Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den
internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede
Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer.
Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt Kongen
allernaadigst at ratificere følgende paa den 2den internationale
Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.
Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer.
Hans Majestæt den Tyske Kejser, Konge af Preussen; Præsidenten for de
Forenede Stater af Amerika; Præsidenten for den Argentinske Republik; Hans
Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc., og Apostolisk Konge af
Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia;
Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans Kongelige Højhed
Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chile; Præsidenten for
Republiken Columbia; den midlertidige Guvernør for Republiken Cuba; Hans
Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik;
Præsidenten for Republiken Equador; Præsidenten for den Franske Republik,;
Hans Majestæt Kongen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de
Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge;
Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans
Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige
Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de
Mexikanske Forenede Stater; Hans Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for
Republiken Panama; Præsidenten for Republiken Paraguay; Hendes Majestæt
Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republiken Peru; Hans Kejserlige
Majestæt Schahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; præsidenten
for Republiken Salvador;, Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt
Kongen af Siam; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes
Kejser; Præsidenten for Republiken Uruguay; Præsidenten for Venezuelas
Forenede Stater:
gaaende ud fra Princippet om, at Søvejene ere frie og aabne for alle
Læs alt
Nationer;
tagende i Betragtning, at, naar man under den nuværende Tingenes Tilstand
ikke kan forbyde Brugen af undersøiske selvvirkende Stødminer, er det af
Vigtighed at begrændse og regulere deres Anvendelse, for at formindske
Krigens Haardhed, og saa vidt gørligt give den fredelige Skibsfart den
Tryghed, som den har Krav paa trods Tilstedeværelsen af en Krig;
afventende en Tid, da det vil være muligt at ordne Forholdet paa en Maade,
der giver de Interesser, som det berører, enhver ønskelig Garanti;
have bestemt sig til at afslutte en Konvention i dette Øjemed og have som
Følge deraf udnævnt til deres befuldmægtigede:
(Angivelse af de befuldmægtigede).
Hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, som fandtes at være i god
og behørig Form, ere blevne enige om følgende Regler.
Artikel 1.
Det er forbudt:
1) at udlægge ikke forankrede selvvirkende Stødminer, med mindre de ere
saaledes indrettede, at de blive uskadelige i det højeste en Time efter, at
den, der har udlagt dem, har mistet Kontrollen med dem;
2) at udlægge forankrede selvvirkende Stødminer, der ikke blive
uskadelige, saasnart de rive sig løs fra deres Fortøjninger;
3) at anvende Torpedoer, der ikke blive uskadelige, naar de have
forfejlet deres Maal.
Artikel 2. Det er forbudt at udlægge selvvirkende stødminer udfor
Modstanderens Kyster og Havne alene i det Øjemed at afbryde
Handelsskibsfarten.
Artikel 3.
Ved anvendelsen af forankrede selvvirkende Stødminer skal alle mulige
Forsigtighedsforholdsregler træffes til Betryggelse af den fredelige Søfart.
De Krigsførende forpligte sig til saa vidt muligt at sørge for, at disse
miner blive uskadelige efter Forløbet af en begrændset Tid, og i Tilfælde af
at Kontrollen med dem ophører, til at henlede Opmærksomheden paa de farlige
Egne, saa snart de militære Krav tillade det, gennem en Bekendtgørelse for
Søfarende, der ogsaa skal meddeles Regeringerne ad diplomatisk Vej.
Artikel 4.
Naar en nevtral Magt udlægger selvvirkende Stødminer udfor sine Kyster,
skal den iagttage de samme Regler og træffe de samme
Forsigtighedsforholdsregler, som ere foreskrevne for de Krigsførende.
Den nevtrale Magt skal ved en forudgaaende Bekendtgørelse give de
søfarende Underretning om de Egne, hvor selvvirkende Stødminer ville blive
forankrede. Denne Bekendtgørelse skal uopholdelig meddeles Regeringerne ad
diplomatisk Vej.
Artikel 5.
De kontraherende Magter forpligte sig til ved Krigens Slutning at gøre,
hvad de kan, for, hver paa sin Side, at bortfjerne de Miner, som de have
udlagt.
For saa vidt angaar forankrede selvvirkende Stødminer, udlagte af en af de
Krigsførende langs med den andens Kyster, skal deres Beliggenhed meddeles den
anden Part af den Magt, som har udlagt dem, og hver af Magterne skal med
mindst muligt Ophold skride til Bortfjernelsen af de Miner, der findes i dens
Farvande.
Artikel 6.
De kontraherende Magter, der endnu ikke raade over saadanne forbedrede
Miner, som nærværende Konvention har for Øje, og som følgelig ikke i
Øjeblikket kunne efterkomme de i Artiklerne 1 og 3 opstillede Regler,
forpligte sig til snarest muligt at omdanne deres Minemateriel og bringe det
i Overensstemmelse med de fornævnte Forskrifter.
Artikel 7.
Bestemmelserne i nærværende Konvention komme kun til anvendelse i Forhold
mellem de kontraherende Parter, og kun naar alle de Krigsførende ere
Deltagere i Konventionen.
Artikel 8.
Nærværende Konvention skal snarest muligt ratificeres.
Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.
Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol
undertegnet af Repræsentanterne for de Magter, som deltage deri og den
Nederlandske Udenrigsminister.
Senere Deponeringer af Ratifikationer foregaa ved Hjælp af en skriftlig
Notifikation rettet til den Nederlandske Regering og bilagt med
Ratifikationsinstrumentet.
Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af
Ratifikationer, af de i foregaaende Stykke omtalte Notifikationer samt af
Ratifikationsinstrumenterne skal af den Nederlandske Regering ad diplomatisk
Vej straks tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den
Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der maatte have tiltraadt
Konventionen. I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde vil den nævnte
Regering samtidig meddele den hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.
Artikel 9.
De Magter, der ikke have undertegnet nærværende Konvention, have Adgang
til at tiltræde den.
Den Magt, der ønsker at tiltræde Konventionen, skal skriftlig meddele den
Nederlandske Regering sit Ønske derom og sende den Tiltradelses-Akten, der
vil være at deponere i nævnte Regerings Arkiver.
Denne Regering sender straks alle de andre Magter en bekræftet Genpart af
Notifikationen og af Tiltrædelses-Akten med Angivelse af hvilken Dag, den har
modtaget Notifikationen.
Artikel 10.
Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i
den første Deponering af Ratifikationer, 60 Dage efter
Deponeringsprotokollens Dato, og for de Magter, der ratificere senere eller
tiltræde Konventionen, 60 Dage efter at Notifikationen om deres Ratifikation
eller Tiltrædelse er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.
Artikel 11.
Nærværende Konvention gælder i syv Aar at regne fra den tresindstyvende
Dag efter Dagen for den første Deponering af Ratifikationer.
Opsiges den ikke, forbliver den i Kraft ogsaa efter Udløbet af denne
Frist.
Opsigelsen skal skriftlig notificeres til den Nederlandske Regering, der
straks sender en bekræftet Genpart af Notifikationen til alle Magterne med
Angivelse af Dagen for dens modtagelse.
Opsigelsen faar kun Virkning i Forhold til den Magt, der har notificeret
den, og først et halvt Aar efter at Notifikationen er kommen den Nederlandske
Regering i Hænde.
Artikel 12.
De kontraherende Magter forpligte sig til at genoptage Spørgsmaalet om
Brugen af selvvirkende Stødminer et halvt aar før Udløbet af den i
foregaaende Artikels første Stykke nævnte Frist, saafremt det ikke tidligere
er blevet genoptaget og løst af den tredie Fredskonference.
Hvis de kontraherende Magter afslutte en ny Konvention om Brugen af Miner,
skal straks ved dennes Ikrafttræden nærværende Konvention ophøre at gælde.
Artikel 13.
Et Register, der føres af det Nederlandske Udenrigsministerium, skal
angive Datoen for Deponeringen af Ratifikationer i Henhold til Artikel 8,
3die og 4de Stykke saavelsom Datoen for Modtagelsen af
Tiltrædelses-Notifikationer (artikel 9, 2det Stykke) og af
Opsigelses-Notifikationer (artikel 11, 3die Stykke).
Enhver af de kontraherende Magter har adgang til at lære dette Register at
kende og til at forlange bekræftede Udskrifter af det.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede forsynet nærværende
Konvention med deres Underskrifter.
Udfærdiget i Haag d. 18de Oktober 1907 i et eneste Eksemplar, der
forbliver deponeret i den Nederlandske Regerings arkiver, og hvoraf
bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de Magter, der have været
indbudte til den 2den Fredskonference.
1. For Tyskland..................... Marschall.
Kriege.
Med forbehold af Art. 2
2. For de Forenede Stater af Amerika.Joseph H. Choate.
Horace Porter
U. M. Rose
David Jayne Hill
C. S. Sperry
William I. Buchanan
3. For Argentina.....................Roque Saenz Pena
Luis M. Drago
C. Ruez Larreta
4. For Østrig-Ungarn.................Merey
Bon Macchio
5. For Belgien....................... A. Beernaert
Van den Heuvel
Guillaume
6. For Bolivia.......................Claudio Pimill
7. For Brasilien.....................Ruy Barbosa
E. Lisboa
8. For Bulgarien..................... Generalmajor Vinaroff
Iv. Karandjouloff
9. For Chile.........................Domingo Gana
Augusto Matte
Carlos Concha
10. For China
11. For Columbia.....................Jorge Holguin
S. Perez Triana
M. Vargas
12. For Republikken Cuba.............Antonio S. de Bustamente
Gonzalo de Quesada
Manuel Sanguily
13. For Danmark.......................A. Vedel
14. For den Dominikanske Republik.....Dr. Henriques y Carvajal
Apolinar Tejera
Med forbehold for Art. 1, 1ste Stk.
15. For Equador..................... Victor M. Rendon
E. Dorn y de Alsua
16. For Spanien
17. For Frankrig.....................Marcellin Pellet
Med forbehold af Art. 2.
18. For Storbritanien...............Edw. Fry
Ernest Satow
Reay
Henry Howard
Med Forbehold af følgende Erklæring:
Idet de britiske Befuldmægtigede underskriver denne Konvention, erklærer
de, at det simple Faktum, at nærværende Konvention ikke forbyder en Handling
eller Fremgangsmåde, ikke kan anses som berøvende Hans Britiske Majestæts
Regering Retten til at bestride Lovligheden af den paagældende Handling eller
Fremgangsmaade.
19. For Grækenland....................Cleon Rizo Rangabe
Georges Streit
20. For Guatemala.....................Jose Tible Machado
21. For Haiti.........................Dalbemar Jn Joseph
J. N. Leger-
Pierre Hudicourt
22. For Italien.......................Pompilj
G. Fusinato
23. For Japan.........................Aimaro Sato
24. For Luxemborg....................Eyschen
Greve de Villers
25. For Mexico........................ G. A. Esteva
S. B. Mier
F. L. de la Barra
26. For Montenegro
27. For Nicaragua
28. For Norge......................... F. Hagerup
29. For Panama........................ P. Porras
30. For Paraguay...................... G. du Monceau
31. For Nederlandene.................. W. H. de Beaufort
T. M. C. Asser
Den Beer Poortugael
J. A. Roell
J. A. Loeff
32. For Peru.......................... C. G. Candamo
33. For Persien....................... Momtazos-Saltaneh
M. Samad Khan
Sadigh ul Mulk
M. Ahmed Khan
34. For Portugal
35. For Rumænien...................... Edg. Mavrocordato
36. For Rusland
37. For Salvador...................... P. J. Matheu
S. Perez Triana
38. For Serbien....................... S. Grouitch
M. G. Milovanovitsch
M. G. Militchevitch
39. For Siam.......................... Mom Chatidej Udom
C. Corragioni d'Orelli
Luang Bhuvanarth Narubal
Med forbehold af Art. 1, 1ste Stk.
40. For Sverig
41. For Schweitz.....................Carlin
42. For Tyrkiet.......................Turkhan
Med Forbehold af Erklæringerne tilførte Protokollen for Konferencens 8de
Plenarmøde den 9. Oktober 1907.
43. For Uruguay....................... Jose Battle y
Ordonez
44. For Venezuela..................... J. Gil Fortoul
Den 27de November 1909 deponeredes i Haag Ratifikationerne til
foranstaaende Storbritannien, Mexico, Nederlandene og Salvador. Tysklands og
Storbritanniens Konvention af Tyskland, de Forenede Stater af Amerika,
Østrig-Ungarn, Danmark, Ratifikationer ere foretagne med samme Forbehold, der
toges ved Undertegnelsen, se ovenfor.
Under 16de December 1909 har den nederlandske Regering modtaget
Notifikation af Nicaraguas Tilslutning til Konventionen.
Hvilket herved bringes til offenlig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 20de Januar
1910.
Erik Scavenius.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angående den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Bombardement fra Skibe i Krigstid. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om visse Indskrænkninger i Udøvelsen af Opbringelsesretten under Søkrig. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Indskrænkning i Anvendelsen af Magt til Inddrivelse af kontraktmæssig Gæld. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den anden internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede konvention om Handelsskibes Forandring til Krigsskibe. Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om fjendtlige Handelsskibes Behandling ved Fjendtlighedernes Begyndelse. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Fjendtlighedernes Begyndelse. Retsinformation · 8. marts 1910