Vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM for svine- og fjerkræfarme.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM
for svine- og fjerkræfarme.
Indhold
1. Indledning
2. Hvornår er VVM
nødvendig
Genopførelse
3. Procedure
Ansøgningen
Regionplantillæg, miljøgodkendelse og andre tilladelser
Særligt om amtsrådets vedtagelse af regionplantillægget
Tidsplan for myndighedsbehandlingen
Flow-diagram
4.
VVM-redegørelsens indhold
Checklistegennemgang
Checkliste
Beskrivelse af anlægget
Alternative placeringer
Omgivelserne
Kort- og langsigtede virkninger
Afværgeforanstaltninger
Et ikke-teknisk resumé
Mangler ved forudsætningerne
5.
Regionplanretningslinier
Standardretningslinier
Forslag til supplerende retningslinier
6. Et eksempel
6.1 Forslag til indkaldelse af ideer
Læs alt
6.2 Forslag til regionplantillæg
Forord
Retningslinier
Beskrivelse af anlægget
Alternative placeringer
Omgivelserne
Kort- og langsigtede virkninger
Afværgeforanstaltninger
Et ikke-teknisk resumé
Mangler ved forudsætningerne
6.3 Fælles annoncering af forslag
6.4 Fælles offentliggørelse af tillæg og tilladelser
Bilag 1 -
Typiske
svine- og fjerkræfarme
Bilag 2 -
Tabeller
med størrelser på stalde, dyreenheder, mv. .
Bilag 3 -
Landbrugslovens
arealkrav
Bilag 4 -
Tabel
med harmoni- og arealkrav
1. Indledning
De danske regler om vurdering af virkningerne på miljøet
(VVM) er udarbejdet på baggrund af EU-rådets direktiv af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(85/337/EØF). I bilag II til direktivet er bl.a. optaget bedrifter indrettet
til fjerkræhold (1e), og bedrifter indrettet til svinehold (1f). Af
direktivets
artikel 4 fremgår det, at den enkelte medlemsstat kan fastsætte grænseværdier
for de anlæg, der er optaget på bilag II, for at afgøre, hvornår disse anlæg
må
antages at have en sådan karakter, at de skal vurderes med hensyn til deres
virkninger på miljøet.
I Danmark er grænseværdien fastsat til svine- og
fjerkræfarme med en kapacitet på ejendommen på 250 dyreenheder eller
derudover.
I medfør af planlovens § 8 er sådanne svine- og fjerkræfarme optaget som
nummer
23 i bilag 1 til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30.
september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning
(samlebekendtgørelsen). Efter samlebekendtgørelsens § 3 skal forslag til
regionplanretningslinier for anlæg på bilag 1 ved nyanlæg og ved væsentlige
ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, ledsages af en
redegørelse,
der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM).
Grænsen på de 250 dyreenheder svarer til grænsen for,
hvornår svine- og fjerkræfarme skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven,
dvs., at denne grænse også er taget som udtryk for, hvornår miljøet vil kunne
påvirkes væsentligt. Etableringen af svine- og fjerkræfarme af denne
størrelse
kan også kræve en landzonetilladelse.
VVM-reglerne indebærer en bredere vurdering af anlæggenes
placering og udformning i relation til de landskabelige, kulturhistoriske og
biologiske værdier end miljøgodkendelsen. VVM-reglerne betyder ikke en
skærpet
miljøregulering, men at anlæggets forurening vurderes i sammenhæng med dets
øvrige virkninger på miljøet. Det sker i een samlet procedure, hvor amtet
tilvejebringer et særligt regionplantillæg med en VVM-redegørelse parallelt
med, at kommunen udarbejder en miljøgodkendelse.
I forbindelse med at de nye VVM-regler trådte i kraft den
15. oktober 1994, besluttede miljø- og energiministeren, at der skulle
udarbejdes en særlig vejledning om VVM på svine- og fjerkræfarme. Det
forventedes, at et større antal svine- og fjerkræfarme årligt ville være
omfattet af de nye regler, og at nogle amter som Sønderjylland, Ringkjøbing,
Nordjylland og Viborg, ville få en forholdsvis stor del af de kommende sager.
Vejledningen skal muliggøre en så ensartet og hurtig sagsbehandling som
muligt.
Formålet med vejledningen er således at skabe grundlag for,
at den nødvendige VVM-redegørelse dels kan tilvejebringes på en hurtig og
enkel
måde, dels kan udgøre en fyldestgørende redegørelse for de miljømæssige
konsekvenser til brug for den offentlige debat og den politiske beslutning om
anlæg af større svine- eller fjerkræfarme.
Vejledningen er rettet til amter og kommuner, der skal
behandle ansøgninger om svine- og fjerkræfarme. Landbrugskonsulenter og
rådgivere for de landmænd, der har projekter om svine- eller fjerkræfarme,
vil
i et vist omfang kunne hente råd i vejledningen.
2. Hvornår er VVM nødvendig
Grænseværdi for VVM Svinefarme, fjerkræfarme samt
kombinerede svine- og fjerkræfarme med 250 dyreenheder eller derudover i svin
og fjærkræ kan have en væsentlig virkning på miljøet og omgivelserne. De 250
dyreenheder er således fastsat som grænseværdien for, hvornår der er tale om
en
svine- eller fjerkræfarm, der kræver en vurdering af virkningerne på miljøet
(VVM). Vurderingen sker ved, at amtet efter reglerne i planloven
tilvejebringer
et regionplantillæg med retningslinier om anlæggets placering og udformning.
Regionplantillægget skal ledsages af en redegørelse med en særlig vurdering
af
anlæggets virkninger på miljøet, jf. samlebekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Fra mindre end 250 DE til 250 DE eller mere
Det betragtes som nyanlæg i relation til
VVM-reglerne,
når en eksisterende svine- eller fjerkræbesætning på en ejendom udvides fra
mindre end 250 dyreenheder til en svine- eller fjerkræfarm på 250 dyreenheder
eller derudover. Disse skal derfor altid gennemgå en VVM-procedure, jf.
Naturklagenævnets afgørelse af 30. maj 1996 om 2 svinefarme i Morsø Kommune.
Bestående farme større end 250
DE Svine- eller fjerkræfarme på over 250
dyreenheder,
der var lovligt etablerede ved samlebekendtgørelsens ikrafttræden den 15.
oktober 1994 betragtes som bestående anlæg. For udvidelser af disse anlæg
samt
anlæg, der allerede har gennemgået en VVM, gælder kravet om VVM kun i de
tilfælde, hvor der er tale om væsentlige ændringer af det bestående anlæg,
der
kan sidestilles med nyanlæg.
Væsentlig udvidelse ca. 250 DE
Ved vurderingen af, om der er tale om en så
væsentlig
ændring af en beståen-de svine- eller fjerkræfarm på over 250 dyreenheder, at
den kan sidestilles med et nyanlæg, må grænseværdien for nyanlæg tages i
betragtning. Således vil en udvidelse med fx 250 dyreenheder af et bestående
anlæg normalt være at betragte som en væsentlig udvidelse, som udløser krav
om
VVM. Ved vurderingen af, om et projekt udløser krav om VVM, skal der
ligeledes
indgå, om der sker væsentlige ændringer i antal og placeringer af større
bygningsanlæg. Således vil etablering af flere selvstændige
produktionsenheder
på en ejendom normalt udløse krav om VVM, selv om kapacitetsudvidelsen er
mindre end 250 dyreenheder.
Det må imidlertid altid bero på en konkret
vurdering i
forhold til omgivelserne, om et projekt om udvidelse udløser krav om VVM.
Således kan det ikke udelukkes, at en beliggenhed i fx et sårbart område
hurtigere vil kunne udløse krav om tilvejebringelse af en (fornyet) VVM.
VVM normalt en sikkerhed
VVM-redegørelsen er med til at belyse, hvilke
effekter
et givet anlæg vil kunne have på omgivelserne. Er et anlæg en gang vurderet
og
godkendt via en VVM-procedure, vil dette normalt give en vis sikkerhed for,
at
anlægget kan være lokaliseret det pågældende sted og undervejs gennemgå ikke
væsentlige udvidelser og ændringer uden fornyet VVM-procedure, selv om
udvidelserne kan kræve en fornyet miljøgodkendelse og evt. en
landzonetilladelse.
Genopførelse efter brand mv.
Ved genopførelse efter brand mv. er det amtet, der
i den
konkrete sag må tage stilling til, om der skal tilvejebringes et
regionplantillæg
med VVM-redegørelse inden der eventuelt gives landzonetilladelse. Det
antages,
at der ikke vil blive stillet krav om tilvejebringelse af et VVM-tillæg forud
for genopførelse, hvis virksomheden genopføres i det væsentlige identisk med
den oprindelige virksomhed.
3. Procedure
Ansøgningen
Indhold
Det påhviler ansøgeren at fremskaffe de oplysninger
om
virksomheden, som er nødvendige for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen.
Ansøgeren vil i den forbindelse normalt kun blive afkrævet de oplysninger,
som
han hidtil har skullet afgive i forbindelse med miljøgodkendelsen, samt en
eventuel landzonetilladelse og eventuelt andre nødvendige tilladelser. De
ørige
oplysninger, der skal indgå i VVM-redegørelsen, vil amterne normalt være i
besiddelse af.
Ansøgningen stiles til kommunen som byggesags- og
miljømyndighed.
Det er vigtigt, at kommunen og amtet allerede fra
begyndelsen har et tæt samarbejde i de sager, der er omfattet af planlovens
VVM-regler.
Kommunen overvejer
Kommunen må efter Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 ikke give miljøgodkendelse til
et
VVM-pligtigt anlæg, før amtet endeligt har vedtaget et regionplantillæg med
VVM-redegørelse.
Det er amtet, der som den kompetente myndighed afgør, om et
projekt er omfattet af VVM-reglerne og bestemmelserne om landzonetilladelse.
Det anbefales derfor, at kommunen, hvis der kan være usikkerhed herom, tager
kontakt til amtet.
Afslag på miljøgodkendelse
Hvis kommunen, når den modtager en ansøgning,
umiddelbart vurderer, at det påtænkte projekt ikke vil kunne opnå en
miljøgodkendelse, kan kommunen - uden at VVM-proceduren igangsættes - afslå
ansøgningen ud fra de hensyn kommunen skal varetage efter
miljøbeskyttelsesloven.
Kommunens afgørelser om miljøgodkendelse kan påklages til Miljøstyrelsen
efter
miljøbeskyttelseslovens § 91, jf § 34 i samme lov.
Amtet træffer afgørelsen
Når amtet modtager ansøgningen fra kommunen, skal
amtet
vurdere, om projektet har en sådan karakter, at det er omfattet af planlovens
VVM-regler, og om projektet kræver landzonetilladelse. Det er amtet, der
træffer afgørelsen om, hvorvidt det ansøgte kræver tilvejebringelse af
regionplantillæg med VVM-redegørelse. Amtets afgørelse kan for så vidt angår
retlige spørgsmål påklages til Naturklagenævnet efter planlovens § 58,
stk. 1, nr. 3, og afgørelsen skal derfor indeholde en klagevejledning.
Amtets afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt, skal efter
planloven ikke offentliggøres, men den lægges til grund for den videre
sagsbehandling. Offentligheden får derfor først kendskab til afgørelsen i
forbindelse med offentliggørelsen af de for anlægget nødvendige tilladelser,
og
planlovens klagefrist for så vidt angår spørgsmålet om VVM-pligt løber først
fra dette tidspunkt.
Ansøgeren kan derfor have et begrundet ønske om, at en
afgørelse om at et projekt ikke er VVM-pligtigt bliver offentliggjort. Det
kan
være tilfældet, hvor landmanden ønsker at give offentligheden lejlighed til
på
et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen at få prøvet denne afgørelse ved
Naturklagenævnet, således at det undgås, at anlægget på et senere tidspunkt
sinkes af en klage til nævnet.
Amtet er ikke forpligtet til at offentliggøre afgørelsen,
men bør være imødekommende over for landmanden, hvis denne ønsker at betale
offentliggørelsen af afgørelsen med en klagevejledning.
Hvis amtet finder, at anlægget er omfattet af VVM-reglerne,
sker der en offentliggørelse af afgørelsen samtidig med indkaldelsen af ideer
og forslag - den forudgående offfentlighedsfase jf. planlovens § 22,
stk. 2.
Er projektet omfattet af VVM-reglerne, bør kommunen og amtet
aftale den videre sagsbehandling, så arbejdet med at tilvejebringe forslag
til
miljøgodkendelse og til regionplantillæg med VVM-redegørelse kan koordineres.
Afslag på landzonetilladelse
Hvis amtet på det foreliggende grundlag vurderer,
at der
kræves landzonetilladelse, og at en sådan ikke bør meddeles, kan amtskommunen
uden at igangsætte VVM-proceduren afslå det ansøgte med henvisning til
planlovens landzonebestemmelser. Amtets afgørelse kan påklages til
Naturklagenævnet efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.
Regionplantillæg, miljøgodkendelse og andre
tilladelser
Før udarbejdelsen af et forslag til
regionplantillæg med
VVM-redegørelse indkalder amtsrådet ideer og forslag med henblik på det
videre
planlægningsarbejde. Indkaldelsen skal indeholde en kort beskrivelse af
projektet og af hovedspørgsmålene. Det kan derudover angives, hvilke
væsentlige
miljøkonsekvenser, der umiddelbart kan være forbundet med anlægget.
Samtidig med amtets udarbejdelse af planforslaget,
udarbejder kommunen et forslag til miljøgodkendelse.
Samtidig høring
Forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse og
forslag til miljøgodkendelse skal offentliggøres samtidigt, jf.
bekendtgørelse
nr. 848 af 30. september 1994 om ændring af bekendtgørelse af
listevirksomhed.
Det vil efter omstændighederne kunne være hensigtsmæssigt også at
offentliggøre
forslag til eventuelle andre nødvendige tilladelser som fx landzonetilladelse
eller dispensation fra bestemmelser i naturbeskyttelsesloven.
Offentliggørelsen
kan ske i en fælles annonce. Ved den samtidige offentliggørelse af forslag
til
alle nødvendige tilladelser opnås, at alle projektets enkelte facetter kan
vurderes i en sammenhæng og ligge til grund for såvel offentlighedens som
politikernes stillingtagen til projektet.
Samtidige afgørelser
Viser offentlighedsfasen, at projektet vil kunne
realiseres som foreslået i forslaget til regionplantillæg med
VVM-redegørelse,
kan kommunen umiddelbart efter amtsrådets endelige vedtagelse af
regionplantillægget give den nødvendige kapitel 5-godkendelse efter
miljøbeskyttelsesloven, og amtet kan give eventuelle andre tilladelser,
herunder fx landzonetilladelsen. Den endelige vedtagelse af
regionplantillægget
og tilladelserne kan herefter offentliggøres samtidig. Det faktum, at der er
vedtaget et regionplantillæg med VVM-redegørelse, fritager ikke myndighederne
for at bekendtgøre miljøgodkendelse og andre tilladelser med tilhørende
klagevejledninger.
VVM-tillæggets gyldighed
Regionplantillæggets retningslinier for anlægget
bortfalder ved først kommende regionplanrevision, medmindre amtsrådet
udtrykkeligt viderefører retningslinierne i den nye regionplan med henvisning
til VVM-redegørelsen i det tidligere regionplantillæg. En landzonetilladelse
kan udnyttes i 3 år efter, at den er meddelt, og en miljøgodkendelse normalt
i
2 år efter, at den er meddelt, uanset om regionplanretningslinierne i
mellemtiden er bortfaldet som følge af en revision. Sker der ændringer eller
udvidelser af projektet, før det gennemføres, og kræver dette fornyet
miljøgodkendelse eller evt. landzonetilladelse, kan det kun gennemføres, hvis
regionplanredegørelsen med VVM er opretholdt.
Særligt om amtsrådets vedtagelse af
regionplantillægget
Finder amtsrådet ved den endelige behandling af
regionplantillægget,
at projektet af saglige grunde ikke kan fremmes det pågældende sted, kan
amtsrådet beslutte ikke at vedtage regionplantillægget endeligt. Afgørelsen
kan
for så vidt gælder retlige spørgsmål indbringes for Naturklagenævnet, jf.
planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Under de retlige spørgsmål, der kan
påklages
indgår en vurdering af, om amtsrådets begrundelse for beslutningen om ikke at
vedtage regionplantillægget er saglig og ligger inden for de hensyn, der skal
varetages efter planloven. Men det er ikke muligt at opstille en præcis skala
over saglige hensyn af en bestemt vægt, som skal kunne begrunde et afslag.
Der
er tale om den samme vurdering af de relevante konsekvenser, som amtsrådet
skal
foretage i forbindelse med andre planbeslutninger.
Tidsplan for myndighedsbehandlingen
Når kommunen modtager en anmeldelse efter
byggelovgivningen, skal kommunen reagere inden 14 dage, hvis byggearbejdet
ikke
kan igangsættes umiddelbart. Inden for dette tidsrum må kommunen tage
stilling
til dels om projektet kræver miljøgodkendelse, dels om projektet skal
videresendes til amtet med henblik på en afgørelse om, hvorvidt det ansøgte
forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med VVM-redegørelse
og/eller landzonetilladelse.
Af hensyn til ansøgeren kan det anbefales, at amtets
tekniske forvaltning så hurtigt som muligt får en afklaring af, om projektet
er
omfattet af VVM-proceduren. Er dette tilfældet, vil fristen for at komme med
ideer i den forudgående høring normalt kunne sættes til 14 dage. Herefter
skal
et egentligt forslag tilvejebringes og behandles politisk i amtsrådet.
Forslaget skal ud i en offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter skal
forvaltningen behandle de indkomne bemærkninger og rette forslaget til, før
regionplantillægget kan lægges op til endelig vedtagelse i amtsrådet.
Derefter
løber en klagefrist på 4 uger dels for retlige spørgsmål efter planloven,
dels
for enkelttilladelser og dispensationer efter plan-, naturbeskyttelses- og
miljøbeskyttelsesloven.
Det anbefales, at amtet allerede ved procedurens start
oplyser landmanden om, hvor længe det kan forventes, at VVM-proceduren i alt
vil tage. Beskeden bør gives skriftligt, og ansøgeren bør løbende holdes
orienteret om behandlingen af ansøgningen.
Myndighedsbehandlingen: (Flow-diagram)
4. VVM-redegørelsens indhold
Vurderingens omfan
Ved etableringer eller udvidelser af svine- eller
fjerkræfarme, der tidligere ikke har gennemgået en VVM, er det det samlede
anlæg, der skal beskrives og vurderes med hensyn til virkningerne på miljøet.
Ved udvidelser af lovligt eksisterende svine- og
fjerkræfarme, for hvilke der allerede foreligger et VVM-tillæg, er det
normalt
kun selve udvidelsen, der skal vurderes med hensyn til dens virkninger på
miljøet. Som følge af VVM-reglerne i bilag 3 til bekendtgørelsen bliver det
imidlertid nødvendigt at redegøre for det samlede anlæg, eftersom dette
udgører
en del af de omgivelser, der skal beskrives.
Minimumsoplysninger
Efter § 5 i samlebekendtgørelsen skal redegørelsen
som
minimum indeholde de i bilag 3 til samlebekendtgørelsen nævnte oplysninger.
Dette gælder også selv om den pågældende miljøparameter ikke påvirkes eller
forekommer irrelevant i forhold til anlægget. Det er i disse tilfælde som
regel
tilstrækkeligt at anføre, at det pågældende miljø ikke vurderes at blive
påvirket væsentligt af anlægget.
Det samme gælder i de tilfælde, hvor projektet kan overholde
de for svine- og fjerkræfarme fastsatte vejledende grænseværdier, normer og
regelsæt, der har et miljømæssigt sigte som fx harmonireglerne i
husdyrgødningsbekendtgørelsen
(Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om
erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage, mv.). Det er i sådanne
tilfælde tilstrækkeligt at anføre, at projektet overholder disse regler, jf.
afsnittet om en checkliste-gennemgang nedenfor.
Vurderingsgrundlaget
Vurderingen sker på baggrund af de oplysninger, der
ligger til grund for ansøgningen. Det gælder fx landmandens oplysninger om
arealer til udbringning af husdyrgødning, herunder evt. foreløbige aftaler om
sådanne udbringningsarealer, også selv om disse vil kunne ændres over tiden,
fx
vil de 1-årige udbringningsaftaler kunne skifte.
Landbrugsmæssig udnyttelse
For at give et billede af de miljømæssige
konsekvenser
af det ansøgte anlæg, kan det ofte være passende i redegørelsen, at belyse de
muligheder der er for landbrugsmæssigt at udnytte arealerne på en tilsvarende
måde, selvom det ansøgte ikke gennemføres. Det kan dels ske i forbindelse med
redegørelsen for 0-alternativet, dels i forbindelse med redegørelsen for
anlæggets
kort- og langsigtede virkninger.
Checklistegennemgang
For at vurdere i hvilken grad en svine- eller
fjerkræfarm kan etableres eller ændres på en miljømæssigt acceptabel måde, er
det som udgangspunkt tilstrækkeligt at anvende følgende checkliste. Den
indeholder en række bestemmelser, der normalt vil være overholdt. Kun i de
tilfælde, hvor reglerne ikke kan overholdes, vil det være nødvendigt at
oplyse
særskilt om miljøpåvirkningen. Ved brug af checklisten kan redegørelsen
begrænses
til kun at omfatte en nærmere belysning af de miljøpåvirkninger, som opstår
som
følge af, at gældende normer ikke kan overholdes. Checklisten skal indgå i
den
samlede VVM-redegørelse.
CHECKLISTE
JA
NEJ
Miljøbeskyttelseslovgivningen:
Husdyrgødningsbekendtgørelsen
1)
:
Overholder projektet kravene vedrørende
lokalisering, indretning, gødningsopbevaringskapacitet og opbevaring i
kapitlerne 2-7?
Overholder projektet kravene til
indretning af afløb og håndtering af spildevand i kapitel 8?
Overholder projektet harmonireglerne i kapitel 10, dvs.
er der tilstrækkelige udbringningsarealer til rådighed?
Spildevandsbekendtgørelsen
2)
Overholder projektet kravene vedrørende udledning mv.
af spildevand i spildevandsbekendtgørelsen?
Olie- og kemikalieaffaldsbekendtgørelsen
3)
Overholder projektet kravene om opsamling, transport og
bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald?
Vejledning om ekstern støj fra virksomheder
4)
:
Overholder projektet de vejledende grænseværdier for
områdetype nr. 3 - blandet bolig- og erhvervsbebyggelse - ved nærmeste
nabobeboelse?
Naturbeskyttelsesloven:
Overholder projektet de generelle
beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttede naturtyper mv. for
følgende naturtyper:
§ 3 om søer, vandløb, heder, moser, strandenge,
strandsumpe, ferske enge, overdrev mv.
§ 4 om sten- og jorddiger
§§ 12 og 13 om fortidsminder
Overholder projektet de generelle
beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttelseslinier for følgende:
§ 15 om strande
§ 16 om søer og åer
§ 17 om skove
§ 18 om fortidsminder
§ 19 om kirker
Landbrugslovgivningen:
Arealkravsbekendtgørelsen
5)
:
Overholder projektet reglerne i kapitel 2 om, hvor
stort husdyrhold, der må etableres på den enkelte landbrugsejendom?
Overholder projektet reglerne i kapitel 3 om
arealkravene, dvs. andelen af egen jord?
1)
Miljø- og
Energiminsteriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om
erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.
2)
Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelse mv. efter
miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.
3)
Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald.
4)
Miljøstyrelsens
vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder
5)
Landbrugs- og
Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold
og arealkrav for landbrugsejendomme
I det efterfølgende gives en gennemgang af de
oplysninger, der i det omfang, de ikke fremgår tilstrækkeligt af checklisten,
vil være særligt relevante for svine- og fjerkæfarme. Disse oplysninger vil
normalt fremgå af ansøgningen om miljøgodkendelse.
Beskrivelse af anlægget
Såvel retningslinierne som redegørelsen for
anlæggets
udformning og placering skal være præcise og entydige, og følges af et
kortbilag, der tydeligt angiver anlæggets udformning og placering.
Den fysiske Udformning
Anlæggets placering og omfang, herunder stalde og
opbevaringsanlæg til
foder og husdyrgødning, angives på et kortbilag, ligesom
ejendommens arealtilliggender og det dyrkede areal. Lokalisering og omfang af
øvrige arealer til rådighed for udbringning af husdyrgødning, herunder
foreløbige aftaler om udbringningsarealer, bør ligeledes angives, hvis de
allerede foreligger, selvom disse forhold kan variere fra år til år. Det bør
derfor oplyses, at disse er midlertidige og kan erstattes af andre. Det er
derfor normalt uden betydning for en vurdering af anlægget, at der på
ansøgningstidspunktet foreligger aftaler for alle udbringningsarealer. I det
omfang punkt 3 i checklisten imidlertid ikke kan bedømes på
ansøgningstidspunktet, må regionplanredegørelsen imidlertid suppleres med en
særlig vurdering af de skønnede reststoffer og emissioner, jf. nedenfor.
Væsentlige karakteristika
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om de væsentlige
karakteristika for produktionsprocessen, herunder;
antallet og arten af
de forventede husdyr opgjort i dyreenheder,
mængden af
husdyrgødning; nødvendig opbevaringskapacitet og størrelsen af det areal, der
skal være til rådighed til udbringning heraf,
harmoniareal på
ejendommen mellem husdyrgødning og arealtilliggende, samt
transportforhold i
relation til omgivelserne.
Reststoffer og emissioner, mv.
De skønnede reststoffer og emissioner skal oplyses,
herunder;
beregnet tab af
kvælstof fra husdyrgødning og bortskaffelsen heraf, hvis der på
ansøgningstidspunktet ikke er godtgjort, at der er tilstrækkelige
harmoniarealer til rådighed
typer af spildevand
fra produktionen, samt hvor det afledes til, medmindre punkt 2 i checklisten
er
besvaret med kryds i ja-kolonnen,
støv-, lugt- og
vibrationskilder fra såvel produktion som transport,
støjkilder fra såvel
produktion som transport i det omfang, de vejledende grænseværdier for støj
ikke kan overholdes,
håndtering af
animalsk affald,
olie- og
kemikalieaffald mv., hvis det ikke bortskaffes i overensstemmelse med
reglerne
herfor.
Alternative placeringer
Det skal oplyses om de væsentligste alternative
placeringer,
der har været undersøgt, og om de vigtigste grunde til valget af den aktuelle
løsning;
de alternativer, der
har været undersøgt,
beskrivelse af
0-alternativet (som regel landmandens vurdering af ejendommens driftsforhold,
hvis der meddeles afslag på det ansøgte).
Omgivelserne
Der skal udarbejdes en beskrivelse af de
omgivelser, der
i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg. Dette gælder selvom
checklisten anvendes ved gennemgangen af projektet. I beskrivelsen skal der
redegøres for anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder
navnlig
virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske
forhold,
den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens
adgang hertil samt en beskrivelse af de - som en mulig følge af anlæggets
miljøpåvirkninger - afledte socioøkonomiske forhold.
Beskrivelsen skal eksempelvis angive anlæggets placering i
forhold til
–
naboer; nærmeste
enkeltboliger og nabobesætninger,
–
Byzone,
sommerhusområder eller udlagte boligområder i landzone,
–
veje,
–
vandforsyningsanlæg,
–
vandløb og søer,
–
andet.
Ejendommens placering i relation til fx særlige
beskyttelsesområder, særlige drikkevandsområder mv., skal beskrives.
Kort- og langsigtede virkninger
Der skal indgå en beskrivelse af anlæggets såvel
kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet som følge af;
påvirkninger af
overflade- og grundvandssystemer,
støjbelastning,
anvendelse af
naturlige råstoffer,
emission af
forurenende stoffer, og andre genepåvirkninger, fx lugt og fluer, samt
bortskaffelse af affald,
hvilke metoder der
er anvendt til forudberegning af virkningerne på miljøet.
Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen tager sigte på at
begrænse forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring og
anvendelse af husdyrgødning og ensilage mv. I det omfang projektet kan
overholde bestemmelserne i checklisten ovenfor, vil det derfor være
tilstrækkeligt at notere dette.
De betydelige virkninger for omgivelserne, som kan blive en
følge af svine- eller fjerkræfarmens etablering eller udvidelse på
ejendommmen,
og som overskrider normerne for almindelig landbrugsdrift, bør angives
særskilt.
Afværgeforanstaltninger
I dette afsnit kan de foranstaltninger beskrives,
der
tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere
eventuelle skadelige miljøpåvirkninger. Det kan fx være ekstraordinære
støjdæmpende foranstaltninger eller foranstaltninger til nedbringelse af
kvælstoftab mv.
Et ikke-teknisk resumé
På baggrund af de ovennævnte oplysninger udarbejdes
et
ikke-teknisk resumé af vurderingen af projektets virkninger på miljøet.
Mangler ved forudsætningerne
Her angives eventuelle mangler ved oplysningerne og
ved
vurderingen af miljøpåvirkningerne.
5. Regionplanretningslinier
Regionplantillægget skal fastsætte bindende
retningslinier for anlæggets placering og udformning. Disse retningslinier
skal
ligge til grund for de efterfølgende tilladelser efter
miljøbeskyttelsesloven,
planlovens landzoneregler, mv., og kan derfor ikke gøres mere detaljerede end
tilladelserne giver mulighed for. Eksempler på retningslinier er:
Standardretningslinier
Der kan på
ejendommen matr.nr. ... placeres en svine-/fjerkræfarm med en kapacitet på
(det
ansøgte antal) dyreenheder som vist på kortbilag 1.
Der kan opføres
staldbygninger /inden for et byggefelt/ som vist på kortbilag 2.
Der kan opføres
gyllebeholdere /inden for et byggefelt/ som vist på kort bilag 2.
Vejadgang til
gyllebeholdere og stalde skal ske som vist på kortbilag 2.
Det kan være hensigtsmæssigt i redegørelsen at oplyse, at
retningslinierne ikke er til hinder for, at der derudover kan foretages
udvidelser af dyreholdet og/eller bygninger og anlæg uden tilvejebringelse af
en ny VVM-redegørelse, selv om sådanne udvidelser dog kan kræve andre
tilladelser og/eller godkendelser. Væsentlige udvidelser, der kan sidestilles
med nyanlæg, forudsætter dog tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier
med VVM-redegørelse, jf. samlebekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Forslag til supplerende retningslinier
Hvis anlæggets placering er følsom ud fra
landskabelige
betragtninger, og under forudsætning af, at der i forbindelse med
landzonetilladelsen kan stilles vilkår om landskabelig tilpasning, vil der
ligeledes i regionplantillægget kunne optages retningslinier til sikring af,
at
anlægget udformes under hensyn til omgivelserne, fx:
Bygninger og anlæg må
ikke virke markant i landskabet.
6. Et eksempel
6.1 Forslag til indkaldelse af ideer
Gårdejer Jens Jensen vil udvide sin sobestand med ca. 100
søer og slagtesvinproduktionen med ca. 2.000 svin om året fra de nuværende
ca.
4.400 til ca. 6.400 slagtesvin på ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby.
Derfor er amtet blevet anmodet om at tilvejebringe et regionplantillæg med en
redegørelse for vurderingen af virkningerne på miljøet - VVM-redegørelse -
for
etablering af en svinefarm på 320 dyreenheder. Der er i forvejen en
svinebesætning svarende til 220 dyreenheder på ejendommen.
Udvidelsen af produktionen betyder bl.a., at der skal
opføres en ny drægtighedsstald på ca. 500 m2 og en ny gylletank på 1.500 m3.
Samtidig forøges behovet for arealer til udspredning af husdyrgødning fra de
nuværende ca. 130 ha til ca. 190 ha fremover.
Hovedspørgsmålet for vurderingen af anlæggets virkninger på
miljøet vil være, om det kan overholde gældende regler og normer for
miljøpåvirkning samt tilpasningen til landskabet.
Udvidelse af svinebesætninger til mere end 250 dyreenheder
forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med VVM-redegørelse
(vurdering af virkningerne på miljøet) forud for etableringen.
Som led i denne planlægning og forud for udarbejdelsen af et
egentligt forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse indkaldes hermed
ideer og forslag til det fortsatte planlægningsarbejde. Ideerne kan sendes
til
amtet, Torvet 1, 1000 Amtskøbing, inden den 1. marts 1996.
Efterfølgende er det tanken i samarbejde med kommunen at
fremlægge både forslaget til regionplantillæg og miljøgodkendelse til en
samlet
offentlig debat i løbet af foråret.
En nærmere beskrivelse af det påtænkte anlæg kan ses på
rådhuset, Torvet 1, Kommuneby eller på amtsgården, Torvet 1, Amtskøbing.
6.2 Forslag til regionplantillæg
Forord
Amtet blev den 5. januar 1996 anmodet om at
tilvejebringe det planlægningsmæssige grundlag for etablering af en svinefarm
på 320 dyreenheder på ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby. Gårdejer
Jens
Jensen vil udvide sin sobestand med ca. 100 søer og slagtesvinproduktionen
med
ca. 2.000 svin om året fra de nuværende ca. 4.400 til ca. 6.400 slagtesvin på
ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby. Der er allerede i dag en
svinebesætning på ejendommen svarende til 220 dyreenheder.
Det ansøgte anlæg er omfattet af planlovens bestemmelser om
VVM, dvs., at anlæggets virkninger på miljøet skal vurderes i et
regionplantillæg med VVM-redegørelse forud for etableringen. Der er i
perioden
fra den 15. februar til den 1. marts 1996 gennemført en forudgående offentlig
høring, hvor der kom bemærkninger til en forventet stigning i
transportbehovet
til gården, og dermed forøget trafikstøj.
Udvalget for Teknik og Miljø har herefter udarbejdet
nærværende forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse, der indeholder
en
vurdering af de væsentlige miljøpåvirkninger anlægget kan give. Således
indgår
det bl.a. i undersøgelserne at vurdere det øgede transportbehov i forhold til
bemærkningen fra den forudgående høring.
Samtidig har kommunen udarbejdet et forslag til godkendelse
efter miljøbeskyttelsesloven.
Materialet bestående af et forslag til regionplantillæg med
VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse fremlægges samlet til
offentlig
debat fra den 18. april til og med den 14. juni 1996.
Kommunen og amtet har aftalt, at bemærkninger og indsigelser
til det fremlagte materiale skal sendes til amtet, Amtsgården, Torvet 1, 1000
Amtskøbing. Sidste frist for at indsende synspunkter er onsdag den 14. juni
1996.
Retningslinier
§ 1Der kan på ejendommen matr. nr. 10a Kildegård,
Vejby,
placeres en svinefarm med en kapacitet på 320 dyreenheder som vist på
kortbilag
1.
§ 2Der kan inden for byggefelt A som vist på kortbilag 1
opføres stalde til brug for ejendommens svineproduktion.
§ 3Der kan inden for byggefelt B som vist på kortbilag 1
opføres gyllebeholdere til brug for ejendommens svineproduktion.
§ 4Bygninger og anlæg må ikke virke markant i landskabet.
§ 5Vejadgang til gyllebeholdere og stalde skal ske som vist
på kortbilag 1.
Retningslinierne er ikke til hinder for, at der derudover
kan foretages ikke væsentlige udvidelser af dyreholdet og/eller bygninger og
anlæg uden tilvejebringelse af en ny VVM-redegørelse, selv om sådanne
udvidelser dog kan kræve andre tilladelser og/eller godkendelser. Væsentlige
udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af
nye regionplanretningslinier med VVM-redegørelse, jf. samlebekendtgørelsens §
3, stk.1.
Beskrivelse af anlægget
Den fysiske udformning
Der er søgt om at udvide svinebesætningen på
landbrugsejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby, fra 220 til 320
dyreenheder.
Den eksisterende drægtighedsstald ombygges til
slagtesvinproduktion. Derudover skal der opføres en ny gyllebeholder på 1.500
m3 og en ny drægtighedsstald på 500 m2. Såvel gyllebeholderen som stalden vil
blive opført i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, som består af
2.700
m2 stalde og 2 gylletanke á 2.100 m3 samt en ca. 800 m2 lade/maskinhus.
Gylletankene er udført i beton og har en højde på 1,8 m over
terræn og er forsynet med flydelag. De eksisterende staldbygninger er
tilkommet
undervejs og har forskellig beklædning udvendig. I forbindelse med om- og
tilbygninger er det tanken at give samtlige bygninger en beklædning ligesom
den
eksisterende på det nyere maskinhus, dvs. mørkegrøn, korrugeret plade.
Tagbeklædningen bliver udført med gråsort ondulineplader. Ejendommens
bygninger
ligger relativt højt i landskabet på kanten til de lavbundsarealer som i dag
er
inddæmmet fjordbund.
Produktionsanlæggets placering og omfang fremgår af vedlagte
skitse, kortbilag 1.
Ejendommen er på i alt 65 ha, hvoraf 2 ha er skov, som ikke
er egnet til udspredning af gylle. Der kræves som minimum 188 ha til
udspredning, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december
1992
om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Der er ved hjælp af
foreløbige aftaler tilvejebragt tilstrækkelige arealer til at opfylde
harmonireglerne
og landbrugslovgivningens krav til egenarealer. Disse udbringningsarealer
fremgår af kortbilag 2.
Som det fremgår af vedlagte checkliste, overholder projektet
de gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af
spildevand og affald, støjbelastning af omgivelserne mv.
Væsentlige karakteristika
Antallet og arten af de forventede husdyr
Til selve svineproduktionen på ejendommen anvendes
320
søer og produceres ca. 6.400 slagtesvin per år, svarende til 107 + 213
dyreenheder, dvs. i alt 320 dyreenheder i årsgennemsnit. Dermed forøges
produktionen med slagtesvin med ca. 2.000 slagtesvin per år, og antallet af
årssøer med ca. 100 i forhold til nuværende produktion på ejendommen.
Mængden af husdyrgødning, nødvendig
opbevaringskapacitet og størrelsen af det areal, der skal være til rådighed
til
udbringning heraf
Den årlige gylleproduktion vil blive på ca. 6.400
m3
inklusive vaske- og rengøringsvand. For at have en tilstrækkelig
opbevaringskapacitet
svarende til kravene i husdyrbekendtgørelsen skal der som minimum etableres i
alt 6.080 m3 opbevaring. I den aktuelle sag etableres der
opbevaringskapacitet
dels i gylletanke på i alt 5.700 m3, dels i kanaler under staldene på i alt
700
m3, dvs. en samlet opbevaringskapacitet på 6.400 m3.
Harmoniforhold på ejendommen mellem husdyrgødning og
arealtilliggende
Til udbringning af gyllen kræves der adgang til
udspredning på minimum 188 ha. Der er 63 ha til rådighed på ejendommen, og
der
er aftaler om yderligere 67 ha til den allerede eksisterende produktion.
Derudover er der tilvejebragt foreløbige aftaler om udbringning på yderligere
58 ha således, at der vil være i alt de krævede 188 ha til udbringning.
Specielle transportforhold
Transporterne ad landevejen sker først og fremmest
i
forbindelse med leverancer af foderstoffer og svin. Der vil imidlertid ikke
ske
ændringer i nævneværdig udstrækning, idet de eksisterende transporter vil
blive
bedre udnyttet.
Der sker en transportforøgelse, når gyllen skal udbringes på
markerne. Her sker transporterne imidlertid via interne markveje, for
størstedelen langt fra eksisterende beboelser. Trakfikforøgelsen vil derfor
først og fremmest kunne mærkes i form af et betydeligt større antal
krydsninger
af landevejen fra gylletankene til markerne i forårsmånederne.
Transporterne sker i forbindelse med håndtering af gylle,
svin, foderstoffer, korn og slam. Transporterne fordeler sig således:
Transporttype
Antal læs/år, ca.:
gylle
350
levende svin
300
døde svin
50
foder, mv.
30
slam
20
I alt per år
750
Transportvejene for udspredning af gylle på markerne fremgår
af kortbilag 2. Som det ses vil stort set al udbringning kunne ske uden for
offentlig vej og i umiddelbar nærhed af ejendommen. Gylleudspredningen vil
fortrinsvis foregå i månederne marts, april og maj.
Reststoffer og emissioner, mv.
1. Spildevand
Rengøringsvand og vandspild fra svineproduktionen
opsamles og afledes til særskilt beholder og udspredes i overensstemmelse med
husdyrgødningsbekendtgørelsen.
2.Støv- og vibrationskilder samt støjkilder
Der vil kun i meget begrænset omfang kunne ske en forøget
trafik på landevejen, og den vil under alle omstændigheder være ubetydelig
set
i relation til den trafikbelastning der er i øvrigt.
Produktionen på ejendommen medfører forskellige aktiviteter
med støj, støv og vibrationer til følge. Støjen overstiger ikke de vejledende
grænseværdier.
Foderanlægget omfatter en kværn, foderblander samt et anlæg
til fordeling af foder til dyrene. Foderanlægget er placeret indendørs og
støver kun i begrænset omfang uden for laden. Det samme gælder støjen fra
anlægget. Heller ikke vibrationer fra anlægget vil have en sådan styrke, at
det
kan påvirke forhold uden for bygningen.
Støj, støv og vibrationer fra ventilationsanlægget vil være
af begrænset omfang, idet der etableres et anlæg med undertryk og
recirkulering. Støjgener i forbindelse med selve fodringen vil minimeres,
idet
der fodres via vådfodringsanlæg.
3.Udbringning af husdyrgødning
Håndtering og udbringning af husdyrgødning fra
produktionen overholder harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det
understreges, at dersom den ansøgte produktion ikke etableres, vil disse
arealer kunne tilføres tilsvarende mængder husdyrgødning fra andre landmænd
inden for rammerne af bekendtgørelsens bestemmelser.
4. Affaldshåndtering
Der er dels tale om kemikalie- og medicinrester og
-emballager, dels om selvdøde dyr. Affaldet vil blive håndteret i
overensstemmelse
med reglerne herfor.
Alternative placeringer
Undersøgte alternativer
Ansøgeren har selv ønsket at undersøge en
alternativ
placering af den nye gylletank på den sydlige side af Landevejen i en vis
afstand fra bebyggelsen på ejendommen. Fordelen ved denne placering skulle
være
mindskede udgifter til udbringningen af gylle. Ulemperne i form af
pumpeudgifter og risiko for tilstopning af rør og lækager med deraf følgende
risiko for forurening er imidlertid vurderet at overstige ulempen ved at
placere gylletanken tæt ved de bebyggede arealer på ejendommen.
Beskrivelse af 0-alternativet
Såfremt projektet ikke gennemføres vil der på
ejendommen
fortsat være en svinebesætning på de ca. 220 dyreenheder. Denne vil uden VVM
og
miljøgodkendelse kunne udvides til 250 dyreenheder.
Væsentligste grunde til valget
De væsentligste grunde til at vælge en udvidelse af
sobestanden med ca. 100 søer og slagtesvinproduktionen med ca. 2.000
slagtesvin/år på ejendommen er, dels at der vil etableres en mere
hensigtsmæssig produktionsenhed, dels at der vil kunne ske en bedre
udnyttelse
af områdets landbrugsarealer.
O-alternativet betyder først og fremmest, at der ikke sker
bygningsmæssige udvidelser i form af en ny gylletank eller drægtighedsstald.
Men det betyder også, at fx det nærliggende hønseri eller andre husdyrbrug
vil
kunne udvide deres produktion og indgå aftaler om udbringning af
husdyrgødning
på de pågældende arealer.
Omgivelserne
Bygningsanlægget placeres i et område, der i
regionplanen er udlagt som et jordbrugsområde med væsentlige landskabelige
interesser. Anlægget placeres på den gamle kystskrænt synligt fra landevejen
og
det omgivende inddæmmede lavbundsområde. Der er ca. 250 m til nærmeste nabo
og
850 m til nærmeste bysamfund, Vejby. Ca. 500 m nordvest ligger et større
hønseri. Umiddelbart øst for ejendommen ligger et område, der i regionplanen
er
udpeget til et sammenhængende naturområde, og ca. 1 km øst for ejendommen
ligger et sommerhusområde. Afstanden til nærmeste vandløb, Fiskebæk, er ca. 1
km. Fiskebæk har i vandkvalitetsplanlægningen en målsætning som
laksefiskevand
(B2). De nordligste dele af ejendommen ligger i et område, der i regionplanen
er udpeget som et drikkevandsområde, dog ikke som et særligt
drikkevandsområde.
Anlæggets nærmere udformning vil have afgørende indflydelse
på oplevelsen af det meget åbne landskab, idet anlægget har en meget markant
placering oppe på den skrænt, som udgør grænsen til det inddæmmede
lavbundsareal.
Kort- og langsigtede virkninger
Påvirkning af vandsystemer
Projektet kan overholde husdyrbekendtgørelsens
generelle
krav vedrørende opbevaring og udbringning af husdyrgødning, jf. checklisten
nedenfor.
Støjbelastning
Støjbelastningen vil blive holdt inden for de
vejledende
grænseværdier for støj i det åbne land, jf. checklisten nedenfor.
Anvendelse af råstoffer
Der vil ikke ske en forøget anvendelse af naturlige
råstoffer.
Emission af forurenede stoffer
Gener i form af lugt og fluer er svært målelige. De
er
søgt reduceret ved dels at gylletankene i overensstemmelse med
husdyrgødningsbekendtgørelsen
forsynes med flydelag eller i mangel heraf anden tæt overdækning, dels at der
sker en fluebekæmpelse i staldene i overensstemmelse med retningslinierne fra
Statens Skadedyrlaboratorium. Derudover er stalde og gyllebeholdere placeret
under hensyntagen til afstanden til naboer. Endelig vil udbringningen af
husdyrgødning på markerne ske i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsens
generelle
forskrifter.
Olie- og kemikalieaffald vil blive leveret til kommunens
affaldsbehandling i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. checklisten
nedenfor.
Døde dyr afleveres til destruktionsanstalt.
Beregningsmetoder
Støjen er målt inden for en afstand på 250 m for
eksisterende foder- og ventilationsanlæg. Disse forhold ændres ikke.
Støv-, lugt- og fluegener er ikke beregnet.
Afværgeforanstaltninger
Ifølge ansøgningen vil det samlede anlægs bygninger
gives et ensartet udseende i forbindelse med modernisering og udbygning af
anlægget således, at materiale- og farvevalg er med til at neutralisere
virkningerne af anlæggets markante placering i landskabet, jf. retningslinien
i
§ 4, samt udkastet til landzonetilladelse.
Et ikke-teknisk resumé med beskrivelse af anlægget
og dets virkninger på miljøet
Svinebesætningen på ejendommen Kildegård,
Landevejen 10,
Vejby, ønskes udvidet fra 220 dyreenheder til 320 dyreenheder, således at der
kan produceres 6.400 slagtesvin per år. Der skal derfor opføres en ny
drægtighedstald
på ca. 500 m2, og der skal etableres yderligere en gylletank på ca. 1.500 m3.
Ejendommen Kildegård er 65 ha stor.
Produktionen vil kunne overholde de gældende normer for
opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald,
støjbelastning af omgivelserne mv. Der henvises til checklisten nedenfor. Det
betyder, at projektets virkninger på miljøet for så vidt angår disse faktorer
må betragtes som acceptable.
Anlægget ligger vel synligt oppe på skrænten i det åbne
landskab ved Landevejen. Det er derfor en forudsætning for etableringen af
anlægget, at bygninger og anlæg ikke må virke markant i landskabet, jf.
retningslinien i § 4 og udkastet til landzonetilladelse.
Mangler ved forudsætningerne
Manglerne i vurderingen beror dels på, at visse
faktorer
som fx støv-, lugt- og fluegener ikke er beregnet eller målt, samt at
beliggenheden af udbringningsarealerne for gylle kan skifte over tid.
BILAG TIL EKSEMPLET
CHECKLISTE -
SVINEFARM PÅ KILDEGÅRDEN
JA
NEJ
Miljøbeskyttelseslovgivningen:
Husdyrgødningsbekendtgørelsen
1)
:
Overholder projektet kravene vedrørende lokalisering,
indretning, gødningsopbevaringskapacitet og opbevaring i kapitlerne 2-7?
x
Overholder projektet kravene til indretning af afløb og
håndtering af spildevand i kapitel 8?
x
Overholder projektet harmonireglerne i kapitel 10, dvs.
er der tilstrækkelige udbringningsarealer til rådighed?
x
Spildevandsbekendtgørelsen
2)
Overholder projektet kravene vedrørende udledning mv.
af spildevand i spildevandsbekendtgørelsen?
x
Olie- og
kemikalieaffaldsbekendtgørelsen
3)
Overholder projektet kravene om opsamling, transport og
bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald?
x
Vejledning om
ekstern støj fra virksomheder
4)
:
Overholder projektet de vejledende grænseværdier for
områdetype nr. 3 - blandet bolig- og erhvervsbebyggelse - ved nærmeste
nabobeboelse?
x
Naturbeskyttelsesloven:
Overholder projektet de generelle
beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttede naturtyper mv. for
følgende naturtyper:
§ 3 om søer, vandløb, heder, moser, strandenge,
strandsumpe, ferske enge, overdrev mv.
x
§ 4 om sten- og jorddiger
x
§§ 12 og 13 om fortidsminder
x
Overholder projektet de generelle
beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttelseslinier for følgende:
§ 15 om strande
x
§ 16 om søer og åer
x
§ 17 om skove
x
§ 18 om fortidsminder
x
§ 19 om kirker
x
Landbrugslovgivningen:
Arealkravsbekendtgørelsen
5)
:
Overholder projektet reglerne i kapitel 2 om, hvor
stort husdyrhold, der må etableres på den enkelte landbrugsejendom?
x
Overholder projektet reglerne i kapitel 3 om
arealkravene, dvs. andelen af egen jord?
x
1)
Miljø- og
Energiminsteriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om
erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.
2)
Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelse mv. efter
miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.
3)
Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald.
4)
Miljøstyrelsens
vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder
5)
Landbrugs- og
Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold
og arealkrav for landbrugsejendomme
6.3 Fælles annoncering af forslag
Eksempel på annoncetekst:
Gårdejer Jens Jensen, Landevejen 10, Vejlby, vil
udvide
sin sobestand med ca. 100 søer og slagtesvinproduktioen på Kildegård med ca.
2.000 svin om året fra de nuværende ca. 4.400 til ca. 6.400 slagtesvin
årligt.
Derfor er amtet blevet anmodet om at tilvejebringe et regionplantillæg med en
redegørelse for vurderingen af virkningerne på miljøet - VVM-redegørelse -
for
etablering af en svinefarm på 320 dyreenheder. Der er i forvejen en
svinebesætning på 220 dyreenheder på ejendommen.
Udvidelsen af produktionen betyder bl.a., at der skal
opføres en ny drægtighedsstald på ca. 500 m2 og en ny gylletank på 1.500 m3.
Samtidig forøges behovet for arealer til udspredning af husdyrgødning fra de
nuværende ca. 130 ha til ca. 190 ha fremover.
Hovedspørgsmålene for vurderingen af anlæggets virkninger på
miljøet er, om projektet vil påføre omgivelserne uacceptable støjgener.
Derudover er der ved en forudgående høring i februar fremført synspunkter på
det forøgede transportbehov og de gener dette kan give omgivelserne.
Udvidelse af svinebesætninger til mere end 250 dyreenheder
forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med VVM-redegørelse
(vurdering af virkningerne på miljøet) forud for etableringen. Som et led
heri
har amtet udarbejdet et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse.
Samtidig hermed har kommunen udarbejdet et forlag til miljøgodkendelse. Amtet
har tillige udarbejdet et forslag til landzonetilladelse.
Materialet, der består af forslaget til regionplantillæg med
VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse og landzonetilladelse
fremlægges hermed til samlet offentlig debat fra den 18. april til og med den
14. juni 1996. Materialet kan ses på rådhuset, Torvet 1, Kommuneby, eller på
amtsgården, Torvet 1, Amtskøbing.
Kommunen og amtet har aftalt, at bemærkninger og indsigelser
til det fremlagte materiale skal sendes til amtet, amtsgården, Torvet 1, 1000
Amtskøbing. Sidste frist for at indsende indsigelser er den 14. juni 1996.
6.4 Fælles offentliggørelse af tillæg og tilladelser
Offentliggørelsen af afgørelserne om at vedtage
regionplantillægget endeligt og at meddele miljøgodkendelse mv., fx.
landzonetilladelse,
til projektet kan passende ske i en fælles annonce. Annoncen skal indeholde
klagevejledning. Den kan udformes som eksemplet nedenfor:
Eksempel på annoncetekst:
Regionplantillæg, landzonetilladelse og
miljøgodkendelse til en svinefarm på 320 dyreenheder på Kildegården ved
Vejby:
Amtsrådet har på mødet den 14. august vedtaget
regionplantillægget for en svinefarm på Kildegården ved Vejby endeligt.
Samtidig har amtsrådet givet landzonetilladelse til, at svinefarmen på de 320
dyreenheder etableres ved, at der opføres en sostald på 500 m2 og en
gylletank
på 1.500 m3.
Kommunen har den 21. august givet miljøgodkendelse til
svinefarmen på de 320 dyreenheder.
Regionplantillægget med VVM-redegørelse, landzonetilladelsen
og miljøgodkendelsen kan ses på amtets og kommunens biblioteker, på
amtsgården,
Torvet 1, Amtskøbing og på rådhuset, Torvet 1, Kommuneby. Materialet kan
desuden bestilles ved henvendelse til amtet, Torvet 1, 1000 Amtskøbing, eller
kommunen, Torvet 1, 1100 Kommuneby.
Klagevejledning:
Regionplantillægget Amtsrådets afgørelse om at
vedtage
regionplantillægget endeligt kan for så vidt angår retlige spørgsmål
påklages.
Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder
dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens
hensigtsmæssighed.
Landzonetilladelsen
Klage indgives til
Naturklagenævnet,
Vermundsgade 38B, 2100 København Ø.
Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage over
amtsrådets afgørelse om at give landzonetilladelse. En klage skal være
skriftlig og indgives til amtsrådet, amtsgården, Torvet 1, 1000 Amtskøbing.
Amtet videresender klagen til Naturklagenævnet. Rettidig klage har den
virkning, at tilladelsen ikke må udnyttes, medmindre Naturklagenævnet
bestemmer
andet.
Miljøgodkendelsen
Kommunens afgørelse om at give miljøgodkendelse kan
påklages til Miljøstyrelsen. Klage skal indgives skriftligt til kommunen,
Torvet 1, 1100 Kommuneby, som umiddelbart efter klagefristens udløb sender
klagen til Miljøstyrelsen ledsaget af den påklagede afgørelse og det
materiale,
der er indgået i sagens bedømmelse. Klageberettiget er afgørelsens adressat,
og
enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. kapitel 11
i
lov om miljøbeskyttelse. Endvidere er en række organisationer mv.
klageberettigede, jf. lovens § 99 og 100.
Klagefrist:
For samtlige klager gælder, at klage skal være
indgivet
skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt meddelt, dvs.
inden
4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.
Søgsmål:
For samtlige afgørelser gælder, at de kan
indbringes for
domstolene. Dette skal ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces
offentliggørelse.
Miljø- og
Energiministerietn\Landsplanafdelingenn\Niels Østergård, den 1. december
1996
Bilag 1
Eksempler på »typiske« svine- og fjerkræfarme
Fjerkræfarme:
1)
Slagtekyllingefarme:
En moderne slagtekyllingestald vil normalt projekteres
til ca. 50.000 kyllinger per rotation, idet denne størrelse er den mest
rentable. Det svarer til, at der per staldenhed årligt produceres ca. 335.000
slagtekyllinger, svarende til ca. 135 dyreenheder.
Det normale bygningskompleks vil være en stald på 2.000 m2,
et forrum på ca. 35 m2 samt 3 udendørssiloer med grundareal på ca. 6,25 m2.
Endvidere kan der i nogle tilfælde være en gastæt silo til opbevaring af
korn.
Således bliver det samlede areal per staldenhed ca. 2.100
m2. En producent kan ofte have 2 til 3 stalde af denne type.
Kalkunfarme:
I dag findes et begrænset antal kalkunfarme.
Et typisk kompleks vil bestå af et starthus samt to
voksehuse med en størrelse på tilsammen ca. 3.000 m2. I voksehusene er der
plads til ca. 5.000 slagtefærdige dyr per hus, ialt 10.000 årsdyr svarende
til
67 dyreenheder.
Ande- og gåsefarme:
Bygningsstørrelsen vil her være i samme størrelsesorden
som ved slagtekyllingestalde, dvs. ca. 2.100 m2. Der kan produceres ca.
32.000
ænder per år i en sådan staldenhed, hvilket svarer til ca. 5.500 stipladser
eller 35 dyreenheder per år.
Mange producenter har flere stalde af denne størrelse. Mange
ænder og gæs opdrættes dog ligeledes i markfolde.
Rugeægsproduktion:
I rugeægsproduktioner vil bygningerne normalt indrettes
til ca. 12.000 høner og ca. 10% haner - i alt ca. 13.200 dyr svarende til 88
dyreenheder.
Bygningsstørrelsen vil være ca. 2.500 m2 inklusive forrum og
siloer.
Skrabeægsproduktion:
Bygningsstørrelserne svarer til dem ved
rugeægsproduktionen.
Ægproduktion fra fritgående høner og økologiske høner
For produktion fra fritgående høner eller økologiske
hønsehold gælder, at bygningsstørrelsen svarer til den som ved
rugeægsproduktionen,
men hønerne har adgang til det fri.
Buranlæg:
Til produktion af æg fra høner i bure vil der typisk
være 25.000 høner svarende til ca. 167 dyreenheder per staldbygning på ca.
1.500 m2. Hertil kommer ægpakkeri og gødningsoplag, så den samlede
bygningsmasse typisk bliver ca. 2.375 m2. Flere producenter har to sådanne
anlæg.
Som det ses af ovenstående bevirker karakteren af
fjerkræproduktionen at en udvidelse af staldarealet på hver enkelt ejendom
hver
gang typisk vil omfatte enheder á 2.000 - 2.500 m2.
Svinefarme:
2)
Lukket slagtesvin produktion:
En moderne, lukket svinebesætning med produktion af
smågrise og slagtesvin har typisk 12 faringer om ugen svarende til 266 søer.
Besætningens produktionsomfang vil svare til ca. 300 dyreenheder og en
produktion på knap 6.000 slagtesvin årligt.
Det normale bygningskompleks, som består af so-, smågrise-
og slagtesvinestalde vil være på ca. 3.000 m2, samt forrum og foderrum på
ca. 150 m2. Desuden vil der typisk være to gyllebeholdere til
gødningsopbevaring samt eventuelt en gastæt silo til opbevaring af korn.
Det årlige arbejdskraftbehov i besætningen er ca. 4.000
mand-timer.
Smågriseproduktion:
En typisk smågrisebesætning med salg af smågrise består
af ca. 400 årssøer. Produktionsomfanget vil svare til ca. 140 dyreenheder og
et
salg på ca. 9.200 smågrise om året.
Bygningskomplekset vil bestå af so- og smågrisestalde på ca.
2.100 m2 samt forrum og forderrum på ca. 150 m2. Hertil kommer gyllekumme til
gødningsopbevaring.
Det årlige arbejdskraftsbehov i besætningen er ca. 5.200
mand-timer.
Slagtesvinproduktion:
Et moderne anlæg til produktion af slagtesvin består af
ca. 2.150 stipladser svarende til ca. 280 dyreenheder med en årlig produktion
på godt 8.000 slagtesvin.
Et moderne bygningskompleks til slagtesvin består af
sektionerede stalde og har et samlet areal på ca. 2.000 m2. Hertil kommer
forrum og forderrum på ca. 150 m2. Endvidere vil der være en til to
gyllebeholdere til gødningsopbevaring samt eventuelt en gastæt silo til
opbevaring af korn.
1)
Oplysningerne
stammer fra Det Danske Fjerkræråd 16. januar 1995 og 15. august 1996.
2)
Oplysninger
stammer fra Landsudvalget for Svin 20. maj 1996.
Bilag 2
Svin
Hvad er 250 DE
søer og polte
750 årssøer
slagtesvin
7.500 produceret pr. år
2.000 årsdyr
Størrelse af staldbygninger og
gyllebeholdere
1)
Staldareal
staldareal pr. DE
8-13 m
2
/DE
staldareal til 250 DE
2.000-3.300 m
2
Kapaciter til gylleopbevaring
gylleproduktion pr. DE
18-24 m
3
/DE
gylleproduktion 250 DE
4.500-600 m
3
Størrelse af staldbygninger
2)
(opføres typisk i faste enheder)
Lukkket slagtesvinproduktion
6.000 slagtesvin/år (300 DE)
3.000 m
2
+ gyllebeholdere mv.
Smågriseproduktion
9.200 smågrise/år (140 DE)
2.100 m
2
+ gyllebeholdere mv.
Slagtesvinproduktion
8.400 slagtesvin/år (140 DE)
2.000 m
2
+ gyllebeholdere mv.
1)
Oplysninger i
miljøgodkendelser, VVM-redegørelser mv., Miljø- og Energiministeriet.
2)
Oplysninger givet
af Landsudvalget for Svin.
Fjerkræ
Hvad er 250 DE
slagtekyllilnger
625.000 produceret pr. år
andre fjerkræ (f.eks kalkuner)
37.500 årsdyr
Størrelse af staldbygninger
3)
(opføres typisk i faste enheder)
Slagtekyllinger
335.000 årskyllinger (134 DE)
2.000 m
2
(typisk 2-3 enheder pr. ejendom
Kalkunfarme
10.000 stipladser (67 DE)
3.000 m
2
Ande- og gåsefarme
5.500 stipladser (35 DE)
2.100 m
2
Ruge- og skrabeægproduktion
13.200 dyr (88 DE)
2.500 m2
Burægproduktion
25.000 høner (167 DE)
2.400 m
2
(inkl. ægpakkeri)
3)
Oplysninger givet
af Fjerkrærådet.
Bilag 3
Arealkrav til svine- og fjerkræfarme
Landbrugslovens regler for husdyrhold og arealkrav
For at styre strukturudviklingen indenfor landbruget i
retning af bedre sammenhæng mellem den animalske produktion og
produktionsgrundlaget på den enkelte landbrugsejendom, har landbrugs- og
fiskeriministeren udnyttet muligheden i den nye landbrugslov fra 1994 for at
fastsætte regler for dels hvor stort dyrehold, der må etableres på en
landbrugsejendom, dels for andel af egen jord for landbrugsejendomme med
husdyrhold.
De nye regler findes i Landbrugs- og Fiskeriministeriets
bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for
landbrugsejendomme, med tilhørende vejledning nr. 32 af 28. februar 1995.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer med det
sigte, at den animalske produktion kan finde sted under iagttagelse af et
veterinært forsigtighedsprincip og under miljømæssigt forsvarlige forhold.
Bestemmelserne gælder for ethvert dyrehold på den enkelte
landbrugsejendom. Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der i matriklen
er noteret som en landbrugsejendom, jf. landbrugslovens § 2.
Der må ikke være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke
er forsynet med en beboelsesbygning, hvis husdyrholdet forudsætter anvendelse
af driftsbygninger og anlæg mv. på ejendommen. Bestående husdyrhold etableret
før den 1. januar 1995 kan dog fortsætte indtil den 1. september 2019.
Der må som hovedregel ikke være flere husdyr på en
landbrugsejendom end svarende til et årsgennemsnit på 500 dyreenheder (DE). I
ganske særlige tilfælde kan dog opnås tilladelse til at etablere husdyrhold
over
500 DE, hvis en række betingelser kan opfyldes, bl.a. at husdyrholdet
etableres
i fysisk adskilte enheder, som hver for sig ikke overstiger 500 DE, og som
har
egen daglig leder og personale.
Dyreholdet på den enkelte landbrugsejendom opgøres som antal
DE beregnet på den måde, der er fastlagt i husdyrgødningsbekendtgørelsen
(Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994
som
erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.).
Ved Landbrugs- og Fiskeriministeriets ovennævnte
bekendtgørelse indføres begrebet arealkravet for den enkelte landbrugsejendom
med husdyrhold. Arealkravet er størrelsen af de arealer, der som minimum skal
forefindes på den enkelte landbrugsejendom til udbringning af husdyrgødning.
Der kan kun medregnes arealer, der kan anvendes til udbringning af
husdyrgødning.
Arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning,
herunder arealer udtaget til braklægning, kan dog medregnes. Ved husdyrhold
på
forpagtede landbrugsejendomme og husdyrhold i lejede bygninger på en
landbrugsejendom, skal arealkravet ses i forhold til den pågældende ejendoms
jordtilliggende.
En ejendoms arealkrav beregnes ud fra antallet af
dyreenheder (årsgennemsnittet) på ejendommen og udgør en vis gradueret
procentdel (jf. nedenfor) af ejendommens harmoniareal, der er størrelsen af
det
samlede nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning, jf.
husdyrgødningsbekendtgørelsens
regler.
Det nødvendige harmoniareal på en ejendom udgøres af arealer
på den pågældende ejendom, andre ejede arealer og eventuelle tilforpagtede
arealer eller arealer, hvor der er aftale om udbringning af husdyrgødning
(gylleaftaler).
Harmoniarealet beregnes på grundlag af antallet af
dyreenheder på ejendommen og driftsformen. For en ejendom med
svineproduktion,
må der således højst udbringes husdyrgødning fra 1,7 DE per ha per år, og fra
fjerkræbrug gødning fra højst 2,0 DE per ha.
Arealkravet udgør således:
Til og med 120 DE:
Arealkrav: 25% af harmoniarealet.
Fra 121 til og med 250 DE:
Arealkrav: Arealkravet for de første 120 DE plus 60% af
harmoniarealet for antallet af DE mellem 120 DE og 250 DE.
Fra 251 til og med 500 DE:
Arealkrav: Arealkravet for de første 250 DE plus 75% af
harmoniarealet for antallet af DE mellem 250 DE og 500 DE.
For husdyrhold over 500 DE:
Arealkrav: 100% af harmoniarealet.
Det er dog sådan, at op til 25% af arealkravet kan opfyldes
ved arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den pågældende ejendom, og
som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, eller tinglyste aftaler,
herunder forpagtnings- og gylleaftaler, der sikrer, at husdyrproducenten til
enhver tid kan disponere over de pågældende arealer til udbringning af
husdyrgødning
mindst 5 år frem i tiden.
Der henvises i øvrigt til diagrammet nedenfor om krav til
egen jord ved svine- og fjerkræfarme på 250 dyreenheder og derudover.
For et svinebrug med en besætning på 250 DE, vil der således
være behov for et harmoniareal på 147 ha, og et jordtilliggende på den
pågældende ejendom på mindst 64 ha (arealkravet). Hvis ovennævnte 25%-regel
kan
opfyldes, kan arealkravet dog nedsættes til 48 ha. Herudover kommer så de
arealer, den pågældende landmand skal fremskaffe fra anden side ved aftaler,
tilforpagtning mv., til opfyldelse af harmonikravet på i alt 147 ha.
Bilag 4
Arealkrav og krav om harmoniarealer i forhold til
antal dyreenheder
Svin
Dyreenheder DE
(årsgennemsnit)
Beregnet harmoniareal,
ha
Arealkrav (bkg. §
3), ha
Arealkrav
reduceret med 25% (bkg. § 4), ha
50
100
120
150
200
250
300
400
500*
600
29
59
71
88
118
147
177
235
294
353
7
15
18
28
46
64
86
130
174
353
6
11
13
21
34
48
64
97
130
265
Fjerkræ
Dyreenheder DE
(årsgennemsnit)
Beregnet harmoniareal,
ha
Arealkrav (bkg §
3.), ha
Arealkrav
reduceret med 25% (bkg. § 4), ha
50
100
120
150
200
250
300
400
500*
600
25
50
60
75
100
125
150
200
250
300
6
13
15
24
39
54
73
110
148
300
5
9
11
18
29
41
55
83
111
225
*)
Når
årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, er arealkravet identisk med hele
det beregnede harmoniareal. Arealkravet kan også i denne situation reduceres
med 25 pct. efter bekendtgørelsens § 4.
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 212 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LANDS- OG REGIONPLANLÆGNING, LOV OM REGIONPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET OG LOV OM MILJØBESKYTTELSE (VVM-VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET) Retsinformation · 21. maj 1988
- Vejledning om planloven Retsinformation · 12. december 1996
- 1997 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (BÆREDYGTIG PLANLÆGNING I REGION- OG KOMMUNEPLANER,VVM-REGLER(* 1) M.V.) Retsinformation · 4. februar 1998
- 1988 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LANDS- OG REGIONPLANLÆGNING, LOV OM REGIONPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET OG LOV OM MILJØBESKYTTELSE (VVM-VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET) Retsinformation · 17. maj 1989
- Nr. 275, marts 2003 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Hvornår er der pligt til at udarbejde regionplantillæg for et VVM-pligtigt anlæg. Krav til vurderingen og til regionplanretningslinierne Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. juni 2002
- Nr. 275, marts 2003 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. juni 2002