Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af nye eller ændrede tillæg til De Forenede Nationers konvention om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af nye
eller ændrede tillæg til De Forenede Nationers konvention om rettigheder og
immuniteter for særorganisationerne.
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 11. april
1950, Lovtidende C, bringes det herved til almindelig kundskab, at Danmark
har tiltrådt de i det følgende omhandlede tillæg II, VII, IX, XI, XII, XIII
og XIV til den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november
1947 godkendte konvention om rettigheder og immuniteter for
særorganisationerne.
Den 26. december 1960 har Danmark tiltrådt den af De Forenede Nationers
Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) på dens 10. forsamling i
november 1959 vedtagne ændrede ordlyd af tillæg II til konventionen af 21.
november 1947 om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der
herefter har følgende ordlyd:
Tillæg II.
De Forende Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation.
Ved anvendelse på De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og
Landbrugsorganisation (i det følgende kaldet »organisationen«) skal
standardklausulerne gælde med følgende begrænsninger:
1. Artikel V samt artikel VII, stk. 25, pkt. 1 og 2
(I) skal tillige omfatte formanden for organisationens råd og repræsentanter
fra associerede medlemslande med den undtagelse, at et eventuelt afkald på
formandens immunitet i henhold til stk. 16 skal gives af organisationens råd.
2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af
embedsmænd, der falder inden for artikel VI' rammer), der forretter tjeneste
i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende
rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for den effektive
udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i
forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne
hverv:
Læs alt
(a) fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige
bagage;
(b) fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til mundtlige
eller skiftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der foretages
af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse for
retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de
ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv
for denne;
(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner og
med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske regeringers
embedsmænd i midlertidige officielle hverv;
d) ukrænkelighed for alle de papirer og aktstykker, der vedrører det
arbejde, hvormed de er beskæftiget for organisationen; samt for så vidt angår
deres kommunikation med organisationen ret til at benytte kode og til at
modtage papirer eller post med kurer eller i forseglede postsække.
(ii) I forbindelse med underpkt. (d) i ovenstående stk. 2 (i) skal det i
den sidste sætning i standardklausulernes stk. 12 indeholdte princip komme
til anvendelse.
(iii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i
organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel.
Organisationen har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs
immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at
retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for
organisationens interesser.
3. De i standardklausulernes stk. 21 omhandlede
rettigheder, immuniteter, undtagelser og lettelser skal tillige indrømmes
organisationens vicegeneraldirektør.
Den 8. januar 1959 har Danmark tiltrådt den af
Verdenssundhedsorganisationen på dens 11. forsamling i juli 1958 vedtagne
3. ændrede ordlyd af tillæg VII til konventionen af 21. november 1947 om
rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der herefter har følgende
ordlyd:
Tillæg VII.
Verdenssundhedsorganisationen.
Ved anvendelse på Verdenssundhedsorganisationen (i det følgende kaldet
»organisationen«) skal standardklausulerne gælde med følgende
begrænsninger:
1. Artikel V samt artikel VII, stk. 25, pkt. 1 og 2
(I) skal tillige omfatte personer, der er udpeget til at gøre tjeneste i
organisationens eksekutivkomite, deres stedfortrædere og rådgivere med den
undtagelse, at et eventuelt afkald i henhold til stk. 16 på enhver sådan
persons immunitet skal gives af komiteen.
2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af
embedsmænd, der falder inden for artikel VI's rammer), der forretter tjeneste
i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende
rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for den effektive
udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i
forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne
hverv:
(a) fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige
bagage;
(b) fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til mundtlige
eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der foretages
af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse for
retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de
ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv
for denne;
(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner og
med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske regeringers
embedsmænd i midlertidige officielle hverv;
(d) ukrænkelighed for alle deres papirer og aktstykker;
(e) for så vidt angår deres kommunikation med organisationen, ret til at
benytte kode samt til at modtage papirer eller post med kurer eller i
forseglede postsække.
(ii) De rettigheder og immuniteter, der omhandles i ovenstående pkt. (b)
og (e) skal indrømmes de personer, der gør tjeneste i organisationens
rådgivende ekspertkomiteer under udøvelsen af dette hverv.
(iii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i
organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel.
Organisationen har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs
immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at
retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for
organisationens interesser.
3. Artikel V samt artikel VII, stk. 25, pkt. 1 og 2
(I) skal tillige omfatte repræsentanter fra associerede medlemslande, der
deltager i organisationens arbejde i henhold til statutternes artikel 8 og
47.
4. De i standardklausulernes stk. 21 omhandlede
rettigheder, immuniteter, undtagelser og lettelser skal tillige indrømmes
enhver vicegeneraldirektør, undergeneraldirektør og regionaldirektør i
organisationen.
Den 19. juli 1951 har Danmark tiltrådt den af Den internationale
Telekommunikationsunions administrationsråd på dets 5. møde i oktober 1950
vedtagen endelige ordlyd af tillæg IX til konventionen af 21. november 1947
om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der herefter har
følgende ordlyd:
Tillæg IX.
Den internationale Telekommunikationsunion.
Standardklausulerne skal gælde uden ændringer bortset fra, at Den
internationale Telekommunikationsunion ikke for sit vedkommende vil gøre krav
på de i artikel IV, stk. 11, indrømmede rettigheder vedrørende lettelser med
hensyn til officielle meddelelser.
Den 10. marts 1953 har Danmark tiltrådt det af Den meteorologiske
Verdensorganisation på dens første forsamling i marts/april 1951 vedtagne
tillæg XI til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter
for særorganisationerne, der har følgende ordlyd:
Tillæg XI.
Den meteorologiske Verdensorganisation.
Standardklausulerne skal gælde uden ændringer.
Den 20. maj 1960 har Danmark tiltrådt det af Den internationale rådgivende
Søfartsorganisation på dens første forsamling i januar 1959 vedtagne tillæg
XII til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter for
særorganisationerne, der har følgende ordlyd:
Tillæg XII.
Den internationale rådgivende Søfartsorganisation.
1. De i standardklausulernes artikel VI, stk. 21
omhandlede rettigheder og immuniteter, undtagelser og lettelser skal
indrømmes organisationens generalsekretær og sekretæren for Den maritime
Sikkerhedskomite. Bestemmelserne i dette stykke skal dog ikke medføre, at det
medlemsland, på hvis territorium organisationen har sit hovedkvarter, skal
bringe standardklausulernes artikel VI, stk. 21, i anvendelse på nogen
person, som er statsborger i det pågældende land.
2. (a) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af
embedsmænd, der falder inden for artikel VI's rammer), der forretter tjeneste
i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende
rettigheder og immuniteter, for så vidt dette er nødvendigt for den effektive
udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i
forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udøvelsen af sådanne
hverv:
(i) fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige
bagage;
(ii) fritagelse for enhver form for retsforfølgning med hensyn til
mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der
foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse
skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de ikke længere
forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv for denne;
(iii) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner
samt med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske
regeringers embedsmænd i midlertidige officielle hverv;
(iv) ukrænkelighed for alle papirer og aktstykker, som vedrører deres
tjeneste for organisationen;
(v) retten til for så vidt angår deres kommunikation med Den
internationale rådgivende Søfartsorganisation at benytte kode, samt til at
modtage papirer og post med kurer eller i forseglede postsække.
I forbindelse med ovenstående stk. 2 (a), (iv) og (v) skal det i sidste
sætning af standardklausulernes stk. 12 indeholdte princip komme til
anvendelse.
(b) Rettigheder og immuniteter tilstås de pågældende sagkyndige i
organisationens interesse og ikke til deres egen personlige fordel.
Organisationen har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs
immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at
retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for
organisationens interesser.
Den 19. juli 1961 har Danmark tiltrådt det af Det internationale
Finansieringsinstitut på dets bestyrelsesmøde i april 1959 vedtagne tillæg
XIII til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter for
særorganisationerne, der har følgende ordlyd:
Tillæg XIII.
Det internationale Finansieringsinstitut.
Ved anvendelse på Det internationale Finansieringsinstitut (herefter
kaldet »instituttet«) skal konventionen (samt dette tillæg) gælde
med følgende begrænsninger:
1. Stk. 4 erstattes med følgende:
»Retssager kan kun anlægges mod instituttet ved en kompetent domstol
inden for et medlemslands territorium, hvor instituttet har et kontor, har
udnævnt en befuldmægtiget til at modtage stævning eller varsel om sagsanlæg,
eller har udstedt eller garanteret værdipapirer. Ingen sag kan dog anlægges
af medlemmer eller af personer, der optræder på medlemmers vegne, eller hvis
fordringer hidrører fra medlemmer. Instituttets ejendom og aktiver skal, hvor
de end beror, og i hvis besiddelse de end er, være fritaget for enhver form
for beslaglæggelse, arrest eller eksekution, før en endelig dom er afsagt
over instituttet.«
2. Standardklausulernes stk. 7, pkt. (b) skal finde
anvendelse på instituttet med forbehold af artikel III, stk. 5, i dettes
statutter.
3. Instituttet kan i det omfang og på de betingelser,
som det selv måtte bestemme, efter eget skøn frafalde enhver af de
rettigheder og immuniteter, som er tilstået de i medfør af statutternes
artikel VI.
4. Standardklausulernes stk. 32 skal kun komme til
anvendelse på uoverensstemmelser, der skyldes fortolkningen eller anvendelsen
af rettigheder og immuniteter, som instituttet nyder i henhold til denne
konvention, og som ikke omfattes af dem, det kan gøre fordring på i henhold
til dets statutter eller på anden måde.
5. Konventionens bestemmelser (herunder dette tillæg)
begrænser eller ændrer ikke, eller kræver ingen begrænsninger eller ændringer
i instituttets statutter; ej heller medfører de nogen svækkelse af eller
indskrænkning i rettigheder, immuniteter, privilegier eller undtagelser, som
er tilstået instituttet eller noget medlemsland, dets styrelse,
administrerende direktører, stedfortrædere, embedsmænd og funktionærer i
henhold til instituttets statutter eller i henhold til love, forordninger
eller bestemmelser udstedt af et af instituttets medlemslande, af et
medlemslands politiske underafdelinger eller af andre.
Den 3. august 1962 har Danmark tiltrådt det af Den internationale
sammenslutning for økonomisk Udvikling på dens bestyrelsesmøde i februar 1962
vedtagne tillæg XIV til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og
immuniteter for særorganisationerne, der har følgende ordlyd:
Tillæg XIV.
Den internationale sammenslutning for økonomisk Udvikling.
Ved anvendelse på Den internationale sammenslutning for økonomisk
Udvikling (herefter kaldet »sammenslutningen«) skal konventionen,
samt dette tillæg, gælde med følgende begrænsninger:
1. Stk. 4 erstattes med følgende:
»Retssager kan kun anlægges mod sammenslutningen ved en kompetent
domstol inden for et medlemsland territorium, hvor sammenslutningen har et
kontor, har udnævnt en befuldmægtiget til at modtage stævning eller varsel om
sagsanlæg, eller har udstedt eller garanteret værdipapirer. Ingen sag kan dog
anlægges af medlemmer eller af personer, der optræder på medlemmers vegne,
eller hvis fordringer hidrører fra medlemmer. Sammenslutningens ejendom og
aktiver skal, hvor de end beror, og i hvis besiddelse de end er, være
fritaget for enhver form for beslaglæggelse, arrest eller eksekution, før en
endelig dom er afsagt over sammenslutningen.«
2. Standardklausulernes stk. 32 skal kun komme til
anvendelse på uoverensstemmelser, der skyldes fortolkningen eller anvendelsen
af rettigheder og immuniteter, som sammenslutningen nyder i henhold til denne
konvention, og som ikke omfattes af dem, den kan gøre fordring på i henhold
til dens statutter eller på anden måde.
3. Konventionens bestemmelser (herunder dette tillæg)
begrænset eller ændrer ikke, eller kræver ingen begrænsninger eller ændringer
i sammenslutningens statutter; ej heller medfører de nogen svækkelse af eller
indskrænkning i rettigheder, immuniteter, privilegier eller undtagelser, som
er tilstået sammenslutningen eller noget medlemsland, dets styrelse,
administrerende direktører, stedfortrædere, embedsmænd eller funktionærer i
henhold til sammenslutningens statutter eller i henhold til love,
forordninger eller bestemmelser udstedt af et af sammenslutningens
medlemslande, af et medlemslands politiske underafdelinger eller af andre.
Udenrigsministeriet, den 7. december
1962.
F.M.
Paul Fischer.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- C.F.7.2.2 Organisationer, hvor lønnen er objektiv skattefri Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947 godkendte konvention om rettigheder og immuniteter for de særlige institutioner. (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. maj 1950
- DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DF - INTERNATIONALE OG DANSKE ORGANISATIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1988 AFSNIT DF - INTERNATIONALE OG DANSKE ORGANISATIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1990 AFSNIT DF - INTERNATIONALE OG DANSKE ORGANISATIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947 godkendte konvention om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter. Retsinformation · 5. januar 1962