Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af nordiske overenskomster af 6. marts 1982 om fælles nordisk arbejdsmarked og om samarbejde mellem myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelserne

BKI nr 92 af 09/09/1983Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet24. november 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af nordiske overenskomster af 6.

marts 1982 om fælles nordisk arbejdsmarked og om samarbejde mellem

myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og

arbejdsmarkedsuddannelserne

I henhold til kgl. resolutioner af 25. august 1982 har Danmark ratificeret

de i København den 6. marts 1982 undertegnede overenskomster om henholdsvis

fælles nordisk arbejdsmarked og om samarbejde mellem myndigheder og

institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Overenskomsterne og en til den førstnævnte hørende protokol har følgende

ordlyd:

OVERENSKOMST

om fælles nordisk arbejdsmarked

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

som finder, at det er en grundlæggende rettighed for statsborgere i de

nordiske lande frit at kunne tage arbejde og bosætte sig i et andet nordisk

land,

som er enige om, at dette skal kunne ske under på forhånd kendte samt

økonomisk og socialt betryggende forhold,

som har som mål at opretholde fuld beskæftigelse i deres respektive lande,

og som har til hensigt at samarbejde med henblik herpå,

som også gennem det nordiske samarbejde tilstræber en afbalanceret

regional udvikling, såvel inden for deres eget land som mellem landene

indbyrdes,

som finder, at samarbejdet mellem landene skal foregå på en sådan måde, at

det støtter hvert enkelt lands foranstaltninger med henblik på at sikre en

harmonisk udvikling i beskæftigelsen, at flytningerne mellem landene ikke

forstyrrer balancen på arbejdsmarkedet, og at det i sin helhed er til gavn

for den økonomiske udvikling i disse lande,

som tilstræber ligestilling i arbejdslivet mellem kvinder og mænd,

Læs alt

som finder, at dimensioneringen i hvert enkelt land af

uddannelseskapaciteten og et samarbejde herom er et vigtigt led i

bestræbelserne på at skabe balance på arbejdsmarkedet,

som henviser til overenskomsten af 22. maj 1954 om fælles nordisk

arbejdsmarked,

som henviser til protokollen af 22. maj 1954 vedrørende fritagelse for

nordiske statsborgere for at være i besiddelse af pas og opholdstilladelse

under ophold i et andet nordisk land end hjemlandet,

som den 23. marts 1962 har indgået en samarbejdsoverenskomst

(Helsingfors-aftalen), som ændret den 13. februar 1971 og den 11. marts 1974,

som den 15. september 1955 har indgået en konvention om social tryghed,

der er blevet fornyet den 5. marts 1981,

har under hensyntagen til den udvikling, som har fundet sted siden

overenskomsten af 1954 blev indgået, sluttet en ny overenskomst med følgende

ordlyd:

Artikel 1

Der skal ikke i de kontraherende lande kræves arbejdstilladelse for

statsborgere i noget andet af de øvrige kontraherende lande.

Artikel 2

Bestemmelser vedrørende arbejdsmarkedet i hvert enkelt land må ikke stille

statsborgere i de øvrige kontraherende lande dårligere end landets egne

statsborgere.

Statsborgere fra et af de kontraherende lande, som er beskæftiget i et

andet kontraherende land, skal behandles på samme måde som dette lands egne

statsborgere med hensyn til løn og andre arbejdsvilkår.

Artikel 3

Arbejdsformidlingsmyndighederne i de kontraherende lande skal i deres

samarbejde og gennem nationale foranstaltninger virke for, at såvel

arbejdssøgende, som ønsker arbejde i et andet nordisk land, som

arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere arbejdskraft fra et andet nordisk

land, benytter sig af den offentlige arbejdsformidling.

Med henblik herpå kan myndighederne i fællesskab træffe beslutning om

foranstaltninger, som styrker arbejdsformidlingens medvirken ved flytning

mellem landene for at øge dennes muligheder for at tilgodese den enkeltes

tryghed i tilfælde af flytning.

I denne forbindelse påhviler det arbejdsformidlingen at stille alsidige,

objektive og aktuelle oplysninger og anden bistand til rådighed for

arbejdssøgende og arbejdsgivere.

Myndighederne i de kontraherende lande skal ligeledes samarbejde med

henblik på at skabe betryggende forudsætninger for tilbageflytning.

Artikel 4

Myndighederne i hvert enkelt land skal løbende tilstille myndighederne i

de øvrige lande information om beskæftigelse, ledige stillinger og

arbejdsløshed, oversigter over den forventede udvikling på arbejdsmarkedet,

oplysninger om planlagte foranstaltninger med henblik på at opretholde eller

opnå fuld beskæftigelse samt oplysninger om arbejds- og levevilkår.

Myndighederne skal ligeledes oplyse om regionale eller nationale

udviklingsplaner, som kan medføre større ændringer i efterspørgslen efter

arbejdskraft fra et andet kontraherende land.

Artikel 5

Landene skal, når der er behov herfor, drøfte forebyggende og andre

foranstaltninger med henblik på at hindre, at manglende balance på

arbejdsmarkedet i et land skaber problemer på arbejdsmarkedet i et andet

land.

Artikel 6

Inden for rammerne af denne overenskomst kan der indgås særlige

overenskomster mellem to eller flere af de kontraherende lande. Inden en

sådan overenskomst indgås af de berørte lande, skal de øvrige kontraherende

lande gives mulighed for at fremføre deres synspunkter.

Artikel 7

Bestemmelserne i denne overenskomst omfatter også de erhvervsgrupper, for

hvilke der gælder særlige overenskomster om godkendelse af virksomhed i et

andet kontraherende land.

Artikel 8

Spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne overenskomst behandles af

Nordisk Arbejdsmarkedsudvalg. Dette udvalg er tillige forberedende organ for

Nordisk Ministerråd (arbejdsministrene). I udvalget indgår to repræsentanter

for hvert kontraherende land. Disse kan i fornødent omfang tilkalde særlige

sagkyndige.

Artikel 9

Nordisk Arbejdsmarkedsudvalg har først og fremmest til opgave:

a) at følge udviklingen på arbejdsmarkedet i de nordiske lande og drøfte

arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og andre foranstaltninger med

henblik på at sikre fuld beskæftigelse,

b) at fremlægge forslag til foranstaltninger af fælles interesse for

arbejdsmarkedet i de nordiske lande,

c) at følge flytningerne mellem de nordiske lande og udforme

retningslinier for samarbejdet mellem arbejdsmarkedsmyndighederne,

d) at fastsætte regler for den udveksling af information, der skal finde

sted i medfør af denne overenskomst,

e) at virke for sammenlignelighed mellem landenes

arbejdsmarkedsstatistikker,

f) at holde kontakt med arbejdsmarkedets parter i Norden i spørgsmål

vedrørende det nordiske arbejdsmarkedssamarbejde.

Artikel 10

Nordisk Ministerråd (arbejdsministrene) skal regelmæssigt holde samråd med

arbejdsmarkedets parter om spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedet og

beskæftigelsen i Norden.

Artikel 11

Nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne overenskomst findes i den

tilhørende protokol, som træder i kraft samtidig med overenskomsten og har

samme gyldighed og varighed som denne.

Artikel 12

Ønsker et land at opsige denne overenskomst, skal skriftlig meddelelse

herom tilstilles det danske udenrigsministerium, som skal underrette de

øvrige nordiske landes regeringer herom.

Opsigelsen gælder kun det land, som har foretaget opsigelsen, og får

virkning fra og med begyndelsen af det kalenderår, som følger mindst seks

måneder efter, at det danske udenrigsministerium har modtaget meddelelse om

opsigelsen.

Hvert enkelt af de kontraherende lande kan med øjeblikkelig virkning sætte

overenskomsten ud af kraft i forhold til et eller flere af de øvrige lande i

tilfælde af krig eller fare for krig, eller såfremt andre særlige

internationale forhold gør det nødvendigt. De berørte landes regeringer skal

straks underrettes om en sådan beslutning.

Artikel 13

Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne

deponeres hos det danske udenrigsministerium, som skal overgive bekræftede

genparter til de øvrige kontraherende lande.

Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, som følger to

hele kalendermåneder efter den dag, da samtlige landes

ratifikationsinstrumenter er deponeret.

Artikel 14

Når denne overenskomst træder i kraft, skal overenskomsten af 22. maj 1954

mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fælles arbejdsmarked samt den

dertil hørende protokol (* 1) ophøre at gælde.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er befuldmægtigede af deres

regeringer, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 6. marts 1982 i et eksemplar på dansk, finsk,

islandsk, norsk og svensk, idet samtlige tekster skal have samme gyldighed.

PROTOKOL

Samtidig med undertegnelsen af den i dag daterede overenskomst om fælles

nordisk arbejdsmarked er vi undertegnede, som er behørigt bemyndigede, enedes

om følgende:

1) Hvert enkelt af de kontraherende lande skal inden for rammerne af dets

lovgivning og under hensyntagen til bestemmelserne i denne overenskomst samt

øvrige aftaler, der gælder mellem disse lande, vedtage foranstaltninger med

henblik på a) at få statsborgere, der har til hensigt at søge arbejde i et

andet nordisk land, til at henvende sig til arbejdsformidlingen i det land,

hvor vedkommende er bosiddende, b) at give statsborgere i et nordisk land,

som opholder sig i og søger arbejde i et andet nordisk land, mulighed for

kontakt med arbejdsformidlingen også i førstnævnte land, c) at få

arbejdsgivere, der har til hensigt at rekruttere arbejdskraft fra et andet

nordisk land, til at gøre dette gennem den offentlige arbejdsformidling, d)

at forhindre, at arbejdsgivere foretager privat hvervning af arbejdskraft i

et andet nordisk land.

2) Arbejdsmarkedsmyndighederne skal påse, at arbejdssøgende, der er

bosiddende i regionen, uanset nationalitet og under hensyntagen til

vedkommendes personlige kvalifikationer kan anvises ledigt arbejde, inden der

skaffes arbejdskraft fra andre kontraherende lande.

3) Ved formidling af arbejdskraft mellem landene skal det tilstræbes, at

den arbejdssøgende kan tilbydes en tilfredsstillende bolig, og at den

arbejdssøgende modtager information om spogundervisning, børnepasning og

skolegang samt andre oplysninger af betydning for den arbejdssøgende og hans

familie, inden der sker anvisning.

4) Arbejdsmarkedsmyndighederne bør følge udviklingen for så vidt angår

vilkårene for personer, der flytter, og, når der er behov herfor, foreslå

sådanne foranstaltninger, der bør iværksættes af andre myndigheder for at

fremme tilpasningen til de nye arbejds- og leveforhold.

5) Økonomisk støtte i forbindelse med flytning fra et nordisk land til et

andet kan gives i overensstemmelse med principper, som disse lande indgår

særlig aftale om.

6) Landene skal indgå særlig aftale inden for rammerne af denne

overenskomst om vilkårene for grænsearbejdere.

7) Overenskomsten skal ikke være til hinder for,

a) at arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger forbeholdes egne

statsborgere samt statsborgere i de øvrige kontraherende lande, som i en vis

tid har været bosiddende i eller er blevet arbejdsløse i det pågældende land,

b) at der i landene findes bestemmelser vedrørende ansættelse af

udenlandske statsborgere i foretagender eller ved virksomhed, hvortil der

kræves koncession, eller i erhverv, hvortil der kræves autorisation,

c) at der fastsættes særlige bestemmelser for ansættelse inden for

områder eller i foretagender, hvor særlige sikkerheds- eller forsvarshensyn

gør sig gældende,

d) at der findes nationale bestemmelser vedrørende ansættelse af

udenlandske statsborgere i offentlig tjeneste,

e) at der i landene findes bestemmelser om anmeldelsespligt for

arbejdstagere fra et andet nordisk land,

f) at de islandske myndigheder er berettiget til, i undtagelsestilfælde

og efter samråd med de øvrige kontraherende lande, at kræve arbejdstilladelse

for at forhindre, at der opstår manglende balance for grupper af

arbejdstagere eller omfattende individuelle flytninger, som er rettet mod

bestemte regioner, erhverv eller næringsgrene.

8) Ved noteveksling kan den danske regering på grundlag af beslutninger

truffet af det færøske hjemmestyre eller det grønlandske hjemmestyre under

forudsætning af gensidighed tilslutte sig den i dag daterede overenskomst

også for henholdsvis Færøernes og Grønlands vedkommende.

9) De danske og svenske regeringer er enige om, at den den 18. november

1946 af de to stater indgåede konvention om formidling af arbejdskraft m.v.

(* 2) skal ophøre med at være gyldig i og med at denne protokol træder i

kraft.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er befuldmægtigede af deres

regeringer, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i København den 6. marts 1982 i et eksemplar på dansk, finsk,

islandsk, norsk og svensk, idet samtlige tekster har samme gyldighed.

Protokollen skal deponeres hos det danske udenrigsministerium, som skal

overgive bekræftede genparter til de øvrige kontraherende lande.

For DANMARK:

Svend Auken

For FINLAND:

Jouko Kajanoja

For ISLAND:

Svavar Gestsson

For NORGE:

Ole Ålgård

For SVERIGE:

Ingemar Eliasson

OVERENSKOMST

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde mellem

myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og

arbejdsmarkedsuddannelserne

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som har indgået

overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, har besluttet at indgå

følgende overenskomst om samarbejde mellem myndigheder og institutioner inden

for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Overenskomsten er baseret på det princip, at hvert enkelt land selv

tilvejebringer tilstrækkelig kapacitet inden for erhvervsmæssig revalidering

og arbejdsmarkedsuddannelserne til at dække det nationale behov.

Artikel 1

Denne overenskomst har til formål i særlige tilfælde at øge mulighederne

for adgang til erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelse for

arbejdssøgende, såvel nordiske som ikke-nordiske statsborgere, som er fast

bosiddende i noget af de øvrige kontraherende lande.

Vedkommende myndigheder i de kontraherende lande skal i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne overenskomst kunne anvende hinandens institutioner

for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelse i følgende

tilfælde:

a) i grænseområder, når et andet kontraherende lands institution for

erhvervsmæssig revalidering eller arbejdsmarkedsuddannelse ligger nærmere

eller er lettere tilgængelig for den person, der søger revalidering eller

erhvervsuddannelse, end hjemlandets, eller

b) når der ved en revalideringsinstitution eller en

arbejdsmarkedsuddannelsesinstitution eller en tilsvarende national ordning

for arbejdsmarkedsuddannelse findes sådanne specielle ressourcer, som den

person, der søger revalidering eller erhvervsuddannelse, ikke har adgang til

i det land, hvor han er bosiddende.

Artikel 2

En person, der søger revalidering eller erhvervsuddannelse, kan tildeles

plads på en institution for erhvervsmæssig revalidering eller

arbejdsmarkedsuddannelse i et andet kontraherende land, såfremt institutionen

eller den myndighed, der råder over pladserne, har givet samtykke hertil.

Artikel 3

Godtgørelse for driftsudgifter i forbindelse med revaliderings- eller

uddannelsesvirksomhed, som er omfattet af denne overenskomst, ydes af det

land, hvor vedkommende er bosiddende, i henhold til en takst, som fastsættes

af den pågældende institutions leder.

En person, der deltager i erhvervsmæssig revalidering eller

arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til denne overenskomst, har ret til at

modtage de ydelser, der gives ved tilsvarende revalidering eller uddannelse i

det land, hvor han er bosiddende. Disse ydelser skal udredes af myndighederne

i det land, hvor han er bosiddende.

Artikel 4

Beskyttet beskæftigelse og arbejdsmarkedsuddannelse inden for det

almindelige undervisningssystem eller på Nordkalottens center for

arbejdsmarkedsuddannelse er ikke omfattet af denne overenskomst.

Overenskomsten omfatter dog beskyttet beskæftigelse af en varighed på højst

seks måneder, som finder sted som led i arbejdsprøvning eller oplæring.

Artikel 5

Nordisk Arbejdsmarkedsudvalg skal efter høring af andre berørte

myndigheder fastsætte retningslinier for gennemførelsen af denne

overenskomst.

Artikel 6

Ønsker et land at opsige denne overenskomst, skal skriftlig meddelelse

herom tilstilles det danske udenrigsministerium, som skal underrette de

øvrige nordiske landes regeringer herom.

Opsigelsen gælder kun det land, som har foretaget opsigelsen, og får

virkning fra og med begyndelsen af det kalenderår, som følger mindst seks

måneder efter, at det danske udenrigsministerium har modtaget meddelelse om

opsigelsen.

Artikel 7

Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne

deponeres hos det danske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, som følger to

hele kalendermåneder efter den dag, da samtlige landes

ratifikationsinstrumenter er deponeret.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er befuldmægtigede af deres

regeringer, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 6. marts 1982 i et eksemplar på dansk, finsk,

islandsk, norsk og svensk, idet samtlige tekster skal have samme gyldighed.

Overenskomsten deponeres hos det danske udenrigsministerium, som skal

overgive bekræftede genparter til de øvrige kontraherende lande.

For DANMARK:

Svend Auken

For FINLAND:

Jouko Kajanoja

For ISLAND:

Svavar Gestsson

For NORGE:

Ole Ålgård

For SVERIGE:

Ingemar Eliasson

I henhold til artikel 13 trådte overenskomsten om fælles nordisk

arbejdsmarked i kraft den 1. august 1983, medens overenskomsten om samarbejde

mellem myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og

arbejdsmarkedsuddannelserne i henhold til artikel 7 trådte i kraft den 1.

juni 1983.

Udenrigsministeriet, den 9. september

1983

Uffe Ellemann-Jensen

Officielle noter

(* 1) Jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 33 af 29. juli 1954,

Lovtidende C.

(* 2) Jfr. arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 1 af 13.

januar 1947, Lovtidende C.

Lignende dokumenter