Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angående de Forenede Nationers Pagt med tilhørende Status for den mellemfolkelige Domstol, undertegnet i San Francisco den 26. juni 1945.

BKI nr 8 af 22/11/1945Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet21. december 1945

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angående de Forenede Nationers

Pagt med tilhørende Status for den mellemfolkelige Domstol, undertegnet i San

Francisco den 26. juni 1945.

Efter at Rigsdagen den 7. September d.A. havde meddelt sit Samtykke til

Danmarks Ratifikation af de Forenede Nationers Pagt med tilhørende Status for

den mellemfolkelige Domstol, undertegnet i San Francisco den 26. Juni 1945,

har Hans Majestæt Kongen ved Resolution af 11. September d.A. i Statsraadet

ratificeret nævnte Pagt med tilhørende Status, hvis Tekster er saalydende:

DE FORENEDE NATIONERS PAGT

VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK BESLUTTEDE PAA

at frelse kommende Generationer fra Krigens Svøbe, som to Gange i vor

Levetid har bragt usigelige Lidelser over Menneskeheden,

paany at bekræfte Troen paa fundamentale Menneskerettigheder, paa

Menneskets personlige Værdighed og Værd, paa Mænds og Kvinders saavel som

store og smaa Nationers lige Rettigheder.

at skabe Vilkaar, hvorunder Retfærdighed og Respekt for de Forpligtelser,

der opstaar ved Traktater og andre Kilder til mellemfolkelig Ret, kan

opretholdes, og

at fremme sociale Fremskridt og højne Levevilkaarene under større Frihed,

OG MED DISSE FORMAAL FOR ØJE

at udvise Fordragelighed og leve sammen i Fred med hverandre som gode

Naboer,

at forene vore Kræfter til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og

Sikkerhed,

at sikre, ved Anerkendelse af Grundsætninger og Fastlæggelse af

Fremgangsmaader, at væbnet Magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles

Interesse, og

at anvende mellemfolkelig Organisation til Befordring af økonomiske og

sociale Fremskridt for alle Folkeslag,

HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NAA DISSE MAAL.

Læs alt

I overensstemmelse hermed er vore respektive Regeringer gennem deres i

Byen San Francisco forsamlede Repræsentanter, som her fremlagt deres

Fuldmagter, der er befundet i god og behørig Form, kommet overens om denne de

Forenede Nationers Pagt og opretter herved en mellemfolkelig Organisation,

der skal kaldes de Forenede Nationer.

KAPITEL I

FORMAAL OG GRUNDSÆTNINGER

Artikel 1.

De Forenede Nationers Formaal er:

1. at opretholde mellemfolkelig Fred og Sikkerhed og i

dette Øjemed: træffe effektive fælles Forholdsregler til Forebyggelse og

Fjernelse af Trusler mod Freden og til Undertrykkelse af Angrebshandlinger

eller andre Brud paa Freden, og ved fredelige Midler og i Overensstemmelse

med Retfærdighedens og Folkerettens Grundsætninger at ordne eller bilægge

mellemfolkelige Tvistigheder eller Situationer, som kunde føre til Brud paa

Freden;

2. at fremme venskabelige Forhold mellem Nationerne,

hvilende paa Respekt for Grundsætningen om Folkenes Ligeret og

Selvbestemmelse, og at tage andre egnede Forholdsregler til at styrke

Verdensfreden;

3. at tilvejebringe mellemfolkeligt Samarbejde ved

Løsning af mellemfolkelige Spørgsmaal af økonomisk, social, kulturel eller

humanitær Karakter, og ved at styrke og fremme Respekten for

Menneskerettigheder og for fundamentale Frihedsrettigheder for alle uden

Forskel med Hensyn til Race, Køn, Sprog eller Religion; og

4. at være et Centralorgan, der skal bringe

Nationernes Indsats til Opnaaelse af disse fælles Maal i indbyrdes

Overensstemmelse.

Artikel 2.

Organisationen og dens Medlemmer skal i deres Stræben efter de i

Artikel 1 nævnte Formaal handle i Overensstemmelse med følgende

Grundsætninger:

1. Organisationen hviler paa Grundsætninger om alle

dens Medlemmers suveræne Ligeberettigelse.

2. Alle Medlemmer skal for at sikre ethvert af den de

Rettigheder og Goder, der følger af Medlemsskabet, i god Tro opfylde de

Forpligtelser, de har paataget sig i Henhold til nærværende Pagt.

3. Alle Medlemmer skal bilægge deres mellemfolkelige

Tvistigheder ved fredelige Midler paa en saadan Maade, at mellemfolkelig Fred

og Sikkerhed saavelsom Retfærdighed ikke bringes i Fare.

4. Alle Medlemmer skal i deres mellemfolkelige Forhold

afholde sig fra Trusel om Magtanvendelse eller Brug af Magt, det være sig mod

nogen Stats territoriale Integritet eller politiske Uafhængighed eller paa

nogen anden Maade, der er uforenelig med de Forenede Nationers Formaal.

5. Alle Medlemmer skal yde de Forenede Nationer al

Bistand ved ethvert Skridt, Organisationen iværksætter i Overensstemmelse med

nærværende Pagt, og skal afholde sig fra at bistaa nogen Stat, mod hvilken de

Forenede Nationer foretager forebyggende Skridt eller Tvangsforanstaltninger.

6. Organisationen skal sikre, at Stater, der ikke er

Medlemmer af de Forenede Nationer, handler i Overensstemmelse med disse

Grundsætninger, saavidt det maatte være nødvendigt til Opretholdelse af

mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.

7. Intet i nærværende Pagt skal give de Forenede

Nationer Ret til at gribe ind i Forhold, der i det væsentlige hører ind under

en Stats egen Jurisdiktion, eller forpligte Medlemmerne til at forelægge

saadanne Forhold til Bilæggelse i Henhold til Nærværende Pagt; denne

Grundsætning skal dog ikke være til Hinder for Anvendelse af

Tvangsforanstaltninger i Henhold til Kapitel VII.

KAPITEL II

MEDLEMSSKAB

Artikel 3.

Oprindelige Medlemmer af de Forenede Nationer er de Stater, der har

deltaget i de Forenede Nationers Konference i San Francisco vedrørende

mellemfolkelig Organisation, eller tidligere har undertegnet de Forenede

Nationers Erklæring af 1. Januar 1942, og som underskriver nærværende Pagt og

ratificerer den i Overensstemmelse med Artikel 110.

Artikel 4.

1. Medlemsskab i de Forenede Nationer er aabent for

alle andre fredselskende Stater, som paatager sig Forpligtelserne i

nærværende Pagt og efter Organisationens Skøn er i stand til og villige til

at opfylde disse Forpligtelser.

2. Optagelse af enhver saadan Stat som Medlem af de

Forenede Nationer sker ved en Beslutning af Plenarforsamlingen paa Forslag af

Sikkerhedsraadet.

Artikel 5.

Et Medlem af de Forenede Nationer, mod hvilket forebyggende Skridt eller

Tvangsforanstaltninger er blevet iværksat af Sikkerhedsraadet, kan paa dettes

Forslag af Plenarforsamlingen suspenderes i Udøvelsen af Medlemsskabets

Rettigheder og Privilegier. Sikkerhedsraadet kan genindsætte Medlemmer i

Udøvelsen af disse Rettigheder og Privilegier.

Artikel 6.

Et Medlem af de Forenede Nationer, der vedblivende har krænket de i

nærværende Pagt indeholdte Grundsætninger, kan af Plenarforsamlingen

udelukkes af Organisationen paa Forslag af Sikkerhedsraadet.

KAPITEL III

ORGANER

Atikel 7.

1. Som Hovedorganer for de Forenede Nationer oprettes:

en Plenarforsamling, et Sikkerhedsraad, et økonomisk og socialt Raad, et

Formynderskabsraad, en mellemfolkelig Domstol og et Sekretariat.

2. Saadanne Hjælpeorganer, som maatte blive fundet

nødvendige, kan oprettes i Overensstemmelse med nærværende Pagt.

Artikel 8.

De Forenede Nationer skal ikke gøre nogen Indskrænkning i Mænds og

Kvinders Adgang til Deltagelse i enhver Egenskab og paa lige Vilkaar i

Organisationens Hovedorganer og Hjælpeorganer.

KAPITEL IV

PLENARFORSAMLINGEN

Sammensætning.

Artikel 9.

1. Plenarforsamlingen bestaar af alle Medlemmer af de

Forenede Nationer.

2. Hvert Medlem har højst fem Repræsentanter i

Plenarforsamlingen.

Funktioner og Beføjelser.

Artikel 10.

Plenarforsamlingen kan drøfte alle Spørgsmaal eller Sager indenfor

nærværende Pagts Omraade eller vedrørende ethvert af de ved nærværende Pagt

hjemlede Organers Beføjelser og Funktioner og kan, med Forbehold af

Bestemmelserne i Artikel 12, fremsætte Forslag til Medlemmerne af de Forenede

Nationer, til Sikkerhedsraadet eller til begge i alle saadanne Spørgsmaal

eller Sager.

Artikel 11.

1. Plenarforsamlingen kan gøre de almindelige

Grundsætninger for Samarbejde til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og

Sikkerhed, derunder de for Afrustning og Reguleringen af Rustningerne ledende

Grundsætninger, til Genstand for Overvejelse og kan fremsætte Forslag

vedrørende saadanne Grundsætninger overfor Medlemmerne eller Sikkerhedsraadet

eller begge.

2. Plenarforsamlingen kan drøfte alle Spørgsmaal, der

vedrører Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, og som er blevet

forelagt den af noget Medlem af de Forenede Nationer, af Sikkerhedsraadet

eller i Henhold til Artikel 35, Pkt. 2 af en Stat, som ikke er Medlem af de

Forenede Nationer, og kan, med Forbehold af Bestemmelserne i Artikel 12,

fremsætte Forslag overfor Vedkommende Stat eller Stater, overfor

Sikkerhedsraadet eller overfor begge. Ethvert saadant Spørgsmaal, der kræver

Handling, skal henvises til Sikkerhedsraadet af Plenarforsamlingen enten før

eller efter, at det har været drøftet.

3. Plenarforsamlingen kan henlede Sikkerhedsraadets

Opmærksomhed paa Situationer, som kan antages at ville bringe mellemfolkelig

Fred og Sikkerhed i Fare.

4. Plenarforsamlingens Beføjelser, som anførte i denne

Artikel, skal ikke begrænse Artikel 10's almindelige Rækkevidde.

Artikel 12.

1. Saalænge Sikkerhedsraadet med Hensyn til en Tvist

eller Situation udøver de Funktioner, der er tillagt dette i nærværende Pagt,

kan Plenarforsamlingen ikke fremsætte noget Forslag vedrørende den

paagældende Tvist eller Situation, medmindre Sikkerhedsraadet anmoder derom.

2. Generalsekretæren skal, med Sikkerhedsraadets

Samtykke, ved hver Samling underrette Plenarforsamlingen om alle Sager

vedrørende Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, som er under

Behandling i Sikkerhedsraadet, og skal ligeledes straks, naar

Sikkerhedsraadet ophører med at behandle saadanne Sager, underrette

Plenarforsamlingen eller, hvis denne ikke er samlet, de Forenede Nationers

Medlemmer.

Artikel 13.

1. Plenarforsamlingen skal tage Initiativ til

Undersøgelser og fremsætte Forslag med det Formaal at:

a. fremme mellemfolkeligt Samarbejde paa det politiske Omraade og støtte

den fremadskridende Udvikling af mellemfolkelig Ret og Kodifikation af denne.

b. fremme mellemfolkeligt Samarbejde paa de økonomiske, sociale,

kulturelle, undervisnings- og sundhedsmæssige Omraader, og yde Bistand til

Hævdelse af Menneskerettigheder og fundamentale Frihedsrettigheder for alle

uden Forskel med Hensyn til Race, Køn, Sprog eller Religion.

2. Plenarforsamlingens yderligere Pligter, Funktioner

og Beføjelser med Hensyn til Sager, der er omtalt under ovenstaaende Pkt. 1

(b), omhandles i Kapitel IX og X.

Artikel 14.

Med Forbehold af Bestemmelserne i Artikel 12 kan Plenarforsamlingen

foreslaa Forholdsregler til fredelig Ordning af enhver Situation uden Hensyn

til dens Oprindelse, som efter Forsamlingens Skøn kan antages at ville skade

det almene Vel eller Venskabsforholdet mellem Nationerne, derunder

Situationer, der opstaar ved Krænkelse af de Bestemmelser i nærværende Pagt,

som angiver de Forenede Nationers Formaal og Grundsætninger.

Artikel 15.

1. Plenarforsamlingen modtager og behandler aarlige og

særlige Beretninger fra Sikkerhedsraadet; disse Beretninger indbefatter en

Redegørelse for de Forholdsregler, som Sikkerhedsraadet har truffet

Beslutning om eller har taget for at opretholde mellemfolkelig Fred og

Sikkerhed.

2. Plenarforsamlingen modtager og behandler

Beretninger fra de Forenede Nationers andre Organer.

Artikel 16.

Plenarforsamlingen udøver saadanne Funktioner med Hensyn til det

mellemfolkelige Formynderskabssystem, som er tillagt den i Henhold til

Kapitlerne XII og XIII, derunder Godkendelse af Formynderskabsoverenskomster

for Omraader, der ikke er betegnet som strategiske.

Artikel 17.

1. Plenarforsamlingen behandler og godkender

Organisationens Budget.

2. Udgifterne ved Organisationen bæres af Medlemmerne

i Henhold til den af Plenarforsamlingen fastsatte Fordeling.

3. Plenarforsamlingen behandler og godkender alle

finansielle og budgetmæssige Ordninger med de i Artikel 57 omhandlede særlige

Institutioners administrative Budgetter med Henblik paa Fremmsættelse af

Forslag til de paagældende Institutioner.

Afstemning.

Artikel 18.

1. Ethvert Medlem af Plenarforsamlingen har een

Stemme.

2. Plenarforsamlingens Beslutninger i vigtige

Spørgsmaal skal vedtages med to Trediedeles Flertal af de tilstedeværende og

stemmeafgivende Medlemmer. Disse Spørgsmaal omfatter: Forslag vedrørende

Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, Valg af de ikke.faste

Medlemmer af Sikkerhedsraadet, Valg af Medlemmerne af det økonomiske og

sociale Raad, Valg af Medlemmer af Formynderskabsraadet i Overensstemmelse

med Artikel 86, Pkt. 1 (c), Optagelse af nye Medlemmer af de Forenede

Nationer, Suspension af de til Medlemsskab knyttede Rettigheder og

Privilegier, Udelukkelse af Medlemmer, Spørgsmaal vedrørende

Formynderskabssystemets Funktion samt Budgetspørgsmaal.

3. Beslutninger om andre Spørgsmaal, derunder

Fastsættelse af yderligere Grupper af Spørgsmaal, som skal afgøres med to

Trediedeles Flertal, skal træffes af et Flertal af de tilstedeværende og

stemmeafgivende Medlemmer.

Artikel 19.

Et Medlem af de Forenede Nationer, som er i Restance med Betaling af sit

Bidrag til Organisationen, skal ikke have nogen Stemmeret i

Plenarforsamlingen, saafremt Restancebeløbet er lig med eller overstiger

Bidragene for de to forudgaaende hele Aar. Plenarforsamlingen kan ikke desto

mindre tillade et saadant Medlem at stemme, saafremt den finder, at

Undladelsen af at betale skyldes Omstændigheder, som Medlemmet ikke er Herre

over.

Forretningsgang.

Artikel 20.

Plenarforsamlingen træder sammen til regelmæssige aarlige Samlinger og til

saadanne særlige Samlinger, som Omstændighederne maatte kræve. Særlige

Samlinger sammenkaldes af Generalsekretæren efter Anmodning af

Sikkerhedsraadet eller af et Flertal af Medlemmerne af de Forenede Nationer.

Artikel 21.

Plenarforsamlingen vedtager selv sin Forretningsorden. Den vælger sin

Formand for hver Samling.

Artikel 22.

Plenarforsamlingen kan oprette saadanne Hjælpeorganer, som den skønner

nødvendige til Udførelsen af sine Funktioner.

KAPITEL V

SIKKERHEDSRAADET

Sammensætning.

Artikel 23.

1. Sikkerhedsraadet bestaar af elleve Medlemmer af de

Forenede Nationer. Republiken Kina, Frankrig, De socialistiske

Sovjetrepublikers Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland

og Amerikas Forenede Stater er faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet.

Plenarforsamlingen vælger seks andre Medlemmer af de Forenede Nationer til

ikke-faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet, med særlig Hensyntagen, i første

Linie, til Organisationens Medlemmers Bidrag til Opretholdelse af

mellemfolkelig Fred og Sikkerhed samt til Organisationens andre Formaal

saavelsom til ret og billig geografisk Fordeling.

2. Sikkerhedsraadets ikke-faste Medlemmer vælges for

en Periode af to Aar. Ved det første Valg af de ikke-faste Medlemmer skal tre

Medlemmer dog vælges for en Periode af eet Aar. Et afgaaende Medlem skal ikke

straks kunne genvælges.

3. Hvert Medlem af Sikkerhedsraadet skal have een

Repræsentant.

Funktioner og Beføjelser.

Artikel 24

1. For at sikre omgaaende og effektive Skridt fra de

Forenede Nationers Side overdrager Medlemmerne Sikkerhedsraadet Hovedansvaret

for Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed og er enige om, at

Sikkerhedsraadet under Udøvelsen af de Pligter, som dette Ansvar paalægger

det, handler paa deres Vegne.

2. Under Opfyldelsen af disse Pligter skal

Sikkerhedsraadet handle i Overensstemmelse med de Forenede Nationers Formaal

og Grundsætninger. De særlige Beføjelser, som er tillagt Sikkerhedsraadet med

Henblik paa Opfyldelsen af disse Pligter, er fastsat i Kapitlerne VI. VII,

VIII og XII.

3. Sikkerhedsraadet forelægger Plenarforsamlingen

aarlige og, naar det er nødvendigt, særlige Beretninger til Behandling.

Artikel 25.

Medlemmer af de Forenede Nationer gaar ind paa at anerkende og udføre

Sikkerhedsraadets Beslutninger i Overensstemmelse med nærværende Pagt.

Artikel 26.

For at fremme Gennemførelsen og Opretholdelsen af mellemfolkelig Fred og

Sikkerhed med det mindst mulige Opbud til Rustninger af Verdens menneskelige

og økonomiske Ressourcer paahviler det Sikkerhedsraadet, med Bistand af den i

Artikel 47 omhandlede Generalstabskomite, at udarbejde Planer til

Gennemførelse af et System til Regulering af Rustningerne, hvilke Planer skal

forelægges de Forenede Nationers Medlemmer.

Afstemning.

Artikel 27.

1. Hvert Medlem af Sikkerhedsraadet har een Stemme.

2. Sikkerhedsraadets Beslutninger i Sager vedrørende

Forretningsgangen skal vedtages med syv Medlemmers Jastemmer.

3. Sikkerhedsraadets Beslutninger i alle andre Sager

skal vedtages med syv Medlemmers Jastemmer, derunder alle de faste Medlemmers

Jastemmer; dog skal ved Beslutninger i Henhold til Kapitel VI og Artikel 52,

Pkt. 3 en Part i en Tvist afholde sig fra at stemme.

Forretningsgang.

Artikel 28.

1. Sikkerhedsraadet organiseres saaledes, at det er i

Stand til at fungere uafbrudt. Hvert Medlem af Sikkerhedsraadet skal i dette

Øjemed til Stadighed være repræsenteret ved Organisationens Sæde.

2. Sikkerhedsraadet afholder periodiske Møder, ved

hvilke ethvert af Medlemmerne, hvis det ønsker det, kan repræsenteres ved et

Regeringsmedlem eller ved en anden særligt udpeget Repræsentant.

3. Sikkerhedsraadet kan afholde Møder paa saadanne

Steder udenfor Organisationens Sæde, som efter dets Skøn bedst vil lette dets

Arbejde.

Artikel 29.

Sikkerhedsraadet kan oprette saadanne Hjælpeorganer, som det skønner

nødvendige til Udførelsen af sine Funktioner.

Artikel 30.

Sikkerhedsraadet vedtager selv sin Forretningsorden, derunder

Fremgangsmaaden med Hensyn til Valget af sin Formand.

Artikel 31.

Ethvert Medlem af de Forenede Nationer, der ikke er Medlem af

Sikkerhedsraadet, kan uden Stemmeret deltage i Drøftelsen af ethvert

Spørgsmaal, der er forelagt for Sikkerhedsraadet, naar dette skønner, at

vedkommende Medlems Interesser særligt berøres.

Artikel 32.

Ethvert Medlem af de Forenede Nationer, der ikke er Medlem af

Sikkerhedsraadet, eller enhver Stat, som ikke er Medlem af de Forenede

Nationer, skal, hvis vedkommende Stat er Part i en Tvist, der behandles af

Sikkerhedsraadet, indbyrdes til uden Stemmeret at deltage i Drøftelsen af

Tvisten. Sikkerhedsraadet fastsætter saadanne Betingelser, som det anser for

retfærdige for en Stats Deltagelse, der ikke er Medlem af de Forenede

Nationer.

KAPITEL VI

FREDELIG BILÆGGELSE AF TVISTIGHEDER

Artikel 33.

1. Parterne i enhver Tvist, hvis Fortsættelse kan

antages at ville bringe Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed i

Fare, skal først og fremmest søge en Løsning ved Forhandling, Undersøgelse,

Mægling, Forlig, Voldgift, Domsafgørelse, Benyttelse af regionale

Institutioner eller Aftaler, eller ved andre fredelige Midler efter deres

eget Valg.

2. Sikkerhedsraadet skal, naar det anser det for

nødvendigt, opfordre Parterne til at bilægge deres Tvist ved saadanne Midler.

Artikel 34.

Sikkerhedsraadet kan undersøge enhver Tvist eller enhver Situation, som

maatte kunne føre til mellemfolkelig Uoverensstemmelse eller give Anledning

til Tvist, med det Formaal at fastslaa, om Fortsættelsen af Tvisten eller

Situationen kan antages at ville bringe Opretholdelsen af mellemfolkelig Fred

og Sikkerhed i Fare.

Artikel 35.

1. Ethvert Medlem af de Forenede Nationer kan henlede

Sikkerhedsraadets eller Plenarforsamlingens Opmærksomhed paa enhver Tvist

eller enhver Situation af den i Artikel 34 omhandlede Karakter.

2. En Stat, som ikke er Medlem af de Forenede

Nationer, kan henlede Sikkerhedsraadets eller plenarforsamlingens

Opmærksomhed paa enhver Tvist, hvori den er Part, saafremt den paa Forhaand,

for denne Tvists Vedkommende, anerkender de i nærværende Pagt fastsatte

Forpligtelser til fredelig Bilæggelse.

3. Plenarforsamlingens Fremgangsmaade med hensyn til

saadanne Sager, paa hvilke dens Opmærksomhed er blevet henledt ifølge denne

Artikel, er undergivet Bestemmelserne i Artiklerne 11 og 12.

Artikel 36.

1. Sikkerhedsraadet kan paa ethvert Stadium af en

Tvist af den i Artikel 33 omhandlede Art eller af en Situation af lignende

Karakter foreslaa egnede Fremgangsmaader eller Udveje til en Ordning.

2. Sikkerhedsraadet bør tage i Betragtning alle

saadanne Fremgangsmaader til Bilæggelse af Tvisten, som allerede er antaget

af Parterne.

3. Naar Sikkerhedsraadet fremsætter Forslag i Henhold

til denne Artikel, bør det ogsaa tage i Betragtning, at Retstvister som

Hovedregel af Parterne bør henvises til den mellemfolkelige Domstol i

Overensstemmelse med Bestemmelserne i Domstolens Statut.

Artikel 37.

1. Hvis det ikke lykkes Parterne i en Tvist af den i

Artikel 33 omhandlede Art at bilægge den ved de i nævnte Artikel anførte

Midler, skal de forelægge den for Sikkerhedsraadet.

2. Saafremt Sikkerhedsraadet skønner, at en

Fortsættelse af Tvisten faktisk kan antages at ville bringe Opretholdelsen af

mellemfolkelig Fred og Sikkerhed i Fare, beslutter det, hvorvidt det vil

foretage Skridt i Henhold til Artikel 36 eller foreslaa saadanne Vilkaar for

Bilæggelse, som det matte finde egnede.

Artikel 38.

Uden at Bestemmelserne i Artiklerne 33-37 foregribes, kan

Sikkerhedsraadet, hvis alle Parter i en Tvist anmoder derom, fremsætte

Forslag til Parterne med Henblik paa en fredelig Bilæggelse af Tvisten.

KAPITEL VII

FORHOLDSREGLER OVERFOR TRUSLER MOD FREDEN,

FREDSBRUD OG

ANGREBSHANDLINGER

Artikel 39.

Sikkerhedsraadet skal afgøre, om der foreligger nogen Trusel mod Freden,

noget Fredsbrud eller nogen Angrebshandling, og skal med Henblik paa

Opretholdelse eller Genoprettelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed

fremsætte Forslag eller beslutte, hvilke Forholdsregler, der skal træffes i

overensstemmelse med Artiklerne 41 og 42.

Artikel 40.

For at forhindre en Forværring af Situationen kan Sikkerhedsraadet,

forinden det fremsætter de Forslag eller træffer Beslutning om de

Forholdsregler, hvorom der er truffet Bestemmelse i Artikel 39, opfordre de

paagældende Parter til at rette sig efter saadanne midlertidige

Forholdsregler, som Raadet skønner nødvendige eller ønskelige. Saadanne

midlertidige Forholdsregler skal ikke gøre Indgreb i de paagældende Parters

Rettigheder, Krav eller Stilling. Sikkerhedsraadet skal tage tilbørligt

Hensyn til Undladelse af at rette sig efter saadanne midlertidige

Forholdsregler.

Artikel 41.

Sikkerhedsraadet kan afgøre, hvilke Forholdsregler, dog ikke omfattende

Anvendelsen af Vaabenmagt, der skal tages for at gennemføre dets

Beslutninger, og det kan opfordre Medlemmerne af de Forenede Nationer til at

iværksætte saadanne Forholdsregler. Disse kan indbefatte fuldstændig eller

delvis Afbrydelse af økonomiske Forbindelser og af Samkvemmet ved Jernbaner,

til Søs, i Luften, ved Post, Telegraf, Radio og andre Kommunikationsmidler

samt Afbrydelse af diplomatiske Forbindelser.

Artikel 42.

Skulde Sikkerhedsraadet skønne, at de ved Artikel 41 hjemlede

Forholdsregler vilde være utilstrækkelige eller har vist sig at være

utilstrækkelige, kan det tage saadanne Skridt ved Anvendelse af Luft-, Sø-

eller Landstridskræfter, som maatte være nødvendige for at opretholde eller

genoprette mellemfolkelig Fred og Sikkerhed. Saadanne Skridt kan indbefatte

Demonstrationer, Blokade og andre Operationer foretagne af Luft-, Sø- eller

Landstridskræfter tilhørende Medlemmer af de Forenede Nationer.

Artikel 43.

1. For at bidrage til Opretholdelse af mellemfolkelig

Fred og Sikkerhed forpligter alle Medlemmer af de Forenede Nationer sig til

paa Opfordring af Sikkerhedsraadet og i Overensstemmelse med særlig

Overenskomst eller særlige Overenskomster at stille til Raadighed for dette

de væbnede Styrker, den Bistand og de Lettelser, derunder Ret til Passage,

som er nødvendige til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.

2. Saadan Overenskomst eller saadanne Overenskomster

skal fastsætte Antal og Art af de nævnte Styrker, deres Beredskabsgrad og

Fordeling i Almindelighed samt Arten af de Lettelser og den Bistand, der skal

ydes.

3. Forhandlinger om Overenskomsten eller

Overenskomsterne skal finde Sted saa snart som muligt paa Sikkerhedsraadets

Initiativ. De skal afsluttes mellem Sikkerhedsraadet og Medlemmer eller

mellem Sikkerhedsraadet og Grupper af Medlemmer og skal ratificeres af de

underskrivende Stater i Overensstemmelse med disses respektive

forfatningsmæssige Fremgangsmaader.

Artikel 44.

Naar Sikkerhedsraadet har besluttet at anvende Magt, skal det, forinden

det opfordrer et Medlem, som ikke er repræsenteret i Raadet, til at stille

væbnede Styrker til Raadighed til Opfyldelse af de ved Artikel 43 paatagne

Forpligtelser, indbyde det paagældende Medlem, dersom dette ønsker det, til

at tage Del i Sikkerhedsraadets Beslutninger vedrørende Anvendelsen af dette

Medlems Kontingenter af væbnede Styrker.

Artikel 45.

For at sætte de Forenede Nationer i Stand til at iværksætte paatrængende

militære Forholdsregler skal Medlemmerne holde Kontingenter af det nationale

Luftvaaben rede til øjeblikkelig Anvendelse ved en fælles mellemfolkelig

Tvangsforanstaltning. Indenfor de Rammer, der er fastlagt i den særlige

Overenskomst eller de særlige Overenskomster, som omhandles i Artikel 43,

træffer Sikkerhedsraadet med Bistand af Generalstabskomiteen Bestemmelse om

disse Kontingenters Styrke og Beredskabsgrad samt om Planer for deres fælles

Aktion.

Artikel 46.

Planer for Anvendelse af væbnet Magt udarbejdes af Sikkerhedsraadet med

Generalstabskomiteens Bistand.

1. Der oprettes en Generalstabskomite, hvis Opgave

skal være at raade og bistaa Sikkerhedsraadet i alle Spørgsmaal vedrørende

Raadets militære Behov med Henblik paa Opretholdelse af mellemfolkelig Fred

og Sikkerhed, Anvendelse af og Kommando over de Styrker, der er stillet til

dets Rådighed, samt Reguleringen af Rustningerne og mulig Afrustning.

2. Generalstabskomiteen bestaar af Sikkerhedsraadets

faste Medlemmers Generalstabschefer eller deres Repræsentanter. Ethvert

Medlem af de Forenede Nationer, som ikke er fast repræsenteret i Komiteen,

skal indbydes af denne til at slutte sig til den, naar den effektive

Udførelse af Kommiteens Hverv kræver, at vedkommende Medlem deltager i dens

Arbejde.

3. Generalstabskomiteen skal under Sikkerhedsraadets

Myndighed være ansvarlig for den strategiske Ledelse af alle væbnede Styrker,

der er stillet til Raadighed for Sikkerhedsraadet. Spørgsmaal vedrørende

Kommandoen over saadanne Styrker skal ordnes senere.

4. Generalstabskomiteen kan, med Sikkerhedsraadets

Bemyndigelse og efter Raadslagning med vedkommende regionale Institutioner,

oprette regionale Underkomiteer.

Artikel 48.

1. De Skridt, der udkræves for at gennemføre

Sikkerhedsraadets Beslutninger til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og

Sikkerhed, skal foretages af alle de Forenede Nationers Medlemmer eller af

nogle af disse efter Sikkerhedsraadets Bestemmelse.

2. Saadanne Beslutninger skal gennemføres af

Medlemmerne af de Forenede Nationer direkte og ved Skridt foretaget af dem i

de paagældende mellemfolkelige Institutioner, af hvilke de er Medlemmer.

Artikel 49.

Medlemmerne af de Forenede Nationer skal i Fællesskab yde hverandre

Bistand ved Gennemførelsen af Forholdsregler, hvorom Sikkerhedsraadet har

truffet Beslutning.

Artikel 50.

Hvis forebyggende Skridt eller Tvangsforanstaltninger iværksættes af

Sikkerhedsraadet mod en Stat, skal enhver anden Stat, hvad enten denne er

Medlem af de Forenede Nationer eller ej, som kommer til at staa overfor

særlige økonomiske Vanskeligheder, der opstaar som Følge af Gennemførelsen af

de nævnte Foranstaltninger, have Ret til at raadspørge Sikkerhedsraadet med

Hensyn til en Løsning af disse Vanskeligheder.

Artikel 51.

Intet i nærværende Pagt skal indskrænke den naturlige Ret til individuelt

eller kollektivt Selvforsvar i Tilfælde af et væbnet Angreb mod et Medlem af

de Forenede Nationer, Indtil Sikkerhedsraadet har truffet de fornødne

Forholdsregler til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.

Forholdsregler, taget af Medlemmer i Udøvelsen af denne Ret til Selvforsvar,

skal uopholdelig indberettes til Sikkerhedsraadet og paavirker ikke paa nogen

Maade dettes Myndighed og Ansvar i Henhold til nærværende Pagt med Hensyn til

Iværksættelse naarsomhelst af saadanne Skridt, som det anser for nødvendige

til Opretholdelse eller Genoprettelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.

KAPITEL VIII

REGIONALE AFTALER

Artikel 52.

1. Intet i nærværende Pagt udlukker regionale Aftaler

eller Institutioner, der skal behandle saadanne Sager vedrørende

Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, som egner sig til

Foretagelse af regionale Skridt, forudsat at saadanne Aftaler og

Institutioner og deres Virksomhed er i Overensstemmelse med de Forenede

Nationers Formaal og Grundsætninger.

2. De Medlemmer af de Forenede Nationer, som træffer

saadanne Aftaler eller opretter saadanne Institutioner, skal rette alle

Bestræbelser paa at opnaa en fredelig Bilæggelse af lokale Tvistigheder ved

Hjælp af saadanne regionale Aftaler eller Institutioner, forinden de

forelægger dem for Sikkerhedsraadet.

3. Sikkerhedsraadet skal fremme Udviklingen i Retning

af fredelig Bilæggelse af lokale Tvistigheder ved Hjælp af saadanne regionale

Aftaler eller Institutioner enten paa Initiativ af de paagældende Stater

eller efter Henvisning fra Sikkerhedsraadet.

4. Denne Artikel indskrænker ikke i nogen Henseende

Anvendelsen af Artiklerne 34 og 35.

Artikel 53.

1. Sikkerhedsraadet skal, hvor det er hensigtsmæssigt,

benytte saadanne regionale Aftaler eller Institutioner til

Tvangsforanstaltninger under dets Myndighed. Dog skal ingen

Tvangsforanstaltning iværksættes i Medfør af regionale Aftaler eller af

regionale Institutioner uden Sikkerhedsraadets Bemyndigelse med Undtagelse af

Foranstaltninger mod nogen fjendtlig Stat, som defineret i nærværende

Artikels Pkt. 2, hvortil der haves Hjemmel ved Anvendelse af Artikel 107

eller i regionale Aftaler, rettet imod Genoptagelse af Angrebspolitik fra en

saadan Stats Side, indtil det Tidspunkt, da Organisationen efter de

interesserede Regeringers Anmodning maatte faa overdraget den Opgave at

forhindre yderligere Angreb fra en saadan Stats Side.

2. Udtrykket »fjendtlig Stat« som anvendt i

nærværende Artikels Pkt. 1 kommer til Anvendelse paa enhver Stat som under

den anden Verdenskrig har været Fjende af nogen Stat, der har underskrevet

nærværende Pagt.

Artikel 54.

Sikkerhedsraadet skal til enhver Tid holdes fuldt underrettet om

Foranstaltninger til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, der

er truffet eller som paatænkes i Henhold til regionale Aftaler eller af

regionale Institutioner.

KAPITEL IX

MELLEMFOLKELIGT ØKONOMISK OG SOCIALT

SAMARBEJDE

Artikel 55.

Med Henblik paa ar skabe en saadan Tilstand af Ligevægt og Velvære, som er

nødvendig for fredelige og venskabelige Forhold mellem Nationerne, og som

hviler paa Respekt for Grundsætningen om Folkenes Ligeret og

Selvbestemmelsesret, skal de Forenede Nationer fremme:

a. Forbedring af Levevilkaarene, fuld Beskæftigelse samt Fremskridt og

Udvikling med Hensyn til økonomiske og sociale Forhold;

b. Løsningen af mellemfolkelige Spørgsmaal paa de økonomiske, sociale,

sundhedsmæssige og beslægtede Omraader; samt mellemfolkeligt kulturelt og

Undervisnings- Samarbejde; og

c. almen Respekt for og Overholdelse af Menneskerettigheder og

fundamentale Frihedsrettigheder for alle uden Forskel med Hensyn til Race,

Køn, Sprog eller Religion.

Artikel 56.

Alle Medlemmer forpligter sig til i Forening og hver for sig, i Samarbejde

med Organisationen, at virke for Opnaaelse af de i Artikel 55 anførte

Formaal.

Artikel 57.

1. De forskellige ved Regeringsaftaler oprettede

særlige Institutioner, der har vidtgaaende, i deres Statutter fastsatte

mellemfolkelige Opgaver paa økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings-,

sundhedsmæssige og beslægtede Omraader, skal bringes i Forbindelse med de

Forenede Nationer i Overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 63.

2. Saadanne Institutioner, der saaledes er bragt i

Forbindelse med de Forenede Nationer, vil herefter blive betegnet som

»Særlige Institutioner«.

Artikel 58.

Organisationen skal stille Forslag med Henblik paa Koordineringen af de

særlige Institutioners Formaal og Virksomhed.

Artikel 59.

Organisationen skal, hvor det maatte være formaalstjenligt, tage Initiativ

til Forhandlinger mellem vedkommende Stater med Henblik paa Oprettelse af

saadanne nye særlige Institutioner, som maatte udkræves til Gennemførelse af

de i Artikel 55 nævnte Formaal.

Artikel 60.

Ansvaret for Udøvelsen af Organisationens i dette Kapitel omhandlede

Funktioner paahviler Plenarforsamlingen og, under dennes Myndighed, det

økonomiske og sociale Raad, som med dette Formaal for Øje skal have de i

Kapitel X omhandlede Beføjelser.

KAPITEL X

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE RAAD

Sammensætning.

Artikel 61.

1. Det økonomiske og sociale Raad bestaar af atten

Medlemmer af de Forenede Nationer valgt af Plenarforsamlingen.

2. Med Forbehold af Bestemmelserne under Pkt. 3 vælges

seks Medlemmer af det økonomiske og sociale Raad hvert Aar for en Periode paa

tre Aar. Et afgaaende Medlem kan straks genvælges.

3. Ved det første Valg vælges atten Medlemmer af det

økonomiske og sociale Raad. Mandatperioden for seks af de saaledes valgte

Medlemmer udløber efter eet Aars Forløb og for seks andre Medlemmers

Vedkommende efter to Aars Forløb i Overensstemmelse med Plenarforsamlingens

Bestemmelse.

4. Hvert Medlem af det økonomiske og sociale Raad har

een Repræsentant.

Funktioner og Beføjelser.

Artikel 62.

1. Det økonomiske og sociale Raad kan iværksætte eller

tage Initiativet til Undersøgelser og Beretninger vedrørende mellemfolkelige

Spørgsmaal paa de økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings-,

sundhedsmæssige, og beslægtede Omraader og kan fremsætte Forslag med Hensyn

til alle saadanne Sager overfor Plenarforsamlingen, Medlemmerne af de

Forenede Nationer og de paagældende Institutioner.

2. Det kan fremsætte Forslag sigtende til at fremme

Respekt for og Overholdelse af Menneskerettigheder og fundamentale

Frihedsrettigheder for alle.

3. Det kan udarbejde Udkast til Overenskomster til

Forelæggelse for Plenarforsamlingen med Hensyn til Sager, som hører ind under

dets Myndighedsomraade.

4. Det kan i Overensstemmelse med de af de Forenede

Nationer foreskrevne Regler, sammenkalde mellemfolkelige Konferencer til

Behandling af Sager, som falder ind under dets Myndighedsomraade.

Artikel 63.

1. Det økonomiske og sociale Raad kan med enhver af de

Institutioner, der omhandles i Artikel 57, afslutte Overenskomster, der

fastsætter de Vilkaar, paa hvilke vedkommende Institution skal bringes i

Forbindelse med de Forenede Nationer. Saadanne Overenskomster skal godkendes

af Plenarforsamlingen.

2. Det kan koordinere de særlige Institutioners

Virksomhed ved Raadslagning med og Forslag til saadanne Institutioner og ved

Forslag til Plenarforsamlingen og til Medlemmerne af de Forenede Nationer.

Artikel 64.

1. Det økonomiske og sociale Raad kan foretage

hensigtsmæssige Skridt til at indhente regelmæssige Beretninger fra de

særlige Institutioner. Det kan træffe Aftaler med Medlemmerne af de Forenede

Nationer og de særlige Institutioner for at erholde Beretninger om de Skridt,

der er foretaget til Gennemførelse af dets egne Forslag fremsat af

Plenarforsamlingen vedrørende Sager, der hører ind under Raadets

Myndighedsomraade.

2. Det kan meddele sine Bemærkninger til disse

Beretninger til Plenarforsamlingen.

Artikel 65.

Det økonomiske og sociale Raad kan tilvejebringe Oplysninger til

Sikkerhedsraadet og skal bistaa Sikkerhedsraadet paa dettes Anmodning.

Artikel 66.

1. Det økonomiske og sociale Raad udøver ved

Gennemførelsen af Plenarforsamlingens Forslag saadanne Funktioner, som falder

indenfor dets Myndighedsomraade.

2. Det kan, med Billigelse af Plenarforsamlingen,

udføre Tjenester efter Anmodning af særlige Institutioner.

3. Det udøver saadanne andre Funktioner, som er

nærmere angivet andetsteds i nærværende Pagt, eller som maatte blive tillagt

det af Plenarforsamlingen.

Afstemning.

Artikel 67.

1. Hvert Medlem af det økonomiske og sociale Raad har

een Stemme.

2. Det økonomiske og sociale Raads Beslutninger

træffes af et Flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende Medlemmer.

Forretningsgang

Artikel 68.

Det økonomiske og sociale Raad skal oprette Kommissioner indenfor de

økonomiske og sociale Omraader og til Fremme af Menneskerettigheder samt

saadanne andre Kommissioner, som maatte udkræves til Udøvelse af dets

Funktioner.

Artikel 69.

Det økonomiske og sociale Raad skal indbyde et hvilket som helst Medlem af

de Forenede Nationer til uden Stemmeret at deltage i dets Forhandlinger om

enhver Sag af særlig Interesse for det paagældende Medlem.

Artikel 70.

Det økonomiske og sociale Raad kan træffe Foranstaltninger til, at

Repræsentanter for de særlige Institutioner kan deltage uden Stemmeret i dets

Forhandlinger og i de af Raadet oprettede Kommissioners Forhandlinger, samt

til, At Raadets Repræsentanter kan deltage i de særlige Institutioners

Forhandlinger.

Artikel 71.

Det økonomiske og sociale Raad kan træffe hensigtsmæssige Ordninger om

Raadslagning med Organisationer, der ikke er Regeringsinstitutioner, og som

er interesserede i Sager indenfor dets Myndighedsomraade. Saadanne Ordninger

kan træffes med mellemfolkelige Organisationer og, hvor det maatte være

hensigtsmæssigt, med nationale Organisationer efter Raadslagning med

vedkommende Medlem af de Forenede Nationer.

Artikel 72.

1. Det økonomiske og sociale Raad vedtager selv sin

Forretningsorden, derunder Fremgangsmaaden med Hensyn til Valget af sin

Formand.

2. Det økonomiske og sociale Raad træder sammen, naar

dette kræves i Henhold til dets Reglement, hvilket skal indeholde Bestemmelse

om Indkaldelse til Møder efter Anmodning af et Flertal af Raadets Medlemmer.

KAPITEL XI

ERKLÆRING ANGAAENDE IKKE- SELVSTYRENDE

OMRAADER

Artikel 73.

Medlemmer af de Forenede Nationer, som har eller paatager sig Ansvaret for

Administrationen af Omraader, hvis Folk endnu ikke i fuldt Maal har opnaaet

Selvstyre, anerkender den Grundsætning, at disse Omraaders Indbyggeres

Interesser er af altovervejende Betydning. De paatager sig som et helligt

Hverv Forpligtelsen til, indenfor det ved nærværende Pagt oprettede

mellemfolkelige Freds- og Sikkerhedssystem, at fremme til det yderste disse

Omraaders Indbyggeres Velfærd og med dette Formaal for Øje:

a. at sikre, med behørig Hensyntagen til de paagældende Folks Kultur,

deres politiske, økonomiske, sociale og undervisningsmæssige Fremgang,

retfærdig Behandling af dem og Beskyttelse af dem mod Misbrug;

b. at fremme Selvstyre, at tage behørigt Hensyn til Folkenes politiske

Ønsker og støtte dem i den fremadskridende Udvikling af deres frie politiske

Institutioner overensstemmende med hvert Omraades og dets Befolkningers

særlige Forhold samt disses forskellige Udviklingsgrad;

c. at fremme mellemfolkelig Fred og Sikkerhed;

d. at fremme opbyggende og udviklende Foranstaltninger, at opmuntre til

Forskning, samt at samarbejde med hverandre og, naar og hvor det er

hensigtsmæssigt, med særlige mellemfolkelige Organer med Henblik paa den

praktiske Gennemførelse af de i denne Artikel nævnte sociale, økonomiske og

videnskabelige Formaal; og

e. at fremsende regelmæssigt til Generalsekretæren til Underretning, med

saadanne Begrænsninger, som Sikkerhed og forfatningsmæssige Hensyn maatte

kræve, statistiske og andre Oplysninger af teknisk Natur vedrørende

økonomiske, sociale og undervisningsmæssige Forhold i de Omraader, for hvilke

de hver især er ansvarlige, bortset fra de Omraader, med Hensyn til hvilke

Kapitlerne XII og XIII kommer til Anvendelse.

Artikel 74.

Medlemmerne af de Forenede Nationer er ligeledes enige om, at deres

Politik saavel med Hensyn til de Omraader, hvorpaa dette Kapitel kommer til

Anvendelse, som med Hensyn til deres Moderlands-Omraader skal hvile paa den

almindelige Grundsætning om godt Naboskab med behørigt Hensyn til den øvrige

Verdens Interesser og Velfærd i Henseende til sociale og økonomiske Forhold

samt Handelsforhold.

KAPITEL XII

MELLEMFOLKELIGT FORMYNDERSKABSSYSTEM

Artikel 75.

De Forenede Nationers Organisation opretter under sin Myndighed et

mellemfolkeligt Formynderskabssystem med det Formaal at administrere og føre

Tilsyn med saadanne Omraader, som maatte blive underlagt det ved senere for

hvert Tilfælde afsluttede Overenskomster. I det følgende vil disse Omraader

blive betegnet som Formynderskabsomraader.

Artikel 76.

De Maal, der ligger til Grund for Formynderskabssystemet, skal i

Overensstemmelse med de Forenede Nationers Formaal, saaledes som disse er

fastslaaet i nærværende Pagts Artikel 1, være:

a. at fremme mellemfolkelig Fred og Sikkerhed;

b. at befordre Formynderskabsomraadernes Indbyggeres politiske,

økonomiske, sociale og undervisningsmæssige Udvikling henimod Selvstyre eller

Uafhængighed under passende Hensyntagen til hvert enkelt Omraades og dets

Befolkningers særlige Forhold, til den paagældende Befolknings frit udtrykte

Ønsker samt til, hvad der maatte blive fastsat ved Bestemmelserne i hver

enkelt Formynderskabsoverenskomst;

c. at fremme Respekten for Menneskerettigheder og for fundamentale

Frihedsrettigheder for alle uden Forskel med Hensyn til Race, Køn, Sprog

eller Religion, samt at fremme Erkendelsen af den indbyrdes Afhængighed

mellem Folkene i hele Verden; og

d. at sikre alle Medlemmer af de Forenede Nationer og deres Statsborgere

Ligebehandling i sociale, økonomiske og Handels-Forhold, og ligeledes

Ligebehandling af de nævnte Statsborgere med Hensyn til Retsplejen, uden

Virkning til Skade for Opnaaelsen af de føromtalte Maal og med Forbehold af

Bestemmelserne i Artikel 80.

Artikel 77.

1. Formynderskabssystemet skal komme til Anvendelse

med Hensyn til saadanne Omraader under følgende Grupper, som maatte blive

underlagt det i Kraft af Formynderskabsoverenskomster:

a. Omraader, der nu er under Mandat;

b. Omraader, der maatte blive løsrevet fra fjendtlige Stater som Følge af

den anden Verdenskrig; og

c. Omraader, der af Stater, som er ansvarlige for deres Administration,

frivilligt stilles under Systemet.

2. Der skal ved senere Overenskomst træffes

Bestemmelse om, hvilke Omraader indenfor de nævnte Grupper der skal falde ind

under Formynderskabssystemet, og paa hvilke Vilkaar dette skal ske.

Artikel 78.

Formynderskabssystemet skal ikke finde Anvendelse paa Omraader, der er

blevet Medlemmer af de Forenede Nationer, idet Forholdet mellem disse skal

hvile paa Respekt for Grundsætningen om suveræn Ligeberettigelse.

Artikel 79.

Bestemmelserne om Formynderskabet over hvert Omraade, som skal stilles

under Formynderskabssystemet, derunder enhver Rettelse eller Ændring skal

gøres til Genstand for Overenskomst mellem de direkte interesserede Stater,

derunder indbefattet Mandatmagten, hvor det drejer sig om Omraader, som et

Medlem af de Forenede Nationer har i Mandat, og disse Bestemmelser skal

godkendes som fastsat i Artiklerne 83 og 85.

Artikel 80.

1. Med Undtagelse af, hvad der maatte blive vedtaget i

de enkelte, i Overensstemmelse med Artiklerne 77, 79 og 81 indgaaede

Formynderskabsoverenskomster, der stiller det enkelte Omraade under

Formynderskabssystemet, og indtil saadanne Overenskomster er blevet sluttet,

skal intet i dette Kapitel direkte eller indirekte fortolkes saaledes, at det

paa nogen Maade ændrer de nogen Stat eller noget Folk tilkommende

Rettigheder, hvilke disse end maatte være, eller Bestemmelserne i bestaaende

mellemfolkelige Aftaler, i hvilke Medlemmer af de Forenede Nationer maatte

være Deltagere.

2. Denne Artikels Pkt. 1 skal ikke fortolkes saaledes,

at den begrunder Forsinkelse eller Udsættelse af Forhandlinger om eller af

Afslutning af Overenskomster angaaende Inddragelse af Mandatomraader eller

andre Omraader under Formynderskabssystemet som bestemt i Artikel 77.

Artikel 81.

Formynderskabsoverenskomsten skal i hvert enkelt Tilfælde indeholde de

Bestemmelser, i Henhold til hvilke Formynderskabsomraader vil blive

administreret, og udpege den Myndighed, der skal udøve Administrationen af

Formynderskabsomraadet. Denne Myndighed, som i det følgende betegnes som den

administrerende Myndighed, kan være en eller flere Stater eller selve

Organisationen.

Artikel 82.

Der kan i enhver Formynderskabsoverenskomst fastsættes et strategisk

Omraade eller strategiske Omraader, der kan indbefatte en Del af eller hele

det Formynderskabsomraade, hvorpaa Formynderskabsoverenskomsten kommer til

Anvendelse, uden at dette berører nogen særlig Overenskomst eller særlige

Overenskomster indgaaet i Henhold til Artikel 43.

Artikel 83.

1. Alle de Forenede Nationers Funktioner med Hensyn

til strategiske Omraader, derunder Godkendelse af Bestemmelsene i

Formynderskabsoverenskomsterne saavel som af Rettelser i eller Ændringer af

disse, skal udøves af Sikkerhedsraadet.

2. De i Artikel 76 anførte til Grund liggende Maal

skal gælde for Befolkningen i hvert enkelt strategisk Omraade.

3. Sikkerhedsraadet skal, under Iagttagelse af

Bestemmelserne i Formynderskabsoverenskomsterne og med Forbehold af

Sikkerhedshensyn, benytte sig af Formynderskabsraadets Bistand til Udøvelse i

de strategiske Omraader af de Funktioner, de Forenede Nationer har paataget

sig under Formynderskabssystemet med Hensyn til politiske, økonomiske,

sociale og undervisningsmæssige Spørgsmaal.

Artikel 84.

Det skal være den administrerende Myndigheds Pligt at sikre, at

Formynderskabsomraadet for sit Vedkommende yder sit Bidrag til Opretholdelse

af Mellemfolkelig Fred og Sikkerhed. Til dette Formaal kan den

administrerende Myndighed gøre Brug af frivillige Styrker, Lettelser og

Bistand fra Formynderskabsomraadet til Opfyldelse af de Forpligtelser, som

den administrerende Myndighed i saa Henseende har paataget sig overfor

Sikkerhedsraadet, saavelsom til lokalt Forsvar og Opretholdelse af Lov og

Orden indenfor Formynderskabsomraadet.

Artikel 85.

1. De Forenede Nationers Funktioner med Hensyn til

Formynderskabsoverenskomster for alle Omraader, der ikke er betegnede som

strategiske, derunder Godkendelse af bestemmelserne i

Formynderskabsoverenskomsterne samt Rettelser i eller Ændringer af disse,

skal udøves af Plenarforsamlingen.

2. Formynderskabsraadet, der fungerer under

Plenarforsamlingens Myndighed, skal bistaa Plenarforsamlingen ved Udøvelsen

af disse Funktioner.

KAPITEL XIII

FORMYNDERSKABSRAADET

Sammensætning.

Atikel 86.

1. Formynderskabsraadet bestaar af følgende Medlemmer

af de Forenede Nationer:

a. de Medlemmer, der administrerer Formynderskabsomraader;

b. saadanne af de i Artikel 23 ved Navn anførte Medlemmer, som ikke

administrerer Formynderskabsomraader; og

c. saa mange andre Medlemmer valgt af Plenarforsamlingen for tre Aars

Perioder, som maatte være nødvendige for at sikre, at det samlede Antal

Medlemmer af Formynderskabsraadet er ligelig fordelt mellem de Medlemmer af

de Forenede Nationer, som administrerer Formynderskabsomraader, og dem, som

ikke gør det.

2. Hvert Medlem af Formynderskabsraadet udpeger en

særligt kvalificeret Person til at repræsenter sig i dette.

Funktioner og Beføjelser.

Artikel 87.

1. Plenarforsamlingen og, under dennes Myndighed,

Formynderskabsraadet kan ved Udøvelsen af deres Funktioner:

a. behandle Beretninger, der forelægges af den administrerende Myndighed;

b. modtage Andragender og undersøge dem i Samraad med den administrerende

Myndighed;

c. organisere periodiske Besøg i de paagældende Formynderskabsomraader paa

Tidspunkter, som fastsættes i Forstaaelse med den administrerende Myndighed;

og

d. foretage disse og andre Skridt i Overensstemmelse med Bestemmelserne i

Formynderskabsoverenskomsterne.

Artikel 88.

Formynderskabsraadet skal opstille et Spørgeskema Angaaende hvert

Formynderskabsomraades Indbyggeres politiske, økonomiske, sociale og

undervisningsmæssige Fremskridt, og den administrerende Myndighed for hvert

under Plenarforsamlingens Myndighed henhørende Formynderskabsomraade skal

udarbejde en aarlig Beretning til Plenarforsamlingen paa Grundlag af nævnte

Spørgeskema.

Afstemning

Artikel 89.

1. Hvert Medlem af Formynderskabsraadet har een

Stemme.

2. Formynderskabsraadets Beslutning tages af et

Flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende Medlemmer.

Forretningsgang.

Artikel 90.

1. Formynderskabsraadet vedtager selv sin

Forretningsorden, derunder Fremgangsmaaden med Hensyn til Valget af sin

Formand.

2. Formynderskabsraadet træder sammen naar fornødent i

Henhold til dets Forretningsorden, der skal indeholde Bestemmelser om

Sammenkaldelse til Møder paa Anmodning af et Flertal af dets Medlemmer.

Artikel 91.

Formynderskabsraadet skal, naar det maatte være hensigtsmæssigt, benytte

sig af Bistand fra det økonomiske og sociale Raad og fra de særlige

Institutioner med Hensyn til Sager, der henhører under hver især af dem.

KAPITEL XIV

DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL

Artikel 92.

Den mellemfolkelige Domstol er de Forenede Nationers vigtigste dømmende

Organ. Den skal virke i Overensstemmelse med den vedføjede Status, som hviler

paa Statutten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje og udgør en

integrerende Del af nærværende Pagt.

Artikel 93.

1. Alle Medlemmer af de Forenede Nationer er ipso

facto Deltagere i den mellemfolkelige Domstols Status.

2. En Stat, som ikke er Medlem af de Forenede

Nationer, kan blive Deltager i den mellemfolkelige Domstols Statut paa

Betingelser, som i hvert enkelt Tilfælde skal fastsættes af

Plenarforsamlingen paa Forslag af Sikkerhedsraadet.

Artikel 94.

1. Ethvert Medlem af de Forenede Nationer forpligter

sig til at efterkomme den mellemfolkelige Domstols Afgørelse i enhver Sag,

hvori det er Part.

2. Hvis nogen Part i en Sag undlader at opfylde de

Forpligtelser, som paahviler den i Henhold til en Dom, som Domstolen har

afsagt, kan Modparten indbringe Sagen for Sikkerhedsraadet, som, hvis dette

skønner det nødvendigt, kan fremsatte Forslag eller tage Beslutning om de

Forholdsregler, der bør tages for at bringe Dommen til Udførelse.

Artikel 95.

Intet i denne Pagt skal hindre Medlemmer af de Forenede Nationer i at

overlade Løsningen af deres Tvistigheder til andre Domstole i Henhold til

allerede bestaaende Overenskomster eller saadanne Overenskomster, der maatte

blive sluttet i Fremtiden.

Artikel 96.

1. Plenarforsamlingen eller Sikkerhedsraadet kan

anmode den mellemfolkelige Domstol om at afgive Responsum i ethvert juridisk

Spørgsmaal.

2. Andre af de Forenede Nationers Organer og særlige

Institutioner, som naar som helst af Plenarforsamlingen kan erholde

Bemyndigelse dertil, kan ligeledes anmode Domstolen om Responsa Vedrørende

juridiske Spørgsmaal, der maatte opstaa indenfor deres Virksomhedsomraade.

KAPITEL XV

SEKRETARIATET

Artikel 97.

Sekretariatet bestaar af en Generalsekretær og det Personale, som

Organisationen maatte behøve. Generalsekretæren ansættes af

Plenarforsamlingen efter Indstilling af Sikkerhedsraadet. Han er

Organisationens øverste administrative Embedsmand.

Artikel 98.

Generalsekretæren handler i denne Egenskab ved alle Plenarforsamlingens,

Sikkerhedsraadets, det økonomiske og sociale Raads og Formynderskabsraadets

Møder og udfører saadanne andre Funktioner, som bliver betroet ham af disse

Organer. Generalsekretæren udarbejder en aarlig Beretning til

Plenarforsamlingens Arbejde.

Artikel 99.

Generalsekretæren kan henlede Sikkerhedsraadets Opmærksomhed paa enhver

Sag, der efter hans Mening kan true Opretholdelsen af den mellemfolkelige

Fred og Sikkerhed.

Artikel 100.

1. I Udøvelsen af deres Pligter maa Generalsekretæren

og Personalet ikke søge eller modtage Instruktioner fra nogen Regering eller

fra nogen anden Myndighed udenfor Organisationen. De skal afholde sig fra

enhver Virksomhed, som maatte være uforenelig med deres Stilling som

mellemfolkelige Embedsmænd, der kun er ansvarlige overfor Organisationen.

2. Hvert Medlem af de Forenede Nationer forpligter sig

til at respektere sig til at respektere den udelukkende mellemfolkelige

Karakter af Generalsekretærens og Personalets Funktioner og til ikke at søge

at øve Indflydelse paa dem ved Udførelse af deres Hverv.

Artikel 101.

1. Personalet udnævnes af Generalsekretæren i Henhold

til de af Plenarforsamlingen fastsatte Regler.

2. Kvalificeret Personale ansættes fast ved det

økonomiske og sociale Raad, ved Formynderskabsraadet og, i fornødent Omfang,

ved andre af de Forenede Nationers Organer. Dette Personale udgør en Del af

Sekretariatet.

3. Det afgørende Synspunkt for Ansættelse af

Personalet og for Fastsættelse af Tjenestevilkaarene skal være Nødvendigheden

af at opnaa den højeste Grad af Dygtighed, Sagkundskab og Retskaffenhed. Der

skal ogsaa tages passende Hensyn til Vigtigheden af at rekruttere Personalet

paa en saa omfattende geografisk Basis som muligt.

KAPITEL XVI

BLANDEDE BESTEMMELSER

Artikel 102.

1. Enhver Traktat og enhver mellemfolkelig

Overenskomst, der afsluttes af noget Medlem af de Forenede Nationer, efter at

nærværende Pagt er traadt i Kraft, skal saa snart som muligt indregistreres i

Sekretariatet og offentliggøres af dette.

2. Ingen Deltager i en saadan Traktat eller

mellemfolkelig Overenskomst, som ikke er blevet indregistreret i

Overensstemmelserne i denne Artikels Pkt. 1, kan paaberaabe sig den

paagældende Traktat eller Overenskomst overfor noget af de Forenede Nationers

Organer.

Artikel 103.

I Tilfælde af Konflikt mellem de Forpligtelser, der paahviler de Forenede

Nationers Medlemmer ifølge denne Pagt, og deres Forpligtelser ifølge enhver

anden mellemfolkelig Overenskomst gaar deres Forpligtelser ifølge denne Pagt

forud for de sidstnævnte.

Artikel 104.

Organisationen skal paa ethvert Medlems Territorium have en saadan

Retsstilling, som maatte være nødvendig til Udøvelsen af dens Funktioner og

til Gennemførelsen af dens Formaal.

Artikel 105.

1. Organisationen skal paa ethvert Medlems Territorium

nyde saadanne Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige til

Gennemførelsen af Formaal.

2. Repræsentanter for Medlemmerne af de Forenede

Nationer og Organisationens Embedsmænd skal ligeledes nyde de Forrettigheder

og Immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige Udøvelse af deres

Funktioner i Tilknytning til Organisationen.

3. Plenarforsamlingen kan fremsætte Forslag med

Henblik paa Fastsættelse af Enkelthederne vedrørende Anvendelsen af denne

Artikels Pkt. 1 og 2 eller kan foreslaa Medlemmer af de Forenede Nationer

Overenskomster desangaaende.

KAPITEL XVII

OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE SIKKERHED

Artikel 106.

Indtil Ikrafttræden af saadanne særlige i Artikel 43 omhandlede

Overenskomster, som efter Sikkerhedsraadets Mening sætter det i Stand til at

begynde at udføre sine Opgaver ifølge Artikel 42, skal Deltagerne i den i

Moskva den 30. Oktober 1943 undertegnede Fire-Nationers Erklæring samt

Frankrig, i Overensstemmelse med nævnte Erklærings Pkt. 5, raadføre sig med

hverandre og, naar Omstændighederne kræver det, med andre Medlemmer af de

Forenede Nationer med Henblik paa saadan fælles Optræden paa Organisationens

Vegne, der maatte være nødvendig til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og

Sikkerhed.

Artikel 107.

Ingen Bestemmelse i nærværende Pagt skal medføre Ugyldighed af eller

udelukke Foranstaltninger iværksat eller godkendt som Resultat af den anden

Verdenskrig af de for saadanne Foranstaltninger overfor nogen Stat, som under

nævnte Krig har været Fjende af nogen af de Stater, der har undertegnet

Pagten.

KAPITEL XVIII

ÆNDRINGER

Artikel 108.

Ændringer til nærværende Pagt skal træde i Kraft for alle Medlemmer af de

Forenede Nationer, naar de er blevet vedtaget af to Trediedele af Medlemmerne

af Plenarforsamlingen og ratificeret af to Trediedele af de Forenede

Nationers Medlemmer, derunder alle de faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet, i

Overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige Fremgangsmaader.

Artikel 109.

1. En Generalkonference af de Forenede Nationers

Medlemmer med det Formaal at revidere nærværende Pagt kan afholdes paa et

Tidspunkt og et Sted, der vil være at fastsætte af Plenarforsamlingen med to

Trediedeles Flertal og ved Vedtagelse af hvilke som helst syv Medlemmer af

Sikkerhedsraadet. Hvert Medlem af de Forenede Nationer skal have een Stemme

ved Konferencen.

2. Enhver Ændring i nærværende Pagt, der er foreslaaet

af Konferencen med to Trediedeles Flertal, skal træde i Kraft, naar den er

ratificeret af to Trediedele af de Forenede Nationers Medlemmer, derunder

alle de faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet, i Overensstemmelse med deres

respektive forfatningsmæssige Fremgangsmaader.

3. Hvis en saadan Konference ikke har været afholdt

inden Plenarforsamlingens tiende aarlige Samling efter nærværende Pagts

Ikrafttræden, skal Forslag om Indkaldelse af en saadan Konference sættes paa

Dagsordenen for Plenarforsamlingens nævnte Samling, og Konferencen skal da

afholdes, hvis Flertallet af Plenarforsamlingens Medlemmer og hvilke som

helst syv Medlemmer af Sikkerhedsraadet beslutter det.

KAPITEL XIX

RATIFIKATION OG UNDERSKRIFT

Artikel 110.

1. Nærværende Pagt skal ratificeres af

Signatarstaterne i Overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige

Fremgangsmaader.

2. Ratifikationerne skal deponeres hos Amerikas

Forenede Staters Regering, der skal notificere alle Signatarstaterne om hver

enkelt Deponering saavel som Organisationens Generalsekretær, naar denne er

blevet udnævnt.

3. Nærværende Pagt skal træde i Kraft, naar Republiken

Kinas, Frankrigs, De socialistiske Sovjetrepublikers Unions, det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nord Irlands og Amerikas Forenede Staters

Ratifikationer tillige med et Flertal af de andre Signatarstaters

Ratifikationer er blevet deponeret. En Protokol om de deponerede

Ratifikationer skal derefter oprettes af Amerikas Forenede Staters Regering,

som skal sende alle Signatarstaterne Kopier af denne.

4. De Stater, som har underskrevet nærværende Pagt, og

som ratificerer den, efter at den er traadt i Kraft, vil blive oprindelige

Medlemmer af de Forenede Nationer paa den Dato, deres respektive

Ratifikationer bliver deponeret.

Artikel 111.

Nærværende Pagt, af hvilken de kinesiske, franske, russiske, engelske og

spanske Tekster er lige autentiske, skal forblive deponeret i Amerikas

Forenede Staters Regerings Arkiv. Behørigt bekræftede Kopier deraf skal af

nævnte Regering tilstilles Regeringerne for de andre Signatarstater.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Forenede Nationers Regeringers Repræsentanter

undertegnet nærværende Pagt.

SKET i Byen San Francisco den seksogtyvende Dag i Juni, Nittenhundrede og

Femogfyrre.

STATUT FOR DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL

-----------------

Artikel 1.

DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL, oprettet ved de Forenede Nationers Pagt som

de Forenede Nationers vigtigste dømmende Organ, skal træde sammen og virke i

Overensstemmelse med Bestemmelserne i nærværende Statut.

KAPITEL I

RETTENS SAMMENHÆNG

Artikel 2.

Domstolen skal sammensættes af uafhængige Dommere, der vælges uden Hensyn

til deres Nationalitet blandt Personer, der nyder den højeste moralske

Anseelse, og som opfylder de Betingelser, der i deres eget Land kræves for at

beklæde de højeste Dommerembeder, eller som er Retskyndige af anerkendt

Sagkundskab i mellemfolkelig Ret.

Artikel 3.

1. Domstolen bestaar af femten Medlemmer, af hvilke

der ikke maa være to, som er Statsborgere i den samme Stat.

2. En Person, som med Medlemsskab af Domstolen for Øje

vilde kunne anses som Statsborger i mere end een Stat, skal betragtes som

Statsborger i den Stat, i hvilken han sædvanligvis udøver borgerlige og

politiske Rettigheder.

Artikel 4.

1. Medlemmerne af Domstolen vælges af

Plenarforsamlingen og af Sikkerhedsraadet paa Grundlag af en Liste af

Personer, der foreslaas af hver Lands Gruppe af Dommere i den faste

Voldgiftsret overensstemmende med nedenstaaende Regler.

2. Med Hensyn til Medlemmer af de Forenede Nationer,

som ikke er repræsenterede i den faste Voldgiftsret, foreslaas Kandidaterne

af disse Landes Grupper, som udpeges i dette Øjemed af deres Regeringer paa

de samme Vilkaar, som de, der er fastsat for Voldgiftsrettens Medlemmer i

Artikel 44 i Haagerkonventionen af 1907 om fredelig Bilæggelse af

mellemfolkelige Stridigheder.

3. I Mangel af særlig Aftale fastsætter

Plenarforsamlingen efter Forslag af Sikkerhedsraadet de Betingelser,

hvorunder en Stat, der har antaget Domstolens Statut, men ikke er Medlem af

de Forenede Nationer, kan deltage i Valget af Domstolens Medlemmer.

Artikel 5.

1. Senest tre Maaneder inden Tidspunktet for Valget

opfordrer de Forenede Nationers Generalsekretær skriftligt de Medlemmer af

den faste Voldgiftsret, som tilhører de Stater, der er Deltagere i nærværende

Statut, saavelsom Medlemmerne af de Nationale Grupper, der er udpeget i

Overensstemmelse med Artikel 4, Pkt. 2, til, hver Gruppe for sig, indenfor en

nærmere fastsat Frist at foreslaa saadanne Personer, som er egnede til at

være Medlemmer af Domstolen.

2. Ingen Gruppe kan i noget Tilfælde foreslaa mere end

fire Personer, hvoraf højst to af dens egen Nationalitet. I intet Tilfælde

kan der foreslaas et større Antal Kandidater end det dobbelte af de Pladser,

som kan besættes.

Artikel 6.

Det henstilles til hvert Lands Gruppe, at den, forinden den udpeger disse

Kandidater, raadspørger den højeste Domstol, de juridiske Fakulteter og

Højskoler, de nationale Akademiers og de nationale Afdelinger af

mellemfolkelige Akademier, som giver sig af med Retsstudiet.

Artikel 7.

1. Generalsekretæren affatter i alfabetisk Orden en

Liste over alle saaledes foreslaaede Personer. Bortset fra det i Artikel 12,

Pkt. 2 omhandlede Tilfælde kan alene de paa denne Liste opførte Personer

vælges til Medlemmer af Domstolen.

2. Generalsekretæren forelægger denne Liste for

Plenarforsamlingen og for Sikkerhedsraadet.

Artikel 8.

Plenarforsamlingen og Sikkerhedsraadet vælger uafhængigt af hinanden

Domstolens Medlemmer.

Artikel 9.

Ved ethvert Valg, skal de, som foretager Valget, have for Øje, at de

Personer, der vælges til Medlemmer af Domstolen, ikke blot hver for sig

opfylder de stillede Betingelser, men ogsaa i Forening frembyder Sikkerhed

for, at Civilisationens Hovedformer og de vigtigste Retssystemer i Verden

bliver repræsenteret deri.

Artikel 10.

1. Som valgte anses de, der har opnaaet absolut

Stemmeflertal i Plenarforsamlingen og Sikkerhedsraadet.

2. Der skal ikke ved nogen Afstemning af

Sikkerhedsraadet, hvad enten den drejer sig om Valget af Dommere eller

Udpegningen af Medlemmer til det i Artikel 12 omhandlede Fællesudvalg, være

nogensomhelst Forskel mellem faste og ikke-faste Medlemmer af

Sikkerhedsraadet.

3. I Tilfælde af, at mere end een Statsborger i den

samme Stat opnaar absolut Stemmeflertal baade i Plenarforsamlingen og i

Sikkerhedsraadet, skal alene den ældste af dem anses som valgt.

Artikel 11.

Hvis der efter det første Valgmøde endnu er Pladser at besætte, foretages

der paa samme Maade et andet Valg og, hvis det er nødvendigt, et tredje Valg.

Artikel 12.

1. Hvis der efter det tredje Valgmøde endnu er Pladser

at besætte, kan der til ethvert Tidspunkt efter Anmodning enten af

Plenarforsamlingen eller Sikkerhedsraadet nedsættes et Fællesudvalg af seks

Medlemmer, hvoraf de tre er udpeget af Plenarforsamlingen og de tre af

Sikkerhedsraadet, med det Formaal at stille Forslag med absolut Flertal om

Besættelse af hver enkelt ledig Plads til særskilt Antagelse i

Plenarforsamlingen og i Sikkerhedsraadet.

2. Fællesudvalget kan paa denne Liste opføre Navnet

paa enhver Person, der opfylder de stillede Betingelser, og som opnaar

Enstemmighed, selvom han ikke var opført paa den i Artikel 7 omhandlede

Liste.

3. Hvis Fællesudvalget kommer til det Resultat, at det

ikke vil lykkes at sikre Valget, skal de allerede valgte Medlemmer af

Domstolen indenfor et af Sikkerhedsraadet fastsat Tidspunkt besætte de ledige

Pladser ved Valg blandt de Personer, som har opnaaet Stemmer enten i

Plenarforsamlingen eller i Sikkerhedsraadet.

4. Hvis Stemmerne blandt Dommerne staar lige, skal den

ældste Dommers Stemme gøre Udslaget.

Artikel 13.

1. Domstolens Medlemmer vælges for ni Aar og kan

genvælges; forsaavidt angaar de ved det første Valg til Domstolen valgte

Dommere skal Funktionstiden for fem Dommere dog udløbe efter tre Aars Forløb,

og Funktionstiden for fem andre Dommere udløbe efter seks Aars Forløb.

2. De Dommere, hvis Funktionstid skal udløbe efter

Forløbet af de ovenfor nævnte Begyndelsesperioder af tre eller seks Aar, skal

udvælges ved Lodtrækning, der skal foretages af Generalsekretæren umiddelbart

efter, at det første Valg har fundet Sted.

3. Medlemmerne af Domstolen forbliver i deres

Stilling, indtil andre er valgt i deres Sted. Efter at saadant Valg har

fundet Sted, skal de dog afslutte Behandlingen af saadanne Sager, som de

allerede har paabegyndt.

4. I Tilfælde af, at et Medlem af Domstolen trækker

sig tilbage, skal Meddelelse herom tilstilles Domstolens Formand til

Oversendelse til Generalsekretæren. Denne sidstnævnte Underretning medfører,

at Stillingen er ledig.

Artikel 14.

Ledige Pladser besættes paa samme Maade som ved det første Valg med

Forbehold af følgende Bestemmelse: Inden en Maaned, efter at Pladsen er

blevet ledig, skal Generalsekretæren udsende de i Artikel 5 foreskrevne

Opfordringer, og Dagen for Valget skal fastsættes af Sikkerhedsraadet.

Artikel 15.

Et Medlem af Domstolen, som vælges i Stedet for et Medlem, hvis

Funktionstid endnu ikke er udløbet, fuldender sin Forgængers Funktionstid.

Artikel 16.

1. Domstolens Medlemmer kan ikke udøve nogen politisk

eller administrativ Virksomhed eller have nogen anden Beskæftigelse af faglig

Art.

2. I Tvivlstilfælde træffer Domstolen Afgørelse.

Artikel 17.

1. Domstolens Medlemmer kan ikke udøve Hvervet som

Agent, Raadgiver eller Sagfører i nogen Sag.

2. De kan ikke tage Del i Behandlingen af nogen Sag, i

hvilken de tidligere har taget aktiv Del som den ene af Parternes Agenter,

Raadgivere eller Sagførere eller som Medlemmer af nogen national eller

mellemfolkelig Domstol, af en Undersøgelseskommission eller i nogen anden

Egenskab.

3. I Tvivlstilfælde træffer Domstolen Afgørelse.

Artikel 18.

1. Domstolens Medlemmer kan ikke afsættes, medmindre

de efter de andre Medlemmers enstemmige Opfattelse har ophørt med at opfylde

de stillede Betingelser.

2. Generalsekretæren skal underrettes officielt herom

af Retsskriveren.

3. Denne Meddelelse medfører, at Pladsen betragtes som

ledig.

Artikel 19.

Domstolens Medlemmer nyder under Udøvelsen af deres Hverv de diplomatiske

Forrettighede og Immuniteter.

Artikel 20.

Ethvert Medlem af Domstolen skal forinden at træde i Virksomhed i et

offentligt Møde afgive en højtidelig Erklæring om at ville udføre sit Hverv

upartisk og samvittighedsfuldt.

Artikel 21.

1. Domstolen vælger sin Formand og sin Næstformand for

tre Aar; de kan genvælges.

2. Domstolen udnævner sin Retsskriver og kan træffe

Bestemmelser om Udnævnelse af saadanne andre Embedsmænd, som maatte være

nødvendige.

Artikel 22.

1. Domstolens Sæde skal være i Haag. Dette skal dog

ikke forhindre Domstolen i at træde sammen og udøve sin Virksomhed

andetsteds, naarsomhelst Domstolen anser det for ønskeligt.

2. Formanden og Retsskriveren skal have Bopæl ved

Domstolens Sæde.

Artikel 23.

1. Domstolen er til Stadighed samlet, bortset fra

Retsferierne, hvis Tidspunkter og Varighed fastsættes af Domstolen.

2. Domstolens Medlemmer har Ret til regelmæssig Orlov,

hvis Tidspunkt og Varighed fastsættes af Domstolen under Hensyntagen til

Afstanden mellem Haag og hver enkelt Dommers Hjem.

3. Domstolens Medlemmer skal, bortset fra Orlov,

Forhindring paa Grund af Sygdom eller enden alvorlig Aarsag, som behørigt

begrundes overfor Formanden, til enhver Tid være til Raadighed for Domstolen.

Artikel 24.

1. Hvis et af Domstolens Medlemmer af særlige Grunde

ikke mener at burde tage Del i Paadømmelsen af en bestemt Sag, meddeler han

dette til Formanden.

2. Hvis Formanden mener, at et af Rettens Medlemmer af

særlige Grunde ikke bør tage Del i Behandlingen af en bestemt Sag,

underretter han den paagældende derom.

3. Hvis der i saadanne Tilfælde bestaar Meningsforskel

mellem det paagældende Medlem af Domstolen og Formanden, træffer Domstolen

Afgørelse.

Artikel 25.

1. Forsaavidt andet ikke udtrykkelig er bestemt i

nærværende Statut, udøver Domstolen sin Virksomhed i Møder, hvori alle dens

Medlemmer er tilstede.

2. Med Forbehold af, at det Antal Dommere, der er til

Raadighed for at gøre Domstolen beslutningsdygtig, ikke derved bringes under

elleve, kan Domstolens Reglement fastsætte, at en eller flere Dommere, efter

Omstændighederne og paa Omgang, kan fritages for at give Møde.

3. Et Antal af ni Dommere er tilstrækkeligt til at

gøre Domstolen beslutningsdygtig.

Artikel 26.

1. Domstolen kan naarsomhelst nedsætte en eller flere

Afdelinger, der bestaar af i det mindste tre Dommere, eftersom Domstolen

maatte bestemme, til Behandling af særlige Arter af Sager, for Eksempel Sager

vedrørende Arbejdsforhold og Sager vedrørende Transit og Samfærdsel.

2. Domstolen kan naarsomhelst nedsætte en Afdeling til

Behandling af en bestemt Sag. Antallet af Dommere i en saadan Afdeling skal

fastsættes af Domstolen med Godkendelse af Parterne.

3. Sager skal behandles og afgøres af de i nærværende

Artikel omhandlede Afdelinger, hvis Parterne fremsætter Begæring derom.

Artikel 27.

En Dom afsagt af en af de i Artiklerne skal betragtes som afsagt af

Domstolen.

Artikel 28.

De i Artiklerne 26 og 29 omhandlede Afdelinger kan med Parternes Samtykke

træde sammen og udøve deres Virksomhed andetsteds end i Haag.

Artikel 29.

For at fremme en hurtig Behandling af Sagerne opretter Domstolen hvert Aar

en Afdeling bestaaende af fem Dommere, som har til Opgave at behandle Sagerne

efter en afkortet Retsforhandling, naar Parterne fremsætter Begæring derom.

Endvidere skal to Dommere udvælges for at afløse Dommere, som maatte være ude

af Stand til at tage Sæde.

Artikel 30.

1. Domstolen fastsætter i et Reglement den

Fremgangsmaade, hvorefter den udøver sin Virksomhed. Den træffer navnlig

Bestemmelse om sin Retsbehandling.

2. Domstolens Reglement kan give Bestemmelser om

Meddommere, som kan tage Sæde sammen med Domstolen eller i enhver af

Afdelingerne uden Stemmeret.

Artikel 31.

1. Dommere af en af Parternes Nationalitet, bevarer

Retten til at deltage i Behandlingen af den Sag, som er forelagt Domstolen.

2. Hvis der i Domstolen sidder er Dommer af den ene

Parts Nationalitet, kan enhver anden Part udpege en Person efter eget Valg

til at deltage i Sagens Behandling som Dommer.Denne bør Fortrinsvis tages

blandt saadanne Personer, som har været bragt i Forslag i Henhold til

Artiklerne 4 og 5.

3. Hvis der i Domstolen ikke sidder nogen Dommer af

Parternes Nationalitet, kan hver af Parterne udpege en Dommer paa samme Maade

som foreskrevet under det foregaaende Punkt.

4. Nærværende Artikel finder Anvendelse i de i

Artiklerne 26 og 29 omhandlede Tilfælde. I saadanne Tilfælde skal Formanden

anmode en eller om nødvendigt to af de Medlemmer af Domstolen, der udgør

Afdelingen, om at overlade deres Pladser til Medlemmer af Domstolen af de

interesserede Parters Nationalitet og, hvis saadanne ikke findes eller er

forhindrede, til Dommere, der særligt er udpeget af Parterne.

5. Naar flere Parter optræder sammen under en Sag,

anses de ved Anvendelsen af de ovennævnte Bestemmelser kun som een Part. I

Tvivlstilfælde træffer Domstolen Afgørelse.

6. Dommere, som er udpeget paa den i nærværende

Artikels Punkter 2, 3 og 4 omhandlede Maade, skal opfylde de i nærværende

Status Artikler 2; 17, Pkt. 2; 20 og 24 omhandlede Forskrifter. De deltager i

Sagens Afgørelse paa fuldkommen lige Fod med de andre Dommere.

Artikel 32.

1. Domstolens Medlemmer erholder et aarligt Vederlag.

2. Formanden erholder et særligt aarligt Honorar.

3. Næstformanden erholder et særligt Honorar for hver

Dag, han udfører Formandens Funktioner.

4. Dommere, som udpeges i Henhold til Artikel 31

udover Domstolens egne Medlemmer, erholder en Godtgørelse for hver Dag, de

udøver deres Funktioner.

5. Disse Vederlag, Honorarer og Godtgørelser

fastsættes af Plenarforsamlingen. De kan ikke nedsættes under Funktionstiden.

6. Retsskriverens Lønning, fastsættes af

Plenarforsamlingen efter Forslag af Domstolen.

7. Et af Plenarforsamlingen vedtaget Reglement

fastsætter de nærmere Betingelser, hvorunder Pension kan ydes Domstolens

Medlemmer og Retsskriveren, saavelsom de Betingelser, hvorunder Domstolens

Medlemmer og Retsskriveren faar deres Rejseudgifter godtgjort.

8. De ovennævnte Vederlag, Godtgørelser og Honorarer

er fritaget for enhver Beskatning.

Artikel 33.

De med Domstolen forbundne Omkostninger afholdes af de Forenede Nationer

paa den Maade som Plenarforsamlingen beslutter.

KAPITEL II

DOMSTOLENS MYNDIGHEDSOMRAADE

Artikel 34.

1. Kun Stater kan optræde som Parter for Domstolen.

2. I Overensstemmelse med de i Domstolens Reglement

indeholdte Bestemmelser kan Domstolen anmode de offentlige mellemfolkelige

Organisationer om Oplysninger vedrørende de Sager, der er indbragt for den,

og skal ligeledes modtage saadanne Oplysninger, der forelægges den af disse

Organisationer paa deres eget Initiativ.

3. Naar der i en Sag for Domstolen er rejst Spørgsmaal

om Fortolkningen af en offentlig mellemfolkelig Organisations

Oprettelsesstatut eller af en i Henhold til denne indgaaet mellemfolkelig

Overenskomst, skal Retsskriveren give den paagældende Organisation Meddelelse

derom og tilstille denne Genparter af hele den skriftlige Retsforhandling.

Artikel 35.

1. Domstolen staar aaben for Stater, der er Deltagere

i nærværende Statut.

2. De nærmere Vilkaar, paa hvilke den skal staa aaben

for andre Stater, fastsættes under Forbehold af de særlige Forskrifter i de

gældende Traktater af Sikkerhedsraadet; dog maa Parterne i Intet Tilfælde

være stillet ulige for Domstolen.

3. Naar en Stat, som ikke er Medlem af de Forenede

Nationer, er Part i en Sag, skal Domstolen fastsætte det Tilskud til

Domstolens Omkostninger, som denne Part skal bære. Denne Bestemmelse finder

dog ikke Anvendelse, hvis vedkommende Stat bærer en Del af Domstolens

Udgifter.

Artikel 36.

1. Domstolens Myndighedsomraade udstrækker sig til

alle Sager, som Parterne forelægger den, saavelsom til alle de Tilfælde,

hvorom der særlig er truffet Bestemmelse i de Forenede Nationers Pagt eller i

de gældende Traktater og Konventioner.

2. De Stater, der er Deltagere i nærværende Statut,

kan naarsomhelst erklære, at de anerkender som bindende ipso facto og

uden særlig Overenskomst, i Forhold til enhver anden Stat, som antager den

sam me Forpligtelse, Domstolens Domsmyndighed i alle Retstvister vedrørende:

a. Fortolkningen af en Traktat.

b. Ethvert Spørgsmaal, som angaar mellemfolkelig Ret.

c. Tilstedeværelsen af enhver Kendsgerning, som, hvis den forelaa, vilde

udgøre et Brud paa en mellemfolkelig Forpligtelse.

d. Arten og Omfanget af den Erstatning, som bør ydes paa Grund af et Brud

paa nogen mellemfolkelig Forpligtelse.

3. De ovennævnte Erklæringer kan afgives enten

ubetinget eller paa Betingelse af Gensidighed med Hensyn til flere eller

visse Stater eller for et bestemt Tidsrum.

4. Saadanne Erklæringer skal deponeres hos de Forenede

Nationers Generalsekretær, som skal oversende Kopier af disse til Deltagerne

i Statutten og Retsskriveren.

5. Erklæringer, der er afgivet i Henhold til Artikel

36 i Statutten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, og som

stadig er i Kraft, skal, i Forholdet mellem Deltagerne i nærværende Statut,

betragtes som Antagelse af Domstolens bindende Domsmyndighed for den Periode,

for hvilken Erklæringerne endnu er gældende og i Overensstemmelse med disse

Bestemmelser.

6. Retten afgør selv Tvistigheder, som maatte opstaa

med Hensyn til Spørgsmaalet om dens Myndighedsomraade.

Artikel 37.

Naar en gældende Traktat eller Konvention indeholder Bestemmelse om

Henvisning af en Sag til en Domstol, som skulde oprettes af Folkeforbundet,

eller til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, skal Sagen i

Forholdet mellem Deltagerne i nærværende Statut henvises til den

mellemfolkelige Domstol.

Artikel 38.

1. Domstolen, hvis Opgave er at afgøre de Tvister, der

forelægges den, i Overensstemmelse med mellemfolkelig Ret, skal anvende:

a. Mellemfolkelige Konventioner af almindelig eller særlig Art, som

hjemler Regler, der udtrykkelig er anerkendt af de stridende Stater.

b. Den mellemfolkelige Sædvane som Udtryk for en almindelig Praksis, der

er anerkendt som Retsregel.

c. De almindelige Retsgrundsætninger, som anerkendes af civiliserede

Nationer.

d. Med den Begrænsning, som følger af Artikel 59, Retsafgørelse samt de

forskellige Nationers mest ansete Forfatteres Meninger som Hjælpemiddel ved

Konstateringen af, hvad der er gældende Ret.

2. Nærværende Bestemmelse skal ikke være til Hinder

for, at Domstolen, hvis Parterne er enige derom, kan træffe sin Afgørelse

efter Ret og Billighed.

KAPITEL III

RETSFORHANDLING

Artikel 39.

1. Domstolens officielle Sprog er Fransk og Engelsk.

Hvis Parterne er enige om, at hele Retsforhandlingen skal finde Sted paa

Fransk, skal Dommen afsiges paa dette Sprog. Hvis Parterne er enige om, at

hele Retsforhandlingen skal finde Sted paa Engelsk, skal Dommen afsiges paa

dette Sprog.

2. I Mangel af en Overenskomst, der fastsætter det

Sprog, som skal benyttes, kan Parterne i deres mundtlige Indlæg for Domstole

anvende det af de to Sprog, som de foretrækker, og Domstolens Kendelse skal

da afsiges paa Fransk og paa Engelsk. I dette Tilfælde skal Domstolen

samtidig angive, hvilken af de to Tekster, der skal anses som den autentiske.

3. Domstolen skal paa enhver Parts Anmodning tillade,

at den paagældende Part anvender at andet Sprog end det franske eller

engelske.

Artikel 40.

1. Sagerne indbringes for Domstolen henholdsvis ved

Forelæggelse af en særlig Overenskomst eller ved en Anmodning, som er rettet

til Retsskriveren; i begge Tilfælde skal Stridens Genstand og Sagens Parter

angives.

2. Retsskriveren giver ufortøvet Meddelelse om

Anmodningen til alle, hvem den angaar.

3. Han underretter ligeledes Medlemmerne af de

Forenede Nationer derom gennem Generalsekretæren saavelsom de andre Stater,

der er berettigede til at møde for Domstolen.

Artikel 41.

1. Hvis Domstolen mener, at Omstændighederne kræver

det, skal den have Ret til at angive, hvilke foreløbige Forholdsregler der

bør tages for at bevare den ene eller den anden Parts Rettigheder.

2. Indtil den endelige Dom er afsagt, skal Meddelelse

om disse Forholdsregler ufortøvet gives Parterne og Sikkerhedsraadet.

Artikel 42.

1. Parterne giver Møde ved Agenter.

2. De kan for Domstolen lade sig bistaa af Raadgivere

eller Sagførere.

3. Parternes Agenter, Raadgivere og Sagførere, der

møder for Domstolen, skal nyde de til den uafhængige Udøvelse af deres

Funktioner nødvendige Forrettigheder og Immuniteter.

Artikel 43.

1. Retsforhandlingen har 2 Afsnit, en skriftlig og en

mundtlig.

2. Den skriftlige Forhandling bestaar deri, at der

meddeles saavel Domstolen som Modparten Fremstillinger, Modfremstillinger og

i paakommende Tilfælde Besvarelser deraf, saavel som alle andre Aktsstykker

og Dokumenter, som paaberaabes.

3. Meddelelsen finder Sted gennem Retsskriveren i den

Orden og med de Frister,som fastsættes af Domstolen.

4. Ethvert Aktstykke, som fremlægges af den ene af

Parterne, skal i bekræftet Genpart tilstilles den anden Part.

5. Den mundtlige Forhandling bestaar deri, at

Domstolen hører Vidner, Sagkyndige, Agenter, Raadgivere og Sagførere.

Artikel 44.

1. Naar der skal gives nogen Meddelelse til andre

Personer, end Agenterne, Raadgiverne og Sagførerne, henvender Domstolen sig

direkte til Regeringen for den Stat, paa hvis Omraade Meddelelsen skal finde

Sted.

2. Paa samme Maade forholdes der, hvis der skal

optages Bevis paa Stedet.

Artikel 45.

Den mundtlige Forhandling ledes af Formanden eller i hans Fraværelse af

Næstformanden; er ogsaa denne forhindret, ledes den af den ældste af de

tilstedeværende Dommere.

Artikel 46.

Den mundtlige Forhandling er offentlig, medmindre Domstolen beslutter

noget andet, eller begge Parter begærer, at Offentligheden udelukkes.

Artikel 47.

1. Over hver Retsforhandling føres der en Protokol,

som undertegnes af Retsskriveren og Formanden.

2. Alene denne Protokol skal have autentisk Karakter.

Artikel 48.

Retten fastsætter nærmere Regler om Retsforhandlingens Gang og bestemmer,

i hvilken Form og med hvilke Frister hver Part skal afslutte sin

Fremstilling; den træffer alle Forholdsregler, som Bevisoptagelsen medfører.

Artikel 49.

Domstolen kan, selv inden den mundtlige Forhandling, opfordre Agenterne

til at fremlægge ethvert Aktstykke eller tilvejebringe enhver nærmere

Forklaring. I Tilfælde af Nægtelse skal denne føres til Protokol.

Artikel 50.

Domstolen kan til ethvert Tidspunkt overlade en Undersøgelse eller

sagkyndig Bedømmelse til enhver Person, Korporation, Bureau, Kommission eller

Organ efter sit eget Valg.

Artikel 51.

Under den mundtlige Forhandling kan alle hensigtsmæssige Spørgsmaal rettes

til Vidnerne og de Sagkyndige under de nærmere Betingelser, som Domstolen

fastsætter i det i Artikel 30 omhandlede Reglement.

Artikel 52.

Efter at have modtaget Beviserne og Vidnesbyrdene indenfor de af Domstolen

fastsatte Frister kan denne afskære alle nye Bevisligheder eller Dokumenter,

som en af Parterne maatte ønske at fremlægge uden den anden Parts Samtykke.

Artikel 53.

1. Naar den ene af Parterne ikke giver Møde eller

undlader at gøre sine Synspunkter gældende, kan den anden Part forlange, at

Domstolen afgør Sagen i Overensstemmelse med dens Paastand.

2. Forinden Domstolen tager dette til Følge, skal den

forvisse sig om, ikke blot, at den har Myndighed til at behandle Sagen i

Henhold til Artiklerne 36 og 37, men ogsaa, at Paastanden er saglig og retlig

begrundet.

Artikel 54.

1. Naar Agenterne, Raadgiverne og Sagførerne under

Domstolens Tilsyn har gjort alle de Synspunkter gældende, som de anser for

hensigtsmæssige, erklærer Formanden den mundtlige Forhandling for sluttet.

2. Domstolen trækker sig tilbage for at votere.

3. Domstolens Voteringer er og forliver hemmelige.

Artikel 55.

1. Domstolens Beslutninger træffes ved Stemmeflerhed

af de nærværende Dommere.

2. Hvis Stemmerne staar lige, gør Formandens eller

hans Stedfortræders Stemme Udslaget.

Artikel 56.

1. Afgørelsen skal begrundes.

2. Den angiver Navnene paa de Dommere, som har

deltaget i Afgørelsen.

Artikel 57.

Hvis Afgørelsen helt eller delvis ikke udtrykker Dommernes enstemmige

Opfattelse, skal enhver Dommer have Ret til at vedføje en Fremstilling af sin

særlige Opfattelse.

Artikel 58.

Afgørelsen undertegnes af Formanden og Retsskriveren. Den oplæses i et

offentligt Møde, hvortil Agenterne paa behørig Maade er indkaldt.

Artikel 59.

Domstolens Afgørelse er kun bindende for de stridende Parter og for den

Sag, som er blevet afgjort.

Artikel 60.

Afgørelsen er endelig og uden Appel. Hvis der opstaar Meningsforskel med

Hensyn til Afgørelsens Forstaaelse eller Rækkevidde den paa Begæring af nogen

af Parterne.

Artikel 61.

1. En fornyet Prøvelse af Afgørelsen kan i paakommende

Tilfælde kun forlanges, hvis der fremkommer en Kendsgerning af saadan

Beskaffenhed, at den er egnet til at udøve en afgørende Indflydelse, og som

forinden Dommens Afsigelse har været ubekendt saavel for Domstolen som for

den Part, der begærer den fornyede Prøvelse, uden at det er denne Parts egen

Fejl, at den ikke var bekendt dermed.

2. Den fornyede Prøvelse paabegyndes ved en Kendelse

af Domstolen, i hvilken det udtrykkelig slaas fast, at der er fremkommet en

ny Kendsgerning, samt at den er af en saadan Beskaffenhed, at den hjemler

Sagens Genoptagelse, og som paa Grundlag heraf erklærer, at Begæringen bør

efterkommes.

3. Domstolen kan gøre Paabegyndelsen af den fornyede

Prøvelse afhængig af, at den tidligere afsagte Dom forinden efterkommes.

4. Begæring om fornyet Prøvelse maa fremsættes senest

et halvt Aar, efter at den nye Kendsgerning er fremkommet.

5. Ingen Begæring om fornyet Prøvelse kan fremsættes,

naar der er forløbet 10 Aar efter Dommens Afsigelse.

Artikel 62.

1. Hvis en Stat mener, at den har en retlig Interesse

i en Sag, som behandles af Domstolen, kan den til samme rette en Anmodning om

Intervention.

2. Domstolen træffer Bestemmelse herom.

Artikel 63.

1. Drejer Sagen sig om Fortolkningen af en Konvention,

i hvilken andre Stater end de stridende Parter er Deltagere, skal disse

uopholdelig af Retsskriveren underrettes derom.

2. Enhver af disse Stater har da Ret til at

intervenere i Sagen, og hvis den benytter denne Adgang, skal den i Afgørelsen

indeholdte Fortolkning ligeledes være bindelse for dens Vedkommende.

Artikel 64.

Medmindre anden Bestemmelse træffes af Domstolen, afholder hver Part sine

egne Sagsomkostninger.

KAPITEL IV

RESPONSA

Artikel 65.

1. Domstolen kan afgive Responsa om ethvert juridisk

Spørgsmaal, naar Anmodning derom fremsættes af noget Organ eller nogen

Institution, som ved de Forenede Nationers Pagt eller i Henhold til dennes

Bestemmelser maatte være bemyndiget til at fremsætte en saadan Anmodning.

2. De Spørgsmaal, hvorom der afæskes Domstolen et

Responsum, skal forelægges denne gennem en skriftlig Anmodning, der nøjagtigt

angiver det Spørgsmaal, hvorom Domstolens Responsum udbedes. Der vedlægges

alle Dokumenter, som kan tjene til at belyse Spørgsmaalet.

Artikel 66.

1. Retsskriveren giver omgaaende alle Stater, som er

berettigede til at møde for Domstolen, Meddelelse om Anmodningen om det

paagældende Responsum.

2. Endvidere skal Retsskriveren ved en særlig og

direkte Meddelelse underrette enhver Stat, der er berettiget til at møde for

Domstolen, eller enhver mellemfolkelig Organisation, som efter Domstolens

eller, hvis den ikke er samlet, efter Formandens Skøn maa anses for egnet til

at give Oplysninger vedrørende Spørgsmaalet, om, at Domstolen er beredt til

at modtage skriftlige Erklæringer indenfor en af Formanden fastsat Frist

eller til at paahøre mundtlige Erklæringer under et offentligt i denne

Anledning afholdt Møde.

3. Hvis en af disse Stater ikke har modtaget den i

nærværende Artikels Pkt. 2 omhandlede særlige Meddelelse og udtrykker Ønske

om at forelægge en skriftlig Erklæring eller om at blive hørt, træffer

Domstolen Afgørelse.

4. De Stater eller Organisationer, der har afgivet

skriftlige eller mundtlige Erklæringer, skal have Adgang til at fremkomme med

Bemærkninger til de af andre Stater og Organisationer afgivne Erklæringer paa

den Maade, i den Udstrækning og indenfor de Tidsfrister, som Domstolen eller,

hvis den ikke er samlet, Formanden fastsætter i hvert enkelt Tilfælde. I

dette Øjemed skal Retsskriveren i god Tid sende de skriftlige Erklæringer til

Stater eller Organisationer, der selv har afgivet saadanne.

Artikel 67.

Domstolen afgiver sine Responsa i et offentligt Møde, om hvilket

Generalsekretæren og Repræsentanterne for de direkte interesserede Medlemmer

af de Forenede Nationer, andre Stater og mellemfolkelige Organisationer i

Forvejen skal underrettes.

Artikel 68.

Ved Afgivelse af sine Responsa skal Domstolen endvidere følge saadanne af

nærværende Statuts Bestemmelser, som finde Anvendelse i de processuelle

Sager, i det Omfang, den finder dem anvendelige.

KAPITEL V

ÆNDRINGER

Artikel 69.

Ændringer til nærværende Statut skal gennemføres ved de samme

Fremgangsmaade, som er fastsat i de Forenede Nationers Pagt med Hensyn til

Ændringer til denne Pagt, dog med Forbehold af saadanne Bestemmelser, som

Plenarforsamlingen paa Sikkerhedsraadets Forslag maatte vedtage vedrørende

Deltagelse af Stater, som er Deltagere i nærværende Statut, men ikke er

Medlemmer af de Forenede Nationer.

Artikel 70.

Domstolen skal være beføjet til ved skriftlige Meddelelser til

Generalsekretæren at foreslaa til Overvejelse i Overensstemmelse med

Bestemmelserne i Artikel 69 saadanne Ændringer til nærværende Statut, som den

maatte anse for nødvendige.

----------------------------

Pagten hvoraf Statutten for den mellemfolkelige Domstol ifølge Pagtens

Artikel 92 udgør en integrerende Del, er den 26. Juni 1945 undertegnet af

Repræsentanterne for følgende Stater:

KINA

DE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIKERS UNION

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

AMERIKAS FORENEDE STATER

FRANKRIG

ARGENTINA

AUSTRALIEN

KONGERIGET BELGIEN

BOLIVIA

BRASILIEN

DEN HVIDERUSSISKE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIK

CANADA

CHILE

COLOMBIA

COSTA RICA

CUBA

CZEKOSLOVAKIET

DANMARK

DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

ECUADOR

ÆGYPTEN

SALVADOR

ABESSINIEN

GRÆKENLAND

GUATEMALA

HAITI

HONDURAS

INDIEN

IRAN

IRAK

LIBANON

LIBERIA

STORHERTUGDØMMET LUXEMBURG

MEXICO

KONGERIGET NEDERLANDENE

NEW ZEALAND

NICARAGUA

KONGERIGET NORGE

PANAMA

PARAGUAY

PERU

FORBUNDSSTATEN PHILIPPINERNE

SAUDI ARABIEN

SYRIEN

TYRKIET

DEN UKRAINISKE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIK

DEN SYDAFRIKANSKE UNION

URUGUAY

VENEZUELA

JUGOSLAVIEN

I Henhold til Pagtens Artikel 110, Pkt. 3, træder denne i Kraft, naar

Republiken Kinas, Frankrigs, De socialistiske Sovjetrepublikers Unions, det

Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irlands og Amerikas Forenede

Staters Ratifikationer tillige med er Flertal af de andre Signatarstaters

Ratifikationer er blevet deponeret hos Amerikas Forenede Staters Regering.

Følgende Stater har nu deponeret deres Ratifikationer hos nævnte Regering:

Kina, Frankrig, De socialistiske Sovjetrepublikers Union, det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nord-Irland, Amerikas Forenede Stater, Argentina,

Brasilien, Den Hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik, Chile, Cuba,

Czekoslovakiet, Danmark, den Dominikanske Republik, Ægypten, Salvador, Haiti,

Iran, Libanon, Luxemburg, New Zealand, Nicaragua, Paraguay, Forbundsstaten

Philippinerne, Polen, Saudi Arabien, Syrien, Tyrkiet, Den ukrainiske

socialistiske Sovjetrepublik og Jugoslavien.

Ifølge Note af 6. November d.A. fra den herværende amerikanske Gesandt er

Pagten herefter traadt i Kraft den 24. Oktober 1945 Klokken 21,07 (dansk

Tid).

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 22. November

1945.

Gustav Rasmussen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter