Bekendtgørelse af konvention af 9. april 1965 om lettelse af international samfærdsel ad søvejen (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 9. april 1965 om
lettelse af international samfærdsel ad søvejen (* 2)
Danmark har ved en note af 2. januar 1968 til generalsekretæren for Den
mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation godkendt den i London den 9.
april 1965 undertegnede konvention om lettelse af international samfærdsel ad
søvejen. Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION
om lettelse af international samfærdsel ad søvejen
De kontraherende regeringer er,
i ønsket om at lette samfærdsel ad søvejen ved at forenkle og nedsætte til
et minimum formaliteterne, dokumentkravene og forretningsgangen ved ankomst,
ophold og afgang af skibe beskæftiget i international fart,
blevet enige om følgende;
Artikel I
De kontraherende regeringer forpligter sig til i overensstemmelse med
bestemmelserne i nærværende konvention og dens tillæg at indføre alle
hensigtsmæssige forholdsregler til at lette og fremme international
samfærdsel ad søvejen og til at undgå unødig forsinkelse af skibe og af
personer og ejendele om bord.
Artikel II
1. De kontraherende regeringer forpligter sig til at
samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende konvention ved
udformningen og anvendelsen af forholdsregler til lettelse af skibes ankomst,
ophold og afgang. Sådanne forholdsregler skal i videst mulig udstrækning være
mindst lige så gunstige som de forholdsregler, der anvendes over for andre
internationale transportmidler; dog kan sådanne forholdsregler afvige under
hensyn til særlige krav.
2. De forholdsregler til lettelse af international
samfærdsel ad søvejen, der er indført på grundlag af nærværende konvention og
dens tillæg, skal gælde i lige grad for skibe fra lande med kyststrækninger
Læs alt
og fra lande uden kyststrækninger, såfremt disse landes regeringer er
deltagere i nærværende konvention.
3. Bestemmelserne i nærværende konvention gælder ikke
for krigsskibe eller lystfartøjer.
Artikel III
De kontraherende regeringer forpligter sig til at samarbejde for at sikre
den højest mulige grad af ensartethed i formaliteter, dokumentkrav og
forretningsgang i alle forhold, hvor sådan ensartethed vil lette og forbedre
international samfærdsel ad søvejen, og holde afvigelser i formaliteter,
dokumentkrav og forretningsgang, der er nødvendige af hensyn til særlige krav
af intern art, nede på et minimum.
Artikel IV
For at nå de mål, der er opstillet i de foregående artikler i nærværende
konvention, forpligter de kontraherende regeringer sig til at samarbejde
indbyrdes eller gennem Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation (i
det følgende benævnt »organisationen«) i forhold, der vedrører
formaliteter, dokumentkrav og forretningsgang såvel som disses anvendelse i
international samfærdsel ad søvejen.
Artikel V
1. Intet i nærværende konvention eller dens tillæg
skal fortolkes som værende til hinder for anvendelsen af de videregående
lettelser, som en kontraherende regering tilstår eller i fremtiden måtte
tilstå international samfærdsel ad søvejen i henhold til dens egen nationale
lovgivning eller bestemmelserne i nogen anden international aftale.
2. Intet i nærværende konvention eller dens tillæg
skal fortolkes således, at det udelukker en kontraherende regering fra at
anvende sådanne midlertidige forholdsregler, som denne regering finder
nødvendige for at opretholde den offentlige moral, orden og sikkerhed eller
for at forhindre indførelsen eller udbredelsen af sygdomme eller skadedyr,
der påvirker den offentlige sundhed, dyr eller planter.
3. Alle forhold, for hvilke der ikke udtrykkeligt er
givet bestemmelser i nærværende konvention, forbliver genstand for de
kontraherende regeringers lovgivning.
Artikel VI
I nærværende konvention og dens tillæg betyder:
-a. »standardregler« sådanne forholdsregler, hvis ensartede
anvendelse af de kontraherende regeringer i overensstemmelse med konventionen
er nødvendig og mulig for at lette international samfærdsel ad søvejen;
-b. »anbefalede fremgangsmåder« sådanne forholdsregler, hvis
anvendelse af de kontraherende regeringer er ønskelig for at lette
international samfærdsel ad søvejen.
Artikel VII
1. Tillægget til nærværende konvention kan ændres af
de kontraherende regeringer enten på forslag af en af disse eller af en
konference sammenkaldt med dette formål.
2. Enhver kontraherende regering kan foreslå en
ændring i tillægget ved at fremsende et udkast til ændring til
organisationens generalsekretær (i det følgende benævnt
»generalsekretæren«).
a. Efter udtrykkelig anmodning fra en kontraherende regering skal
generalsekretæren sende et sådant forslag direkte til alle kontraherende
regeringer til deres overvejelse og tiltrædelse. Såfremt han ikke modtager en
sådan udtrykkelig anmodning, kan generalsekretæren foretage sådanne
undersøgelser, som han skønner tilrådelige, inden forslaget udsendes til de
kontraherende regeringer.
b. Enhver kontraherende regering skal inden et år fra modtagelsen
af en sådan meddelelse underrette generalsekretæren om, hvorvidt den
tiltræder forslaget eller ej.
c. Enhver sådan underretning skal ske skriftligt til
generalsekretæren, som skal underrette alle kontraherende regeringer om dens
modtagelse.
d. Enhver ændring i tillægget foretaget i henhold til dette stykke
træder i kraft seks måneder efter den dato, på hvilken ændringen er tiltrådt
af et flertal af de kontraherende regeringer.
e. Generalsekretæren skal underrette alle kontraherende regeringer
om enhver ændring, som træder i kraft i henhold til dette stykke, samt om
datoen, på hvilken en sådan ændring træder i kraft.
3. En konference af de kontraherende regeringer skal
efter anmodning fra mindst en tredjedel af disse regeringer sammenkaldes af
generalsekretæren for at drøfte ændringer i tillægget. Enhver ændring
vedtaget på en sådan konference med to tredjedeles flertal blandt de
regeringer, der er til stede og deltager i afstemningen, træder i kraft seks
måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren har underrettet de
kontraherende regeringer om den vedtagne ændring.
4. Generalsekretæren skal omgående underrette alle
regeringer, der har underskrevet konventionen, om vedtagelsen og
ikrafttrædelsen af enhver ændring foretaget i henhold til denne artikel.
Artikel VIII
1. En kontraherende regering, som finder der umuligt
at efterkomme en standardregel ved at bringe sine egne formaliteter eller
dokumentkrav eller sin egen forretningsgang i fuld overensstemmelse med den,
eller som finder det nødvendigt af særlige årsager at indføre formaliteter,
dokumentkrav eller forretningsgang, der afviger fra denne standardregel, skal
underrette generalsekretæren herom og meddele ham forskellighederne mellem
dens egen fremgangsmåde og standardregelen. Sådan underretning skal gives så
snart som muligt, efter at nærværende konvention er trådt i kraft for den
pågældende regering, eller efter at nævnte afvigende formaliteter,
dokumentkrav eller forretningsgang er indført.
2. Underretning fra en kontraherende regering om
enhver afvigelse fra en ændring i en standardregel eller fra en nylig
vedtaget standardregel skal gives til generalsekretæren så snart som muligt,
efter at en sådan ændret eller nylig vedtaget standardregel er trådt i kraft,
eller efter indførelsen af nævnte afvigende formaliteter, dokumentkrav eller
forretningsgang, og kan indeholde en angivelse af de skridt, der påtænkes
foretaget for at bringe formaliteterne, dokumentkravene eller
forretningsgangen i fuld overensstemmelse med den ændrede eller nylig
vedtagne standardregel.
3. De kontraherende regeringer opfordres indtrængende
til at bringe deres formaliteter, dokumentkrav og forretningsgang i
overensstemmelse med de anbefalede fremgangsmåder i det omfang det er muligt.
Så snart en kontraherende regering har bragt sine egne formaliteter og
dokumentkrav og sin egen forretningsgang i overensstemmelse med en anbefalet
fremgangsmåde, skal den underrette generalsekretæren herom.
4. Generalsekretæren skal underrette de kontraherende
regeringer om enhver meddelelse til ham i overensstemmelse med de foregående
stykker i denne artikel.
Artikel IX
Generalsekretæren skal sammenkalde en konference af de kontraherende
regeringer til revision af eller ændring i nærværende konvention efter
anmodning fra mindst en tredjedel af de kontraherende regeringer. Enhver
revision eller ændring skal vedtages med to tredjedeles stemmeflerhed på
konferencen, og derefter skal bekræftede kopier heraf udsendes af
generalsekretæren til alle kontraherende regeringer til deres godkendelse. Et
år efter at to tredjedele af de kontraherende regeringer har godkendt
revisionen eller ændringerne, træder enhver revision eller ændring i kraft
for alle de kontraherende regeringer med undtagelse af sådanne, som, inden
den træder i kraft, afgiver en erklæring om, at de ikke godkender revisionen
eller ændringen. Konferencen kan med to tredjedeles stemmeflerhed på
tidspunktet for vedtagelsen af en revision eller ændring beslutte, at denne
er af en sådan karakter, at en kontraherende regering, som har afgivet en
sådan erklæring, og som ikke godkender revisionen eller ændringen inden for
et tidsrum af et år, efter at revisionen eller ændringen er trådt i kraft,
ved udløbet af dette tidsrum skal ophøre med at være deltager i konventionen.
Artikel X
1. Nærværende konvention skal være åben for
undertegnelse i seks måneder fra dags dato og skal derefter forblive åben for
tiltrædelse.
2. Regeringer for stater, der er medlemmer af De
forenede Nationer eller af et af de særlige organer eller Den internationale
Atomenergikommission eller deltagere i statutterne for Den internationale
Domstol, kan blive deltagere i nærværende konvention ved:
a. undertegnelse uden forbehold om godkendelse,
b. undertegnelse med forbehold om godkendelse efterfulgt af
godkendelse, eller
c. tiltrædelse.
Godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et instrument hos
generalsekretæren.
3. Regeringen for en stat, der ikke er berettiget til
at blive deltager i henhold til stk. 2 i denne artikel, kan gennem
generalsekretæren anmode om at blive deltager og skal optages som deltager i
overensstemmelse med stk. 2, forudsat at dens anmodning er blevet godkendt af
to tredjedele af medlemmerne af organisationen bortset fra associerede
medlemmer.
Artikel XI
Nærværende konvention træder i kraft tres dage efter den dato, på hvilken
regeringerne for mindst ti stater enten har underskrevet den uden forbehold
om godkendelse eller har deponeret godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenter. Den træder i kraft for en regering, der senere
godkender eller tiltræder den, tres dage efter deponeringen af godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrumentet.
Artikel XII
Tre år efter, at nærværende konvention er trådt i kraft for en
kontraherende regering, kan en sådan regering opsige den ved skriftlig
meddelelse stilet til generalsekretæren, som skal underrette alle
kontraherende regeringer om indholdet af og datoen for modtagelsen af en
sådan meddelelse. Sådan opsigelse bliver virksom et år efter, at den er
modtaget af generalsekretæren, eller efter et sådant længere tidsrum, som
måtte være angivet i meddelelsen.
Artikel XIII
1. a. I tilfælde, hvor De forenede Nationer har den administrerende
myndighed over et område, eller hvor en kontraherende regering er ansvarlig
for et områdes internationale forbindelser, skal De forenede Nationer eller
den kontraherende regering så snart som muligt rådføre sig med området med
henblik på at udvide nærværende konventions anvendelse til dette område og
kan til enhver tid i en skriftlig erklæring stilet til generalsekretæren give
meddelelse om, at konventionens anvendelse udvides til et sådant område.
b. Konventionens anvendelse udvides fra datoen for modtagelsen af
erklæringen eller fra en sådan anden dato, som måtte være anført heri, til
det område, der er nævnt deri.
c Bestemmelserne i artikel VIII i nærværende konvention omfatter
ethvert område, hvortil konventionen er udvidet i overensstemmelse med
nærværende artikel; udtrykket »dens egne formaliteter, dokumentkrav og
forretningsgang« omfatter derfor sådanne, som er i kraft i vedkommende
område.
d. Nærværende konvention ophører med at gælde for et område et år
efter, at generalsekretæren har modtaget en meddelelse herom, eller på en
sådan senere dato, som måtte være angivet deri.
2. Generalsekretæren skal underrette alle de
kontraherende regeringer om, at nærværende konvention er udvidet til at gælde
for et område i henhold til stk. 1 i denne artikel med angivelse i hvert
enkelt tilfælde af datoen, på hvilken konventionen er blevet således udvidet.
Artikel XIV
Generalsekretæren skal underrette alle regeringer, der har underskrevet
konventionen, alle kontraherende regeringer og alle medlemmer af
organisationen om:
a. underskrifter på nærværende konvention og datoerne herfor;
b. deponeringen af godkendelses- og tiltrædelsesinstrumenter
tillige med datoerne for deres deponering;
c. datoen, på hvilken konventionen træder i kraft i
overensstemmelse med Artikel XI;
d. enhver meddelelse modtaget i henhold til artiklerne XII og XIII
og datoen herfor;
e. sammenkaldelsen af enhver konference i henhold til artiklerne
VII eller IX.
Artikel XV
Nærværende konvention og dens tillæg skal deponeres hos generalsekretæren,
som skal oversende bekræftede genparter heraf til de regeringer, der har
underskrevet, og de regeringer, der har tiltrådt. Så snart nærværende
konvention træder i kraft, skal den registreres af generalsekretæren i
overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.
Artikel XVI
Nærværende konvention og dens tillæg skal affattes i det engelske og det
franske sprog, begge tekster lige autentiske. Officielle oversættelser skal
foretages til det russiske og det spanske sprog og skal deponeres sammen med
de underskrevne originaleksemplarer.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget
hertil af deres respektive regeringer, underskrevet nærværende konvention.
UDFÆRDIGET i London den niende april 1965.
(Underskrifter)
TILLÆG
Afsnit 1
Definitioner og almindelige bestemmelser
A. Definitioner
For så vidt angår bestemmelserne i dette tillæg skal de anvendte udtryk
have følgende betydning:
Ankomsttidspunkt. Det tidspunkt, da et skib først ligger stille i
en havn, enten til ankers eller ved kaj.
Besætningens ejendele. Tøj, ting bestemt til dagligbrug og alle
andre genstande, som kan indbefatte pengemidler, tilhørende besætningen og
transporteret med skibet.
Besætningsmedlem. Enhver person, der faktisk beskæftiges om bord
under en rejse med arbejde i forbindelse med skibets drift, og som er opført
på besætningslisten.
Ladning. Alt gods, alle varer og genstande af enhver slags, som
transporteres med et skib, med undtagelse af post, skibsreservedele,
skibsudstyr, besætningens ejendele og passagerers rejsegods.
Offentlige myndigheder. De kontorer eller embedsmænd i en stat,
der er ansvarlige for anvendelsen og gennemførelsen af de love og
bestemmelser i denne stat, som angår nogen del af de standardregler og
anbefalede fremgangsmåder, der er indeholdt i dette tillæg.
Passagerers rejsegods. Ejendele, som kan indbefatte pengemidler,
transporteret for en passager med det samme skib som passageren, hvad enten
de er i hans personlige besiddelse eller ej, så længe de ikke transporteres i
henhold til en forsendelseskontrakt eller anden lignende aftale.
-Post. Forsendelser af breve og andre genstande afgivet af og bestemt til
aflevering til postvæsenet.
Skibsproviant og -stores. Varer til brug i skibet omfattende varer
til fortæring, varer, der medføres til salg til passagerer og besætning,
brændsel og smøremidler, men ikke omfattende skibsudstyr og skibsreservedele.
Skibsreder. Den, som ejer eller er korresponderende reder for et
skib, hvad enten det er en person, en sammenslutning eller anden juridisk
person, og enhver, der handler på ejerens eller den korresponderende reders
vegne.
Skibsreservedele. Genstande, der er bestemt til udbedring eller
udskiftning om bord i det skib, med hvilket de transporteres.
Skibsudstyr. Genstande med undtagelse af skibsreservedele om bord
i et skib til brug deri, som er flyttelige, men ikke af fortærbar art,
herunder tilbehør såsom redningsbåde, redningsmidler, møbler, skibsudrustning
og lignende ting.
B. Almindelige bestemmelser
I overensstemmelse med stk. 2 i artikel V i konventionen afskærer
bestemmelserne i dette tillæg ikke offentlige myndigheder fra at tage sådanne
hensigtsmæssige skridt, herunder anmodning om yderligere oplysninger, som
måtte være nødvendige, hvor der foreligger mistanke om svigagtigt forhold,
eller for at behandle særlige problemer, som indebærer en alvorlig trussel
mod den offentlige orden (ordre public), den offentlige sikkerhed eller
sundhedstilstand, eller for at forhindre indførelsen eller udbredelsen af
sygdomme eller skadedyr, der angriber dyr eller planter.
1.1 Standardregel. Offentlige myndigheder må i alle tilfælde kun
forlange væsentlige oplysninger tilvejebragt og skal holde antallet af
spørgsmål nede på et minimum.
Hvor en detaljeret liste over oplysninger er fastsat i tillægget, må de
offentlige myndigheder ikke forlange sådanne oplysninger, som de ikke anser
for væsentlige.
1.2 Anbefalet fremngangsmåde.
Uanset det forhold, at dokumenter til visse formål måtte være særskilt
foreskrevet og påbudt i dette tillæg, bør de offentlige myndigheder under
hensyntagen såvel til dem, som skal udfærdige dokumenterne, som til de
formål, til hvilke disse skal benyttes, drage omsorg for, at to eller flere
af disse dokumenter sammenfattes i eet dokument i alle tilfælde , hvor det er
muligt, og hvor det vil indebære en mærkbar lettelse.
Afsnit 2
Skibets ankomst, ophold og afgang
Dette afsnit indeholder bestemmelserne vedrørende de formaliteter, som de
offentlige myndigheder kræver af skibsredere ved skibets ankomst, ophold og
afgang, og skal ikke forstås således,at de udelukker vedkommende myndigheders
krav om forevisning til kontrol af certifikater og andre dokumenter om bord,
der vedrører skibets registrering, måling, sikkerhed, bemanding og andre
beslægtede forhold.
A.Almindelige bestemmelser
2.1 Standardregel Offentlige myndigheder må ikke ved ankomst eller
afgang af skibe, der er omfattet af konventionen, kræve andre dokumenter
afleveret end dem, der er omhandlet i nærværende afsnit.
De pågældende dokumenter er følgende:
- Generalangivelse
- Ladningsangivelse
- Angivelse vedrørende skibsproviant og -stores
- Angivelse vedrørende besætningens ejendele
- Besætningsliste
- Passagerliste
- Sådant dokument, som i henhold til Verdenspostkonventionen kræves for at
føre post
- Sundhedserklæring for skibsfarten.
B. Indhold af og formål med dokumenter
2.2 -Standardregel.- Generalangivelsen er det grundlæggende dokument ved
ankomst og afgang, som giver de oplysninger, der kræves af offentlige
myndigheder vedrørende skibet.
2.2.1 Anbefalet fremgangsmåde.- Den samme form for generalangivelse bør
godtages både ved skibets ankomst og afgang.
2.2.2 Anbefalet fremgangsmåde. I generalangivelsen bør de
offentlige myndigheder ikke kræve andre oplysninger end de følgende:
- Navn på og beskrivelse af skibet
- Skibets nationalitet
- Oplysninger vedrørende registreringen
- Oplysninger vedrørende tonnagen
- Skibsførerens navn
- Navn og adresse på skibets mægler
- Kortfattet beskrivelse af ladningen
- Besætningens størrelse
- Passagerernes antal
- Kortfattede oplysninger vedrørende rejsen
- Dato og tidspunkt for ankomst eller dato for afgang
- Ankomst- eller afgangshavn
- Skibets plads i havnen.
2.2.3 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en
generalangivelse dateret og underskrevet af skibsføreren, skibets mægler
eller af en anden person behørigt befuldmægtiget af skibsføreren.
2.3. Standardregel. Ladningsangivelsen er det grundlæggende
dokument ved ankomst og afgang, som giver de oplysninger, der kræves
af offentlige myndigheder med hensyn til ladningen. Oplysninger
vedrørende farlig ladning kan dog også forlanges afgivet særskilt.
2.3.1 Anbefalet fremgangsmåde. I ladningsangivelsen bør offentlige
myndigheder ikke kræve andre oplysninger end følgende:
a. Ved ankomst
- Skibets navn og nationalitet
- Skibsførerens navn
- Den havn, hvorfra skibet er kommet
- Den havn, hvori anmeldelse foretages
- Mærker og numre; antal og art af kolli; mængde og beskrivelse af godset
- Konnossementnumre for ladning, der skal losses i den pågældende havn
- Havne, i hvilke den øvrige ombordværende ladning skal losses
- De oprindelige indskibningshavne med hensyn til gods, der transporteres
på gennemgangskonnossementer.
b. Ved afgang
- Skibets navn og nationalitet
- Skibsførerens navn
- Bestemmelseshavn
- For så vidt angår gods lastet i den pågældende havn: mærker og numre;
antal og art af kolli; mængde og beskrivelse af godset
- Konnossementnumre for ladning lastet i den pågældende havn.
2.3.2 Anbefalet fremgangsmåde. Med hensyn til ladning, der
forbliver om bord, bør offentlige myndigheder kun forlange tilvejebragt
kortfattede oplysninger om de punkter, der som et minimum er nødvendige.
2.3.3 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en
ladningsangivelse, dateret og underskrevet af skibsføreren, skibets mægler
eller af en anden person behørigt befuldmægtiget af skibsføreren.
2.3.4 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør i stedet
for ladningsangivelsen godtage en genpart af skibets manifest, forudsat at
dette indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til de anbefalede
fremgangsmåder 2.3.1 og 2.3.2, og er dateret og underskrevet i
overensstemmelse med standardregel 2.3.3.
Offentlige myndigheder kan i stedet godtage en genpart af konnossementet,
der er underskrevet i overensstemmelse med standardregel 2.3.3, eller hvis
rigtighed er attesteret, såfremt ladningens art og mængde gør dette muligt,
og forudsat at enhver oplysning i henhold til de anbefalede fremgangsmåder
2.3.1 og 2.3.2, som ikke indeholdes i sådanne dokumenter, er givet andetsteds
og behørigt attesteret.
2.3.5 -Anbefalet fremgangsmåde.- Offentlige myndigheder bør tillade, at
umanifesterede pakker i skibsførerens besiddelse udelades i
ladningsangivelsen, forudsat at oplysninger om disse pakker afgives særskilt.
2.4 Standardregel. Angivelsen vedrørende skibsproviant og -stores
er det grundlæggende dokument ved ankomst og afgang, som giver de
oplysninger, der kræves af offentlige myndigheder vedrørende skibets proviant
og stores.
2.4.1 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en
angivelse vedrørende skibsproviant og -stores dateret og underskrevet af
skibsføreren eller af en anden af skibets officerer, som er behørigt
befuldmægtiget af skibsføreren og har personligt kendskab til forholdene
vedrørende skibets beholdninger.
2.5 Standardregel. Angivelsen vedrørende besætningens ejendele er
det grundlæggende dokument, som giver de oplysninger, der kræves af
offentlige myndigheder med hensyn til besætningens ejendele. Den kræves ikke
ved afgang.
2.5.1 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en
angivelse vedrørende besætningens ejendele dateret og underskrevet af
skibsføreren eller af en anden af skibets officerer behørigt befuldmægtiget
af skibsføreren. Offentlige myndigheder kan tillige forlange, at hvert medlem
af besætningen forsyner det sted i angivelsen, der vedrører hans ejendele,
med sin underskrift eller, hvis han ikke er i stand hertil, med sit mærke.
2.5.2 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør normalt
kun forlange oplysninger vedrørende de af besætningens ejendele, som er
toldpligtige eller genstand for forbud eller restriktioner.
2.6 Standardregel. Besætningslisten er det grundlæggende dokument,
der giver offentlige myndigheder oplysninger med hensyn til besætningens
størrelse og sammensætning ved et skibs ankomst og afgang.
2.6.1 Anbefalet fremgangsmåde. I besætningslisten bør offentlige
myndigheder ikke kræve andre oplysninger end følgende:
- Skibets navn og nationalitet
- Efternavn
- Fornavne
- Statsborgerforhold
- Stilling
- Fødselsdato og -sted
- Legitimationsdokumentets art og nummer.
- Havn og dato for ankomst
- Det sted, hvorfra den pågældende er ankommet.
2.6.2 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en
besætningsliste dateret og underskrevet af skibsføreren eller af en anden
skibsofficer behørigt befuldmægtiget af skibsføreren.
2.7 Standardregel. Passagerlisten er det grundlæggende dokument,
der giver offentlige myndigheder oplysninger med hensyn til passagerer ved et
skibs ankomst og afgang.
2.7.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør ikke
forlange passagerlister på korte sørejser eller ved kombineret
skib/jernbanebefordring mellem nabolande.
2.7.2 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør ikke
foruden passagerlister forlange ombordstignings- eller landgangskort for
passagerer, hvis navne findes på disse lister. I tilfælde, hvor der for
offentlige myndigheder foreligger særlige problemer, der indebærer en
alvorlig fare for den offentlige sundhed, kan en person på en international
rejse dog ved ankomst afkræves skriftlig oplysning om sin adresse på
bestemmelsesstedet.
2.7.3 Anbefalet fremgangsmåde. I passagerlisten bør offentlige
myndigheder ikke kræve andre oplysninger end følgende:
- Skibets navn og nationalitet
- Efternavn
- Fornavne
- Statsborgerforhold
- Fødselsdato
- Fødselssted
- Ombordstigningshavn
- Destinationshavn
- Havn og dato for skibets ankomst.
2.7.4 Anbefalet fremgangsmåde. En fortegnelse affattet af rederier
til eget brug bør godtages i stedet for passagerlisten, forudsat at den i det
mindste indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til anbefalet
fremgangsmåde 2.7.3, og er dateret og underskrevet i overensstemmelse med
standardregel 2.7.5.
2.7.5 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en
passagerliste dateret og underskrevet af skibsføreren, skibets mægler eller
af en anden person behørigt befuldmægtiget af skibsføreren.
2.7.6 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør sikre
sig, at skibsredere ved ankomst underretter dem om tilstedeværelsen af alle
blindpassagerer opdaget om bord.
2.8 Standardregel. Offentlige myndigheder må ikke ved skibets
ankomst eller afgang kræve nogen anden skriftlig erklæring vedrørende post
end den i Verdenspostkonventionen foreskrevne.
2.9 Standardregel. Sundhedserklæringen for skibsfarten er det
grundlæggende dokument, der giver de oplysninger, som kræves af
havnesundhedsmyndighederne med hensyn til sundhedstilstanden om bord på et
skib under rejsen og ved ankomst til en havn.
C. Dokumenter ved ankomst
2.10 Standardregel. Ved et skibs ankomst i havn må de offentlige
myndigheder ikke forlange mere end:
- 5 eksemplarer af generalangivelsen
- 4 eksemplarer af ladningsangivelsen
- 4 eksemplarer af angivelsen vedrørende skibsproviant og -stores
- 2 eksemplarer af erklæringen vedrørende besætningens ejendele
- 4 eksemplarer af besætningslisten
- 4 eksemplarer af passagerlisten
- 1 eksemplar af sundhedserklæringen for skibsfarten
D. Dokumenter ved afgang
2.11 Standardregel. Ved et skibs afgang fra havn må de offentlige
myndigheder ikke forlange mere end:
- 5 eksemplarer af generalangivelsen
- 4 eksemplarer af ladningsangivelsen
- 3 eksemplarer af angivelsen vedrørende skibsproviant og -stores
- 2 eksemplarer af besætningslisten
- 2 eksemplarer af passagerlisten.
2.11.1 Anbefalet fremgangsmåde. En ny ladningsangivelse bør ikke
kræves ved afgang fra havn for ladning der er deklareret ved ankomst til den
pågældende havn, og som er forblevet om bord.
2.11.2 Anbefalet fremgangsmåde. En særskilt angivelse vedrørende
skibsproviant og -stores ved afgang bør ikke kræves med hensyn til proviant
og stores, som er deklareret ved ankomst, og ej heller for proviant og
stores, der er indtaget i havnen, og som er omfattet af et andet tolddokument
forevist i den pågældende havn.
2.11.3 Standardregel. Hvor offentlige myndigheder forlanger
oplysninger om besætningen på et skib ved dets afgang, skal en genpart af den
ved ankomsten afgivne besætningsliste godtages ved afgang, for så vidt den
undertegnes igen og påtegnes om enhver ændring i besætningens størrelse eller
sammensætning eller om, at ingen sådan ændring er sket.
E. Forholdsregler til lettelse af ekspedition af ladning, passagerer,
besætning og bagage-
2.12 Anbefalet fremgangsmåde
Offentlige myndigheder bør i samarbejde med skibsredere og
havnemyndigheder tage passende forholdsregler, således at tiden i havn kan
holdes nede på et minimum, og bør tilvejebringe tilfredsstillende
trafikforhold i havnen og jævnligt gennemgå alle dispositioner i forbindelse
med skibes ankomst og afgang, herunder arrangementer vedrørende
ombordstigning og landgang, lastning og losning, service o.lign. De bør også
træffe foranstaltninger, hvorved fragtskibe og disses ladninger kan losses og
klareres i det område, hvor skibene betjenes, i det omfang det måtte være
gennemførligt.
2.12.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør i
samarbejde med skibsredere og havnemyndigheder tage passende forholdsregler
for at sikre tilfredsstillende ekspeditionsforhold, således at behandling og
klarering af ladning kan blive smidig og ukompliceret. Disse forholdsregler
bør dække alle faser fra det tidspunkt skibet ankommer ved kaj for losning og
toldbehandling og
for oplagring og videresendelse af ladningen, om fornødent. Der bør være
bekvem og direkte adgang mellem pakhuset og toldområdet, hvilke begge bør
være beliggende tæt ved kajområdet, og mekaniske transportsystemer bør være
til rådighed, hvor det er muligt.
F. Efterfølgende anløb af to eller flere havne i den samme stat
2.13 Anbefalet fremgangsmåde. I betragtning af de forholdsregler,
der tages ved et skibs ankomst til den første anløbshavn i en stats område,
bør de formaliteter og dokumenter, som kræves af de offentlige myndigheder
ved ethvert efterfølgende havneanløb i det pågældende land, der sker uden
mellemliggende anløb af en havn i et andet land, holdes nede på et minimum.
G. Udfærdigelse af dokumenter
2.14 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør, så vidt
det er muligt, godtage de i dette tillæg omhandlede dokumenter med undtagelse
af standardregel 3.7 uden hensyn til det sprog, hvori de krævede oplysninger
er meddelt deri, idet de dog kan kræve en skriftlig eller mundtlig
oversættelse til et af de officielle sprog i deres eget land eller til et af
organisationens sprog, når de skønner dette nødvendigt.
2.15 Standardregel. Der må ved udfærdigelsen af dokumenter
omhandlet i dette afsnit ikke stilles krav om, at disse skal være
maskinskrevne. Indførelser skrevet i hånden med blæk eller blækstift skal
godtages, for så vidt de er læselige.
2.16 Standardregel. Offentlige myndigheder i et land med en påtænkt
anløbshavn, losningshavn eller transithavn må ikke kræve, at noget af de i
dette afsnit omhandlede dokumenter vedrørende skibet, dets ladning, proviant
og stores, passagerer eller besætning skal legaliseres, verificeres,
bekræftes eller i forvejen behandles af nogen af deres udenlandske
repræsentanter. Dette skal dog ikke være til hinder for krav om forevisning
af pas eller andet identitetsdokument for en passager eller et
besætningsmedlem til visering eller lignende formål.
Afsnit 3
Personers ankomst og afrejse
Dette afsnit indeholder bestemmelserne vedrørende de formaliteter, der af
offentlige myndigheder kræves af besætning og passagerer ved et skibs ankomst
eller afgang.
A. Krav og forholdsregler ved ankomst og afrejse
3.1 Standardregel. Et gyldigt pas er det grundlæggende dokument,
der giver offentlige myndigheder oplysninger vedrørende den enkelte passager
ved et skibs ankomst eller afgang.
3.1.1 Anbefalet fremgangsmåde. Kontraherende regeringer bør, så
vidt det er muligt, ved tosidede eller flersidede aftaler enes om at
godtageofficielle legitimationsdokumenter i stedet for pas.
3.2 Anbefalet fremgangsmåde.
Offentlige myndigheder bør træffe foranstaltninger, således at pas eller
officielle legitimationsdokumenter, der godtages i disses sted, for
skibspassagerer kun behøver at blive undersøgt af indvandringsmyndighederne
een gang ved ankomsttidspunktet og een gang ved afrejsetidspunktet. Sådanne
pas eller officielle legitimationsdokumenter vil dog tillige kunne kræves
forevist til dokumentation eller identifikation i forbindelse med told- og
andre formaliteter ved ankomst og afrejse.
3.3 Anbefalet fremgangsmåde. Efter personlig forevisning af pas
eller officielle legitimationsdokumenter godtaget i disses sted bør
offentlige myndigheder tilbagegive disse dokumenter straks efter
undersøgelsen fremfor at tilbageholde dem med yderligere kontrol for øje,
medmindre der måtte være en eller anden hindring for at give en passager
adgang til landet.
3.4 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør ikke af
passagerer, der går om bord eller fra borde, eller af skibsredere på disses
vegne forlange nogen skriftlig oplysning til supplering eller gentagelse af
det, som allerede er indeholdt i deres pas eller officielle
legitimationsdokumenter, medmindre det er nødvendigt for at udfærdige et
dokument foreskrevet i dette tillæg.
3.5 -Anbefalet fremgangsmåde.-
Offentlige myndigheder, som forlanger skriftlige supplerende oplysninger,
udover hvad der er nødvendigt for at udfærdige et dokument foreskrevet i
dette tillæg, af passagerer, der går om bord eller fra borde, bør begrænse
kravene om yderligere identifikation af passagerer til de punkter, som er
fastsat i anbefalet fremgangsmåde 3.6 (ombordstignings/landgangskort).
Offentlige myndigheder bør godtage ombordstignings/landgangskortet, når dette
er udfyldt af passageren, og bør ikke forlange, at det udfyldes eller
kontrolleres af skibsrederen. Læselig håndskrift bør godtages på kortet,
medmindre formularen kræver blokbogstaver. Kun eet eksemplar af
ombordstignings/landgangskortet, som kan bestå af et eller flere gennemslag,
bør kræves af hver passager.
3.6 Anbefalet fremgangsmåde.
I ombordstignings/landgangskortet bør offentlige myndigheder ikke kræve
andre oplysninger end følgende:
- Efternavn
- Fornavne
- Statsborgerforhold
- Nummer på pas eller andet officielt legitimationsdokument
- Fødselsdato
- Fødselsted
- Stilling
- Ombordstignings/landgangshavn
- Køn
- Adresse på bestemmelsesstedet
- Underskrift.
3.7 Standardregel. I tilfælde, hvor bevis for beskyttelse imod
kolera, gul feber eller kopper kræves af personer om bord i et skib, skal
offentlige myndigheder godtage den internationale attest for vaccination
eller revaccination udfærdiget på de formularer, der er foreskrevet i Det
internationale Sundhedsreglement.
3.8 Anbefalet fremgangsmåde. Lægeundersøgelse af personer om bord
eller af personer, der går fra borde, bør normalt begrænses til de personer,
der inden for inkubationstiden for den pågældende sygdom kommer fra et område
befængt med en af de sygdomme, der er undergivet karantænemæssige forskrifter
(således som fastsat i Det internationale Sundhedsreglement). Yderligere
lægeundersøgelse kan dog kræves i overensstemmelse med Det internationale
Sundhedsreglement.
3.9 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør normalt
foretage toldeftersyn af indkomne passagerers rejsegods stikprøvevis. Så vidt
muligt bør man afstå fra skriftlige erklæringer med hensyn til passagerers
rejsegods.
3.9.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør overalt,
hvor det er muligt, frafalde eftersyn af rejsegods for afrejsende passagerer.
3.9.2 Anbefalet fremgangsmåde. Hvor eftersyn af afrejsende
passagerers rejsegods ikke helt kan frafaldes, bør sådan kontrol normalt
gennemføres stikprøvevis.
3.10 Standardregel. Et gyldigt legitimationsdokument for søfarende
eller et pas er det grundlæggende dokument, der giver offentlige myndigheder
oplysninger vedrørende det enkelte besætningsmedlem ved et skibs ankomst
eller afgang.
3.10.1 Standardregel. I legitimationsdokumentet for søfarende må
offentlige myndigheder ikke kræve andre oplysninger end følgende:
- Efternavn
- Fornavne
- Fødselsdato og -sted
- Statsborgerforhold
- Særlige kendetegn
- Fotografi (hvis ægthed er attesteret)
- Underskrift
- Udløbsdato (hvis nogen)
- Udstedende offentlig myndighed.
3.10.2 -Standardregel.- Når det er nødvendigt for en søfarende at indrejse
i eller forlade et land som passager med et hvilket som helst transportmiddel
a. for at slutte sig til sit skib eller skifte til et andet skib,
b. på gennemrejse for at slutte sig til sit skib i et andet land
eller for hjemsendelse eller med noget andet formål godkendt af myndighederne
i vedkommende land,
skal offentlige myndigheder for denne søfarende i stedet for et pas
godtage det gyldige legitimationsdokument for søfarende, såfremt dette
dokument garanterer for, at indehaveren kan genindrejse i det land, hvor
dokumentet er udstedt.
3.10.3 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør normalt
ikke forlange forevisning af særlige identitetsdokumenter eller af
oplysninger supplerende legitimationsdokumentet for søfarende, for så vidt
angår medlemmer af besætningen, udover hvad der fremgår af besætningslisten.
B. Forholdsregler til lettelse af ekspeditionen af ladning, passagerer,
besætning og bagage
3.11 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør i
samarbejde med skibsredere og havnemyndigheder tage passende forholdsregler
for at tilvejebringe tilfredsstillende ekspeditionsforhold i havnen, således
at passagerer, besætning og bagage kan blive ekspederet hurtigt, bør sørge
for tilstrækkeligt personale og bør sikre, at tilstrækkelige installationer
er til stede, idet opmærksomheden særligt bør være rettet mod arrangementer
(herunder brugen af mekaniske systemer) for lastning, losning og transport af
bagage og mod steder, hvor forsinkelse af passagerer ofte er konstateret. Der
bør, hvor det er nødvendigt, tilvejebringes overdækket passage mellem skibet
og det sted, hvor kontrollen af passagerer og besætning skal foretages.
3.11.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør:
a. i samarbejde med skibsredere og havnemyndigheder indføre
passende arrangementer såsom:
1. en individuel og fortløbende metode til at føre
passagerer og bagage frem;
2. et system, der vil give passagererne lejlighed til
hurtigt at identificere og få udleveret deres kontrollerede bagage, så snart
denne er anbragt på et sted, hvorfra den kan forlanges udleveret;
b. sikre, at havnemyndighederne tager alle nødvendige
forholdsregler, således at:
1. der tilvejebringes let og hurtig adgang for
passagerer og deres bagage til og fra lokale transportmidler;
2. offentlige kontorer, til hvilke besætninger skal
melde sig, er så let tilgængelige og så tæt beliggende ved hinanden som
muligt.
3.12 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør forlange,
at skibsredere sikrer sig, at skibspersonellet tager alle passende
forholdsregler, som kan tjene til at fremskynde ankomstformaliteterne for
passagerer og besætning. Disse forholdsregler kan bestå i:
a. at der gives vedkommende offentlige myndigheder
forhåndsmeddelelse om det forventede ankomsttidspunkt, efterfulgt af
underretning om enhver ændring i tidspunktet, samt om rejseruten, hvor dette
måtte have indflydelse på inspektionskravene;
b. at skibsdokumenterne holdes rede til omgående gennemsyn;
c. at lejdere og andre midler til at komme om bord bliver gjort
klar, medens skibet er på vej til kaj eller ankerplads;
d. at der sørges for hurtig, velorganiseret samling af
ombordværende personer og disses forevisning af de fornødne dokumenter til
kontrol, idet der drages omsorg for frigørelse til dette formål af
besætningsmedlemmer på vigtige poster i maskinrum og andetsteds.
3.13 Anbefalet fremgangsmåde. Fremgangsmåden ved indførelse af
navne i passager- og besætningsdokumenter bør være at skrive efternavn eller
-navne først. Hvor både efternavnene på den fædrene og mødrene side benyttes,
bør det fædrene efternavn skrives først. Hvor der for gifte kvinder bruges
såvel mandens som hustruens fædrene efternavn, bør mandens fædrene efternavn
skrives først.
3.14. Standardregel. Offentlige myndigheder skal uden urimeligt
ophold foretage kontrol af passagerer og besætning med henblik på deres
indrejse i staten, når sådan kontrol er påkrævet.
3.15 Standardregel. Offentlige myndigheder må ikke pålægge
skibsredere nogen straf i tilfælde af, at et kontroldokument i en passagers
besiddelse af de offentlige myndigheder findes at være utilstrækkeligt, eller
såfremt passageren af denne grund ikke kan få adgang til landet.
3.15.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør opfordre
skibsredere til at træffe alle rimelige foranstaltninger til, at passagerer
er i besiddelse af de kontroldokumenter, der kræves af de kontraherende
regeringer.
Afsnit 4
Offentlig sundhed og karantæne indbefattet
sundhedsregler for dyr og
planter
4.1 Anbefalet fremgangsmåde.
Offentlige myndigheder i en stat, der ikke har tilsluttet sig Det
internationale Sundhedsreglement, bør bestræbe sig på at anvende de relevante
bestemmelser i dette reglement på international skibsfart.
4.2 Anbefalet fremgangsmåde. Kontraherende regeringer, der har
visse fælles interesser på grund af deres sundhedsmæssige, geografiske,
sociale eller økonomiske forhold, bør afslutte særlige aftaler i
overensstemmelse med artikel 104 i Det internationale Sundhedsreglement, når
sådanne aftaler vil lette anvendelsen af dette reglement.
4.3 Anbefalet fremgangsmåde.
Hvor sundhedsattester eller lignende dokumenter kræves med hensyn til
forsendelse af visse dyr, planter eller produkter heraf, bør sådanne attester
og dokumenter være så enkle som muligt og offentliggøres i videst muligt
omfang, og de kontraherende regeringer bør samarbejde for at standardisere
sådanne krav.
4.4 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør, hvor det
er gennemførligt, godkende, at der gennem radio meddeles landgangstilladelse
til et skib, når sundhedsmyndigheden i den havn, der påtænkes anløbet, på
grundlag af oplysninger modtaget fra skibet inden dets anløb er af den
opfattelse, at dets anløb ikke vil resultere i indførelse eller udbredelse af
en sygdom, der er undergivet karantænebestemmelser. Sundhedsmyndighederne
bør, så vidt det er muligt, have lejlighed til at gå om bord i et skib inden
dettes indløb i havnen.
4.4.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør søge
samarbejde med skibsredere for at sikre opfyldelse af ethvert krav om, at
sygdom om bord i et skib skal meldes omgående gennem radio til
sundhedsmyndighederne i den havn, for hvilken skibet er bestemt, for at lette
tilvejebringelsen af det særlige medicinske personel og udstyr, som er
nødvendigt for de sundhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved ankomsten.
4.5 Standardregel. Offentlige myndigheder skal træffe
foranstaltninger, der sætter alle rejsebureauer og andre interesserede i
stand til i god tid inden afrejsen at have fortegnelser over de
vaccinationer, der kræves af de offentlige myndigheder i vedkommende lande,
såvel som formularer til vaccinationsattester, affattede i overensstemmelse
med Det internationale Sundhedsreglement, disponible for passagerer.
Offentlige myndigheder skal tage alle mulige forholdsregler med henblik på,
at personer, der foretager vaccinationer, benytter de internationale attester
for vaccination eller revaccination for at sikre almindelig godkendelse.
4.6 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør sørge for,
at der i så mange havne som muligt forefindes de for vaccination eller
revaccination samt for udstedelse at de pågældende internationale attester
fornødne faciliteter.
4.7 Standardregel. Offentlige myndigheder bør sikre, at sanitære
forholdsregler og sundhedsformaliteter iværksættes ufortøvet, gennemføres
uden forsinkelse og anvendes uden forskelsbehandling.
4.8 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør i så mange
havne som muligt opretholde tilstrækkelige anlæg og udstyr for den offentlige
sundhedstjeneste samt dyre- og plantekarantæne.
4.9 Anbefalet fremgangsmåde.
I en stat bør der i så mange havne som gørligt findes sådanne let
tilgængelige muligheder for lægehjælp, som måtte være rimelige og
gennemførlige, til behandling af besætning og passagerer i nødstilfælde.
4.10 Standardregel. Bortset fra nødstilfælde, der indebærer en
alvorlig fare for den offentlige sundhed, må et skib, som ikke er smittet
eller mistænkt for at være smittet med en sygdom, der er undergivet
karantænebestemmelser, ikke af sundhedsmyndighederne i en havn på grund af
nogen anden smitsom sygdom hindres i at laste eller losse ladning eller
forsyninger eller i at indtage brændsel eller vand.
4.11 Anbefalet fremgangsmåde. Forsendelser af dyr, dyrisk
råmateriale, ubehandlede dyriske produkter, dyriske fødevarer og
planteprodukter, der er undergivet karantænebestemmelser, bør i særlige
tilfælde tillades, når de ledsages af en karantæneattest i den af de
pågældende stater godkendte form.
Afsnit 5
Forskellige bestemmelser
A. Forskrivninger og andre former for sikkerhedsstillelse
5.1 Anbefalet fremgangsmåde. Hvor offentlige myndigheder kræver
forskrivninger eller andre former for sikkerhedsstillelse fra skibsredere for
at dække ansvar i henhold til en stats love og bestemmelser vedrørende told,
indrejse, offentlig sundhed, dyre- og plantekarantæne el.lign. bør de, hvor
det er muligt, tillade brugen af en enkelt, alt ansvar omfattende,
forskrivning eller anden form for sikkerhedsstillelse.
B. Fejl i dokumenter og straf derfor
5.2 Standardregel. Offentlige myndigheder skal uden forsinkelse af
skibet tillade rettelser af fejl i et dokument omhandlet i dette tillæg, som
de finder skyldes uagtsomhed, ikke er af alvorlig natur, ikke skyldes
gentagen skødesløshed, og som ikke er foretaget i den hensigt at krænke love
eller bestemmelser, under forudsætning af, at disse fejl opdages, inden
dokumentet er færdigkontrolleret, og at rettelserne kan foretages ufortøvet.
5.3 Standardregel. Såfremt fejl findes i dokumenter omhandlet i
dette tillæg, underskrevet af en skibsreder eller skibsfører eller på disses
vegne, må ingen straf ikendes, før der er blevet givet lejlighed til at
overbevise de offentlige myndigheder om, at fejlene er begået uagtsomt, ikke
er af alvorlig natur, ikke skyldes gentagen skødesløshed og ikke er foretaget
i den hensigt at krænke love eller bestemmelser.
C. Betjening i havne
5.4 Anbefalet fremgangsmåde. Den almindelige betjening fra
offentlige myndigheders side i en havn bør finde sted vederlagsfrit i den
faste ekspeditionstid. Offentlige myndigheder bør bestræbe sig på at
opretholde fast ekspeditionstid i havne i de tidsrum, hvori arbejdet normalt
har et betydeligt omfang.
5.4.1 Anbefalet fremgangsmåde De kontraherende regeringer bør tage
alle gennemførlige forholdsregler med henblik på at tilrettelægge den normale
betjening fra offentlige myndigheders side i havne for at undgå unødvendig
forsinkelse af skibe efter deres ankomst eller når de er rede til at afsejle
og nedsætte den tid, der medgår til formaliteterne, til et minimum, forudsat
at tilstrækkelig meddelelse om det påregnede tidspunkt for ankomst eller
afgang gives de offentlige myndigheder.
5.4.2 Standardregel. Sundhedsmyndighederne må ikke krave betaling
for nogen lægeundersøgelse eller for nogen supplerende undersøgelse, hvad
enten denne er bakteriologisk eller af anden art, uanset på hvilket
tidspunkt, dag eller nat, den er udført, hvis sådan undersøgelse kræves for
at konstatere den undersøgte persons helbredstilstand, ej heller for besøg på
og inspektion af et skib af karantænemæssige grunde bortset fra inspektion af
et skib med henblik på udstedelse af en rotteudryddelsesattest eller
-fritagelsesattest, ej heller må der kræves betaling for vaccination af en
person, der ankommer med skib, eller for udstedelse aaf en attest herfor.
Hvor andre forholdsregler end disse imidlertid er nødvendige med hensyn til
et skib eller dets passagerer eller besætning, og betaling forlanges herfor
af en sundhedsmyndighed, skal sådan betaling opkræves efter en tarif, som
skal være ens for hele den pågældende område, og den skal afkræves uden
hensyn til den pågældende persons nationalitet, hjemsted eller bopæl eller
til skibets nationalitet, flag, registrering eller ejerforhold.
5.4.3 Anbefalet fremgangsmåde. Når betjening fra offentlige
myndigheders side sker uden for den faste ekspeditionstid som omhandlet i
anbefalet fremgangsmåde 5.4, bør den ydes på vilkår, som er moderate, og som
ikke overskrider den faktiske udgift ved ydelse af den pågældende betjening.
5.5 Standardregel. Hvor omfanget af trafikken i en havn gør dette
rimeligt, skal de offentlige myndigheder sørge for, at der er truffet
foranstaltninger til, at formaliteterne med hensyn til ladning og bagage kan
foregå uden hensyn til værdi eller art.
5.6 Anbefalet fremgangsmåde. Kontraherende regeringer bør søge at
tilvejebringe ordninger, hvorved en regering indrømmer en anden regering en
vis adgang til inden eller under rejsen at behandle skibe, passagerer,
besætning, bagage, ladning og dokumenter med hensyn til told, indrejse,
offentlig sundhed samt plante- og dyrekarantæne, når dette vil lette
ekspeditionen ved ankomst til den anden stat.
D. Ladning, der ikke losses i bestemmelseshavnen
5.7 Standardregel. I tilfælde hvor ladning, som er opført i
ladningsangivelsen, ikke losses i bestemmelseshavnen, skal de offentlige
myndigheder tillade berigtigelse af ladningsangivelsen og må ikke ikende
bøder, såfremt de er overbevist om, at ladningen faktisk ikke var indladet i
skibet, eller - hvis den var indladet - var blevet bragt i land i en anden
havn.
5.8 Standardregel. I tilfælde, hvor ladning ved en fejltagelse
eller af en anden gyldig grund bliver losset i en anden havn end
bestemmelseshavnen, skal de offentlige myndigheder lette fremsendelsen til
bestemmelsesstedet. Denne bestemmelse gælder ikke farlig ladning eller
ladning, hvis indførsel er forbudt eller undergivet restriktioner.
E. Begrænsning af skibsrederens ansvar
5.9 Standardregel. Offentlige myndigheder må ikke kræve, at en
skibsreder skal give særlige oplysninger i et konnossement eller en genpart
heraf til brug for sådanne myndigheder, medmindre skibsrederen selv er den,
der importerer eller eksporterer eller optræder på importørens eller
eksportørens vegne.
5.10 Standardregel. Offentlige myndigheder må ikke gøre
skibsrederen ansvarlig for forevisningen eller nøjagtigheden af dokumenter,
som kræves af importøren eller eksportøren i forbindelse med toldbehandling
af ladning, medmindre skibsrederen selv er den, der importerer eller
eksporterer eller optræder på importørens eller eksportørens vegne.
I medfør af artikel XI trådte konventionen i kraft den 5. marts 1967 for
følgende lande:
Belgien
Den dominikanske Republik
Elfenbenskysten
Ghana
Island
Jugoslavien
Monaco
Nigeria
Norge
De socialistiske Sovjetrepublikkers Union
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Tjekkoslovakiet
Zambia.
Konventionen trådte i kraft for Danmark den 9. marts 1968 og for
følgende lande på de vedføjede datoer:
Amerikas forenede Stater .................. 16. maj 1967
Canada .................................... 16. september 1967
Finland ................................... 19. maj 1967
Frankrig .................................. 28. januar 1968
Israel .................................... 12. december 1967
Kina (Formosa) (* 1)....................... 17. september 1968
Nederlandene (inkl.Surinam og
De nederlandske Antiller) ................. 20. november 1967
Polen ..................................... 23. september 1969
Schweiz ................................... 23. juni 1968
Singapore ................................. 2. juni 1967
Sverige ................................... 26. september 1967
Trinidad og Tobago ........................ 15. maj 1967
Tunesien .................................. 28. marts 1969
Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land
Berlin) ................................... 24. september 1967.
I forbindelse med godkendelsen af konventionen har Danmark afgivet
følgende erklæring i medfør af artikel VIII, stk. 1:
I overensstemmelse med artikel VIII, stk. 1, i konventionen om lettelse af
international samfærdsel ad søvejen har den kgl. danske ambassade den ære at
meddele generalsekretæren for Den mellemstatlige rådgivende
Søfartsorganisation, at Kongeriget Danmarks regering ikke kan efterkomme
nedennævnte standardregler. Forskellene mellem disse standardregler og de af
regeringen fulgte fremgangsmåder er angivet for hver standardregel
Standardregel 2.1
Det danske tolddepartement forbeholder sig ret til i overensstemmelse med
den danske toldlovs § 21, stk. 2, at kræve, at skibsføreren foruden de i
tillægget til konventionen omtalte dokumenter fremlægger det toldpas, som er
udstedt til ham af toldmyndighederne i de lande, med hvilke Danmark har
indgået aftale om udstedelse af et sådant dokument.
Dette dokument angiver skibets beholdning ved afsejlingen af tobaksvarer,
vine og spirituosa.
Det danske tolddepartement forbeholder sig desuden ret til i
overensstemmelse med artikel 5 i Helsingfors-konventionen af 19. august 1925
af føreren af et fartøj på under 500 tons, som transporterer alkoholholdige
drikkevarer mellem stater, som er tilsluttet nævnte konvention, at forlange
et dokument, som er bekræftet af afsejlingslandets toldmyndigheder, og som
indeholder oplysninger om indladning og udlosning af alkoholholdige varer.
For Grønlands vedkommende forbeholder de danske myndigheder sig ret til
udover sundhedserklæring for skibsfarten at kræve dokumentation for, at ingen
ombordværende lider af syfilis.
Standardregel 2.4.1
Det danske tolddepartement forbeholder sig ret til i overensstemmelse med
den danske toldlov at kræve skibsførerens personlige underskrift på proviant-
og storeserklæringen.
Standardregel 2.9
For Grønlands vedkommende forbeholder de danske myndigheder sig ret til at
kræve, at et fartøj ved anløb af den første grønlandske havn af den lokale
læge får udstedt et sundhedsbevis, som ved alle senere anløb af grønlandske
havne under rejsen skal være det grundlæggende dokument indeholdende de af
havnemyndighederne krævede oplysninger om sundhedstilstanden om bord. De
grønlandske havnemyndigheder er ikke beføjede til at godkende
»sundhedserklæringen for skibsfarten«.
Standardregel 3.10.2
Et identitetsdokument for søfarende, som ikke er affattet på dansk,
engelsk, fransk, italiensk, norsk, spansk, svensk eller tysk, skal angive
indehaverens identitet og nationalitet på mindst et af disse sprog.
Udenrigsministeriet, den 27. november
1970.
Poul Hartling.
Officielle noter
(* 1) Ikke anerkendt af Danmark.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ændringer i tillægget til konventionen af 9. april 1965 om lettelse af international samfærdsel ad søvejen Retsinformation · 9. august 1995
- Bekendtgørelse af ændret tekst til artikel VII i konventionen af 9. april 1965 om lettelse af international samfærdsel ad søvejen Retsinformation · 26. november 1985
- Bekendtgørelse af ændringer i tillægget til Konventionen af 9. april 1965 om lettelse af international samfærdsel ad søvejen Retsinformation · 6. marts 2002
- Bekendtgørelse af konvention af 20. oktober 1972 om internationale søvejsregler. (* 1) Retsinformation · 5. januar 1977
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 9. april 1965 om lettelse af international samfærdsel ad søvejen. Retsinformation · 6. april 1977
- Bekendtgørelse af konvention af 17. december 1971 om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale. (* 1) Retsinformation · 6. december 1975