Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst angående flygtninge-søfolk undertegnet i Haag den 23. november 1957. (* 1) (* 2)

BKI nr 35 af 17/09/1963Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet10. december 1963

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst angående

flygtninge-søfolk undertegnet i Haag den 23. november 1957. (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 29. juli 1959 har Danmark ratificeret den i Haag

den 23. november 1957 undertegnede overenskomst angående flygtninge-søfolk.

Overenskomstens ordlyd er som følger:

OVERENSKOMST angående flygtninge-søfolk

Præambel.

Regeringerne i kongeriget Belgien, kongeriget Danmark, Den franske

Republik, kongeriget Nederlandene, kongeriget Norge, Det forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland, kongeriget Sverige og Forbundsrepublikken

Tyskland er

i betragtning af. at disse stater har tiltrådt konventionen af 28.

juli 1951 om flygtninges retsstilling, og

i ønsket om at gøre yderligere fremskridt henimod en løsning af

spørgsmålet om flygtninge-søfolk i overensstemmelse med ånden i ovennævnte

konventions artikel 11, og om at opretholde samarbejdet med De forenede

Nationers højkommissær for flygtninge under dennes udførelse af sine opgaver,

hvorved de særligt er opmærksomme på ovennævnte konventions artikel 35,

blevet enige om følgende:

Kapitel I.

Artikel 1.

For denne overenskomsts vedkommende skal:

a) udtrykket »konventionen« forstås som konventionen af 28.

juli 1951 om flygtninges retsstilling.

b) udtrykket »flygtningsømand« forstås som enhver person, der

samtidig med, at han er flygtning i overensstemmelse med definitionen i

konventionens artikel 1 og den af den pågældende kontraherende stat i

overensstemmelse med nævnte artikels afsnit B angivne erklæring eller

meddelelse, tjener som søfarende i en hvilken som helst egenskab om bord på

et handelsskib eller sædvanligvis ernærer sig som søfarende om bord i et

Læs alt

sådant skib.

Kapitel II.

Artikel 2.

En flygtning-sømand, som ikke lovligt opholder sig inden for en stats

landområde, og som ikke er berettiget til indrejse til en stats landområde

for at tage ophold der, bortset fra stater, hvor han med god grund frygter at

blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit

tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser,

skal ved anvendelse af konventionens artikel 28 være at anse som havende

lovligt ophold inden for

a) den kontraherende parts landområde, under hvis flag han, siden han

blev flygtning, har tjent som søfarende i sammenlagt 600 dage inden for de

tre år, der ligger nærmest forud for nærværende overenskomsts anvendelse i

hans tilfælde, om bord i skibe, der mindst to gange om året anløber havne

inden for dette landområde, dog således, at der ved anvendelsen af denne

bestemmelse ikke tages hensyn til tjeneste, der er forrettet, medens eller

forinden han var bosiddende inden for en anden stats landområde,

eller, hvis der ikke findes nogen sådan kontraherende part,

b) den kontraherende parts landområde, hvor han, siden han blev

flygtning, har haft sin seneste lovlige bopæl inden for de tre år, der går

nærmest forud for nærværende overenskomsts anvendelse i hans tilfælde, med

mindre han i mellemtiden havde taget bopæl inden for en anden stats

landområde.

Artikel 3.

En flygtning-sømand, som på den dag, da denne overenskomst træder i kraft,

(i) ikke lovligt opholder sig inden for nogen stats landområde, og som

ikke er berettiget til at indrejse til nogen stats landområde for at tage

ophold der, bortset fra stater, hvor han med god grund frygter at blive

forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til

en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser, og

(ii) ikke i overensstemmelse med denne overenskomsts artikel 2 anses som

lovligt opholdende sig inden for en kontraherende parts landområde,

skal ved anvendelse af konventionens artikel 28 være at anse som lovligt

opholdende sig

a) inden for den kontraherende parts landområde, som efter den 31.

december 1945 og inden denne overenskomsts ikrafttræden senest har udstedt

eller forlænget eller fornyet et for tilbagerejse til dette landområde

gyldigt rejsedokument for ham, siden han blev flygtning, hvad enten

dokumentet endnu er gyldigt eller ej, eller, hvis der ikke findes nogen sådan

kontraherende part,

b) inden for den kontraherende parts landområde, hvor han, siden han blev

flygtning, efter den 31. december 1945 og inden denne overenskomsts

ikrafttræden senest lovligt har opholdt sig, eller, hvis der ikke findes

nogen sådan kontraherende part,

c) inden for den kontraherende parts landområde, under hvis flag han,

siden han blev flygtning, efter den 31. december 1945 og inden denne

overenskomsts ikrafttræden senest har tjent som søfarende i sammenlagt 600

dage inden for et hvilket som helst tidsrum af tre år om bord i skibe, der

mindst to gange om året anløber havne inden for dette landområde.

Artikel 4.

Med mindre andet bestemmes af vedkommende kontraherende part, ophører en

flygtning-sømand at være anset som lovligt opholdende sig inden for en

kontraherende parts landområde, når han efter den dag, på hvilken han i

overensstemmelse med denne overenskomsts artikel 2 eller 3 senest blev

berettiget til sådant lovligt ophold,

a) har taget bopæl inden for en anden stats landområde eller

b) inden for et hvilket som helst tidsrum af 6 år efter nævnte dag har

tjent sammenlagt 1350 dage om bord i skibe, der fører en enkelt anden stats

flag, eller

c) inden for et hvilket som helst tidsrum af tre år efter nævnte dag

hverken har tjent sammenlagt mindst 30 dage som søfarende om bord i skibe,

der fører den nævnte kontraherende parts flag, og som mindst to gange om året

anløber havne inden for dens landområde, eller opholdt sig sammenlagt mindst

10 dage inden for den nævnte parts landområde.

Artikel 5.

For at forbedre det størst mulige antal flygtninge-søfolks stilling skal

hver kontraherende part velvilligt overveje muligheden for at udvide de ved

nærværende overenskomst hjemlede begunstigelser til flygtninge-søfolk, som

ikke opfylder de i overenskomsten fastsatte betingelser for disse

begunstigelser.

Kapitel III.

Artikel 6.

Enhver kontraherende part skal for så vidt angår adgang til dens

landområde for opfyldelse af bestående hyrekontrakt eller for landlov tilstå

en flygtning-sømand, der er i besiddelse af et af en anden kontraherende part

udstedt rejsedokument med gyldighed for tilbagerejse til sidstnævnte

kontraherende parts landområde, den samme behandling, som tilstås søfarende,

der er i besiddelse af sidstnævnte parts statsborgerret, eller i det mindste

en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes udenlandske

søfarende i almindelighed.

Artikel 7.

Enhver kontraherende part skal med velvilje behandle en ansøgning om

midlertidig adgang til dens landområde, som indgives af en flygtning-sømand,

der er i besiddelse af et af en anden kontraherende part udstedt og til

tilbagerejse til dens landområde gyldigt rejsedokument, i det øjemed at lette

hans bosættelse i et andet land eller af anden gyldig grund.

Artikel 8.

Enhver kontraherende part skal bestræbe sig for at sikre, at enhver

flygtning-sømand, som tjener under dens flag og ikke kan opnå et gyldigt

rejsedokument, forsynes med identitetspapirer.

Artikel 9.

For så vidt det ligger i de kontraherende parters magt, skal ingen

flygtning-sømand tvinges til at forblive om bord i et skib, hvis hans

legemlige eller åndelige sundhed derved ville være alvorligt truet.

Artikel 10.

For så vidt det ligger i de kontraherende parters magt, skal ingen

flygtning-sømand tvinges til at forblive om bord i et skib, der er bestemt

til en havn eller skal sejle gennem farvande, hvor han nærer velbegrundet

frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit

tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser.

Artikel 11.

Den kontraherende part, inden for hvis landområde en flygtning-sømand

lovligt opholder sig eller i henhold til nærværende overenskomst vil være at

anse som lovligt opholdende sig ved anvendelse af konventionens artikel 28,

skal give ham adgang til sit landområde, når dette begæres af den

kontraherende part, inden for hvis landområde sømanden befinder sig.

Artikel 12.

Ingen bestemmelse i nærværende overenskomst skal anses at berøre nogen

rettighed eller fordel, tilstået flygtninge-sømænd af en kontraherende part

uafhængigt af overenskomsten.

Artikel 13.

1) Enhver kontraherende part kan af tvingende hensyn til den nationale

sikkerhed eller den offentlige orden betragte sig som frigjort for de den

efter nærværende overenskomst påhvilende forpligtelser over for en

flygtningsømand. Der skal gives den pågældende flygtning-sømand en efter

omstændighederne rimelig frist til at forelægge vedkommende myndighed

bevisligheder i retfærdiggørelsesøjemed for at rense sig, med mindre der

findes rimelige grunde til at anse den pågældende flygtning-sømand som en

fare for opholdslandets sikkerhed.

2) En i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 truffen afgørelse

fritager imidlertid ikke den pågældende kontraherende part for dens

forpligtelser i henhold til overenskomstens artikel 11, for så vidt angår en

flygtning-sømand, til hvem den har udstedt et rejsedokument, med mindre

begæringen om adgang til dens landområde fremsættes for denne part af en

anden kontraherende part senere end 120 dage efter rejsedokumentets udløb.

Kapitel IV.

Artikel 14.

Enhver tvist mellem de kontraherende parter vedrørende denne overenskomsts

fortolkning eller anvendelse, som ikke har kunnet bilægges på anden måde,

skal på forlangende af en af parterne i tvisten henvises til Den

mellemfolkelige Domstol.

Artikel 15.

Denne overenskomst skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal

deponeres hos kongeriget Nederlandenes regering.

Artikel 16.

Denne overenskomst skal træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter

deponeringen af det ottende ratifikationsinstrument.

Artikel 17.

1) enhver regering, der med hensyn til flygtninge-søfolk påtager sig de

af konventionens artikel 28 flydende forpligtelser eller tilsvarende

forpligtelser, kan tiltræde nærværende overenskomst.

2) Tiltrædelsesdokumenter skal deponeres hos kongeriget Nederlandenes

regering.

3) Denne overenskomst træder i kraft for enhver regering, der tiltræder

den, på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af

tiltrædelsesdokumentet, dog ikke inden den i artikel 16 fastsatte

ikrafttrædelsesdag.

Artikel 18.

1) Enhver regering kan samtidig med ratifikationen eller tiltrædelsen

eller på et hvilket som helst senere tidspunkt erklære, at denne overenskomst

skal udvides til at gælde for et eller flere områder, for hvis udenrigske

anliggender den er ansvarlig, forudsat at den i forhold til dette eller disse

områder har påtaget sig de i artikel 17, stk. 1, omhandlede forpligtelser.

2) En sådan udvidelse skal ske ved en til kongeriget Nederlandenes

regering rettet meddelelse.

3) Udvidelsen bliver virksom fra og med den halvfemsindstyvende dag,

efter at meddelelsen er modtaget af kongeriget Nederlandenes regering, dog

ikke inden den i artikel 16 fastsatte ikrafttrædelsesdag.

Artikel 19.

1) Enhver kontraherende part kan når som helst opsige denne overenskomst

ved en til kongeriget Nederlandenes regering rettet meddelelse.

2) Opsigelsen bliver virksom et år efter den dag, på hvilken meddelelsen

blev modtaget af kongeriget Nederlandenes regering. I tilfælde af at

overenskomsten er blevet opsagt af en kontraherende part, kan en hvilken som

helst anden kontraherende part efter at have rådført sig med de øvrige parter

opsige overenskomsten med virkning fra samme dag, dog således, at der skal

gives mindst 6 måneders varsel.

Artikel 20.

1) Enhver kontraherende part, som har afgivet en meddelelse i medfør af

artikel 18, kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en til

kongeriget Nederlandenes regering rettet meddelelse erklære, at

overenskomsten skal ophøre med at finde anvendelse på det eller de i

meddelelsen angivne områder.

2) Overenskomsten skal ophøre at være anvendelig på det pågældende område

et år efter den dag, på hvilken meddelelsen blev modtaget af kongeriget

Nederlandenes regering.

Artikel 21.

Kongeriget Nederlandenes regering skal underrette de i præamblen nævnte

regeringer og alle tiltrædende regeringer om deponeringer og meddelelser i

henhold til artiklerne 15, 17, 18, 19 og 20.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt

befuldmægtiget dertil, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Haag den treogtyvende november 1957 i et enkelt

eksemplar, hvis engelske og franske tekster skal have samme gyldighed, og som

skal forblive deponeret i kongeriget Nederlandenes regerings arkiv, hvilken

regering skal tilstille bekræftede genparter heraf til de i præamblen nævnte

og til alle tiltrædende regeringer.

For kongeriget Belgiens regering: J. Herment ad referendum, Van

der Straten.

For kongeriget Danmarks regering: Knud Larsen.

For Den franske Republiks regering: E. de Beauverger.

For kongeriget Nederlandenes regering: E.O.v. Boetzelaer.

For kongeriget Norges regering: Andreas Irgens.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering: W.

Lyon.

For kongeriget Sveriges regering: Sven Dahlman.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering: H. Muhlemfeld.

Den i overenskomstens artikel 15 forudsete deponering af

ratifikationsinstrumenterne hos kongeriget Nederlandenes regering har fundet

sted, hvorefter overenskomsten i henhold til artikel 16 er trådt i kraft den

27. december 1961.

Udenrigsministeriet, den 17. september

1963.

Per Hækkerup.

Lignende dokumenter