Bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af
kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i
Europaregionen
I henhold til kgl. resolution af 12.
februar 2003, og efter at Folketinget den 23. maj 2002 havde meddelt sit
samtykke dertil, har Danmark ratificeret den under Europarådet udarbejdede
konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående
uddannelser i Europaregionen, som blev åbnet for undertegnelse i Lissabon den
11. april 1997.
Konventionen har
følgende ordlyd (den franske, russiske og spanske tekst er udeladt her):
Oversættelse
KONVENTION OM ANERKENDELSE AF KVALIFIKATIONER INDEN
FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I EUROPAREGIONEN, 1997
Deltagerstaterne i denne konvention
som
er opmærksomme på,
at retten til uddannelse er en menneskeret, og at
videregående uddannelse, der tjener som middel til stræben efter og udvikling
af kundskaber, udgør et usædvanligt værdifuldt kulturelt og videnskabeligt
aktiv både for den enkelte og for samfundet,
som
tager i betragtning,
at videregående uddannelse bør spille en væsentlig
rolle til fremme af fred, gensidig forståelse og tolerance såvel som til
etablering af gensidig tillid mellem folkeslag og nationer,
som
tager i betragtning,
Læs alt
at den store uensartethed i uddannelsessystemerne i
Europaregionen afspejler dens kulturelle, sociale, politiske, filosofiske,
religiøse og økonomiske mangfoldighed, hvilket er et usædvanligt aktiv, som
der
fuldt ud bør tages hensyn til,
som
ønsker
at gøre det muligt for alle mennesker i regionen at drage fuld
nytte af det værdifulde aktiv, som denne mangfoldighed er, ved at lette
adgangen for indbyggerne i de enkelte stater og de studerende ved de enkelte
deltagerstaters uddannelsesinstitutioner til de andre deltagerstaters
uddannelsesressourcer, mere præcist ved at lette deres bestræbelser på at
fortsætte deres uddannelse eller gennemføre en studieperiode ved videregående
uddannelsesinstitutioner i disse andre deltagerstater,
som
tager i betragtning,
at anerkendelse af studier, beviser, diplomer og
grader erhvervet i et andet land i Europaregionen udgør en vigtig
foranstaltning til fremme af akademisk mobilitet mellem deltagerstaterne,
der
lægger
stor vægt på princippet om institutionernes autonomi, og som er
opmærksomme på behovet for at værne om og beskytte dette princip,
der
er overbevist om,
at en rimelig anerkendelse af kvalifikationer er et
væsentligt element af retten til uddannelse og samfundets ansvar,
der
tager hensyn til
Europarådets og UNESCOs konventioner vedrørende
akademisk anerkendelse i Europa:
Den europæiske
konvention om ligestilling af eksaminer, der giver adgang til
universitetsstudier (1953, ETS nr. 15) og det dertil hørende protokollat
(1964,
ETS nr. 49),
Den europæiske
konvention om ligestilling af studieperioder ved universiteter (1956, ETS nr.
21),
Den europæiske
konvention om akademisk anerkendelse af universitetsgrader (1959, ETS nr.
32),
Konvention om
anerkendelse af studier, diplomer og grader inden for de videregående
uddannelser i de stater, der tilhører Europaregionen (1979),
Den europæiske
konvention om gensidig anerkendelse af studieperioder (1990, ETS nr. 138),
der
ligeledes tager hensyn til
den internationale konvention om anerkendelse
af studier, diplomer og grader inden for de videregående uddannelser i de
arabiske og europæiske stater, der grænser op til Middelhavet (1976), der er
vedtaget i UNESCO-regi, og som delvis omfatter akademisk anerkendelse i
Europa,
som
er opmærksomme på,
at denne konvention ligeledes bør ses i sammenhæng
med de UNESCO-konventioner og den internationale rekommandation, der omfatter
andre regioner i verden, såvel som på behovet for en bedre
informationsudveksling mellem disse regioner,
som
er opmærksomme på
de vidtrækkende forandringer, der er foregået inden
for de videregående uddannelsers område i Europaregionen siden disse
konventioners vedtagelse, hvilket har ført til stærkt øgede forskelle inden
for
og mellem de nationale videregående uddannelsessystemer, såvel som på behovet
for at tilpasse de retlige instrumenter og praksis til disse udviklinger,
som
er opmærksomme på
behovet for at finde frem til fælles løsninger af
praktiske anerkendelsesproblemer i Europaregionen,
som
er opmærksomme på
behovet for at forbedre anerkendelsespraksis og gøre
den mere gennemsigtig og bedre tilpasset den nuværende situation inden for de
videregående uddannelser i Europaregionen,
der
er sikkert forvisset om
den positive betydning af en konvention, der er
udarbejdet og vedtaget i fælles regi af Europarådet og UNESCO, der sørger for
en ramme for den videre udvikling af anerkendelsespraksis i Europaregionen,
som
er opmærksomme på
betydningen af at sørge for permanente
gennemførelsesmekanismer med henblik på at føre principperne og
bestemmelserne
i nærværende konvention ud i livet,
er blevet enige om
følgende:
Afsnit I
Definitioner
Artikel I
I denne konvention har følgende termer følgende
betydning:
Adgang (til videregående uddannelse)
Egnede kandidaters ret til at søge om og komme i
betragtning ved optagelse til videregående uddannelse.
Optagelse (på videregående uddannelsesinstitutioner
og studieprogrammer)
Den handling eller det system, der gør det muligt
for
egnede ansøgere at drive studier
inden
for de videregående uddannelser ved en given institution og/eller et givet
studieprogram.
Vurdering (af institutioner eller studieprogrammer)
Processen til fastsættelse af undervisningens
kvalitet
ved en videregående uddannelsesinstitution eller et studieprogram.
Vurdering (af individuelle kvalifikationer)
Skriftlig vurdering eller evaluering af en persons
udenlandske kvalifikationer foretaget af et kompetent organ.
Kompetent anerkendelsesmyndighed
Et organ, der officielt har fået til opgave at
træffe
bindende afgørelser om anerkendelse af udenlandske kvalifikationer.
Videregående uddannelse
Alle typer studier, eller grupper af studier,
uddannelse
eller forskeruddannelse efter ungdomsuddannelsesniveau, som er anerkendt af
de
relevante myndigheder i en deltagerstat som henhørende under dens
videregående
uddannelsessystem.
Videregående uddannelsesinstitution
En institution, der tilbyder videregående
uddannelse, og
som er anerkendt af den kompetente myndighed i en deltagerstat som henhørende
under dens videregående uddannelsessystem.
Videregående studieprogram
Et studium, der er anerkendt af en deltagerstats
kompetente
myndighed som henhørende under dens videregående uddannelsessystem, og hvis
gennemførelse giver den studerende en videregående uddannelseskvalifikation.
Studieperiode
Enhver komponent af et videregående studieprogram,
der
er blevet evalueret og dokumenteret, og som selv om det ikke udgør et
fuldstændigt studieprogram i sig selv, udgør en betydelig erhvervelse af
kundskaber eller færdigheder.
Kvalifikation
A. Videregående uddannelseskvalifikation
Enhver grad, diplom eller andet bevis, der er
udstedt af
en kompetent myndighed, og som attesterer vellykket gennemførelse af et
videregående studieprogram.
B. Kvalifikation, der giver adgang til videregående
uddannelse
Ethvert diplom eller andet bevis, der er udstedt af
en
kompetent myndighed, og som attesterer vellykket gennemførelse af en
uddannelse
og giver indehaveren af kvalifikationen ret til at komme i betragtning i
forbindelse med optagelse på en videregående uddannelse (jf. definitionen for
adgang).
Anerkendelse
En formel anerkendelse af en kompetent myndighed af
værdien af en udenlandsk uddannelseskvalifikation med henblik på adgang til
uddannelse og/eller beskæftigelse.
Krav
A. Generelle krav
Betingelser, der under alle omstændigheder skal
være
opfyldt for at opnå adgang til videregående uddannelse eller til et givet
niveau heraf eller for at få tildelt en videregående uddannelseskvalifikation
på et givet niveau.
B. Specifikke krav
Betingelser, der skal være opfyldt ud over de
generelle
krav for at få adgang til et særligt videregående studieprogram eller for at
få
tildelt en særlig videregående uddannelseskvalifikation inden for et givet
studieområde.
Afsnit II
Myndigheders kompetence
Artikel II.1
1. I de tilfælde, hvor det er de centrale
myndigheder i en deltagerstat, der har kompetencen til at træffe afgørelser i
anerkendelsessager, er denne deltagerstat umiddelbart bundet af
bestemmelserne
i denne konvention og skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre
gennemførelsen af dens bestemmelser inden for dens territorium.
I de tilfælde, hvor kompetencen til at træffe afgørelser i
anerkendelsessager ligger hos dele af deltagerstaten, skal deltagerstaten
give
en af depositarerne en kort redegørelse for dens forfatningsmæssige situation
eller struktur på underskriftstidspunktet eller i forbindelse med
deponeringen
af dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument
eller når som helst derefter. I sådanne tilfælde skal de kompetente
myndigheder
i de dele af deltagerstaterne, som er udpeget hertil, træffe de nødvendige
foranstaltninger
til at sikre gennemførelsen af bestemmelserne i denne konvention inden for
deres territorium.
2. I de tilfælde, hvor kompetencen til at træffe
afgørelser i anerkendelsessager ligger hos de enkelte videregående
uddannelsesinstitutioner eller andre organer, skal den enkelte deltagerstat i
overensstemmelse med dens forfatningsmæssige situation eller struktur
fremsende
denne konventionstekst til disse institutioner eller organer og gøre alt for
at
tilskynde til, at bestemmelserne heri tages i betragtning og anvendes bedst
muligt.
3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder
mutatis mutandis
anvendelse på
deltagerstaternes forpligtelser i medfør af senere artikler i denne
konvention.
Artikel II.2
Den enkelte deltagerstat, Pavestolen eller Det
Europæiske Fællesskab skal på underskriftstidspunktet eller i forbindelse med
deponeringen af dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument eller når som helst derefter informere en af
depositarerne for nærværende konvention om de myndigheder, der har kompetence
til at træffe forskellige kategorier af afgørelser i anerkendelsessager.
Artikel II.3
Intet i denne konvention må skønnes at fravige
eventuelt gunstigere bestemmelser vedrørende anerkendelse af kvalifikationer
udstedt i en
af deltagerstaterne, der er indeholdt i eller stammer fra en eksisterende
eller
fremtidig traktat, som deltageren i denne konvention er eller kan blive
deltager i.
Afsnit III
Grundlæggende principper i forbindelse med
vurderingen af kvalifikationer
Artikel III.1
1. Indehavere af kvalifikationer udstedt i en af
deltagerstaterne skal efter ansøgning til det rette organ have behørig adgang
til en vurdering af disse kvalifikationer.
2. Der må ikke finde nogen forskelsbehandling sted
i
denne henseende på baggrund af ansøgerens køn, race, farve, handicap, sprog,
religion, politisk eller anden anskuelse, national, etnisk eller social
oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, ejerskab, fødsel eller
anden status eller på baggrund af nogen andre omstændigheder, der ikke er
forbundet med beskaffenheden af den kvalifikation, der søges anerkendelse af.
For at sikre denne ret påtager den enkelte deltagerstat sig at træffe
behørige
foranstaltninger, således at vurdering af en ansøgning om anerkendelse af
kvalifikationer udelukkende sker på grundlag af de erhvervede kundskaber og
færdigheder.
Artikel III.2
Den enkelte deltagerstat skal sikre, at de
procedurer og kriterier, der anvendes i forbindelse med vurderingen og
anerkendelsen af
kvalifikationer, er gennemskuelige, sammenhængende og vederhæftige.
Artikel III.3
1. Afgørelser om anerkendelse træffes på grundlag
af behørig information om de kvalifikationer, der søges anerkendelse af.
2. I første instans ligger ansvaret for
tilvejebringelsen af behørig information hos ansøgeren, der skal
tilvejebringe
denne information i god tro.
3. Uagtet ansøgerens ansvar skal de institutioner,
der
har udstedt de pågældende kvalifikationer, være forpligtet til, på ansøgerens
anmodning og inden for rimelighedens grænser, at tilvejebringe relevant
information til indehaveren af kvalifikationen, til institutionen eller til
de
kompetente myndigheder i det land, hvor der søges om anerkendelse.
4. Deltagerstaterne skal, alt efter hvad de finder
behørigt, beordre eller tilskynde alle de uddannelsesinstitutioner, der
henhører under deres uddannelsessystemer, til at imødekomme enhver rimelig
anmodning om information med henblik på vurdering af kvalifikationer, der er
erhvervet ved disse institutioner.
5. Ansvaret for at påvise, at en ansøgning ikke
opfylder
de relevante krav, ligger hos det organ, der foretager vurderingen.
Artikel III.4
For at lette anerkendelsen af kvalifikationer skal
de enkelte deltagerstater sikre, at der foreligger behørig og gennemskuelig
information om dets uddannelsessystem.
Artikel III.5
Afgørelser om anerkendelse skal træffes inden for
en rimelig tidsfrist, der på forhånd er fastsat af den kompetente
anerkendelsesmyndighed, og som regnes fra det tidspunkt, hvor al fornøden
information i sagen foreligger. Hvis anerkendelse afvises, skal årsagerne til
denne afvisning angives, og der skal informeres om eventuelle forholdsregler,
som ansøgeren kan tage for at opnå anerkendelse på et senere tidspunkt. Hvis
anerkendelse afvises, eller hvis der ikke træffes nogen afgørelse, skal
ansøgeren
have mulighed for at anke sagen inden for en rimelig tidsfrist.
Afsnit IV
Anerkendelse af kvalifikationer, der giver
adgang
til videregående uddannelse
Artikel IV.1
Den enkelte deltagerstat skal anerkende
kvalifikationer, der er udstedt af andre deltagerstater, og som opfylder de
generelle krav for
adgang til videregående uddannelse i disse deltagerstater, når der er tale om
adgang til studieprogrammer, der henhører under dens videregående
uddannelsessystem, medmindre der kan påvises en betydelig forskel mellem de
generelle krav for adgang i det land, hvor kvalifikationen erhvervedes, og i
den deltagerstat, hvor der ansøges om anerkendelse af kvalifikationen.
Artikel IV.2
Subsidiært skal det være tilstrækkeligt for en
deltagerstat at gøre det muligt for indehaveren af en kvalifikation udstedt i
en af de andre deltagerstater at få en vurdering af denne kvalifikation på
indehaverens anmodning, og bestemmelserne i Artikel IV.1 skal
mutatis mutandis
finde anvendelse på sådanne
sager.
Artikel IV.3
I de tilfælde, hvor en kvalifikation kun giver
adgang til særlige typer videregående uddannelsesinstitutioner eller
studieprogrammer
i den deltagerstat, hvor kvalifikationen er erhvervet, skal de andre
deltagerstater give indehaverne af sådanne kvalifikationer adgang til
tilsvarende særlige studieprogrammer ved institutioner, der henhører under
dens
videregående uddannelsessystem, medmindre der kan påvises en betydelig
forskel
i adgangskravene i den deltagerstat, hvor kvalifikationen er erhvervet og i
den
deltagerstat, hvor der ansøges om anerkendelse af kvalifikationen.
Artikel IV.4
I de tilfælde, hvor optagelse på særlige
videregående studieprogrammer er afhængig af, at ansøgeren opfylder
specifikke krav udover
de generelle adgangskrav, kan de kompetente myndigheder i den pågældende
deltagerstat ligeledes pålægge indehaverne af kvalifikationer erhvervet i de
andre deltagerstater disse yderligere krav eller vurdere, om ansøgere med
kvalifikationer erhvervet i andre deltagerstater opfylder tilsvarende krav.
Artikel IV.5
I de tilfælde, hvor afgangsbeviser i den
deltagerstat, hvor de er erhvervet, kun giver adgang til videregående
uddannelse i
kombination med yderligere kompetencegivende eksaminer, kan de øvrige
deltagerstater gøre adgang betinget af, at disse betingelser er opfyldt eller
tilbyde et alternativ for opfyldelse af sådanne yderligere krav inden for
deres
egne uddannelsessystemer. Enhver stat, Pavestolen eller Det Europæiske
Fællesskab kan på underskriftstidspunktet eller i forbindelse med
deponeringen
af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet,
eller
når som helst derefter, underrette en af depositarerne om, at den benytter
sig
af bestemmelserne i denne artikel, idet den nærmere angiver de
deltagerstater,
for hvem den har i sinde at gøre denne artikel gældende såvel som årsagerne
herfor.
Artikel IV.6
Optagelse på en given videregående
uddannelsesinstitution eller på et givet studieprogram ved en sådan
uddannelsesinstitution kan uden at være præjudicerende for bestemmelserne i
artikel IV.1, IV.2, IV.3, IV.4 og IV.5 begrænses eller gøres selektiv. I
tilfælde,
hvor optagelse på en videregående uddannelsesinstitution og/eller på et givet
studieprogram er selektiv, skal optagelsesprocedurerne udformes med henblik
på
at sikre, at vurderingen af udenlandske kvalifikationer foretages i henhold
til
de principper om rimelighed og ikkeforskelsbehandling, som er beskrevet i
Afsnit III.
Artikel IV.7
Optagelse på en given videregående
uddannelsesinstitution kan uden at være præjudicerende for bestemmelserne i
artikel IV.1, IV.2, IV.3, IV.4 og IV.5 gøres betinget af, at ansøgeren kan
demonstrere tilstrækkelig kompetence i det eller de sprog, der undervises på
ved den pågældende institution eller i andre nærmere angivne sprog.
Artikel IV.8
I de deltagerstater, hvor adgang til videregående
uddannelse kan ske på grundlag af utraditionelle kvalifikationer, skal
lignende
kvalifikationer erhvervet i andre deltagerstater vurderes på lignende måde
som
de utraditionelle kvalifikationer, der er erhvervet i den deltagerstat, hvor
der søges om anerkendelse.
Artikel IV.9
Den enkelte deltagerstat kan, når det gælder
optagelse på videregående studieprogrammer, gøre anerkendelse af
kvalifikationer udstedt
af udenlandske uddannelsesinstitutioner, der opererer inden for dens
territorium, betinget af opfyldelse af særlige krav i den nationale
lovgivning
eller særlige aftaler indgået med de deltagerstater, hvor disse institutioner
har deres oprindelse.
Afsnit V
Anerkendelse af studieperioder
Artikel V.1
Den enkelte deltagerstat skal anerkende
studieperioder, der er gennemført i en anden deltagerstat inden for rammerne
af et videregående
studieprogram. Denne anerkendelse skal omfatte sådanne studieperioder henimod
slutningen af et videregående studieprogram i den deltagerstat, hvor der
søges
om anerkendelse, medmindre der kan påvises at være væsentlige forskelle
mellem
de studieperioder, der er gennemført i en anden deltagerstat, og den del af
det
videregående studieprogram, som de ville træde i stedet for i den
deltagerstat,
hvor der søges om anerkendelse.
Artikel V.2
Subsidiært bør det være tilstrækkeligt for en
deltagerstat at gøre det muligt for en person, der har gennemført en
studieperiode i en anden deltagerstat inden for rammerne af et videregående
studieprogram, at få en vurdering af denne studieperiode efter dennes
ansøgning, og bestemmelserne i Artikel V.1 skal
mutatis
mutandis
finde anvendelse på en sådan sag.
Artikel V.3
Især skal den enkelte deltagerstat lette
anerkendelsen af studieperioder, når:
a
der har været en
forudgående aftale mellem på den ene side den videregående
uddannelsesinstitution eller kompetente myndighed, der er ansvarlig for den
relevante studieperiode og på den anden side den videregående
uddannelsesinstitution eller kompetente myndighed, der er ansvarlig for den
anerkendelse, der søges om; og
b
den videregående
uddannelsesinstitution, hvor studieperioden er gennemført, har udstedt et
bevis
eller karakterudskrift, der attesterer, at den studerende har opfyldt de
fastsatte krav for den pågældende studieperiode.
Afsnit VI
Anerkendelse af videregående
uddannelseskvalifikationer
Artikel VI.1
I det omfang en afgørelse om anerkendelse er
baseret på de kundskaber og færdigheder, der attesteres af den videregående
uddannelseskvalifikation, skal den enkelte deltagerstat anerkende de
videregående uddannelseskvalifikationer, der tildeles i en anden
deltagerstat,
medmindre der kan påvises en væsentlig forskel mellem den kvalifikation, der
søges om anerkendelse af, og den tilsvarende kvalifikation i den
deltagerstat,
hvor der søges om anerkendelse.
Artikel VI.2
Subsidiært er det tilstrækkeligt, at en
deltagerstat gør det muligt for indehaveren af en videregående
uddannelseskvalifikation udstedt
i en af de øvrige deltagerstater at få en vurdering af denne kvalifikation
efter ansøgning herom, og bestemmelserne i Artikel VI.1 finder
mutatis mutandis
anvendelse i sådan en sag.
Artikel VI.3
Anerkendelse i en deltagerstat af en videregående
uddannelseskvalifikation udstedt i en anden deltagerstat vil få en eller
begge
nedenstående konsekvenser:
a
adgangen til videre
studier på et højere niveau, herunder relevante eksaminer og/eller til
forberedelse af doktorgraden sker på samme betingelser, som gælder for
indehavere af nationale kvalifikationer fra den deltagerstat, hvor der søges
om
anerkendelse;
b
anvendelsen af en
akademisk titel sker i henhold til de love og regler, der er fastsat af den
deltagerstat, hvor der søges om anerkendelse, eller af en kompetent myndighed
herunder.
Herudover kan anerkendelse lette adgangen til arbejdsmarkedet i
medfør af de love og regler, der er fastsat af den deltagerstat, hvor der
søges
om anerkendelse, eller af en kompetent myndighed herunder.
Artikel VI.4
En vurdering i en deltagerstat af en videregående
uddannelseskvalifikation udstedt i en anden deltagerstat kan antage form af:
a
generel vejledning
med henblik på beskæftigelse;
b
vejledning til en
uddannelsesinstitution med henblik på optagelse på et af dens
studieprogrammer;
c
vejledning til en
anden kompetent anerkendelsesmyndighed.
Artikel VI.5
Den enkelte deltagerstat kan gøre anerkendelse af
videregående uddannelseskvalifikationer udstedt af udenlandske
uddannelsesinstitutioner, der opererer inden for dens territorium, betinget
af
opfyldelsen af særlige krav i den nationale lovgivning eller særlige aftaler
indgået med den deltagerstat, hvor disse institutioner har deres oprindelse.
Afsnit VII
Anerkendelse af kvalifikationer, som indehaves
af
flygtninge, hjemstavnsfordrevne og personer i en flygtningelignende situation
Artikel VII
Den enkelte deltagerstat skal tage alle mulige og
rimelige skridt inden for rammerne af dens uddannelsessystem og i
overensstemmelse med dens forfatnings-, lov- og bekendtgørelsesmæssige
bestemmelser til at udvikle procedurer med henblik på at foretage en rimelig
og
hurtig vurdering af, hvorvidt flygtninge, hjemstavnsfordrevne og personer i
en
flygtningelignende situation opfylder de relevante krav for adgang til
videregående uddannelse, til videre studier på et højere niveau eller til
beskæftigelse, og endog i tilfælde, hvor de kvalifikationer, der er erhvervet
i
en af deltagerstaterne, ikke kan bekræftes ved hjælp af tilgængelig
dokumentation.
Afsnit VIII
Information om vurdering af videregående
uddannelsesinstitutioner og studieprogrammer
Afsnit VIII.1
Den enkelte deltagerstat skal tilvejebringe behørig
information om alle institutioner, der henhører under dets videregående
uddannelsessystem, og om alle studieprogrammer, der tilbydes af disse
institutioner med henblik på at gøre de kompetente myndigheder i andre
deltagerstater i stand til at konstatere, om kvaliteten af de
kvalifikationer,
der er udstedt af disse institutioner, begrunder anerkendelse i den
deltagerstat, hvor der søges om anerkendelse. Sådan information skal antage
følgende form:
a
hvad angår deltagerstater,
der har etableret et system til formel vurdering af videregående
uddannelsesinstitutioner og studieprogrammer: information om metoder og
resultater af denne vurdering og om de kvalitetsstandarder, der gælder for
den
enkelte type videregående uddannelsesinstitution, der udsteder, og for de
studieprogrammer, der fører til, videregående uddannelseskvalifikationer;
b
hvad angår
deltagerstater, der ikke har etableret et system til formel vurdering af
videregående uddannelsesinstitutioner og studieprogrammer: information om
anerkendelse af de forskellige kvalifikationer, der erhverves ved alle de
videregående uddannelsesinstitutioner eller inden for alle de videregående
studieprogrammer, der henhører under deres videregående uddannelsessystemer.
Artikel VIII.2
Den enkelte deltagerstat skal sørge behørigt for
udvikling, vedligeholdelse og tilvejebringelse af:
a
en oversigt over de
forskellige typer videregående uddannelsesinstitutioner, der henhører under
dens videregående uddannelsessystem, med angivelse af de typiske kendetegn
ved
hver enkelt institutionstype;
b
en liste over
anerkendte institutioner (offentlige og private), der henhører under dens
videregående uddannelsessystem med angivelse af deres kompetence til at
tildele
forskellige typer kvalifikationer og kravene for at få adgang til hver enkelt
type institution og studieprogram;
c
en beskrivelse af de
videregående studieprogrammer;
d
en liste over
uddannelsesinstitutioner, der er beliggende uden for dens territorium, og som
deltagerstaten anser for at henhøre under dens uddannelsessystem.
Afsnit IX
Information om anerkendelsesspørgsmål
Artikel IX.1
For at lette anerkendelsen af kvalifikationer inden
for de videregående uddannelser påtager deltagerstaterne sig at etablere
gennemskuelige systemer til fuldstændig beskrivelse af de erhvervede
kvalifikationer.
Artikel IX.2
1. I erkendelse af behovet for relevant, præcis og
ajourført information etablerer og understøtter den enkelte deltagerstat et
nationalt informationscenter og notificerer en af depositarerne om dets
etablering eller om eventuelle ændringer, der måtte berøre det.
2. I den enkelte deltagerstat skal det være
informationscentrets opgave:
a
at lette adgangen
til officiel og præcis information om det videregående uddannelsessystem og
de
videregående uddannelseskvalifikationer i det land, hvor det er beliggende;
b
at lette adgangen
til information om de øvrige deltagerstaters videregående uddannelsessystemer
og kvalifikationer;
c
at sørge for
vejledning eller information om anerkendelsesspørgsmål og vurdering af
kvalifikationer i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.
3. Alle de nationale informationscentre skal råde
over
de ressourcer, der skal til for at kunne udfylde deres funktioner.
Artikel IX.3
Deltagerstaterne skal via de nationale
informationscentre eller på anden vis tilskynde deres videregående
uddannelsesinstitutioner til at anvende UNESCOs/Europarådets diplomsupplement
eller et hvilket som helst andet lignende dokument.
Afsnit X
Gennemførelsesmekanismer
Artikel X.1
Følgende organer skal føre tilsyn med, tilskynde
til og lette konventionens gennemførelse:
a
Udvalget vedrørende
konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående
uddannelser i Europaregionen;
b
Det europæiske net
af nationale informationscentre om akademisk mobilitet og anerkendelse
(ENIC-nettet) etableret ved beslutning truffet af Europarådets Ministerkomité
den 9. juni 1994 og UNESCOs regionaludvalg for Europa den 18. juni 1994.
Artikel X.2
1. Udvalget vedrørende konventionen om anerkendelse
af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen
(herefter benævnt ”udvalget”) etableres hermed. Det skal bestå af
en
repræsentant for hver deltagerstat.
2. For så vidt angår artikel X.2 skal termen
”deltagerstat” ikke finde anvendelse på Det Europæiske Fællesskab.
3. De stater, der er nævnt i artikel XI.1.1 og
Pavestolen, kan, hvis de ikke deltager i denne konvention, deltage i
udvalgets
møder med observatørstatus. Det samme gælder for Det Europæiske Fællesskab og
formanden for ENIC-nettet. Repræsentanter for statslige og ikke-statslige
organisationer, der beskæftiger sig med anerkendelsesspørgsmål i regionen,
kan
også blive inviteret til at deltage i udvalgets møder med observatørstatus.
4. Formanden for UNESCOs regionaludvalg for
anvendelsen
af konventionen om anerkendelse af studier, diplomer og grader inden for de
videregående uddannelser i de stater, der tilhører Europaregionen, skal også
inviteres til at deltage i udvalgets møder med observatørstatus.
5. Udvalget skal tilskynde til anvendelse af denne
konvention og skal føre tilsyn med dens gennemførelse. Med dette for øje kan
det ved beslutninger truffet af et flertal af deltagerstaterne vedtage
rekommandationer, erklæringer, protokollater og regler for god praksis med
henblik på at vejlede de kompetente myndigheder i deltagerstaterne i deres
gennemførelse af konventionen og i deres behandling af ansøgninger om
anerkendelse af videregående uddannelseskvalifikationer. Deltagerstaterne vil
ikke være bundet af sådanne tekster, men de skal bestræbe sig bedst muligt på
at anvende dem, underrette de kompetente myndigheder om teksternes eksistens
og
tilskynde til deres anvendelse. Udvalget skal høre ENIC-nettet, inden det
træffer sine beslutninger.
6. Udvalget skal referere til de relevante organer
i
Europarådet og UNESCO.
7. Udvalget skal opretholde forbindelser til
UNESCOs
regionaludvalg for anvendelsen af de konventioner om anerkendelse af studier,
diplomer og grader inden for de videregående uddannelser, der er vedtaget i
UNESCO-regi.
8. Et flertal af deltagerstaterne skal udgøre et
beslutningsdygtigt flertal.
9. Udvalget skal vedtage sin egen forretningsorden.
Det
skal mødes ordinært mindst én gang hvert tredje år. Udvalget skal mødes
første
gang, inden der er gået et år efter konventionens ikrafttrædelse.
10. Udvalgets sekretariat skal varetages af
Europarådets
generalsekretær og UNESCOs generaldirektør i fællesskab.
Artikel X.3
1. Den enkelte deltagerstat skal udpege det
nationale informationscenter, der skal etableres og understøttes i medfør af
artikel
IX.2, som medlem af det europæiske net af nationale informationscentre om
akademisk mobilitet og anerkendelse (ENIC-nettet). I de tilfælde, hvor en
deltagerstat etablerer og understøtter mere end ét nationalt center i medfør
af
artikel IX.2, skal alle disse være medlemmer af nettet, men de pågældende
nationale informationscentre skal kun råde over én stemme.
2. ENIC-nettet, der i dets sammensætning er
begrænset
til at omfatte deltagerstaternes nationale informationscentre, skal støtte og
assistere de kompetente nationale myndigheder med den praktiske gennemførelse
af konventionen. Nettet skal afholde plenarmøde mindst én gang om året. Det
skal i overensstemmelse med dets kommissorium vælge dets egen formand og
forretningsudvalg.
3. ENIC-nettets sekretariat skal varetages af
Europarådets generalsekretær og UNESCOs generaldirektør i fællesskab.
4. Deltagerstaterne skal via ENIC-nettet samarbejde
med
de andre deltagerstaters nationale informationscentre og herunder gøre det
muligt for dem at indsamle al information, der måtte være til nytte for de
nationale informationscentre i deres aktiviteter i relation til akademisk
anerkendelse og mobilitet.
Afsnit XI
Afsluttende bestemmelser
Artikel XI.1
1. Denne konvention står åben for undertegnelse af:
a
Europarådets
medlemsstater;
b
medlemsstaterne i
UNESCOs Europaregion;
c
enhver anden
undertegnende, kontraherende stat eller deltager i Europarådets europæiske
kulturkonvention og/eller i UNESCOs konvention om anerkendelse af studier,
diplomer og grader inden for de videregående uddannelser i de stater, der
tilhører Europaregionen,
der er blevet inviteret til at deltage i
den diplomatiske konference til vedtagelse af denne konvention.
2. Disse stater og Pavestolen kan udtrykke deres
samtykke til at være bundet af:
a
undertegnelse uden
forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse; eller
b
undertegnelse med
forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse fulgt af ratifikation,
accept eller godkendelse; eller
c
tiltrædelse.
3. Undertegnelse finder sted hos en af
depositarerne.
Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne
deponeres hos en af depositarerne.
Artikel XI.2
Denne konvention træder i kraft den første dag i
den måned, der følger efter udløbet af en periode på en måned, efter at fem
stater,
herunder mindst tre medlemsstater af Europarådet og/eller UNESCOs
Europaregion
har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen. Den træder for
alle de øvrige stater i kraft den første dag i den måned, der følger efter
udløbet af en periode på en måned efter den dag, hvor de har udtrykt deres
samtykke til at være bundet af konventionen.
Artikel XI.3
1. Efter denne konventions ikrafttrædelse kan
enhver stat, der ikke henhører under en af de kategorier, der er nævnt i
artikel XI.1,
anmode om tiltrædelse til denne konvention. Enhver anmodning herom skal
stiles
til en af depositarerne, der sender den til deltagerstaterne mindst tre
måneder
inden mødet i udvalget vedrørende konventionen om anerkendelse af
kvalifikationer
inden for de videregående uddannelser i Europaregionen. Depositaren skal
ligeledes informere Europarådets Ministerkomité og UNESCOs Styrelsesråd.
2. Beslutningen om at invitere en stat, der anmoder
herom, til at tiltræde denne konvention, skal træffes af et flertal af 2/3 af
deltagerstaterne.
3. Efter denne konventions ikrafttrædelse kan Det
Europæiske Fællesskab tiltræde den efter en anmodning fra dets medlemsstater,
der skal stiles til en af depositarerne. I dette tilfælde finder artikel
XI.3.2
ikke anvendelse.
4. For så vidt angår tiltrædende stater eller Det
Europæiske Fællesskab, træder konventionen i kraft den første dag i den
måned,
der følger efter udløbet af en periode på en måned efter deponeringen af
tiltrædelsesinstrumentet hos en af depositarerne.
Artikel XI.4
1. Deltagerne i denne konvention, der samtidig er
deltagere i en eller flere af følgende konventioner:
Den europæiske konvention om ligestilling af eksaminer, der giver
adgang til universitetsstudier (1953, ETS nr. 15) og det dertil hørende
protokollat (1964, ETS nr. 49),
Den europæiske konvention om ligestilling af studieperioder ved
universiteter (1956, ETS nr. 21),
Den europæiske konvention om akademisk anerkendelse af
universitetsgrader (1959, ETS nr. 32),
Den internationale konvention om anerkendelse af studier, diplomer
og grader inden for de videregående uddannelser i de arabiske og europæiske
stater, der grænser op til Middelhavet (1976),
Konventionen om anerkendelse af studier, diplomer og grader inden
for de videregående uddannelser i de stater, der tilhører Europaregionen
(1979),
Den europæiske konvention om gensidig anerkendelse af
studieperioder (1990, ETS nr. 138),
a
skal anvende
bestemmelserne i denne konvention i deres gensidige relationer;
b
skal fortsætte med
at anvende ovennævnte konventioner, som de er deltagere i, i deres relationer
til andre stater, der er deltagere i disse konventioner men ikke i nærværende
konvention.
2. Deltagerne i denne konvention påtager sig at
afholde
sig fra at blive deltagere i nogen af de konventioner, der er nævnt i
stk. 1, og som de ikke allerede er deltagere i, med undtagelse af den
internationale konvention om anerkendelse af studier, diplomer og grader
inden
for de videregående uddannelser i de arabiske og europæiske stater, der
grænser
op til Middelhavet.
Artikel XI.5
1. Enhver deltagerstat kan i forbindelse med
undertegnelsen eller deponeringen af dens ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter nærmere præcisere det
territorium
eller de territorier, som denne konvention skal finde anvendelse på.
2. Enhver stat kan på et hvilket som helst senere
tidspunkt ved en erklæring stilet til en af depositarerne udvide anvendelsen
af
denne konvention til ethvert andet territorium, der er nærmere præciseret i
erklæringen. For så vidt angår et sådant territorium skal konventionen træde
i
kraft den første dag i den måned, der følger efter en periode på en måned,
efter at depositaren har modtaget en sådan erklæring.
3. Enhver erklæring givet i henhold til stk. 1
eller 2 kan for så vidt angår ethvert territorium nærmere præciseret i en
sådan
erklæring tilbagekaldes ved en notifikation stilet til en af depositarerne.
Tilbagekaldelsen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter
udløbet af en periode på en måned, efter at depositaren har modtaget en sådan
notifikation.
Artikel XI.6
1. Enhver deltagerstat kan til enhver tid opsige
denne konvention ved en notifikation stilet til en af depositarerne.
2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag
i
den måned, der følger efter udløbet af en periode på tolv måneder, efter at
depositaren har modtaget notifikationen. En sådan opsigelse berører
imidlertid
ikke anerkendelsesafgørelser, der er truffet forud i medfør af bestemmelserne
i
denne konvention.
3. Ophør eller suspension af denne konvention som
følge
af en deltagerstats krænkelse af en bestemmelse, der er væsentlig for
opfyldelsen af formålet eller hensigten med denne konvention, skal behandles
i
henhold til international ret.
Artikel XI.7
1. Enhver stat, Pavestolen eller Det Europæiske
Fællesskab kan i forbindelse med undertegnelsen eller deponeringen af dens
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter
erklære,
at den forbeholder sig ret til helt eller delvist ikke at anvende en eller
flere af følgende artikler i denne konvention:
Artikel IV.8
Artikel V.3
Artikel VI.3
Artikel VIII.2
Artikel IX.3
Ingen andre forbehold kan fremsættes.
2. Enhver deltagerstat, der har taget et forbehold
i
henhold til stk. 1, kan helt eller delvist tilbagekalde det ved en
notifikation stilet til en af depositarerne. Tilbagekaldelsen træder i kraft
den dag, hvor depositaren modtager en sådan notifikation.
3. En deltagerstat, der har fremsat forbehold med
hensyn
til en bestemmelse i denne konvention, kan ikke kræve anvendelse af denne
bestemmelse af nogen anden deltagerstat. Den kan imidlertid, hvis dens
forbehold er delvist eller betinget, kræve anvendelse af denne bestemmelse,
for
så vidt som den selv har accepteret den.
Artikel XI.8
1. Ændringsforslag til denne konvention kan
vedtages af udvalget vedrørende konventionen om anerkendelse af
kvalifikationer inden for
de videregående uddannelser i Europaregionen af 2/3 flertal blandt
deltagerstaterne. Ethvert ændringsforslag vedtaget på denne måde skal
indarbejdes
i et protokollat til denne konvention. Protokollatet præciserer de nærmere
enkeltheder i forbindelse med dets ikrafttrædelse, der i alle tilfælde kræver
samtykke fra de deltagerstater, der vil blive bundet af det.
2. Der kan ikke foretages nogen ændring af afsnit
III i
denne konvention i medfør af den procedure, der er nævnt i stk. 1.
3. Ethvert ændringsforslag skal fremsættes for en
af
depositarerne, der skal videresende det til deltagerstaterne senest tre
måneder
inden udvalgets møde. Depositaren skal ligeledes informere Europarådets
Ministerkomité og UNESCOs Styrelsesråd.
Artikel XI.9
1. Europarådets generalsekretær og UNESCOs
generaldirektør er depositarer for denne konvention.
2. Den depositar, som en retsakt, notifikation
eller
meddelelse er blevet deponeret hos, skal underrette deltagerstaterne i denne
konvention såvel som de andre medlemsstater i Europarådet og/eller UNESCOs
Europaregion om:
a
enhver
undertegnelse;
b
deponeringen af
ethvert instrument om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse;
c
enhver
ikrafttrædelsesdato for denne konvention i medfør af bestemmelserne i artikel
XI.2 og XI.3.4;
d
ethvert forbehold
fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel XI.7 og tilbagekaldelse af
eventuelle forbehold fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel XI.7;
e
enhver opsigelse af
denne konvention i medfør af artikel XI.6;
f
alle erklæringer
fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel II.1 eller artikel II.2;
g
alle erklæringer
fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel IV.5;
h
enhver anmodning om
tiltrædelse fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel XI.3;
i
ethvert forslag
fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel XI.8;
j
enhver anden
retsakt, notifikation eller meddelelse i relation til denne konvention.
3. Den depositar, der modtager en meddelelse eller
foretager en notifikation i medfør af bestemmelserne i denne konvention, skal
straks informere den anden depositar herom.
Til bekræftelse heraf har de nedenstående
repræsentanter, som har behørig fuldmagt dertil, undertegnet denne
konvention.
Udfærdiget i Lissabon den 11. april 1997 på
engelsk,
fransk, russisk og spansk, således at de fire tekster har samme gyldighed, i
to
eksemplarer, hvoraf det ene skal deponeres i Europarådets arkiv og det andet
i
UNESCOs arkiv. En bekræftet genpart skal sendes til de stater, der er omtalt
i
artikel XI.1, til Pavestolen og til Det Europæiske Fællesskab samt til De
Forenede Nationers sekretariat.
Konventionen trådte i medfør af
artikel XI.2 i kraft den 1. februar 1999.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 20. marts
2003 hos generalsekretæren for Europarådet, som i henhold til konventionens
artikel XI.9 er depositar. Konventionen er i medfør af artikel XI.3 trådt i
kraft for Danmark den 1. maj 2003. I henhold til artikel IX.2 har Danmark som
central myndighed udpeget: Undervisningsministeriet, Center for Vurdering af
Udenlandske Uddannelser (CVUU), H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København
V.
Der blev i forbindelse med deponeringen jf. artikel XI.5,
afgivet en erklæring, hvorefter konventionen ikke finder anvendelse for
Færøerne og Grønland.
Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos
Europarådet på adressen:
http://conventions.coe.int.
Udenrigsministeriet, den 2. oktober
2003
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Retsinformation · 11. december 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Retsinformation · 19. februar 2004
- Skriftlig fremsættelse (20. marts 2002) - L 176 Retsinformation · 20. marts 2002
- Bekendtgørelse af konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (* 1) Retsinformation · 20. november 1987
- Bekendtgørelse af international konvention af 16. december 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (* 1) Retsinformation · 8. april 1976
- Bekendtgørelse af anden valgfri protokol af 15. december 1989 til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf Retsinformation · 22. februar 1995