Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af europæiske konvention om akademisk anerkendelse af universitetsgrader. (* 1)

BKI nr 45 af 09/08/1962Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet26. september 1962

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af europæiske konvention om

akademisk anerkendelse af universitetsgrader. (* 1)

Ved kgl. resolution af 28. september 1961 har Danmark ratificeret den

under 14. december 1959 i Paris undertegnede konvention om akademisk

anerkendelse af universitetsgrader. Konventionens tekst lyder som følger:

Europæisk konvention om akademisk anerkendelse af afgangsbeviser fra

universiteter.

Undertegnede regeringer, der er medlemmer af Europarådet, er under hensyn

til den i Paris den 19. december 1954 undertegnede europæiske

kulturkonvention;

under hensyn til den i Paris den 11. december 1953 undertegnede europæiske

konvention om ligestilling af eksaminer, der giver adgang til universiteter;

under hensyn til den i Paris den 15. december 1956 undertegnede europæiske

konvention om ligestilling af studieperioder ved universiteter;

i betragtning af det ønskelige i, at disse konventioner suppleres med en

akademisk anerkendelse af afgangsbeviser, som er erhvervet fra universiteter

i udlandet,

blevet enige om følgende:

Artikel 1

Ved anvendelsen af nærværende konvention

(a) skal betegnelsen »universiteter« forstås som i)

universiteter, ii) institutioner, der af den kontraherende part, inden for

hvis landområde de er beliggende, anses som ligestillet med universiteter, og

som er berettiget til at udstede afgangsbeviser på samme niveau som

universiteter;

(b) skal betegnelsen »afgangsbevis fra et universitet« forstås

som enhver grad, ethvert diplom eller certifikat, som er tildelt af et

universitet, der er beliggende inden for en kontraherende parts landområde,

og som er et bevis for fuldførelsen af en studieperiode ved et universitet.

(c) Grader, diplomer og certifikater tildelt efter en kun delvis bestået

Læs alt

eksamen er ikke at betragte eksamen som afgangsbeviser fra et universitet,

således som forstået i henhold til nærværende artikels § (b).

Artikel 2

1. Ved anvendelsen af denne konvention inddeles de

kontraherende parter i kategorier alt efter, om den kompetente myndighed

inden for deres landområde i sager vedrørende ligestilling af afgangsbeviser

fra universiteter er: (a) staten, (b) universitetet, (c) staten eller

universitetet, alt efter forholdene i det enkelte tilfælde.

2. Enhver kontraherende part skal, inden et år efter

denne konventions ikrafttræden for vedkommende part selv, underrette

Europarådets generalsekretær om, hvilken myndighed der inden for dets eget

landområde er kompetent til at behandle sager, vedrørende ligestilling af

afgangsbeviser fra universiteter.

Artikel 3

1. De af kategori (a) i denne konventions artikel 2,

stk. 1. omfattede kontraherende parter skal yde afgangsbeviser udstedt af et

universitet, som er beliggende inden for en anden kontraherende parts

landområde, akademisk anerkendelse.

2. En sådan akademisk anerkendelse af et afgangsbevis

fra et udenlandsk universitet skal berettige indehaveren til:

(a) at følge videregående universitetsstudier og indstille sig til

akademiske eksaminer efter fuldførelsen af sådanne studier i den hensigt at

erhverve en højere grad, herunder doktorgraden, på samme betingelser som den

kontraherende parts egne borgere, hvor adgang til sådanne studier og

eksaminer er afhængig af et tilsvarende afgangsbevis fra et indenlandsk

universitet;

(b) at anvende en akademisk titel tildelt af et udenlandsk universitet,

når dens oprindelse angives.

Artikel 4

Enhver kontraherende part kan med hensyn til denne konventions artikel 3,

stk. 2 (a):

(a) i tilfælde hvor eksamenskravene til en udenlandsk universitetsgrad

ikke omfatter visse emner, som kræves til den tilsvarende nationale grad,

tilbageholde sin anerkendelse, indtil en tillægseksamen i de pågældende emner

er bestået;

(b) kræve, at indehaveren af en udenlandsk universitetsgrad skal bestå en

prøve i landets officielle eller et af dets officielle sprog, såfremt deres

studier er gennemført på et andet sprog.

Artikel 5

De af kategori (b) i denne konventions artikel 2, stk. 1, omfattede

kontraherende parter skal fremsende konventionens tekst til de myndigheder,

der inden for deres landområder er kompetente til at behandle sager

vedrørende ligestilling af afgangsbeviser fra universiteter, og skal

tilskynde dem til velvillig overvejelse og anvendelse af de i artikel 3 og 4

anførte principper.

Artikel 6

De af kategori (c) i denne konventions artikel 2, stk. 1, omfattede

kontraherende parter skal, når staten er den kompetente myndighed i sager

vedrørende ligestilling af afgangsbeviser fra universiteter, bringe

bestemmelserne i artikel 3 og 4 i anvendelse, og når staten ikke er den

kompetente myndighed på dette område, skal de bringe bestemmelserne i artikel

5 i anvendelse.

Artikel 7

Europarådets generalsekretær kan fra tid til anden anmode de kontraherende

parter om at give en skriftlig redegørelse for de foranstaltninger og

afgørelser, der er truffet med henblik på gennemførelsen af denne konventions

bestemmelser.

Artikel 8

Europarådets generalsekretær skal gøre de øvrige kontraherende parter

bekendt med oplysninger, som i medfør af denne konventions artikel 2 og 7 er

modtaget fra enhver af parterne, og skal holde ministerudvalget underrettet

om de fremskridt, som er gjort med hensyn til konventionens anvendelse.

Artikel 9

Intet i nærværende konvention skal anses:

(a) at berøre eventuelle gunstigere bestemmelser vedrørende anerkendelsen

af afgangsbeviser fra udenlandske universiteter indeholdt i en bestående

konvention, som en kontraherende part allerede måtte have undertegnet, eller

at gøre afslutningen af nogen sådan yderligere konvention mindre ønskelig for

en kontraherende part, eller

(b) at præjudicere nogens forpligtelse til at overholde de i en

kontraherende parts landområde gældende love og bestemmelser vedrørende

udlændinges indrejse, ophold og udrejse.

Artikel 10

1. Nærværende konvention står åben for undertegnelse

for Europarådets medlemmer. Den skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets

generalsekretær.

2. Konventionen træder i kraft en måned efter datoen

for deponeringen af det tredje ratifikationsinstrument.

3. For enhver underskriver, der senere ratificerer

konventionen, træder denne i kraft en måned efter datoen for dennes

deponering af ratifikationsinstrumentet.

4. Efter denne konventions ikrafttræden kan

ministerudvalget opfordre enhver stat, som ikke er medlem af rådet, til at

tiltræde konventionen. Enhver stat, som har modtaget en sådan opfordring, kan

tiltræde konventionen ved at deponere sit tiltrædelsesinstrument hos rådets

generalsekretær. For enhver tiltrædende stat skal konventionen træde i kraft

en måned efter datoen for deponeringen af dens tiltrædelsesinstrument.

5. Europarådets generalsekretær skal gøre alle rådets

medlemsstater og enhver tiltrædende stat bekendt med deponeringen af ethvert

ratifikations- og tiltrædelsesinstrument.

Artikel 11

Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af dens ratifikations-

eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt

tilstille Europarådets generalsekretær en erklæring om, at denne konvention

skal gælde for enkelte eller samtlige de landområder, for hvis internationale

forbindelser den er ansvarlig.

Artikel 12

1. Når denne konvention har været i kraft i et tidsrum

af 5 år, kan enhver kontraherende part opsige den ved en erklæring stilet til

Europarådets generalsekretær, som skal underrette de øvrige kontraherende

parter herom.

2. En sådan opsigelse skal i forhold til vedkommende

kontraherende part træde i kraft seks måneder efter, at Europarådets

generalsekretær har modtaget den.

Til bekræftelse heraf har de nedenstående, som er behørigt befuldmægtiget

dertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Paris den 14. december 1959 på engelsk og fransk, således at

begge tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal forblive

deponeret i Europarådets arkiv. Generalsekretæren skal tilstille enhver

regering, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen bekræftede

genparter.

For Kongeriget Belgiens regering: P. Wigny

For Kongeriget Danmarks regering:

For Den franske Republiks regering: M. Couve de Murville

For Kongeriget Grækenlands regering: E. Averofj-Tositsas

(Ved undertegnelsen af nærværende konvention erklærer jeg, at den græske

regering forbeholder sig retten til ikke at bringe de i konventionens artikel

3 forudsete bestemmelser i anvendelse på dens egne statsborgere).

For Irlands regering:

For Den islandske Republiks regering: Petur Eggerz

For Den italienske Republiks regering: G. Pella

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering: E. Schaus

For Kongeriget Nederlandenes regering: H.R. von Houten.

For Kongeriget Norges regering: Halvard Lange

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering:

David Ormsby-Gore

For Kongeriget Sveriges regering:

For Den tyrkiske Republiks regering: Fatin R. Zorlu

For Forbundsrepublikken Tysklands regering:

For Den østrigske Republiks regering:

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 26. oktober 1961 hos

Europarådets generalsekretær. Konventionen er i medfør af artikel 10, pkt. 2,

trådt i kraft for Danmarks vedkommende den 27. november 1961. Konventionen er

desuden ratificeret af Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

samt Østrig.

Udenrigsministeriet, den 9. august 1962.

J.O. Krag.

Lignende dokumenter