Bekendtgørelse angående Danmarks ratifikation af Statut for Det europæiske Råd, undertegnet i London den 5. maj 1949 (Europarådet). (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angående Danmarks ratifikation af
Statut for Det europæiske Råd, undertegnet i London den 5. maj 1949
(Europarådet). (* 1)
Efter at Rigsdagen den 29. juni 1949 have meddelt sit samtykke til
Danmarks ratifikation af Statut for Det europæiske Råd, undertegnet i London
den 5. maj 1949, har Hans Majestæt Kongen ved resolution af 5. juli 1949 i
statsråd ratificeret nævnte Statut, hvis tekst er sålydende:
Oversættelse
STATUT FOR DET EUROPÆISKE RÅD
Regeringerne i Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Den franske
Republik, Den irske Republik, Den italienske Republik, Storhertugdømmet
Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Norge, Kongeriget Sverige og
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland,
som er overbevist om, at det er af afgørende betydning for bevarelsen af
menneskenes samfund og civilisation, at freden befæstes på grundlag af
retfærdighed og internationalt samarbejde,
som påny bekræfter deres tillid til de åndelige og etiske værdier, som er
deres folks fælles arvelod og den sande kilde til personlig frihed, politisk
uafhængighed og til et styre hvilende på lov og ret - principper, som danner
grundvolden for ethvert sandt demokrati -
som tror, at der til opretholdelse og yderligere fremme af disse idealer
og i økonomisk og social udviklings interesse er behov for en nærmere
forening alle ligesindede europæiske lande imellem,
som er af den opfattelse, at det for at imødekomme dette behov og deres
folks udtrykkelige ønsker i denne henseende er nødvendigt straks at skabe en
organisation, som vil bringe europæiske stater i nærmere forbindelse med
hverandre,
har som følge heraf besluttet at oprette et europæisk råd bestående af et
udvalg af regeringsrepræsentanter og af en rådgivende forsamling og har i
dette øjemed vedtaget følgende statut:
Læs alt
Kapitel I. Det europæiske Råds formål.
Artikel 1.
(a) Det europæiske Råds formål er at tilvejebringe en nærmere forening
mellem dets medlemmer med henblik på at sikre og virkeliggøre de idealer og
principper, som er deres fælles arvelod, og at begunstige deres økonomiske og
sociale udvikling.
(b) Dette formål skal fremmes gennem Rådets organer ved drøftelse af
spørgsmål af fælles interesse, ved indbyrdes aftaler og fælles optræden i
økonomiske, sociale, kulturelle, videnskabelige, lovgivningsmæssige og
administrative anliggender, og ved opretholdelse og yderligere fremme af
menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.
(c) Deltagelse i Det europæiske Råd skal ikke berøre dets medlemmers
samvirke indenfor det arbejde, der finder sted i De forenede Nationer eller i
andre internationale organisationer eller sammenslutninger, i hvilke de
deltager.
(d) Anliggender, som vedrører det nationale forsvar, falder udenfor Det
europæiske Råds virkefelt.
Kapitel II. Medlemsskab.
Artikel 2.
Deltagerne i nærværende statut udgør medlemmerne af Det europæiske Råd.
Artikel 3.
Ethvert medlem af Det europæiske Råd skal anerkende de for retsstater
almindeligt gældende grundsætninger og det princip, at menneskerettighederne
og de fundamentale frihedsrettigheder tilkommer enhver person indenfor dets
jurisdiktion, og samarbejde oprigtigt og effektivt på virkeliggørelsen af
Rådets formål, således som anført i kapitel I.
Artikel 4.
Enhver europæisk stat, som anses for at være i stand til og villig til at
efterkomme de i artikel 3 indeholdte forskrifter, kan af Ministerudvalget
opfordres til at blive medlem af Det europæiske Råd. Enhver stat, der
opfordres hertil, bliver medlem, når den hos generalsekretæren deponerer et
dokument, hvori den meddeler sin tiltrædelse af nærværende statut.
Artikel 5.
(a) Under særlige omstændigheder kan et europæisk land, som anses for at
være i stand til og villig til at efterkomme de i artikel 3 indeholdte
forskrifter, af Ministerudvalget opfordres til at blive associeret medlem af
Det europæiske Råd. Ethvert land, der således opfordres hertil, bliver
associeret medlem, når det hos generalsekretæren deponerer et dokument,
hvorved nærværende statut anerkendes. Et associeret medlem er kun berettiget
til at blive repræsenteret i Den rådgivende Forsamling.
(b) Udtrykket »medlem« i denne statut omfatter et associeret
medlem, medmindre det anvendes i forbindelse med repræsentation i
Ministerudvalget.
Artikel 6.
Ministerudvalget skal, før det fremsætter opfordringer i medfør af artikel
4 eller 5, træffe bestemmelse om det antal repræsentanter i Den rådgivende
Forsamling, hvortil det foreslåede medlem skal være berettiget, og dets
forholdsmæssige finansielle bidrag.
Artikel 7.
Ethvert medlem af Det europæiske Råd kan udtræde ved formelt at notificere
generalsekretæren om sin hensigt hertil. Sådan udtræden har virkning fra
udgangen af det finansår, i hvilket notifikationen sker, såfremt
notifikationen gives i løbet af de første 9 måneder af vedkommende finansår.
Hvis notifikationen gives indenfor de 3 sidste måneder af finansåret, skal
den have virkning fra udgangen af det påfølgende finansår.
Artikel 8.
Ethvert medlem af Det europæiske Råd, som alvorligt har krænket artikel 3,
kan suspenderes fra retten til at lade sig repræsentere og af
Ministerudvalget anmodes om at udtræde i overensstemmelse med artikel 7. Hvis
et sådant medlem ikke efterkommer denne anmodning, kan Udvalget bestemme, at
det er ophørt med at være medlem af Rådet fra den dato, som Udvalget måtte
bestemme.
Artikel 9.
Når et medlem har undladt at opfylde sine finansielle forpligtelser, kan
Ministerudvalget suspendere dets ret til at være repræsenteret i Udvalget og
i Den rådgivende Forsamling, forsåvidt angår det tidsrum, i hvilket
forpligtelsen forbliver uopfyldt.
Kapitel III. Almindelige bestemmelser.
Artikel 10.
Det europæiske Råds organer er:
(I) Ministerudvalget,
(II) Den rådgivende Forsamling.
Til rådighed for begge disse organer står Det europæiske Råds sekretariat.
Artikel 11.
Det europæiske Råd skal have sæde i Strasbourg.
Artikel 12.
Det europæiske Råds officielle sprog er engelsk og fransk.
Forretningsordenerne for Ministerudvalget og for Den rådgivende Forsamling
skal indeholde bestemmelser om, under hvilke omstændigheder og betingelser
andre sprog vil kunne benyttes.
Kapitel IV. Ministerudvalget
Artikel 13.
Ministerudvalget er det organ, som optræder på Det europæiske Råds vegne i
overensstemmelse med artiklerne 15 og 16.
Artikel 14.
Ethvert medlem skal have ret til een repræsentant i Ministerudvalget, og
hver repræsentant skal have ret til een stemme. Hvervet som repræsentanter i
Udvalget indehaves af vedkommende udenrigsministre. Når en udenrigsminister
ikke er i stand til at være til stede, eller når det på grund af andre
omstændigheder måtte være ønskeligt, kan en stedfortræder udpeges til at
handle i stedet for ham; stedfortræderen skal såvidt muligt være medlem af
vedkommende lands regering.
Artikel 15.
(a) Ministerudvalget skal efter indstilling fra Den rådgivende Forsamling
eller på eget initiativ overveje, hvilke skridt der måtte være påkrævet med
henblik på at fremme Det europæiske Råds formål, herunder at der indgås
konventioner eller overenskomster, samt at vedkommende regeringer vedtager en
fælles politik med hensyn til særlige anliggender. Dets beslutninger skal af
generalsekretæren meddeles medlemmerne.
(b) Når det skønnes formålstjenligt, kan Udvalgets beslutninger have form
af anbefalinger til medlemsstaternes regeringer. Udvalget kan anmode
medlemsstaternes regeringer om at give det oplysning om de skridt, som de
måtte have taget i henhold til sådanne anbefalinger.
Artikel 16.
Ministerudvalget skal med forbehold af forskrifterne i artiklerne 24, 28,
30, 32, 33 og 35, som vedrører Den rådgivende Forsamlings beføjelser, med
bindende virkning træffe afgørelser om alle anliggender, som vedrører Det
europæiske Råds interne organisation og arbejde. Til dette formål skal
Ministerudvalget vedtage sådanne finansielle og administrative bestemmelser,
som måtte være nødvendige.
Artikel 17.
Ministerudvalget kan oprette rådgivende og tekniske udvalg og kommissioner
med sådanne særlige formål, som det måtte finde ønskelige.
Artikel 18.
Ministerudvalget fastsætter sin egen forretningsorden, der bl.a. skal
indeholde regler om
(I) det antal medlemmer som skal være til stede, for at Udvalget er
beslutningsdygtigt,
(II) fremgangsmåden ved udnævnelse af Udvalgets formand og dennes
embedsperiode.
(III) fremgangsmåden ved optagelse af punkter på Udvalgets dagsorden,
herunder det varsel, som skal gives ved fremsættelse af forslag til
beslutninger, og
(IV) de tilkendegivelser, som udkræves ved udpegelse af stedfortrædere i
henhold til artikel 14.
Artikel 19.
Ved hver samling af Den rådgivende Forsamling skal Ministerudvalget
overgive Forsamlingen redegørelser for sin virksomhed, ledsaget af passende
dokumentation.
Artikel 20.
(a) Til vedtagelse af resolutioner i Ministerudvalget, der vedrører
følgende betydningsfulde forhold, nemlig:
(I) anbefalinger som nævnt i artikel 15 (b),
(II) spørgsmål omhandlet i artikel 19,
(III) spørgsmål omhandlet i artikel 21 (a) (I) og (b),
(IV) spørgsmål omhandlet i artikel 33,
(V) anbefalinger med henblik på ændringer i artiklerne 1 (d), 7, 15, 20
og 22 og
(VI) et hvilketsomhelst andet spørgsmål, om hvilket Udvalget ved en
resolution, vedtaget i henhold til stk. (d) nedenfor, måtte bestemme, at det
på grund af dets betydning skal afgøres ved enstemmig vedtagelse,
kræves, at de vedtages af samtlige de repræsentanter, der afgiver stemme,
og af et flertal af de repræsentanter, der er berettiget til at tage sæde i
Udvalget.
(b) Spørgsmål, der vedrører forretningsordenen eller finansielle og
administrative bestemmelser, kan afgøres ved simpelt flertal af de
repræsentanter, som er berettiget til at tage sæde i Udvalget.
(c) Til vedtagelse af resolutioner i Udvalget i henhold til artiklerne 4
og 5 kræves to trediedeles flertal af de repræsentanter, der er berettiget
til at tage sæde i Udvalget.
(d) Til vedtagelse af alle andre resolutioner i Udvalget, herunder
vedtagelse af budgettet, af forretningsordenen og finansielle og
administrative bestemmelser, anbefalinger om ændring af denne statuts
artikler, bortset fra dem, der er nævnt i stk. (a) (V) ovenfor, og afgørelser
i tvivlstilfælde om, hvilket stykke af denne artikel der skal finde
anvendelse, kræves to trediedeles flertal af de repræsentanter, der afgiver
stemme, og almindeligt flertal af de repræsentanter, der er berettiget til at
tage sæde i Udvalget.
Artikel 21.
(a) Medmindre Udvalget træffer anden bestemmelse, skal Ministerudvalgets
møder holdes
(I) for lukkede døre og
(II) der, hvor Rådet har sæde.
(b) Udvalget skal træffe bestemmelse om, i hvilket omfang der skal finde
offentliggørelse sted af de beslutninger og drøftelser, som har fundet sted
på et møde for lukkede døre.
(c) Udvalget skal mødes forinden og ved begyndelsen af hver samling i Den
rådgivende Forsamling og på sådanne andre tidspunkter, som det måtte
bestemme.
Kapitel V. Den rådgivende Forsamling.
Artikel 22.
Den rådgivende Forsamling er Det europæiske Råds organ til undersøgelse og
drøftelse af de foreliggende emner. Den skal drøfte anliggender, som ligger
indenfor dens beføjelser i medfør af denne statut, og forelægge resultatet af
sine overvejelser i form af indstillinger til Ministerudvalget.
Artikel 23.
(a) Den rådgivende Forsamling skal drøfte og kan afgive indstilling om
ethvert anliggende, som ligger indenfor Det europæiske Råds formål og
virkefelt, således som defineret i kapitel I, når (I) det er blevet henvist
til den af Ministerudvalget med anmodning om en udtalelse, eller (II)
Udvalget har godkendt, at det optages på Forsamlingens dagsorden på forslag
af sidstnævnte organ.
(b) Udvalget skal, når det træffer bestemmelse i henhold til stk. (a),
tage hensyn til det arbejde, som udføres af andre europæiske
interguvernementale organisationer, i hvilke nogle eller alle af Rådets
medlemmer deltager.
(c) Formanden for Den rådgivende Forsamling skal i tvivlstilfælde træffe
afgørelse af, hvorvidt et spørgsmål, som rejses under samlingen, ligger
indenfor Den rådgivende Forsamlings dagsorden, således som denne er godkendt
i overensstemmelse med stk. (a).
Artikel 24.
Den rådgivende Forsamling kan under skyldig hensyntagen til forskrifterne
i artikel 38 (d) nedsætte udvalg eller kommissioner til at undersøge og
aflægge beretning til den om ethvert anliggende, som falder indenfor dens
beføjelser i medfør af artikel 23, til undersøgelse og forberedelse af
spørgsmål på dagsordenen og til at rådgive om ethvert procedurespørgsmål.
Artikel 25.
(a) Den rådgivende Forsamling består af repræsentanter for hvert medlem
udnævnt på den måde, som vedkommende medlems regering bestemmer. Hver
repræsentant skal være statsborger i den medlemsstat, som han repræsenterer,
og kan ikke på samme tid være medlem af Ministerudvalget.
(b) Ingen repræsentant kan uden Forsamlingens samtykke fratages sit
mandat under en samling.
(c) Enhver repræsentant kan have en stedfortræder, som under
repræsentantens forfald kan deltage i mødet, udtale sig og stemme i hans
sted. Forskrifterne i stk. (a) ovenfor er også gældende for udnævnelsen af
stedfortrædere.
Artikel 26.
Når nedennævnte stater bliver medlemmer, skal de være berettigede til
følgende antal repræsentanter: Belgi
en................................ 6
Danmark................................ 4
Frankrig...............................18
Den irske Republik..................... 4
Italien................................18
Luxembourg............................. 3
Nederlandene........................... 6
Norge.................................. 4
Sverige................................ 6
Det forenede Kongerige.................18
Artikel 27.
De betingelser, under hvilke Ministerudvalget som sådant kan repræsenteres
i Den rådgivende Forsamlings debatter, eller under hvilke individuelle
repræsentanter for Ministerudvalget kan tage ordet i Forsamlingen, skal
fastsættes ved sådanne bestemmelser i forretningsordenen, som Udvalget efter
rådslagning med Forsamlingen måtte affatte desangående.
Artikel 28.
(a) Den rådgivende Forsamling fastsætter sin egen forretningsorden og
vælger blandt sine medlemmer en formand, som skal beklæde sit embede indtil
næste ordinære samling.
(b) Formanden leder forhandlingerne, men kan ikke tage del i debatten
eller afstemningerne. Stedfortræderen for den repræsentant, som vælges til
formand, kan tage sæde, tale og stemme i stedet for ham.
(c) Forretningsordenen skal bl.a. indeholde regler om
(I) det antal medlemmer, som skal være til stede for, at Forsamlingen er
beslutningsdygtig,
(II) fremgangsmåden ved valg af og embedsperioden for formanden og andre
embedsmænd,
(III) fremgangsmåden ved udarbejdelsen af dagsordenen, og hvorledes denne
skal bringes til repræsentanternes kundskab,
(IV) tidspunktet for og fremgangsmåden ved afgivelse af meddelelse om
navnene på repræsentanterne og deres stedfortrædere.
Artikel 29.
Med forbehold af forskrifterne i artikel 30 udkræves der til alle Den
rådgivende Forsamlings beslutninger, herunder beslutninger
(I) som indebærer indstillinger til Ministerudvalget,
(II) hvorved der stilles forslag til Udvalget om sager til drøftelse i
Forsamlingen,
(III) hvorved der nedsættes udvalg eller kommissioner,
(IV) hvorved der træffes afgørelse om tidspunktet for begyndelsen af dens
samlinger,
(V) hvorved der træffes afgørelse om, hvilket flertal der udkræves til
beslutninger om spørgsmål, der ikke omfattes af punkterne (I)- (IV) eller
træffes afgørelse i tvivlsspørgsmål om, hvilket flertal der udkræves, to
trediedeles flertal af de repræsentanter, der afgiver stemme.
Artikel 30.
I sager, som vedrører Den rådgivende Forsamlings forretningsgang, herunder
valg af embedsmænd, udpegelse af medlemmer til udvalg og kommissioner og
vedtagelse af forretningsordenen, skal dens resolutioner vedtages med et
sådant flertal, som Forsamlingen måtte bestemme i overensstemmelse med
artikel 29 (V).
Artikel 31.
Debatter om forslag, der skal fremsættes overfor Ministerudvalget gående
ud på, at et spørgsmål skal sættes på Den rådgivende Forsamlings dagsorden,
skal indskrænke sig til en angivelse af det foreslåede spørgsmål og grundene
for og imod dets optagelse på dagsordenen.
Artikel 32.
Forsamlingen træder sammen til een ordentlig samling hvert år. Tidspunktet
og varigheden for samlingen fastsættes af Forsamlingen, således at det såvidt
muligt undgås, at den helt eller delvis falder sammen med medlemsstaternes
parlamentssamlinger og med De forenede Nationers plenarforsamlinger. Under
ingen omstændigheder kan en ordentlig samlings varighed udstrækkes udover een
måned, medmindre både Forsamlingen og Ministerudvalget er enige herom.
Artikel 33.
Den rådgivende Forsamlings ordentlige samling skal holdes der, hvor Rådet
har sæde, medmindre både Forsamlingen og Ministerudvalget er enige om, at den
skal afholdes andetsteds.
Artikel 34.
Ministerudvalget kan indkalde Den rådgivende Forsamling til overordentlig
samling på et sådant tidspunkt og sted, som Udvalget med tilslutning af
Forsamlingens formand bestemmer.
Artikel 35.
Medmindre Den rådgivende Forsamling træffer anden bestemmelse, skal dens
drøftelser være offentlige.
Kapitel VI. Sekretariatet.
Artikel 36.
(a) Sekretariatet skal bestå af en generalsekretær, en
vicegeneralsekretær og sådant yderligere personale, som måtte være påkrævet.
(b) Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren ansættes af Den rådgivende
Forsamling efter Ministerudvalgets indstilling.
(c) Sekretariatets øvrige funktionærer ansættes af generalsekretæren i
overensstemmelse med de administrative bestemmelser.
(d) Intet medlem af sekretariatet må beklæde nogen lønnet post hos nogen
regering eller være medlem af Den rådgivende Forsamling eller af nogen
national lovgivende forsamling eller have nogen beskæftigelse, som er
uforenelig med hans pligter.
(e) Enhver af sekretariatets funktionærer skal afgive en højtidelig
erklæring, hvorved han bekræfter, at han er forpligtet overfor Det europæiske
Råd, og at han vil udføre sine pligter samvittighedsfuldt og uden påvirkning
af nationale hensyn, og at han ikke vil søge eller modtage instruktioner i
forbindelse med udførelsen af sine pligter fra nogen regering eller fra nogen
myndighed udenfor Rådet, og at han vil afstå fra enhver virksomhed, som måtte
være uforenelig med hans stilling som mellemfolkelig embedsmand, der kun er
ansvarlig overfor Rådet. Forsåvidt angår generalsekretæren og
vicegeneralsekretæren, skal denne erklæring afgives til Udvalget og,
forsåvidt angår alle øvrige funktionærer, til generalsekretæren.
(f) Hvert medlem skal respektere den udelukkende mellemfolkelige karakter
af generalsekretærens og sekretariatspersonalets funktioner og ikke søge at
øve indflydelse på dem ved udførelsen af deres hverv.
Artikel 37.
(a) Sekretariatet skal have sæde samme sted som Rådet.
(b) Generalsekretæren er overfor Ministerudvalget ansvarlig for
sekretariatets arbejde. Han skal bl.a. under iagttagelse af artikel 38 (d)
tilvejebringe sådan sekretærmæssig og anden medhjælp, som Den rådgivende
Forsamling måtte behøve.
Kapitel VII. Finansielle spørgsmål.
Artikel 38.
(a) Hvert medlem afholder omkostningerne i forbindelse med sin egen
repræsentation i Ministerudvalget og Den rådgivende Forsamling.
(b) Omkostningerne i forbindelse med sekretariatet og alle andre fælles
omkostninger skal deles mellem alle medlemmerne i et sådant forhold, som
bestemmes af Udvalget på grundlag af medlemsstaternes folketal.
Bidraget fra et associeret medlem skal fastsættes af Ministerudvalget.
(c) I overensstemmelse med de finansielle bestemmelser skal Rådets budget
årligt af generalsekretæren forelægges Ministerudvalget til godkendelse.
(d) Generalsekretæren skal til Udvalget forelægge anmodninger fra
Forsamlingen, som medfører udgifter, overstigende det beløb, som allerede på
budgettet er stillet til rådighed for Forsamlingen og dens virksomhed.
Artikel 39.
Generalsekretæren skal hvert år meddele hver medlemsstats regering
størrelsen af dens bidrag, og hvert medlem skal til generalsekretæren betale
dette beløb, som anses for at være forfaldent fra den dag, på hvilken
meddelelse herom er givet, således at betalingsfristen udløber 6 måneder
efter denne dato.
Kapitel VIII. Forrettigheder og immuniteter.
Artikel 40.
(a) Det europæiske Råd, repræsentanter for medlemsstaterne og
sekretariatet skal på ethvert medlems territorium nyde sådanne forrettigheder
og immuniteter, som i rimelig udstrækning er nødvendige for gennemførelsen af
deres funktioner. Disse immuniteter skal omfatte immunitet for alle
repræsentanter i Den rådgivende Forsamling for anholdelse og for alle
retsforfølgningsskridt på ethvert medlems territorium for fremsatte
udtalelser og foretagen stemmeafgivning under drøftelserne i Forsamlingen
eller dens udvalg eller kommissioner.
(b) Medlemmerne forpligter sig til såsnart som muligt at afslutte en
overenskomst med det formål at opfylde forskrifterne i stk. (a). I dette
øjemed skal Ministerudvalget anbefale medlemsstaternes regeringer at godkende
en overenskomst, hvori defineres de forrettigheder og immuniteter, som skal
gives på ethvert medlems territorium. Herudover skal med Den franske
Republiks regering afsluttes en særlig overenskomst, hvori defineres de
forrettigheder og immuniteter, som Rådet skal nyde der, hvor det har sæde.
Kapitel IX. ændringer.
Artikel 41.
(a) Forslag til ændringer af denne statut kan fremsættes i
Ministerudvalget eller under de i artikel 23 angivne betingelser i Den
rådgivende Forsamling.
(b) Udvalget skal anbefale og foranledige optaget i en protokol sådanne
ændringer, som det anser for ønskelige.
(c) En protokol om ændringer skal træde i kraft, når den er blevet
underskrevet og ratificeret af to trediedele af medlemmerne.
(d) Uanset forskrifterne i nærværende artikels foregående stykker skal
ændringer til artiklerne 23-35, 38 og 39, som er blevet godkendt af Udvalget
og Forsamlingen, træde i kraft på datoen for generalsekretærens til
medlemsstaternes regeringer oversendte attestation, hvorved det bevidnes, at
de er godkendt som anført. Nærværende bestemmelse skal ikke træde i kraft før
afslutningen af Forsamlingens anden ordentlige samling.
Kapitel X. Afsluttende bestemmelser.
Artikel 42.
(a) Denne statut skal ratificeres. Ratifikationsdokumenterne skal
deponeres hos Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irlands regering.
(b) Nærværende statut træder i kraft, såsnart 7 ratifikationsdokumenter
er blevet deponeret. Det forenede Kongeriges regering skal til alle
signatarmagternes regeringer oversende en attestation, hvori det erklæres, at
statutten er trådt i kraft, og hvori der gives meddelelse om navnene på Det
europæiske Råds medlemmer på det pågældende tidspunkt.
(c) Efter dette tidspunkt skal enhver anden signatarmagt blive deltager i
denne statut regnet fra datoen for deponeringen af dens
ratifikationsdokument.
Til vitterlighed har nedenstående repræsentanter, der er behørigt
befuldmægtigede hertil, undertegnet nærværende overenskomst.
Udfærdiget i London, den 5. maj 1949, på
engelsk og fransk, begge
tekster af lige gyldighed, i eet
eksemplar, som vedblivende skal
være deponeret i Det forenede Kongeriges regerings arkiver; denne regering
skal overgive bekræftede genparter til de øvrige signatarmagter.
For Kongeriget Belgiens regering: P. H. SPAAK
OBERT DE THIEUSIES
For Kongeriget Danmarks regering: GUSTAV RASMUSSEN
REVENTLOW
For Den franske Republiks regering: ROBERT SCHUMAN
R. MASSIGLI
For Den irske Republiks regering: SEAN MAC BRIDE
JOHN W. DULANTY
For Den italienske Republiks regering: SFORZA
GALLARATI SCOTTI
For Storhertugdømmet Luxembourgs regering: JOS. BECH
A. J. CLASEN
For Kongeriget Nederlandenes regering: D. U. STIKKER
E. MICHIELS VAN VERDUYNEN
For Kongeriget Norges regering: HALVARD M. LANGE
P. PREBENSEN
For Kongeriget Sveriges regering: ØSTEN UNDEN
GUNNAR HÆGGLØF
For Det forenede Kongerige Storbritannien
og Nord-Irlands regering: ERNEST BEVIN
CHRISTOPHER MAYHEW
I henhold til Statuttens art. 42 (b) træder den i kraft, såsnart 7
ratifikationsdokumenter er blevet deponeret hos Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirlands regering.
Ifølge en tilkendegivelse fra det britiske udenrigsministerium er
Statutten trådt i kraft den 3. august 1949. Følgende stater havde til og med
denne dato deponeret deres ratifikationsdokumenter:
Danmark,
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland,
Den irske Republik,
Italien,
Luxembourg,
Norge,
Sverige.
Senere har de øvrige signatarmagter: Belgien, Frankrig og Nederlandene
deponeret deres ratifikationsdokumenter.
For Danmarks vedkommende fandt deponeringen sted den 14. juli 1949.
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigsministeriet, den 13. september
1949.
Gustav Rasmussen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om overenskomst vedrørende oprettelse af en forberedende kommission for Det europæiske Råd, undertegnet i London den 5. maj 1949. (Europarådet). Retsinformation · 24. oktober 1949
- Bekendtgørelse om Danmarks undertegnelse af Den 2. Tillægsprotokol af 15. december 1956 til Den almindelige Overenskomst om Det europæiske Råds Rettigheder og Immuniteter af 2. september 1949. (Europarådet). (* 1) Retsinformation · 10. oktober 1957
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den almindelige overenskomst om Det europæiske Råds rettigheder og immuniteter af 2. september 1949, med tilhørende tillægsprotokol, undertegnet i Strasbourg den 6. november 1952 (Europarådet). (* 1) Retsinformation · 17. december 1953
- Bekendtgørelse angående Danmarks ratifikation af Den nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington, den 4. april 1949. (* 1) Retsinformation · 24. oktober 1949
- Bekendtgørelse af europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret (* 1) Retsinformation · 18. september 1970
- Bekendtgørelse af europæisk overenskomst af 16. december 1961 om unge menneskers adgang til at rejse på kollektivt pas mellem Europarådets medlemslande (* 1) Retsinformation · 7. februar 1969