Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af en den 23. marts 1962 i Helsingfors undertegnet samarbejdsoverenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

BKI nr 38 af 26/07/1962Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet26. september 1962

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af en

den 23. marts 1962 i Helsingfors undertegnet samarbejdsoverenskomst mellem

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Ved kgl. resolution af 16. maj 1962, og efter at folketinget den 15. maj

1962 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret den under 23.

marts 1962 i Helsingfors undertegnede samarbejdsoverenskomst mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige. Overenskomstens ordlyd er som følger:

SAMARBEJDSOVERENSKOMST

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer

som yderligere vil fremme det nære fællesskab, der i kultur samt i rets-

og samfundsopfattelse består mellem de nordiske folk og yderligere vil

udvikle samarbejdet mellem de nordiske lande;

som tilstræber at gennemføre ensartede retsregler i de nordiske lande i så

mange henseender som muligt;

som på alle de områder, hvor forudsætningerne derfor er til stede, vil

tilvejebringe en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem landene;

som vil fortsætte det for landene betydningsfulde samarbejde inden for

Nordisk Råd og inden for de øvrige samarbejdsorganer;

er blevet enige om følgende bestemmelser:

Indledende bestemmelse

Artikel 1

De kontraherende parter skal bestræbe sig på at bevare og yderligere

udvikle samarbejdet mellem landene på det retslige, det kulturelle, det

sociale og det økonomiske område såvel som i spørgsmål vedrørende

samfærdselen.

Retsligt samarbejde

Artikel 2

De kontraherende parter skal fortsætte arbejdet med at opnå den størst

mulige retslige ligestilling mellem statsborgere i et nordisk land, som

Læs alt

opholder sig i et andet nordisk land end hjemlandet, og opholdslandets

statsborgere.

Artikel 3

De kontraherende parter skal søge at lette adgangen for statsborgere i et

nordisk land til at opnå statsborgerskab i et andet nordisk land.

Artikel 4

De kontraherende parter skal fortsætte lovgivningssamarbejdet med henblik

på at opnå den størst mulige overensstemmelse på privatrettens område.

Artikel 5

De kontraherende parter bør tilstræbe ensartede bestemmelser om

forbrydelser og strafferetlig retsfølger.

Med hensyn til forbrydelser, der er begået i et nordisk land, bør

efterforskning og strafforfølgning i videst mulig udstrækning kunne finde

sted også i et andet nordisk land.

Artikel 6

De kontraherende parter skal tilstræbe indbyrdes samordning af anden

lovgivning end den her nævnte på områder, hvor dette findes hensigtsmæssigt.

Artikel 7

Enhver af de kontraherende parter bør virke for at gennemføre sådanne

bestemmelser, at afgørelser truffet af domstole eller andre myndigheder i et

andet nordisk land tillige kan fuldbyrdes inden for partens område:

Kulturelt samarbejde

Artikel 8

I alle de nordiske lande skal undervisningen og uddannelsen i skolerne i

passende omfang omfatte undervisningen i de øvrige nordiske landes sprog,

kultur og almindelige samfundsforhold.

Artikel 9

Enhver af de kontraherende parter bør opretholde og øge mulighederne for,

at studerende hjemmehørende i et andet nordisk land, kan drive studier og

aflægge eksaminer ved sine uddannelsesinstitutioner. En deleksamen bestået i

et nordisk land bør i størst mulig udstrækning anerkendes og medregnes ved

afsluttende eksaminer i et andet nordisk land.

Økonomisk støtte fra hjemlandet bør kunne ydes, uanset til hvilket land

studierne henlægges.

Artikel 10

De kontraherende parter bør samordne den af det offentlige anordnede

uddannelse, der tager sigte på at give beføjelse til at udøve bestemte

erhverv.

Sådan uddannelse bør så vidt muligt give samme beføjelse til

erhvervsudøvelse i alle de nordiske lande. Der kan dog stilles krav om sådan

tillægsuddannelse, som nødvendiggøres af hensyn til nationale forhold.

Artikel 11

På de områder, hvor et samarbejde er hensigtsmæssigt, bør udbygningen af

uddannelsesinstitutionerne samordnes gennem stadigt samvirke om

udbygningsplanerne og disses gennemførelse.

Artikel 12

Samarbejde på forskningens område bør være således tilrettelagt, at

disponible forskningsbevillinger og andre midler samordnes og udnyttes på den

bedst mulige måde, blandt andet ved oprettelse af fælles institutioner.

Artikel 13

Med det formål at støtte og styrke den kulturelle udvikling skal de

kontraherende parter fremme det frie nordiske folkeoplysningsarbejde og

udvekslingen inden for litteratur, kunst, musik, teater, film og de øvrige

kulturområder, hvorved blandt andet de muligheder, som radio og fjernsyn

frembyder, bør udnyttes.

Socialt samarbejde

Artikel 14

De kontraherende parter skal bestræbe sig på at bevare og videreudvikle

det fælles nordiske arbejdsmarked efter de retningslinjer, der er blevet

afstukket i tidligere aftaler. Arbejdsanvisning og erhvervsvejledning skal

samordnes. Udvekslingen af praktikanter skal være fri.

Ensartethed i udformningen af de nationale regler vedrørende

arbejderbeskyttelse og lignende spørgsmål bør tilstræbes.

Artikel 15

De kontraherende parter skal virke for, at statsborgere i et nordisk land

ved ophold i et andet nordisk land i størst mulig udstrækning skal kunne

oppebære sådanne sociale ydelser, som ydes i opholdslandet til dettes egne

statsborgere.

Artikel 16

De kontraherende parter skal videreudvikle samarbejdet med hensyn til

sundheds- og sygevæsen, alkoholikerforsorg samt børne- og ungdomsforsorg.

Artikel 17

Enhver af de kontraherende parter skal virke for, at medicinsk, teknisk

eller anden lignende sikkerhedskontrol udføres på en sådan måde at attester

vedrørende kontrollen kan anerkendes i de øvrige nordiske lande.

Økonomisk samarbejde

Artikel 18

De kontraherende parter skal med henblik på at fremme det nordiske

økonomiske samarbejde på forskellige områder rådføre sig med hinanden i

spørgsmål vedrørende den økonomiske politik. I denne forbindelse bør

opmærksomheden rettes mod mulighederne for at samordne foranstaltninger, som

iværksættes i konjunkturudjævnende øjemed.

Artikel 19

De kontraherende parter tilsigter så vidt muligt at fremme produktions- og

investeringssamarbejde mellem deres lande og herunder søge at lægge

forholdene til rette med henblik på direkte samarbejde mellem virksomheder i

to eller flere af de nordisk lande. De kontraherende parter bør som et led i

et videre internationalt samarbejde stræbe efter at opnå en hensigtsmæssig

arbejdsdeling imellem landene for så vidt angår produktion og investeringer.

Artikel 20

De kontraherende parter skal virke for den størst mulige frihed for

kapitalbevægelser mellem de nordiske lande. Fælles løsninger af andre

betalings- og valutaspørgsmål af fælles interesse skal tilstræbes.

Artikel 21

De kontraherende parter skal bestræbe sig på at befæste det samarbejde,

der tidligere er blevet indledt med henblik på at fjerne handelsskrankerne

imellem de nordiske lande, samt så vidt muligt yderligere at styrke og

udvikle dette samarbejde.

Artikel 22

De kontraherende parter skal i internationale handelspolitiske spørgsmål

såvel hver for sig som i fællesskab søge at fremme nordisk interesser og med

henblik herpå rådføre sig med hverandre.

Artikel 23

De kontraherende parter skal virke for samordning af de toldtekniske og

toldadministrative bestemmelser samt for sådanne forenklinger i

toldanliggender, som er egnede til at lette samfærdselen mellem landene.

Artikel 24

Bestemmelserne vedrørende den nordisk grænsehandel skal udformes således,

at grænseområdernes indbyggere påføres mindst muligt ulempe.

Artikel 25

Når der foreligger behov og forudsætninger for fælles økonomisk udbygning

af sådanne territorier inden for to eller flere kontraherende parters

områder, som grænser op til hverandre, skal disse parter sammen søge at

fremme en sådan udbygning.

Samarbejde på samfærdselens område

Artikel 26

De kontraherende parter skal bestræbe sig på at befæste det samarbejde,

der tidligere er indledt på samfærdselens område, samt søge at udvikle dette

samarbejde med henblik på at lette forbindelserne og vareudvekslingen mellem

landene og opnå en hensigtsmæssig løsning af de problemer, som måtte

forekomme på dette område.

Artikel 27

Bygning af samfærdselsforbindelser, der berører to eller flere

kontraherende parters områder, skal ske i samråd mellem de berørte parter.

Artikel 28

De kontraherende parter skal søge at bevare og videreudvikle det

samarbejde, der har ført til, at deres territorier udgør eet

paskontrolområde. Kontrollen med rejsende, som passerer grænser mellem

nordiske lande, skal også i øvrigt forenkles og samordnes.

Artikel 29

De kontraherende parter skal samordne arbejdet for øget trafiksikkerhed.

Samarbejde i øvrigt

Artikel 30

De kontraherende parter bør i de tilfælde, hvor dette er muligt og

hensigtsmæssigt, rådføre sig med hverandre i spørgsmål af fælles interesse,

som behandles i internationale organisationer og på internationale

konferencer.

Artikel 31

Embedsmænd, som tilhører en kontraherende parts udenrigstjeneste, og som

forretter tjeneste uden for de nordiske lande, skal, i det omfang det er

foreneligt med hans tjenstlige pligter, og det ikke møder hindringer fra det

lands side, hvori vedkommende forretter tjeneste, tillige bistå statsborgere

fra et andet nordisk land, såfremt dette ikke har nogen repræsentation på det

pågældende sted.

Artikel 32

De kontraherende parter bør, når som helst det findes muligt og

hensigtsmæssigt, samordne deres virksomhed vedrørende bistand til og

samarbejde med udviklingslandene.

Artikel 33

Foranstaltninger, der tager sigte på at udbrede øget kendskab til de

nordiske lande og det nordiske samarbejde, bør iværksættes i nært samarbejde

mellem de kontraherende parter og deres organer for oplysning i udlandet.

Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan det gøres ved fælles optræden.

Artikel 34

De kontraherende parter skal virke for, at forskellige områder inden for

den offentlige statistik samordnes.

Formerne for nordisk samarbejde

Artikel 35

For at nå de mål, som er angivet i denne overenskomst, bør de

kontraherende parter til stadighed rådføre sig med hverandre og, hvor behov

derfor foreligger, træffe samordnende foranstaltninger.

Dette samarbejde skal som hidtil finde sted på ministermøder, inden for

rammerne af Nordisk Råd og dets organer i overensstemmelse med de

retningslinjer, som er afstukket i vedtægten for rådet, i særlige

samarbejdsorganer eller mellem vedkommende myndigheder.

Artikel 36

Nordisk Råd bør have lejlighed til at ytre sig om nordiske

samarbejdsspørgsmål af principiel betydning, såfremt dette ikke af

tidsmæssige hensyn er ugørligt.

Artikel 37

Bestemmelser, som er blevet til efter samarbejde mellem to eller flere

kontraherende parter, må ikke ændres af en part, med mindre de øvrige parter

underrettes derom. Sådan underretning kræves dog ikke i hastende tilfælde,

eller hvor det drejer sig om bestemmelser af mindre betydning.

Artikel 38

Myndighederne i de nordiske lande skal kunne korrespondere direkte med

hverandre i andre anliggender end sådanne, som ifølge deres natur eller af

anden grund bør behandles ved udenrigstjenestens foranstaltning.

Slutbestemmelser

Artikel 39

Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal

snarest muligt deponeres i det finske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, der begynder

nærmest efter den dag, da samtlige kontraherende parters

ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.

Artikel 40

Ønsker nogen af de kontraherende parter at opsige overenskomsten, skal

skriftlig meddelelse herom sendes til den finske regering, som umiddelbart

skal underrette de øvrige kontraherende parter herom samt om datoen for

meddelelsens modtagelse.

Opsigelsen gælder kun det land, der har indgivet den, og får gyldighed fra

og med den første dag i den måned, der begynder seks måneder efter den dag,

da den finske regering modtog meddelelsen om opsigelsen.

Overenskomsten skal deponeres i det finske udenrigsministerium, og

bekræftede afskrifter skal af det finske udenrigsministerium sendes til hver

af de kontraherende parter.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter

undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Helsingfors i eet eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk

og svensk, hvilke tekster alle skal have samme gyldighed, den treogtyvende

marts nittenhundrede og toogtres.

Viggo Kampmann

Danmark har sammen med de øvrige signatarmagter deponeret

ratifikationsinstrumentet i det finske udenrigsministerium den 29. juni 1962.

Overenskomsten er herefter ifølge dens art. 39 stk. 2 trådt i kraft den 1.

juli 1962.

Udenrigsministeriet, den 26. juli |962.

J.O. Krag.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter