eks. i forhold til lov om planlægning)
etableret på ejendomme uden landbrugspligt, fortsætte uændret uden nogen
tidsbegrænsning.
Bestående husdyrhold kan også som hidtil udvides, uden at
kravet om egen jord skal opfyldes. En udvidelse vil dog kun kunne ske i
bestående bygninger, medmindre der opnås tilladelse efter lov om planlægning
til opførelse af nye bygninger på en ejendom uden landbrugspligt.
Reglerne om husdyrhold og arealkrav har indtil lovændringen
i 1999 kun fundet anvendelse på landbrugsejendomme, medens dyrehold på
ejendomme uden landbrugspligt har været undtaget fra reglerne. Disse regler
havde bl.a. sammenhæng med, at mens der normalt ikke meddeles tilladelse til
ophævelse
af landbrugspligt på arealer, der skal anvendes til jordbrug, herunder
husdyrproduktion, gælder der en undtagelse for pelsdyrfarme, der kan
etableres
på ejendomme uden landbrugspligt (ofte uden beboelsesbygning), jf. § 11 i
cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000 om landbrugsloven (som ændret ved
cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).
Der har imidlertid vist sig situationer, hvor ejeren af en
landbrugsejendom har ønsket at frigøre sig fra landbrugslovens regler om
arealkrav ved at frasælge jorden og få landbrugspligten ophævet på den del af
ejendommen, hvor husdyrproduktionen foregår.
Ved lovændringen i 1999 blev reglerne i landbrugslovens § 7,
stk. 5, nr. 1 og 2, derfor udvidet, således at fødevareministeren også kan
fastsætte regler for bedrifter uden landbrugspligt, jf. afsnit 1.4. De
fastsatte regler skal sikre, at såvel nye husdyrhold som nye
ikke-landbrugspligtige ejendomme med bestående husdyrhold omfattes af de
samme
regler som ejendomme med landbrugspligt, og dermed forhindre muligheden for
at
frigøre sig fra arealkravet ved frasalg af jord.
Ifølge bekendtgørelsens § 13, stk. 6, gælder
overgangsreglerne også for ejendomme, hvor der var søgt om ophævelse af
landbrugspligten inden den 7. august 1999.
Endelig bemærkes, at reglerne i bekendtgørelsen (om
arealkrav) ikke finder anvendelse på ejendomme uden landbrugspligt, hvis
husdyrholdet på ejendommen er under 10 dyreenheder (årsgennemsnit), jf.
bekendtgørelsens § 6, stk. 7.
6.5. Reglerne om arealkrav
Efter den generelle overgangsregel i bekendtgørelsens § 13,
stk. 1, skal arealkravet være opfyldt senest 1. september 2019.
Overgangsreglerne gælder som nævnt også for husdyrhold, der er under
etablering, hvis der var indgivet anmeldelse om byggeri eller ansøgning om
miljøgodkendelse eller VVM-redegørelse inden den 7. august 1999, og
husdyrholdet er etableret inden en periode på 3 år fra anmeldelsen eller
ansøgningen (dvs. senest inden den 7. august 2002).
En husdyrproduktion, der var omfattet af de tidligere
gældende overgangsregler for opfyldelse af arealkravet, jf. bekendtgørelse
nr.
1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme,
er
lovlig efter landbrugsloven og er derfor også omfattet af overgangsreglerne i
bekendtgørelsens § 13. Tilsvarende gælder, hvis en ejendom med husdyrhold er
afhændet efter 1. september 1997 eller udvidet ud over 250 dyreenheder, men
hvor fristen for opfyldelse af arealkravet ikke var udløbet inden de nye
regler
trådte i kraft den 7. august 1999. Det afgørende er, om en husdyrproduktion
var
lovlig efter landbrugsloven pr. 7. august 1999. Overgangsreglerne vedrørende
arealkravet er således siden 1999 uafhængige af ejerskifte.
Ved udvidelser af eksisterende husdyrhold eller ved
nyetablering af husdyrhold skal arealkravet dog ikke opfyldes, hvis der er
tale
om en udvidelse på mindre end 25 dyreenheder i forhold til det husdyrhold,
der
var på ejendommen den 7. august 1999.
Ved udvidelse som følge af effektivisering af produktionen
med højere udnyttelse af eksisterende stalde er der derimod tale om en
udvidelse, der som udgangspunkt er omfattet af de almindelige regler. Hvis en
sådan udvidelse er på mere end 25 dyreenheder, vil det som udgangspunkt
bevirke, at reglerne skal opfyldes. Der vil dog efter en konkret vurdering
kunne meddeles tilladelse til mindre udvidelser ud over grænsen på 25
dyreenheder, jf. afsnit 7.5.
Hvis der er tale om sammenlægning af to ejendomme, hvor der
er husdyrhold på begge ejendomme, og begge ejendomme er omfattet af
overgangsreglerne, er den nye ejendom også omfattet af overgangsreglerne. Jf.
desuden afsnit 7.5 om dispensation fra reglerne om arealkrav.
6.6. Ændrede omregningsfaktorer pr. 1. august
2002
I bekendtgørelsens § 14 er der tilvejebragt en særlig
overgangsbestemmelse for de husdyrhold, som er lovligt etableret, eventuelt i
forbindelse med udvidelse af husdyrhold, på en ejendom i perioden fra 7.
august
1999 til 1. august 2002. Disse husdyrhold er ikke omfattet af
overgangsbestemmelserne i § 13, og får derfor ved ændringen af
husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2002 også et skærpet arealkrav som følge af
de
ændrede omregningsfaktorer for opgørelse af antal dyreenheder i
husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 pr. 1. august 2002. Disse husdyrbrug
er
frem til 1. august 2019 ifølge overgangsreglen i § 14 kun omfattet af det
arealkrav, som kan fastsættes ud fra den definition på dyreenheder, der var
gældende indtil ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen pr. 1. august
2002.
Overgangsbestemmelsen i § 14 gælder alene for ændringen af
omregningsfaktorerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 pr. 1. august
2002, og ikke i forhold til de skærpede harmoniregler i
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1-5, f.eks. ændringen fra 1,7
dyreenheder pr. ha til 1,4 dyreenheder pr. ha for svin. Hvis f.eks. en
sobesætning med smågrise til fravænning ved 4 uger efter omregningsfaktorerne
før 1. august 2002 var på 250 dyreenheder - og arealkravet var på 64 ha (43
ha
ved anvendelse af 33 pct.-reglen) ved 1,7 dyreenheder pr. ha - vil den samme
besætning efter omregningsfaktorerne efter 1. august 2002 være på 264
dyreenheder - med et arealkrav på 87 ha (58 ha ved anvendelse af 33
pct.-reglen) ved 1,4 dyreenheder pr. ha. I overgangsperioden fra 1. august
2002
og indtil 1. august 2019 vil denne sobesætning være omfattet af
overgangsbestemmelsen i § 14 og have et reduceret arealkrav på 77 ha (52 ha
ved
anvendelse af 33 pct.-reglen), svarende til 250 dyreenheder ved 1,4
dyreenheder
pr. ha.
Disse overgangsregler finder kun anvendelse, hvis der er
tale om et lovligt etableret husdyrhold, f.eks. i relation til VVM-reglerne.
Hvis der er tale om husdyrhold, som er under etablering, og hvor der allerede
er foretaget væsentlige investeringer m.v., kan jordbrugskommissionen meddele
en tidsbegrænset dispensation, jf. i øvrigt de generelle overgangsregler i §
13, stk. 5.
Overgangsbestemmelsen i § 14 gælder ikke ved etablering
eller udvidelse af husdyrhold efter den 1. august 2002.
7. Dispensationer
Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan
jordbrugskommissionen i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen,
jf. nedenfor.
Bestemmelsen forudsættes normalt ikke anvendt til at meddele
dispensation fra bekendtgørelsens regler ved nyetablering af husdyrhold på en
ejendom, hvor der ikke hidtil har været husdyrhold, eller ved ophævelse af
landbrugspligten eller fraskillelse af beboelsesbygningen på ejendomme med
eksisterende husdyrhold.
7.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau
Som udgangspunkt vil der ikke kunne meddeles dispensation
fra reglerne, der begrænser dyreholdet på bedriften, i forbindelse med
udvidelse eller nyetablering af husdyrhold.
Hvis der inden for en bedrift med et husdyrhold på mere end
750 dyreenheder er husdyrhold på en forpagtet ejendom, vil der efter
omstændighederne kunne meddeles dispensation til også at medregne arealet af
den forpagtede ejendom ved opgørelsen af, om der er hele det nødvendige areal
inden for bedriften. Der kan dog kun medregnes det areal, der er nødvendigt
til
udbringning af gødningen fra de dyr, der er på den forpagtede ejendom.
Der vil i forbindelse med overdragelse af en
landbrugsejendom med bestående husdyrhold efter reglerne i §§ 17 og 17 a i
landbrugsloven (arv og familiehandel) kunne meddeles dispensation fra grænsen
på 750 dyreenheder, således at der ikke stilles krav om, at der inden for
bedriften skal være hele det nødvendige areal til udbringning af
husdyrgødningen. Der kan dog kun meddeles dispensation for en periode frem
til
år 2019.
For landbrugsfællesskaber kan der desuden som nævnt i afsnit
1.4 i medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 7, meddeles tilladelse
til
at overskride grænsen på 750 dyreenheder, hvis forholdene taler for det.
Der kan ikke dispenseres fra grænsen på 750 dyreenheder i
bekendtgørelsens § 3 begrundet i, at der etableres gylleseparering.
7.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau
De generelle betingelser for udvidelse op over 500
dyreenheder på den enkelte ejendom fremgår af vejledningens afsnit 2. Der kan
kun i meget begrænset omfang meddeles dispensation fra bekendtgørelsens
regler,
f.eks. ved små udvidelser inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer.
Afgørelsen af, om der kan meddeles tilladelse, beror på en konkret vurdering
i
den aktuelle sag.
For eksisterende husdyrbrug over 500 dyreenheder, hvor der
ikke foretages udvidelser, kan der ikke forventes dispensation fra opfyldelse
af betingelserne i bekendtgørelsens § 4 senest 1. september 2019.
Der kan ikke dispenseres fra kravene om opdeling m.m. ved
produktioner over 500 dyreenheder i bekendtgørelsens § 4 begrundet i, at der
etableres gylleseparering.
7.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden
beboelsesbygning
For landbrugsejendomme, der ikke er forsynet med en
beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 5, at der ikke må være
husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette husdyrhold forudsætter anvendelse
af
driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen, jf. afsnit 2.3.
Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i
bekendtgørelsens § 13, stk. 4, være opfyldt senest 1. september 2019, og
ejeren
skal derfor ophøre med husdyrholdet, medmindre vedkommende inden da kan få
tilladelse til at opføre en beboelsesbygning på ejendommen eller supplere
ejendommen med en bestående beboelsesbygning. Der kan efter omstændighederne
-
ligesom ved husdyrhold over 500 dyreenheder på en ejendom - meddeles
tilladelse
til, at den nuværende ejer kan foretage mindre udvidelser. Herudover kan der
kun i meget begrænset omfang meddeles dispensation fra bekendtgørelsens
regler.
Der bør ikke meddeles dispensation til nyetablering af
husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning.
7.4. Husdyrhold på ejendomme uden
landbrugspligt
Der vil kunne meddeles dispensation, hvis det efter en
konkret vurdering skønnes, at reglerne vil ramme ejeren uforholdsmæssigt
hårdt.
Eftersom overgangsreglerne for eksisterende husdyrbrug, herunder
pelsdyrfarme,
på ejendomme uden landbrugspligt er meget lempelige, jf. vejledningens afsnit
6.4, vil behovet for dispensation være begrænset.
Der bør ikke meddeles dispensation til nyetablering af
husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt.
7.5. Reglerne om arealkrav
De særlige regler for reduktion af arealkravet ved
etablering af gyllesepareringsanlæg efter bekendtgørelsens §§ 8-11 fremgår af
afsnit 4. Den generelle adgang til at meddele dispensation fra arealkravet
efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, forudsættes især anvendt i tilfælde,
hvor
det efter en konkret vurdering skønnes, at reglerne vil ramme ejeren
uforholdsmæssigt hårdt. Det vil navnlig kunne forekomme i tilfælde, hvor der
er
tale om et væsentligt misforhold mellem produktionsanlæggets størrelse og det
areal, der hører til ejendommen, og hvor der før ikrafttrædelsen af reglerne
om
arealkrav den 1. januar 1995, jf. den tidligere bekendtgørelse nr. 1147 af 9.
december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme, i god tro er
foretaget eller påbegyndt væsentlige investeringer.
Der kan derfor normalt ikke forventes dispensation til
besætningsudvidelser.
Der vil dog efter en konkret vurdering kunne meddeles
tilladelse til mindre udvidelser ud over grænsen på 25 dyreenheder, jf.
overgangsreglerne i bekendtgørelsens § 13, stk. 1, der er omtalt i afsnit
6.5,
hvis der alene er tale om udvidelse som følge af en effektivitetsfremgang
inden
for de ibrugværende produktionsbygninger. Det gælder f.eks. i situationer,
hvor
der på årsbasis vil kunne produceres flere slagtesvin, uden at det er
nødvendigt at tage ny staldkapacitet i brug.
Det er hensigten, at husdyrbrugene med tiden - og senest 1.
september 2019 - skal opfylde arealkravene. Der skal derfor lægges vægt på,
at
eventuelle dispensationer i forbindelse med udvidelser af husdyrhold bliver
tidsbegrænset. Dispensation ud over 1. september 2019 bør kun meddeles i helt
særlige tilfælde.
Der bør også i visse situationer i forbindelse med
udvidelser kunne meddeles dispensation, der er betinget af en gradvis
opfyldelse af arealkravet inden for en tidsramme på 5-10 år. En dispensation
vil f.eks. kunne betinges af, at ejendommen inden et givet tidspunkt er
suppleret med en vis del af det nødvendige areal til opfyldelse af
arealkravet,
eller at husdyrproduktionen på dette tidspunkt bliver nedbragt til en
tilsvarende størrelse.
Der kan f.eks. også meddeles dispensation, hvis det på
baggrund af en afvejning af forholdene anses for godtgjort,
–
at ejeren på grund af
arealkravet vil lide et uforholdsmæssigt stort tab ved salg af ejendommen,
–
at ejeren vil have
vanskeligt ved at fortsætte en eksisterende (pr. 7. august 1999) lovlig
produktion, fordi arealkravet giver problemer med finansiering til den
løbende
drift og den nødvendige vedligeholdelse for at kunne opretholde den hidtidige
produktion,
–
at ejeren er ramt
uforholdsmæssigt hårdt af ændringerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, f.eks.
fordi økologiske mælkeproducenter nu er omfattet af hovedreglen med 1,4
dyreenheder/ha,
–
at muligheden for at
opfylde arealkravet er forringet i forbindelse med aftaler om etablering af
våde enge, beskyttelse af drikkevandsressourcer eller lignende, eller
–
at det er meget
vanskeligt at supplere arealet til en ejendom, fordi ejendommens geografiske
beliggenhed gør supplering praktisk talt umulig (f.eks. en beliggenhed nær
kyster, større skove, byer, stærkt trafikerede veje m.v., hvor de fysiske
forhold samt landbrugslovens afstandsregler medfører begrænsede
suppleringsmuligheder).
Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, og i
givet fald for hvor lang en periode, skal der bl.a. tages hensyn til de
foretagne investeringer og den forventede restlevetid for
produktionsapparatet,
især bygninger og installationer. Det bør derudover indgå i vurderingen, hvor
lang tid ansøgeren har kunnet indrette sig efter reglerne. Endelig kan der
også
tages hensyn til eventuel offentlig planlægning for overgang til
ikke-jordbrugsmæssig anvendelse.
Hvis der er tale om sammenlægning af 2 ejendomme, hvor der
er husdyrhold på begge ejendomme, vil en sammenlægning kunne bevirke, at det
vil blive sværere at opfylde arealkravet på grund af den progressive skala. I
sådanne tilfælde vil der kunne meddeles en tidsbegrænset dispensation til
opfyldelse af arealkravet, idet det må indgå i vurderingen, at sigtet med
reglerne er at få tilvejebragt en bedre sammenhæng mellem produktion og
produktionsapparatet på længere sigt, jf. også om overgangsreglerne, afsnit
6.5.
Efter omstændighederne vil der kunne dispenseres i
enkeltstående tilfælde, hvor særlige samfundsmæssige forhold, herunder
specielle beskæftigelsesmæssige forhold i området, taler for det.
8. Administration
De lokale jordbrugskommissioner administrerer
bekendtgørelsens regler og foretager kontrol med, at reglerne overholdes, jf.
bekendtgørelsens § 15.
Jordbrugskommissionen kan til brug for sine afgørelser og i
forbindelse med kontrollen indhente oplysninger fra institutioner under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (primært Direktoratet for
FødevareErhverv, Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning samt i
visse
tilfælde Fødevaredirektoratet) og fra kommunale myndigheder.
Til brug ved kontrollen, der sker i samarbejde med
Direktoratet for FødevareErhverv, vil der endvidere kunne ske anvendelse af
Det
Generelle Landbrugsregister (GLR) og Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR),
jf. reglerne i § 30 c i landbrugsloven om registersamkøring m.v.
Overtrædelse af bekendtgørelsens regler kan straffes med
bøde, jf. bekendtgørelsens § 16.
Denne vejledning erstatter vejledning nr. 24 af 22. februar
2000 om husdyrhold og arealkrav m.v.
Direktoratet for FødevareErhverv, den 15.
oktober 2002
Jens Hauge Pedersen
/Bodil Ekner
Bilag 1
Oversigt over arealkrav m.v. for ejendomme og
bedrifter med husdyrhold
DE (årsgennemsnit)
Krav til den
enkelte ejendom
0* -120 DE
Arealkravet er 25 pct. af det beregnede udbringningsareal
121-250 DE
Arealkravet for de første 120 DE samt 60 pct. af det
beregnede udbringningsareal for antal DE derudover
251-500 DE
Arealkravet for de første 250 DE samt hele det beregnede
udbringningsareal for antal DE derudover
501-750 DE
Særlige krav til placering og indretning af bygninger og
enheder. Arealkravet for de første 250 DE samt hele det beregnede
udbringningsareal for antal DE derudover
751 DE -
Særlige krav til placering og indretning af bygninger og
enheder. Arealkravet for de første 250 DE samt hele det beregnede
udbringningsareal for antal DE derudover**
DE (årsgennemsnit)
Krav til den
samlede bedrift
0* -120 DE
Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet
121-250 DE
Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet
251-500 DE
Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet
501-750 DE
Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet
751 DE -
Hele det beregnede udbringningsareal skal ejes inden for
bedriften***. Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet
Noter:
*)
For ejendomme uden
landbrugspligt dog kun hvis husdyrholdet overstiger 10 DE.
)
I
en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det
beregnede
udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede bedrift.
Hvis
der indgår flere ejendomme i bedriften, skal kravene på bedriftsniveau
opfyldes,
jf. bekendtgørelsens § 3.
*)
Der
kan alene medregnes arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den (de)
ejendom(me) med husdyrhold. Tinglyste forpagtnings- og husdyrgødningsaftaler
kan ikke medregnes, selvom de kan anvendes til opfyldelse af arealkravet for
den (de) enkelte ejendom(me).
Bilag 2
Oversigt over arealkravet for ejendomme med
husdyrhold
1,4 dyreenheder pr. ha
Landbrug generelt, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28,
stk. 1.
Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til
enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen
indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder
reglerne
i bekendtgørelsens § 3.
Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for
ejendomme med blandet husdyrbesætning. Opgørelse af arealkrav for ejendomme
med
blandet husdyrbesætning skal ske på baggrund af summering af antallet af
dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med
harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf.
bekendtgørelsens
§ 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. og afsnit 3.
Dyreenheder, DE
(årsgennemsnit)
Beregnet
udbringningsareal, ha
Arealkrav (bkg. §
6), ha
Arealkrav
reduceret med 33 pct. (bkg. § 7), ha
50
36
9
6
100
71
18
12
120
86
21
14
150
107
34
23
200
143
56
37
250
179
77
52
300
214
113
76
400
286
184
123
500*
357
256
171
600
429
327
219
700
500
399
267
750**
536
434
291
800
571
470
315
900
643
541
363
1000
714
613
411
Noter:
*
)
Når
årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens
§
4 opfyldes.
)
I
en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det det
beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede
bedrift i bekendtgørelsens § 3.
1,7 dyreenheder pr. ha
For kvæg, får eller geder samt for fjerkræ- og pelsdyrbrug
(mindst 2/3 af dyrene) indtil 1. august 2004, jf.
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 2 og 3.
Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til
enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen
indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder
reglerne
i bekendtgørelsens § 3.
Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for
ejendomme med blandet husdyrbesætning. Opgørelse af arealkrav for ejendomme
med
blandet husdyrbesætning skal ske på baggrund af summering af antallet af
dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med
harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf.
bekendtgørelsens
§ 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. og afsnit 3.
Dyreenheder, DE
(årsgennemsnit)
Beregnet
udbringningsareal, ha
Arealkrav (bkg. §
6), ha
Arealkrav
reduceret med 33 pct. (bkg. § 7), ha
50
29
7
5
100
59
15
10
120
71
18
12
150
88
28
19
200
118
46
31
250
147
64
43
300
176
93
62
400
235
152
102
500*
294
211
141
600
353
269
181
700
412
328
220
750**
441
358
240
800
471
387
259
900
529
446
299
1000
588
505
338
Noter:
*
)
Når
årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens
§
4 opfyldes.
)
I
en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det det
beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede
bedrift i bekendtgørelsens § 3.
2,3 dyreenheder pr. ha
Kvægbrug (mindst 2/3 af dyrene) med 70% grovfoderarealer,
jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 4.
Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til
enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen
indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder
reglerne
i bekendtgørelsens § 3.
Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for
ejendomme med blandet husdyrbesætning. Opgørelse af arealkrav for ejendomme
med
blandet husdyrbesætning skal ske på baggrund af summering af antallet af
dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med
harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf.
bekendtgørelsens
§ 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. og afsnit 3.
Dyreenheder, DE
(årsgennemsnit)
Beregnet
udbringningsareal, ha
Arealkrav (bkg. §
6), ha
Arealkrav
reduceret med 33 pct. (bkg. § 7), ha
50
22
5
4
100
43
11
7
120
52
13
9
150
65
21
14
200
87
34
23
250
109
47
31
300
130
69
46
400
174
112
75
500*
217
156
104
600
261
199
133
700
304
243
163
750**
326
264
177
800
348
286
192
900
391
330
221
1000
435
373
250
Noter:
*
)
Når
årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens
§
4 opfyldes.
)
I
en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det det
beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede
bedrift i bekendtgørelsens § 3.
Lignende dokumenter
- Overgangsregler i bekendtgørelse om husdyr og arealkrav ved midlertidig afbrydelse af dyreholdet. Retsinformation · 15. december 2006
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 3. oktober 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 3. oktober 2006 EU-domme · 3. oktober 2006
- Vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM for svine- og fjerkræfarme. Retsinformation · 9. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af opsigelsesvarsler for lejemål og regler om husdyrhold og arealkrav m.v.) Retsinformation · 5. maj 2006
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015