Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Traktat af 19. november 1990 om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa

BKI nr 27 af 09/03/1995Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet22. marts 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Traktat af 19. november 1990

om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa

1) Traktaten om Venskab, Samarbejde og Gensidig Bistand, undertegnet i

Warszawa den 14. maj 1955.

2) Traktaten om Samarbejde i Økonomiske, Sociale og Kulturelle

Anliggender samt om Kollektivt Selvforsvar, undertegnet i Bruxelles den 17.

marts 1948.

3) Den Nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington den 4. april

1949.

Efter indhentelse af folketingets samtykke den 19. december 1991 har

Danmark i henhold til kgl. resolution af 27. december 1991 ratificeret en den

19. november 1990 i Paris undertegnet traktat om Konventionelle Væbnede

Styrker i Europa. Danmark deponerede sit ratifikationsinstrument hos det

hollandske udenrigsministerium den 30. december 1991.

Traktaten har følgende ordlyd (den franske, italienske, russiske, spanske

og tyske tekst udelades):

TRAKTAT

OM KONVENTIONELLE VÆBNEDE STYRKER I EUROPA

Amerikas Forenede Stater, Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien,

Canada, Kongeriget Danmark, Den Franske Republik, Den Hellenske Republik,

Republikken Island, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg,

Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Norge, Republikken Polen, Den

Portugisiske Republik, Rumænien, Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker,

Kongeriget Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den

Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, Republikken Tyrkiet,

Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Ungarn, i det følgende benævnt

deltagerstaterne, der

er ledet af Mandatet for Forhandlinger om Konventionelle Væbnede Styrker i

Europa af 10. januar 1989, og der har ført disse forhandlinger i Wien fra 9.

marts 1989,

Læs alt

er ledet af formålene og hensigterne med Konferencen om Sikkerhed og

Samarbejde i Europa, inden for hvis rammer forhandlingerne om denne Traktat

er blevet ført,

erindrer om deres forpligtelse til i deres indbyrdes forbindelser såvel

som i deres internationale forbindelser i almindelighed at afholde sig fra

trussel om magtanvendelse eller brug af magt imod nogen stats territoriale

integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er

uforenelig med formålene og principperne i De Forenede Nationers Pagt,

handler i bevidsthed om nødvendigheden af at forhindre enhver militær

konflikt i Europa,

er sig bevidste om det fælles ansvar, som de alle har for at søge at opnå

større stabilitet og sikkerhed i Europa,

bestræber sig på at erstatte militær konfrontation med et nyt mønster for

de sikkerhedsmæssige forbindelser mellem alle deltagerstaterne, som er

baseret på fredeligt samarbejde, og derved medvirke til at overvinde delingen

af Europa,

forpligter sig til at forfølge målet at etablere en sikker og stabil

balance mellem de konventionelle væbnede styrker i Europa på lavere niveauer

end hidtil, at fjerne uligheder, som er skadelige for stabiliteten og

sikkerheden, og som et spørgsmål af høj prioritet at fjerne evnen til at

iværksætte overraskelsesangreb og til at indlede en større offensiv operation

i Europa,

erindrer om, at de har undertegnet eller tiltrådt Bruxelles- traktaten af

1948, Washington-traktaten af 1949 eller Warszawa-traktaten af 1955, og at de

har ret til at være eller ikke være deltager i alliancetraktater,

forpligter sig til at forfølge det mål at sikre, at antallet af

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for

Traktatens anvendelsesområde ikke overstiger 40.000 kampvogne, 60.000

pansrede kampkøretøjer, 40.000 artilleripjecer, 13.600 kampfly og 4.000

angrebshelikoptere,

bekræfter, at denne Traktat ikke har til formål at påvirke nogen stats

sikkerhedsinteresser negativt,

bekræfter deres tilsagn om at fortsætte den konventionelle

våbenkontrolproces, herunder forhandlinger, idet de tager fremtidige behov

vedrørende den europæiske stabilitet og sikkerhed i lyset af den politiske

udvikling i Europa i betragtning,

er blevet enige om følgende:

Artikel I

1. Hver deltagerstat skal opfylde de i denne Traktat

fastsatte forpligtelser i overensstemmelse med dens bestemmelser, herunder de

forpligtelser, som vedrører følgende fem kategorier ved de konventionelle

væbnede styrker: kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og

kamphelikoptere.

2. Hver deltagerstat skal endvidere gennemføre de

øvrige i denne Traktat anførte foranstaltninger med henblik på at sikre

sikkerhed og stabilitet såvel i løbet af reduktionsperioden for de

konventionelle væbnede styrker som efter reduktionernes gennemførelse.

3. Denne Traktat omfatter Protokollen om Eksisterende

Typer af Konventionelle Våben og Konventionelt Udstyr, i det følgende

betegnet Protokollen om Eksisterende Typer, med tilhørende Bilag; Protokollen

om Procedurer for Reklassificering af Specifikke Modeller eller Varianter af

Kamptræningsfly til Ubevæbnede Træningsfly, i det følgende betegnet

Protokollen om Fly-Reklassificering; Protokollen om Procedurer for Reduktion

af Konventionelle Våben og Konventionelt Udstyr begrænset af Traktaten om

Konventionelle Væbnede Styrker i Europa, i det følgende betegnet

Reduktionsprotokollen; Protokollen om Procedurer for Kategorisering af

Kamphelikoptere og Rekategorisering af Multi-rolle Angrebshelikoptere, i det

følgende betegnet Protokollen om Helikopter-Rekategorisering; Protokollen om

Notifikation og Informationsudveksling, i det følgende betegnet

Informationsudvekslingsprotokollen, med Bilag om Formatet for

Informationsudveksling, i det følgende betegnet Formatbilaget; Protokollen om

Inspektion; Protokollen om Den Fælles Rådgivende Gruppe; samt Protokollen om

Foreløbig Anvendelse af Visse af Bestemmelserne i Traktaten om Konventionelle

Væbnede Styrker i Europa, i det følgende betegnet Protokollen om Foreløbig

Anvendelse. Hvert af disse dokumenter udgør en integreret del af denne

Traktat.

Artikel II

1. Til denne Traktats formål betyder begrebet:

(A) »gruppe af deltagerstater«: gruppen af deltagerstater, der

har undertegnet Warszawa-traktaten1) af 1955, bestående af Republikken

Bulgarien, Republikken Polen, Rumænien, Den Tjekkiske og Slovakiske

Forbundsrepublik, Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker og Republikken

Ungarn, eller gruppen af deltagerstater, der har undertegnet eller tiltrådt

Bruxellestraktaten2) af 1948 eller Washington-traktaten3) af 1949, bestående

af Amerikas Forenede Stater, Kongeriget Belgien, Canada, Kongeriget Danmark,

Den Franske Republik, Den Hellenske Republik, Republikken Island, Den

Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene,

Kongeriget Norge, Den Portugisiske Republik, Kongeriget Spanien, Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland, Republikken Tyrkiet og

Forbundsrepublikken Tyskland.

(B) »Anvendelsesområde«: deltagerstaternes samlede

landterritorium i Europa fra Atlanterhavet til Uralbjergene, hvilket omfatter

alle deltagerstaternes europæiske øområder, herunder Færøerne tilhørende

Kongeriget Danmark, Svalbard, inklusive Bjørneøen tilhørende Kongeriget

Norge, Azorerne og Madeira tilhørende Den Portugisiske Republik, De Canariske

Øer tilhørende Kongeriget Spanien og Franz Josef Land og Novaya

Zemlya-øgruppen tilhørende Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker. For så

vidt angår Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker omfatter

anvendelsesområdet alt territorium beliggende vest for Uralfloden og Det

Kaspiske Hav. For så vidt angår Republikken Tyrkiet omfatter

anvendelsesområdet det tyrkiske territorium nord og vest for en linie, der

går fra skæringspunktet mellem den tyrkiske grænse og den 39. breddegrad til

Muradiye, Patnos, Karayazi, Tekman, Kemaliye, Feke, Ceyhan, Dogankent, Gozne

og derfra til havet.

(C) »Kampvogn«: et selvkørende pansret kampkøretøj med stor

ildkraft - primært i form af en direkte skydende kanon med høj

mundingshastighed, som er i stand til at bekæmpe hårde og andre mål og som

har gode terrængående egenskaber, høj grad af pansring, men ikke primært er

konstrueret og udstyret til transport af infanteri. Sådanne pansrede

køretøjer udgør det primære våbensystem i hærstyrkers panser og

panserinfanterienheder.

Kampvogne er bæltedrevne pansrede kampkøretøjer med en tomvægt på mindst

16,5 metriske tons, der er udrustet med en 360 graders traverserende kanon

med en kaliber på ikke under 75 millimeter. Endvidere vil ethvert hjuldrevet

pansret kampkøretøj, som indsættes i operativ tjeneste og som opfylder de

øvrige ovenstående kriterier, tillige skulle kategoriseres som kampvogne.

(D) »Pansret kampkøretøj«: et selvkørende pansret køretøj med

terrængående egenskaber. Pansrede kampkøretøjer omfatter pansrede

mandskabsvogne, infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer.

»Pansret mandskabsvogn«: et pansret kampkøretøj konstrueret og

udstyret til transport af en panserinfanterigruppe, der som regel er udrustet

med et integreret eller tilhørende våben af en kaliber på mindre end 20

millimeter.

»Infanterikampkøretøj«: et pansret kampkøretøj som primært er

konstrueret og udstyret til transport af en panserinfanterigruppe, som

normalt giver denne mulighed for at afgive ild, medens den er opsiddet og

beskyttet af køretøjets pansring. Sådanne pansrede køretøjer er udrustet med

en integreret eller tilhørende kanon eller maskinkanon af en kaliber på

mindst 20 millimeter og i visse tilfælde med et affyrings-system for

panserværnsmissiler. Infanterikampkøretøjer udgør det primære våbensystem i

hærstyrkers panserinfanteri-, eller mekaniserede infanteri- eller

motoriserede infanterienheder.

»Svært bevæbnet kampkøretøj«: et pansret kampkøretøj, som er

udrustet med en integreret eller tilhørende kanon af en kaliber på mindst 75

millimeter. Sådanne pansrede køretøjer har en tomvægt på mindst 6,0 metriske

tons og opfylder ingen af definitionerne for hverken en pansret

mandskabsvogn, et infanterikampkøretøj eller en kampvogn.

(E) »Tomvægt«: vægten af et køretøj eksklusive vægten af

ammunition; brændstof, olie og smøremidler; aftageligt reaktivt panser;

reservedele, værktøj og tilbehør; aftageligt snorkeludstyr; og besætningen

samt dens personlige udrustning.

(F) »Artilleri«: storkalibrede våbensystemer, som er i stand

til at engagere jordmål primært ved indirekte skydning. Sådanne

artillerisystemer tilvejebringer den væsentligste del af en troppeenheds

indirekte ildstøtte.

Storkalibrede artillerisystemer omfatter kanoner, haubitsere, artilleri

pjecer med egenskaber fra både kanoner og haubitsere, morterer og

raketkastere med en kaliber på 100 millimeter og højere. Endvidere skal

ethvert fremtidigt direkte skydende våbensystem med en effektiv sekundær

indirekte skydende egenskab tælle imod artilleriloftet.

(G) »Stationerede konventionelle væbnede styrker«: en

deltagerstats konventionelle væbnede styrker, der inden for

anvendelsesområdet er stationeret på en anden deltagerstats territorium.

(H) »Udpeget permanent depot«: et sted med klart definerede

fysiske grænser, hvor der opbevares traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr, som tælles inden for de generelle lofter, men som ikke

er genstand for begrænsningerne på traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr i aktive enheder.

(I) »Brokampvogn«: et selvkørende pansret transport- og

udlægningskøretøj, som er i stand til at transportere og, i kraft af en

indbygget mekanisme, at udlægge og opsamle en brokonstruktion. Sådanne

pansrede køretøjer med en brokonstruktion udgør et og samme integrerede

system.

(J) »Traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt

udstyr«: kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og

angrebshelikoptere, der er genstand for de numeriske begrænsninger, som er

fastsat i artikel IV, V og VI.

(K) »Kampfly«: et fast- eller svingvinget fly, der er udrustet

og udstyret til at engagere mål ved brug af missiler, raketter, bomber,

kanoner, maskinkanoner og andre våben, såvel som enhver model eller variant

af sådanne kampfly, der udfører andre militære opgaver, så som rekognoscering

og elektronisk krigsførelse, skal henregnes under kategorien kampfly.

Begrebet kampfly omfatter ikke skolefly.

(L) »Kamphelikopter«: et fly, som bæres oppe af en rotor, og

som er bevæbnet eller er udstyret til at engagere mål eller udstyret til at

løse andre militære opgaver. Begrebet kamphelikopter omfatter

angrebshelikoptere og kampstøttehelikoptere. Begrebet kamphelikopter omfatter

ikke ubevæbnede transporthelikoptere.

(M) »Angrebshelikopter«: en kamphelikopter, der er udstyret til

at anvende panserværns-, luft-til-jord eller luft-til-luft missiler, og som

er udstyret med et integreret ildledelses- og sigtesystem til brug for disse

våben. Begrebet angrebshelikopter omfatter specialiserede angrebshelikoptere

og multi-rolle angrebshelikoptere.

(N) »Specialiseret angrebshelikopter«: en angrebshelikopter,

som primært er konstrueret til at anvende missiler.

(O) »Multi-rolle angrebshelikopter«: en angrebshelikopter, som

er konstrueret til at løse flere forskellige militære opgaver, og som er

udstyret til at anvende missiler.

(P) »Kampstøttehelikopter«: en kamphelikopter, der ikke

opfylder kravene til en angrebshelikopter og som kan være udstyret med

forskellige våbensystemer til brug i selvforsvar og områdebeskydning, så som

maskingeværer, maskinkanoner og raketter, bomber eller klyngebomber. En

kampstøttehelikopter kan også være udstyret til at løse andre militære

opgaver.

(Q) »Traktatomfattede konventionelle våben og konventionelt

udstyr«: kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly,

skolefly, ubevæbnede træningsfly, kamphelikoptere, ubevæbnede

transporthelikoptere, brokampvogne, pansrede mandskabsvogns-lignende

køretøjer og infanterikampkøretøjs-lignende køretøjer, der er genstand for

informationsudveksling i overensstemmelse med

Informationsudvekslingsprotokollen.

(R) »I operativ tjeneste« (anvendt i forbindelse med

konventionelle væbnede styrker og konventionelle våben og konventionelt

udstyr): kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly, skolefly,

ubevæbnede træningsfly, kamphelikoptere, ubevæbnede transporthelikoptere,

brokampvogne, pansrede mandskabsvogns-lignende køretøjer og

infanterikampkøretøjs-lignende køretøjer, som er inden for traktatens

anvendelsesområde, med undtagelse af dem, der tilhører myndigheder

organiseret til i fredstid at udføre interne sikkerhedsopgaver, eller dem,

der er omfattet af de undtagelser, som er fastsat i artikel III.

(S) »Pansret mandskabsvogns-lignende køretøj« og

»infanterikampkøretøjs-lignende køretøj«: et pansret køretøj, der

dels er baseret på det samme chassis som, og har en udvendig lighed med,

henholdsvis en pansret mandskabsvogn eller et infanterikampkøretøj, dels ikke

er udstyret med en kanon eller et maskingevær med en kaliber på 20 mm eller

mere, og dels er konstrueret eller modificeret på en sådan måde, at køretøjet

ikke tillader transport af en panserinfanterigruppe. Under hensyntagen til

bestemmelserne i Genevekonventionen af 12. august 1949 »Til Forbedring

af Såredes og Syges Vilkår i de Væbnede Styrker i Felten«, der tildeler

ambulancer en speciel status, skal sanitetskøretøjer baseret på pansrede

mandskabsvogne ikke anses for at være pansrede kampkøretøjer eller pansrede

mandskabsvogns-lignende køretøjer.

(T) »Reduktionsområde«: en klart afgrænset lokalitet, hvor

reduktionen af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr

finder sted i overensstemmelse med artikel VIII.

(U) »Reduktionsforpligtelse«: det antal inden for hver kategori

af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som en

deltagerstat forpligter sig til at reducere i den 40 måneders periode, der

følger efter denne Traktats ikrafttræden, med henblik på at tilsikre

overholdelse af artikel VII.

2. Eksisterende typer af traktatomfattede

konventionelle våben og konventionelt udstyr er anført i Protokollen om

Eksisterende Typer. Lister over de eksisterende typer skal ajourføres

periodisk i overensstemmelse med artikel XVI, paragraf 2, litra (D) og

kapitel IV i Protokollen om Eksisterende Typer. Sådanne ajourføringer skal

ikke anses for ændringer af Traktaten.

3. De eksisterende typer af kamphelikoptere, der er

anført i Protokollen om Eksisterende Typer, skal kategoriseres i

overensstemmelse med kapitel I i Protokollen om Helikopter-Rekategorisering.

Artikel III

1. Til brug for denne Traktat skal deltagerstaterne

anvende følgende tælleregler:

alle kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og

angrebshelikoptere, som defineret i artikel II, der findes inden for

anvendelsesområdet, skal være genstand for de numeriske begrænsninger og

andre bestemmelser, der er fastsat i artikel IV, V og VI, med undtagelse af

dem, der på en måde, der er forenelig med en deltagerstats normale

fremgangsmåde:

(A) befinder sig i fremstillingsprocessen, herunder

fremstillingsrelateret afprøvning;

(B) bliver anvendt udelukkende med henblik på forskning eller udvikling;

(C) tilhører historiske samlinger;

(D) afventer bortskaffelse efter at være blevet oplagt i overensstemmelse

med bestemmelserne i artikel IX;

(E) afventer, eller er i færd med at blive istandsat med henblik på

eksport eller reeksport og som bliver opbevaret midlertidigt inden for

anvendelsesområdet. Sådanne kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri,

kampfly og angrebshelikoptere skal være placeret på andre områder end de

områder, der er bekendtgjort i kapitel V i

Informationsudvekslingsprotokollen, eller inden for ikke flere end 10

bekendtgjorte områder. Dette skal være notificeret i den forudgående årlige

informationsudveksling. I sidstnævnte tilfælde skal våbnene og udstyret være

til at skelne klart fra traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr;

(F) tilhører myndigheder organiseret til i fredstid at udføre interne

sikkerhedsopgaver, for så vidt angår disse myndigheders pansrede

mandskabsvogne, infanterikampkøretøjer, artilleri, svært bevæbnede

kampkøretøjer eller multi-rolle angrebshelikoptere; eller

(G) er i transit gennem anvendelsesområdet fra et sted uden for

anvendelsesområdet til en endelig destination uden for anvendelsesområdet, og

ikke befinder sig inden for anvendelsesområdet i mere end syv dage.

2. Såfremt en deltagerstat notificerer et usædvanligt

højt antal af sådanne kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly

og angrebshelikoptere, hvis notifikation er foreskrevet i kapitel IV i

Informationsudvekslingsprotokollen, skal deltagerstaten redegøre for

årsagerne i Den Fælles Rådgivende Gruppe, hvis der anmodes herom.

Artikel IV

1. Inden for anvendelsesområdet, som defineret i

artikel II, skal hver deltagerstat begrænse, og i nødvendigt omfang reducere,

dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og

angrebshelikoptere, således at de samlede beholdninger 40 måneder efter denne

Traktats ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe af deltagerstater,

som den tilhører, som defineret i artikel II, ikke overstiger:

(A) 20.000 kampvogne, hvoraf højst 16.500 må være i aktive enheder;

(B) 30.000 pansrede kampkøretøjer, hvoraf højst 27.300 må være i aktive

enheder. Af de 30.000 pansrede kampkøretøjer må højst 18.000 være

infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer; af

infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer må højst 1.500 være

svært bevæbnede kampkøretøjer;

(C) 20.000 artilleripjecer, hvoraf højst 17.000 må være i aktive enheder;

(D) 6.800 kampfly; samt

(E) 2.000 angrebshelikoptere.

Kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri, som ikke er i aktive

enheder, skal anbringes i udpegede permanente depoter, som defineret i

artikel II, og må alene være placeret i området, som er beskrevet i denne

artikels paragraf 2. Sådanne udpegede permanente depoter vil også kunne

placeres i den del af territoriet tilhørende Unionen af Socialistiske

Sovjetrepublikker, som omfatter Odessa militærdistrikt og den sydlige del af

Leningrad militærdistrikt. I Odessa militærdistrikt må ikke flere end 400

kampvogne og ikke flere end 500 artilleri pjecer opbevares således. I den

sydlige del af Leningrad militærdistrikt må ikke flere end 600 kampvogne,

ikke flere end 800 pansrede kampkøretøjer, deriblandt ikke flere end 300

pansrede kampkøretøjer af en hvilken som helst type, således at det

resterende antal består af pansrede mandskabsvogne, og ikke flere end 400

artilleri pjecer opbevares således. Ved den sydlige del af Leningrad

militærdistrikt forstås det territorium inden for dette militærdistrikt, som

ligger syd for breddegraden 60 grader, 15 minutter nordlig bredde.

2. Inden for området bestående af det samlede

landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som

tilhører Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, inklusive Færøerne, Den

Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg,

Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik,

inklusive Azorerne og Madeira, Kongeriget Spanien, inklusive De Canariske

Øer, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Tjekkiske og

Slovakiske Forbundsrepublik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Ungarn

og den del af territoriet tilhørende Unionen af Socialistiske

Sovjetrepublikker, som ligger vest for Uralbjergene, omfattende det Baltiske,

Hviderussiske, Karpatiske, Kiev, Moskva og Volga-Ural militærdistrikt, skal

hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne,

pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger 40

måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe

af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger:

(A) 15.300 kampvogne, hvoraf højst 11.800 må være i aktive enheder;

(B) 24.100 pansrede kampkøretøjer, hvoraf højst 21.400 må være i aktive

enheder; samt

(C) 14.000 artilleripjecer, hvoraf højst 11.000 må være i aktive enheder.

3. Inden for området bestående af det samlede

landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som

tilhører Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, inklusive Færøerne, Den

Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg,

Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland, Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik,

Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Ungarn og den del af territoriet

tilhørende Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, som omfatter det

Baltiske, Hviderussiske, Karpatiske og Kiev militærdistrikt, skal hver

deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne,

pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger i

aktive enheder 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter,

inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger:

(A) 10.300 kampvogne;

(B) 19.260 pansrede kampkøretøjer; samt

(C) 9.100 artilleripjecer; samt

(D) i Kiev militærdistrikt må de samlede antal i aktive enheder og i

udpegede permanente depoter ikke overstige:

(1) 2.250 kampvogne;

(2) 2.500 pansrede kampkøretøjer; samt

(3) 1.500 artilleripjecer.

4. Inden for området bestående af det samlede

landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som

tilhører Kongeriget Belgien, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget

Nederlandene, Republikken Polen, Den Tjekkiske og Slovaki-ske

Forbundsrepublik, Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Ungarn, skal

hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne,

pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger i

aktive enheder 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter,

inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger:

(A) 7.500 kampvogne;

(B) 11.250 pansrede kampkøretøjer; samt

(C) 5.000 artilleripjecer.

5. Deltagerstater, som tilhører samme gruppe af

deltagerstater, kan placere kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri i

aktive enheder i hvert af de i denne artikel og i artikel V, paragraf 1,

litra (A) beskrevne områder op til de numeriske begrænsninger, som gælder for

det pågældende område, og i overensstemmelse med de maksimalt tilladte

beholdninger, som er notificeret i medfør af artikel VII under forudsætning

af, at ingen deltagerstat stationerer konventionelle væbnede styrker på en

anden deltagerstats territorium uden den pågældende deltagerstats samtykke.

6. Såfremt en gruppe af deltagerstaters samlede antal

kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri i aktive enheder inden for det

område, som er beskrevet i denne artikels paragraf 4, er mindre end de

numeriske begrænsninger, som er fastsat i denne artikels paragraf 4, og

forudsat, at ingen deltagerstat derved forhindres i at udfylde dens maksimalt

tilladte beholdninger, som er notificeret i overensstemmelse med artikel VII,

paragraf 2, 3 og 5, vil et antal overensstemmende med de numeriske

begrænsninger, som er specificeret i denne artikels paragraf 3, svarende til

forskellen mellem de samlede antal i hver af kategorierne kampvogne, pansrede

kampkøretøjer og artilleri og de specificerede numeriske begrænsninger for

det pågældende område, kunne placeres af deltagerstater, som tilhører den

pågældende gruppe af deltagerstater, i det område, som er beskrevet i denne

artikels paragraf 3.

Artikel V

1. Med henblik på at sikre, at hver enkelt

deltagerstats sikkerhed ikke på noget tidspunkt påvirkes negativt, skal

følgende gælde:

(A) inden for området bestående af det samlede landterritorium i Europa,

hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som tilhører Republikken

Bulgarien, Den Hellenske Republik, Republikken Island, Kongeriget Norge,

Rumænien, den del af Republikken Tyrkiet, som ligger inden for

anvendelsesområdet, og den del af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker,

som omfatter Leningrad, Odessa, Transkaukasiske og Nordkaukasiske

militærdistrikt, skal hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang

reducere dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de

samlede beholdninger i aktive enheder 40 måneder efter denne Traktats

ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe af deltagerstater, som den

tilhører, ikke overstiger forskellen mellem de totale numeriske

begrænsninger, som er fastsat i artikel IV, paragraf 1, og begrænsningerne i

artikel IV, paragraf 2, det vil sige:

(1) 4.700 kampvogne;

(2) 5.900 pansrede kampkøretøjer; samt

(3) 6.000 artilleripjecer;

(B) uanset de numeriske begrænsninger, som er fastsat i denne paragrafs

litra (A), kan en deltagerstat eller deltagerstater i territoriet, som

tilhører medlemmerne af den samme gruppe af deltagerstater, inden for det

område, som er beskrevet i denne paragrafs litra (A), midlertidigt deployere

et yderligere samlet antal i aktive enheder, som for hver gruppe af

deltagerstater ikke må overstige:

(1) 459 kampvogne;

(2) 723 pansrede kampkøretøjer; samt

(3) 420 artilleripjecer; samt

(C) forudsat, at der for så vidt angår hver gruppe af deltagerstater ikke

deployeres flere end en tredjedel af disse yderligere samlede antal til nogen

deltagerstat, som har territorium inden for det område, som er beskrevet i

denne paragrafs litra (A), det vil sige:

(1) 153 kampvogne;

(2) 241 pansrede kampkøretøjer; samt

(3) 140 artilleripjecer.

2. Senest ved påbegyndelsen af deployeringen skal alle

øvrige deltagerstater modtage notifikation fra den eller de deltagerstater,

som foretager deployeringen, og af den eller de modtagende deltagerstater.

Notifikationen skal specificere det totale antal inden for hver kategori af

deployerede kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleripjecer. Alle øvrige

deltagerstater skal ligeledes inden 30 dage modtage notifikation fra den

eller de deltagerstater, som foretager deployeringen, og af den eller de

modtagende deltagerstater om tilbagetrækningen af de kampvogne, pansrede

kampkøretøjer og artilleripjecer, som var midlertidigt deployeret.

Artikel VI

Med det formål at sikre, at ingen enkelt deltagerstat besidder mere end

omtrent en tredjedel af de traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr inden for anvendelsesområdet, skal hver deltagerstat

begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne, pansrede

kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere, således at den

pågældende deltagerstats beholdninger inden for anvendelsesområdet 40 måneder

efter denne Traktats ikrafttræden og derefter ikke overstiger:

(A) 13.300 kampvogne;

(B) 20.000 pansrede kampkøretøjer;

(C) 13.700 artilleripjecer;

(D) 5.150 kampfly; samt

(E) 1.500 angrebshelikoptere.

Artikel VII

1. For at de begrænsninger, der er fastsat i artikel

IV, V og VI, ikke overskrides, må ingen deltagerstat, 40 måneder efter denne

Traktats ikrafttræden, overskride de maksimalt tilladte beholdninger af

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som

deltagerstaten tidligere har tilsluttet sig inden for dens gruppe af

deltagerstater, i overensstemmelse med denne artikels paragraf 7, og hvorom

den har foretaget notifikation i medfør af bestemmelserne i denne artikel.

2. Hver deltagerstat skal ved undertegnelsen af denne

Traktat fremsende notifikation til alle øvrige deltagerstater om dens

maksimalt tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr. Den notifikation om de maksimalt tilladte beholdninger

af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som hver

deltagerstat har fremsendt ved undertegnelsen af denne Traktat, skal forblive

gyldig indtil den dato, som er specificeret i en senere notifikation i medfør

af denne artikels paragraf 3.

3. I overensstemmelse med de begrænsninger, som er

fastsat i artikel IV, V og VI, skal hver deltagerstat have ret til at

foretage ændringer i dens maksimalt tilladte beholdninger af

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Enhver

ændring i en deltagerstats maksimalt tilladte beholdninger skal af denne

deltagerstat notificeres til alle øvrige deltagerstater mindst 90 dage forud

for den i notifikationen specificerede dato, på hvilken en sådan ændring

træder i kraft. For ikke at overskride nogen af de begrænsninger, der er

fastsat i artikel IV og V, skal enhver forøgelse i en deltagerstats maksimalt

tilladte beholdninger, som ellers ville medføre overskridelser af disse

begrænsninger, foretages efterfølgende eller samtidigt med en tilsvarende

begrænsning i de tidligere notificerede maksimalt tilladte beholdninger af

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som tilhører

en eller flere deltagerstater, som tilhører den samme gruppe af

deltagerstater. Notifikationen om en ændring i de maksimalt tilladte

beholdninger skal forblive gyldig fra den dato, som er specificeret i

notifikationen og indtil den dato, som er specificeret i en senere

notifikation om en ændring i medfør af denne paragraf.

4. Hver notifikation, som er påbudt i medfør af denne

artikels paragraf 2 eller 3, om pansrede kampkøretøjer skal tillige indeholde

de maksimalt tilladte beholdninger af infanterikampkøretøjer og svært

bevæbnede kampkøretøjer, som tilhører den deltagerstat, som fremsender

notifikationen.

5. Halvfems dage før udløbet af den 40-måneders

reduktionsperiode, der er fastsat i artikel VIII, og derefter på tidspunktet

for enhver notifikation om en ændring i medfør af denne artikels paragraf 3,

skal hver deltagerstat fremsende notifikation om de maksimalt tilladte

beholdninger af kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri for så vidt

angår hvert af de områder, som er beskrevet i artikel IV, paragraf 2 til 4 og

artikel V, paragraf 1, litra (A).

6. En formindskelse i en deltagerstats antal af

trakttatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som er

genstand for notifikation i medfør af Informationsudvekslingsprotokollen,

skal ikke i sig selv give nogen anden deltagerstat ret til at forøge dens

maksimalt tilladte beholdninger, som er genstand for notifikation i medfør af

denne artikel.

7. Hver enkelt deltagerstat skal alene være ansvarlig

for at sikre, at dens maksimalt tilladte beholdninger, som er notificeret i

medfør af bestemmelserne i denne artikel, ikke overskrides. Deltagerstater,

som tilhører den samme gruppe af deltagerstater, skal konsultere hinanden med

henblik på at sikre, at de maksimalt tilladte beholdninger, som er

notificeret i medfør af bestemmelserne i denne artikel, ikke tilsammen

overskrider de begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI.

Artikel VIII

1. De numeriske begrænsninger, der er fastsat i

artikel IV, V og VI skal alene opnås ved reduktion i overensstemmelse med

Reduktionsprotokollen, Protokollen om Helikopter-Rekategorisering,

Protokollen om Fly-Reklassificering, fodnoten til kapitel I, paragraf 2,

litra (A) i Protokollen om Eksisterende Typer og Inspektionsprotokollen.

2. De kategorier, der er underkastet reduktion, er

kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere.

De specifikke typer er anført i Protokollen om Eksisterende Typer.

(A) Kampvogne og pansrede kampkøretøjer skal reduceres ved destruktion,

ved konvertering til ikke-militære formål, ved anbringelse i fast opstilling,

ved anvendelse som hårde mål, eller, for så vidt angår pansrede

mandskabsvogne, ved modifikation i overensstemmelse med fodnoten til kapitel

I, paragraf 2, litra (A) i Protokollen om Eksisterende Typer.

(B) Artilleri skal reduceres ved destruktion eller ved anbringelse i fast

opstilling, eller, for så vidt angår selvkørende artilleri, ved anvendelse

som hårde mål.

(C) Kampfly skal reduceres ved destruktion, ved anbringelse i fast

opstilling, ved anvendelse til uddannelsesformål på jorden, eller, for så

vidt angår specifikke modeller eller varianter af kamptræningsfly, ved

reklassificering til ubevæbnede træningsfly.

(D) Specialiserede angrebshelikoptere skal reduceres ved destruktion, ved

anbringelse i fast opstilling, eller ved anvendelse til uddannelsesformål på

jorden.

(E) Multi-rolle angrebshelikoptere skal reduceres ved destruktion, ved

anbringelse i fast opstilling, ved anvendelse til uddannelsesformål på jorden

eller ved rekategorisering.

3. Traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr skal anses for reducerede ved gennemførelsen af de

procedurer, der er anført i de i denne artikels paragraf 1 nævnte

protokoller, og når notifikation heraf er foretaget som foreskrevet i disse

protokoller. Sådant reduceret materiel skal ikke længere tælles med under de

numeriske begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI.

4. Reduktion skal gennemføres i tre faser og skal

afsluttes senest 40 måneder efter Traktatens ikrafttræden efter følgende

retningslinier:

(A) ved afslutningen af den første reduktionsfase, det vil sige senest 16

måneder efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat have sikret

sig, at mindst 25 procent af dens totale reduktionsforpligtelse inden for

hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt

udstyr, er gennemført;

(B) ved afslutningen af den anden reduktionsfase; det vil sige senest 28

måneder efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat have sikret sig

at mindst 60 procent af dens totale reduktionsforpligtelse, i hver af

kategorierne af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt

udstyr, er gennemført;

(C) ved afslutningen af den tredje reduktionsfase, det vil sige senest 40

måneder efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat have opfyldt

dens totale reduktionsforpligtelse i hver af kategorierne af

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr svarende til

dens totale reduktionsforpligtelse. Deltagerstater, som gennemfører

konvertering til ikkemilitære formål, skal sikre sig, at konverteringen af

alle kampvogne, der er foretaget i medfør af kapitel VIII i

Reduktionsprotokollen, er gennemført ved udløbet af den tredje

reduktionsfase; og

(D)pansrede kampkøretøjer, der anses som reduceret på grund af delvis

destruktion i overensstemmelse med kapitel VIII, paragraf 6 i

Reduktionsprotokollen, skal være fuldstændigt konverterede til ikke-militære

formål eller være destruerede i overensstemmelse med kapitel IV i

Reduktionsprotokollen senest 64 måneder efter Traktatens ikrafttræden.

5. Traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr, der skal reduceres, skal have været erklæret til stede

inden for Traktatens anvendelsesområde i den informationsudveksling, der blev

foretaget på tidspunktet for Traktatens undertegnelse.

6. Senest 30 dage efter Traktatens ikrafttræden skal

hver deltagerstat foretage notifikation af dens reduktionsforpligtelse til

alle øvrige deltagerstater.

7. Med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels

paragraf 8 skal en deltagerstats reduktionsforpligtelse inden for hver

kategori ikke være mindre end forskellen mellem de beholdninger, der er

notificerede ved Traktatens undertegnelse eller ikrafttræden, i

overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen, og de maksimalt

tilladte beholdninger, der er notificeret i medfør af artikel VII.

8. Enhver efterfølgende ændring af en deltagerstats

beholdninger, der er notificeret i medfør af

Informationsudvekslingsprotokollen, eller af dens maksimalt tilladte

beholdninger, der er notificeret i medfør af artikel VII, skal afspejles i en

notificeret justering af dens reduktionsforpligtelse. Enhver notifikation af

en formindskelse i en deltagerstats reduktionsforpligtelse skal forudgås

eller ledsages enten af en notifikation vedrørende en tilsvarende forøgelse

af beholdningerne - som dog på intet tidspunkt kan gå ud over de i medfør af

artikel VII notificerede beholdninger tilhørende en eller flere

deltagerstater tilhørende den samme gruppe af deltagerstater - eller en

notifikation vedrørende en tilsvarende forøgelse af en eller flere

deltagerstaters reduktionsforpligtelse.

9. Ved Traktatens ikrafttræden skal hver deltagerstat

i overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen notificere alle

øvrige deltagerstater om placeringen af dens reduktionsområder, herunder dem,

hvor den afsluttende konvertering til ikke-militære formål af kampvogne og

pansrede kampkøretøjer vil komme til at foregå.

10. Hver deltagerstat skal have ret til, dels at

bekendtgøre så mange reduktionsområder, som den ønsker, dels uden

begrænsninger at ændre bekendtgørelser af sådanne områder, dels at foretage

reduktion og afsluttende konvertering på maksimalt 20 reduktionsområder

samtidigt. Deltagerstater skal have ret til i fællesskab at dele

reduktionsområder eller placere sådanne sammen efter gensidig aftale.

11. Uanset bestemmelserne i denne artikels paragraf 10

skal hver deltagerstat i den grundliggende data valideringsperiode, det vil

sige perioden fra Traktatens ikrafttræden og 120 dage efter ikrafttræden,

ikke kunne foretage samtidig reduktion inden for mere end to

reduktionsområder.

12. Reduktion af traktatbegrænsede konventionelle

våben og konventionelt udstyr skal udføres inden for reduktionsområder inden

for Traktatens anvendelsesområde, med mindre andet er fastsat i de

protokoller, der er anført i denne artikels paragraf 1.

13. Reduktionsprocessen, herunder resultaterne af

konverteringen af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt

udstyr til ikke-militære formål, skal være genstand for inspektion uden

afvisningsret i overensstemmelse med Inspektionsprotokollen både i løbet af

reduktionsperioden og i 24 måneder efter reduktionsperioden.

Artikel IX

1. Kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri,

kampfly og angrebshelikoptere inden for anvendelsesområdet kan kun fjernes

fra operativ tjeneste enten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel

VIII eller ved oplægning under forudsætning af:

(A) at sådanne traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt

udstyr oplægges og afventer bortskaffelse på ikke flere end otte forskellige

steder, der skal notificeres som bekendtgjorte områder i overensstemmelse med

Informationsudvekslingsprotokollen, og i sådanne notifikationer identificeres

som depoter for oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr. Hvis der inden for områder, hvor der findes

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er oplagt

fra tjeneste, også findes andre traktatomfattede konventionelle våben og

konventionelt udstyr, skal de oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben

og konventionelle udstyr kunne skelnes klart herfra; og

(B) at antallet af sådanne oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben

og konventionelt udstyr, for så vidt angår en en kelt deltagerstat, ikke

overstiger det højeste af følgende: enten en procent af dens notificerede

beholdning af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr,

eller et samlet antal på 250, hvoraf ikke flere end 200 må være kampvogne,

pansrede kampkøretøjer og artilleripjecer, og højst 50 må være

angrebshelikoptere og kampfly.

2. Notifikation af oplægning skal indeholde

oplysninger om antal og type af oplagte traktatbegrænsede konventionelle

våben og konventionelt udstyr og om oplægningsstedet, og den skal gives til

alle andre deltagerstater i overensstemmelse med kapitel IX, paragraf 1,

litra (B) i Informationsudvekslingsprotokollen.

Artikel X

1. Udpegede permanente depoter skal i overensstemmelse

med Informationsudvekslingsprotokollen notificeres til alle andre

deltagerstater af den deltagerstat, som besidder traktatbegrænsede

konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for udpegede permanente

depoter. Notifikationen skal indeholde betegnelsen og placeringen, herunder

geografiske koordinater, for udpegede permanente depoter og antal per type

inden for hver kategori af dens traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr inden for hvert sådant depot.

2. Inden for udpegede permanente depoter skal kun

findes faciliteter, der er egnede til opbevaring og vedligeholdelse af våben

og udstyr (for eksempel lagerbygninger, garager, værksteder med tilhørende

lager såvel som anden støttefacilitet). Inden for udpegede permanente depoter

skal der ikke findes skydebaner eller træningsområder med tilknytning til

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Inden for

udpegede permanente depoter skal kun findes våben og udstyr, der tilhører en

deltagerstats konventionelle væbnede styrker.

3. Hvert udpeget permanent depot skal have en klart

defineret fysisk grænse, der skal bestå af et ubrudt omkredsende hegn med en

højde af mindst 1,5 m. Det omkredsende hegn må højst have tre porte, som kan

anvendes som de eneste for våben og udstyr.

4. Traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr, der er placeret inden for et udpeget permanent depot,

skal tælles som traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt

udstyr, der ikke er i aktive enheder, også når de midlertidigt flyttes i

overensstemmelse med denne artikels paragraf 7, 8, 9 og 10. Traktatbegrænsede

konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er placeret i andre depoter

end inden for udpegede permanente depoter, skal tælles som traktatbegrænsede

konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er i aktive enheder.

5. Aktive enheder skal ikke placeres inden for

udpegede permanente depoter med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels

paragraf 6.

6. Kun personale, der er beskæftiget med sikkerheden

for eller driften af udpegede permanente depoter, eller med vedligeholdelsen

af de der opbevarede våben og udstyr, må være til stede inden for de udpegede

permanente depoter.

7. Med henblik på vedligeholdelse, reparation eller

modifikation af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt

udstyr, der findes inden for udpegede permanente depoter, skal hver

deltagerstat have ret til, uden forudgående notifikation, samtidigt at udtage

og uden for udpegede permanente depoter at opbevare det laveste antal af

følgende: enten 10 procent, rundet op til det nærmeste hele lige tal, af den

notificerede beholdning inden for hver kategori af traktatbegrænsede

konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for hvert udpeget

permanent depot, eller

10 stykker inden for hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle

våben og konventionelt udstyr inden for hvert udpeget permanent depot.

8. Med undtagelse af bestemmelserne i denne artikels

paragraf 7 skal ingen deltagerstat udtage traktatbegrænsede konventionelle

våben og konventionelt udstyr fra udpegede permanente depoter, uden at alle

øvrige deltagerstater er blevet notificeret herom, senest 42 dage før en

sådan udtagning finder sted. Notifikationen skal foretages af den

deltagerstat, som besidder de traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr. En sådan notifikation skal specificere:

(A) placeringen af det udpegede permanente depot, hvorfra der skal

udtages traktatberænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, og

antal per type inden for hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle

våben og konventionelt udstyr, der skal udtages;

(B) datoerne for udtagning og tilbageflytning af traktatbegrænsede

konventionelle våben og konventionelt udstyr; og

(C) den planlagte placering for og brug af traktatbegrænsede

konventionelle våben og konventionelt udstyr under opbevaringen uden for det

udpegede permanente depot.

9. Med undtagelse af denne artikels paragraf 7 skal

det samlede antal af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt

udstyr, der er udtaget fra og opbevaret uden for udpegede permanente depoter

af deltagerstater, som tilhører den samme gruppe af deltagerstater, på intet

tidspunkt overstige følgende niveauer:

(A) 550 kampvogne;

(B) 1.000 pansrede kampkøretøjer; og

(C) 300 artilleripjecer.

10. Traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr, der i medfør af denne artikels paragraf 8 og 9 er

udtaget fra udpegede permanente depoter, skal flyttes tilbage til udpegede

permanente depoter senest 42 dage efter deres udtagning, bortset fra de

stykker traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der

er udtaget med henblik på industriel genombygning. Sådant materiel skal

flyttes tilbage til udpegede permanente depoter øjeblikkeligt efter fuldført

genombygning.

11. Hver deltagerstat skal have ret til at udskifte

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der findes

inden for udpegede permanente depoter. Hver deltagerstat skal ved

påbegyndelse af udskiftning notificere alle øvrige deltagerstater om antal,

placering, type og fordeling af traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr, der udskiftes.

Artikel XI

1. Hver deltagerstat skal begrænse sine brokampvogne

således, at det samlede antal brokampvogne i aktive enheder inden for den

gruppe af deltagerstater, som den tilhører, 40 måneder efter denne Traktats

ikrafttræden og derefter, ikke overstiger 740.

2. Brokampvogne inden for anvendelsesområdet, der

overstiger det samlede antal for hver gruppe af deltagerstater, som

specificeret i denne artikels paragraf 1, skal placeres inden for udpegede

permanente depoter, som fastlagt i artikel II. Hvis der på et udpeget

permanent depot er placeret brokampvogne, enten alene eller sammen med

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, skal artikel

X, paragraf 1 - 6 finde anvendelse for såvel brokampvogne som for

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Brokampvogne,

der er placeret inden for udpegede permanente depoter, skal ikke betragtes

som værende i aktive enheder.

3. Med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels

paragraf 6 og under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikels paragraf 4

og 5, kan brokampvogne kun udtages fra udpegede permanente depoter, efter at

der senest 42 dage forud for sådan udtagning er foretaget notifikation af

alle øvrige deltagerstater. Denne notifikation skal specificere:

(A) placeringerne af de udpegede permanente depoter, hvorfra der skal

udtages brokampvogne og antallene af brokampvogne, der skal udtages fra hvert

sådant område;

(B) datoerne for udtagningen af brokampvogne fra og tilbageflytningen til

udpegede permanente depoter; og

(C) den planlagte brug af brokampvogne i den periode, hvor de er udtaget

fra udpegede permanente depoter.

4. Med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels

paragraf 6 skal brokampvogne, der er udtaget fra udpegede permanente depoter,

flyttes tilbage dertil senest 42 dage efter den faktiske udtagningsdato.

5. Det samlede antal af brokampvogne, der af hver

gruppe af deltagerstater er udtaget fra og opbevaret uden for udpegede

permanente depoter, må ikke overstige 50 på en gang.

6. Med henblik på vedligeholdelse eller ændring skal

deltagerstater have ret til samtidigt at udtage fra og uden for udpegede

permanente depoter opbevare det laveste af følgende antal: enten op til 10

procent, afrundet til nærmeste hele lige tal, af deres notificerede

beholdning af brokampvogne inden for hvert udpeget permanent depot, eller 10

brokampvogne fra hvert udpeget permanent depot.

7. I tilfælde af naturkatastrofer, herunder

oversvømmelser eller skader på permanente broer, skal deltagerstaterne have

ret til at tage brokampvogne ud af udpegede permanente depoter. Notifikation

til alle øvrige deltagerstater om sådanne udtagninger skal finde sted på

udtagningstidspunktet.

Artikel XII

1. Pansrede infanterikampkøretøjer, der tilhører en

deltagerstats myndigheder, der er organiseret til i fredstid at udføre

interne sikkerhedsopgaver, og som ikke er organiseret til landkrig mod en

ekstern fjende, er ikke begrænsede af denne Traktat. Uagtet det foranstående,

men for at forstærke gennemførelsen af denne Traktat og for at sikre at

antallet af sådanne våben, der er tildelt sådanne myndigheder, ikke anvendes

til at omgå denne Traktats bestemmelser, skal alle sådanne våben, der

overstiger 1.000 pansrede infanterikampkøretøjer, som af en deltagerstat er

tildelt myndigheder, der er organiseret til i fredstid at udføre interne

sikkerhedsopgaver, udgøre en del af de tilladte lofter, som specificeret i

artikel IV, V og VI. 600 af en deltagerstats sådanne pansrede

infanterikampkøretøjer, der er tildelt sådanne myndigheder, må placeres i den

del af anvendelsesområdet, som er beskrevet i artikel V, paragraf 1, litra

(A). Hver deltagerstat skal desuden sikre, at sådanne myndigheder afstår fra

at erhverve kampegenskaber ud over det, der er nødvendigt for at opfylde

interne sikkerhedsbehov.

2. En deltagerstat, der har til hensigt at overføre

kampvogne, pansrede infanterikampkøretøjer, artilleri, kampfly,

angrebshelikoptere og brokampvogne, der er i tjeneste hos dens konventionelle

væbnede styrker, til en hvilken som helst af dens myndigheder, der ikke er

del af dens konventionelle væbnede styrker, skal notificere alle andre

deltagerstater herom senest den dato, hvor overførelsen finder sted. Sådan

notifikation skal specificere den aktuelle dato for overførelsen og den dato,

hvor sådant udstyr fysisk overføres, såvel som antal per type af de

traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der

overføres.

Artikel XIII

1. Med det formål at sikre verifikation af

overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat skal hver deltagerstat

tilvejebringe notifikationer og informationsudveksling angående dens

konventionelle våben og konventionelle udstyr i overensstemmelse med

Informationsudvekslingsprotokollen.

2. Sådanne notifikationer og sådan

informationsudveksling skal stilles til rådighed i overensstemmelse med

artikel XVII.

3. Hver deltagerstat skal være ansvarlig for dens egne

informationer; modtagelse af sådanne informationer og af notifikationer

indebærer ikke gyldighed eller godkendelse af informationer, der er blevet

stillet til rådighed.

Artikel XIV

1. Med det formål at sikre verifikation af

overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat skal hver deltagerstat have

ret til at gennemføre, og være forpligtet til at acceptere, inspektioner i

overensstemmelse med bestemmelserne i Inspektionsprotokollen inden for

anvendelsesområdet.

2. Formålet med sådanne inspektioner skal være:

(A) at verificere deltagerstaternes overholdelse af de numeriske

begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI, på grundlag af den

information, der stilles til rådighed i medfør af

Informationsudvekslingsprotokollen;

(B) at overvåge processen for reduktion af kampvogne, pansrede

kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikopter, der gennemføres inden

for reduktionsområder i medfør af artikel VIII og Reduktionsprotokollen; og

(C) at overvåge certifikationen af rekategoriserede multirolle

angrebshelikoptere og reklassificerede kamptræningsfly, der gennemføres i

overensstemmelse med Protokollen om Helikopter-Rekategorisering og

Protokollen om Fly-Reklassificering.

3. Ingen deltagerstat skal udøve de rettigheder, der

er fastsat i denne artikels paragraf 1 og 2, over for deltagerstater, der

tilhører den samme gruppe af deltagerstater, som den selv tilhører, for at

unddrage sig formålene med verifikationsregimet.

4. I tilfælde af en inspektion, der gennemføres i

forening af flere end en deltagerstat, skal en af disse være ansvarlig for

overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat.

5. Det antal inspektioner i medfør af kapitel VII og

VIII i Inspektionsprotokollen, som hver deltagerstat skal have ret til at

gennemføre og være forpligtet til at modtage i hver specificeret tidsperiode,

skal bestemmes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II i

Inspektionsprotokollen.

6. Ved afslutningen af 120 dages residual data

valideringsperioden skal hver deltagerstat have ret til at gennemføre et

aftalt antal inspektioner fra luften inden for anvendelsesområdet, og hver

deltagerstat med territorium inden for anvendelsesområdet skal være

forpligtet til at modtage et aftalt antal inspektioner fra luften inden for

anvendelsesområdet. Sådanne aftalte antal og andre anvendelige bestemmelser

skal udarbejdes under de forhandlinger, der refereres til i artikel XVIII.

Artikel XV

1. Med det formål at sikre verifikation af

overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat skal en deltagerstat ud over

de procedurer, der er refereret til i artikel XIV, have ret til at anvende de

til dens rådighed værende nationale eller multinationale tekniske

verifikationsmidler på en måde, der er forenelig med almindeligt anerkendte

folkeretlige principper.

2. En deltagerstat skal ikke gribe forstyrrende ind i

andre deltagerstaters nationale eller multinationale tekniske

verifikationsmidler, der er i funktion i overensstemmelse med denne artikels

paragraf 1.

3. En deltagerstat skal ikke anvende

sløringsforanstaltninger, der hindrer verifikation af overholdelsen af

Traktatens bestemmelser ved hjælp af nationale eller multinationale tekniske

verifikationsmidler, der er i funktion i overensstemmelse med denne artikels

paragraf 1. Denne forpligtelse gælder ikke skjul eller

sløringsforanstaltninger i forbindelse med almindelig uddannelse af personel,

vedligeholdelse eller aktiviteter, hvor traktatbegrænsede konventionelle

våben og konventionelt udstyr er berørt.

Artikel XVI

1. Med henblik på at fremme denne Traktats formål og

gennemførelsen af dens bestemmelser nedsætter deltagerstaterne herved en

Fælles Rådgivende Gruppe.

2. Inden for rammerne af Den Fælles Rådgivende Gruppe

skal deltagerstaterne:

(A) behandle spørgsmål vedrørende opfyldelse af eller eventuel omgåelse

af bestemmelserne i denne Traktat;

(B) søge at afklare tvetydigheder og fortolkningsvanskeligheder, som

måtte opstå under anvendelsen af denne Traktat;

(C) overveje og, om muligt, opnå enighed om foranstaltninger med henblik

på at fremme denne Traktats levedygtighed og effektivitet;

(D) opdatere listerne i Protokollen om Eksisterende Typer, således som

foreskrevet i artikel II, paragraf 2;

(E) afklare tekniske spørgsmål med henblik på at fremme deltagerstaternes

ensartede anvendelse af denne Traktat;

(F) udarbejde eller i nødvendigt omfang revidere procedureregler,

arbejdsmetoder, fordelingsnøgle for så vidt angår udgifter til Den Fælles

Rådgivende Gruppe og til konferencer, der er indkaldt i henhold til denne

Traktat, samt fordelingen af omkostningerne ved inspektioner mellem eller

blandt deltagerstaterne;

(G) overveje og udarbejde passende forholdsregler med henblik på at

sikre, at oplysninger, som er opnået gennem informationsudvekslinger mellem

deltagerstaterne eller som resultat af inspektioner i medfør af denne

Traktat, alene anvendes til brug for denne Traktat og således, at der tages

hensyn til hver deltagerstats særlige behov for så vidt angår beskyttelse af

oplysninger, som den pågældende deltagerstat angiver som værende følsomme;

(H) overveje efter anmodning fra en hvilken som helst deltagerstat

ethvert spørgsmål, som en deltagerstat ønsker at foreslå behandlet på en

hvilken som helst konference, som indkaldes i overensstemmelse med artikel

XXI. En sådan behandling skal ikke foregribe nogen deltagerstats ret til at

bringe procedurerne i artikel XXI i anvendelse; samt

(I) overveje omstridte spørgsmål, som opstår ved gennemførelsen af denne

Traktat.

3. Enhver deltagerstat skal have ret til at rejse

ethvert spørgsmål i relation til denne Traktat i Den Fælles Rådgivende Gruppe

og få spørgsmålet sat på dens dagsorden.

4. Den Fælles Rådgivende Gruppe skal træffe

beslutninger eller fremkomme med henstillinger ved konsensus. Ved konsensus

skal forstås fraværet af nogen indsigelse fra nogen deltagerstats

repræsentant imod at træffe en beslutning eller fremkomme med en henstilling.

5. Den Fælles Rådgivende Gruppe kan foreslå ændringer

til denne Traktat til overvejelse og godkendelse i overensstemmelse med

artikel XX. Den Fælles Rådgivende Gruppe kan også vedtage forbedringer med

hensyn til denne Traktats levedygtighed og effektivitet i overensstemmelse

med dens bestemmelser. Med mindre sådanne forbedringer alene vedrører mindre

betydningsfulde sager af administrativ eller teknisk karakter, skal disse

forbedringer være genstand for overvejelse og godkendelse i overensstemmelse

med artikel XX, forinden de vil kunne træde i kraft.

6. Ingen af bestemmelserne i denne artikel må opfattes

som forbud imod eller begrænsning af nogen deltagerstats adgang til at anmode

om oplysninger fra eller foretage konsultationer med andre deltagerstater om

spørgsmål i relation til denne Traktat og dens gennemførelse gennem andre

kanaler eller i andre fora end Den Fælles Rådgivende Gruppe.

7. Den Fælles Rådgivende Gruppe skal følge de

procedurer, som er fastsat i Protokollen om Den Fælles Rådgivende Gruppe.

Artikel XVII

Deltagerstaterne skal fremsende informationer og notifikationer, som er

påbudt i henhold til denne Traktat, i skriftlig form. De skal anvende

diplomatiske kanaler eller andre officielle kanaler, som de har fastlagt,

herunder især et kommunikationsnet, som skal etableres ved en særlig aftale.

Artikel XVIII

1. Deltagerstaterne skal efter undertegnelse af denne

Traktat fortsætte forhandlingerne om konventionelle væbnede styrker med det

samme Mandat og med det mål at udbygge denne Traktat.

2. Formålet med disse forhandlinger skal, i

overensstemmelse med Mandatet, være at indgå en aftale om supplerende

foranstaltninger, som tilsigter at styrke sikkerheden og stabiliteten i

Europa yderligere, herunder foranstaltninger med henblik på at begrænse

personelstyrken i deltagerstaternes konventionelle væbnede styrker inden for

anvendelsesområdet.

3. Deltagerstaterne skal søge at afslutte disse

forhandlinger ikke senere end opfølgningsmødet for Konferencen om Sikkerhed

og Samarbejde i Europa, som vil blive afholdt i Helsingfors i 1992.

Artikel XIX

1. Denne Traktat skal være af ubegrænset varighed. Den

vil kunne suppleres ved yderligere en traktat.

2. Hver deltagerstat skal under udøvelse af sin

nationale suverænitet have ret til at træde tilbage fra denne Traktat,

såfremt denne deltagerstat finder, at ekstraordinære begivenheder, som

vedrører denne Traktats genstand, har bragt dens vitale interesser i fare. En

deltagerstat, som har til hensigt at træde tilbage, skal underrette

depositaren og alle øvrige deltagerstater om sin beslutning om at ville gøre

dette. En sådan meddelelse skal gives mindst 150 dage forud for den påtænkte

tilbagetræden fra denne Traktat. Meddelelsen skal omfatte en redegørelse for

de ekstraordinære begivenheder, som deltagerstaten anser for at have bragt

dens vitale interesser i fare.

3. Hver deltagerstat skal under udøvelse af sin

nationale suverænitet have ret til at træde tilbage fra denne Traktat, især

såfremt en anden deltagerstat forøger sine beholdninger af kampvogne,

pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly eller angrebshelikoptere, som

defineret i artikel II, der ligger uden for rammerne for denne Traktats

begrænsninger, og som har et sådant omfang, at de udgør en åbenbar trussel

imod styrkebalancen inden for anvendelsesområdet.

Artikel XX

1. Enhver deltagerstat kan foreslå ændringer i denne

Traktat. Teksten til en foreslået ændring skal sendes til depositaren, som

skal cirkulere den til alle deltagerstaterne.

2. Såfremt en ændring godkendes af alle

deltagerstaterne, skal den træde i kraft i overensstemmelse med de

procedurer, som er anført i artikel XXII, som fastlægger reglerne for denne

Traktats ikrafttræden.

Artikel XXI

1. Seksogfyrre måneder efter denne Traktats

ikrafttræden og med fem års mellemrum derefter skal depositaren indkalde

deltagerstaterne til en konference med henblik på at foretage en gennemgang

af denne Traktats virkemåde.

2. Depositaren skal indkalde deltagerstaterne til en

ekstraordinær konference, såfremt depositaren bliver anmodet om at gøre dette

af en deltagerstat, som finder, at der er opstået ekstraordinære

omstændigheder vedrørende denne Traktat, især i tilfælde af at en

deltagerstat har givet meddelelse om sin hensigt om at forlade sin gruppe af

deltagerstater eller at tilslutte sig den anden gruppe af deltagerstater som

defineret i artikel II, paragraf 1, litra (A). Med henblik på at sætte de

andre deltagerstater i stand til at forberede sig til denne konference skal

anmodningen indeholde årsagen til, at deltagerstaten anser en ekstraordinær

konference for at være nødvendig. Konferencen skal tage stilling til de i

anmodningen anførte omstændigheder og deres følger for denne Traktats

virkemåde. Konferencen skal indledes ikke senere end 15 dage efter

modtagelsen af anmodningen og må højst vare tre uger, med mindre konferencen

træffer anden beslutning.

3. Depositaren skal indkalde deltagerstaterne til en

konference med henblik på at tage stilling til en ændring, der er foreslået i

medfør af artikel XX, såfremt depositaren bliver anmodet om at gøre dette af

tre eller flere deltagerstater. En sådan konference skal indledes ikke senere

end 21 dage efter modtagelsen af de nødvendige anmodninger.

4. I tilfælde af at en deltagerstat giver underretning

om sin beslutning om at trække sig tilbage fra denne Traktat i medfør af

artikel XIX, skal depositaren indkalde deltagerstaterne til en konference,

som skal indledes ikke senere end 21 dage efter modtagelsen af underretningen

om tilbagetræden fra denne Traktat for at tage stilling til spørgsmål

vedrørende denne tilbagetræden.

Artikel XXII

1. Denne Traktat skal være genstand for ratifikation

af hver deltagerstat i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige

procedurer. Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos Kongeriget

Nederlandenes regering, der herved er udpeget som depositar.

2. Denne Traktat skal træde i kraft 10 dage efter, at

ratifikationsinstrumenterne er blevet deponeret af samtlige deltagerstater,

der er anført i Præamblen.

3. Depositaren skal straks underrette samtlige

deltagerstater om:

(A) deponeringen af hvert ratifikationsinstrument;

(B) denne Traktats ikrafttræden;

(C) enhver tilbagetræden i overensstemmelse med artikel XIX og den dato,

hvorfra den får virkning;

(D) teksten til enhver ændring, der er foreslået i overensstemmelse med

artikel XX;

(E) ikrafttræden af enhver ændring til denne Traktat;

(F) enhver anmodning om at indkalde en konference i overensstemmelse med

artikel XXI;

(G) indkaldelsen af en konference i medfør af artikel XXI; samt

(H) ethvert andet spørgsmål, som depositaren ifølge denne Traktat skal

underrette deltagerstaterne om.

4. Denne Traktat skal registreres af depositaren i

medfør af artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt.

Artikel XXIII

Originalteksten til denne Traktat, hvis engelske, franske, italienske,

russiske, spanske og tyske tekster har samme gyldighed, skal deponeres i

depositarens arkiver. Behørigt bekræftede kopier af denne Traktat skal

fremsendes af depositaren til alle deltagerstaterne.

Traktaten trådte i henhold til art. XXII, stk. 2, endeligt i kraft den 9.

november 1992, 10 dage efter at de sidste ratifikationsinstrumenter var

blevet deponeret den 30. oktober 1992. Traktaten er hermed trådt i kraft for

følgende lande: Amerikas Forenede Stater, Armenien, Azerbajdzhan, Belgien,

Bulgarien, Canada, Danmark, Frankrig, Georgien, Grækenland, Hviderusland,

Island, Italien, Kazakhstan, Luxembourg, Moldova, Nederlandene, Norge, Polen,

Portugal, Rumænien, Rusland, Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritanien og

Nordirland, Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, Tyrkiet, Tyskland,

Ukraine og Ungarn.

Traktaten nåede ikke at blive ratificeret af det tidligere Sovjetunionen,

inden Unionen ophørte med at eksistere ved udgangen af 1991. Otte af de

sovjetiske efterfølgerstaters territorier lå inden for CFE-traktatens

anvendelsesområde. Før disse tidligere sovjetiske republikker kunne succedere

som nye deltagerstater i traktaten efter Sovjetunionen, skulle der skabes

enighed om fordeling af de for Sovjetunionen maksimalt tilladte beholdninger

af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Dette

skete den 15. maj 1992 (Tashkentaftalen). På en ekstraordinær CFE-konference

den 5. juni 1992 blev de 8 stater optaget som deltagerstater i traktaten.

I anledning af opløsningen af den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik

blev der den 12. januar 1993 indgået en aftale mellem de to republikker om

fordelingen af de for den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik maksimalt

tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og

konventionelt udstyr. På en ekstraordinær CFE-konference den 5. februar 1993

blev Tjekkiet og Slovakiet optaget som deltagerstater i traktaten.

Udenrigsministeriet, den 9. marts 1995

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter