Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af protokol af 30. november 1972 om ændring af konventionen af 22. november 1928 angående internationale udstillinger (* 1)

BKI nr 96 af 28/10/1981Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet22. december 1981

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af protokol af 30. november 1972

om ændring af konventionen af 22. november 1928 angående internationale

udstillinger (* 1)

Bekendtgørelse af protokol af 30. november 1972 om ændring af

konventionen af 22. november 1928 angående internationale udstillinger

I henhold til kgl. resolution af 23. januar 1975 har Danmark ratificeret

en i Paris den 30. november 1972 undertegnet protokol om ændring af

konventionen af 22. november 1928 angående internationale udstillinger, jfr.

udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 22. november 1928 i

»Danmarks traktater«, 1932.

Konventionen og et dertil knyttet tillæg har følgende ordlyd:

PROTOKOL

om ændring af den i Paris den 22. november 1928 underskrevne

konvention vedrørende internationale udstillinger

Parterne i nærværende konvention er

i betragtning af, at de regler og fremgangsmåder, der er opstillet i

konventionen vedrørende internationale udstillinger underskrevet i Paris den

22. november 1928 som ændret og suppleret ved protokoller af 10. maj 1948 og

16. november 1966, har vist sig at være nyttige og nødvendige, såvel for

arrangørerne af disse udstillinger som for de deltagende stater, og

eftersom parterne ønsker at tilpasse såvel disse regler og fremgangsmåder

som de regler og fremgangsmåder, der vedrører den organisation, som har fået

til hverv at overvåge traktatens anvendelse, moderne forhold, og at samle

disse bestemmelser i eet dokument, der skal træde i stedet for konventionen

af 1928,

blevet enige om følgende:

Artikel I

Nærværende protokol har til formål:

a) at ændre de regler og fremgangsmåder, der vedrører internationale

udstillinger;

Læs alt

b) at ændre bestemmelserne vedrørende virksomheden for Det internationale

Bureau for Udstillinger.

Ændring

Artikel II

Konventionen af 1928 er ved nærværende protokol påny blevet ændret i

overensstemmelse med de formål, der fremsættes i artikel I. Teksten til den

således ændrede konvention findes i tillæget til nærværende protokol, hvoraf

det udgør en integrerende del.

Artikel III

1) Nærværende protokol er fremlagt til underskrift i Paris fra den 30.

november 1972 til 29. november 1973 for parterne i konventionen af 1928 og

vil efter denne sidste dato være åben for tiltrædelse af samme parter.

2) Parterne i konventionen af 1928 kan blive parter i nærværende protokol

ved

a) underskrift uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse;

b) underskrift under forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse,

efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse;

c) tiltrædelse.

3) Instrumenterne vedrørende ratifikation, accept, godkendelse eller

tiltrædelse deponeres hos Den franske Republiks regering.

Artikel IV

Nærværende protokol træder i kraft på den dato, på hvilken 29 stater er

blevet parter i overensstemmelse med de i artikel III fastsatte betingelser.

Artikel V

Bestemmelserne i nærværende protokol kommer ikke til anvendelse ved

indregistrering af udstillinger, for hvilke Det Internationale Bureau for

Udstillinger måtte have fastsat en dato før eller under det

styrelsesrådsmøde, som gik umiddelbart forud for nærværende protokols

ikrafttræden i henhold til ovennævnte artikel IV.

Artikel VI

Den franske Republiks regering giver de kontraherende parters regeringer

og Det Internationale Bureau for Udstillinger meddelelse om:

a) underskrifterne, ratifikationerne, godkendelserne, accepterne og

tiltrædelserne i henhold til artikel III,

b) datoen for nærværende protokols ikrafttræden i henhold til artikel IV.

Artikel VII

Ved nærværende protokols ikrafttræden lader Den franske Republiks regering

den indregistrere i De forenede Nationers sekretariat i henhold til artikel

102 i De forenede Nationers pagt.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget

hertil, underskrevet nærværende protokol.

UDFÆRDIGET I PARIS den 30. november 1972 på fransk, i eet eksemplar, som

vil blive opbevaret i Den franske Republiks regerings arkiv, som udsteder

ligelydende kopier deraf til regeringerne for alle parterne i Konventionen af

1928.

TILLÆG

Konventionen vedrørende internationale udstillinger underskrevet i

Paris den 22. november 1928, ændret og suppleret ved protokoller af 10. maj

1948, 16. november 1966 og 30. november 1972.

Afsnit I

Definitioner og formål

Artikel 1

1) Som udstilling betragtes et arrangement som, uanset dets benævnelse,

har som hovedformål at belære publikum ved at gøre status over de midler, som

mennesket råder over til at tilfredsstille en civilisations krav, og ved at

fremhæve de fremskridt, der er gjort eller perspektiverne for fremtiden

indenfor en eller flere grene af den menneskelige virksomhed.

2) Udstillingen betragtes som international, når mere end een stat

deltager deri.

3) Deltagerne i en international udstilling er på den ene side

udstillerne fra de lande, der officielt er repræsenterede og grupperede i

nationale afdelinger, på den anden side de internationale organisationer

eller de udstillere, som er hjemmehørende i ikke officielt repræsenterede

stater, og endelig de, som i henhold til udstillingsreglerne har ret til at

drive anden virksomhed i særdeleshed koncessionhavere.

Artikel 2

Nærværende konvention kommer til anvendelse for alle internationale

udstillinger med undtagelse af:

a) Udstillinger af mindre end tre ugers varighed;

b) Kunstudstillinger;

c) Udstillinger af udpræget kommerciel karakter.

Artikel 3

1) Uanset det navn, som arrangørerne af en udstilling måtte give denne,

skelner nærværende konvention mellem generelle udstillinger og specielle

udstillinger.

2) En udstilling er generel, når den gør status over de midler, der er

benyttet, og de fremskridt, som er gjort eller står foran virkeliggørelse

inden for flere grene af den menneskelige virksomhed, således som det

fastsættes ved den klassifikation, som formuleres i artikel 30, stk. 2 a) i

nærværende konvention.

3) En udstilling betragtes som speciel, når den er helliget en bestemt

gren af den menneskelige virksomhed, således som denne defineres i

klassifikationen.

Afsnit II

Udstillingernes varighed og hyppighed

Artikel 4

1) en udstillings varighed må ikke overstige seks måneder.

2) en udstillings åbnings- og lukningsdatoer fastsættes ved dens

indregistrering og kan ikke ændres undtagen i tilfælde af force majeure og

med tilladelse fra Det Internationele Bureau for Udstillinger (herefter

betegnet Bureau) som omtalt i afsnit V i nærværende konvention. Udstillingens

samlede varighed må dog ikke overstige seks måneder.

Artikel 5

1) Hyppigheden af de i denne konvention omhandlede udstillinger afgøres

på følgende måde:

a) I en og samme stat skal der være mindst tyve år mellem to generelle

udstillinger; et tidsrum på mindst fem år skal forløbe mellem en generel

udstilling og en speciel udstilling;

b) I forskellige stater skal der være mindst ti år mellem to generelle

udstillinger;

c) I en og samme stat skal der være mindst ti år mellem specielle

udstillinger af samme art; et tidsrum på mindst fem år skal forløbe mellem to

specielle udstillinger af forskellig art;

d) I forskellige stater skal der være mindst fem år mellem to specielle

udstillinger af samme art; et tidsrum på mindst to år skal forløbe mellem to

specielle udstillinger af forskellig art.

2) Uanset bestemmelserne i ovennævnte stk. 1) kan Bureauet i medfør af de

i artikel 28, 3) f), nævnte bestemmelser undtagelsesvis forkorte ovennævnte

tidsintervaller, dels til fordel for specielle udstillinger, dels til fordel

for generelle udstillinger organiseret i forskellige stater, indenfor en

begrænsning på syv år.

3) De tidsrum, der skal gå mellem de indregistrerede udstillinger, regnes

fra datoen for nævnte udstillingers åbning.

Afsnit III

Indregistrering

Artikel 6

1) Regeringen for en kontraherende part i det landområde, i hvilket en

udstilling er planlagt (herefter betegnet som inviterende regering), skal

tilstille Bureauet en ansøgning om indregistrering, idet den samtidig giver

meddelelse om, hvilke lovgivningsmæssige, vedtægtsmæssige eller finansielle

forholdsregler den forudser i anledning af denne udstilling. Regeringen for

en ikke kontraherende stat, som måtte ønske at opnå indregistrering af en

udstilling, kan på tilsvarende måde tilstille Bureauet en ansøgning på

betingelse af, at den forpligter sig til hvad angår denne udstilling, at

respektere de i afsnittene I, II, III og IV i nærværende konvention

indeholdte bestemmelser samt de regler, der er foreskrevet for deres

anvendelse.

2) Ansøgningen om indregistrering skal indgives af den regering, der

varetager de internationale forbindelser i det område, hvor udstillingen er

planlagt afholdt (herefter betegnet inviterende regering), selv i det

tilfælde hvor regeringen ikke er arrangør af ustillingen.

3) På grundlag af sit obligatoriske reglement bestemmer Bureauet det

tidligste tidspunkt for fastsættelse af datoen for en udstilling, og det

seneste tidspunkt for deponering af indregistreringsansøgning; Bureauet

angiver nærmere, hvilke dokumenter der skal vedlægges en sådan ansøgning. Det

fastsætter ligeledes på grundlag af sit obligatoriske reglement størrelsen af

det vederlag, der kræves for omkostninger i forbindelse med behandling af

ansøgningen.

4) Indregistrering kan kun foretages, såfremt udstillingen opfylder de

betingelser, som er fastsat ved nærværende konvention samt de reglementer,

som Bureauet har opstillet.

Artikel 7

1) Når to eller flere stater indbyrdes konkurrerer om at opnå

indregistrering af en udstilling og ikke indbyrdes kan komme til et forlig,

skal de indbringe spørgsmålet for Bureauets generalforsamling, som træffer

afgørelse under hensyntagen til de fremsatte betragtninger og især til

særlige forhold af historisk eller moralsk natur, til den tid der er forløbet

siden den sidste udstilling, og til antallet af de udstillinger, de

konkurrerende stater allerede har organiseret.

2) Medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, vil Bureauet

fortrinsvis give sin tilslutning til en udstilling planlagt til afholdelse i

en kontraherende parts landområde.

Artikel 8

Med undtagelse af det i artikel 4, stk. 2, omtalte tilfælde, vil en stat,

der har opnået indregistrering af en udstilling, miste de til denne

indregistrering knyttede rettigheder, dersom den ændrer den dato, som den

havde anmeldt for udstillingens afholdelse. Hvis den påtænker at afholde

udstillingen på et andet tidspunkt, skal den indgive en ny ansøgning og, hvis

der måtte være anledning dertil, underkaste sig den i artikel 7 fastsatte

fremgangsmåde vedrørende eventuel indbyrdes konkurrence.

Artikel 9

1) De kontraherende parter vil ikke give deres tilslutning og støtte, ej

heller nogen form for tilskud til en udstilling, der ikke er indregistreret.

2) Det står de kontraherende parter fuldstændig frit ikke at deltage i en

indregistreret udstilling.

3) Hver kontraherende part anvender alle de midler, som ifølge dens

lovgivning forekommer den mest formålstjenlige til at modvirke arrangører af

fiktive udstillinger, eller udstillinger, mod hvilke deltagerne svigagtigt

tiltrækkes af usande løfter, annoncer eller reklamer.

Afsnit IV

Forpligtelser for arrangører af

indregistrerede udstillinger og for

deltagende stater

Artikel 10

1) Den inviterende regering overvåger, at bestemmelserne i nærværende

konvention og de foreskrevne reglementer for deres anvendelse overholdes.

2) Hvis denne regering ikke selv er arrangør af udstillingen, skal den

juridiske person, som arrangerer den, være officielt anerkendt hertil af den

regering, som står som garant for, at den juridiske person overholder

forpligtelserne.

Artikel 11

1) Enhver indbydelse til at deltage i en udstilling, som måtte stiles til

de kontraherende parter eller til ikke-medlemsstater, skal sendes ad

diplomatisk vej af den inviterende stats regering til den inviterede stats

regering for såvel denne selv som for andre fysiske eller juridiske personer,

som henhører under dennes autoritet. Svarene skal tilgå den inviterende

regering ad samme vej; det samme er tilfældet for ønsker om at deltage

fremsat af fysiske eller juridiske ikke indbudte personer. I indbydelserne

skal der tages hensyn til de tidsfrister, Bureauet har foreskrevet.

Indbydelser til organisationer af international art tilsendes disse direkte.

2) Ingen kontraherende part kan organisere eller støtte deltagelse i en

international udstilling, dersom ovennævnte indbydelser ikke er blevet

fremsendt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention.

3) De kontraherende parter forpligter sig til ikke at fremsende eller

acceptere nogen form for indbydelse til at deltage i en udstilling, som måtte

finde sted indenfor en kontraherende parts territorium eller indenfor en

ikke-medlemsstats territorium, dersom det ikke i denne indbydelse er anført,

at indregistrering er opnået i henhold til bestemmelserne i nærværende

konvention.

4) Enhver kontraherende part kan anmode arrangørerne om at afstå fra at

sende den andre indbydelser end dem, der er bestemt for dem selv. Den kan

også afvise at videregive indbydelser eller ønsker om deltagelse fremsat af

fysiske eller juridiske ikke indbudte personer.

Artikel 12

Den inviterende regering skal udnævne en generalkommissær for

udstillingen, som det påhviler at repræsentere regeringen i ethvert

anliggende omfattet af nærværende konvention og i alt, hvad angår

udstillingen.

Artikel 13

Regeringen for hver stat, som deltager i en udstilling, skal udnævne en

afdelingsgeneralsekretær, som skal repræsentere den overfor den inviterende

regering. Afdelingsgeneralsekretæren alene er betroet arrangementet af hans

stats udstilling. Han underretter udstillingens generalkommissær om

sammensætningen af denne udstilling og overvåger, at udstillernes rettigheder

og forpligtelser respekteres.

Artikel 14

1) I de tilfælde, hvor generelle udstillinger omfatter nationale

pavilloner, opfører de deltagende regeringer deres pavilloner for egen

regning. Ikke desto mindre kan arrangørerne af generelle udstillinger

undtagelsesvis efter forud at have indhentet Bureauets godkendelse, anlægge

områder, som er beregnet til udlejning til regeringer, der ikke selv har

mulighed for at opføre pavilloner.

2) I specielle udstillinger påhviler det arrangørerne at opføre

bygningerne.

Artikel 15

I generelle udstillinger er det ikke tilladt hverken den inviterende

regering, de lokale myndigheder, eller udstillingsarrangørerne, at opkræve

leje eller en forud fastsat ydelse for de arealer, der er tildelt de

deltagende regeringer (med undtagelse af leje for de områder, der er anlagt

ved dispensation som hjemlet i artikel 14, stk. 1). I de tilfælde, hvor der

måtte kræves erlagt en afgift på fast ejendom, i henhold til den inviterende

stats lovgivning, vil denne være at erlægge af arrangørerne. Kun for de

ydelser, der reelt gives i overensstemmelse med det af Bureauet godkendte

reglement, kan der kræves betaling.

Artikel 16

Toldbestemmelser for udstillingerne er fastsat i tillægget til nærværende

konvention, hvoraf dette tillæg udgør en integrerende del.

Artikel 17

Kun afdelinger i en udstilling oprettet under ledelse af

generalkommissærer udnævnt i overensstemmelse med artikel 13 af de deltagende

landes regeringer, må betragtes som nationale afdelinger og følgelig benævnes

som sådanne. En national afdeling omfatter alle statens udstillere, men ikke

koncessionshaverne.

Artikel 18

1) På en udstilling kan der ikke, for at betegne en deltager eller en

gruppe deltagere, benyttes en geografisk benævnelse, der refererer til en

kontraherende part, uden tilladelse fra afdelingsgeneralkommissæren, som

repræsenterer regeringen for nævnte part.

2) Dersom en kontraherende part ikke deltager i en udstilling, skal denne

udstillings generalkommissær, for så vidt angår denne kontraherende part,

overvåge, at den i det foregående stykke omtalte beskyttelse respekteres.

Artikel 19

1) De frembringelser, der udstilles i en deltagende stats nationale

afdeling, skal stå i nær tilknytning til denne stat (for eksempel genstande,

der har deres oprindelse i statens landområde eller frembringelser skabt af

personer hjemmehørende i denne stat).

2) Dog kan der, med tilladelse fra generalkommissærerne fra de berørte

andre stater, udstilles andre genstande eller produkter, forudsat de kun

tjener til at komplettere udstillingen.

3) I tilfælde af uoverensstemmelser mellem de deltagende stater

vedrørende de i stk. 1 og 2 omtalte tilfælde afgiver et kollegium bestående

af afdelingsgeneralkommissærerne en voldgiftskendelse, fastsat ved

flertalsbeslutning af de tilstedeværende kommissærer. Denne afgørelse er

endelig.

Artikel 20

1) Med mindre der i den inviterende stats lovgivning findes modstående

bestemmelser, kan der ikke tilstås noget monopol af nogen art, undtagen med

hensyn til fælles faciliteter, og tilladelse skal gives af Bureauet ved

indregistreringen. I så fald skal arrangørerne overholde følgende

forpligtelser:

a) Tilstedeværelsen af dette eller disse monopoler må angives i

udstillingens almindelige reglement og i deltagelseskontrakten;

b) Der skal tilsikres deltagerne adgang til brug af de monopoliserede

faciliteter på de betingelser, der sædvanligvis anvendes i staten;

c) I intet tilfælde må generalkommissærernes beføjelser i deres

respektive afdelinger begrænses.

2) Udstillingens generalkommissær skal tage alle forholdsregler for at

sikre, at de takster, der afkræves de deltagende stater, ikke er højere end

de, der gælder for arrangørerne af udstillingen og under alle omstændigheder

ikke overstiger de normale takster i området.

Artikel 21

Udstillingens generalkommissær skal tage alle mulige forholdsregler for at

sikre, at offentlige faciliteter indenfor udstillingen fungerer effektivt.

Artikel 22

Den inviterende regering bestræber sig for at lette tilrettelæggelsen af

staternes og deres statsborgeres deltagelse, især med hensyn til

transporttakster samt adgangsbetingelser for personer og genstande.

Artikel 23

1) Udstillingens almindelige reglement skal angive, hvorvidt der,

uafhængigt af de deltagelsescertifikater, som vil kunne udstedes, vil blive

tildelt udstillere præmie eller ej. I tilfælde hvor præmietildeling måtte

blive bestemt, kan denne tildeling begrænses til visse kategorier.

2) Før udstillingens åbning kan enhver deltager meddele at ville stå

udenfor præmietildelingen.

Artikel 24

Det Internationale Bureau for Udstillinger omtalt i følgende afsnit kan

opstille reglementer, der fastsætter de almindelige betingelser for juryens

sammensætning og virksomhed, samt for hvorledes præmietildeling skal foregå.

Afsnit V

Institutionelle bestemmelser

Artikel 25

1) Der oprettes en international organisation, der betegnes som Det

Internationale Bureau for Udstillinger. Dette skal overvåge og drage omsorg

for nærværende konventions anvendelse. Dets medlemmer er de kontraherende

parters regeringer. Bureauets sæde er i Paris.

2) Bureauet har status som juridisk person og især kompetence til at

slutte kontrakter, til at købe og sælge løsøre og fast ejendom samt til at

møde i retten.

3) Bureauet har kompetence til at slutte aftaler, især med hensyn til

privilegier og immuniteter med stater og internationale organisationer

vedrørende udøvelsen af de beføjelser, som nærværende konvention har tilkendt

det.

4) Bureauet består af en generalforsamling, en formand, en

eksekutivkomite, specialkommissioner og lige så mange næstformænd, som der er

kommissioner, og et sekretariat under ledelse af en generalsekretær.

Artikel 26

Bureauets generalforsamling består af delegerede, udnævnt af de

kontraherende parters regeringer i et antal af en til tre delegerede for hver

part.

Artikel 27

Generalforsamlingen holder regelmæssige møder og kan endvidere afholde

ekstraordinære møder. Den træffer afgørelse i alle spørgsmål, som ifølge

nærværende konvention er henlagt til Bureauet, for hvilket den er højeste

myndighed, og især i følgende spørgsmål:

a) Drøfter, vedtager og offentliggører reglementer vedrørende

indregistrering, klassifikation og tilrettelæggelse af internationale

udstillinger samt vedrørende Bureauets virksomhed.

Indenfor dens kompetence ifølge nærværende konvention kan

generalforsamlingen fastsætte obligatoriske reglementer. Den kan også

fastsætte mønsterreglementer, der tjener som vejledning for tilrettelæggelse

af udstillinger.

b) Fastsætter budget, kontrollerer og godkender Bureauets regnskaber.

c) Godkender generalsekretærens rapporter.

d) Opretter kommissioner, som den anser for nyttige, udnævner medlemmerne

af eksekutivkomiteen og de øvrige kommissioner, og fastsætter deres mandaters

varighed.

e) Godkender ethvert forslag til internationale aftaler som nævnt i

artikel 25, stk. 3, i nærværende konvention.

f) Vedtager de ændringsforslag som er nævnt i artikel 33.

g) Udnævner generalsekretæren.

Artikel 28

1) Regeringen for hver kontraherende part råder, uden hensyn til antallet

af dens delegerede, over een stemme i generalforsamlingen. Imidlertid vil

stemmeretten blive suspenderet, såfremt de samlede bidrag, som den er

Bureauet skyldig i henhold til efterfølgende artikel 32, overstiger summen af

bidragene for det løbende og det forudgående år.

2) Generalforsamlingen kan træffe gyldig afgørelse, når antallet af de

tilstedeværene stemmeberettigede delegationer udgør mindst to trediedele af

antallet af de kontraherende parters stemmeberettigede. Såfremt dette

beslutningsdygtige antal ikke er nået, skal generalforsamlingen indkaldes

påny med samme dagsorden med mindst een måneds varsel. I dette tilfælde

nedsættes det krævede beslutningsdygtige antal til halvdelen af antallet af

de kontraherende stemmeberettigede parter.

3) Afgørelser træffes ved stemmeflerhed af de tilstedeværende

delegationer, som afgiver deres stemme for eller imod. I følgende tilfælde

kræves dog to trediedeles flertal:

a) Vedtagelse af ændringsforslag til nærværende konvention;

b) Fastsættelse og ændring af reglementerne;

c) Vedtagelse af budgettet og godkendelse af størrelsen af de

kontraherende parters årlige bidrag;

d) Tilladelse til at ændre en udstillings åbnings- og lukningsdatoer på

de i ovennævnte artikel 4 omhandlede betingelser;

e) Indregistrering af en udstilling i en ikke medlemsstats landområde, i

tilfælde af konkurrence med en udstilling i et af de kontraherende parters

landområde;

f) Forkortelse af de i nærværende konventions artikel 5 hjemlede

tidsintervaller;

g) Vedtagelse af forbehold overfor et ændringsforslag fremsat af en

kontraherende part; det pågældende ændringsforslag skal, i overensstemmelse

med artikel 33, vedtages med fire femtedeles flertal eller eenstemmigt, alt

efter tilfældet;

h) Godkendelse af ethvert forslag til internationale aftaler;

i) Udnævnelse af generalsekretæren.

Artikel 29

1) Formanden vælges af generalforsamlingen ved hemmelig afstemning for en

periode af to år blandt de delegerede for de kontraherende parters

regeringer, men han repræsenterer ikke mere den stat, hvori han er borger

under hans mandats varighed. Formanden kan genvælges.

2) Formanden indkalder til og leder generalforsamlingens møder samt

overvåger, at Bureauet virker på tilfredsstillende måde. I formandens fravær

udøves hans hverv af den næstformand, under hvilken eksekutivkomiteen

sorterer, eller i mangel heraf, af en af de øvrige næstformænd, i den orden

de er valgt.

3) Næstformændene vælges af generalforsamlingen blandt de delegerede for

de kontraherende parters regeringer. Generalforsamlingen træffer ligeledes

beslutning om arten og varigheden af deres mandat og bestemmer især hvilket

hverv, de skal bestride.

Artikel 30

1) Eksekutivkomiteen består af regeringsdelegerede for tolv kontraherende

parter, i et antal af een fra hver af disse.

2) Eksekutivkomiteen

a) opstiller og ajourfører en klassifikation over de menneskelige

aktiviteter, som er egnede til at forekomme i en udstilling;

b) behandler alle ansøgninger om indregistrering af en udstilling og

forelægger den med sin udtalelse til generalforsamlingens godkendelse;

c) udfører de hverv, som er pålagt den af generalforsamlingen;

d) kan udbede sig udtalelse fra de øvrige kommissioner.

Artikel 31

1) Generalsekretæren, der udnævnes i henhold til de i artikel 28 i

nærværende konvention indeholdte bestemmelser, skal være statsborger hos en

af de kontraherende parter.

2) Generalsekretæren har til opgave at lede Bureauets løbende

forretninger i overensstemmelse med generalforsamlingens og

eksekutivkomiteens instrukser. Generalsekretæren udarbejder budgetforslaget,

fremlægger regnskaberne og forelægger generalforsamlingen rapporter om sin

virksomhed. Generalsekretæren repræsenterer Bureauet, især i retssager.

3) Generalforsamlingen fastsatter generalsekretærens øvrige beføjelser og

forpligtelser samt hans retsstilling.

Artikel 32

Bureauets årlige budget fastsættes af generalforsamlingen i

overensstemmelse med de i artikel 28, stk. 3, fastsatte bestemmelser. I

budgettet tages hensyn til Bureauets finansielle reserver, indtægter af

enhver art, samt debitor og kreditor saldi overført fra foregående

regnskabsår. Bureauets udgifter dækkes af disse midler og de bidrag, som de

kontraherende parter yder i henhold til de andele, der påhviler dem i

overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.

Artikel 33

1) Enhver kontraherende part kan fremsætte ændringsforslag til nærværende

konvention. Teksten til det pågældende forslag og de bagvedliggende

begrundelser stiles til generalsekretæren, som snarest muligt gør de øvrige

kontraherende parter bekendt hermed.

2) Det fremsatte ændringsforslag optages på dagsordenen for

generalforsamlingens ordinære møde eller for et ekstraordinært møde, som skal

afholdes mindst tre måneder efter den dato, hvor det blev fremsendt af

generalsekretæren.

3) Ethvert af generalforsamlingen vedtaget ændringsforslag i

overensstemmelse med de i det foregående stk. 2 og i artikel 28 fastsatte

bestemmelser, forelægges samtlige kontraherende parter af Den franske

Republiks regering til vedtagelse. Det træder i kraft med virkning overfor

alle disse parter på den dato, hvor fire femtedele af dem har meddelt deres

accept overfor Den franske Republiks regering. Som afvigelse fra ovennævnte

bestemmelser, vil imidlertid ethvert ændringsforslag til nærværende stykke,

til artikel 16 om toldbestemmelser, eller til det i nævnte artikel omtalte

tillæg, først træde i kraft på den dato, hvor samtlige kontraherende parter

har meddelt deres accept til Den franske Republiks regering.

4) Enhver kontraherende part, som ønsker at forsyne sin accept af et

ændringsforslag med et forbehold, skal underette Bureauet om indholdet af det

påtænkte forbehold. Generalforsamlingen træffer afgørelse om det pågældende

forbeholds berettigelse. Generalforsamlingen skal give medhold i forbehold,

som måtte sigte mod at beskytte erhvervet stilling med hensyn til

udstillinger, og skal forkaste forbehold, hvis virkning måtte være at skabe

priviligeret stilling. Såfremt der gives medhold i forbeholdet, skal den

part, som havde taget dette, medregnes ved optællingen af de parter, som har

godkendt ændringsforslaget, ved udregning af ovennævnte fire femtedeles

flertal. Hvis forbeholdet forkastes, kan den part, som havde taget

forbeholdet, vælge mellem forkastelse af ændringsforslaget eller dets

godkendelse uden forbehold.

5) Når ændringsforslaget træder i kraft i overensstemmelse med

bestemmelserne i stk. 3 i nærværende artikel, kan enhver kontraherende part,

som måtte have nægtet dets vedtagelse, påberåbe sig, hvis den finder det for

godt, bestemmelserne i nedennævnte artikel 37.

Artikel 34

1) Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende

anvendelsen eller fortolkningen af nærværende konvention, som ikke kan

afgøres af de myndigheder, der har beslutningsbeføjelser i overensstemmelse

med nærværende konvention, vil blive gjort til genstand for forhandlinger

mellem de uenige parter.

2) Såfremt disse forhandlinger ikke fører til enighed i løbet af kort

tid, henvender den ene af parterne sig til Bureauets formand og anmoder ham

om at udpege en forligsmand. Såfremt forligsmanden derefter ikke kan opnå de

uenige parters tilslutning til en løsning, fastslår og afgrænser han i sin

rapport til formanden arten og omfanget af tvisten.

3) Når en uoverensstemmelse således er konstateret, vil tvisten blive

afgjort ved voldgift. Med henblik herpå fremsender en af parterne en begæring

om voldgift til generalsekretæren, indenfor en frist af to måneder fra det

tidspunkt, hvor rapporten er blevet bekendtgjort for de uenige parter, med

angivelse af hvilken voldgiftsmand, den har valgt. Den anden eller de andre

parter i tvisten skal, hver især, udpege deres respektive voldgiftsmand eller

-mænd indenfor en frist af to måneder. I mangel heraf retter en af parterne

henvendelse til formanden for Den internationale Domstol med anmodning om at

udpege voldgiftsmanden eller -mændene.

Når flere parter optræder i fællesskab, betragtes de ved anvendelsen af

bestemmelserne i det foregående stk. som een enkelt part. I tvivlsspørgsmål

træffes afgørelsen af generalsekretæren.

Voldgiftsmændene vælger derefter en opmand. Dersom voldgiftsmændene ikke

kan blive enige om dette valg indenfor en frist på to måneder, vil

præsidenten for Den internationale Domstol, hvortil en af parterne retter

henvendelse, træffe afgørelsen.

4) Voldgiftskollegiet afsiger sin kendelse ved flertal blandt sine

medlemmer. Opmandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed. Denne

voldgiftskendelse er gældende for alle uenige parter, endeligt og uden

rekurs.

5) Enhver stat kan, ved underskrivelsen eller ratifikationen af

nærværende konvention eller ved sin tiltrædelse af denne, fremsætte erklæring

om, at den ikke anser sig for værende bundet af bestemmelserne i forannævnte

stk. 3 og 4. De øvrige kontraherende parter vil ikke være bundet af de

pågældende bestemmelser over for stater, som måtte have taget et sådant

forbehold.

6) De kontraherende parter, som måtte have taget forbehold i

overensstemmelse med bestemmelserne i det foregående stk., kan til enhver tid

hæve dette forbehold ved notofikation herom til den regering, hvor

konventionen er deponeret.

Artikel 35

Nærværende konvention er åben for tiltrædelse, på den ene side af enhver

stat, som enten er medlem af De forenede Nationer, eller ikke medlem af De

forenede Nationer, men som er part i Den internationale Domstols vedtægter,

eller medlem af en af De forenede Nationers specielle institutioner, eller

medlem af Den internationale Atomenergiorganisation, og på den anden side

enhver anden stat, hvis tiltrædelse er godkendt ved to trediedeles flertal af

de kontraherende stemmeberettigede parter i Bureauets generalforsamling.

Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos Den franske Republiks regering og

træder i kraft på deponeringsdatoen.

Artikel 36

Den franske Republiks regering meddeler regeringerne for de stater, som er

parter i nærværende konvention, samt Det Internationale Bureau for

Udstillinger:

a) ikrafttræden af ændringsforslag i henhold til artikel 33;

b) tiltrædelser i henhold til artikel 35;

c) opsigelser i henhold til artikel 37;

d) forbehold taget i medfør artikel 34, stk. 5;

e) konventionens eventuelle ophør.

Artikel 37

1) Enhver kontraherende part kan opsige nærværende konvention ved

skriftlig meddelelse herom til Den franske Republiks regering.

2) Denne opsigelse træder i kraft et år efter modtagelsen af denne

meddelelse.

3) Nærværende konvention bringes til ophør, dersom antallet af

kontraherende parter bringes ned til et antal under syv, som følge af

opsigelser.

Under forbehold af enhver aftale, som måtte blive truffet mellem de

kontraherende parter med hensyn til opløsning af Bureauet, vil

generalsekretæren få overdraget varetagelsen af afviklingen. Aktiverne vil

være at fordele forholdsmæssigt mellem de kontraherende parter i henhold til

de af dem ydede bidrag i den tid, de har været parter i nærværende

konvention. Dersom der måtte være passiver, vil disse være at overtage af

samme parter forholdsmæssigt efter de for det løbende regnskabsår fastsatte

bidrag.

TILLÆG

til den i Paris den 22. november 1928 underskrevne konvention om

internationale udstillinger, ændret og suppleret ved protokoller af 10. maj

1948, 16. novermber 1966 og 30. november 1972

TOLDBESTEMMELSER

for import af varer foretaget af deltagerne i internationale

udstillinger

Artikel 1

Definitioner

Ved anvendelsen af nærværende tillæg forstås ved:

a) »Importafgifter«, toldafgifter og alle andre skatter og

afgifter opkrævet ved import eller i anledning af import, samt alle lokale

forbrugsskatter og afgifter, som importerede varer belægges med, dog med

undtagelse af afgifter og skatter, som begrænses til den omtrentlige

omkostning for ydede tjenester, og som ikke udgør en indirekte beskyttelse af

de nationale produkter, eller afgifter af fiskal karakter ved import;

b) »Midlertidig import«, midlertidig import med told- og

afgiftsfritagelse, uden importforbud eller importrestriktioner, forudsat

genudførsel.

Artikel 2

Midlertidig import med told- og afgiftsfritagelse tilstås følgende:

a) varer beregnet til at udstille eller til demonstration på

udstillingen;

b) varer beregnet til brug ved præsentation på udstillinger af

udenlandske produkter, såsom

I) varer, der er nødvenige ved demonstration af udstillede, udenlandske

maskiner og apparater;

II) byggematerialer, selv i uforarbejdet tilstand, materialer til

dekoration og møblering, og elektrisk udstyr til udstillingens udenlandske

pavilloner og stande, samt til de lokaler, der indrettes til

afdelingsgeneralkommissæren for et deltagende udenlandsk land;

III) værktøj, materiel brugt til konstruktionen og transportmidler, som

er nødvendige for arbejdet ved udstillingen;

IV) reklame -eller demonstrationsmateriale, der tydeligt er beregnet til

at blive anvendt i reklameøjemed for udenlandske varer præsenteret på

udstillingen, såsom lydoptagelser, film, lysbilleder, samt det for deres

anvendelse nødvendige apparatur.

c) Materiel - herunder tolkeanlæg, lydoptagelsesapparater og film af

oplysende, videnskabelig eller kulturel karakter - bestemt til brug i

anledning af udstillingen.

Artikel 3

De i artikel 2 i dette tillæg omtalte lempelser tilstås på betingelse af:

a) at varerne kan identificeres ved deres genudførsel;

b) at afdelingsgeneralkommissæren for det deltagende land garanterer,

uden at stille depositum, for betalingen af told- og importafgifter, der

pålægges de varer, som ikke vil blive genudført efter udstillingens lukning

inden for de fastsatte tidsfrister. Andre garantier hjemlet ved det

inviterende lands lovgivning kan anerkendes efter anmodning fra udstillerne

(for eksempel det ved Konventionen vedrørende Toldsamarbejde af 6. december

1961 oprettede A.T.A. carnet;

c) at toldmyndighederne i det land, hvori den midlertidige import finder

sted, anser de i dette tillæg foreskrevne betingelser for opfyldt.

Artikel 4

Sålænge varerne indført under midlertidig told- og afgiftsfritagelse nyder

fordel af de i nærværende tillæg fastsatte lempelser, og medmindre love og

bestemmelser i landet for den midlertidige import tillader det, kan de

pågældende varer ikke udlånes, udlejes eller benyttes mod vederlag, ej heller

transporteres uden for udstillingsområdet. Varerne skal genudføres så hurtigt

som muligt og senest tre måneder efter udstillingens lukning.

Toldmyndighederne kan, når gyldige grunde taler herfor, forlænge denne

periode indenfor de i landet for den midlertidige import foreskrevne grænser

i love og bestemmelser.

Artikel 5

a) Uanset den i artikel 4 pålagte forpligtelse til genudførsel, vil

genudførsel ikke blive krævet for fordærvelige eller stærkt beskadigede varer

eller varer af ringe værdi, forudsat de pågældende varer i overensstemmelse

med toldmyndighedernes bestemmelse;

I) er underkastet de for vedkommende vare gældende told- og

importafgifter;

eller

II) er overdraget vederlagsfrit til statskassen i landet for den

midlertidige import;

eller

III) er destrueret under offentlig kontrol, uden at dette medfører

udgifter for statskassen i landet for den midlertidige import.

Forpligtelsen til genudførsel kommer imidlertid ikke til anvendelse for

varer af enhver art, der er blevet destrueret efter andragende af

afdelingsgeneralkommissæren, under offentlig kontrol, og uden at indebære

udgifter for statskassen i landet for den midlertidige import.

b) For varer, der nyder afgiftsfrihed ved midlertidig import, kan der

gives tilladelse til anden anvendelse i stedet for genudførsel, og især kan

de overgå til forbrug på det indenlandske marked, under forudsætning af at de

betingelser og formaliteter overholdes, som de ville være underkastet i

henhold til de i landet for den midlertidige import gældende love og

bestemmelser, hvis disse varer var blevet indført direkte fra udlandet.

Artikel 6

Produkter frembragt under udstillingen på basis af midlertidigt

importerede varer, ved demonstration af udstillede maskiner eller apparater,

er underkastet de i artikel 4 og 5 i nærværende tillæg fastsatte

bestemmelser, på samme måde som var de indført under midlertidig told- og

afgiftsfritagelse under forbehold af bestemmelserne i efterfølgende artikel

7.

Artikel 7

Told afkræves ikke, importforbud og -restriktioner vil ikke blive pålagt,

og dersom der er tilstået told- og afgiftsfritagelse ved midlertidig import,

kræves ikke genudførsel i følgende tilfælde, forudsat at varernes samlede

værdi og kvantum er rimelige efter importlandets toldmyndigheders opfattelse

under hensyntagen til udstillingens art, til antallet af besøgende og til

omfanget af udstillerens deltagelse.

a) Små repræsentative prøver (med undtagelse af alkoholiske drikkevarer,

tobak og brændstoffer) af de udstillede udenlandske varer, inklusive prøver

af fødevarer og drikkevarer i den tilstand, hvori de er importeret eller

fremstillet på udstillingen, på basis af varer importeret i uemballeret

stand, forudsat:

I) at det drejer sig om udenlandske produkter leveret uden vederlag, og

som udelukkende tjener til gratis uddeling til publikum på udstillingen til

anvendelse eller fortæring af de personer, de er blevet uddelt til;

II) at disse produkter let lader sig identificere som værende prøver af

reklamemæssig art kun repræsenterende en ubetydelig enkeltværdi;

III) at de ikke egner sig til salg, og at de i påkommende tilfælde er

emballeret i betydeligt mindre kvanta end varer i den allermindste emballage

udbudt til salg i detailhandel;

IV) at prøver af fødevarer og drikkevarer, som ikke uddeles emballeret i

overensstemmelse med ovennævnte stk. III) nydes på udstillingen.

b) Importerede prøver, som benyttes eller konsumeres af udstillingens

jurymedlemmer til vurdering og bedømmelse af de udstillede genstande, under

forudsætning af at der af afdelingens generalkommissær fremlægges en attest,

som angiver arten og mængden af de brugte genstande under en sådan vurdering

og en sådan bedømmelse.

c) Varer, som importeres alene med henblik på demonstration, eller til

demonstration af udstillede udenlandske maskiner og apparater, og som bliver

brugt eller destrueret i forbindelse med disse demonstrationer.

d) Tryksager, kataloger, prospekter, prislister, plakater, kalendere

(illustrerede eller ikke illustrerede) og ikke indrammede fotografier, der

tydeligt er beregnet til anvendelse i reklameøjemed for udenlandske varer på

udstillingen, forudsat det drejer sig om udenlandske produkter, leveret

vederlagsfrit, og som udelukkende benyttes til gratis uddeling blandt

publikum på udstillingsstedet.

Artikel 8

Told afkræves ikke, importforbud og -restriktioner vil ikke blive pålagt,

og dersom der er tilstået told- og afgiftsfritagelse ved midlertidig import,

vil der ikke blive krævet genudførsel i følgende tilfælde:

a) Produkter, som importeres og anvendes til opførelse, indretning,

dekoration, levendegørelse og indretning af de udenlandske

præsentationsomgivelser på udstillingen (maling, lak, tapet, flygtige

vædsker, fyrværkeriartikler, frø eller planter osv.), der destrueres som

følge af deres anvendelse;

b) Kataloger, brochurer, plakater og andre officielle tryksager,

illustrerede eller ikke illustrerede, som offentliggøres af de lande,der

deltager i udstillingen;

c) Kort, tegninger, sagsakter, arkiver, blanketter og andre dokumenter

bestemt til at blive brugt som sådan på udstillingen.

Artikel 9

a) Eftersyn og toldbehandling, såvel ved indførslen som ved udførslen, af

varer som skal eller har været udstillet eller benyttet i en udstilling,

foretages i alle tilfælde, hvor det er muligt og ønskeligt på selve

udstillingsstedet.

b) Enhver kontraherende part skal bestræbe sig på, i alle tilfælde hvor

den anser det for nyttigt under hensyntagen til udstillingens omfang, at

oprette et toldkontor i et rimeligt tidsrum på den i dens landområde afholdte

udstilling.

c) Genudførslen af varer, der nyder midlertidig told- og

afgiftsfritagelse, kan ske ad een eller flere gange og gennem et hvilket som

helst toldkontor for sådanne toldbehandlinger, også selvom dette er et andet

end toldkontoret for importen, med mindre importøren, for at kunne drage

fordel af en forenklet toldbehandling, forpligter sig til at genudføre

varerne gennem toldkontoret for importen.

Artikel 10

Forannævnte bestemmelser stiller ingen hindringer i vejen for anvendelsen

af:

a) større lempelser end visse kontraherende parter yder eller måtte yde

enten ved unilaterale bestemmelser eller i henhold til bilaterale eller

multilaterale aftaler;

b) nationale eller konventionelle bestemmelser af ikke toldmæssig art

vedrørende udstillingens tilrettelæggelse;

c) forbud og restriktioner som følge af nationale love og regler

besluttet under hensyntagen til den offentlige moral eller orden, den

offentlige sikkerhed, hygiejne- eller sundhedsvæsenet, eller under

hensyntagen til veterinære eller plante-patologiske bestemmelser, eller som

vedrører beskyttelse af patenter, varemærker, og ophavs- og

reproduktionsrettigheder.

Artikel 11

Ved anvendelsen af nærværende tillæg kan landområderne for kontraherende

parter, som danner en told- eller økonomisk union, betragtes som eet

landområde.

UDFÆRDIGET I PARIS, den 30. november 1972.

(Underskrifter)

REKOMMANDATION

Generalforsamlingen anbefaler, for produkter importeret af

afdelingsgeneralkommissærerne til nedennævnte formål, at der ikke afkræves

told, ej heller at der bliver pålagt importforbud eller -restriktioner, og

dersom der er tilstået afgiftsfrihed ved midlertidig import, at der ikke vil

blive krævet genudførsel, forudsat varernes samlede værdi og mængde er

rimelige efter toldmyndighedernes opfattelse i det land, hvori de er indført,

under hensyntagen til udstillingens art, til antallet af besøgende og til

omfanget af udstillerens deltagelse:

I) til deres personlige forbrug;

II) til brug ved officielle modtagelser;

III) for at blive tilbudt prominente gæster fra deres eget land, fra det

arrangerende land eller fra tredieland.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos det franske

udenrigsministerium den 20. marts 1975.

Konventionen trådte i medfør af artikel 3 i kraft den 9. juni 1980 for

Danmark og følgende andre lande:

Amerikas forenede Stater Norge

Australien Rumænien

Belgien Schweiz

Den bjelorussiske socialistiske De socialistiske Sovjetrepublikkers

Sovjetrepublik Union

Bulgarien Spanien

Canada Storbritannien

Finland Sverige

Frankrig Tjekkoslovakiet

Grækenland Tunesien

Italien Den tyske demokratiske Republik

Japan Forbundsrepublikken Tyskland

Marokko Den ukrainske socialistiske

Sovjetrepublik

Monaco Ungarn

Nederlandene Østrig

Udenrigsministeriet, den 28. oktober

1981

KJELD OLESEN

Lignende dokumenter