Bekendtgørelse af Bernerkonventionen af 9. september 1886 til værn for litterære og kunstneriske værker som revideret, senest i Paris den 24. juli 1971 (* 18) (Paris-akten).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Bernerkonventionen af 9.
september 1886 til værn for litterære og kunstneriske værker som revideret,
senest i Paris den 24. juli 1971 (* 18) (Paris-akten).
I henhold til kgl. resolution af 16. februar 1979 har Danmark ratificeret
den i Paris den 24. juli 1971 undertegnede reviderede version af
Bernerkonventionen af 9. september 1886 til værn for litterære og
kunstneriske værker med dertil knyttede tillæg vedrørende udviklingslandene,
senest revideret den 14. juli 1967 i Stockholm, jfr. udenrigsministeriets
bekendtgørelse nr. 96 af 12. oktober 1970, Lovtidende C.
Konventionen med tillæg har følgende ordlyd:
BERNERKONVENTIONEN
TIL VÆRN FOR LITTERÆRE
OG KUNSTNERISKE VÆRKER
af 9. september 1886,
kompletteret i PARIS den 4. maj 1896, revideret i BERLIN den 13. november
1908, kompletteret i BERN den 20. marts 1914, og revideret i ROM den 2. juni
1928, i BRUXELLES den 26. juni 1948, i STOCKHOLM den 14. juli 1967 og i PARIS
den 24. juli 1971
Unionens lande, som i samme grad er opfyldt af ønsket om på en så effektiv
og ensartet måde som muligt at beskytte ophavsmændenes rettigheder til deres
litterære og kunstneriske værker,
og som anerkender betydningen af den i Stockholm i 1967 afholdte
revisionskonferences arbejde,
har besluttet at revidere den akt, der blev vedtaget af konferencen i
Stockholm, dog således, at artiklerne 1 til 20 samt artiklerne 22 til 26 i
denne akt bibeholdes uændret.
Følgelig er de undertegnede befuldmægtigede, efter at have præsenteret
deres fuldmagter, som er anerkendt som værende i god og behørig form, blevet
enige om følgende:
Artikel 1
Læs alt
De lande, for hvilke denne konvention er gældende, udgør en union til værn
for ophavsmændenes rettigheder til deres litterære og kunstneriske værker.
Artikel 2
1) Udtrykket »litterære og kunstneriske værker« omfatter enhver
frembringelse på det litterære, videnskabelige og kunstneriske område, uanset
udtryksmåden eller udtryksformen, såsom bøger, brochurer og andre skrifter;
forelæsninger, taler, prædikener og andre værker af samme art; dramatiske
eller musikdramatiske værker; koreografiske værker og pantomimer; musikalske
kompositioner med eller uden ord; kinematografiske værker, hvorved
sidestilles værker, som er kommet til udtryk gennem en fremgangsmåde, der er
analog med kinematografi; tegninger, malerier, arkitekturværker,
billedhuggerværker, gravurer og litografier; fotografiske værker, hvormed
sidestilles værker, der er kommet til udtryk gennem en fremgangsmåde, der er
analog med fotografi; brugskunst, illustrationer, kort, planer, skitser og
tredimensionale værker vedrørende geografi, topografi, arkitektur eller
videnskab.
2) Det er dog forbeholdt unionslandenes lovgivning at bestemme, at værker
i almindelighed eller bestemte kategorier af værker ikke skal nyde
beskyttelse, medmindre de er blevet fikseret i en eller anden materiel form.
3) Oversættelser, bearbejdelser, musikarrangementer og andre
omarbejdelser af et litterært eller kunstnerisk værk beskyttes som
originalværker, uden at der dog herved gøres indskrænkning i den ret, der
tilkommer originalværkets ophavsmand.
4) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at bestemme, hvilken
beskyttelse der skal tilstås officielle tekster på lovgivningens,
administrationens og retsplejens område samt officielle oversættelser af
sådanne tekster.
5) Samlinger af litterære eller kunstneriske værker såsom encyklopædier
og antologier, som på grund af udvalget eller arrangementet af deres indhold
udgør intellektuelle frembringelser, beskyttes som sådanne, uden at der dog
herved gøres indskrænkning i den ret, der tilkommer ophavsmændene til de
værker, der indgår i sådanne samlinger.
6) De i denne artikel nævnte værker nyder beskyttelse i alle
unionslandene. Denne beskyttelse gælder til fordel for ophavsmanden og dem,
der indtræder i hans ret.
7) Med forbehold af bestemmelserne i denne konventions artikel 7 4) kan
unionslandene i deres lovgivning bestemme, i hvilket omfang deres love skal
anvendes på brugskunst og industrielle mønstre og modeller, såvel som de
betingelser, under hvilke sådanne værker, mønstre og modeller skal nyde
beskyttelse. Værker, som i hjemlandet udelukkende beskyttes som mønstre og
modeller, har i et andet unionsland kun ret til den særlige beskyttelse, som
i det pågældende land ydes mønstre og modeller. Dersom en sådan særlig
beskyttelse ikke ydes i det pågældende land, skal sådanne værker dog
beskyttes som kunstværker.
8) Beskyttelsen efter denne konvention finder ikke anvendelse på
dagsnyheder eller blandede meddelelser, som har karakter af almindelige
pressemeddelelser.
Artikel 2 bis
1) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning helt eller delvis at
udelukke politiske taler og taler holdt under retsforhandlinger fra den i
foregående artikel omhandlede beskyttelse.
2) Det er ligeledes forbeholdt unionslandenes lovgivninger at fastsætte
de vilkår, under hvilke offentligt holdte forelæsninger, taler og andre
værker af samme art må gengives i pressen, udsendes i radio, overføres til
almenheden ved trådoverføring, eller gøres tilgængelige for almenheden på de
i denne konventions artikel 11 bis 1) nævnte måder, når en sådan udnyttelse
retfærdigøres af informationsformålet.
3) Dog har ophavsmanden eneret til at udgive samlinger af sine værker af
den i de foregående stykker nævnte art.
Artikel 3
1) Beskyttelsen ifølge denne konvention gælder:
a) ophavsmænd, som er statsborgere i et af unionslandene, for så vidt
angår deres værker, hvadenten disse er udgivet eller ikke;
b) ophavsmænd, som ikke er statsborgere i noget unionsland, for så vidt
angår de af deres værker, der første gang udgives i et af unionens lande,
eller samtidigt i et land uden for unionen og i et unionsland.
2) Ophavsmænd, som ikke er statsborgere i noget unionsland, men som er
bosat i et af unionens lande, skal med hensyn til denne konventions
bestemmelser ligestilles med statsborgere i det pågældende land.
3) Ved udtrykket »udgivne værker« forstås værker, der er
udgivet med ophavsmandens samtykke, uanset på hvilken måde eksemplarerne er
fremstillet, under forudsætning af, at eksemplarerne er gjort tilgængelige på
en sådan måde, at almenhedens rimelige behov opfyldes under hensyn til
værkets art. Fremførelse af et dramatisk, musikdramatisk, kinematografisk
eller musikalsk værk, offentlig oplæsning af et litterært værk,
trådoverføring eller udsendelse i radio af et litterært eller kunstnerisk
værk, udstilling af et kunstværk og opførelse af et arkitektonisk værk anses
ikke for udgivelse.
4) Et værk skal anses for udgivet samtidigt i flere lande, når det er
blevet udgivet i to eller flere lande inden for tredive dage efter dets
første udgivelse.
Artikel 4
Beskyttelse efter denne konvention tilkommer, selvom betingelserne i
artikel 3 ikke er opfyldt:
a) ophavsmænd til kinematografiske værker, hvis producent har sit
hovedsæde eller er bosat i et af unionslandene;
b) ophavsmænd til arkitektoniske værker opført i et unionsland eller til
værker af grafisk eller plastisk kunst, som indgår i en bygning eller anden
konstruktion beliggende i et unionsland.
Artikel 5
1) Ophavsmænd skal med hensyn til værker, for hvilke de har krav på
beskyttelse ifølge denne konvention, i andre unionslande end værkets hjemland
nyde de samme rettigheder, som de respektive lovgivninger for øjeblikket
indrømmer eller fremtidig vil indrømme landets egne statsborgere, såvel som
de rettigheder, som særligt tilkommer dem i henhold til denne konvention.
2) Nydelsen og udøvelsen af disse rettigheder er ikke undergivet nogen
formalitet og er uafhængig af eksistensen af beskyttelse i værkets hjemland.
Når ikke andet er foreskrevet i denne konvention, retter beskyttelsens omfang
såvel som de retsmidler, der er hjemlet ophavsmanden i det øjemed at værne om
hans rettigheder, sig derfor udelukkende efter lovgivningen i det land, hvor
beskyttelsen kræves.
3) Beskyttelsen i hjemlandet bestemmes af dette lands egne love. Dog skal
ophavsmanden i tilfælde af, at han ikke er statsborger i hjemlandet for det
værk, med hensyn til hvilket han er beskyttet i henhold til denne konvention,
i det nævnte land nyde de samme rettigheder som indenlandske ophavsmænd.
4) Som hjemland betragtes:
a) for værker, der første gang er udgivet i et unionsland, dette land;
for værker, der er udgivet samtidig i flere unionslande med forskellig
beskyttelsestid, det land, hvis lovgivning tilstår den korteste
beskyttelsestid;
b) for værker, der samtidig er udgivet i et uden for unionen stående land
og i et unionsland, sidstnævnte land;
c) for uudgivne værker eller værker, der første gang er udgivet i et land
uden for unionen, uden samtidig at være udgivet i et unionsland, det
unionsland, i hvilket ophavsmanden er statsborger, dog således, at
I) når det drejer sig om kinematografiske værker, hvis producent har sit
hovedsæde eller er bosat i et unionsland, skal hjemlandet være dette land, og
II) når det drejer sig om arkitektoniske værker opført i et unionsland,
eller værker af grafisk eller plastisk kunst, som indgår i en bygning eller
anden konstruktion beliggende i et unionsland, skal hjemlandet være dette
land.
Artikel 6
1) Når et land uden for unionen ikke på tilstrækkelig måde beskytter
værker af ophavsmænd, som er statsborgere i et unionsland, kan dette sidste
land indskrænke beskyttelsen for værker, hvis ophavsmænd ved disse værkers
første udgivelse er statsborgere i det andet land og ikke er bosat i et af
unionslandene. Hvis det land, hvor den første udgivelse har fundet sted, gør
brug af denne ret, er de andre unionslande ikke pligtige at tilstå værker,
som således undergives en særlig behandling, en videregående beskyttelse end
den, der tilstås dem i det land, hvor den første udgivelse har fundet sted.
2) Ingen indskrænkninger, der har fundet sted i henhold til foregående
stykke, må gøre indgreb i de rettigheder, som en ophavsmand måtte have
erhvervet til et værk, der er udgivet i et unionsland før iværksættelsen af
sådanne indskrænkninger.
3) De unionslande, der i henhold til nærværende artikel indskrænker
ophavsmændenes rettigheder, skal give meddelelse derom til generaldirektøren
for Verdensorganisationen for intellektuel Ejendomsret (i det følgende kaldet
»generaldirektøren«) ved en skriftlig erklæring indeholdende
angivelse af de lande, over for hvilke beskyttelsen er indskrænket, og af de
indskrænkninger, som rettighederne for ophavsmænd, der er statsborgere i de
pågældende lande, er underkastet. Generaldirektøren skal straks give
meddelelse om en sådan erklæring til samtlige unionslande.
Artikel 6 bis
1) Uafhængig af sine økonomiske rettigheder og selv efter overgang af
disse bevarer ophavsmanden retten til at hævde paterniteten til sit værk og
til at modsætte sig enhver forvanskning, beskæring eller anden ændring af
dette, eller enhver anden brug af værket, som vil kunne skade hans ære eller
anseelse.
2) De rettigheder, som tilkommer ophavsmanden i henhold til foregående
stykke, skal efter hans død opretholdes, i det mindste indtil udgangen af
beskyttelsestiden for de økonomiske rettigheder, og skal kunne gøres gældende
af de personer eller institutioner, som udpeges dertil af lovgivningen i det
land, hvor beskyttelsen kræves. Dog skal de lande, hvis lovgivning på
tidspunktet for deres ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention ikke
tilsikrer ophavsmændene samtlige de i foregående stykke nævnte rettigheder
efter ophavsmandens død, kunne bestemme, at nogle af disse rettigheder ikke
skal vedblive at bestå efter hans død.
3) De retsmidler, der tjener til at værne de rettigheder, som gives i
henhold til denne artikel, fastsættes af lovgivningen i det land, hvor
beskyttelsen kræves.
Artikel 7
1) Varigheden af den ved denne konvention hjemlede beskyttelse omfatter
ophavsmandens levetid og halvtreds år efter hans død.
2) Dog skal unionslandene kunne bestemme, at beskyttelsestiden for
kinematografiske værker skal udløbe halvtreds år efter, at værket med
ophavsmandens samtykke er gjort tilgængeligt for almenheden, eller, hvis
dette ikke sker, før halvtreds år er gået efter, at værket er blevet
frembragt, halvtreds år efter frembringelsen.
3) For anonyme eller pseudonyme værker skal beskyttelsestiden i henhold
til denne konvention udløbe halvtreds år efter, at værket lovligt er gjort
tilgængeligt for almenheden. Hvis imidlertid det af ophavsmanden valgte
pseudonym ikke efterlader nogen tvivl om hans identitet, er beskyttelsestiden
dog den, der er fastsat i stk. 1. Hvis ophavsmanden til et anonymt eller
pseudonymt værk afslører sin identitet inden for det ovenfor nævnte tidsrum,
skal den beskyttelsestid, som er fastsat i stk. 1, anvendes. Unionslandene er
ikke forpligtet til at beskytte anonyme eller pseudonyme værker, med hensyn
til hvilke der er rimelig grund til at antage, at ophavsmanden har været død
i halvtreds år.
4) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at bestemme
beskyttelsestiden for fotografiske værker og for værker af brugskunst, for så
vidt sådanne værker er beskyttet som kunstværker; en sådan beskyttelse skal
dog vare mindst indtil udløbet af en periode af femogtyve år regnet fra
værkets frembringelse.
5) Den beskyttelsestid, der følger efter ophavsmandens død, og de
beskyttelsesperioder, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4, begynder at løbe fra
dødsdagen eller fra dagen for de i disse stykker nævnte begivenheder, men
beskyttelsestidens længde skal regnes fra og med den 1. januar i det år, som
følger efter dødsfaldet eller den pågældende begivenhed.
6) Unionslandene kan fastsætte en beskyttelsestid af længere varighed end
den, der angives i de foregående stykker.
7) De unionslande, der er bundet af denne konventions Romerakt, og som i
deres nationale lovgivning, der er i kraft på tidspunktet for undertegnelsen
af nærværende akt, har kortere beskyttelsesperioder end dem, der er fastsat i
de foregående stykker, skal have ret til at bevare disse beskyttelsestider,
når de ratificerer eller tiltræder nærværende akt.
8) Beskyttelsestiden bestemmes altid af lovgivningen i det land, hvor
beskyttelsen kræves. Dog skal beskyttelsestiden, medmindre lovgivningen i det
pågældende land foreskriver andet, ikke være længere end den beskyttelsestid,
der gælder i værkets hjemland.
Artikel 7 bis
Bestemmelserne i den foregående artikel gælder også for værker, for hvilke
ophavsretten tilkommer flere, som har samarbejdet ved værkets frembringelse.
Dog skal de beskyttelsesperioder, der løber fra ophavsmandens død, da regnes
fra den længstlevende ophavsmands død.
Artikel 8
Ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker, som beskyttes ved denne
konvention, har i hele det tidsrum, i hvilket deres rettigheder over
originalværket er beskyttet, eneret til at oversætte eller tillade
oversættelse af deres værker.
Artikel 9
1) Ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker, der beskyttes ved
denne konvention, har eneret til at tillade reproduktion af deres værker på
enhver måde eller i enhver form.
2) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at tillade reproduktion af
sådanne værker i visse særlige tilfælde, under forudsætning af, at en sådan
reproduktion ikke på skadelig måde påvirker den normale udnyttelse af værket
og ikke på urimelig måde gør indgreb i ophavsmandens legitime interesser.
3) Som reproduktion anses i denne konvention også enhver lyd- eller
billedoptagelse.
Artikel 10
1) Det er tilladt at citere fra værker, som lovligt er gjort tilgængelige
for almenheden, under forudsætning af, at citaterne er i overensstemmelse med
god skik, og at de med hensyn til deres omfang ikke går ud over, hvad der
berettiges af formålet; også lån fra artikler i aviser og tidsskrifter i form
af presseoversigter anses som citater.
2) I unionslandenes lovgivning eller i sådanne særlige aftaler, der er
truffet eller måtte blive truffet mellem dem, kan det bestemmes, at litterære
eller kunstneriske værker i den udstrækning, som retfærdiggøres af formålet,
må benyttes i publikationer, radioudsendelser og lyd- eller billedoptagelser
som illustration ved undervisning, forudsat at benyttelsen sker i
overensstemmelse med god skik.
3) Når værker bruges i overensstemmelse med denne artikels foregående
stykke, skal værkets kilde angives ligesom ophavsmandens navn, hvis dette er
angivet i kilden.
Artikel 10 bis
1) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at tillade reproduktion i
pressen, udsendelse i radio eller distribution til almenheden ved hjælp af
tråd af avis- eller tidsskriftartikler om aktuelle økonomiske, politiske
eller religiøse emner samt af værker af samme karakter udsendt i radio, hvor
der ikke udtrykkeligt er taget forbehold overfor den pågældende reproduktion,
radioudsendelse eller trådoverføring. Dog skal kilden altid tydeligt angives;
de retslige følger af et brud på denne forpligtelse bestemmes af lovgivningen
i det land, hvor beskyttelsen kræves.
2) Det er ligeledes forbeholdt unionslandenes lovgivning at fastsætte de
vilkår, på hvilke det i det omfang, det retfærdiggøres af
informationsformålet, skal være tilladt i redegørelser for dagsbegivenheder,
der gives ved hjælp af fotografi, kinematografi, udsendelse i radio eller
trådoverføring til almenheden at reproducere litterære eller kunstneriske
værker, der ses eller høres under dagsbegivenheder, eller at gøre sådanne
værker tilgængelige for almenheden.
Artikel 11
1) Ophavsmænd til dramatiske, musikdramatiske og musikalske værker har
eneret til at tillade:
I) offentlig fremførelse af deres værker med et hvilket som helst middel
og på en hvilken som helst måde;
II) overføring til almenheden på en hvilken som helst måde af en sådan
fremførelse af deres værker.
2) Ophavsmænd til dramatiske eller musikdramatiske værker nyder i hele
den tid, beskyttelsen af originalværkerne varer, de samme rettigheder med
hensyn til oversættelser af deres værker.
Artikel 11 bis
1) Ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker har eneret til at
tillade:
I) radioudsendelse af deres værker eller overføring af disse til
almenheden ved hjælp af ethvert andet middel, der tjener til trådløst at
udsprede tegn, lyde eller billeder;
II) enhver offentlig gengivelse med eller uden tråd af det radioudsendte
værk, når denne gengivelse iværksættes af en anden organisation end den
oprindelige;
III) enhver offentlig gengivelse af det radioudsendte værk med hjælp af
højttaler eller ethvert andet lignende instrument, der kan overføre tegn,
lyde eller billeder.
2) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at fastsætte vilkårene for
udøvelsen af de i stk. 1 omhandlede rettigheder, men disse vilkår skal være
strengt begrænsede til de lande, der har fastsat dem. De kan i intet tilfælde
gøre indgreb i ophavsmandens personligt ideelle ret eller i den ham
tilkommende ret til at erholde et rimeligt vederlag, som i mangel af mindelig
overenskomst fastsættes af den dertil kompetente myndighed.
3) Hvis ikke andet er aftalt, indbefatter en tilladelse, der gives i
overensstemmelse med denne artikels stk. 1, ikke tilladelse til at optage det
radioudsendte værk ved hjælp af anordninger, der kan optage lyd eller
billeder. Det er dog forbeholdt unionslandenes lovgivning at fastsætte
bestemmelser med hensyn til midlertidigt prægede optagelser, som foretages af
et radioforetagende med dets egne hjælpemidler og til brug for dets egne
udsendelser. Ved en sådan lovgivning kan der gives adgang til opbevaring af
sådanne optagelser i officielle arkiver på grund af deres exceptionelt
dokumentariske karakter.
Artikel 11 ter
1) Ophavsmænd til litterære værker har eneret til at tillade:
I) offentlig oplæsning eller recitation af deres værker med anvendelse af
et hvilket som helst middel og på en hvilken som helst måde;
II) overføring til almenheden på en hvilken som helst måde af en sådan
oplæsning eller recitation af deres værker.
2) Ophavsmænd til litterære værker nyder i hele den tid, beskyttelsen af
originalværkerne varer, de samme rettigheder med hensyn til oversættelser af
deres værker.
Artikel 12
Ophavsmænd til litterære eller kunstneriske værker har eneret til at
tillade bearbejdelser, arrangementer og andre omformede gengivelser af deres
værker.
Artikel 13
1) Ethvert unionsland kan for sit eget vedkommende opstille forbehold og
vilkår med hensyn til den eneret, der tilkommer ophavsmanden til et musikalsk
værk og ophavsmanden til den ledsagende tekst, til hvis optagelse sammen med
det musikalske værk den sidstnævnte ophavsmand allerede har givet sin
tilladelse, til at tillade lydoptagelse af det pågældende musikværk med eller
uden tekst; men virkningen af alle sådanne forbehold og vilkår skal være
strengt begrænset til det land, som har opstillet dem, og kan ikke under
nogen omstændigheder gøre indgreb i ophavsmændenes ret til at erholde et
rimeligt vederlag, som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af den
dertil kompetente myndighed.
2) Optagelser af musikalske værker foretaget i et unionsland i
overensstemmelse med artikel 13 3) i de i Rom den 2. juni 1928 og i Bruxelles
den 26. juni 1948 undertegnede konventioner kan reproduceres i det pågældende
land uden tilladelse fra ophavsmanden til det musikalske værk indtil to år
efter, at landet bliver bundet af nærværende konvention.
3) Optagelser foretaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1) og
2, og som indføres uden tilladelse fra rette vedkommende i et land, hvor de
ikke er lovlige, skal kunne beslaglægges.
Artikel 14
1) Ophavsmænd til litterære eller kunstneriske værker har eneret til at
tillade:
I) kinematografisk bearbejdelse og gengivelse af disse værker samt
spredning af de således bearbejdede eller gengivne værker;
II) offentlig fremførelse eller overføring til almenheden ved hjælp af
tråd af de således bearbejdede eller gengivne værker.
2) Bearbejdelse under enhver anden kunstnerisk form af en kinematografisk
frembringelse, der bygger på litterære eller kunstneriske værker, er, uden at
dette indskrænker den eneret, som tilkommer ophavsmanden til den
kinematografiske frembringelse, afhængig af tilladelse fra originalværkets
ophavsmand.
3) De i artikel 13 1) fastsatte bestemmelser finder ikke anvendelse.
Artikel 14 bis
1) Uden at der herved gøres indgreb i ophavsmandens rettigheder til
værker, som er blevet bearbejdet eller gengivet, er et kinematografisk værk
beskyttet som et originalværk. Indehaveren af ophavsretten til det
kinematografiske værk nyder de samme rettigheder som ophavsmanden til et
originalværk, heri indbefattet de i den foregående artikel omhandlede
rettigheder.
2) a)Spørgsmålet om, hvem der har ophavsretten til et kinematografisk
værk, afgøres af lovgivningen i det land, hvor beskyttelsen kræves.
b) I de unionslande, hvis lovgivning blandt indehaverne af ophavsretten
til et kinematografisk værk medregner ophavsmænd, som har ydet bidrag til
fremstillingen af værket, kan sådanne ophavsmænd, hvis de har påtaget sig at
yde sådanne bidrag, og der ikke foreligger modsat eller speciel aftale, dog
ikke modsætte sig det kinematografiske værks reproduktion, spredning,
offentlige fremførelse, overføring til almenheden ved hjælp af tråd,
udsendelse i radio eller dets overføring til almenheden på anden måde,
ligesom de heller ikke kan modsætte sig, at værket forsynes med undertekster,
eller at teksten eftersynkroniseres.
c) Spørgsmålet om, hvorvidt den ovenfor omhandlede forpligtelse til at
yde bidrag til det kinematografiske værks fremstilling i relation til
bestemmelsen under b), skal være påtaget ved en skriftlig aftale eller en
skriftlig akt med samme virkning, afgøres af lovgivningen i det land, hvor
producenten af det kinematografiske værk har sit hovedsæde eller er bosat.
Det er dog forbeholdt lovgivningen i det unionsland, hvor beskyttelsen
kræves, at bestemme, at den nævnte forpligtelse skal være påtaget gennem en
skriftlig aftale eller en skriftlig akt med samme virkning. De lande, hvis
lovgivning indeholder en sådan bestemmelse, skal give generaldirektøren
meddelelse herom i en skriftlig erklæring, om hvilken han straks skal
underrette alle de andre unionslande.
d) Ved »modsat eller speciel aftale« forstås ethvert
indskrænkende vilkår, der er relevant i forhold til den nævnte påtagne
forpligtelse.
3) Medmindre den nationale lovgivning bestemmer andet, skal
bestemmelserne i stk. 2) b) ovenfor ikke finde anvendelse på ophavsmænd til
scenario, dialoger og musikværker, som er frembragt med henblik på
fremstillingen af det kinematografiske værk, og ej heller på dettes
hovedinstruktør. Dog skal de unionslande, hvis lovgivning ikke indeholder
regler, der bestemmer, at stk. 2) b) skal finde anvendelse på
hovedinstruktøren, meddele dette til generaldirektøren i en skriftlig
erklæring, om hvilken han straks skal underrette alle de andre unionslande.
Artikel 14 ter
1) Med hensyn til originalkunstværkers og forfatteres og komponisters
originale manuskripter har ophavsmanden - eller efter hans død de personer
eller institutioner, som den nationale lovgivning dertil bemyndiger - en
uoverdragelig ret til at være medinteresserede i de salgshandlinger, som
værket er genstand for efter den første overdragelse fra ophavsmanden selv.
2) Den i foregående stykke omhandlede beskyttelse kan kun kræves i et
unionsland, hvis lovgivningen i det land, til hvilket ophavsmanden hører,
indrømmer en sådan beskyttelse, og i den udstrækning, den indrømmes af
lovgivningen i det land, hvor denne beskyttelse kræves.
3) De nærmere regler med hensyn til opkrævningen og beløbenes størrelse
fastsættes i hvert lands nationale lovgivning.
Artikel 15
1) For at ophavsmanden til et litterært eller kunstnerisk værk, som er
beskyttet ved denne konvention, indtil andet bevises, skal anses som
ophavsmand og følgelig være berettiget til ved domstolene i unionslandene at
påkalde retsmidler mod den, der ulovlig har eftergjort værket, er det
tilstrækkeligt, at hans navn på sædvanlig måde er angivet på værket. Denne
bestemmelse finder anvendelse, selvom dette navn er et pseudonym, når det af
ophavsmanden valgte pseudonym ikke efterlader nogen tvivl om hans identitet.
2) Den fysiske eller juridiske person, hvis navn på sædvanlig måde er
angivet på et kinematografisk værk, skal, indtil andet bevises, anses som
værkets producent.
3) Med hensyn til anonyme og andre pseudonyme værker end dem, der er
nævnt i stk. 1), anses den forlægger, hvis navn er angivet på værket, uden
yderligere bevis, som ophavsmandens repræsentant, og i denne egenskab er han
berettiget til at varetage og gøre ophavsmandens rettigheder gældende.
Bestemmelserne i dette stykke ophører med at være gældende, når ophavsmanden
afslører sin identitet og godtgør sit krav på at være ophavsmand til værket.
4) a) For så vidt angår ikke-udgivne værker, hvis ophavsmands identitet
er ukendt, men for hvilke der er god grund til at antage, at ophavsmanden er
statsborger i et unionsland, skal lovgivningen i dette land kunne udpege en
myndighed, som skal repræsentere ophavsmanden og være berettiget til at
varetage og udøve hans rettigheder i unionslandene.
b) Unionslande, som foretager en sådan udpegning i henhold til denne
bestemmelse, skal underrette generaldirektøren i en skriftlig erklæring med
fuldstændige oplysninger om den således udpegede myndighed. Generaldirektøren
skal straks sende meddelelse om denne erklæring til alle de andre
unionslande.
Artikel 16
1) Ethvert ulovligt eksemplar af et værk kan beslaglægges i de
unionslande, hvor originalværket nyder lovhjemlet beskyttelse.
2) Bestemmelserne i foregående stykke finder også anvendelse på
eksemplarer, der hidrører fra et land, hvor værket ikke er beskyttet eller er
ophørt med at være det.
3) Beslaglæggelsen foretages i overensstemmelse med hvert lands egen
lovgivning.
Artikel 17
Denne konventions bestemmelser indskrænker ikke i nogen henseende den ret,
som tilkommer regeringen i hvert af unionens lande, til ved lovgivning eller
ved politimæssige bestemmelser at tillade, overvåge eller forbyde
spredningen, fremførelsen eller udstillingen af ethvert værk eller
frembringelse, med hensyn til hvilke den kompetente myndighed måtte finde det
nødvendigt at udøve denne ret.
Artikel 18
1) Denne konvention finder anvendelse på alle værker, som på tidspunktet
for dens ikrafttræden endnu ikke er blevet almeneje i deres hjemland som
følge af, at beskyttelsestiden er udløbet.
2) Hvis et værk imidlertid ved udløbet af tiden for den beskyttelse, der
tidligere var hjemlet det, er blevet almeneje i det land, i hvilket der
rejses krav om beskyttelse, skal dette værk ikke påny beskyttes.
3) Anvendelsen af dette princip skal ske i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er indeholdt i de særlige overenskomster, som angående
dette punkt er blevet eller måtte blive afsluttet mellem lande, der tilhører
unionen. I mangel af sådanne bestemmelser skal de pågældende lande hvert for
sit vedkommende træffe bestemmelse om den nærmere fremgangsmåde ved
anvendelsen af dette princip.
4) De fornævnte bestemmelser finder ligeledes anvendelse i tilfælde af
nye tiltrædelser af unionen samt i tilfælde af, at beskyttelsens varighed
måtte blive forlænget ved anvendelsen af artikel 7 eller ved opgivelse af
forbehold.
Artikel 19
Denne konventions bestemmelser forhindrer ikke, at der gøres krav på, at
bestemmelser om en videregående beskyttelse bringes i anvendelse, når sådanne
bestemmelser måtte være hjemlet i et unionslands lovgivning.
Artikel 20
Regeringerne i unionens lande forbeholder sig ret til indbyrdes at træffe
særlige aftaler, for så vidt sådanne aftaler indrømmer ophavsmændene
videregående rettigheder end dem, der er fastsat i henhold til konventionen,
eller i øvrigt indeholder bestemmelser, der ikke strider mod denne
konvention. De bestemmelser i eksisterende aftaler, der opfylder disse
betingelser, skal fortsat finde anvendelse.
Artikel 21
1) Særlige bestemmelser om udviklingslandene indeholdes i tillægget til
konventionen.
2) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 28 1) b) udgør tillægget en
integrerende del af denne konvention.
Artikel 22
1) a) Unionen har en forsamling bestående af de unionslande, som er
forpligtede i henhold til artiklerne 22 til 26.
b) Hvert lands regering repræsenteres af en delegeret, som kan bistås af
suppleanter, rådgivere og eksperter.
c) Hver delegations udgifter afholdes af den regering, som har udpeget
den.
2) a) Forsamlingen skal:
I) behandle alle sager vedrørende unionens opretholdelse og udvikling
samt gennemførelsen af denne konvention;
II) give direktiver vedrørende forberedelsen af revisionskonferencer til
Det internationale Bureau for intellektuel ejendomsret (i det følgende
benævnt »Det internationale Bureau«), som omtales i den konvention,
ifølge hvilken Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret er oprettet
(i det følgende benævnt »Organisationen«), idet der tages behørigt
hensyn til meningstilkendegivelser fremsat af de unionslande, som ikke er
forpligtede i henhold til artiklerne 22 til 26;
III) gennemgå og godkende Organisationens generaldirektørs beretninger og
hans virksomhed vedrørende unionen og give ham alle nødvendige direktiver
angående forhold inden for unionens kompetence;
IV) vælge medlemmerne til forsamlingens eksekutivkomite;
V) gennemgå og godkende dens eksekutivkomites beretninger og virksomhed
og give denne komite direktiver;
VI) bestemme unionens program og vedtage dens treårige budget samt
godkende dens afsluttende regnskab;
VII) fastsætte unionens finansielle regulativer;
VIII) nedsætte sådanne ekspertudvalg og arbejdsgrupper, som måtte være
nødvendige for unionens arbejde;
IX) bestemme, hvilke lande blandt dem, der ikke er medlemmer af unionen,
og hvilke mellemstatlige og internationale ikke-statslige organisationer, der
kan få adgang til dens møder som observatører;
X) vedtage ændringer i artiklerne 22 til 26;
XI) træffe enhver anden hensigtsmæssig foranstaltning til fremme af
unionens formål;
XII) varetage sådanne andre opgaver, som naturligt henhører under denne
konvention;
XIII) under forbehold af, at den finder det rigtigt, udøve sådanne
rettigheder, som er givet den i den konvention, ifølge hvilken Organisationen
er oprettet.
b) Med hensyn til spørgsmål, som også er af interesse for andre unioner
under Organisationens administration, træffer forsamlingen sine afgørelser
efter at have indhentet en udtalelse fra koordinationskomiteen.
3) a) Hvert land, som er medlem af forsamlingen, har een stemme.
b) Forsamlingen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemslande
er repræsenteret.
c) Uanset bestemmelserne under litra b) kan forsamlingen træffe
beslutninger, hvis antallet af repræsenterede lande i et møde er mindre end
halvdelen, men udgør mindst en tredjedel af dens medlemslande; med undtagelse
af beslutninger vedrørende dens egen procedure træder sådanne beslutninger
dog kun i kraft, hvis følgende betingelser er opfyldt: Det internationale
Bureau skal sende meddelelse om sådanne beslutninger til de lande, som er
medlemmer af forsamlingen, men ikke var repræsenteret, og skal opfordre disse
til inden for et tidsrum af tre måneder fra datoen for meddelelsen skriftligt
at tilkendegive deres stemme eller meddele, at de afstår fra at stemme. Hvis
de lande, der herefter har tilkendegivet deres stemme eller har meddelt, at
de afstår fra at stemme, ved udløbet af dette tidsrum når op på det antal,
som manglede for, at selve mødet kunne være beslutningsdygtigt, skal sådanne
beslutninger træde i kraft under forudsætning af, at der stadig er det
fornødne flertal for beslutningen.
d) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 26 2) træffer forsamlingen
sine beslutninger med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer.
e) Afståelser fra at stemme betragtes ikke som stemmer.
f) En delegeret kan kun repræsentere eet land og kan kun stemme i dettes
navn.
g) De unionslande, som ikke er medlemmer af forsamlingen, skal have
adgang til dens møder som observatører.
4) a) Forsamlingen afholder ordinært møde en gang hvert tredje kalenderår
efter generaldirektørens indkaldelse og - hvis ikke særlige omstændigheder
foreligger - i samme periode og på samme sted som Organisationens
generalforsamling.
b) Forsamlingen afholder ekstraordinært møde efter generaldirektørens
indkaldelse på begæring af eksekutivkomiteen eller af en fjerdedel af
forsamlingens medlemslande.
5) Forsamlingen fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 23
1) Forsamlingen har en eksekutivkomite.
2) a) Eksekutivkomiteen består af lande valgt af forsamlingen blandt
dennes medlemslande. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 25 7) b) skal
endvidere det land, på hvis territorium Organisationen har sit hovedsæde, i
kraft heraf være medlem af komiteen.
b) Regeringen i hvert af eksekutivkomiteens medlemslande repræsenteres af
een delegeret, som kan bistås af suppleanter, rådgivere og eksperter.
c) Hver delegations udgifter afholdes af den regering, som har udpeget
den.
3) Antallet af de lande, som er medlemmer af eksekutivkomiteen, skal
svare til en fjerdedel af de lande, som er medlemmer af forsamlingen. Ved
fastsættelsen af eksekutivkomiteens medlemstal skal der efter division med
fire ses bort fra en eventuel rest.
4) Ved valg af medlemmer til eksekutivkomiteen skal forsamlingen tage
behørigt hensyn til en rimelig geografisk fordeling samt til nødvendigheden
af, at de lande, som har indgået de særaftaler, der måtte blive truffet i
forbindelse med unionen, er repræsenteret i eksekutivkomiteen.
5) a) Hvert medlem af eksekutivkomiteen skal være medlem fra afslutningen
af det møde, på hvilket forsamlingen valgte eksekutivkomiteen, til
afslutningen af forsamlingens næste ordinære møde.
b) Indtil to tredjedele af eksekutivkomiteens medlemmer kan genvælges.
c) Forsamlingen fastsætter de nærmere regler for valg og eventuelt
genvalg af eksekutivkomiteens medlemmer.
6) a) Eksekutivkomiteen skal:
I) Udarbejde udkast til dagsorden for forsamlingen;
II) forelægge forsamlingen forslag vedrørende det af generaldirektøren
udarbejdede udkast til unionens program og treårige budget;
III) inden for programmets og det treårige budgets rammer godkende de af
generaldirektøren udarbejdede særlige årlige budgetter og programmer;
IV) forelægge forsamlingen generaldirektørens periodiske beretninger og
de årlige revisionsberetninger i forbindelse med regnskaberne og fremkomme
med kommentarer hertil;
V) i overensstemmelse med forsamlingens beslutninger og under hensyntagen
til omstændigheder, som måtte indtræffe imellem to ordinære møder afholdt af
forsamlingen, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
unionens program bliver bragt til udførelse af generaldirektøren;
VI) varetage sådanne andre opgaver, som er den tildelt ifølge denne
konvention.
b) Med hensyn til spørgsmål, som også er af interesse for andre unioner
under Organisationens administration, træffer eksekutivkomiteen sine
beslutninger efter at have indhentet en udtalelse fra Organisationens
koordinationskomite.
7) a) Eksekutivkomiteen afholder ordinært møde en gang om året efter
indkaldelse fra generaldirektøren, fortrinsvis i samme periode og på samme
sted som Organisationens koordinationskomite.
b) Eksekutivkomiteen afholder ekstraordinært møde efter indkaldelse fra
generaldirektøren, enten på dennes eget initiativ eller på begæring af dens
formand eller en fjerdedel af dens medlemmer.
8) a) Hvert land, som er medlem af eksekutivkomiteen, har een stemme.
b) Eksekutivkomiteen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens
medlemmer er repræsenteret.
c) Beslutninger træffes ved simpelt flertal af de afgivne stemmer.
d) Afståelser fra at stemme betragtes ikke som stemmer.
e) En delegeret kan kun repræsentere eet land, og kan kun stemme i dettes
navn.
9) De unionslande, som ikke er medlemmer af eksekutivkomiteen, har adgang
til dens møder som observatører.
10) Eksekutivkomiteen fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 24
1) a) De administrative opgaver vedrørende unionen udføres af Det
internationale Bureau, som er en fortsættelse af unionens bureau forenet med
bureauet for den union, der er oprettet ifølge den internationale konvention
om beskyttelse af industriel ejendomsret.
b) Det internationale Bureau skal først og fremmest være sekretariat for
unionens forskellige organer.
c) Organisationens generaldirektør er unionens højeste embedsmand og
repræsenterer unionen.
2) Det internationale Bureau skal indsamle og offentliggøre oplysninger
om beskyttelsen af ophavsret. Hvert land, som er medlem af unionen, skal
omgående give Det internationale Bureau meddelelse om alle nye love og
officielle bestemmelser angående beskyttelsen af ophavsret.
3) Det internationale Bureau skal udgive et månedsblad.
4) Det internationale Bureau skal på begæring give ethvert unionsland
oplysning om forhold vedrørende beskyttelsen af ophavsret.
5) Det internationale Bureau skal foretage undersøgelser og yde tjenester
til fremme af beskyttelsen af ophavsret.
6) Generaldirektøren og medarbejdere udpeget af ham deltager uden
stemmeret i alle forsamlingens, eksekutivkomiteens og alle andre
ekspertkomiteers eller arbejdsgruppers møder. Generaldirektøren eller en af
ham udpeget medarbejder er i medfør af sin stilling disse organers sekretær.
7) a) I overensstemmelse med forsamlingens direktiver og i samarbejde med
eksekutivkomiteen forbereder Det internationale Bureau konferencerne
vedrørende revision af konventionens bestemmelser, bortset fra artiklerne 22
til 26.
b) Det internationale Bureau kan rådføre sig med mellemstatlige og
internationale ikke-statslige organisationer angående forberedelser til
revisionskonferencer.
c) Generaldirektøren og personer udpeget af ham deltager uden stemmeret i
drøftelserne på sådanne konferencer.
8) Det internationale Bureau skal varetage enhver anden opgave, som måtte
blive det tildelt.
Artikel 25
1) a) Unionen skal have et budget.
b) Unionens budget omfatter unionens egne indtægter og udgifter, dens
bidrag til unionernes fælles udgiftsbudget samt det beløb, der eventuelt
stilles til rådighed for Organisationens konferences budget.
c) Udgifter, der ikke udelukkende kan tilskrives unionen, men tillige een
eller flere andre unioner under Organisationens administration, anses som
unionernes fælles udgifter. Unionens andel i sådanne fælles udgifter afhænger
af den interesse, unionen har i dem.
2) Unionens budget fastsættes med behørig hensyntagen til behovet for
koordinering med budgetterne for de andre unioner under Organisationens
administration.
3) Unionens budget finansieres af følgende midler:
I) bidrag fra unionslandene;
II) gebyrer og afgifter, som skal erlægges for Det internationale Bureaus
tjenester i forbindelse med unionen;
III) salg af eller udgifter for Det internationale Bureaus publikationer
i forbindelse med unionen;
IV) gaver, testamentariske ydelser og anden økonomisk støtte;
V) leje-, rente- og andre forskellige indtægter.
4) a) Hvert unionsland skal med henblik på fastsættelsen af dets bidrag
til budgettet tilhøre en bestemt klasse og betale sine årlige bidrag på
grundlag af et antal enheder, der fastsættes som følger:
Klasse I ...................................... 25
Klasse II ..................................... 20
Klasse III .................................... 15
Klasse IV ..................................... 10
Klasse V ...................................... 5
Klasse VI ..................................... 3
Klasse VII .................................... 1
b) Hvert land skal, dersom dette ikke allerede er gjort, samtidig med
deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument angive, til
hvilken klasse det ønsker at høre. Ethvert land kan skifte klasse. Hvis et
land vælger en lavere klasse, skal det meddele dette til forsamlingen på et
af dennes ordinære møder. En sådan ændring træder i kraft fra begyndelsen af
det kalenderår, der følger efter mødet.
c) Hvert lands årlige bidrag skal udgøre et beløb, der står i samme
forhold til det samlede beløb, hvormed alle lande bidrager til unionens
årlige budget, som forholdet mellem dets enheder og det samlede antal af alle
de bidragende landes enheder.
d) Bidrag forfalder den 1. januar hvert år.
e) Et land, som er i restance med betalingen af sit bidrag, har ingen
stemmeret i nogen af de af unionens organer, hvoraf det er medlem, hvis
restancebeløbet er lig med eller overstiger de bidragsbeløb, som det skylder
for de forudgående to hele år. Imidlertid kan ethvert af unionens organer
tillade det pågældende land fortsat at udøve sin stemmeret i dette organ,
hvis og så længe det godtgøres, at den forsinkede betaling skyldes særlige og
uundgåelige omstændigheder.
f) Hvis budgettet ikke er vedtaget, før en ny regnskabsperiode begynder,
skal det i overensstemmelse med de finansielle regulativer ligge på samme
niveau som det foregående års budget.
5) Størrelsen af de gebyrer og afgifter, som skal erlægges for Det
internationale Bureaus tjenester i forbindelse med unionen, skal fastsættes
af generaldirektøren og af denne meddeles til forsamlingen og
eksekutivkomiteen.
6) a) Unionen skal have driftskapital, som tilvejebringes ved en
engangsindbetaling for hvert unionsland. Hvis driftskapitalen bliver
utilstrækkelig, skal en forhøjelse besluttes af forsamlingen.
b) Størrelsen af hvert lands engangsindbetaling til driftskapitalen
eller/og dets andel i forhøjelser af denne skal udgøre en forholdsmæssig
andel af det pågældende lands bidrag for det år, da driftskapitalen blev
tilvejebragt eller forhøjelsen besluttet.
c) Andelen og betalingsvilkårene fastsættes af forsamlingen efter
generaldirektørens forslag og efter, at forsamlingen har indhentet en
udtalelse fra koordinationskomiteen.
7) a) I den overenskomst om hovedsædet, som afsluttes med det land, på
hvis territorium Organisationen har sit hovedsæde, skal det bestemmes, at det
pågældende land skal yde forskud, når driftskapitalen er utilstrækkelig.
Størrelsen af sådanne forskud og de betingelser, på hvilke de ydes, skal i
hvert enkelt tilfælde fastsættes i særlige aftaler mellem det pågældende land
og Organisationen. Så længe det pågældende land er forpligtet til at yde
forskud, skal det i kraft heraf have sæde i eksekutivkomiteen.
b) Det under litra a) nævnte land og Organisationen skal hver for sig ved
skriftlig meddelelse have ret til at opsige forpligtelsen til at yde forskud.
Opsigelsen får virkning tre år efter udløbet af det år, i hvilket den er
blevet meddelt.
8) I henhold til de finansielle regulativer skal regnskaberne revideres
af et eller flere af unionens lande eller af udenforstående revisorer. Disse
udpeges, dersom de ønsker det, af forsamlingen.
Artikel 26
1) Forslag til ændring af artiklerne 22, 23, 24, 25 samt af denne artikel
kan fremsættes af ethvert af forsamlingens medlemslande, af eksekutivkomiteen
eller af generaldirektøren. Generaldirektøren skal give forsamlingens
medlemslande meddelelse om sådanne forslag mindst seks måneder forud for
deres behandling i forsamlingen.
2) Ændringer af de i stk. 1) nævnte artikler skal vedtages af
forsamlingen. Ændringer kan vedtages med tre fjerdedele af de afgivne
stemmer, dog skal enhver ændring af artikel 22 og dette stykke vedtages med
fire femtedele af de afgivne stemmer.
3) Enhver ændring af de i stk. 1) nævnte artikler træder i kraft en måned
efter, at generaldirektøren fra tre fjerdedele af de lande, som var medlemmer
af forsamlingen på det tidspunkt, da denne vedtog ændringen, har modtaget
skriftlig meddelelse om godkendelse vedtaget af de respektive lande i henhold
til deres forfatning. Enhver således godkendt ændring af de nævnte artikler
er bindende for alle lande, som er medlemmer af forsamlingen på det
tidspunkt, da ændringen træder i kraft, eller som bliver medlemmer af denne
på et senere tidspunkt, dog således, at en ændring, som forøger
unionslandenes finansielle forpligtelser, kun skal være bindende for de
lande, som har givet meddelelse om deres godkendelse af en sådan ændring.
Artikel 27
1) Denne konvention skal underkastes revision med henblik på indførelsen
af ændringer til forbedring af unionens system.
2) Med dette formål for øje skal konferencer afholdes successivt i
unionens lande af disses delegerede.
3) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 26, som angår ændring af
artiklerne 22 til 26, kræver enhver revision af denne akt, heri indbefattet
tillægget, enstemmighed.
Artikel 28
1) a) Ethvert land inden for unionen, som har undertegnet denne akt, kan
ratificere den, og hvis det ikke har undertegnet den, kan det tiltræde den.
Ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos
generaldirektøren.
b) Ethvert land inden for unionen kan i sit ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument erklære, at dets ratifikation eller tiltrædelse ikke
gælder artiklerne 1 til 21 og tillægget; har landet allerede afgivet
erklæring i henhold til artikel VI 1) i tillægget, kan det dog i instrumentet
alene erklære, at ratifikationen eller tiltrædelsen ikke gælder artiklerne 1
til 20.
c) Ethvert land inden for unionen, som i overensstemmelse med litra b)
har undtaget bestemmelser omtalt heri fra virkningerne af dets ratifikation
eller tiltrædelse, kan på ethvert senere tidspunkt erklære, at dets
ratifikation eller tiltrædelse nu også skal være gældende for disse
bestemmelser. En sådan erklæring skal deponeres hos generaldirektøren.
2) a) Artiklerne 1 til 21 og tillægget træder i kraft tre måneder efter
at følgende to betingelser er blevet opfyldt:
I) Mindst fem unionslande har ratificeret eller tiltrådt denne akt uden
at afgive erklæring i overensstemmelse med stk. 1) b),
II) Amerikas forenede Stater, Frankrig, Spanien og Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland er blevet bundet af den i Paris den 24. juli
1971 reviderede Verdenskonvention om Ophavsret.
b) Ikrafttrædelsen efter litra a) får virkning for de lande inden for
unionen, som senest tre måneder før ikrafttrædelsen har deponeret
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter uden at afgive erklæring i
overensstemmelse med stk. 1) b).
c) For så vidt angår ethvert land inden for unionen, på hvilket
bestemmelserne i litra b) ikke finder anvendelse, og som ratificerer eller
tiltræder denne akt uden at afgive erklæring i overensstemmelse med stk. 1)
b), træder artiklerne 1 til 21 og tillægget i kraft tre måneder efter den
dato, på hvilken generaldirektøren har givet meddelelse om deponering af
vedkommende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, med mindre en senere
dato er angivet i det deponerede instrument. I sidstnævnte tilfælde træder
artiklerne 1 til 21 og tillægget i kraft for dette land på den således
angivne dato.
d) Bestemmelserne i litra a) til c) berører ikke anvendelsen af artikel
VI i tillægget.
3) For så vidt angår ethvert land inden for unionen, som ratificerer
eller tiltræder denne akt med eller uden erklæring i overensstemmelse med
stk. 1) b), træder artiklerne 22 til 38 i kraft tre måneder efter den dato,
på hvilken generaldirektøren har givet meddelelse om deponering af
vedkommende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, med mindre en senere
dato er angivet i det deponerede instrument. I sidstnævnte tilfælde træder
artiklerne 22 til 38 i kraft for dette land på den således angivne dato.
Artikel 29
1) Ethvert land uden for unionen kan tiltræde denne akt og derved blive
medlem af unionen. Tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos
generaldirektøren.
2) a) Med forbehold for så vidt angår litra b) træder denne konvention i
kraft for ethvert land uden for unionen tre måneder efter den dato, på
hvilken generaldirektøren har givet meddelelse om deponering af dets
tiltrædelsesinstrument, med mindre en senere dato er angivet i det deponerede
instrument. I sidstnævnte tilfælde træder denne konvention i kraft for dette
land på den således angivne dato.
b) Hvis ikrafttrædelse i henhold til litra a) finder sted inden
artiklerne 1 til 21 og tillægget træder i kraft i henhold til artikel 28 2)
a), er vedkommende land i mellemtiden bundet af artiklerne 1 til 20 i
Bruxellesakten af denne konvention, som træder i stedet for artiklerne 1 til
21 og tillægget.
Artikel 29 bis
Ratifikation eller tiltrædelse af denne akt af ethvert land, som ikke er
bundet af artiklerne 22 til 38 i Stockholm-akten af denne konvention, er,
alene for så vidt angår anvendelse af artikel 14 2) i konventionen om
oprettelse af organisationen, ligeværdig med ratifikation eller tiltrædelse
af Stockholm-akten, med den begrænsning, som er indeholdt i artikel 28 1) b)
i) i den nævnte akt.
Artikel 30
1) Med forbehold af de undtagelser, der tillades efter stk. 2),
artiklerne 28 1) b), 33 2), og tillægget, medfører ratifikation eller
tiltrædelse automatisk godkendelse af alle denne akts bestemmelser og adgang
til de hermed forbundne fordele.
2) a) Ethvert af unionens medlemslande, der ratificerer eller tiltræder
denne akt, bevarer, med forbehold af artikel V 2) i tillægget, fordelene i
forbindelse med de forbehold, det tidligere har taget, på betingelse af, at
det afgiver en erklæring herom på det tidspunkt, da det deponerer sit
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
b) Ethvert land uden for unionen kan, når det tiltræder denne konvention
og med forbehold af artikel V 2) i tillægget, erklære, at det har til
hensigt, i hvert fald midlertidigt, at erstatte artikel 8 vedrørende retten
til oversættelse med bestemmelserne i artikel 5 i unionskonventionen af 1886,
som kompletteret i Paris i 1896, under udtrykkelig forudsætning af, at de
nævnte bestemmelser kun finder anvendelse for så vidt angår oversættelser til
et sprog i almindelig brug i det pågældende land. Med forbehold af artikel I
6) b) i tillægget har ethvert land med hensyn til retten til oversættelse af
værker, hvis hjemland er et land, der benytter sig af et sådant forbehold,
ret til at gøre brug af en beskyttelse svarende til den beskyttelse, som
gives af det nævnte land.
c) Ethvert land kan til enhver tid ved meddelelse til generaldirektøren
trække sådanne forbehold tilbage.
Artikel 31
1) Ethvert land kan i sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument
erklære, eller kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved skriftlig
meddelelse underrette generaldirektøren om, at denne konvention gælder for
alle eller en del af de i erklæringen eller meddelelsen angivne territorier,
for hvis udenrigsanliggender det er ansvarligt.
2) Ethvert land, som har afgivet en sådan erklæring, eller givet en sådan
meddelelse, kan på et hvilket som helst tidspunkt meddele generaldirektøren,
at denne konvention ophører med at være gældende for alle eller en del af
sådanne territorier.
3) a) Enhver erklæring afgivet i henhold til stk. 1) får virkning på
samme dato som den ratifikation eller tiltrædelse, der indeholdt erklæringen,
og enhver meddelelse givet i henhold til samme stykke får virkning tre månder
efter, at generaldirektøren har givet meddelelse herom.
b) Enhver meddelelse givet i henhold til stk. 2) får virkning tolv
måneder efter, at generaldirektøren har modtaget den.
4) Denne artikel skal på ingen måde forstås sådan, at den indebærer et
unionslands anerkendelse eller stiltiende godkendelse af den faktiske
situation vedrørende et territorium, på hvilket denne konvention er gjort
gældende af et andet unionsland i kraft af en erklæring i medfør af stk. 1).
Artikel 32
1) I det omfang denne akt finder anvendelse, erstatter den, for så vidt
angår forholdet mellem unionslandene, Bernerkonventionen af 9. september 1886
og efterfølgende reviderede akter. De akter, der tidligere har været i kraft,
skal, enten i deres helhed eller i det omfang de ikke erstattes af denne akt
i kraft af foregående sætning, fortsat finde anvendelse i forholdet til
unionslande, som ikke ratificerer eller tiltræder denne akt.
2) Under forbehold af bestemmelserne i stk. 3) skal lande uden for
unionen, som bliver deltagere i denne akt, anvende den over for ethvert
unionsland, der ikke er bundet af denne akt, eller som, selv om det er bundet
af denne akt, har afgivet en erklæring i overensstemmelse med artikel 28 1)
b). Sådanne lande anerkender, at det pågældende unionsland i sit forhold over
for dem:
I) kan anvende bestemmelserne i den seneste akt, af hvilken det er
bundet, og
II) med forbehold af artikel I 6) i tillægget har ret til at tilpasse
beskyttelsen til det i denne akt fastsatte niveau.
3) Ethvert land, som har benyttet sig af nogen af de fordele, som nævnes
i tillægget, kan anvende de bestemmelser i tillægget, som vedrører den eller
de fordele, som det har benyttet sig af, i forhold til ethvert andet
unionsland, som ikke er bundet af denne akt, under forudsætning af, at
sidstnævnte land har godkendt anvendelsen af de nævnte bestemmelser.
Artikel 33
1) Enhver strid mellem to eller flere unionslande om fortolkningen eller
anvendelsen af denne konvention, som ikke afgøres ved forhandling, kan af
ethvert af de pågældende lande forelægges Den mellemfolkelige Domstol efter
anmodning i overensstemmelse med denne domstols statut, med mindre de
pågældende lande enes om en anden måde at afgøre sagen på. Det land, der
indbringer striden for domstolen, skal give Det internationale Bureau
meddelelse herom; Det internationale Bureau skal bringe sagen til de andre
unionslandes kundskab.
2) Ethvert land kan på det tidspunkt, da det undertegner denne akt eller
deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, erklære, at det
ikke anser sig bundet af bestemmelserne i stk. 1). For så vidt angår enhver
strid mellem et sådant land og ethvert andet af unionens lande, skal
bestemmelserne i stk. 1) ikke finde anvendelse.
3) Ethvert land, som har afgivet en erklæring i overensstemmelse med
bestemmelserne i stk. 2), kan til enhver tid trække sin erklæring tilbage ved
meddelelse til generaldirektøren.
Artikel 34
1) Med forbehold af artikel 29 bis kan intet land, når artikel 1 til 21
og bilaget er trådt i kraft, ratificere eller tiltræde denne konventions
tidligere akter.
2) Når artiklerne 1 til 21 og bilaget er trådt i kraft, kan intet land
afgive en erklæring i medfør af art. 5 i den til Stockholm-akten knyttede
Protokol vedrørende udviklingslande.
Artikel 35
1) Denne konvention forbliver i kraft uden tidsmæssig begrænsning.
2) Ethvert land kan opsige denne akt ved meddelelse til
generaldirektøren. En sådan opsigelse omfatter også opsigelse af alle
tidligere akter og berører kun det land, som giver den, idet konventionen
forbliver i fuld kraft og med fuld virkning, for så vidt angår de andre lande
inden for unionen.
3) Opsigelsen træder i kraft et år efter den dag, på hvilken
generaldirektøren har modtaget meddelelsen.
4) Retten til opsigelse, som bestemt i denne artikel, må ikke udøves af
noget land før udløbet af fem år fra den dato, på hvilken det bliver medlem
af unionen.
Artikel 36
1) Ethvert land, som er deltager i denne konvention, forpligter sig til i
overensstemmelse med sin forfatning at træffe de foranstaltninger, der er
nødvendige for at sikre denne konventions anvendelse.
2) Det forudsættes, at et land på det tidspunkt, da det bliver bundet af
denne konvention, ifølge sin interne lovgivning vil være i stand til at lade
denne konventions bestemmelser træde i kraft.
Artikel 37
1) a) Denne akt skal undertegnes i eet eksemplar på engelsk og fransk og
skal, med forbehold af stk. 2), deponeres hos generaldirektøren.
b) Officielle tekster skal efter samråd med de interesserede regeringer
udarbejdes af generaldirektøren på arabisk, italiensk, portugisisk, spansk og
tysk, samt sådanne andre sprog, som forsamlingen måtte bestemme.
c) I tilfælde af meningsforskelle med hensyn til fortolkningen af de
forskellige tekster skal den franske tekst være gældende.
2) Denne akt skal stå åben for undertegnelse indtil den 31. januar 1972.
Indtil denne dato skal det i stk. 1) a) nævnte eksemplar deponeres hos den
franske republiks regering.
3) Generaldirektøren skal fremsende to bekræftede kopier af denne akts
undertegnede tekst til regeringerne i alle unionens lande og til regeringen i
ethvert andet land, som måtte fremsætte begæring herom.
4) Generaldirektøren skal indregistrere denne akt i De forenede Nationers
sekretariat.
5) Generaldirektøren skal give regeringerne i alle unionens lande
meddelelse om undertegnelser, deponeringer af ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter og alle erklæringer indeholdt i sådanne dokumenter
eller afgivet i overensstemmelse med artiklerne 28 1) c), 30 2) a) og b), og
33 2), ikrafttræden af enhver af denne akts bestemmelser, meddelelser om
opsigelse, og meddelelser ifølge artiklerne 30 2) c), 31 1) og 2), 33 3) og
38 1) samt tillægget.
Artikel 38
1) Unionslande, som ikke har ratificeret eller tiltrådt denne akt, og som
ikke er bundet af artiklerne 22 til 26 i Stockholm-akten, kan, hvis de ønsker
det, indtil den 26. april 1975 udøve de rettigheder, der omtales i de nævnte
artikler, som om de var bundet af disse. Ethvert land, der ønsker at udøve
sådanne rettigheder, skal give skriftlig meddelelse herom til
generaldirektøren; denne meddelelse får virkning på datoen for dens
modtagelse. Sådanne lande skal anses som medlemmer af forsamlingen indtil den
nævnte dato.
2) Så længe der er lande inden for unionen, som ikke er blevet medlemmer
af organisationen, skal organisationens internationale bureau også fungere
som unionens bureau og generaldirektøren som direktør for det nævnte bureau.
3) Når alle unionens lande er blevet medlemmer af organisationen, skal
unionens bureaus rettigheder, forpligtelser og ejendom overgå til
organisationens internationale bureau.
TILLÆG
Særlige bestemmelser vedrørende udviklingslandene
Artikel I
1) Ethvert land, der ifølge De forenede Nationers generalforsamlings
praksis betragtes som et udviklingsland, og som ratificerer eller tiltræder
denne akt, hvoraf dette tillæg udgør en integrerende del, og som, under
hensyn til sin økonomiske situation og sine sociale eller kulturelle behov,
ikke ser sig umiddelbart i stand til at træffe foranstaltninger til
beskyttelse af alle de i akten hjemlede rettigheder, kan, i en meddelelse,
som deponeres hos generaldirektøren på det tidspunkt, da det deponerer sit
ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, eller, med forbehold af artikel V
1) c), på et hvilket som helst senere tidspunkt, erklære, at det vil gøre
brug af de beføjelser, der omhandles i artikel II, eller i artikel III, eller
af begge disse sæt af beføjelser. I stedet for at gøre brug af de i artikel
II omhandlede beføjelser kan det fremsætte en erklæring i overensstemmelse
med artikel V 1) a).
2) a) Enhver erklæring i henhold til stk. 1), der fremsættes før udløbet
af en periode af ti år fra ikrafttrædelsen af artiklerne 1 til 21 og dette
tillæg i overensstemmelse med artikel 28 2), har gyldighed indtil udløbet af
den nævnte periode. Den kan fornys i sin helhed eller delvis for yderligere
perioder af ti år ved en meddelelse, som deponeres hos generaldirektøren
højst femten og mindst tre måneder før udløbet af den pågældende
tiårsperiode.
b) Enhver erklæring i henhold til stk. 1), der fremsættes efter udløbet
af en tiårig periode regnet fra ikrafttrædelsen af artiklerne 1 til 21 og
dette tillæg i henhold til artikel 28 2), har gyldighed indtil udløbet af den
pågældende tiårige periode. Den kan fornys i overensstemmelse med andet
punktum under litra a) ovenfor.
3) Ethvert unionsland, som ikke mere betragtes som et udviklingsland i
henhold til stk. 1), er ikke længere berettiget til at forny sin erklæring i
henhold til bestemmelserne i stk. 2). Uanset om landet formelt trækker sin
erklæring tilbage eller ikke, er det udelukket fra at gøre brug af de i stk.
1) omhandlede beføjelser enten fra udgangen af den løbende tiårsperiode eller
fra udløbet af en periode af tre år efter det tidspunkt, fra hvilket det ikke
længere betragtes som et udviklingsland, alt efter hvilken af disse frister,
der udløber sidst.
4) Når der på det tidspunkt, da en erklæring, der er fremsat i henhold
til stk. 1) eller 2), ophører med at have gyldighed, forefindes et oplag af
eksemplarer, som er fremstillet i henhold til en licens, givet i medfør af
dette tillæg, kan sådanne eksemplarer fremdeles spredes, indtil oplaget er
udtømt.
5) Ethvert land, som er bundet af denne akts bestemmelser, og som har
deponeret en erklæring eller en meddelelse i overensstemmelse med artikel 31
1) med hensyn til konventionens anvendelse på et bestemt territorium, hvis
situation kan anses som værende analog med den, der gælder for de i stk. 1)
omhandlede lande, kan, for så vidt angår et sådant territorium, fremsætte en
erklæring, som den i stk. 1) nævnte samt meddelelse om fornyelse som nævnt i
stk. 2). Så længe en sådan erklæring eller meddelelse har gyldighed, finder
nærværende tillægs bestemmelser anvendelse på det territorium, som
erklæringen eller meddelelsen angik.
6) a) Den omstændighed, at et land gør brug af en eller flere af de i
stk. 1) omhandlede beføjelser, berettiger ikke et andet land til at yde
mindre beskyttelse af værker, hvis hjemland er det først nævnte land, end
den, det er forpligtet til at yde i henhold til artiklerne 1 til 20.
b) Retten til gensidighed ifølge artikel 30 2) b), andet punktum, kan
ikke udøves med hensyn til værker, hvis hjemland er et land, som har afgivet
en erklæring i henhold til artikel V 1) a) før udløbet af den frist, der skal
anvendes i henhold til artikel I 3).
Artikel II
1) Ethvert land, som har erklæret, at det vil gøre brug af de i denne
artikel omhandlede beføjelser, har, for så vidt angår værker, der er udgivet
i trykt eller tilsvarende reproduktionsform, ret til at erstatte den i
artikel 8 omhandlede eneret til oversættelse med et system af ikke-eksklusive
og ikke-overdragelige licenser, meddelt af en dertil kompetent myndighed på
følgende betingelser og i overensstemmelse med artikel IV.
2) a) Hvis der, efter udløbet af en periode af tre år, eller af den
længere periode, der er fastsat i det pågældende lands lovgivning, regnet fra
dagen for den første udgivelse af værket, ikke af indehaveren af
oversættelsesretten eller med hans samtykke er udgivet en oversættelse af
værket på et sprog, som er i almindelig brug i det pågældende land, kan med
forbehold af, hvad der følger af stk. 3), enhver statsborger i dette land
opnå licens til at foretage en oversættelse af værket til det nævnte sprog og
til at udgive oversættelsen i trykt eller tilsvarende reproduktionsform.
b) Licens på de i nærværende artikel fastsatte betingelser kan også
gives, dersom alle oplag af den oversættelse, der er udgivet på det
pågældende sprog, er udsolgt fra forlaget.
3) a) Med hensyn til oversættelser til et sprog, som ikke er i almindelig
brug i et eller flere af de udviklede lande, som er medlemmer af unionen,
skal en periode af et år sættes i stedet for den i stk. 2) a) omhandlede
treårsperiode.
b) Ethvert af de i stk. 1) omhandlede lande kan, med tilladelse fra alle
de udviklede lande, der er medlemmer af unionen, og i hvilke det samme sprog
er i almindelig brug, med hensyn til oversættelser til dette sprog erstatte
den i stk. 2) a) omhandlede periode af tre år med en kortere periode som
fastsættes i forbindelse med den nævnte tilladelse, men som ikke må være
kortere end et år. Dog skal bestemmelserne i foregående punktum ikke finde
anvendelse, når det pågældende sprog er engelsk, fransk eller spansk.
Generaldirektøren skal underrettes om enhver tilladelse til overenskomst, som
den her omhandlede af de regeringer, som har indgået den.
4) a) Licenser i henhold til denne artikel, som kan opnås efter tre år,
kan ikke udstedes, før en yderligere periode af seks måneder er forløbet, og
licenser, der kan opnås efter et år, kan ikke udstedes, før en yderligere
periode af ni måneder er forløbet.
I) fra den dato, da ansøgeren opfylder de i artikel IV 1) omhandlede
formelle betingelser, eller,
II) når man ikke ved, hvem der er indehaver af oversættelsesretten, eller
kender hans adresse, fra den dato, da ansøgeren i overensstemmelse med
artikel IV 2) til de der nævnte adressater fremsender genparter af den
ansøgning, som han har indsendt til den myndighed, der har kompetence til at
udstede licensen.
b) Hvis en oversættelse til det sprog, for hvilket licens er søgt, i
løbet af den omtalte periode af seks eller ni måneder er udgivet af
indehaveren af oversættelsesretten eller med hans samtykke, kan licens i
henhold til denne artikel ikke meddeles.
5) Licens i henhold til denne artikel kan kun udstedes med henblik på
oversættelsens brug i skoler og højere læreanstalter eller ved forskning.
6) Hvis en oversættelse af et værk udgives af indehaveren af
oversættelsesretten eller med hans samtykke til en pris, som står i rimeligt
forhold til den, der normalt beregnes i landet for tilsvarende værker,
ophører enhver licens, som er udstedt i henhold til denne artikel, hvis
oversættelsen er til det samme sprog og af stort set det samme indhold, som
den i henhold til licensen udgivne oversættelse. Eksemplarer, som allerede er
fremstillet, før licensen ophører, kan fremdeles spredes, indtil oplaget er
udsolgt.
7) For værker, som hovedsagelig består af illustrationer, kan licens til
at foretage og udgive en oversættelse af teksten og til at reproducere og
udgive illustrationerne kun meddeles, hvis også betingelserne i artikel III
er opfyldt.
8) Licens kan ikke udstedes i henhold til denne artikel, når ophavsmanden
har kaldt alle eksemplarer af sit værk tilbage fra den almindelige handel.
9) a) Licens til at foretage en oversættelse af et værk, som er udgivet i
trykt eller tilsvarende reproduktionsform, kan også meddeles
radioforetagender, der har deres hovedsæde i et af de i stk. 1) omhandlede
lande, efter at en ansøgning fra et sådant foretagende er tilstillet den
kompetente myndighed i det pågældende land, under forudsætning af, at alle de
følgende betingelser opfyldes:
I) at oversættelsen foretages fra et eksemplar, der er fremstillet og
erhvervet i overensstemmelse med landets love;
II) at oversættelsen kun bruges i radioudsendelser, der udelukkende er
beregnet til undervisning eller til spredning af tekniske eller
videnskabelige forskningsresultater til eksperter inden for et bestemt fag;
III) at oversættelsen udelukkende anvendes til de under II) omhandlede
formål i udsendelser, som sker lovligt, og som er beregnet for modtagere
inden for det pågældende land, heri indbefattet udsendelser, der foretages
ved hjælp af lyd- eller billedoptagelser, som er fremstillet lovligt og
udelukkende med henblik på sådanne udsendelser;
IV) at ingen anvendelse af oversættelsen sker i kommercielt øjemed.
b) Lyd- eller billedoptagelser af en oversættelse, som er foretaget af et
radioforetagende i henhold til en licens, der er meddelt i overensstemmelse
med dette stykke, kan til de formål og på de vilkår, som er omtalt under
litra a), og med det pågældende radioforetagendes samtykke, også anvendes af
ethvert andet radioforetagende, der har sit hovedsæde i det land, hvis
kompetente myndighed har meddelt den pågældende licens.
c) Under forudsætning af, at alle de under litra a) fastsatte kriterier
og betingelser er opfyldt, kan licens også meddeles et radioforetagende til
at oversætte enhver tekst, der indgår i en audio-visuel optagelse, som er
foretaget og udgivet med det udelukkende formål at blive anvendt i
forbindelse med undervisning i skoler og højere læreanstalter.
d) Med forbehold af litra a) til c) skal bestemmelserne i stk. 1-8 finde
anvendelse med hensyn til meddelelsen og udøvelsen af enhver licens, som
udstedes i henhold til dette stykke.
Artikel III
1) Ethvert land, som har erklæret, at det vil gøre brug af de i denne
artikel omhandlede beføjelser, er berettiget til at erstatte den i artikel 9
omtalte eneret til reproduktion med et system af ikke-eksklusive og
ikke-overdragelige licenser, meddelt af den dertil kompetente myndighed på
følgende betingelser og i overensstemmelse med artikel IV.
2) a) Hvis der, for så vidt angår et værk, for hvilket denne artikel
finder anvendelse i kraft af stk. 7), efter udløbet af
I) den i stk. 3) angivne periode, regnet fra dagen for den første
udgivelse af en bestemt udgave af værket, eller
II) enhver længere periode fastsat i det i stk. 1) omtalte lands
nationale lovgivning, regnet fra samme dato,
ikke i dette land af indehaveren af reproduktionsretten eller med hans
samtykke er blevet spredt eksemplarer af en sådan udgave til almenheden eller
med henblik på undervisningen i skoler og højere læreanstalter, til en pris,
som står i rimeligt forhold til den, der normalt beregnes i det pågældende
land for tilsvarende værker, kan enhver statsborger i et sådant land opnå
licens til at reproducere og udgive en sådan udgave til denne eller en lavere
pris til brug ved undervisningen i skoler og højere læreanstalter.
b) Licens til at reproducere og udgive en udgave, som er blevet spredt
som beskrevet under a), kan også meddeles på de i denne artikel fastsatte
betingelser, hvis der, efter udløbet af den periode, der skal finde
anvendelse, ikke i en periode af seks måneder i det pågældende land er blevet
udbudt lovligt fremstillede eksemplarer af denne udgave til salg til
almenheden eller til brug ved undervisningen i skoler og højere
læreanstalter, til en pris, der står i rimeligt forhold til den, der normalt
beregnes i landet for tilsvarende værker.
3) Den i stk. 2) a) I) omtalte periode skal være fem år; dog skal
perioden
I) for værker vedrørende de eksakte videnskaber, naturvidenskaberne,
eller teknologien, være tre år, og
II) for skønlitterære værker, poesi, dramatiske og musikalske værker,
samt for kunstbøger, være syv år.
4) a) Licenser, der efter denne artikel kan opnås efter tre år, kan dog
ikke udstedes, før en periode af seks måneder er forløbet
I) fra den dato, da ansøgeren har opfyldt de i artikel IV 1) nævnte
formelle betingelser, eller,
II) når man ikke ved, hvem indehaveren af reproduktionsretten er, eller
man ikke kender hans adresse, fra den dato, da ansøgeren som bestemt i
artikel IV 2) har fremsendt genparter af den ansøgning, som han har indsendt
til den myndighed, der har kompetence til at meddele licensen.
b) Når licenser kan opnås efter andre perioder, og artikel IV 2) finder
anvendelse, kan licens ikke meddeles, før en periode af tre måneder er
forløbet fra datoen for afsendelsen af genparterne af ansøgningen.
c) Hvis der i løbet af den under a) og b) omtalte periode af seks eller
tre måneder har fundet en spredning sted som beskrevet i stk. 2) a), kan
licens ikke meddeles i henhold til denne artikel.
d) Licens kan ikke meddeles, når ophavsmanden har tilbagekaldt alle
eksemplarer af den udgave, som han har ansøgt om licens til at reproducere og
udgive.
5) Licens til at reproducere og udgive en oversættelse af et værk kan
ikke gives i henhold til denne artikel i følgende tilfælde:
I) når oversættelsen ikke er udgivet af indehaveren af
oversættelsesretten eller med hans samtykke, eller
II) når oversættelsen ikke er på et sprog, der er i almindelig brug i det
land, hvor der er ansøgt om licens.
6) Hvis eksemplarer af en udgave af et værk i det i stk. 1) omtalte land
af indehaveren af reproduktionsretten eller med hans samtykke spredes til
almenheden eller med henblik på undervisningen i skoler eller i højere
læreanstalter, til en pris, der står i rimeligt forhold til den, der normalt
beregnes i det pågældende land for tilsvarende værker, skal enhver licens,
som er meddelt i henhold til denne artikel, ophøre at have gyldighed, hvis en
sådan udgave er på det samme sprog og af stort set det samme indhold som den
i henhold til licensen udgivne udgave. Eksemplarer, der allerede er
fremstillet inden licensen ophører, kan fremdeles spredes, indtil oplaget er
udsolgt.
7) a) Med forbehold af litra b) gælder denne artikel kun for værker, der
er udgivet i trykt eller tilsvarende reproduktionsform.
b) Denne artikel finder ligeledes anvendelse på audio-visuelle
reproduktioner af lovligt foretagne lyd- og billedoptagelser i den
udstrækning, de udgør eller indbefatter beskyttede værker, samt på
oversættelsen af tekster, som indgår deri, til et sprog, der er i almindelig
brug i det land, hvor der er ansøgt om licens, dog under forudsætning af, at
de pågældende lyd- og billedoptagelser er fremstillet og udgivet udelukkende
med henblik på brug i skoler og højere læreanstalter.
Artikel IV
1) Licens i henhold til artikel II eller artikel III kan kun meddeles,
hvis ansøgeren, i overensstemmelse med de regler, der gælder i det pågældende
land, godtgør, enten at han har anmodet om, men er blevet nægtet samtykke fra
retsindehaveren til at foretage og udgive en oversættelse eller, henholdsvis,
til at reproducere og udgive et oplag, eller at han ikke har været i stand
til at komme i forbindelse med retsindehaveren til trods for, at han har
gjort, hvad der med rimelighed vil kunne forlanges af ham i denne henseende.
Samtidig med, at ansøgeren fremsætter sin anmodning til retsindehaveren, skal
han underrette ethvert af de i stk. 2) omtalte nationale eller internationale
informationscentre.
2) Hvis retsindehaveren ikke kan findes, skal den, der søger licens, i
anbefalet luftpostbrev sende genparter af sin ansøgning til den myndighed,
der har kompetence til at udstede licensen, til den forlægger, hvis navn
forekommer på værket, samt til enhver national eller international
informationscentral, som, i en meddelelse herom, der deponeres hos
generaldirektøren, måtte være blevet udpeget af regeringen i det land, hvor
forlæggeren anses for at have sit hovedsæde.
3) Ophavsmandens navn skal angives på alle eksemplarer af den
oversættelse eller reproduktion, som udgives i henhold til en licens, ifølge
artikel II eller III. Værkets titel skal forekomme på alle sådanne
eksemplarer. Ved en oversættelse skal værkets originaltitel i ethvert
tilfælde forekomme på alle de omtalte eksemplarer.
4) a) Ingen licens, som udstedes i henhold til artikel II eller artikel
III, omfatter udførsel af eksemplarer, og enhver sådan licens gælder kun for
udgivelsen af oversættelsen eller reproduktionen inden for det land, hvor der
er søgt om licens.
b) For så vidt angår litra a), omfatter begrebet udførsel fremsendelsen
af eksemplarer fra et territorium til det land, som for det pågældende
territoriums vedkommende har afgivet en erklæring i henhold til artikel I 5).
c) Hvor en statslig eller anden offentlig myndighed i et land, som har
meddelt licens til at foretage en oversættelse i henhold til artikel II til
et andet sprog end engelsk, fransk eller spansk, sender eksemplarer af en
oversættelse, som er blevet udgivet i henhold til en sådan licens til et
andet land, skal en sådan fremsendelse af eksemplarer ikke anses som udførsel
efter litra a), forudsat at alle de følgende betingelser er opfyldt:
I) at modtagerne er personer, som er statsborgere i det land, hvis
kompetente myndighed har udstedt licensen, eller organisationer, der består
af sådanne personer;
II) at eksemplarerne kun anvendes til skole- eller universitetsbrug eller
til forskningsformål;
III) at fremsendelsen af eksemplarerne og den pågældende spredning af
disse til modtagerne ikke sker i erhvervsøjemed; og
IV) at det land, hvortil eksemplarerne er sendt, har truffet aftale med
det land, hvis kompetente myndighed har udstedt licensen, om at tillade
modtagelsen eller spredningen eller begge dele, og at generaldirektøren er
blevet underrettet om aftalen af regeringen i det land, i hvilket licensen er
udstedt.
5) Alle eksemplarerne, der udgives i henhold til en licens i henhold til
artikel II eller artikel III, skal være forsynet med en påtegning på det
pågældende sprog, som angiver, at eksemplarerne kun må spredes i det land
eller på det territorium, som licensen angår.
6) a) Der skal på det nationale plan træffes passende forholdsregler for
at sikre:
I) at licensen indeholder bestemmelse om ydelse til indehaveren af
oversættelses-, henholdsvis reproduktionsretten, af et rimeligt vederlag, som
modsvarer niveauet for afgifter, der normalt ydes i henhold til licenser, der
frit forhandles mellem personer i de to pågældende lande, og
II) at vederlaget betales og overføres. Dersom nationale
valutabestemmelser stiller sig hindrende i vejen, skal den kompetente
myndighed gøre sit yderste for gennem internationale organer at sikre
overførsel i international konvertibel valuta eller valuta af tilsvarende
værdi.
b) Passende forholdsregler skal træffes inden for den nationale
lovgivnings rammer for at sikre en korrekt oversættelse af værket,
henholdsvis en nøjagtig gengivelse af den pågældende udgave.
Artikel V
1) a) Ethvert land, som har ret til at afgive erklæring om, at det vil
gøre brug af de i artikel II omhandlede beføjelser, kan i stedet herfor på
det tidspunkt, da det ratificerer eller tiltræder nærværende konvention:
I) når det drejer sig om et land, på hvilket artikel 30 2) a) finder
anvendelse, afgive en erklæring i henhold til denne bestemmelse, for så vidt
angår oversættelsesretten;
II) når det drejer sig om et land, på hvilket artikel 30 2) a) ikke
finder anvendelse, og selv om det ikke er et land uden for unionen, afgive en
erklæring som omtalt i artikel 30 2) b), første punktum.
b) For et land, som ikke mere anses som et udviklingsland i
overensstemmelse med artikel I 1), vil en erklæring, som afgives i henhold
til nærværende stykke, forblive i kraft indtil den dato, da den periode, som
skal anvendes i henhold til artikel I 3), udløber.
c) Et land, som har afgivet en erklæring i henhold til dette stykke, kan
ikke, selv om det trækker sin erklæring tilbage, senere gøre brug af de i
artikel II omhandlede beføjelser.
2) Bortset fra de tilfælde, der omhandles i stk. 3), kan intet land, som
har erklæret at ville gøre brug af de i artikel II omhandlede beføjelser
senere afgive erklæring i henhold til stk. 1).
3) Et land, som ikke mere anses som et udviklingsland i overensstemmelse
med artikel I 1), kan, senest to år inden udløbet af den periode, der skal
anvendes i henhold til artikel I 3), afgive erklæring i overensstemmelse med
bestemmelsen i artikel 30 2) b), første punktum, uanset at det ikke er et
land, der står uden for unionen. En sådan erklæring får virkning fra den
dato, da den periode, der skal anvendes i henhold til artikel I 3), udløber.
Artikel VI
1) Ethvert unionsland kan, fra datoen for denne konventionsakt og på et
hvilket som helst tidspunkt, før det bliver bundet af artiklerne 1 til 21
samt af nærværende tillæg, erklære:
I) at det - når det drejer sig om et land, der, om det var bundet af
artiklerne 1 til 21 samt af dette tillæg, ville være berettiget til at gøre
brug af de i artikel I 1) omhandlede beføjelser - vil anvende bestemmelserne
i artikel II eller i artikel III eller i begge artikler på værker, hvis
hjemland er et land, som, i henhold til punkt II) nedenfor, godkender
anvendelsen af disse artikler på sådanne værker, eller som er bundet af
artiklerne 1 til 21 samt af dette tillæg; en sådan erklæring kan, i stedet
for at henvise til artikel II, henvise til artikel V;
II) at det accepteres, at nærværende tillæg anvendes på værker, for
hvilke det er hjemland, af lande, som har afgivet en erklæring i henhold til
punkt I) ovenfor eller har fremsendt en meddelelse i overensstemmelse med
artikel I.
2) Enhver erklæring i henhold til stk. 1), skal afgives skriftligt og
skal deponeres hos generaldirektøren. Erklæringen får virkning fra dagen for
deponeringen.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 30. marts 1979 hos
generaldirektøren for Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret
(WIPO) i Geneve, og Bernerkonventionens Parisakt af 24. juli 1971 er hermed
trådt i kraft for Danmarks vedkommende den 30. juni 1979.
Foruden Danmark er følgende lande blevet medlemmer af Bernerunionen med
virkning fra det ud for hvert land angivne tidspunkt. I fortegnelsen er
endvidere ud for de respektive lande anført den seneste akt af
Bernerkonventionen, ved hvilken landet er bundet fra den ligeledes anførte
dato.
Bernerunionen
Medlemmer af den internationale union til beskyttelse af litterære og
kunstneriske værker
(Bernerunionen)
oprettet ved Bernerkonventionen (1886), kompletteret i Paris (1896),
revideret i Berlin (1908), kompletteret i Bern (1914), revideret i Rom
(1928), Bryssel (1948), Stockholm (1967) og Paris (1971)
pr. 1. januar 1981
---------------------------------------------------------------------
Land Klasse Dato for ikrafttrædelse Seneste akt, ved hvilken
af medlemskab af unionen staten er bundet,og
datoen, på hvilken rati-
fikationen eller tiltræ-
delsen af denne art fik
virkning
---------------------------------------------------------------------
Argentina IV 10. juni 1967 substans: Bryssel: 10. juni 1967
administration: Paris: 8. oktober 1980
(* 14)
Australien III 14. april 1928 Paris: 1. marts 1978
(* 1)
Bahama-øerne VII 10. juli 1973 substans: Bryssel: 10. juli 1973
(* 1) (* 5)
administration: Paris: 8. januar 1977
(* 6) (* 14)
Belgien III 5. dec. 1887 substans: Bryssel: 1. august 1951
administration: Stockholm: 12. feb. 1975
(* 7)
Benin VII 3. januar 1961 Paris: 12. marts 1975
(* 1) (* 4)
Brasilien III 9. februar 1922 Paris: 20. april 1975
Bulgarien VI 5. december 1921 Paris: 4. december 1974
(* 3) (* 6)
Cameroun VI 21. sept. 1964 substans: Paris: 10. oktober 1974
(* 1) (* 4)
administration: Paris: 10 november 1973
Canada III 10. april 1928 substans: Rom: 1. august 1931
(* 1)
administration: Stockholm: 7. juli 1970
(* 7)
Central-
afrikanske
Republik,
Den VII 3. september 1977 Paris: 3. sept. 1977
(* 1)
Chile VI 5. juni 1970 Paris: 10. juli 1975
Congo VII 8. maj 1962 Paris: 5. december 1975
(* 1) (* 4)
Costa Rica VII 10. juni 1978 Paris: 10. juni 1978
Cypern VI 24. februar 1964 Rom: 24. februar 1964
(* 1) (* 4) (* 4) (* 8)
Danmark IV 1. juli 1903 Paris: 30. juni 1979
Egypten VII 7. juni 1977 Paris: 7. juni 1977
(* 6)
Elfenbens-
kysten VI 1. januar 1962 substans: Paris: 10. okt. 1974
(* 1)
administration: Paris: 4. maj 1974
Fiji VII 1. dec. 1971 substans: Bryssel: 1. dec. 1971
(* 1) (* 4) (* 4) (* 5)
administration: Stockholm:
15. marts 1972
(* 7)
Finland IV 1. april 1928 substans: Bryssel: 28. januar 1963
administration: Stockholm:
15. sept. 1970
(* 7)
Frankrig I 5. dec. 1887 substans: Paris: 10. oktober 1974
administration: Paris: 15. december 1972
Gabon VII 26. marts 1962 Paris: 10. juni 1975
(* 1)
Grækenland VI 9. november 1920 Paris: 8. marts 1976
Guinea VII 20. november 1980 Paris: 20. nov. 1980
(* 17)
Indien IV 1. april 1928 substans: Bryssel: 21. okt. 1958
(* 1)
administration: Paris: 10. januar 1975
(* 6) (* 14)
Irland IV 5. okt. 1927 substans: Bryssel: 5. juli 1959
(* 1)
administration: Stockholm: 21. dec. 1970
(* 7)
Island (* 11) VI 7. september 1947 Rom: 7. september 1947
Israel VI 24. marts 1950 substans: Bryssel: 1. august 1951
(* 1)
administration: Stockholm: 29. januar
eller 26. februar 1970
(* 7) (* 15)
Italien III 5. december 1887 Paris: 14. november 1979
Japan (* 11) II 15. juli 1899 Paris: 24. april 1975
Jugoslavien V 17. juni 1930 Paris: 2. sept. 1975
(* 11)
Libanon VI 30. september 1947 Rom: 30. september 1947
(* 1) (* 8)
Libyen VI 28. september 1976 Paris: 28. sept. 1976
(* 6)
Liechtenstein VII 30. juli 1931 substans: Bryssel: 1. august 1951
administration: Stockholm: 25. maj 1972
(* 7)
Luxembourg VII 20. juni 1888 Paris: 20. april 1975
Madagaskar VI 1. januar 1966 Bryssel: 1. januar 1966
(* 1) (* 5)
Mali VII 19. marts 1962 Paris: 5. december 1977
(* 1) (* 4) (* 4)
Malta VII 21. sept. 1964 substans: Rom: 21. september 1964
(* 1) (* 8)
administration: Paris: 12. dec. 1977
(* 6) (* 14)
Marokko VI 16. juni 1917 substans: Bryssel: 22. maj 1952
administration: Stockholm: 6. aug. 1971
(* 7)
Mauretanien VII 6. februar 1973 Paris: 21. sept. 1976
(* 1)
Mexico IV 11. juni 1967 Paris: 17. december 1974
(* 17)
Monaco VII 30. maj 1889 Paris: 23. november 1974
Nederlandene III 1. nov. 1912 substans: Bryssel: 7. januar 1973
administration: Paris: 10. januar 1975
(* 14)
New Zealand V 24. april 1928 Rom: 4. december 1947
(* 1)
Niger VII 2. maj 1962 Paris: 21. maj 1975
(* 1) (* 4) (* 17)
Norge IV 13. april 1896 substans: Bryssel: 28. jan. 1963
(* 2)
administration: Paris: 13. juni 1974
(* 14)
Pakistan VI 5. juli 1948 substans: Rom: 5. juli 1948
(* 1) (* 3) (* 8) (* 10)
administration: Stockholm: 29. januar
eller 26. februar 1970
(* 10) (* 15)
Pavestolen VII 12. september 1935 Paris: 24. april 1975
Philippinerne VI 1. august 1951 substans: Bryssel: 1. august 1951
administration: Paris: 16. juli 1980
(* 14)
Polen V 28. januar 1920 Rom: 21. november 1935
Portugal V 29. marts 1911 Paris: 12. januar 1979
Rumænien V 1. januar 1927 substans: Rom: 6. august 1936
(* 10)
administration: Stockholm: 29. januar
eller 26. februar 1970
(* 6) (* 10) (* 15)
Schweiz III 5. dec. 1887 substans: Bryssel: 2. januar 1956
administration: Stockholm: 4. maj 1970
(* 7)
Senegal VI 25. august 1962 Paris: 12. august 1975
(* 1) (* 3)
Spanien II 5. dec. 1887 substans: Paris: 10. oktober 1974
administration: Paris: 19. februar 1974
Sri Lanka VII 20. juli 1959 substans: Rom: 20. juli 1959
(* 1) (* 4) (* 4) (* 8)
administration: Paris: 23. sep. 1978
(* 14)
Storbritannien
og Nordirland,
Forenede
Kongerige I 5. dec. 1887 substans: Bryssel: 15. dec. 1957
(* 2)
administration: Stockholm: 29. januar
eller 26. februar 1970
(* 7) (* 15)
Suriname VII 23. februar 1977 Paris: 23. februar 1977
(* 1) (* 17)
Sverige III 1. august 1904 substans: Paris: 10. okt. 1974
(* 3)
administration: Paris: 20. sept. 1973
Sydafrika IV 3. okt. 1928 substans: Bryssel: 1. august 1951
(* 1)
administration: Paris: 24. marts 1975
(* 6) (* 14)
Tchad VII 25. nov. 1971 substans: Bryssel: 25. nov. 1971
(* 1) (* 5) (* 10) (* 13)
administration: Stockholm: 25. nov. 1971
(* 10)
Thailand VII 17. juli 1931 substans: Berlin: 17. juli 1931
(* 12)
administration: Paris: 29. dec. 1980
(* 6) (* 14)
Tjekkoslo-
vakiet IV 22. februar 1921 Paris: 11. april 1980
(* 6)
Togo VII 30. april 1975 Paris: 30. april 1975
(* 1)
Tunesien VI 5. december 1887 Paris: 16. august 1975
(* 6) (* 17)
Tyrkiet VI 1. januar 1952 Bryssel: 1. januar 1952
(* 11)
Tyske demo-
kratiske
Republik, Den IV 5. december 1887 Paris: 18. februar 1978
(* 9) (* 6)
Tyskland,
Forbunds-
republikken I 5. dec. 1887 substans: Paris: 10 oktober 1974
(* 9) (* 2)
administration: Paris: 22. januar 1974
Ungarn VI 14. feb. 1922 substans: Paris: 10. oktober 1974
administration: Paris: 15. december 1972
(* 6)
Uruguay VII 10. juli 1967 Paris: 28. december 1979
Zaire VI 8. oktober 1963 Paris: 31. januar 1975
(* 1) (* 4)
Østrig VI 1. okt. 1920 substans: Bryssel: 14. okt. 1953
administration: Stockholm: 18. aug. 1973
(* 7)
Øvre Volta VII 19. august 1963 Paris: 24. januar 1976
(* 1) (* 16)
---------------------------------------------------------------------
Ialt 72 stater
---------------------------------------------------------------------
Udenrigsministeriet, den 19. november
1981
Kjeld Olesen
Officielle noter
(* 1) Konventionen var tillige i medfør af bestemmelserne vedrørende
uselvstændige territorialområder fra følgende datoer blevet udstrakt til at
gælde nedennævnte staters territorier inden deres opnåelse af uafhængighed:
5. december 1887 (Australien, Bahama-øerne, Benin, Cameroun, Canada, Den
Centralafrikanske Republik, Congo, Elfenbenskysten, Fiji, Gabon, Indien,
Irland, Madagaskar, Mali, Malta, Mauretanien, New Zealand, Niger, Pakistan,
Senegal, Sydafrika, Tchad, Øvre Volta); 1. april 1913 (Suriname); 21. marts
1924 (Israel); 1. august 1924 (Libanon); 1. oktober 1931 (Cypern, Sri Lanka);
20. december 1948 (Zaire); 22. maj 1952 (Togo).
(* 2) Dette land har erklæret, at det godkender anvendelsen af tillægget
til Paris-akten på værker, for hvilke det er oprindelsesland, af lande som
har afgivet erklæring i henhold til tillæggets artikel VI(1)(i) eller en
notifikation i henhold til tillæggets artikel I. Erklæringerne trådte i kraft
den 18. oktober 1973 for Forbundsrepublikken Tyskland, den 8. marts 1974 for
Norge og den 27. september 1971 for Det forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland.
(* 3) Dette land har afgivet erklæring i henhold til artikel 5(1) i
protokollen vedrørende udviklingslande under Stockholmakten. Teksten til det
pågældende afsnit lyder som følger: »(1) Ethvert unionsland kan med
virkning fra undertegnelsen af denne konvention og når som helst inden det
bliver bundet af artiklerne 1-21 i denne konvention og denne protokol
erklære,
(a) at det for så vidt angår et af de i denne protokols artikel 1 nævnte
lande har til hensigt at anvende denne protokols bestemmelser på værker, hvis
oprindelsesland er et land under unionen, som anerkender anvendelsen af
protokollens forbehold, eller
(b) at det for så vidt angår værker, for hvilke det er oprindelsesland,
anerkender, at protokollens bestemmelser anvendes af lande som, samtidig med
at de bliver bundet af artiklerne 1-21 i denne konvention og af denne
protokol eller ved at afgive en erklæring om anvendelse af protokollen i
medfør af bestemmelsen i underafsnit (a), har taget forbehold, som er tilladt
i henhold til denne protokol.«
Erklæringen trådte i kraft på datoen for dens deponering d.v.s. den 14.
november 1967 for Senegal (underafsnit (a)); den 11. januar 1968 for
Bulgarien (underafsnit (b)); den 12. august 1969 for Sverige (underafsnit
(b)); den 26. november 1969 for Pakistan (underafsnit (a)).
(* 4) Datoen, på hvilken deklarationen om fortsat tiltrædelse blev
fremsendt efter landets opnåelse af selvstændighed.
(* 5) Bryssel-akten anvendtes også i henhold til dens artikel 26 fra
nedennævnte datoer på følgende staters territorier før deres opnåelse af
selvstændighed: Bahama-øerne (19. august 1963); Fiji (6. marts 1962);
Madagaskar (22. maj 1952); Tchad (22. maj 1952).
(* 6) Tiltrædelse eller ratifikation med den i artikel 33(2) hjemlede
erklæring.
(* 7) Ved ratifikation (eller tiltrædelse) af Stockholm-akten har dette
land afgivet erklæring om, at dets ratifikation (eller tiltrædelse) ikke
omfatter artikel 1-21 og protokollen vedrørende udviklingslande (se artikel
28(1)(b)(i) i Stockholm-akten). Som følge heraf er dette land kun bundet af
den nævnte akt for så vidt angår de administrative bestemmelser (artiklerne
22-26) og de afsluttende bestemmelser (artiklerne 27-38).
(* 8) Rom-akten var også blevet anvendt i kraft af dens artikel 26 med
hensyn til følgende staters territorier før deres opnåelse af selvstændighed
fra de anførte datoer: Cypern (1. oktober 1931); Libanon (24. december 1933);
Malta (1. oktober 1931); Pakistan (1. august 1931); Sri Lanka (1. oktober
1931).
(* 9) Datoen, på hvilken det tyske kejserriges tiltrædelse trådte i kraft.
(* 10) Dette land deponerede sit ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument til Stockholm-akten i dens helhed; imidlertid er
artiklerne 1-21 (substantielle bestemmelser) i den nævnte akt ikke trådt i
kraft.
(* 11) Tiltrædelse eller ratifikation under forbehold med hensyn til
retten til oversættelse (for Japan indtil 31. december 1980).
(* 12) Tiltrædelse med forbehold med hensyn til værker af brugskunst,
betingelser og formaliteter krævet til beskyttelse, retten til oversættelse,
retten til gengivelse af artikler offentliggjort i aviser eller tidsskrifter,
retten til offentlig fremførelse og anvendelse af konventionen på værker, for
hvilke beskyttelsen endnu ikke er udløbet på datoen for den ikrafttrædelse.
(* 13) I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 29 i
Stockholm-akten, som er anvendelige med hensyn til lande uden for unionen,
som tiltræder den nævnte akt, er dette land bundet af artiklerne 1-20 i
Bryssel-akten.
(* 14) Ved ratificering (eller tiltrædelse) af Paris-akten har dette land
afgivet erklæring om, at dets ratifikation (eller tiltrædelse) ikke gjaldt
artiklerne 1-21 og tillægget (se artikel 28(1)(b) i Paris-akten). Følgelig er
dette land kun bundet af den nævnte akt for så vidt angår de administrative
bestemmelser (artiklerne 22-26) og de afsluttende bestemmelser (artiklerne
27-38).
(* 15) Disse er de alternative ikrafttrædelsesdatoer, som WIPO's
generaldirektør har meddelt til vedkommende stater.
(* 16) Øvre Volta, som har tiltrådt Bernerkonventionen (Bryssel-akten) med
virkning fra 19. august 1963, opsagde den nævnte konvention med virkning fra
20. september 1970. Senere tiltrådte Øvre Volta igen Bernerkonventionen
(Paris-akten);denne tiltrædelse havde virkning fra 24. januar 1976.
(* 17) Ifølge artikel 1 i tillægget til Paris-akten har dette land gjort
anvendelse af de beføjelser, som er hjemlet i artiklerne II og III i
tillægget.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Bernerkonventionen af 9. september 1886 til værn for litterære og kunstneriske værker som revideret i Paris den 24. juli 1971 (Paris-akten) samt om ændringer i denne Retsinformation · 18. oktober 1995
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til den reviderede Bernerkonvention af 1948 til værn for litterære og kunstneriske værker. (Bryssel-akten) Retsinformation · 6. marts 1968
- Bekendtgørelse af den reviderede Berner-konvention af 1948 til værn for litterære og kunstneriske værker. (* 1) (Bryssel-akten) Retsinformation · 26. september 1962
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Berlin 1908 reviderede Beskyttelse af Literatur og Kunst. (Berlin-akten) Retsinformation · 9. juli 1912
- Bekendtgørelse af den i 1967 reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker af 9. september 1886 (* 1) (Stockholm-akten) Retsinformation · 11. december 1970
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt af den i Paris den 4de Maj 1896 undertegnede Tillægsakt og den under samme Dato undertegnede Deklaration. (Bernerkonventionen) Retsinformation · 20. oktober 1903