Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Ottawa den 20. september 1951 undertegnede overenskomst om status for Den nordatlantiske Traktats Organisation, medlemsstaternes repræsentanter samt organisationens internationale stab. (* 1)

BKI nr 32 af 29/07/1954Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet9. september 1954

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i

Ottawa den 20. september 1951 undertegnede overenskomst om status for Den

nordatlantiske Traktats Organisation, medlemsstaternes repræsentanter samt

organisationens internationale stab. (* 1)

Ved kgl. resolution af 19. april 1952 har Danmark ratificeret den i Ottawa

den 20. september 1951 undertegnede overenskomst om status for Den

nordatlantiske Traktats Organisation, medlemsstaternes repræsentanter samt

organisationens internationale stab, efter at der ved lov nr. 72 af 7. marts

1952 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m. var

blevet meddelt regeringen bemyndigelse til ved kgl. anordning at sætte

overenskomstens bestemmelser i kraft.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

OVERENSKOMST OM STATUS FOR DEN NORDATLANTISKE TRAKTATS ORGANISATION,

MEDLEMSSTATERNES REPRÆSENTANTER SAMT ORGANISATIONENS INTERNATIONALE STAB

Nærværende overenskomst signatarmagter,

der tager i betragtning, at det er nødvendigt, at Den nordatlantiske

Traktats Organisation, dens internationale stab og de repræsentanter for

medlemsstaterne, som deltager i dens møder, skal have den nedenfor fastsatte

status for at kunne udøve deres funktioner og gennemføre deres opgaver,

er blevet enige om følgende:

Kapitel I.

Almindelige bestemmelser.

Artikel 1.

I nærværende overenskomst

(a) betyder »organisationen« Den nordatlantiske Traktats

Organisation, bestående af Rådets og dets underordnede organer;

(b) betyder »Rådet« det i henhold til artikel 9 i Den

nordatlantiske Traktat oprettede Råd og Stedfortræderrådet;

(c) betyder »underordnede organer« ethvert organ, udvalg eller

styrelse oprettet af Rådet eller under dettes myndighed med undtagelse af

Læs alt

sådanne, på hvilke nærværende overenskomst i henhold til artikel 2 ikke

finder anvendelse;

(d) omfatter »Stedfortræderrådets formand« i hans fraværelse

den på hans vegne fungerende næstformand.

Artikel 2.

Nærværende overenskomst skal ikke finde anvendelse på militære

hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktats eller,

medmindre Rådet træffer anden bestemmelse, på andre militære organer.

Artikel 3.

Organisationen og medlemsstaterne skal til enhver tid samarbejde for at

fremme rettens håndhævelse på forsvarlig vis, sikre overholdelsen af

politiforordninger og hindre forekomsten af ethvert misbrug i forbindelse med

de i nærværende overenskomst fastsatte immuniteter og forrettigheder. Hvis

nogen medlemsstat er af den opfattelse, at der er sket misbrug af en

immunitet eller forrettighed, der er tilstået ved nærværende overenskomst,

skal der finde rådslagning sted mellem denne stat og organisationen eller

mellem vedkommende stater for at fastslå, om sådant misbrug har fundet sted,

og i bekræftende fald forsøge at sikre, at gentagelse ikke finder sted.

Uanset foranstående eller nogen anden bestemmelse i nærværende overenskomst,

kan en medlemsstat som er af den opfattelse, at nogen person har misbrugt sin

opholdsret eller nogen anden forrettighed eller immunitet tilstået ham i

henhold til nærværende overenskomst, forlange, at han forlader dens

territorium.

Kapitel II.

Organisationen.

Artikel 4.

Organisationen er en juridisk person; den skal være berettiget til at

indgå kontrakter, at erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og til at

tage retlige skridt.

Artikel 5.

Organisationen, dens ejendele og aktiver skal, hvor de end måtte

forefindes, eller i hvis besiddelse de end måtte være, være fritaget for

enhver form for retsforfølgning, medmindre Stedfortræderrådets formand på

organisationens vegne i et særligt tilfælde udtrykkeligt måtte have godkendt

afkald på denne immunitet. Det er dog underforstået, at intet afkald på

immunitet kan omfatte noget retshåndhævelsesskridt eller tilbageholdelse af

ejendom.

Artikel 6.

Organisationens faste ejendomme er ukrænkelige, dens ejendele og aktiver

skal, hvor de end måtte forefindes, eller i hvis besiddelse de end måtte

være, være fritaget for ransagning, udlevering, beslaglæggelse,

ekspropriation eller enhver anden form for indblanding.

Artikel 7.

Organisationens arkiver og alle aktstykker, der tilhører den eller er i

dens besiddelse, skal være ukrænkelige, hvor de end måtte forefindes.

Artikel 8.

1. Organisationen kan uden indskrænkning gennem

økonomisk kontrol, regulativer eller moratorier af nogen art:

(a) være indehaver af valuta af enhver art og disponere over konti i

enhver valuta;

(b) frit overføre sine midler fra et land til et andet land eller inden

for et hvilket som helst lands område og omsætte enhver valuta, som den måtte

være i besiddelse af, til en hvilken som helst anden valuta til den

gunstigste officielle sælger- eller køberkurs.

2. Under udøvelsen af de foran under stk. 1 omhandlede

rettigheder skal organisationen tage behørigt hensyn til eventuelle

forestillinger fra en medlemsstat og skal, forsåvidt det er muligt, tage

sådanne forstillinger til følge.

Artikel 9.

Organisationen, dens aktiver, indkomster og øvrige ejendom skal være

fritaget for:

(a) alle direkte skatter. Dog vil organisationen ikke gøre krav på

fritagelse for skatter eller afgifter, som kun er vederlag for offentlige

tekniske ydelser;

(b) alle toldafgifter og kvantitative ind- og udførselsbegrænsninger,

forsåvidt angår artikler indført eller udført af organisationen til

tjenstligt brug; artikler indført i henhold til sådan fritagelse kan der ikke

disponeres over, hverken ved salg eller gave i det land hvori de er indført,

undtagen på betingelser godkendt af det pågældende lands regering.

(c) alle toldafgiftet og kvantitative ind- og udførselsbegrænsninger med

hensyn til dens publikationer.

Artikel 10.

Medens organisationen ikke i almindelighed vil kræve fritagelse for

betaling af forbrugsafgifter eller afgifter ved salg af løsøre eller fast

ejendom der indgår i den pris, der skal betales, vil medlemslandene dog, når

det måtte være muligt, i tilfælde, hvor organisationen foretager vigtige køb

til tjenestebrug af ejendom, af hvilken sådanne afgifter er erlagt eller skal

erlægges, træffe hensigtsmæssige administrative foranstaltninger til

eftergivelse eller tilbagebetaling af afgiftsbeløbet.

Artikel 11.

1. Organisationens officielle post og andre officielle

meddelelser skal ikke være genstand for censur.

2. Organisationen er berettiget til at benytte kode og

til at afsende og modtage post med kurer eller i forseglede postsække, som

skal nyde samme immuniteter og forrettigheder som diplomatiske kurerer og

postsække.

3. Intet i nærværende artikel skal kunne fortolkes

således, at det udelukker indførelsen af behørige sikkerhedsforanstaltninger,

som fastsættes ved overenskomst mellem en medlemsstat og Rådet handlende på

organisationens vegne.

Kapitel III.

Medlemsstaternes repræsentanter.

Artikel 12.

Enhver person, der af en medlemsstat er udpeget som dens faste

hovedrepræsentant ved organisationen på en anden medlemsstats territorium,

tilligemed de personer, som, ifølge aftale mellem den stat, der har udpeget

dem, og organisationen, og mellem organisationen og den stat, i hvilken de

vil få bopæl, tilhørende hans embedsstab på dette territorium, skal nyde de

immuniteter og forrettigheder, som tilstås diplomatiske repræsentanter og

disses officielle stab af tilsvarende rang.

Artikel 13.

1. Enhver medlemsstats repræsentant i Rådet eller

ethvert af dets underordnede organer skal, såfremt han ikke omfattes af

artikel 12, under ophold på en anden medlemsstats territorium under udøvelsen

af sine pligter, nyde følgende forrettigheder og immuniteter:

(a) den samme fritagelse for anholdelse og tilbageholdelse som indrømmes

diplomatisk personale af tilsvarende rang;

(b) fritagelse for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller

skriftlige udtalelser og handlinger foretaget i embeds medfør;

(c) ukrænkelighed for alle papirer og aktstykker;

(d) ret til at anvende kode og til at modtage og afsende papirer eller

korrespondance med kurer eller i forseglede postsække;

(e) den samme fritagelse for ham selv og hans ægtefælle for

indrejsebegrænsninger, registreringspligt for udlændinge og værnepligt, som

indrømmes diplomatisk personale af tilsvarende rang;

(f) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner, som

indrømmes diplomatisk personale af tilsvarende rang;

(g) de samme immuniteter og lettelser med hensyn til hans personlige

bagage, som indrømmes diplomatisk personale af tilsvarende rang;

(h) ret til toldfrit at indføre sit bohave og sine effekter første gang

han indrejser for at tiltræde tjeneste i vedkommende land og til, ved

tjenestens ophør i dette land, toldfrit at genudføre sådant bohave og

effekter, i begge tilfælde på sådanne betingelser, som regeringen i det land,

hvor rettigheden udøves, anser for nødvendige;

(i) ret til midlertidigt toldfrit at indføre sit private motorkøretøj til

personlig brug og til senere toldfrit at genudføre dette køretøj i begge

tilfælde på sådanne betingelser, som vedkommende lands regering anser for

nødvendige.

2. I tilfælde, hvor anvendelsen af en form for

beskatning er afhængig af bopæl på stedet, skal det tidsrum, inden for

hvilket en repræsentant, der omfattes af nærværende artikel, opholder sig på

en anden medlemsstats territorium under udøvelsen af sine tjenestepligter,

ikke betragtes som en opholdsperiode. Han skal i særdeleshed være fritaget

for beskatning af sin tjenesteløn og emolumenter under sådanne

tjenesteperioder.

3. I nærværende artikel omfatter

»repræsentanter« alle delegationernes repræsentanter, rådgivere og

tekniske eksperter. Enhver medlemsstat skal på opfordring fra de i

betragtning kommende medlemsstater underrette disse om navnene på dens

varighed af deres ophold på sådanne andre medlemsstaters territorier.

Artikel 14.

Officielt kontorpersonale, der ledsager en medlemsstats repræsentant, og

som ikke omfattes af artiklerne 12 eller 13, skal under ophold på en anden

medlemsstats territorium under udøvelsen af deres pligter indrømmes de i

artikel 13 skt. 1 (b), (c), (e), (f), (h) og (i) og i artikel 13 stk.

2 fastsatte forrettigheder og immuniteter.

Artikel 15.

Forrettigheder og immuniteter tilstås medlemsstaternes repræsentanter og

deres personale, ikke til de pågældende egen personlige fordel, men for at

sikre den uafhængige udøvelse af deres funktioner i forbindelse med Den

nordatlantiske Traktat. Følgelig har en medlemsstat ikke blot ret, men også

pligt til at give afkald på immunitet for dens repræsentanter og personer

tilhørende disses personale i ethvert tilfælde, i hvilket den pågældende

medlemsstat skønner, at immuniteten vil hindre at retfærdigheden sker

fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for de formål, for hvilke den er

tilstået.

Artikel 16.

En stat er ikke forpligtet til at indrømme de i artiklerne 12-14

omhandlede forrettigheder og immuniteter til egne statsborgere eller til

nogen person, som er dens repræsentant eller tilhører en sådan repræsentants

personale.

Kapitel IV.

International stab og sagkyndige i særligt

hverv for organisationen.

Artikel 17.

Efter aftale mellem Stedfortræderrådets formand og hver enkelt af de

pågældende medlemsstater fastsættes de klasser af embedsmænd inden for

organisationen, på hvilke artikel 18-20 skal finde anvendelse.

Stedfortræderrådets formand skal meddele medlemsstaterne navnene på de

embedsmænd, der henføres til disse klasser.

Artikel 18.

De af organisationens embedsmænd, der omhandles i artikel 17, skal:

(a) fritages for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller

skriftlige udtalelser samt alle handlinger udført af dem på embeds vegne og

inden for deres myndighedsområde;

(b) tilstås, tilligemed deres ægtefælde og deres nærmeste familie, som

bor hos dem og er afhængig af dem, samme fritagelse for indrejsebegrænsninger

og registreringspligt for udlændinge, som tilstås diplomatisk personale af

tilsvarende rang;

(c) tilstås samme lettelser med hensyn til penge- eller

valutarestriktioner, som tilstås diplomatisk personale af tilsvarende rang;

(d) tilstås, tillige med deres ægtefælde og deres nærmeste familie, som

bor hos dem og er afhængige af dem, samme lettelser med hensyn til hjemrejse

under internationale kriser, som tilstås diplomatisk personale af tilsvarende

rang;

(e) være berettiget til toldfri indførsel af bohave og effekter, når de

første gang ankommer til og tiltræder deres stilling i det pågældende land,

og til ved deres tjenestes ophør i det pågældende land toldfrit at genudføre

sådant bohave og sådanne effekter, i begge tilfælde på de betingelser, som

regeringen i det land, hvor rettigheden udøves, måtte anse for nødvendige;

(f) være berettiget til toldfri midlertidig indførsel af deres private

motorkøretøjer til personlig brug og senere til toldfri udførsel af sådanne

motorkøretøjer, i begge tilfælde på de betingelser, som regeringen i det

land, hvor rettigheden udøves, måtte anse for nødvendige.

Artikel 19.

De af organisationens embedsmænd, der omhandles i artikel 17, skal

fritages for beskatning af de lønninger og emolumenter, som organisationen

udbetaler dem i deres egenskab af sådanne embedsmænd. Enhver medlemsstat kan

imidlertid indgå en aftale med Rådet, der handler på organisationens vegne,

hvorefter medlemsstaten ansætter og over for organisationen udpeger alle de

af dens statsborgere (dog, såfremt den pågældende medlemsstat ønsker det, med

undtagelse af sådanne, der ikke har fast bopæl inden for landets

territorium), som skal gøre tjeneste ved organisationens internationale stab,

og af sine egne midler betaler lønninger og emolumenter til sådanne personer

i henhold til en af den pågældende stat fastsat skala. De således ydede

lønninger og emolumenter kan beskattes af den pågældende medlemsstat, men

skal fritages for beskatning i enhver anden medlemsstat. Såfremt en sådan

aftale af nogen medlemsstat og senere ændres eller bringes til ophør, skal

medlemsstaterne ikke længere være forpligtede til i henhold til nærværende

artikels første punktum at fritage sine statsborgere for beskatning af de

lønninger og emolumenter, der ydes dem.

Artikel 20.

Foruden de i artikel 18 og 19 omhandlede immuniteter og forrettigheder

skal organisationens administrerende sekretær, koordinatoren for den

nordatlantiske forsvarsproduktion og sådanne andre fastsatte embedsmænd af

tilsvarende rang, som Stedfortræderrådets formand og medlemsstaternes

regeringer måtte træffe aftale om, tilstås de forrettigheder og immuniteter,

som normalt tilstås diplomatisk personale af tilsvarende rang.

Artikel 21.

1. Sagkyndige (med undtagelse af de embedsmænd, der

omfattes af artikel 18-20), der er udsendt i særligt hverv for

organisationen, skal, forsåvidt det er nødvendigt for den effektive udøvelse

af deres hverv på en medlemsstats territorium under udførelsen af deres

pligter tilstås følgende forrettigheder og immuniteter:

(a) fritagelse for anholdelse eller tilbageholdelse og for beslaglæggelse

af deres personlige bagage;

(b) fritagelse for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller

skriftlige udtalelser fremsat eller handlinger foretaget under udøvelsen af

deres officielle hverv for organisationen;

(c) de samme lettelser med hensyn til penge- eller valutarestriktioner og

med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske

regeringsembedsmænd i midlertidige officielle hverv;

(d) ukrænkelighed for alle papirer og dokumenter, der vedrører det

arbejde, hvormed de er beskæftiget for organisationen.

2. Stedfortræderrådets formand skal meddele de

pågældende medlemsstater navnene på de sagkyndige, som omfattes af nærværende

artikel.

Artikel 22.

Forrettigheder og immuniteter indrømmes embedsmænd og sagkyndige i

organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel.

Stedfortræderrådets formand har ret til og pligt til at give afkald på

immuniteten for en embedsmand eller sagkyndig i ethvert tilfælde, hvor han

skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den

kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.

Artikel 23.

Bestemmelserne i ovennævnte artikler 18,20 og 21 kræver ikke, at en stat

indrømmer nogen af sine statsborgere de deri omhandlede forrettigheder og

immuniteter, med undtagelse af:

(a) fritagelse for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller

skriftlige udtalelser der fremsættes eller handlinger der foretages af dem

under udøvelsen af deres officielle hverv for organisationen;

(b) Ukrænkelighed for alle papirer og dokumenter, der vedrører det

arbejde, hvormed de er beskæftiget for organisationen;

(c) lettelser med hensyn til penge- eller valutarestruktioner, for så

vidt det er nødvendigt for den effektive udøvelse af den pågældende hverv.

Kapitel V.

Afgørelse af tvistigheder.

Artikel 24.

Rådet træffer bestemmelse om passende afgørelsesmåde af:

(a) tvistigheder, der opstår af kontraktsforhold, eller andre

tvistigheder af privatretlig karakter, hvori organisationen er part;

(b) tvistigheder, der berører en af organisationens embedsmænd eller

sagkyndige, som omfattes af nærværende overenskomst kapitel IV, og som på

grund af sin embedsstilling nyder immunitet, såfremt denne ikke er frafaldet

i overensstemmelse med reglerne i artikel 22.

Kapitel VI.

Tillægsoverenskomster.

Artikel 25.

Rådet kan på organisationens vegne med en eller flere medlemsstater

afslutte tillægsoverenskomster, der ændrer bestemmelserne i nærværende

overenskomst, for så vidt angår den eller de pågældende medlemsstater.

Kapitel VII.

Slutningsbestemmelser.

Artikel 26.

1. Nærværende overenskomst skal stå åben for

underskrift af organisationens medlemsstater og skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Amerikas forenede Stater

regering, som vil underrette alle signatarmagter om enhver sådan deponering.

2. Så snart signatarmagter har deponeret deres

ratifikationsinstrumenter, skal nærværende overenskomst træde i kraft for

disse staters vedkommende. For de øvrige signatarmagters vedkommende træder

den i kraft på datoen for deponeringen af deres ratifikationsinstrumenter.

Artikel 27.

Nærværende overenskomst kan opsiges af ethvert af de kontraherende lande

mod afgivelse af skriftlig meddelelse om opsigelse til Amerikas forenede

Staters regering, som vil underrette alle signatarmagter om enhver sådan

opsigelse. Opsigelsen træder i kraft et år efter, at Amerikas forenede

Staters regering har modtaget meddelelsen.

Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmægtigede

underskrevet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i Ottawa, den 20. september

1951 på fransk og engelsk,

begge tekster af samme gyldighed, i eet

eksemplar, som skal

deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver. Nævnte regering vil

tilstille hver enkelt signatarmagt bekræftede genparter deraf.

Den 4. april 1952 godkendte signatarmagternes repræsentanter i Det

nordatlantiske Stedfortræderråd en forhandlingsprotokol, hvorefter de

beføjelser, der i henhold til foranstående overenskomst er tillagt Det

nordatlantiske Stedfortræderråds formand, fra samme dato skal udøves af

generalsekretæren for Den nordatlantiske Traktats Organisation eller i dennes

fravær af hans stedfortræder eller af anden af Det nordatlantiske Råd udpeget

person.

Overenskomsten er ratificeret af nedennævnte lande. Den vedføjede dato

angiver dagen for deponeringen af ratifikationsinstrumentet:

Danmark...........................................7. maj 1952

Nederlandene.....................................14. juli 1952

Norge............................................24. februar 1953

Island...........................................11. maj 1953

Amerikas forenede Stater.........................24. juli 1953

Tyrkiet..........................................18. maj 1954

Overenskomsten er, efter at det for dens ikrafttræden fornødne antal

stater den 18. maj 1954 havde deponeret deres ratifikationsinstrumenter, i

medfør af artikel 26, 2. stk, trådt i kraft samme dag. For de landes

vedkommende, der efter den 18. maj 1954 ratificerer overenskomsten, træder

denne i kraft ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet.

Udenrigsministeriet, den 29. juli 1954.

H.C. Hansen.

Lignende dokumenter