Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING FOR ATOMSKADER (NUKLEARE SKADER) (FORHØJELSE AF ERSTATNINGSBELØB M.V.)

1988/1 LSF 13Lovforslag som fremsatFolketinget2. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader (nukleare

skader) foretages følgende ændringer:

1. I § 1, litra a, § 1, litra e, nr. 6, og § 2 ændres

»undervisningsministerens« til: »indenrigsministerens«,

og i § 1, litra g, nr. 1, ændres »undervisningsministeren«

til: »indenrigsministeren«.

2. I § 1, litra c, nr. 2, ændres »eller videnskabeligt

formål;» til: »,videnskabeligt eller undervisningsmæssigt

formål;».

3. § 1, litra j, affattes således:

»j) Pariskonventionen:

konvention om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område,

der blev indgået i Paris den 29. juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af

28. januar 1964, eller som yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16.

november 1982;».

4. § 1, litra k, affattes således:

»k) Tillægskonventionen:

tillægskonvention til Pariskonventionen, der blev indgået i Bryssel den

31. januar 1963, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som

yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;».

5. § 1, litra m, affattes således:

»m) SDR:

de særlige trækningsrettigheder, der anvendes af Den internationale

Valutafond. Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter kursen på den

dag, ulykken skete, medmindre der for en bestemt ulykkes vedkommende måtte

blive indgået overenskomst om andet mellem de stater, som har tiltrådt

Tillægskonventionen.«

6. § 3 affattes således:

» § 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at flere anlæg, jf. §

Læs alt

1, litra e, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver,

samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor der befinder sig

radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart anlæg.«

7. I § 11 indsættes efter 1. pkt.:

»Har en anlægsindehaver ifølge skriftlig aftale overtaget ansvaret

for en sådan nuklear skade, påhviler ansvaret dog denne.«

8. § 14, stk. 1, affattes således:

»Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter

ikke nuklear skade, der forvoldes på:

1) selve anlægget eller et andet anlæg inden for samme område, herunder

anlæg under opførelse, eller

2) ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes eller er bestemt

til anvendelse i forbindelse med anlæg på området.«

9. I § 14, stk. 2, § 21, stk. 1, og § 32, stk. 1, ændres

»afregningsenheder« til: »SDR«.

10. I § 21, stk. 1, ændres »75 mill. kr.« til: »60

millioner SDR«.

11. I § 32, stk. 1, ændres »120 millioner

afregningsenheder« til: »300 millioner SDR«.

12. I § 38, stk. 2, ændres »atomenergikommissionen« til:

»indenrigsministeren«.

13. § 40 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989. § 1, nr. 11, træder dog i kraft på

et af justitsministeren fastsat tidspunkt.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft

for denne landsdel med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader (nukleare

skader) foretages følgende ændringer:

1. I § 1, litra a, § 1, litra e, nr. 6, og § 2 ændres

»undervisningsministerens« til: »indenrigsministerens« og

i § 1, litra g, nr. 1, ændres »undervisningsministeren« til:

»indenrigsministeren«.

2. I § 1, litra c, nr. 2, ændres »eller videnskabeligt

formål,» til: »,videnskabeligt eller undervisningsmæssigt

formål;».

3. § 1, litra j, affattes således:

»j) Pariskonventionen: konvention om ansvar over for

trediemand på den nukleare energis område, der blev indgået i Paris den 29.

juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 eller som

yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;»

4. § 1, litra k, affattes således:

»k) Tillægskonventionen: tillægskonvention til

Pariskonventionen, der blev indgået i Bryssel den 31. januar 1963, som ændret

ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som yderligere ændret ved

ændringsprotokol af 16. november 1982;»

5. § 1, litra m, affattes således:

»m) SDR: de særlige trækningsrettigheder, der anvendes af Den

internationale Valutafond. Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter

kursen på den dag, ulykken skete, medmindre der for en bestemt ulykkes

vedkommende måtte blive indgået overenskomst om andet mellem de stater, som

har tiltrådt Tillægskonventionen.«

6. § 3 affattes således:

» § 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at flere anlæg, jf. §

1, litra e, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver,

samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor der befinder sig

radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart anlæg.«

7. I § 11 indsættes efter 1. pkt.:

»Har en anlægsindehaver ifølge skriftlig aftale overtaget ansvaret

for en sådan nuklear skade, påhviler ansvaret dog denne.«

8. § 14, stk. 1, affattes således:

»Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter

ikke nuklear skade, der forvoldes på:

1) selve anlægget eller et andet anlæg inden for samme område, herunder

anlæg under opførelse, eller

2) ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes eller er bestemt

til anvendelse i forbindelse med anlæg på området.«

9. I § 14, stk. 2, § 21, stk. 1, og § 32, stk. 1, ændres

»afregningsenheder« til: »SDR«.

10. I § 21, stk. 1, ændres »75 mill. kr.« til: »60

millioner SDR«.

11. I § 32, stk. 1, ændres »120 millioner

afregningsenheder« til: »300 millioner SDR«.

12. I § 38, stk. 2, ændres »atomenergikommissionen« til:

»indenrigsministeren«.

13. § 40 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989. § 1, nr. 11, træder dog i kraft på

et af justitsministeren fastsat tidspunkt.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft

for denne landsdel med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget svarer til et tilsvarende forslag til lov om ændring af

lov om erstatning for atomskader, som den 14. januar 1988 blev fremsat af

justitsministeren (L 163). Der henvises til Folketingstidende 1987-88, sp.

4679-80 og 6009-22. I forhold til det tidligere fremsatte forslag er der

alene foretaget den ændring, at den foreslåede ændringslov skal gælde for

Grønland. Der henvises herom til bemærkningerne til § 3. Om et nyt

internationalt instrument på atomerstatningsområdet henvises til de

almindelige bemærkninger pkt. 5.3.

Lovforslaget tager sigte på i dansk ret at gennemføre to

ændringsprotokoller til Pariskonventionen om ansvar over for tredjemand på

den nukleare energis område samt en Tillægskonvention hertil, således at

Danmark kan ratificere ændringsprotokollerne, der er vedtaget den 16.

november 1982. Ved ændringsprotokollerne sker der dels en forhøjelse af det

maksimumsbeløb, som en stat kan komme til at hæfte for i forbindelse med en

nuklear ulykke, dels en ændring af den internationale valutaenhed, hvori

anlægsindehaverens og statens ansvar udtrykkes. I lovforslaget gennemføres

endvidere en væsentlig forhøjelse af anlægsindehaverens erstatningsansvar

samt enkelte mindre, tekniske ændringer. Herudover sker der ændring i loven

som følge af gennemførte omlægninger af indenrigsministerens og

undervisningsministerens forretningsområder.

2. Pariskonventionen blev indgået den 29. juli 1960, og denne

konvention regulerer først og fremmest atomanlægsindehaverens ansvar. Den 31.

januar 1963 blev der indgået en Tillægskonvention til

Pariskonventionen, hvorved der blev skabt mulighed for ved tilskud af

offentlige midler at yde erstatning i tilfælde af nukleare ulykker med et

væsentligt større beløb end det, der gælder efter Pariskonventionen. Begge

konventioner, der er indgået inden for rammerne af samarbejdet i OECD, blev

ændret ved tillægsprotokoller af 28. januar 1964, der havde til formål at

skabe størst mulig overensstemmelse med Wien-konventionen af 1963, der

ligeledes vedrører civilretligt ansvar for atomskader, men som fortrinsvis er

underskrevet eller ratificeret af stater uden for Europa. Danmark har ikke

ratificeret Wien-konventionen.

Såvel Pariskonventionen som Tillægskonventionen med tillægsprotokoller af

28. januar 1964 er ratificeret af Danmark den 24. august 1974. Ud over

Danmark har følgende 13 lande ratificeret Pariskonventionen: Belgien,

Finland, Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Grækenland, Italien,

Nederlandene, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Storbritannien.

Ud over Danmark har følgende 10 lande ratificeret Tillægskonventionen:

Belgien, Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien,

Nederlandene, Norge, Spanien, Storbritannien og Sverige.

De under pkt. 1 nævnte ændringsprotokoller af 16. november 1982 er endnu

ikke trådt i kraft. Til ikrafttræden af ændringsprotokollen til

Pariskonventionen kræves, at den ratificeres eller stadfæstes af to

tredjedele af de kontraherende parter. Indtil nu har 8 ud af 14 kontraherende

stater ratificeret. Det er Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien,

Norge, Portugal, Storbritannien, Sverige og Tyrkiet. Til ikrafttræden af

ændringsprotokollen til Tillægskonventionen kræves, at den ratificeres eller

bekræftes af samtlige kontraherende parter. Indtil nu har 6 ud af 11

kontraherende stater ratificeret. Det er Belgien, Forbundsrepublikken

Tyskland, Italien, Norge, Storbritannien og Sverige.

3. De danske regler om erstatning for atomskader blev i 1974 ændret med

henblik på en dansk ratifikation af Pariskonventionen og Tillægskonventionen

med tilhørende tillægsprotokoller (Folketingstidende 1973-74, tillæg A,

spalte 737 ff).

De ændringsprotokoller, der nu ønskes ratificeret, medfører en væsentlig

forøgelse af de maksimale erstatningsbeløb i tilfælde af en nuklear ulykke.

Initiativet til denne forhøjelse blev taget af de nordiske lande. Se nedenfor

under pkt. 5.2.

4. Atomerstatningsloven fastsætter regler om, hvem der er

erstatningsansvarlig i tilfælde af, at der ved en ulykke i et nukleart anlæg

eller under transport af nuklear substans forvoldes nuklear skade. Loven

omfatter både skader, som opstår i Danmark, og skader som opstår i udlandet.

Atomerstatningsloven indeholder endvidere bestemmelser om statens

hæftelse for erstatningsbeløb, som på grund af lovens regler om

begrænsning af den ansvarliges (typisk anlægsindehaveren) erstatningsansvar

ellers ikke ville kunne fyldestgøres.

5. I Pariskonventionen og Tillægskonventionen med tilhørende protokoller

og i atomerstatningsloven angives anlægsindehaverens og statens ansvar i

»afregningsenheder«, der hver svarer til 0,888671 gram fint guld.

Efter en ændring af Den internationale Valutafondsoverenskomst i 1978

danner guldet ikke længere grundlag for det internationale valutasystem,

hvorfor det nu er usikkert, hvorledes modværdien af en

»afregningsenhed« skal beregnes i nationale valutaer.

I de 2 ændringsprotokoller af 16. november 1982 til Paris- og

Tillægskonventionen anvendes derfor i stedet beregningsenhederne

»særlige trækningsrettigheder« (SDR), hvis værdi fastsættes af Den

internationale Valutafond.

I forbindelse med vedtagelsen af de nævnte ændringsprotokoller blev der,

som følge af vanskelighederne med at bestemme værdien af afregningsenheden,

vedtaget en rekommandation af OECD's råd (rekommandation C (82) 182 af 16.

november 1982), hvorefter det anbefales, at landene, indtil

ændringsprotokollerne fra 1982 træder i kraft, erstatter afregningsenheder i

deres nationale lovgivning med SDR, således at 1 afregningsenhed sættes til 1

SDR.

Det foreslås på den baggrund, at afregningsenheder erstattes med SDR i

atomerstatningsloven i overensstemmelse med OECD-rådets anbefaling.

5.1. Efter Pariskonventionen er anlægsindehaverens ansvar for

skade, der er en følge af samme ulykke, begrænset til 15 mill.

afregningsenheder, hvilket i 1968 svarede til ca. 112 mill. d. kr. En

konventionsstat kan dog i national lov fastsætte et højere eller lavere

ansvarsbeløb, dog mindst 5 mill. afregningsenheder. De nordiske lande har

foreskrevet en ansvarsbegrænsning på 75 mill. d.kr., jf. for Danmarks

vedkommende atomerstatningslovens § 21. Dette beløb svarede i 1968 til ca. 10

mill. afregningsenheder. I Danmark og i de øvrige nordiske lande blev der dog

åbnet mulighed for, at der i særlige tilfælde administrativt kan fastsættes

et højere eller lavere ansvarsbeløb, dog mindst 5 mill. afregningsenheder, i

1968 svarende til ca. 37,5 mill. d.kr. Denne mulighed er ikke udnyttet her i

landet.

Ansvarsbeløbet for anlægsindehaveren (75 mill. d.kr.) blev i de nordiske

lande bl.a. fastsat under hensyn til forsikringsmarkedets daværende

kapacitet.

Efter Tillægskonventionen udbetales der supplerende erstatning af

statsmidler i det omfang, det begrænsede ansvarsbeløb efter Pariskonventionen

ikke er tilstrækkeligt til, at der kan udbetales fuld erstatning til de

skadelidte. De samlede erstatninger, der skal betales af anlægsindehaveren og

staten er dog begrænset, således at der i anledning af samme ulykke højst

skal betales et beløb på 120 mill. afregningsenheder, der i 1968 svarede til

ca. 900 mill. d.kr.

Ordningen ifølge Tillægskonventionen er iøvrigt den, at maksimumsbeløbet

på 120 mill. afregningsenheder inddeles i 3 trin. Første trin udgøres

af anlægsindehaverens ansvar, dvs. i Danmark op til 75 mill. d.kr. Dette

ansvar skal være dækket af forsikring eller anden økonomisk garanti. Andet

trin udgøres af erstatningsbeløb mellem første trin og 70 mill.

afregningsenheder. Erstatningen på andet trin betales af anlægsstaten.

Tredie trin udgør erstatningsbeløb mellem 70 og 120 mill.

afregningsenheder. Også erstatninger inden for dette trin betales af

statsmidler, men disse tilvejebringes ved bidrag fra alle de

konventionsstater, som har ratificeret Tillægskonventionen. Denne konvention

indeholder regler om fordeling af ansvaret for atomskader mellem staterne på

grundlag af hver stats bruttonationalprodukt og den samlede effekt af den

pågældende stats atomanlæg.

5.2. På initiativ af de nordiske lande blev spørgsmålet om en forhøjelse

af ansvarsbeløbet i Pariskonventionen og maksimumsbeløbet i

Tillægskonventionen rejst i en ekspertkomite under OECD's atomenergiorgan

(NEA). Dette initiativ medførte som nævnt ovenfor, at ændringsprotokollerne

blev vedtaget.

Efter ændringsprotokollerne skal ansvarsbeløbene udtrykkes i SDR i stedet

for i afregningsenheder. Endvidere er grænserne for anlægsstatens ansvar (2.

trin) under hensyn til inflationen forhøjet til 175 mill. SDR (ca. 1,6 mia.

d.kr.) og det maksimale erstatningsbeløb (3. trin) til 300 mill. SDR (ca. 2,8

mia. d.kr.).

Efter ændringsprotokollerne sker der derimod ikke en forhøjelse af

anlægsindehaverens ansvar efter Pariskonventionen (1. trin), da der trods

ønske fra flere stater, heriblandt de nordiske, om en sådan forhøjelse, ikke

kunne opnås enighed herom. Dette udelukker imidlertid ikke, at landene

nationalt kan gennemføre en forhøjelse af dette ansvar.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2 træder ændringsprotokollen til

Pariskonventionen i kraft, når den er ratificeret af to tredjedele af de

kontraherende stater, mens ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder

i kraft, når samtlige kontraherende stater har ratificeret den.

Ændringsprotokollen til Pariskonventionen kan forventes at træde i kraft

inden for en kortere årrække, medens det må forventes at vare adskillige år,

før ændringsprotokollen til Tillægskonventionen kan træde i kraft.

5.3. Danmark har sammen med Finland, Norge og Sverige den 21. september

1988 undertegnet en helt ny såkaldt fællesprotokol om anvendelsen af

Wienkonventionen og Pariskonventionen. Fællesprotokollen er udarbejdet af en

fælles arbejdsgruppe under IAEA (FN's internationale atomenergi agentur) og

NEA (OECD's energiagentur).

Den nye fællesprotokol har til formål at løse de problemer, der er en

følge af, at nogle stater (OECD-landene) har ratificeret Pariskonventionen,

mens andre stater (fortrinsvis uden for Europa) har ratificeret

Wienkonventionen. Fællesprotokollen kan siges at bygge bro mellem de to

grupper af lande ved at fjerne forskellen på kontraherende og

ikke-kontraherende stater i forhold til konventionernes operative

bestemmelser. Samtidig giver protokollen en løsning på de mulige

regelkonflikter ved at give regler for, hvornår den ene eller anden

konvention vil skulle anvendes.

Skulle der ske en atomulykke i et land, som har tiltrådt Wienkonventionen

og fællesprotokollen, vil en dansk ratifikation af fællesprotokollen medføre,

at skade opstået i Danmark vil kunne kræves erstattet efter Wienkonventionens

regler, uanset at Danmark ikke er medlem af denne konvention.

Omvendt vil skade, der opstår i en stat, der har ratificeret

Wienkonventionen og fællesprotokollen, men ikke Pariskonventionen, ifølge

fællesprotokollen skulle erstattes efter denne konventions regler, såfremt

der sker en atomulykke i Danmark, som jo er medlem af Pariskonventionen.

Loven om erstatning for atomskader omfatter allerede ansvaret for sådan

skade, jf. lovens §§ 5 og 7, og Danmark opfylder således allerede

fællesprotokollens bestemmelser ved ulykker i danske anlæg.

Også vedrørende ulykker under transport af nukleart materiale indebærer

fællesprotokollen, at forskellen mellem kontraherende og ikke-kontraherende

stater fjernes. Ansvaret for sådanne ulykker er reguleret i lovens §§ 8 ff.

Lovens § 6 giver justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte

de regelændringer, der er nødvendige for, at der sker en ligestilling mellem

kontraherende og ikke-kontraherende stater, og således for, at Danmark kan

ratificere den nye fællesprotokol.

En dansk ratifikation af fællesprotokollen vil således ikke kræve

lovændring. Regeringen agter at ratificere fællesprotokollen snarest muligt

efter vedtagelsen af dette lovforslag.

5.4. Det forudsættes ved lovforslaget, at Folketinget gennem en vedtagelse

heraf samtidig giver det efter grundlovens § 19 eventuelt fornødne samtykke

til Danmarks ratifikation af både de nævnte ændringsprotokoller af 16.

november 1982 og den nye fællesprotokol, således at senere særskilt

forelæggelse af ratifikationsspørgsmålet gennem forslag til

folketingsbeslutning er ufornøden.

6. Lovgivningen om erstatning for atomskader er gennemført i samarbejde

med de øvrige nordiske lande, således at der er nordisk retsenhed på dette

område. Samarbejdet er fortsat i forbindelse med forberedelsen af den

lovgivning, der er nødvendig for at gennemføre ændringsprotokollerne fra

1982.

Sverige har som det første nordiske land gennemført lovgivning i

overenstemmelse med ændringsprotokollerne. Ved den første ændringslov, der

trådte i kraft den 1. april 1983, blev ansvarsbeløbet for anlægsindehaveren

forhøjet til 500 mill. sv.kr. (der svarer til ca. 560 mill. d.kr.), og ved

den seneste lovændring, der træder i kraft den 1. januar 1989, bliver beløbet

forhøjet til 800 mill. sv. kr. (der svarer til ca. 900 mill. d.kr.). For så

vidt angår anlæg, der alene fremstiller, behandler eller opbevarer ubestrålet

uran, gælder dog et lavere ansvarsbeløb på 100 mill. sv.kr. (der svarer til

ca. 112 mill. d.kr.). Dette beløb vil også være gældende ved transport af

sådant stof.

Sverige har endvidere gennemført forhøjelsen af det maksimale ansvarsbeløb

(3. trin) i overensstemmelse med ændringsprotokollen til Tillægskonventionen.

Sverige har imidlertid herudover i forhold til skadelidte i Sverige og de

øvrige nordiske lande, herunder Danmark, indført et nyt særligt 4. trin med

supplerende svensk statsansvar op til ca. 3 mia. sv.kr. (der svarer til ca.

3,4 mia. d.kr.). Erstatning efter denne ansvarsregel ydes i det omfang,

ansvarsbeløbet på tredie trin ikke giver mulighed for dækning af de lidte

tab.

Forhøjelsen af ansvarsbeløbet efter 3. trin er endnu ikke trådt i kraft i

Sverige, da det er tanken, at forhøjelsen af dette ansvarsbeløb først skal

træde i kraft, når ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i

kraft. Den ny bestemmelse om statsansvar på et 4. trin får derfor navnlig

betydning i denne mellemliggende periode.

I Norge er de 2 ændringsprotokoller ved lov nr. 103 af 20. december 1985

indarbejdet i norsk ret ved en ændring af lov nr. 28 af 12. maj 1972 om

atomenergivirksomhet. Forhøjelsen af ansvarsbegrænsningen til 300 mill. SDR

trådte i forhold til de øvrige nordiske lande i kraft straks. Samtidig blev

anlægsindehaverens ansvar forhøjet til 60 mill. SDR. Denne begrænsning gælder

dog ikke ubetinget. Der kan i særlige tilfælde under hensyn til anlæggets

størrelse og art m.v. administrativt fastsættes et andet beløb, dog ikke

under 5 mill. SDR. Denne ændring trådte i kraft 13. marts 1987.

Den finske Atomansvarighetslag nr. 484 af 8. juni 1972 er fortsat

gældende, idet loven dog er ændret ved lov nr. 388 af 23. maj 1986 som følge

af ændringer i lufttransportlagen. Denne ændring er endnu ikke trådt i kraft.

Der forventes fremsat forslag om ændring af 1972-loven med henblik på

ratifikation af ændringsprotokollerne til såvel Paris- som

Tillægskonventionen.

7. Efter Justitsministeriets opfattelse må det af hensyn til omfanget af

de skader, der kan indtræde ved nukleare ulykker, anses for ønskeligt, at der

ved en ændring af loven om erstatning for atomskader gennemføres en

forhøjelse af de ansvarsbeløb, der gælder for anlægsindehavere, og de samlede

erstatningsbeløb, der er til rådighed ved nukleare ulykker. Ved en sådan

lovændring medvirker man fra dansk side til, at tilsvarende forhøjelser

gennemføres eller fastholdes i udlandet.

Med hensyn til anlægsindehaverens ansvar bør begrænsningsbeløbet

efter Justitsministeriets mening fastsættes på et niveau, der svarer til det,

man har valgt i Norge, og som var gældende i Sverige indtil den seneste

lovændring. Assurandør-Societetet har oplyst, at forsikringsmarkedet i givet

fald ikke vil have vanskelighed med at forsikre et beløb på et sådant niveau.

Ansvarsbeløbet bør endvidere som ved anden nyere lovgivning, der bygger på

internationale konventioner, i loven udtrykkes i Den internationale

Valutafonds særlige trækningsrettigheder (SDR).

På den baggrund foreslås ansvarsbeløbet for anlægsindehaveren forhøjet fra

75 mill. d.kr. til 60 mill. SDR (ca. 564 mill. d.kr.).

I overensstemmelse med Pariskonventionen og § 21 i den gældende lov bør

der fortsat være adgang til, at Justitsministeriet i særlige tilfælde kan

fastsætte et andet ansvarsbeløb, dog mindst et bestemt angivet beløb.

Mindstebeløbet for ansvaret foreslås udtrykt i SDR i stedet for i

afregningsenheder, og mindstebeløbet foreslås derfor ændret fra 5 mill.

afregningsenheder til 5 mill. SDR (ca. 47 mill. d.kr.).

Med hensyn til statens hæftelse for tab ved atomskader foreslås det

at forhøje størstebeløbet for ansvaret fra 120 mill. afregningsenheder til

300 mill. SDR (ca. 2,8 mia. d.kr.). Dette svarer til 3. trin efter

ændringsprotokollen til Tillægskonventionen.

Forhøjelsen af statens hæftelse foreslås dog ikke gennemført generelt, før

ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i kraft. Derimod foreslås

det, at denne forhøjelse straks sættes i kraft mellem de nordiske lande,

hvilket også er tilfældet ifølge de svenske og norske love. Der henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 11, og § 2.

8. Lovforslaget har været sendt til udtalelse hos følgende myndigheder og

organisationer:

Energiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet,

Miljøministeriet, Udenrigsministeriet, Assurandør-Societetet, Dansk

Atomforsikringspool og Forskningsscentret Risø.

9. Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for det

offentlige. Forslaget indebærer heller ikke økonomiske konsekvenser for det

offentlige, bortset fra tilfælde, hvor staten som anlægsindehaver bliver

ansvarlig for en nuklear ulykke.

I tilfælde af udenlandske nukleare ulykker, der er så omfattende, at den

internationale erstatningsorden træder i kraft, medfører en dansk

ratifikation af ændringsprotokollen til Tillægskonventionen efter dennes

ikrafttræden til sin tid, at det danske bidrag i værste fald forhøjes fra

godt 1 pct. af 50 millioner afregningsenheder til godt 1 pct. af 125

millioner SDR svarende til ca. 11,7 mill. kr.

De i forslaget foretagne beregninger bygger på valutakurserne pr. 24.

august 1988.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Ændringen skyldes gennemførte omlægninger af undervisningsministerens og

indenrigsministerens forretningsområder.

Til § 1, nr. 2

Ændringen er af redaktionel karakter og bygger på en præcisering af

konventionsteksten, der er gennemført ved ændringsprotokollen til

Pariskonventionen. Efter ændringen er radioisotoper, som er fremstillet og

færdige til anvendelse til undervisningsmæssigt formål, ikke omfattet af

beskrivelsen af udtrykket »radioaktivt produkt« i lovens forstand.

Hermed sidestilles radioisotoper til undervisningsmæssigt formål med

radioisotoper til industrielt, kommercielt, jordbrugsteknisk, medicinsk og

videnskabeligt formål.

Til § 1, nr. 3 og nr. 4

Efter disse forslag optages en henvisning til de to ændringsprotokoller af

16. november 1982 i definitionerne af Paris- og Tillægskonventionen. Da

protokollerne imidlertid endnu ikke er trådt i kraft, er det for at undgå

lovændringer i forbindelse med ikrafttrædelserne nødvendigt i definitionerne

at præcisere, at der ved »Pariskonventionen« og

»Tillægskonventionen« forstås disse konventioner enten med eller

uden de ændringer, som følger af ændringsprotokollerne. Da der udelukkende er

tale om forhøjelse af erstatningsbeløbene, medfører denne dobbeltdefinition

ikke ændringer i ansvarsgrundlaget i loven. For så vidt angår forventet

ikrafttrædelse af ændringsprotokollerne henvises til de almindelige

bemærkninger, pkt. 5.2.

Til § 1, nr. 5

Bestemmelsen indeholder en definition af Den internationale Valutafonds

særlige trækningsrettigheder.

Til § 1, nr. 6

Der har ikke tidligere været en udtrykkelig bestemmelse i

Pariskonventionen om, at de enkelte lande kan bestemme, at flere anlæg, der

ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver, skal anses som eet

nukleart anlæg i relation til atomskadeerstatningslovgivningen. Det antages

imidlertid i forarbejderne til Pariskonventionen, at de enkelte lande har

mulighed herfor. I den gældende lovs § 3 er der medtaget en bestemmelse

herom.

Efter ændringsprotokollen til Pariskonventionen medtages der nu en

udtrykkelig bestemmelse herom i konventionen. Den ny bestemmelse omfatter

imidlertid ud over andre anlæg også enhver anden lokalitet inden for området,

hvor der befinder sig radioaktivt stof. Det foreslås derfor at ændre lovens §

3 i overensstemmelse hermed.

Efter forslaget skal indenrigsministeren kunne bestemme, at de nævnte

lokaliteter, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver,

skal anses som eet nukleart anlæg. Virkningen af en sådan bestemmelse vil

være, at anlægsindehaverens og statens samlede erstatningsansvar for skader,

der hidrører fra det samlede område er begrænset i overensstemmelse med

reglerne i lovens § 21 og § 32, således som tilfældet ville være, hvis der

efter gældende regler ville blive truffet bestemmelse om flere anlæg.

Til § 1, nr. 7

Efter ændringen, der er af redaktionel karakter indsættes efter 1. pkt. et

nyt punktum, hvori det præciseres, at en anlægsindehaver skriftligt kan

træffe aftale om overtagelse af ansvaret for en nuklear skade, som er

forvoldt af nuklear substans, der befinder sig uden for et anlæg. Det samme

gælder efter lovens § 8, stk. 2, litra a, om ansvaret for nuklear substans,

der er under transport.

Til § 1, nr. 8

Anlægsindehaverens erstatningsansvar omfatter ikke skade på såkaldt

»on-site-property«, det vil sige selve atomanlægget og visse andre

genstande inden for anlæggets område. Ved ændringsprotokollen til

Pariskonventionen er der foretaget en udvidelse af, hvad der skal forstås ved

»on-site-property«, således at et andet anlæg inden for samme

område, herunder anlæg under opførelse, ikke skal være omfattet af

anlægsindehaverens erstatningsansvar. Det er uden betydning, om de

forskellige anlæg tilhører samme eller forskellige indehavere.

Formålet med ændringen er at sikre, at lovens ansvarsbeløb i givet fald

ikke bliver anvendt til at dække skade på andre anlæg inden for samme område.

Til § 1, nr. 9

Efter forslaget udtrykkes de erstatningsbeløb, der er nævnt i

bestemmelserne, i SDR i stedet for i afregningsenheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.

Til § 1, nr. 10

Bestemmelsen vedrører anlægsindehaverens ansvar, der i lighed med de

norske ændringer og tidligere svenske ændringslove foreslås forhøjet til 60

mill. SDR (ca. 564 mill. d.kr.) som omtalt i de almindelige bemærkninger,

pkt. 7.

Til § 1, nr. 11

Efter ændringsprotokollen til Tillægskonventionen forhøjes de samlede

erstatninger, som skal betales af anlægsindehaveren og staten fra 120 mill.

afregningsenheder til 300 mill. SDR (ca. 2,8 mia. d.kr.). Der henvises til de

almindelige bemærkninger under pkt. 5.2.

Det foreslås, at forhøjelsen af det samlede erstatningsbeløb for en

anlægsindehaver og staten til 300 millioner SDR først træder i kraft efter

justitsministerens bestemmelse. Det er hensigten, at forhøjelsen af beløbet

først skal træde i kraft, når ændringsprotokollen til Tillægskonventionen

træder i kraft efter ratifikation fra alle staters side.

Under hensyn til, at dette tidspunkt antages at ligge noget ude i

fremtiden, er det dog hensigtsmæssigt, at forhøjelsen snarest sættes i kraft

i Danmark og over for Finland, Norge og Sverige. Tilsvarende regler er

allerede gennemført i Norge og Sverige.

Ud over at gælde for de nordiske lande, hvor forhøjelsen bør træde i kraft

snarest, kan det ikke udelukkes, at der måtte være behov for at lade

forhøjelsen træde i kraft også over for andre stater, under forudsætning af,

at den pågældende stat sikrer, at et tilsvarende ansvarsbeløb kommer til at

omfatte skader indtrådt i Danmark, hvis en anlægsindehaver i den pågældende

stat er ansvarlig for skaden. Under hensyn til, at en række europæiske lande

har atomkraftværker, vil det være i Danmarks interesse at søge forhøjelsen

gennemført over for de lande, der måtte stille sig positivt hertil, uanset at

ændringsprotokollen til Tillægskonventionen ikke er trådt i kraft.

Forbundsrepublikken Tyskland har gennemført bestemmelser om, at en

anlægsindehaver vil kunne blive ansvarlig op til 300 millioner SDR i forhold

til stater, der har ratificeret ændringsprotokollen til Tillægskonventionen.

For at blive omfattet af disse regler vil det derfor være af interesse for

Danmark, efter nærmere forhandling med Forbundsrepublikken Tyskland, at lade

§ 1, nr. 11, træde i kraft over for skadelidte i Forbundsrepublikken snarest

muligt. Se også bemærkningerne til § 2.

Til § 1, nr. 12

Ved en lovændring i 1976 er atomenergikommissionen ophævet.

Atomenergikommissionens opgaver i relation til atomerstatningsloven varetages

nu af indenrigsministeren.

Til § 1, nr. 13

Af § 55 i arbejdsskadeforsikringsloven følger nu, at erstatning m.v. i

henhold til denne lov, der har afløst ulykkesforsikringsloven, ikke kan danne

grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig

erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Der er derfor

ikke længere behov for § 40 i atomerstatningsloven, hvorefter sådanne

regreskrav afskæres over for anlægsindehaveren, og § 40 foreslås derfor

ophævet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1989 dog således, at §

1, nr. 11, træder i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af

justitsministeren. Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 11, er det

hensigten, at denne bestemmelse først skal træde i kraft, når

ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i kraft. Det er dog

hensigten, at bestemmelsen snarest skal sættes i kraft for så vidt angår

Danmark og de øvrige nordiske lande og for skibe og luftfartøjer registreret

i Danmark og i de øvrige nordiske lande. Bestemmelsen vil endvidere kunne

sættes i kraft i forhold til stater, hvor der på grundlag af aftaler opnås en

tilsvarende retsstilling for Danmark.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse i § 3 indebærer, at lovændringen uden videre

vil gælde for Grønland, mens den for Færøernes vedkommende vil kunne sættes i

kraft ved kgl. anordning.

Denne udformning af bestemmelsen om den territoriale gyldighed er en

ændring i forhold til det lovforslag, som var fremsat for Folketinget i

folketingssamlingen 1987-88, idet der efter det nærværende forslag ikke

kræves nogen anordning for, at loven kommer til at gælde i Grønland.

Baggrunden for ændringen er en anmodning fra Statsministeriet,

Grønlandsdepartementet, som har drøftet spørgsmålet med det grønlandske

hjemmestyre.

Bilag 1

Oversættelse Ændringsprotokol til Konventionen af 29. juli 1960, om ansvar

over for tredjemand på den nukleare energis område som ændret ved

tillægsprotokol af 28. januar 1964.

Regeringerne i Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Østrig,

Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Kongeriget Spanien, Republikken

Finland, Den franske Republik, Republikken Grækenland, Den italienske

Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Norge, Kongeriget

Nederlandene, Den portugisiske Republik, Det forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland, Kongeriget Sverige, Det schweiziske Forbund og

Den tyrkiske Republik, er

under hensyn til, at det er ønskeligt at ændre Konventionen om ansvar over

for tredjemand på den nukleare energis område, afsluttet i Paris den 29. juli

1960 inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde, nu

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, som ændret ved

tillægsprotokol undertegnet i Paris den 28. januar 1964, blevet enige om

følgende:

I

Konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den

nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964,

ændres på følgende måde:

A. Andet afsnit i præamblen erstattes af følgende tekst:

Under hensyn til, at det er pålagt OECD's atomenergiagentur, der er

oprettet inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og

Udvikling (herefter benævnt »Organisationen«) at virke for, at

lovgivningen om nuklear energi udarbejdes og samordnes i de deltagende lande

med særligt henblik på ansvar over for tredjemand og forsikring mod

atomrisici.

B. Sidste afsnit i præamblen erstattes af følgende tekst:

I den overbevisning, at der består et behov for ensartethed i de i de

forskellige lande gældende grundlæggende regler om ansvar pådraget ved sådan

skade, samtidig med at landene stilles frit til hver for sig at indføre

sådanne forholdsregler, som de måtte anse for hensigtsmæssige.

C. Litra a) i artikel 1 erstattes af følgende tekst:

a) I denne konvention forstås ved:

(i) »nuklear ulykke«: enhver hændelse eller række af hændelser

med samme oprindelse, som forvolder skade, forudsat at en sådan hændelse

eller række af hændelser eller nogen del af den forvoldte skade enten opstår

ved eller følger af radioaktive egenskaber, eller en forening af radioaktive

egenskaber med giftige, eksplosive eller andre farlige egenskaber ved

nukleart brændsel eller radioaktivt produkt eller affald eller med nogle af

dem eller opstår ved eller følger af ioniserende stråling fra en anden

strålingskilde i et nukleart anlæg.

(ii)»nukleart anlæg«: reaktorer, undtagen sådanne som benyttes i

transportmidler; fabrikker til fremstilling eller behandling af nuklear

substans; fabrikker til adskillelse af nukleart brændsels isotoper; fabrikker

til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel; anlæg til opbevaring af

nuklear substans, bortset fra opbevaring i forbindelse med transport af sådan

substans; samt sådanne andre anlæg, hvori der findes nukleart brændsel eller

radioaktivt produkt eller affald, som Organisationens Styrelseskomite for

atomenergi (herefter benævnt »Styrelseskomiteen«) til enhver tid

måtte bestemme; enhver kontraherende part kan beslutte, at to eller flere

nukleare anlæg, som tilhører den samme anlægsindehaver, og som er beliggende

inden for det samme område, samt enhver anden lokalitet inden for området,

hvor der findes radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart anlæg.

(iii)»nukleart brændsel«: spalteligt stof bestående af uran i

metallisk form, i legering eller kemisk forbindelse (herunder naturligt

uran), plutonium i metallisk form, i legering eller kemisk forbindelse og

sådanne andre spaltelige stoffer, som Styrelseskomiteen til enhver tid måtte

bestemme.

(iv)»radioaktivt produkt eller affald«: ethvert radioaktivt

stof, som er dannet eller er blevet radioaktivt ved radioaktiv bestråling i

forbindelse med fremstilling eller anvendelse af nukleart brændsel, undtagen

1) nukleart brændsel og

2)radioisotoper uden for et nukleart anlæg, som er fremstillet og færdige

til anvendelse til industrielt, kommercielt, jordbrugsteknisk, medicinsk,

videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål.

(v)»nuklear substans«: nukleart brændsel (bortset fra naturligt

uran og udarmet uran) og radioaktivt produkt eller affald.

(vi)»indehaver« af et nukleart anlæg: den person, som af den

kompetente myndighed er udpeget eller anerkendt som indehaver af anlægget.

D. Litra a) i artikel 3 erstattes af følgende tekst:

a) Indehaveren af et nukleart anlæg er i henhold til denne konvention

ansvarlig for:

(i) skade på person eller en persons død, og

(ii)skade på eller tab af ejendom undtagen,

1. det nukleare anlæg selv og andet nukleart anlæg, herunder nukleart

anlæg under opførelse, der findes inden for samme område som det pågældende

anlæg, og

2.ejendom, der findes inden for det samme område, og som anvendes eller er

bestemt til anvendelse i forbindelse med et af de nævnte anlæg, såfremt det

godtgøres, at skaden eller tabet (i det følgende betegnet som

»skade«) er forvoldt ved en nuklear ulykke i dette anlæg, eller ved

en nuklear ulykke, hvortil medvirkede nuklear substans hidrørende fra dette

anlæg, medmindre andet er bestemt i artikel 4.

E. Litra c) i artikel 3 ophæves.

F. Litra c) i artikel 4 erstattes af følgende tekst:

c) Den i henhold til denne konvention ansvarlige indehaver skal forsyne

fragtføreren med et certifikat udstedt af eller for den forsikrer eller

økonomiske garant, der stiller den ifølge artikel 10 krævede sikkerhed. En

kontraherende part kan dog gøre undtagelse fra denne forpligtelse forsåvidt

angår transporter, som udelukkende finder sted inden for dens eget

territorium.

Certifikatet skal indeholde indehaverens navn og adresse samt sikkerhedens

størrelse, art og varighed, og disse oplysninger skal ikke kunne bestrides af

den, der har udstedt certifikatet, eller for hvem det er udstedt.

Certifikatet skal også indeholde oplysning om den nukleare substans og den

transport, for hvilken sikkerheden gælder, og skal indbefatte en af den

kompetente myndighed afgiven attestation for, at den nævnte person er

anlægsindehaver i denne konventions forstand.

G. Litra c) i artikel 5 erstattes af følgende tekst:

c) hvis nukleart brændsel eller radioaktivt produkt eller affald, der

medvirker til en nuklear ulykke, har været i mere end eet nukleart anlæg, og

ikke er i et sådant anlæg på det tidspunkt, da skaden forårsages, skal ingen

anden anlægsindehaver end indehaveren af det nukleare anlæg, i hvilket

stofferne senest var, før skaden forårsagedes, eller en indehaver, som senere

har taget dem i besiddelse, eller som har overtaget ansvaret ved udtrykkelige

bestemmelser i en skriftlig aftale, være ansvarlig for skaden.

H. Litra c) i artikel 6 erstattes af følgende tekst:

c) (i) Intet i denne konvention skal påvirke ansvaret:

1. for nogen enkeltperson for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, for

hvilken anlægsindehaveren i medfør af artikel 3 a) ii) 1) og 2) eller artikel

9 ikke er ansvarlig efter denne konvention, og som er en følge af en handling

eller undladelse foretaget af den pågældende person i den hensigt at forvolde

skade;

2.for en person behørigt autoriseret til at drive en reaktor i et

transportmiddel for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, i tilfælde hvor en

anlægsindehaver ikke er ansvarlig for skaden som følge af artikel 4 a) (iii)

eller b) (iii).

(ii)Anlægsindehaveren skal ikke være ansvarlig uden for denne konvention

for skade forvoldt ved en nuklear ulykke.

I. Litra b) i artikel 7 erstattes af følgende tekst:

b) Anlægsindehaverens maksimale ansvar for skade forvoldt ved en nuklear

ulykke skal være 15.000.000 særlige trækningsrettigheder, således som disse

defineres af Den Internationale Valutafond, og som anvendes af denne fond til

dens egne operationer og transaktioner (herefter benævnt »særlige

trækningsrettigheder«). Dog kan

(i) enhver kontraherende part under hensyntagen til anlægsindehaverens

muligheder for at tegne forsikring eller opnå anden økonomisk sikkerhed som

foreskrevet i artikel 10, ved lov fastsætte et højere eller lavere beløb,

(ii)enhver kontraherende part under hensyn til karakteren af det nukleare

anlæg eller de omhandlede nukleare substanser og de sandsynlige følger af en

nuklear ulykke forvoldt af disse, fastsætte et lavere beløb, forudsat at

dette beløb i inte tilfælde er lavere end 5.000.000 særlige

trækningsrettigheder. De nævnte beløb kan omregnes til de enkelte staters

valutaer i afrundede beløb.

J. Litra c) i artikel 7 erstattes af følgende tekst:

c) Erstatning for skade på det transportmiddel, i hvilket de omhandlede

nukleare substanser befandt sig på tidspunktet for den nukleare ulykke, kan

ikke medføre, at anlægsindehaverens ansvar for anden skade begrænses til

enten et beløb, der er lavere end 5.000.000 særlige trækningsrettigheder,

eller et højere beløb fastsat i en kontraherende parts lovgivning.

K. Litra d) i artikel 8 erstattes af følgende tekst:

d) I tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 13 c) (ii) finder anvendelse,

skal retten til erstatning imidlertid ikke bortfalde, såfremt der inden for

den i denne artikels litra a), b) og c) fastsatte frist enten,

(i) før den i artikel 17 omhandlede internationale domstol har truffet

beslutning, er rejst sag ved en af de domstole, blandt hvilke den

internationale domstol kan vælge; såfremt den internationale domstol

bestemmer, at den kompetente domstol er en anden end den, ved hvilken sag

allerede er anlagt, kan den fastsætte en frist, inden hvilken sagen skal være

anlagt ved den således udpegede kompetente domstol; eller

(ii)er rettet anmodning til en kontraherende part om at foranledige, at

der af den internationale domstol træffes afgørelse om, hvilken domstol der

skal være kompetent ifølge artikel 13 c, (ii), og sag anlægges efter en sådan

afgørelse inden for den tidsfrist, som den internationale domstol måtte

fastsætte.

L. Litra b) i artikel 15 erstattes af følgende tekst:

b) For så vidt erstatning for skade hidrører fra offentlige midler og

overstiger de i artikel 7 omhandlede 5.000.000 særlige trækningsrettigheder

vil enhver sådan foranstaltning i en hvilken som helst form kunne træffes

under anvendelse af vilkår, som kan afvige fra denne konventions

bestemmelser.

II

a) I forholdet mellem de parter, som har tiltrådt denne protokol, skal

protokollens bestemmelser udgøre en integrerende del af Konventionen af 29.

juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som

ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 (i det følgende benævnt

»Konventionen«), som herefter skal betegnes som »Konventionen

af 29. juli 1960 om ansvar for tredjemand på den nukleare energis område, som

ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 og ved protokol af 16. november

1982.

b) Denne protokol skal ratificeres eller bekræftes.

Ratifikationsinstrumenter vedrørende denne protokol skal deponeres hos

Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. I

tilfælde af bekræftelse af denne protokol skal underretning herom gives til

generalsekretæren.

c) De stater, som undertegner denne protokol, og som allerede har

ratificeret Konventionen, er forpligtet til at ratificere eller bekræfte

denne protokol så snart som muligt. De øvrige stater, som undertegner denne

protokol, forpligter sig til at ratificere eller bekræfte denne samtidig med,

at de ratificerer Konventionen.

d) Denne protokol er åben for tiltrædelse i henhold til bestemmelserne i

artikel 21 i Konventionen. Tiltrædelser af Konventionen godtages kun, såfremt

de sker i forbindelse med tiltrædelse af denne protokol.

e) Denne protokol træder i kraft i henhold til reglerne i artikel 20 i

Konventionen.

f) Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og

Udvikling skal underrette alle signatarstater og tiltrædende regeringer om

modtagelsen af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter og om modtagelse

af bekræftelser.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, som er behørigt

bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Paris, den 16. november 1982 på engelsk, fransk, italiensk,

nederlandsk, spansk og tysk, hvilke seks tekster har samme gyldighed, i et

enkelt eksemplar, som skal deponeres hos Generalsekretæren for Organisationen

for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, af hvem bekræftede genparter vil blive

sendt til alle signatarstater og tiltrædende regeringer.

Protocol to Amend the Convention on Third Party Liability in the Field of

Nuclear Energy of 29th July 1960, as Amended by the Additional Protocol of

28th january 1964.

THE GOVERNMENTS of the Federal Republic of Germany, the Republic of

Austria, the Kingdom of Belgium, the Kingdom of Denmark, the Kingdom of

Spain, the Republic of Finland, the French Republic, the Hellenic Republic,

the Italian Republic, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway,

the Kingdom of the Netherlands, the Portuguese Republic, the United Kingdom

of Great Britain and Northern Ireland, the Kingdom of Sweden, the Swiss

Confederation and the Turkish Republic;

CONSIDERING that it is desirable to amend the Convention on Third Party

Liability in the Field of Nuclear Energy, concluded at Paris on 29 th July

1960 within the framework of the Organisation for European Economic

Co-operation and Development, as amended by the Additional Protocol signed at

Paris on 28th January 1964;

HAVE AGREED as follows:

I

The Convention on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy of

29th July 1960, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964,

shall be amended as follows:

A. The second paragraph of the Preamble shall be replaced by the following

text:

CONSIDERING that the OECD Nuclear Energy Agency, established within the

framework of the Organisation for Economic Co-operation and Development

(hereinafter referred to as the »Organisation«), is charged with

encouraging the elaboration and harmonization of legislation relating to

nuclear energy in participating countries, in particular with regard to third

party liability and insurance against atomic risks;

B. The last paragraph of the Preamble shall be replaced by the following

text:

CONVINCED of the need for unifying the basic rules applying in the various

countries to the liability incurred for such damage, whilst leaving these

countries free to take, on a national basis, any additional measures which

they deem appropriate;

C. Paragraph (a) of Article I shall be replaced by the following text:

a) For the purposes of this Convention:

(i) »A nuclear incident« means any occurrence or succession of

occurrences having the same origin which causes damage, provided that such

occurrences or succession of occurrences, or any of the damage caused, arises

out of or results either from the radioactive properties, or a combination of

radioactive properties with toxic, explosive, or other hazardous properties

of nuclear fuel or radioactive products or waste or with any of them, or from

ionizing radiations emitted by any other source of radiation inside a nuclear

installation.

(ii)»Nuclear installation« means reactors other than those

comprised in any means of transport; factories for the manufacture or

processing of nuclear substances; factories for the separation of isotopes of

nuclear fuel; factories for the reprocessing of irradiated nuclear fuel;

facilities for the storage of nuclear substances other than storage

incidental to the carriage of such substances; and such other installations

in which there are nuclear fuel or radioactive products or waste as the

Steering Committee for Nuclear Energy of the Organisation (hereinafter

referred to as the »Steering Committee«) shall from time to time

determine; any Contracting Party may determine that two or more nuclear

installations of one operator which are located on the same site shall,

together with any other premises on that site where radioactive material is

held, be treated as a single nuclear installation.

(iii)»Nuclear fuel« means fissionable material in the form of

uranium metal, alloy, or chemical compound (including natural uranium),

plutonium metal, alloy, or chemical compound, and such other fissionable

material as the Steering Commitee shall from time to time determine.

(iv)»Radioactive products or waste« means any radioactive

material produced in or made radioactive by exposure to the radiation

incidental to the process of producing or utilizing nuclear fuel, bur does

not include (1) nuclear fuel, or (2) radioisotopes outside a nuclear

installation which have reached the final stage of fabrication so as to be

usable for any industrial, commercial, agricultural, medical, scientific or

educational purpose.

(v)»Nuclear substances« means nuclear fuel (other than natural

uranium and other than depleted uranium) and radioactive products or waste.

(vi)»Operator« in relation to a nuclear installation means the

person designated or recognized by the competent public authority as the

operator of that installation.

D. Paragraph (a) of Article 3 shall be replaced by the following text:

(a) The operator of a nuclear installation shall be liable, in accordance

with this Convention, for

(i) damage to or loss of life of any person; and

(ii)damage to or loss of any property other than

1. the nuclear installation itself and any other nuclear installation,

including a nuclear installation under construction, on the site where that

installation is located; and

2.any property on that same site which is used or to be used in connection

with any such installation,

upon proof that such damage or loss (hereinafter referred to as

»damage«) was caused by a nuclear incident in such installation or

involving nuclear substances coming from such installation, except as

otherwise provided for in Article 4.

E. Paragraph (c) of Article 3 shall be repealed.

F. Paragraph (c) of Article 4 shall be replaced by the following text:

(c) The operator liable in accordance with this Convention shall provide

the carrier with a certificate issued by or on behalf of the insurer or other

financial guarantor furnishing the security required pursuant to Article 10.

However, a Contracting Party may exclude this obligation in relation to

carriage which takes place wholly whithin its own territory. The certificate

shall state the name and address of that operator and the amount, type and

duration of the security, and these statements may not be disputed by the

person by whom or on whose behalf the certificate was issued. The certificate

shall also indicate the nuclear substances and the carriage in respect of

which the security applies and shall include a statement by the compentent

public authority that the person named is an operator within the meaning of

this Convention.

G. Paragraph (c) of Article 5 shall be replaced by the following text:

(c) If the nuclear fuel or radioactive products or waste involved in a

nuclear incident have been in more than one nuclear installation and are not

in a nuclear installation at the time damage is caused, no operator other

than the operator of the last nuclear installation in which they were before

the damage was caused or an operator who has subsequently taken them in

charge, or has assumed liability therefor pursuant to the express terms of a

contract in writing shall be liable for the damage.

H. Paragraph (c) of Article 6 shall be replaced by the following text:

(c) (i) Nothing in this Convention shall affect the liability:

1. of any individual for damage caused by a nuclear incident for which the

operator, by virtue of Article 3 (a) (ii) (1) and (2) or Article 9, is not

liable under this Convention and which results from an act or omission of

that individual done with intent to cause damage;

2.of a person duly authorized to operate a reactor comprised in a means of

transport for damage caused by a nuclear incident when an operator is not

liable for such damage pursuant to Article 4 (a) (iii) or (b) (iii).

(ii)The operator shall incur no liability outside this Convention for

damage caused by a nuclear incident.

I. Paragraph (b) of Article 7 shall be replaced by the following text:

(b) The maximum liability of the operator in respect of damage caused by a

nuclear incident shall be 15.000.000 Special Drawing Rights as defined by the

International Monetary Fund and used by it for its own operations and

transactions (hereinafter referred to as »Special Drawing Rights«).

However

(i) any Contracting Party, taking into account the possibilities for the

operator of obtaining the insurance or other financial security required

pursuant to Article 10 may establish by legislation a greater or lesser

amount;

(ii)any Contracting Party, having regard to the nature of the nuclear

installation or the nuclear substances involved and to the likely

consequences of an incident originating therefrom, may establish a lower

amount provided that in no event shall any amounts so established be less

than 5.000.000 Special Drawing Rights. The sums mentioned above may be

converted into national currency in round figures.

J. Paragraph (c) of Article 7 shall be replaced by the following text:

(c) Compensation for damage caused to the means of transport on which the

nuclear substances involved were at the time of the nuclear incident shall

not have the effect of reducing the liability of the operator in respect of

other damage to an amount less than either 5.000.000 Special Drawing Rights,

or any higher amount established by the legislation of a Contracting Party.

K. Paragraph (d) of Article 8 shall be replaced by the following text:

(d) Where the provisions of Article 13 (c) (ii) are applicable, the right

of compensation shall not, however, be extinguished if, within the time

provided for in paragraphs (a), (b), and (c) of this Article,

(i) prior to the determination by the Tribunal referred to in Article 17,

an action has been brought before any of the courts from which the Tribunal

can choose; if the Tribunal determines that the compentent court is a court

other than that before which such action has already been brought, it may fix

a date by which such action has to be brought before the compentent court so

determined; or

(ii)a request has been made to a Contracting Party concerned to initiate a

determination by the Tribunal of the compentent court pursuant to Article 13

(c) (ii) and an action is brought subsequent to such determination within

such time as may be fixed by the Tribunal.

L. Paragraph (b) of Article 15 shall be replaced by the following text:

(b) In so far as compensation for damage involves public funds and is in

excess of the 5.000.000 Special Drawing Rights referred to in Article 7, any

such measure in whatever form may be applied under conditions which may

derogate from the provisions of this Convention.

II

(a) The provisions of this Protocol shall, as between the Parties thereto,

form an integral part of the Convention on Third Party Liability in the Field

of Nuclear Energy of 29th July 1960, as amended by the Additional Protocol of

28th January 1964 (hereinafter referred to as the "Convention"),

which shall be known as the "Convention on Third Party Liability in the

Field of Nuclear Energy of 29th July 1960, as amended by the Additional

Protocol of 28th January 1964 and by the Protocol of 16th November 1982.

(b) This Protocol shall be ratified or confirmed. Instruments of

ratification of this Protocol shall be deposited with the Secretary-General

of the Organisation for Economic Co-operation and Development. Where there is

a confirmation of this Protocol, it shall be notified to him.

(c) The Signatories of this Protocol who have already ratified the

Convention undertake to ratify or to confirm this Protocol as soon as

possible. The other Signatories of this Protocol undertake to ratify it or to

confirm it at the same time as they ratify the Convention.

(d) This Protocol shall be open for accession in accordance with the

provisions of Article 21 of the Convention. Accessions to the Convention will

be accepted only if they are accompanied by accession to this Protocol.

(e) This Protocol shall come into force in accordance with the provisions

of Article 20 of the Convention.

(f) The Secretary-General of the Organisation for Economic Co-operation

and Development shall give notice to all Signatories and acceding Governments

of the receipt of any instrument of ratification or accession and of the

receipt of any confirmation.

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned Plenipotentiaries, duly empowered,

have signed this Protocol.

DONE at Paris, this 16th day of November 1982 in the English, Dutch,

French, German, Italian and Spanish languages, the six texts being equally

authoritative, in a single copy which shall be deposited with the

Secretary-General of the Organisation for Economic Co-operation and

Development by whom certified copies will be communicated to all Signatories

and acceding Governments.

Bilag 2

Oversættelse

ÆNDRINGSPROTOKOL

TIL TILLÆGSKONVENTIONEN AF 31. JANUAR 1963 TIL PARIS-KONVENTIONEN AF 29.

JULI 1960 OM ANSVAR OVER FOR TREDJEMAND PÅ DEN NUKLEARE ENERGIS OMRÅDE, SOM

ÆNDRET VED TILLÆGSPROTOKOL AF 28. JANUAR 1964

Regeringerne i Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Østrig,

Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Kongeriget Spanien, Republikken

Finland, Den franske Republik, Den italienske Republik, Storhertugdømmet

Luxembourg, Kongeriget Norge, Kongeriget Nederlandene, Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland, Kongeriget Sverige og Det schweiziske Forbund,

er

under hensyn til at visse bestemmelser i Konventionen af 29. juli 1960 om

ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved

tillægsprotokol af 28. januar 1964, er blevet ændret ved protokol afsluttet i

Paris den 16. november 1982, og som de har undertegnet,

under hensyn til at det også er ønskeligt at ændre Tillægskonventionen af

31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29. juli 1960, som ændret ved

tillægsprotokol af 28. januar 1964,

blevet enige om følgende:

I

Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29. juli

1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret

ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, ændres på følgende måde:

A. b) iii)

A. Andet afsnit i præamblen erstattes af følgende tekst:

Som er parter i den den 29. juli 1960 inden for rammerne af Organisationen

for Europæisk Økonomisk Samarbejde, nu Organisationen for Økonomisk

Samarbejde og Udvikling, afsluttede konvention om ansvar over for tredjemand

på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol afsluttet i

Paris den 28. januar 1964 og ved protokol afsluttet i Paris den 16. november

1982 (herefter benævnt »Pariskonventionen«);

B. Litra b) i artikel 2 erstattes af følgende tekst:

b)Enhver signatarmagt eller tiltrædende regering kan ved sin undertegnelse

eller tiltrædelse af denne konvention eller ved deponeringen af sit

ratifikationsinstrument erklære, at fysiske personer eller visse kategorier

heraf, som efter dens lovgivning anses for at have deres normale opholdssted

på dens territorium, er ligestillede med dens egne statsborgere, for så vidt

angår anvendelsen af denne artikels litra a) ii) 3).

C. Artikel 3 erstattes af følgende tekst:

Artikel 3

a)De kontraherende parter garanterer under de i denne konvention fastlagte

vilkår, at erstatning for de i artikel 2 omhandlede skader vil blive ydet

indtil et beløb af 300 millioner særlige trækningsrettigheder for hver

nuklear ulykke.

b)Sådan erstatning skal tilvejebringes:

iii)indtil et beløb på ikke under 5 millioner særlige trækningsrettigheder

fastsat ved lov i den kontraherende part, på hvis territorium den ansvarlige

indehavers nukleare anlæg er beliggende, af midler hidrørende fra forsikring

eller anden økonomisk sikkerhed;

iii)mellem dette beløb og 175 millioner særlige trækningsrettigheder af

offentlige midler, som stilles til rådighed af den kontraherende part, på

hvis territorium den ansvarlige indehavers nukleare anlæg er beliggende;

iii)mellem 175 millioner og 300 millioner særlige trækningsrettigheder af

offentlige midler, som stilles til rådighed af de kontraherende parter i

overensstemmelse med de i artikel 12 fastsatte bidragsregler.

c)Hver kontraherende part skal til dette formål enten:

ii) fastsætte anlægsindehaverens maksimale ansvar efter artikel 7 i

Pariskonventionen til 300 millioner særlige trækningsrettigheder samt

bestemme, at sådant ansvar skal dækkes af samtlige de i denne artikels litra

b) nævnte midler, eller

ii)fastsætte anlægsindehaverens maksimale ansvar til et beløb af mindst

samme størrelse som det i medfør af denne artikels litra b) i) fastsatte samt

for så vidt angår beløb ud over det således fastsatte og indtil 300 millioner

særlige trækningsrettigheder bestemme, at de i denne artikels litra b) ii) og

iii) omhandlede offentlige midler skal stilles til rådighed på anden måde end

som dækning for anlægsindehaverens ansvar; dog således, at de i denne

konvention fastsatte materielle og procesuelle bestemmelser ikke berøres

derved.

d)Indehaverens forpligtelse til at betale erstatning, renter og

omkostninger af offentlige midler, der er tilvejebragt i overensstemmelse med

denne artikels litra b) ii), iii) og f) skal kun kunne gennemtvinges mod

indehaveren, såfremt og når sådanne midler virkelig er stillet til rådighed.

e)De kontraherende parter forpligter sig til ved gennemførelsen af denne

konvention at undlade at gøre brug af den i artikel 15 b) i Pariskonventionen

hjemlede adgang til at anvende særlige vilkår:

ii) med hensyn til skadeserstatning tilvejebragt af de i denne artikels

litra b) i) nævnte midler;

ii)bortset fra de i denne konvention hjemlede særlige vilkår, med hensyn

til skadeserstatning tilvejebragt af de i denne artikels litra b) ii) og iii)

nævnte offentlige midler.

f)De i Pariskonventionens artikel 7 g) omhandlede renter og

sagsomkostninger skal betales ud over de i denne artikels litra b) nævnte

beløb. De skal bæres af:

iii) den ansvarlige indehaver, for så vidt de vedrører erstatning af de i

denne artikels litra b) i) nævnte midler;

iii)den kontraherende part, på hvis territorium denne indehavers nukleare

anlæg er beliggende, for så vidt de vedrører erstatning af de i denne

artikels litra b) ii) nævnte midler;

iii)de kontraherende parter i fællesskab, for så vidt de vedrører

erstatning af de i denne artikels litra b) iii) nævnte midler.

g)Ved særlige trækningsrettigheder forstås i denne konvention den særlige

trækningsrettighed, således som denne defineres af Den internationale

Valutafond. De beløb, som nævnes i denne konvention, omregnes til en

kontraherende parts nationale valuta i overensstemmelse med værdien af denne

valuta på datoen for den nukleare ulykke, medmindre der ved aftale mellem de

kontraherende parter er fastsat en anden dato. Værdien af en kontraherende

parts nationale valuta i særlige trækningsrettigheder udregnes i

overensstemmelse med den vurderingsmetode, som på den pågældende dato

anvendes af Den internationale Valutafond til dens egne operationer og

transaktioner.

D. Artikel 4 erstattes af følgende tekst:

Artikel 4

a)Hvis en nuklear ulykke forvolder skade, som giver anledning til ansvar

for flere end een indehaver, kan det i artikel 5 d) i Pariskonventionen

omtalte samlede ansvarsbeløb , for så vidt som offentlige midler skal stilles

til rådighed i medfør af artikel b) ii) og iii), ikke overstige 300 millioner

særlige trækningsrettigheder.

b)Det samlede beløb af de i medfør af artikel 3 b) ii) og iii)

tilvejebragte offentlige midler skal i så fald ikke overstige forskellen

mellem 300 millioner særlige trækningsrettigheder og summen af de for sådanne

indehavere i henhold til artikel 3 b) i) fastsatte beløb eller, for så vidt

angår indehavere af nukleare anlæg beliggende på territorium hørende til en

stat, der ikke er deltager i denne konvention, det i henhold til

Pariskonventionens artikel 7 fastsatte beløb. Såfremt det påhviler mere end

een kontraherende part at stille offentlige midler til rådighed i henhold til

artikel 3 b) ii), skal sådanne midler stilles til rådighed af de pågældende

parter i forhold til det på deres respektive territorier beliggende antal

nukleare anlæg, som har medvirket til den nukleare ulykke og hvis indehavere

er ansvarlige.

E. Artikel 8 erstattes af følgende tekst:

Artikel 8

A. Enhver, som er berettiget til at nyde godt af denne konventions

bestemmelser, har krav på fuld erstatning i overensstemmelse med national ret

for skade, der påføres ham. Såfremt den samlede skade overstiger eller kan

formodes at ville overstige

ii) 300 millioner særlige trækningsrettigheder, eller

ii)det højere beløb, der måtte fremkomme derved, at der er kumulativt

ansvar i medfør af Pariskonventionens artikel 5 d), kan enhver kontraherende

part dog fastsætte rimelige fordelingskriterier. Disse kriterier skal

anvendes uden hensyn til midlernes oprindelse og - med forbehold af

bestemmelserne i artikel 2 - uden forskelsbehandling begrundet i skadelidtes

nationalitet, bopæl eller opholdssted.

F. Litra a) i artikel 10 erstattes af følgende tekst:

a)Den kontraherende part, hvis domstole er kompetente, skal underrette de

andre kontraherende parter om en indtruffen nuklear ulykke og

omstændighederne ved denne, så snart det fremgår, at den af ulykken forvoldte

skade beløber sig til eller kan formodes at ville beløbe sig til mere end 175

millioner særlige trækningsrettigheder. De kontraherende parter skal straks

tage alle fornødne skridt til at fastsætte fremgangsmåden for afviklingen af

deres indbyrdes forhold i denne henseende.

G. Litra b) i artikel 14 erstattes af følgende tekst:

b)Bestemmelser, som er truffet af en kontraherende part i henhold til

artiklerne 2 og 9 i Pariskonventionen, og som medfører, at de i artikel 3 b)

ii) og iii) nævnte offentlige midler skal stilles til rådighed, kan ikke

gøres gældende mod nogen anden kontraherende part, som ikke har givet sit

samtykke dertil.

H. Tillægget erstattes af følgende tekst:

TILLÆG

til Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29.

juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område som

ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 og ved protokol af 16. november

1982

De kontraherende parters regeringer erklærer, at erstatning for skade

forvoldt ved en nuklear ulykke, der ikke omfattes af Tillægskonventionen,

udelukkende fordi det pågældende nukleare anlæg på grund af sin anvendelse

ikke er optaget på den i Tillægskonventionens artikel 2 nævnte fortegnelse

(herunder indbefattet det tilfælde, at en eller flere, men ikke alle

regeringerne, anser anlægget som faldende uden for Pariskonventionen)

- skal ydes, uden at der gøres forskel mellem statsborgerne i de i

tillægskonventionen kontraherende parter; og

- ikke må begrænses til et beløb under 300 millioner særlige

trækningsrettigheder.

Endvidere vil disse regeringer, såfremt det ikke allerede er tilfældet,

bestræbe sig på at udvirke, at reglerne for erstatning til personer, som

lider skade forvoldt af sådanne ulykker, kommer til at svare så nøje som

muligt til de regler, som gælder for nukleare ulykker, der indtræffer i

forbindelse med nukleare anlæg, som omfattes af Tillægskonventionen.

II

a) I forholdet mellem de parter, som har tiltrådt denne protokol, skal

protokollens bestemmelser udgøre en integrerende del af Tillægskonventionen

af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for

tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af

28. januar 1964 (i det følgende benævnt »Konventionen«), som

herefter skal betegnes som »Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til

Pariskonventionen af 29. juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28.

januar 1964 og ved protokol af 16. november 1982«.

b) Denne protokol skal ratificeres eller bekræftes.

Ratifikationsinstrumenter vedrørende denne protokol skal deponeres hos den

belgiske regering. I tilfælde af bekræftelse af denne protokol skal

underretning herom gives til den belgiske regering.

c) De stater, som undertegner denne protokol, og som allerede har

ratificeret Konventionen er forpligtet til at ratificere eller bekræfte denne

protokol så snart som muligt. De øvrige stater, som undertegner denne

protokol, forpligter sig til at ratificere eller bekræfte denne samtidig med,

at de ratificerer Konventionen.

d) Denne protokol er åben for tiltrædelse i henhold til bestemmelserne i

artikel 22 i Konventionen. Tiltrædelser af Konventionen godtages kun, såfremt

de sker i forbindelse med tiltrædelse af denne protokol.

e) Denne protokol træder i kraft i henhold til reglerne i artikel 21 i

Konventionen.

f) Den belgiske regering skal underrette alle signatarstater og

tiltrædende regeringer om modtagelsen af ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter og om modtagelsen af bekræftelser.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, som er behørigt

bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Paris, den 16. november 1982, på engelsk, fransk, italiensk,

nederlandsk, spansk og tysk, hvilke seks tekster har samme gyldighed, i et

enkelt eksemplar, som skal deponeres hos den belgiske regering, af hvem

bekræftede genparter vil blive sendt til alle signatarstater og tiltrædende

regeringer.

PROTOCOL

TO AMEND THE CONVENTION OF 31ST JANUARY 1963 SUPPLEMENTARY TO THE PARIS

CONVENTION OF 29TH JULY 1960 ON THIRD PARTY LIABILITY IN THE FIELD OF NUCLEAR

ENERGY, AS AMENDED BY THE ADDITIONAL PROTOCOL OF 28TH JANUARY 1964

THE GOVERNMENTS of the Federal Republic of Germany, the Republic of

Austria, the Kingdom of Belgium, the Kingdom of Denmark, the Kingdom of

Spain, the Republic of Finland, the French Republic, the Italian Republic,

the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the Kingdom of the

Netherlands, the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland, the

Kingdom of Sweden and the Swiss Confederation,

CONSIDERING that certain provisions of the Convention of 29th July 1960 on

Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, as amended by the

Additional Protocol of 28th January 1964 have been amended by the Protocol

concluded at Paris on 16th November 1982 and of which they are Signatories,

CONSIDERING that is is desirable to amend also the Convention of 31st

January 1963 Supplementary to the Paris Convention of 29th July 1960, as

amended by the Additional Protocol of 28th January 1964,

HAVE AGREED as follows:

I

The Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris Convention

of 29th July 1960 on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, as

amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 shall be amended as

follows:

A. The second paragraph of the Preamble shall be replaced by the following

text:

Being Parties to the Convention of 29th July 1960 on Third Party Liability

in the Field of Nuclear Energy, concluded within the framework of the

Organisation for European Economic Co-operation, now the Organisation for

Economic Co-operation and Development, and as amended by the Additional

Protocol concluded at Paris, on 28th January 1964 and by the Protocol

concluded at Paris on 16th November 1982 (Hereinafter referred to as

the"Paris Convention");

B. Paragraph b) of Article 2 shall be replaced by the following text:

b) Any Signatory or acceding Government may, at the time of signature of

or accession to this Convention or on the deposit of its instrument of

ratification, declare that, for the purposes of the application of paragraph

a) ii) 3) of this Article, individuals or certain categories thereof,

considered under its law as having their habitual residence in its territory,

are assimilated to its own nationals.

C. Article 3 shall be replaced by the following text:

Article 3

C. a) Under the conditions established by this Convention, the Contracting

Parties undertake that compensation in respect of the damage referred to in

Article 2 shall be provided up to the amount of 300 million Special Drawing

Rights per incident.

b)Such compensation shall be provided:

iii) up to an amount of at least 5 million Special Drawing Rights, out of

funds provided by insurance or other financial security, such amount to be

established by the legislation of the Contracting Party in whose territory

the nuclear installation of the operator liable is situated;

ii)between this amount and 175 million Special Drawing Rights, out of

public funds to be made available by the Contracting Party in whose territory

the nuclear installation of the operator liable is situated;

iii)between 175 million and 300 million Special Drawing Rights, out of

public funds to be made available by the Contracting Parties according to the

formula for contribution specified in Article 12.

c)For this purpose, each Contracting Party shall either:

i)establish the maximum liability of the operator, pursuant to Article 7

of the Paris Convention, at 300 million Special Drawing Rights, and provide

that such liability shall be covered by all the funds referred to in

paragraph b) of this Article; or

ii)establish the maximum liability of the operator at an amount at least

equal to that established pursuant to paragraph b) i) of this Article and

provide that, in excess of such amount and up to 300 million Special Drawings

Rights, the public funds referred to in paragraph b) ii) and iii) of this

Article shall be made available by some means other than as cover for the

liability of the operator, provided that the rules of substance and procedure

laid down in this Convention are not thereby affected.

d)The obligation of the operator to pay compensation, interest or costs

out of public funds made available pursuant to paragraphs b) ii) and iii),

and f) of this Article shall only be enforceable against the operator as and

when such funds are in fact made available.

e)The Contracting Parties, in carrying out this Convention, undertake not

to make use of the right provided for in Article 15 b) of the Paris

Convention to apply special conditions:

i)in respect of compensation for damage provided out of the funds referred

to in paragraph b) i) of this Article;

ii)other than those laid down in this Convention in respect of

compensation for damage provided out of the public funds referred to in

paragraph b) ii) and iii) of this Article.

f)The interest and costs referred to in Article 7 g) of the Paris

Convention are payable in addition to the amounts referred to in paragraph b)

of this Article and shall be borne in so far as they are awarded in respect

of compensation payable out of the funds referred to in:

i)paragraph b) i) of this Article, by the operator liable;

ii)paragraph b) ii) of this Article, by the Contracting Party in whose

territory the nuclear installation of that operator is situated;

iii)paragraph b) iii) of this Article, by the Contracting Parties

together.

g)For the purposes of this Convention, »Special Drawing Rights«

means the Special Drawing Right as it is defined by the International

Monetary Fund. The amounts mentioned in this Convention shall be converted

into the national currency of a Contracting Party in accordance with the

value of that currency at the date of the incident, unless another date is

fixed for a given incident by agreement between the Contracting Parties. The

equivalent in Special Drawings Rights of the national currency of a

Contracting Party shall be calculated in accordance with the method of

valuation applied at the date in question by the International Monetary Fund

for its own operations and transactions.

D. Article 4 shall be replaced by the following text:

Article 4

D. a) If a nuclear incident causes damage which gives rise to liability of

more than one operator, the aggregate liability provided for in Article 5 d)

of the Paris convention shall not, to the extent that public funds have to be

made available pursuant to Article 3 b) ii) and iii), exceed 300 million

Special Drawing Rights.

b)The total amount of the public funds made available pursuant to Article

3 b) ii) and iii) shall not, in such event, exceed the difference between 300

million Special Drawings Rights and the sum of the amounts established with

respect to such operators pursuant to Article 3 b) i) or, in the case of an

operator whose nuclear installation is situated in the territory of a State

which is not a Party to this Convention, the amount established pursuant to

Article 7 of the Paris Convention. If more than one Contracting Party is

required to make available public funds pursuant to Article 3 b) ii), such

funds shall be made avaible by them in proportion to the number of nuclear

installations situated in their respective territories, which are involved in

the nuclear incident and of which the operators are liable.

E. Article 8 shall be replaced by the following text:

Article 8

E. Any person who is entitled to benefit from the provisions of this

Convention shall have the right to full compensation in accordance with

national law for damage suffered, provided that, where the amount of damage

exceeds or is likely to exceed:

ii) 300 million Special Drawing Rights; or

ii)if there is aggregate liability under Article 5 d) of the Paris

Convention and a higher sum results therefrom, such higher sum,any

Contracting Party may establish equitable criteria for apportionment. Such

criteria shall be applied whatever the origin of the funds and, subject to

the provisions of Article 2, without discrimination based on the nationality,

domicile or residence of the person suffering the damage.

F. Paragraph (a) of Article 10 shall be replaced by the following text:

a)The Contracting Party whose courts have jurisdiction shall be requrired

to inform the other Contracting Parties of a nuclear incident and its

circumstances as soon as it appears that the damage caused by such incident

exceeds, or is likely to exceed, 175 million Special Drawing Rights. The

Contracting Parties shall without delay make all the necessary arrangements

to settle the procedure for their relations in this connection.

G. Paragraph (b) of Article 14 shall be replaced by the following text:

b)Any such provisions made by Contracting Party pursuant to Articles 2 and

9 of the Paris Convention as a result of which the public funds referred to

in Article 3 (b) (ii) and (iii) are required to be made available may not be

invoked against any other Contracting Party unless it has consented thereto.

H. The Annex shall be replaced by the following text:

ANNEX

to the Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris

Convention of 29th July 1960 on Third Party Liability in the Field of Nuclear

Energy, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 and by the

Protocol of 16th November 1982

THE GOVERNMENTS OF THE CONTRACTING PARTIES declare that compensation for

damage caused by a nuclear incident not covered by the Supplementary

Convention solely by reason of the fact that the relevant nuclear

installation, on account of its utilization, is not on the list referred to

in Article 2 of the Supplementary Convention, (including the case where such

installation is considered by one or more but not all of the Governments to

be outside the Paris Convention):

- shall be provided without discrimination among the nationals of the

Contracting Parties to the Supplementary Convention; and

- shall not be limited to less than 300 million Special Drawing Rights.

In addition, if they have not already done so, they shall endeavour to

make the rules for compensation of persons suffering damage caused by such

incidents as similar as possible to those established in respect of nuclear

incidents occurring in connection with nuclear installations covered by the

Supplementary Convention.

II

A. (a) The provisions of this Protocol shall, as between the Parties

thereto, form an integral part of the Convention of 31st January 1963

Supplementary to the Paris Convention of 29th July 1960 on Third Party

Liability in the Field of Nuclear Energy, as amended by the Additional

Protocol of 28th January 1964 (hereinafter referred to as the

»Convention«), which shall be known as the »Convention of 31st

January 1963 Supplementary to the Paris Convention of 29th July 1960, as

amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 and by the Protocol

of 16th Novenber 1982«.

(b)This Protocol shall be ratified or confirmed. Instruments of

ratification of this Protocol shall be deposited with the Belgian Government.

Where there is a confirmation of this Protocol it shall be notified to the

Belgian Government.

(c)The Signatories of this Protocol who have already ratified the

Convention undertake to ratify or to confirm this Protocol as soon as

possible. The other Signatories of this Protocol undertake to ratify it or to

confirm it at the same time as they ratify the Convention.

(d)This Protocol shall be open for accession in accordance with the

provisions of Article 22 of the Convention. Accessions to the Convention will

be accepted only if they are accompanied by accession to this Protocol.

(e)This Protocol shall come into force in accordance with the provisions

of Article 21 of the Convention.

(f)The Belgian Government shall give notice to all Signatories and

acceding Governments of the receipt of any instrument of ratification or

accession and of the receipt of any confirmation.

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned Plenipotentiaries, duly empowered,

have signed this Protocol.

DONE at Paris, this 16th day of November 1982, in the English, Dutch,

French, German, Italian and Spanish languges, the six texts being equally

authoritative, in a single copy which shall be deposited with the Belgian

Government by whom certified copies will be communicated to all Signatories

and acceding Governments.

Bilag 3

Oversættelse

FÆLLESPROTOKOL VEDRØRENDE ANVENDELSE AF

WIEN-KONVENTIONEN OG PARISKONVENTIONEN

De kontraherende parter er

UNDER HENSYN TIL Wien-konventionen om civilretligt ansvar for atomskader

af 21. maj 1963; og

UNDER HENSYN TIL Pariskonventionen om ansvar over for tredjemand på den

nukleare energis område af 29. juli 1960, som ændret ved Tillægsprotokol af

28. januar 1964 og ved Protokol af 16. november 1982; og

I BETRAGTNING AF at Wien-konventionen og Pariskonventionen er af lignende

indhold, og at ingen stat for nuværende har tiltrådt begge konventioner;

OVERBEVIST OM at overholdelse af den ene konvention af en stat, som har

tiltrådt den anden konvention, kan føre til vanskeligheder ved samtidig

anvendelse af begge konventioner i tilfælde af en nuklear ulykke; og

ØNSKER derfor at etablere en forbindelse mellem Wien-konventionen og

Pariskonventionen ved i fællesskab at udvide de i konventionerne indeholdte

bestemmelser om civilretligt ansvar for atomskader og at eliminere risikoen

for konflikter ved samtidig anvendelse af begge konventioner i tilfælde af en

nuklear ulykke;

OG ER HEREFTER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel I

I denne Protokol forstås ved:

(a) »Wien-konventionen«: Wien-konventionen om civilretligt

ansvar for atomskader af 21. maj 1963 og eventuelle ændringer hertil, som er

gældende for de kontraherende parter, der har tiltrådt denne Protokol;

(b) »Pariskonventionen«: Pariskonventionen om ansvar over for

tredjemand på den nukleare energis område af 29. juli 1960 og eventuelle

ændringer, som er gældende for de kontraherende parter, der har tiltrådt

denne Protokol.

Artikel II

I forbindelse med denne Protokol:

(a) er indehaveren af et nukleart anlæg, der befinder sig i et

territorium, der tilhører en stat som har tiltrådt Wienkonventionen,

erstatningsansvarlig i henhold til denne konvention for atomskader i et

territorium, der tilhører en stat, som har tiltrådt både Pariskonventionen og

denne Protokol.

(b) er indehaveren af et nukleart anlæg, der befinder sig i et

territorium, der tilhører en stat som har tiltrådt Pariskonventionen,

erstatningsansvarlig i henhold til denne konvention for atomskader i et

territorium, der tilhører en stat, som har tiltrådt både Wien-konventionen og

denne Protokol.

Artikel III

1. I tilfælde af en nuklear ulykke gælder enten Wien-konventionen eller

Pariskonventionen, således at anvendelse af den ene konventions bestemmelser

udelukker anvendelse af den anden konventions bestemmelser.

2. I tilfælde af en nuklear ulykke i et nukleart anlæg, skal den af den

stat, i hvis territorium anlægget er beliggende, underskrevne eller

ratificerede konvention finde anvendelse.

3. I tilfælde af en nuklear ulykke under transport af nuklear substans

skal den af den stat, i hvis territorium det nukleare anlæg er beliggende, og

hvis indehaver er erstatningsansvarlig i henhold til enten Wien-konventionens

Artikel II.1(b) og (c) eller Pariskonventionens Artikel 4(a) og (b),

underskrevne eller ratificerede konvention finde anvendelse.

Artikel IV

1. Wien-konventionens Artikel I til XV skal finde anvendelse med hensyn

til de kontraherende stater, der har tiltrådt denne Protokol, og som

ligeledes har tiltrådt Pariskonventionen, på samme måde som mellem stater,

der har tiltrådt Wien-konventionen.

2. Pariskonventionens Artikel 1 til 14 skal finde anvendelse med hensyn

til de kontraherende stater, der har tiltrådt denne Protokol, og som

ligeledes har tiltrådt Wien-konventionen, på samme måde som mellem stater,

der har tiltrådt Pariskonventionen.

Artikel V

Denne Protokol er åben for tiltrædelse og underskrift på Den

internationale Atomenergiorganisations hovedkontor fra den 21. september og

indtil ikrafttrædelsesdatoen af alle stater, som har underskrevet,

ratificeret eller tiltrådt enten Wien-konventionen eller Pariskonventionen.

Artikel VI

1. Protokollen skal ratificeres, stadfæstes, godkendes eller tiltrædes.

Ratifikations-, stadfæstelses- eller godkendelsesdokumenter kan kun

accepteres fra stater, som har tiltrådt enten Wien-konventionen eller

Pariskonventionen. Stater som ikke har underskrevet Protokollen kan tiltræde

denne.

2. Ratifikations-, stadfæstelses, godkendelses- eller

tiltrædelsesdokumenter deponeres hos Generaldirektøren for Den internationale

Atomenergiorganisation, som hermed er udpeget som depositar for denne

Protokol.

Artikel VII

1. Denne Protokol træder i kraft tre måneder efter deponering af

ratifikations-, stadfæstelses-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter

fra mindst fem stater, der har tiltrådt Wien-konventionen, og fem stater, der

har tiltrådt Pariskonventionen. For hver stat, der ratificerer, stadfæster,

godkender eller tiltræder denne Protokol og herefter deponerer ovennævnte

dokumenter, træder Protokollen i kraft tre måneder fra datoen for deponering

af ratifikations-, stadfæstelses-, godkendelses- eller

tiltrædelsesdokumentet.

2. Denne Protokol skal være i kraft sålænge både Wien-konventionen og

Pariskonventionen er i kraft.

Artikel VIII

1. Enhver af de kontraherende parter kan tilbagetrække deres tiltrædelse

af denne Protokol ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Tilbagetrædelsen træder i kraft et år fra datoen for meddelelse herom

er modtaget af depositaren.

Artikel IX

1. Kontraherende parter, som trækker deres tiltrædelse af Wienkonventionen

eller Pariskonventionen tilbage, skal give meddelelse til depositaren om, at

den pågældende konvention ikke længere finder anvendelse for den pågældende

stats vedkommende, samt oplyse pr. hvilken dato tilbagetrædelsen gælder.

2. Denne Protokol skal pr. tilbagetrædelsesdatoen ikke finde anvendelse

for kontraherende parter, som har trukket deres tiltrædelse af

Wien-konventionen eller Pariskonventionen tilbage.

Artikel X

Depositaren skal omgående underrette de kontraherende parter og stater

indbudt til Konferencen om forholdet imellem Pariskonventionen og

Wien-konventionen samt Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk

Samarbejde og Udvikling om:

(a) signatarlande;

(b) deponering af ratifikations-, stadfæstelses-, godkendelses~ eller

tiltrædelsesdokumenter;

(c) ikrafttrædelsesdato;

(d) tilbagetrædelse; og

(e) samtlige oplysninger modtaget i medfør af Artikel IX.

Artikel XI

Protokollens originaltekst, af hvilke teksterne på arabisk, kinesisk,

engelsk, fransk, russisk og spansk har samme gyldighed, skal deponeres hos

depositaren, af hvem bekræftede genparter vil blive sendt til alle

signatarstater og stater indbudt til Konference om forholdet imellem

Pariskonventionen og Wien-konventionen samt Generalsekretæren for

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

JOINT PROTOCOL RELATING TO THE APPLICATION OF THE VIENNA CONVENTION AND

THE PARIS CONVENTION

THE CONTRACTING PARTIES

HAVING REGARD to the Vienna Convention on Civil Liability for Nuclear

Damage of 21st May 1963;

HAVING REGARD to the Paris Convention on Third Party Liability in the

Field of Nuclear Energy of 29th July 1960 as amended by the Additional

Protocol of 28th January 1964 and by the Protocol af 16th November 1982;

CONSIDERING that the Vienna Convention and the Paris Convention are

similar in substance and that no State is at present a Party to both

Conventions;

CONVINCED that adherence to either Convention by Parties to the other

Convention could lead to difficulties resulting from the simultaneous

application of both Conventions to a nuclear incident; and

DESIROUS to establish a link between the Vienna Convention and the Paris

Convention by mutually extending the benefit of the special regime of civil

liability for nuclear damage set forth under each Convention and to eliminate

conflicts arising from the simultaneous application of both Conventions to a

nuclear incident;

HAVE AGREED as follows:

Article I

In this Protocol:

(a) »Vienna Convention« means the Vienna Convention on Civil

Liability for Nuclear Damage of 21st May 1963 and any amendment thereto which

is in force for a Contracting Party to this Protocol;

(b) »Paris Convention« means the Paris Convention on Third Party

Liability in the Field of Nuclear Energy of 29th July 1960 and any amendment

thereto which is in force for a Contracting Party to this Protocol.

Article II

For the purposes of this Protocol:

(a) the operator of a nuclear installation situated in the territory of a

Party to the Vienna Convention shall be liable in accordance with that

Convention for nuclear damage suffered in the territory of a Party to both

the Paris Convention and this Protocol;

(b) the operator of a nuclear installation situated in the territory of a

Party to the Paris convention shall be liable in accordance with that

Convention for nuclear damage suffered in the territory of a Party to both

the Vienna Convention and this Protocol.

Article III

1. Either the Vienna Convention or the Paris Convention shall apply to a

nuclear incident to the exclusion of the other.

2. In the case of a nuclear incident occurring in a nuclear installation,

the applicable Convention shall be that to which the State is a Party within

whose territory that installation is situated.

3. In the case of a nuclear incident outside a nuclear installation and

involving nuclear material in the course of carriage, the applicable

Convention shall be that to which the State is a Party within whose territory

the nuclear installation is situated whose operator is liable pursuant to

either Article II.1(b) and (c) of the Vienna Convention or Article 4(a) and

(b) of the Paris Convention.

Article IV

1. Articles I to XV of the Vienna Convention shall be applied, with

respect to the Contracting Parties to this Protocol which are Parties to the

Paris Convention, in the same manner as between Parties to the Vienna

Convention.

2. Articles 1 to 14 of the Paris Convention shall be applied, with respect

to the Contracting Parties to this Protocol which are Parties to the Vienna

Convention, in the same manner as between Parties to the Paris Convention.

