Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den 14. Januar 1946 i Paris undertegnede Aftale om Erstatninger fra Tyskland, om Oprettelse af et interallieret Erstatningsbureau og om Tilbagegivelse af monetært Guld.

BKI nr 9 af 28/06/1946Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet13. august 1946

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den

14. Januar 1946 i Paris undertegnede Aftale om Erstatninger fra Tyskland, om

Oprettelse af et interallieret Erstatningsbureau og om Tilbagegivelse af

monetært Guld.

Efter at Rigsdagen den 5. April 1946 har meddelt sit Samtykke til Danmarks

Ratifikation af Aftalen om Erstatninger fra Tyskland, om Oprettelse af et

interallieret Erstatningsbureau og om Tilbagegivelse af monetært Guld, har

Hans Majestæt Kongen ved Resolution af 20. Maj d. A. ratificeret nævnte

Aftale, hvis Tekst tilligemed de i Reparationskonferencens Slutprotokol

indeholdte enstemmige Henstillinger og Bilag er saalydende:

Følgende Landes Regeringer: Albanien, Amerikas Forenede Stater,

Australien, Belgien; Czekoslovakiet, Danmark, Frankrig, Grækenland, Indien,

Jugoslavien, Kanada, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Ny Zealand, Det

Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Sydafrikanske Union og

Ægypten, er, for at tilvejebringe en retfærdig indbyrdes Fordeling af de

samlede Værdier, som er eller vil blive erklæret til Raadighed som

Erstatninger fra Tyskland (herefter kaldet tyske Erstatninger)

overensstemmende med Bestemmelserne i nærværende Aftale og de Bestemmelser,

der aftaltes i Potsdam den 1. August 1945 mellem Regeringerne i De Forenede

Stater, i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og i De

Socialistiske Sovjetrepublikkers Union, for at tilvejebringe et interallieret

Erstatningsbureau og for at skabe en retfærdig Fremgangsmaade ved

Tilbagegivelsen af monetært Guld,

kommet overens om følgende:

AFSNIT I

Tyske Erstatninger.

Artikel 1.

Andel i Erstatningerne.

A. De tyske Erstatninger (med Undtagelse af de Midler, som skal fordeles

efter Reglerne i Afsnit I, Artikel 8 i denne Aftale) deles i følgende

Læs alt

Kategorier:

Kategori A, omfattende alle Arter af tyske Erstatninger med

Undtagelse af de, som omfattes af Kategori B,

Kategori B, omfattende industrielle og andre Anlæg, fjernet fra

Tyskland samt Handelsskibe og Fartøjer til indenlandsk Transport.

B. Enhver Signatarmagt skal være berettiget til den procentvise Andel af

den samlede Værdi af Kategori A og den procentvise Andel af den samlede Værdi

af Kategori B, som i nedenstaaende Tabel over Andelene er angivet for det

paagældende Land.

TABEL OVER ANDELENE

Lande Kategori A. Kategori B.

Albanien.............................. 0,05 0,35

Amerikas Forenede Stater.............. 28,00 11,80

Australien............................ 0,70 0,95

Belgien............................... 2,70 4,50

Czekoslovakiet........................ 3,00 4,30

Danmark............................... 0,25 0,35

Frankrig.............................. 16,00 22,80

Grækenland............................ 2,70 4,35

Indien................................ 2,00 2,90

Jugoslavienn.......................... 6,60 9,60

Kanada................................ 3,50 1,50

Luxembourg............................ 0,15 0,40

Nederlandene.......................... 3,90 5,60

Norge................................. 1,30 1,90

Ny Zealand............................ 0,40 0,60

Storbritannien og Nordirland.......... 28,00 27,80

Den Sydafrikanske Union(* 1).......... 0,70 0,10

Ægypten.............................. 0,05 0,20

--------------------------

Ialt.... 100,00 100,00

C. Under Forbehold af Bestemmelserne i Stykke D nedenfor har hver af

Signatarmagterne Ret til at modtage en Andel i Handelsskibene, beregnet

overensstemmende med Bestemmelserne i Afsnit I, Artikel 5 i nærværende

Aftale, forudsat at Værdien af de Handelsskibe, som tildeles en, ikke

overstiger dens Andel i Kategori B som Helhed.

Under Forbehold af Bestemmelserne i Stykke D nedenfor har hver af

Signatarmagterne ligeledes Ret til at modtage en Andel, svarende til dens

procentandel i Kategori A, i tyske Aktiver i Lande, som forblev neutrale

under Krigen mod Tyskland.

Fordelingen mellem Signatarmagterne af tyske Erstatninger af anden Art end

Handelsskibe, Fartøjer til indenlandsk Transport og tyske Aktiver, som

befinder sig i Lande, som forblev neutrale under Krigen mod Tyskland, skal

foretages overensstemmende med de i Afsnit I, Artikel 4 i nærværende Aftale

indeholdte Principper.

D. Saafremt en Signatarmagt modtager mere end dens Procentandel af visse

Arter af Værdier henhørende enten under Kategori B nedsættes dens Ret til

andre Arter af Værdier i den paagældende Kategori, saaledes at vedkommende

Land ialt ikke modtager mere end dets samlede Andel i den paagældende

Kategori.

E. Ingen Signatarmagt kan erholde en større Andel end sin Procentandel,

være sig af Kategori A eller Kategori B, ved at give Afkald paa en Del af

dens Procentandel i den anden Kategori; dog har enhver Signatarmagt Ret til

forsaavidt angaar tyske, fjendtlige Aktiver indenfor dens Jurisdiction at

afregne paa sin Andel i Kategori A eller paa sin Andel i Kategori B eller

dels paa den ene dels paa den anden Kategori de Beløb, hvormed saadanne

Aktiver overstiger vedkommende Lands Kategori A-Procentdel af de samlede

tyske, fjendtlige Aktiver, som findes indenfor Signatarmagternes

Jurisdiction.

F. Det interallierede Erstatningsbureau, som skal oprettes i henhold til

Afsnit II i denne Aftale, debiterer over en Periode af fem Aar hver

Signatarmagts Erstatningskonto for de tyske Aktiver, som findes indenfor det

paagældendes Lands Jurisdiction. Ved denne Aftales Ikrafttræden debiteres

ikke mindre end 20 pCt. af disse Aktivers Nettoværdi (som defineret i Afsnit

I, Artikel 6 i denne Aftale) efter deres Vurdering paa denne Dag; ved

Begyndelsen af det andet Aar ikke mindre end 25 pCt. af Balancen efter

Vurdering paa denne Dag; ved Begyndelsen af det tredje Aar ikke mindre end 33

1/2 pCt. af Balancen efter Vurdering paa denne Dag; ved Begyndelsen af det

fjerde Aar ikke mindre end 50 pCt. af Balancen efter Vurdering paa denne Dag;

ved Begyndelsen af det femte Aar ikke mindre end 90 pCt. af Balancen efter

Vurdering paa denne Dag og ved Udgangen af det femte Aar Resten af det Beløb,

Aktiverne faktisk har indbragt.

G. Følgende Undtagelser fra ovenstaaende Stykker D og E skal gælde for en

Signatarmagt, hvis Andel i Kategori B er mindre end dens Andel i Kategori A:

(i) Modtagelsen af Handelsskibe skal ikke reducere et saadant Lands

Procentandel i andre Arter af Kategori B-Værdier med et større Beløb end det,

hvormed Skibenes Værdi overstiger den Værdi, der vilde udkomme, saafremt det

paagældende Lands Kategori A-Procentandel anvendtes paa den samlede Værdi af

Handelsskibe.

(ii) Saafremt Værdien af tyske Aktiver under et saadant Lands

Jurisdiction overstiger dens Kategori A-Procentdel af de samlede tyske

Aktiver undergivet Signatarmagternes Jurisdiction, skal det overskydende

Beløb først afregnes paa den yderligere Andel i Kategori B, til hvilken det

paagældende Land vilde have været berettiget, saafremt dets procentandel i

Kategori B havde været beregnet efter vedkommende Lands Kategori A-Procent.

H. Saafremt en Signatarmagt giver helt eller delvis Afkald paa sine i

overstaaende Tabel over Andelene angivne Procentandele i tyske Erstatninger

eller trækker sig tilbage fra det interallierede Erstatningsbureau paa et

Tidspunkt, hvor dens Andele i tyske Erstatninger ikke fuldt ud er blevet

ydet, skal de Andele, paa hvilke der saaledes er givet Afkald, eller som ikke

er blevet ydet, fordeles forholdsmæsigt imellem de andre Signatarmagter.

Artikel 2.

Afvikling af Krav mod Tyskland.

A. Signatarmagterne enes indbyrdes om, at deres respektive procentandele i

Erstatningerne, saaledes som disse er fastsat i nærværende Aftale, af hvert

Land skal betragtes som dækkende alle dettes og dets Borgeres Krav,

offentlige eller private, mod den tidligere tyske Regering og dens

administrative Organer stammende fra Krigen, og for hvilke der ikke er

truffet andre Bestemmelser; denne Ordning omfatter Omkostninger ved tysk

Besættelse, Kreditter opnaaet under Besættelsen paa Clearingkonti og Krav

imod Reichkreditkasserne.

B. Bestemmelserne i ovenstaaende paragraf A skal intet foregribe

vedrørende:

(i) Afgørelsen til sin Tid af Formerne for eller Varigheden eller det

samlede Omfang af de Erstatningsydelser, som Tyskland skal udrede;

(ii) de Rettigheder, som en Signatarmagt maatte have i Forbindelse med

den afsluttende Ordning af de tyske Erstatninger;

(iii) noget politisk, territorialt eller andet Krav, som en

Signatarmagt maatte fremsætte i Forbindelse med Fredsslutningen med

Tyskland.

C. Uanset Bestemmelserne i ovenstaaende Stykke A skal

Erstatningsafgørelsen ikke betragtes som berørende:

(i) Forpligtelsen for vedkommende Myndigheder i Tyskland til paa et

senere Tidspunkt at sikre Betalingen af Tysklands eller tyske Statsborgeres

Gæld ifølge Kontrakter eller andre Forpligtelser eller erhvervede

Rettigheder, indgaede eller erhvervede forinden den nuværende Krigstilstand

mellem Tyskland og vedkommende Signatarmagt opstod, eller forinden en tysk

Besættelse af vedkommende Lands Territorium, alt eftersom den ene eller den

ene eller den anden Begivenhed indtraadte først;

(ii) Krav fra Signatarmagternes Socialforsikringsinstitutioner eller fra

deres Borgere imod den tidligere tyske Regerings

Socialforsikringsinstitutioner, og

(iii) Reichsbank's og Rentenbank's Pengesedler, dog saaledes at disses

Realisation ikke uforholdsmæssigt maa nedsætte Omfanget af Erstatninger og

ikke maa finde Sted uden Samtykke fra Kontrol-Raadet for Tyskland.

D. Signatarmagterne er enedes om, at forsaavidt Spørgsmaalet vedrører dem,

skal den czekoslovakiske Regering uanset Bestemmelserne i Stykkee A i denne

Artikel være berettiget til at trække paa den czekoslovakiske Nationalbanks

Girokonto hos Reichsbank, forsaavidt noget saadant skulde blive bestemt af

den czekiske Regering og billiget af det allierede Kontrol-Raad for Tyskland

i Forbindelse med Overflytning fra Czekoslovakiet til Tyskland af tidligere

czekoslovakiske Statsborgere.

Artikel 3.

Afkald paa Krav vedrørende Aktiver stillet til raadighed som Erstatninger.

Enhver af Signatarmagterne forpligter sig til ikke at rejse, bringe for

internationale Domstole eller understøtte af diplomatisk Vej egne Krav eller

Krav fra Personer, der har Ret til dens Beskyttelse, imod nogen Signatarmagt

eller dennes Statsborgere vedrørende Ejendom modtager som Erstatning af det

paagældende Land med Billigelse af Kontrol-Raadet for Tyskland.

Artikel 4.

Almindelige Principper for Tildeling af Industri- eller andre Anlæg.

A. En Signatarmagt kan som Erstatning kun forlange sig tildelt et

industrielt eller andet Anlæg, fjernet fra Tyskland, til Brug paa dens eget

Territorium eller til Brug for dens egne Statsborgere udenfor dens

Territorium.

B. Ved Fremsættelse af deres Krav overfor det interallierede

Erstatningsbureau (der oprettes i henhold til Afsnit II af nærværende Aftale)

vil Signatarmagterne forsøge at fremsætte omfattende Forslag vedrørende

Afgivelse af Grupper af ensartede Genstande fremfor at fremsætte Krav om

enkelte Genstande eller smaa Grupper af Genstande. Det anerkendes, at det

Arbejde, som Bureauets Sekretariat skal udføre, vil blive mere

virkningsfuldt, jo mere omfattende Forslag Signatarmagterne forelægger det.

C. Ved det internationale Erstatningsbureaus Fordeling af Genstande

stillet til Raadighed som Erstatninger (bortset fra Handelsskibe og Fartøjer

til indenlandsk Transport og tyske Aktiver i Lande, som forblev neutrale

under Krigen mod Tyskland) skal følgende almindelige Principper tjene som

Vejledning:

(i) Enhver Genstand eller Samling af ensartede Genstande, i hvilken et

Land, der har Krav paa Erstatninger, har en væsentlig financiel Interesse

hidrørende fra før Krigen, skal tildeles dette Land, hvis det ønsker det.

Saafremt to eller flere Lande, der har Krav paa Erstatning, har en saadan

væsentlig Interesse i en bestemt Genstand eller Gruppe af Genstande, skal

Fordelingen finde Sted under Hensyntagen til de nedenfor anførte Kriterier;

(ii) Saafremt Fordelingen mellem Lande, der fremsætter konkurrerende

Krav, ikke er bestemt ved Stykke (i), skal der mellem andre relevante

Faktorer tages følgende Hensyn:

a) Hvor paatrængende nødvendig vedkommende Genstand eller Genstande er

for det paagældende Land, for at dette kan tilbageføre, genskabe eller paany

sætte Landets Økonomi i fuld Virksomhed;

b) I hvilken Udstrækning Genstanden eller Genstandene vil erstatte

Ejendele, som er blevet ødelagte, beskadigede eller stjaalet under Krigen,

eller Ejendele, som maa erstattes paa Grund af unormalt Slid ved

Krigsproduktion, og som er vigtige for vedkommende Lands Økonomi;

c) Forholdet mellem Genstanden eller Genstandene og Sammensætningen af

det paagældende Lands Førkrigsøkonomi og dets Planer for Tilpasning og

Udvikling af Efterkrigstidens Økonomi;

d) Behovene i Lande, hvis Procentandel i Erstatningerne er lille, men som

har Behov for visse bestemte Genstande eller Kategorier af Genstande;

(iii) Der skal opretholdes et passende Forhold med Hensyn til de

Tildelinger, med hvilke de forskellige Landes Procentandel i Erstatningerne

fyldestgøres, dog at saadanne midlertidige Afvigelser kan finde Sted, som

berettiges ved de i Stykke (ii) (a) ovenfor indeholdte Retningslinier.

Artikel 5.

Almindelige Principper for Tildeling af Handelsskibe og Fartøjer til

indenlandsk Transport.

A. (i) Tyske Handelsskibe disponible til Fordeling mellem Signatarmagterne

som Erstatning skal fordeles mellem disse i Forhold til de respektive samlede

Tab af Handelstonnage, beregnet paa Basis af Brutto Tons, som

Signatarmagterne og deres Borgere har lidt som Følge af Krigshandlinger. Det

anerkendes, at Overførsel af Handelsskibe fra Storbritannien og De Forenede

Stater til andre Lande er afhængig af saadan endelig Godkendelse af

Lovgivningsmagten i Storbritannien og i De Forenede Stater, som maatte være

nødvendig.

(ii) En speciel Komite, sammensat af Repræsentanter for Signatarmagterne,

vil blive udpeget af det interallierede Erstatningsbureaus Generalforsamling;

den vil have til Opgave at afgive Forslag vedrørende Fastsættelse af saadanne

Tab og Tildeling af tyske handelsskibe, der er disponible for Fordeling.

(iii) Den Værdi af tyske Handelsskibe, med hvilken Reparationskontiene

skal belastes, er den Værdi, som er fastsat af »Tri-partite Merchant

Marine Commission« paa Basis af 1938 Priserne i Tyskland plus 15 pCt. og

under Hensyntaget til Forringelser.

B. I Anerkendelse af at nogle Lande har særligt Behov for Fartøjer til

indenlandsk Transport, henlægges Fordelingen af disse Fartøjer, for det

Tilfælde at saadanne Fartøjer senere bliver disponible som Erstatninger til

Signatarmagterne, til en særlig Komite, nedsat af det interallierede

Erstatningsbureaus Generalforsamling.

Værdiansættelsen af Fartøjer til indenlandsk Transport skal ske efter de

Retningslinier, der er fastsat for Vurdering af Handelsskibe, eller efter

Retningslinier, der er retfærdige, naar de ses i Forhold til dem, der er

fastsat for Vurdering af Handelsskibe.

Artikel 6.

Tyske udenlandske Aktiver.

A. Enhver af Signatarmagterne skal, under de Former den maatte vælge,

tilbageholde eller likvidere tyske, fjendtlige Aktiver indenfor dens

Jurisdiction paa en saadan maade, at disse Aktiver ikke kan falde tilbage til

tysk Ejendomsret eller tysk Kontrol, og skal paa sin Erstatningsandel afregne

Værdien af disse Aktiver (med Fradrag af paaløbne Skatter, Hæftelser,

Administrationsudgifter og andre in rem Krav imod bestemte Genstande

samt af legitime kontraktlige Krav imod den tidligere tyske Ejer af saadanne

Aktiver).

B.Signatarmagterne skal give det interallierede Erstatningsbureau alle

Oplysninger, som det anmoder om vedrørende Værdien af saadanne Aktiver og de

Beløb, der efterhaanden udbringes ved deres Likvidation.

C. Tyske Aktiver i de Lande, der forblev neutrale under Krigen mod

Tyskland, skal unddrages tysk Ejendomsret eller Kontrol og likvideres eller

disponeres over i Overensstemmelse med de Bestemmelser, som Frankrig,

Storbritannien og Amerikas Forenede Stater maatte træffe til Gennemførelse af

Aftaler, om hvilke disse Stater vil indlede Forhandlinger med de neutrale

Lande; Nettoprovenuet af Likvidationen eller Dispositionen over disse Værdier

skal stilles til Raadighed for det interallierede Erstatningsbureau til

Fordeling som Erstatninger.

D. Ved Gennemførelsen af Bestemmelserne i ovenstaaende Stykke A skal

Aktiver, som ejedes af et Land, som er Medlem af de forenede Nationer, eller

af dets Statsborgere, som ikke var tyske Statsborgere paa det Tidspunkt, da

den tyske Okkupation eller Annektering af det pagældende Land fandt Sted,

eller ved dets Indtræden i Krigen, ikke afregnes paa dets Erstatningskonto.

Det bemærkes herved, at denne Bestemmelse i ingen Henseende skal foregribe

noget Spørgsmaal, som maatte opstaa vedrørende Værdier, som ikke ejedes af en

Statsborger i det paagældende Land paa det Tidspunkt, da dette blev okkuperet

eller annekteret af Tyskland, eller ved dets Indtræden i Krigen.

E. De tyske fjendtlige Aktiver, som skal afregnes imod Erstatningsandelen,

skal omfatte Værdier, som i Realiteten er tyske, fjendtlige Værdier, selv om

den nominelle Ejer af saadanne Værdier ikke er en Tysker, der betragtes som

Fjende

Enhver af Signatarmagterne skal, hvis dette ikke allerede har fundet Sted,

gennemføre Lovgivningsbestemmelser og tage ethvert andet passende Skridt for

at ugyldiggøre alle Overdragelser, gennemført efter Landets Okkupation eller

dets Indtræden i Krigen i den bedrageriske Hensigt at skjule tyske,

fjendtlige Interesser og derved unddrage disse fra Virkningerne af

Kontrolforanstaltninger for tyske, fjendtlige Interesser.

F. Det interallierede Erstatningsbureau skal nedsætte en Komite af

Sagkyndige i Administration af fjendtlig Ejendom for at løse saadanne

praktiske Vanskeligheder af retlig eller fortolkningsmæssig Karakter, som

maatte opstaa. Komiteen skal særlig værne imod Planer, som matte kunne føre

til Opretholdelse n af fiktive Retshandeler eller andre Transaktioner

foretagne for at begunstige fjendtlige Interesser eller paa utilladelig Maade

nedsætte den Værdimasse, som vilde kunne fordeles som Erstatninger.

Artikel 7.

Forsyninger taget som Krigsbytte.

Værdien af Forsyninger eller andre Materialer, der efter deres Art egner

sig til civilt Brug, og som er taget som Krigsbytte fra de tyske

Stridskræfter udenfor Tyskland og overgivet til en Signatarmagt, skal

afregnes paa dennes Erstatningsandel, forsaavidt disse Forsyninger eller

Materialer ikke er eller vil blive enten betalt eller leveret i Henhold til

Aftaler, der ikke forudser nogen Betaling.

Det anerkendes, at Overgivelse af saadanne Forsyninger eller Materiel fra

Storbritannien eller De Forenede Stater til andre Lande er afhængig af saadan

endelig Godkendelse af Lovgivningsmagten i Storbritannien og i De Forenede

Stater, som maatte være nødvendig.

Artikel 8.

Tildeling af en Erstatningsandel til saadanne Ofre for tyske Handlinger,

som ikke kan repatrieres.

I Erkendelse af, at et stort Antal Personer, som har undergaaet svære

Lidelser under Nazismen, og som nu er i yderste Nød for Hjælp til atter at

komme paa Fode, men som ikke kan kræve Understøttelse fra nogen Regering, der

modtager Erstatninger fra Tyskland, vil Regeringerne i Amerikas Forenede

Stater, Frankrig, Storbritannien, Czekoslovakiet og Jugoslavien i Samraad med

den interguvernementale Flygtningekomite snarest muligt i Fællesskab

udarbejde en Plan efter følgende almindelige Linier:

A. Af Erstatningerne skal en Andel bestaaende af alt ikke-monetært Guld,

som de allierede Stridskræfter finder i Tyskland, samt et Beløb ikke

overstigende 225 Millioner Dollars anvendes til at bringe Ofre for tyske

Handlinger, der ikke kan repatrieres, paa Fode eller genanbringe dem.

B. De 25 Millioner Dollars skal tages af Provenuet af de tyske Aktiver i

neutrale Lande, som er til Raadighed for Erstatninger.

C. Regeringerne i de neutrale Lande skal anmodes om at stille til

Raadighed for dette Formaal (udover Beløbet 25 millioner Dollars) saadanne

Aktiver i disse Lande, som har tilhørt Ofre for Nazismen, der senere er døde

uden at efterlade sig Arvinger.

D. Hjælp efter denne Plan kan kun ydes til Personer, der har været

virkelige Ofre for nazistisk Forfølgelse, - ligesom til deres Familie og

Personer, der er afhængige af dem, - tilhørende følgende Kategorier:

(i) Flygtninge fra det nazistiske Tyskland eller Østrig, der er i Trang,

og som paa Grund af herskende Forhold ikke kan hjemsendes til deres Lande

indenfor en rimelig Tid.

(ii) Tyske og østrigske Statsborgere, der nu opholder sig i Tyskland

eller i Østrig, i de særlige Tilfælde, hvor det af humane Grunde er naturligt

at hjælpe disse Personer til at emigrere; dette forudsat, at de emigrerer til

andre Lande indenfor en rimelig Tidsfrist.

(iii) Statsborgere fra Lande, der tidligere har været besat af Tyskerne,

og som ikke kan hjemsendes eller ikke er i Stand til at blive det indenfor en

rimelig Tid. For at forbeholde Hjælpen til de Flygtninge, der har størst

Trang, og som mest fortjener det, og for at udelukke Personer, hvis Loyalitet

overfor de forenede Nationer er eller har været tvivlsom, skal Hjælpen

begrænses til Statsborgere eller tidligere Statsborgere fra tidligere besatte

Lande, som har været i nazistiske Koncentrationslejre eller i

Koncentrationslejre oprettet af Statsstyrelser under nazistisk Indflydelse,

men ikke omfatte Personer, som har været interneret i Krigsfangelejre.

E. De midler, der stilles til Raadighed efter Bestemmelserne i

ovenstaaende Stykker A og B, skal administreres af den interguvernementale

Flygtningekomite eller af et Organ for de forenede Nationer, til hvilket den

interguvernementale Komites henhørende Funktioner i Fremtiden maatte blive

overført. De Midler, som stilles til Disposition i Henhold til ovenstaaende

Stykke C, skal, administreres til Fordel for det almindelige Formal, der

omtales i nærværende Artikel i Overensstemmelse med et

Administrationsprogram, som skal udformes af de fem ovennævnte Regeringer.

F. Det ikke-monetære Guld, der er fundet i Tyskland, skal stilles til

Raadighed for den interguvernementale Flygtningekomite, saa snart den

ovenomtalte Plan er blevet udarbejdet.

G. Den interguvernementale Flygtningekomite er berettiget til at sikre

Gennemførelsen af de Formaal, for hvilke Midlerne er tilvejebragt ved Bistand

fra dertil egnede offentlige eller private Organisationer.

H. Midlerne skal anvendes ikke til at skadesløsholde individuelle Ofre,

men til at fremme Bestræbelserne for at bringe Personer hørende til de

Kategorier, der er berettiget til at modtage Hjælp, paa Fode eller

genanbringe dem.

I. Ingen Bestemmelse i denne Artikel skal betragtes som foregribende de

Krav, som de enkelte Flygtninge maatte imod en fremtidig tysk Regering,

undtagen for de Understøttelsesbeløb, som saadanne Flygtninge har modtaget

hidrørende fra Realisationen af ikke-monetært tysk Guld eller tyske Værdier i

neutrale Lande.

AFSNIT II

Interallieret Erstatningsbureau.

Artikel 1.

Oprettelse af Bureauet.

De Regeringer, der har undertegnet nærværende Aftale, opretter herved et

interallieret Erstatningsbureau (herefter kaldet »Bureauet«). Hver

Regering udpeger en Delegeret til Bureauet og skal ogsaa være berettiget til

at udpege en Stedfortræder, som i den Delegeredes Fravær skal være berettiget

til at udøve alle den Delegeredes Funktioner og Rettigheder.

Artikel 2.

Bureauets Funktioner.

A. Bureauet fordeler de tyske Erstatninger imellem Signatarmagterne

overensstemmende med Bestemmelserne i nærværende Aftale eller enhver anden

Aftale, som paa et hvilketsomhelst Tidspunkt maatte være i Kraft imellem

Signatarmagterne. Bureauet er derfor det Organ, igennem hvilket

Signatarmagterne modtager Oplysning om og udtrykker deres Ønsker med Hensyn

til de Ydelser, der er disponible som Erstatninger.

B. Bureauet behandler alle Spørgsmaal vedrørende Tilbagegivelse til en

Signatarmagt af Ejendom, der befinder sig i en af Tysklands vestlige Zoner,

som henvises til det af de Øverstbefalende i denne Zone (handlende paa sin

Regerings Vegne) i Forstaaelse med den eller de Signatarmagter, der rejser

Kravet; dette skal dog ikke foregribe Afgørelsen af saadanne Spørgsmaal

gennem Aftaler mellem de interesserede Signatarmagter eller ved Voldgift.

Artikel 3.

Bureauets indre Opbygning.

A. Bureauets Organer er Generalforsamlingen og Sekretariatet.

B. Generalforsamlingen bestaar af de Delegerede; Bureaueets Præsident

fører Forsædet. Bureauets Præsident er Frankrigs Delegerede.

C. Sekretariatet ledes af en Generalsekretær bistaaet af to

Vicegeneralsekretærer. Generalsekretæren og de to Vicegeneralsekretærer

udpeges af Regeringerne for Frankrig, De Forenede Stater og Storbritannien.

Sekretariatet har en international Karakter. Det handler for Bureauet og ikke

for de enkelte Signatarregeringer.

Artikel 4.

Sekretariatet har følgende Funktioner:

A. At forberede og forelægge Generalforsamlingen Forslag til Fordeling af

tyske Erstatninger,

B. At holde detailleret Regnskab over Værdier, der er til Raadighed som

tyske Erstatninger, og Værdier, der er fordelt som Erstatninger,

C. At udarbejde og forelægge Generalforsamlingen Bureauets Budget,

D. At udføre saadanne andre administrative Funktioner, som maatte være

nødvendige.

Artikel 5.

Generalforsamlingens Funktioner.

Under Forbehold af Bestemmelserne i Artiklerne 4 og 7 i Afsnit II i denne

Aftale fordeler Generalforsamlingen tyske Erstatninger imellem

Signatarmagterne i Overensstemmelse med Bestemmelserne i denne Aftale og i

enhver anden Aftale, der paa et hvilketsomhelst Tidspunkt maatte være i Kraft

imellem Signatarmagterne. Den godkender ogsaa Bureauets Budget og udfører

saadanne andre Funktioner, som er forenelige med Bestemmelserne i denne

Aftale.

Artikel 6.

Afstemningen i Generalforsamlingen.

Undtagen i de Tilfælde, hvor anden bestemmelse er truffet i denne Aftale,

har hver Delegeret een Stemme. Generalforsamlingens Bestemmelser træffes

efter Flertallet af de afgivne Stemmer.

Artikel 7.

Appel af Generalforsamlingens Beslutninger.

A. naar Generalforsamlingen ikke opfylder et Krav fremsat af en Delegeret

om, at en Genstand skal tildeles hans Land, skal Generalforsamlingen paa

Forlangende af denne Delegerede indenfor en Tidsfrist fastsat af

Generalforsamlingen henvise Spørgsmaalet til Voldgift. Saadan Henvisning

suspenderer Virkningerne af Generalforsamlingens Beslutning vedrørende den

paagældende Genstand.

B. De Delegerede for de Regeringer, der stiller Krav om en Genstand, hvis

Tildeling er henvist til Voldgift efter ovenstaaende Stykke A., vælger en

Voldgiftsmand imellem de øvrige Delegerede. Hvis Enighed ikke kan opnaas om

Valget af en Voldgiftsmand, skal De Forenede Staters Delegerede enten

overtage Hvervet som Voldgiftsmand eller udpege en anden Voldgiftsmand mellem

de Delegerede, hvis Regeringer ikke stiller Krav om den paagældende Genstand.

Saafremt De Forenede Staters Regering er en af de Regeringer, der stiller

Krav om Genstanden, skal Bureauets Præsident udpege til Voldgiftsmand en

Delegeret, hvis Regering ikke stiller saadant Krav.

Artikel 8.

Voldgiftsmandens Beføjelser.

Naar et Spørgsmaal om Tildeling af en Genstand er henvist til Voldgift i

Overensstemmelse med Afsnit II, Artikel 7 i nærværende Aftale, har

Voldgiftsmanden Beføjelse til at foretage endelig Tildeling af Genstanden til

et af de Lande, der har stillet Krav. Voldgiftsmanden kan beslutte, at

Spørgsmaalet skal vises tilbage til Sekretariatet til yderligere

Undersøgelse. Han er ogsaa berettiget til at forlange, at Sekretariatet paany

forelægger Spørgsmaalet for Generalforsamlingen.

Artikel 9.

Udgifter.

A. De Delegeredes og deres Medhjælperes Gager og Udgifter betales af deres

egne Regeringer.

B. Bureauets Fællesudgifter afholdes af Bureauets Midler. I de to første

Aar fra Datoen for Bureauets Oprettelse udredes disse Midler af

Signatarmagterne i Forhold til deres Procentandel i Kategori B og derefter i

Forhold til deres Procentandel i Kategori A.

C. Enhver Signatarmagt indbetaler sin Andel I Bureauets Budget i

Begyndelsen af hver Budgetperiode (saaledes som denne fastsættes af

Generalforsamlingen); der er Enighed om, at hver Regering, naar denne Aftale

er undertegnet paa dens Vegne, indbetaler et Bidrag svarende til mindst dens

Kategori B-Procent af Pund 50 000, og indenfor tre Maaneder herefter

indbetale hvad der mangler i dens Andel af Bureauets Budget for den

Budgetperiode, i hvilken nærværende Aftale er undertegnet paa dens Vegne.

D. Alle Indbetalinger fra Signatarmagterne foregaar i belgiske Francs

eller saadan anden Møntsort eller Møntsorter, som Bureauet maatte bestemme.

Artikel 10.

Afstemning om Budgettet.

Ved Behandlingen af Bureauets Budget for en Budgetperiode kan hver

Delegeret paa Generalforsamlingen afgive et Antal Stemmer, der staar i

Forhold til den Andel af Budgettet, som hans Regering skal betale for den

paagældende Periode.

Artikel 11.

Officielle Sprog.

Bureauets officielle Sprog er Engelsk og Fransk.

Artikel 12.

Bureauets kontorer.

Bureauets Sæde er i Bryssel. Bureauet opretter Forbindelsesorganer paa

saadanne andre Steder, som Generalforsamlingen, efter at have opnaaet

fornøden Indforstaaelse, maatte bestemme.

Artikel 13.

Udtrædelse.

Enhver Signatarmagt, som ikke hører til de Magter, der er ansvarlige for

Kontrollen af en Del af Tyskland, kan udtræde af Bureauet efter skriftlig

Meddelelse til Sekretariatet.

Artikel 14.

Ændringer og Ophævelse.

Afsnit II af denne Aftale kan ændres eller Bureauet ophæves ved en

Bestemmelse truffet i Generalforsamlingen af Majoriteten af de

stemmeafgivende Delegerede, forudsat at de Delegerede, der udgør Majoriteten,

repræsenterer Lande, hvis samlede Erstatningsandele udgør mindst 80 pCt. af

Procentandelene i Kategori A.

Artikel 15.

Retsstilling, Immunitet og Privilegier.

Bureauet nyder paa enhver Signatarmagts Territorium en saadan Retsstilling

og saadanne Privilegier, Immunitet og Lettelser, som maatte være nødvendige

for Udøvelsen af dets Virksomhed og Opfyldelsen af dets Formaal.

Signatarmagternes Repræsentanter og Bureauets Embedsmænd nyder saadanne

Privilegier og Immunitet, som er nødvendige for den uafhængige Udførelse af

deres Virksomhed for Bureauet.

AFSNIT III

Tilbagegivelse af monetært Guld.

Eneste Artikel.

A. Alt monetært Guld fundet i Tyskland af de allierede Styrker ligesom det

Guld, der omntales i nedenstaaende Stykke G (indbefattet Guldmønter, undtagen

sadanne som har numismatisk eller historisk Værdi, hvilke Mønter skal

tilbagegives direkte, saafremt de kan identificeres) skal danne en samlet

Masse til Ford eling som Restitution imellem de Lande, der har Ret til en

Andel i Massen, i Forhold til deres respektive Tab af Guld gennem Tyveri

eller uretmæssig Fjernelse fra tysk Side.

B. Uden derved at foregribe Krav om Erstatning for ikke tilbagegivet Guld

skal den Del af det monetære Guld, der saledes tilfalder et Land, der har Ret

til en Andel i Massen, af dette Land anerkendes som fuldtud fyldestgørende

alle dets Krav imod Tyskland paa Restitution af monetært Guld.

C. En forholdsmæssig Andel af Guldet skal tildeles ethvert Land, som

tiltræder denne Ordning vedrørende Restitution af monetært Guld, og som kan

godtgøre, at en bestemt Mængde monetært Guld tilhørende vedkommende Land er

blevet stjaalet af Tyskland eller paa noget Tidspunkt efter den 12. Marts

1938 uretmæssigt er overført til tysk Omraade.

D. Spørgsmaalet om eventuel Deltagelse af Lande, der ikke er repræsenteret

paa Konferencen (andre end Tyskland, men indbefattet Østrig og Italien) i den

ovenomtalte Fordeling, holdes aabent, og Modværdien af disses samlede Andele,

saafremt de fik Adgang til at tage Del i Fordelingen, sættes til Side, for at

der senere kan blive disponeret over det, paa den maade det maatte blive

bestemt af de vedkommende allierede Regeringer.

E. De forskellige Lande, som har Ret til en Andel i Massen, skal meddele

Regeringerne i Amerikas Forenede Stater, Frankrig og Storbritannien, som

værende de interesserede Besættelsesmagter, detaillerede og bevislige

Oplysninger vedrørende de Tab af Guld, de har lidt ved Tyveri eller Fjernelse

fra tysk Side.

F. Regeringerne i Amerikas Forenede Stater, Frankrig og Storbritannien vil

tage de nødvendige Skridt indenfor de af dem besatte Zoner af Tyskland til

Gennemførelse af en Fordeling overensstemmende med foranstaaende

Bestemmelser.

G. Monetært Guld, som maatte blive skaffet tilbage fra et tredie Land, til

hvilket det har været overført fra Tyskland, skal fordeles i Overensstemmelse

med denne Ordning vedrørende Restitution af monetært Guld.

AFSNIT IV:

Ikrafttræden og Undertegnelse.

Artikel 1.

Ikrafttræden.

Denne Aftale skal staa aaben for Undertegnelse af enhver Regering, som har

været repræsenteret paa Pariser Konferencen vedrørende Erstatninger.

Naar den er undertegnet af Lande, der tilsammen er berettiget til mindst

80 pCt. af Andelene i Kategori A-Erstatningerne fra Tyskland, skal den træde

i Kraft imellem disse Regeringer.

Aftalen er derefter i kraft imellem disse Lande og de Lande, som senere

undertegner.

Artikel 2.

Undertegnelse.

Enhver af de kontraherende Regeringers Underskrift skal betragtes som

medførende, at nærværende Aftales Virkninger udstrækkes til det paagældende

Lands Kolonier og oversøiske Territorier og til Territorier under dets

Protektion eller Overhøjhed eller over hvilket, det for Tiden udøver et

Mandat.

Til Bekræftelse heraf har de undertegnede, der har behørig Bemyndigelse af

deres Regeringer, i Paris underskrevet nærværende Aftale i engelsk og fransk

Tekst, hvilke Tekster skal have lige Gyldighed, i en enkelt Original, som

skal deponeres i den franske Regerings Arkiver; en bekræftet Genpart

overgives af denne Regering til hver af Signatarmagterne.

.............. for Regeringen i ............... for Regeringen i

............................... ................................

............., 194 . .............., 194 .

Aftalen er den 14. Januar blevet undertegnet af Amerikas Forenede

Stater, Belgien, Frankrig, Jugoslavien, Luxembourg, Nederlandene og

Storbritannien og saledes i Overensstemmelse med Afsnit IV Artikel 1

traadt i Kraft samme Dato. I Henhold til kgl. Resolution af 18.

Februar 1946 har den danske

Gesandt i Paris under Forbehold af Ratifikation den 20. Februar 1946

undertegnet Aftalen. Ifølge Indretning af 19. Juni 1946 fra det kgl.

Gesandtskab i Paris

har følgende Lande foruden de ovennævnte underskrevet Aftalen:

Albanien, Australien, Czekoslovakiet, Grækenland, Indien, Kanada,

Norge, Ny Zealand, Den Sydafrikanske Union, Ægypten.

ENSSTEMMIGE HENSTILLINGER FRA KONFERENCEN.

Konferencen er ogsaa enstemmigt enedes om at indbefatte følgende

Henstillinger i Slutprotokollen.

1. Tyske Aktiver i neutrale Lande.

Konferencen beslutter enstemmigt, at Lande, som forblev neutrale i Krigen

mod Tyskland, med alle pasende Midler søges bevæget til at anerkende de

Retfærdighedsgrunde og den internationale Sikkerhedspolitik, som ligger

bagved de Bestræbelser, som de Magter, der udøver den højeste Myndighed i

Tyskland, og de andre Magter, som tager Del i denne Konference, udviser for

at eliminere tyske Aktiver i neutrale Lande.

2. Guld overført til de neutrale Lande.

Konferencen beslutter enstemmigt, at i Overensstemmelse med den Politik,

der er kommet til Udtryk i de Forenede Nationers Erklæring imod

Bemægtigelseshandlinger foretaget af Aksen af 5. Januar 1943 og de Forenede

Nationers Erklæring vedrørende Guld af 22. Februar 1944, skal de Lande, som

forblev neutrale under Krigen mod Tyskland, søges bevæget til at stille røvet

Guld, overført fra Tyskland til deres Omraader, til Raadighed til Fordeling

overensstemmende med Afsnit III af den foranstaaende Aftale.

3. Lighed i Behandlingen med Hensyn til Erstatning for

Krigsskade.

Konferencen beslutter ensstemmigt, at ved Tildelingen af

Skadeserstatninger eller andre Erstatninger med det Formaal at genoprette

Krigsskade paa Ejendom skal den Behandling, som hver af Signatarmagterne

tilstaar fysiske Personer, der er Statsborgere i en anden Signatarmagt, eller

juridiske Personer, som hører under en anden Signatarmagt, eller som ejes af

en anden Signatarmagts Statsborgere - forsaavidt de ikke har faaet Erstatning

efter Krigen for den samme Ejendom i en anden Form eller ved en anden

Lejlighed - i Princippet ikke behandles mindre gunstigt, end vedkommende

Signatarmagt behandler sine egne Statsborgere. Under Hensyn til, at dette

Princip berører talrige særlige Gensidighedsspørgsmaal, anerkendes det, at

dets Anvendelse i Praksis i visse Tilfælde kun vil kunne sikres gennem

særlige Aftaler sluttede mellem Signatarmagter.

Henvisning til Bilaget til Slutprotokollen.

Under Konferencen fremsatte forskellige Delegerede Erklæringer, hvis Tekst

gengives i det tilheftede Bilag, vedrørende Emner, som ikke ligger indenfor

Konferencens Kompetence, men som har nær Tilknytning til dens Arbejde. De

Delegerede, hvis Regeringer er repræsenteret i Kontrolraadet for Tyskland,

har paataget sig at bringe disse Erklæringer til deres respektive Regeringers

Kundskab.

Til Bekræftelse heraf har undertegnede underskrevet nærværende

Slutprotokol for Pariser Konferencen vedrørende Erstatning.

Udfærdiget i Paris, den 21. December

1945 i engelsk og fransk Tekst,

hvilke to Tekster skal have lige

Gyldighed, i en enkelt Original,

som skal deponeres i den franske Regerings Arkiver; en bekræftet Genpart

overgives af denne Regering til hver af Signatarmagterne.

Hysni Kapo, Delegeret for Albanien;

James W. Angell, Delegeret for Amerikas Forenede Stater;

E. Ronald Walker, Delegeret for Australien;

Kaexkenbeck, Delegeret for Belgien;

Maurice Pope, Delegeret for Canada;

Kruse, for den Delegerede for Danmark;

Delegeret for Ægypten;

Jacques Rueff, Delegeret for Frankrig;

S. D. Waley, Delegeret for Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland;

Delegeret for Grækenland;

P. Chandhuri, Delegeret for Indien.

(Disse Underskrifter er afgivet i Forstaaelse med Hans Britanniske

Majestæts Repræsentant for Udøvelse af Kronens Funktioner i Relation

til de indiske Stater.)

Wehrer, Delegeret for Luxembourg;

Helgeby, Delegeret for Norge;

S. D. Waley, for den Delegerede for Ny Zealand;

Boissevain, Delegereret for Nederlandene;

Vavro Hajdu, Delegeret for Czechoslovakiet;

Maurice Pope, for den Delegerede for Den Sydafrikanske Union;

Ales Bebler, Delegeret for Jugoslavien.

Bilag.

1. Henstilling vedrørende Restitution.

De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark, Frankrig,

Grækenland, Indien, Jugoslavien, Luxembourg og Nederlandene er enige om at

antage Følgende Principper som Grundlag for Fremgangsmaaden ved

Restitutioner;

a) Spørgsmaalet om Restution af Ejendom fjernet af Tyskerne fra de

allierede Lande bør i alle forekommende Tilfælde undersøges paa Baggrund af

de forenede Nationers Erklæring af 5. Januar 1943;

b) i Almindelighed bør Restitutionen begrænses til Ejendele, der kan

identificeres, og (i) som eksisterede paa det Tidspunkt, da det paagældende

Land blev okkuperet, og som er bortfjernet med eller uden Betaling, (ii) som

var produceret under Besættelsen og fjernet ved Magt;

c) i Tilfælde, hvor Genstande bortfjernede af Fjenden ikke kan

identifficeres, skal Kravet om Skadesløsholdelse indgaa i det paagældende

Lands almindelige Erstatningskrav;

d) som en Undtagelse fra ovenstaaende Grundsætninger skal Genstande

(indbefattet Bøger, Manuskripter og Dokumenter) af kunstnerisk, historisk,

videnskabelig (herunder ikke Udstyr af industriel Karakter), pædagogisk eller

religiøs Karakter, som er blevet stjaalet af den fjendtlige Besættelsesmagt

og ikke er blevet leveret tilbage, saavidt muligt erstattes med tilsvarende

Genstande.

e) Ved Restitution af stjaalne Ejendele, som er produceret under

Besættelsen, og som endnu indehaves af tyske Virksomheder eller Personer, der

opholder sig i Tyskland, skal Bevisbyrden for den oprindelige Ejendomsret til

Ejendelene paahvile den, der rejser Kravet, og Bevisbyrden for, at Ejendelene

er erhvervet i Henhold til en egentlig Kontrakt, paahvile Indehaverne.

f) Alle nødvendige Lettelser skal under Ledelse af de Øverstkommanderende

i de besatte Zoner gives de allierede Lande, for at disse kan sende

sagkyndige Kommissioner til Tyskland for at eftersøge, identificere,

opmagasinere og hjemsende til deres Lande saadanne stjaalne genstande.

g) Tyske Indehavere af stjaalen Ejendom skal forpligtes til at anmelde

denne til Kontrolmyndighederne; alvorlige Straffe skal knyttes til

Tilsidesættelsen af denne Forpligtelse.

2. Henstilling om Erstatningsydelser fra bestaaende

Lagre og Løbende produktion.

De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark, Frankrig,

Grækenland, Indien, Jugoslavien, Luxembourg, Nederlandene, Norge og Ægypten

giver

under Hensyn til Krim-Konferencens Bestemmelse om, at Tyskland i videst

mulig Udstrækning skal holde de forenede Nationer skadeløse for de Tab og

Lidelser, som Tyskland har paaført dem, og

i Betragtning af, at det ikke vil være muligt at dække de forskellige

Behov i de Lande, der er berettiget til Erstatninger, med mindre de Aktiver,

der fordeles, er af tilstrækkelig forskelligartet Karakter og

Fremgangsmaaderne ved Fordelingen tilstrækkelig smidige,

Udtryk for det Haab, at ingen Art af økonomiske Hjælpemidler, der gaar ud

over Tyskland Behov, som dette er defineret i Afsnit III, Artikel 15 i

Potsdam-Deklarationen, sammenholdt med Artikel 19 i samme Afsnit, i

Princippet skal være unddraget fra de Aktiver, hvis Masse skal tjene til at

dække Signatarmagternes Erstatningskrav.

Til Eksempel vil visse særlige Behov i forskellige Lande ikke kunne

imødekommes, med mindre der gøres Brug af bestaaende tyske Lagre, løbende

Produktion og Tjenesteydelser indbefattet Sovjets Kompensationsleverancer i

Henhold til Afsnit IV i Potsdam-Deklarationen.

Det er en Selvfølge, af forestaaende intet skal foregribe med Hensyn til

Nødvendigheden af at naa til en økonomisk Afvæbning af Tyskland.

De ovennævnte Delegerede vil derfor anse det for betydningsfuldt, saafremt

Kontrolraadet vilde give det interallierede Erstatningsbureau Lister over

bestaaende Lagre, Varer fra løbende Produktion og Tjenesteydelser,

efterhaanden som saadanne Lagre, Varer eller Tjenesteydelser bliver til

Raadighed som Erstatninger. Bureauet bør til ethvert Tidspunkt være i Stand

til at kunne meddele Kontrolraadet Oplysninger om de forskellige

Signatarmagters særlige Behov.

3. Henstilling vedrørende Ejendom i Tyskland

tilhørende en forenet Nation eller dens Statsborgere.

De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Frankrig, Grækenland,

Jugoslavien, Luxembourg, Nederlandene og Norge anbefaler under Hensyn til, at

Erstatningsbyrden skal falde paa det tyske Folk, at følgende Regler

overholdes vedrørende Tildelingen som Erstatningsydelse af Ejendele (bortset

fra Skibe), der befinder sig i Tyskland.

a) Ved Bestemmelsen af den Andel af tysk Ejendom, der skal være til

Raadighed for Erstatningsformaal, skal medregnes samtlige Formuegoder, der nu

udgør den tyske Økonomi, heri indbefattet Aktiver tilhørende en forenet

Nation eller dens Statsborgere, men ikke indbefattet genstande, som er blevet

stjaalet, og som skal tilbagegives.

b) I Almindelighed skal Ejendele, der retmæssigt tilhører en forenet

Nation og dens Statsborgere enten helt eller i Form af en Medejendomsret for

mere end 48 pCt., saavidt muligt holdes udenfor den Del af tysk Ejendom, der

betragtes som værende til raadighed som Erstatning.

c) Kontrolraadet skal bestemme, i hvilke Tilfælde en forenet Nations

eller dens Statsborgeres Minoritetsandele skal behandles som udgørende en Del

af en tysk juridisk Persons Ejendom og derfor undergives den samme Behandling

som denne juridiske Person.

d) De foranstaaende Bestemmelser skal i ingen henseende hindre Fjernelse

eller Tilintetgørelse af Virksomheder, der er under Kontrol af Stats- eller

private Interesser i de forenede Nationer, naar dette er nødvendig af

Sikkerhedshensyn.

e) I Tilfælde, hvor et Aktiv, som retmæssigt tilhører en af de forenede

Nationer eller dennes Statsborgere, er blevet tildelt som Erstatning eller

ødelagt, særlig i de Tilfælde, der omhandles i ovenstaaende Stykker b), c) og

d), skal passende Erstatning til den fulde Værdi af dette Aktiv af

Kontrolraadet tilstaas den paagældende forenede Nation, og dens Udredelse

falde paa den tyske Økonomi. Denne Erstatning skal, hvis muligt, have Form af

en Andel af samme Værdi i tyske Aktiver af samme Art, som ikke er blevet

fordelt som Erstatning.

f) For at sikre, at Ejendom i Tyskland tilhørende Personer, der af en af

de forenede Nationer er blevet erklæret for Kollaboratører eller Forrædere,

berøves dem, skal Kontrolraadet give Eksekutationskraft i Tyskland til

Lovgivningsbestemmelser eller Domsafgørelser truffet i vedkommende forenede

Nation med Hensyn til Kollaboratører eller Forrædere, som er Statsborgere i

denne forenede Nation eller var det paa Tidspunktet for dens Besættelse eller

Annektering af Tyskland eller ved dens Indtræden i Krigen. Kontrolraadet skal

give en saadan forenet Nations Regering Lettelser, for at den kan overtage og

disponere over saadanne Aktiver.

4. Henstilling vedrørende erobret Krigsmateriel.

De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark, Jugoslavien,

Luxembourg, Nederlandene og Norge anbefaler under Hensyn til, at en Del af

det Krigsmateriel, der er blevet taget af de allierede Hære i Tyskland, ikke

er til nogen Nytte for disse Hære, men derimod vilde være til Nytte for andre

allierede Lande:

a) at under Forbehold af dette Bilags Henstilling 1 vedrørende

Restitution, Krigsmateriel, som er blevet taget i de vestlige Zoner af

Tyskland, og som indtil nu hverken var taget i Brug eller ødelagt som værende

værdiløst, og som ikke er nødvendigt for Okkupationshærene eller gaar ud

over, hvad de har Brug for, skal stilles til Raadighed for Lande, som har Ret

til at modtage Erstatninger fra de vestlige Zoner i Tyskland, og

b) at de vedkommende Myndigheder fastslaar Art og Mængder af det

Materiel, som er til Radighed, og overgiver Lister til det interallierede

Erstatningsbureau, som derefter gaar frem overensstemmende med Bestemmelserne

i Afsnit II af den foranstaaende Aftale.

5. Henstilling vedrørende tyske Aktiver i den

julianske Marsk og de dodekanesiske Øer.

De Delegerede for Grækenland, Jugoslavien og Storbritannien (som værende

Delegerede for de særligt interesserede Lande) er enige om at:

a) de tyske Aktiver i Venezia Julia (den julianske Marsk) og de

dodekanesiske Øer skal, indtil de territoriale Spørgsmaal er blevet afgjort,

tages i Varetægt af de militære Besættelsesmyndigheder, hver i det Omraade,

som den paagældende Myndighed nu har besat,

b) saasnart en Beslutning er truffet vedrørende de territoriale

Spørgsmaal, skal de Lande, hvis Suverænitet over de paagældende omstridte

Omraader anerkendes, paatage sig at likvidere disse Aktiver overensstemmende

med Bestemmelserne i Afsnit I, Artikel 6, A af foranstaaende Aftale.

6. Henstilling vedrørende Udgifter i Forbindelse med

Erstatningsleverancer.

De Delegerede for Albanien, Australien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark,

Frankrig, Grækenland, Indien, Jugoslavien, Kanada, Luxembourg, Nederlandene,

Norge, Ny Zealand og Ægypten anbefaler, at Omkostninger ved Afmontering,

Pakning, Transport, Omladning, Indladning og alle andre almindelige Udgifter

i Forbindelse med Leverancer af Genstande fra Tyskland som Erstatning, indtil

Genstanden har passeret den tyske Grænse, ligesom Udgifter i Tyskland for det

interallierede Erstatningsbureau eller for Bureauets Delegerede skal udredes

paa Bekostning af den tyske Økonomi, forsaavidt som de er betalbare i en

Møntsort, som gyldigt er i Omløb i Tyskland.

7. Henstilling vedrørende Krigsforbryderes Ejendom.

De Delegerede for Albanien, Belgien, Czekoslovakiet, Frankrig,

Jugoslavien og Luxembourg udtrykker det Ønske:

a) at den Lovgivning, der i Tyskland finder Anvendelse paa tyske

Krigsforbrydere, maa komme til at indeholde Regler om Konfiskation af disse

Forbryderes Ejendom i Tyskland, hvis dette ikke allerede maatte være

Tilfældet.

b) at den Ejendom, der saaledes konfiskeres, og som ikke allerede er til

Raadighed som Erstatninger eller Restitutioner, maa blive likvideret af

Kontrolraadet, og Nettoprovenuet af Likvidationen indbetalt til det

interallierede Erstatningsbureau til Fordeling i Overensstemmelse med de

Principper, der er indeholdt i den foranstaaende Aftale.

8. Henstilling angaaende Tvistemaals Indbringelse for

den internationale Domstol.

De Delegerede for Albanien, Australien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark,

Frankrig, Jugoslavien, Luxembourg, Nederlandene og Norge anbefaler:

at Signatarmagterne under Forbehold af Bestemmelserne i Afsnit I, Artikel

3, i foranstaaende Overenskomst forpligter sig til at indbringe ethvert

Tvistemaal vedrørende Retsspørgsmaal eller Kompetencespørgsmaal, som opstaar

ved Anvendelsen af foranstaaende Aftale, og som ikke ved Overenskomst mellem

de stridende Parter maatte være blevet underkastet en anden fredelig Løsning

eller Voldgift, for den internationale Domstol til Afgørelse af det

paagældende Tvistemaal.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 28. Juni 1946.

Gustav Rasmussen.

Officielle noter

(* 1) Den Sydafrikanske Unions Regering har forpligtet sig til at give

Afkald paa Erstatningskrav i det Omfang, der er nødvendigt for at nedbringe

dens Procentandel i Kategori B til 0,1 pCt., men den nævnte Regering er

berettiget til, naar den disponerer over tysk, fjendtlig Ejendom indenfor

dets Jurisdiction, at afregne Nettoværdien af saadan Ejendom i dens

Procentandel i Kategori A og i en Procentandel af Kategori B stor 1 pCt.

Lignende dokumenter