Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer.

BKI nr 41 af 20/01/1910Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet8. marts 1910

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den

internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede

Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer.

Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt Kongen

allernaadigst at ratificere følgende paa den 2den internationale

Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.

Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer.

Hans Majestæt den Tyske Kejser, Konge af Preussen; Præsidenten for de

Forenede Stater af Amerika; Præsidenten for den Argentinske Republik; Hans

Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc., og Apostolisk Konge af

Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia;

Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans Kongelige Højhed

Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chile; Præsidenten for

Republiken Columbia; den midlertidige Guvernør for Republiken Cuba; Hans

Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik;

Præsidenten for Republiken Equador; Præsidenten for den Franske Republik,;

Hans Majestæt Kongen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de

Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge;

Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans

Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige

Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de

Mexikanske Forenede Stater; Hans Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for

Republiken Panama; Præsidenten for Republiken Paraguay; Hendes Majestæt

Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republiken Peru; Hans Kejserlige

Majestæt Schahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; præsidenten

for Republiken Salvador;, Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt

Kongen af Siam; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes

Kejser; Præsidenten for Republiken Uruguay; Præsidenten for Venezuelas

Forenede Stater:

gaaende ud fra Princippet om, at Søvejene ere frie og aabne for alle

Læs alt

Nationer;

tagende i Betragtning, at, naar man under den nuværende Tingenes Tilstand

ikke kan forbyde Brugen af undersøiske selvvirkende Stødminer, er det af

Vigtighed at begrændse og regulere deres Anvendelse, for at formindske

Krigens Haardhed, og saa vidt gørligt give den fredelige Skibsfart den

Tryghed, som den har Krav paa trods Tilstedeværelsen af en Krig;

afventende en Tid, da det vil være muligt at ordne Forholdet paa en Maade,

der giver de Interesser, som det berører, enhver ønskelig Garanti;

have bestemt sig til at afslutte en Konvention i dette Øjemed og have som

Følge deraf udnævnt til deres befuldmægtigede:

(Angivelse af de befuldmægtigede).

Hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, som fandtes at være i god

og behørig Form, ere blevne enige om følgende Regler.

Artikel 1.

Det er forbudt:

1) at udlægge ikke forankrede selvvirkende Stødminer, med mindre de ere

saaledes indrettede, at de blive uskadelige i det højeste en Time efter, at

den, der har udlagt dem, har mistet Kontrollen med dem;

2) at udlægge forankrede selvvirkende Stødminer, der ikke blive

uskadelige, saasnart de rive sig løs fra deres Fortøjninger;

3) at anvende Torpedoer, der ikke blive uskadelige, naar de have

forfejlet deres Maal.

Artikel 2. Det er forbudt at udlægge selvvirkende stødminer udfor

Modstanderens Kyster og Havne alene i det Øjemed at afbryde

Handelsskibsfarten.

Artikel 3.

Ved anvendelsen af forankrede selvvirkende Stødminer skal alle mulige

Forsigtighedsforholdsregler træffes til Betryggelse af den fredelige Søfart.

De Krigsførende forpligte sig til saa vidt muligt at sørge for, at disse

miner blive uskadelige efter Forløbet af en begrændset Tid, og i Tilfælde af

at Kontrollen med dem ophører, til at henlede Opmærksomheden paa de farlige

Egne, saa snart de militære Krav tillade det, gennem en Bekendtgørelse for

Søfarende, der ogsaa skal meddeles Regeringerne ad diplomatisk Vej.

Artikel 4.

Naar en nevtral Magt udlægger selvvirkende Stødminer udfor sine Kyster,

skal den iagttage de samme Regler og træffe de samme

Forsigtighedsforholdsregler, som ere foreskrevne for de Krigsførende.

Den nevtrale Magt skal ved en forudgaaende Bekendtgørelse give de

søfarende Underretning om de Egne, hvor selvvirkende Stødminer ville blive

forankrede. Denne Bekendtgørelse skal uopholdelig meddeles Regeringerne ad

diplomatisk Vej.

Artikel 5.

De kontraherende Magter forpligte sig til ved Krigens Slutning at gøre,

hvad de kan, for, hver paa sin Side, at bortfjerne de Miner, som de have

udlagt.

For saa vidt angaar forankrede selvvirkende Stødminer, udlagte af en af de

Krigsførende langs med den andens Kyster, skal deres Beliggenhed meddeles den

anden Part af den Magt, som har udlagt dem, og hver af Magterne skal med

mindst muligt Ophold skride til Bortfjernelsen af de Miner, der findes i dens

Farvande.

Artikel 6.

De kontraherende Magter, der endnu ikke raade over saadanne forbedrede

Miner, som nærværende Konvention har for Øje, og som følgelig ikke i

Øjeblikket kunne efterkomme de i Artiklerne 1 og 3 opstillede Regler,

forpligte sig til snarest muligt at omdanne deres Minemateriel og bringe det

i Overensstemmelse med de fornævnte Forskrifter.

Artikel 7.

Bestemmelserne i nærværende Konvention komme kun til anvendelse i Forhold

mellem de kontraherende Parter, og kun naar alle de Krigsførende ere

Deltagere i Konventionen.

Artikel 8.

Nærværende Konvention skal snarest muligt ratificeres.

Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol

undertegnet af Repræsentanterne for de Magter, som deltage deri og den

Nederlandske Udenrigsminister.

Senere Deponeringer af Ratifikationer foregaa ved Hjælp af en skriftlig

Notifikation rettet til den Nederlandske Regering og bilagt med

Ratifikationsinstrumentet.

Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af

Ratifikationer, af de i foregaaende Stykke omtalte Notifikationer samt af

Ratifikationsinstrumenterne skal af den Nederlandske Regering ad diplomatisk

Vej straks tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den

Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der maatte have tiltraadt

Konventionen. I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde vil den nævnte

Regering samtidig meddele den hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.

Artikel 9.

De Magter, der ikke have undertegnet nærværende Konvention, have Adgang

til at tiltræde den.

Den Magt, der ønsker at tiltræde Konventionen, skal skriftlig meddele den

Nederlandske Regering sit Ønske derom og sende den Tiltradelses-Akten, der

vil være at deponere i nævnte Regerings Arkiver.

Denne Regering sender straks alle de andre Magter en bekræftet Genpart af

Notifikationen og af Tiltrædelses-Akten med Angivelse af hvilken Dag, den har

modtaget Notifikationen.

Artikel 10.

Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i

den første Deponering af Ratifikationer, 60 Dage efter

Deponeringsprotokollens Dato, og for de Magter, der ratificere senere eller

tiltræde Konventionen, 60 Dage efter at Notifikationen om deres Ratifikation

eller Tiltrædelse er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.

Artikel 11.

Nærværende Konvention gælder i syv Aar at regne fra den tresindstyvende

Dag efter Dagen for den første Deponering af Ratifikationer.

Opsiges den ikke, forbliver den i Kraft ogsaa efter Udløbet af denne

Frist.

Opsigelsen skal skriftlig notificeres til den Nederlandske Regering, der

straks sender en bekræftet Genpart af Notifikationen til alle Magterne med

Angivelse af Dagen for dens modtagelse.

Opsigelsen faar kun Virkning i Forhold til den Magt, der har notificeret

den, og først et halvt Aar efter at Notifikationen er kommen den Nederlandske

Regering i Hænde.

Artikel 12.

De kontraherende Magter forpligte sig til at genoptage Spørgsmaalet om

Brugen af selvvirkende Stødminer et halvt aar før Udløbet af den i

foregaaende Artikels første Stykke nævnte Frist, saafremt det ikke tidligere

er blevet genoptaget og løst af den tredie Fredskonference.

Hvis de kontraherende Magter afslutte en ny Konvention om Brugen af Miner,

skal straks ved dennes Ikrafttræden nærværende Konvention ophøre at gælde.

Artikel 13.

Et Register, der føres af det Nederlandske Udenrigsministerium, skal

angive Datoen for Deponeringen af Ratifikationer i Henhold til Artikel 8,

3die og 4de Stykke saavelsom Datoen for Modtagelsen af

Tiltrædelses-Notifikationer (artikel 9, 2det Stykke) og af

Opsigelses-Notifikationer (artikel 11, 3die Stykke).

Enhver af de kontraherende Magter har adgang til at lære dette Register at

kende og til at forlange bekræftede Udskrifter af det.

Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede forsynet nærværende

Konvention med deres Underskrifter.

Udfærdiget i Haag d. 18de Oktober 1907 i et eneste Eksemplar, der

forbliver deponeret i den Nederlandske Regerings arkiver, og hvoraf

bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de Magter, der have været

indbudte til den 2den Fredskonference.

1. For Tyskland..................... Marschall.

Kriege.

Med forbehold af Art. 2

2. For de Forenede Stater af Amerika.Joseph H. Choate.

Horace Porter

U. M. Rose

David Jayne Hill

C. S. Sperry

William I. Buchanan

3. For Argentina.....................Roque Saenz Pena

Luis M. Drago

C. Ruez Larreta

4. For Østrig-Ungarn.................Merey

Bon Macchio

5. For Belgien....................... A. Beernaert

Van den Heuvel

Guillaume

6. For Bolivia.......................Claudio Pimill

7. For Brasilien.....................Ruy Barbosa

E. Lisboa

8. For Bulgarien..................... Generalmajor Vinaroff

Iv. Karandjouloff

9. For Chile.........................Domingo Gana

Augusto Matte

Carlos Concha

10. For China

11. For Columbia.....................Jorge Holguin

S. Perez Triana

M. Vargas

12. For Republikken Cuba.............Antonio S. de Bustamente

Gonzalo de Quesada

Manuel Sanguily

13. For Danmark.......................A. Vedel

14. For den Dominikanske Republik.....Dr. Henriques y Carvajal

Apolinar Tejera

Med forbehold for Art. 1, 1ste Stk.

15. For Equador..................... Victor M. Rendon

E. Dorn y de Alsua

16. For Spanien

17. For Frankrig.....................Marcellin Pellet

Med forbehold af Art. 2.

18. For Storbritanien...............Edw. Fry

Ernest Satow

Reay

Henry Howard

Med Forbehold af følgende Erklæring:

Idet de britiske Befuldmægtigede underskriver denne Konvention, erklærer

de, at det simple Faktum, at nærværende Konvention ikke forbyder en Handling

eller Fremgangsmåde, ikke kan anses som berøvende Hans Britiske Majestæts

Regering Retten til at bestride Lovligheden af den paagældende Handling eller

Fremgangsmaade.

19. For Grækenland....................Cleon Rizo Rangabe

Georges Streit

20. For Guatemala.....................Jose Tible Machado

21. For Haiti.........................Dalbemar Jn Joseph

J. N. Leger-

Pierre Hudicourt

22. For Italien.......................Pompilj

G. Fusinato

23. For Japan.........................Aimaro Sato

24. For Luxemborg....................Eyschen

Greve de Villers

25. For Mexico........................ G. A. Esteva

S. B. Mier

F. L. de la Barra

26. For Montenegro

27. For Nicaragua

28. For Norge......................... F. Hagerup

29. For Panama........................ P. Porras

30. For Paraguay...................... G. du Monceau

31. For Nederlandene.................. W. H. de Beaufort

T. M. C. Asser

Den Beer Poortugael

J. A. Roell

J. A. Loeff

32. For Peru.......................... C. G. Candamo

33. For Persien....................... Momtazos-Saltaneh

M. Samad Khan

Sadigh ul Mulk

M. Ahmed Khan

34. For Portugal

35. For Rumænien...................... Edg. Mavrocordato

36. For Rusland

37. For Salvador...................... P. J. Matheu

S. Perez Triana

38. For Serbien....................... S. Grouitch

M. G. Milovanovitsch

M. G. Militchevitch

39. For Siam.......................... Mom Chatidej Udom

C. Corragioni d'Orelli

Luang Bhuvanarth Narubal

Med forbehold af Art. 1, 1ste Stk.

40. For Sverig

41. For Schweitz.....................Carlin

42. For Tyrkiet.......................Turkhan

Med Forbehold af Erklæringerne tilførte Protokollen for Konferencens 8de

Plenarmøde den 9. Oktober 1907.

43. For Uruguay....................... Jose Battle y

Ordonez

44. For Venezuela..................... J. Gil Fortoul

Den 27de November 1909 deponeredes i Haag Ratifikationerne til

foranstaaende Storbritannien, Mexico, Nederlandene og Salvador. Tysklands og

Storbritanniens Konvention af Tyskland, de Forenede Stater af Amerika,

Østrig-Ungarn, Danmark, Ratifikationer ere foretagne med samme Forbehold, der

toges ved Undertegnelsen, se ovenfor.

Under 16de December 1909 har den nederlandske Regering modtaget

Notifikation af Nicaraguas Tilslutning til Konventionen.

Hvilket herved bringes til offenlig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 20de Januar

1910.

Erik Scavenius.

Lignende dokumenter