Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Ottawa den 20. september 1951 undertegnede overenskomst om status for Den nordatlantiske Traktats Organisation, medlemsstaternes repræsentanter samt organisationens internationale stab. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i
Ottawa den 20. september 1951 undertegnede overenskomst om status for Den
nordatlantiske Traktats Organisation, medlemsstaternes repræsentanter samt
organisationens internationale stab. (* 1)
Ved kgl. resolution af 19. april 1952 har Danmark ratificeret den i Ottawa
den 20. september 1951 undertegnede overenskomst om status for Den
nordatlantiske Traktats Organisation, medlemsstaternes repræsentanter samt
organisationens internationale stab, efter at der ved lov nr. 72 af 7. marts
1952 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m. var
blevet meddelt regeringen bemyndigelse til ved kgl. anordning at sætte
overenskomstens bestemmelser i kraft.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST OM STATUS FOR DEN NORDATLANTISKE TRAKTATS ORGANISATION,
MEDLEMSSTATERNES REPRÆSENTANTER SAMT ORGANISATIONENS INTERNATIONALE STAB
Nærværende overenskomst signatarmagter,
der tager i betragtning, at det er nødvendigt, at Den nordatlantiske
Traktats Organisation, dens internationale stab og de repræsentanter for
medlemsstaterne, som deltager i dens møder, skal have den nedenfor fastsatte
status for at kunne udøve deres funktioner og gennemføre deres opgaver,
er blevet enige om følgende:
Kapitel I.
Almindelige bestemmelser.
Artikel 1.
I nærværende overenskomst
(a) betyder »organisationen« Den nordatlantiske Traktats
Organisation, bestående af Rådets og dets underordnede organer;
(b) betyder »Rådet« det i henhold til artikel 9 i Den
nordatlantiske Traktat oprettede Råd og Stedfortræderrådet;
(c) betyder »underordnede organer« ethvert organ, udvalg eller
styrelse oprettet af Rådet eller under dettes myndighed med undtagelse af
Læs alt
sådanne, på hvilke nærværende overenskomst i henhold til artikel 2 ikke
finder anvendelse;
(d) omfatter »Stedfortræderrådets formand« i hans fraværelse
den på hans vegne fungerende næstformand.
Artikel 2.
Nærværende overenskomst skal ikke finde anvendelse på militære
hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktats eller,
medmindre Rådet træffer anden bestemmelse, på andre militære organer.
Artikel 3.
Organisationen og medlemsstaterne skal til enhver tid samarbejde for at
fremme rettens håndhævelse på forsvarlig vis, sikre overholdelsen af
politiforordninger og hindre forekomsten af ethvert misbrug i forbindelse med
de i nærværende overenskomst fastsatte immuniteter og forrettigheder. Hvis
nogen medlemsstat er af den opfattelse, at der er sket misbrug af en
immunitet eller forrettighed, der er tilstået ved nærværende overenskomst,
skal der finde rådslagning sted mellem denne stat og organisationen eller
mellem vedkommende stater for at fastslå, om sådant misbrug har fundet sted,
og i bekræftende fald forsøge at sikre, at gentagelse ikke finder sted.
Uanset foranstående eller nogen anden bestemmelse i nærværende overenskomst,
kan en medlemsstat som er af den opfattelse, at nogen person har misbrugt sin
opholdsret eller nogen anden forrettighed eller immunitet tilstået ham i
henhold til nærværende overenskomst, forlange, at han forlader dens
territorium.
Kapitel II.
Organisationen.
Artikel 4.
Organisationen er en juridisk person; den skal være berettiget til at
indgå kontrakter, at erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og til at
tage retlige skridt.
Artikel 5.
Organisationen, dens ejendele og aktiver skal, hvor de end måtte
forefindes, eller i hvis besiddelse de end måtte være, være fritaget for
enhver form for retsforfølgning, medmindre Stedfortræderrådets formand på
organisationens vegne i et særligt tilfælde udtrykkeligt måtte have godkendt
afkald på denne immunitet. Det er dog underforstået, at intet afkald på
immunitet kan omfatte noget retshåndhævelsesskridt eller tilbageholdelse af
ejendom.
Artikel 6.
Organisationens faste ejendomme er ukrænkelige, dens ejendele og aktiver
skal, hvor de end måtte forefindes, eller i hvis besiddelse de end måtte
være, være fritaget for ransagning, udlevering, beslaglæggelse,
ekspropriation eller enhver anden form for indblanding.
Artikel 7.
Organisationens arkiver og alle aktstykker, der tilhører den eller er i
dens besiddelse, skal være ukrænkelige, hvor de end måtte forefindes.
Artikel 8.
1. Organisationen kan uden indskrænkning gennem
økonomisk kontrol, regulativer eller moratorier af nogen art:
(a) være indehaver af valuta af enhver art og disponere over konti i
enhver valuta;
(b) frit overføre sine midler fra et land til et andet land eller inden
for et hvilket som helst lands område og omsætte enhver valuta, som den måtte
være i besiddelse af, til en hvilken som helst anden valuta til den
gunstigste officielle sælger- eller køberkurs.
2. Under udøvelsen af de foran under stk. 1 omhandlede
rettigheder skal organisationen tage behørigt hensyn til eventuelle
forestillinger fra en medlemsstat og skal, forsåvidt det er muligt, tage
sådanne forstillinger til følge.
Artikel 9.
Organisationen, dens aktiver, indkomster og øvrige ejendom skal være
fritaget for:
(a) alle direkte skatter. Dog vil organisationen ikke gøre krav på
fritagelse for skatter eller afgifter, som kun er vederlag for offentlige
tekniske ydelser;
(b) alle toldafgifter og kvantitative ind- og udførselsbegrænsninger,
forsåvidt angår artikler indført eller udført af organisationen til
tjenstligt brug; artikler indført i henhold til sådan fritagelse kan der ikke
disponeres over, hverken ved salg eller gave i det land hvori de er indført,
undtagen på betingelser godkendt af det pågældende lands regering.
(c) alle toldafgiftet og kvantitative ind- og udførselsbegrænsninger med
hensyn til dens publikationer.
Artikel 10.
Medens organisationen ikke i almindelighed vil kræve fritagelse for
betaling af forbrugsafgifter eller afgifter ved salg af løsøre eller fast
ejendom der indgår i den pris, der skal betales, vil medlemslandene dog, når
det måtte være muligt, i tilfælde, hvor organisationen foretager vigtige køb
til tjenestebrug af ejendom, af hvilken sådanne afgifter er erlagt eller skal
erlægges, træffe hensigtsmæssige administrative foranstaltninger til
eftergivelse eller tilbagebetaling af afgiftsbeløbet.
Artikel 11.
1. Organisationens officielle post og andre officielle
meddelelser skal ikke være genstand for censur.
2. Organisationen er berettiget til at benytte kode og
til at afsende og modtage post med kurer eller i forseglede postsække, som
skal nyde samme immuniteter og forrettigheder som diplomatiske kurerer og
postsække.
3. Intet i nærværende artikel skal kunne fortolkes
således, at det udelukker indførelsen af behørige sikkerhedsforanstaltninger,
som fastsættes ved overenskomst mellem en medlemsstat og Rådet handlende på
organisationens vegne.
Kapitel III.
Medlemsstaternes repræsentanter.
Artikel 12.
Enhver person, der af en medlemsstat er udpeget som dens faste
hovedrepræsentant ved organisationen på en anden medlemsstats territorium,
tilligemed de personer, som, ifølge aftale mellem den stat, der har udpeget
dem, og organisationen, og mellem organisationen og den stat, i hvilken de
vil få bopæl, tilhørende hans embedsstab på dette territorium, skal nyde de
immuniteter og forrettigheder, som tilstås diplomatiske repræsentanter og
disses officielle stab af tilsvarende rang.
Artikel 13.
1. Enhver medlemsstats repræsentant i Rådet eller
ethvert af dets underordnede organer skal, såfremt han ikke omfattes af
artikel 12, under ophold på en anden medlemsstats territorium under udøvelsen
af sine pligter, nyde følgende forrettigheder og immuniteter:
(a) den samme fritagelse for anholdelse og tilbageholdelse som indrømmes
diplomatisk personale af tilsvarende rang;
(b) fritagelse for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller
skriftlige udtalelser og handlinger foretaget i embeds medfør;
(c) ukrænkelighed for alle papirer og aktstykker;
(d) ret til at anvende kode og til at modtage og afsende papirer eller
korrespondance med kurer eller i forseglede postsække;
(e) den samme fritagelse for ham selv og hans ægtefælle for
indrejsebegrænsninger, registreringspligt for udlændinge og værnepligt, som
indrømmes diplomatisk personale af tilsvarende rang;
(f) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner, som
indrømmes diplomatisk personale af tilsvarende rang;
(g) de samme immuniteter og lettelser med hensyn til hans personlige
bagage, som indrømmes diplomatisk personale af tilsvarende rang;
(h) ret til toldfrit at indføre sit bohave og sine effekter første gang
han indrejser for at tiltræde tjeneste i vedkommende land og til, ved
tjenestens ophør i dette land, toldfrit at genudføre sådant bohave og
effekter, i begge tilfælde på sådanne betingelser, som regeringen i det land,
hvor rettigheden udøves, anser for nødvendige;
(i) ret til midlertidigt toldfrit at indføre sit private motorkøretøj til
personlig brug og til senere toldfrit at genudføre dette køretøj i begge
tilfælde på sådanne betingelser, som vedkommende lands regering anser for
nødvendige.
2. I tilfælde, hvor anvendelsen af en form for
beskatning er afhængig af bopæl på stedet, skal det tidsrum, inden for
hvilket en repræsentant, der omfattes af nærværende artikel, opholder sig på
en anden medlemsstats territorium under udøvelsen af sine tjenestepligter,
ikke betragtes som en opholdsperiode. Han skal i særdeleshed være fritaget
for beskatning af sin tjenesteløn og emolumenter under sådanne
tjenesteperioder.
3. I nærværende artikel omfatter
»repræsentanter« alle delegationernes repræsentanter, rådgivere og
tekniske eksperter. Enhver medlemsstat skal på opfordring fra de i
betragtning kommende medlemsstater underrette disse om navnene på dens
varighed af deres ophold på sådanne andre medlemsstaters territorier.
Artikel 14.
Officielt kontorpersonale, der ledsager en medlemsstats repræsentant, og
som ikke omfattes af artiklerne 12 eller 13, skal under ophold på en anden
medlemsstats territorium under udøvelsen af deres pligter indrømmes de i
artikel 13 skt. 1 (b), (c), (e), (f), (h) og (i) og i artikel 13 stk.
2 fastsatte forrettigheder og immuniteter.
Artikel 15.
Forrettigheder og immuniteter tilstås medlemsstaternes repræsentanter og
deres personale, ikke til de pågældende egen personlige fordel, men for at
sikre den uafhængige udøvelse af deres funktioner i forbindelse med Den
nordatlantiske Traktat. Følgelig har en medlemsstat ikke blot ret, men også
pligt til at give afkald på immunitet for dens repræsentanter og personer
tilhørende disses personale i ethvert tilfælde, i hvilket den pågældende
medlemsstat skønner, at immuniteten vil hindre at retfærdigheden sker
fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for de formål, for hvilke den er
tilstået.
Artikel 16.
En stat er ikke forpligtet til at indrømme de i artiklerne 12-14
omhandlede forrettigheder og immuniteter til egne statsborgere eller til
nogen person, som er dens repræsentant eller tilhører en sådan repræsentants
personale.
Kapitel IV.
International stab og sagkyndige i særligt
hverv for organisationen.
Artikel 17.
Efter aftale mellem Stedfortræderrådets formand og hver enkelt af de
pågældende medlemsstater fastsættes de klasser af embedsmænd inden for
organisationen, på hvilke artikel 18-20 skal finde anvendelse.
Stedfortræderrådets formand skal meddele medlemsstaterne navnene på de
embedsmænd, der henføres til disse klasser.
Artikel 18.
De af organisationens embedsmænd, der omhandles i artikel 17, skal:
(a) fritages for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller
skriftlige udtalelser samt alle handlinger udført af dem på embeds vegne og
inden for deres myndighedsområde;
(b) tilstås, tilligemed deres ægtefælde og deres nærmeste familie, som
bor hos dem og er afhængig af dem, samme fritagelse for indrejsebegrænsninger
og registreringspligt for udlændinge, som tilstås diplomatisk personale af
tilsvarende rang;
(c) tilstås samme lettelser med hensyn til penge- eller
valutarestriktioner, som tilstås diplomatisk personale af tilsvarende rang;
(d) tilstås, tillige med deres ægtefælde og deres nærmeste familie, som
bor hos dem og er afhængige af dem, samme lettelser med hensyn til hjemrejse
under internationale kriser, som tilstås diplomatisk personale af tilsvarende
rang;
(e) være berettiget til toldfri indførsel af bohave og effekter, når de
første gang ankommer til og tiltræder deres stilling i det pågældende land,
og til ved deres tjenestes ophør i det pågældende land toldfrit at genudføre
sådant bohave og sådanne effekter, i begge tilfælde på de betingelser, som
regeringen i det land, hvor rettigheden udøves, måtte anse for nødvendige;
(f) være berettiget til toldfri midlertidig indførsel af deres private
motorkøretøjer til personlig brug og senere til toldfri udførsel af sådanne
motorkøretøjer, i begge tilfælde på de betingelser, som regeringen i det
land, hvor rettigheden udøves, måtte anse for nødvendige.
Artikel 19.
De af organisationens embedsmænd, der omhandles i artikel 17, skal
fritages for beskatning af de lønninger og emolumenter, som organisationen
udbetaler dem i deres egenskab af sådanne embedsmænd. Enhver medlemsstat kan
imidlertid indgå en aftale med Rådet, der handler på organisationens vegne,
hvorefter medlemsstaten ansætter og over for organisationen udpeger alle de
af dens statsborgere (dog, såfremt den pågældende medlemsstat ønsker det, med
undtagelse af sådanne, der ikke har fast bopæl inden for landets
territorium), som skal gøre tjeneste ved organisationens internationale stab,
og af sine egne midler betaler lønninger og emolumenter til sådanne personer
i henhold til en af den pågældende stat fastsat skala. De således ydede
lønninger og emolumenter kan beskattes af den pågældende medlemsstat, men
skal fritages for beskatning i enhver anden medlemsstat. Såfremt en sådan
aftale af nogen medlemsstat og senere ændres eller bringes til ophør, skal
medlemsstaterne ikke længere være forpligtede til i henhold til nærværende
artikels første punktum at fritage sine statsborgere for beskatning af de
lønninger og emolumenter, der ydes dem.
Artikel 20.
Foruden de i artikel 18 og 19 omhandlede immuniteter og forrettigheder
skal organisationens administrerende sekretær, koordinatoren for den
nordatlantiske forsvarsproduktion og sådanne andre fastsatte embedsmænd af
tilsvarende rang, som Stedfortræderrådets formand og medlemsstaternes
regeringer måtte træffe aftale om, tilstås de forrettigheder og immuniteter,
som normalt tilstås diplomatisk personale af tilsvarende rang.
Artikel 21.
1. Sagkyndige (med undtagelse af de embedsmænd, der
omfattes af artikel 18-20), der er udsendt i særligt hverv for
organisationen, skal, forsåvidt det er nødvendigt for den effektive udøvelse
af deres hverv på en medlemsstats territorium under udførelsen af deres
pligter tilstås følgende forrettigheder og immuniteter:
(a) fritagelse for anholdelse eller tilbageholdelse og for beslaglæggelse
af deres personlige bagage;
(b) fritagelse for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller
skriftlige udtalelser fremsat eller handlinger foretaget under udøvelsen af
deres officielle hverv for organisationen;
(c) de samme lettelser med hensyn til penge- eller valutarestriktioner og
med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske
regeringsembedsmænd i midlertidige officielle hverv;
(d) ukrænkelighed for alle papirer og dokumenter, der vedrører det
arbejde, hvormed de er beskæftiget for organisationen.
2. Stedfortræderrådets formand skal meddele de
pågældende medlemsstater navnene på de sagkyndige, som omfattes af nærværende
artikel.
Artikel 22.
Forrettigheder og immuniteter indrømmes embedsmænd og sagkyndige i
organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel.
Stedfortræderrådets formand har ret til og pligt til at give afkald på
immuniteten for en embedsmand eller sagkyndig i ethvert tilfælde, hvor han
skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den
kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.
Artikel 23.
Bestemmelserne i ovennævnte artikler 18,20 og 21 kræver ikke, at en stat
indrømmer nogen af sine statsborgere de deri omhandlede forrettigheder og
immuniteter, med undtagelse af:
(a) fritagelse for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller
skriftlige udtalelser der fremsættes eller handlinger der foretages af dem
under udøvelsen af deres officielle hverv for organisationen;
(b) Ukrænkelighed for alle papirer og dokumenter, der vedrører det
arbejde, hvormed de er beskæftiget for organisationen;
(c) lettelser med hensyn til penge- eller valutarestruktioner, for så
vidt det er nødvendigt for den effektive udøvelse af den pågældende hverv.
Kapitel V.
Afgørelse af tvistigheder.
Artikel 24.
Rådet træffer bestemmelse om passende afgørelsesmåde af:
(a) tvistigheder, der opstår af kontraktsforhold, eller andre
tvistigheder af privatretlig karakter, hvori organisationen er part;
(b) tvistigheder, der berører en af organisationens embedsmænd eller
sagkyndige, som omfattes af nærværende overenskomst kapitel IV, og som på
grund af sin embedsstilling nyder immunitet, såfremt denne ikke er frafaldet
i overensstemmelse med reglerne i artikel 22.
Kapitel VI.
Tillægsoverenskomster.
Artikel 25.
Rådet kan på organisationens vegne med en eller flere medlemsstater
afslutte tillægsoverenskomster, der ændrer bestemmelserne i nærværende
overenskomst, for så vidt angår den eller de pågældende medlemsstater.
Kapitel VII.
Slutningsbestemmelser.
Artikel 26.
1. Nærværende overenskomst skal stå åben for
underskrift af organisationens medlemsstater og skal ratificeres.
Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Amerikas forenede Stater
regering, som vil underrette alle signatarmagter om enhver sådan deponering.
2. Så snart signatarmagter har deponeret deres
ratifikationsinstrumenter, skal nærværende overenskomst træde i kraft for
disse staters vedkommende. For de øvrige signatarmagters vedkommende træder
den i kraft på datoen for deponeringen af deres ratifikationsinstrumenter.
Artikel 27.
Nærværende overenskomst kan opsiges af ethvert af de kontraherende lande
mod afgivelse af skriftlig meddelelse om opsigelse til Amerikas forenede
Staters regering, som vil underrette alle signatarmagter om enhver sådan
opsigelse. Opsigelsen træder i kraft et år efter, at Amerikas forenede
Staters regering har modtaget meddelelsen.
Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmægtigede
underskrevet nærværende overenskomst.
Udfærdiget i Ottawa, den 20. september
1951 på fransk og engelsk,
begge tekster af samme gyldighed, i eet
eksemplar, som skal
deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver. Nævnte regering vil
tilstille hver enkelt signatarmagt bekræftede genparter deraf.
Den 4. april 1952 godkendte signatarmagternes repræsentanter i Det
nordatlantiske Stedfortræderråd en forhandlingsprotokol, hvorefter de
beføjelser, der i henhold til foranstående overenskomst er tillagt Det
nordatlantiske Stedfortræderråds formand, fra samme dato skal udøves af
generalsekretæren for Den nordatlantiske Traktats Organisation eller i dennes
fravær af hans stedfortræder eller af anden af Det nordatlantiske Råd udpeget
person.
Overenskomsten er ratificeret af nedennævnte lande. Den vedføjede dato
angiver dagen for deponeringen af ratifikationsinstrumentet:
Danmark...........................................7. maj 1952
Nederlandene.....................................14. juli 1952
Norge............................................24. februar 1953
Island...........................................11. maj 1953
Amerikas forenede Stater.........................24. juli 1953
Tyrkiet..........................................18. maj 1954
Overenskomsten er, efter at det for dens ikrafttræden fornødne antal
stater den 18. maj 1954 havde deponeret deres ratifikationsinstrumenter, i
medfør af artikel 26, 2. stk, trådt i kraft samme dag. For de landes
vedkommende, der efter den 18. maj 1954 ratificerer overenskomsten, træder
denne i kraft ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet.
Udenrigsministeriet, den 29. juli 1954.
H.C. Hansen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes ratifikation af den i Ottawa den 20. september 1951 undertegnede overenskomst om status for Den nordatlantiske Traktats Organisation, medlemsstaternes repræsentanter samt organisationens internationale stab. Retsinformation · 21. oktober 1959
- Bekendtgørelse om Spaniens ratifikation af overenskomsten af 20. september 1951 om status for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, medlemsstaternes repræsentanter samt Organisationens internationale stab Retsinformation · 23. oktober 1987
- Bekendtgørelse af NATO-aftale af 19. oktober 1970 om videregivelse af tekniske oplysninger til forsvarsformål. (* 1) Retsinformation · 20. november 1973
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 28. august 1952 undertegnede protokol om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. (* 1) Retsinformation · 2. september 1955
- Bekendtgørelse af overenskomst af 13. december 2001 mellem deltagerne i den Multinationale Stand-by Brigade på Højt Beredskab for FN-operationer vedrørende status for deres styrker Retsinformation · 12. februar 2003
- Bekendtgørelse_af_overenskomst af 14. september 1994 vedrørende status_for tredjelandes repræsentationer og repræsentanter_ved Den Nordatlantiske Traktatorganisation Retsinformation · 25. november 1998