Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Bryssel den 10. april 1926 afsluttede internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe med tillægsprotokol af 24. maj 1934. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i
Bryssel den 10. april 1926 afsluttede internationale konvention om indførelse
af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe med tillægsprotokol af
24. maj 1934. (* 1)
I henhold til kgl. resolution af 9. oktober 1950 har Danmark ratificeret
følgende konvention med tillægsprotokol:
INTERNATIONAL KONVENTION
om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for
statsskibe.
Præsidenten for Det tyske Rige, Hans Majestæt Belgiens Konge, Præsidenten
for republikken Brasilien, Præsidenten for republikken Chile, Hans Majestæt
Kongen af Danmark og Island, Hans Majestæt Kongen af Spanien, Den estniske
Statsældste, Præsidenten for den franske republik, Hans majestæt Kongen af
det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de britiske oversøiske
lande, Kejser af Indien, Hans Højhed Kongeriget Ungarns Rigsforstander, Hans
Majestæt Kongen af Italien, Hans Majestæt Kejseren af Japan, Præsidenten for
republikken Letland, Præsidenten for republikken Mexico, Hans Majestæt Kongen
af Norge, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene, Præsidenten for den
polske republik, Præsidenten for den portugisiske republik, Hans Majestæt
Kongen af Rumænien, Hans Majestæt Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Konge
og Hans Majestæt Kongen af Sverige
har i erkendelse af det ønskelige i, at der ved fælles overenskomst
fastsættes visse ensartede regler om immunitet for statsskibe, besluttet at
afslutte en dertil sigtende konvention og som deres befuldmægtigede udnævnt:
( her opregnes navnene på de befuldmægtigede)
Hvilken, dertil behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende:
Artikel 1.
Søgående skibe, der tilhører stater eller benyttes af dem, ladninger, der
tilhører stater, ladninger og passagerer, der befordres af statsskibe, såvel
som de stater, der er ejere af skivene eller som benytter dem, eller som er
Læs alt
ejere af ladningerne, er i henseende til fordringer, der angår benyttelsen af
skibe eller befordringen af ladningerne, underkastet de samme regler om
ansvar og de samme forpligtelser, som gælder for private skibe, ladninger og
rederivirksomheder.
Artikel 2.
Forsåvidt angår dette ansvar og disse forpligtelser er reglerne om
domstolenes kompetence, om hvilke krav, der kan gøres gældende for den, og om
rettergangsmåden de samme som for handelsskibe i privat eje og for private
ladninger og deres ejere.
Artikel 3.
§ 1. Bestemmelserne i de to foregående artikler er
ikke anvendelige på krigsskibe, på statsyachter, opsynsskibe, hospitalsskibe,
hjælpeskibe, provianteringsskibe og andre skibe, der tilhører eller benyttes
af en stat, og som i det øjeblik, da fordringen opstår, udelukkende anvendes
i ikke-kommerciel statstjeneste, og disse skibe skal ikke være genstand for
arrest, beslag eller nogen anden retlig tilbageholdelse og heller ikke for
nogen retsforfølgning »in rem«.
De interesserede har dog ret til at fremføre deres krav for de kompetente
domstole i den stat, der ejer eller benytter skibet, uden at denne stat kan
gøre brug af sin immunitet forsåvidt angår:
1. krav på erstatning i anledning af sammenstød eller
andre søulykker;
2. krav på godtgørelse for bistand og bjærgning og på
havaribidrag;
3. krav, der grunder sig på reparation, levering af
fornødenheder og andre kontrakter vedrørende skibet.
§ 2. De samme regler anvendes på ladninger, der
tilhører en stat og befordres på sådanne skibe som ovenfor nævnt.
§ 3. Ladninger, der tilhører en stat og befordres på
handelsskibe i et ikke-kommercielt statsøjemed, skal ikke være genstand for
arrest, beslag eller nogen anden retlig tilbageholdelse og heller ikke for
nogen retsforfølgning »in rem«.
Krav på erstatning i anledning af sammenstød og søulykke, krav på
godtgørelse for bistand og bjærgning og på havaribidrag, såvel som krav, der
grunder sig på kontrakter vedrørende disse ladninger, skal dog kunne indtales
ved den domstol, der har kompetence i kraft af artikel 2.
Artikel 4.
Staterne kan påberåbe sig samme realitetsindsigelser,
forældelsesindsigelser og ansvarsbegrænsninger som private skibe og deres
ejere.
Hvis det er nødvendigt at tilpasse eller ændre bestemmelserne om sådanne
realitetsindsigelser, forældelsesindsigelser og ansvarsbegrænsninger for at
gøre den anvendelige på krigsskibe eller på statsskibe, der omfattes af
artikel 3, skal der sluttes en særskilt konvention i dette øjemed. Indtil
dette er sket, kan de nationale love fastsætte de fornødne bestemmelser i
overensstemmelse med nærværende konventions ånd og grundsætninger.
Artikel 5.
Er der i det i artikel 3 nævnte tilfælde efter domstolens mening tvivl om
skibets eller ladningens statslige og ikke-kommercielle karakter, skal en
bevidnelse, under tegnet af den diplomatiske repræsentant for den
kontraherende stat, som skibet eller ladningen tilhører, og fremsendt ved
mellemkomst af den stat, for hvis domstole sagen er indbragt, gælde som bevis
for, at skibet eller ladningen omfattes af artikel 3, men kun forsåvidt det
drejer sig om at få ophævet arrest, beslag eller anden retlig
tilbageholdelse.
Artikel 6.
Bestemmelserne i denne konvention skal anvendes i enhver kontraherende
stat under forbehold af adgang til ikke at gøre dem anvendelige til fordel
for ikke kontraherende stater og deres undersåtter eller til at gøre
anvendelsen betinget af gensidighed.
På den anden side er intet til hinder for, at en kontraherende stat ved
sine egne love bestemmer, hvilke rettigheder dens borgere skal have for dens
domstole.
Artikel 7.
I krigstid forbeholder enhver kontraherende stat sig ret til ved en
erklæring, meddelt de andre kontraherende stater, at suspendere anvendelsen
af nærværende konvention i den forstand, at i et sådant tilfælde hverken de
skive, der tilhører eller benyttes af den, eller de ladninger, der tilhører
den, skal kunne være genstand for beslag, arrest eller tilbageholdelse af en
udenlandsk domstol. Men fordringshaveren skal have ret til at anlægge sag ved
den domstol, der er kompetent i kraft af artikel 2 og 3.
Artikel 8.
Intet i denne konvention har indflydelse op de kontraherende staters ret
til at tage de forholdsregler, som de af neutraliteten flydende rettigheder
og pligter kan gøre påkrævede.
Artikel 9.
Senest ved udløbet af en tidsfrist af to år fra dagen for undertegningen
af konventionen at regne træder den belgiske regering i forbindelse med de
høje kontraherende parters regeringer, der har erklæret sig rede til at
ratificere den, med det formål at få afgjort, om der er anledning til at
sætte den i kraft. Ratifikationerne deponeres i Bryssel på den dag, der
fastsættes ved overenskomst mellem de nævnte regeringer. Den første
deponering af ratifikationer skal konstateres ved protokol, der undertegnes
af repræsentanterne for de stater, der tager del deri, af af Belgiens
udenrigsminister.
Senere deponeringer skal ske ved en skriftlig meddelelse, rettet til den
belgiske regering og ledsaget af ratifikationsinstrumentet.
Bekræftet genpart af protokollen angående den første deponering af
ratifikationer, af de i foregående stykke nævnte meddelelser, såvel som de af
ratifikationsinstrumenter, der ledsager dem, skal straks, ved den belgiske
regerings foranstaltning og ad diplomatisk vej, sendes til de stater, der har
undertegnet eller tiltrådt denne konvention. I de i foregående stykke nævnte
tilfælde skal den nævnte regering samtidig give underretning om, på hvilken
dag den modtog meddelelsen.
Artikel 10.
De stater, der ikke har undertegnet, kan tiltræde denne konvention, hvad
enten de har været repræsenterede på den internationale konference i Bryssel
eller ikke.
En stat, der ønsker at tiltræde, meddeler skriftlig sin hensigt til den
belgiske regering, idet den oversender tiltrædelsesdokumentet, der deponeres
i den nævnte regerings arkiver.
Den belgiske regering skal straks oversende alle de stater, der har
undertegnet eller tiltrådt konventionen, en bekræftet genpart af meddelelsen
såvel som at tiltrædelsesdokumentet med angivelse af, på hvilken dag den
modtog meddelelsen.
Artikel 11.
De høje kontraherende parter kan ved undertegningen, ved deponeringen af
ratifikationerne eller ved tiltrædelsen erklære, at deres antagelse af denne
konvention ikke skal gælde for bestemte eller for nogen af de selvstyrede
dominions, kolonierne, besiddelserne, protektoraterne eller de oversøiske
territorier, der befinder sig under deres overhøjhed eller beskyttelse, Som
følge heraf kan de senere tiltræde særskilt for den ene eller den anden af
disse selvstyrende dominions, kolonier, besiddelser, protektorater eller
oversøiske territorier, der således har været udelukkede i deres oprindelige
erklæring. De kan også, i overensstemmelse med de her givne bestemmelser,
opsige denne konvention særskilt for en eller flere af de selvstyrende
dominions, kolonier, besiddelserne, protektoraterne eller de oversøiske
territorier, der står under deres overhøjhed eller beskyttelse.
Artikel 12.
For de stater, der deltager i den første deponering af ratifikationer,
træder denne konvention i kraft et år efter deponeringsprotokollens datum.
For de stater, der senere ratificerer eller tiltræder konventionen, ligesom i
tilfælde, hvor ikraftsættelsen skre senere i henhold til artikel 11, træder
den i kraft seks måneder efter, at den belgiske regering har modtaget de
meddelelser, der omhandles i artikel 9, 2det stykke og i artikel 10, 2det
stykke.
Artikel 13.
Skulle en af de kontraherende stater ønske at opsige denne konvention,
skal opsigelsen skriftlig meddeles den belgiske regering, der straks skal
tilstille alle de øvrige stater bekræftet genpart af meddelelsen med
oplysning om dagen for modtagelsen.
Opsigelsen får alene virkning for den stat, der har foretaget den, og
først et år efter at opsigelsen er modtaget af den belgiske regering.
Artikel 14.
Enhver af de kontraherende stater har ret til at begære en ny konference
sammenkaldt med det formål at undersøge hvilke forbedringer, der kan indføres
i konventionen.
Den stat, der vil gøre brug af denne ret, skal et år i forvejen meddele de
andre stater sin hensigt gennem den belgiske regering, der vil påtage sig at
sammenkalde konferencen.
Udfærdiget i Bryssel, i eet eksemplar den 10. april 1926.
(underskrifter).
Protokol undertegnet i Bryssel den 24. maj 1934 som tillæg til den
under 10. april 1926 sammesteds undertegnede internationale konvention om
indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe.
De regeringer, der har undertegnet den internationale konvention om
indførelse af visse regler om immunitet for statsskibe,
har, efter at have anerkendt nødvendigheden af at præcisere enkelte af de
deri indeholdte bestemmelser, udpeget de undertegnede befuldmægtigede, som
efter indbyrdes forevisning af deres i behørig form affattede og godkendte
fuldmagter er kommet overens om følgende:
I.
Da der er opstået tvivl om spørgsmålet, hvorvidt og i hvilken udstrækning
ordene »benyttes af en stat« i konventionens artikel 3 gælder eller
kunne fortolkes som gældende skibe, der befragtes af en stat enten på tid
eller for bestemt rejse, afgivet nedenstående erklæring til klarlæggelse af
forholdet:
»Skibe, der er befragtet afg en stat enten på tid eller for bestemt
rejse,- og som udelukkende anvendes i ikke-kommerciel statstjeneste - såvel
som de af samme befordrede ladninger kan ikke være genstand for arrest,
beslag eller nogen anden retlig tilbageholdelse, men denne immunitet skal
ikke kunne præjudicere andre rettigheder eller regresmidler, som de
interesserede måtte have. En bevidnelse udfærdiget således som fastsat i
konventionens artikel 5 af den diplomatiske repræsentant for den pågældende
stat skal også i det her omhandlede tilfælde gælde som bevis på arten af den
tjeneste, i hvilken skibet benyttes.«
II.
Med hensyn til den i artikel 3, 1ste stykke, nævnte undtagelse er det en
aftale, at ejendomsretten til et skib erhvervet af staten eller statens
benyttelse af samme på det tidspunkt, hvor foranstaltninger til arrest,
beslag eller anden retlig tilbageholdelse finder sted, skal betragtes som
faldende sammen med den eksisterende ejendomsret eller faktiske benyttelse i
det øjeblik, fordringen opstår.
Heraf følger, at staterne kan påberåbe sig denne artikel til fordel for de
skibe, de ejer eller benytter på det tidspunkt, hvor foranstaltninger til
arrest, beslag eller anden retlig tilbageholdelse finder sted, såfremt de
pågældende skibe udelukkende benyttes i ikke- kommerciel statstjeneste.
III.
Det er en aftale, at intet i bestemmelserne i konventionens artikel 5
forhindrer de interesserede regeringer i selv at møde i den jurisdiktion,
hvor sagen er til behandling, og der fremlægge den i fornævnte artikel
omtalte bevidnelse, når det sker i overensstemmelse med den rettergangsmåde,
som er fastsat ved de nationale love.
IV.
Da konventionen på intet punkt berører krigsførende og neutrale staters
rettigheder og forpligtelser, gøres der ved artikel 7 på ingen måde indgreb i
de på behørig vis oprettede priseretters kompetence.
V.
Det er en aftale, at intet i bestemmelserne i konventionens artikel 2 på
nogen måde begrænser eller berører anvendelsen af de nationale procesregler i
sager, hvor staten er part.
VI.
Når det drejer sig om bevisførelse eller fremlæggelse af dokumenter, og
sådan bevisførelse eller dokumentation efter den pågældende regerings mening
ikke kan ske, uden at nationale interesser skades derved, skal regeringen
kunne afholde sig derfra ved at påberåbe sig varetagelsen af disse nationale
interesser.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt bemyndiget af
deres regeringer, underskrevet nærværende tillægs-protokol, som vil være at
betragte som integrerende del af konventionen af 10 april 1926., hvortil den
knytter sig.
Udfærdiget i Bryssel den 24. maj 1934, i eet eksemplar, som skal forblive
deponeret i den belgiske regerings arkiver.
(Underskrifter).
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 16. november 1950 deponeret i
det belgiske udenrigsministerium, og konvention med dertil hørende
tillægsprotokol er herefter i overensstemmelse med artikel 12 for Danmarks
vedkommende trådt i kraft den 16. maj 1951.
Nedenfor anføres de lande, som hidtil har ratificeret, henholdsvis
tiltrådt konventionen. Den vedføjede dato angiver tidspunktet for
deponeringen af ratifikationsinstrumentet, respektive notifikationen af
tiltrædelsen:
Belgien ............................................... 8. 1. 1936
Brasilien ............................................. 8. 1. 1936
Chile ................................................. 8. 1. 1936
Estland ............................................... 8. 1. 1936
Ungarn ................................................ 8. 1. 1936
Polen ................................................. 8. 1. 1936
Tyskland .............................................. 27. 6. 1936
Nederlandene og Curacao, holl. Indien, Surinam ....... 8. 7. 1936
Italien og de ital.kolonier .......................... 27. 1. 1937
Rumænien .............................................. 4. 8. 1937
Portugal .............................................. 27. 6. 1938
Sverige ............................................... 1. 7. 1938
Norge ................................................. 25. 4. 1939
Danmark ............................................... 16. 11. 1950
Grækenland ............................................ 19. 5. 1951
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigsministeriet, den 8. oktober
1951.
Ole Bjørn Kraft.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Polens opsigelse af den i Bryssel den 10. april 1926 afsluttede internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe med tillægsprotokol af 24. maj 1934. Retsinformation · 15. juli 1952
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse og opsigelse af konventionen af 10. april 1926 om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe, med tillægsprotokol af 24. maj 1934. Retsinformation · 12. februar 1965
- Bekendtgørelse om forskellige landes tiltrædelse af den i Bryssel den 10. april 1926 afsluttede internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe med tillægsprotokol af 24. maj 1934. Retsinformation · 25. oktober 1956
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Warszawa den 12. Oktober 1929 afsluttede Konvention angaaende Indførelse af visse ensartede Regler om international Luftbefordring samt af den til Konventionen knyttede Tillægsprotokol af samme Dato. (* 1) Retsinformation · 6. juli 1938
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Rom den 29. Maj 1933 afsluttede Konvention angaaende Indførsel af visse Regler om Arrest i Luftfartøjer. (* 1) (* 2) Retsinformation · 4. maj 1939
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. april 1926 med tillægsprotokol af 24. maj 1934, om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe Retsinformation · 18. december 1991