Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af protokol af 8. februar 1965 om udvidelse af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel med en IV. del om udenrigshandel og udvikling, samt af den herefter gældende ordlyd af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel. (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af protokol af
8. februar 1965 om udvidelse af Den Almindelige Overenskomst om Told og
Udenrigshandel med en IV. del om udenrigshandel og udvikling, samt af den
herefter gældende ordlyd af Den Almindelige Overenskomst om Told og
Udenrigshandel. (* 1) (* 2)
Herr ambassadør,
Jeg har den ære å erkjenne mottakelsen av Deres brev av 22. desember d. å.
med følgende innhold:
(Her følger ordlyden af den danske note).
Jeg har den ære å bekrefte at den norske regjering godtar den foreslåtte
overenskomst og er enig i at Deres brev av 22. ds. og dette svarbrev skal
utgjøre en overenskomst mellom våre to regjeringer om denne sak.
Motta, herr ambassadør, forsikringen om min mest utmerkede høyaktelse.
John Lyng
Hans Eksellense
Herr John Knox
Danmarks Ambassadør,
Oslo.
Udenrigsministeriet, den 30. marts 1967.
Tyge Dahlgaard
Nr. 27. Bek. af 3. april 1967.
Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af protokol af 8. februar 1965 om
udvidelse af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel med en
IV. del om udenrigshandel og udvikling, samt af den herefter gældende ordlyd
af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.
Under henvisning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 7.
september 1965, Lovtidende C, vedrørende Danmarks undertegnelse af
protokollen af 8. februar 1965 om udvidelse af Den almindelige Overenskomst
om Told og Udenrigshandel med en IV. del om udenrigshandel og udvikling
meddeles det, at protokollen trådte i kraft den 27. juni 1966 efter at være
Læs alt
tiltrådt af følgende lande, udgørende de for ikrafttrædelsen fornødne to
tredjedele af de lande, der er kontraherende parter i Den almindelige
Overenskomst:
Amerikas forenede Stater
Australien
Brasilien
Burundi
Cameroun
Canada
Den centralafrikanske Republik
Ceylon
Congo (Brazzaville)
Cuba
Cypern
Dahomey
Danmark
Elfenbenskysten
Finland
Gambia
Ghana
Guyana
Indien
Indonesien
Israel
Jamaica
Japan
Jugoslavien
Kenya
Kuwait
Madagascar
Malawi
Malta
Mauretanien
New Zealand
Niger
Nigeria
Norge
Pakistan
Peru
Rhodesia
Rwanda
Schweiz
Sierra Leone
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tanzania
Tchad
Tjekkoslovakiet
Togo
Trinidad og Tobago
Tyrkiet
Uganda
Østrig.
Protokollen er i henhold til afsnit 5 endvidere den 27. juni 1966 trådt i
kraft mellem de lande, der har tiltrådt Den almindelige Overenskomst
foreløbigt, og som har accepteret protokollen (Den forenede arabiske
Republik, Island og Tunesien), og de af ovennævnte kontraherende parter, i
forhold til hvilke vedkommende lands foreløbige tiltrædelse af overenskomsten
er i kraft, heriblandt Danmark.
Protokollen træder i kraft for de øvrige kontraherende parter fra det
tidspunkt at regne, på hvilket de tiltræder den. Følgende lande, der endnu
ikke har tiltrådt protokollen, har imidlertid tilkendegivet som deres hensigt
de facto at iværksætte gennemførelsen af de i protokollen indeholdte
bestemmelser i det omfang, de forfatnings- og lovgivningsmæssigt har mulighed
herfor:
Argentina
Belgien
Chile
Grækenland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Portugal
Forbundsrepublikken Tyskland
Uruguay.
Nedenfor gengives den gældende ordlyd af Den Almindelige Overenskomst om
Told og Udenrigshandel (den franske og den spanske tekst er udeladt).
Overenskomstens indhold er i forhold til den oprindelige ved
udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 48 af 21. juli 1950, Lovtidende C,
meddelte overenskomsttekst ændret dels som følge af protokollen af 8. februar
1965, dels som følge af protokollen af 10. marts 1955 vedrørende ændringer i
overenskomstens præambel og II. og III. del, der er undertegnet af alle
kontraherende parter, bortset fra Uruguay, jfr. udenrigsministeriets
bekendtgørelse nr. 19 af 15. maj 1957, Lovtidende C. Denne protokol trådte i
kraft den 7. oktober 1957. Visse i protokollen foreskrevne ændringer i
overenskomstens artikel XIV og tillæg I trådte dog i medfør af paragraf 8,
stk. (c), først i kraft den 15. februar 1961. Endvidere kan visse dele af
protokollen ifølge paragraf 8, stk. (a) og (b), først træde i kraft samtidig
med den nedenfor omtalte protokol om ændringer i overenskomstens I. del og af
artiklerne XXIX og XXX.
De to andre i udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 15. maj 1957
gengivne protokoller af 10. marts 1955 henholdsvis om ændringer i
overenskomstens I. del og af artiklerne XXIX og XXX og om organisatoriske
ændringer i overenskomsten, der ligeledes er undertegnet af alle
kontraherende parter, bortset fra Uruguay, er endnu ikke trådt i kraft.
Ikrafttrædelsen af protokollen om ændringer i I. del og af artiklerne XXIX og
XXX kræver tiltrædelse af alle kontraherende parter, medens protokollen om
organisatoriske ændringer forudsætter ikrafttrædelse af den ligeledes den 10.
marts 1955 undertegnede, men aldrig ikrafttrådte overenskomst om
Organisationen for handelspolitisk Samarbejde.
Det bemærkes, at der til Den Almindelige Overenskomst om Told og
Udenrigshandel er knyttet en række told- og tiltrædelsesprotokoller m. v.,
som er tiltrådt af Danmark og i det væsentlige vedrører indgåede
toldforpligtelser. Disse protokoller medtages ikke her.
DEN ALMINDELIGE OVERENSKOMST OM TOLD OG UDENRIGSHANDEL
Regeringerne for Amerikas forenede Stater, Australien, Kongeriget Belgien,
Brasiliens forenede Stater, Burma, Canada, Ceylon, Republikken Chile,
Republikken Cuba, Den franske Republik, Indien, Republikken Kina, Libanon,
Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, New Zealand, Kongeriget
Norge, Pakistan, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den
sydafrikanske Union, Syd- Rhodesia, Syrien og Den tjekkoslovakiske Republik,
der erkender, at deres indbyrdes forbindelser på handelens og den
økonomiske udviklings område bør ledes med henblik på at hæve levestandarden,
sikre fuld beskæftigelse og en stor og stadig voksende realindkomst og
effektiv efterspørgsel, fremkalde fuld udnyttelse af verdens ressourcer og
udvide produktion og vareudveksling,
der ønsker at bidrage til at nå disse mål ved at indgå gensidige og
gensidigt fordelagtige aftaler, der tilsigter væsentlige nedsættelser af
toldsatser og andre skranker for handelen og afskaffelse af diskriminerende
behandling i det internationale handelssamkvem,
er gennem deres repræsentanter blevet enige om følgende:
I. DEL
Artikel I
almindelig mestbegunstigelsesbehandling
1. Med hensyn til toldafgifter og andre afgifter af
enhver art, der pålægges eller opkræves i forbindelse med indførsel eller
udførsel, eller som er pålagt den internationale overførsel af betalinger for
indførsel eller udførsel, og med hensyn til fremgangsmåden ved opkrævning af
sådanne toldafgifter og andre afgifter, og med hensyn til alle regler og
formaliteter i forbindelse med indførsel og udførsel samt med hensyn til alle
forhold, som omhandles i artikel III, paragrafferne 2 og 4, skal enhver
fordel, begunstigelse, privilegium eller fritagelse, der er ydet af en
kontraherende part, for så vidt angår en vare hidrørende fra eller bestemt
for et andet land, øjeblikkelig og ubetinget tilstås den tilsvarende vare
hidrørende fra eller bestemt for alle andre kontraherende parters
territorier.
2. Bestemmelserne i denne artikels paragraf 1 skal
ikke nødvendiggøre ophævelsen af nogen præference med hensyn til
indførselstold eller andre afgifter, som ikke overstiger de i denne artikels
paragraf 4 foreskrevne marginer, og som falder inden for følgende grupper:
(a) præferencer i kraft udelukkende mellem to eller flere af de i tillæg
A opregnede territorier med forbehold af de deri fastsatte betingelser;
(b) præferencer i kraft udelukkende mellem to eller flere territorier,
som den 1. juli 1939 var forbundne ved fælles suverænitet eller
protektoratsforhold eller overhøjhed, og som er opregnede i tillæggene B, C
og D, med forbehold af de deri fastsatte betingelser;
(c) præferencer i kraft udelukkende mellem Amerikas forenede Stater og
Republikken Cuba;
(d) præferencer i kraft udelukkende mellem de i tillæggene E og F
opregnede nabolande.
3. Bestemmelserne i paragraf 1 skal ikke finde
anvendelse på præferencer mellem de lande, som tidligere var en del af Det
tyrkiske Rige, og som blev adskilt fra dette den 24. juli 1923, forudsat at
sådanne præferencer er godkendt i henhold til artikel XXV, paragraf 5 (a),
der i denne henseende skal anvendes i overensstemmelse med artikel XXIX,
paragraf 1.
4. Præferencemarginen for enhver vare, for hvilken en
præference er tilladt i henhold til nærværende artikels paragraf 2, men som
ikke er særligt anført som en maksimal præferencemargin i den pågældende til
nærværende overenskomst knyttede liste, må ikke overstige:
(a) for så vidt angår toldsatser eller afgifter på en vare, som er anført
i en sådan liste, forskellen mellem de deri fastsatte mestbegunstigelses- og
præferencesatser; såfremt ingen præferencesats er anført, skal
præferencesatsen, for så vidt angår forståelsen af nærværende paragraf, anses
for at være den sats, som var gældende den 10. april 1947, og såfremt ingen
mestbegunstigelsessats er anført, må marginen ikke overstige forskellen
mellem de den 10. april 1947 gældende mestbegunstigelses- og
præferencesatser;
(b) for så vidt angår toldsatser eller afgifter på en vare, der ikke er
anført i den pågældende liste, forskellen mellem de den 10. april 1947
gældende mestbegunstigelses- og præferencesatser.
For så vidt angår de kontraherende parter, som er opført i tillæg G, skal
den i nærværende paragrafs stk. (a) og (b) nævnte dato, den 10. april 1947,
erstattes med de respektive datoer, der er anført i det nævnte tillæg.
Artikel II
Lister over indrømmelser
1. (a) Enhver kontraherende part skal tilstå de andre
kontraherende parters handel en behandling, som ikke er mindre gunstig end
den, der er foreskrevet i den pågældende del af vedkommende parts til
nærværende overenskomst knyttede liste.
(b) De varer, som findes anført i afsnit I af listen vedrørende en af de
kontraherende parter, og som er fremstillet inden for andre kontraherende
parters territorier, skal ved indførsel til det territorium, som listen
vedrører, under forbehold af de i den pågældende liste fastsatte vilkår,
betingelser eller begrænsninger, være fritaget for almindelige toldafgifter,
som overstiger dem, der er anført og fastsat deri. Sådanne varer skal også
være fritaget for alle andre toldafgifter eller afgifter af enhver art, der
pålægges eller opkræves i forbindelse med indførslen, og som overstiger de
toldsatser og afgifter, som var gældende på datoen for nærværende
overenskomst, eller sådanne, som derefter måtte pålægges direkte og som følge
af bindende lovbestemmelser, der var i kraft i vedkommende indførselsland på
undertegnelsesdagen.
(c) De varer, som findes anført i afsnit II af listen vedrørende en af de
kontraherende parter, og som er fremstillet inden for territorier, der i
henhold til artikel I er berettigede til præferencebehandling ved indførsel
til det territorium, som listen vedrører, skal ved indførsel til et sådant
territorium, under forbehold af de i den pågældende liste fastsatte vilkår,
betingelser eller begrænsninger, være fritaget for almindelige toldafgifter,
som overstiger dem, der er anført og fastsat i afsnit II af den pågældende
liste. Sådanne varer skal også være fritaget for alle andre toldafgifter
eller afgifter af enhver art, der pålægges eller opkræves i forbindelse med
indførslen, og som overstiger enten de toldsatser og afgifter, der var
gældende på datoen for nærværende overenskomst, eller sådanne, som derefter
måtte pålægges direkte og som følge af bindende lovbestemmelser, der var i
kraft i vedkommende indførselsland på nævnte dato. Intet i nærværende artikel
skal forhindre nogen kontraherende part i at opretholde de på nærværende
overenskomsts dato bestående forskrifter for ved hvilke varers indførsel den
vil anvende præferencetoldsatser.
2. Intet i nærværende artikel skal forhindre en
kontraherende part i når som helst ved indførslen af en vare at pålægge
denne:
(a) en afgift svarende til en indenlandsk skat, der i overensstemmelse
med bestemmelserne i artikel III, paragraf 2, er pålagt en tilsvarende
indenlandsk vare eller en vare, hvoraf den indførte vare helt eller delvis er
fremstillet;
(b) enhver antidumping- eller udligningstold, som anvendes i
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI;,
(c) gebyrer eller andre afgifter svarende til omkostningerne ved ydede
tjenester.
3. Ingen kontraherende part må ændre sin fremgangsmåde
ved fastsættelse af toldværdien eller valutaomregningen på en sådan måde, at
værdien af de indrømmelser der er anført i vedkommende til nærværende
overenskomst knyttede liste, forringes.
4. Såfremt en kontraherende part formelt eller reelt
opretter, opretholder eller autoriserer et importmonopol på en vare, der er
anført i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, må et sådant
monopol, medmindre anden bestemmelse findes anført i vedkommende liste eller
på anden måde er aftalt mellem de parter, der oprindeligt aftalte
indrømmelsen, ikke drives på en sådan måde, at det yder en beskyttelse, som i
gennemsnit overstiger den beskyttelse, der er fastsat i vedkommende liste.
Bestemmelserne i nærværende paragraf skal ikke begrænse de kontraherende
parters adgang til nogen som helst form for bistand til indenlandske
producenter, der er tilladt i henhold til andre bestemmelser i nærværende
overenskomst.
5. Såfremt en kontraherende part finder, at en vare
fra en anden kontraherende parts side ikke bliver tilstået en behandling, som
den første kontraherende part mener har været tilsigtet med en indrømmelse,
der er anført i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, skal
den første kontraherende part direkte henlede den anden kontraherende parts
opmærksomhed på sagen. Såfremt sidstnævnte er enig i, at den tilsigtede
behandling var den, der er påberåbt af den første kontraherende part, men
erklærer, at en sådan behandling ikke kan tilstås, fordi en domstol eller
anden behørig myndighed har fastslået, at den pågældende vare ikke kan
klassificeres under vedkommende kontraherende parts toldlove på en sådan
måde, at den tilsigtede behandling efter nærværende overenskomst kan
gennemføres, skal de to kontraherende parter sammen med andre kontraherende
parter, der er væsentlig interesserede, omgående optage videre forhandlinger
med henblik på en kompensationsmæssig ordning af sagen.
6. (a) De specifikke toldsatser og afgifter, der er
anført i listerne vedrørende de kontraherende parter, som er medlemmer Den
internationale Valutafond, samt præferencemarginer i specifikke toldsatser og
afgifter, der opretholdes af sådanne kontraherende parter, er anført i den
pågældende valuta til den pariværdi, der på nærværende overenskomsts dato er
godkendt eller foreløbigt anerkendt af Fonden. I tilfælde af, at denne
pariværdi nedsættes i overensstemmelse med overenskomsten om Den
internationale Valutafond med mere end tyve pct., kan sådanne specifikke
toldsatser og afgifter og præferencemarginer følgelig tilpasses under hensyn
til en sådan nedsættelse;
forudsat at DE KONTRAHERENDE PARTER (d. v. s. de kontraherende parter, som
optræder i fællesskab i henhold til bestemmelserne i artikel XXV) er enige
om, at sådanne tilpasninger ikke vil forringe værdien af de indrømmelser, der
er truffet bestemmelse om i vedkommende liste eller andetsteds i nærværende
overenskomst, idet behørigt hensyn skal tages til alle forhold, som måtte
indvirke på behovet for eller nødvendigheden af sådanne tilpasninger.
(b) Tilsvarende bestemmelser skal gælde for enhver af de kontraherende
parter, som ikke er medlem af Fonden, fra den dato, en sådan kontraherende
part bliver medlem af Fonden eller afslutter en særlig valutaoverenskomst i
henhold til artikel XV.
7. De til nærværende overenskomst knyttede lister
gøres herved til en integrerende del af I. del af nærværende overenskomst.
II.DEL
Artikel III
Nationalbehandling ved indenlandsk beskatning og regulering
1. De kontraherende parter erkender, at indenlandske
skatter og andre indenlandske afgifter samt love, reguleringer og
forskrifter, der berører det indenlandske salg, udbud til salg, køb,
transport, fordeling eller anvendelse af varer, og indenlandske kvantitative
reguleringer, som kræver blanding, forarbejdning eller anvendelse af varer i
bestemte mængder eller forhold, ikke bør bringes i anvendelse på indførte
eller indenlandske varer på en sådan måde, at der derved ydes beskyttelse til
den indenlandske produktion.
2. Varer hidrørende fra en kontraherende parts
territorium, som indføres til enhver anden kontraherende parts territorium,
skal hverken direkte eller indirekte pålægges indenlandske skatter eller
nogen som helst andre indenlandske afgifter, som overstiger dem, der direkte
eller indirekte finder anvendelse på de tilsvarende indenlandske varer.
Endvidere skal ingen kontraherende part på anden måde anvende indenlandske
skatter eller andre indenlandske afgifter på indførte eller indenlandske
varer på en måde, der strider mod de i paragraf 1 opstillede principper.
3. Med hensyn til enhver eksisterende indenlandsk
skat, som er uforenelig med bestemmelserne i paragraf 2, men som er særligt
hjemlet ved en handelsaftale, der var i kraft den 10. april 1947, og hvorved
indførselstolden på den beskattede vare er bundet mod forhøjelse, skal den
kontraherende part, som pålægger skatten, kunne udsætte anvendelsen af
bestemmelserne i paragraf 2 på en sådan skat indtil det tidspunkt, på hvilket
den kan opnå frigørelse fra den pågældende handelsaftales forpligtelser,
således at det bliver muligt at forhøje toldsatsen i et sådant omfang, som er
nødvendigt for at opveje beskyttelseselementet i skatten.
4. Varer hidrørende fra en kontraherende parts
territorium, der indføres til en anden kontraherende parts territorium, skal
gives en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der gives
tilsvarende varer af indenlandsk oprindelse under hensyn til alle love,
reguleringer og forskrifter, som berører deres indenlandske salg, udbud til
salg, køb, transport, fordeling eller anvendelse. Bestemmelserne i denne
paragraf skal ikke forhindre anvendelsen af differentierede indenlandske
transportrater, som udelukkende skyldes hensynet til den økonomiske drift af
transportmidlerne og ikke beror på varens nationalitet.
5. Ingen kontraherende part skal oprette eller
opretholde nogen indenlandsk kvantitativ regulering vedrørende blandingen,
forarbejdningen eller anvendelsen af varer i bestemte mængder eller forhold,
der direkte eller indirekte kræver, at en bestemt mængde eller andel af en
vare, som er genstand for reguleringen, skal leveres fra indenlandske
forsyningskilder. Endvidere skal ingen kontraherende part på anden måde
anvende indenlandske kvantitative reguleringer på en måde, der strider mod de
i paragraf 1 opstillede principper.
6. Bestemmelserne i paragraf 5 skal ikke finde
anvendelse på nogen indenlandsk kvantitativ regulering, som var i kraft på en
kontraherende parts territorium den 1. juli 1939, den 10. april 1947 eller
den 24. marts 1948 efter vedkommende kontraherende parts valg;
dog må enhver sådan regulering, som er i strid med bestemmelserne i
paragraf 5, ikke ændres til skade for indførslen og skal med henblik på
forhandling behandles som en toldsats.
7. Ingen indenlandsk kvantitativ regulering vedrørende
blandingen, forarbejdningen eller anvendelsen af varer i bestemte mængder
eller forhold må anvendes på en sådan måde, at den pågældende mængde eller
andel derved opdeles mellem udenlandske forsyningskilder.
8.(a) Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse på love,
reguleringer eller forskrifter gældende for tilvejebringelse gennem
regeringsorganer af varer, som indkøbes til statslige formål uden henblik på
handelsmæssigt videresalg eller på anvendelse i produktionen af varer til
handelsmæssigt salg.
(b) Bestemmelserne i denne artikel skal ikke forhindre udbetaling af
subsidier udelukkende til indenlandske producenter, herunder udbetalinger til
indenlandske producenter, hvortil anvendes provenuet af indenlandske skatter
eller afgifter, der er pålagt i overensstemmelse med forskrifterne i denne
artikel, samt ydelsen af subsidier gennem regeringsindkøb af indenlandske
varer.
9. De kontraherende parter erkender, at indenlandske
maksimalpriskontrolforanstaltninger, selv om de er i overensstemmelse med de
øvrige bestemmelser i denne artikel, kan virke til skade for kontraherende
parter, som leverer indførte varer. Følgelig skal kontraherende parter, som
anvender sådanne foranstaltninger, tage eksporterende kontraherende parters
interesser i betragtning for i den videst mulige udstrækning at undgå sådanne
skadelige følger.
10. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke forhindre
nogen kontraherende part i at oprette eller opretholde indenlandske
kvantitative reguleringer vedrørende eksponerede kinematografiske film og i
at opfylde bestemmelserne i artikel IV.
Artikel IV
Særlige bestemmelser vedrørende kinematografiske film
Hvis nogen kontraherende part indfører eller opretholder indenlandske
kvantitative restriktioner vedrørende eksponerede kinematografiske film, skal
sådanne reguleringer foretages i form af forevisningskvoter, som skal opfylde
følgende betingelser og forskrifter:
(a) Forevisningskvoteordninger kan påbyde fremføringen af
kinematografiske film af national oprindelse i en nærmere fastsat mindstedel
af den samlede faktisk udnyttede forevisningstid inden for et nærmere angivet
tidsrum på mindst et år, regnet udfra den totale erhvervsmæssige fremføring
af film uanset oprindelse; forevisningskvoter skal beregnes på grundlag af
forevisningstid pr. teater pr. år eller på et grundlag, der kan sidestilles
dermed.
(b) Bortset fra den forevisningstid, som er forbeholdt film af national
oprindelse i henhold til en forevisningskvoteordning, skal forevisningstiden,
herunder den forevisningstid, som ved administrative forholdsregler frigives
af den tid, der er forbeholdt film af national oprindelse, ikke hverken
formelt eller faktisk fordeles mellem leveringskilder.
(c) Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke (b) kan enhver
kontraherende part opretholde forevisningskvoter, der opfylder betingelserne
i denne artikels stykke (a), og som forbeholder en mindstedel af
forevisningstiden for film fra et nærmere angivet andet oprindelsesland end
den kontraherende part, der har indført de pågældende filmskvoter. Dog skal
ingen mindstedel af forevisningstiden forøges udover dens størrelse den 10.
april 1947.
(d) Forevisningskvoter skal være underkastet forhandling med henblik på
deres begrænsning, frigivelse eller bortfald.
Artikel V
Transitfrihed
1. Varer (herunder bagage) samt skibe og andre
befordringsmidler skal betragtes som transiterende en kontraherende parts
territorium, når passagen over et sådant territorium med eller uden
omladning, oplægning, deling af ladning eller forandring i befordringsmåden
kun udgør en del af den samlede rejse, der er påbegyndt og afsluttes uden for
den kontraherende parts grænser, over hvis territorium befordringen finder
sted. Trafik af denne art betegnes i denne artikel som
»transittrafik«.
2. Der skal være transitfrihed gennem enhver
kontraherende parts territorium for transittrafik til eller fra andre
kontraherende parters territorier ad de ruter, som er bedst egnede for
international transittrafik. Der skal ikke gøres nogen forskel på grund af
skibenes flag, oprindelses-, afgangs-, indgangs-, udgangs- eller
bestemmelsesstedet eller på grund af nogen omstændigheder i henseende til
ejendomsretten til varer, skibe eller andre befordringsmidler.
3. Enhver kontraherende part kan kræve, at
transittrafik gennem dens territorium indpasserer på det rette toldsted, men
når bortses fra tilfælde, hvor herom gældende toldlove og forskrifter ikke er
overholdt, skal sådan trafik fra eller til andre kontraherende parters
territorier ikke udsættes for unødige forsinkelser eller restriktioner og
skal være fritaget for told og for al transittold eller andre afgifter, der
pålægges ved transit, med undtagelse af transportomkostninger eller afgifter,
som står i et passende forhold til administrationsudgifter, der er forbundet
med transit, eller til omkostningerne ved ydede tjenester.
4. Alle afgifter og forskrifter, som af kontraherende
parter pålægges transittrafik til eller fra andre kontraherende parters
territorier, skal være rimelige under hensyntagen til vilkårene for
trafikken.
5. Med hensyn til alle afgifter, forskrifter og
formaliteter i forbindelse med transit skal enhver kontraherende part lade
transittrafikken til eller fra en anden kontraherende parts territorium nyde
en behandling, som ikke er mindre gunstig end den behandling, transittrafik
til eller fra ethvert tredjeland nyder.
6. Enhver kontraherende part skal lade varer, som har
transiteret en anden kontraherende parts territorium, nyde en behandling, der
ikke er mindre gunstig end den, som varerne ville have nydt, såfremt de var
blevet transporteret fra deres oprindelsessted til deres bestemmelsessted
uden at passere igennem en sådan anden kontraherende parts territorium.
Enhver kontraherende part skal imidlertid frit kunne opretholde de krav med
hensyn til direkte forsendelse, som består på denne overenskomsts
ikrafttrædelsesdato, for så vidt angår alle varer, for hvilke sådan direkte
forsendelse er en nødvendig betingelse for afgørelse af, om indførsel af
varer kan ske til præferencesatser eller har forbindelse med den af den
kontraherende part foreskrevne fremgangsmåde for værdiansættelse til
toldberegning.
7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde
anvendelse på flyvemaskiner i transitfart, men skal gælde for lufttransit af
varer (herunder bagage).
Artikel VI
Antidumping- og udligningstold.
1. De kontraherende parter erkender, at dumping,
hvorved et lands varer indføres på markedet i et andet land til priser, der
er lavere end varernes normale værdi, er forkastelig, såfremt den forvolder
eller truer med at forvolde væsentlig skade for en på den kontraherende parts
territorium etableret erhvervsgren eller i væsentlig grad forsinker
oprettelsen af en indenlandsk erhvervsgren. I denne artikel anses en vare for
at være indført på markedet i et importerende land til en pris, der er lavere
end dens normale værdi, såfremt prisen på den fra et land til et andet
udførte vare
(a) er mindre end den tilsvarende pris for samme vare i den sædvanlige
handel, når den er bestemt til forbrug i det eksporterende land, eller,
(b) hvor en sådan indenlandsk pris ikke findes, er lavere end enten
(i) den højeste tilsvarende pris for den samme vare i den sædvanlige
handel ved eksport til et hvilket som helst tredjeland eller
(ii) varens produktionsomkostninger i oprindelseslandet med et rimeligt
tillæg for salgsomkostninger og fortjeneste.
Rimeligt hensyn skal i hvert enkelt tilfælde tages til forskelle i
afsætningsforhold og salgsvilkår, forskelle i beskatning og til andre
forskelligheder, der påvirker prisernes sammenlignelighed.
2. Med henblik på at modvirke eller forhindre dumping
kan en kontraherende part pålægge enhver vare, som er genstand for dumping,
en antidumpingtold, som i beløb ikke overstiger dumping-marginen for varen. I
denne artikel forstås ved dumping-marginen prisforskellen beregnet efter
paragraf 1.
3. Ingen udligningstold må pålægges indførslen af en
vare fra en kontraherende parts territorium til en anden kontraherende parts
territorium, som i beløb overstiger den anslåede præmie eller subsidieydelse,
der konstateres at være blevet ydet direkte eller indirekte til
forarbejdningen, fremstillingen eller udførslen af en sådan vare i
oprindelses- eller udførselslandet, heri indbefattet alle særlige subsidier
til befordring af en bestemt vare. Udtrykket »udligningstold« skal
forstås som betydende en særlig told, der opkræves med det formål at opveje
præmier eller subsidier ydet direkte eller indirekte til forarbejdningen,
fremstillingen eller udførslen af en vare.
4. Ingen fra en kontraherende parts territorium
hidrørende vare, som indføres til en anden kontraherende parts territorium,
må pålægges antidumping- eller udligningstold, fordi varen fritages for
afgifter eller skatter, der påhviler samme vare, når den er bestemt til
forbrug i oprindelses- eller udførselslandet, eller på grund af sådanne
afgifters eller skatters tilbagebetaling.
5. Ingen fra en kontraherende parts territorium
hidrørende vare, som indføres til en anden kontraherende parts territorium,
må pålægges både antidumping- og udligningstold for at udligne det samme
tilfælde af dumping eller anvendelse af eksportsubsidier.
6. (a) Ingen kontraherende part må ved indførslen af
en vare fra en anden kontraherende parts territorium pålægge nogen
antidumping- eller udligningstold, medmindre den fastslår, at virkningen af
den anvendte dumping eller af subsidierne er af en sådan karakter, at den
forvolder eller truer med at forvolde væsentlig skade for en etableret
indenlandsk erhvervsgren eller i væsentlig grad forsinker oprettelsen af en
indenlandsk erhvervsgren.
(b) DE KONTRAHERENDE PARTER kan tillade forskrifterne i denne paragrafs
stykke (a) fraveget, således at en kontraherende part får adgang til at
pålægge indførslen af en vare en antidumping- eller udlingningstold til
imødegåelse af dumping eller anvendelse af subsidier, som forvolder eller
truer med at forvolde væsentlig skade for en erhvervsgren på en anden
kontraherende parts territorium, der udfører vedkommende vare til den
importerende kontraherende parts territorium. DE KONTRAHERENDE PARTER skal
tillade forskrifterne i denne paragrafs stykke (a) fraveget, således at der
gives tilladelse til at pålægge en udligningstold i tilfælde, hvor de finder,
at anvendelsen af en subsidieordning forvolder eller truer med at forvolde
væsentlig skade for en erhvervsgren på en anden kontraherende parts
territorium, der udfører vedkommende vare til den importerende kontraherende
parts territorium.
(c) En kontraherende part kan imidlertid uden DE KONTRAHERENDE PARTERS
forudgående godkendelse under ganske særlige omstændigheder, hvor en
udsættelse ville kunne forvolde skade, der ville være vanskelig at
genoprette, pålægge en udligningstold med det i denne paragrafs stykke (b)
omtalte formål; dog skal DE KONTRAHERENDE PARTER øjeblikkelig underrettes om
et sådant skridt, og anvendelsen af udligningstolden skal omgående høre op,
såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER ikke godkender den.
7. En ordning, der tilsigter at stabilisere den
indenlandske pris eller indenlandske producenters indtægter af en råvare
uafhængigt af bevægelserne i udførselspriserne, og som til tider medfører
salg af varen til udførsel til en lavere pris end den tilsvarende pris, der
kræves for den samme vare ved salg til købere på hjemmemarkedet, skal
forudsættes ikke at medføre væsentlig skade af den i paragraf 6 omhandlede
karakter, såfremt det ved forhandling mellem de kontraherende parter, der i
væsentlig grad er interesserede i vedkommende vare, fastslås, at
(a) ordningen også har medført salg af varen til udførsel til en højere
pris end den tilsvarende pris, der er krævet for den samme vare ved salg til
købere på hjemmemarkedet, og
(b) ordningen, enten på grund af en effektiv regulering af produktionen
eller på anden måde, administreres således, at den ikke på utilbørlig vis
stimulerer udførslen eller på anden måde alvorligt skader andre kontraherende
parters interesser.
Artikel VII
Værdiansættelse til toldberegning
1. De kontraherende parter anerkender gyldigheden af
de hovedprincipper for værdiansættelse, som indeholdes i denne artikels
følgende paragraffer, og de påtager sig at anvende disse principper med
hensyn til alle varer, der er underkastet told eller andre afgifter eller
indførselsrestriktioner, som er udmålt eller på nogen måde bestemt efter
værdi. Endvidere skal de efter anmodning fra en anden kontraherende part
undersøge virkemåden af enhver af deres love eller regulativer om
værdiansættelsen til toldberegning i overensstemmelse med disse principper.
DE KONTRAHERENDE PARTER kan affordre kontraherende parter beretning om de
skridt, de har taget til gennemførelse af bestemmelserne i denne artikel.
2. (a) Toldberegningsværdien for indførte varer skal
fastsættes på grundlag af den indførte toldbelagte vares eller en tilsvarende
vares virkelige værdi og skal ikke fastsættes på grundlag af værdien af en
vare af indenlandsk oprindelse eller på grundlag af vilkårlige eller fiktive
værdier.
(b)»Virkelig værdi« skal være den pris, til hvilken en sådan
eller lignende vare i sædvanlig handel sælges eller udbydes til salg i
fuldstændig fri konkurrence på en tid og et sted, der er fastsat i
indførselslandets lovgivning. I det omfang prisen på en sådan eller lignende
vare er afhængig af størrelsen af den omsatte mængde i det enkelte tilfælde,
skal den pris, der lægges til grund efter samme regel, være den, der gælder
enten (i) for tilsvarende mængder eller (ii) for mængder, der ikke er mindre
gunstige for importøren end de, i hvilke den overvejende del af varens
omsætning finder sted i handelen mellem udførsels- og indførselslandet.
(c) Når den virkelige værdi ikke kan fastslås i overensstemmelse med
denne artikels stykke (b), skal toldberegningsværdien fastsættes på grundlag
af den nærmeste tilsvarende værdi, der lader sig fastslå.
3. Toldberegningsværdien for en indført vare må ikke
indbefatte nogen i oprindelseslandet eller udførselslandet pålagt indenlandsk
skat, som den er undtaget fra, eller som den ved tilbagebetaling er eller vil
blive fritaget for.
4. (a) Med de andetsteds i denne paragraf omhandlede
undtagelser skal den anvendte omregningskurs, hvor det er nødvendigt for en
kontraherende part af hensyn til bestemmelserne i denne artikels paragraf 2
at omregne en pris, der er udtrykt i et andet lands mønt, til dens egen mønt,
for hver af de pågældende valutaer fastsættes på grundlag af parikursen,
således som denne er fastsat i overensstemmelse med overenskomsten om Den
internationale Valutafond, eller på grundlag af den af Fonden anerkendte
valutakurs eller på grundlag af den parikurs, der er fastsat i
overensstemmelse med en særlig valutaoverenskomst indgået i henhold til denne
overenskomsts artikel XV.
(b) Hvor ingen sådan fastsat parikurs og ingen sådan anerkendt valutakurs
består, skal omregningskursen svare nøje til en sådan valutas til enhver tid
gældende værdi i handelsmæssig omsætning.
(c) DE KONTRAHERENDE PARTER skal efter aftale med Den internationale
Valutafond fastsætte regler for kontraherende parters omregning af enhver
fremmed valuta, for hvilke flere kurser opretholdes i overensstemmelse med de
i overenskomsten om Den internationale Valutafond indeholdte artikler. En
kontraherende part kan med henblik på de i denne artikels paragraf 2 nævnte
formål anvende disse regler med hensyn til sådanne fremmede valutaer som et
alternativ til anvendelsen af parikurser. Indtil disse regler er godkendt af
DE KONTRAHERENDE PARTER, kan enhver kontraherende part, med henblik på de i
denne artikels paragraf 2 nævnte formål, for så vidt angår de pågældende
fremmede valutaer, anvende regler for omregning, som tager sigte på at give
nøje udtryk for den pågældende fremmede valutas værdi i handelsmæssig
omsætning.
(d) Intet i denne paragraf skal fortolkes således, at det af en
kontraherende part kræves, at den skal ændre den fremgangsmåde, som på dagen
for nærværende overenskomsts ikrafttræden anvendes på dens territorium ved
omregning af fremmed mønt af hensyn til toldberegningen, såfremt en sådan
ændring vil have til følge, at de toldbeløb, som skal betales, i
almindelighed bliver højere end hidtil.
5. Grundlaget for og metoderne til værdiansættelsen af
varer, som er underkastet told eller andre afgifter eller restriktioner, der
er udmålt eller på nogen måde bestemt efter værdi, skal ligge fast og skal
offentliggøres i tilstrækkeligt omfang til at gøre det muligt for handlende
med en rimelig grad af sikkerhed at skønne over toldberegningsværdien.
Artikel VIII
Gebyrer og formaliteter i forbindelse med indførsel og udførsel
1. (a) Alle gebyrer og afgifter af enhver art (udover
indførsels- og udførselsafgifter og udover skatter, der falder ind under
artikel IV), som af kontraherende parter pålægges ved eller opkræves i
forbindelse med indførsel eller udførsel, skal i beløb begrænses til de
tilnærmelsesvise omkostninger ved ydede tjenester og må ikke udgøre en
indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af indførslen
eller udførslen med fiskale formål.
(b) De kontraherende parter erkender nødvendigheden af at mindske
antallet og uensartetheden af gebyrer og afgifter, som er omtalt i stykke
(a).
(c) De kontraherende parter erkender endvidere nødvendigheden af at gøre
besværet ved indførsels- og udførselsformaliteter mindst muligt og af at
formindske og forenkle kravene om dokumentation ved indførsel og udførsel.
2. Efter anmodning fra en anden kontraherende part
eller fra DE KONTRAHERENDE PARTER skal en kontraherende part undersøge
virkemåden af sine love og administrative bestemmelser på baggrund af denne
artikels bestemmelser.
3. Ingen kontraherende part må pålægge betydelige
bøder for mindre brud på toldregulativer eller klareringsbestemmelser. I
særdeleshed må ingen bøde for nogen undladelse eller misforståelse med hensyn
til tolddokumentation, som let kan rettes og som åbenbart er sket uden
bedragerisk hensigt eller grov forsømmelighed, være større end nødvendig til
at tjene udelukkende som en advarsel.
4. Bestemmelserne i denne artikel skal omfatte
gebyrer, afgifter, formaliteter og betingelser, som pålægges af offentlige
myndigheder i forbindelse med indførsel og udførsel, deriblandt også:
(a) konsulatsforretninger, såsom konsulatsfakturaer og -certifikater,
(b) kvantitative restriktioner,
(c) licenser,
(d) valutakontrol,
(e) statistiske oplysninger,
(f) dokumenter, dokumentation og udstedelse af certifikater,
(g) analyser og inspektion og
(h) karantæne, sundhedskontrol og desinfektion.
Artikel IX
Oprindelsesmærkning
1. Hver kontraherende part skal yde enhver anden
kontraherende parts varer en behandling med hensyn til krav om mærkning, der
ikke er mindre gunstig end den behandling, som den samme slags varer fra
ethvert tredjeland nyder.
2. De kontraherende parter erkender, at ved
vedtagelsen og håndhævelsen af love og administrative bestemmelser vedrørende
oprindelsesmærkning bør de vanskeligheder og ulemper, som sådanne
foranstaltninger kan medføre for eksportlandenes handel og industri,
nedbringes til et mindstemål under behørig hensyntagen til nødvendigheden af
at beskytte forbrugerne mod svigagtige eller misvisende betegnelser.
3. Når som helst det er administrativt gennemførligt,
bør de kontraherende parter tillade, at de foreskrevne oprindelsesmærker
påsættes på indførselstidspunktet.
4. De kontraherende parters love og regulativer
vedrørende mærkning af indførte varer skal være således, at de kan
overholdes, uden at varer lider alvorlig skade eller deres værdi nedsættes
væsentligt eller deres pris forøges urimeligt.
5. Som almindelig regel gælder, at ingen særlig
toldafgift eller bøde må pålægges af nogen kontraherende part, fordi påbud om
mærkning inden indførslen ikke er overholdt, medmindre berigtigende mærkning
urimeligt forsinkes eller vildledende mærker er blevet påsat eller den
krævede mærkning forsætligt er blevet undladt.
6. De kontraherende parter skal samarbejde med
hinanden med henblik på at forhindre, at varebetegnelser anvendes på en sådan
måde, at de virker vildledende med hensyn til en vares virkelige oprindelse
til skade for en kontraherende parts varer med specielle regionale eller
geografiske navne, som er lovbeskyttede af vedkommende land. Enhver
kontraherende part skal optage til grundig og velvillig overvejelse de
anmodninger eller forestillinger, som rettes til den fra en anden
kontraherende part om gennemførelsen af den i det foregående punktum
indeholdte forpligtelse med hensyn til varenavne, som er blevet den meddelt
af den anden kontraherende part.
Artikel X
Offentliggørelse og administration af bestemmelser vedrørende handel
1. Love, regulativer, retskendelser og almindeligt
gældende administrative afgørelser, som iværksættes af en kontraherende part,
og som vedrører tarifering eller værdiansættelse til toldberegning af varer,
toldsatser, skatter eller andre afgifter eller påbud, restriktioner eller
forbud vedrørende indførsel eller udførsel, vedrørende overførelsen af
betalinger herfor, eller som vedrører salg, fordeling, transport, forsikring,
oplagring, undersøgelse, udstilling, forarbejdning, blanding eller anden
anvendelse, skal omgående offentliggøres på en sådan måde, at regeringer og
handlende kan gøre sig bekendt med dem. Aftaler af handelspolitisk karakter,
som er truffet mellem en kontraherende parts regering eller regeringsorgan og
regeringen eller et regeringsorgan i enhver anden kontraherende part, skal
også offentliggøres. De i denne paragraf indeholdte bestemmelser skal ikke
forpligte nogen kontraherende part til at røbe fortrolige oplysninger, hvis
dette ville vanskeliggøre håndhævelsen af love eller på anden måde være
stridende mod almene interesser eller ville krænke offentlige eller private
enkeltforetagenders lovlige næringsinteresser.
2. Ingen almindeligt gældende forholdsregel, som måtte
blive iværksat af en kontraherende part, og som medfører en forhøjelse af en
toldsats eller anden indførselsafgift, der gælder i kraft af en fastslået og
ensartet praksis, eller som pålægger indførslen eller betalingsoverførslerne
i forbindelse dermed nye eller mere byrdefulde påbud, restriktioner eller
forbud, bør sættes i kraft, forinden den pågældende forholdsregel officielt
er blevet bekendtgjort.
3. (a) Enhver kontraherende part skal på ensartet,
upartisk og rimelig måde håndhæve alle dens love, regulativer, kendelser og
afgørelser af den i denne artikels paragraf 1 anførte art.
(b) Enhver kontraherende part skal opretholde eller så snart som muligt
oprette rets-, voldgifts- eller forvaltningsinstanser eller - organer blandt
andet med det formål omgående at undersøge og berigtige administrative
foranstaltninger i forbindelse med toldspørgsmål. Sådanne instanser eller
organer skal være uafhængige af de forvaltningsorganer, til hvilke den
administrative håndhævelse er betroet, og deres beslutninger skal tages til
følge af og være bestemmende for de pågældende forvaltningsorganers praksis,
medmindre der indgives appel til en domstol af højere instans inden for den
for importører foreskrevne appelfrist. Dog kan den centrale
forvaltningsmyndighed, hvorunder forvaltningsorganet sorterer, tage skridt
til fornyet prøvelse af spørgsmålet under en ny sag, såfremt der er rimelig
grund til at antage, at den trufne afgørelse er i strid med gældende ret
eller hviler på urigtige forudsætninger med hensyn til faktiske forhold.
(c) Bestemmelserne i denne artikels stykke (b) skal ikke medføre
ophævelse eller ændring af den praksis, der måtte bestå på en kontraherende
parts territorium den dag, denne overenskomst er dateret, såfremt denne
praksis i virkeligheden sikrer en objektiv og upartisk undersøgelse af
administrative forholdsregler, selv om den pågældende praksis ikke er fuldt
ud eller formelt uafhængig af de organer, til hvilke den administrative
gennemførelse er betroet. En kontraherende part, som anvender en sådan
praksis, skal efter anmodning give DE KONTRAHERENDE PARTER fuld underretning
herom, således at de kan fastslå, hvorvidt denne praksis er i
overensstemmelse med kravene i dette stykke.
Artikel XI
Almindelig ophævelse af kvantitative restriktioner
1. Forbud eller restriktioner over for indførslen af
en vare fra en anden kontraherende parts territorium eller over for udførslen
eller salg til udførsel til en anden kontraherende parts territorium, bortset
fra told, skatter eller andre afgifter, må ikke indføres eller opretholdes af
nogen kontraherende part, hvad enten sådanne forbud eller restriktioner
gennemføres ved hjælp af kvotaordninger, indførsels- eller
udførselsbevillinger eller andre forholdsregler.
2. Bestemmelserne i denne artikels paragraf 1 skal
ikke omfatte følgende:
(a) udførselsforbud eller -restriktioner, der midlertidig pålægges til
forebyggelse eller afhjælpning af en kritisk knaphed på fødevarer eller andre
varer af væsentlig betydning for den eksporterende kontraherende part;
(b) indførsels- og udførselsforbud eller -restriktioner, som er
nødvendige for tillempning af normer eller forskrifter om klassificering,
kvalitetsbestemmelse eller afsætning af varer i den internationale handel;
(c) indførselsrestriktioner over for landbrugs- eller fiskeriprodukter, i
hvilken form disse end indføres, der er nødvendige for gennemførelsen af
regeringsforholdsregler, som virker til
(i) at begrænse de mængder af den tilsvarende indenlandske vare, der
tillades udbudt eller produceret eller, såfremt der ikke er nogen væsentlig
indenlandsk produktion af den tilsvarende indenlandske vare, af et
indenlandsk produkt, som den indførte vare direkte kan erstatte; eller
(ii) at bortskaffe et midlertidigt overskud af den tilsvarende
indenlandske vare, eller, såfremt der ikke er nogen væsentlig indenlandsk
produktion af den tilsvarende vare, af et indenlandsk produkt, som den
indførte vare direkte kan erstatte, ved at stille overskuddet til rådighed
for bestemte indenlandske forbrugergrupper uden vederlag eller til priser,
der er lavere end de gældende markedspriser; eller
(iii) at begrænse de mængder, der tillades fremstillet af et animalsk
produkt, hvis fremstilling helt eller hovedsagelig er direkte afhængig af den
indførte vare, såfremt den indenlandske fremstilling af den pågældende vare
er forholdsvis ubetydelig.
Enhver kontraherende part, der anvender restriktioner over for indførslen
af en vare i henhold til stykke (c) i denne paragraf, skal offentligt give
meddelelse om den samlede mængde eller værdi af den vare, som tillades
indført i et nærmere angivet fremtidigt tidsrum, og om enhver forandring i
sådan mængde eller værdi. Endvidere må ingen restriktioner, som anvendes i
henhold til punkt (i) ovenfor, være af en sådan art, at de vil nedsætte den
samlede indførsel i forhold til den samlede indenlandske produktion,
sammenlignet med det forhold mellem disse, som med føje kunne forventes at
herske, såfremt restriktioner ikke fandtes. Ved fastsættelse af dette forhold
skal vedkommende kontraherende parter tage rimeligt hensyn til de forhold,
som var gældende i en forudgående repræsentativ periode, og til alle særlige
omstændigheder, som måtte have påvirket eller påvirker handelen med
vedkommende vare.
Artikel XII
Restriktioner til beskyttelse af betalingsbalancen
1. Uanset bestemmelserne i artikel XI, paragraf 1, kan
en kontraherende part for at beskytte sin finansielle stilling udadtil og sin
betalingsbalance under iagttagelse af bestemmelserne i de følgende
paragraffer i denne artikel begrænse mængden eller værdien af varer, som
tillades indført.
2. (a) En kontraherende part må kun indføre,
opretholde eller skærpe indførselsrestriktioner i henhold til denne artikel i
det omfang, det er nødvendigt:
(i) for at foregribe en overhængende trussel om en alvorlig nedgang i
dens valutareserver eller for at standse en sådan, eller,
(ii) for så vidt angår en kontraherende part med meget ringe
valutareserver, for at opnå en rimelig forøgelse af dens reserver.
Tilbørligt hensyn skal i hvert tilfælde tages til alle særlige
omstændigheder, som vil kunne indvirke på en sådan kontraherende parts
reserver eller dens behov for reserver, herunder, hvor særlige udenlandske
kreditter eller andre hjælpekilder står til rådighed, til behovet for at
sikre en hensigtsmæssig anvendelse af sådanne kreditter eller hjælpekilder.
(b) Kontraherende parter, som anvender restriktioner i henhold til stykke
(a) i denne paragraf, skal gradvis lempe disse, efterhånden som forholdene
bliver bedre, idet de kun må opretholde dem i den udstrækning, hvori de i
nævnte stykke anførte betingelser fremdeles gør deres anvendelse berettiget.
De skal ophæve restriktionerne, når forholdene ikke længere ville gøre deres
indførelse eller opretholdelse i henhold til nævnte stykke berettiget.
3. (a) De kontraherende parter forpligter sig til ved
gennemførelsen af deres indenlandske politik at tage behørigt hensyn til
behovet for at opretholde eller genoprette ligevægt på deres
betalingsbalancer på et sundt og varigt grundlag og til ønskeligheden af at
undgå en uøkonomisk anvendelse af produktive hjælpekilder. De erkender, at
det for at nå disse mål er ønskeligt i videst muligt omfang at gennemføre
foranstaltninger, som snarere udvider end indskrænker den internationale
handel.
(b) Kontraherende parter, som anvender restriktioner i henhold til denne
artikel, kan fastsætte, at restriktionerne skal have sådanne virkninger på
indførslen af de forskellige varer eller varegrupper, at indførslen af
forsyningsmæssigt vigtige varer får en fortrinsstilling.
(c) Kontraherende parter, som anvender restriktioner i henhold til denne
artikel, forpligter sig til:.
(i) at undgå at forvolde unødig skade på andre kontraherende parters
handelsmæssige eller økonomiske interesser,
(ii) ikke at anvende restriktioner således, at de på en urimelig måde
forhindrer indførslen af nogen vareart i kommercielle mindstemængder, hvis
udelukkelse ville skade faste handelsforbindelser, og
(iii) ikke at anvende restriktioner, som ville forhindre indførslen af
vareprøver eller forhindre overholdelse af bestemmelser om patenter,
varemærker, copyright eller lignende.
(d) De kontraherende parter erkender, at en kontraherende part som følge
af en indenlandsk politik, der tager sigte på at skabe og opretholde fuld og
produktiv beskæftigelse eller på at udvikle økonomiske hjælpekilder, kan have
et stort indførselsbehov, der for dens valutareserver indebærer en trussel af
den art, der er omhandlet i denne artikels paragraf 2 (a). Følgelig skal en
kontraherende part, der i øvrigt holder sig denne artikels bestemmelser
efterrettelig, ikke være nødt til at ophæve eller ændre restriktioner af den
grund, at en ændring af denne politik ville gøre de restriktioner, som
anvendes i henhold til denne artikel, unødvendige.
4. (a) En kontraherende part, som indfører nye
restriktioner, eller som forøger det almindelige omfang af sine gældende
restriktioner ved en væsentlig skærpelse af de foranstaltninger, den anvender
i henhold til denne artikel, skal umiddelbart efter indførelsen eller
skærpelsen af sådanne restriktioner (eller - i tilfælde, hvor forudgående
rådslagning er mulig - inden sådanne restriktioner er indført eller skærpet)
rådføre sig med DE KONTRAHERENDE PARTER angående arten af sine
betalingsbalancevanskeligheder, de alternative modforholdsregler, som måtte
være til rådighed, og om restriktionernes mulige virkninger på andre
kontraherende parters økonomi.
(b) DE KONTRAHERENDE PARTER skal, på en af dem fastsat dato, gennemgå
alle restriktioner, som på denne dato stadig anvendes i henhold til denne
artikel. Første gang et år efter denne dato og derefter hvert følgende år
skal de kontraherende parter, som anvender indførselsrestriktioner i henhold
til denne artikel, rådføre sig med DE KONTRAHERENDE PARTER på den i denne
paragrafs stykke (a) omhandlede måde.
(c) (i) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER under rådslagninger med en
kontraherende part i henhold til ovenstående stykker (a) og (b) finder, at
restriktionerne ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel
eller med bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i
artikel XIV), skal de angive uoverensstemmelsens art, og de kan tilråde en
passende ændring af restriktionerne.
(ii) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER som et resultat af rådslagningerne
imidlertid fastslår, at restriktionerne anvendes på en måde, som alvorligt
strider mod bestemmelserne i denne artikel eller mod bestemmelserne i artikel
XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel XIV), og at andre
kontraherende parters handel derved skades, eller der er fare herfor, skal de
meddele dette til den kontraherende part, som anvender restriktionerne, og
fremkomme med egnede henstillinger med henblik på inden for et nærmere
angivet tidsrum at sikre overensstemmelse med disse bestemmelser. Såfremt den
pågældende kontraherende part ikke inden for det angivne tidsrum efterkommer
disse henstillinger, kan DE KONTRAHERENDE PARTER i det omfang, de efter
omstændighederne finder det passende, løse en kontraherende part, hvis handel
restriktionerne har påvirket i skadelig retning, fra forpligtelser i henhold
til denne overenskomst i forholdet til den kontraherende part, som anvender
restriktionerne.
(d) DE KONTRAHERENDE PARTER skal opfordre enhver kontraherende part, som
anvender restriktioner i henhold til denne artikel, til at optage
rådslagninger med dem, når der foreligger anmodning herom fra en
kontraherende part, som kan godtgøre, at der er en stærk formodning for, at
restriktionerne er i strid med bestemmelserne i denne artikel eller med
bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel
XIV), og at dens handel derved er blevet påvirket i skadelig retning. En
sådan opfordring må imidlertid ikke fremsættes, medmindre DE KONTRAHERENDE
PARTER har forvisset sig om, at direkte drøftelser mellem de pÅgældende
kontraherende parter ikke har ført til et gunstigt resultat. Såfremt
rådslagningerne med DE KONTRAHERENDE PARTER ikke fører til enighed, og
såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår, at restriktionerne anvendes i strid
med vedkommende bestemmelser, og at der herved forvoldes eller er fare for
skade for den ankende kontraherende parts handel, skal DE KONTRAHERENDE
PARTER henstille, at restriktionerne ophæves eller ændres. Hvis
restriktionerne ikke er ophævet eller ændret inden for den frist, DE
KONTRAHERENDE PARTER måtte foreskrive, kan de i det omfang, de efter
omstændighederne måtte finde passende, løse den ankende kontraherende part
fra forpligtelser i henhold til denne overenskomst i forholdet til den
kontraherende part, som anvender restriktionerne.
(e) Når DE KONTRAHERENDE PARTER bringer denne paragraf i anvendelse, skal
de tage tilbørligt hensyn til alle særlige, ydre forhold, der i skadelig
retning påvirker udførslen fra den kontraherende part, som anvender
restriktionerne.
(f) Afgørelser i henhold til denne paragraf skal træffes hurtigt og så
vidt muligt inden tres dage efter rådslagningernes påbegyndelse.
5. Såfremt der i medfør af denne artikel foreligger en
sådan vedvarende og udstrakt anvendelse af indførselsrestriktioner, som tyder
på tilstedeværelsen af en almindelig uligevægt, der begrænser den
internationale handel, skal DE KONTRAHERENDE PARTER optage drøftelser for at
overveje, hvorvidt andre foranstaltninger kan træffes enten af de
kontraherende parter, hvis betalingsbalancer er anstrengte, eller af dem,
hvis betalingsbalancer udviser en tendens til at være usædvanlig gunstige,
eller af en egnet mellemstatslig organisation, med henblik på at fjerne de
tilgrundliggende årsager til uligevægten. Efter DE KONTRAHERENDE PARTERS
indbydelse skal de kontraherende parter deltage i sådanne drøftelser.
Artikel XIII
Ikke-diskriminerende administration af kvantitative restriktioner
1. Forbud eller restriktioner må ikke af en
kontraherende part anvendes over for indførslen af nogen vare fra en anden
kontraherende parts territorium eller over for udførslen af nogen vare til en
anden kontraherende parts territorium, medmindre indførslen af en tilsvarende
vare fra alle tredjelande eller udførslen af en tilsvarende vare til alle
tredjelande forbydes eller begrænses pÅ samme måde.
2. Ved anvendelsen af indførselsrestriktioner over for
en vare skal de kontraherende parter tilstræbe en fordeling af handelen med
den pågældende vare, der nærmer sig så meget som muligt til de andele, de
forskellige kontraherende parter kunne forventes at opnå, såfremt sådanne
restriktioner ikke anvendtes, og med dette for øje skal de kontraherende
parter iagttage følgende bestemmelser:
(a) hvor det er muligt, skal der fastsættes kvoter repræsenterende den
samlede tilladte indførsel (enten fordelt mellem leverandørlande eller ikke),
og meddelelse om deres størrelse skal gives i overensstemmelse med denne
artikels paragraf 3 (b);
(b) i tilfælde, i hvilke kvoter ikke er praktisk gennemførlige, kan
restriktionerne gennemføres ved hjælp af indførselslicenser eller -
tilladelser uden kvota;
(c) de kontraherende parter må ikke, undtagen med det formål at indføre
kvoter, der er tildelt i henhold til denne paragrafs stykke (d), kræve, at
indførselslicenser eller -tilladelser skal benyttes til indførsel af
vedkommende vare fra et bestemt land eller en bestemt kilde;
(d) i tilfælde, i hvilke en kvota er fordelt mellem leverandørlande, kan
den kontraherende part, som anvender restriktionerne, søge at opnå
overenskomst med alle andre kontraherende parter, der har en væsentlig
interesse i levering af den pågældende vare, om tildelingen af andele i
kvotaen. I tilfælde, hvor denne fremgangsmåde ikke med rimelighed lader sig
gennemføre, skal vedkommende kontraherende part tildele de kontraherende
parter, som har en væsentlig interesse i levering af varen, andele af den
samlede indførselsmængde eller indførselsværdi af varen på grundlag af de
andele, som er blevet leveret af sådanne kontraherende parter i en tidligere
repræsentativ periode, med tilbørlig hensyntagen til alle særlige
omstændigheder, som måtte have påvirket eller måtte påvirke handelen med
varen. Ingen betingelser eller formaliteter må pålægges, som ville forhindre
nogen kontraherende part i fuldt ud at udnytte den andel af en sådan samlet
mængde eller værdi, som er blevet den tildelt, under forudsætning af, at
indførslen finder sted inden for den foreskrevne periode, for hvilken kvotaen
måtte gælde.
3. (a) I tilfælde af indførselsrestriktioner, som
forudsætter bevilling af indførselslicenser, skal den kontraherende part, som
anvender restriktionerne, efter anmodning fra enhver kontraherende part, som
er interesseret i handelen med den pågældende vare, meddele alle relevante
oplysninger angående gennemførelsen af restriktionerne, indførselslicenser
udstedt i en nylig forudgående periode og fordelingen af sådanne licenser
mellem leverandørlande; dog skal der ikke bestå nogen pligt til at give
oplysning om importør- eller leverandørfirmaers navne.
(b) I tilfælde af indførselsrestriktioner, som indebærer fastsættelse af
kvoter, skal den kontraherende part, som anvender restriktionerne,
offentliggøre den samlede mængde eller værdi af den eller de varer, som vil
blive tilladt indført inden for en nærmere angivet fremtidig periode, og om
enhver ændring i en sådan mængde eller værdi. Intet parti af den pågældende
vare, som var undervejs på det tidspunkt, på hvilket der bliver givet
offentlig meddelelse, må udelukkes fra indførsel, dog at sådanne varepartier,
så vidt det er gørligt, kan afskrives på den mængde, som tillades indført i
den pågældende periode, og om nødvendigt ligeledes på de mængder, som
tillades indført i den eller de derpå følgende perioder; yderligere gælder
det, at såfremt en kontraherende part sædvanligvis fra sådanne restriktioner
undtager varer, som er indført til forbrug eller udtaget fra pakhus til
forbrug inden tredive dage efter en sådan offentliggørelse, skal en sådan
fremgangsmåde anses for at være i fuld overensstemmelse med dette stykke.
(c) I tilfælde af kvoter, som fordeles mellem leverandørlande, skal den
kontraherende part, som anvender restriktionerne, omgående underrette alle
andre kontraherende parter, der er interesseret i at levere den pågældende
vare, om andelene efter mængde eller værdi af de kvoter, som løbende tildeles
de forskellige leverandørlande, og den skal offentliggøre disse.
4. For så vidt angår restriktioner anvendt i
overensstemmelse med denne artikels paragraf 2 (d) eller i henhold til
artikel XI, paragraf 2 (c), skal udvælgelsen af en repræsentativ periode for
enhver vare og vurdering af alle særlige omstændigheder, som påvirker
handelen med varen, i første omgang foretages af den kontraherende part, som
anvender restriktionerne; dog skal en sådan kontraherende part efter
anmodning fra enhver anden kontraherende part, som har en væsentlig interesse
i at levere varen, eller efter DE KONTRAHERENDE PARTERS anmodning omgående
rådføre sig med den anden kontraherende part eller DE KONTRAHERENDE PARTER
angående behovet for en berigtigelse af den fastsatte andel eller den valgte
repræsentative periode eller en fornyet vurdering af de foreliggende særlige
omstændigheder eller angående fjernelsen af betingelser, formaliteter eller
andre bestemmelser, der ensidigt er fastsat med hensyn til tildelingen af en
passende kvota eller dennes uhindrede udnyttelse.
5. Bestemmelserne i denne artikel skal finde
anvendelse på ethvert toldkontingent, der er indført eller opretholdt af
nogen kontraherende part, og denne artikels principper skal også gælde for
udførselsrestriktioner i det omfang, det er gennemførligt.
Artikel XIV
Undtagelser fra reglen om ikke-diskrimination
1. En kontraherende part, som anvender restriktioner i
henhold til artikel XII eller i henhold til artikel XVIII, afsnit B, kan ved
anvendelsen af sådanne restriktioner afvige fra bestemmelserne i artikel XIII
på en måde, der har tilsvarende virkning som de restriktioner over for
betalinger og overførsler for løbende internationale forretninger, som denne
kontraherende part på det pågældende tidspunkt måtte anvende i henhold til
artikel VIII eller XIV i overenskomsten om Den internationale Valutafond
eller i henhold til tilsvarende bestemmelser i en særlig valutaoverenskomst,
indgået i henhold til artikel XV, paragraf 6.
2. En kontraherende part, som anvender
indførselsrestriktioner i henhold til artikel XII eller i henhold til artikel
XVIII, afsnit B, kan med DE KONTRAHERENDE PARTERS samtykke midlertidigt
afvige fra bestemmelserne i artikel XIII, for så vidt angår en mindre del af
dens udenrigshandel, i tilfælde, hvor fordelene for den eller de pågældende
kontraherende parter væsentligt opvejer den skade, som derved måtte påføres
andre kontraherende parters handel.
3. Bestemmelserne i artikel XIII skal ikke udelukke en
gruppe af territorier, som har en fælles kvota i Den internationale
Valutafond, fra at anvende restriktioner i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel XII eller artikel XVIII, afsnit B, over for
indførslen fra andre lande, men ikke imellem dem selv, på den betingelse, at
sådanne restriktioner i alle andre henseender er i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel XIII.
4. En kontraherende part, som anvender
indførselsrestriktioner i henhold til artikel XII eller i henhold til artikel
XVIII, afsnit B, skal ikke ved denne overenskomsts artikler XI-XV eller
artikel XVIII, afsnit B, være udelukket fra at anvende foranstaltninger med
henblik på at lede sin udførsel på en sådan måde, at det forøger indtjeningen
af valuta, som den kan anvende uden afvigelse fra bestemmelserne i artikel
XIII.
5. En kontraherende part skal ikke ved denne
overenskomsts artikler XI til XV inklusive eller artikel XVIII, afsnit B,
være udelukket fra at anvende kvantitative restriktioner:
(a) som har en virkning svarende til valutarestriktioner, der er tilladt
i medfør af afsnit 3 (b) i artikel VII i overenskomsten om Den internationale
Valutafond, eller
(b) i henhold til præferenceordninger, omhandlet i denne overenskomsts
tillæg A, indtil resultatet af de deri omhandlede forhandlinger foreligger.
Artikel XV
Valutaordninger
1. DE KONTRAHERENDE PARTER skal søge samarbejde med
Den internationale Valutafond, så at DE KONTRAHERENDE PARTER og Fonden kan
følge en koordineret politik med hensyn til valutaspørgsmål inden for Fondens
forretningsområde og med hensyn til spørgsmål om kvantitative restriktioner
og andre handelsforanstaltninger inden for DE KONTRAHERENDE PARTERS
forretningsområde.
2. I alle tilfælde, hvor DE KONTRAHERENDE PARTER
opfordres til at overveje eller behandle spørgsmål vedrørende valutareserver,
betalingsbalancer eller foranstaltninger vedrørende fremmed valuta, skal de i
fuld udstrækning rådføre sig med Den internationale Valutafond. Ved sådanne
rådslagninger er DE KONTRAHERENDE PARTER forpligtet til at anerkende alle
faktiske oplysninger vedrørende statistiske og andre forhold med hensyn til
fremmed valuta, valutareserver og betalingsbalancer, som forelægges af
Fonden, og de skal acceptere Fondens afgørelse af, hvorvidt en kontraherende
parts foranstaltninger med hensyn til valutaspørgsmål er i overensstemmelse
med overenskomsten vedrørende Den internationale Valutafond eller med
bestemmelserne i en særlig valutaoverenskomst mellem den kontraherende part
og DE KONTRAHERENDE PARTER. DE KONTRAHERENDE PARTER skal ved deres
overvejelser med henblik på at nå til en endelig beslutning i tilfælde, hvor
de i artikel XII, paragraf 2 (a), eller i artikel XVIII, paragraf 9,
indeholdte kriterier foreligger, anerkende Fondens afgørelse med hensyn til,
hvad der udgør en alvorlig nedgang i den kontraherende parts valutareserver,
et meget lavt niveau for dens valutareserver eller en rimelig forøgelse af
dens valutareserver, og med hensyn til de finansielle sider af andre
spørgsmål, som omfattes af rådslagninger i sådanne tilfælde.
3. DE KONTRAHERENDE PARTER skal træffe aftale med
Fonden om procedureregler for rådslagninger i henhold til denne artikels
paragraf 2.
4. De kontraherende parter må ikke ved
valutaforanstaltninger modvirke hensigten med bestemmelserne i denne
overenskomst eller ved handelsforanstaltninger modvirke hensigten med
bestemmelserne i overenskomsten om Den internationale Valutafond.
5. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER på noget tidspunkt
er af den opfattelse, at valutarestriktioner over for betalinger og
overførsler i forbindelse med indførsel anvendes af en kontraherende part på
en måde, som er i strid med undtagelsesbestemmelserne om kvantitative
restriktioner i denne overenskomst, skal de give meddelelse herom til Fonden.
6. Enhver kontraherende part, som ikke er medlem af
Fonden, skal inden for et tidsrum, der fastsættes af DE KONTRAHERENDE PARTER
efter rådslagning med Fonden, blive medlem af Fonden eller i mangel heraf
indgå en særlig valutaoverenskomst med DE KONTRAHERENDE PARTER. En
kontraherende part, som ophører med at være medlem af Fonden, skal ufortøvet
indgå en særlig valutaoverenskomst med DE KONTRAHERENDE PARTER. Enhver særlig
valutaoverenskomst, som er indgået af en kontraherende part i henhold til
denne paragraf, skal derefter blive en del af dens forpligtelser i henhold
til denne overenskomst.
7. (a) En særskilt valutaaftale mellem en
kontraherende part og DE KONTRAHERENDE PARTER i henhold til denne artikels
paragraf 6 skal på en måde, som tilfredsstiller DE KONTRAHERENDE PARTER,
foreskrive, at denne overenskomsts formål ikke vil blive modvirket som følge
af den pågældende kontraherende parts valutaforanstaltninger.
(b) Bestemmelserne i en sådan aftale må ikke pålægge den kontraherende
part forpligtelser med hensyn til valutaforhold, som i almindelighed er mere
begrænsede end dem, der ved overenskomsten om Den internationale Valutafond
er pålagt medlemmer af Fonden.
8. En kontraherende part, der ikke er medlem af
Fonden, skal give sådanne oplysninger, som falder inden for de almindelige
rammer af artikel VIII, afsnit 5, i overenskomsten om Den internationale
Valutafond, og som DE KONTRAHERENDE PARTER måtte kræve for at udøve deres
virksomhed i henhold til nærværende overenskomst.
9. Intet i denne overenskomst skal udelukke:
(a) en kontraherende parts anvendelse af valutakontrol eller
valutarestriktioner i overensstemmelse med overenskomsten om Den
internationale Valutafond eller med den pågældende kontraherende parts
særlige valutaoverenskomst med DE KONTRAHERENDE PARTER, eller
(b) en kontraherende parts anvendelse af restriktioner over for eller
kontrol med indførsel eller udførsel, hvis eneste virkning, foruden de i
artikel XI, XII, XIII og XIV tilladte virkninger, er at gøre sådanne
valutakontrolforanstaltninger eller valutarestriktioner virksomme.
Artikel XVI
Subsidier
Afsnit A - Subsidier i almindelighed
1. Såfremt en kontraherende part begynder eller
vedbliver at yde nogen form for subsidier, herunder enhver art af indkomst-
eller prisstøtte, som direkte eller indirekte virker til at forøge udførslen
af en vare fra eller til at formindske indførslen af en vare til dens
territorium, skal den skriftligt underrette DE KONTRAHERENDE PARTER om
subsidieordningens omfang og art, om den indflydelse, subsidieordningen
skønnes at have på størrelsen af indførslen til eller udførslen fra den
kontraherende parts territorium af den eller de pågældende varer, og om de
omstændigheder, som gør subsidieordningen nødvendig. I alle tilfælde, hvor
det er fastslået, at en sådan subsidieordning alvorligt skader eller truer
med at skade en anden kontraherende parts interesser, skal den kontraherende
part, som yder den pågældende form for subsidier, efter anmodning drøfte
muligheden for at begrænse subsidieydelsen med den eller de andre
interesserede kontraherende parter eller med DE KONTRAHERENDE PARTER.
Afsnit B - Supplerende bestemmelser vedrørende eksportsubsidier
2. De kontraherende parter erkender, at en
kontraherende parts ydelse af subsidier ved udførsel af varer kan have
skadelige virkninger for andre, såvel importerende som eksporterende,
kontraherende parter, kan forstyrre deres normale handelsmæssige interesser
på utilbørlig måde og kan hindre opfyldelsen af denne overenskomsts formål.
3. De kontraherende parter bør derfor søge at undgå
anvendelsen af subsidier ved udførsel af råvarer. Såfremt en kontraherende
part imidlertid direkte eller indirekte yder nogen form for subsidier, som
forårsager en forøgelse af udførslen af en råvare fra dens territorium, må en
sådan subsidieordning ikke anvendes på en måde, som bevirker, at den
pågældende kontraherende part opnår mere end en rimelig andel i verdens
eksporthandel med vedkommende vare; der skal derved tages hensyn til de
kontraherende parters andele i denne handel med varen i et tidligere
repræsentativt tidsrum og til alle særlige forhold, som måtte have påvirket
eller som måtte påvirke denne handel med varen.
4. Endvidere skal de kontraherende parter fra 1.
januar 1958, eller fra den tidligst mulige dato derefter, ophøre med direkte
eller indirekte at yde nogen form for udførselssubsidier til andre varer end
råvarer, for så vidt en sådan subsidieydelse medfører salg af varen til
udførsel til en lavere pris end den tilsvarende pris, som kræves for den
samme vare ved salg til købere på hjemmemarkedet. Indtil 31. december 1957 må
ingen kontraherende part ved indførelse af nye eller udvidelse af gældende
subsidieordninger udvide subsidier af den her omhandlede art ud over det pr.
1. januar 1955 gældende omfang.
5. DE KONTRAHERENDE PARTER skal fra tid til anden
gennemgå den måde, hvorpå denne artikels bestemmelser virker, for på baggrund
af foreliggende erfaringer at undersøge, hvor egnet den er til at fremme
denne overenskomsts formål og til at hindre subsidieordninger, som alvorligt
skader kontraherende parters handel eller interesser.
Artikel XVII
Statshandelsforetagender
1. (a) Enhver kontraherende part forpligter sig til,
såfremt den opretter eller opretholder et statsforetagende, hvor dette end
måtte være beliggende, eller såfremt den formelt eller reelt yder noget
foretagende enerettigheder eller særlige forrettigheder, at drage omsorg for,
at et sådant foretagende ved køb eller salg, som medfører enten indførsel
eller udførsel, handler i overensstemmelse med de almindelige principper for
ikke-diskriminerende behandling, som er foreskrevet i denne overenskomst for
så vidt angår regeringsforanstaltninger, der berører private handlendes ind-
eller udførsel.
(b) Bestemmelserne i denne paragrafs stykke (a) skal forstås således, at
det forlanges, at sådanne foretagender med behørig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst skal foretage sådanne køb eller salg
udelukkende i overensstemmelse med kommercielle hensyn, herunder pris,
kvalitet, leveringsmuligheder, afsættelighed, forsendelse og andre købs- og
salgsbetingelser, og skal give andre kontraherende parters foretagender
tilstrækkelig lejlighed til i overensstemmelse med almindelig
forretningspraksis at konkurrere om deltagelse i sådanne køb eller salg.
(c) Ingen kontraherende part må forhindre noget foretagende under dens
jurisdiktion (hvad enten det drejer sig om et foretagende beskrevet i stykke
(a) eller ikke) i at handle i overensstemmelse med de i denne paragrafs
stykker (a) og (b) indeholdte principper.
2. Bestemmelserne i paragraf 1 i denne artikel skal
ikke finde anvendelse på indførsel af varer, som umiddelbart eller slutteligt
er bestemt til forbrug ved det offentliges anvendelse og ikke på anden måde
er bestemt til videresalg eller anvendelse til fremstilling af varer til
salg. For så vidt angår sådan import skal enhver kontraherende part yde andre
kontraherende parters handel en rimelig og ligelig behandling.
3. De kontraherende parter erkender, at foretagender
af den i denne artikels paragraf 1 (a) beskrevne art kan drives på en sådan
måde, at de skaber alvorlige hindringer for handelen; det er derfor vigtigt
for udvidelsen af den internationale handel, at der på et gensidigt og for
alle parter fordelagtigt grundlag føres forhandlinger, som tager sigte på at
begrænse eller formindske sådanne hindringer.
4. (a) De kontraherende parter skal underrette DE
KONTRAHERENDE PARTER om, hvilke varer der indføres til eller udføres fra
deres territorier af foretagender af den i denne artikels paragraf 1 (a)
beskrevne art.
(b) En kontraherende part, som opretter, opretholder eller autoriserer et
indførselsmonopol for en vare, der ikke omfattes af en indrømmelse i henhold
til artikel II, skal efter anmodning fra en anden kontraherende part, som har
en væsentlig handel med den pågældende vare, underrette DE KONTRAHERENDE
PARTER om tillægget til importprisen for varen i et nyligt forudgående
repræsentativt tidsrum eller, såfremt dette ikke er muligt, om den ved
videresalg af varen beregnede pris.
(c) Efter anmodning fra en kontraherende part, som har grund til at
antage, at dens interesser i henhold til denne overenskomst bliver påvirket i
skadelig retning af en virksomhed, der udøves af et foretagende af den i
paragraf 1 (a) beskrevne art, kan DE KONTRAHERENDE PARTER anmode den
kontraherende part, som opretter, opretholder eller autoriserer et sådant
foretagende, om at fremkomme med oplysninger om dets virksomhed, for så vidt
denne berører gennemførelsen af denne overenskomsts bestemmelser.
(d) De i denne paragraf indeholdte bestemmelser skal ikke forpligte nogen
kontraherende part til at røbe fortrolige oplysninger, hvis dette ville
vanskeliggøre håndhævelsen af love eller på anden måde være stridende mod
almene interesser eller ville krænke enkelte foretagenders retmæssige
næringsinteresser.
Artikel XVIII
Regeringsbistand til økonomisk udvikling
1. De kontraherende parter erkender, at opfyldelsen af
formålene med denne overenskomst vil blive lettet ved en fremadskridende
udvikling af deres økonomiske liv, i særdeleshed hvad angår sådanne
kontraherende parter, hvis økonomi kun muliggør en lav levestandard og
befinder sig på et tidligt udviklingstrin.
2. De kontraherende parter erkender endvidere, at for
at sådanne kontraherende parter kan opfylde programmer og planer for den
økonomiske udvikling med det formål at hæve den almindelige levestandard for
deres befolkning, kan det være nødvendigt for disse kontraherende parter at
træffe beskyttende eller andre foranstaltninger, som påvirker indførslen. De
erkender derhos, at sådanne foranstaltninger er begrundede, for så vidt de
letter opfyldelsen af formålene med denne overenskomst. De er derfor enige
om, at sådanne kontraherende parter skal nyde yderligere lettelser, der
sætter dem i stand til (a) at opretholde en tilstrækkelig smidighed i deres
toldstrukturer til, at de kan yde den til oprettelsen af en særskilt
erhvervsgren fornødne toldbeskyttelse, og (b) af betalingsbalancehensyn at
anvende kvantitative restriktioner på en måde, som fuldt ud tager hensyn til
den vedvarende store importvare-efterspørgsel, som deres økonomiske
udviklingsprogrammer sandsynligvis vil skabe.
3. De kontraherende parter erkender endelig, at
bestemmelserne i denne overenskomst med de yderligere lettelser, hvorom der
findes bestemmelser i denne artikels afsnit A og B, normalt ville være
tilstrækkelige til at sætte kontraherende parter i stand til at imødekomme de
krav, deres økonomiske udvikling stiller. Der er imidlertid enighed om, at
der kan forekomme tilfælde, hvor ingen med disse bestemmelser forenelige
foranstaltninger kan anvendes til at give en kontraherende part, som befinder
sig i en økonomisk udviklingsproces, en tilladelse til at yde den
regeringsbistand, som er nødvendig for at fremme oprettelsen af særskilte
erhvervsgrene med henblik på at hæve befolkningens almindelige levestandard.
I denne artikels afsnit C og D er der fastsat særlige fremgangsmåder for
behandling af sådanne tilfælde.
4. (a) Som følge heraf skal en kontraherende part,
hvis økonomi kun muliggør en lav levestandard og befinder sig på et tidligt
udviklingstrin, frit kunne afvige midlertidigt fra bestemmelserne i denne
overenskomsts andre artikler, således som det er foreskrevet i denne artikels
afsnit A, B og C.
(b) En kontraherende part, hvis økonomi er i udvikling, men som ikke
omfattes af stykke (a) ovenfor, kan fremkomme med anmodninger til DE
KONTRAHERENDE PARTER i henhold til denne artikels afsnit D.
5. De kontraherende parter erkender, at for de
kontraherende parter, hvis økonomi er af den i ovenstående paragraf 4 (a) og
(b) beskrevne art, og som er afhængig af udførslen af et lille antal råvarer,
kan eksportindtjeningen blive alvorligt mindsket ved en nedgang i salget af
sådanne varer. Når en sådanne kontraherende parts udførelse af råvarer
påvirkes i alvorlig grad af foranstaltninger, truffet af en anden
kontraherende part, kan den derfor gøre brug af de i denne overenskomsts
artikel XXII indeholdte bestemmelser om rådslagning.
6. DE KONTRAHERENDE PARTER skal hvert år gennemgå alle
foranstaltninger, som anvendes i henhold til bestemmelserne i denne artikels
afsnit C og D.
Afsnit A
7. (a) Såfremt en kontraherende part, der omfattes af
denne artikels paragraf 4 (a), anser det for ønskeligt at ændre eller
tilbagetrække en indrømmelse, der er anført i vedkommende til nærværende
overenskomst knyttede liste, for at fremme oprettelsen af en særskilt
erhvervsgren med henblik på at hæve den almindelige levestandard for
befolkningen, skal den underrette DE KONTRAHERENDE PARTER herom og optage
forhandlinger med alle kontraherende parter, med hvilke der oprindeligt blev
forhandlet om den pågældende indrømmelse, og med enhver anden kontraherende
part, som DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår har en væsentlig interesse deri.
Såfremt der opnås enighed mellem de kontraherende parter, som sagen vedrører,
skal de frit kunne ændre eller tilbagetrække indrømmelser i vedkommende til
nærværende overenskomst knyttede lister for at gennemføre det, hvorom man er
blevet enige, herunder enhver deraf omfattet kompensationsordning.
(b) Såfremt der ikke opnås enighed inden tres dage efter, at den i
ovenstående stykke (a) foreskrevne underretning har fundet sted, kan den
kontraherende part, som stiller forslag om at ændre eller tilbagetrække
indrømmelsen, henvise sagen til DE KONTRAHERENDE PARTER, som omgående skal
undersøge den. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER finder, at den kontraherende
part, som stiller forslag om at ændre eller tilbagetrække indrømmelsen, på
alle måder har bestræbt sig på, at enighed måtte blive opnået, og såfremt DE
KONTRAHERENDE PARTER finder, at de kompenserende ordninger, den pågældende
kontraherende part har tilbudt, er tilstrækkelige, skal denne kontraherende
part frit kunne ændre eller tilbagetrække indrømmelsen, når den samtidig
gennemfører de kompenserende ordninger. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER ikke
finder, at den kontraherende part, som stiller forslag om at ændre eller
tilbagetrække indrømmelsen, har tilbudt tilstrækkelig kompensation, men at
den på enhver rimelig måde har bestræbt sig på at tilbyde tilstrækkelig
kompensation, skal denne kontraherende part frit kunne tage yderligere skridt
til en sådan ændring eller tilbagetrækning. Såfremt foranstaltningen er
iværksat, skal enhver anden kontraherende part, som er omtalt i ovenstående
stykke (a), frit kunne ændre eller tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende
indrømmelser, der oprindelig er blevet forhandlet med den kontraherende part,
som har iværksat foranstaltningen.
Afsnit B
8. De kontraherende parter erkender, at der vil være
en tendens for kontraherende parter, som omfattes af denne artikels paragraf
4 (a), til, når deres økonomi befinder sig i hurtig udvikling, at møde
betalingsbalancevanskeligheder, der hovedsageligt opstår som følge af
bestræbelser for at udvide deres indenlandske markeder og som følge af
uligevægten i deres bytteforhold over for udlandet.
9. En kontraherende part, der omfattes af denne
artikels paragraf 4 (a), kan, for at beskytte sin finansielle stilling
udadtil og for at sikre, at reserverne har en størrelse, som er tilstrækkelig
til gennemførelse af dens økonomiske udviklingsprogram, med forbehold af
bestemmelserne i paragrafferne 10-12, regulere det almindelige omfang af sin
indførsel ved at begrænse mængden eller værdien af varer, der tillades
indført; dog må indførselsrestriktionerne kun indføres, opretholdes eller
skærpes i det omfang, det er nødvendigt:
(a) for at foregribe en overhængende trussel om en alvorlig nedgang i
valutareserverne eller for at standse en sådan, eller,
(b) for så vidt angår en kontraherende part med utilstrækkelige
valutareserver, for at opnå en rimelig forøgelse af reserverne.
Tilbørligt hensyn skal i hvert tilfælde tages til alle særlige
omstændigheder, som måtte indvirke på den kontraherende parts reserver eller
dens behov for reserver, herunder, hvor særlige udenlandske kreditter eller
andre hjælpekilder står til rådighed, til behovet for at sikre en
hensigtsmæssig anvendelse af sådanne kreditter eller hjælpekilder.
10. Ved anvendelsen af sådanne restriktioner kan den
kontraherende part fastsætte, at restriktionerne skal have sådanne virkninger
på indførslen af de forskellige varer eller varegrupper, at indførslen af de
under hensyn til dens økonomiske udviklingspolitik forsyningsmæssigt vigtige
varer får en fortrinsstilling; dog skal restriktionerne anvendes på en sådan
måde, at unødvendig skade på andre kontraherende parters handelsmæssige og
økonomiske interesser undgås, og således, at de ikke på urimelig måde
forhindrer indførslen af nogen vareart i kommercielle mindstemængder, hvis
udelukkelse ville skade faste handelsforbindelser; endvidere må
restriktionerne ikke anvendes således, at de forhindrer indførslen af
vareprøver eller forhindrer overholdelsen af bestemmelser om patenter,
varemærker, copyright eller lignende.
11. Vedkommende kontraherende part skal ved
gennemførelsen af sin indenlandske politik tage behørigt hensyn til behovet
for at genoprette ligevægten på sin betalingsbalance på et sundt og varigt
grundlag og til ønskeligheden af at sikre en økonomisk anvendelse af
produktive hjælpekilder. Den skal gradvis lempe alle restriktioner, som
anvendes i henhold til dette afsnit, efterhånden som forholdene bliver bedre,
og kun opretholde dem i den udstrækning, det er nødvendigt i henhold til det
i denne artikels paragraf 9 indeholdte, og den skal ophæve dem, når
forholdene ikke længere ville gøre deres opretholdelse berettiget; dog skal
ingen kontraherende part være nødt til at ændre eller ophæve restriktioner
med den begrundelse, at en ændring af dens udviklingsplan ville gøre de
restriktioner, der anvendes i henhold til dette afsnit, unødvendige.
12. (a) En kontraherende part, som indfører nye
restriktioner, eller som forøger det almindelige omfang af sine gældende
restriktioner ved en væsentlig skærpelse af de foranstaltninger, den anvender
i henhold til dette afsnit, skal umiddelbart efter indførelsen eller
skærpelsen af sådanne restriktioner (eller i tilfælde, hvor forudgående
rådslagning er mulig, inden sådanne restriktioner er indført eller skærpet),
rådføre sig med DE KONTRAHERENDE PARTER angående arten af sine
betalingsbalancevanskeligheder, de alternative modforholdsregler, som måtte
være til rådighed, og om restriktionernes mulige virkninger på andre
kontraherende parters økonomi.
(b) DE KONTRAHERENDE PARTER skal på en af dem fastsat dato gennemgå alle
restriktioner, som på denne dato stadig anvendes i henhold til dette afsnit.
Første gang to år efter denne dato skal de kontraherende parter, som anvender
restriktioner i henhold til dette afsnit, rådføre sig med DE KONTRAHERENDE
PARTER på den i ovenstående stykke (a) omhandlede måde; sådanne rådslagninger
i overensstemmelse med et program, der hvert år skal udfærdiges af DE
KONTRAHERENDE PARTER, skal gentages med cirka - men ikke mindre end - to års
mellemrum; dog skal der ikke finde rådslagning sted i medfør af dette stykke
inden for et tidsrum af to år efter afslutningen af en rådslagning af
almindelig karakter i medfør af andre bestemmelser i denne paragraf.
(c) (i) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER under rådslagninger med en
kontraherende part i henhold til stykke (a) eller (b) i denne paragraf
finder, at restriktionerne ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
dette afsnit eller med bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af
bestemmelserne i artikel XIV), skal de angive uoverensstemmelsens art, og de
kan tilråde en passende ændring af restriktionerne.
(ii) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER imidlertid som et resultat af
rådslagningerne fastslår, at restriktionerne anvendes på en måde, som
alvorligt strider mod bestemmelserne i dette afsnit eller mod bestemmelserne
i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel XIV), og at andre
kontraherende parters handel derved skades, eller der er fare herfor, skal de
meddele dette til den kontraherende part, som anvender restriktionerne, og
fremkomme med egnede henstillinger med henblik på inden for et nærmere
angivet tidsrum af sikre overensstemmelse med disse bestemmelser. Såfremt den
pågældende kontraherende part ikke inden for det angivne tidsrum efterkommer
disse henstillinger, kan DE KONTRAHERENDE PARTER i det omfang, de efter
omstændighederne finder det passende, løse enhver anden kontraherende part,
hvis handel restriktionerne har påvirket i skadelig retning, fra
forpligtelser i henhold til denne overenskomst i forholdet til den
kontraherende part, som anvender restriktionerne.
(d) DE KONTRAHERENDE PARTER skal opfordre enhver kontraherende part, som
anvender restriktioner i henhold til dette afsnit, til at optage
rådslagninger med dem, når der foreligger anmodning herom fra en
kontraherende part, som kan godtgøre, at der er en stærk formodning om, at
restriktionerne er i strid med bestemmelserne i dette afsnit eller med
bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel
XIV), og at dens handel derved er blevet påvirket i skadelig retning. En
sådan opfordring må imidlertid ikke fremsættes, medmindre DE KONTRAHERENDE
PARTER har forvisset sig om, at direkte drøftelser mellem de pågældende
kontraherende parter ikke har ført til et gunstigt resultat. Såfremt
rådslagningerne med DE KONTRAHERENDE PARTER ikke fører til enighed, og
såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår, at restriktionerne anvendes i strid
med vedkommende bestemmelser, og at der herved forvoldes eller er fare for
skade for den ankende kontraherende parts handel, skal DE KONTRAHERENDE
PARTER henstille, at restriktionerne ophæves eller ændres. Hvis
restriktionerne ikke er ophævet eller ændret inden for den frist, DE
KONTRAHERENDE PARTER måtte foreskrive, kan DE KONTRAHERENDE PARTER i det
omfang, de efter omstændighederne måtte finde passende, løse den ankende
kontraherende part fra forpligtelser i henhold til denne overenskomst i
forholdet til den kontraherende part, som anvender restriktionerne.
(e) Såfremt en kontraherende part, mod hvilken der er truffet
foranstaltninger i overensstemmelse med den sidste sætning i stykke (c) (ii)
eller (d) i denne paragraf, finder, at den af DE KONTRAHERENDE PARTER
tilladte fritagelse for forpligtelser i skadelig retning påvirker
gennemførelsen af dens program og politik for økonomisk udvikling, skal den
være berettiget til inden for tres dage efter, at en sådan foranstaltning er
iværksat, at give DE KONTRAHERENDE PARTERS eksekutivsekretær skriftlig
meddelelse om, at den agter at opsige nærværende overenskomst, og opsigelsen
skal træde i kraft på den tresindstyvende dag efter den dag, på hvilken han
har modtaget meddelelsen.
(f) Når de i denne paragraf omhandlede fremgangsmåder benyttes, skal DE
KONTRAHERENDE PARTER tage tilbørligt hensyn til de forhold, der er omtalt i
denne artikels paragraf 2. Afgørelser i henhold til denne paragraf skal
træffes hurtigt og så vidt muligt inden tres dage efter rådslagningernes
påbegyndelse.
Afsnit C
13. Såfremt en kontraherende part, som omfattes af
denne artikels paragraf 4 (a), finder, at regeringsbistand er påkrævet for at
fremme oprettelsen af en særskilt erhvervsgren med henblik på at hæve den
almindelige levestandard for befolkningen, men at ingen foranstaltninger, som
er i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, kan
anvendes til opfyldelsen af dette formål, kan den gøre brug af de
bestemmelser og fremgangsmåder, der er fastsat i dette afsnit.
14. Den pågældende kontraherende part skal underrette
DE KONTRAHERENDE PARTER om de særlige vanskeligheder, som møder den ved
opfyldelsen af det i denne artikels paragraf 13 skitserede formål, og den
skal nærmere angive den på importen virkende foranstaltning, som den foreslår
indført med det formål at afhjælpe disse vanskeligheder. Den må ikke
iværksætte denne foranstaltning før udløbet af den i paragraf 15 eller 17
fastsatte tidsfrist, eller, såfremt foranstaltningerne påvirker importen af
en vare, som er genstand for en indrømmelse, indeholdt i vedkommende til
nærværende overenskomst knyttede liste, medmindre den har sikret sig DE
KONTRAHERENDE PARTERS samtykke i overensstemmelse med bestemmelserne i
paragraf 18; såfremt den erhvervsgren, der modtager bistand, allerede har
påbegyndt produktionen, kan den kontraherende part dog efter at have
underrettet DE KONTRAHERENDE PARTER træffe sådanne foranstaltninger, som
måtte være nødvendige for i denne periode at hindre indførslen af den eller
de pågældende varer i at stige væsentligt over det normale niveau.
15. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER ikke inden tredive
dage efter at være blevet underrettet om foranstaltningen anmoder den
pågældende kontraherende part om at rådføre sig med dem, skal denne
kontraherende part frit kunne afvige fra de i betragtning kommende
bestemmelser i de øvrige artikler i denne overenskomst i den udstrækning, det
er nødvendigt for at kunne anvende den foreslåede foranstaltning.
16. Den pågældende kontraherende part skal, såfremt DE
KONTRAHERENDE PARTER anmoder herom, rådføre sig med dem angående formålet med
den foreslåede foranstaltning, de alternative foranstaltninger, som måtte
være anvendelige i henhold til denne overenskomst, og den foreslåede
foranstaltnings mulige virkninger på andre kontraherende parters
handelsmæssige og økonomiske interesser. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER, som
et resultat af en sådan rådslagning, er enige i, at ingen foranstaltning i
overensstemmelse med denne overenskomsts andre bestemmelser kan anvendes til
opfyldelse af det i denne artikels paragraf 13 skitserede formål, og de giver
deres samtykke til den foreslåede foranstaltning, skal den pågældende
kontraherende part i den udstrækning, det er nødvendigt for at kunne anvende
denne foranstaltning, være løst fra sine forpligtelser i medfør af de i
betragtning kommende bestemmelser i denne overenskomsts andre artikler.
17. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER ikke inden
halvfems dage efter den dag, på hvilken de er blevet underrettet om den i
henhold til denne artikels paragraf 14 foreslåede foranstaltning, har givet
deres samtykke til foranstaltningen, kan den pågældende kontraherende part
efter at have underrettet DE KONTRAHERENDE PARTER derom iværksætte den
foreslåede foranstaltning.
18. Såfremt den foreslåede foranstaltning berører en
vare, som er genstand for en indrømmelse, indeholdt i vedkommende til
nærværende overenskomst knyttede liste, skal den pågældende kontraherende
part optage rådslagninger med enhver anden kontraherende part, med hvilken
der oprindeligt blev forhandlet om indrømmelsen, og med enhver anden
kontraherende part, som DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår har en væsentlig
interesse deri. DE KONTRAHERENDE PARTER skal give deres samtykke til
foranstaltningen, såfremt de er enige i, at ingen foranstaltning i
overensstemmelse med de andre bestemmelser i denne overenskomst kan anvendes
til opfyldelse af det i denne artikels paragraf 13 fastsatte formål, og
såfremt de er overbevist om,
(a) at der som et resultat af de ovenfor omtalte rådslagninger er opnået
enighed med sådanne andre kontraherende parter, eller,
(b) såfremt der ikke er opnået enighed inden tres dage efter, at den i
paragraf 14 foreskrevne meddelelse er modtaget af DE KONTRAHERENDE PARTER, at
den kontraherende part, som gør brug af dette afsnit, har foretaget alle
rimelige bestræbelser for at tilvejebringe enighed, og at andre kontraherende
parters interesser er tilstrækkeligt beskyttede.
Den kontraherende part, som gør brug af dette afsnit, skal derefter i den
udstrækning, det er nødvendigt for at kunne anvende denne foranstaltning,
være løst fra sine forpligtelser i medfør af de i betragtning kommende
bestemmelser i denne overenskomsts andre artikler.
19. Såfremt en foreslået foranstaltning af den i denne
artikels paragraf 13 omhandlede art vedrører en erhvervsgren, hvis oprettelse
i den første tid er blevet lettet ved en utilsigtet beskyttelse som følge af
restriktioner, som vedkommende kontraherende part i henhold til de i
betragtning kommende bestemmelser i denne overenskomst har indført af hensyn
til betalingsbalancen, kan den kontraherende part gøre brug af de i dette
afsnit indeholdte bestemmelser og foreskrevne fremgangsmåder; dog skal den
ikke kunne anvende den foreslåede foranstaltning uden DE KONTRAHERENDE
PARTERS samtykke.
20. Intet i de foregående paragraffer i dette afsnit
skal medføre tilladelse til en afvigelse fra bestemmelserne i denne
overenskomsts artikler I, II og XIII. De i denne artikels paragraf 10
indeholdte forbehold skal også være anvendelige på enhver restriktion i
henhold til dette afsnit.
21. På et hvilket som helst tidspunkt, medens en
foranstaltning anvendes i henhold til denne artikels paragraf 17, kan enhver
kontraherende part, som er væsentligt berørt deraf, over for handelen med den
kontraherende part, der har benyttet sig af bestemmelserne i dette afsnit,
suspendere opfyldelsen af sådanne i det væsentlige tilsvarende indrømmelser
eller sådanne andre forpligtelser i henhold til denne overenskomst, hvis
suspension ikke misbilliges af DE KONTRAHERENDE PARTER; det er dog en
forudsætning herfor, at DE KONTRAHERENDE PARTER tres dage forud underrettes
om suspensionen, og at sådan underretning foreligger senest seks måneder
efter, at foranstaltningen er indført eller væsentligt ændret til skade for
den kontraherende part, som berøres deraf. Enhver sådan kontraherende part
skal åbne fornøden adgang til rådslagning i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel XXII i denne overenskomst.
Afsnit D
22. En kontraherende part, som omfattes af denne
artikels stykke 4 (b), og som af hensyn til udviklingen af sin økonomi ønsker
at iværksætte en foranstaltning af den i denne artikels paragraf 13
omhandlede art med det formål at oprette en særskilt erhvervsgren, kan anmode
DE KONTRAHERENDE PARTER om at godkende en sådan foranstaltning. DE
KONTRAHERENDE PARTER skal omgående rådføre sig med en sådan kontraherende
part og skal, når de træffer deres afgørelse, lade sig lede af de i paragraf
16 anførte betragtninger. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER giver deres
samtykke til den foreslåede foranstaltning, skal vedkommende kontraherende
part i det omfang, det er nødvendigt for at kunne anvende foranstaltningen,
være løst fra sine forpligtelser i medfør af de i betragtning kommende
bestemmelser i denne overenskomsts andre artikler. Såfremt den foreslåede
foranstaltning berører en vare, som er genstand for en indrømmelse, indeholdt
i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, skal bestemmelserne
i paragraf 18 anvendes.
23. En foranstaltning, der anvendes i henhold til
dette afsnit, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
artikels paragraf 20.
Artikel XIX
Nødforanstaltninger over for indførslen af enkelte varer
1. (a) Såfremt en vare som følge af en uforudset
udvikling og som følge af virkningen af forpligtelser, herunder
toldindrømmelser, som en kontraherende part har påtaget sig i henhold til
denne overenskomst, indføres til vedkommende kontraherende parts territorium
i sådanne øgede mængder og under sådanne betingelser, at der forvoldes eller
er fare for alvorlig skade for indenlandske producenter af lignende eller
direkte konkurrerende varer, kan den kontraherende part frit helt eller
delvis suspendere forpligtelsen eller tilbagekalde eller ændre indrømmelsen
med hensyn til en sådan vare i den udstrækning og for det tidsrum, det måtte
være nødvendigt for at forhindre eller råde bod på en sådan skade.
(b) Såfremt en vare, for hvilken der er indrømmet nedsættelse af en
præferencemargin, indføres til en kontraherende parts territorium under de i
denne paragrafs stykke (a) angivne omstændigheder, hvorved der forvoldes
eller er fare for alvorlig skade for indenlandske producenter af lignende
eller direkte konkurrerende varer inden for en kontraherende parts
territorium, som modtager eller modtog en sådan præference, kan den
importerende kontraherende part frit, hvis den anden kontraherende part
anmoder derom, helt eller delvis suspendere den pågældende forpligtelse eller
tilbagekalde eller ændre indrømmelsen, for så vidt angår den pågældende vare,
i den udstrækning og for det tidsrum, det måtte være nødvendigt for at
forhindre eller råde bod på skaden.
2. Før en kontraherende part træffer foranstaltninger
i henhold til bestemmelserne i denne artikels paragraf 1, skal den skriftligt
underrette DE KONTRAHERENDE PARTER så længe i forvejen som muligt og give DE
KONTRAHERENDE PARTER og de kontraherende parter, der som eksportører har en
væsentlig interesse i den pågældende vare, lejlighed til at rådføre sig med
den om den foreslåede foranstaltning. Når en sådan meddelelse vedrørende en
indrømmelse med hensyn til en præference gives, skal den angive den
kontraherende part, som har anmodet om foranstaltningens iværksættelse. I
særligt hastende tilfælde, hvor udsættelse ville forvolde skade, som det
ville være vanskeligt at genoprette, kan midlertidige foranstaltninger i
medfør af paragraf 1 træffes uden forudgående rådslagning på betingelse af,
at rådslagning optages umiddelbart efter foranstaltningernes iværksættelse.
3. (a) Såfremt der ikke opnås enighed mellem de
interesserede kontraherende parter med hensyn til foranstaltningerne, kan den
kontraherende part, som foreslår at iværksætte eller fortsat opretholde
foranstaltningerne, ikke desto mindre frit gøre dette. Hvis en sådan
foranstaltning iværksættes eller fortsat opretholdes, skal de kontraherende
parter, som berøres deraf, frit kunne suspendere anvendelsen af i væsentlig
grad tilsvarende indrømmelser eller andre forpligtelser i henhold til denne
overenskomst på samhandelen med den kontraherende part, som træffer eller
efter denne artikels paragraf 1 (b) anmoder om en sådan foranstaltning, dog
under forudsætning af, at suspensionen iværksættes senest halvfems dage
efter, at foranstaltningen er truffet, og tidligst tredive dage efter den dag
skriftlig meddelelse om sådanne suspension er modtaget af DE KONTRAHERENDE
PARTER, samt under forudsætning af, at DE KONTRAHERENDE PARTER ikke nægte at
godkende en sådan suspension.
(b) Uanset bestemmelserne i stykke (a) kan en kontraherende part, når en
foranstaltning er truffet i henhold til denne artikels paragraf 2, uden
forudgående rådslagning og såfremt denne foranstaltning alvorligt skader
eller truer med at skade de indenlandske producenter af de pågældende varer
inden for den kontraherende parts territorium, og såfremt en udsættelse ville
medføre skade, som vanskeligt lader sig genoprette, fra det øjeblik
foranstaltningen iværksættes og under forhandlingsperioden, frit suspendere
indrømmelser eller andre forpligtelser i det omfang, det omfang, det måtte
være nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe skaden.
Artikel XX
Almindelige undtagelser
Under forbehold af, at nedennævnte foranstaltninger ikke anvendes på en
sådan måde, at de bliver redskab for vilkårlig eller uberettiget
forskelsbehandling mellem lande, hvor de samme forhold råder, eller bliver en
maskeret begrænsning af den internationale handel, skal intet i denne
overenskomst fortolkes på en sådan måde, at de kontraherende parter
forhindres i at indføre eller håndhæve foranstaltninger, der
(a) er nødvendige til beskyttelse af den offentlige moral;
(b) er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv
eller sundhed;
(c) vedrører indførsel eller udførsel af guld eller sølv;
(d) er nødvendige for at sikre overholdelse af love eller anordninger,
som ikke er i modstrid med denne overenskomsts bestemmelser, heri indbefattet
sådanne, som vedrører håndhævelse af toldforanstaltninger, opretholdelsen af
monopoler i henhold artikel II, paragraf 4, og artikel XVII, beskyttelse af
patenter, varemærker og copyrights og forhindring af bedrageriske
fremgangsmåder;
(e) vedrører varer fremstillet ved fængselsarbejde;
(f) er indført til beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk,
historisk eller arkæologisk værdi;
(g) vedrører bevarelsen af udtømmelige naturforekomster, såfremt sådanne
foranstaltninger iværksættes i forbindelse med begrænsning af indenlandsk
produktion eller forbrug;
(h) er truffet i medfør af forpligtelser i henhold til en mellemstatslig
vareaftale, som er indgået i overensstemmelse med principper, der er blevet
forelagt for DE KONTRAHERENDE PARTER og ikke blevet misbilliget af disse,
eller i henhold til en sådan aftale, der er blevet forelagt for DE
KONTRAHERENDE PARTER og ikke blevet misbilliget af disse;
(i) indebærer restriktioner for udførslen af indenlandske materialer, der
er nødvendige for at sikre væsentlige mængder af sådanne materialer for en
indenlandsk forarbejdende industri i perioder, hvor den indenlandske pris for
sådanne materialer som led i en statslig stabiliseringsplan holdes lavere end
verdensmarkedsprisen, forudsat at sådanne restriktioner ikke medvirker til at
øge udførslen fra eller udvide den beskyttelse, der ydes til en sådan
indenlandsk industri, og ikke afviger fra bestemmelserne i denne overenskomst
vedrørende ikke-diskrimination;,
(j) er væsentlige for erhvervelsen eller fordelingen af varer, på hvilke
der hersker almindelig eller lokal knaphed; det er dog en forudsætning, at
sådanne foranstaltninger ikke må stride mod det princip, at alle de
kontraherende parter er berettigede til en rimelig andel af det
internationale udbud af sådanne varer, og at alle sådanne foranstaltninger,
som er i strid med denne overenskomsts øvrige bestemmelser, skal bringes til
ophør, så snart de forhold, der betingede deres iværksættelse, er ophørt med
at bestå. DE KONTRAHERENDE PARTER skal senest den 30. juni 1960 undersøge
nødvendigheden af at bibeholde dette stykke.
Artikel XXI
Sikkerhedsundtagelser
Intet i denne overenskomst skal fortolkes således,
(a) at det af en kontraherende part kræves, at den skal give oplysninger,
hvis videregivelse den betragter som stridende mod dens vitale
sikkerhedsinteresser, eller
(b) at en kontraherende part forhindres i at foretage en handling, som
den anser for nødvendig til beskyttelse af dens vitale sikkerhedsinteresser,
når sådanne handlinger
(i) vedrører atomspaltningsmaterialer eller materialer, af hvilke disse
udvindes,
(ii) vedrører omsætning af våben, ammunition og krigsmateriel og sådan
omsætning med andre varer og materialer, som gennemføres direkte eller
indirekte med forsyningen af militære institutioner for øje,
(iii) foretages i krigstid eller anden krisetilstand i staternes
indbyrdes forbindelser, eller
(c) at en kontraherende part forhindres i at træffe forholdsregler som
følge af dens forpligtelser efter De forenede Nationers pagt for
opretholdelse af international fred og sikkerhed.
Artikel XXII
Rådslagning
1. Enhver kontraherende part skal gøre de
forestillinger, som enhver anden kontraherende part måtte fremsætte over for
den, til genstand for velvillig overvejelse samt åbne tilstrækkelig adgang
til rådslagning i forbindelse med sådanne forestillinger vedrørende ethvert
spørgsmål, der angår virkemåden af bestemmelserne i denne overenskomst.
2. Efter anmodning fra en kontraherende part kan DE
KONTRAHERENDE PARTER rådføre sig med enhver kontraherende part eller parter
angående ethvert spørgsmål, som det ikke har været muligt at få løst på en
tilfredsstillende måde ved rådslagninger i henhold til paragraf 1.
Artikel XXIII
Ophævelse eller forringelse af rettigheder
1. Hvis en kontraherende part finder, at en fordel,
som direkte eller indirekte tilkommer den ifølge denne overenskomst, bliver
ophævet eller forringet, eller der lægges hindringer i vejen for opnåelsen af
et ved nærværende overenskomst tilsigtet formål, som følge af (a) en anden
kontraherende parts undladelse af at opfylde sine forpligtelser i henhold til
nærværende overenskomst, eller (b) en anden kontraherende parts anvendelse af
nogen foranstaltning, hvad enten denne er i modstrid med bestemmelserne i
nærværende overenskomst eller ej, eller (c) tilstedeværelsen af ethvert andet
forhold, kan den kontraherende part med henblik på at nå en tilfredsstillende
ordning af sagen rette skriftlige henstillinger eller forslag til den eller
de andre kontraherende parter, som den mener, sagen angår. Enhver
kontraherende part, som modtager en sådan henvendelse, skal tage de fremsatte
henstillinger eller forslag under velvillig overvejelse.
2. Såfremt der ikke inden for en rimelig tid er opnået
en tilfredsstillende ordning mellem vedkommende kontraherende parter, eller
såfremt vanskeligheden er af den i nærværende artikels paragraf 1, stykke
(c), omhandlede beskaffenhed, kan sagen forelægges DE KONTRAHERENDE PARTER.
DE KONTRAHERENDE PARTER skal omgående undersøge de dem således forelagte
sager og skal rette passende henstillinger til de kontraherende parter, som
de anser for at være berørt af sagen, eller træffe afgørelse i sagen, alt
efter hvad der måtte være mest hensigtsmæssigt. DE KONTRAHERENDE PARTER kan,
såfremt de finder det påkrævet, rådføre sig med kontraherende parter, De
forenede Nationers økonomiske og sociale Råd og med enhver anden kompetent
mellemfolkelig organisation.
DE KONTRAHERENDE PARTER kan, såfremt de anser omstændighederne for at være
så alvorlige, at sådanne skridt vil være forsvarlige, bemyndige vedkommende
kontraherende part eller parter til over for andre kontraherende parter at
suspendere sådanne indrømmelser eller andre forpligtelser i henhold til
nærværende overenskomst, som de efter omstændighederne skønner vil være
berettiget. Såfremt en indrømmelse eller anden forpligtelse over for en
kontraherende part faktisk suspenderes, skal denne være berettiget til senest
tres dage efter iværksættelsen af en sådan foranstaltning at tilstille DE
KONTRAHERENDE PARTERS eksekutivsekretær skriftlig meddelelse om, at den agter
at opsige nærværende overenskomst, og opsigelsen skal træde i kraft den
tresindstyvende dag efter den dag, på hvilken eksekutivsekretæren modtager
den skriftlige meddelelse om opsigelse.
III. DEL
Artikel XXIV
Territorial anvendelse - Den lille grænsetrafik.- Toldunioner
1. Bestemmelserne i denne overenskomst skal finde
anvendelse på de kontraherende parters hovedlandes toldområder og på ethvert
andet toldområde, med hensyn til hvilket denne overenskomst er blevet
tiltrådt i overensstemmelse med reglerne i artikel XXVI eller anvendes i
henhold til artikel XXXIII eller protokollen om midlertidig ikrafttræden.
Hvert af disse toldområder skal, udelukkende for så vidt angår den
territoriale anvendelse af denne overenskomst, behandles, som om det var en
kontraherende part; dog skal bestemmelserne i denne paragraf ikke fortolkes
således, at der skabes nogen rettigheder eller forpligtelser mellem to eller
flere toldområder, på hvis vegne denne overenskomst er blevet tiltrådt af en
enkelt kontraherende part i henhold til artikel XXVI eller anvendes i henhold
til artikel XXXIII eller protokollen om midlertidig ikrafttræden.
2. For så vidt angår denne overenskomst skal ved et
toldområde forstås et område, med hensyn til hvilket særskilte toldsatser
eller andre bestemmelser vedrørende handelen opretholdes for en væsentlig del
af et sådant områdes handel med andre områder.
3. Bestemmelserne i denne overenskomst skal ikke
fortolkes således, at de forhindrer:
(a) fordele, der af en kontraherende part er tilstået tilstødende lande
med henblik på at lette den lille grænsetrafik;
(b) fordele, der er tilstået handelen med Det frie Territorium Triest af
lande, som støder op til dette territorium. Dog må sådanne fordele ikke være
i strid med de efter den anden verdenskrig afsluttede fredstraktater.
4. De kontraherende parter erkender ønskeligheden af
at øge handelsfriheden ved udvikling gennem frivillige aftaler af en nærmere
tilknytning mellem de i sådanne aftaler deltagende landes økonomier. De
erkender ligeledes, at formålet med en toldunion eller et frihandelsområde
bør være at lette handelen mellem de deri deltagende områder og ikke at skabe
skranker for andre kontraherende parters handel med disse områder.
5. I overensstemmelse hermed skal bestemmelserne i
denne overenskomst ikke forhindre dannelsen af en toldunion eller af et
frihandelsområde mellem de kontraherende parter indbyrdes eller vedtagelse af
en foreløbig overenskomst, der er nødvendig for dannelsen af en toldunion
eller et frihandelsområde, forudsat:
(a) at med hensyn til en toldunion eller en foreløbig overenskomst, der
fører til dannelsen af en toldunion, må de toldsatser og andre bestemmelser
vedrørende handelen, som ved oprettelsen af den pågældende union eller
foreløbige overenskomst pålægges handelen med kontraherende parter, som ikke
er deltagere i en sådan union eller overenskomst, ikke som helhed være højere
eller mere restriktive end de toldsatser og bestemmelser vedrørende handelen,
der finder anvendelse i de deltagende områder forud for henholdsvis dannelsen
af en sådan union eller vedtagelsen af en sådan foreløbig overenskomst,
(b) at med hensyn til et frihandelsområde eller en foreløbig
overenskomst, der fører til dannelsen af et frihandelsområde, må de
toldsatser og andre bestemmelser vedrørende handelen, som opretholdes i hvert
af de deltagende områder, og som bliver sat i kraft ved dannelsen af det
pågældende frihandelsområde eller ved vedtagelsen af den pågældende
foreløbige overenskomst, for så vidt angår handelen med kontraherende parter,
som ikke er indbefattet i et sådant område eller er deltagere i en sådan
overenskomst, ikke være højere eller mere restriktive end de tilsvarende
toldsatser og andre bestemmelser vedrørende handelen, som bestod i de samme
deltagende områder forud for dannelsen af frihandelsområdet eller indgåelsen
af den foreløbige overenskomst, og
(c) at enhver foreløbig overenskomst, der er omtalt i stykke (a) og (b),
skal indeholde en plan og en angivelse af tidsfrister for dannelsen af en
sådan toldunion eller et sådant frihandelsområde inden for en rimelig tid.
6. Såfremt en kontraherende part i sine bestræbelser
for at opfylde kravene i henhold til stykke 5 (a) foreslår at forhøje en
toldsats i strid med bestemmelserne i artikel II, skal den i artikel XXVIII
angivne fremgangsmåde anvendes. Ved tilvejebringelse af en kompenserende
ordning skal der tages tilbørligt hensyn til den kompensation, der allerede
måtte være ydet ved de reduktioner, som har fundet sted i de tilsvarende
toldsatser hos de andre medlemmer af unionen.
7. (a) Enhver kontraherende part, som måtte beslutte
at indtræde i en toldunion eller et frihandelsområde eller tiltræde en
foreløbig overenskomst, som fører til dannelsen af en sådan union eller et
sådant område, skal omgående underrette DE KONTRAHERENDE PARTER og skal
stille sådanne oplysninger vedrørende den påtænkte union eller det påtænkte
frihandelsområde til rådighed for DE KONTRAHERENDE PARTER, som vil gøre det
muligt for disse at udarbejde sådanne indstillinger og anbefalinger til de
kontraherende parter, som de måtte skønne hensigtsmæssige.
(b) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER efter at have undersøgt den plan og
den angivelse af tidsfrister, der er indeholdt i en foreløbig overenskomst af
den i paragraf 5 nævnte art, i samråd med deltagerne i en sådan overenskomst
og under rimelig hensyntagen til de oplysninger, som er stillet til rådighed
i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke (a), finder, at det ikke er
sandsynligt, at en sådan overenskomst vil føre til dannelsen af en toldunion
eller et frihandelsområde inden for den af deltagerne i overenskomsten
forudsete tidsfrist, eller at denne tidsfrist ikke er rimelig, skal DE
KONTRAHERENDE PARTER rette henstillinger herom til deltagerne i
overenskomsten. Deltagerne må ikke opretholde eller sætte en sådan
overenskomst i kraft, såfremt de ikke er rede til at ændre denne i
overensstemmelse med disse henstillinger.
(c) Enhver væsentlig ændring i den i paragraf 5 (c) nævnte plan eller de
angivne tidsfrister skal meddeles DE KONTRAHERENDE PARTER, som kan anmode de
kontraherende parter, sagen vedrører, om at rådføre sig med dem, såfremt det
forekommer sandsynligt, at ændringen utilbørligt vil udsætte eller bringe
dannelsen af toldunionen eller af frihandelsområdet i fare.
8. I denne overenskomst
(a) forstås ved en toldunion erstatningen af to eller flere toldområder
med et enkelt toldområde, således at
(i) afgifter og andre restriktive bestemmelser vedrørende handelen
(undtagen om fornødent de i henhold til artiklerne XI, XII, XIII, XIV, XV og
XX tilladte) afskaffes, for så vidt angår praktisk talt hele handelen mellem
de af toldunionen omfattede områder eller i det mindste for så vidt angår
praktisk talt hele handelen med varer, som stammer fra disse områder, og
(ii) med forbehold af bestemmelserne i paragraf 9 praktisk talt de samme
afgifter og bestemmelser vedrørende handelen anvendes af hvert af unionens
medlemmer over for handelen med områder, som ikke omfattes af unionen;
(b) forstås ved et frihandelsområde en gruppe af to eller flere
toldområder, inden for hvillken afgifter og andre restriktive bestemmelser
vedrørende handelen (undtagen om fornødent de i henhold til artiklerne XI,
XII, XIII, XIV, XV og XX tilladte) afskaffes, for så vidt angår praktisk talt
hele handelen mellem de af frihandelsområdet omfattede områder med varer, som
stammer fra disse områder.
9. De i artikel I, paragraf 2, omtalte præferencer
skal ikke berøres ved dannelsen af en toldunion eller et frihandelsområde,
men kan ophæves eller tilpasses ved forhandlinger med de berørte
kontraherende parter. Forhandlinger af denne art med berørte kontraherende
parter skal i særdeleshed finde anvendelse i forbindelse med den afskaffelse
af præferencer, som er påkrævet for overholdelse af bestemmelserne i paragraf
8 (a) (i) og paragraf 8 (b).
10. DE KONTRAHERENDE PARTER kan med to tredjedeles
majoritet godkende forslag, som ikke fuldt ud opfylder kravene i
paragrafferne 5-9 inklusive, forudsat at sådanne forslag fører til dannelsen
af en toldunion eller et frihandelsområde i denne artikels forstand.
11. Under hensyntagen til de ekstraordinære forhold,
der er opstået ved, at Indien og Pakistan er blevet oprettet som selvstændige
stater, samt i erkendelse af den kendsgerning, at disse stater længe har
udgjort en økonomisk enhed, er de kontraherende parter enige om, at
nærværende overenskomsts bestemmelser ikke skal hindre de to lande i at
træffe særlige aftaler angående deres samhandel, indtil deres gensidige
handelsforbindelser er blevet etableret på et varigt grundlag.
12. Enhver kontraherende part skal træffe sådanne
rimelige foranstaltninger, som den har myndighed til at gennemføre, for at
sikre, at de regionale og lokale regeringer og myndigheder inden for dens
territorium iagttager bestemmelserne i denne overenskomst.
Artikel XXV
Fælles optræden af de kontraherende parter
1. Repræsentanter for de kontraherende parter skal fra
tid til anden mødes for at gennemføre de bestemmelser i nærværende
overenskomst, der forudsætter fælles optræden, og i almindelighed med det
formål at lette gennemførelsen af og fremme formålene med nærværende
overenskomst. Overalt hvor denne overenskomst omhandler de kontraherende
parters optræden i fællesskab, er disse betegnet som DE KONTRAHERENDE PARTER.
2. De forenede Nationers generalsekretær anmodes om at
indkalde til DE KONTRAHERENDE PARTERS første møde, der skal afholdes senest
den 1. marts 1948.
3. Hver kontraherende part skal have een stemme på
alle DE KONTRAHERENDE PARTERS møder.
4. Når ikke andet er bestemt i nærværende
overenskomst, skal DE KONTRAHERENDE PARTERS beslutninger træffes med et
flertal af de afgivne stemmer.
5. Under ganske særlige omstændigheder, hvorom der
ikke er truffet bestemmelse andetsteds i nærværende overenskomst, kan DE
KONTRAHERENDE PARTER fritage en kontraherende part for en forpligtelse, som
er pålagt den i henhold til denne overenskomst; dog kræves der til
godkendelse af en sådan beslutning to tredjedeles majoritet af de afgivne
stemmer, og at et sådant flertal skal omfatte mere end halvdelen af de
kontraherende parter. Ved en sådan afstemning kan DE KONTRAHERENDE PARTER
tillige
(i) fastsætte visse grupper af ganske særlige omstændigheder, for hvilke
andre afstemningsregler skal gælde med hensyn til fritagelse fra
forpligtelser, og
(ii) foreskrive de kriterier, der måtte være nødvendige for anvendelsen
af dette stykke.
Artikel XXVI
Tiltrædelse, ikrafttrædelse og registrering
1. Denne overenskomsts dato skal være den 30. oktober
1947.
2. Denne overenskomst skal stå åben for tiltrædelse
for enhver kontraherende part, som den 1. marts 1955 var en kontraherende
part eller forhandlede med henblik på at tiltræde denne overenskomst.
3. Denne overenskomst, der er udfærdiget i en enkelt
original på engelsk og en enkelt original på fransk, begge tekster af samme
gyldighed, skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, der skal
tilstille alle interesserede regeringer bekræftede eksemplarer deraf.
4. Enhver regering, der tiltræder denne overenskomst,
skal deponere et tiltrædelsesinstrument hos DE KONTRAHERENDE PARTERS
eksekutivsekretær, der vil underrette alle interesserede regeringer om datoen
for hvert tiltrædelsesinstruments deponering og om dagen, på hvilken denne
overenskomst vil træde i kraft i henhold til denne artikels paragraf 6.
5. (a) Enhver regering, der tiltræder denne
overenskomst, tiltræder den med hensyn til sit egentlige statsterritorium og
med hensyn til andre territorier, for hvilke den har internationalt ansvar,
undtagen sådanne særskilte toldområder, som den måtte anmelde over for DE
KONTRAHERENDE PARTERS eksekutivsekretær på tidspunktet for sin egen
tiltrædelse.
(b) Enhver regering, som har foretaget en sådan anmeldelse i henhold til
undtagelsen i stykke (a) over for eksekutivsekretæren, kan til enhver tid
meddele eksekutivsekretæren, at dens tiltrædelse skal være gældende for hvert
særskilt toldområde eller toldområder, der således er undtaget, og en sådan
meddelelse skal have virkning fra den tredivte dag efter den dag, på hvilken
den blev modtaget af eksekutivsekretæren.
(c) Såfremt noget af de toldområder, på hvis vegne en kontraherende part
har tiltrådt nærværende overenskomst, besidder eller erhverver fuldt
selvstyre med hensyn til ledelsen af sine udenrigshandelsforhold og af andre
forhold, der omhandles i denne overenskomst, skal et sådant område anses for
kontraherende part, når der af den ansvarlige kontraherende part gives en
erklæring, som fastslår dette forhold.
6. Denne overenskomst skal træde i kraft mellem de
regeringer, der har tiltrådt den, på den tredivte dag efter den dag, på
hvilken tiltrædelsesinstrumenter er blevet deponeret hos DE KONTRAHERENDE
PARTERS eksekutivsekretær på de regeringers vegne, som er nævnt i tillæg H,
og hvis territorier repræsenterer 85 pct. af den samlede udenrigshandel for
disse regeringers territorier beregnet i overensstemmelse med den til dette
formål anførte procentkolonne. Tiltrædelsesinstrumentet for enhver anden
regering træder i kraft på den tredivte dag efter den dag, på hvilken
instrumentet er blevet deponeret.
7. De forenede Nationer bemyndiges til at foretage
registrering af denne overenskomst, så snart den træder i kraft.
Artikel XXVII
Tilbageholdelse eller tilbagetrækning af indrømmelser
Enhver kontraherende part skal til enhver tid frit helt eller delvis kunne
tilbageholde eller tilbagetrække enhver i vedkommende til denne overenskomst
knyttede liste opført indrømmelse, med hensyn til hvilken den kontraherende
part fastslår, at den oprindeligt blev forhandlet med en regering, der ikke
er blevet eller er ophørt at være kontraherende part. En kontraherende part,
der iværksætter en sådan foranstaltning, skal underrette DE KONTRAHERENDE
PARTER og efter anmodning rådføre sig med kontraherende parter, der har en
væsentlig interesse i den pågældende vare.
Artikel XXVIII
Ændringer i listerne
1. Fra og med den første dag af hver treårig periode,
af hvilke den første periode begynder den 1. januar 1958 (eller fra og med
den første dag af enhver anden periode, som DE KONTRAHERENDE PARTER med to
tredjedele af de afgivne stemmer måtte fastsætte), kan en kontraherende part
(der i denne artikel i øvrigt omtales som den »ansøgende kontraherende
part«) ændre eller tilbagetrække en indrømmelse, indeholdt i vedkommende
til denne overenskomst knyttede liste; dette kan dog kun ske efter
forhandling og aftale med en kontraherende part, med hvilken der oprindeligt
blev forhandlet om den pågældende indrømmelse, og med enhver anden
kontraherende part, som DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår har en
hovedleverandørinteresse heri (de to forannævnte kategorier af kontraherende
parter tillige med den ansøgende kontraherende part benævnes herefter i denne
artikel »de direkte interesserede kontraherende parter«), og efter
rådslagning med enhver anden kontraherende part, som DE KONTRAHERENDE PARTER
fastslår har en væsentlig interesse i en sådan indrømmelse.
2. Under sådanne forhandlinger og ved sådanne aftaler,
der kan omfatte bestemmelser om kompenserende ordninger for andre varers
vedkommende, skal de interesserede kontraherende parter bestræbe sig for at
opretholde gensidige og almindeligt fordelagtige indrømmelser i et omfang,
der ikke er mindre gunstigt for handelen end det, der forud for sådanne
forhandlinger var truffet aftale om ved denne overenskomst.
3. (a) Såfremt der ikke inden 1. januar 1958 eller
inden udløbet af en i denne artikels paragraf 1 forudset periode kan opnås
enighed mellem de direkte interesserede kontraherende parter, skal den
kontraherende part, som foreslår at ændre eller tilbagetrække indrømmelsen,
alligevel kunne gøre det. Såfremt sådanne ændringer gennemføres, skal alle
kontraherende parter, med hvilke der oprindeligt blev forhandlet om den
pågældende indrømmelse, enhver kontraherende part, som i henhold til denne
artikels paragraf 1 anses for at have en hovedleverandørinteresse deri, og
enhver kontraherende part, som i henhold til paragraf 1 anses for at have en
væsentlig interesse deri, ikke senere end seks måneder efter, at en sådan
foranstaltning er iværksat, med virkning fra den tredivte dag efter den dag,
på hvilken skriftlig meddelelse om en sådan tilbagetrækning er modtaget af DE
KONTRAHERENDE PARTER, frit kunne tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende
indrømmelser, der oprindeligt blev forhandlet med den ansøgende kontraherende
part.
(b) Såfremt der opnås enighed mellem de direkte interesserede
kontraherende parter, men en anden kontraherende part, som i henhold til
denne artikels paragraf 1 anses for at have en væsentlig interesse i sagen,
ikke er tilfredsstillet, skal denne anden kontraherende part ikke senere end
seks måneder efter, at der er truffet foranstaltning i henhold til en sådan
aftale, med virkning fra den tredivte dag efter den dag, på hvilken skriftlig
meddelelse om en sådan tilbagetrækning er modtaget af DE KONTRAHERENDE
PARTER, frit kunne tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser,
der oprindeligt blev forhandlet med den ansøgende kontraherende part.
4. DE KONTRAHERENDE PARTER kan til enhver tid, når
særlige omstændigheder foreligger, tillade, at en kontraherende part under
iagttagelse af følgende fremgangsmåder og betingelser indleder forhandlinger
med henblik på at ændre eller tilbagetrække en indrømmelse, som er indeholdt
i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste:
(a) Sådanne forhandlinger og rådslagninger i forbindelse dermed skal
føres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels paragraffer 1 og
2.
(b) Såfremt der under forhandlingerne opnås enighed mellem de direkte
interesserede kontraherende parter, skal bestemmelserne i denne artikels
paragraf 3 (b) anvendes.
(c) Såfremt der ikke er opnået enighed mellem de direkte interesserede
kontraherende parter inden for et tidsrum af tres dage efter, at tilladelse
til at indlede sådanne forhandlinger foreligger, eller inden for et sådant
længere tidsrum, som DE KONTRAHERENDE PARTER måtte have foreskrevet, kan den
ansøgende kontraherende part henvise sagen til DE KONTRAHERENDE PARTER.
(d) Efter en sådan henvisning skal DE KONTRAHERENDE PARTER omgående
undersøge sagen og forelægge deres synspunkter for de direkte interesserede
kontraherende parter med henblik på at nå til en afgørelse. Såfremt en
afgørelse opnås, skal bestemmelserne i paragraf 3 (b) anvendes, ganske som
hvis der var opnået enighed mellem de direkte interesserede kontraherende
parter. Såfremt der ikke opnås en afgørelse mellem de direkte interesserede
kontraherende parter, skal den ansøgende kontraherende part frit kunne ændre
eller tilbagetrække indrømmelsen, medmindre DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår,
at den ansøgende kontraherende part på urimelig måde har undladt at tilbyde
tilstrækkelig kompensation. Såfremt en sådan ændring gennemføres, kan enhver
kontraherende part, med hvilken indrømmelsen oprindeligt blev forhandlet,
enhver kontraherende part, som i henhold til paragraf 4 (a) anses for at have
en hovedleverandørinteresse, og enhver kontraherende part, som i henhold til
paragraf 4 (a) anses for at have en væsentlig interesse, ikke senere end seks
måneder efter, at en sådan foranstaltning er iværksat og med virkning fra den
tredivte dag efter den dag, på hvilken skriftlig meddelelse om en sådan
tilbagetrækning er modtaget af DE KONTRAHERENDE PARTER, frit kunne ændre
eller tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser, der
oprindeligt blev forhandlet med den ansøgende kontraherende part.
5. Inden 1. januar 1958 og inden udløbet af en sådan
periode, som er forudset i paragraf 1, kan en kontraherende part vælge at
underrette DE KONTRAHERENDE PARTER om, at den forbeholder sig retten til i
løbet af den følgende periode at ændre vedkommende liste i overensstemmelse
med fremgangsmåderne i paragrafferne 1-3. Såfremt en kontraherende part
vælger dette, skal andre kontraherende parter have ret til i løbet af samme
periode i overensstemmelse med samme fremgangsmåder at ændre eller
tilbagetrække indrømmelser, der oprindeligt blev forhandlet med denne
kontraherende part.
Artikel XXVIII bis
Toldforhandlinger
1. De kontraherende parter erkender, at toldafgifter
ofte udgør alvorlige hindringer for handelen; det er derfor af stor betydning
for udvidelsen af den internationale handel, at der på et gensidigt og for
alle parter fordelagtigt grundlag føres forhandlinger, som tilsigter en
væsentlig nedsættelse af det almindelige niveau for toldsatser og andre
afgifter i forbindelse med indførsel og udførsel og i særdeleshed en
nedsættelse af sådanne høje toldsatser, som forhindrer indførslen endog af
mindstemængder, og at disse forhandlinger føres under tilbørlig hensyntagen
til denne overenskomsts formål og de enkelte kontraherende parters skiftende
behov. DE KONTRAHERENDE PARTER kan derfor fra tid til anden søge sådanne
forhandlinger iværksat.
2. (a) Forhandlinger i henhold til denne artikel kan
gennemføres vare for vare eller ved anvendelse af sådanne flersidige
fremgangsmåder, som de pågældende kontraherende parter måtte godkende.
Sådanne forhandlinger kan tilsigte en nedsættelse af toldsatser, binding af
toldsatser på et gældende niveau eller tilsagn om, at enkelte toldsatser
eller de gennemsnitlige toldsatser for nærmere angivne varegrupper ikke skal
overstige nærmere angivne størrelser. Binding mod forhøjelse af lave
toldsatser eller af toldfrihed skal i princippet anerkendes som en
indrømmelse af samme værdi som en nedsættelse af høje toldsatser.
(b) De kontraherende parter erkender, at flersidige forhandlingers
heldige gennemførelse i almindelighed vil afhænge af, om alle kontraherende
parter, hvis indbyrdes handel udgør en væsentlig del af deres udenrigshandel,
deltager deri.
3. Forhandlinger skal føres på et grundlag, som åbner
fornøden adgang til at tage følgende i betragtning:
(a) enkelte kontraherende parters og enkelte erhvervsgrenes behov,
(b) mindre udviklede landes behov for en smidigere udnyttelse af
toldbeskyttelsen med det formål at understøtte deres økonomiske udvikling og
disse landes særlige behov for af fiskale hensyn at opretholde told og
(c) alle øvrige i betragtning kommende omstændigheder, herunder den
pågældende kontraherende parts fiskale, udviklingsmæssige, strategiske og
andre behov.
Artikel XXIX
Forholdet mellem denne overenskomst og Havana-overenskomsten
1. De kontraherende parter forpligter sig til i videst
muligt omfang inden for deres udøvende myndighed at overholde de almindelige
principper i Havana-overenskomstens kapitel I-VI inklusive og kapitel IX i
afventning af deres tiltrædelse heraf i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige procedure.
2. II. del af nærværende overenskomst skal suspenderes
den dag, Havana-overenskomsten træder i kraft.
3. Såfremt Havana-overenskomsten ikke er trådt i kraft
den 30. september 1949, skal de kontraherende parter træde sammen inden den
31. december 1949 for at træffe aftale om, hvorvidt nærværende overenskomst
skal ændres, udvides eller opretholdes.
4. Såfremt Havana-overenskomsten på noget tidspunkt
skulle ophøre at være i kraft, skal de kontraherende parter, så snart det
derefter kan lade sig gøre, træde sammen for at træffe aftale om, hvorvidt
nærværende overenskomst skal udvides, ændres eller opretholdes. Indtil sådan
aftale træffes, skal II. del af nærværende overenskomst igen træde i kraft;
dog skal bestemmelserne i II. del, undtagen artikel XXIII, genindføres med de
nødvendige ændringer, i den form, de på dette tidspunkt havde i
Havana-overenskomsten; det er yderligere en forudsætning, at ingen
kontraherende part er bundet af nogen bestemmelse, af hvilken den ikke var
bundet på det tidspunkt, da Havana-overenskomsten ophørte at være i kraft.
5. Såfremt en kontraherende part ikke har tiltrådt
Havana- overenskomsten den dag, da denne træder i kraft, skal de
kontraherende parter rådslå for at aftale, hvorvidt og i bekræftende fald på
hvilken måde nærværende overenskomst, for så vidt den berører forhold mellem
en sådan kontraherende part og andre kontraherende parter, skal udvides eller
ændres. Indtil en sådan aftale foreligger, skal bestemmelserne i II. del af
nærværende overenskomst, uanset bestemmelserne i denne artikels paragraf 2,
fortsat finde anvendelse mellem en sådan kontraherende part og andre
kontraherende parter.
6. Kontraherende parter, der er medlemmer af Den
internationale Handelsorganisation, kan ikke påberåbe sig bestemmelserne i
nærværende overenskomst med det formål at hindre gennemførelsen af nogen
bestemmelse i Havana-overenskomsten. Anvendelsen af det til grund for denne
paragraf liggende princip over for en kontraherende part, som ikke er medlem
af Den internationale Handelsorganisation, skal gøres til genstand for aftale
i overensstemmelse med nærværende artikels paragraf 5.
Artikel XXX
Ændringer
1. Bortset fra de tilfælde, for hvilke der andetsteds
i denne overenskomst er truffet bestemmelse om ændring, skal ændringer i
bestemmelserne i denne overenskomsts I. del eller i artikel XXIX eller i
denne artikel træde i kraft, når samtlige kontraherende parter har tiltrådt
dem, og andre ændringer af nærværende overenskomst skal træde i kraft, for så
vidt angår de kontraherende parter, som tiltræder dem, når to tredjedele af
de kontraherende parter har tiltrådt dem, og derefter for hver af de øvrige
kontraherende parter ved deres tiltrædelse.
2. Enhver kontraherende part, der tiltræder en ændring
af denne overenskomst, skal hos De forenede Nationers generalsekretær
deponere et tiltrædelsesinstrument inden for et af DE KONTRAHERENDE PARTER
fastsat tidsrum. DE KONTRAHERENDE PARTER kan bestemme, at enhver ændring, der
er sat i kraft i henhold til denne artikel, er af en sådan art, at enhver
kontraherende part, der ikke har tiltrådt den inden for et af DE
KONTRAHERENDE PARTER fastsat tidsrum, skal kunne trække sig tilbage fra denne
overenskomst eller med DE KONTRAHERENDE PARTERS samtykke kunne forblive
kontraherende part.
Artikel XXXI
Opsigelse
Med forbehold af bestemmelserne i artikel XVIII, paragraf 12, artikel
XXIII eller artikel XXX, paragraf 2, kan enhver af de kontraherende parter
opsige denne overenskomst eller særskilt opsige denne for så vidt angår
ethvert af de særskilte toldområder, for hvilke vedkommende kontraherende
part har internationalt ansvar, og som på det pågældende tidspunkt besidder
fuldt selvstyre i ledelsen af sine udenrigshandelsforhold og andre forhold,
hvorom der er truffet bestemmelse i nærværende overenskomst. Opsigelsen
træder i kraft ved udløbet af seks måneder fra den dag, på hvilken skriftlig
meddelelse om opsigelsen er modtaget af De forenede Nationers
generalsekretær.
Artikel XXXII
De kontraherende parter
1. Ved de i denne overenskomst kontraherende parter
skal forstås de regeringer, der anvender denne overenskomsts bestemmelser i
henhold til artikel XXVI eller artikel XXXIII eller i overensstemmelse med
protokollen om midlertidig ikrafttræden.
2. Når som helst efter at nærværende overenskomst er
trådt i kraft i henhold til artikel XXVI, paragraf 6, kan de kontraherende
parter, som har tiltrådt den i henhold til artikel XXVI, paragraf 4,
bestemme, at enhver kontraherende part, der ikke således har tiltrådt den,
skal ophøre med at være kontraherende part.
Artikel XXXIII
Tiltrædelse
En regering, der ikke er part i denne overenskomst, eller en regering, der
handler på vegne af et særskilt toldområde, som besidder fuldt selvstyre i
ledelsen af sine udenrigshandelsforhold og andre forhold, hvorom der er
truffet bestemmelse i nærværende overenskomst, kan tiltræde denne
overenskomst på egne eller på det pågældende områdes vegne på de vilkår, som
måtte blive aftalt mellem en sådan regering og DE KONTRAHERENDE PARTER. DE
KONTRAHERENDE PARTERS beslutninger i henhold til denne paragraf skal træffes
med to tredjedeles flertal.
Artikel XXXIV
Tillæg
Tillæggene til nærværende overenskomst gøres herved til en integrerende
del af denne.
Artikel XXXV
Ikke-anvendelse af overenskomsten mellem enkelte kontraherende parter
1. Denne overenskomst eller alternativt artikel II i
denne overenskomst skal ikke finde anvendelse på forholdet mellem en
kontraherende part og en anden kontraherende part, såfremt:
(a) de to kontraherende parter ikke har indledt toldforhandlinger med
hinanden og
(b) en af de kontraherende parter på det tidspunkt, da en af disse bliver
kontraherende part, ikke samtykker i en sådan anvendelse.
2. DE KONTRAHERENDE PARTER kan i særlige tilfælde
efter anmodning fra en kontraherende part foretage en fornyet gennemgang af
denne artikels virkemåde og fremkomme med passende henstillinger.
IV. DEL
Udenrigshandel og udvikling
Artikel XXXVI
Principper og mål
1. De kontraherende parter,
(a) der erkender, at denne overenskomsts grundlæggende mål omfatter en
forbedring af levestandarden og en fortsat udvikling af alle de kontraherende
parters økonomi, og betragter opnåelsen af disse mål som særlig påkrævet for
de mindre udviklede kontraherende parter;
(b) der erkender, at de mindre udviklede kontraherende parters
eksportindtægter kan yde et afgørende bidrag til deres økonomiske udvikling,
og at størrelsen af dette bidrag afhænger af de priser, som de mindre
udviklede kontraherende parter betaler for forsyningsmæssigt vigtige varer,
af omfanget af deres eksport samt de priser, de opnår for denne eksport;
(c) der konstaterer, at der er stor forskel på levestandarden i mindre
udviklede lande og andre lande;
(d) der erkender, at både en individuel og en fælles indsats er nødvendig
for at fremme de mindre udviklede kontraherende parters økonomiske udvikling
og fremkalde hurtige forbedringer af levestandarden i disse lande;
(e) der erkender, at den internationale handel som middel til at opnå
økonomisk og social fremgang bør foregå efter regler og fremgangsmåder - samt
foranstaltninger iværksat i henhold til sådanne regler og fremgangsmåder -
som er i overensstemmelse med de i denne artikel omhandlede mål;
(f) der konstaterer, at DE KONTRAHERENDE PARTER vil kunne sætte mindre
udviklede kontraherende parter i stand til at bringe særlige forholdsregler i
anvendelse for at fremme deres udenrigshandel og udvikling;
er enige om følgende:
2. Der tiltrænges en hurtig og varig forøgelse af de
mindre udviklede kontraherende parters eksportindtægter.
3. Der tiltrænges en positiv indsats for at sikre de
mindre udviklede kontraherende parter en andel af væksten i udenrigshandelen,
svarende til det af deres økonomiske udvikling skabte behov.
4. I betragtning af, at mange mindre udviklede
kontraherende parter fortsat er afhængige af eksport af et begrænset antal
råvarer, er der et behov for i videst muligt omfang at skaffe disse varer
adgang til verdensmarkedet på gunstigere og mere acceptable vilkår og i givet
fald at finde frem til foranstaltninger, som vil kunne stabilisere og
forbedre vilkårene på verdensmarkedet for disse varer, herunder især
forholdsregler, som tager sigte på stabile, rimelige og lønnende priser, idet
formålet hermed skal være at muliggøre en udvidelse af verdenshandelen og
efterspørgselen samt en dynamisk og stadig vækst i realværdien af disse
landes eksportindtægter og således skaffe dem voksende midler til deres
økonomiske udvikling.
5. De mindre udviklede kontraherende parters hurtige
økonomiske udvikling vil kunne lettes ved at gøre deres økonomiske struktur
alsidig og ved at undgå en for udstrakt afhængighed af råvareeksport. Der er
derfor behov for udvidet adgang på gunstige vilkår og i størst muligt omfang
til markeder for forædlede produkter og færdigvarer, der er eller vil kunne
blive af særlig eksportinteresse for de mindre udviklede kontraherende
parter.
6. På grund af de mindre udviklede kontraherende
parters stadige uopfyldte behov for eksportindtægter og andre valutaindtægter
er der en betydningsfuld sammenhæng mellem udenrigshandel og økonomisk
udviklingsbistand. Der er derfor behov for et nært og fortløbende samarbejde
mellem DE KONTRAHERENDE PARTER og de internationale låneinstitutioner,
således at de så effektivt som muligt kan bidrage til at lette de byrder, som
disse mindre udviklede kontraherende parter påtager sig af hensyn til deres
økonomiske udvikling.
7. Der er behov for et hensigtsmæssigt samarbejde
mellem DE KONTRAHERENDE PARTER, andre samarbejdsorganer på regeringsplan og
de af De forenede Nationers organer og særorganisationer, hvis virksomhed
berører de mindre udviklede landes udenrigshandel og økonomiske udvikling.
8. De udviklede kontraherende parter forventer ikke
gensidighed for de forpligtelser, som de påtager sig under
handelsforhandlinger, til at nedsætte eller afskaffe told og andre hindringer
for de mindre udviklede kontraherende parters udenrigshandel.
9. Vedtagelsen af foranstaltninger til gennemførelse
af disse principper og mål skal ske ved en bevidst og formålsbestemt indsats
fra de kontraherende parters side, både hver for sig og i fællesskab.
Artikel XXXVII
Forpligtelser
1. De udviklede kontraherende parter skal i videst
muligt omfang, d. v. s. medmindre tvingende grunde, herunder
lovgivningsmæssige hensyn, gør det umuligt:
(a) lægge stor vægt på nedsættelse og afskaffelse af handelsskranker for
varer, der er eller måtte blive af særlig eksportinteresse for mindre
udviklede kontraherende parter, herunder told og andre restriktioner, der
indebærer en urimelig forskelsbehandling af sådanne varer i henholdsvis
uforarbejdet og forarbejdet form,
(b) afholde sig fra at indføre eller forøge incidensen af told eller
andre importskranker på varer, der er eller vil kunne blive af særlig
eksportinteresse for mindre udviklede kontraherende parter, og
(c) (i) afholde sig fra at indføre nye finanspolitiske foranstaltninger,
og
(ii) i forbindelse med omlægninger af deres skattepolitik tilstræbe en
snarlig indskrænkning og afskaffelse af finanspolitiske foranstaltninger,
der i væsentlig grad vil kunne hindre eller hindrer væksten af forbruget
af sådanne råvarer i naturlig eller i forarbejdet form, som udelukkende eller
i overvejende grad fremstilles i de mindre udviklede kontraherende parters
landområder, og som særligt gælder for sådanne varer.
2. (a) Når som helst det må antages, at en bestemmelse
i stk. (a), (b) eller (c) i paragraf 1 ikke efterleves, skal sagen forelægges
DE KONTRAHERENDE PARTER enten af den kontraherende part, der ikke efterlever
vedkommende bestemmelse, eller af en hvilken som helst anden interesseret
kontraherende part.
(b) (i) DE KONTRAHERENDE PARTER skal, såfremt en interesseret
kontraherende part fremsætter anmodning derom, og uden derved at foregribe
eventuelle bilaterale drøftelser, indlede konsultationer om spørgsmålet med
den pågældende og med alle interesserede kontraherende parter med henblik på
at søge opnået en for alle de pågældende kontraherende parter
tilfredsstillende løsning og derved fremme de i artikel XXXVI opstilede mål.
Under sådanne konsultationer skal de fremførte begrundelser for, at
bestemmelserne i paragraf 1, stk. (a), (b) eller (c), ikke er blevet
gennemført, gøres til genstand for undersøgelse.
(ii) Da det i visse tilfælde vil være lettere for de enkelte
kontraherende parter at gennemføre bestemmelserne i stk. (a), (b) eller (c) i
paragraf 1, hvis der træffes foranstaltninger i fællesskab med andre
udviklede kontraherende parter, vil sådanne konsultationer i givet fald kunne
tage sigte herpå.
(iii) DE KONTRAHERENDE PARTERS konsultationer vil endvidere i givet fald
kunne tage sigte på at opnå enighed om en fælles optræden med henblik på at
fremme overenskomstens mål som forudsat i artikel XXV, paragraf 1.
3. De udviklede kontraherende parter skal:
(a) bestræbe sig for så vidt muligt at holde handelsavancer på et
rimeligt niveau i tilfælde, hvor regeringen direkte eller indirekte
fastsætter salgspriser for produkter, der udelukkende eller i overvejende
grad fremstilles i mindre udviklede kontraherende parters landområder;
(b) tage under positiv overvejelse at gennemføre andre foranstaltninger,
som tilsigter at øge mulighederne for en udvidet import fra mindre udviklede
kontraherende parter og i dette øjemed medvirke til hensigtsmæssige
internationale foranstaltninger;
(c) tage særligt hensyn til de mindre udviklede kontraherende parters
handelsinteresser, når der tages stilling til anvendelsen af andre
foranstaltninger, der i henhold til denne overenskomst er tilladt for at
imødegå særlige problemer, og undersøge alle muligheder for konstruktive
indgreb, før sådanne foranstaltninger bringes i anvendelse i tilfælde, hvor
disse ville berøre de pågældende kontraherende parters væsentlige interesser.
4. De mindre udviklede kontraherende parter påtager
sig at tage passende skridt til at gennemføre bestemmelserne i IV. del til
gavn for andre mindre udviklede kontraherende parters handel, for så vidt
sådanne skridt er forenelige med deres egen øjeblikkelige og fremtidige
udvikling og deres økonomiske og handelsmæssige behov under hensyntagen til
såvel handelens hidtidige udvikling som til de mindre udviklede kontraherende
parters handelsinteresser set under eet.
5. Under opfyldelsen af de i paragraf 1-4 nævnte
forpligtelser skal hver af de kontraherende parter give alle andre
interesserede kontraherende parter fuld og omgående adgang til konsultationer
om alle sager eller vanskeligheder, der måtte opstå, i henhold til de i denne
overenskomst fastsatte sædvanlige regler.
Artikel XXXVIII
Fælles optræden
1. De kontraherende parter skal inden for rammerne af
denne overenskomst og i øvrigt, når det er formålstjenligt, i fællesskab
medvirke til at fremme de i artikel XXXVI opstillede mål.
2. DE KONTRAHERENDE PARTER skal i særdeleshed:
(a) i givet fald træffe forholdsregler - også gennem internationale
aftaler - med henblik på at tilvejebringe forbedrede og acceptable vilkår for
adgang til verdensmarkedet for råvarer, som er af særlig interesse for mindre
udviklede kontraherende parter, og finde frem til forholdsregler, der tager
sigte på at stabilisere og forbedre vilkårene på verdensmarkedet for disse
produkter, herunder forholdsregler, som vil kunne tilvejebringe stabile,
rimelige og lønnende priser for eksporten af sådanne produkter;
(b) i anliggender vedrørende udenrigshandels- og udviklingspolitik
tilstræbe et hensigtsmæssigt samarbejde med De forenede Nationer og dens
organer og særorganisationer, herunder eventuelle institutioner, der måtte
blive oprettet på grundlag af rekommandationer fra De forenede Nationers
handels- og udviklingskonference;
(c) deltage i analyser af mindre udviklede kontraherende parters
udviklingsplaner og -politik, i undersøgelser af forholdet mellem
udenrigshandel og bistand med henblik på at finde frem til konkrete
forholdsregler, der vil kunne øge eksportevnen og lette adgangen til
eksportmarkederne for de således udviklede industriers varer, og i denne
forbindelse deltage i et hensigtsmæssigt samarbejde med regeringer og
internationale organisationer, herunder i særdeleshed organisationer, der har
indflydelse på finansiel bistand til økonomisk udvikling, i systematiske
undersøgelser af forholdet mellem udenrigshandel og bistand i de enkelte
udviklingslande med henblik på at tilvejebringe en overskuelig analyse af
deres eksportevne og afsætningsmuligheder og i alle andre forholdsregler, der
måtte være fornødne;
(d) foretage en fortløbende undersøgelse af verdenshandelens udvikling
med særligt henblik på vækstraten i de mindre udviklede kontraherende parters
handel og rette sådanne henstillinger til de kontraherende parter, som efter
omstændighederne skønnes formålstjenlige;
(e) medvirke til udvikling af gennemførlige metoder til udbygning af
handelen med henblik på økonomisk udvikling gennem international
harmonisering og tilpasning af de enkelte landes politik og bestemmelser,
gennem teknisk og kommerciel standardisering inden for produktion, transport
og afsætning og gennem eksportfremmende foranstaltninger ved tilvejebringelse
af muligheder for en udbygning af oplysningstjeneste vedrørende handel samt
ved udvikling af markedsundersøgelser og
(f) oprette sådanne institutioner, som måtte være nødvendige for at
fremme de i artikel XXXVI opstillede mål og iværksætte de i denne del af
overenskomsten indeholdte bestemmelser.
Tillæg A
Fortegnelse over territorier, til hvilke der er henvist i artikel I,
paragraf 2 (a)
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands afhængige
territorier.
Canada.
Australien.
Australiens afhængige territorier.
New Zealand.
New Zealands afhængige territorier.
Den sydafrikanske Union, herunder Sydvestafrika.
Irland.
Indien (den 10. april 1947).
Newfoundland.
Syd-Rhodesia.
Burma.
Ceylon.
Visse af de ovenanførte territorier har for visse varer to eller flere
præferencesatser i kraft. Sådanne territorier kan ved overenskomst med andre
kontraherende parter, som er hovedleverandører af sådanne varer til
mestbegunstigelsessatsen, erstatte sådanne præferencesatser med en enkelt
præferencesats, der som helhed ikke må være mindre fordelagtig for
leverandører til mestbegunstigelsessatsen end de præferencer, der var i kraft
forinden en sådan ændring blev foretaget.
Indførelse af en toldpræferencemargin til erstatning af en tilsvarende
præferencemargin i en indenlandsk skat, der bestod den 10. april 1947
udelukkende mellem to eller flere af de i dette tillæg anførte territorier,
eller til erstatning af de kvantitative præferenceordninger, som er omhandlet
i følgende stykke, skal ikke anses for at udgøre en forhøjelse af
toldpræferencemarginen.
De præferenceordninger, der er henvist til i artikel XIV, paragraf 5 (b),
er dem, der bestod i Storbritannien den 10. april 1947 i henhold til
kontraktmæssige overenskomster med regeringerne i Canada, Australien og New
Zealand angående frosset okse- og kalvekød, frosset fåre- og lammekød,
frosset svinekød og bacon. Uden at foranstaltninger, der er truffet i henhold
til artikel XX, I (h), tilsidesættes, er det hensigten, at disse ordninger
skal afskaffes eller erstattes af toldpræferencer, samt at forhandlinger med
dette for øje skal optages så snart som muligt mellem de lande, der i
væsentlig grad berøres af eller deltager i disse aftaler.
Den filmudlejningsskat, der var i kraft i New Zealand den 10. april 1947,
skal for så vidt angår denne overenskomst behandles som en toldafgift, der
falder ind under artikel I. Den filmslejekvota, der var i kraft i New Zealand
den 10. april 1947, skal for så vidt angår denne overenskomst behandles som
en forevisningskvota, der falder ind under artikel IV.
De to dominions Indien og Pakistan er ikke nævnt hver for sig i
ovenanførte fortegnelse, fordi de den 10. april 1947 endnu ikke var oprettede
som dominions.
Tillæg B
Fortegnelse over territorier under Den franske Union, til hvilke der er
henvist i artikel I, paragraf 2 (b)
Frankrig.
Fransk Ækvatorialafrika (Congobækkenet(* 3) i henhold til Congo-Akten
og andre territorier).
Fransk Vestafrika.
Cameroun under fransk mandat(* 3).
Fransk Somaliland med bilande.
Franske besiddelser i Indien(* 3).
Franske besiddelser i Oceanien.
Franske besiddelser i kondominiet Ny Hebriderne.(* 3)
Guadeloupe med bilande.
Fransk Guyana.
Indokina.
Madagascar med bilande.
Marokko (fransk zone).(* 3)
Martinique.
Ny Caledonien med bilande.
Reunion.
Saint-Pierre og Miquelon.
Togo under fransk mandat.(* 3)
Tunis.
(* 3) For så vidt angår import til det egentlige Frankrig og territorier
under Den franske Union.
Tillæg C
Fortegnelse over territorier under toldunionen mellem Belgien, Luxembourg
og Nederlandene, til hvilke der er henvist i artikel I, paragraf 2 (b)
Den økonomiske Union mellem Belgien og Luxembourg.
Belgisk Congo.
Ruanda Urundi.
Nederlandene.
Nederlandsk Indien.
Surinam.
Curacao.
For så vidt angår import i toldunionens egentlige område.
Tillæg D
Fortegnelse over territorier under Amerikas forenede Stater, til hvilke
der er henvist i artikel I, paragraf 2 (b)
Amerikas forenede Stater (toldområdet).
Amerikas forenede Staters afhængige territorier.
Den philippinske Republik.
Indførelse af en toldpræferencemargin til erstatning af en tilsvarende
præferencemargin i en indenlandsk skat, der bestod den 10. april 1947
udelukkende mellem to eller flere af de i dette tillæg anførte territorier,
skal ikke anses for at udgøre en forhøjelse af toldpræferencemarginen.
Tillæg E
Fortegnelse over territorier, der omfattes af præferenceordninger mellem
Chile og dets nabolande, til hvilke der er henvist i artikel I, paragraf 2
(d)
Præferencer i kraft udelukkende mellem Chile på den ene side og
1. Argentina
2. Bolivia
3. Peru
på den anden side.
Tillæg F
Fortegnelse over territorier, der omfattes af præferenceordninger mellem
Libanon og Syrien og deres nabolande, til hvilke der er henvist i artikel I,
paragraf 2 (d)
Præferencer i kraft udlukkende mellem Den syrisk-libanesiske Toldunion på
den ene side og
1. Palæstina
2. Transjordanien
på den anden side.
Tillæg G
Datoer, der fastsætter maksimale præferencemarginer, til hvilke der er
henvist i artikel I, paragraf 3
Australien.......... 15. oktober 1946
Canada.............. 1. juli 1939
Frankrig............ 1. januar 1939
Den syrisk-libanesiske
Toldunion .......... 30. november 1939
Den sydafrikanske
Union............... 1. juli 1938
Syd-Rhodesia........ 1. maj 1941.
Tillæg H
Procentvise andele af den samlede udenrigshandel til brug ved den
fastsættelse, hvortil der er henvist i artikel XXVI
(baseret på gennemsnittet af 1949-1953)
Såfremt nærværende overenskomst, inden Japans regering har tiltrådt Den
Almindelige Overenskomst, er tiltrådt af kontraherende parter, hvis
udenrigshandel ifølge kolonne I udgør den i artikel XXVI, paragraf 6, anførte
procent af denne handel, skal kolonne I finde anvendelse med de i den nævnte
paragraf omhandlede formål. Såfremt nærværende overenskomst ikke er tiltrådt
på den nævnte måde inden den japanske regerings tiltræden, skal kolonne II
finde anvendelse med de i den nævnte paragraf omhandlede formål.
Kolonne I Kolonne II
(Kontraherende (Kontraherende
parter parter
pr. 1. marts pr. 1.marts
1955) 1955
og Japan)
Australien................. 3,1 3,0
Østrig..................... 0,9 0,8
Belgien-Luxembourg......... 4,3 4,2
Brasilien.................. 2,5 2,4
Burma...................... 0,3 0,3
Canada..................... 6,7 6,5
Ceylon..................... 0,5 0,5
Chile...................... 0,6 0,6
Cuba....................... 1,1 1,1
Tjekkoslovakiet............ 1,4 1,4
Danmark.................... 1,4 1,4
Den dominikanske Republik.. 0,1 0,1
Finland.................... 1,0 1,0
Frankrig................... 8,7 8,5
Forbundsrepublikken
Tyskland................... 5,3 5,2
Grækenland................. 0,4 0,4
Haiti...................... 0,1 0,1
Indien..................... 2,4 2,4
Indonesien................. 1,3 1,3
Italien.................... 2,9 2,8
Kongeriget Nederlandene.... 4,7 4,6
New Zealand................ 1,0 1,0
Nicaragua.................. 0,1 0,1
Norge...................... 1,1 1,1
Pakistan................... 0,9 0,8
Peru....................... 0,4 0,4
Rhodesia og Nyasaland...... 0,6 0,6
Sverige.................... 2,5 2,4
Tyrkiet.................... 0,6 0,6
Den sydafrikanske Union.... 1,8 1,8
Storbritannien............. 20,3 19,8
Amerikas forenede Stater... 20,6 20,1
Uruguay.................... 0,4 0,4
Japan...................... - 2,3
100,0 100,0
Note: Ved udregningen af disse procenter er medregnet handelen for alle de
territorier, for hvilke Den Almindelige Overenskomst om Told og
Udenrigshandel finder anvendelse.
Tillæg I
Noter og supplerende bestemmelser
Ad artikel I
Paragraf 1
De forpligtelser, der findes i artikel I, paragraf 1, ved henvisning til
artikel III, paragrafferne 2 og 4, samt de forpligtelser, der findes i
artikel II, paragraf 2 (b), ved henvisning til artikel VI, skal, for så vidt
angår protokollen om midlertidig ikrafttræden, anses for at falde ind under
II. del.
Krydshenvisningerne til artikel III, paragrafferne 2 og 4, i ovenstående
stykke og i artikel I, paragraf 1, skal først finde anvendelse, efter at
artikel III er blevet ændret ved ikrafttrædelsen af den ændring, der er
truffet bestemmelse om i protokollen om ændring af II. del og artikel XXVI i
Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel, dateret den 14.
september 1948.
Paragraf 4
Udtrykket »præferencemargin« betyder den absolutte forskel
mellem mestbegunstigelsestoldsatsen og præferencetoldsatsen for den samme
vare, og ikke den relative forskel mellem disse satser. Eksempelvis:
1) Såfremt mestbegunstigelsessatsen var 36 pct. ad valorem og
præferencesatsen var 24 pct. ad valorem, ville præferencemarginen være 12
pct. ad valorem, og ikke en tredjedel af mestbegunstigelsessatsen.
2) Såfremt mestbegunstigelsessatsen var 36 pct. ad valorem og
præferencesatsen var udtrykt som to tredjedele af mestbegunstigelsessatsen,
ville præferencemarginen være 12 pct. ad valorem.
3) Såfremt mestbegunstigelsessatsen var 2 francs pr. kilogram og
præferencesatsen 1,50 francs pr. kilogram, ville præferencemarginen være 0,50
francs pr. kilogram.
Følgende arter af toldforanstaltninger, der er truffet i overensstemmelse
med fastlagte, ensartede retningslinier, vil ikke være i strid med en
almindelig binding af præferencemarginer.:
(i) Fornyet anvendelse på en indført vare af en toldtarifering eller en
toldsats, som rettelig kan anvendes på en sådan vare i tilfælde, i hvilke
anvendelsen af en sådan tarifering eller toldsats på en sådan vare
midlertidigt var suspenderet eller ude af kraft den 10. april 1947, og
(ii) henføring af en bestemt vare under en anden toldposition end den,
under hvilken indførte varer af den pågældende art blev henført den 10. april
1947 i tilfælde, i hvilke toldloven klart forudser, at en sådan vare kan
henføres under mere end een toldposition.
Ad artikel II
Paragraf 2 (a)
Krydshenvisningen til artikel III, paragraf 2, i artikel II, paragraf 2
(a), skal først finde anvendelse, efter at artikel III er blevet ændret ved
ikrafttrædelsen af den ændring, der er truffet bestemmelse om i protokollen
om ændring af II. del og artikel XXVI i den Almindelige Overenskomst om Told
og Udenrigshandel, dateret den 14. september 1948.
Paragraf 2 (b)
Se noten til artikel I, paragraf 1.
Paragraf 4
Når intet andet udtrykkeligt er aftalt mellem de kontraherende parter, som
oprindeligt har forhandlet om indrømmelsen, vil bestemmelserne i denne
paragraf blive anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i
Havana-overenskomstens artikel 31.
Ad artikel III
Enhver indenlandsk skat eller anden indenlandsk afgift eller enhver lov,
regulering eller bestemmelse af den art, der omhandles i paragraf 1, og som
vedrører en indført vare og den samme slags indenlandske vare, og som for den
indførte vares vedkommende opkræves eller håndhæves på tidspunktet og stedet
for indførslen, skal ikke desto mindre betragtes som en indenlandsk skat
eller anden indenlandsk afgift eller en lov, regulering eller bestemmelse af
den i paragraf 1 omhandlede art, og er følgelig underkastet bestemmelserne i
artikel III.
Paragraf 1
Bestemmelserne i artikel XXIV's sidste paragraf finder anvendelse på
gennemførelsen af paragraf 1 over for indenlandske skatter, der er pålagt af
lokale regeringer eller myndigheder inden for en kontraherende parts
territorium. Udtrykket »rimelige foranstaltninger« i førstnævnte
paragraf skal for eksempel ikke forstås således, at det kræver ophævelse af
en gældende indenlandsk lovgivning, der bemyndiger lokale regeringer til at
pålægge indenlandske skatter, som, skønt de i teknisk forstand ikke er
forenelige med ordlyden af artikel III, i virkeligheden ikke strider imod
ånden i denne artikel, såfremt en sådan ophævelse ville forårsage alvorlige
finansielle vanskeligheder for de pågældende lokale regeringer eller
myndigheder. For så vidt angår skatter, der er pålagt af lokale regeringer og
myndigheder, og som er i strid med såvel ordlyden af som ånden i artikel III,
vil udtrykket »rimelige foranstaltninger« tillade en kontraherende
part at afvikle den pågældende beskatning gradvist i en overgangsperiode,
såfremt en pludselig foranstaltning ville skabe alvorlige administrative og
finansielle vanskeligheder.
Paragraf 2
En skat, der er i overensstemmelse med den første sætning i paragraf 2,
skal kun anses for at være i strid med bestemmelserne i paragraffens anden
sætning i tilfælde, hvor der hersker konkurrence mellem på den ene side den
beskattede vare og på den anden side en direkte konkurrerende vare eller en
vare, der kan erstatte den førstnævnte vare, som ikke er beskattet på
lignende måde.
Paragraf 5
Reguleringer, der er i overensstemmelse med første sætning af paragraf 5,
skal ikke betragtes som værende i strid med denne paragrafs anden sætning i
noget tilfælde, hvor alle de varer, der er genstand for reguleringen,
fremstilles i indlandet i betydelige mængder. Den omstændighed, at den andel
eller mængde, som fastsættes for hver af de varer, der er genstand for en
regulering, tilvejebringer et ligeligt forhold mellem indførte og
indenlandske varer, gør det ikke berettiget at betragte en sådan regulering
som værende i overensstemmelse med bestemmelsen i denne paragrafs anden
sætning.
Ad artikel V
Paragraf 5
Med hensyn til transportafgifter refererer det princip, som er fastlagt i
paragraf 5, sig til samme varer, der transporteres ad samme vej under lige
vilkår.
Ad artikel VI
Paragraf 1
1. Skjult dumping, der gennemføres af forbundne
forretningshuse (det vil sige en importørs salg til en pris, som er lavere
end den tilsvarende pris, der er udfærdiget faktura på af en eksportør, med
hvem importøren er forbundet, og tillige lavere end prisen i udførselslandet)
udgør en art prisdumping, for hvilken dumping- marginen kan beregnes på
grundlag af den pris, til hvilken varerne videresælges af importøren.
2. Det erkendes, at der i tilfælde af indførsel fra et
land, der har et fuldstændigt eller i det væsentlige fuldstændigt monopol på
sin handel, og hvor alle indenlandske priser fastsættes af staten, kan
forekomme særlige vanskeligheder ved afgørelsen af, om man med det i paragraf
1 nævnte formål er i stand til at sammenligne priserne, og i sådanne tilfælde
kan importerende kontraherende parter finde det nødvendigt at tage den
mulighed i betragtning, at en nøjagtig sammenligning med indenlandske priser
i et sådant land ikke altid vil være hensigtsmæssig.
Paragrafferne 2 og 3
Note 1
Ligesom i mange andre tilfælde inden for toldadministrationen kan en
kontraherende part kræve rimelig sikkerhed (sikkerhedsstillelse i
værdipapirer eller kontant depositum) for betalingen af antidumping- eller
udligningstold i alle tilfælde, hvor der foreligger mistanke om dumping eller
anvendelse af subsidier, indtil de virkelige forhold er endelig klarlagt.
Note 2
Anvendelse af flere valutakurser kan under visse omstændigheder virke som
eksportsubsidier, der kan imødegås ved udligningstold i henhold til paragraf
3, eller kan gennem en partiel nedskrivning af et lands valuta udgøre en art
dumping, som kan imødegås ved foranstaltninger i henhold til paragraf 2. Ved
»anvendelse af flere valutakurser« forstås regeringers anvendelse
af eller en af regeringer godkendt anvendelse af flere valutakurser.
Paragraf 6 (b)
Dispensationer i henhold til bestemmelserne i dette stykke skal kun
indrømmes efter anmodning fra den kontraherende part, der foreslår pålæggelse
af en antidumping- eller en udligningstold.
Ad artikel VII
Paragraf 1
Udtrykket »eller andre afgifter« skal ikke anses for at omfatte
indenlandske skatter eller tilsvarende afgifter, der lægges på eller opkræves
i forbindelse med indførte varer.
Paragraf 2
1. Det vil være i overensstemmelse med artikel VII at
antage, at »virkelig værdi« kan repræsenteres af fakturaprisen med
tillæg af alle ikke iberegnede vederlag for retmæssige omkostninger, som er
egentlige bestanddele af den »virkelige værdi«, og med tillæg af
enhver unormal rabat eller af ethvert fradrag i den normale
frikonkurrencepris.
2. Det vil være i overensstemmelse med artikel VII,
paragraf 2 (b), at en kontraherende part fortolker udtrykket »i
sædvanlig handel ... under fuldstændig fri konkurrence« således, at det
udelukker enhver vareomsætning, i hvilken køberen og sælgeren ikke er
uafhængige af hinanden, og prisen ikke er det eneste hensyn.
3.'Fuldstændig fri konkurrence' tillader en kontraherende part at lade
priser, der indeholder særrabatter, som er forbeholdt eneforhandlere, ude af
betragtning.
4. Ordlyden af stykkerne (a) og (b) tillader en
kontraherende part på ensartet måde at fastsætte værdien til toldberegning
enten (1) på grundlag af en enkelt eksportørs priser på den indførte vare
eller (2) på grundlag af det almindelige prisniveau for samme slags vare.
Ad artikel VIII
1. Medens artikel VIII ikke vedrører anvendelsen af
flere valutakurser som sådanne, fordømmer paragrafferne 1 og 4 anvendelsen af
valutaafgifter eller -gebyrer som et middel til at anvende ordninger med
flere valutakurser; såfremt en kontraherende part imidlertid af
betalingsbalancehensyn anvender flere valutagebyrer med Den internationale
Valutafonds samtykke, beskytter bestemmelserne i artikel XV, paragraf 9 (a),
fuldt ud den kontraherende parts stilling.
2. Det vil være i overensstemmelse med paragraf 1,
såfremt oprindelsescertifikater ved indførslen af varer fra en kontraherende
parts territorium til en anden kontraherende parts territorium kun kræves i
det omfang dette er strengt nødvendigt.
Ad artiklerne XI, XII, XIII, XIV og XVIII
I artiklerne XI, XII, XIII, XIV og XVIII omfatter udtrykkene
»indførselsrestriktioner« eller »udførselsrestriktioner«
tillige restriktioner, som iværksættes ved statshandelsvirksomheder.
Ad artikel XI
Paragraf 2 (c)
Udtrykket »i hvilken form« i denne paragraf dækker de samme
varer, når de er på et tidligt bearbejdelsesstadium og endnu er let
fordærvelige, som konkurrerer direkte med det friske produkt, og som, såfremt
de blev frit indført, ville tjene til at gøre restriktionerne over for det
friske produkt virkningsløse.
Paragraf 2, sidste stykke
Udtrykket »særlige omstændigheder« omfatter forandringer i den
forholdsmæssige produktionseffektivitet mellem indenlandske og udenlandske
producenter, eller mellem forskellige udenlandske producenter, men ikke
forandringer, som kunstigt er frembragt ved hjælp af midler, der ikke er
tilladt i henhold til denne overenskomst.
Ad artikel XII
DE KONTRAHERENDE PARTER skal drage omsorg for iagttagelsen af den mest
fuldkomne hemmeligholdelse ved gennemførelsen af enhver rådslagning i henhold
til denne artikel.
Paragraf 3 (c) (i)
De kontraherende parter, der anvender restriktioner, skal bestræbe sig for
at undgå at forvolde alvorlig skade for udførslen af en vare, hvoraf en
kontraherende parts økonomi i væsentlig grad er afhængig.
Paragraf 4 (b)
Der er enighed om, at datoen skal ligge inden for et tidsrum af halvfems
dage efter, at ændringerne af denne artikel som følge af protokollen
vedrørende ændringer i denne overenskomsts præambel og II. og III. del er
trådt i kraft. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER imidlertid finder, at
forholdene på dette tidspunkt ikke er egnede til anvendelse af bestemmelserne
i dette stykke, kan de fastsætte en senere dato; en sådan dato må dog ikke
ligge senere end tredive dage efter det tidspunkt, på hvilket forpligtelserne
ifølge artikel VIII, afsnittene 2, 3 og 4, i overenskomsten om Den
internationale Valutafond bliver anvendelige over for kontraherende parter,
der er medlemmer af Fonden, og hvis udenrigshandel udgør mindst halvtreds
procent af alle kontraherende parters samlede udenrigshandel.
Paragraf 4 (e)
Der er enighed om, at der ved paragraf 4 (e) ikke tilføjes nye kriterier
for indførelsen eller opretholdelsen af kvantitative restriktioner af
betalingsbalancehensyn. Det er alene hensigten at tilsikre, at der fuldt ud
tages hensyn til alle ydre forhold såsom ændringer af de internationale
bytteforhold, kvantitative restriktioner, høje toldsatser og subsidier, som
måtte bidrage til betalingsbalancevanskeligheder for den kontraherende part,
der anvender restriktioner.
Ad artikel XIII
Paragraf 2 (d)
»Kommercielle hensyn« blev ikke nævnt som en regel for tildeling
af kvoter, fordi man var af den opfattelse, at anvendelsen af en sådan regel
ikke altid ville være gennemførlig for regeringsmyndigheder. Endvidere ville
en kontraherende part i tilfælde, hvor reglen er anvendelig, kunne tage disse
hensyn under bestræbelserne for at søge sluttet en aftale i overensstemmelse
med den almindelige regel, som er fastsat i indledningen til paragraf 2.
Paragraf 4
Se noten vedrørende »særlige omstændigheder« i forbindelse med
artikel XI, paragraf 2, sidste stykke.
Ad artikel XIV
Paragraf 1
Bestemmelserne i denne paragraf skal ikke fortolkes således, at de
udelukker DE KONTRAHERENDE PARTER fra, under de i artikel XII, paragraf 4, og
artikel XVIII, paragraf 12, foreskrevne rådslagninger, fuldt ud at tage arten
og virkningerne af samt årsagerne til diskrimination inden for
indførselsrestriktionernes område i betragtning.
Ad artikel XV
Paragraf 4
Hensigten med ordet »modvirke« er at antyde f. eks., at
overtrædelser af ordlyden af nogen artikel i denne overenskomst ved
valutamæssige foranstaltninger ikke skal betragtes som en overtrædelse af
vedkommende artikel, såfremt der i praksis ikke er nogen betydelig afvigelse
fra formålet med artiklen. Således vil en kontraherende part, der som led i
sin valutakontrol, der gennemføres i overensstemmelse med overenskomsten om
Den internationale Valutafond, kræver at modtage betaling for sin eksport i
sin egen valuta eller i et eller flere af Fondens medlemmers valuta, ikke
derved blive anset for at overtræde bestemmelserne i artikel XI eller artikel
XIII. Et andet eksempel vil være, at en kontraherende part på en
indførselsbevilling anfører det land, fra hvilket varerne må indføres, ikke
med henblik på at indføre noget yderligere diskriminerende element i dens
indførselsbevillingssystem, men med henblik på at gennemføre en tilladt
valutakontrol.
Ad artikel XVI
Fritagelsen af en eksportvare for afgifter eller skatter, som påhviler den
samme vare, når den er bestemt til indenlandsk forbrug, eller tilbagebetaling
af sådanne afgifter eller skatter med beløb, som ikke overstiger dem, der er
pålignet varerne, skal anses for at være subsidier.
Afsnit B
1. Intet i afsnit B skal udelukke, at en kontraherende
part benytter flere valutakurser i overensstemmelse med overenskomsten om Den
internationale Valutafond.
2. For så vidt angår afsnit B skal der ved
»råvare« forstås ethvet landbrugs-, skovbrugs- eller fiskeriprodukt
samt ethvert mineral i dets naturlige form eller efter en sådan
forarbejdning, som sædvanlig kræves for at gøre det tjenligt til salg i
betydelige mængder i den internationale handel.
Paragraf 3
1. Den omstændighed, at en kontraherende part ikke i
den tidligere, repræsentative periode har udført den pågældende vare, skal
ikke i sig selv udelukke denne kontraherende part fra at hævde en ret til at
skaffe sig en andel af handelen med den pågældende vare.
2. En ordning, der tilsigter at stabilisere den
indenlandske pris på eller indenlandske producenters indtægter fra salg af en
råvare uafhængigt af bevægelserne i eksportpriserne, og som til tider
medfører varens salg til udførsel til en lavere pris end den tilsvarende
pris, der betales for samme vare af købere på hjemmemarkedet, skal ikke anses
for at indebære, at der ydes eksportsubsidier som defineret i paragraf 3,
såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår, at
(a) ordningen også har medført, eller at den er således udformet, at den
også vil medføre, varens salg til udførsel til en højere pris end den
tilsvarende pris, der kræves for den samme vare ved salg til købere på
hjemmemarkedet, og
(b) at ordningen enten som en effektiv regulering af produktionen eller
på anden måde virker eller er bestemt til at skulle virke på en sådan måde,
at den ikke på utilbørlig vis stimulerer eksporten eller på anden måde
alvorligt skader andre kontraherende parters interesser.
Uanset at DE KONTRAHERENDE PARTER har fastslået dette, skal den
virksomhed, der udøves i henhold til en sådan ordning, være undergivet
bestemmelserne i paragraf 3, når virksomheden helt eller delvis finansieres
ved offentlige tilskud til midler, der opkræves hos producenter af den
pågældende vare.
Paragraf 4
Hensigten med paragraf 4 er, at de kontraherende parter skal søge inden
udgangen af 1957 at nå til enighed om at afskaffe alle stadig bestående
subsidier fra og med 1. januar 1958; eller, såfremt dette ikke lykkes, at nå
til enighed om at opretholde den nugældende tilstand indtil det tidligst
derpå følgende tidspunkt, på hvilket de kan forvente at nå til enighed om at
afskaffe subsidierne.
Ad artikel XVII
Paragraf 1
Den virksomhed, som udøves af markedsregulerende råd, der er oprettet af
kontraherende parter, og som er beskæftigede med køb og salg, er underkastet
bestemmelserne i stykkerne (a) og (b).
Den virksomhed, som udøves af markedsregulerende råd, der er oprettet af
kontraherende parter, og som ikke driver køb og salg, men som fastlægger
reguleringer for den private handel, er underlagt de relevante artikler i
denne overenskomst.
Det forhold, at et statsforetagende fastsætter forskellige priser ved salg
af en vare til forskellige markeder, udelukkes ikke af bestemmelserne i denne
artikel, forudsat at sådanne forskellige priser er fastsat af kommercielle
grunde og betingede af udbuds- og efterspørgselsbetingelserne på
eksportmarkeder.
Paragraf 1 (a)
Regeringsforanstaltninger, som indføres for at sikre kvalitet og
effektivitet i udenrigshandelen, eller forrettigheder givet med henblik på
udnyttelsen af indenlandske naturlige hjælpekilder, men som ikke bemyndiger
regeringen til at udøve kontrol med vedkommende foretagendes
handelsvirksomhed, udgør ikke »eksklusive og specielle
forrettigheder«.
Paragraf 1 (b)
Et land, som modtager et »bundet lån« er frit stillet med hensyn
til at tage dette lån i betragtning som et »kommercielt hensyn«,
når det køber varer i udlandet.
Paragraf 2
Udtrykket »varer« er begrænset til varer i sædvanlig kommerciel
betydning og skal ikke omfatte køb eller salg af tjenesteydelser.
Paragraf 3
Forhandlinger, som kontraherende parter enes om at føre i henhold til
denne paragraf, kan tage sigte på nedsættelse af toldsatser og andre afgifter
i forbindelse med indførsel og udførsel eller på tilvejebringelse af enhver
anden almindeligt tilfredsstillende ordning, som er i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne overenskomst. (Se artikel II, paragraf 4, og noten
dertil.)
Paragraf 4 (b)
Udtrykket »tillæg til importprisen« i denne paragraf betyder den
margin, hvormed den pris, som importmonopolet beregner sig for den indførte
vare, overstiger indførselsprisen (i den førstnævnte pris medregnes herved
ikke indenlandske skatter, der falder ind under artikel III, transport-,
fordelings- og andre udgifter som følge af køb, salg eller yderligere
bearbejdning og ej heller en rimelig gevinstmargin).
Ad artikel XVIII
DE KONTRAHERENDE PARTER og de kontraherende parter, som sagen vedrører,
skal bevare den mest gennemførte hemmeligholdelse med hensyn til anliggender,
der omhandles i denne artikel.
Paragrafferne 1 og 4
1. DE KONTRAHERENDE PARTER skal, når de undersøger,
hvorvidt en kontraherende parts økonomi »kun muliggør en lav
levestandard«, betragte denne økonomi i dens normale tilstand, og de
skal ikke basere deres afgørelse på usædvanlige omstændigheder såsom dem, der
måtte følge af, at der midlertidigt foreligger en usædvanlig gunstig
situation for en sådan kontraherende parts eksportstabelvare eller -varer.
2. Udtrykket »på et tidligt udviklingstrin«
er ikke tænkt udelukkende at skulle tage sigte på kontraherende parter, der
lige har påbegyndt udviklingen af deres økonomi, men tager også sigte på
kontraherende parter, der befinder sig i en industrialiseringsproces med
henblik på at modvirke en for stor afhængighed af produktionen af råvarer.
Paragrafferne 2, 3, 7, 13 og 22
Henvisningen til oprettelsen af særlige erhvervsgrene skal ikke alene tage
sigte på oprettelsen af en ny erhvervsgren, men også på oprettelsen af en ny
produktionsgren inden for en bestående erhvervsgren og på en væsentlig
omdannelse af en bestående erhvervsgren samt på en væsentlig udvidelse af en
bestående erhvervsgren, hvis produktion tilfredsstiller en forholdsvis lille
del af den indenlandske efterspørgsel. Den skal også omfatte genopbygningen
af en erhvervsgren, der er ødelagt eller væsentligt beskadiget som følge af
fjendtligheder eller naturkatastrofer.
Paragraf 7 (b)
En ændring eller tilbagetrækning i henhold til paragraf 7 (b), foretaget
af en anden kontraherende part end den i paragraf 7 (a) omtalte ansøgende
kontraherende part, skal iværksættes inden for et tidsrum på seks måneder
efter den dag, på hvilken foranstaltningen er iværksat af den ansøgende
kontraherende part, og den skal træde i kraft på den tredivte dag efter den
dag, på hvilken DE KONTRAHERENDE PARTER er blevet underrettet om denne
ændring eller tilbagetrækning.
Paragraf 11
Andet punktum i paragraf 11 skal ikke fortolkes således, at det kræves, at
en kontraherende part lemper eller ophæver restriktioner, såfremt en sådan
lempelse eller ophævelse ville medføre, at der fremkommer omstændigheder, som
kan begrunde henholdsvis en skærpelse eller en indførelse af restriktioner i
henhold til artikel XVIII, paragraf 9.
Paragraf 12 (b)
Den i paragraf 12 (b) omtalte dato skal være den dato, som DE
KONTRAHERENDE PARTER fastsætter i overensstemmelse med bestemmelserne i
artikel XII, paragraf 4 (b), i denne overenskomst.
Paragrafferne 13 og 14
Det erkendes, at en kontraherende part, forinden den beslutter at indføre
foranstaltningen og underrette DE KONTRAHERENDE PARTER i overensstemmelse med
paragraf 14, kan have behov for et rimeligt tidsrum til vurdering af den
pågældende erhvervsgrens konkurrencemæssige stilling.
Paragrafferne 15 og 16
Det er underforstået, at DE KONTRAHERENDE PARTER skal anmode en
kontraherende part, som foreslår at iværksætte en foranstaltning i henhold
til afsnit C, om at rådføre sig med dem i medfør af paragraf 16, såfremt de
anmodes herom af en kontraherende part, hvis handel ville blive mærkbart
berørt af den pågældende foranstaltning.
Paragrafferne 16, 18, 19 og 22
Det er underforstået, at DE KONTRAHERENDE PARTER kan gøre deres samtykke
til en foreslået foranstaltning betinget ved nærmere angivne vilkår eller
begrænsninger. Såfremt foranstaltningen anvendes på en sådan måde, at den
ikke opfylder de til samtykket knyttede vilkår, skal den i det omfang, dette
er tilfældet, betragtes som en foranstaltning, hvortil DE KONTRAHERENDE
PARTER ikke har givet deres samtykke. I tilfælde, hvor DE KONTRAHERENDE
PARTER for et nærmere angivet tidsrum har givet deres samtykke til en
foranstaltning, kan den pågældende kontraherende part, såfremt den finder, at
opretholdelsen af foranstaltningen i et yderligere tidsrum er nødvendig for
opfyldelsen af det formål, med henblik på hvilket foranstaltningen oprindelig
blev indført, ansøge DE KONTRAHERENDE PARTER om en forlængelse af tidsrummet
i overensstemmelse med de i afsnit C eller D indeholdte bestemmelser og
fremgångsmåder, alt efter sagens karakter.
2. Det forventes, at DE KONTRAHERENDE PARTER som
hovedregel vil afstå fra at give deres samtykke til en foranstaltning, som må
forventes at ville forvolde alvorlig skade for eksporten af en vare, hvoraf
en kontraherende parts økonomi i væsentlig grad er afhængig.
Paragrafferne 18 og 22
Det er meningen med udtrykket »at andre kontraherende parters
interesser er tilstrækkeligt beskyttede«, at der skal lades et spillerum
åbent, der er tilstrækkeligt til at give mulighed for, at det i hvert enkelt
tilfælde kan overvejes, hvilket middel der er det mest hensigtsmæssige til
beskyttelse af disse interesser. Det hensigtsmæssige middel kan for eksempel
være en yderligere indrømmelse, som kan tages i anvendelse af den
kontraherende part, der gør brug af afsnit C eller D, i den tid, hvor
afvigelserne fra de andre artikler i denne overenskomst ville forblive i
kraft, eller være en midlertidig suspension fra enhver anden i paragraf 18
omtalt kontraherende parts side, af en indrømmelse, der i det væsentlige
svarer til den forringelse, som skyldes iværksættelsen af den pågældende
foranstaltning. En sådan kontraherende part vil være berettiget til at
beskytte sine interesser ved hjælp af en sådan midlertidig suspension af en
indrømmelse; for så vidt angår en foranstaltning, som er iværksat af en
kontraherende part, der falder inden for paragraf 4 (a)»s område, må
denne ret dog ikke udøves, når DE KONTRAHERENDE PARTER har fastslået, at
omfanget af den foreslåede kompenserende indrømmelse var tilstrækkeligt.
Paragraf 19
Hensigten med bestemmelserne i paragraf 19 er at dække de tilfælde, hvor
en erhvervsgren har bestået længere end »det rimelige tidsrum«, der
er omtalt i noten til paragrafferne 13 og 14, og de skal ikke fortolkes
således, at de berøver en kontraherende part, der falder ind under paragraf 4
(a) i artikel XVIII, dens ret til at gøre brug af de øvrige bestemmelser i
afsnit C, herunder paragraf 17, med hensyn til en nylig oprettet
erhvervsgren, selv om den har nydt godt af en utilsigtet beskyttelse som
følge af indførselsrestriktioner, der er anvendt af betalingsbalancehensyn.
Paragraf 21
Enhver forholdsregel, der er truffet ifølge bestemmelserne i paragraf 21,
skal straks ophæves, såfremt den i overensstemmelse med paragraf 17
iværksatte foranstaltning ophæves, eller såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER
giver deres samtykke til den foreslåede foranstaltning efter udløbet af den i
paragraf 17 nævnte tidsfrist på halvfems dage.
Ad artikel XX
Stykke (h)
Den undtagelse, der er truffet bestemmelse om i dette stykke, gælder for
enhver vareaftale, som er i overensstemmelse med de principper, der er
godkendt af Det økonomiske og sociale Råd i dets resolution 30 (IV) af 28.
marts 1947.
Ad artikel XXIV
Paragraf 5
Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel I kræver, at når en vare,
som er blevet indført i et land, der er medlem af en toldunion eller et
frihandelsområde, til en præferencetoldsats, genudføres til et andet land,
der er medlem af en sådan union eller et sådant område, skal det sidstnævnte
land opkræve en told, der er lig med forskellen mellem den allerede erlagte
told og mestbegunstigelsessatsen.
Paragraf 11
Foranstaltninger, truffet af Indien og Pakistan for at gennemføre bestemte
handelsaftaler dem imellem, kan, når de er vedtaget, afvige fra enkelte
bestemmelser i denne overenskomst, men disse foranstaltninger vil i
almindelighed være i overensstemmelse med denne overenskomsts formål.
Ad artikel XXVIII
DE KONTRAHERENDE PARTER og enhver af de direkte interesserede
kontraherende parter skal træffe foranstaltning til at føre forhandlingerne
og rådslagningerne under iagttagelse af den størst mulige hemmeligholdelse
for at undgå, at der forhastet røbes detailler vedrørende fremtidige
toldændringer. DE KONTRAHERENDE PARTER skal omgående underrettes om alle
sådanne ændringer af det enkelte lands toldsatser, som skyldes anvendelsen af
denne artikel.
Paragraf 1
1. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER fastsætter en anden
periode end tre år, kan en kontraherende part træffe foranstaltninger ifølge
paragraf 1 eller paragraf 3 i artikel XXVIII fra og med den første dag efter
udløbet af en sådan anden periode, og de følgende perioder vil, medmindre DE
KONTRAHERENDE PARTER påny har fastsat en anden periode, være perioder på tre
år, der følger efter udløbet af en sådan nærmere angiven periode.
2. Bestemmelsen om, at en kontraherende part fra og
med den 1. januar 1958 eller fra og med andre datoer, der måtte blive fastsat
i overensstemmelse med paragraf 1, »kan... ændre eller tilbagetrække en
indrømmelse«, betyder, at fra og med den dag og fra og med den første
dag efter udløbet af enhver sådan periode ændres en sådan kontraherende parts
retlige forpligtelse i henhold til artikel II; det betyder ikke, at
ændringerne i dens toldsatser nødvendigvis skal træde i kraft på denne dag.
Såfremt en toldændring, der er et resultat af forhandlinger i henhold til
denne artikel, udsættes, kan ikraftsættelsen af enhver kompenserende
indrømmelse udsættes tilsvarende.
3. Tidligst seks måneder og senest tre måneder før 1.
januar 1958 eller før den sidste dag af enhver følgende periode skal en
kontraherende part, som ønsker at ændre eller tilbagetrække en i vedkommende
liste anført indrømmelse, underrette DE KONTRAHERENDE PARTER herom. DE
KONTRAHERENDE PARTER skal derefter udpege den kontraherende part eller de
kontraherende parter, med hvilke de i paragraf 1 omtalte forhandlinger eller
rådslagninger skal føres. Enhver kontraherende part, der er udpeget således,
skal deltage i forhandlingerne eller rådslagningerne med den ansøgende
kontraherende part med det formål at opnå enighed, inden perioden er til
ende. Enhver forlængelse af gyldighedsperioden for listerne skal vedrøre
listerne, således som de er ændrede efter disse forhandlinger i
overensstemmelse med paragrafferne 1, 2 og 3 i artikel XXVIII. Såfremt DE
KONTRAHERENDE PARTER foranstalter afholdelse af flersidige toldforhandlinger
inden for et tidsrum af seks måneder før 1. januar 1958 eller før en anden i
henhold til paragraf 1 fastsat dag, skal de med henblik på sådanne
forhandlinger trufne foranstaltninger omfatte regler om fremgangsmåder, som
er egnede til gennemførelsen af de i denne paragraf omtalte forhandlinger.
4. Formålet med at foreskrive, at enhver kontraherende
part med en hovedleverandørinteresse skal deltage i forhandlingerne tillige
med enhver kontraherende part, med hvilken indrømmelsen oprindelig blev
forhandlet, er at sikre, at en kontraherende part, der har større andel af
den af indrømmelsen berørte handel end den kontraherende part, med hvilken
indrømmelsen oprindelig blev forhandlet, skal have god mulighed for at
beskytte den overenskomstmæssige ret, den nyder i henhold til denne
overenskomst. På den anden side er det ikke hensigten, at rammerne for
forhandlingerne skal være sådanne, at der derved skabes utilbørlige
vanskeligheder for forhandlinger og forståelse i henhold til artikel XXVIII,
eller at der skabes vanskeligheder for den fremtidige anvendelse af denne
artikel på indrømmelser, der er resultat af forhandlinger i henhold til
denne. Følgelig skal DE KONTRAHERENDE PARTER kun kunne fastslå, at en
kontraherende part har en hovedleverandørinteresse, såfremt denne
kontraherende part i et rimeligt forud for forhandlingerne liggende tidsrum
har haft en større andel af den ansøgende kontraherende parts marked end en
kontraherende part, med hvilken indrømmelsen oprindelig blev forhandlet,
eller efter DE KONTRAHERENDE PARTERS skøn ville have haft en sådan andel,
såfremt den ansøgende kontraherende part ikke havde opretholdt
diskriminerende kvantitative restriktioner. Det vil derfor ikke være passende
for DE KONTRAHERENDE PARTER at fastslå, at mere end een kontraherende part
eller, i de ganske særlige tilfælde, hvor der er tilnærmelsesvis lighed,
flere end to kontraherende parter har en hovedleverandørinteresse.
5. Uanset den i note 4 til paragraf 1 indeholdte
definition på en hovedleverandørinteresse kan DE KONTRAHERENDE PARTER
undtagelsesvis beslutte, at en kontraherende part har en
hovedleverandørinteresse, såfremt den pågældende indrømmelse berører handel,
som udgør en større andel af en sådan kontraherende parts samlede udførsel.
6. Det er ikke hensigten, at bestemmelserne om, at
enhver kontraherende part, som har en hovedleverandørinteresse, deltager i
forhandlingerne, og om rådslagning med enhver kontraherende part, som har en
væsentlig interesse i den indrømmelse, den ansøgende kontraherende part søger
at ændre eller tilbagetrække, skal have til virkning, at denne part skal yde
en kompensation eller tåle en gengældelse, der er større end den søgte
ændring eller tilbagetrækning, bedømt på baggrund af vilkårene for handelen
på det tidspunkt, da den foreslåede ændring eller tilbagetrækning
iværksættes; der skal herved tages hensyn til diskriminerende kvantitative
restriktioner, der opretholdes af den ansøgende kontraherende part.
7. Det er ikke muligt at give en nøjagtig definition
af udtrykket »væsentlig interesse«, og følgelig kan dette give
anledning til vanskeligheder for DE KONTRAHERENDE PARTER. Det er imidlertid
hensigten, at det skal fortolkes således, at det kun dækker de kontraherende
parter, som har, eller som, såfremt der ikke havde eksisteret diskriminerende
kvantitative restriktioner, der påvirker deres udførsel, med rimelighed kunne
forventes at ville have haft, en betydelig andel af markedet hos den
kontraherende part, der søger at ændre eller tilbagetrække indrømmelsen.
Paragraf 4
1. Enhver anmodning om tilladelse til at indlede
forhandlinger skal være ledsaget af alle af betydning værende oplysninger,
herunder statistiske oplysninger. Afgørelsen af, om en sådan anmodning skal
imødekommes, skal træffes inden tredive dage efter dens fremsendelse.
2. Det erkendes, at det forhold, at man tillader, at
bestemte kontraherende parter, som i vid udstrækning er afhængige af et
forholdsvis ringe antal råvarer, og som benytter told som en vigtig hjælp til
yderligere specialisering af deres økonomi eller som en vigtig kilde til
offentlige indtægter, normalt kun forhandler om ændring eller tilbagetrækning
af indrømmelser i henhold til artikel XXVIII, paragraf 1, kan bevirke, at de
på et sådant tidspunkt foretager ændringer eller tilbagetrækninger, som i det
lange løb ville vise sig unødvendige. For at undgå en sådan situation skal DE
KONTRAHERENDE PARTER i henhold til paragraf 4 bemyndige enhver sådan
kontraherende part til at optage forhandlinger, medmindre de skønner, at
dette vil resultere i eller bidrage væsentligt til en sådan forøgelse af
toldniveauet, at stabiliteten af listerne til denne overenskomst trues, eller
at det fører til utilbørlig forstyrrelse af den internationale handel.
3. Det forventes, at forhandlinger, der er tilladt i
henhold til paragraf 4, om ændring eller tilbagetrækning af en enkelt
vareposition eller en meget lille gruppe af varepositioner normalt kan
bringes til afslutning i løbet af tres dage. Det erkendes imidlertid, at
dette tidsrum er utilstrækkeligt i tilfælde af forhandlinger om ændring eller
tilbagetrækning af et større antal varepositioner, og det vil derfor i
sådanne tilfælde være passende for DE KONTRAHERENDE PARTER at foreskrive en
længere periode.
4. Den i paragraf 4 (d) omtalte beslutning skal tages
af DE KONTRAHERENDE PARTER inden tredive dage efter, at sagen er overgivet
til dem, medmindre den ansøgende kontraherende part samtykker i en længere
periode.
5. Det er underforstået, at DE KONTRAHERENDE PARTER,
når de i henhold til paragraf 4 (d) afgør, hvorvidt en ansøgende
kontraherende part på urimelig måde har undladt at tilbyde tilstrækkelig
kompensation, tager tilbørligt hensyn til den særlige situation for en
kontraherende part, som for en stor del af sin toldtarif har bundet meget
lave toldsatser og i denne henseende har ringere mulighed end en anden
kontraherende part for at yde kompensation.
Ad artikel XXVIII bis
Paragraf 3
Det er underforstået, at henvisningen til fiskale behov omfatter toldens
fiskale virkninger og i særdeleshed told, der først og fremmest er pålagt af
beskatningshensyn, eller told, der for at forhindre undladelse af at erlægge
sådanne afgifter er pålagt varer, som kan erstatte varer, der er pålagt
finanstold.
Ad artikel XXIX
Paragraf 1
Kapitlerne VII og VIII i Havana-overenskomsten er udeladt i paragraf 1,
fordi de i almindelighed omhandler Den internationale Handelsorganisations
opbygning, funktioner og forretningsorden.
Ad IV. del
Med ordene »udviklede kontraherende parter« og ordene
»mindre udviklede kontraherende parter«, som anvendes i IV. del,
menes udviklede og mindre udviklede lande, der er parter i Den Almindelige
Overenskomst om Told og Udenrigshandel.
Ad artikel XXXVI
Ad paragraf 1
Denne artikel bygger på de mål, der er opstillet i artikel I, således som
denne vil blive ændret ved paragraf 1, afsnit A, i protokollen om ændringer i
I. del og artiklerne XXIX og XXX, når denne protokol træder i kraft.
Ad paragraf 4
Betegnelsen »råvarer« indbefatter landbrugsprodukter, jfr. stk.
2 i noten til artikel XVI, afsnit B.
Ad paragraf 5
Et program, der tilsigter større alsidighed i erhvervsstrukturen, vil
normalt omfatte en forstærket indsats i forarbejdelsen af råvarer samt
udvikling af industriel fremstillingsvirksomhed under hensyn til den enkelte
kontraherende parts stilling og til udsigterne for verdens produktion og
forbrug af forskellige varer.
Ad paragraf 8
Der er enighed om, at udtrykket »forventer ikke gensidighed«
indebærer, at det i overensstemmelse med denne artikels formål ikke
forventes, at de mindre udviklede kontraherende parter under
handelsforhandlinger skal yde bidrag, der er uforenelige med deres
individuelle udvikling og finansielle og handelsmæssige behov, set på
baggrund af handelens tidligere udvikling.
Denne paragraf finder anvendelse i tilfælde, hvor der tages forholdsregler
i henhold til artikel XVIII, afsnit A, artikel XXVIII, artikel XXVIII bis
(artikel XXIX, når den i paragraf 1, afsnit A, i protokollen om ændringer i
I. del og artiklerne XXIX og XXX omhandlede ændring er trådt i kraft),
artikel XXXIII, eller nogen anden procedure i henhold til denne overenskomst.
Ad artikel XXXVII
Ad paragraf 1 (a)
Denne paragraf finder anvendelse i tilfælde af forhandlinger om
nedsættelse eller afskaffelse af told og andre handelsrestriktioner i henhold
til artikel XXVIII, XXVIII bis (XXIX, når den i paragraf 1, afsnit A, i
protokollen om ændringer i I. del og artiklerne XXIX og XXX omhandlede
ændring er trådt i kraft) og artikel XXXIII samt i forbindelse med andre
forholdsregler, der tager sigte på en sådan nedsættelse eller afskaffelse,
som kontraherende parter måtte se sig i stand til at iværksætte.
Ad paragraf 3 (b)
De øvrige foranstaltninger, hvortil der henvises i denne paragraf, vil
kunne omfatte skridt til fremme af interne strukturændringer, til opmuntring
af forbruget af særlige varer eller til indførelse af handelsfremmende
foranstaltninger.
Medlemskab af GATT
1. marts 1967.
A. Kontraherende parter
Amerikas forenede Stater
Australien
Barbados
Belgien
Brasilien
Burma
Burundi
Cameroun
Canada
Den centralafrikanske Republik
Ceylon
Chile
Congo (Brazzaville)
Cuba
Cypern
Dahomey
Danmark
Den dominikanske Republik
Elfenbenskysten
Finland
Frankrig
Gabon
Gambia
Ghana
Grækenland
Guyana
Haiti
Indien
Indonesien
Israel
Italien
Jamaica
Japan
Jugoslavien
Kenya
Kuwait
Luxembourg
Madagascar
Malawi
Malaysia
Malta
Mauretanien
Nederlandene
New Zealand
Nicaragua
Niger
Nigeria
Norge
Pakistan
Peru
Portugal
Rhodesia(* 4)
Rwanda
Schweiz
Senegal
Sierra Leone
Spanien
Storbritannien
Sverige
Den sydafrikanske Republik
Tanzania
Tchad
Tjekkoslovakiet
Togo
Trinidad og Tobago
Tyrkiet
Forbundsrepublikken Tyskland
Uganda
Urugay
Østrig
Øvre Volta.
B. Lande, som har tiltrådt GATT foreløbigt:
Den forenede arabiske Republik
Argentina
Island
Tunesien.
C. Lande, som deltager i de kontraherende parters arbejde under særlige
arrangementer.:
Cambodia
Polen.
D. Endelig anvendes overenskomsten midlertidigt i henhold til en af de
kontraherende parter vedtaget beslutning de facto mellem de kontraherende
parter og følgende nyligt uafhængige lande:
Algeriet
Botswana
Republikken Congo (Kinshasa)
Lesotho
Maldiverne
Mali
Singapore
Zambia.
Udenrigsministeriet, den 3. april 1967.
Hans Sølvhøj.
Officielle noter
(* 1) Samlebekendtgørelse. Div. protokoller er bekendtgjort i lovtidende
C; BEK nr 48 af 21/07/1950 BEK nr 4 af 31/01/1952 BEK nr 9 af 17/03/1952 BEK
nr 32 af 04/08/1953 BEK nr 18 af 31/03/1954 BEK nr 58 af 17/11/1955 BEK nr 4
af 13/02/1956 BEK nr 23 af 18/05/1957 BEK nr 44 af 28/03/1968
(* 2) Supplerende aftaler er bekendtgjort i lovtidende C; BEK nr 72 af
30/07 1982 BEK nr 73 af 30/07 1982
(* 3) For så vidt angår import til det egentlige Frankrig og territorier
under Den franske Union.2
(* 4) Efter Rhodesias ensidige uafhængighedserklæring i november 1965
accepteres repræsentanter for regimet ikke som lovlige repræsentanter for
Rhodesia. Områdets interesser varetages af Storbritannien.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af aftale af 4. juni 1974 med Norge om ændring af overenskomsten af 8. december 1965 om afgrænsningen af den kontinentale sokkel. Retsinformation · 5. december 1974
- Bekendtgørelse af aftale af 24. april 1968 med Norge om ændring af overenskomst af 8. december 1965 om afgrænsningen af den kontinentale sokkel. Retsinformation · 28. august 1968
- Bekendtgørelse af overenskomst af 20. februar 2006 mellem Danmark/Grønland og Norge om afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne i området mellem Grønland og Svalbard Retsinformation · 11. oktober 2006
- Bekendtgørelse af aftale af 29. december 1977 med Sverige om udvidelse af fiskerijurisdiktionen i Kattegat Retsinformation · 29. juni 1978
- 1985 BTB 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF RØGFRI MILJØER NR B 116 1985-86, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse af aftale af 21. november 1986 med Sverige om afgrænsning af ansvarsområderne i medfør af konventionen af 22. marts 1974 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (* 1) Retsinformation · 12. juni 1987