Bekendtgørelse af europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af europæiske konvention af 7.
juni 1968 om oplysninger om fremmed ret (* 1)
Ved kgl. resolution af 27. februar 1970 har Danmark ratificeret den under
7. Juni 1968 i London undertegnede europæiske konvention om oplysninger om
fremmed ret.
Konventionen har følgende ordlyd:
Oversættelse
EUROPÆISK KONVENTION
om oplysninger om fremmed ret
PRÆAMBEL
Undertegnede medlemsstater af Europarådet er
i betragtning af, at Europarådets mål er at knytte sine medlemmer nærmere
sammen, og
i den overbevisning, at oprettelsen af en gensidig international
bistandsordning for at gøre det lettere for judicielle myndigheder at skaffe
sig oplysninger om fremmed ret vil bidrage til opnåelsen af dette mål,
blevet enige om følgende:
ARTIKEL 1
Konventionens anvendelsesområde
1. De kontraherende parter forpligter sig til i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention at forsyne hinanden
med oplysninger om deres ret og rettergangsmåde på civile og kommercielle
områder samt om deres retsvæsens opbygning.
2. To eller flere kontraherende parter kan dog
beslutte indbyrdes at udvide konventionens anvendelse til andre områder end
dem, der er nævnt i det foregående stykke. Teksten til sådanne aftaler skal
meddeles Europarådets generalsekretser.
ARTIKEL 2
Nationale forbindelsesorganer
1. Til gennemførelse af bestemmelserne i denne
Læs alt
konvention skal hver kontraherende part oprette eller udpege et enkelt organ
(i det følgende betegnet som »modtagerorganet«), som skal
a) modtage anmodninger fra en anden kontraherende part om oplysninger som
nævnt i artikel 1, stk. 1, i denne konvention;
b) behandle disse anmodninger i overensstemmelse med artikel 6.
Modtagerorganet kan være en afdeling i et ministerium eller et andet
statsligt organ.
2. Hver kontraherende part kan oprette eller udpege et
eller flere organer (i det følgende betegnet som »afsenderorganet«)
til at modtage anmodninger om oplysninger fra sine judicielle myndigheder og
sende dem til det kompetente udenlandske modtagerorgan. Modtagerorganet kan
udpeges til afsenderorgan.
3. Hver kontraherende part skal underrette
Europarådets generalsekretær om sit modtagerorgans navn og adresse, og i
påkommende tilfælde om sit eller sine afsenderorganer.
ARTIKEL 3
Myndigheder med ret til at anmode om oplysninger
1. En anmodning om oplysninger skal altid udgå fra en
judiciel myndighed, også når den ikke er affattet af denne. Anmodningen kan
kun fremsættes, når sagens behandling er påbegyndt.
2. Hvis en kontraherende part ikke har oprettet eller
udpeget et afsenderorgan, kan den i en erklæring stilet til Europarådets
generalsekretær angive, hvilke af dens myndigheder den vil anse som
judicielle myndigheder i det foregående stykkes betydning.
3. To eller flere kontraherende parter kan beslutte
indbyrdes at udvide denne konvention til at omfatte anmodninger fra andre
myndigheder end judicielle myndigheder. Teksten til sådanne aftaler skal
meddeles Europarådets generalsekretær.
ARTIKEL 4
Indholdet af en anmodning om oplysninger
1. En anmodning om oplysninger skal angive den
judicielle myndighed, fra hvilken den udgår, samt sagens art. Den skal så
nøjagtigt som muligt anføre de spørgsmål, hvorom der ønskes oplysninger
vedrørende den adspurgte stats ret, og, når der er mere end eet retssystem i
denne stat, tillige det retssystem, hvorom oplysninger udbedes.
2. I anmodningen skal endvidere angives de faktiske
omstændigheder, der er nødvendige for såvel dens rette forståelse som for
affattelsen af et nøjagtigt og præcist svar. Kopier af dokumenter kan
vedlægges, når det er nødvendigt for at klarlægge anmodningens rækkevidde
3. Anmodningen kan omfatte spørgsmål på andre områder
end dem, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, når de har tilknytning til de
hovedspørgsmal, som er angivet i anmodningen.
4. Når en anmodning ikke er affattet af en judiciel
myndighed, skal den være ledsaget af den afgørelse, hvorved den godkendes af
en sådan myndighed.
ARTIKEL 5
Oversendelse af en anmodning om oplysninger
En anmodning om oplysninger skal af et afsenderorgan sendes direkte til
modtagerorganet i den adspurgte stat eller, hvis et afsenderorgan ikke
findes, af den judicielle myndighed, fra hvilken den udgår.
ARTIKEL 6
Myndigheder, som er beføjet til at svare
1. Det modtagerorgan, som har modtaget en anmodning om
oplysninger, kan enten selv udarbejde besvarelsen eller videresende
anmodningen til et andet statsligt eller officielt organ til udarbejdelse af
besvarelsen.
2. Modtagerorganet kan, når det findes
hensigtsmæssigt, eller når hensyn til forvaltningens organisation taler
derfor, videresende anmodningen til en privat institution eller til en
kvalificeret jurist til udarbejdelse af besvarelsen.
3. Når anvendelsen af bestemmelsen i det foregående
stykke må forventes at ville medføre omkostninger, skal modtagerorganet, før
anmodningen videresendes i henhold til foregående stykke underrette den
myndighed, fra hvilken anmodningen er udgået, om den private instiuution
eller jurist, til hvilken anmodningen agtes sendt med så nøjagtige
oplysninger som muligt om de omkostninger, der må påregnes samt udbede sig
dens samtykke.
ARTIKEL 7
Besvarelsens indhold
Formålet med besvarelsen skal være at give den judicielle myndighed, fra
hvilken anmodningen er udgået, objektive og uvildige oplysninger om den
adspurgte stats ret. Besvarelsen skal efter sagens karakter indeholde
relevante lovtekster og retsafgørelser. I den udstrækning, hvori det skønnes
nødvendigt for, at den anmodende myndighed kan få fyldestgørende oplysninger
skal besvarelsen ledsages af supplerende dokumenter, herunder uddrag af
retsvidenskabelige værker og lovmotiver. Den kan tillige ledsages af
forklarende bemærkninger.
ARTIKEL 8
Besvarelsens virkninger
De oplysninger, der meddeles i besvarelsen, skal ikke være bindende for
den judicielle myndighed, fra hvilken anmodningen er udgået.
ARTIKEL 9
Besvarelsens afsendelse
Besvarelsen skal af modtagerorganet sendes til afsenderorganet, hvis
anmodningen er sendt fra dette, eller til vedkommende judicielle myndighed,
hvis anmodningen er sendt direkte fra denne.
ARTIKEL 10
Besvarelsespligt
1. Det modtagerorgan, til hvilket en anmodning om
oplysninger er sendt, skal med forbehold af bestemmelserne i artikel 11,
behandle anmodningen i overensstemmelse med artikel 6.
2. Når besvarelsen ikke udarbejdes af modtagerorganet,
skal dette påse, at der med forbehold af bestemmelserne i artikel 12 afsendes
en besvarelse.
ARTIKEL 11
Undtagelser fra pligten til at svare
Den adspurgte stat kan nægte at behandle en anmodning om oplysninger, hvis
dens interesser berøres af den sag, der har givet anledning til anmodningen,
eller hvis den skønner, at besvarelsen vil kunne være til skade for dens
suverænitet eller sikkerhed.
ARTIKEL 12
Tidsfrist for besvarelsen
Besvarelsen af en anmodning om oplysninger skal afgives så hurtigt som
muligt. Hvis udarbejdelsen af besvarelsen vil kræve lang tid, skal
modtagerorganet give den udenlandske myndighed, som har fremsat anmodningen,
underretning herom og samtidig så vidt muligt angive datoen for besvarelsens
forventede afsendelse.
ARTIKEL 13
Supplerende oplysninger
1. Modtagerorganet såvel som den institution eller
person som det i overensstemmelse med artikel 6 har anmodet om at svare, kan
anmode den myndighed, fra hvilken anmodningen er udgået, om at tilvejebringe
sådanne yderligere oplysninger, som skønnes nødvendige for besvarelsens
udarbejdelse.
2. Anmodningen om yderligere oplysninger skal af
modtagerorganet videresendes på samme måde som fastsat i artikel 9 for
afsendelse af besvarelsen.
ARTIKEL 14
Sprog
1. Anmodningen om oplysninger og bilag skal være
affattet på den adspurgte stats sprog eller på et af dens officielle sprog
eller være ledsaget af en oversættelse til det pågældende sprog. Besvarelsen
skal være på den adspurgte stats sprog.
2. To eller flere kontraherende parter kan dog
beslutte indbyrdes at fravige bestemmelserne i foregående stykke.
ARTIKEL 15
Omkostninger
1. Besvarelsen skal ikke medføre betaling af andre
afgifter eller omkostninger end de i artikel 6, stk. 3, omhandlede og skal
afholdes af den stat, hvorfra anmodningen udgår.
2. To eller flere kontraherende stater kan dog
beslutte indbydes at fravige bestemmelserne i foregående stykke.
ARTIKEL 16
Forbundsstater
I forbundsstater kan sådanne af modtagerorganets funktioner, som ikke
udøves i henhold til artikel 2, stk.1 (a), af forfatningsmæssige
grunde henlægges til andre statslige organer.
ARTIKEL 17
Konventionens ikrafttræden
1. Denne konvention er åben for undertegnelse af
Europarådets medlemsstater.Den skal ratificeres eller godkendes.
Ratifikations~ eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets
generalsekretær.
2. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter
datoen for det tredie ratifikations- eller godkendelsesinstruments
deponering.
3. For en signatarstat, der senere ratificerer eller
godkender konventionen, træder denne i kraft tre måneder efter datoen for
deponeringen af dens ratifikations- eller godkendelsesinstrument.
ARTlKEL 18
Tiltrædelse af stater, som ikke er medlemmer af Europarådet
1. Efter denne konventions ikrafttræden kan
Europarådets ministerudvalg opfordre enhver ikke-medlemsstat til at tiltræde
den.
2. En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær og får virkning tre
måneder efter datoen for dets deponering
ARTIKEL 19
Konventionens territoriale anvendelsesområde
1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen
eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument angive, på hvilket eller hvilke territorier, denne
konvention finder anvendelse.
2. Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af
sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et
hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring stilet til Europarådets
generalsekretær udvide konventionens gyldighed til eet eller flere andre
territorier, som skal være anført i erklæringen, og for hvis internationale
forbindelser den er ansvarlig, eller på hvis vegne den er beføjet til at
indgå forpligtelser.
3. Enhver erklæring, der afgives i medfør af stk. 2
kan for ethvet i erklæringen anført territorium trækkes tilbage efter de i
konventionens artikel 20 fastsatte regler.
ARTIKEL 20
Konventionens varighed og opsigelse
1. Denne konvention gælder uden tidsbegrænsning.
2. Enhver kontraherende part kan for sit eget
vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse stilet til Europarådets
generalsekretær.
3. En sådan opsigelse får virkning seks måneder efter
generalsekretærens modtagelse af meddelelsen herom.
ARTIKEL 21
Europarådets generalsekretærs funktioner
Europarådets generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater samt
enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, om:
a) enhver undertegnelse;
b) enhver deponering af et ratifikations-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument;
c) datoerne for denne konventions ikrafttræden i henhold til artikel 17:
d) enhver erklæring, der modtages i henhold til artikel 1, stk. 2,
artikel 2. stk. 3, artikel 3, stk. 2 og artikel 19, stk. 2 og 3;
e) enhver meddelelse, der modtages i henhold til artikel 20, og datoen
for opsigelsens ikrafttræden.
Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede
undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i London den 7. juni 1968 på engelsk og fransk, idet begge
tekster skal have samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal deponeres i
Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede
genparter til de stater, som undertegner og tiltræder konventionen.
For Kongeriget Belgiens regering:
For Republikken Cyperns regering:.
For Kongeriget Danmarks regering: Niels Madsen
For Den franske Republiks regering: Henri Blin
For Kongeriget Grækenlands regering: K. Kalabokias
For Irlands regering:
For Den islandske Republiks regering:
For Den italienske Republiks regering:
For Storhertugdømmet Luxembourgs regering: J. Dupong
For Maltas regering: Tommaso Caruana Demajo
For Kongeriget Nederlandenes regering. J. H. van Roijen
For Kongeriget Norges regering: Elisabeth Schweigaard Selmer
For Den schweiziske Forbundsstats regering:
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering:
Gardiner C
For Kongeriget Sveriges regering: Herman Kling
For Den tyrkiske Republiks regering: Hasan Dincer
For Forbundsrepublikken Tysklands regering: Gustav Heinemann
For Den østrigske Republiks regering:
Efter at det i artikel 17, stk. 2, foreskrevne vilkår var blevet opfyldt,
trådte konventionen i kraft den 17. december 1969 for følgende tre lande:
Cypern
Malta
Storbritannien.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 9. marts 1970 hos
Europarådets generalsekretær, hvorefter konventionen i medfør af artikel 17,
stk. 3, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 10. juni 1970.
Konventionen er desuden trådt i kraft for nedennævnte lande med virkning
fra de anførte datoer:
Island ...............................................3. januar 1970
Norge ................................................1. februar 1970
Sverige ..............................................1. februar
1970. Justitsministeriet varetager de i artikel 2, stk. 1 og 2 nævnte
funktioner som modtagerorgan og afsenderorgan.
Udenrigsministeriet, den 3. juli 1970.
Poul Hartling.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol til den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret (* 1) Retsinformation · 11. marts 1981
- Bekendtgørelse af den europæiske konvention af 24. april 1967 om adoption af børn. (* 1) Retsinformation · 15. maj 1979
- Bekendtgørelse af den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed (* 1) Retsinformation · 30. oktober 1991
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 8. november 2001 om tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende dataudveksling til konventionen af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger Retsinformation · 23. november 2017
- Bekendtgørelse om Liechtensteins tiltrædelse af den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret. Retsinformation · 20. november 1973
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret. Retsinformation · 13. september 1972