Bekendtgørelse af nordiske overenskomster af 6. marts 1982 om fælles nordisk arbejdsmarked og om samarbejde mellem myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelserne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af nordiske overenskomster af 6.
marts 1982 om fælles nordisk arbejdsmarked og om samarbejde mellem
myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og
arbejdsmarkedsuddannelserne
I henhold til kgl. resolutioner af 25. august 1982 har Danmark ratificeret
de i København den 6. marts 1982 undertegnede overenskomster om henholdsvis
fælles nordisk arbejdsmarked og om samarbejde mellem myndigheder og
institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Overenskomsterne og en til den førstnævnte hørende protokol har følgende
ordlyd:
OVERENSKOMST
om fælles nordisk arbejdsmarked
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
som finder, at det er en grundlæggende rettighed for statsborgere i de
nordiske lande frit at kunne tage arbejde og bosætte sig i et andet nordisk
land,
som er enige om, at dette skal kunne ske under på forhånd kendte samt
økonomisk og socialt betryggende forhold,
som har som mål at opretholde fuld beskæftigelse i deres respektive lande,
og som har til hensigt at samarbejde med henblik herpå,
som også gennem det nordiske samarbejde tilstræber en afbalanceret
regional udvikling, såvel inden for deres eget land som mellem landene
indbyrdes,
som finder, at samarbejdet mellem landene skal foregå på en sådan måde, at
det støtter hvert enkelt lands foranstaltninger med henblik på at sikre en
harmonisk udvikling i beskæftigelsen, at flytningerne mellem landene ikke
forstyrrer balancen på arbejdsmarkedet, og at det i sin helhed er til gavn
for den økonomiske udvikling i disse lande,
som tilstræber ligestilling i arbejdslivet mellem kvinder og mænd,
Læs alt
som finder, at dimensioneringen i hvert enkelt land af
uddannelseskapaciteten og et samarbejde herom er et vigtigt led i
bestræbelserne på at skabe balance på arbejdsmarkedet,
som henviser til overenskomsten af 22. maj 1954 om fælles nordisk
arbejdsmarked,
som henviser til protokollen af 22. maj 1954 vedrørende fritagelse for
nordiske statsborgere for at være i besiddelse af pas og opholdstilladelse
under ophold i et andet nordisk land end hjemlandet,
som den 23. marts 1962 har indgået en samarbejdsoverenskomst
(Helsingfors-aftalen), som ændret den 13. februar 1971 og den 11. marts 1974,
som den 15. september 1955 har indgået en konvention om social tryghed,
der er blevet fornyet den 5. marts 1981,
har under hensyntagen til den udvikling, som har fundet sted siden
overenskomsten af 1954 blev indgået, sluttet en ny overenskomst med følgende
ordlyd:
Artikel 1
Der skal ikke i de kontraherende lande kræves arbejdstilladelse for
statsborgere i noget andet af de øvrige kontraherende lande.
Artikel 2
Bestemmelser vedrørende arbejdsmarkedet i hvert enkelt land må ikke stille
statsborgere i de øvrige kontraherende lande dårligere end landets egne
statsborgere.
Statsborgere fra et af de kontraherende lande, som er beskæftiget i et
andet kontraherende land, skal behandles på samme måde som dette lands egne
statsborgere med hensyn til løn og andre arbejdsvilkår.
Artikel 3
Arbejdsformidlingsmyndighederne i de kontraherende lande skal i deres
samarbejde og gennem nationale foranstaltninger virke for, at såvel
arbejdssøgende, som ønsker arbejde i et andet nordisk land, som
arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere arbejdskraft fra et andet nordisk
land, benytter sig af den offentlige arbejdsformidling.
Med henblik herpå kan myndighederne i fællesskab træffe beslutning om
foranstaltninger, som styrker arbejdsformidlingens medvirken ved flytning
mellem landene for at øge dennes muligheder for at tilgodese den enkeltes
tryghed i tilfælde af flytning.
I denne forbindelse påhviler det arbejdsformidlingen at stille alsidige,
objektive og aktuelle oplysninger og anden bistand til rådighed for
arbejdssøgende og arbejdsgivere.
Myndighederne i de kontraherende lande skal ligeledes samarbejde med
henblik på at skabe betryggende forudsætninger for tilbageflytning.
Artikel 4
Myndighederne i hvert enkelt land skal løbende tilstille myndighederne i
de øvrige lande information om beskæftigelse, ledige stillinger og
arbejdsløshed, oversigter over den forventede udvikling på arbejdsmarkedet,
oplysninger om planlagte foranstaltninger med henblik på at opretholde eller
opnå fuld beskæftigelse samt oplysninger om arbejds- og levevilkår.
Myndighederne skal ligeledes oplyse om regionale eller nationale
udviklingsplaner, som kan medføre større ændringer i efterspørgslen efter
arbejdskraft fra et andet kontraherende land.
Artikel 5
Landene skal, når der er behov herfor, drøfte forebyggende og andre
foranstaltninger med henblik på at hindre, at manglende balance på
arbejdsmarkedet i et land skaber problemer på arbejdsmarkedet i et andet
land.
Artikel 6
Inden for rammerne af denne overenskomst kan der indgås særlige
overenskomster mellem to eller flere af de kontraherende lande. Inden en
sådan overenskomst indgås af de berørte lande, skal de øvrige kontraherende
lande gives mulighed for at fremføre deres synspunkter.
Artikel 7
Bestemmelserne i denne overenskomst omfatter også de erhvervsgrupper, for
hvilke der gælder særlige overenskomster om godkendelse af virksomhed i et
andet kontraherende land.
Artikel 8
Spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne overenskomst behandles af
Nordisk Arbejdsmarkedsudvalg. Dette udvalg er tillige forberedende organ for
Nordisk Ministerråd (arbejdsministrene). I udvalget indgår to repræsentanter
for hvert kontraherende land. Disse kan i fornødent omfang tilkalde særlige
sagkyndige.
Artikel 9
Nordisk Arbejdsmarkedsudvalg har først og fremmest til opgave:
a) at følge udviklingen på arbejdsmarkedet i de nordiske lande og drøfte
arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og andre foranstaltninger med
henblik på at sikre fuld beskæftigelse,
b) at fremlægge forslag til foranstaltninger af fælles interesse for
arbejdsmarkedet i de nordiske lande,
c) at følge flytningerne mellem de nordiske lande og udforme
retningslinier for samarbejdet mellem arbejdsmarkedsmyndighederne,
d) at fastsætte regler for den udveksling af information, der skal finde
sted i medfør af denne overenskomst,
e) at virke for sammenlignelighed mellem landenes
arbejdsmarkedsstatistikker,
f) at holde kontakt med arbejdsmarkedets parter i Norden i spørgsmål
vedrørende det nordiske arbejdsmarkedssamarbejde.
Artikel 10
Nordisk Ministerråd (arbejdsministrene) skal regelmæssigt holde samråd med
arbejdsmarkedets parter om spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedet og
beskæftigelsen i Norden.
Artikel 11
Nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne overenskomst findes i den
tilhørende protokol, som træder i kraft samtidig med overenskomsten og har
samme gyldighed og varighed som denne.
Artikel 12
Ønsker et land at opsige denne overenskomst, skal skriftlig meddelelse
herom tilstilles det danske udenrigsministerium, som skal underrette de
øvrige nordiske landes regeringer herom.
Opsigelsen gælder kun det land, som har foretaget opsigelsen, og får
virkning fra og med begyndelsen af det kalenderår, som følger mindst seks
måneder efter, at det danske udenrigsministerium har modtaget meddelelse om
opsigelsen.
Hvert enkelt af de kontraherende lande kan med øjeblikkelig virkning sætte
overenskomsten ud af kraft i forhold til et eller flere af de øvrige lande i
tilfælde af krig eller fare for krig, eller såfremt andre særlige
internationale forhold gør det nødvendigt. De berørte landes regeringer skal
straks underrettes om en sådan beslutning.
Artikel 13
Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne
deponeres hos det danske udenrigsministerium, som skal overgive bekræftede
genparter til de øvrige kontraherende lande.
Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, som følger to
hele kalendermåneder efter den dag, da samtlige landes
ratifikationsinstrumenter er deponeret.
Artikel 14
Når denne overenskomst træder i kraft, skal overenskomsten af 22. maj 1954
mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fælles arbejdsmarked samt den
dertil hørende protokol (* 1) ophøre at gælde.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er befuldmægtigede af deres
regeringer, undertegnet denne overenskomst.
Udfærdiget i København den 6. marts 1982 i et eksemplar på dansk, finsk,
islandsk, norsk og svensk, idet samtlige tekster skal have samme gyldighed.
PROTOKOL
Samtidig med undertegnelsen af den i dag daterede overenskomst om fælles
nordisk arbejdsmarked er vi undertegnede, som er behørigt bemyndigede, enedes
om følgende:
1) Hvert enkelt af de kontraherende lande skal inden for rammerne af dets
lovgivning og under hensyntagen til bestemmelserne i denne overenskomst samt
øvrige aftaler, der gælder mellem disse lande, vedtage foranstaltninger med
henblik på a) at få statsborgere, der har til hensigt at søge arbejde i et
andet nordisk land, til at henvende sig til arbejdsformidlingen i det land,
hvor vedkommende er bosiddende, b) at give statsborgere i et nordisk land,
som opholder sig i og søger arbejde i et andet nordisk land, mulighed for
kontakt med arbejdsformidlingen også i førstnævnte land, c) at få
arbejdsgivere, der har til hensigt at rekruttere arbejdskraft fra et andet
nordisk land, til at gøre dette gennem den offentlige arbejdsformidling, d)
at forhindre, at arbejdsgivere foretager privat hvervning af arbejdskraft i
et andet nordisk land.
2) Arbejdsmarkedsmyndighederne skal påse, at arbejdssøgende, der er
bosiddende i regionen, uanset nationalitet og under hensyntagen til
vedkommendes personlige kvalifikationer kan anvises ledigt arbejde, inden der
skaffes arbejdskraft fra andre kontraherende lande.
3) Ved formidling af arbejdskraft mellem landene skal det tilstræbes, at
den arbejdssøgende kan tilbydes en tilfredsstillende bolig, og at den
arbejdssøgende modtager information om spogundervisning, børnepasning og
skolegang samt andre oplysninger af betydning for den arbejdssøgende og hans
familie, inden der sker anvisning.
4) Arbejdsmarkedsmyndighederne bør følge udviklingen for så vidt angår
vilkårene for personer, der flytter, og, når der er behov herfor, foreslå
sådanne foranstaltninger, der bør iværksættes af andre myndigheder for at
fremme tilpasningen til de nye arbejds- og leveforhold.
5) Økonomisk støtte i forbindelse med flytning fra et nordisk land til et
andet kan gives i overensstemmelse med principper, som disse lande indgår
særlig aftale om.
6) Landene skal indgå særlig aftale inden for rammerne af denne
overenskomst om vilkårene for grænsearbejdere.
7) Overenskomsten skal ikke være til hinder for,
a) at arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger forbeholdes egne
statsborgere samt statsborgere i de øvrige kontraherende lande, som i en vis
tid har været bosiddende i eller er blevet arbejdsløse i det pågældende land,
b) at der i landene findes bestemmelser vedrørende ansættelse af
udenlandske statsborgere i foretagender eller ved virksomhed, hvortil der
kræves koncession, eller i erhverv, hvortil der kræves autorisation,
c) at der fastsættes særlige bestemmelser for ansættelse inden for
områder eller i foretagender, hvor særlige sikkerheds- eller forsvarshensyn
gør sig gældende,
d) at der findes nationale bestemmelser vedrørende ansættelse af
udenlandske statsborgere i offentlig tjeneste,
e) at der i landene findes bestemmelser om anmeldelsespligt for
arbejdstagere fra et andet nordisk land,
f) at de islandske myndigheder er berettiget til, i undtagelsestilfælde
og efter samråd med de øvrige kontraherende lande, at kræve arbejdstilladelse
for at forhindre, at der opstår manglende balance for grupper af
arbejdstagere eller omfattende individuelle flytninger, som er rettet mod
bestemte regioner, erhverv eller næringsgrene.
8) Ved noteveksling kan den danske regering på grundlag af beslutninger
truffet af det færøske hjemmestyre eller det grønlandske hjemmestyre under
forudsætning af gensidighed tilslutte sig den i dag daterede overenskomst
også for henholdsvis Færøernes og Grønlands vedkommende.
9) De danske og svenske regeringer er enige om, at den den 18. november
1946 af de to stater indgåede konvention om formidling af arbejdskraft m.v.
(* 2) skal ophøre med at være gyldig i og med at denne protokol træder i
kraft.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er befuldmægtigede af deres
regeringer, undertegnet denne protokol.
Udfærdiget i København den 6. marts 1982 i et eksemplar på dansk, finsk,
islandsk, norsk og svensk, idet samtlige tekster har samme gyldighed.
Protokollen skal deponeres hos det danske udenrigsministerium, som skal
overgive bekræftede genparter til de øvrige kontraherende lande.
For DANMARK:
Svend Auken
For FINLAND:
Jouko Kajanoja
For ISLAND:
Svavar Gestsson
For NORGE:
Ole Ålgård
For SVERIGE:
Ingemar Eliasson
OVERENSKOMST
mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde mellem
myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og
arbejdsmarkedsuddannelserne
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som har indgået
overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, har besluttet at indgå
følgende overenskomst om samarbejde mellem myndigheder og institutioner inden
for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelserne.
Overenskomsten er baseret på det princip, at hvert enkelt land selv
tilvejebringer tilstrækkelig kapacitet inden for erhvervsmæssig revalidering
og arbejdsmarkedsuddannelserne til at dække det nationale behov.
Artikel 1
Denne overenskomst har til formål i særlige tilfælde at øge mulighederne
for adgang til erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelse for
arbejdssøgende, såvel nordiske som ikke-nordiske statsborgere, som er fast
bosiddende i noget af de øvrige kontraherende lande.
Vedkommende myndigheder i de kontraherende lande skal i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst kunne anvende hinandens institutioner
for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelse i følgende
tilfælde:
a) i grænseområder, når et andet kontraherende lands institution for
erhvervsmæssig revalidering eller arbejdsmarkedsuddannelse ligger nærmere
eller er lettere tilgængelig for den person, der søger revalidering eller
erhvervsuddannelse, end hjemlandets, eller
b) når der ved en revalideringsinstitution eller en
arbejdsmarkedsuddannelsesinstitution eller en tilsvarende national ordning
for arbejdsmarkedsuddannelse findes sådanne specielle ressourcer, som den
person, der søger revalidering eller erhvervsuddannelse, ikke har adgang til
i det land, hvor han er bosiddende.
Artikel 2
En person, der søger revalidering eller erhvervsuddannelse, kan tildeles
plads på en institution for erhvervsmæssig revalidering eller
arbejdsmarkedsuddannelse i et andet kontraherende land, såfremt institutionen
eller den myndighed, der råder over pladserne, har givet samtykke hertil.
Artikel 3
Godtgørelse for driftsudgifter i forbindelse med revaliderings- eller
uddannelsesvirksomhed, som er omfattet af denne overenskomst, ydes af det
land, hvor vedkommende er bosiddende, i henhold til en takst, som fastsættes
af den pågældende institutions leder.
En person, der deltager i erhvervsmæssig revalidering eller
arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til denne overenskomst, har ret til at
modtage de ydelser, der gives ved tilsvarende revalidering eller uddannelse i
det land, hvor han er bosiddende. Disse ydelser skal udredes af myndighederne
i det land, hvor han er bosiddende.
Artikel 4
Beskyttet beskæftigelse og arbejdsmarkedsuddannelse inden for det
almindelige undervisningssystem eller på Nordkalottens center for
arbejdsmarkedsuddannelse er ikke omfattet af denne overenskomst.
Overenskomsten omfatter dog beskyttet beskæftigelse af en varighed på højst
seks måneder, som finder sted som led i arbejdsprøvning eller oplæring.
Artikel 5
Nordisk Arbejdsmarkedsudvalg skal efter høring af andre berørte
myndigheder fastsætte retningslinier for gennemførelsen af denne
overenskomst.
Artikel 6
Ønsker et land at opsige denne overenskomst, skal skriftlig meddelelse
herom tilstilles det danske udenrigsministerium, som skal underrette de
øvrige nordiske landes regeringer herom.
Opsigelsen gælder kun det land, som har foretaget opsigelsen, og får
virkning fra og med begyndelsen af det kalenderår, som følger mindst seks
måneder efter, at det danske udenrigsministerium har modtaget meddelelse om
opsigelsen.
Artikel 7
Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne
deponeres hos det danske udenrigsministerium.
Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, som følger to
hele kalendermåneder efter den dag, da samtlige landes
ratifikationsinstrumenter er deponeret.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er befuldmægtigede af deres
regeringer, undertegnet denne overenskomst.
Udfærdiget i København den 6. marts 1982 i et eksemplar på dansk, finsk,
islandsk, norsk og svensk, idet samtlige tekster skal have samme gyldighed.
Overenskomsten deponeres hos det danske udenrigsministerium, som skal
overgive bekræftede genparter til de øvrige kontraherende lande.
For DANMARK:
Svend Auken
For FINLAND:
Jouko Kajanoja
For ISLAND:
Svavar Gestsson
For NORGE:
Ole Ålgård
For SVERIGE:
Ingemar Eliasson
I henhold til artikel 13 trådte overenskomsten om fælles nordisk
arbejdsmarked i kraft den 1. august 1983, medens overenskomsten om samarbejde
mellem myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og
arbejdsmarkedsuddannelserne i henhold til artikel 7 trådte i kraft den 1.
juni 1983.
Udenrigsministeriet, den 9. september
1983
Uffe Ellemann-Jensen
Officielle noter
(* 1) Jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 33 af 29. juli 1954,
Lovtidende C.
(* 2) Jfr. arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 1 af 13.
januar 1947, Lovtidende C.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Regulering af de godkendte udbyderes virksomhed, sanktioner, forsøgsvirksomhed m.v.) Retsinformation · 26. april 2013
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af en den 23. marts 1962 i Helsingfors undertegnet samarbejdsoverenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Retsinformation · 26. september 1962
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 647/2005 af 13. april 2005 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 EU-lovgivning · 13. april 2005
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 159 af 22. juni 1983 om erhvervsmæssig revalidering og beskæftigelse af handicappede (* 1) Retsinformation · 11. maj 1988
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige den 22. maj 1954 afsluttede overenskomst om fælles arbejdsmarked med tilhørende protokol. (* 1). Retsinformation · 9. september 1954