Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 9. april 1965 om lettelse af international samfærdsel ad søvejen (* 2)

BKI nr 105 af 27/11/1970Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet9. februar 1971

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 9. april 1965 om

lettelse af international samfærdsel ad søvejen (* 2)

Danmark har ved en note af 2. januar 1968 til generalsekretæren for Den

mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation godkendt den i London den 9.

april 1965 undertegnede konvention om lettelse af international samfærdsel ad

søvejen. Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION

om lettelse af international samfærdsel ad søvejen

De kontraherende regeringer er,

i ønsket om at lette samfærdsel ad søvejen ved at forenkle og nedsætte til

et minimum formaliteterne, dokumentkravene og forretningsgangen ved ankomst,

ophold og afgang af skibe beskæftiget i international fart,

blevet enige om følgende;

Artikel I

De kontraherende regeringer forpligter sig til i overensstemmelse med

bestemmelserne i nærværende konvention og dens tillæg at indføre alle

hensigtsmæssige forholdsregler til at lette og fremme international

samfærdsel ad søvejen og til at undgå unødig forsinkelse af skibe og af

personer og ejendele om bord.

Artikel II

1. De kontraherende regeringer forpligter sig til at

samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende konvention ved

udformningen og anvendelsen af forholdsregler til lettelse af skibes ankomst,

ophold og afgang. Sådanne forholdsregler skal i videst mulig udstrækning være

mindst lige så gunstige som de forholdsregler, der anvendes over for andre

internationale transportmidler; dog kan sådanne forholdsregler afvige under

hensyn til særlige krav.

2. De forholdsregler til lettelse af international

samfærdsel ad søvejen, der er indført på grundlag af nærværende konvention og

dens tillæg, skal gælde i lige grad for skibe fra lande med kyststrækninger

Læs alt

og fra lande uden kyststrækninger, såfremt disse landes regeringer er

deltagere i nærværende konvention.

3. Bestemmelserne i nærværende konvention gælder ikke

for krigsskibe eller lystfartøjer.

Artikel III

De kontraherende regeringer forpligter sig til at samarbejde for at sikre

den højest mulige grad af ensartethed i formaliteter, dokumentkrav og

forretningsgang i alle forhold, hvor sådan ensartethed vil lette og forbedre

international samfærdsel ad søvejen, og holde afvigelser i formaliteter,

dokumentkrav og forretningsgang, der er nødvendige af hensyn til særlige krav

af intern art, nede på et minimum.

Artikel IV

For at nå de mål, der er opstillet i de foregående artikler i nærværende

konvention, forpligter de kontraherende regeringer sig til at samarbejde

indbyrdes eller gennem Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation (i

det følgende benævnt »organisationen«) i forhold, der vedrører

formaliteter, dokumentkrav og forretningsgang såvel som disses anvendelse i

international samfærdsel ad søvejen.

Artikel V

1. Intet i nærværende konvention eller dens tillæg

skal fortolkes som værende til hinder for anvendelsen af de videregående

lettelser, som en kontraherende regering tilstår eller i fremtiden måtte

tilstå international samfærdsel ad søvejen i henhold til dens egen nationale

lovgivning eller bestemmelserne i nogen anden international aftale.

2. Intet i nærværende konvention eller dens tillæg

skal fortolkes således, at det udelukker en kontraherende regering fra at

anvende sådanne midlertidige forholdsregler, som denne regering finder

nødvendige for at opretholde den offentlige moral, orden og sikkerhed eller

for at forhindre indførelsen eller udbredelsen af sygdomme eller skadedyr,

der påvirker den offentlige sundhed, dyr eller planter.

3. Alle forhold, for hvilke der ikke udtrykkeligt er

givet bestemmelser i nærværende konvention, forbliver genstand for de

kontraherende regeringers lovgivning.

Artikel VI

I nærværende konvention og dens tillæg betyder:

-a. »standardregler« sådanne forholdsregler, hvis ensartede

anvendelse af de kontraherende regeringer i overensstemmelse med konventionen

er nødvendig og mulig for at lette international samfærdsel ad søvejen;

-b. »anbefalede fremgangsmåder« sådanne forholdsregler, hvis

anvendelse af de kontraherende regeringer er ønskelig for at lette

international samfærdsel ad søvejen.

Artikel VII

1. Tillægget til nærværende konvention kan ændres af

de kontraherende regeringer enten på forslag af en af disse eller af en

konference sammenkaldt med dette formål.

2. Enhver kontraherende regering kan foreslå en

ændring i tillægget ved at fremsende et udkast til ændring til

organisationens generalsekretær (i det følgende benævnt

»generalsekretæren«).

a. Efter udtrykkelig anmodning fra en kontraherende regering skal

generalsekretæren sende et sådant forslag direkte til alle kontraherende

regeringer til deres overvejelse og tiltrædelse. Såfremt han ikke modtager en

sådan udtrykkelig anmodning, kan generalsekretæren foretage sådanne

undersøgelser, som han skønner tilrådelige, inden forslaget udsendes til de

kontraherende regeringer.

b. Enhver kontraherende regering skal inden et år fra modtagelsen

af en sådan meddelelse underrette generalsekretæren om, hvorvidt den

tiltræder forslaget eller ej.

c. Enhver sådan underretning skal ske skriftligt til

generalsekretæren, som skal underrette alle kontraherende regeringer om dens

modtagelse.

d. Enhver ændring i tillægget foretaget i henhold til dette stykke

træder i kraft seks måneder efter den dato, på hvilken ændringen er tiltrådt

af et flertal af de kontraherende regeringer.

e. Generalsekretæren skal underrette alle kontraherende regeringer

om enhver ændring, som træder i kraft i henhold til dette stykke, samt om

datoen, på hvilken en sådan ændring træder i kraft.

3. En konference af de kontraherende regeringer skal

efter anmodning fra mindst en tredjedel af disse regeringer sammenkaldes af

generalsekretæren for at drøfte ændringer i tillægget. Enhver ændring

vedtaget på en sådan konference med to tredjedeles flertal blandt de

regeringer, der er til stede og deltager i afstemningen, træder i kraft seks

måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren har underrettet de

kontraherende regeringer om den vedtagne ændring.

4. Generalsekretæren skal omgående underrette alle

regeringer, der har underskrevet konventionen, om vedtagelsen og

ikrafttrædelsen af enhver ændring foretaget i henhold til denne artikel.

Artikel VIII

1. En kontraherende regering, som finder der umuligt

at efterkomme en standardregel ved at bringe sine egne formaliteter eller

dokumentkrav eller sin egen forretningsgang i fuld overensstemmelse med den,

eller som finder det nødvendigt af særlige årsager at indføre formaliteter,

dokumentkrav eller forretningsgang, der afviger fra denne standardregel, skal

underrette generalsekretæren herom og meddele ham forskellighederne mellem

dens egen fremgangsmåde og standardregelen. Sådan underretning skal gives så

snart som muligt, efter at nærværende konvention er trådt i kraft for den

pågældende regering, eller efter at nævnte afvigende formaliteter,

dokumentkrav eller forretningsgang er indført.

2. Underretning fra en kontraherende regering om

enhver afvigelse fra en ændring i en standardregel eller fra en nylig

vedtaget standardregel skal gives til generalsekretæren så snart som muligt,

efter at en sådan ændret eller nylig vedtaget standardregel er trådt i kraft,

eller efter indførelsen af nævnte afvigende formaliteter, dokumentkrav eller

forretningsgang, og kan indeholde en angivelse af de skridt, der påtænkes

foretaget for at bringe formaliteterne, dokumentkravene eller

forretningsgangen i fuld overensstemmelse med den ændrede eller nylig

vedtagne standardregel.

3. De kontraherende regeringer opfordres indtrængende

til at bringe deres formaliteter, dokumentkrav og forretningsgang i

overensstemmelse med de anbefalede fremgangsmåder i det omfang det er muligt.

Så snart en kontraherende regering har bragt sine egne formaliteter og

dokumentkrav og sin egen forretningsgang i overensstemmelse med en anbefalet

fremgangsmåde, skal den underrette generalsekretæren herom.

4. Generalsekretæren skal underrette de kontraherende

regeringer om enhver meddelelse til ham i overensstemmelse med de foregående

stykker i denne artikel.

Artikel IX

Generalsekretæren skal sammenkalde en konference af de kontraherende

regeringer til revision af eller ændring i nærværende konvention efter

anmodning fra mindst en tredjedel af de kontraherende regeringer. Enhver

revision eller ændring skal vedtages med to tredjedeles stemmeflerhed på

konferencen, og derefter skal bekræftede kopier heraf udsendes af

generalsekretæren til alle kontraherende regeringer til deres godkendelse. Et

år efter at to tredjedele af de kontraherende regeringer har godkendt

revisionen eller ændringerne, træder enhver revision eller ændring i kraft

for alle de kontraherende regeringer med undtagelse af sådanne, som, inden

den træder i kraft, afgiver en erklæring om, at de ikke godkender revisionen

eller ændringen. Konferencen kan med to tredjedeles stemmeflerhed på

tidspunktet for vedtagelsen af en revision eller ændring beslutte, at denne

er af en sådan karakter, at en kontraherende regering, som har afgivet en

sådan erklæring, og som ikke godkender revisionen eller ændringen inden for

et tidsrum af et år, efter at revisionen eller ændringen er trådt i kraft,

ved udløbet af dette tidsrum skal ophøre med at være deltager i konventionen.

Artikel X

1. Nærværende konvention skal være åben for

undertegnelse i seks måneder fra dags dato og skal derefter forblive åben for

tiltrædelse.

2. Regeringer for stater, der er medlemmer af De

forenede Nationer eller af et af de særlige organer eller Den internationale

Atomenergikommission eller deltagere i statutterne for Den internationale

Domstol, kan blive deltagere i nærværende konvention ved:

a. undertegnelse uden forbehold om godkendelse,

b. undertegnelse med forbehold om godkendelse efterfulgt af

godkendelse, eller

c. tiltrædelse.

Godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et instrument hos

generalsekretæren.

3. Regeringen for en stat, der ikke er berettiget til

at blive deltager i henhold til stk. 2 i denne artikel, kan gennem

generalsekretæren anmode om at blive deltager og skal optages som deltager i

overensstemmelse med stk. 2, forudsat at dens anmodning er blevet godkendt af

to tredjedele af medlemmerne af organisationen bortset fra associerede

medlemmer.

Artikel XI

Nærværende konvention træder i kraft tres dage efter den dato, på hvilken

regeringerne for mindst ti stater enten har underskrevet den uden forbehold

om godkendelse eller har deponeret godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenter. Den træder i kraft for en regering, der senere

godkender eller tiltræder den, tres dage efter deponeringen af godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrumentet.

Artikel XII

Tre år efter, at nærværende konvention er trådt i kraft for en

kontraherende regering, kan en sådan regering opsige den ved skriftlig

meddelelse stilet til generalsekretæren, som skal underrette alle

kontraherende regeringer om indholdet af og datoen for modtagelsen af en

sådan meddelelse. Sådan opsigelse bliver virksom et år efter, at den er

modtaget af generalsekretæren, eller efter et sådant længere tidsrum, som

måtte være angivet i meddelelsen.

Artikel XIII

1. a. I tilfælde, hvor De forenede Nationer har den administrerende

myndighed over et område, eller hvor en kontraherende regering er ansvarlig

for et områdes internationale forbindelser, skal De forenede Nationer eller

den kontraherende regering så snart som muligt rådføre sig med området med

henblik på at udvide nærværende konventions anvendelse til dette område og

kan til enhver tid i en skriftlig erklæring stilet til generalsekretæren give

meddelelse om, at konventionens anvendelse udvides til et sådant område.

b. Konventionens anvendelse udvides fra datoen for modtagelsen af

erklæringen eller fra en sådan anden dato, som måtte være anført heri, til

det område, der er nævnt deri.

c Bestemmelserne i artikel VIII i nærværende konvention omfatter

ethvert område, hvortil konventionen er udvidet i overensstemmelse med

nærværende artikel; udtrykket »dens egne formaliteter, dokumentkrav og

forretningsgang« omfatter derfor sådanne, som er i kraft i vedkommende

område.

d. Nærværende konvention ophører med at gælde for et område et år

efter, at generalsekretæren har modtaget en meddelelse herom, eller på en

sådan senere dato, som måtte være angivet deri.

2. Generalsekretæren skal underrette alle de

kontraherende regeringer om, at nærværende konvention er udvidet til at gælde

for et område i henhold til stk. 1 i denne artikel med angivelse i hvert

enkelt tilfælde af datoen, på hvilken konventionen er blevet således udvidet.

Artikel XIV

Generalsekretæren skal underrette alle regeringer, der har underskrevet

konventionen, alle kontraherende regeringer og alle medlemmer af

organisationen om:

a. underskrifter på nærværende konvention og datoerne herfor;

b. deponeringen af godkendelses- og tiltrædelsesinstrumenter

tillige med datoerne for deres deponering;

c. datoen, på hvilken konventionen træder i kraft i

overensstemmelse med Artikel XI;

d. enhver meddelelse modtaget i henhold til artiklerne XII og XIII

og datoen herfor;

e. sammenkaldelsen af enhver konference i henhold til artiklerne

VII eller IX.

Artikel XV

Nærværende konvention og dens tillæg skal deponeres hos generalsekretæren,

som skal oversende bekræftede genparter heraf til de regeringer, der har

underskrevet, og de regeringer, der har tiltrådt. Så snart nærværende

konvention træder i kraft, skal den registreres af generalsekretæren i

overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel XVI

Nærværende konvention og dens tillæg skal affattes i det engelske og det

franske sprog, begge tekster lige autentiske. Officielle oversættelser skal

foretages til det russiske og det spanske sprog og skal deponeres sammen med

de underskrevne originaleksemplarer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget

hertil af deres respektive regeringer, underskrevet nærværende konvention.

UDFÆRDIGET i London den niende april 1965.

(Underskrifter)

TILLÆG

Afsnit 1

Definitioner og almindelige bestemmelser

A. Definitioner

For så vidt angår bestemmelserne i dette tillæg skal de anvendte udtryk

have følgende betydning:

Ankomsttidspunkt. Det tidspunkt, da et skib først ligger stille i

en havn, enten til ankers eller ved kaj.

Besætningens ejendele. Tøj, ting bestemt til dagligbrug og alle

andre genstande, som kan indbefatte pengemidler, tilhørende besætningen og

transporteret med skibet.

Besætningsmedlem. Enhver person, der faktisk beskæftiges om bord

under en rejse med arbejde i forbindelse med skibets drift, og som er opført

på besætningslisten.

Ladning. Alt gods, alle varer og genstande af enhver slags, som

transporteres med et skib, med undtagelse af post, skibsreservedele,

skibsudstyr, besætningens ejendele og passagerers rejsegods.

Offentlige myndigheder. De kontorer eller embedsmænd i en stat,

der er ansvarlige for anvendelsen og gennemførelsen af de love og

bestemmelser i denne stat, som angår nogen del af de standardregler og

anbefalede fremgangsmåder, der er indeholdt i dette tillæg.

Passagerers rejsegods. Ejendele, som kan indbefatte pengemidler,

transporteret for en passager med det samme skib som passageren, hvad enten

de er i hans personlige besiddelse eller ej, så længe de ikke transporteres i

henhold til en forsendelseskontrakt eller anden lignende aftale.

-Post. Forsendelser af breve og andre genstande afgivet af og bestemt til

aflevering til postvæsenet.

Skibsproviant og -stores. Varer til brug i skibet omfattende varer

til fortæring, varer, der medføres til salg til passagerer og besætning,

brændsel og smøremidler, men ikke omfattende skibsudstyr og skibsreservedele.

Skibsreder. Den, som ejer eller er korresponderende reder for et

skib, hvad enten det er en person, en sammenslutning eller anden juridisk

person, og enhver, der handler på ejerens eller den korresponderende reders

vegne.

Skibsreservedele. Genstande, der er bestemt til udbedring eller

udskiftning om bord i det skib, med hvilket de transporteres.

Skibsudstyr. Genstande med undtagelse af skibsreservedele om bord

i et skib til brug deri, som er flyttelige, men ikke af fortærbar art,

herunder tilbehør såsom redningsbåde, redningsmidler, møbler, skibsudrustning

og lignende ting.

B. Almindelige bestemmelser

I overensstemmelse med stk. 2 i artikel V i konventionen afskærer

bestemmelserne i dette tillæg ikke offentlige myndigheder fra at tage sådanne

hensigtsmæssige skridt, herunder anmodning om yderligere oplysninger, som

måtte være nødvendige, hvor der foreligger mistanke om svigagtigt forhold,

eller for at behandle særlige problemer, som indebærer en alvorlig trussel

mod den offentlige orden (ordre public), den offentlige sikkerhed eller

sundhedstilstand, eller for at forhindre indførelsen eller udbredelsen af

sygdomme eller skadedyr, der angriber dyr eller planter.

1.1 Standardregel. Offentlige myndigheder må i alle tilfælde kun

forlange væsentlige oplysninger tilvejebragt og skal holde antallet af

spørgsmål nede på et minimum.

Hvor en detaljeret liste over oplysninger er fastsat i tillægget, må de

offentlige myndigheder ikke forlange sådanne oplysninger, som de ikke anser

for væsentlige.

1.2 Anbefalet fremngangsmåde.

Uanset det forhold, at dokumenter til visse formål måtte være særskilt

foreskrevet og påbudt i dette tillæg, bør de offentlige myndigheder under

hensyntagen såvel til dem, som skal udfærdige dokumenterne, som til de

formål, til hvilke disse skal benyttes, drage omsorg for, at to eller flere

af disse dokumenter sammenfattes i eet dokument i alle tilfælde , hvor det er

muligt, og hvor det vil indebære en mærkbar lettelse.

Afsnit 2

Skibets ankomst, ophold og afgang

Dette afsnit indeholder bestemmelserne vedrørende de formaliteter, som de

offentlige myndigheder kræver af skibsredere ved skibets ankomst, ophold og

afgang, og skal ikke forstås således,at de udelukker vedkommende myndigheders

krav om forevisning til kontrol af certifikater og andre dokumenter om bord,

der vedrører skibets registrering, måling, sikkerhed, bemanding og andre

beslægtede forhold.

A.Almindelige bestemmelser

2.1 Standardregel Offentlige myndigheder må ikke ved ankomst eller

afgang af skibe, der er omfattet af konventionen, kræve andre dokumenter

afleveret end dem, der er omhandlet i nærværende afsnit.

De pågældende dokumenter er følgende:

- Generalangivelse

- Ladningsangivelse

- Angivelse vedrørende skibsproviant og -stores

- Angivelse vedrørende besætningens ejendele

- Besætningsliste

- Passagerliste

- Sådant dokument, som i henhold til Verdenspostkonventionen kræves for at

føre post

- Sundhedserklæring for skibsfarten.

B. Indhold af og formål med dokumenter

2.2 -Standardregel.- Generalangivelsen er det grundlæggende dokument ved

ankomst og afgang, som giver de oplysninger, der kræves af offentlige

myndigheder vedrørende skibet.

2.2.1 Anbefalet fremgangsmåde.- Den samme form for generalangivelse bør

godtages både ved skibets ankomst og afgang.

2.2.2 Anbefalet fremgangsmåde. I generalangivelsen bør de

offentlige myndigheder ikke kræve andre oplysninger end de følgende:

- Navn på og beskrivelse af skibet

- Skibets nationalitet

- Oplysninger vedrørende registreringen

- Oplysninger vedrørende tonnagen

- Skibsførerens navn

- Navn og adresse på skibets mægler

- Kortfattet beskrivelse af ladningen

- Besætningens størrelse

- Passagerernes antal

- Kortfattede oplysninger vedrørende rejsen

- Dato og tidspunkt for ankomst eller dato for afgang

- Ankomst- eller afgangshavn

- Skibets plads i havnen.

2.2.3 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en

generalangivelse dateret og underskrevet af skibsføreren, skibets mægler

eller af en anden person behørigt befuldmægtiget af skibsføreren.

2.3. Standardregel. Ladningsangivelsen er det grundlæggende

dokument ved ankomst og afgang, som giver de oplysninger, der kræves

af offentlige myndigheder med hensyn til ladningen. Oplysninger

vedrørende farlig ladning kan dog også forlanges afgivet særskilt.

2.3.1 Anbefalet fremgangsmåde. I ladningsangivelsen bør offentlige

myndigheder ikke kræve andre oplysninger end følgende:

a. Ved ankomst

- Skibets navn og nationalitet

- Skibsførerens navn

- Den havn, hvorfra skibet er kommet

- Den havn, hvori anmeldelse foretages

- Mærker og numre; antal og art af kolli; mængde og beskrivelse af godset

- Konnossementnumre for ladning, der skal losses i den pågældende havn

- Havne, i hvilke den øvrige ombordværende ladning skal losses

- De oprindelige indskibningshavne med hensyn til gods, der transporteres

på gennemgangskonnossementer.

b. Ved afgang

- Skibets navn og nationalitet

- Skibsførerens navn

- Bestemmelseshavn

- For så vidt angår gods lastet i den pågældende havn: mærker og numre;

antal og art af kolli; mængde og beskrivelse af godset

- Konnossementnumre for ladning lastet i den pågældende havn.

2.3.2 Anbefalet fremgangsmåde. Med hensyn til ladning, der

forbliver om bord, bør offentlige myndigheder kun forlange tilvejebragt

kortfattede oplysninger om de punkter, der som et minimum er nødvendige.

2.3.3 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en

ladningsangivelse, dateret og underskrevet af skibsføreren, skibets mægler

eller af en anden person behørigt befuldmægtiget af skibsføreren.

2.3.4 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør i stedet

for ladningsangivelsen godtage en genpart af skibets manifest, forudsat at

dette indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til de anbefalede

fremgangsmåder 2.3.1 og 2.3.2, og er dateret og underskrevet i

overensstemmelse med standardregel 2.3.3.

Offentlige myndigheder kan i stedet godtage en genpart af konnossementet,

der er underskrevet i overensstemmelse med standardregel 2.3.3, eller hvis

rigtighed er attesteret, såfremt ladningens art og mængde gør dette muligt,

og forudsat at enhver oplysning i henhold til de anbefalede fremgangsmåder

2.3.1 og 2.3.2, som ikke indeholdes i sådanne dokumenter, er givet andetsteds

og behørigt attesteret.

2.3.5 -Anbefalet fremgangsmåde.- Offentlige myndigheder bør tillade, at

umanifesterede pakker i skibsførerens besiddelse udelades i

ladningsangivelsen, forudsat at oplysninger om disse pakker afgives særskilt.

2.4 Standardregel. Angivelsen vedrørende skibsproviant og -stores

er det grundlæggende dokument ved ankomst og afgang, som giver de

oplysninger, der kræves af offentlige myndigheder vedrørende skibets proviant

og stores.

2.4.1 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en

angivelse vedrørende skibsproviant og -stores dateret og underskrevet af

skibsføreren eller af en anden af skibets officerer, som er behørigt

befuldmægtiget af skibsføreren og har personligt kendskab til forholdene

vedrørende skibets beholdninger.

2.5 Standardregel. Angivelsen vedrørende besætningens ejendele er

det grundlæggende dokument, som giver de oplysninger, der kræves af

offentlige myndigheder med hensyn til besætningens ejendele. Den kræves ikke

ved afgang.

2.5.1 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en

angivelse vedrørende besætningens ejendele dateret og underskrevet af

skibsføreren eller af en anden af skibets officerer behørigt befuldmægtiget

af skibsføreren. Offentlige myndigheder kan tillige forlange, at hvert medlem

af besætningen forsyner det sted i angivelsen, der vedrører hans ejendele,

med sin underskrift eller, hvis han ikke er i stand hertil, med sit mærke.

2.5.2 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør normalt

kun forlange oplysninger vedrørende de af besætningens ejendele, som er

toldpligtige eller genstand for forbud eller restriktioner.

2.6 Standardregel. Besætningslisten er det grundlæggende dokument,

der giver offentlige myndigheder oplysninger med hensyn til besætningens

størrelse og sammensætning ved et skibs ankomst og afgang.

2.6.1 Anbefalet fremgangsmåde. I besætningslisten bør offentlige

myndigheder ikke kræve andre oplysninger end følgende:

- Skibets navn og nationalitet

- Efternavn

- Fornavne

- Statsborgerforhold

- Stilling

- Fødselsdato og -sted

- Legitimationsdokumentets art og nummer.

- Havn og dato for ankomst

- Det sted, hvorfra den pågældende er ankommet.

2.6.2 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en

besætningsliste dateret og underskrevet af skibsføreren eller af en anden

skibsofficer behørigt befuldmægtiget af skibsføreren.

2.7 Standardregel. Passagerlisten er det grundlæggende dokument,

der giver offentlige myndigheder oplysninger med hensyn til passagerer ved et

skibs ankomst og afgang.

2.7.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør ikke

forlange passagerlister på korte sørejser eller ved kombineret

skib/jernbanebefordring mellem nabolande.

2.7.2 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør ikke

foruden passagerlister forlange ombordstignings- eller landgangskort for

passagerer, hvis navne findes på disse lister. I tilfælde, hvor der for

offentlige myndigheder foreligger særlige problemer, der indebærer en

alvorlig fare for den offentlige sundhed, kan en person på en international

rejse dog ved ankomst afkræves skriftlig oplysning om sin adresse på

bestemmelsesstedet.

2.7.3 Anbefalet fremgangsmåde. I passagerlisten bør offentlige

myndigheder ikke kræve andre oplysninger end følgende:

- Skibets navn og nationalitet

- Efternavn

- Fornavne

- Statsborgerforhold

- Fødselsdato

- Fødselssted

- Ombordstigningshavn

- Destinationshavn

- Havn og dato for skibets ankomst.

2.7.4 Anbefalet fremgangsmåde. En fortegnelse affattet af rederier

til eget brug bør godtages i stedet for passagerlisten, forudsat at den i det

mindste indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til anbefalet

fremgangsmåde 2.7.3, og er dateret og underskrevet i overensstemmelse med

standardregel 2.7.5.

2.7.5 Standardregel. Offentlige myndigheder skal godtage en

passagerliste dateret og underskrevet af skibsføreren, skibets mægler eller

af en anden person behørigt befuldmægtiget af skibsføreren.

2.7.6 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør sikre

sig, at skibsredere ved ankomst underretter dem om tilstedeværelsen af alle

blindpassagerer opdaget om bord.

2.8 Standardregel. Offentlige myndigheder må ikke ved skibets

ankomst eller afgang kræve nogen anden skriftlig erklæring vedrørende post

end den i Verdenspostkonventionen foreskrevne.

2.9 Standardregel. Sundhedserklæringen for skibsfarten er det

grundlæggende dokument, der giver de oplysninger, som kræves af

havnesundhedsmyndighederne med hensyn til sundhedstilstanden om bord på et

skib under rejsen og ved ankomst til en havn.

C. Dokumenter ved ankomst

2.10 Standardregel. Ved et skibs ankomst i havn må de offentlige

myndigheder ikke forlange mere end:

- 5 eksemplarer af generalangivelsen

- 4 eksemplarer af ladningsangivelsen

- 4 eksemplarer af angivelsen vedrørende skibsproviant og -stores

- 2 eksemplarer af erklæringen vedrørende besætningens ejendele

- 4 eksemplarer af besætningslisten

- 4 eksemplarer af passagerlisten

- 1 eksemplar af sundhedserklæringen for skibsfarten

D. Dokumenter ved afgang

2.11 Standardregel. Ved et skibs afgang fra havn må de offentlige

myndigheder ikke forlange mere end:

- 5 eksemplarer af generalangivelsen

- 4 eksemplarer af ladningsangivelsen

- 3 eksemplarer af angivelsen vedrørende skibsproviant og -stores

- 2 eksemplarer af besætningslisten

- 2 eksemplarer af passagerlisten.

2.11.1 Anbefalet fremgangsmåde. En ny ladningsangivelse bør ikke

kræves ved afgang fra havn for ladning der er deklareret ved ankomst til den

pågældende havn, og som er forblevet om bord.

2.11.2 Anbefalet fremgangsmåde. En særskilt angivelse vedrørende

skibsproviant og -stores ved afgang bør ikke kræves med hensyn til proviant

og stores, som er deklareret ved ankomst, og ej heller for proviant og

stores, der er indtaget i havnen, og som er omfattet af et andet tolddokument

forevist i den pågældende havn.

2.11.3 Standardregel. Hvor offentlige myndigheder forlanger

oplysninger om besætningen på et skib ved dets afgang, skal en genpart af den

ved ankomsten afgivne besætningsliste godtages ved afgang, for så vidt den

undertegnes igen og påtegnes om enhver ændring i besætningens størrelse eller

sammensætning eller om, at ingen sådan ændring er sket.

E. Forholdsregler til lettelse af ekspedition af ladning, passagerer,

besætning og bagage-

2.12 Anbefalet fremgangsmåde

Offentlige myndigheder bør i samarbejde med skibsredere og

havnemyndigheder tage passende forholdsregler, således at tiden i havn kan

holdes nede på et minimum, og bør tilvejebringe tilfredsstillende

trafikforhold i havnen og jævnligt gennemgå alle dispositioner i forbindelse

med skibes ankomst og afgang, herunder arrangementer vedrørende

ombordstigning og landgang, lastning og losning, service o.lign. De bør også

træffe foranstaltninger, hvorved fragtskibe og disses ladninger kan losses og

klareres i det område, hvor skibene betjenes, i det omfang det måtte være

gennemførligt.

2.12.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør i

samarbejde med skibsredere og havnemyndigheder tage passende forholdsregler

for at sikre tilfredsstillende ekspeditionsforhold, således at behandling og

klarering af ladning kan blive smidig og ukompliceret. Disse forholdsregler

bør dække alle faser fra det tidspunkt skibet ankommer ved kaj for losning og

toldbehandling og

for oplagring og videresendelse af ladningen, om fornødent. Der bør være

bekvem og direkte adgang mellem pakhuset og toldområdet, hvilke begge bør

være beliggende tæt ved kajområdet, og mekaniske transportsystemer bør være

til rådighed, hvor det er muligt.

F. Efterfølgende anløb af to eller flere havne i den samme stat

2.13 Anbefalet fremgangsmåde. I betragtning af de forholdsregler,

der tages ved et skibs ankomst til den første anløbshavn i en stats område,

bør de formaliteter og dokumenter, som kræves af de offentlige myndigheder

ved ethvert efterfølgende havneanløb i det pågældende land, der sker uden

mellemliggende anløb af en havn i et andet land, holdes nede på et minimum.

G. Udfærdigelse af dokumenter

2.14 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør, så vidt

det er muligt, godtage de i dette tillæg omhandlede dokumenter med undtagelse

af standardregel 3.7 uden hensyn til det sprog, hvori de krævede oplysninger

er meddelt deri, idet de dog kan kræve en skriftlig eller mundtlig

oversættelse til et af de officielle sprog i deres eget land eller til et af

organisationens sprog, når de skønner dette nødvendigt.

2.15 Standardregel. Der må ved udfærdigelsen af dokumenter

omhandlet i dette afsnit ikke stilles krav om, at disse skal være

maskinskrevne. Indførelser skrevet i hånden med blæk eller blækstift skal

godtages, for så vidt de er læselige.

2.16 Standardregel. Offentlige myndigheder i et land med en påtænkt

anløbshavn, losningshavn eller transithavn må ikke kræve, at noget af de i

dette afsnit omhandlede dokumenter vedrørende skibet, dets ladning, proviant

og stores, passagerer eller besætning skal legaliseres, verificeres,

bekræftes eller i forvejen behandles af nogen af deres udenlandske

repræsentanter. Dette skal dog ikke være til hinder for krav om forevisning

af pas eller andet identitetsdokument for en passager eller et

besætningsmedlem til visering eller lignende formål.

Afsnit 3

Personers ankomst og afrejse

Dette afsnit indeholder bestemmelserne vedrørende de formaliteter, der af

offentlige myndigheder kræves af besætning og passagerer ved et skibs ankomst

eller afgang.

A. Krav og forholdsregler ved ankomst og afrejse

3.1 Standardregel. Et gyldigt pas er det grundlæggende dokument,

der giver offentlige myndigheder oplysninger vedrørende den enkelte passager

ved et skibs ankomst eller afgang.

3.1.1 Anbefalet fremgangsmåde. Kontraherende regeringer bør, så

vidt det er muligt, ved tosidede eller flersidede aftaler enes om at

godtageofficielle legitimationsdokumenter i stedet for pas.

3.2 Anbefalet fremgangsmåde.

Offentlige myndigheder bør træffe foranstaltninger, således at pas eller

officielle legitimationsdokumenter, der godtages i disses sted, for

skibspassagerer kun behøver at blive undersøgt af indvandringsmyndighederne

een gang ved ankomsttidspunktet og een gang ved afrejsetidspunktet. Sådanne

pas eller officielle legitimationsdokumenter vil dog tillige kunne kræves

forevist til dokumentation eller identifikation i forbindelse med told- og

andre formaliteter ved ankomst og afrejse.

3.3 Anbefalet fremgangsmåde. Efter personlig forevisning af pas

eller officielle legitimationsdokumenter godtaget i disses sted bør

offentlige myndigheder tilbagegive disse dokumenter straks efter

undersøgelsen fremfor at tilbageholde dem med yderligere kontrol for øje,

medmindre der måtte være en eller anden hindring for at give en passager

adgang til landet.

3.4 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør ikke af

passagerer, der går om bord eller fra borde, eller af skibsredere på disses

vegne forlange nogen skriftlig oplysning til supplering eller gentagelse af

det, som allerede er indeholdt i deres pas eller officielle

legitimationsdokumenter, medmindre det er nødvendigt for at udfærdige et

dokument foreskrevet i dette tillæg.

3.5 -Anbefalet fremgangsmåde.-

Offentlige myndigheder, som forlanger skriftlige supplerende oplysninger,

udover hvad der er nødvendigt for at udfærdige et dokument foreskrevet i

dette tillæg, af passagerer, der går om bord eller fra borde, bør begrænse

kravene om yderligere identifikation af passagerer til de punkter, som er

fastsat i anbefalet fremgangsmåde 3.6 (ombordstignings/landgangskort).

Offentlige myndigheder bør godtage ombordstignings/landgangskortet, når dette

er udfyldt af passageren, og bør ikke forlange, at det udfyldes eller

kontrolleres af skibsrederen. Læselig håndskrift bør godtages på kortet,

medmindre formularen kræver blokbogstaver. Kun eet eksemplar af

ombordstignings/landgangskortet, som kan bestå af et eller flere gennemslag,

bør kræves af hver passager.

3.6 Anbefalet fremgangsmåde.

I ombordstignings/landgangskortet bør offentlige myndigheder ikke kræve

andre oplysninger end følgende:

- Efternavn

- Fornavne

- Statsborgerforhold

- Nummer på pas eller andet officielt legitimationsdokument

- Fødselsdato

- Fødselsted

- Stilling

- Ombordstignings/landgangshavn

- Køn

- Adresse på bestemmelsesstedet

- Underskrift.

3.7 Standardregel. I tilfælde, hvor bevis for beskyttelse imod

kolera, gul feber eller kopper kræves af personer om bord i et skib, skal

offentlige myndigheder godtage den internationale attest for vaccination

eller revaccination udfærdiget på de formularer, der er foreskrevet i Det

internationale Sundhedsreglement.

3.8 Anbefalet fremgangsmåde. Lægeundersøgelse af personer om bord

eller af personer, der går fra borde, bør normalt begrænses til de personer,

der inden for inkubationstiden for den pågældende sygdom kommer fra et område

befængt med en af de sygdomme, der er undergivet karantænemæssige forskrifter

(således som fastsat i Det internationale Sundhedsreglement). Yderligere

lægeundersøgelse kan dog kræves i overensstemmelse med Det internationale

Sundhedsreglement.

3.9 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør normalt

foretage toldeftersyn af indkomne passagerers rejsegods stikprøvevis. Så vidt

muligt bør man afstå fra skriftlige erklæringer med hensyn til passagerers

rejsegods.

3.9.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør overalt,

hvor det er muligt, frafalde eftersyn af rejsegods for afrejsende passagerer.

3.9.2 Anbefalet fremgangsmåde. Hvor eftersyn af afrejsende

passagerers rejsegods ikke helt kan frafaldes, bør sådan kontrol normalt

gennemføres stikprøvevis.

3.10 Standardregel. Et gyldigt legitimationsdokument for søfarende

eller et pas er det grundlæggende dokument, der giver offentlige myndigheder

oplysninger vedrørende det enkelte besætningsmedlem ved et skibs ankomst

eller afgang.

3.10.1 Standardregel. I legitimationsdokumentet for søfarende må

offentlige myndigheder ikke kræve andre oplysninger end følgende:

- Efternavn

- Fornavne

- Fødselsdato og -sted

- Statsborgerforhold

- Særlige kendetegn

- Fotografi (hvis ægthed er attesteret)

- Underskrift

- Udløbsdato (hvis nogen)

- Udstedende offentlig myndighed.

3.10.2 -Standardregel.- Når det er nødvendigt for en søfarende at indrejse

i eller forlade et land som passager med et hvilket som helst transportmiddel

a. for at slutte sig til sit skib eller skifte til et andet skib,

b. på gennemrejse for at slutte sig til sit skib i et andet land

eller for hjemsendelse eller med noget andet formål godkendt af myndighederne

i vedkommende land,

skal offentlige myndigheder for denne søfarende i stedet for et pas

godtage det gyldige legitimationsdokument for søfarende, såfremt dette

dokument garanterer for, at indehaveren kan genindrejse i det land, hvor

dokumentet er udstedt.

3.10.3 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør normalt

ikke forlange forevisning af særlige identitetsdokumenter eller af

oplysninger supplerende legitimationsdokumentet for søfarende, for så vidt

angår medlemmer af besætningen, udover hvad der fremgår af besætningslisten.

B. Forholdsregler til lettelse af ekspeditionen af ladning, passagerer,

besætning og bagage

3.11 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør i

samarbejde med skibsredere og havnemyndigheder tage passende forholdsregler

for at tilvejebringe tilfredsstillende ekspeditionsforhold i havnen, således

at passagerer, besætning og bagage kan blive ekspederet hurtigt, bør sørge

for tilstrækkeligt personale og bør sikre, at tilstrækkelige installationer

er til stede, idet opmærksomheden særligt bør være rettet mod arrangementer

(herunder brugen af mekaniske systemer) for lastning, losning og transport af

bagage og mod steder, hvor forsinkelse af passagerer ofte er konstateret. Der

bør, hvor det er nødvendigt, tilvejebringes overdækket passage mellem skibet

og det sted, hvor kontrollen af passagerer og besætning skal foretages.

3.11.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør:

a. i samarbejde med skibsredere og havnemyndigheder indføre

passende arrangementer såsom:

1. en individuel og fortløbende metode til at føre

passagerer og bagage frem;

2. et system, der vil give passagererne lejlighed til

hurtigt at identificere og få udleveret deres kontrollerede bagage, så snart

denne er anbragt på et sted, hvorfra den kan forlanges udleveret;

b. sikre, at havnemyndighederne tager alle nødvendige

forholdsregler, således at:

1. der tilvejebringes let og hurtig adgang for

passagerer og deres bagage til og fra lokale transportmidler;

2. offentlige kontorer, til hvilke besætninger skal

melde sig, er så let tilgængelige og så tæt beliggende ved hinanden som

muligt.

3.12 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør forlange,

at skibsredere sikrer sig, at skibspersonellet tager alle passende

forholdsregler, som kan tjene til at fremskynde ankomstformaliteterne for

passagerer og besætning. Disse forholdsregler kan bestå i:

a. at der gives vedkommende offentlige myndigheder

forhåndsmeddelelse om det forventede ankomsttidspunkt, efterfulgt af

underretning om enhver ændring i tidspunktet, samt om rejseruten, hvor dette

måtte have indflydelse på inspektionskravene;

b. at skibsdokumenterne holdes rede til omgående gennemsyn;

c. at lejdere og andre midler til at komme om bord bliver gjort

klar, medens skibet er på vej til kaj eller ankerplads;

d. at der sørges for hurtig, velorganiseret samling af

ombordværende personer og disses forevisning af de fornødne dokumenter til

kontrol, idet der drages omsorg for frigørelse til dette formål af

besætningsmedlemmer på vigtige poster i maskinrum og andetsteds.

3.13 Anbefalet fremgangsmåde. Fremgangsmåden ved indførelse af

navne i passager- og besætningsdokumenter bør være at skrive efternavn eller

-navne først. Hvor både efternavnene på den fædrene og mødrene side benyttes,

bør det fædrene efternavn skrives først. Hvor der for gifte kvinder bruges

såvel mandens som hustruens fædrene efternavn, bør mandens fædrene efternavn

skrives først.

3.14. Standardregel. Offentlige myndigheder skal uden urimeligt

ophold foretage kontrol af passagerer og besætning med henblik på deres

indrejse i staten, når sådan kontrol er påkrævet.

3.15 Standardregel. Offentlige myndigheder må ikke pålægge

skibsredere nogen straf i tilfælde af, at et kontroldokument i en passagers

besiddelse af de offentlige myndigheder findes at være utilstrækkeligt, eller

såfremt passageren af denne grund ikke kan få adgang til landet.

3.15.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør opfordre

skibsredere til at træffe alle rimelige foranstaltninger til, at passagerer

er i besiddelse af de kontroldokumenter, der kræves af de kontraherende

regeringer.

Afsnit 4

Offentlig sundhed og karantæne indbefattet

sundhedsregler for dyr og

planter

4.1 Anbefalet fremgangsmåde.

Offentlige myndigheder i en stat, der ikke har tilsluttet sig Det

internationale Sundhedsreglement, bør bestræbe sig på at anvende de relevante

bestemmelser i dette reglement på international skibsfart.

4.2 Anbefalet fremgangsmåde. Kontraherende regeringer, der har

visse fælles interesser på grund af deres sundhedsmæssige, geografiske,

sociale eller økonomiske forhold, bør afslutte særlige aftaler i

overensstemmelse med artikel 104 i Det internationale Sundhedsreglement, når

sådanne aftaler vil lette anvendelsen af dette reglement.

4.3 Anbefalet fremgangsmåde.

Hvor sundhedsattester eller lignende dokumenter kræves med hensyn til

forsendelse af visse dyr, planter eller produkter heraf, bør sådanne attester

og dokumenter være så enkle som muligt og offentliggøres i videst muligt

omfang, og de kontraherende regeringer bør samarbejde for at standardisere

sådanne krav.

4.4 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør, hvor det

er gennemførligt, godkende, at der gennem radio meddeles landgangstilladelse

til et skib, når sundhedsmyndigheden i den havn, der påtænkes anløbet, på

grundlag af oplysninger modtaget fra skibet inden dets anløb er af den

opfattelse, at dets anløb ikke vil resultere i indførelse eller udbredelse af

en sygdom, der er undergivet karantænebestemmelser. Sundhedsmyndighederne

bør, så vidt det er muligt, have lejlighed til at gå om bord i et skib inden

dettes indløb i havnen.

4.4.1 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør søge

samarbejde med skibsredere for at sikre opfyldelse af ethvert krav om, at

sygdom om bord i et skib skal meldes omgående gennem radio til

sundhedsmyndighederne i den havn, for hvilken skibet er bestemt, for at lette

tilvejebringelsen af det særlige medicinske personel og udstyr, som er

nødvendigt for de sundhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved ankomsten.

4.5 Standardregel. Offentlige myndigheder skal træffe

foranstaltninger, der sætter alle rejsebureauer og andre interesserede i

stand til i god tid inden afrejsen at have fortegnelser over de

vaccinationer, der kræves af de offentlige myndigheder i vedkommende lande,

såvel som formularer til vaccinationsattester, affattede i overensstemmelse

med Det internationale Sundhedsreglement, disponible for passagerer.

Offentlige myndigheder skal tage alle mulige forholdsregler med henblik på,

at personer, der foretager vaccinationer, benytter de internationale attester

for vaccination eller revaccination for at sikre almindelig godkendelse.

4.6 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør sørge for,

at der i så mange havne som muligt forefindes de for vaccination eller

revaccination samt for udstedelse at de pågældende internationale attester

fornødne faciliteter.

4.7 Standardregel. Offentlige myndigheder bør sikre, at sanitære

forholdsregler og sundhedsformaliteter iværksættes ufortøvet, gennemføres

uden forsinkelse og anvendes uden forskelsbehandling.

4.8 Anbefalet fremgangsmåde. Offentlige myndigheder bør i så mange

havne som muligt opretholde tilstrækkelige anlæg og udstyr for den offentlige

sundhedstjeneste samt dyre- og plantekarantæne.

4.9 Anbefalet fremgangsmåde.

I en stat bør der i så mange havne som gørligt findes sådanne let

tilgængelige muligheder for lægehjælp, som måtte være rimelige og

gennemførlige, til behandling af besætning og passagerer i nødstilfælde.

4.10 Standardregel. Bortset fra nødstilfælde, der indebærer en

alvorlig fare for den offentlige sundhed, må et skib, som ikke er smittet

eller mistænkt for at være smittet med en sygdom, der er undergivet

karantænebestemmelser, ikke af sundhedsmyndighederne i en havn på grund af

nogen anden smitsom sygdom hindres i at laste eller losse ladning eller

forsyninger eller i at indtage brændsel eller vand.

4.11 Anbefalet fremgangsmåde. Forsendelser af dyr, dyrisk

råmateriale, ubehandlede dyriske produkter, dyriske fødevarer og

planteprodukter, der er undergivet karantænebestemmelser, bør i særlige

tilfælde tillades, når de ledsages af en karantæneattest i den af de

pågældende stater godkendte form.

Afsnit 5

Forskellige bestemmelser

A. Forskrivninger og andre former for sikkerhedsstillelse

5.1 Anbefalet fremgangsmåde. Hvor offentlige myndigheder kræver

forskrivninger eller andre former for sikkerhedsstillelse fra skibsredere for

at dække ansvar i henhold til en stats love og bestemmelser vedrørende told,

indrejse, offentlig sundhed, dyre- og plantekarantæne el.lign. bør de, hvor

det er muligt, tillade brugen af en enkelt, alt ansvar omfattende,

forskrivning eller anden form for sikkerhedsstillelse.

B. Fejl i dokumenter og straf derfor

5.2 Standardregel. Offentlige myndigheder skal uden forsinkelse af

skibet tillade rettelser af fejl i et dokument omhandlet i dette tillæg, som

de finder skyldes uagtsomhed, ikke er af alvorlig natur, ikke skyldes

gentagen skødesløshed, og som ikke er foretaget i den hensigt at krænke love

eller bestemmelser, under forudsætning af, at disse fejl opdages, inden

dokumentet er færdigkontrolleret, og at rettelserne kan foretages ufortøvet.

5.3 Standardregel. Såfremt fejl findes i dokumenter omhandlet i

dette tillæg, underskrevet af en skibsreder eller skibsfører eller på disses

vegne, må ingen straf ikendes, før der er blevet givet lejlighed til at

overbevise de offentlige myndigheder om, at fejlene er begået uagtsomt, ikke

er af alvorlig natur, ikke skyldes gentagen skødesløshed og ikke er foretaget

i den hensigt at krænke love eller bestemmelser.

C. Betjening i havne

5.4 Anbefalet fremgangsmåde. Den almindelige betjening fra

offentlige myndigheders side i en havn bør finde sted vederlagsfrit i den

faste ekspeditionstid. Offentlige myndigheder bør bestræbe sig på at

opretholde fast ekspeditionstid i havne i de tidsrum, hvori arbejdet normalt

har et betydeligt omfang.

5.4.1 Anbefalet fremgangsmåde De kontraherende regeringer bør tage

alle gennemførlige forholdsregler med henblik på at tilrettelægge den normale

betjening fra offentlige myndigheders side i havne for at undgå unødvendig

forsinkelse af skibe efter deres ankomst eller når de er rede til at afsejle

og nedsætte den tid, der medgår til formaliteterne, til et minimum, forudsat

at tilstrækkelig meddelelse om det påregnede tidspunkt for ankomst eller

afgang gives de offentlige myndigheder.

5.4.2 Standardregel. Sundhedsmyndighederne må ikke krave betaling

for nogen lægeundersøgelse eller for nogen supplerende undersøgelse, hvad

enten denne er bakteriologisk eller af anden art, uanset på hvilket

tidspunkt, dag eller nat, den er udført, hvis sådan undersøgelse kræves for

at konstatere den undersøgte persons helbredstilstand, ej heller for besøg på

og inspektion af et skib af karantænemæssige grunde bortset fra inspektion af

et skib med henblik på udstedelse af en rotteudryddelsesattest eller

-fritagelsesattest, ej heller må der kræves betaling for vaccination af en

person, der ankommer med skib, eller for udstedelse aaf en attest herfor.

Hvor andre forholdsregler end disse imidlertid er nødvendige med hensyn til

et skib eller dets passagerer eller besætning, og betaling forlanges herfor

af en sundhedsmyndighed, skal sådan betaling opkræves efter en tarif, som

skal være ens for hele den pågældende område, og den skal afkræves uden

hensyn til den pågældende persons nationalitet, hjemsted eller bopæl eller

til skibets nationalitet, flag, registrering eller ejerforhold.

5.4.3 Anbefalet fremgangsmåde. Når betjening fra offentlige

myndigheders side sker uden for den faste ekspeditionstid som omhandlet i

anbefalet fremgangsmåde 5.4, bør den ydes på vilkår, som er moderate, og som

ikke overskrider den faktiske udgift ved ydelse af den pågældende betjening.

5.5 Standardregel. Hvor omfanget af trafikken i en havn gør dette

rimeligt, skal de offentlige myndigheder sørge for, at der er truffet

foranstaltninger til, at formaliteterne med hensyn til ladning og bagage kan

foregå uden hensyn til værdi eller art.

5.6 Anbefalet fremgangsmåde. Kontraherende regeringer bør søge at

tilvejebringe ordninger, hvorved en regering indrømmer en anden regering en

vis adgang til inden eller under rejsen at behandle skibe, passagerer,

besætning, bagage, ladning og dokumenter med hensyn til told, indrejse,

offentlig sundhed samt plante- og dyrekarantæne, når dette vil lette

ekspeditionen ved ankomst til den anden stat.

D. Ladning, der ikke losses i bestemmelseshavnen

5.7 Standardregel. I tilfælde hvor ladning, som er opført i

ladningsangivelsen, ikke losses i bestemmelseshavnen, skal de offentlige

myndigheder tillade berigtigelse af ladningsangivelsen og må ikke ikende

bøder, såfremt de er overbevist om, at ladningen faktisk ikke var indladet i

skibet, eller - hvis den var indladet - var blevet bragt i land i en anden

havn.

5.8 Standardregel. I tilfælde, hvor ladning ved en fejltagelse

eller af en anden gyldig grund bliver losset i en anden havn end

bestemmelseshavnen, skal de offentlige myndigheder lette fremsendelsen til

bestemmelsesstedet. Denne bestemmelse gælder ikke farlig ladning eller

ladning, hvis indførsel er forbudt eller undergivet restriktioner.

E. Begrænsning af skibsrederens ansvar

5.9 Standardregel. Offentlige myndigheder må ikke kræve, at en

skibsreder skal give særlige oplysninger i et konnossement eller en genpart

heraf til brug for sådanne myndigheder, medmindre skibsrederen selv er den,

der importerer eller eksporterer eller optræder på importørens eller

eksportørens vegne.

5.10 Standardregel. Offentlige myndigheder må ikke gøre

skibsrederen ansvarlig for forevisningen eller nøjagtigheden af dokumenter,

som kræves af importøren eller eksportøren i forbindelse med toldbehandling

af ladning, medmindre skibsrederen selv er den, der importerer eller

eksporterer eller optræder på importørens eller eksportørens vegne.

I medfør af artikel XI trådte konventionen i kraft den 5. marts 1967 for

følgende lande:

Belgien

Den dominikanske Republik

Elfenbenskysten

Ghana

Island

Jugoslavien

Monaco

Nigeria

Norge

De socialistiske Sovjetrepublikkers Union

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Tjekkoslovakiet

Zambia.

Konventionen trådte i kraft for Danmark den 9. marts 1968 og for

følgende lande på de vedføjede datoer:

Amerikas forenede Stater .................. 16. maj 1967

Canada .................................... 16. september 1967

Finland ................................... 19. maj 1967

Frankrig .................................. 28. januar 1968

Israel .................................... 12. december 1967

Kina (Formosa) (* 1)....................... 17. september 1968

Nederlandene (inkl.Surinam og

De nederlandske Antiller) ................. 20. november 1967

Polen ..................................... 23. september 1969

Schweiz ................................... 23. juni 1968

Singapore ................................. 2. juni 1967

Sverige ................................... 26. september 1967

Trinidad og Tobago ........................ 15. maj 1967

Tunesien .................................. 28. marts 1969

Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land

Berlin) ................................... 24. september 1967.

I forbindelse med godkendelsen af konventionen har Danmark afgivet

følgende erklæring i medfør af artikel VIII, stk. 1:

I overensstemmelse med artikel VIII, stk. 1, i konventionen om lettelse af

international samfærdsel ad søvejen har den kgl. danske ambassade den ære at

meddele generalsekretæren for Den mellemstatlige rådgivende

Søfartsorganisation, at Kongeriget Danmarks regering ikke kan efterkomme

nedennævnte standardregler. Forskellene mellem disse standardregler og de af

regeringen fulgte fremgangsmåder er angivet for hver standardregel

Standardregel 2.1

Det danske tolddepartement forbeholder sig ret til i overensstemmelse med

den danske toldlovs § 21, stk. 2, at kræve, at skibsføreren foruden de i

tillægget til konventionen omtalte dokumenter fremlægger det toldpas, som er

udstedt til ham af toldmyndighederne i de lande, med hvilke Danmark har

indgået aftale om udstedelse af et sådant dokument.

Dette dokument angiver skibets beholdning ved afsejlingen af tobaksvarer,

vine og spirituosa.

Det danske tolddepartement forbeholder sig desuden ret til i

overensstemmelse med artikel 5 i Helsingfors-konventionen af 19. august 1925

af føreren af et fartøj på under 500 tons, som transporterer alkoholholdige

drikkevarer mellem stater, som er tilsluttet nævnte konvention, at forlange

et dokument, som er bekræftet af afsejlingslandets toldmyndigheder, og som

indeholder oplysninger om indladning og udlosning af alkoholholdige varer.

For Grønlands vedkommende forbeholder de danske myndigheder sig ret til

udover sundhedserklæring for skibsfarten at kræve dokumentation for, at ingen

ombordværende lider af syfilis.

Standardregel 2.4.1

Det danske tolddepartement forbeholder sig ret til i overensstemmelse med

den danske toldlov at kræve skibsførerens personlige underskrift på proviant-

og storeserklæringen.

Standardregel 2.9

For Grønlands vedkommende forbeholder de danske myndigheder sig ret til at

kræve, at et fartøj ved anløb af den første grønlandske havn af den lokale

læge får udstedt et sundhedsbevis, som ved alle senere anløb af grønlandske

havne under rejsen skal være det grundlæggende dokument indeholdende de af

havnemyndighederne krævede oplysninger om sundhedstilstanden om bord. De

grønlandske havnemyndigheder er ikke beføjede til at godkende

»sundhedserklæringen for skibsfarten«.

Standardregel 3.10.2

Et identitetsdokument for søfarende, som ikke er affattet på dansk,

engelsk, fransk, italiensk, norsk, spansk, svensk eller tysk, skal angive

indehaverens identitet og nationalitet på mindst et af disse sprog.

Udenrigsministeriet, den 27. november

1970.

Poul Hartling.

Officielle noter

(* 1) Ikke anerkendt af Danmark.

Lignende dokumenter