Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af en den 23. marts 1962 i Helsingfors undertegnet samarbejdsoverenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af en
den 23. marts 1962 i Helsingfors undertegnet samarbejdsoverenskomst mellem
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
Ved kgl. resolution af 16. maj 1962, og efter at folketinget den 15. maj
1962 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret den under 23.
marts 1962 i Helsingfors undertegnede samarbejdsoverenskomst mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige. Overenskomstens ordlyd er som følger:
SAMARBEJDSOVERENSKOMST
mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer
som yderligere vil fremme det nære fællesskab, der i kultur samt i rets-
og samfundsopfattelse består mellem de nordiske folk og yderligere vil
udvikle samarbejdet mellem de nordiske lande;
som tilstræber at gennemføre ensartede retsregler i de nordiske lande i så
mange henseender som muligt;
som på alle de områder, hvor forudsætningerne derfor er til stede, vil
tilvejebringe en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem landene;
som vil fortsætte det for landene betydningsfulde samarbejde inden for
Nordisk Råd og inden for de øvrige samarbejdsorganer;
er blevet enige om følgende bestemmelser:
Indledende bestemmelse
Artikel 1
De kontraherende parter skal bestræbe sig på at bevare og yderligere
udvikle samarbejdet mellem landene på det retslige, det kulturelle, det
sociale og det økonomiske område såvel som i spørgsmål vedrørende
samfærdselen.
Retsligt samarbejde
Artikel 2
De kontraherende parter skal fortsætte arbejdet med at opnå den størst
mulige retslige ligestilling mellem statsborgere i et nordisk land, som
Læs alt
opholder sig i et andet nordisk land end hjemlandet, og opholdslandets
statsborgere.
Artikel 3
De kontraherende parter skal søge at lette adgangen for statsborgere i et
nordisk land til at opnå statsborgerskab i et andet nordisk land.
Artikel 4
De kontraherende parter skal fortsætte lovgivningssamarbejdet med henblik
på at opnå den størst mulige overensstemmelse på privatrettens område.
Artikel 5
De kontraherende parter bør tilstræbe ensartede bestemmelser om
forbrydelser og strafferetlig retsfølger.
Med hensyn til forbrydelser, der er begået i et nordisk land, bør
efterforskning og strafforfølgning i videst mulig udstrækning kunne finde
sted også i et andet nordisk land.
Artikel 6
De kontraherende parter skal tilstræbe indbyrdes samordning af anden
lovgivning end den her nævnte på områder, hvor dette findes hensigtsmæssigt.
Artikel 7
Enhver af de kontraherende parter bør virke for at gennemføre sådanne
bestemmelser, at afgørelser truffet af domstole eller andre myndigheder i et
andet nordisk land tillige kan fuldbyrdes inden for partens område:
Kulturelt samarbejde
Artikel 8
I alle de nordiske lande skal undervisningen og uddannelsen i skolerne i
passende omfang omfatte undervisningen i de øvrige nordiske landes sprog,
kultur og almindelige samfundsforhold.
Artikel 9
Enhver af de kontraherende parter bør opretholde og øge mulighederne for,
at studerende hjemmehørende i et andet nordisk land, kan drive studier og
aflægge eksaminer ved sine uddannelsesinstitutioner. En deleksamen bestået i
et nordisk land bør i størst mulig udstrækning anerkendes og medregnes ved
afsluttende eksaminer i et andet nordisk land.
Økonomisk støtte fra hjemlandet bør kunne ydes, uanset til hvilket land
studierne henlægges.
Artikel 10
De kontraherende parter bør samordne den af det offentlige anordnede
uddannelse, der tager sigte på at give beføjelse til at udøve bestemte
erhverv.
Sådan uddannelse bør så vidt muligt give samme beføjelse til
erhvervsudøvelse i alle de nordiske lande. Der kan dog stilles krav om sådan
tillægsuddannelse, som nødvendiggøres af hensyn til nationale forhold.
Artikel 11
På de områder, hvor et samarbejde er hensigtsmæssigt, bør udbygningen af
uddannelsesinstitutionerne samordnes gennem stadigt samvirke om
udbygningsplanerne og disses gennemførelse.
Artikel 12
Samarbejde på forskningens område bør være således tilrettelagt, at
disponible forskningsbevillinger og andre midler samordnes og udnyttes på den
bedst mulige måde, blandt andet ved oprettelse af fælles institutioner.
Artikel 13
Med det formål at støtte og styrke den kulturelle udvikling skal de
kontraherende parter fremme det frie nordiske folkeoplysningsarbejde og
udvekslingen inden for litteratur, kunst, musik, teater, film og de øvrige
kulturområder, hvorved blandt andet de muligheder, som radio og fjernsyn
frembyder, bør udnyttes.
Socialt samarbejde
Artikel 14
De kontraherende parter skal bestræbe sig på at bevare og videreudvikle
det fælles nordiske arbejdsmarked efter de retningslinjer, der er blevet
afstukket i tidligere aftaler. Arbejdsanvisning og erhvervsvejledning skal
samordnes. Udvekslingen af praktikanter skal være fri.
Ensartethed i udformningen af de nationale regler vedrørende
arbejderbeskyttelse og lignende spørgsmål bør tilstræbes.
Artikel 15
De kontraherende parter skal virke for, at statsborgere i et nordisk land
ved ophold i et andet nordisk land i størst mulig udstrækning skal kunne
oppebære sådanne sociale ydelser, som ydes i opholdslandet til dettes egne
statsborgere.
Artikel 16
De kontraherende parter skal videreudvikle samarbejdet med hensyn til
sundheds- og sygevæsen, alkoholikerforsorg samt børne- og ungdomsforsorg.
Artikel 17
Enhver af de kontraherende parter skal virke for, at medicinsk, teknisk
eller anden lignende sikkerhedskontrol udføres på en sådan måde at attester
vedrørende kontrollen kan anerkendes i de øvrige nordiske lande.
Økonomisk samarbejde
Artikel 18
De kontraherende parter skal med henblik på at fremme det nordiske
økonomiske samarbejde på forskellige områder rådføre sig med hinanden i
spørgsmål vedrørende den økonomiske politik. I denne forbindelse bør
opmærksomheden rettes mod mulighederne for at samordne foranstaltninger, som
iværksættes i konjunkturudjævnende øjemed.
Artikel 19
De kontraherende parter tilsigter så vidt muligt at fremme produktions- og
investeringssamarbejde mellem deres lande og herunder søge at lægge
forholdene til rette med henblik på direkte samarbejde mellem virksomheder i
to eller flere af de nordisk lande. De kontraherende parter bør som et led i
et videre internationalt samarbejde stræbe efter at opnå en hensigtsmæssig
arbejdsdeling imellem landene for så vidt angår produktion og investeringer.
Artikel 20
De kontraherende parter skal virke for den størst mulige frihed for
kapitalbevægelser mellem de nordiske lande. Fælles løsninger af andre
betalings- og valutaspørgsmål af fælles interesse skal tilstræbes.
Artikel 21
De kontraherende parter skal bestræbe sig på at befæste det samarbejde,
der tidligere er blevet indledt med henblik på at fjerne handelsskrankerne
imellem de nordiske lande, samt så vidt muligt yderligere at styrke og
udvikle dette samarbejde.
Artikel 22
De kontraherende parter skal i internationale handelspolitiske spørgsmål
såvel hver for sig som i fællesskab søge at fremme nordisk interesser og med
henblik herpå rådføre sig med hverandre.
Artikel 23
De kontraherende parter skal virke for samordning af de toldtekniske og
toldadministrative bestemmelser samt for sådanne forenklinger i
toldanliggender, som er egnede til at lette samfærdselen mellem landene.
Artikel 24
Bestemmelserne vedrørende den nordisk grænsehandel skal udformes således,
at grænseområdernes indbyggere påføres mindst muligt ulempe.
Artikel 25
Når der foreligger behov og forudsætninger for fælles økonomisk udbygning
af sådanne territorier inden for to eller flere kontraherende parters
områder, som grænser op til hverandre, skal disse parter sammen søge at
fremme en sådan udbygning.
Samarbejde på samfærdselens område
Artikel 26
De kontraherende parter skal bestræbe sig på at befæste det samarbejde,
der tidligere er indledt på samfærdselens område, samt søge at udvikle dette
samarbejde med henblik på at lette forbindelserne og vareudvekslingen mellem
landene og opnå en hensigtsmæssig løsning af de problemer, som måtte
forekomme på dette område.
Artikel 27
Bygning af samfærdselsforbindelser, der berører to eller flere
kontraherende parters områder, skal ske i samråd mellem de berørte parter.
Artikel 28
De kontraherende parter skal søge at bevare og videreudvikle det
samarbejde, der har ført til, at deres territorier udgør eet
paskontrolområde. Kontrollen med rejsende, som passerer grænser mellem
nordiske lande, skal også i øvrigt forenkles og samordnes.
Artikel 29
De kontraherende parter skal samordne arbejdet for øget trafiksikkerhed.
Samarbejde i øvrigt
Artikel 30
De kontraherende parter bør i de tilfælde, hvor dette er muligt og
hensigtsmæssigt, rådføre sig med hverandre i spørgsmål af fælles interesse,
som behandles i internationale organisationer og på internationale
konferencer.
Artikel 31
Embedsmænd, som tilhører en kontraherende parts udenrigstjeneste, og som
forretter tjeneste uden for de nordiske lande, skal, i det omfang det er
foreneligt med hans tjenstlige pligter, og det ikke møder hindringer fra det
lands side, hvori vedkommende forretter tjeneste, tillige bistå statsborgere
fra et andet nordisk land, såfremt dette ikke har nogen repræsentation på det
pågældende sted.
Artikel 32
De kontraherende parter bør, når som helst det findes muligt og
hensigtsmæssigt, samordne deres virksomhed vedrørende bistand til og
samarbejde med udviklingslandene.
Artikel 33
Foranstaltninger, der tager sigte på at udbrede øget kendskab til de
nordiske lande og det nordiske samarbejde, bør iværksættes i nært samarbejde
mellem de kontraherende parter og deres organer for oplysning i udlandet.
Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan det gøres ved fælles optræden.
Artikel 34
De kontraherende parter skal virke for, at forskellige områder inden for
den offentlige statistik samordnes.
Formerne for nordisk samarbejde
Artikel 35
For at nå de mål, som er angivet i denne overenskomst, bør de
kontraherende parter til stadighed rådføre sig med hverandre og, hvor behov
derfor foreligger, træffe samordnende foranstaltninger.
Dette samarbejde skal som hidtil finde sted på ministermøder, inden for
rammerne af Nordisk Råd og dets organer i overensstemmelse med de
retningslinjer, som er afstukket i vedtægten for rådet, i særlige
samarbejdsorganer eller mellem vedkommende myndigheder.
Artikel 36
Nordisk Råd bør have lejlighed til at ytre sig om nordiske
samarbejdsspørgsmål af principiel betydning, såfremt dette ikke af
tidsmæssige hensyn er ugørligt.
Artikel 37
Bestemmelser, som er blevet til efter samarbejde mellem to eller flere
kontraherende parter, må ikke ændres af en part, med mindre de øvrige parter
underrettes derom. Sådan underretning kræves dog ikke i hastende tilfælde,
eller hvor det drejer sig om bestemmelser af mindre betydning.
Artikel 38
Myndighederne i de nordiske lande skal kunne korrespondere direkte med
hverandre i andre anliggender end sådanne, som ifølge deres natur eller af
anden grund bør behandles ved udenrigstjenestens foranstaltning.
Slutbestemmelser
Artikel 39
Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal
snarest muligt deponeres i det finske udenrigsministerium.
Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, der begynder
nærmest efter den dag, da samtlige kontraherende parters
ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.
Artikel 40
Ønsker nogen af de kontraherende parter at opsige overenskomsten, skal
skriftlig meddelelse herom sendes til den finske regering, som umiddelbart
skal underrette de øvrige kontraherende parter herom samt om datoen for
meddelelsens modtagelse.
Opsigelsen gælder kun det land, der har indgivet den, og får gyldighed fra
og med den første dag i den måned, der begynder seks måneder efter den dag,
da den finske regering modtog meddelelsen om opsigelsen.
Overenskomsten skal deponeres i det finske udenrigsministerium, og
bekræftede afskrifter skal af det finske udenrigsministerium sendes til hver
af de kontraherende parter.
Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter
undertegnet denne overenskomst.
Udfærdiget i Helsingfors i eet eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk
og svensk, hvilke tekster alle skal have samme gyldighed, den treogtyvende
marts nittenhundrede og toogtres.
Viggo Kampmann
Danmark har sammen med de øvrige signatarmagter deponeret
ratifikationsinstrumentet i det finske udenrigsministerium den 29. juni 1962.
Overenskomsten er herefter ifølge dens art. 39 stk. 2 trådt i kraft den 1.
juli 1962.
Udenrigsministeriet, den 26. juli |962.
J.O. Krag.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af overenskomst af 18. marts 1993 med Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 (Helsingforsaftalen) Retsinformation · 6. april 1994
- 1992 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS GODKENDELSE AF DEN I HELSINGFORS DEN 18. MARTS 1993 UNDERTEGNEDE OVERENSKOMST OM ÆNDRING AF SAMARBEJDSOVERENSKOMSTEN MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE Retsinformation · 10. juni 1993
- Bekendtgørelse af nordisk kulturaftale af 15. marts 1971. Retsinformation · 14. juni 1972
- Bekendtgørelse af overenskomst af 11. marts 1974 om ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Retsinformation · 8. april 1976
- Bekendtgørelse af overenskomst af 15. juni 1983 om ændring af den nordiske samarbejdsoverenskomst af 23. marts 1962 Retsinformation · 4. februar 1987
- Bekendtgørelse af overenskomst af 29. september 1995 med Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 Retsinformation · 25. september 1996