Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen

BKI nr 28 af 02/10/2003Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet15. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af

kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i

Europaregionen

I henhold til kgl. resolution af 12.

februar 2003, og efter at Folketinget den 23. maj 2002 havde meddelt sit

samtykke dertil, har Danmark ratificeret den under Europarådet udarbejdede

konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående

uddannelser i Europaregionen, som blev åbnet for undertegnelse i Lissabon den

11. april 1997.

Konventionen har

følgende ordlyd (den franske, russiske og spanske tekst er udeladt her):

Oversættelse

KONVENTION OM ANERKENDELSE AF KVALIFIKATIONER INDEN

FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I EUROPAREGIONEN, 1997

Deltagerstaterne i denne konvention

som

er opmærksomme på,

at retten til uddannelse er en menneskeret, og at

videregående uddannelse, der tjener som middel til stræben efter og udvikling

af kundskaber, udgør et usædvanligt værdifuldt kulturelt og videnskabeligt

aktiv både for den enkelte og for samfundet,

som

tager i betragtning,

at videregående uddannelse bør spille en væsentlig

rolle til fremme af fred, gensidig forståelse og tolerance såvel som til

etablering af gensidig tillid mellem folkeslag og nationer,

som

tager i betragtning,

Læs alt

at den store uensartethed i uddannelsessystemerne i

Europaregionen afspejler dens kulturelle, sociale, politiske, filosofiske,

religiøse og økonomiske mangfoldighed, hvilket er et usædvanligt aktiv, som

der

fuldt ud bør tages hensyn til,

som

ønsker

at gøre det muligt for alle mennesker i regionen at drage fuld

nytte af det værdifulde aktiv, som denne mangfoldighed er, ved at lette

adgangen for indbyggerne i de enkelte stater og de studerende ved de enkelte

deltagerstaters uddannelsesinstitutioner til de andre deltagerstaters

uddannelsesressourcer, mere præcist ved at lette deres bestræbelser på at

fortsætte deres uddannelse eller gennemføre en studieperiode ved videregående

uddannelsesinstitutioner i disse andre deltagerstater,

som

tager i betragtning,

at anerkendelse af studier, beviser, diplomer og

grader erhvervet i et andet land i Europaregionen udgør en vigtig

foranstaltning til fremme af akademisk mobilitet mellem deltagerstaterne,

der

lægger

stor vægt på princippet om institutionernes autonomi, og som er

opmærksomme på behovet for at værne om og beskytte dette princip,

der

er overbevist om,

at en rimelig anerkendelse af kvalifikationer er et

væsentligt element af retten til uddannelse og samfundets ansvar,

der

tager hensyn til

Europarådets og UNESCOs konventioner vedrørende

akademisk anerkendelse i Europa:

Den europæiske

konvention om ligestilling af eksaminer, der giver adgang til

universitetsstudier (1953, ETS nr. 15) og det dertil hørende protokollat

(1964,

ETS nr. 49),

Den europæiske

konvention om ligestilling af studieperioder ved universiteter (1956, ETS nr.

21),

Den europæiske

konvention om akademisk anerkendelse af universitetsgrader (1959, ETS nr.

32),

Konvention om

anerkendelse af studier, diplomer og grader inden for de videregående

uddannelser i de stater, der tilhører Europaregionen (1979),

Den europæiske

konvention om gensidig anerkendelse af studieperioder (1990, ETS nr. 138),

der

ligeledes tager hensyn til

den internationale konvention om anerkendelse

af studier, diplomer og grader inden for de videregående uddannelser i de

arabiske og europæiske stater, der grænser op til Middelhavet (1976), der er

vedtaget i UNESCO-regi, og som delvis omfatter akademisk anerkendelse i

Europa,

som

er opmærksomme på,

at denne konvention ligeledes bør ses i sammenhæng

med de UNESCO-konventioner og den internationale rekommandation, der omfatter

andre regioner i verden, såvel som på behovet for en bedre

informationsudveksling mellem disse regioner,

som

er opmærksomme på

de vidtrækkende forandringer, der er foregået inden

for de videregående uddannelsers område i Europaregionen siden disse

konventioners vedtagelse, hvilket har ført til stærkt øgede forskelle inden

for

og mellem de nationale videregående uddannelsessystemer, såvel som på behovet

for at tilpasse de retlige instrumenter og praksis til disse udviklinger,

som

er opmærksomme på

behovet for at finde frem til fælles løsninger af

praktiske anerkendelsesproblemer i Europaregionen,

som

er opmærksomme på

behovet for at forbedre anerkendelsespraksis og gøre

den mere gennemsigtig og bedre tilpasset den nuværende situation inden for de

videregående uddannelser i Europaregionen,

der

er sikkert forvisset om

den positive betydning af en konvention, der er

udarbejdet og vedtaget i fælles regi af Europarådet og UNESCO, der sørger for

en ramme for den videre udvikling af anerkendelsespraksis i Europaregionen,

som

er opmærksomme på

betydningen af at sørge for permanente

gennemførelsesmekanismer med henblik på at føre principperne og

bestemmelserne

i nærværende konvention ud i livet,

er blevet enige om

følgende:

Afsnit I

Definitioner

Artikel I

I denne konvention har følgende termer følgende

betydning:

Adgang (til videregående uddannelse)

Egnede kandidaters ret til at søge om og komme i

betragtning ved optagelse til videregående uddannelse.

Optagelse (på videregående uddannelsesinstitutioner

og studieprogrammer)

Den handling eller det system, der gør det muligt

for

egnede ansøgere at drive studier

inden

for de videregående uddannelser ved en given institution og/eller et givet

studieprogram.

Vurdering (af institutioner eller studieprogrammer)

Processen til fastsættelse af undervisningens

kvalitet

ved en videregående uddannelsesinstitution eller et studieprogram.

Vurdering (af individuelle kvalifikationer)

Skriftlig vurdering eller evaluering af en persons

udenlandske kvalifikationer foretaget af et kompetent organ.

Kompetent anerkendelsesmyndighed

Et organ, der officielt har fået til opgave at

træffe

bindende afgørelser om anerkendelse af udenlandske kvalifikationer.

Videregående uddannelse

Alle typer studier, eller grupper af studier,

uddannelse

eller forskeruddannelse efter ungdomsuddannelsesniveau, som er anerkendt af

de

relevante myndigheder i en deltagerstat som henhørende under dens

videregående

uddannelsessystem.

Videregående uddannelsesinstitution

En institution, der tilbyder videregående

uddannelse, og

som er anerkendt af den kompetente myndighed i en deltagerstat som henhørende

under dens videregående uddannelsessystem.

Videregående studieprogram

Et studium, der er anerkendt af en deltagerstats

kompetente

myndighed som henhørende under dens videregående uddannelsessystem, og hvis

gennemførelse giver den studerende en videregående uddannelseskvalifikation.

Studieperiode

Enhver komponent af et videregående studieprogram,

der

er blevet evalueret og dokumenteret, og som selv om det ikke udgør et

fuldstændigt studieprogram i sig selv, udgør en betydelig erhvervelse af

kundskaber eller færdigheder.

Kvalifikation

A. Videregående uddannelseskvalifikation

Enhver grad, diplom eller andet bevis, der er

udstedt af

en kompetent myndighed, og som attesterer vellykket gennemførelse af et

videregående studieprogram.

B. Kvalifikation, der giver adgang til videregående

uddannelse

Ethvert diplom eller andet bevis, der er udstedt af

en

kompetent myndighed, og som attesterer vellykket gennemførelse af en

uddannelse

og giver indehaveren af kvalifikationen ret til at komme i betragtning i

forbindelse med optagelse på en videregående uddannelse (jf. definitionen for

adgang).

Anerkendelse

En formel anerkendelse af en kompetent myndighed af

værdien af en udenlandsk uddannelseskvalifikation med henblik på adgang til

uddannelse og/eller beskæftigelse.

Krav

A. Generelle krav

Betingelser, der under alle omstændigheder skal

være

opfyldt for at opnå adgang til videregående uddannelse eller til et givet

niveau heraf eller for at få tildelt en videregående uddannelseskvalifikation

på et givet niveau.

B. Specifikke krav

Betingelser, der skal være opfyldt ud over de

generelle

krav for at få adgang til et særligt videregående studieprogram eller for at

få

tildelt en særlig videregående uddannelseskvalifikation inden for et givet

studieområde.

Afsnit II

Myndigheders kompetence

Artikel II.1

1. I de tilfælde, hvor det er de centrale

myndigheder i en deltagerstat, der har kompetencen til at træffe afgørelser i

anerkendelsessager, er denne deltagerstat umiddelbart bundet af

bestemmelserne

i denne konvention og skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre

gennemførelsen af dens bestemmelser inden for dens territorium.

I de tilfælde, hvor kompetencen til at træffe afgørelser i

anerkendelsessager ligger hos dele af deltagerstaten, skal deltagerstaten

give

en af depositarerne en kort redegørelse for dens forfatningsmæssige situation

eller struktur på underskriftstidspunktet eller i forbindelse med

deponeringen

af dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument

eller når som helst derefter. I sådanne tilfælde skal de kompetente

myndigheder

i de dele af deltagerstaterne, som er udpeget hertil, træffe de nødvendige

foranstaltninger

til at sikre gennemførelsen af bestemmelserne i denne konvention inden for

deres territorium.

2. I de tilfælde, hvor kompetencen til at træffe

afgørelser i anerkendelsessager ligger hos de enkelte videregående

uddannelsesinstitutioner eller andre organer, skal den enkelte deltagerstat i

overensstemmelse med dens forfatningsmæssige situation eller struktur

fremsende

denne konventionstekst til disse institutioner eller organer og gøre alt for

at

tilskynde til, at bestemmelserne heri tages i betragtning og anvendes bedst

muligt.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder

mutatis mutandis

anvendelse på

deltagerstaternes forpligtelser i medfør af senere artikler i denne

konvention.

Artikel II.2

Den enkelte deltagerstat, Pavestolen eller Det

Europæiske Fællesskab skal på underskriftstidspunktet eller i forbindelse med

deponeringen af dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument eller når som helst derefter informere en af

depositarerne for nærværende konvention om de myndigheder, der har kompetence

til at træffe forskellige kategorier af afgørelser i anerkendelsessager.

Artikel II.3

Intet i denne konvention må skønnes at fravige

eventuelt gunstigere bestemmelser vedrørende anerkendelse af kvalifikationer

udstedt i en

af deltagerstaterne, der er indeholdt i eller stammer fra en eksisterende

eller

fremtidig traktat, som deltageren i denne konvention er eller kan blive

deltager i.

Afsnit III

Grundlæggende principper i forbindelse med

vurderingen af kvalifikationer

Artikel III.1

1. Indehavere af kvalifikationer udstedt i en af

deltagerstaterne skal efter ansøgning til det rette organ have behørig adgang

til en vurdering af disse kvalifikationer.

2. Der må ikke finde nogen forskelsbehandling sted

i

denne henseende på baggrund af ansøgerens køn, race, farve, handicap, sprog,

religion, politisk eller anden anskuelse, national, etnisk eller social

oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, ejerskab, fødsel eller

anden status eller på baggrund af nogen andre omstændigheder, der ikke er

forbundet med beskaffenheden af den kvalifikation, der søges anerkendelse af.

For at sikre denne ret påtager den enkelte deltagerstat sig at træffe

behørige

foranstaltninger, således at vurdering af en ansøgning om anerkendelse af

kvalifikationer udelukkende sker på grundlag af de erhvervede kundskaber og

færdigheder.

Artikel III.2

Den enkelte deltagerstat skal sikre, at de

procedurer og kriterier, der anvendes i forbindelse med vurderingen og

anerkendelsen af

kvalifikationer, er gennemskuelige, sammenhængende og vederhæftige.

Artikel III.3

1. Afgørelser om anerkendelse træffes på grundlag

af behørig information om de kvalifikationer, der søges anerkendelse af.

2. I første instans ligger ansvaret for

tilvejebringelsen af behørig information hos ansøgeren, der skal

tilvejebringe

denne information i god tro.

3. Uagtet ansøgerens ansvar skal de institutioner,

der

har udstedt de pågældende kvalifikationer, være forpligtet til, på ansøgerens

anmodning og inden for rimelighedens grænser, at tilvejebringe relevant

information til indehaveren af kvalifikationen, til institutionen eller til

de

kompetente myndigheder i det land, hvor der søges om anerkendelse.

4. Deltagerstaterne skal, alt efter hvad de finder

behørigt, beordre eller tilskynde alle de uddannelsesinstitutioner, der

henhører under deres uddannelsessystemer, til at imødekomme enhver rimelig

anmodning om information med henblik på vurdering af kvalifikationer, der er

erhvervet ved disse institutioner.

5. Ansvaret for at påvise, at en ansøgning ikke

opfylder

de relevante krav, ligger hos det organ, der foretager vurderingen.

Artikel III.4

For at lette anerkendelsen af kvalifikationer skal

de enkelte deltagerstater sikre, at der foreligger behørig og gennemskuelig

information om dets uddannelsessystem.

Artikel III.5

Afgørelser om anerkendelse skal træffes inden for

en rimelig tidsfrist, der på forhånd er fastsat af den kompetente

anerkendelsesmyndighed, og som regnes fra det tidspunkt, hvor al fornøden

information i sagen foreligger. Hvis anerkendelse afvises, skal årsagerne til

denne afvisning angives, og der skal informeres om eventuelle forholdsregler,

som ansøgeren kan tage for at opnå anerkendelse på et senere tidspunkt. Hvis

anerkendelse afvises, eller hvis der ikke træffes nogen afgørelse, skal

ansøgeren

have mulighed for at anke sagen inden for en rimelig tidsfrist.

Afsnit IV

Anerkendelse af kvalifikationer, der giver

adgang

til videregående uddannelse

Artikel IV.1

Den enkelte deltagerstat skal anerkende

kvalifikationer, der er udstedt af andre deltagerstater, og som opfylder de

generelle krav for

adgang til videregående uddannelse i disse deltagerstater, når der er tale om

adgang til studieprogrammer, der henhører under dens videregående

uddannelsessystem, medmindre der kan påvises en betydelig forskel mellem de

generelle krav for adgang i det land, hvor kvalifikationen erhvervedes, og i

den deltagerstat, hvor der ansøges om anerkendelse af kvalifikationen.

Artikel IV.2

Subsidiært skal det være tilstrækkeligt for en

deltagerstat at gøre det muligt for indehaveren af en kvalifikation udstedt i

en af de andre deltagerstater at få en vurdering af denne kvalifikation på

indehaverens anmodning, og bestemmelserne i Artikel IV.1 skal

mutatis mutandis

finde anvendelse på sådanne

sager.

Artikel IV.3

I de tilfælde, hvor en kvalifikation kun giver

adgang til særlige typer videregående uddannelsesinstitutioner eller

studieprogrammer

i den deltagerstat, hvor kvalifikationen er erhvervet, skal de andre

deltagerstater give indehaverne af sådanne kvalifikationer adgang til

tilsvarende særlige studieprogrammer ved institutioner, der henhører under

dens

videregående uddannelsessystem, medmindre der kan påvises en betydelig

forskel

i adgangskravene i den deltagerstat, hvor kvalifikationen er erhvervet og i

den

deltagerstat, hvor der ansøges om anerkendelse af kvalifikationen.

Artikel IV.4

I de tilfælde, hvor optagelse på særlige

videregående studieprogrammer er afhængig af, at ansøgeren opfylder

specifikke krav udover

de generelle adgangskrav, kan de kompetente myndigheder i den pågældende

deltagerstat ligeledes pålægge indehaverne af kvalifikationer erhvervet i de

andre deltagerstater disse yderligere krav eller vurdere, om ansøgere med

kvalifikationer erhvervet i andre deltagerstater opfylder tilsvarende krav.

Artikel IV.5

I de tilfælde, hvor afgangsbeviser i den

deltagerstat, hvor de er erhvervet, kun giver adgang til videregående

uddannelse i

kombination med yderligere kompetencegivende eksaminer, kan de øvrige

deltagerstater gøre adgang betinget af, at disse betingelser er opfyldt eller

tilbyde et alternativ for opfyldelse af sådanne yderligere krav inden for

deres

egne uddannelsessystemer. Enhver stat, Pavestolen eller Det Europæiske

Fællesskab kan på underskriftstidspunktet eller i forbindelse med

deponeringen

af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet,

eller

når som helst derefter, underrette en af depositarerne om, at den benytter

sig

af bestemmelserne i denne artikel, idet den nærmere angiver de

deltagerstater,

for hvem den har i sinde at gøre denne artikel gældende såvel som årsagerne

herfor.

Artikel IV.6

Optagelse på en given videregående

uddannelsesinstitution eller på et givet studieprogram ved en sådan

uddannelsesinstitution kan uden at være præjudicerende for bestemmelserne i

artikel IV.1, IV.2, IV.3, IV.4 og IV.5 begrænses eller gøres selektiv. I

tilfælde,

hvor optagelse på en videregående uddannelsesinstitution og/eller på et givet

studieprogram er selektiv, skal optagelsesprocedurerne udformes med henblik

på

at sikre, at vurderingen af udenlandske kvalifikationer foretages i henhold

til

de principper om rimelighed og ikkeforskelsbehandling, som er beskrevet i

Afsnit III.

Artikel IV.7

Optagelse på en given videregående

uddannelsesinstitution kan uden at være præjudicerende for bestemmelserne i

artikel IV.1, IV.2, IV.3, IV.4 og IV.5 gøres betinget af, at ansøgeren kan

demonstrere tilstrækkelig kompetence i det eller de sprog, der undervises på

ved den pågældende institution eller i andre nærmere angivne sprog.

Artikel IV.8

I de deltagerstater, hvor adgang til videregående

uddannelse kan ske på grundlag af utraditionelle kvalifikationer, skal

lignende

kvalifikationer erhvervet i andre deltagerstater vurderes på lignende måde

som

de utraditionelle kvalifikationer, der er erhvervet i den deltagerstat, hvor

der søges om anerkendelse.

Artikel IV.9

Den enkelte deltagerstat kan, når det gælder

optagelse på videregående studieprogrammer, gøre anerkendelse af

kvalifikationer udstedt

af udenlandske uddannelsesinstitutioner, der opererer inden for dens

territorium, betinget af opfyldelse af særlige krav i den nationale

lovgivning

eller særlige aftaler indgået med de deltagerstater, hvor disse institutioner

har deres oprindelse.

Afsnit V

Anerkendelse af studieperioder

Artikel V.1

Den enkelte deltagerstat skal anerkende

studieperioder, der er gennemført i en anden deltagerstat inden for rammerne

af et videregående

studieprogram. Denne anerkendelse skal omfatte sådanne studieperioder henimod

slutningen af et videregående studieprogram i den deltagerstat, hvor der

søges

om anerkendelse, medmindre der kan påvises at være væsentlige forskelle

mellem

de studieperioder, der er gennemført i en anden deltagerstat, og den del af

det

videregående studieprogram, som de ville træde i stedet for i den

deltagerstat,

hvor der søges om anerkendelse.

Artikel V.2

Subsidiært bør det være tilstrækkeligt for en

deltagerstat at gøre det muligt for en person, der har gennemført en

studieperiode i en anden deltagerstat inden for rammerne af et videregående

studieprogram, at få en vurdering af denne studieperiode efter dennes

ansøgning, og bestemmelserne i Artikel V.1 skal

mutatis

mutandis

finde anvendelse på en sådan sag.

Artikel V.3

Især skal den enkelte deltagerstat lette

anerkendelsen af studieperioder, når:

a

der har været en

forudgående aftale mellem på den ene side den videregående

uddannelsesinstitution eller kompetente myndighed, der er ansvarlig for den

relevante studieperiode og på den anden side den videregående

uddannelsesinstitution eller kompetente myndighed, der er ansvarlig for den

anerkendelse, der søges om; og

b

den videregående

uddannelsesinstitution, hvor studieperioden er gennemført, har udstedt et

bevis

eller karakterudskrift, der attesterer, at den studerende har opfyldt de

fastsatte krav for den pågældende studieperiode.

Afsnit VI

Anerkendelse af videregående

uddannelseskvalifikationer

Artikel VI.1

I det omfang en afgørelse om anerkendelse er

baseret på de kundskaber og færdigheder, der attesteres af den videregående

uddannelseskvalifikation, skal den enkelte deltagerstat anerkende de

videregående uddannelseskvalifikationer, der tildeles i en anden

deltagerstat,

medmindre der kan påvises en væsentlig forskel mellem den kvalifikation, der

søges om anerkendelse af, og den tilsvarende kvalifikation i den

deltagerstat,

hvor der søges om anerkendelse.

Artikel VI.2

Subsidiært er det tilstrækkeligt, at en

deltagerstat gør det muligt for indehaveren af en videregående

uddannelseskvalifikation udstedt

i en af de øvrige deltagerstater at få en vurdering af denne kvalifikation

efter ansøgning herom, og bestemmelserne i Artikel VI.1 finder

mutatis mutandis

anvendelse i sådan en sag.

Artikel VI.3

Anerkendelse i en deltagerstat af en videregående

uddannelseskvalifikation udstedt i en anden deltagerstat vil få en eller

begge

nedenstående konsekvenser:

a

adgangen til videre

studier på et højere niveau, herunder relevante eksaminer og/eller til

forberedelse af doktorgraden sker på samme betingelser, som gælder for

indehavere af nationale kvalifikationer fra den deltagerstat, hvor der søges

om

anerkendelse;

b

anvendelsen af en

akademisk titel sker i henhold til de love og regler, der er fastsat af den

deltagerstat, hvor der søges om anerkendelse, eller af en kompetent myndighed

herunder.

Herudover kan anerkendelse lette adgangen til arbejdsmarkedet i

medfør af de love og regler, der er fastsat af den deltagerstat, hvor der

søges

om anerkendelse, eller af en kompetent myndighed herunder.

Artikel VI.4

En vurdering i en deltagerstat af en videregående

uddannelseskvalifikation udstedt i en anden deltagerstat kan antage form af:

a

generel vejledning

med henblik på beskæftigelse;

b

vejledning til en

uddannelsesinstitution med henblik på optagelse på et af dens

studieprogrammer;

c

vejledning til en

anden kompetent anerkendelsesmyndighed.

Artikel VI.5

Den enkelte deltagerstat kan gøre anerkendelse af

videregående uddannelseskvalifikationer udstedt af udenlandske

uddannelsesinstitutioner, der opererer inden for dens territorium, betinget

af

opfyldelsen af særlige krav i den nationale lovgivning eller særlige aftaler

indgået med den deltagerstat, hvor disse institutioner har deres oprindelse.

Afsnit VII

Anerkendelse af kvalifikationer, som indehaves

af

flygtninge, hjemstavnsfordrevne og personer i en flygtningelignende situation

Artikel VII

Den enkelte deltagerstat skal tage alle mulige og

rimelige skridt inden for rammerne af dens uddannelsessystem og i

overensstemmelse med dens forfatnings-, lov- og bekendtgørelsesmæssige

bestemmelser til at udvikle procedurer med henblik på at foretage en rimelig

og

hurtig vurdering af, hvorvidt flygtninge, hjemstavnsfordrevne og personer i

en

flygtningelignende situation opfylder de relevante krav for adgang til

videregående uddannelse, til videre studier på et højere niveau eller til

beskæftigelse, og endog i tilfælde, hvor de kvalifikationer, der er erhvervet

i

en af deltagerstaterne, ikke kan bekræftes ved hjælp af tilgængelig

dokumentation.

Afsnit VIII

Information om vurdering af videregående

uddannelsesinstitutioner og studieprogrammer

Afsnit VIII.1

Den enkelte deltagerstat skal tilvejebringe behørig

information om alle institutioner, der henhører under dets videregående

uddannelsessystem, og om alle studieprogrammer, der tilbydes af disse

institutioner med henblik på at gøre de kompetente myndigheder i andre

deltagerstater i stand til at konstatere, om kvaliteten af de

kvalifikationer,

der er udstedt af disse institutioner, begrunder anerkendelse i den

deltagerstat, hvor der søges om anerkendelse. Sådan information skal antage

følgende form:

a

hvad angår deltagerstater,

der har etableret et system til formel vurdering af videregående

uddannelsesinstitutioner og studieprogrammer: information om metoder og

resultater af denne vurdering og om de kvalitetsstandarder, der gælder for

den

enkelte type videregående uddannelsesinstitution, der udsteder, og for de

studieprogrammer, der fører til, videregående uddannelseskvalifikationer;

b

hvad angår

deltagerstater, der ikke har etableret et system til formel vurdering af

videregående uddannelsesinstitutioner og studieprogrammer: information om

anerkendelse af de forskellige kvalifikationer, der erhverves ved alle de

videregående uddannelsesinstitutioner eller inden for alle de videregående

studieprogrammer, der henhører under deres videregående uddannelsessystemer.

Artikel VIII.2

Den enkelte deltagerstat skal sørge behørigt for

udvikling, vedligeholdelse og tilvejebringelse af:

a

en oversigt over de

forskellige typer videregående uddannelsesinstitutioner, der henhører under

dens videregående uddannelsessystem, med angivelse af de typiske kendetegn

ved

hver enkelt institutionstype;

b

en liste over

anerkendte institutioner (offentlige og private), der henhører under dens

videregående uddannelsessystem med angivelse af deres kompetence til at

tildele

forskellige typer kvalifikationer og kravene for at få adgang til hver enkelt

type institution og studieprogram;

c

en beskrivelse af de

videregående studieprogrammer;

d

en liste over

uddannelsesinstitutioner, der er beliggende uden for dens territorium, og som

deltagerstaten anser for at henhøre under dens uddannelsessystem.

Afsnit IX

Information om anerkendelsesspørgsmål

Artikel IX.1

For at lette anerkendelsen af kvalifikationer inden

for de videregående uddannelser påtager deltagerstaterne sig at etablere

gennemskuelige systemer til fuldstændig beskrivelse af de erhvervede

kvalifikationer.

Artikel IX.2

1. I erkendelse af behovet for relevant, præcis og

ajourført information etablerer og understøtter den enkelte deltagerstat et

nationalt informationscenter og notificerer en af depositarerne om dets

etablering eller om eventuelle ændringer, der måtte berøre det.

2. I den enkelte deltagerstat skal det være

informationscentrets opgave:

a

at lette adgangen

til officiel og præcis information om det videregående uddannelsessystem og

de

videregående uddannelseskvalifikationer i det land, hvor det er beliggende;

b

at lette adgangen

til information om de øvrige deltagerstaters videregående uddannelsessystemer

og kvalifikationer;

c

at sørge for

vejledning eller information om anerkendelsesspørgsmål og vurdering af

kvalifikationer i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.

3. Alle de nationale informationscentre skal råde

over

de ressourcer, der skal til for at kunne udfylde deres funktioner.

Artikel IX.3

Deltagerstaterne skal via de nationale

informationscentre eller på anden vis tilskynde deres videregående

uddannelsesinstitutioner til at anvende UNESCOs/Europarådets diplomsupplement

eller et hvilket som helst andet lignende dokument.

Afsnit X

Gennemførelsesmekanismer

Artikel X.1

Følgende organer skal føre tilsyn med, tilskynde

til og lette konventionens gennemførelse:

a

Udvalget vedrørende

konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående

uddannelser i Europaregionen;

b

Det europæiske net

af nationale informationscentre om akademisk mobilitet og anerkendelse

(ENIC-nettet) etableret ved beslutning truffet af Europarådets Ministerkomité

den 9. juni 1994 og UNESCOs regionaludvalg for Europa den 18. juni 1994.

Artikel X.2

1. Udvalget vedrørende konventionen om anerkendelse

af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen

(herefter benævnt ”udvalget”) etableres hermed. Det skal bestå af

en

repræsentant for hver deltagerstat.

2. For så vidt angår artikel X.2 skal termen

”deltagerstat” ikke finde anvendelse på Det Europæiske Fællesskab.

3. De stater, der er nævnt i artikel XI.1.1 og

Pavestolen, kan, hvis de ikke deltager i denne konvention, deltage i

udvalgets

møder med observatørstatus. Det samme gælder for Det Europæiske Fællesskab og

formanden for ENIC-nettet. Repræsentanter for statslige og ikke-statslige

organisationer, der beskæftiger sig med anerkendelsesspørgsmål i regionen,

kan

også blive inviteret til at deltage i udvalgets møder med observatørstatus.

4. Formanden for UNESCOs regionaludvalg for

anvendelsen

af konventionen om anerkendelse af studier, diplomer og grader inden for de

videregående uddannelser i de stater, der tilhører Europaregionen, skal også

inviteres til at deltage i udvalgets møder med observatørstatus.

5. Udvalget skal tilskynde til anvendelse af denne

konvention og skal føre tilsyn med dens gennemførelse. Med dette for øje kan

det ved beslutninger truffet af et flertal af deltagerstaterne vedtage

rekommandationer, erklæringer, protokollater og regler for god praksis med

henblik på at vejlede de kompetente myndigheder i deltagerstaterne i deres

gennemførelse af konventionen og i deres behandling af ansøgninger om

anerkendelse af videregående uddannelseskvalifikationer. Deltagerstaterne vil

ikke være bundet af sådanne tekster, men de skal bestræbe sig bedst muligt på

at anvende dem, underrette de kompetente myndigheder om teksternes eksistens

og

tilskynde til deres anvendelse. Udvalget skal høre ENIC-nettet, inden det

træffer sine beslutninger.

6. Udvalget skal referere til de relevante organer

i

Europarådet og UNESCO.

7. Udvalget skal opretholde forbindelser til

UNESCOs

regionaludvalg for anvendelsen af de konventioner om anerkendelse af studier,

diplomer og grader inden for de videregående uddannelser, der er vedtaget i

UNESCO-regi.

8. Et flertal af deltagerstaterne skal udgøre et

beslutningsdygtigt flertal.

9. Udvalget skal vedtage sin egen forretningsorden.

Det

skal mødes ordinært mindst én gang hvert tredje år. Udvalget skal mødes

første

gang, inden der er gået et år efter konventionens ikrafttrædelse.

10. Udvalgets sekretariat skal varetages af

Europarådets

generalsekretær og UNESCOs generaldirektør i fællesskab.

Artikel X.3

1. Den enkelte deltagerstat skal udpege det

nationale informationscenter, der skal etableres og understøttes i medfør af

artikel

IX.2, som medlem af det europæiske net af nationale informationscentre om

akademisk mobilitet og anerkendelse (ENIC-nettet). I de tilfælde, hvor en

deltagerstat etablerer og understøtter mere end ét nationalt center i medfør

af

artikel IX.2, skal alle disse være medlemmer af nettet, men de pågældende

nationale informationscentre skal kun råde over én stemme.

2. ENIC-nettet, der i dets sammensætning er

begrænset

til at omfatte deltagerstaternes nationale informationscentre, skal støtte og

assistere de kompetente nationale myndigheder med den praktiske gennemførelse

af konventionen. Nettet skal afholde plenarmøde mindst én gang om året. Det

skal i overensstemmelse med dets kommissorium vælge dets egen formand og

forretningsudvalg.

3. ENIC-nettets sekretariat skal varetages af

Europarådets generalsekretær og UNESCOs generaldirektør i fællesskab.

4. Deltagerstaterne skal via ENIC-nettet samarbejde

med

de andre deltagerstaters nationale informationscentre og herunder gøre det

muligt for dem at indsamle al information, der måtte være til nytte for de

nationale informationscentre i deres aktiviteter i relation til akademisk

anerkendelse og mobilitet.

Afsnit XI

Afsluttende bestemmelser

Artikel XI.1

1. Denne konvention står åben for undertegnelse af:

a

Europarådets

medlemsstater;

b

medlemsstaterne i

UNESCOs Europaregion;

c

enhver anden

undertegnende, kontraherende stat eller deltager i Europarådets europæiske

kulturkonvention og/eller i UNESCOs konvention om anerkendelse af studier,

diplomer og grader inden for de videregående uddannelser i de stater, der

tilhører Europaregionen,

der er blevet inviteret til at deltage i

den diplomatiske konference til vedtagelse af denne konvention.

2. Disse stater og Pavestolen kan udtrykke deres

samtykke til at være bundet af:

a

undertegnelse uden

forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse; eller

b

undertegnelse med

forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse fulgt af ratifikation,

accept eller godkendelse; eller

c

tiltrædelse.

3. Undertegnelse finder sted hos en af

depositarerne.

Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne

deponeres hos en af depositarerne.

Artikel XI.2

Denne konvention træder i kraft den første dag i

den måned, der følger efter udløbet af en periode på en måned, efter at fem

stater,

herunder mindst tre medlemsstater af Europarådet og/eller UNESCOs

Europaregion

har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen. Den træder for

alle de øvrige stater i kraft den første dag i den måned, der følger efter

udløbet af en periode på en måned efter den dag, hvor de har udtrykt deres

samtykke til at være bundet af konventionen.

Artikel XI.3

1. Efter denne konventions ikrafttrædelse kan

enhver stat, der ikke henhører under en af de kategorier, der er nævnt i

artikel XI.1,

anmode om tiltrædelse til denne konvention. Enhver anmodning herom skal

stiles

til en af depositarerne, der sender den til deltagerstaterne mindst tre

måneder

inden mødet i udvalget vedrørende konventionen om anerkendelse af

kvalifikationer

inden for de videregående uddannelser i Europaregionen. Depositaren skal

ligeledes informere Europarådets Ministerkomité og UNESCOs Styrelsesråd.

2. Beslutningen om at invitere en stat, der anmoder

herom, til at tiltræde denne konvention, skal træffes af et flertal af 2/3 af

deltagerstaterne.

3. Efter denne konventions ikrafttrædelse kan Det

Europæiske Fællesskab tiltræde den efter en anmodning fra dets medlemsstater,

der skal stiles til en af depositarerne. I dette tilfælde finder artikel

XI.3.2

ikke anvendelse.

4. For så vidt angår tiltrædende stater eller Det

Europæiske Fællesskab, træder konventionen i kraft den første dag i den

måned,

der følger efter udløbet af en periode på en måned efter deponeringen af

tiltrædelsesinstrumentet hos en af depositarerne.

Artikel XI.4

1. Deltagerne i denne konvention, der samtidig er

deltagere i en eller flere af følgende konventioner:

Den europæiske konvention om ligestilling af eksaminer, der giver

adgang til universitetsstudier (1953, ETS nr. 15) og det dertil hørende

protokollat (1964, ETS nr. 49),

Den europæiske konvention om ligestilling af studieperioder ved

universiteter (1956, ETS nr. 21),

Den europæiske konvention om akademisk anerkendelse af

universitetsgrader (1959, ETS nr. 32),

Den internationale konvention om anerkendelse af studier, diplomer

og grader inden for de videregående uddannelser i de arabiske og europæiske

stater, der grænser op til Middelhavet (1976),

Konventionen om anerkendelse af studier, diplomer og grader inden

for de videregående uddannelser i de stater, der tilhører Europaregionen

(1979),

Den europæiske konvention om gensidig anerkendelse af

studieperioder (1990, ETS nr. 138),

a

skal anvende

bestemmelserne i denne konvention i deres gensidige relationer;

b

skal fortsætte med

at anvende ovennævnte konventioner, som de er deltagere i, i deres relationer

til andre stater, der er deltagere i disse konventioner men ikke i nærværende

konvention.

2. Deltagerne i denne konvention påtager sig at

afholde

sig fra at blive deltagere i nogen af de konventioner, der er nævnt i

stk. 1, og som de ikke allerede er deltagere i, med undtagelse af den

internationale konvention om anerkendelse af studier, diplomer og grader

inden

for de videregående uddannelser i de arabiske og europæiske stater, der

grænser

op til Middelhavet.

Artikel XI.5

1. Enhver deltagerstat kan i forbindelse med

undertegnelsen eller deponeringen af dens ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter nærmere præcisere det

territorium

eller de territorier, som denne konvention skal finde anvendelse på.

2. Enhver stat kan på et hvilket som helst senere

tidspunkt ved en erklæring stilet til en af depositarerne udvide anvendelsen

af

denne konvention til ethvert andet territorium, der er nærmere præciseret i

erklæringen. For så vidt angår et sådant territorium skal konventionen træde

i

kraft den første dag i den måned, der følger efter en periode på en måned,

efter at depositaren har modtaget en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring givet i henhold til stk. 1

eller 2 kan for så vidt angår ethvert territorium nærmere præciseret i en

sådan

erklæring tilbagekaldes ved en notifikation stilet til en af depositarerne.

Tilbagekaldelsen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter

udløbet af en periode på en måned, efter at depositaren har modtaget en sådan

notifikation.

Artikel XI.6

1. Enhver deltagerstat kan til enhver tid opsige

denne konvention ved en notifikation stilet til en af depositarerne.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag

i

den måned, der følger efter udløbet af en periode på tolv måneder, efter at

depositaren har modtaget notifikationen. En sådan opsigelse berører

imidlertid

ikke anerkendelsesafgørelser, der er truffet forud i medfør af bestemmelserne

i

denne konvention.

3. Ophør eller suspension af denne konvention som

følge

af en deltagerstats krænkelse af en bestemmelse, der er væsentlig for

opfyldelsen af formålet eller hensigten med denne konvention, skal behandles

i

henhold til international ret.

Artikel XI.7

1. Enhver stat, Pavestolen eller Det Europæiske

Fællesskab kan i forbindelse med undertegnelsen eller deponeringen af dens

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter

erklære,

at den forbeholder sig ret til helt eller delvist ikke at anvende en eller

flere af følgende artikler i denne konvention:

Artikel IV.8

Artikel V.3

Artikel VI.3

Artikel VIII.2

Artikel IX.3

Ingen andre forbehold kan fremsættes.

2. Enhver deltagerstat, der har taget et forbehold

i

henhold til stk. 1, kan helt eller delvist tilbagekalde det ved en

notifikation stilet til en af depositarerne. Tilbagekaldelsen træder i kraft

den dag, hvor depositaren modtager en sådan notifikation.

3. En deltagerstat, der har fremsat forbehold med

hensyn

til en bestemmelse i denne konvention, kan ikke kræve anvendelse af denne

bestemmelse af nogen anden deltagerstat. Den kan imidlertid, hvis dens

forbehold er delvist eller betinget, kræve anvendelse af denne bestemmelse,

for

så vidt som den selv har accepteret den.

Artikel XI.8

1. Ændringsforslag til denne konvention kan

vedtages af udvalget vedrørende konventionen om anerkendelse af

kvalifikationer inden for

de videregående uddannelser i Europaregionen af 2/3 flertal blandt

deltagerstaterne. Ethvert ændringsforslag vedtaget på denne måde skal

indarbejdes

i et protokollat til denne konvention. Protokollatet præciserer de nærmere

enkeltheder i forbindelse med dets ikrafttrædelse, der i alle tilfælde kræver

samtykke fra de deltagerstater, der vil blive bundet af det.

2. Der kan ikke foretages nogen ændring af afsnit

III i

denne konvention i medfør af den procedure, der er nævnt i stk. 1.

3. Ethvert ændringsforslag skal fremsættes for en

af

depositarerne, der skal videresende det til deltagerstaterne senest tre

måneder

inden udvalgets møde. Depositaren skal ligeledes informere Europarådets

Ministerkomité og UNESCOs Styrelsesråd.

Artikel XI.9

1. Europarådets generalsekretær og UNESCOs

generaldirektør er depositarer for denne konvention.

2. Den depositar, som en retsakt, notifikation

eller

meddelelse er blevet deponeret hos, skal underrette deltagerstaterne i denne

konvention såvel som de andre medlemsstater i Europarådet og/eller UNESCOs

Europaregion om:

a

enhver

undertegnelse;

b

deponeringen af

ethvert instrument om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse;

c

enhver

ikrafttrædelsesdato for denne konvention i medfør af bestemmelserne i artikel

XI.2 og XI.3.4;

d

ethvert forbehold

fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel XI.7 og tilbagekaldelse af

eventuelle forbehold fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel XI.7;

e

enhver opsigelse af

denne konvention i medfør af artikel XI.6;

f

alle erklæringer

fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel II.1 eller artikel II.2;

g

alle erklæringer

fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel IV.5;

h

enhver anmodning om

tiltrædelse fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel XI.3;

i

ethvert forslag

fremsat i medfør af bestemmelserne i artikel XI.8;

j

enhver anden

retsakt, notifikation eller meddelelse i relation til denne konvention.

3. Den depositar, der modtager en meddelelse eller

foretager en notifikation i medfør af bestemmelserne i denne konvention, skal

straks informere den anden depositar herom.

Til bekræftelse heraf har de nedenstående

repræsentanter, som har behørig fuldmagt dertil, undertegnet denne

konvention.

Udfærdiget i Lissabon den 11. april 1997 på

engelsk,

fransk, russisk og spansk, således at de fire tekster har samme gyldighed, i

to

eksemplarer, hvoraf det ene skal deponeres i Europarådets arkiv og det andet

i

UNESCOs arkiv. En bekræftet genpart skal sendes til de stater, der er omtalt

i

artikel XI.1, til Pavestolen og til Det Europæiske Fællesskab samt til De

Forenede Nationers sekretariat.

Konventionen trådte i medfør af

artikel XI.2 i kraft den 1. februar 1999.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 20. marts

2003 hos generalsekretæren for Europarådet, som i henhold til konventionens

artikel XI.9 er depositar. Konventionen er i medfør af artikel XI.3 trådt i

kraft for Danmark den 1. maj 2003. I henhold til artikel IX.2 har Danmark som

central myndighed udpeget: Undervisningsministeriet, Center for Vurdering af

Udenlandske Uddannelser (CVUU), H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København

V.

Der blev i forbindelse med deponeringen jf. artikel XI.5,

afgivet en erklæring, hvorefter konventionen ikke finder anvendelse for

Færøerne og Grønland.

Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos

Europarådet på adressen:

http://conventions.coe.int.

Udenrigsministeriet, den 2. oktober

2003

Per Stig Møller

Lignende dokumenter