Article V

This Protocol shall be open for signature, from 21. september until the

date of its entry into force, at the Headquarters of the International Atomic

Energy Agency by all States which have signed, ratified or acceded to either

the Vienna Convention or the Paris Convention.

Article VI

1. This Protocol is subject to ratification, acceptance, approval or

accession. Instruments of ratification, acceptance or approval shall only be

accepted from States Party to either the Vienna Convention or the Paris

Convention. Any such State which has not signed this Protocol may accede to

it.

2. The instruments of ratification, acceptance, approval or accession

shall be deposited with the Director General of the International Atomic

Energy Agency, who is hereby designated as the depositary of this Protocol.

Article VII

1. This Protocol shall come into force three months after the date of

deposit of instruments of ratification, acceptance, approval or accession by

at least 5 States Party to the Vienna Convention and 5 States Party to the

Paris Convention. For each State ratifying, accepting, approving or acceding

to this Protocol after the deposit of the above-mentioned instruments this

Protocol shall enter into force three months after the date of deposit of the

instrument of ratification, acceptance, approval or accession.

2. This Protocol shall remain in force as long as both the Vienna

Convention and the Paris Convention are in force.

Article VIII

1. Any Contracting Party may denounce this Protocol by written

notification to the depositary.

2. Denunciation shall take effect one year after the date on which the

notification is received by the depositary.

Article IX

1. Any Contracting Party which ceases to be a Party to either the Vienna

Convention or the Paris Convention shall notify the depositary of the

termination of the application of that Convention with respect to it and of

the date such termination takes effect.

2. This Protocol shall cease to apply to a Contracting Party which has

terminated application of either the Vienna Convention or the Paris

Convention on the date such termination takes effect.

Article X

The depositary shall promtly notify Contracting Parties and States invited

to the Conference on the relationship between the Paris Convention and the

Vienna Convention as well as the Secretary General of the Organisation for

Economic Co-operation and Development of:

(a) Each signature of this Protocol;

(b) each deposit of an instrument of ratification, acceptance, approval or

accession concerning this Prococol;

(c) the entry into force of this Protocol;

(d) any denunciation; and

(e) any information received pursuant to Article IX.

Article XI

The original of this Protocol, of which the Arabic, Chinese, English,

French, Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited

with the depositary, who shall send certified copies to Contracting Parties

and States invited to the Conference on the relationship between the Paris

Convention and the Vienna Convention as well as the Secretary General of the

Organisation for Economic Co-operation and Development.

Bilag 4

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 1, litra a, § 1, litra e, nr. 6, og § 2 ændres

»undervisningsministerens« til: »indenrigsministerens« og

i § 1, litra g, nr. 1, ændres »undervisningsministeren« til:

»indenrigsministeren«.

§ 1. I denne lov forstås ved:

a) nukleart brændsel:

spalteligt stof, bestående af uran eller plutonium i metallisk form, i

legering eller kemisk forbindelse, samt andet spalteligt stof, som efter

undervisningsministerens bestemmelse skal anses som nukleart brændsel;

- - -

- - -

e) nukleart anlæg eller anlæg:

1) nukleart reaktoranlæg,

2)fabrik til fremstilling eller behandling af nuklear substans,

3)fabrik til adskillelse af isotoper i nukleart brændsel,

4)fabrik til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel,

5)anlæg til opbevaring af nuklear substans, bortset fra midlertidig

opbevaring under transport, samt

6)efter undervisningsministerens bestemmelse andet anlæg, hvori der findes

nukleart brændsel eller radioaktivt produkt;

- - -

g) indehaver af nukleart anlæg:

1)for så vidt angår anlæg her i riget: den, der af undervisninsministeren

er godkendt som indehaver af anlægget, eller i mangel af sådan godkendelse

den, der driver anlægget,

2)for så vidt angår anlæg uden for riget: den, som er ansvarlig for

anlægget efter lovgivningen i anlægsstaten;

- - -

§ 2. Nukleart anlæg eller brændsel samt radioaktivt produkt, som kun

frembyder ringe fare, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt

eller delvis undtages fra bestemmelserne i denne lov.

2. I § 1, litra c, nr. 2, ændres »eller videnskabeligt

formål,» til: »,videnskabeligt eller undervisningsmæssigt

formål;».

§ 1. I denne lov forstås ved:

- - -

- - -

c) nuklear substans:

1) nukleart brændsel med undtagelse af naturligt uran og udarmet uran,

2)radioaktivt produkt med undtagelse af radioisotoper, som er fremstillet

og færdige til anvendelse til industrielt, kommercielt, jordbrugsteknisk,

medicinsk eller videnskabeligt formål;

3. § 1, litra j, affattes således:

»j) Pariskonventionen: konvention om ansvar over for

trediemand på den nukleare energis område, der blev indgået i Paris den 29.

juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som

yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;»

§ 1. I denne lov forstås ved:

- - -

- - -

j) Pariskonventionen:

konventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område,

der blev indgået i Paris den 29. juli 1960 og ændret ved tillægsprotokol af

28. januar 1964;

4. § 1, litra k, affattes således:

»k) Tillægskonventionen: tillægskonvention til

Pariskonventionen, der blev indgået i Bryssel den 31. januar 1963, som ændret

ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som yderligere ændret ved

ændringsprotokol af 16. november 1982;»

§ 1. I denne lov forstås ved:

- - - - - -

k) Tillægskonventionen:

Tillægskonventionen til Pariskonventionen, der blev indgået i Bryssel den

31. januar 1963 og ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964;

5. § 1, litra m, affattes således:

»m) SDR:

særlige trækningsrettigheder, der anvendes af Den internationale

Valutafond. Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter kursen på den

dag, ulykken skete, medmindre der for en bestemt ulykkes vedkommende måtte

blive indgået overenskomst om andet mellem de stater, som har tiltrådt

Tillægskonventionen.«

§ 1. I denne lov forstås ved:

- - -

- - -

m) afregningsenheder:

afregningningsenheder i overensstemmelse med Den europæiske

Valutaoverenskomst af 5. august 1955, således som disse beregnedes den 29.

juli 1960.

6. § 3 affattes således:

» § 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at flere anlæg, jf. §

1, litra e, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver,

samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor der befinder sig

radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart anlæg.«

§ 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at flere af de i § 1, litra e,

nævnte anlæg, der ligger inden for samme område og hører til samme

virksomhed, skal anses som eet nukleart anlæg.

7. I § 11 indsættes efter 1. pkt.:

»Har en anlægsindehaver ifølge skriftlig aftale overtaget ansvaret

for en sådan nuklear skade, påhviler ansvaret dog denne.«

§ 11. Er nuklear skade i andre tilfælde end de i §§ 7-10 omtalte forvoldt

af nuklear substans, som kom fra eller hidrørte fra et anlæg her i riget

eller i anden konventionsstat, eller som før ulykken havde været under

transport som nævnt i § 9, påhviler ansvaret den anlægsindehaver, som på

ulykkestidspunktet havde stoffet i sin besiddelse eller - dersom stoffet da

ikke var i nogen anlægsindehavers besiddelse - den anlægsindehaver, som

senest inden ulykken havde haft det i sin besiddelse. Havde stoffet før

ulykken været under transport, og var det ikke efter transportens afbrydelse

kommet i en anlægsindehavers besiddelse, påhviler ansvaret dog den indehaver,

der ved transportens afbrydelse efter reglerne i §§ 8-9 var ansvarlig for

nuklear skade som følge af ulykke under transporten.

8. § 14, stk. 1, affattes således:

»Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter

ikke nuklear skade, der forvoldes på:

1) selve anlægget eller et andet anlæg inden for samme område, herunder

anlæg under opførelse, eller

2) ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes eller er bestemt

til anvendelse i forbindelse med anlæg på området.«

§ 14. Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter

ikke nuklear skade, der forvoldes på selve anlægget eller på ting, der findes

på anlæggets område, og som anvendes eller er bestemt til anvendelse i

forbindelse med anlægget.

9. I § 14, stk. 2, § 21, stk. 1, og § 32, stk. 1, ændres

»afregningsenheder« til: »SDR«.

§ 14. - - -

Stk. 2. For indehavere af anlæg her i riget omfatter ansvaret også nuklear

skade, der i de i §§ 8-9 omhandlede tilfælde tilføjes det transportmiddel,

hvori den nukleare substans fandtes, da ulykken skete. Medfører

ansvarsbegrænsningen i henhold til § 21, at erstatningskravene ikke kan

dækkes fuldt ud, skal erstatning for skade på transportmidlet kun udbetales i

det omfang, dette kan ske, uden at de samlede erstatninger for anden skade

nedsættes under et beløb svarende til 5 millioner afregningsenheder. Påhviler

ansvaret indehaveren af et anlæg i en anden konventionsstat, bestemmes det af

loven i anlægsstaten, om skade på transportmidlet indbefattes under

anlægsindehaverens ansvar. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, hvor anden konventionsstats lov skal anvendes på dansk

anlægsindehavers ansvar i medfør af Pariskonventionen.

§ 21. Det samlede ansvar efter dette kapitel eller tilsvarende regler i

anden konventionsstat for nukleare skader, der er en følge af samme ulykke,

er for indehavere af anlæg her i riget begrænset til 75 mill. kr.

Justitsministeren kan dog i særlige tilfælde under hensyn til anlæggets

størrelse og art, omfanget af transport, som omfattes af ansvaret, og

omstændighederne i øvrigt fastsætte et andet størstebeløb, dog ikke under et

beløb svarende til 5 millioner afregningsenheder. For anlæg i anden

konventionsstat gælder den ansvarsbegrænsning, der er fastsat i vedkommende

stats lovgivning.

§ 32. De samlede erstatninger, som i anledning af samme nukleare ulykke

skal betales dels af vedkommende anlægsindehaver efter reglerne i dette

kapitel, dels af staten i medfør af § 31, er begrænset til et beløb svarende

til 120 millioner afregningsenheder. Skal der i anledning af ulykken tillige

betales erstatninger i medfør af en aftale, som en stat, der har tiltrådt

Tillægskonventionen, har indgået med en anden stat i medfør af denne

konventions artikel 15, indgår også disse erstatninger i det nævnte

størstebeløb.

10. I § 21, stk. 1, ændres »75 mill. kr.« til: »60

millioner SDR«.

§ 21. Det samlede ansvar efter dette kapitel eller tilsvarende regler i

anden konventionsstat for nukleare skader, der er en følge af samme ulykke,

er for indehavere af anlæg her i riget begrænset til 75 mill. kr.

Justitsministeren kan dog i særlige tilfælde under hensyn til anlæggets

størrelse og art, omfanget af transport, som omfattes af ansvaret, og

omstændighederne i øvrigt fastsætte et andet størstebeløb, dog ikke under et

beløb svarende til 5 millioner afregningsenheder. For anlæg i anden

konventionsstat gælder den ansvarsbegrænsning, der er fastsat i vedkommende

stats lovgivning.

11. I § 32, stk. 1, ændres »120 millioner

afregningsenheder« til: »300 millioner SDR.«

§ 32. De samlede erstatninger, som i anledning af samme nukleare ulykke

skal betales dels af vedkommende anlægsindehaver efter reglerne i dette

kapitel, dels af staten i medfør af § 31, er begrænset til et beløb svarende

til 120 millioner afregningsenheder. Skal der i anledning af ulykken tillige

betales erstatninger i medfør af en aftale, som en stat, der har tiltrådt

Tillægskonventionen, har indgået med en anden stat i medfør af denne

konventions artikel 15, indgår også disse erstatninger i det nævnte

størstebeløb.

12. I § 38, stk. 2, ændres »atomenergikommissionen« til:

»indenrigsministeren«.

§ 38. - - -

Stk. 2. Certifikatet skal indeholde navn og adresse på den ansvarlige

anlægsindehaver, oplysning om det stof og den transport, som sikkerheden

omfatter samt om sikkerhedens beløb, art og varighed. Det skal endvidere være

forsynet med attestation fra atomenergikommissionen - og for udenlandske

anlægsindehavere fra vedkommende fremmede myndighed - om, at den i

certifikatet nævnte anlægsindehaver er indehaver af et nukleart anlæg i

Pariskonventionens forstand.

13. § 40 ophæves.

§ 40. Personer, der er beskæftiget ved et nukleart anlæg, og som er

omfattet af en ulykkesforsikring, der er tegnet af vedkommende ansvarlige

indehaver i henhold til lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, har

kun krav på erstatning efter nærværende lov i det omfang, hvori deres tab

ikke er dækket gennem forsikringen. Forsikringsselskabet kan uanset

bestemmelsen i ulykkesforsikringslovens § 4 ikke afkræve anlægsindehaveren

erstatningsydelser, som selskabet har udbetalt til sådanne personer.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter