Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 17. december 1971 om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale. (* 1)

BKI nr 116 af 29/09/1975Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet6. december 1975

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 17. december

1971 om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale. (* 1)

Ved kgl. resolution af 12.juli 1974 har Danmark ratificeret den i

Bruxelles den 17. december 1971 udfærdigede konvention om civilretligt ansvar

ved søtransport af nukleart materiale.

Konventionen har følgende ordlyd (den russiske og spanske tekst er udeladt

her):

KONVENTION

om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale

De høje kontraherende parter er

I BETRAGTNING AF, at Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for

tredjemand på den nukleare energis område med tillægsprotokol af 28. januar

1964 (i det følgende kaldet ,Pariskonventionen') og Wienkonventionen af 21.

maj 1963 om civilretligt ansvar for nuklear skade (i det følgende kaldet

,Wienkonventionen') bestemmer, at indehaveren af et nukleart anlæg er

ansvarlig for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, der indtræffer under

søtransport af nukleart materiale, som er omfattet af disse konventioner.

I BETRAGTNING AF, at tilsvarende bestemmelser findes i visse staters

nationale lovgivning,

I BETRAGTNING AF, at anvendelsen af enhver tidligere international

konvention på søtransportområdet dog opretholdes,

I ØNSKET OM at sikre, at kun indehaveren af et nuklear anlæg vil være

ansvarlig for skade forvoldt ved en nukleart ulykke, der indtræffer

under søtransport af nukleart materiale,

BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Enhver, der i medfør af en international konvention eller national

lovgivning, der finder anvendelse på søtransport, ville kunne ifalde ansvar

for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, er fritaget for et sådant ansvar:

a) dersom indehaveren af et nukleart anlæg er ansvarlig for sådan skade i

Læs alt

henhold til Paris- eller Wienkonventionen, eller

b) dersom indehaveren af et nukleart anlæg er ansvarlig for sådan skade i

medfør af en national lovgivning om ansvar for sådan skade, for så vidt den

pågældende lovgivning i enhver henseende er lige så gunstig for skadelidende

som enten Paris- eller Wienkonventionen.

Artikel 2

1. Den i artikel 1 nævnte fritagelse finder også

anvendelse med hensyn til skade forvoldt ved en nuklear ulykke

a) på det nukleare anlæg selv eller på ejendom på anlæggets område, som

anvendes eller er bestemt til anvendelse i forbindelse med anlægget, eller

b) på det transportmiddel, i hvilket det nukleare materiale fandtes på

det tidspunkt, da den nukleare ulykke fandt sted,

og som indehaveren af det nukleare anlæg ikke er ansvarlig for, fordi hans

ansvar for sådan skade er blevet udelukket i henhold til bestemmelserne i

enten Paris- eller Wienkonventionen eller - i de i artikel 1 b) omhandlede

tilfælde - efter tilsvarende bestemmelser i den deri nævnte nationale

lovgivning.

2. Bestemmelserne i stk. 1 berører dog ikke det

ansvar, der påhviler nogen enkeltperson, der har forvoldt skaden ved en

handling eller undladelse foretaget i den hensigt at forvolde skade.

Artikel 3

Ingen bestemmelse i denne konvention skal påvirke ansvaret for indehaveren

af et nukleart skib for skade ved en nuklear ulykke, hvortil medvirker

nukleart brændsel i et sådant skib eller radioaktivt produkt eller affald,

som er dannet i skibet.

Artikel 4

Denne konvention går forud for de internationale konventioner på

søtransportområdet, som på det tidspunkt, da denne konvention åbnes for

undertegnelse, er i kraft eller åbne for undertegnelse, ratifikation eller

tiltrædelse, men kun i det omfang, hvori disse konventioner ville være i

strid med den; intet i denne artikel berører dog de forpligtelser, der

påhviler de kontraherende parter i denne konvention over for ikke

kontraherende stater i henhold til sådanne internationale konventioner.

Artikel 5

1. Denne konvention åbnes for undertegnelse i

Bruxelles og er fortsat åben for undertegnelse i London i hovedsædet for Den

mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation (i det følgende kaldet

,Organisationen') indtil 31. december 1972, hvorefter den er åben for

tiltrædelse.

2. Stater, der er medlemmer af De forenede Nationer

eller nogen af dens særorganisationer eller af Den internationale

Atomenergiorganisation, eller som er parter i Den mellemfolkelige Domstols

statut, kan deltage i denne konvention ved

a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller

godkendelse;

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse

efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse; eller

c) tiltrædelse.

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

sker ved deponering af et officielt dokument herom hos Organisationens

generalsekretær.

Artikel 6

1. Denne konvention træder i kraft den 90. dag efter

den dag, da fem stater har undertegnet den uden forbehold med hensyn til

ratifikation, accept eller godkendelse, eller har deponeret deres

ratifikations-, accept-, godkendelses-, eller tiltrædelsesinstrument hos

Organisationens generalsekretær.

2. For enhver stat, der senere undertegner denne

konvention uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller

godkendelse eller deponerer sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft den 90. dag efter datoen

for en sådan undertegnelse eller deponering.

Artikel 7

1. Denne konvention kan opsiges af enhver

kontraherende stat når som helst efter det tidspunkt, da konventionen træder

i kraft for den pågældende stat.

2. Opsigelse sker ved afgivelse af en skriftlig

meddelelse til Organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse får virkning eet år eller et sådant

længere tidsrum, som måtte være angivet i meddelelsen, efter at

Organisationens generalsekretær har modtaget den.

4. Uanset en kontraherende stats opsigelse i medfør af

denne artikel finder konventionens bestemmelser fortsat anvendelse med hensyn

til enhver skade forvoldt ved en nukelar ulykke, der finder sted, før

opsigelsen får virkning.

Artikel 8

1. De forenede Nationer (hvor denne organisation er

administrerende myndighed for et territorium) eller enhver kontraherende part

i denne konvention, som er ansvarlig for et territoriums internationale

forbindelser, kan når som helst ved skriftlig meddelelse til Organisationens

generalsekretær tilkendegive, at denne konvention skal gælde for det

pågældende territorium.

2. Denne konvention skal fra datoen for modtagelsen af

denne meddelelse eller fra et sådant andet tidspunkt, som måtte være angivet

i meddelelsen, finde anvendelse på det deri nævnte territorium.

3. De forenede Nationer eller enhver kontraherende

stat, som har afgivet en erklæring i henhold til stk.1, kan når som helst

efter det tidspunkt, da konventionen således er sat i kraft for et

territorium, ved skriftlig meddelelse til Organisationens generalsekretær

tilkendegive, at denne konvention ikke længere skal gælde for det i

meddelelsen nævnte territorium.

4. Denne konvention ophører med at være gældende for

noget territorium, der er nævnt i en sådan meddelelse, eet år eller et sådant

længere tidsrum, som måtte være angivet i meddelelsen, efter den dag, da

Organisationens generalsekretær har modtaget meddelelsen.

Artikel 9

1. Organisationen kan sammenkalde til en konference

til revision eller ændring af denne konvention.

2. Organisationen skal på begæring af mindst 1/3 af de

kontraherende parter sammenkalde til en konference af de kontraherende parter

til revision eller ændring af denne konvention.

Artikel 10

En kontraherende stat kan tage forbehold svarende til dem, den gyldigt har

taget med hensyn til Paris- eller Wienkonventionen. Et forbehold kan tages

ved undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller

tiltrædelsen.

Artikel 11

1. Denne konvention skal deponeres hos Organisationens

generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne

konvention, om

i) enhver ny undertegnelse og enhver deponering af et dokument samt

datoen herfor;

ii) ethvert forbehold taget i overensstemmelse med denne konvention:

iii) datoen for konventionens ikrafttræden;

iv) enhver opsigelse af konventionen samt datoen for opsigelsens

ikrafttræden;

v) konventionens udvidelse til at omfatte et territorium i henhold til

artikel 8, stk. 1, og om ophøret af en sådan udvidelse i henhold til

bestemmelserne i den nævnte artikels stk. 4, med angivelse i hvert enkelt

tilfælde af datoen for denne udvidelse eller for ophøret heraf;

b) oversende bekræftede kopier af denne konvention til alle undertegnende

stater samt til alle stater, som har tiltrådt konventionen.

3. Så snart denne konvention træder i kraft, skal

Organisationens generalsekretær oversende en bekræftet kopi af den til De

forenede Nationers sekretariat med henblik på registrering og

offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers

pagt.

Artikel 12

Denne konvention er udfærdiget i en enkelt original med engelsk og fransk

tekst, som har samme gyldighed. Officielle oversættelser til russisk og

spansk skal udarbejdes af Organisationens sekretariat og deponeres sammen med

den undertegnede originaltekst.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil

af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Bruxelles den 17. december 1971.

(Underskrifter)

Konventionen trådte i medfør af artikel 6, stk. 1 i kraft den 15. juli

1975. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 4. september 1974 hos

generalsekretæren for Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation

(IMCO).

Konventionen gælder indtil videre ikke for Færøerne.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt

konventionen: Frankrig, Norge, Spanien og Sverige.

Udenrigsministeriet, den 29.september

1975.

K.B.Andersen.

Lignende dokumenter