Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den 14. Januar 1946 i Paris undertegnede Aftale om Erstatninger fra Tyskland, om Oprettelse af et interallieret Erstatningsbureau og om Tilbagegivelse af monetært Guld.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den
14. Januar 1946 i Paris undertegnede Aftale om Erstatninger fra Tyskland, om
Oprettelse af et interallieret Erstatningsbureau og om Tilbagegivelse af
monetært Guld.
Efter at Rigsdagen den 5. April 1946 har meddelt sit Samtykke til Danmarks
Ratifikation af Aftalen om Erstatninger fra Tyskland, om Oprettelse af et
interallieret Erstatningsbureau og om Tilbagegivelse af monetært Guld, har
Hans Majestæt Kongen ved Resolution af 20. Maj d. A. ratificeret nævnte
Aftale, hvis Tekst tilligemed de i Reparationskonferencens Slutprotokol
indeholdte enstemmige Henstillinger og Bilag er saalydende:
Følgende Landes Regeringer: Albanien, Amerikas Forenede Stater,
Australien, Belgien; Czekoslovakiet, Danmark, Frankrig, Grækenland, Indien,
Jugoslavien, Kanada, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Ny Zealand, Det
Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Sydafrikanske Union og
Ægypten, er, for at tilvejebringe en retfærdig indbyrdes Fordeling af de
samlede Værdier, som er eller vil blive erklæret til Raadighed som
Erstatninger fra Tyskland (herefter kaldet tyske Erstatninger)
overensstemmende med Bestemmelserne i nærværende Aftale og de Bestemmelser,
der aftaltes i Potsdam den 1. August 1945 mellem Regeringerne i De Forenede
Stater, i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og i De
Socialistiske Sovjetrepublikkers Union, for at tilvejebringe et interallieret
Erstatningsbureau og for at skabe en retfærdig Fremgangsmaade ved
Tilbagegivelsen af monetært Guld,
kommet overens om følgende:
AFSNIT I
Tyske Erstatninger.
Artikel 1.
Andel i Erstatningerne.
A. De tyske Erstatninger (med Undtagelse af de Midler, som skal fordeles
efter Reglerne i Afsnit I, Artikel 8 i denne Aftale) deles i følgende
Læs alt
Kategorier:
Kategori A, omfattende alle Arter af tyske Erstatninger med
Undtagelse af de, som omfattes af Kategori B,
Kategori B, omfattende industrielle og andre Anlæg, fjernet fra
Tyskland samt Handelsskibe og Fartøjer til indenlandsk Transport.
B. Enhver Signatarmagt skal være berettiget til den procentvise Andel af
den samlede Værdi af Kategori A og den procentvise Andel af den samlede Værdi
af Kategori B, som i nedenstaaende Tabel over Andelene er angivet for det
paagældende Land.
TABEL OVER ANDELENE
Lande Kategori A. Kategori B.
Albanien.............................. 0,05 0,35
Amerikas Forenede Stater.............. 28,00 11,80
Australien............................ 0,70 0,95
Belgien............................... 2,70 4,50
Czekoslovakiet........................ 3,00 4,30
Danmark............................... 0,25 0,35
Frankrig.............................. 16,00 22,80
Grækenland............................ 2,70 4,35
Indien................................ 2,00 2,90
Jugoslavienn.......................... 6,60 9,60
Kanada................................ 3,50 1,50
Luxembourg............................ 0,15 0,40
Nederlandene.......................... 3,90 5,60
Norge................................. 1,30 1,90
Ny Zealand............................ 0,40 0,60
Storbritannien og Nordirland.......... 28,00 27,80
Den Sydafrikanske Union(* 1).......... 0,70 0,10
Ægypten.............................. 0,05 0,20
--------------------------
Ialt.... 100,00 100,00
C. Under Forbehold af Bestemmelserne i Stykke D nedenfor har hver af
Signatarmagterne Ret til at modtage en Andel i Handelsskibene, beregnet
overensstemmende med Bestemmelserne i Afsnit I, Artikel 5 i nærværende
Aftale, forudsat at Værdien af de Handelsskibe, som tildeles en, ikke
overstiger dens Andel i Kategori B som Helhed.
Under Forbehold af Bestemmelserne i Stykke D nedenfor har hver af
Signatarmagterne ligeledes Ret til at modtage en Andel, svarende til dens
procentandel i Kategori A, i tyske Aktiver i Lande, som forblev neutrale
under Krigen mod Tyskland.
Fordelingen mellem Signatarmagterne af tyske Erstatninger af anden Art end
Handelsskibe, Fartøjer til indenlandsk Transport og tyske Aktiver, som
befinder sig i Lande, som forblev neutrale under Krigen mod Tyskland, skal
foretages overensstemmende med de i Afsnit I, Artikel 4 i nærværende Aftale
indeholdte Principper.
D. Saafremt en Signatarmagt modtager mere end dens Procentandel af visse
Arter af Værdier henhørende enten under Kategori B nedsættes dens Ret til
andre Arter af Værdier i den paagældende Kategori, saaledes at vedkommende
Land ialt ikke modtager mere end dets samlede Andel i den paagældende
Kategori.
E. Ingen Signatarmagt kan erholde en større Andel end sin Procentandel,
være sig af Kategori A eller Kategori B, ved at give Afkald paa en Del af
dens Procentandel i den anden Kategori; dog har enhver Signatarmagt Ret til
forsaavidt angaar tyske, fjendtlige Aktiver indenfor dens Jurisdiction at
afregne paa sin Andel i Kategori A eller paa sin Andel i Kategori B eller
dels paa den ene dels paa den anden Kategori de Beløb, hvormed saadanne
Aktiver overstiger vedkommende Lands Kategori A-Procentdel af de samlede
tyske, fjendtlige Aktiver, som findes indenfor Signatarmagternes
Jurisdiction.
F. Det interallierede Erstatningsbureau, som skal oprettes i henhold til
Afsnit II i denne Aftale, debiterer over en Periode af fem Aar hver
Signatarmagts Erstatningskonto for de tyske Aktiver, som findes indenfor det
paagældendes Lands Jurisdiction. Ved denne Aftales Ikrafttræden debiteres
ikke mindre end 20 pCt. af disse Aktivers Nettoværdi (som defineret i Afsnit
I, Artikel 6 i denne Aftale) efter deres Vurdering paa denne Dag; ved
Begyndelsen af det andet Aar ikke mindre end 25 pCt. af Balancen efter
Vurdering paa denne Dag; ved Begyndelsen af det tredje Aar ikke mindre end 33
1/2 pCt. af Balancen efter Vurdering paa denne Dag; ved Begyndelsen af det
fjerde Aar ikke mindre end 50 pCt. af Balancen efter Vurdering paa denne Dag;
ved Begyndelsen af det femte Aar ikke mindre end 90 pCt. af Balancen efter
Vurdering paa denne Dag og ved Udgangen af det femte Aar Resten af det Beløb,
Aktiverne faktisk har indbragt.
G. Følgende Undtagelser fra ovenstaaende Stykker D og E skal gælde for en
Signatarmagt, hvis Andel i Kategori B er mindre end dens Andel i Kategori A:
(i) Modtagelsen af Handelsskibe skal ikke reducere et saadant Lands
Procentandel i andre Arter af Kategori B-Værdier med et større Beløb end det,
hvormed Skibenes Værdi overstiger den Værdi, der vilde udkomme, saafremt det
paagældende Lands Kategori A-Procentandel anvendtes paa den samlede Værdi af
Handelsskibe.
(ii) Saafremt Værdien af tyske Aktiver under et saadant Lands
Jurisdiction overstiger dens Kategori A-Procentdel af de samlede tyske
Aktiver undergivet Signatarmagternes Jurisdiction, skal det overskydende
Beløb først afregnes paa den yderligere Andel i Kategori B, til hvilken det
paagældende Land vilde have været berettiget, saafremt dets procentandel i
Kategori B havde været beregnet efter vedkommende Lands Kategori A-Procent.
H. Saafremt en Signatarmagt giver helt eller delvis Afkald paa sine i
overstaaende Tabel over Andelene angivne Procentandele i tyske Erstatninger
eller trækker sig tilbage fra det interallierede Erstatningsbureau paa et
Tidspunkt, hvor dens Andele i tyske Erstatninger ikke fuldt ud er blevet
ydet, skal de Andele, paa hvilke der saaledes er givet Afkald, eller som ikke
er blevet ydet, fordeles forholdsmæsigt imellem de andre Signatarmagter.
Artikel 2.
Afvikling af Krav mod Tyskland.
A. Signatarmagterne enes indbyrdes om, at deres respektive procentandele i
Erstatningerne, saaledes som disse er fastsat i nærværende Aftale, af hvert
Land skal betragtes som dækkende alle dettes og dets Borgeres Krav,
offentlige eller private, mod den tidligere tyske Regering og dens
administrative Organer stammende fra Krigen, og for hvilke der ikke er
truffet andre Bestemmelser; denne Ordning omfatter Omkostninger ved tysk
Besættelse, Kreditter opnaaet under Besættelsen paa Clearingkonti og Krav
imod Reichkreditkasserne.
B. Bestemmelserne i ovenstaaende paragraf A skal intet foregribe
vedrørende:
(i) Afgørelsen til sin Tid af Formerne for eller Varigheden eller det
samlede Omfang af de Erstatningsydelser, som Tyskland skal udrede;
(ii) de Rettigheder, som en Signatarmagt maatte have i Forbindelse med
den afsluttende Ordning af de tyske Erstatninger;
(iii) noget politisk, territorialt eller andet Krav, som en
Signatarmagt maatte fremsætte i Forbindelse med Fredsslutningen med
Tyskland.
C. Uanset Bestemmelserne i ovenstaaende Stykke A skal
Erstatningsafgørelsen ikke betragtes som berørende:
(i) Forpligtelsen for vedkommende Myndigheder i Tyskland til paa et
senere Tidspunkt at sikre Betalingen af Tysklands eller tyske Statsborgeres
Gæld ifølge Kontrakter eller andre Forpligtelser eller erhvervede
Rettigheder, indgaede eller erhvervede forinden den nuværende Krigstilstand
mellem Tyskland og vedkommende Signatarmagt opstod, eller forinden en tysk
Besættelse af vedkommende Lands Territorium, alt eftersom den ene eller den
ene eller den anden Begivenhed indtraadte først;
(ii) Krav fra Signatarmagternes Socialforsikringsinstitutioner eller fra
deres Borgere imod den tidligere tyske Regerings
Socialforsikringsinstitutioner, og
(iii) Reichsbank's og Rentenbank's Pengesedler, dog saaledes at disses
Realisation ikke uforholdsmæssigt maa nedsætte Omfanget af Erstatninger og
ikke maa finde Sted uden Samtykke fra Kontrol-Raadet for Tyskland.
D. Signatarmagterne er enedes om, at forsaavidt Spørgsmaalet vedrører dem,
skal den czekoslovakiske Regering uanset Bestemmelserne i Stykkee A i denne
Artikel være berettiget til at trække paa den czekoslovakiske Nationalbanks
Girokonto hos Reichsbank, forsaavidt noget saadant skulde blive bestemt af
den czekiske Regering og billiget af det allierede Kontrol-Raad for Tyskland
i Forbindelse med Overflytning fra Czekoslovakiet til Tyskland af tidligere
czekoslovakiske Statsborgere.
Artikel 3.
Afkald paa Krav vedrørende Aktiver stillet til raadighed som Erstatninger.
Enhver af Signatarmagterne forpligter sig til ikke at rejse, bringe for
internationale Domstole eller understøtte af diplomatisk Vej egne Krav eller
Krav fra Personer, der har Ret til dens Beskyttelse, imod nogen Signatarmagt
eller dennes Statsborgere vedrørende Ejendom modtager som Erstatning af det
paagældende Land med Billigelse af Kontrol-Raadet for Tyskland.
Artikel 4.
Almindelige Principper for Tildeling af Industri- eller andre Anlæg.
A. En Signatarmagt kan som Erstatning kun forlange sig tildelt et
industrielt eller andet Anlæg, fjernet fra Tyskland, til Brug paa dens eget
Territorium eller til Brug for dens egne Statsborgere udenfor dens
Territorium.
B. Ved Fremsættelse af deres Krav overfor det interallierede
Erstatningsbureau (der oprettes i henhold til Afsnit II af nærværende Aftale)
vil Signatarmagterne forsøge at fremsætte omfattende Forslag vedrørende
Afgivelse af Grupper af ensartede Genstande fremfor at fremsætte Krav om
enkelte Genstande eller smaa Grupper af Genstande. Det anerkendes, at det
Arbejde, som Bureauets Sekretariat skal udføre, vil blive mere
virkningsfuldt, jo mere omfattende Forslag Signatarmagterne forelægger det.
C. Ved det internationale Erstatningsbureaus Fordeling af Genstande
stillet til Raadighed som Erstatninger (bortset fra Handelsskibe og Fartøjer
til indenlandsk Transport og tyske Aktiver i Lande, som forblev neutrale
under Krigen mod Tyskland) skal følgende almindelige Principper tjene som
Vejledning:
(i) Enhver Genstand eller Samling af ensartede Genstande, i hvilken et
Land, der har Krav paa Erstatninger, har en væsentlig financiel Interesse
hidrørende fra før Krigen, skal tildeles dette Land, hvis det ønsker det.
Saafremt to eller flere Lande, der har Krav paa Erstatning, har en saadan
væsentlig Interesse i en bestemt Genstand eller Gruppe af Genstande, skal
Fordelingen finde Sted under Hensyntagen til de nedenfor anførte Kriterier;
(ii) Saafremt Fordelingen mellem Lande, der fremsætter konkurrerende
Krav, ikke er bestemt ved Stykke (i), skal der mellem andre relevante
Faktorer tages følgende Hensyn:
a) Hvor paatrængende nødvendig vedkommende Genstand eller Genstande er
for det paagældende Land, for at dette kan tilbageføre, genskabe eller paany
sætte Landets Økonomi i fuld Virksomhed;
b) I hvilken Udstrækning Genstanden eller Genstandene vil erstatte
Ejendele, som er blevet ødelagte, beskadigede eller stjaalet under Krigen,
eller Ejendele, som maa erstattes paa Grund af unormalt Slid ved
Krigsproduktion, og som er vigtige for vedkommende Lands Økonomi;
c) Forholdet mellem Genstanden eller Genstandene og Sammensætningen af
det paagældende Lands Førkrigsøkonomi og dets Planer for Tilpasning og
Udvikling af Efterkrigstidens Økonomi;
d) Behovene i Lande, hvis Procentandel i Erstatningerne er lille, men som
har Behov for visse bestemte Genstande eller Kategorier af Genstande;
(iii) Der skal opretholdes et passende Forhold med Hensyn til de
Tildelinger, med hvilke de forskellige Landes Procentandel i Erstatningerne
fyldestgøres, dog at saadanne midlertidige Afvigelser kan finde Sted, som
berettiges ved de i Stykke (ii) (a) ovenfor indeholdte Retningslinier.
Artikel 5.
Almindelige Principper for Tildeling af Handelsskibe og Fartøjer til
indenlandsk Transport.
A. (i) Tyske Handelsskibe disponible til Fordeling mellem Signatarmagterne
som Erstatning skal fordeles mellem disse i Forhold til de respektive samlede
Tab af Handelstonnage, beregnet paa Basis af Brutto Tons, som
Signatarmagterne og deres Borgere har lidt som Følge af Krigshandlinger. Det
anerkendes, at Overførsel af Handelsskibe fra Storbritannien og De Forenede
Stater til andre Lande er afhængig af saadan endelig Godkendelse af
Lovgivningsmagten i Storbritannien og i De Forenede Stater, som maatte være
nødvendig.
(ii) En speciel Komite, sammensat af Repræsentanter for Signatarmagterne,
vil blive udpeget af det interallierede Erstatningsbureaus Generalforsamling;
den vil have til Opgave at afgive Forslag vedrørende Fastsættelse af saadanne
Tab og Tildeling af tyske handelsskibe, der er disponible for Fordeling.
(iii) Den Værdi af tyske Handelsskibe, med hvilken Reparationskontiene
skal belastes, er den Værdi, som er fastsat af »Tri-partite Merchant
Marine Commission« paa Basis af 1938 Priserne i Tyskland plus 15 pCt. og
under Hensyntaget til Forringelser.
B. I Anerkendelse af at nogle Lande har særligt Behov for Fartøjer til
indenlandsk Transport, henlægges Fordelingen af disse Fartøjer, for det
Tilfælde at saadanne Fartøjer senere bliver disponible som Erstatninger til
Signatarmagterne, til en særlig Komite, nedsat af det interallierede
Erstatningsbureaus Generalforsamling.
Værdiansættelsen af Fartøjer til indenlandsk Transport skal ske efter de
Retningslinier, der er fastsat for Vurdering af Handelsskibe, eller efter
Retningslinier, der er retfærdige, naar de ses i Forhold til dem, der er
fastsat for Vurdering af Handelsskibe.
Artikel 6.
Tyske udenlandske Aktiver.
A. Enhver af Signatarmagterne skal, under de Former den maatte vælge,
tilbageholde eller likvidere tyske, fjendtlige Aktiver indenfor dens
Jurisdiction paa en saadan maade, at disse Aktiver ikke kan falde tilbage til
tysk Ejendomsret eller tysk Kontrol, og skal paa sin Erstatningsandel afregne
Værdien af disse Aktiver (med Fradrag af paaløbne Skatter, Hæftelser,
Administrationsudgifter og andre in rem Krav imod bestemte Genstande
samt af legitime kontraktlige Krav imod den tidligere tyske Ejer af saadanne
Aktiver).
B.Signatarmagterne skal give det interallierede Erstatningsbureau alle
Oplysninger, som det anmoder om vedrørende Værdien af saadanne Aktiver og de
Beløb, der efterhaanden udbringes ved deres Likvidation.
C. Tyske Aktiver i de Lande, der forblev neutrale under Krigen mod
Tyskland, skal unddrages tysk Ejendomsret eller Kontrol og likvideres eller
disponeres over i Overensstemmelse med de Bestemmelser, som Frankrig,
Storbritannien og Amerikas Forenede Stater maatte træffe til Gennemførelse af
Aftaler, om hvilke disse Stater vil indlede Forhandlinger med de neutrale
Lande; Nettoprovenuet af Likvidationen eller Dispositionen over disse Værdier
skal stilles til Raadighed for det interallierede Erstatningsbureau til
Fordeling som Erstatninger.
D. Ved Gennemførelsen af Bestemmelserne i ovenstaaende Stykke A skal
Aktiver, som ejedes af et Land, som er Medlem af de forenede Nationer, eller
af dets Statsborgere, som ikke var tyske Statsborgere paa det Tidspunkt, da
den tyske Okkupation eller Annektering af det pagældende Land fandt Sted,
eller ved dets Indtræden i Krigen, ikke afregnes paa dets Erstatningskonto.
Det bemærkes herved, at denne Bestemmelse i ingen Henseende skal foregribe
noget Spørgsmaal, som maatte opstaa vedrørende Værdier, som ikke ejedes af en
Statsborger i det paagældende Land paa det Tidspunkt, da dette blev okkuperet
eller annekteret af Tyskland, eller ved dets Indtræden i Krigen.
E. De tyske fjendtlige Aktiver, som skal afregnes imod Erstatningsandelen,
skal omfatte Værdier, som i Realiteten er tyske, fjendtlige Værdier, selv om
den nominelle Ejer af saadanne Værdier ikke er en Tysker, der betragtes som
Fjende
Enhver af Signatarmagterne skal, hvis dette ikke allerede har fundet Sted,
gennemføre Lovgivningsbestemmelser og tage ethvert andet passende Skridt for
at ugyldiggøre alle Overdragelser, gennemført efter Landets Okkupation eller
dets Indtræden i Krigen i den bedrageriske Hensigt at skjule tyske,
fjendtlige Interesser og derved unddrage disse fra Virkningerne af
Kontrolforanstaltninger for tyske, fjendtlige Interesser.
F. Det interallierede Erstatningsbureau skal nedsætte en Komite af
Sagkyndige i Administration af fjendtlig Ejendom for at løse saadanne
praktiske Vanskeligheder af retlig eller fortolkningsmæssig Karakter, som
maatte opstaa. Komiteen skal særlig værne imod Planer, som matte kunne føre
til Opretholdelse n af fiktive Retshandeler eller andre Transaktioner
foretagne for at begunstige fjendtlige Interesser eller paa utilladelig Maade
nedsætte den Værdimasse, som vilde kunne fordeles som Erstatninger.
Artikel 7.
Forsyninger taget som Krigsbytte.
Værdien af Forsyninger eller andre Materialer, der efter deres Art egner
sig til civilt Brug, og som er taget som Krigsbytte fra de tyske
Stridskræfter udenfor Tyskland og overgivet til en Signatarmagt, skal
afregnes paa dennes Erstatningsandel, forsaavidt disse Forsyninger eller
Materialer ikke er eller vil blive enten betalt eller leveret i Henhold til
Aftaler, der ikke forudser nogen Betaling.
Det anerkendes, at Overgivelse af saadanne Forsyninger eller Materiel fra
Storbritannien eller De Forenede Stater til andre Lande er afhængig af saadan
endelig Godkendelse af Lovgivningsmagten i Storbritannien og i De Forenede
Stater, som maatte være nødvendig.
Artikel 8.
Tildeling af en Erstatningsandel til saadanne Ofre for tyske Handlinger,
som ikke kan repatrieres.
I Erkendelse af, at et stort Antal Personer, som har undergaaet svære
Lidelser under Nazismen, og som nu er i yderste Nød for Hjælp til atter at
komme paa Fode, men som ikke kan kræve Understøttelse fra nogen Regering, der
modtager Erstatninger fra Tyskland, vil Regeringerne i Amerikas Forenede
Stater, Frankrig, Storbritannien, Czekoslovakiet og Jugoslavien i Samraad med
den interguvernementale Flygtningekomite snarest muligt i Fællesskab
udarbejde en Plan efter følgende almindelige Linier:
A. Af Erstatningerne skal en Andel bestaaende af alt ikke-monetært Guld,
som de allierede Stridskræfter finder i Tyskland, samt et Beløb ikke
overstigende 225 Millioner Dollars anvendes til at bringe Ofre for tyske
Handlinger, der ikke kan repatrieres, paa Fode eller genanbringe dem.
B. De 25 Millioner Dollars skal tages af Provenuet af de tyske Aktiver i
neutrale Lande, som er til Raadighed for Erstatninger.
C. Regeringerne i de neutrale Lande skal anmodes om at stille til
Raadighed for dette Formaal (udover Beløbet 25 millioner Dollars) saadanne
Aktiver i disse Lande, som har tilhørt Ofre for Nazismen, der senere er døde
uden at efterlade sig Arvinger.
D. Hjælp efter denne Plan kan kun ydes til Personer, der har været
virkelige Ofre for nazistisk Forfølgelse, - ligesom til deres Familie og
Personer, der er afhængige af dem, - tilhørende følgende Kategorier:
(i) Flygtninge fra det nazistiske Tyskland eller Østrig, der er i Trang,
og som paa Grund af herskende Forhold ikke kan hjemsendes til deres Lande
indenfor en rimelig Tid.
(ii) Tyske og østrigske Statsborgere, der nu opholder sig i Tyskland
eller i Østrig, i de særlige Tilfælde, hvor det af humane Grunde er naturligt
at hjælpe disse Personer til at emigrere; dette forudsat, at de emigrerer til
andre Lande indenfor en rimelig Tidsfrist.
(iii) Statsborgere fra Lande, der tidligere har været besat af Tyskerne,
og som ikke kan hjemsendes eller ikke er i Stand til at blive det indenfor en
rimelig Tid. For at forbeholde Hjælpen til de Flygtninge, der har størst
Trang, og som mest fortjener det, og for at udelukke Personer, hvis Loyalitet
overfor de forenede Nationer er eller har været tvivlsom, skal Hjælpen
begrænses til Statsborgere eller tidligere Statsborgere fra tidligere besatte
Lande, som har været i nazistiske Koncentrationslejre eller i
Koncentrationslejre oprettet af Statsstyrelser under nazistisk Indflydelse,
men ikke omfatte Personer, som har været interneret i Krigsfangelejre.
E. De midler, der stilles til Raadighed efter Bestemmelserne i
ovenstaaende Stykker A og B, skal administreres af den interguvernementale
Flygtningekomite eller af et Organ for de forenede Nationer, til hvilket den
interguvernementale Komites henhørende Funktioner i Fremtiden maatte blive
overført. De Midler, som stilles til Disposition i Henhold til ovenstaaende
Stykke C, skal, administreres til Fordel for det almindelige Formal, der
omtales i nærværende Artikel i Overensstemmelse med et
Administrationsprogram, som skal udformes af de fem ovennævnte Regeringer.
F. Det ikke-monetære Guld, der er fundet i Tyskland, skal stilles til
Raadighed for den interguvernementale Flygtningekomite, saa snart den
ovenomtalte Plan er blevet udarbejdet.
G. Den interguvernementale Flygtningekomite er berettiget til at sikre
Gennemførelsen af de Formaal, for hvilke Midlerne er tilvejebragt ved Bistand
fra dertil egnede offentlige eller private Organisationer.
H. Midlerne skal anvendes ikke til at skadesløsholde individuelle Ofre,
men til at fremme Bestræbelserne for at bringe Personer hørende til de
Kategorier, der er berettiget til at modtage Hjælp, paa Fode eller
genanbringe dem.
I. Ingen Bestemmelse i denne Artikel skal betragtes som foregribende de
Krav, som de enkelte Flygtninge maatte imod en fremtidig tysk Regering,
undtagen for de Understøttelsesbeløb, som saadanne Flygtninge har modtaget
hidrørende fra Realisationen af ikke-monetært tysk Guld eller tyske Værdier i
neutrale Lande.
AFSNIT II
Interallieret Erstatningsbureau.
Artikel 1.
Oprettelse af Bureauet.
De Regeringer, der har undertegnet nærværende Aftale, opretter herved et
interallieret Erstatningsbureau (herefter kaldet »Bureauet«). Hver
Regering udpeger en Delegeret til Bureauet og skal ogsaa være berettiget til
at udpege en Stedfortræder, som i den Delegeredes Fravær skal være berettiget
til at udøve alle den Delegeredes Funktioner og Rettigheder.
Artikel 2.
Bureauets Funktioner.
A. Bureauet fordeler de tyske Erstatninger imellem Signatarmagterne
overensstemmende med Bestemmelserne i nærværende Aftale eller enhver anden
Aftale, som paa et hvilketsomhelst Tidspunkt maatte være i Kraft imellem
Signatarmagterne. Bureauet er derfor det Organ, igennem hvilket
Signatarmagterne modtager Oplysning om og udtrykker deres Ønsker med Hensyn
til de Ydelser, der er disponible som Erstatninger.
B. Bureauet behandler alle Spørgsmaal vedrørende Tilbagegivelse til en
Signatarmagt af Ejendom, der befinder sig i en af Tysklands vestlige Zoner,
som henvises til det af de Øverstbefalende i denne Zone (handlende paa sin
Regerings Vegne) i Forstaaelse med den eller de Signatarmagter, der rejser
Kravet; dette skal dog ikke foregribe Afgørelsen af saadanne Spørgsmaal
gennem Aftaler mellem de interesserede Signatarmagter eller ved Voldgift.
Artikel 3.
Bureauets indre Opbygning.
A. Bureauets Organer er Generalforsamlingen og Sekretariatet.
B. Generalforsamlingen bestaar af de Delegerede; Bureaueets Præsident
fører Forsædet. Bureauets Præsident er Frankrigs Delegerede.
C. Sekretariatet ledes af en Generalsekretær bistaaet af to
Vicegeneralsekretærer. Generalsekretæren og de to Vicegeneralsekretærer
udpeges af Regeringerne for Frankrig, De Forenede Stater og Storbritannien.
Sekretariatet har en international Karakter. Det handler for Bureauet og ikke
for de enkelte Signatarregeringer.
Artikel 4.
Sekretariatet har følgende Funktioner:
A. At forberede og forelægge Generalforsamlingen Forslag til Fordeling af
tyske Erstatninger,
B. At holde detailleret Regnskab over Værdier, der er til Raadighed som
tyske Erstatninger, og Værdier, der er fordelt som Erstatninger,
C. At udarbejde og forelægge Generalforsamlingen Bureauets Budget,
D. At udføre saadanne andre administrative Funktioner, som maatte være
nødvendige.
Artikel 5.
Generalforsamlingens Funktioner.
Under Forbehold af Bestemmelserne i Artiklerne 4 og 7 i Afsnit II i denne
Aftale fordeler Generalforsamlingen tyske Erstatninger imellem
Signatarmagterne i Overensstemmelse med Bestemmelserne i denne Aftale og i
enhver anden Aftale, der paa et hvilketsomhelst Tidspunkt maatte være i Kraft
imellem Signatarmagterne. Den godkender ogsaa Bureauets Budget og udfører
saadanne andre Funktioner, som er forenelige med Bestemmelserne i denne
Aftale.
Artikel 6.
Afstemningen i Generalforsamlingen.
Undtagen i de Tilfælde, hvor anden bestemmelse er truffet i denne Aftale,
har hver Delegeret een Stemme. Generalforsamlingens Bestemmelser træffes
efter Flertallet af de afgivne Stemmer.
Artikel 7.
Appel af Generalforsamlingens Beslutninger.
A. naar Generalforsamlingen ikke opfylder et Krav fremsat af en Delegeret
om, at en Genstand skal tildeles hans Land, skal Generalforsamlingen paa
Forlangende af denne Delegerede indenfor en Tidsfrist fastsat af
Generalforsamlingen henvise Spørgsmaalet til Voldgift. Saadan Henvisning
suspenderer Virkningerne af Generalforsamlingens Beslutning vedrørende den
paagældende Genstand.
B. De Delegerede for de Regeringer, der stiller Krav om en Genstand, hvis
Tildeling er henvist til Voldgift efter ovenstaaende Stykke A., vælger en
Voldgiftsmand imellem de øvrige Delegerede. Hvis Enighed ikke kan opnaas om
Valget af en Voldgiftsmand, skal De Forenede Staters Delegerede enten
overtage Hvervet som Voldgiftsmand eller udpege en anden Voldgiftsmand mellem
de Delegerede, hvis Regeringer ikke stiller Krav om den paagældende Genstand.
Saafremt De Forenede Staters Regering er en af de Regeringer, der stiller
Krav om Genstanden, skal Bureauets Præsident udpege til Voldgiftsmand en
Delegeret, hvis Regering ikke stiller saadant Krav.
Artikel 8.
Voldgiftsmandens Beføjelser.
Naar et Spørgsmaal om Tildeling af en Genstand er henvist til Voldgift i
Overensstemmelse med Afsnit II, Artikel 7 i nærværende Aftale, har
Voldgiftsmanden Beføjelse til at foretage endelig Tildeling af Genstanden til
et af de Lande, der har stillet Krav. Voldgiftsmanden kan beslutte, at
Spørgsmaalet skal vises tilbage til Sekretariatet til yderligere
Undersøgelse. Han er ogsaa berettiget til at forlange, at Sekretariatet paany
forelægger Spørgsmaalet for Generalforsamlingen.
Artikel 9.
Udgifter.
A. De Delegeredes og deres Medhjælperes Gager og Udgifter betales af deres
egne Regeringer.
B. Bureauets Fællesudgifter afholdes af Bureauets Midler. I de to første
Aar fra Datoen for Bureauets Oprettelse udredes disse Midler af
Signatarmagterne i Forhold til deres Procentandel i Kategori B og derefter i
Forhold til deres Procentandel i Kategori A.
C. Enhver Signatarmagt indbetaler sin Andel I Bureauets Budget i
Begyndelsen af hver Budgetperiode (saaledes som denne fastsættes af
Generalforsamlingen); der er Enighed om, at hver Regering, naar denne Aftale
er undertegnet paa dens Vegne, indbetaler et Bidrag svarende til mindst dens
Kategori B-Procent af Pund 50 000, og indenfor tre Maaneder herefter
indbetale hvad der mangler i dens Andel af Bureauets Budget for den
Budgetperiode, i hvilken nærværende Aftale er undertegnet paa dens Vegne.
D. Alle Indbetalinger fra Signatarmagterne foregaar i belgiske Francs
eller saadan anden Møntsort eller Møntsorter, som Bureauet maatte bestemme.
Artikel 10.
Afstemning om Budgettet.
Ved Behandlingen af Bureauets Budget for en Budgetperiode kan hver
Delegeret paa Generalforsamlingen afgive et Antal Stemmer, der staar i
Forhold til den Andel af Budgettet, som hans Regering skal betale for den
paagældende Periode.
Artikel 11.
Officielle Sprog.
Bureauets officielle Sprog er Engelsk og Fransk.
Artikel 12.
Bureauets kontorer.
Bureauets Sæde er i Bryssel. Bureauet opretter Forbindelsesorganer paa
saadanne andre Steder, som Generalforsamlingen, efter at have opnaaet
fornøden Indforstaaelse, maatte bestemme.
Artikel 13.
Udtrædelse.
Enhver Signatarmagt, som ikke hører til de Magter, der er ansvarlige for
Kontrollen af en Del af Tyskland, kan udtræde af Bureauet efter skriftlig
Meddelelse til Sekretariatet.
Artikel 14.
Ændringer og Ophævelse.
Afsnit II af denne Aftale kan ændres eller Bureauet ophæves ved en
Bestemmelse truffet i Generalforsamlingen af Majoriteten af de
stemmeafgivende Delegerede, forudsat at de Delegerede, der udgør Majoriteten,
repræsenterer Lande, hvis samlede Erstatningsandele udgør mindst 80 pCt. af
Procentandelene i Kategori A.
Artikel 15.
Retsstilling, Immunitet og Privilegier.
Bureauet nyder paa enhver Signatarmagts Territorium en saadan Retsstilling
og saadanne Privilegier, Immunitet og Lettelser, som maatte være nødvendige
for Udøvelsen af dets Virksomhed og Opfyldelsen af dets Formaal.
Signatarmagternes Repræsentanter og Bureauets Embedsmænd nyder saadanne
Privilegier og Immunitet, som er nødvendige for den uafhængige Udførelse af
deres Virksomhed for Bureauet.
AFSNIT III
Tilbagegivelse af monetært Guld.
Eneste Artikel.
A. Alt monetært Guld fundet i Tyskland af de allierede Styrker ligesom det
Guld, der omntales i nedenstaaende Stykke G (indbefattet Guldmønter, undtagen
sadanne som har numismatisk eller historisk Værdi, hvilke Mønter skal
tilbagegives direkte, saafremt de kan identificeres) skal danne en samlet
Masse til Ford eling som Restitution imellem de Lande, der har Ret til en
Andel i Massen, i Forhold til deres respektive Tab af Guld gennem Tyveri
eller uretmæssig Fjernelse fra tysk Side.
B. Uden derved at foregribe Krav om Erstatning for ikke tilbagegivet Guld
skal den Del af det monetære Guld, der saledes tilfalder et Land, der har Ret
til en Andel i Massen, af dette Land anerkendes som fuldtud fyldestgørende
alle dets Krav imod Tyskland paa Restitution af monetært Guld.
C. En forholdsmæssig Andel af Guldet skal tildeles ethvert Land, som
tiltræder denne Ordning vedrørende Restitution af monetært Guld, og som kan
godtgøre, at en bestemt Mængde monetært Guld tilhørende vedkommende Land er
blevet stjaalet af Tyskland eller paa noget Tidspunkt efter den 12. Marts
1938 uretmæssigt er overført til tysk Omraade.
D. Spørgsmaalet om eventuel Deltagelse af Lande, der ikke er repræsenteret
paa Konferencen (andre end Tyskland, men indbefattet Østrig og Italien) i den
ovenomtalte Fordeling, holdes aabent, og Modværdien af disses samlede Andele,
saafremt de fik Adgang til at tage Del i Fordelingen, sættes til Side, for at
der senere kan blive disponeret over det, paa den maade det maatte blive
bestemt af de vedkommende allierede Regeringer.
E. De forskellige Lande, som har Ret til en Andel i Massen, skal meddele
Regeringerne i Amerikas Forenede Stater, Frankrig og Storbritannien, som
værende de interesserede Besættelsesmagter, detaillerede og bevislige
Oplysninger vedrørende de Tab af Guld, de har lidt ved Tyveri eller Fjernelse
fra tysk Side.
F. Regeringerne i Amerikas Forenede Stater, Frankrig og Storbritannien vil
tage de nødvendige Skridt indenfor de af dem besatte Zoner af Tyskland til
Gennemførelse af en Fordeling overensstemmende med foranstaaende
Bestemmelser.
G. Monetært Guld, som maatte blive skaffet tilbage fra et tredie Land, til
hvilket det har været overført fra Tyskland, skal fordeles i Overensstemmelse
med denne Ordning vedrørende Restitution af monetært Guld.
AFSNIT IV:
Ikrafttræden og Undertegnelse.
Artikel 1.
Ikrafttræden.
Denne Aftale skal staa aaben for Undertegnelse af enhver Regering, som har
været repræsenteret paa Pariser Konferencen vedrørende Erstatninger.
Naar den er undertegnet af Lande, der tilsammen er berettiget til mindst
80 pCt. af Andelene i Kategori A-Erstatningerne fra Tyskland, skal den træde
i Kraft imellem disse Regeringer.
Aftalen er derefter i kraft imellem disse Lande og de Lande, som senere
undertegner.
Artikel 2.
Undertegnelse.
Enhver af de kontraherende Regeringers Underskrift skal betragtes som
medførende, at nærværende Aftales Virkninger udstrækkes til det paagældende
Lands Kolonier og oversøiske Territorier og til Territorier under dets
Protektion eller Overhøjhed eller over hvilket, det for Tiden udøver et
Mandat.
Til Bekræftelse heraf har de undertegnede, der har behørig Bemyndigelse af
deres Regeringer, i Paris underskrevet nærværende Aftale i engelsk og fransk
Tekst, hvilke Tekster skal have lige Gyldighed, i en enkelt Original, som
skal deponeres i den franske Regerings Arkiver; en bekræftet Genpart
overgives af denne Regering til hver af Signatarmagterne.
.............. for Regeringen i ............... for Regeringen i
............................... ................................
............., 194 . .............., 194 .
Aftalen er den 14. Januar blevet undertegnet af Amerikas Forenede
Stater, Belgien, Frankrig, Jugoslavien, Luxembourg, Nederlandene og
Storbritannien og saledes i Overensstemmelse med Afsnit IV Artikel 1
traadt i Kraft samme Dato. I Henhold til kgl. Resolution af 18.
Februar 1946 har den danske
Gesandt i Paris under Forbehold af Ratifikation den 20. Februar 1946
undertegnet Aftalen. Ifølge Indretning af 19. Juni 1946 fra det kgl.
Gesandtskab i Paris
har følgende Lande foruden de ovennævnte underskrevet Aftalen:
Albanien, Australien, Czekoslovakiet, Grækenland, Indien, Kanada,
Norge, Ny Zealand, Den Sydafrikanske Union, Ægypten.
ENSSTEMMIGE HENSTILLINGER FRA KONFERENCEN.
Konferencen er ogsaa enstemmigt enedes om at indbefatte følgende
Henstillinger i Slutprotokollen.
1. Tyske Aktiver i neutrale Lande.
Konferencen beslutter enstemmigt, at Lande, som forblev neutrale i Krigen
mod Tyskland, med alle pasende Midler søges bevæget til at anerkende de
Retfærdighedsgrunde og den internationale Sikkerhedspolitik, som ligger
bagved de Bestræbelser, som de Magter, der udøver den højeste Myndighed i
Tyskland, og de andre Magter, som tager Del i denne Konference, udviser for
at eliminere tyske Aktiver i neutrale Lande.
2. Guld overført til de neutrale Lande.
Konferencen beslutter enstemmigt, at i Overensstemmelse med den Politik,
der er kommet til Udtryk i de Forenede Nationers Erklæring imod
Bemægtigelseshandlinger foretaget af Aksen af 5. Januar 1943 og de Forenede
Nationers Erklæring vedrørende Guld af 22. Februar 1944, skal de Lande, som
forblev neutrale under Krigen mod Tyskland, søges bevæget til at stille røvet
Guld, overført fra Tyskland til deres Omraader, til Raadighed til Fordeling
overensstemmende med Afsnit III af den foranstaaende Aftale.
3. Lighed i Behandlingen med Hensyn til Erstatning for
Krigsskade.
Konferencen beslutter ensstemmigt, at ved Tildelingen af
Skadeserstatninger eller andre Erstatninger med det Formaal at genoprette
Krigsskade paa Ejendom skal den Behandling, som hver af Signatarmagterne
tilstaar fysiske Personer, der er Statsborgere i en anden Signatarmagt, eller
juridiske Personer, som hører under en anden Signatarmagt, eller som ejes af
en anden Signatarmagts Statsborgere - forsaavidt de ikke har faaet Erstatning
efter Krigen for den samme Ejendom i en anden Form eller ved en anden
Lejlighed - i Princippet ikke behandles mindre gunstigt, end vedkommende
Signatarmagt behandler sine egne Statsborgere. Under Hensyn til, at dette
Princip berører talrige særlige Gensidighedsspørgsmaal, anerkendes det, at
dets Anvendelse i Praksis i visse Tilfælde kun vil kunne sikres gennem
særlige Aftaler sluttede mellem Signatarmagter.
Henvisning til Bilaget til Slutprotokollen.
Under Konferencen fremsatte forskellige Delegerede Erklæringer, hvis Tekst
gengives i det tilheftede Bilag, vedrørende Emner, som ikke ligger indenfor
Konferencens Kompetence, men som har nær Tilknytning til dens Arbejde. De
Delegerede, hvis Regeringer er repræsenteret i Kontrolraadet for Tyskland,
har paataget sig at bringe disse Erklæringer til deres respektive Regeringers
Kundskab.
Til Bekræftelse heraf har undertegnede underskrevet nærværende
Slutprotokol for Pariser Konferencen vedrørende Erstatning.
Udfærdiget i Paris, den 21. December
1945 i engelsk og fransk Tekst,
hvilke to Tekster skal have lige
Gyldighed, i en enkelt Original,
som skal deponeres i den franske Regerings Arkiver; en bekræftet Genpart
overgives af denne Regering til hver af Signatarmagterne.
Hysni Kapo, Delegeret for Albanien;
James W. Angell, Delegeret for Amerikas Forenede Stater;
E. Ronald Walker, Delegeret for Australien;
Kaexkenbeck, Delegeret for Belgien;
Maurice Pope, Delegeret for Canada;
Kruse, for den Delegerede for Danmark;
Delegeret for Ægypten;
Jacques Rueff, Delegeret for Frankrig;
S. D. Waley, Delegeret for Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland;
Delegeret for Grækenland;
P. Chandhuri, Delegeret for Indien.
(Disse Underskrifter er afgivet i Forstaaelse med Hans Britanniske
Majestæts Repræsentant for Udøvelse af Kronens Funktioner i Relation
til de indiske Stater.)
Wehrer, Delegeret for Luxembourg;
Helgeby, Delegeret for Norge;
S. D. Waley, for den Delegerede for Ny Zealand;
Boissevain, Delegereret for Nederlandene;
Vavro Hajdu, Delegeret for Czechoslovakiet;
Maurice Pope, for den Delegerede for Den Sydafrikanske Union;
Ales Bebler, Delegeret for Jugoslavien.
Bilag.
1. Henstilling vedrørende Restitution.
De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark, Frankrig,
Grækenland, Indien, Jugoslavien, Luxembourg og Nederlandene er enige om at
antage Følgende Principper som Grundlag for Fremgangsmaaden ved
Restitutioner;
a) Spørgsmaalet om Restution af Ejendom fjernet af Tyskerne fra de
allierede Lande bør i alle forekommende Tilfælde undersøges paa Baggrund af
de forenede Nationers Erklæring af 5. Januar 1943;
b) i Almindelighed bør Restitutionen begrænses til Ejendele, der kan
identificeres, og (i) som eksisterede paa det Tidspunkt, da det paagældende
Land blev okkuperet, og som er bortfjernet med eller uden Betaling, (ii) som
var produceret under Besættelsen og fjernet ved Magt;
c) i Tilfælde, hvor Genstande bortfjernede af Fjenden ikke kan
identifficeres, skal Kravet om Skadesløsholdelse indgaa i det paagældende
Lands almindelige Erstatningskrav;
d) som en Undtagelse fra ovenstaaende Grundsætninger skal Genstande
(indbefattet Bøger, Manuskripter og Dokumenter) af kunstnerisk, historisk,
videnskabelig (herunder ikke Udstyr af industriel Karakter), pædagogisk eller
religiøs Karakter, som er blevet stjaalet af den fjendtlige Besættelsesmagt
og ikke er blevet leveret tilbage, saavidt muligt erstattes med tilsvarende
Genstande.
e) Ved Restitution af stjaalne Ejendele, som er produceret under
Besættelsen, og som endnu indehaves af tyske Virksomheder eller Personer, der
opholder sig i Tyskland, skal Bevisbyrden for den oprindelige Ejendomsret til
Ejendelene paahvile den, der rejser Kravet, og Bevisbyrden for, at Ejendelene
er erhvervet i Henhold til en egentlig Kontrakt, paahvile Indehaverne.
f) Alle nødvendige Lettelser skal under Ledelse af de Øverstkommanderende
i de besatte Zoner gives de allierede Lande, for at disse kan sende
sagkyndige Kommissioner til Tyskland for at eftersøge, identificere,
opmagasinere og hjemsende til deres Lande saadanne stjaalne genstande.
g) Tyske Indehavere af stjaalen Ejendom skal forpligtes til at anmelde
denne til Kontrolmyndighederne; alvorlige Straffe skal knyttes til
Tilsidesættelsen af denne Forpligtelse.
2. Henstilling om Erstatningsydelser fra bestaaende
Lagre og Løbende produktion.
De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark, Frankrig,
Grækenland, Indien, Jugoslavien, Luxembourg, Nederlandene, Norge og Ægypten
giver
under Hensyn til Krim-Konferencens Bestemmelse om, at Tyskland i videst
mulig Udstrækning skal holde de forenede Nationer skadeløse for de Tab og
Lidelser, som Tyskland har paaført dem, og
i Betragtning af, at det ikke vil være muligt at dække de forskellige
Behov i de Lande, der er berettiget til Erstatninger, med mindre de Aktiver,
der fordeles, er af tilstrækkelig forskelligartet Karakter og
Fremgangsmaaderne ved Fordelingen tilstrækkelig smidige,
Udtryk for det Haab, at ingen Art af økonomiske Hjælpemidler, der gaar ud
over Tyskland Behov, som dette er defineret i Afsnit III, Artikel 15 i
Potsdam-Deklarationen, sammenholdt med Artikel 19 i samme Afsnit, i
Princippet skal være unddraget fra de Aktiver, hvis Masse skal tjene til at
dække Signatarmagternes Erstatningskrav.
Til Eksempel vil visse særlige Behov i forskellige Lande ikke kunne
imødekommes, med mindre der gøres Brug af bestaaende tyske Lagre, løbende
Produktion og Tjenesteydelser indbefattet Sovjets Kompensationsleverancer i
Henhold til Afsnit IV i Potsdam-Deklarationen.
Det er en Selvfølge, af forestaaende intet skal foregribe med Hensyn til
Nødvendigheden af at naa til en økonomisk Afvæbning af Tyskland.
De ovennævnte Delegerede vil derfor anse det for betydningsfuldt, saafremt
Kontrolraadet vilde give det interallierede Erstatningsbureau Lister over
bestaaende Lagre, Varer fra løbende Produktion og Tjenesteydelser,
efterhaanden som saadanne Lagre, Varer eller Tjenesteydelser bliver til
Raadighed som Erstatninger. Bureauet bør til ethvert Tidspunkt være i Stand
til at kunne meddele Kontrolraadet Oplysninger om de forskellige
Signatarmagters særlige Behov.
3. Henstilling vedrørende Ejendom i Tyskland
tilhørende en forenet Nation eller dens Statsborgere.
De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Frankrig, Grækenland,
Jugoslavien, Luxembourg, Nederlandene og Norge anbefaler under Hensyn til, at
Erstatningsbyrden skal falde paa det tyske Folk, at følgende Regler
overholdes vedrørende Tildelingen som Erstatningsydelse af Ejendele (bortset
fra Skibe), der befinder sig i Tyskland.
a) Ved Bestemmelsen af den Andel af tysk Ejendom, der skal være til
Raadighed for Erstatningsformaal, skal medregnes samtlige Formuegoder, der nu
udgør den tyske Økonomi, heri indbefattet Aktiver tilhørende en forenet
Nation eller dens Statsborgere, men ikke indbefattet genstande, som er blevet
stjaalet, og som skal tilbagegives.
b) I Almindelighed skal Ejendele, der retmæssigt tilhører en forenet
Nation og dens Statsborgere enten helt eller i Form af en Medejendomsret for
mere end 48 pCt., saavidt muligt holdes udenfor den Del af tysk Ejendom, der
betragtes som værende til raadighed som Erstatning.
c) Kontrolraadet skal bestemme, i hvilke Tilfælde en forenet Nations
eller dens Statsborgeres Minoritetsandele skal behandles som udgørende en Del
af en tysk juridisk Persons Ejendom og derfor undergives den samme Behandling
som denne juridiske Person.
d) De foranstaaende Bestemmelser skal i ingen henseende hindre Fjernelse
eller Tilintetgørelse af Virksomheder, der er under Kontrol af Stats- eller
private Interesser i de forenede Nationer, naar dette er nødvendig af
Sikkerhedshensyn.
e) I Tilfælde, hvor et Aktiv, som retmæssigt tilhører en af de forenede
Nationer eller dennes Statsborgere, er blevet tildelt som Erstatning eller
ødelagt, særlig i de Tilfælde, der omhandles i ovenstaaende Stykker b), c) og
d), skal passende Erstatning til den fulde Værdi af dette Aktiv af
Kontrolraadet tilstaas den paagældende forenede Nation, og dens Udredelse
falde paa den tyske Økonomi. Denne Erstatning skal, hvis muligt, have Form af
en Andel af samme Værdi i tyske Aktiver af samme Art, som ikke er blevet
fordelt som Erstatning.
f) For at sikre, at Ejendom i Tyskland tilhørende Personer, der af en af
de forenede Nationer er blevet erklæret for Kollaboratører eller Forrædere,
berøves dem, skal Kontrolraadet give Eksekutationskraft i Tyskland til
Lovgivningsbestemmelser eller Domsafgørelser truffet i vedkommende forenede
Nation med Hensyn til Kollaboratører eller Forrædere, som er Statsborgere i
denne forenede Nation eller var det paa Tidspunktet for dens Besættelse eller
Annektering af Tyskland eller ved dens Indtræden i Krigen. Kontrolraadet skal
give en saadan forenet Nations Regering Lettelser, for at den kan overtage og
disponere over saadanne Aktiver.
4. Henstilling vedrørende erobret Krigsmateriel.
De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark, Jugoslavien,
Luxembourg, Nederlandene og Norge anbefaler under Hensyn til, at en Del af
det Krigsmateriel, der er blevet taget af de allierede Hære i Tyskland, ikke
er til nogen Nytte for disse Hære, men derimod vilde være til Nytte for andre
allierede Lande:
a) at under Forbehold af dette Bilags Henstilling 1 vedrørende
Restitution, Krigsmateriel, som er blevet taget i de vestlige Zoner af
Tyskland, og som indtil nu hverken var taget i Brug eller ødelagt som værende
værdiløst, og som ikke er nødvendigt for Okkupationshærene eller gaar ud
over, hvad de har Brug for, skal stilles til Raadighed for Lande, som har Ret
til at modtage Erstatninger fra de vestlige Zoner i Tyskland, og
b) at de vedkommende Myndigheder fastslaar Art og Mængder af det
Materiel, som er til Radighed, og overgiver Lister til det interallierede
Erstatningsbureau, som derefter gaar frem overensstemmende med Bestemmelserne
i Afsnit II af den foranstaaende Aftale.
5. Henstilling vedrørende tyske Aktiver i den
julianske Marsk og de dodekanesiske Øer.
De Delegerede for Grækenland, Jugoslavien og Storbritannien (som værende
Delegerede for de særligt interesserede Lande) er enige om at:
a) de tyske Aktiver i Venezia Julia (den julianske Marsk) og de
dodekanesiske Øer skal, indtil de territoriale Spørgsmaal er blevet afgjort,
tages i Varetægt af de militære Besættelsesmyndigheder, hver i det Omraade,
som den paagældende Myndighed nu har besat,
b) saasnart en Beslutning er truffet vedrørende de territoriale
Spørgsmaal, skal de Lande, hvis Suverænitet over de paagældende omstridte
Omraader anerkendes, paatage sig at likvidere disse Aktiver overensstemmende
med Bestemmelserne i Afsnit I, Artikel 6, A af foranstaaende Aftale.
6. Henstilling vedrørende Udgifter i Forbindelse med
Erstatningsleverancer.
De Delegerede for Albanien, Australien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark,
Frankrig, Grækenland, Indien, Jugoslavien, Kanada, Luxembourg, Nederlandene,
Norge, Ny Zealand og Ægypten anbefaler, at Omkostninger ved Afmontering,
Pakning, Transport, Omladning, Indladning og alle andre almindelige Udgifter
i Forbindelse med Leverancer af Genstande fra Tyskland som Erstatning, indtil
Genstanden har passeret den tyske Grænse, ligesom Udgifter i Tyskland for det
interallierede Erstatningsbureau eller for Bureauets Delegerede skal udredes
paa Bekostning af den tyske Økonomi, forsaavidt som de er betalbare i en
Møntsort, som gyldigt er i Omløb i Tyskland.
7. Henstilling vedrørende Krigsforbryderes Ejendom.
De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Frankrig,
Jugoslavien og Luxembourg udtrykker det Ønske:
a) at den Lovgivning, der i Tyskland finder Anvendelse paa tyske
Krigsforbrydere, maa komme til at indeholde Regler om Konfiskation af disse
Forbryderes Ejendom i Tyskland, hvis dette ikke allerede maatte være
Tilfældet.
b) at den Ejendom, der saaledes konfiskeres, og som ikke allerede er til
Raadighed som Erstatninger eller Restitutioner, maa blive likvideret af
Kontrolraadet, og Nettoprovenuet af Likvidationen indbetalt til det
interallierede Erstatningsbureau til Fordeling i Overensstemmelse med de
Principper, der er indeholdt i den foranstaaende Aftale.
8. Henstilling angaaende Tvistemaals Indbringelse for
den internationale Domstol.
De Delegerede for Albanien, Australien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark,
Frankrig, Jugoslavien, Luxembourg, Nederlandene og Norge anbefaler:
at Signatarmagterne under Forbehold af Bestemmelserne i Afsnit I, Artikel
3, i foranstaaende Overenskomst forpligter sig til at indbringe ethvert
Tvistemaal vedrørende Retsspørgsmaal eller Kompetencespørgsmaal, som opstaar
ved Anvendelsen af foranstaaende Aftale, og som ikke ved Overenskomst mellem
de stridende Parter maatte være blevet underkastet en anden fredelig Løsning
eller Voldgift, for den internationale Domstol til Afgørelse af det
paagældende Tvistemaal.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 28. Juni 1946.
Gustav Rasmussen.
Officielle noter
(* 1) Den Sydafrikanske Unions Regering har forpligtet sig til at give
Afkald paa Erstatningskrav i det Omfang, der er nødvendigt for at nedbringe
dens Procentandel i Kategori B til 0,1 pCt., men den nævnte Regering er
berettiget til, naar den disponerer over tysk, fjendtlig Ejendom indenfor
dets Jurisdiction, at afregne Nettoværdien af saadan Ejendom i dens
Procentandel i Kategori A og i en Procentandel af Kategori B stor 1 pCt.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om forskellige Landes Ratifikation eller tiltræden af den i Paris den 25. januar 1924 undertegnede Overenskomst om Oprettelse i Paris af et internationalt Bureau til Bekæmpelse af epidemiske Husdyrsygdomme Retsinformation · 25. september 1997
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den den 9. November 1943 i Washington undertegnede Overenskomst vedrørende de Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltning. Retsinformation · 23. maj 1946
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i London den 16. November 1945 undertegnede Overenskomst om Oprettelse af de Forenede Nationers Organisation for undervisningsmæssige, videnskabelige og kulturelle Spørgsmål. (* 1) (UNESCO) Retsinformation · 13. januar 1947
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt af den i Paris den 4de Maj 1896 undertegnede Tillægsakt og den under samme Dato undertegnede Deklaration. (Bernerkonventionen) Retsinformation · 20. oktober 1903
- Bekendtgørelse af konvention af 18. april 1951 om oprettelse af en plantebeskyttelsesorganisation for Europa og middelhavsområderne, som ændret den 27. april 1955. (* 1) Retsinformation · 26. september 1962
- C.F.7.2.2 Organisationer, hvor lønnen er objektiv skattefri Den juridiske vejledning · 1. juli 2026