Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM for svine- og fjerkræfarme.

Gældende VEJ nr 60392 af 01/12/1996VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri9. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM

for svine- og fjerkræfarme.

Indhold

1. Indledning

2. Hvornår er VVM

nødvendig

Genopførelse

3. Procedure

Ansøgningen

Regionplantillæg, miljøgodkendelse og andre tilladelser

Særligt om amtsrådets vedtagelse af regionplantillægget

Tidsplan for myndighedsbehandlingen

Flow-diagram

4.

VVM-redegørelsens indhold

Checklistegennemgang

Checkliste

Beskrivelse af anlægget

Alternative placeringer

Omgivelserne

Kort- og langsigtede virkninger

Afværgeforanstaltninger

Et ikke-teknisk resumé

Mangler ved forudsætningerne

5.

Regionplanretningslinier

Standardretningslinier

Forslag til supplerende retningslinier

6. Et eksempel

6.1 Forslag til indkaldelse af ideer

Læs alt

6.2 Forslag til regionplantillæg

Forord

Retningslinier

Beskrivelse af anlægget

Alternative placeringer

Omgivelserne

Kort- og langsigtede virkninger

Afværgeforanstaltninger

Et ikke-teknisk resumé

Mangler ved forudsætningerne

6.3 Fælles annoncering af forslag

6.4 Fælles offentliggørelse af tillæg og tilladelser

Bilag 1 -

Typiske

svine- og fjerkræfarme

Bilag 2 -

Tabeller

med størrelser på stalde, dyreenheder, mv. .

Bilag 3 -

Landbrugslovens

arealkrav

Bilag 4 -

Tabel

med harmoni- og arealkrav

1. Indledning

De danske regler om vurdering af virkningerne på miljøet

(VVM) er udarbejdet på baggrund af EU-rådets direktiv af 27. juni 1985 om

vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

(85/337/EØF). I bilag II til direktivet er bl.a. optaget bedrifter indrettet

til fjerkræhold (1e), og bedrifter indrettet til svinehold (1f). Af

direktivets

artikel 4 fremgår det, at den enkelte medlemsstat kan fastsætte grænseværdier

for de anlæg, der er optaget på bilag II, for at afgøre, hvornår disse anlæg

må

antages at have en sådan karakter, at de skal vurderes med hensyn til deres

virkninger på miljøet.

I Danmark er grænseværdien fastsat til svine- og

fjerkræfarme med en kapacitet på ejendommen på 250 dyreenheder eller

derudover.

I medfør af planlovens § 8 er sådanne svine- og fjerkræfarme optaget som

nummer

23 i bilag 1 til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30.

september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning

(samlebekendtgørelsen). Efter samlebekendtgørelsens § 3 skal forslag til

regionplanretningslinier for anlæg på bilag 1 ved nyanlæg og ved væsentlige

ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, ledsages af en

redegørelse,

der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM).

Grænsen på de 250 dyreenheder svarer til grænsen for,

hvornår svine- og fjerkræfarme skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven,

dvs., at denne grænse også er taget som udtryk for, hvornår miljøet vil kunne

påvirkes væsentligt. Etableringen af svine- og fjerkræfarme af denne

størrelse

kan også kræve en landzonetilladelse.

VVM-reglerne indebærer en bredere vurdering af anlæggenes

placering og udformning i relation til de landskabelige, kulturhistoriske og

biologiske værdier end miljøgodkendelsen. VVM-reglerne betyder ikke en

skærpet

miljøregulering, men at anlæggets forurening vurderes i sammenhæng med dets

øvrige virkninger på miljøet. Det sker i een samlet procedure, hvor amtet

tilvejebringer et særligt regionplantillæg med en VVM-redegørelse parallelt

med, at kommunen udarbejder en miljøgodkendelse.

I forbindelse med at de nye VVM-regler trådte i kraft den

15. oktober 1994, besluttede miljø- og energiministeren, at der skulle

udarbejdes en særlig vejledning om VVM på svine- og fjerkræfarme. Det

forventedes, at et større antal svine- og fjerkræfarme årligt ville være

omfattet af de nye regler, og at nogle amter som Sønderjylland, Ringkjøbing,

Nordjylland og Viborg, ville få en forholdsvis stor del af de kommende sager.

Vejledningen skal muliggøre en så ensartet og hurtig sagsbehandling som

muligt.

Formålet med vejledningen er således at skabe grundlag for,

at den nødvendige VVM-redegørelse dels kan tilvejebringes på en hurtig og

enkel

måde, dels kan udgøre en fyldestgørende redegørelse for de miljømæssige

konsekvenser til brug for den offentlige debat og den politiske beslutning om

anlæg af større svine- eller fjerkræfarme.

Vejledningen er rettet til amter og kommuner, der skal

behandle ansøgninger om svine- og fjerkræfarme. Landbrugskonsulenter og

rådgivere for de landmænd, der har projekter om svine- eller fjerkræfarme,

vil

i et vist omfang kunne hente råd i vejledningen.

2. Hvornår er VVM nødvendig

Grænseværdi for VVM Svinefarme, fjerkræfarme samt

kombinerede svine- og fjerkræfarme med 250 dyreenheder eller derudover i svin

og fjærkræ kan have en væsentlig virkning på miljøet og omgivelserne. De 250

dyreenheder er således fastsat som grænseværdien for, hvornår der er tale om

en

svine- eller fjerkræfarm, der kræver en vurdering af virkningerne på miljøet

(VVM). Vurderingen sker ved, at amtet efter reglerne i planloven

tilvejebringer

et regionplantillæg med retningslinier om anlæggets placering og udformning.

Regionplantillægget skal ledsages af en redegørelse med en særlig vurdering

af

anlæggets virkninger på miljøet, jf. samlebekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Fra mindre end 250 DE til 250 DE eller mere

Det betragtes som nyanlæg i relation til

VVM-reglerne,

når en eksisterende svine- eller fjerkræbesætning på en ejendom udvides fra

mindre end 250 dyreenheder til en svine- eller fjerkræfarm på 250 dyreenheder

eller derudover. Disse skal derfor altid gennemgå en VVM-procedure, jf.

Naturklagenævnets afgørelse af 30. maj 1996 om 2 svinefarme i Morsø Kommune.

Bestående farme større end 250

DE Svine- eller fjerkræfarme på over 250

dyreenheder,

der var lovligt etablerede ved samlebekendtgørelsens ikrafttræden den 15.

oktober 1994 betragtes som bestående anlæg. For udvidelser af disse anlæg

samt

anlæg, der allerede har gennemgået en VVM, gælder kravet om VVM kun i de

tilfælde, hvor der er tale om væsentlige ændringer af det bestående anlæg,

der

kan sidestilles med nyanlæg.

Væsentlig udvidelse ca. 250 DE

Ved vurderingen af, om der er tale om en så

væsentlig

ændring af en beståen-de svine- eller fjerkræfarm på over 250 dyreenheder, at

den kan sidestilles med et nyanlæg, må grænseværdien for nyanlæg tages i

betragtning. Således vil en udvidelse med fx 250 dyreenheder af et bestående

anlæg normalt være at betragte som en væsentlig udvidelse, som udløser krav

om

VVM. Ved vurderingen af, om et projekt udløser krav om VVM, skal der

ligeledes

indgå, om der sker væsentlige ændringer i antal og placeringer af større

bygningsanlæg. Således vil etablering af flere selvstændige

produktionsenheder

på en ejendom normalt udløse krav om VVM, selv om kapacitetsudvidelsen er

mindre end 250 dyreenheder.

Det må imidlertid altid bero på en konkret

vurdering i

forhold til omgivelserne, om et projekt om udvidelse udløser krav om VVM.

Således kan det ikke udelukkes, at en beliggenhed i fx et sårbart område

hurtigere vil kunne udløse krav om tilvejebringelse af en (fornyet) VVM.

VVM normalt en sikkerhed

VVM-redegørelsen er med til at belyse, hvilke

effekter

et givet anlæg vil kunne have på omgivelserne. Er et anlæg en gang vurderet

og

godkendt via en VVM-procedure, vil dette normalt give en vis sikkerhed for,

at

anlægget kan være lokaliseret det pågældende sted og undervejs gennemgå ikke

væsentlige udvidelser og ændringer uden fornyet VVM-procedure, selv om

udvidelserne kan kræve en fornyet miljøgodkendelse og evt. en

landzonetilladelse.

Genopførelse efter brand mv.

Ved genopførelse efter brand mv. er det amtet, der

i den

konkrete sag må tage stilling til, om der skal tilvejebringes et

regionplantillæg

med VVM-redegørelse inden der eventuelt gives landzonetilladelse. Det

antages,

at der ikke vil blive stillet krav om tilvejebringelse af et VVM-tillæg forud

for genopførelse, hvis virksomheden genopføres i det væsentlige identisk med

den oprindelige virksomhed.

3. Procedure

Ansøgningen

Indhold

Det påhviler ansøgeren at fremskaffe de oplysninger

om

virksomheden, som er nødvendige for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen.

Ansøgeren vil i den forbindelse normalt kun blive afkrævet de oplysninger,

som

han hidtil har skullet afgive i forbindelse med miljøgodkendelsen, samt en

eventuel landzonetilladelse og eventuelt andre nødvendige tilladelser. De

ørige

oplysninger, der skal indgå i VVM-redegørelsen, vil amterne normalt være i

besiddelse af.

Ansøgningen stiles til kommunen som byggesags- og

miljømyndighed.

Det er vigtigt, at kommunen og amtet allerede fra

begyndelsen har et tæt samarbejde i de sager, der er omfattet af planlovens

VVM-regler.

Kommunen overvejer

Kommunen må efter Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 ikke give miljøgodkendelse til

et

VVM-pligtigt anlæg, før amtet endeligt har vedtaget et regionplantillæg med

VVM-redegørelse.

Det er amtet, der som den kompetente myndighed afgør, om et

projekt er omfattet af VVM-reglerne og bestemmelserne om landzonetilladelse.

Det anbefales derfor, at kommunen, hvis der kan være usikkerhed herom, tager

kontakt til amtet.

Afslag på miljøgodkendelse

Hvis kommunen, når den modtager en ansøgning,

umiddelbart vurderer, at det påtænkte projekt ikke vil kunne opnå en

miljøgodkendelse, kan kommunen - uden at VVM-proceduren igangsættes - afslå

ansøgningen ud fra de hensyn kommunen skal varetage efter

miljøbeskyttelsesloven.

Kommunens afgørelser om miljøgodkendelse kan påklages til Miljøstyrelsen

efter

miljøbeskyttelseslovens § 91, jf § 34 i samme lov.

Amtet træffer afgørelsen

Når amtet modtager ansøgningen fra kommunen, skal

amtet

vurdere, om projektet har en sådan karakter, at det er omfattet af planlovens

VVM-regler, og om projektet kræver landzonetilladelse. Det er amtet, der

træffer afgørelsen om, hvorvidt det ansøgte kræver tilvejebringelse af

regionplantillæg med VVM-redegørelse. Amtets afgørelse kan for så vidt angår

retlige spørgsmål påklages til Naturklagenævnet efter planlovens § 58,

stk. 1, nr. 3, og afgørelsen skal derfor indeholde en klagevejledning.

Amtets afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt, skal efter

planloven ikke offentliggøres, men den lægges til grund for den videre

sagsbehandling. Offentligheden får derfor først kendskab til afgørelsen i

forbindelse med offentliggørelsen af de for anlægget nødvendige tilladelser,

og

planlovens klagefrist for så vidt angår spørgsmålet om VVM-pligt løber først

fra dette tidspunkt.

Ansøgeren kan derfor have et begrundet ønske om, at en

afgørelse om at et projekt ikke er VVM-pligtigt bliver offentliggjort. Det

kan

være tilfældet, hvor landmanden ønsker at give offentligheden lejlighed til

på

et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen at få prøvet denne afgørelse ved

Naturklagenævnet, således at det undgås, at anlægget på et senere tidspunkt

sinkes af en klage til nævnet.

Amtet er ikke forpligtet til at offentliggøre afgørelsen,

men bør være imødekommende over for landmanden, hvis denne ønsker at betale

offentliggørelsen af afgørelsen med en klagevejledning.

Hvis amtet finder, at anlægget er omfattet af VVM-reglerne,

sker der en offentliggørelse af afgørelsen samtidig med indkaldelsen af ideer

og forslag - den forudgående offfentlighedsfase jf. planlovens § 22,

stk. 2.

Er projektet omfattet af VVM-reglerne, bør kommunen og amtet

aftale den videre sagsbehandling, så arbejdet med at tilvejebringe forslag

til

miljøgodkendelse og til regionplantillæg med VVM-redegørelse kan koordineres.

Afslag på landzonetilladelse

Hvis amtet på det foreliggende grundlag vurderer,

at der

kræves landzonetilladelse, og at en sådan ikke bør meddeles, kan amtskommunen

uden at igangsætte VVM-proceduren afslå det ansøgte med henvisning til

planlovens landzonebestemmelser. Amtets afgørelse kan påklages til

Naturklagenævnet efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Regionplantillæg, miljøgodkendelse og andre

tilladelser

Før udarbejdelsen af et forslag til

regionplantillæg med

VVM-redegørelse indkalder amtsrådet ideer og forslag med henblik på det

videre

planlægningsarbejde. Indkaldelsen skal indeholde en kort beskrivelse af

projektet og af hovedspørgsmålene. Det kan derudover angives, hvilke

væsentlige

miljøkonsekvenser, der umiddelbart kan være forbundet med anlægget.

Samtidig med amtets udarbejdelse af planforslaget,

udarbejder kommunen et forslag til miljøgodkendelse.

Samtidig høring

Forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse og

forslag til miljøgodkendelse skal offentliggøres samtidigt, jf.

bekendtgørelse

nr. 848 af 30. september 1994 om ændring af bekendtgørelse af

listevirksomhed.

Det vil efter omstændighederne kunne være hensigtsmæssigt også at

offentliggøre

forslag til eventuelle andre nødvendige tilladelser som fx landzonetilladelse

eller dispensation fra bestemmelser i naturbeskyttelsesloven.

Offentliggørelsen

kan ske i en fælles annonce. Ved den samtidige offentliggørelse af forslag

til

alle nødvendige tilladelser opnås, at alle projektets enkelte facetter kan

vurderes i en sammenhæng og ligge til grund for såvel offentlighedens som

politikernes stillingtagen til projektet.

Samtidige afgørelser

Viser offentlighedsfasen, at projektet vil kunne

realiseres som foreslået i forslaget til regionplantillæg med

VVM-redegørelse,

kan kommunen umiddelbart efter amtsrådets endelige vedtagelse af

regionplantillægget give den nødvendige kapitel 5-godkendelse efter

miljøbeskyttelsesloven, og amtet kan give eventuelle andre tilladelser,

herunder fx landzonetilladelsen. Den endelige vedtagelse af

regionplantillægget

og tilladelserne kan herefter offentliggøres samtidig. Det faktum, at der er

vedtaget et regionplantillæg med VVM-redegørelse, fritager ikke myndighederne

for at bekendtgøre miljøgodkendelse og andre tilladelser med tilhørende

klagevejledninger.

VVM-tillæggets gyldighed

Regionplantillæggets retningslinier for anlægget

bortfalder ved først kommende regionplanrevision, medmindre amtsrådet

udtrykkeligt viderefører retningslinierne i den nye regionplan med henvisning

til VVM-redegørelsen i det tidligere regionplantillæg. En landzonetilladelse

kan udnyttes i 3 år efter, at den er meddelt, og en miljøgodkendelse normalt

i

2 år efter, at den er meddelt, uanset om regionplanretningslinierne i

mellemtiden er bortfaldet som følge af en revision. Sker der ændringer eller

udvidelser af projektet, før det gennemføres, og kræver dette fornyet

miljøgodkendelse eller evt. landzonetilladelse, kan det kun gennemføres, hvis

regionplanredegørelsen med VVM er opretholdt.

Særligt om amtsrådets vedtagelse af

regionplantillægget

Finder amtsrådet ved den endelige behandling af

regionplantillægget,

at projektet af saglige grunde ikke kan fremmes det pågældende sted, kan

amtsrådet beslutte ikke at vedtage regionplantillægget endeligt. Afgørelsen

kan

for så vidt gælder retlige spørgsmål indbringes for Naturklagenævnet, jf.

planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Under de retlige spørgsmål, der kan

påklages

indgår en vurdering af, om amtsrådets begrundelse for beslutningen om ikke at

vedtage regionplantillægget er saglig og ligger inden for de hensyn, der skal

varetages efter planloven. Men det er ikke muligt at opstille en præcis skala

over saglige hensyn af en bestemt vægt, som skal kunne begrunde et afslag.

Der

er tale om den samme vurdering af de relevante konsekvenser, som amtsrådet

skal

foretage i forbindelse med andre planbeslutninger.

Tidsplan for myndighedsbehandlingen

Når kommunen modtager en anmeldelse efter

byggelovgivningen, skal kommunen reagere inden 14 dage, hvis byggearbejdet

ikke

kan igangsættes umiddelbart. Inden for dette tidsrum må kommunen tage

stilling

til dels om projektet kræver miljøgodkendelse, dels om projektet skal

videresendes til amtet med henblik på en afgørelse om, hvorvidt det ansøgte

forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med VVM-redegørelse

og/eller landzonetilladelse.

Af hensyn til ansøgeren kan det anbefales, at amtets

tekniske forvaltning så hurtigt som muligt får en afklaring af, om projektet

er

omfattet af VVM-proceduren. Er dette tilfældet, vil fristen for at komme med

ideer i den forudgående høring normalt kunne sættes til 14 dage. Herefter

skal

et egentligt forslag tilvejebringes og behandles politisk i amtsrådet.

Forslaget skal ud i en offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter skal

forvaltningen behandle de indkomne bemærkninger og rette forslaget til, før

regionplantillægget kan lægges op til endelig vedtagelse i amtsrådet.

Derefter

løber en klagefrist på 4 uger dels for retlige spørgsmål efter planloven,

dels

for enkelttilladelser og dispensationer efter plan-, naturbeskyttelses- og

miljøbeskyttelsesloven.

Det anbefales, at amtet allerede ved procedurens start

oplyser landmanden om, hvor længe det kan forventes, at VVM-proceduren i alt

vil tage. Beskeden bør gives skriftligt, og ansøgeren bør løbende holdes

orienteret om behandlingen af ansøgningen.

Myndighedsbehandlingen: (Flow-diagram)

4. VVM-redegørelsens indhold

Vurderingens omfan

Ved etableringer eller udvidelser af svine- eller

fjerkræfarme, der tidligere ikke har gennemgået en VVM, er det det samlede

anlæg, der skal beskrives og vurderes med hensyn til virkningerne på miljøet.

Ved udvidelser af lovligt eksisterende svine- og

fjerkræfarme, for hvilke der allerede foreligger et VVM-tillæg, er det

normalt

kun selve udvidelsen, der skal vurderes med hensyn til dens virkninger på

miljøet. Som følge af VVM-reglerne i bilag 3 til bekendtgørelsen bliver det

imidlertid nødvendigt at redegøre for det samlede anlæg, eftersom dette

udgører

en del af de omgivelser, der skal beskrives.

Minimumsoplysninger

Efter § 5 i samlebekendtgørelsen skal redegørelsen

som

minimum indeholde de i bilag 3 til samlebekendtgørelsen nævnte oplysninger.

Dette gælder også selv om den pågældende miljøparameter ikke påvirkes eller

forekommer irrelevant i forhold til anlægget. Det er i disse tilfælde som

regel

tilstrækkeligt at anføre, at det pågældende miljø ikke vurderes at blive

påvirket væsentligt af anlægget.

Det samme gælder i de tilfælde, hvor projektet kan overholde

de for svine- og fjerkræfarme fastsatte vejledende grænseværdier, normer og

regelsæt, der har et miljømæssigt sigte som fx harmonireglerne i

husdyrgødningsbekendtgørelsen

(Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage, mv.). Det er i sådanne

tilfælde tilstrækkeligt at anføre, at projektet overholder disse regler, jf.

afsnittet om en checkliste-gennemgang nedenfor.

Vurderingsgrundlaget

Vurderingen sker på baggrund af de oplysninger, der

ligger til grund for ansøgningen. Det gælder fx landmandens oplysninger om

arealer til udbringning af husdyrgødning, herunder evt. foreløbige aftaler om

sådanne udbringningsarealer, også selv om disse vil kunne ændres over tiden,

fx

vil de 1-årige udbringningsaftaler kunne skifte.

Landbrugsmæssig udnyttelse

For at give et billede af de miljømæssige

konsekvenser

af det ansøgte anlæg, kan det ofte være passende i redegørelsen, at belyse de

muligheder der er for landbrugsmæssigt at udnytte arealerne på en tilsvarende

måde, selvom det ansøgte ikke gennemføres. Det kan dels ske i forbindelse med

redegørelsen for 0-alternativet, dels i forbindelse med redegørelsen for

anlæggets

kort- og langsigtede virkninger.

Checklistegennemgang

For at vurdere i hvilken grad en svine- eller

fjerkræfarm kan etableres eller ændres på en miljømæssigt acceptabel måde, er

det som udgangspunkt tilstrækkeligt at anvende følgende checkliste. Den

indeholder en række bestemmelser, der normalt vil være overholdt. Kun i de

tilfælde, hvor reglerne ikke kan overholdes, vil det være nødvendigt at

oplyse

særskilt om miljøpåvirkningen. Ved brug af checklisten kan redegørelsen

begrænses

til kun at omfatte en nærmere belysning af de miljøpåvirkninger, som opstår

som

følge af, at gældende normer ikke kan overholdes. Checklisten skal indgå i

den

samlede VVM-redegørelse.

CHECKLISTE

JA

NEJ

Miljøbeskyttelseslovgivningen:

Husdyrgødningsbekendtgørelsen

1)

:

Overholder projektet kravene vedrørende

lokalisering, indretning, gødningsopbevaringskapacitet og opbevaring i

kapitlerne 2-7?

Overholder projektet kravene til

indretning af afløb og håndtering af spildevand i kapitel 8?

Overholder projektet harmonireglerne i kapitel 10, dvs.

er der tilstrækkelige udbringningsarealer til rådighed?

Spildevandsbekendtgørelsen

2)

Overholder projektet kravene vedrørende udledning mv.

af spildevand i spildevandsbekendtgørelsen?

Olie- og kemikalieaffaldsbekendtgørelsen

3)

Overholder projektet kravene om opsamling, transport og

bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald?

Vejledning om ekstern støj fra virksomheder

4)

:

Overholder projektet de vejledende grænseværdier for

områdetype nr. 3 - blandet bolig- og erhvervsbebyggelse - ved nærmeste

nabobeboelse?

Naturbeskyttelsesloven:

Overholder projektet de generelle

beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttede naturtyper mv. for

følgende naturtyper:

§ 3 om søer, vandløb, heder, moser, strandenge,

strandsumpe, ferske enge, overdrev mv.

§ 4 om sten- og jorddiger

§§ 12 og 13 om fortidsminder

Overholder projektet de generelle

beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttelseslinier for følgende:

§ 15 om strande

§ 16 om søer og åer

§ 17 om skove

§ 18 om fortidsminder

§ 19 om kirker

Landbrugslovgivningen:

Arealkravsbekendtgørelsen

5)

:

Overholder projektet reglerne i kapitel 2 om, hvor

stort husdyrhold, der må etableres på den enkelte landbrugsejendom?

Overholder projektet reglerne i kapitel 3 om

arealkravene, dvs. andelen af egen jord?

1)

Miljø- og

Energiminsteriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om

erhvervsmæssigt

dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

2)

Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelse mv. efter

miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

3)

Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald.

4)

Miljøstyrelsens

vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder

5)

Landbrugs- og

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold

og arealkrav for landbrugsejendomme

I det efterfølgende gives en gennemgang af de

oplysninger, der i det omfang, de ikke fremgår tilstrækkeligt af checklisten,

vil være særligt relevante for svine- og fjerkæfarme. Disse oplysninger vil

normalt fremgå af ansøgningen om miljøgodkendelse.

Beskrivelse af anlægget

Såvel retningslinierne som redegørelsen for

anlæggets

udformning og placering skal være præcise og entydige, og følges af et

kortbilag, der tydeligt angiver anlæggets udformning og placering.

Den fysiske Udformning

Anlæggets placering og omfang, herunder stalde og

opbevaringsanlæg til

foder og husdyrgødning, angives på et kortbilag, ligesom

ejendommens arealtilliggender og det dyrkede areal. Lokalisering og omfang af

øvrige arealer til rådighed for udbringning af husdyrgødning, herunder

foreløbige aftaler om udbringningsarealer, bør ligeledes angives, hvis de

allerede foreligger, selvom disse forhold kan variere fra år til år. Det bør

derfor oplyses, at disse er midlertidige og kan erstattes af andre. Det er

derfor normalt uden betydning for en vurdering af anlægget, at der på

ansøgningstidspunktet foreligger aftaler for alle udbringningsarealer. I det

omfang punkt 3 i checklisten imidlertid ikke kan bedømes på

ansøgningstidspunktet, må regionplanredegørelsen imidlertid suppleres med en

særlig vurdering af de skønnede reststoffer og emissioner, jf. nedenfor.

Væsentlige karakteristika

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om de væsentlige

karakteristika for produktionsprocessen, herunder;

antallet og arten af

de forventede husdyr opgjort i dyreenheder,

mængden af

husdyrgødning; nødvendig opbevaringskapacitet og størrelsen af det areal, der

skal være til rådighed til udbringning heraf,

harmoniareal på

ejendommen mellem husdyrgødning og arealtilliggende, samt

transportforhold i

relation til omgivelserne.

Reststoffer og emissioner, mv.

De skønnede reststoffer og emissioner skal oplyses,

herunder;

beregnet tab af

kvælstof fra husdyrgødning og bortskaffelsen heraf, hvis der på

ansøgningstidspunktet ikke er godtgjort, at der er tilstrækkelige

harmoniarealer til rådighed

typer af spildevand

fra produktionen, samt hvor det afledes til, medmindre punkt 2 i checklisten

er

besvaret med kryds i ja-kolonnen,

støv-, lugt- og

vibrationskilder fra såvel produktion som transport,

støjkilder fra såvel

produktion som transport i det omfang, de vejledende grænseværdier for støj

ikke kan overholdes,

håndtering af

animalsk affald,

olie- og

kemikalieaffald mv., hvis det ikke bortskaffes i overensstemmelse med

reglerne

herfor.

Alternative placeringer

Det skal oplyses om de væsentligste alternative

placeringer,

der har været undersøgt, og om de vigtigste grunde til valget af den aktuelle

løsning;

de alternativer, der

har været undersøgt,

beskrivelse af

0-alternativet (som regel landmandens vurdering af ejendommens driftsforhold,

hvis der meddeles afslag på det ansøgte).

Omgivelserne

Der skal udarbejdes en beskrivelse af de

omgivelser, der

i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg. Dette gælder selvom

checklisten anvendes ved gennemgangen af projektet. I beskrivelsen skal der

redegøres for anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder

navnlig

virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske

forhold,

den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens

adgang hertil samt en beskrivelse af de - som en mulig følge af anlæggets

miljøpåvirkninger - afledte socioøkonomiske forhold.

Beskrivelsen skal eksempelvis angive anlæggets placering i

forhold til

–

naboer; nærmeste

enkeltboliger og nabobesætninger,

–

Byzone,

sommerhusområder eller udlagte boligområder i landzone,

–

veje,

–

vandforsyningsanlæg,

–

vandløb og søer,

–

andet.

Ejendommens placering i relation til fx særlige

beskyttelsesområder, særlige drikkevandsområder mv., skal beskrives.

Kort- og langsigtede virkninger

Der skal indgå en beskrivelse af anlæggets såvel

kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet som følge af;

påvirkninger af

overflade- og grundvandssystemer,

støjbelastning,

anvendelse af

naturlige råstoffer,

emission af

forurenende stoffer, og andre genepåvirkninger, fx lugt og fluer, samt

bortskaffelse af affald,

hvilke metoder der

er anvendt til forudberegning af virkningerne på miljøet.

Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen tager sigte på at

begrænse forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring og

anvendelse af husdyrgødning og ensilage mv. I det omfang projektet kan

overholde bestemmelserne i checklisten ovenfor, vil det derfor være

tilstrækkeligt at notere dette.

De betydelige virkninger for omgivelserne, som kan blive en

følge af svine- eller fjerkræfarmens etablering eller udvidelse på

ejendommmen,

og som overskrider normerne for almindelig landbrugsdrift, bør angives

særskilt.

Afværgeforanstaltninger

I dette afsnit kan de foranstaltninger beskrives,

der

tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere

eventuelle skadelige miljøpåvirkninger. Det kan fx være ekstraordinære

støjdæmpende foranstaltninger eller foranstaltninger til nedbringelse af

kvælstoftab mv.

Et ikke-teknisk resumé

På baggrund af de ovennævnte oplysninger udarbejdes

et

ikke-teknisk resumé af vurderingen af projektets virkninger på miljøet.

Mangler ved forudsætningerne

Her angives eventuelle mangler ved oplysningerne og

ved

vurderingen af miljøpåvirkningerne.

5. Regionplanretningslinier

Regionplantillægget skal fastsætte bindende

retningslinier for anlæggets placering og udformning. Disse retningslinier

skal

ligge til grund for de efterfølgende tilladelser efter

miljøbeskyttelsesloven,

planlovens landzoneregler, mv., og kan derfor ikke gøres mere detaljerede end

tilladelserne giver mulighed for. Eksempler på retningslinier er:

Standardretningslinier

Der kan på

ejendommen matr.nr. ... placeres en svine-/fjerkræfarm med en kapacitet på

(det

ansøgte antal) dyreenheder som vist på kortbilag 1.

Der kan opføres

staldbygninger /inden for et byggefelt/ som vist på kortbilag 2.

Der kan opføres

gyllebeholdere /inden for et byggefelt/ som vist på kort bilag 2.

Vejadgang til

gyllebeholdere og stalde skal ske som vist på kortbilag 2.

Det kan være hensigtsmæssigt i redegørelsen at oplyse, at

retningslinierne ikke er til hinder for, at der derudover kan foretages

udvidelser af dyreholdet og/eller bygninger og anlæg uden tilvejebringelse af

en ny VVM-redegørelse, selv om sådanne udvidelser dog kan kræve andre

tilladelser og/eller godkendelser. Væsentlige udvidelser, der kan sidestilles

med nyanlæg, forudsætter dog tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier

med VVM-redegørelse, jf. samlebekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Forslag til supplerende retningslinier

Hvis anlæggets placering er følsom ud fra

landskabelige

betragtninger, og under forudsætning af, at der i forbindelse med

landzonetilladelsen kan stilles vilkår om landskabelig tilpasning, vil der

ligeledes i regionplantillægget kunne optages retningslinier til sikring af,

at

anlægget udformes under hensyn til omgivelserne, fx:

Bygninger og anlæg må

ikke virke markant i landskabet.

6. Et eksempel

6.1 Forslag til indkaldelse af ideer

Gårdejer Jens Jensen vil udvide sin sobestand med ca. 100

søer og slagtesvinproduktionen med ca. 2.000 svin om året fra de nuværende

ca.

4.400 til ca. 6.400 slagtesvin på ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby.

Derfor er amtet blevet anmodet om at tilvejebringe et regionplantillæg med en

redegørelse for vurderingen af virkningerne på miljøet - VVM-redegørelse -

for

etablering af en svinefarm på 320 dyreenheder. Der er i forvejen en

svinebesætning svarende til 220 dyreenheder på ejendommen.

Udvidelsen af produktionen betyder bl.a., at der skal

opføres en ny drægtighedsstald på ca. 500 m2 og en ny gylletank på 1.500 m3.

Samtidig forøges behovet for arealer til udspredning af husdyrgødning fra de

nuværende ca. 130 ha til ca. 190 ha fremover.

Hovedspørgsmålet for vurderingen af anlæggets virkninger på

miljøet vil være, om det kan overholde gældende regler og normer for

miljøpåvirkning samt tilpasningen til landskabet.

Udvidelse af svinebesætninger til mere end 250 dyreenheder

forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med VVM-redegørelse

(vurdering af virkningerne på miljøet) forud for etableringen.

Som led i denne planlægning og forud for udarbejdelsen af et

egentligt forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse indkaldes hermed

ideer og forslag til det fortsatte planlægningsarbejde. Ideerne kan sendes

til

amtet, Torvet 1, 1000 Amtskøbing, inden den 1. marts 1996.

Efterfølgende er det tanken i samarbejde med kommunen at

fremlægge både forslaget til regionplantillæg og miljøgodkendelse til en

samlet

offentlig debat i løbet af foråret.

En nærmere beskrivelse af det påtænkte anlæg kan ses på

rådhuset, Torvet 1, Kommuneby eller på amtsgården, Torvet 1, Amtskøbing.

6.2 Forslag til regionplantillæg

Forord

Amtet blev den 5. januar 1996 anmodet om at

tilvejebringe det planlægningsmæssige grundlag for etablering af en svinefarm

på 320 dyreenheder på ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby. Gårdejer

Jens

Jensen vil udvide sin sobestand med ca. 100 søer og slagtesvinproduktionen

med

ca. 2.000 svin om året fra de nuværende ca. 4.400 til ca. 6.400 slagtesvin på

ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby. Der er allerede i dag en

svinebesætning på ejendommen svarende til 220 dyreenheder.

Det ansøgte anlæg er omfattet af planlovens bestemmelser om

VVM, dvs., at anlæggets virkninger på miljøet skal vurderes i et

regionplantillæg med VVM-redegørelse forud for etableringen. Der er i

perioden

fra den 15. februar til den 1. marts 1996 gennemført en forudgående offentlig

høring, hvor der kom bemærkninger til en forventet stigning i

transportbehovet

til gården, og dermed forøget trafikstøj.

Udvalget for Teknik og Miljø har herefter udarbejdet

nærværende forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse, der indeholder

en

vurdering af de væsentlige miljøpåvirkninger anlægget kan give. Således

indgår

det bl.a. i undersøgelserne at vurdere det øgede transportbehov i forhold til

bemærkningen fra den forudgående høring.

Samtidig har kommunen udarbejdet et forslag til godkendelse

efter miljøbeskyttelsesloven.

Materialet bestående af et forslag til regionplantillæg med

VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse fremlægges samlet til

offentlig

debat fra den 18. april til og med den 14. juni 1996.

Kommunen og amtet har aftalt, at bemærkninger og indsigelser

til det fremlagte materiale skal sendes til amtet, Amtsgården, Torvet 1, 1000

Amtskøbing. Sidste frist for at indsende synspunkter er onsdag den 14. juni

1996.

Retningslinier

§ 1Der kan på ejendommen matr. nr. 10a Kildegård,

Vejby,

placeres en svinefarm med en kapacitet på 320 dyreenheder som vist på

kortbilag

1.

§ 2Der kan inden for byggefelt A som vist på kortbilag 1

opføres stalde til brug for ejendommens svineproduktion.

§ 3Der kan inden for byggefelt B som vist på kortbilag 1

opføres gyllebeholdere til brug for ejendommens svineproduktion.

§ 4Bygninger og anlæg må ikke virke markant i landskabet.

§ 5Vejadgang til gyllebeholdere og stalde skal ske som vist

på kortbilag 1.

Retningslinierne er ikke til hinder for, at der derudover

kan foretages ikke væsentlige udvidelser af dyreholdet og/eller bygninger og

anlæg uden tilvejebringelse af en ny VVM-redegørelse, selv om sådanne

udvidelser dog kan kræve andre tilladelser og/eller godkendelser. Væsentlige

udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af

nye regionplanretningslinier med VVM-redegørelse, jf. samlebekendtgørelsens §

3, stk.1.

Beskrivelse af anlægget

Den fysiske udformning

Der er søgt om at udvide svinebesætningen på

landbrugsejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby, fra 220 til 320

dyreenheder.

Den eksisterende drægtighedsstald ombygges til

slagtesvinproduktion. Derudover skal der opføres en ny gyllebeholder på 1.500

m3 og en ny drægtighedsstald på 500 m2. Såvel gyllebeholderen som stalden vil

blive opført i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, som består af

2.700

m2 stalde og 2 gylletanke á 2.100 m3 samt en ca. 800 m2 lade/maskinhus.

Gylletankene er udført i beton og har en højde på 1,8 m over

terræn og er forsynet med flydelag. De eksisterende staldbygninger er

tilkommet

undervejs og har forskellig beklædning udvendig. I forbindelse med om- og

tilbygninger er det tanken at give samtlige bygninger en beklædning ligesom

den

eksisterende på det nyere maskinhus, dvs. mørkegrøn, korrugeret plade.

Tagbeklædningen bliver udført med gråsort ondulineplader. Ejendommens

bygninger

ligger relativt højt i landskabet på kanten til de lavbundsarealer som i dag

er

inddæmmet fjordbund.

Produktionsanlæggets placering og omfang fremgår af vedlagte

skitse, kortbilag 1.

Ejendommen er på i alt 65 ha, hvoraf 2 ha er skov, som ikke

er egnet til udspredning af gylle. Der kræves som minimum 188 ha til

udspredning, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december

1992

om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Der er ved hjælp af

foreløbige aftaler tilvejebragt tilstrækkelige arealer til at opfylde

harmonireglerne

og landbrugslovgivningens krav til egenarealer. Disse udbringningsarealer

fremgår af kortbilag 2.

Som det fremgår af vedlagte checkliste, overholder projektet

de gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af

spildevand og affald, støjbelastning af omgivelserne mv.

Væsentlige karakteristika

Antallet og arten af de forventede husdyr

Til selve svineproduktionen på ejendommen anvendes

320

søer og produceres ca. 6.400 slagtesvin per år, svarende til 107 + 213

dyreenheder, dvs. i alt 320 dyreenheder i årsgennemsnit. Dermed forøges

produktionen med slagtesvin med ca. 2.000 slagtesvin per år, og antallet af

årssøer med ca. 100 i forhold til nuværende produktion på ejendommen.

Mængden af husdyrgødning, nødvendig

opbevaringskapacitet og størrelsen af det areal, der skal være til rådighed

til

udbringning heraf

Den årlige gylleproduktion vil blive på ca. 6.400

m3

inklusive vaske- og rengøringsvand. For at have en tilstrækkelig

opbevaringskapacitet

svarende til kravene i husdyrbekendtgørelsen skal der som minimum etableres i

alt 6.080 m3 opbevaring. I den aktuelle sag etableres der

opbevaringskapacitet

dels i gylletanke på i alt 5.700 m3, dels i kanaler under staldene på i alt

700

m3, dvs. en samlet opbevaringskapacitet på 6.400 m3.

Harmoniforhold på ejendommen mellem husdyrgødning og

arealtilliggende

Til udbringning af gyllen kræves der adgang til

udspredning på minimum 188 ha. Der er 63 ha til rådighed på ejendommen, og

der

er aftaler om yderligere 67 ha til den allerede eksisterende produktion.

Derudover er der tilvejebragt foreløbige aftaler om udbringning på yderligere

58 ha således, at der vil være i alt de krævede 188 ha til udbringning.

Specielle transportforhold

Transporterne ad landevejen sker først og fremmest

i

forbindelse med leverancer af foderstoffer og svin. Der vil imidlertid ikke

ske

ændringer i nævneværdig udstrækning, idet de eksisterende transporter vil

blive

bedre udnyttet.

Der sker en transportforøgelse, når gyllen skal udbringes på

markerne. Her sker transporterne imidlertid via interne markveje, for

størstedelen langt fra eksisterende beboelser. Trakfikforøgelsen vil derfor

først og fremmest kunne mærkes i form af et betydeligt større antal

krydsninger

af landevejen fra gylletankene til markerne i forårsmånederne.

Transporterne sker i forbindelse med håndtering af gylle,

svin, foderstoffer, korn og slam. Transporterne fordeler sig således:

Transporttype

Antal læs/år, ca.:

gylle

350

levende svin

300

døde svin

50

foder, mv.

30

slam

20

I alt per år

750

Transportvejene for udspredning af gylle på markerne fremgår

af kortbilag 2. Som det ses vil stort set al udbringning kunne ske uden for

offentlig vej og i umiddelbar nærhed af ejendommen. Gylleudspredningen vil

fortrinsvis foregå i månederne marts, april og maj.

Reststoffer og emissioner, mv.

1. Spildevand

Rengøringsvand og vandspild fra svineproduktionen

opsamles og afledes til særskilt beholder og udspredes i overensstemmelse med

husdyrgødningsbekendtgørelsen.

2.Støv- og vibrationskilder samt støjkilder

Der vil kun i meget begrænset omfang kunne ske en forøget

trafik på landevejen, og den vil under alle omstændigheder være ubetydelig

set

i relation til den trafikbelastning der er i øvrigt.

Produktionen på ejendommen medfører forskellige aktiviteter

med støj, støv og vibrationer til følge. Støjen overstiger ikke de vejledende

grænseværdier.

Foderanlægget omfatter en kværn, foderblander samt et anlæg

til fordeling af foder til dyrene. Foderanlægget er placeret indendørs og

støver kun i begrænset omfang uden for laden. Det samme gælder støjen fra

anlægget. Heller ikke vibrationer fra anlægget vil have en sådan styrke, at

det

kan påvirke forhold uden for bygningen.

Støj, støv og vibrationer fra ventilationsanlægget vil være

af begrænset omfang, idet der etableres et anlæg med undertryk og

recirkulering. Støjgener i forbindelse med selve fodringen vil minimeres,

idet

der fodres via vådfodringsanlæg.

3.Udbringning af husdyrgødning

Håndtering og udbringning af husdyrgødning fra

produktionen overholder harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det

understreges, at dersom den ansøgte produktion ikke etableres, vil disse

arealer kunne tilføres tilsvarende mængder husdyrgødning fra andre landmænd

inden for rammerne af bekendtgørelsens bestemmelser.

4. Affaldshåndtering

Der er dels tale om kemikalie- og medicinrester og

-emballager, dels om selvdøde dyr. Affaldet vil blive håndteret i

overensstemmelse

med reglerne herfor.

Alternative placeringer

Undersøgte alternativer

Ansøgeren har selv ønsket at undersøge en

alternativ

placering af den nye gylletank på den sydlige side af Landevejen i en vis

afstand fra bebyggelsen på ejendommen. Fordelen ved denne placering skulle

være

mindskede udgifter til udbringningen af gylle. Ulemperne i form af

pumpeudgifter og risiko for tilstopning af rør og lækager med deraf følgende

risiko for forurening er imidlertid vurderet at overstige ulempen ved at

placere gylletanken tæt ved de bebyggede arealer på ejendommen.

Beskrivelse af 0-alternativet

Såfremt projektet ikke gennemføres vil der på

ejendommen

fortsat være en svinebesætning på de ca. 220 dyreenheder. Denne vil uden VVM

og

miljøgodkendelse kunne udvides til 250 dyreenheder.

Væsentligste grunde til valget

De væsentligste grunde til at vælge en udvidelse af

sobestanden med ca. 100 søer og slagtesvinproduktionen med ca. 2.000

slagtesvin/år på ejendommen er, dels at der vil etableres en mere

hensigtsmæssig produktionsenhed, dels at der vil kunne ske en bedre

udnyttelse

af områdets landbrugsarealer.

O-alternativet betyder først og fremmest, at der ikke sker

bygningsmæssige udvidelser i form af en ny gylletank eller drægtighedsstald.

Men det betyder også, at fx det nærliggende hønseri eller andre husdyrbrug

vil

kunne udvide deres produktion og indgå aftaler om udbringning af

husdyrgødning

på de pågældende arealer.

Omgivelserne

Bygningsanlægget placeres i et område, der i

regionplanen er udlagt som et jordbrugsområde med væsentlige landskabelige

interesser. Anlægget placeres på den gamle kystskrænt synligt fra landevejen

og

det omgivende inddæmmede lavbundsområde. Der er ca. 250 m til nærmeste nabo

og

850 m til nærmeste bysamfund, Vejby. Ca. 500 m nordvest ligger et større

hønseri. Umiddelbart øst for ejendommen ligger et område, der i regionplanen

er

udpeget til et sammenhængende naturområde, og ca. 1 km øst for ejendommen

ligger et sommerhusområde. Afstanden til nærmeste vandløb, Fiskebæk, er ca. 1

km. Fiskebæk har i vandkvalitetsplanlægningen en målsætning som

laksefiskevand

(B2). De nordligste dele af ejendommen ligger i et område, der i regionplanen

er udpeget som et drikkevandsområde, dog ikke som et særligt

drikkevandsområde.

Anlæggets nærmere udformning vil have afgørende indflydelse

på oplevelsen af det meget åbne landskab, idet anlægget har en meget markant

placering oppe på den skrænt, som udgør grænsen til det inddæmmede

lavbundsareal.

Kort- og langsigtede virkninger

Påvirkning af vandsystemer

Projektet kan overholde husdyrbekendtgørelsens

generelle

krav vedrørende opbevaring og udbringning af husdyrgødning, jf. checklisten

nedenfor.

Støjbelastning

Støjbelastningen vil blive holdt inden for de

vejledende

grænseværdier for støj i det åbne land, jf. checklisten nedenfor.

Anvendelse af råstoffer

Der vil ikke ske en forøget anvendelse af naturlige

råstoffer.

Emission af forurenede stoffer

Gener i form af lugt og fluer er svært målelige. De

er

søgt reduceret ved dels at gylletankene i overensstemmelse med

husdyrgødningsbekendtgørelsen

forsynes med flydelag eller i mangel heraf anden tæt overdækning, dels at der

sker en fluebekæmpelse i staldene i overensstemmelse med retningslinierne fra

Statens Skadedyrlaboratorium. Derudover er stalde og gyllebeholdere placeret

under hensyntagen til afstanden til naboer. Endelig vil udbringningen af

husdyrgødning på markerne ske i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsens

generelle

forskrifter.

Olie- og kemikalieaffald vil blive leveret til kommunens

affaldsbehandling i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. checklisten

nedenfor.

Døde dyr afleveres til destruktionsanstalt.

Beregningsmetoder

Støjen er målt inden for en afstand på 250 m for

eksisterende foder- og ventilationsanlæg. Disse forhold ændres ikke.

Støv-, lugt- og fluegener er ikke beregnet.

Afværgeforanstaltninger

Ifølge ansøgningen vil det samlede anlægs bygninger

gives et ensartet udseende i forbindelse med modernisering og udbygning af

anlægget således, at materiale- og farvevalg er med til at neutralisere

virkningerne af anlæggets markante placering i landskabet, jf. retningslinien

i

§ 4, samt udkastet til landzonetilladelse.

Et ikke-teknisk resumé med beskrivelse af anlægget

og dets virkninger på miljøet

Svinebesætningen på ejendommen Kildegård,

Landevejen 10,

Vejby, ønskes udvidet fra 220 dyreenheder til 320 dyreenheder, således at der

kan produceres 6.400 slagtesvin per år. Der skal derfor opføres en ny

drægtighedstald

på ca. 500 m2, og der skal etableres yderligere en gylletank på ca. 1.500 m3.

Ejendommen Kildegård er 65 ha stor.

Produktionen vil kunne overholde de gældende normer for

opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald,

støjbelastning af omgivelserne mv. Der henvises til checklisten nedenfor. Det

betyder, at projektets virkninger på miljøet for så vidt angår disse faktorer

må betragtes som acceptable.

Anlægget ligger vel synligt oppe på skrænten i det åbne

landskab ved Landevejen. Det er derfor en forudsætning for etableringen af

anlægget, at bygninger og anlæg ikke må virke markant i landskabet, jf.

retningslinien i § 4 og udkastet til landzonetilladelse.

Mangler ved forudsætningerne

Manglerne i vurderingen beror dels på, at visse

faktorer

som fx støv-, lugt- og fluegener ikke er beregnet eller målt, samt at

beliggenheden af udbringningsarealerne for gylle kan skifte over tid.

BILAG TIL EKSEMPLET

CHECKLISTE -

SVINEFARM PÅ KILDEGÅRDEN

JA

NEJ

Miljøbeskyttelseslovgivningen:

Husdyrgødningsbekendtgørelsen

1)

:

Overholder projektet kravene vedrørende lokalisering,

indretning, gødningsopbevaringskapacitet og opbevaring i kapitlerne 2-7?

x

Overholder projektet kravene til indretning af afløb og

håndtering af spildevand i kapitel 8?

x

Overholder projektet harmonireglerne i kapitel 10, dvs.

er der tilstrækkelige udbringningsarealer til rådighed?

x

Spildevandsbekendtgørelsen

2)

Overholder projektet kravene vedrørende udledning mv.

af spildevand i spildevandsbekendtgørelsen?

x

Olie- og

kemikalieaffaldsbekendtgørelsen

3)

Overholder projektet kravene om opsamling, transport og

bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald?

x

Vejledning om

ekstern støj fra virksomheder

4)

:

Overholder projektet de vejledende grænseværdier for

områdetype nr. 3 - blandet bolig- og erhvervsbebyggelse - ved nærmeste

nabobeboelse?

x

Naturbeskyttelsesloven:

Overholder projektet de generelle

beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttede naturtyper mv. for

følgende naturtyper:

§ 3 om søer, vandløb, heder, moser, strandenge,

strandsumpe, ferske enge, overdrev mv.

x

§ 4 om sten- og jorddiger

x

§§ 12 og 13 om fortidsminder

x

Overholder projektet de generelle

beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttelseslinier for følgende:

§ 15 om strande

x

§ 16 om søer og åer

x

§ 17 om skove

x

§ 18 om fortidsminder

x

§ 19 om kirker

x

Landbrugslovgivningen:

Arealkravsbekendtgørelsen

5)

:

Overholder projektet reglerne i kapitel 2 om, hvor

stort husdyrhold, der må etableres på den enkelte landbrugsejendom?

x

Overholder projektet reglerne i kapitel 3 om

arealkravene, dvs. andelen af egen jord?

x

1)

Miljø- og

Energiminsteriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om

erhvervsmæssigt

dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

2)

Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelse mv. efter

miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

3)

Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald.

4)

Miljøstyrelsens

vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder

5)

Landbrugs- og

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold

og arealkrav for landbrugsejendomme

6.3 Fælles annoncering af forslag

Eksempel på annoncetekst:

Gårdejer Jens Jensen, Landevejen 10, Vejlby, vil

udvide

sin sobestand med ca. 100 søer og slagtesvinproduktioen på Kildegård med ca.

2.000 svin om året fra de nuværende ca. 4.400 til ca. 6.400 slagtesvin

årligt.

Derfor er amtet blevet anmodet om at tilvejebringe et regionplantillæg med en

redegørelse for vurderingen af virkningerne på miljøet - VVM-redegørelse -

for

etablering af en svinefarm på 320 dyreenheder. Der er i forvejen en

svinebesætning på 220 dyreenheder på ejendommen.

Udvidelsen af produktionen betyder bl.a., at der skal

opføres en ny drægtighedsstald på ca. 500 m2 og en ny gylletank på 1.500 m3.

Samtidig forøges behovet for arealer til udspredning af husdyrgødning fra de

nuværende ca. 130 ha til ca. 190 ha fremover.

Hovedspørgsmålene for vurderingen af anlæggets virkninger på

miljøet er, om projektet vil påføre omgivelserne uacceptable støjgener.

Derudover er der ved en forudgående høring i februar fremført synspunkter på

det forøgede transportbehov og de gener dette kan give omgivelserne.

Udvidelse af svinebesætninger til mere end 250 dyreenheder

forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med VVM-redegørelse

(vurdering af virkningerne på miljøet) forud for etableringen. Som et led

heri

har amtet udarbejdet et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse.

Samtidig hermed har kommunen udarbejdet et forlag til miljøgodkendelse. Amtet

har tillige udarbejdet et forslag til landzonetilladelse.

Materialet, der består af forslaget til regionplantillæg med

VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse og landzonetilladelse

fremlægges hermed til samlet offentlig debat fra den 18. april til og med den

14. juni 1996. Materialet kan ses på rådhuset, Torvet 1, Kommuneby, eller på

amtsgården, Torvet 1, Amtskøbing.

Kommunen og amtet har aftalt, at bemærkninger og indsigelser

til det fremlagte materiale skal sendes til amtet, amtsgården, Torvet 1, 1000

Amtskøbing. Sidste frist for at indsende indsigelser er den 14. juni 1996.

6.4 Fælles offentliggørelse af tillæg og tilladelser

Offentliggørelsen af afgørelserne om at vedtage

regionplantillægget endeligt og at meddele miljøgodkendelse mv., fx.

landzonetilladelse,

til projektet kan passende ske i en fælles annonce. Annoncen skal indeholde

klagevejledning. Den kan udformes som eksemplet nedenfor:

Eksempel på annoncetekst:

Regionplantillæg, landzonetilladelse og

miljøgodkendelse til en svinefarm på 320 dyreenheder på Kildegården ved

Vejby:

Amtsrådet har på mødet den 14. august vedtaget

regionplantillægget for en svinefarm på Kildegården ved Vejby endeligt.

Samtidig har amtsrådet givet landzonetilladelse til, at svinefarmen på de 320

dyreenheder etableres ved, at der opføres en sostald på 500 m2 og en

gylletank

på 1.500 m3.

Kommunen har den 21. august givet miljøgodkendelse til

svinefarmen på de 320 dyreenheder.

Regionplantillægget med VVM-redegørelse, landzonetilladelsen

og miljøgodkendelsen kan ses på amtets og kommunens biblioteker, på

amtsgården,

Torvet 1, Amtskøbing og på rådhuset, Torvet 1, Kommuneby. Materialet kan

desuden bestilles ved henvendelse til amtet, Torvet 1, 1000 Amtskøbing, eller

kommunen, Torvet 1, 1100 Kommuneby.

Klagevejledning:

Regionplantillægget Amtsrådets afgørelse om at

vedtage

regionplantillægget endeligt kan for så vidt angår retlige spørgsmål

påklages.

Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder

dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens

hensigtsmæssighed.

Landzonetilladelsen

Klage indgives til

Naturklagenævnet,

Vermundsgade 38B, 2100 København Ø.

Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage over

amtsrådets afgørelse om at give landzonetilladelse. En klage skal være

skriftlig og indgives til amtsrådet, amtsgården, Torvet 1, 1000 Amtskøbing.

Amtet videresender klagen til Naturklagenævnet. Rettidig klage har den

virkning, at tilladelsen ikke må udnyttes, medmindre Naturklagenævnet

bestemmer

andet.

Miljøgodkendelsen

Kommunens afgørelse om at give miljøgodkendelse kan

påklages til Miljøstyrelsen. Klage skal indgives skriftligt til kommunen,

Torvet 1, 1100 Kommuneby, som umiddelbart efter klagefristens udløb sender

klagen til Miljøstyrelsen ledsaget af den påklagede afgørelse og det

materiale,

der er indgået i sagens bedømmelse. Klageberettiget er afgørelsens adressat,

og

enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. kapitel 11

i

lov om miljøbeskyttelse. Endvidere er en række organisationer mv.

klageberettigede, jf. lovens § 99 og 100.

Klagefrist:

For samtlige klager gælder, at klage skal være

indgivet

skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt meddelt, dvs.

inden

4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.

Søgsmål:

For samtlige afgørelser gælder, at de kan

indbringes for

domstolene. Dette skal ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces

offentliggørelse.

Miljø- og

Energiministerietn\Landsplanafdelingenn\Niels Østergård, den 1. december

1996

Bilag 1

Eksempler på »typiske« svine- og fjerkræfarme

Fjerkræfarme:

1)

Slagtekyllingefarme:

En moderne slagtekyllingestald vil normalt projekteres

til ca. 50.000 kyllinger per rotation, idet denne størrelse er den mest

rentable. Det svarer til, at der per staldenhed årligt produceres ca. 335.000

slagtekyllinger, svarende til ca. 135 dyreenheder.

Det normale bygningskompleks vil være en stald på 2.000 m2,

et forrum på ca. 35 m2 samt 3 udendørssiloer med grundareal på ca. 6,25 m2.

Endvidere kan der i nogle tilfælde være en gastæt silo til opbevaring af

korn.

Således bliver det samlede areal per staldenhed ca. 2.100

m2. En producent kan ofte have 2 til 3 stalde af denne type.

Kalkunfarme:

I dag findes et begrænset antal kalkunfarme.

Et typisk kompleks vil bestå af et starthus samt to

voksehuse med en størrelse på tilsammen ca. 3.000 m2. I voksehusene er der

plads til ca. 5.000 slagtefærdige dyr per hus, ialt 10.000 årsdyr svarende

til

67 dyreenheder.

Ande- og gåsefarme:

Bygningsstørrelsen vil her være i samme størrelsesorden

som ved slagtekyllingestalde, dvs. ca. 2.100 m2. Der kan produceres ca.

32.000

ænder per år i en sådan staldenhed, hvilket svarer til ca. 5.500 stipladser

eller 35 dyreenheder per år.

Mange producenter har flere stalde af denne størrelse. Mange

ænder og gæs opdrættes dog ligeledes i markfolde.

Rugeægsproduktion:

I rugeægsproduktioner vil bygningerne normalt indrettes

til ca. 12.000 høner og ca. 10% haner - i alt ca. 13.200 dyr svarende til 88

dyreenheder.

Bygningsstørrelsen vil være ca. 2.500 m2 inklusive forrum og

siloer.

Skrabeægsproduktion:

Bygningsstørrelserne svarer til dem ved

rugeægsproduktionen.

Ægproduktion fra fritgående høner og økologiske høner

For produktion fra fritgående høner eller økologiske

hønsehold gælder, at bygningsstørrelsen svarer til den som ved

rugeægsproduktionen,

men hønerne har adgang til det fri.

Buranlæg:

Til produktion af æg fra høner i bure vil der typisk

være 25.000 høner svarende til ca. 167 dyreenheder per staldbygning på ca.

1.500 m2. Hertil kommer ægpakkeri og gødningsoplag, så den samlede

bygningsmasse typisk bliver ca. 2.375 m2. Flere producenter har to sådanne

anlæg.

Som det ses af ovenstående bevirker karakteren af

fjerkræproduktionen at en udvidelse af staldarealet på hver enkelt ejendom

hver

gang typisk vil omfatte enheder á 2.000 - 2.500 m2.

Svinefarme:

2)

Lukket slagtesvin produktion:

En moderne, lukket svinebesætning med produktion af

smågrise og slagtesvin har typisk 12 faringer om ugen svarende til 266 søer.

Besætningens produktionsomfang vil svare til ca. 300 dyreenheder og en

produktion på knap 6.000 slagtesvin årligt.

Det normale bygningskompleks, som består af so-, smågrise-

og slagtesvinestalde vil være på ca. 3.000 m2, samt forrum og foderrum på

ca. 150 m2. Desuden vil der typisk være to gyllebeholdere til

gødningsopbevaring samt eventuelt en gastæt silo til opbevaring af korn.

Det årlige arbejdskraftbehov i besætningen er ca. 4.000

mand-timer.

Smågriseproduktion:

En typisk smågrisebesætning med salg af smågrise består

af ca. 400 årssøer. Produktionsomfanget vil svare til ca. 140 dyreenheder og

et

salg på ca. 9.200 smågrise om året.

Bygningskomplekset vil bestå af so- og smågrisestalde på ca.

2.100 m2 samt forrum og forderrum på ca. 150 m2. Hertil kommer gyllekumme til

gødningsopbevaring.

Det årlige arbejdskraftsbehov i besætningen er ca. 5.200

mand-timer.

Slagtesvinproduktion:

Et moderne anlæg til produktion af slagtesvin består af

ca. 2.150 stipladser svarende til ca. 280 dyreenheder med en årlig produktion

på godt 8.000 slagtesvin.

Et moderne bygningskompleks til slagtesvin består af

sektionerede stalde og har et samlet areal på ca. 2.000 m2. Hertil kommer

forrum og forderrum på ca. 150 m2. Endvidere vil der være en til to

gyllebeholdere til gødningsopbevaring samt eventuelt en gastæt silo til

opbevaring af korn.

1)

Oplysningerne

stammer fra Det Danske Fjerkræråd 16. januar 1995 og 15. august 1996.

2)

Oplysninger

stammer fra Landsudvalget for Svin 20. maj 1996.

Bilag 2

Svin

Hvad er 250 DE

søer og polte

750 årssøer

slagtesvin

7.500 produceret pr. år

2.000 årsdyr

Størrelse af staldbygninger og

gyllebeholdere

1)

Staldareal

staldareal pr. DE

8-13 m

2

/DE

staldareal til 250 DE

2.000-3.300 m

2

Kapaciter til gylleopbevaring

gylleproduktion pr. DE

18-24 m

3

/DE

gylleproduktion 250 DE

4.500-600 m

3

Størrelse af staldbygninger

2)

(opføres typisk i faste enheder)

Lukkket slagtesvinproduktion

6.000 slagtesvin/år (300 DE)

3.000 m

2

+ gyllebeholdere mv.

Smågriseproduktion

9.200 smågrise/år (140 DE)

2.100 m

2

+ gyllebeholdere mv.

Slagtesvinproduktion

8.400 slagtesvin/år (140 DE)

2.000 m

2

+ gyllebeholdere mv.

1)

Oplysninger i

miljøgodkendelser, VVM-redegørelser mv., Miljø- og Energiministeriet.

2)

Oplysninger givet

af Landsudvalget for Svin.

Fjerkræ

Hvad er 250 DE

slagtekyllilnger

625.000 produceret pr. år

andre fjerkræ (f.eks kalkuner)

37.500 årsdyr

Størrelse af staldbygninger

3)

(opføres typisk i faste enheder)

Slagtekyllinger

335.000 årskyllinger (134 DE)

2.000 m

2

(typisk 2-3 enheder pr. ejendom

Kalkunfarme

10.000 stipladser (67 DE)

3.000 m

2

Ande- og gåsefarme

5.500 stipladser (35 DE)

2.100 m

2

Ruge- og skrabeægproduktion

13.200 dyr (88 DE)

2.500 m2

Burægproduktion

25.000 høner (167 DE)

2.400 m

2

(inkl. ægpakkeri)

3)

Oplysninger givet

af Fjerkrærådet.

Bilag 3

Arealkrav til svine- og fjerkræfarme

Landbrugslovens regler for husdyrhold og arealkrav

For at styre strukturudviklingen indenfor landbruget i

retning af bedre sammenhæng mellem den animalske produktion og

produktionsgrundlaget på den enkelte landbrugsejendom, har landbrugs- og

fiskeriministeren udnyttet muligheden i den nye landbrugslov fra 1994 for at

fastsætte regler for dels hvor stort dyrehold, der må etableres på en

landbrugsejendom, dels for andel af egen jord for landbrugsejendomme med

husdyrhold.

De nye regler findes i Landbrugs- og Fiskeriministeriets

bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for

landbrugsejendomme, med tilhørende vejledning nr. 32 af 28. februar 1995.

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer med det

sigte, at den animalske produktion kan finde sted under iagttagelse af et

veterinært forsigtighedsprincip og under miljømæssigt forsvarlige forhold.

Bestemmelserne gælder for ethvert dyrehold på den enkelte

landbrugsejendom. Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der i matriklen

er noteret som en landbrugsejendom, jf. landbrugslovens § 2.

Der må ikke være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke

er forsynet med en beboelsesbygning, hvis husdyrholdet forudsætter anvendelse

af driftsbygninger og anlæg mv. på ejendommen. Bestående husdyrhold etableret

før den 1. januar 1995 kan dog fortsætte indtil den 1. september 2019.

Der må som hovedregel ikke være flere husdyr på en

landbrugsejendom end svarende til et årsgennemsnit på 500 dyreenheder (DE). I

ganske særlige tilfælde kan dog opnås tilladelse til at etablere husdyrhold

over

500 DE, hvis en række betingelser kan opfyldes, bl.a. at husdyrholdet

etableres

i fysisk adskilte enheder, som hver for sig ikke overstiger 500 DE, og som

har

egen daglig leder og personale.

Dyreholdet på den enkelte landbrugsejendom opgøres som antal

DE beregnet på den måde, der er fastlagt i husdyrgødningsbekendtgørelsen

(Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994

som

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.).

Ved Landbrugs- og Fiskeriministeriets ovennævnte

bekendtgørelse indføres begrebet arealkravet for den enkelte landbrugsejendom

med husdyrhold. Arealkravet er størrelsen af de arealer, der som minimum skal

forefindes på den enkelte landbrugsejendom til udbringning af husdyrgødning.

Der kan kun medregnes arealer, der kan anvendes til udbringning af

husdyrgødning.

Arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning,

herunder arealer udtaget til braklægning, kan dog medregnes. Ved husdyrhold

på

forpagtede landbrugsejendomme og husdyrhold i lejede bygninger på en

landbrugsejendom, skal arealkravet ses i forhold til den pågældende ejendoms

jordtilliggende.

En ejendoms arealkrav beregnes ud fra antallet af

dyreenheder (årsgennemsnittet) på ejendommen og udgør en vis gradueret

procentdel (jf. nedenfor) af ejendommens harmoniareal, der er størrelsen af

det

samlede nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning, jf.

husdyrgødningsbekendtgørelsens

regler.

Det nødvendige harmoniareal på en ejendom udgøres af arealer

på den pågældende ejendom, andre ejede arealer og eventuelle tilforpagtede

arealer eller arealer, hvor der er aftale om udbringning af husdyrgødning

(gylleaftaler).

Harmoniarealet beregnes på grundlag af antallet af

dyreenheder på ejendommen og driftsformen. For en ejendom med

svineproduktion,

må der således højst udbringes husdyrgødning fra 1,7 DE per ha per år, og fra

fjerkræbrug gødning fra højst 2,0 DE per ha.

Arealkravet udgør således:

Til og med 120 DE:

Arealkrav: 25% af harmoniarealet.

Fra 121 til og med 250 DE:

Arealkrav: Arealkravet for de første 120 DE plus 60% af

harmoniarealet for antallet af DE mellem 120 DE og 250 DE.

Fra 251 til og med 500 DE:

Arealkrav: Arealkravet for de første 250 DE plus 75% af

harmoniarealet for antallet af DE mellem 250 DE og 500 DE.

For husdyrhold over 500 DE:

Arealkrav: 100% af harmoniarealet.

Det er dog sådan, at op til 25% af arealkravet kan opfyldes

ved arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den pågældende ejendom, og

som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, eller tinglyste aftaler,

herunder forpagtnings- og gylleaftaler, der sikrer, at husdyrproducenten til

enhver tid kan disponere over de pågældende arealer til udbringning af

husdyrgødning

mindst 5 år frem i tiden.

Der henvises i øvrigt til diagrammet nedenfor om krav til

egen jord ved svine- og fjerkræfarme på 250 dyreenheder og derudover.

For et svinebrug med en besætning på 250 DE, vil der således

være behov for et harmoniareal på 147 ha, og et jordtilliggende på den

pågældende ejendom på mindst 64 ha (arealkravet). Hvis ovennævnte 25%-regel

kan

opfyldes, kan arealkravet dog nedsættes til 48 ha. Herudover kommer så de

arealer, den pågældende landmand skal fremskaffe fra anden side ved aftaler,

tilforpagtning mv., til opfyldelse af harmonikravet på i alt 147 ha.

Bilag 4

Arealkrav og krav om harmoniarealer i forhold til

antal dyreenheder

Svin

Dyreenheder DE

(årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal,

ha

Arealkrav (bkg. §

3), ha

Arealkrav

reduceret med 25% (bkg. § 4), ha

50

100

120

150

200

250

300

400

500*

600

29

59

71

88

118

147

177

235

294

353

7

15

18

28

46

64

86

130

174

353

6

11

13

21

34

48

64

97

130

265

Fjerkræ

Dyreenheder DE

(årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal,

ha

Arealkrav (bkg §

3.), ha

Arealkrav

reduceret med 25% (bkg. § 4), ha

50

100

120

150

200

250

300

400

500*

600

25

50

60

75

100

125

150

200

250

300

6

13

15

24

39

54

73

110

148

300

5

9

11

18

29

41

55

83

111

225

*)

Når

årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, er arealkravet identisk med hele

det beregnede harmoniareal. Arealkravet kan også i denne situation reduceres

med 25 pct. efter bekendtgørelsens § 4.

Lignende dokumenter