Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om andre landes stilling til den europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol af 13. december 1955

BKI nr 27 af 14/03/1972Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet14. juni 1972

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om andre landes stilling til den

europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol af 13. december 1955

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 22 af 27. maj

1961 og nr. 57 af 15. august 1967, Lovtidende C, meddeles det, at følgende

lande har tiltrådt den i Paris den 13. december 1955 undertegnede europæiske

bosættelseskonvention med tilhørende protokol:

Luxembourg 6. marts 1969

Nederlandene 21. maj 1969

Det forenede Kongerige

Storbritannien og

Nordirland 14. oktober 1969

Sverige 24. juni 1971.

Grækenland er i medfør af konventionens artikel 33, stk. 3 ophørt med at

være deltager i konventionen med virkning fra 31. december 1970.

Luxembourg har taget forbehold over for artikel 16, idet udøvelse af bl.

a. repræsentanters, agenters, mægleres og handelsrejsendes virksomhed er

betinget af økonomiministerens skriftlige autorisation og over for artikel 18

med henvisning til, at visse erhversorganisationer i Luxembourg er officielle

rådgivende organer for den lovgivende forsamling. Med henvisning til

konventionens artikel 12, stk. 2 erklæres, at den i stk. 1 (a) omhandlede

periode forhøjes til ti år, og at retten til ændring fra lønnet beskæftigelse

til selvstændig virksomhed ikke bevilges automatisk i alle tilfælde.

Nederlandene har i overensstemmelse med artiklerne 6, 13 og 14 til

generalsekretæren afleveret fortegnelser over den nationale lovgivnings

begrænsninger med hensyn til udlændinges adgang til at udøve

ejendomsrettigheder, udøve offentlige hverv og drive erhvervsvirksomhed.

Storbritannien forbeholder sig ret til at anvende artikel 9, stk. 1 og 2,

som om sætningen »eller til, at de ikke er bosat eller har fast ophold i

landet« var udeladt i stk. 1. Den i stk. 3 omhandlede forpligtelse

akcepteres ikke. Der forbeholdes ret til at anvende bestemmelsen i artikel

Læs alt

15, som om den ikke omfattede de medicinske og odontologiske professioner.

Storbritannien vil desuden anvende artikel 21. stk. 1, som om den tillige

indeholdt følgende begrænsning:

»Intet i dette stykke skal imidlertid i forbindelse med noget

territorium tilhørende nogen af de kontraherende parter fortolkes som

forpligtende denne til at tilstå nogen anden kontraherende parts

statsborgere, som ikke er fast bosat i nævnte territorium, de samme

personlige fradrag, lettelser og skattenedsættelser, som tilstås dens egne

statsborgere«.

Sverige tager forbehold over for artikel 3, idet en udlænding vil kunne

udvises af landet, hvis han i de forudgående fem år i udlandet har været

idømt fængselsstraf for en lovovertrædelse, som medfører udvisning under

svensk lov, eller såfremt han har afsonet straf for lignende lovovertrædelse,

og det på grund af forbrydelsens karakter og andre omstændigheder kan

befrygtes, at han genoptager sin ulovlige virksomhed i Sverige. I relation

til artikel 11 forbeholdes, at tidsbegrænsede arbejdstilladelser eller

bemyndigelser til erhversvirksomhed kan annulleres, hvis det er nødvendigt af

særlige grunde. Sverige anerkender ikke de i artikel 12, stk. 1 (a) og (b)

anførte betingelser. Der tages forbehold over for artikel 23, idet staten,

såfremt der måtte være særlig grund til at sikre svensk indflydelse på

driften af en mine, kan beordre afståelse til staten, anden person eller

firma af hele minen eller en del heraf mod erstatning. Fortegnelse over den

svenske lovgivnings begrænsninger med hensyn til udlændinges adgang til

udøvelse af ejendomsrettigheder og udøvelse af offentlige hverv eller til at

drive erhversvirksomhed er afleveret til generalsekretæren i overensstemmelse

med artiklerne 5, 6, 13 og 14.

Udenrigsministeriet, den 14. marts 1972.

F..M.

Torben Rønne.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter