Bekendtgørelse af Traktat af 19. november 1990 om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Traktat af 19. november 1990
om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa
1) Traktaten om Venskab, Samarbejde og Gensidig Bistand, undertegnet i
Warszawa den 14. maj 1955.
2) Traktaten om Samarbejde i Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Anliggender samt om Kollektivt Selvforsvar, undertegnet i Bruxelles den 17.
marts 1948.
3) Den Nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington den 4. april
1949.
Efter indhentelse af folketingets samtykke den 19. december 1991 har
Danmark i henhold til kgl. resolution af 27. december 1991 ratificeret en den
19. november 1990 i Paris undertegnet traktat om Konventionelle Væbnede
Styrker i Europa. Danmark deponerede sit ratifikationsinstrument hos det
hollandske udenrigsministerium den 30. december 1991.
Traktaten har følgende ordlyd (den franske, italienske, russiske, spanske
og tyske tekst udelades):
TRAKTAT
OM KONVENTIONELLE VÆBNEDE STYRKER I EUROPA
Amerikas Forenede Stater, Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien,
Canada, Kongeriget Danmark, Den Franske Republik, Den Hellenske Republik,
Republikken Island, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg,
Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Norge, Republikken Polen, Den
Portugisiske Republik, Rumænien, Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker,
Kongeriget Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den
Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, Republikken Tyrkiet,
Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Ungarn, i det følgende benævnt
deltagerstaterne, der
er ledet af Mandatet for Forhandlinger om Konventionelle Væbnede Styrker i
Europa af 10. januar 1989, og der har ført disse forhandlinger i Wien fra 9.
marts 1989,
Læs alt
er ledet af formålene og hensigterne med Konferencen om Sikkerhed og
Samarbejde i Europa, inden for hvis rammer forhandlingerne om denne Traktat
er blevet ført,
erindrer om deres forpligtelse til i deres indbyrdes forbindelser såvel
som i deres internationale forbindelser i almindelighed at afholde sig fra
trussel om magtanvendelse eller brug af magt imod nogen stats territoriale
integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er
uforenelig med formålene og principperne i De Forenede Nationers Pagt,
handler i bevidsthed om nødvendigheden af at forhindre enhver militær
konflikt i Europa,
er sig bevidste om det fælles ansvar, som de alle har for at søge at opnå
større stabilitet og sikkerhed i Europa,
bestræber sig på at erstatte militær konfrontation med et nyt mønster for
de sikkerhedsmæssige forbindelser mellem alle deltagerstaterne, som er
baseret på fredeligt samarbejde, og derved medvirke til at overvinde delingen
af Europa,
forpligter sig til at forfølge målet at etablere en sikker og stabil
balance mellem de konventionelle væbnede styrker i Europa på lavere niveauer
end hidtil, at fjerne uligheder, som er skadelige for stabiliteten og
sikkerheden, og som et spørgsmål af høj prioritet at fjerne evnen til at
iværksætte overraskelsesangreb og til at indlede en større offensiv operation
i Europa,
erindrer om, at de har undertegnet eller tiltrådt Bruxelles- traktaten af
1948, Washington-traktaten af 1949 eller Warszawa-traktaten af 1955, og at de
har ret til at være eller ikke være deltager i alliancetraktater,
forpligter sig til at forfølge det mål at sikre, at antallet af
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for
Traktatens anvendelsesområde ikke overstiger 40.000 kampvogne, 60.000
pansrede kampkøretøjer, 40.000 artilleripjecer, 13.600 kampfly og 4.000
angrebshelikoptere,
bekræfter, at denne Traktat ikke har til formål at påvirke nogen stats
sikkerhedsinteresser negativt,
bekræfter deres tilsagn om at fortsætte den konventionelle
våbenkontrolproces, herunder forhandlinger, idet de tager fremtidige behov
vedrørende den europæiske stabilitet og sikkerhed i lyset af den politiske
udvikling i Europa i betragtning,
er blevet enige om følgende:
Artikel I
1. Hver deltagerstat skal opfylde de i denne Traktat
fastsatte forpligtelser i overensstemmelse med dens bestemmelser, herunder de
forpligtelser, som vedrører følgende fem kategorier ved de konventionelle
væbnede styrker: kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og
kamphelikoptere.
2. Hver deltagerstat skal endvidere gennemføre de
øvrige i denne Traktat anførte foranstaltninger med henblik på at sikre
sikkerhed og stabilitet såvel i løbet af reduktionsperioden for de
konventionelle væbnede styrker som efter reduktionernes gennemførelse.
3. Denne Traktat omfatter Protokollen om Eksisterende
Typer af Konventionelle Våben og Konventionelt Udstyr, i det følgende
betegnet Protokollen om Eksisterende Typer, med tilhørende Bilag; Protokollen
om Procedurer for Reklassificering af Specifikke Modeller eller Varianter af
Kamptræningsfly til Ubevæbnede Træningsfly, i det følgende betegnet
Protokollen om Fly-Reklassificering; Protokollen om Procedurer for Reduktion
af Konventionelle Våben og Konventionelt Udstyr begrænset af Traktaten om
Konventionelle Væbnede Styrker i Europa, i det følgende betegnet
Reduktionsprotokollen; Protokollen om Procedurer for Kategorisering af
Kamphelikoptere og Rekategorisering af Multi-rolle Angrebshelikoptere, i det
følgende betegnet Protokollen om Helikopter-Rekategorisering; Protokollen om
Notifikation og Informationsudveksling, i det følgende betegnet
Informationsudvekslingsprotokollen, med Bilag om Formatet for
Informationsudveksling, i det følgende betegnet Formatbilaget; Protokollen om
Inspektion; Protokollen om Den Fælles Rådgivende Gruppe; samt Protokollen om
Foreløbig Anvendelse af Visse af Bestemmelserne i Traktaten om Konventionelle
Væbnede Styrker i Europa, i det følgende betegnet Protokollen om Foreløbig
Anvendelse. Hvert af disse dokumenter udgør en integreret del af denne
Traktat.
Artikel II
1. Til denne Traktats formål betyder begrebet:
(A) »gruppe af deltagerstater«: gruppen af deltagerstater, der
har undertegnet Warszawa-traktaten1) af 1955, bestående af Republikken
Bulgarien, Republikken Polen, Rumænien, Den Tjekkiske og Slovakiske
Forbundsrepublik, Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker og Republikken
Ungarn, eller gruppen af deltagerstater, der har undertegnet eller tiltrådt
Bruxellestraktaten2) af 1948 eller Washington-traktaten3) af 1949, bestående
af Amerikas Forenede Stater, Kongeriget Belgien, Canada, Kongeriget Danmark,
Den Franske Republik, Den Hellenske Republik, Republikken Island, Den
Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene,
Kongeriget Norge, Den Portugisiske Republik, Kongeriget Spanien, Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland, Republikken Tyrkiet og
Forbundsrepublikken Tyskland.
(B) »Anvendelsesområde«: deltagerstaternes samlede
landterritorium i Europa fra Atlanterhavet til Uralbjergene, hvilket omfatter
alle deltagerstaternes europæiske øområder, herunder Færøerne tilhørende
Kongeriget Danmark, Svalbard, inklusive Bjørneøen tilhørende Kongeriget
Norge, Azorerne og Madeira tilhørende Den Portugisiske Republik, De Canariske
Øer tilhørende Kongeriget Spanien og Franz Josef Land og Novaya
Zemlya-øgruppen tilhørende Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker. For så
vidt angår Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker omfatter
anvendelsesområdet alt territorium beliggende vest for Uralfloden og Det
Kaspiske Hav. For så vidt angår Republikken Tyrkiet omfatter
anvendelsesområdet det tyrkiske territorium nord og vest for en linie, der
går fra skæringspunktet mellem den tyrkiske grænse og den 39. breddegrad til
Muradiye, Patnos, Karayazi, Tekman, Kemaliye, Feke, Ceyhan, Dogankent, Gozne
og derfra til havet.
(C) »Kampvogn«: et selvkørende pansret kampkøretøj med stor
ildkraft - primært i form af en direkte skydende kanon med høj
mundingshastighed, som er i stand til at bekæmpe hårde og andre mål og som
har gode terrængående egenskaber, høj grad af pansring, men ikke primært er
konstrueret og udstyret til transport af infanteri. Sådanne pansrede
køretøjer udgør det primære våbensystem i hærstyrkers panser og
panserinfanterienheder.
Kampvogne er bæltedrevne pansrede kampkøretøjer med en tomvægt på mindst
16,5 metriske tons, der er udrustet med en 360 graders traverserende kanon
med en kaliber på ikke under 75 millimeter. Endvidere vil ethvert hjuldrevet
pansret kampkøretøj, som indsættes i operativ tjeneste og som opfylder de
øvrige ovenstående kriterier, tillige skulle kategoriseres som kampvogne.
(D) »Pansret kampkøretøj«: et selvkørende pansret køretøj med
terrængående egenskaber. Pansrede kampkøretøjer omfatter pansrede
mandskabsvogne, infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer.
»Pansret mandskabsvogn«: et pansret kampkøretøj konstrueret og
udstyret til transport af en panserinfanterigruppe, der som regel er udrustet
med et integreret eller tilhørende våben af en kaliber på mindre end 20
millimeter.
»Infanterikampkøretøj«: et pansret kampkøretøj som primært er
konstrueret og udstyret til transport af en panserinfanterigruppe, som
normalt giver denne mulighed for at afgive ild, medens den er opsiddet og
beskyttet af køretøjets pansring. Sådanne pansrede køretøjer er udrustet med
en integreret eller tilhørende kanon eller maskinkanon af en kaliber på
mindst 20 millimeter og i visse tilfælde med et affyrings-system for
panserværnsmissiler. Infanterikampkøretøjer udgør det primære våbensystem i
hærstyrkers panserinfanteri-, eller mekaniserede infanteri- eller
motoriserede infanterienheder.
»Svært bevæbnet kampkøretøj«: et pansret kampkøretøj, som er
udrustet med en integreret eller tilhørende kanon af en kaliber på mindst 75
millimeter. Sådanne pansrede køretøjer har en tomvægt på mindst 6,0 metriske
tons og opfylder ingen af definitionerne for hverken en pansret
mandskabsvogn, et infanterikampkøretøj eller en kampvogn.
(E) »Tomvægt«: vægten af et køretøj eksklusive vægten af
ammunition; brændstof, olie og smøremidler; aftageligt reaktivt panser;
reservedele, værktøj og tilbehør; aftageligt snorkeludstyr; og besætningen
samt dens personlige udrustning.
(F) »Artilleri«: storkalibrede våbensystemer, som er i stand
til at engagere jordmål primært ved indirekte skydning. Sådanne
artillerisystemer tilvejebringer den væsentligste del af en troppeenheds
indirekte ildstøtte.
Storkalibrede artillerisystemer omfatter kanoner, haubitsere, artilleri
pjecer med egenskaber fra både kanoner og haubitsere, morterer og
raketkastere med en kaliber på 100 millimeter og højere. Endvidere skal
ethvert fremtidigt direkte skydende våbensystem med en effektiv sekundær
indirekte skydende egenskab tælle imod artilleriloftet.
(G) »Stationerede konventionelle væbnede styrker«: en
deltagerstats konventionelle væbnede styrker, der inden for
anvendelsesområdet er stationeret på en anden deltagerstats territorium.
(H) »Udpeget permanent depot«: et sted med klart definerede
fysiske grænser, hvor der opbevares traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr, som tælles inden for de generelle lofter, men som ikke
er genstand for begrænsningerne på traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr i aktive enheder.
(I) »Brokampvogn«: et selvkørende pansret transport- og
udlægningskøretøj, som er i stand til at transportere og, i kraft af en
indbygget mekanisme, at udlægge og opsamle en brokonstruktion. Sådanne
pansrede køretøjer med en brokonstruktion udgør et og samme integrerede
system.
(J) »Traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt
udstyr«: kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og
angrebshelikoptere, der er genstand for de numeriske begrænsninger, som er
fastsat i artikel IV, V og VI.
(K) »Kampfly«: et fast- eller svingvinget fly, der er udrustet
og udstyret til at engagere mål ved brug af missiler, raketter, bomber,
kanoner, maskinkanoner og andre våben, såvel som enhver model eller variant
af sådanne kampfly, der udfører andre militære opgaver, så som rekognoscering
og elektronisk krigsførelse, skal henregnes under kategorien kampfly.
Begrebet kampfly omfatter ikke skolefly.
(L) »Kamphelikopter«: et fly, som bæres oppe af en rotor, og
som er bevæbnet eller er udstyret til at engagere mål eller udstyret til at
løse andre militære opgaver. Begrebet kamphelikopter omfatter
angrebshelikoptere og kampstøttehelikoptere. Begrebet kamphelikopter omfatter
ikke ubevæbnede transporthelikoptere.
(M) »Angrebshelikopter«: en kamphelikopter, der er udstyret til
at anvende panserværns-, luft-til-jord eller luft-til-luft missiler, og som
er udstyret med et integreret ildledelses- og sigtesystem til brug for disse
våben. Begrebet angrebshelikopter omfatter specialiserede angrebshelikoptere
og multi-rolle angrebshelikoptere.
(N) »Specialiseret angrebshelikopter«: en angrebshelikopter,
som primært er konstrueret til at anvende missiler.
(O) »Multi-rolle angrebshelikopter«: en angrebshelikopter, som
er konstrueret til at løse flere forskellige militære opgaver, og som er
udstyret til at anvende missiler.
(P) »Kampstøttehelikopter«: en kamphelikopter, der ikke
opfylder kravene til en angrebshelikopter og som kan være udstyret med
forskellige våbensystemer til brug i selvforsvar og områdebeskydning, så som
maskingeværer, maskinkanoner og raketter, bomber eller klyngebomber. En
kampstøttehelikopter kan også være udstyret til at løse andre militære
opgaver.
(Q) »Traktatomfattede konventionelle våben og konventionelt
udstyr«: kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly,
skolefly, ubevæbnede træningsfly, kamphelikoptere, ubevæbnede
transporthelikoptere, brokampvogne, pansrede mandskabsvogns-lignende
køretøjer og infanterikampkøretøjs-lignende køretøjer, der er genstand for
informationsudveksling i overensstemmelse med
Informationsudvekslingsprotokollen.
(R) »I operativ tjeneste« (anvendt i forbindelse med
konventionelle væbnede styrker og konventionelle våben og konventionelt
udstyr): kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly, skolefly,
ubevæbnede træningsfly, kamphelikoptere, ubevæbnede transporthelikoptere,
brokampvogne, pansrede mandskabsvogns-lignende køretøjer og
infanterikampkøretøjs-lignende køretøjer, som er inden for traktatens
anvendelsesområde, med undtagelse af dem, der tilhører myndigheder
organiseret til i fredstid at udføre interne sikkerhedsopgaver, eller dem,
der er omfattet af de undtagelser, som er fastsat i artikel III.
(S) »Pansret mandskabsvogns-lignende køretøj« og
»infanterikampkøretøjs-lignende køretøj«: et pansret køretøj, der
dels er baseret på det samme chassis som, og har en udvendig lighed med,
henholdsvis en pansret mandskabsvogn eller et infanterikampkøretøj, dels ikke
er udstyret med en kanon eller et maskingevær med en kaliber på 20 mm eller
mere, og dels er konstrueret eller modificeret på en sådan måde, at køretøjet
ikke tillader transport af en panserinfanterigruppe. Under hensyntagen til
bestemmelserne i Genevekonventionen af 12. august 1949 »Til Forbedring
af Såredes og Syges Vilkår i de Væbnede Styrker i Felten«, der tildeler
ambulancer en speciel status, skal sanitetskøretøjer baseret på pansrede
mandskabsvogne ikke anses for at være pansrede kampkøretøjer eller pansrede
mandskabsvogns-lignende køretøjer.
(T) »Reduktionsområde«: en klart afgrænset lokalitet, hvor
reduktionen af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr
finder sted i overensstemmelse med artikel VIII.
(U) »Reduktionsforpligtelse«: det antal inden for hver kategori
af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som en
deltagerstat forpligter sig til at reducere i den 40 måneders periode, der
følger efter denne Traktats ikrafttræden, med henblik på at tilsikre
overholdelse af artikel VII.
2. Eksisterende typer af traktatomfattede
konventionelle våben og konventionelt udstyr er anført i Protokollen om
Eksisterende Typer. Lister over de eksisterende typer skal ajourføres
periodisk i overensstemmelse med artikel XVI, paragraf 2, litra (D) og
kapitel IV i Protokollen om Eksisterende Typer. Sådanne ajourføringer skal
ikke anses for ændringer af Traktaten.
3. De eksisterende typer af kamphelikoptere, der er
anført i Protokollen om Eksisterende Typer, skal kategoriseres i
overensstemmelse med kapitel I i Protokollen om Helikopter-Rekategorisering.
Artikel III
1. Til brug for denne Traktat skal deltagerstaterne
anvende følgende tælleregler:
alle kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og
angrebshelikoptere, som defineret i artikel II, der findes inden for
anvendelsesområdet, skal være genstand for de numeriske begrænsninger og
andre bestemmelser, der er fastsat i artikel IV, V og VI, med undtagelse af
dem, der på en måde, der er forenelig med en deltagerstats normale
fremgangsmåde:
(A) befinder sig i fremstillingsprocessen, herunder
fremstillingsrelateret afprøvning;
(B) bliver anvendt udelukkende med henblik på forskning eller udvikling;
(C) tilhører historiske samlinger;
(D) afventer bortskaffelse efter at være blevet oplagt i overensstemmelse
med bestemmelserne i artikel IX;
(E) afventer, eller er i færd med at blive istandsat med henblik på
eksport eller reeksport og som bliver opbevaret midlertidigt inden for
anvendelsesområdet. Sådanne kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri,
kampfly og angrebshelikoptere skal være placeret på andre områder end de
områder, der er bekendtgjort i kapitel V i
Informationsudvekslingsprotokollen, eller inden for ikke flere end 10
bekendtgjorte områder. Dette skal være notificeret i den forudgående årlige
informationsudveksling. I sidstnævnte tilfælde skal våbnene og udstyret være
til at skelne klart fra traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr;
(F) tilhører myndigheder organiseret til i fredstid at udføre interne
sikkerhedsopgaver, for så vidt angår disse myndigheders pansrede
mandskabsvogne, infanterikampkøretøjer, artilleri, svært bevæbnede
kampkøretøjer eller multi-rolle angrebshelikoptere; eller
(G) er i transit gennem anvendelsesområdet fra et sted uden for
anvendelsesområdet til en endelig destination uden for anvendelsesområdet, og
ikke befinder sig inden for anvendelsesområdet i mere end syv dage.
2. Såfremt en deltagerstat notificerer et usædvanligt
højt antal af sådanne kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly
og angrebshelikoptere, hvis notifikation er foreskrevet i kapitel IV i
Informationsudvekslingsprotokollen, skal deltagerstaten redegøre for
årsagerne i Den Fælles Rådgivende Gruppe, hvis der anmodes herom.
Artikel IV
1. Inden for anvendelsesområdet, som defineret i
artikel II, skal hver deltagerstat begrænse, og i nødvendigt omfang reducere,
dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og
angrebshelikoptere, således at de samlede beholdninger 40 måneder efter denne
Traktats ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe af deltagerstater,
som den tilhører, som defineret i artikel II, ikke overstiger:
(A) 20.000 kampvogne, hvoraf højst 16.500 må være i aktive enheder;
(B) 30.000 pansrede kampkøretøjer, hvoraf højst 27.300 må være i aktive
enheder. Af de 30.000 pansrede kampkøretøjer må højst 18.000 være
infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer; af
infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer må højst 1.500 være
svært bevæbnede kampkøretøjer;
(C) 20.000 artilleripjecer, hvoraf højst 17.000 må være i aktive enheder;
(D) 6.800 kampfly; samt
(E) 2.000 angrebshelikoptere.
Kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri, som ikke er i aktive
enheder, skal anbringes i udpegede permanente depoter, som defineret i
artikel II, og må alene være placeret i området, som er beskrevet i denne
artikels paragraf 2. Sådanne udpegede permanente depoter vil også kunne
placeres i den del af territoriet tilhørende Unionen af Socialistiske
Sovjetrepublikker, som omfatter Odessa militærdistrikt og den sydlige del af
Leningrad militærdistrikt. I Odessa militærdistrikt må ikke flere end 400
kampvogne og ikke flere end 500 artilleri pjecer opbevares således. I den
sydlige del af Leningrad militærdistrikt må ikke flere end 600 kampvogne,
ikke flere end 800 pansrede kampkøretøjer, deriblandt ikke flere end 300
pansrede kampkøretøjer af en hvilken som helst type, således at det
resterende antal består af pansrede mandskabsvogne, og ikke flere end 400
artilleri pjecer opbevares således. Ved den sydlige del af Leningrad
militærdistrikt forstås det territorium inden for dette militærdistrikt, som
ligger syd for breddegraden 60 grader, 15 minutter nordlig bredde.
2. Inden for området bestående af det samlede
landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som
tilhører Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, inklusive Færøerne, Den
Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg,
Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik,
inklusive Azorerne og Madeira, Kongeriget Spanien, inklusive De Canariske
Øer, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Tjekkiske og
Slovakiske Forbundsrepublik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Ungarn
og den del af territoriet tilhørende Unionen af Socialistiske
Sovjetrepublikker, som ligger vest for Uralbjergene, omfattende det Baltiske,
Hviderussiske, Karpatiske, Kiev, Moskva og Volga-Ural militærdistrikt, skal
hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne,
pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger 40
måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe
af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger:
(A) 15.300 kampvogne, hvoraf højst 11.800 må være i aktive enheder;
(B) 24.100 pansrede kampkøretøjer, hvoraf højst 21.400 må være i aktive
enheder; samt
(C) 14.000 artilleripjecer, hvoraf højst 11.000 må være i aktive enheder.
3. Inden for området bestående af det samlede
landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som
tilhører Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, inklusive Færøerne, Den
Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg,
Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland, Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik,
Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Ungarn og den del af territoriet
tilhørende Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, som omfatter det
Baltiske, Hviderussiske, Karpatiske og Kiev militærdistrikt, skal hver
deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne,
pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger i
aktive enheder 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter,
inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger:
(A) 10.300 kampvogne;
(B) 19.260 pansrede kampkøretøjer; samt
(C) 9.100 artilleripjecer; samt
(D) i Kiev militærdistrikt må de samlede antal i aktive enheder og i
udpegede permanente depoter ikke overstige:
(1) 2.250 kampvogne;
(2) 2.500 pansrede kampkøretøjer; samt
(3) 1.500 artilleripjecer.
4. Inden for området bestående af det samlede
landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som
tilhører Kongeriget Belgien, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget
Nederlandene, Republikken Polen, Den Tjekkiske og Slovaki-ske
Forbundsrepublik, Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Ungarn, skal
hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne,
pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger i
aktive enheder 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter,
inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger:
(A) 7.500 kampvogne;
(B) 11.250 pansrede kampkøretøjer; samt
(C) 5.000 artilleripjecer.
5. Deltagerstater, som tilhører samme gruppe af
deltagerstater, kan placere kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri i
aktive enheder i hvert af de i denne artikel og i artikel V, paragraf 1,
litra (A) beskrevne områder op til de numeriske begrænsninger, som gælder for
det pågældende område, og i overensstemmelse med de maksimalt tilladte
beholdninger, som er notificeret i medfør af artikel VII under forudsætning
af, at ingen deltagerstat stationerer konventionelle væbnede styrker på en
anden deltagerstats territorium uden den pågældende deltagerstats samtykke.
6. Såfremt en gruppe af deltagerstaters samlede antal
kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri i aktive enheder inden for det
område, som er beskrevet i denne artikels paragraf 4, er mindre end de
numeriske begrænsninger, som er fastsat i denne artikels paragraf 4, og
forudsat, at ingen deltagerstat derved forhindres i at udfylde dens maksimalt
tilladte beholdninger, som er notificeret i overensstemmelse med artikel VII,
paragraf 2, 3 og 5, vil et antal overensstemmende med de numeriske
begrænsninger, som er specificeret i denne artikels paragraf 3, svarende til
forskellen mellem de samlede antal i hver af kategorierne kampvogne, pansrede
kampkøretøjer og artilleri og de specificerede numeriske begrænsninger for
det pågældende område, kunne placeres af deltagerstater, som tilhører den
pågældende gruppe af deltagerstater, i det område, som er beskrevet i denne
artikels paragraf 3.
Artikel V
1. Med henblik på at sikre, at hver enkelt
deltagerstats sikkerhed ikke på noget tidspunkt påvirkes negativt, skal
følgende gælde:
(A) inden for området bestående af det samlede landterritorium i Europa,
hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som tilhører Republikken
Bulgarien, Den Hellenske Republik, Republikken Island, Kongeriget Norge,
Rumænien, den del af Republikken Tyrkiet, som ligger inden for
anvendelsesområdet, og den del af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker,
som omfatter Leningrad, Odessa, Transkaukasiske og Nordkaukasiske
militærdistrikt, skal hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang
reducere dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de
samlede beholdninger i aktive enheder 40 måneder efter denne Traktats
ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe af deltagerstater, som den
tilhører, ikke overstiger forskellen mellem de totale numeriske
begrænsninger, som er fastsat i artikel IV, paragraf 1, og begrænsningerne i
artikel IV, paragraf 2, det vil sige:
(1) 4.700 kampvogne;
(2) 5.900 pansrede kampkøretøjer; samt
(3) 6.000 artilleripjecer;
(B) uanset de numeriske begrænsninger, som er fastsat i denne paragrafs
litra (A), kan en deltagerstat eller deltagerstater i territoriet, som
tilhører medlemmerne af den samme gruppe af deltagerstater, inden for det
område, som er beskrevet i denne paragrafs litra (A), midlertidigt deployere
et yderligere samlet antal i aktive enheder, som for hver gruppe af
deltagerstater ikke må overstige:
(1) 459 kampvogne;
(2) 723 pansrede kampkøretøjer; samt
(3) 420 artilleripjecer; samt
(C) forudsat, at der for så vidt angår hver gruppe af deltagerstater ikke
deployeres flere end en tredjedel af disse yderligere samlede antal til nogen
deltagerstat, som har territorium inden for det område, som er beskrevet i
denne paragrafs litra (A), det vil sige:
(1) 153 kampvogne;
(2) 241 pansrede kampkøretøjer; samt
(3) 140 artilleripjecer.
2. Senest ved påbegyndelsen af deployeringen skal alle
øvrige deltagerstater modtage notifikation fra den eller de deltagerstater,
som foretager deployeringen, og af den eller de modtagende deltagerstater.
Notifikationen skal specificere det totale antal inden for hver kategori af
deployerede kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleripjecer. Alle øvrige
deltagerstater skal ligeledes inden 30 dage modtage notifikation fra den
eller de deltagerstater, som foretager deployeringen, og af den eller de
modtagende deltagerstater om tilbagetrækningen af de kampvogne, pansrede
kampkøretøjer og artilleripjecer, som var midlertidigt deployeret.
Artikel VI
Med det formål at sikre, at ingen enkelt deltagerstat besidder mere end
omtrent en tredjedel af de traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr inden for anvendelsesområdet, skal hver deltagerstat
begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne, pansrede
kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere, således at den
pågældende deltagerstats beholdninger inden for anvendelsesområdet 40 måneder
efter denne Traktats ikrafttræden og derefter ikke overstiger:
(A) 13.300 kampvogne;
(B) 20.000 pansrede kampkøretøjer;
(C) 13.700 artilleripjecer;
(D) 5.150 kampfly; samt
(E) 1.500 angrebshelikoptere.
Artikel VII
1. For at de begrænsninger, der er fastsat i artikel
IV, V og VI, ikke overskrides, må ingen deltagerstat, 40 måneder efter denne
Traktats ikrafttræden, overskride de maksimalt tilladte beholdninger af
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som
deltagerstaten tidligere har tilsluttet sig inden for dens gruppe af
deltagerstater, i overensstemmelse med denne artikels paragraf 7, og hvorom
den har foretaget notifikation i medfør af bestemmelserne i denne artikel.
2. Hver deltagerstat skal ved undertegnelsen af denne
Traktat fremsende notifikation til alle øvrige deltagerstater om dens
maksimalt tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr. Den notifikation om de maksimalt tilladte beholdninger
af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som hver
deltagerstat har fremsendt ved undertegnelsen af denne Traktat, skal forblive
gyldig indtil den dato, som er specificeret i en senere notifikation i medfør
af denne artikels paragraf 3.
3. I overensstemmelse med de begrænsninger, som er
fastsat i artikel IV, V og VI, skal hver deltagerstat have ret til at
foretage ændringer i dens maksimalt tilladte beholdninger af
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Enhver
ændring i en deltagerstats maksimalt tilladte beholdninger skal af denne
deltagerstat notificeres til alle øvrige deltagerstater mindst 90 dage forud
for den i notifikationen specificerede dato, på hvilken en sådan ændring
træder i kraft. For ikke at overskride nogen af de begrænsninger, der er
fastsat i artikel IV og V, skal enhver forøgelse i en deltagerstats maksimalt
tilladte beholdninger, som ellers ville medføre overskridelser af disse
begrænsninger, foretages efterfølgende eller samtidigt med en tilsvarende
begrænsning i de tidligere notificerede maksimalt tilladte beholdninger af
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som tilhører
en eller flere deltagerstater, som tilhører den samme gruppe af
deltagerstater. Notifikationen om en ændring i de maksimalt tilladte
beholdninger skal forblive gyldig fra den dato, som er specificeret i
notifikationen og indtil den dato, som er specificeret i en senere
notifikation om en ændring i medfør af denne paragraf.
4. Hver notifikation, som er påbudt i medfør af denne
artikels paragraf 2 eller 3, om pansrede kampkøretøjer skal tillige indeholde
de maksimalt tilladte beholdninger af infanterikampkøretøjer og svært
bevæbnede kampkøretøjer, som tilhører den deltagerstat, som fremsender
notifikationen.
5. Halvfems dage før udløbet af den 40-måneders
reduktionsperiode, der er fastsat i artikel VIII, og derefter på tidspunktet
for enhver notifikation om en ændring i medfør af denne artikels paragraf 3,
skal hver deltagerstat fremsende notifikation om de maksimalt tilladte
beholdninger af kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri for så vidt
angår hvert af de områder, som er beskrevet i artikel IV, paragraf 2 til 4 og
artikel V, paragraf 1, litra (A).
6. En formindskelse i en deltagerstats antal af
trakttatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som er
genstand for notifikation i medfør af Informationsudvekslingsprotokollen,
skal ikke i sig selv give nogen anden deltagerstat ret til at forøge dens
maksimalt tilladte beholdninger, som er genstand for notifikation i medfør af
denne artikel.
7. Hver enkelt deltagerstat skal alene være ansvarlig
for at sikre, at dens maksimalt tilladte beholdninger, som er notificeret i
medfør af bestemmelserne i denne artikel, ikke overskrides. Deltagerstater,
som tilhører den samme gruppe af deltagerstater, skal konsultere hinanden med
henblik på at sikre, at de maksimalt tilladte beholdninger, som er
notificeret i medfør af bestemmelserne i denne artikel, ikke tilsammen
overskrider de begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI.
Artikel VIII
1. De numeriske begrænsninger, der er fastsat i
artikel IV, V og VI skal alene opnås ved reduktion i overensstemmelse med
Reduktionsprotokollen, Protokollen om Helikopter-Rekategorisering,
Protokollen om Fly-Reklassificering, fodnoten til kapitel I, paragraf 2,
litra (A) i Protokollen om Eksisterende Typer og Inspektionsprotokollen.
2. De kategorier, der er underkastet reduktion, er
kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere.
De specifikke typer er anført i Protokollen om Eksisterende Typer.
(A) Kampvogne og pansrede kampkøretøjer skal reduceres ved destruktion,
ved konvertering til ikke-militære formål, ved anbringelse i fast opstilling,
ved anvendelse som hårde mål, eller, for så vidt angår pansrede
mandskabsvogne, ved modifikation i overensstemmelse med fodnoten til kapitel
I, paragraf 2, litra (A) i Protokollen om Eksisterende Typer.
(B) Artilleri skal reduceres ved destruktion eller ved anbringelse i fast
opstilling, eller, for så vidt angår selvkørende artilleri, ved anvendelse
som hårde mål.
(C) Kampfly skal reduceres ved destruktion, ved anbringelse i fast
opstilling, ved anvendelse til uddannelsesformål på jorden, eller, for så
vidt angår specifikke modeller eller varianter af kamptræningsfly, ved
reklassificering til ubevæbnede træningsfly.
(D) Specialiserede angrebshelikoptere skal reduceres ved destruktion, ved
anbringelse i fast opstilling, eller ved anvendelse til uddannelsesformål på
jorden.
(E) Multi-rolle angrebshelikoptere skal reduceres ved destruktion, ved
anbringelse i fast opstilling, ved anvendelse til uddannelsesformål på jorden
eller ved rekategorisering.
3. Traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr skal anses for reducerede ved gennemførelsen af de
procedurer, der er anført i de i denne artikels paragraf 1 nævnte
protokoller, og når notifikation heraf er foretaget som foreskrevet i disse
protokoller. Sådant reduceret materiel skal ikke længere tælles med under de
numeriske begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI.
4. Reduktion skal gennemføres i tre faser og skal
afsluttes senest 40 måneder efter Traktatens ikrafttræden efter følgende
retningslinier:
(A) ved afslutningen af den første reduktionsfase, det vil sige senest 16
måneder efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat have sikret
sig, at mindst 25 procent af dens totale reduktionsforpligtelse inden for
hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt
udstyr, er gennemført;
(B) ved afslutningen af den anden reduktionsfase; det vil sige senest 28
måneder efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat have sikret sig
at mindst 60 procent af dens totale reduktionsforpligtelse, i hver af
kategorierne af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt
udstyr, er gennemført;
(C) ved afslutningen af den tredje reduktionsfase, det vil sige senest 40
måneder efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat have opfyldt
dens totale reduktionsforpligtelse i hver af kategorierne af
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr svarende til
dens totale reduktionsforpligtelse. Deltagerstater, som gennemfører
konvertering til ikkemilitære formål, skal sikre sig, at konverteringen af
alle kampvogne, der er foretaget i medfør af kapitel VIII i
Reduktionsprotokollen, er gennemført ved udløbet af den tredje
reduktionsfase; og
(D)pansrede kampkøretøjer, der anses som reduceret på grund af delvis
destruktion i overensstemmelse med kapitel VIII, paragraf 6 i
Reduktionsprotokollen, skal være fuldstændigt konverterede til ikke-militære
formål eller være destruerede i overensstemmelse med kapitel IV i
Reduktionsprotokollen senest 64 måneder efter Traktatens ikrafttræden.
5. Traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr, der skal reduceres, skal have været erklæret til stede
inden for Traktatens anvendelsesområde i den informationsudveksling, der blev
foretaget på tidspunktet for Traktatens undertegnelse.
6. Senest 30 dage efter Traktatens ikrafttræden skal
hver deltagerstat foretage notifikation af dens reduktionsforpligtelse til
alle øvrige deltagerstater.
7. Med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels
paragraf 8 skal en deltagerstats reduktionsforpligtelse inden for hver
kategori ikke være mindre end forskellen mellem de beholdninger, der er
notificerede ved Traktatens undertegnelse eller ikrafttræden, i
overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen, og de maksimalt
tilladte beholdninger, der er notificeret i medfør af artikel VII.
8. Enhver efterfølgende ændring af en deltagerstats
beholdninger, der er notificeret i medfør af
Informationsudvekslingsprotokollen, eller af dens maksimalt tilladte
beholdninger, der er notificeret i medfør af artikel VII, skal afspejles i en
notificeret justering af dens reduktionsforpligtelse. Enhver notifikation af
en formindskelse i en deltagerstats reduktionsforpligtelse skal forudgås
eller ledsages enten af en notifikation vedrørende en tilsvarende forøgelse
af beholdningerne - som dog på intet tidspunkt kan gå ud over de i medfør af
artikel VII notificerede beholdninger tilhørende en eller flere
deltagerstater tilhørende den samme gruppe af deltagerstater - eller en
notifikation vedrørende en tilsvarende forøgelse af en eller flere
deltagerstaters reduktionsforpligtelse.
9. Ved Traktatens ikrafttræden skal hver deltagerstat
i overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen notificere alle
øvrige deltagerstater om placeringen af dens reduktionsområder, herunder dem,
hvor den afsluttende konvertering til ikke-militære formål af kampvogne og
pansrede kampkøretøjer vil komme til at foregå.
10. Hver deltagerstat skal have ret til, dels at
bekendtgøre så mange reduktionsområder, som den ønsker, dels uden
begrænsninger at ændre bekendtgørelser af sådanne områder, dels at foretage
reduktion og afsluttende konvertering på maksimalt 20 reduktionsområder
samtidigt. Deltagerstater skal have ret til i fællesskab at dele
reduktionsområder eller placere sådanne sammen efter gensidig aftale.
11. Uanset bestemmelserne i denne artikels paragraf 10
skal hver deltagerstat i den grundliggende data valideringsperiode, det vil
sige perioden fra Traktatens ikrafttræden og 120 dage efter ikrafttræden,
ikke kunne foretage samtidig reduktion inden for mere end to
reduktionsområder.
12. Reduktion af traktatbegrænsede konventionelle
våben og konventionelt udstyr skal udføres inden for reduktionsområder inden
for Traktatens anvendelsesområde, med mindre andet er fastsat i de
protokoller, der er anført i denne artikels paragraf 1.
13. Reduktionsprocessen, herunder resultaterne af
konverteringen af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt
udstyr til ikke-militære formål, skal være genstand for inspektion uden
afvisningsret i overensstemmelse med Inspektionsprotokollen både i løbet af
reduktionsperioden og i 24 måneder efter reduktionsperioden.
Artikel IX
1. Kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri,
kampfly og angrebshelikoptere inden for anvendelsesområdet kan kun fjernes
fra operativ tjeneste enten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel
VIII eller ved oplægning under forudsætning af:
(A) at sådanne traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt
udstyr oplægges og afventer bortskaffelse på ikke flere end otte forskellige
steder, der skal notificeres som bekendtgjorte områder i overensstemmelse med
Informationsudvekslingsprotokollen, og i sådanne notifikationer identificeres
som depoter for oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr. Hvis der inden for områder, hvor der findes
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er oplagt
fra tjeneste, også findes andre traktatomfattede konventionelle våben og
konventionelt udstyr, skal de oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben
og konventionelle udstyr kunne skelnes klart herfra; og
(B) at antallet af sådanne oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben
og konventionelt udstyr, for så vidt angår en en kelt deltagerstat, ikke
overstiger det højeste af følgende: enten en procent af dens notificerede
beholdning af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr,
eller et samlet antal på 250, hvoraf ikke flere end 200 må være kampvogne,
pansrede kampkøretøjer og artilleripjecer, og højst 50 må være
angrebshelikoptere og kampfly.
2. Notifikation af oplægning skal indeholde
oplysninger om antal og type af oplagte traktatbegrænsede konventionelle
våben og konventionelt udstyr og om oplægningsstedet, og den skal gives til
alle andre deltagerstater i overensstemmelse med kapitel IX, paragraf 1,
litra (B) i Informationsudvekslingsprotokollen.
Artikel X
1. Udpegede permanente depoter skal i overensstemmelse
med Informationsudvekslingsprotokollen notificeres til alle andre
deltagerstater af den deltagerstat, som besidder traktatbegrænsede
konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for udpegede permanente
depoter. Notifikationen skal indeholde betegnelsen og placeringen, herunder
geografiske koordinater, for udpegede permanente depoter og antal per type
inden for hver kategori af dens traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr inden for hvert sådant depot.
2. Inden for udpegede permanente depoter skal kun
findes faciliteter, der er egnede til opbevaring og vedligeholdelse af våben
og udstyr (for eksempel lagerbygninger, garager, værksteder med tilhørende
lager såvel som anden støttefacilitet). Inden for udpegede permanente depoter
skal der ikke findes skydebaner eller træningsområder med tilknytning til
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Inden for
udpegede permanente depoter skal kun findes våben og udstyr, der tilhører en
deltagerstats konventionelle væbnede styrker.
3. Hvert udpeget permanent depot skal have en klart
defineret fysisk grænse, der skal bestå af et ubrudt omkredsende hegn med en
højde af mindst 1,5 m. Det omkredsende hegn må højst have tre porte, som kan
anvendes som de eneste for våben og udstyr.
4. Traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr, der er placeret inden for et udpeget permanent depot,
skal tælles som traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt
udstyr, der ikke er i aktive enheder, også når de midlertidigt flyttes i
overensstemmelse med denne artikels paragraf 7, 8, 9 og 10. Traktatbegrænsede
konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er placeret i andre depoter
end inden for udpegede permanente depoter, skal tælles som traktatbegrænsede
konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er i aktive enheder.
5. Aktive enheder skal ikke placeres inden for
udpegede permanente depoter med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels
paragraf 6.
6. Kun personale, der er beskæftiget med sikkerheden
for eller driften af udpegede permanente depoter, eller med vedligeholdelsen
af de der opbevarede våben og udstyr, må være til stede inden for de udpegede
permanente depoter.
7. Med henblik på vedligeholdelse, reparation eller
modifikation af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt
udstyr, der findes inden for udpegede permanente depoter, skal hver
deltagerstat have ret til, uden forudgående notifikation, samtidigt at udtage
og uden for udpegede permanente depoter at opbevare det laveste antal af
følgende: enten 10 procent, rundet op til det nærmeste hele lige tal, af den
notificerede beholdning inden for hver kategori af traktatbegrænsede
konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for hvert udpeget
permanent depot, eller
10 stykker inden for hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle
våben og konventionelt udstyr inden for hvert udpeget permanent depot.
8. Med undtagelse af bestemmelserne i denne artikels
paragraf 7 skal ingen deltagerstat udtage traktatbegrænsede konventionelle
våben og konventionelt udstyr fra udpegede permanente depoter, uden at alle
øvrige deltagerstater er blevet notificeret herom, senest 42 dage før en
sådan udtagning finder sted. Notifikationen skal foretages af den
deltagerstat, som besidder de traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr. En sådan notifikation skal specificere:
(A) placeringen af det udpegede permanente depot, hvorfra der skal
udtages traktatberænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, og
antal per type inden for hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle
våben og konventionelt udstyr, der skal udtages;
(B) datoerne for udtagning og tilbageflytning af traktatbegrænsede
konventionelle våben og konventionelt udstyr; og
(C) den planlagte placering for og brug af traktatbegrænsede
konventionelle våben og konventionelt udstyr under opbevaringen uden for det
udpegede permanente depot.
9. Med undtagelse af denne artikels paragraf 7 skal
det samlede antal af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt
udstyr, der er udtaget fra og opbevaret uden for udpegede permanente depoter
af deltagerstater, som tilhører den samme gruppe af deltagerstater, på intet
tidspunkt overstige følgende niveauer:
(A) 550 kampvogne;
(B) 1.000 pansrede kampkøretøjer; og
(C) 300 artilleripjecer.
10. Traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr, der i medfør af denne artikels paragraf 8 og 9 er
udtaget fra udpegede permanente depoter, skal flyttes tilbage til udpegede
permanente depoter senest 42 dage efter deres udtagning, bortset fra de
stykker traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der
er udtaget med henblik på industriel genombygning. Sådant materiel skal
flyttes tilbage til udpegede permanente depoter øjeblikkeligt efter fuldført
genombygning.
11. Hver deltagerstat skal have ret til at udskifte
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der findes
inden for udpegede permanente depoter. Hver deltagerstat skal ved
påbegyndelse af udskiftning notificere alle øvrige deltagerstater om antal,
placering, type og fordeling af traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr, der udskiftes.
Artikel XI
1. Hver deltagerstat skal begrænse sine brokampvogne
således, at det samlede antal brokampvogne i aktive enheder inden for den
gruppe af deltagerstater, som den tilhører, 40 måneder efter denne Traktats
ikrafttræden og derefter, ikke overstiger 740.
2. Brokampvogne inden for anvendelsesområdet, der
overstiger det samlede antal for hver gruppe af deltagerstater, som
specificeret i denne artikels paragraf 1, skal placeres inden for udpegede
permanente depoter, som fastlagt i artikel II. Hvis der på et udpeget
permanent depot er placeret brokampvogne, enten alene eller sammen med
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, skal artikel
X, paragraf 1 - 6 finde anvendelse for såvel brokampvogne som for
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Brokampvogne,
der er placeret inden for udpegede permanente depoter, skal ikke betragtes
som værende i aktive enheder.
3. Med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels
paragraf 6 og under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikels paragraf 4
og 5, kan brokampvogne kun udtages fra udpegede permanente depoter, efter at
der senest 42 dage forud for sådan udtagning er foretaget notifikation af
alle øvrige deltagerstater. Denne notifikation skal specificere:
(A) placeringerne af de udpegede permanente depoter, hvorfra der skal
udtages brokampvogne og antallene af brokampvogne, der skal udtages fra hvert
sådant område;
(B) datoerne for udtagningen af brokampvogne fra og tilbageflytningen til
udpegede permanente depoter; og
(C) den planlagte brug af brokampvogne i den periode, hvor de er udtaget
fra udpegede permanente depoter.
4. Med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels
paragraf 6 skal brokampvogne, der er udtaget fra udpegede permanente depoter,
flyttes tilbage dertil senest 42 dage efter den faktiske udtagningsdato.
5. Det samlede antal af brokampvogne, der af hver
gruppe af deltagerstater er udtaget fra og opbevaret uden for udpegede
permanente depoter, må ikke overstige 50 på en gang.
6. Med henblik på vedligeholdelse eller ændring skal
deltagerstater have ret til samtidigt at udtage fra og uden for udpegede
permanente depoter opbevare det laveste af følgende antal: enten op til 10
procent, afrundet til nærmeste hele lige tal, af deres notificerede
beholdning af brokampvogne inden for hvert udpeget permanent depot, eller 10
brokampvogne fra hvert udpeget permanent depot.
7. I tilfælde af naturkatastrofer, herunder
oversvømmelser eller skader på permanente broer, skal deltagerstaterne have
ret til at tage brokampvogne ud af udpegede permanente depoter. Notifikation
til alle øvrige deltagerstater om sådanne udtagninger skal finde sted på
udtagningstidspunktet.
Artikel XII
1. Pansrede infanterikampkøretøjer, der tilhører en
deltagerstats myndigheder, der er organiseret til i fredstid at udføre
interne sikkerhedsopgaver, og som ikke er organiseret til landkrig mod en
ekstern fjende, er ikke begrænsede af denne Traktat. Uagtet det foranstående,
men for at forstærke gennemførelsen af denne Traktat og for at sikre at
antallet af sådanne våben, der er tildelt sådanne myndigheder, ikke anvendes
til at omgå denne Traktats bestemmelser, skal alle sådanne våben, der
overstiger 1.000 pansrede infanterikampkøretøjer, som af en deltagerstat er
tildelt myndigheder, der er organiseret til i fredstid at udføre interne
sikkerhedsopgaver, udgøre en del af de tilladte lofter, som specificeret i
artikel IV, V og VI. 600 af en deltagerstats sådanne pansrede
infanterikampkøretøjer, der er tildelt sådanne myndigheder, må placeres i den
del af anvendelsesområdet, som er beskrevet i artikel V, paragraf 1, litra
(A). Hver deltagerstat skal desuden sikre, at sådanne myndigheder afstår fra
at erhverve kampegenskaber ud over det, der er nødvendigt for at opfylde
interne sikkerhedsbehov.
2. En deltagerstat, der har til hensigt at overføre
kampvogne, pansrede infanterikampkøretøjer, artilleri, kampfly,
angrebshelikoptere og brokampvogne, der er i tjeneste hos dens konventionelle
væbnede styrker, til en hvilken som helst af dens myndigheder, der ikke er
del af dens konventionelle væbnede styrker, skal notificere alle andre
deltagerstater herom senest den dato, hvor overførelsen finder sted. Sådan
notifikation skal specificere den aktuelle dato for overførelsen og den dato,
hvor sådant udstyr fysisk overføres, såvel som antal per type af de
traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der
overføres.
Artikel XIII
1. Med det formål at sikre verifikation af
overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat skal hver deltagerstat
tilvejebringe notifikationer og informationsudveksling angående dens
konventionelle våben og konventionelle udstyr i overensstemmelse med
Informationsudvekslingsprotokollen.
2. Sådanne notifikationer og sådan
informationsudveksling skal stilles til rådighed i overensstemmelse med
artikel XVII.
3. Hver deltagerstat skal være ansvarlig for dens egne
informationer; modtagelse af sådanne informationer og af notifikationer
indebærer ikke gyldighed eller godkendelse af informationer, der er blevet
stillet til rådighed.
Artikel XIV
1. Med det formål at sikre verifikation af
overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat skal hver deltagerstat have
ret til at gennemføre, og være forpligtet til at acceptere, inspektioner i
overensstemmelse med bestemmelserne i Inspektionsprotokollen inden for
anvendelsesområdet.
2. Formålet med sådanne inspektioner skal være:
(A) at verificere deltagerstaternes overholdelse af de numeriske
begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI, på grundlag af den
information, der stilles til rådighed i medfør af
Informationsudvekslingsprotokollen;
(B) at overvåge processen for reduktion af kampvogne, pansrede
kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikopter, der gennemføres inden
for reduktionsområder i medfør af artikel VIII og Reduktionsprotokollen; og
(C) at overvåge certifikationen af rekategoriserede multirolle
angrebshelikoptere og reklassificerede kamptræningsfly, der gennemføres i
overensstemmelse med Protokollen om Helikopter-Rekategorisering og
Protokollen om Fly-Reklassificering.
3. Ingen deltagerstat skal udøve de rettigheder, der
er fastsat i denne artikels paragraf 1 og 2, over for deltagerstater, der
tilhører den samme gruppe af deltagerstater, som den selv tilhører, for at
unddrage sig formålene med verifikationsregimet.
4. I tilfælde af en inspektion, der gennemføres i
forening af flere end en deltagerstat, skal en af disse være ansvarlig for
overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat.
5. Det antal inspektioner i medfør af kapitel VII og
VIII i Inspektionsprotokollen, som hver deltagerstat skal have ret til at
gennemføre og være forpligtet til at modtage i hver specificeret tidsperiode,
skal bestemmes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II i
Inspektionsprotokollen.
6. Ved afslutningen af 120 dages residual data
valideringsperioden skal hver deltagerstat have ret til at gennemføre et
aftalt antal inspektioner fra luften inden for anvendelsesområdet, og hver
deltagerstat med territorium inden for anvendelsesområdet skal være
forpligtet til at modtage et aftalt antal inspektioner fra luften inden for
anvendelsesområdet. Sådanne aftalte antal og andre anvendelige bestemmelser
skal udarbejdes under de forhandlinger, der refereres til i artikel XVIII.
Artikel XV
1. Med det formål at sikre verifikation af
overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat skal en deltagerstat ud over
de procedurer, der er refereret til i artikel XIV, have ret til at anvende de
til dens rådighed værende nationale eller multinationale tekniske
verifikationsmidler på en måde, der er forenelig med almindeligt anerkendte
folkeretlige principper.
2. En deltagerstat skal ikke gribe forstyrrende ind i
andre deltagerstaters nationale eller multinationale tekniske
verifikationsmidler, der er i funktion i overensstemmelse med denne artikels
paragraf 1.
3. En deltagerstat skal ikke anvende
sløringsforanstaltninger, der hindrer verifikation af overholdelsen af
Traktatens bestemmelser ved hjælp af nationale eller multinationale tekniske
verifikationsmidler, der er i funktion i overensstemmelse med denne artikels
paragraf 1. Denne forpligtelse gælder ikke skjul eller
sløringsforanstaltninger i forbindelse med almindelig uddannelse af personel,
vedligeholdelse eller aktiviteter, hvor traktatbegrænsede konventionelle
våben og konventionelt udstyr er berørt.
Artikel XVI
1. Med henblik på at fremme denne Traktats formål og
gennemførelsen af dens bestemmelser nedsætter deltagerstaterne herved en
Fælles Rådgivende Gruppe.
2. Inden for rammerne af Den Fælles Rådgivende Gruppe
skal deltagerstaterne:
(A) behandle spørgsmål vedrørende opfyldelse af eller eventuel omgåelse
af bestemmelserne i denne Traktat;
(B) søge at afklare tvetydigheder og fortolkningsvanskeligheder, som
måtte opstå under anvendelsen af denne Traktat;
(C) overveje og, om muligt, opnå enighed om foranstaltninger med henblik
på at fremme denne Traktats levedygtighed og effektivitet;
(D) opdatere listerne i Protokollen om Eksisterende Typer, således som
foreskrevet i artikel II, paragraf 2;
(E) afklare tekniske spørgsmål med henblik på at fremme deltagerstaternes
ensartede anvendelse af denne Traktat;
(F) udarbejde eller i nødvendigt omfang revidere procedureregler,
arbejdsmetoder, fordelingsnøgle for så vidt angår udgifter til Den Fælles
Rådgivende Gruppe og til konferencer, der er indkaldt i henhold til denne
Traktat, samt fordelingen af omkostningerne ved inspektioner mellem eller
blandt deltagerstaterne;
(G) overveje og udarbejde passende forholdsregler med henblik på at
sikre, at oplysninger, som er opnået gennem informationsudvekslinger mellem
deltagerstaterne eller som resultat af inspektioner i medfør af denne
Traktat, alene anvendes til brug for denne Traktat og således, at der tages
hensyn til hver deltagerstats særlige behov for så vidt angår beskyttelse af
oplysninger, som den pågældende deltagerstat angiver som værende følsomme;
(H) overveje efter anmodning fra en hvilken som helst deltagerstat
ethvert spørgsmål, som en deltagerstat ønsker at foreslå behandlet på en
hvilken som helst konference, som indkaldes i overensstemmelse med artikel
XXI. En sådan behandling skal ikke foregribe nogen deltagerstats ret til at
bringe procedurerne i artikel XXI i anvendelse; samt
(I) overveje omstridte spørgsmål, som opstår ved gennemførelsen af denne
Traktat.
3. Enhver deltagerstat skal have ret til at rejse
ethvert spørgsmål i relation til denne Traktat i Den Fælles Rådgivende Gruppe
og få spørgsmålet sat på dens dagsorden.
4. Den Fælles Rådgivende Gruppe skal træffe
beslutninger eller fremkomme med henstillinger ved konsensus. Ved konsensus
skal forstås fraværet af nogen indsigelse fra nogen deltagerstats
repræsentant imod at træffe en beslutning eller fremkomme med en henstilling.
5. Den Fælles Rådgivende Gruppe kan foreslå ændringer
til denne Traktat til overvejelse og godkendelse i overensstemmelse med
artikel XX. Den Fælles Rådgivende Gruppe kan også vedtage forbedringer med
hensyn til denne Traktats levedygtighed og effektivitet i overensstemmelse
med dens bestemmelser. Med mindre sådanne forbedringer alene vedrører mindre
betydningsfulde sager af administrativ eller teknisk karakter, skal disse
forbedringer være genstand for overvejelse og godkendelse i overensstemmelse
med artikel XX, forinden de vil kunne træde i kraft.
6. Ingen af bestemmelserne i denne artikel må opfattes
som forbud imod eller begrænsning af nogen deltagerstats adgang til at anmode
om oplysninger fra eller foretage konsultationer med andre deltagerstater om
spørgsmål i relation til denne Traktat og dens gennemførelse gennem andre
kanaler eller i andre fora end Den Fælles Rådgivende Gruppe.
7. Den Fælles Rådgivende Gruppe skal følge de
procedurer, som er fastsat i Protokollen om Den Fælles Rådgivende Gruppe.
Artikel XVII
Deltagerstaterne skal fremsende informationer og notifikationer, som er
påbudt i henhold til denne Traktat, i skriftlig form. De skal anvende
diplomatiske kanaler eller andre officielle kanaler, som de har fastlagt,
herunder især et kommunikationsnet, som skal etableres ved en særlig aftale.
Artikel XVIII
1. Deltagerstaterne skal efter undertegnelse af denne
Traktat fortsætte forhandlingerne om konventionelle væbnede styrker med det
samme Mandat og med det mål at udbygge denne Traktat.
2. Formålet med disse forhandlinger skal, i
overensstemmelse med Mandatet, være at indgå en aftale om supplerende
foranstaltninger, som tilsigter at styrke sikkerheden og stabiliteten i
Europa yderligere, herunder foranstaltninger med henblik på at begrænse
personelstyrken i deltagerstaternes konventionelle væbnede styrker inden for
anvendelsesområdet.
3. Deltagerstaterne skal søge at afslutte disse
forhandlinger ikke senere end opfølgningsmødet for Konferencen om Sikkerhed
og Samarbejde i Europa, som vil blive afholdt i Helsingfors i 1992.
Artikel XIX
1. Denne Traktat skal være af ubegrænset varighed. Den
vil kunne suppleres ved yderligere en traktat.
2. Hver deltagerstat skal under udøvelse af sin
nationale suverænitet have ret til at træde tilbage fra denne Traktat,
såfremt denne deltagerstat finder, at ekstraordinære begivenheder, som
vedrører denne Traktats genstand, har bragt dens vitale interesser i fare. En
deltagerstat, som har til hensigt at træde tilbage, skal underrette
depositaren og alle øvrige deltagerstater om sin beslutning om at ville gøre
dette. En sådan meddelelse skal gives mindst 150 dage forud for den påtænkte
tilbagetræden fra denne Traktat. Meddelelsen skal omfatte en redegørelse for
de ekstraordinære begivenheder, som deltagerstaten anser for at have bragt
dens vitale interesser i fare.
3. Hver deltagerstat skal under udøvelse af sin
nationale suverænitet have ret til at træde tilbage fra denne Traktat, især
såfremt en anden deltagerstat forøger sine beholdninger af kampvogne,
pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly eller angrebshelikoptere, som
defineret i artikel II, der ligger uden for rammerne for denne Traktats
begrænsninger, og som har et sådant omfang, at de udgør en åbenbar trussel
imod styrkebalancen inden for anvendelsesområdet.
Artikel XX
1. Enhver deltagerstat kan foreslå ændringer i denne
Traktat. Teksten til en foreslået ændring skal sendes til depositaren, som
skal cirkulere den til alle deltagerstaterne.
2. Såfremt en ændring godkendes af alle
deltagerstaterne, skal den træde i kraft i overensstemmelse med de
procedurer, som er anført i artikel XXII, som fastlægger reglerne for denne
Traktats ikrafttræden.
Artikel XXI
1. Seksogfyrre måneder efter denne Traktats
ikrafttræden og med fem års mellemrum derefter skal depositaren indkalde
deltagerstaterne til en konference med henblik på at foretage en gennemgang
af denne Traktats virkemåde.
2. Depositaren skal indkalde deltagerstaterne til en
ekstraordinær konference, såfremt depositaren bliver anmodet om at gøre dette
af en deltagerstat, som finder, at der er opstået ekstraordinære
omstændigheder vedrørende denne Traktat, især i tilfælde af at en
deltagerstat har givet meddelelse om sin hensigt om at forlade sin gruppe af
deltagerstater eller at tilslutte sig den anden gruppe af deltagerstater som
defineret i artikel II, paragraf 1, litra (A). Med henblik på at sætte de
andre deltagerstater i stand til at forberede sig til denne konference skal
anmodningen indeholde årsagen til, at deltagerstaten anser en ekstraordinær
konference for at være nødvendig. Konferencen skal tage stilling til de i
anmodningen anførte omstændigheder og deres følger for denne Traktats
virkemåde. Konferencen skal indledes ikke senere end 15 dage efter
modtagelsen af anmodningen og må højst vare tre uger, med mindre konferencen
træffer anden beslutning.
3. Depositaren skal indkalde deltagerstaterne til en
konference med henblik på at tage stilling til en ændring, der er foreslået i
medfør af artikel XX, såfremt depositaren bliver anmodet om at gøre dette af
tre eller flere deltagerstater. En sådan konference skal indledes ikke senere
end 21 dage efter modtagelsen af de nødvendige anmodninger.
4. I tilfælde af at en deltagerstat giver underretning
om sin beslutning om at trække sig tilbage fra denne Traktat i medfør af
artikel XIX, skal depositaren indkalde deltagerstaterne til en konference,
som skal indledes ikke senere end 21 dage efter modtagelsen af underretningen
om tilbagetræden fra denne Traktat for at tage stilling til spørgsmål
vedrørende denne tilbagetræden.
Artikel XXII
1. Denne Traktat skal være genstand for ratifikation
af hver deltagerstat i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige
procedurer. Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos Kongeriget
Nederlandenes regering, der herved er udpeget som depositar.
2. Denne Traktat skal træde i kraft 10 dage efter, at
ratifikationsinstrumenterne er blevet deponeret af samtlige deltagerstater,
der er anført i Præamblen.
3. Depositaren skal straks underrette samtlige
deltagerstater om:
(A) deponeringen af hvert ratifikationsinstrument;
(B) denne Traktats ikrafttræden;
(C) enhver tilbagetræden i overensstemmelse med artikel XIX og den dato,
hvorfra den får virkning;
(D) teksten til enhver ændring, der er foreslået i overensstemmelse med
artikel XX;
(E) ikrafttræden af enhver ændring til denne Traktat;
(F) enhver anmodning om at indkalde en konference i overensstemmelse med
artikel XXI;
(G) indkaldelsen af en konference i medfør af artikel XXI; samt
(H) ethvert andet spørgsmål, som depositaren ifølge denne Traktat skal
underrette deltagerstaterne om.
4. Denne Traktat skal registreres af depositaren i
medfør af artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt.
Artikel XXIII
Originalteksten til denne Traktat, hvis engelske, franske, italienske,
russiske, spanske og tyske tekster har samme gyldighed, skal deponeres i
depositarens arkiver. Behørigt bekræftede kopier af denne Traktat skal
fremsendes af depositaren til alle deltagerstaterne.
Traktaten trådte i henhold til art. XXII, stk. 2, endeligt i kraft den 9.
november 1992, 10 dage efter at de sidste ratifikationsinstrumenter var
blevet deponeret den 30. oktober 1992. Traktaten er hermed trådt i kraft for
følgende lande: Amerikas Forenede Stater, Armenien, Azerbajdzhan, Belgien,
Bulgarien, Canada, Danmark, Frankrig, Georgien, Grækenland, Hviderusland,
Island, Italien, Kazakhstan, Luxembourg, Moldova, Nederlandene, Norge, Polen,
Portugal, Rumænien, Rusland, Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritanien og
Nordirland, Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, Tyrkiet, Tyskland,
Ukraine og Ungarn.
Traktaten nåede ikke at blive ratificeret af det tidligere Sovjetunionen,
inden Unionen ophørte med at eksistere ved udgangen af 1991. Otte af de
sovjetiske efterfølgerstaters territorier lå inden for CFE-traktatens
anvendelsesområde. Før disse tidligere sovjetiske republikker kunne succedere
som nye deltagerstater i traktaten efter Sovjetunionen, skulle der skabes
enighed om fordeling af de for Sovjetunionen maksimalt tilladte beholdninger
af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Dette
skete den 15. maj 1992 (Tashkentaftalen). På en ekstraordinær CFE-konference
den 5. juni 1992 blev de 8 stater optaget som deltagerstater i traktaten.
I anledning af opløsningen af den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik
blev der den 12. januar 1993 indgået en aftale mellem de to republikker om
fordelingen af de for den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik maksimalt
tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og
konventionelt udstyr. På en ekstraordinær CFE-konference den 5. februar 1993
blev Tjekkiet og Slovakiet optaget som deltagerstater i traktaten.
Udenrigsministeriet, den 9. marts 1995
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF TRAKTAT OM KONVENTIONELLE VÆBNEDE STYRKER I EUROPA AF 19. NOVEMBER 1990. Retsinformation · 19. december 1991
- Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen Retsinformation · 21. april 2017
- Skriftlig fremsættelse (20. april 2017) - B 150 Retsinformation · 21. april 2017
- Bekendtgørelse angående Danmarks ratifikation af Den nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington, den 4. april 1949. (* 1) Retsinformation · 24. oktober 1949
- Bekendtgørelse af overenskomst af 19. juni 1995 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker samt to tillægsprotokoller af 19. juni 1995 og 19. december 1997 Retsinformation · 20. december 2000
- Bekendtgørelse om den i København den 27. april 1951 undertegnede overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem Regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland. Retsinformation · 6. august 1951