Spring til indhold

Retsinformation

Kongelig Resolution angaaende Autorisation af en gjennemset dansk Oversættelse af det gamle Testamentes Kanoniske og apokryphiske Bøger

KEN nr 156 af 25/04/1871Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Kirkeministeriet20. maj 1871

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kongelig Resolution angaaende Autorisation af en

gjennemset dansk Oversættelse af det gamle Testamentes Kanoniske og

apokryphiske Bøger

Som bekjendt, har der i lang Tid været ført Klage over den

utilfredsstillende Beskaffenhed af den Oversættelse af det gamle Testamente,

der indeholdes i de Udgaver af Biblen, der foranstaltes af det kongelige

Vaisenhus i Medfør af dets Privilegium af 6te Mai 1740 paa Trykning af danske

Bibler og nye Testamenter.

Imedens der i henhold til allerhøieste Resolution af 13de December 1815

blev foretaget en Revision af Oversættelsen af det nye Testamente, hvilken

derefter ved allerhøieste Resolutioner af 19de August 1818 og 17de Februar

1819 blev autoriseret til Optagelse i Vaisenhusets Udgaver, er den

Oversættelse af det gamle Testamente, der endnu bruges, i det Væsentlige den

samme som i den Udgave af Biblen, der under Kong Christian den Fjerde første

gang udkom i Aaret 1647, og som i Almindelighed bærer Navnet: »den

Resen-Svanningske«. Flere Forsøg, der ere blevne foretagne for at se

denne Oversættelse afløst af en helt ny og mere tilfredsstillende

Oversættelse af det gamle Testamente, ere forblevne uden Virkning, og, da det

kunde forudses, at der endnu vilde hengaa lang Tid, forinden dette Maal vilde

kunne naas, medens Afhjælpningen af Manglerne ved den nu brugelige

Oversættelse var paatrængende nødvendig, og da det derhos var usikkert,

hvorvidt eller i alt Fald hvor snart en saadan ny Oversættelse, hvor

fortrinlig den ogsaa maatte være, vilde vinde Indgang og Anerkendelse ved

Siden af den ældre, til hvilken Menighederne engang ere vante, saa blev

Tanken derfor, da denne Sag i Slutningen af Aaret 1864 paany af Ministeriet

for Kirke- og Undervisningsvæsenet var bleven bragt under Forhandling med

Direktionen for det danske Bibelselskab, af denne henledet paa Nødvendigheden

af foreløbig at indskrænke sig til snarest mulig at underkaste den nu

brugelige Text et nøiagtigt Gjennemsyn, forat den, befriet for de

væsentligste Mangler, der findes ved samme, kunde optages i de fremtidige

Læs alt

Bibeludgaver i en saa forbedret Skikkelse, at den kunde tilfredsstille

Menighederne, indtil det maatte vise sig, om det i Tiden kunde lykkes for en

helt ny Oversættelse, hvis en saadan kunde tilveiebringes, at vinde et

saadant Bifald og Indpas hos Folket, at den kunde egne sig til at optages i

de autoriserede Bibeludgaver istedetfor eller ved Siden af den nuværende.

Ligesom Rigets Biskopper, efter at være blevne gjorte bekjendte med den

nævnte Direktions ovenanførte Ytringer, i alt Væsentligt tiltraadte disse,

saaledes var Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet ogsaa enigt i

Nødvendigheden af paa den af Direktionen foreslaaede Maade at tilveiebringe

en i alt Fald foreløbig Afhjælpning af Klagerne over den mangelfulde

Beskaffenhed af Oversættelsen af det gamle Testamente, og det blev derfor ved

Skrivelse fra bemeldte Ministerium af 19de Januar 1866, efter nærmere Forslag

fra Biskop Martensen, overdraget til nuværende Stiftsprovst, lic. theol.

Rothe og til dr. theol. & philos. og daværende Sognepræst for Gladsaxe og

Herløv Menigheder Kalkar, som dertil havde erklæret sig villige, at foretage

det omhandlede Gjennemsyn under Medvirkning og Overtilsyn af Sjællands Biskop

og Professor i Theologien Hermansen, som af det theologiske Fakultet ved

Universitetet dertil var bleven bragt i Forslag.

Som nærmere Rettesnor for Udførelsen af dette Hverv, der skulde omfatte

det gamle Testamentes saavel kanoniske som apokryphiske Bøger, tilkjendegaves

det Stiftsprovst Rothe og Doktor Kalkar, at det paatænkte Gjennemsyn kun

skulde være foreløbigt og midlertidigt, sigtende til at bortfjerne de

væsentligste og mest utvivlsomme Mangler og ingenlunde til at paatrykke

Oversættelsen noget nyt Præg, og at Gjennemsynet derfor maatte indskrænke sig

til: a) Rettelse af aabenbare og aldeles utvivlsomme Feil og Urigtigheder, b)

Rettelse af Trykfeil, urigtig Interpunktion o.s.v., c) Rettelse af saadanne

Udtryk, der i sproglig Henseende vare forældede eller stødende, og d)

Gjennemsyn af Parallelsteder og Anmærkninger under Texten, hvorimod det

Overflødige og Intetsigende burde udelades.

I Henhold hertil lagde Stiftsprovst Rothe og Doktor Kalkar strax Haand paa

det dem overdragne Hverv, som de derefter uafbrudt have fremmet med betydelig

Opoffrelse af Tid og Kræfter. Arbejdet viste sig imidlertid at være af langt

større Omfang, end de oprindelig havde ventet, og den Omhu og Grundighed, med

hvilken de have udført det, under stadig Raadførsel med Biskop Martensen og

Professor Hermansen, af hvilke den Sidstnævnte personlig har deltaget i

Arbeidet for at meddele sine Forslag og i Forening med Revisorerne i det

Enkelte at overveie enhver Forandring, som foretoges, har havt til Følge, at

dette Arbeide har medtaget endel længere Tid, end der oprindelig var

forudsat.

I Begyndelsen af dette Aar modtog Ministeriet endelig Indberetning om, at

Gjennemsynet nu var ført til Ende, samt at Trykningen, der af Vaisenhuset var

fremmet efterhaanden, som Gjennemsynet rykkede frem, medens de to Revisorer

selv havde besørget den sidste Korrektur, ligeledes vilde blive tilendebragt

saaledes, at den hele Bibel med den reviderede Text af det gamle Testamente

med det Første vilde komme til at foreligge i en ny Udgave, Oplaget dog kun

bestemt til 3000 Exemplarer, forat enkelte mindre Rettelser, der maatte vise

sig nødvendige, kunne foretages, forinden en ny Udgave foranstaltes.

I deres Beretning til Ministeriet angaaende det saaledes fuldførte Værk

erindrede Biskop Martensen og Professor Hermansen om, at Revisionen

fortrinsvis havde været rettet paa det uheldige Sprog i den brugelige

Oversættelse, hvilket ikke blot afveg fra den almindelige Talebrug, men endog

paa mangfoldige Steder var helt uforstaaeligt, og at der kun var blevet

grebet ind i selve Oversættelsen paa de Steder, hvor der var aabenbare

Feiltagelser, især hvor disse virkede forstyrrende ind paa hele Sammenhængen.

Det laa i Sagens Natur, at der ved en Revision kunde være noget forskjellige

meninger om, hvor meget eller hvor lidet der behøvede at ændres; men, naar

det gjaldt at bevare den ældre Oversættelse, hvad der for Tiden var anset for

rigtigst, holdt Biskoppen og Professor Hermansen sig overbeviste om, at denne

i den nu foreliggende reviderede Skikkelse vilde fyldestgjøre alle billige

Fordringer og sætte Biblens Læsere i Stand til at kunne forstaa det gamle

Testamentes Skrifter. I denne Overbevisning troede de at turde anbefale

Ministeriet, at den saaledes reviderede Oversættelse autoriseredes til

Optagelse i Vaisenhusets Bibeludgaver.

I Henhold til denne Anbefaling har Ministeriet, ved at forelægge Hans

Majestæt et trykt Exemplar af den ovennævnte Oversættelse, allerunderdanigst

indstillet,

at det maatte behage Hans Majestæt allernaadigst at autorisere den af

Stiftsprovst, lic. theol. Rothe og dr. theol. & philos. Kalkar under

Overtilsyn af Biskoppen over Sjællands Stift og Professor Hermansen

gjennemsete Oversættelse af det gamle Testamentes kanoniske og apokryphiske

bøger til Optagelse i det kongelige Vaisenhuses Bibeludgaver,

og denne Indstilling har det behaget Hans majestæt at approbere ved

allerhøieste Resolution af 25de April.

I Forbindelse dermed har Hans Majestæt allernaadigst bemyndiget

Ministeriet til at tilkjendegive Stiftprovst, Licenciat Rothe og Doktor

Kalkar hans særdeles allerhøieste paaskjønnelse af den Nidkjærhed, Grundighed

og uegennyttige Opoffrelse, med hvilken de have fremmet det omtalte dem

overdragne Hverv.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter