Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af international konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning (* 1)

BKI nr 32 af 18/04/1986Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet29. august 1986

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af international konvention af

27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 15. juni 1984 har Danmark ratificeret en

i Hamborg den 27. april 1979 udfærdiget international konvention om maritim

eftersøgning og redning.

Konventionen og et dertil hørende tillæg har følgende ordlyd:

INTERNATIONAL KONVENTION

OM MARITIM EFTERSØGNING OG REDNING, 1979

KONVENTIONENS DELTAGERE,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ den store vægt, der i adskillige konventioner lægges

på ydelse af hjælp til personer i nød på havet og på enhver kyststats

etablering af fyldestgørende og effektive foranstaltninger for

kystovervågning og for eftersøgnings- og redningstjenester,

SOM HAR TAGET HENSYN TIL rekommandation 40 vedtaget af den internationale

konference om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1960, som erkender

ønskeligheden af en samordning af aktiviteter vedrørende sikkerhed på og over

havet mellem et antal mellemstatlige organisationer,

SOM ØNSKER at udvikle og fremme disse aktiviteter ved at tilvejebringe en

international maritim eftersøgnings- og redningstjeneste, der imødekommer

søfartens behov for redning af personer i nød på havet,

SOM ØNSKER at fremme samarbejde mellem eftersøgnings- og

redningsorganisationer over hele verden og mellem dem, der deltager i

eftersøgnings- og redningsaktioner på havet,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel I

Almindelige forpligtelser i henhold til konventionen

Deltagerne påtager sig at træffe alle lovgivningsmæssige eller andre

egnede foranstaltninger, der er nødvendige for fuldt ud at gennemføre

konventionen og dens bilag, som er en integrerende del af konventionen.

Medmindre andet udtrykkeligt bestemmes, anses en henvisning til konventionen

Læs alt

tillige som en henvisning til dens bilag .

Artikel II

Andre traktater og fortolkning

1) Intet i konventionen skal have præjudicerende virkning over for

kodifikationen og udviklingen af havretten på De forenede Nationers

havretskonference indkaldt i henhold til De forenede Nationers

generalforsamlings resolution 2750 (XXV) eller over for nogen stats nuværende

eller fremtidige krav eller retlige synspunkter vedrørende havretten og arten

og omfanget af kyst- og flagstaters jurisdiktion.

2) Ingen af konventionens bestemmelser skal udlægges som præjudicerende

for skibes pligter eller rettigheder, der følger af andre internationale

aftaler.

Artikel III

Ændringer

1) Konventionen kan ændres ved en af de i stk. 2) og 3) herefter

fastsatte fremgangmåder.

2) Ændring efter behandling i Den mellemstatlige rådgivende

Søfartsorganisation (i det følgende benævnt Organisationen):

a) Enhver ændring foreslået af en deltager og fremsendt til

Organisationens generalskretær (herefter benævnt generalsekretæren), eller

enhver ændring, der af generalsekretæren anses for nødvendig som følge af en

ændring af en tilsvarende bestemmelse i bilag 12 til konventionen om den

internationale civile luftfart, skal sendes til alle Organisationens

medlemmer og alle deltagerne mindst seks måneder forud for dens behandling i

Organisationens komite for sikkerhed på søen.

b) Deltagere, hvad enten de er medlemmer af Organisationen eller ikke, er

berettigede til at deltage i forhandlingerne i komiteen for sikkerhed på søen

med henblik på behandling og vedtagelse af ændringer.

c) Ændringer skal vedtages med to tredjedeles flertal af de

tilstedeværende og stemmeafgivende deltageres stemmer i komiteen for

sikkerhed på søen, forudsat at mindst en tredjedel af deltagerne er til stede

på tidspunktet for ændringens vedtagelse.

d) Ændringer vedtaget i overensstemmelse med punkt c) skal af

generalsekretæren tilstilles alle deltagere til godkendelse.

e) En ændring af en artikel eller af stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10,

3.1.2 eller 3.1.3 i bilaget skal anses som godkendt på den dato, da

generalsekretæren har modtaget et godkendelsesinstrument fra to tredjedele af

deltagerne.

f) En ændring af bilaget ud over af stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10,

3.1.2 eller 3.1.3 skal anses som godkendt ved udgangen af t år fra den dato

den tilstilledes deltagerne med henblik på godkendelse, dog således, at hvis

mere end en tredjedel af deltagerne inden udløbet af den et-årige periode

underretter generalsekretæren om, at de modsætter sig ændringen, anses denne

for ikke godkendt.

g) En ændring af en artikel eller af stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10,

3.1.2 eller 3.1.3 i bilaget skal træde i kraft:

i) for så vidt angår de deltagere, som har godkendt den, seks måneder

efter den dato, på hvilken den anses for godkendt,

ii) for så vidt angår de deltagere, som godkender den efter opfyldelse af

betingelsen i punkt e) og før ændringens ikrafttræden, på datoen for

ændringens ikrafttræden,

iii) for så vidt angår de deltagere, som godkender den efter den dato, da

ændringen træder i kraft, 30 dage efter at et godkendelsesinstrument er

deponeret.

h) En ændring af bilaget ud over af stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10,

3.1.2 eller 3.1.3 skal træde i kraft for alle deltagere, undtagen de, som i

henhold til punkt f) har gjort indsigelse mod ændringen og ikke har trukket

sådan indsigelse tilbage, seks måneder efter den dato, på hvilken den anses

for at være godkendt. Enhver deltager kan imidlertid inden

ikrafttrædelsesdatoen meddele generalsekretæren, at man friholder sig fra at

iværksætte ændringen i et tidsrum, der ikke kan overstige et år fra

ikrafttrædelsesdatoen, eller for en sådan længere periode, som måtte blive

fastsat af et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende og

stemmeafgivende deltagere i komiteen for sikkerhed på søen på tidspunktet for

ændringens vedtagelse.

3) Ændring ved en konference:

a) På anmodning af en deltager skal Organisationen indkalde en konference

til behandling af ændringer af konventionen, når mindst en tredjedel af

deltagerne tilslutter sig anmodningen. Ændringsforslag skal af

generalsekretæren sendes til alle deltagere mindst seks måneder forud for

deres behandling på konferencen.

b) Ændringer skal på en sådan konference vedtages med et flertal på to

tredjedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende deltagere, forudsat at

mindst en tredjedel af deltagerne er til stede på tidspunktet for ændringens

vedtagelse. Ændringer, der vedtages på denne måde, skal af generalsekretæren

meddeles alle deltagerne med henblik på godkendelse.

c) Medmindre konferencen bestemmer andet, skal ændringen anses for

godkendt og skal træde i kraft i overensstemmelse med de i henholdsvis stk.

2) e), 2) f), 2) g) og 2) h) anførte fremgangsmåder, såfremt henvisningen i

stk. 2) h) til komiteen for sikkerhed på søen, udvidet i henhold til stk. 2)

b), anses for at være ensbetydende med henvisning til konferencen.

4) Enhver erklæring om godkendelse af eller indsigelse imod en ændring

eller enhver meddelelse afgivet i henhold til stk. 2) h) skal indgives

skriftligt til generalsekretæren, som skal underrette alle deltagere om

enhver sådan indgivelse og om datoen for dens modtagelse.

5) Generalsekretæren skal underrette staterne om enhver ændring, der

træder i kraft, tillige med datoen for ikrafttrædelsen af enhver sådan

ændring.

Artikel IV

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1) Konventionen skal være åben for undertegnelse i Organisationens

hovedsæde fra den 1. november 1979 indtil den 31. oktober 1980 og skal

derefter være åben for tiltrædelse. Staterne kan blive deltagere i

konventionen ved:

a) undertegnelse uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse

eller

b) undertegnelse med forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse

efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse eller

c) tiltrædelse.

2) Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved

deponering af et instrument herom hos generalsekretæren.

3) Generalsekretæren skal underrette staterne om enhver undertegnelse

eller deponering af et instrument om ratifikation, accept, godkendelse eller

tiltrædelse samt om datoen for dets deponering.

Artikel V

Ikrafttræden

1) Konventionen træder i kraft 12 måneder efter den dato, på hvilken 15

stater er blevet deltagere i henhold til artikel IV.

2) Ikrafttræden for stater, som ratificerer, accepterer, godkender eller

tiltræder konventionen i henhold til artikel IV efter opfyldelse af

betingelsen i stk. 1), og før konventionen er trådt i kraft, sker på

konventionens ikrafttrædelsesdato.

3) Ikrafttræden for stater, som ratificerer, accepterer, godkender eller

tiltræder konventionen efter datoen for dens ikrafttræden, sker 30 dage efter

datoen for deponering af et instrument i henhold til artikel IV.

4) Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesdokument deponeret efter datoen for ikrafttræden af en ændring af

konventionen i henhold til artikel III skal gælde i forhold til den ændrede

konvention, og den ændrede konvention træder i kraft for en stat, der

deponerer et sådant instrument, 30 dage efter datoen for dets deponering.

5) Generalsekretæren skal underrette staterne om konventionens

ikrafttrædelsesdato.

Artikel VI

Opsigelse

1) Konventionen kan opsiges af enhver af deltagerne på et hvilket som

helst tidspunkt efter udløbet af fem år fra den dato, på hvilken konventionen

træder i kraft for den pågældende deltager.

2) Opsigelsen sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos

generalsekretæren, som skal underrette staterne om ethvert

opsigelsesinstrument, der modtages, og om datoen for dettes modtagelse samt

om den dato, på hvilken opsigelsen får virkning.

3) En opsigelse får virkning et år - eller et sådant længere tidsrum, som

måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter at den er modtaget af

generalsekretæren.

Artikel VII

Deponering og registrering

1) Konventionen skal deponeres hos generalsekretæren, som skal fremsende

bekræftede genparter deraf til staterne.

2) Så snart konventionen træder i kraft, skal generalsekretæren sende

dens tekst til generalsekretæren for De forenede Nationer til registrering og

offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers

pagt.

Artikel VIII

Sprog

Konventionen er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk, fransk,

kinesisk, russisk og spansk, hvilke tekster er lige autentiske. Officielle

oversættelser til arabisk, italiensk og tysk skal udarbejdes og deponeres

sammen med det underskrevne originaleksemplar.

UDFÆRDIGET I HAMBORG, den syvogtyvende april nitten hundrede og

nioghalvfjerds.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der af deres respektive regeringer

er behørigt bemyndigede hertil, underskrevet konventionen.

BILAG

Kapitel 1

Udtryk og definitioner

1.1. »Skal« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis

ensartede anvendelse af alle deltagerlande er påkrævet af hensyn til

sikkerhed for menneskeliv på søen.

1.2. »Bør« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis

ensartede anvendelse af alle deltagerlande anbefales af hensyn til sikkerhed

for menneskeliv på søen.

1.3. De i det følgende anførte udtryk anvendes i bilaget med følgende

betydninger:

.1 »Eftersøgnings- og redningsregion«. Et afgrænset område,

inden for hvilket der udføres eftersøgnings- og redningstjenester.

.2 »Redningscentral«. En enhed, der er ansvarlig for at arbejde

for effektiv organisering af eftersøgnings- og redningstjenester og for at

koordinere udførelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer inden for en

eftersøgnings- og redningsregion.

.3 »Redningsundercentral«. En enhed, oprettet for at assistere

en redningscentral inden for en nærmere afgrænset del af dens eftersøgnings-

og redningsregion, og som er underlagt den pågældende redningscentral.

.4 »Kystovervågningsstation«. En station på land, stationær

eller mobil, udpeget til at opretholde vagttjeneste med henblik på skibes

sikkerhed i kystområder.

.5 »Redningsenhed«. En enhed sammensat af uddannet personel og

udstyret med passende materiel til hurtig udførelse af eftersøgnings- og

redningsoperationer.

.6 »Områdeleder«. Føreren af en redningsenhed, som for tilfældet

er udpeget til at koordinere eftersøgnings- og redningsoperationer i et

bestemt eftersøgningsområde.

.7 »Koordinator af overfladeeftersøgning«. Et skib, som ikke er

en redningsenhed, udpeget til at koordinere overfladeeftersøgnings- og

redningsoperationer i et bestemt eftersøgningsområde.

.8 »Alarmfase«. Et generelt udtryk, som, afhængigt af den

enkelte situation, dækker såvel uvishedsfasen som beredskabsfasen eller

nødfasen.

.9 »Uvishedsfase«. En situation, hvor der består uvished for så

vidt angår et skibs og de ombordværende personers sikkerhed.

.10 »Beredskabsfase«. En situation, hvor der næres frygt for så

vidt angår et skibs og de ombordværende personers sikkerhed.

.11 »Nødfase«. En situation, hvor der er en rimelig vished for,

at et skib eller en person er i alvorlig og umiddelbar fare og behøver

øjeblikkelig assistance.

.12 »To ditch«. Et engelsk udtryk anvendt i luftfarten, som

betegnelse for nødlanding på vandet.

Kapitel 2

Organisation

2.1 Ordning vedrørende tilvejebringelse og koordination af

eftersøgnings- og redningstjenester

2.1.1 Deltagerlandene skal sikre, at der er oprettet den nødvendige

organisation til at udføre en tilfredsstillende eftersøgnings- og

redningstjeneste for mennesker i havsnød ved deres kyster.

2.1.2 Deltagerlandene skal fremsende oplysninger om deres eftersøgnings-

og redningsorganisation til generalsekretæren og underrette ham om senere

ændringer af vigtighed, herunder:

.1 landets maritime eftersøgnings- og redningstjeneste, .2

beliggenheden af etablerede redningscentraler, disse centralers telefon-

og telexnumre samt ansvarsområder og

.3 de væsentligste til rådighed værende redningsenheder.

2.1.3 Generalsekretæren skal på passende vis meddele alle deltagerlandene

de oplysninger, som er omhandlet i stk. 2.1.2.

2.1.4 Hver eftersøgnings- og redningsregion skal oprettes ved aftale

mellem de berørte deltagerlande. Generalsekretæren skal underrettes om en

sådan aftale.

2.1.5 I tilfælde af, at de pågældende deltagere ikke kan nå til enighed om

den nøjagtige størrelse af en eftersøgnings- og redningsregion, skal de

bestræbe sig mest muligt på at komme overens om en hensigtsmæssig ordning,

gennem hvilken en tilsvarende samlet koordination af eftersøgnings- og

redningstjenester i området tilgodeses. Generalsekretæren skal underrettes om

sådanne ordninger.

2.1.6 Generalsekretæren skal underrette alle deltagerlande om de aftaler

eller ordninger, som er omtalt i stk. 2.1.4 og 2.1.5.

2.1.7 Afgrænsningen af eftersøgnings- og redningsregioner har ingen

forbindelse med og skal ikke præjudicere fastsættelse af nogen afgrænsning

mellem stater.

2.1.8 Deltagerlandene skal sørge for, at deres eftersøgnings- og

redningstjenester er i stand til at reagere øjeblikkeligt på nødopkald.

2.1.9 Når der modtages oplysninger, som tilkendegiver, at et menneske er i

nød på havet i et område, i hvilket et deltagerland drager omsorg for den

samlede koordinering af eftersøgnings- og redningsoperationer, skal

myndighederne i dette deltagerland straks tage skridt til at yde den bedst

mulige forhåndenværende assistance.

2.1.10 Deltagerlandene skal tilsikre, at der ydes hjælp til ethvert

menneske i nød på havet. De skal gøre dette uanset et sådant menneskes

nationalitet eller status og uanset under hvilke forhold dette menneske

findes.

2.2 Koordinering af eftersøgnings- og redningsforanstaltninger

2.2.1 Deltagerlandene skal drage omsorg for at koordinere de nødvendige

foranstaltninger for at kunne udføre eftersøgnings- og redningstjenester ved

deres kyster.

2.2.2 Deltagerlandene skal oprette en national organisation, som tilsikrer

den samlede koordinering af eftersøgnings- og redningstjenesterne.

2.3 Oprettelse af redningscentraler og redningsundercentraler

2.3.1 For at opfylde kravene i stk. 2.2.1 og 2.2.2 skal deltagerlandene

oprette redningscentraler og sådanne redningsundercentraler for deres

eftersøgnings- og redningstjenester, som de finder passende.

2.3.2 De kompetente myndigheder i hvert deltagerland skal fastsætte det

område, for hvilket en redningsundercentral er ansvarlig.

2.3.3 Hver redningscentral og redningsundercentral, som er oprettet i

overensstemmelse med stk. 2.3.1, skal være udstyret med egnede midler til at

kunne modtage nødsignaler enten via en kystradiostation eller på anden måde.

Enhver sådan central eller undercentral skal ligeledes have egnede

kommunikationsmidler til at kunne sikre forbindelsen til sine redningsenheder

samt til redningscentraler eller redningsundercentraler, alt efter

forholdene, i tilstødende områder.

2.4 Udpegning af redningsenheder

2.4.1 Deltagerlandene skal udpege enten

.1 som redningsenheder: stats- eller andre passende offentlige eller

private tjenester eller dele heraf, der er hensigtsmæssigt placeret og

udrustet, eller

.2 som elementer af eftersøgnings- og redningsorganisationen: stats- eller

andre passende offentlige eller private tjenester eller dele heraf, der ikke

er hensigtsmæssige til udpegning som redningsenheder, men som vil være i

stand til at deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer. Disse

elementers funktioner skal nærmere defineres.

2.5 Redningsenhedernes hjælpemidler og udrustning

2.5.1 Hver redningsenhed skal være forsynet med hjælpemidler og udrustning

afpasset til enhedens opgave.

2.5.2 Hver redningsenhed bør have midler til hurtig og pålidelig

kommunikation med andre enheder eller elementer, der deltager i samme

operation.

2.5.3 Containere eller pakninger, der indeholder overlevelsesudstyr for

nedkastning til overlevende, bør til angivelse af deres indhold være forsynet

med en farvekode i overensstemmelse med stk. 2.5.4 og med trykte angivelser

samt selvforklarende symboler i den udstrækning sådanne symboler findes.

2.5.4 Farveidentifikationen til angivelse af indholdet i nedkastelige

containere eller pakninger med overlevelsesudstyr bør udformes som farvede

vimpler i overensstemmelse med nedenstående kode.

.1 Rød - medicin og førstehjælpsudstyr.

.2 Blå - proviant og vand.

.3 Gul - tæpper og beskyttelsesbeklædning samt

.4 Sort - forskelligt andet udstyr såsom varmeovne,

økser, kompasserog kogegrejer.

2.5.5 Hvis forsyninger med blandet indhold nedkastes i en container eller

pakning, bør farvekoden bruges kombineret.

2.5.6 Instruktioner i anvendelsen af overlevelsesudstyr bør være indlagt i

alle nedkastelige containere eller pakninger. De bør være trykt på engelsk

samt på mindst to andre sprog.

Kapitel 3

Samarbejde

3.1 Samarbejde mellem stater

3.1.1 Deltagerlandene skal koordinere deres eftersøgnings- og

redningsorganisationer og bør, når som helst det er nødvendigt, koordinere

deres eftersøgnings- og redningsoperationer med nabostaternes.

3.1.2 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater, bør et

deltagerland - under iagttagelse af gældende nationale love, bestemmelser og

regulativer - tillade redningsenheder fra andre deltagerlande umiddelbar

adgang til eller over sit territorialfarvand eller territorium, når formålet

alene er at stedfæste positionen for en søulykke og at redde overlevende fra

en sådan ulykke. I sådanne tilfælde skal eftersøgnings- og

redningsoperationer så vidt praktisk muligt koordineres af den for området

ansvarlige redningscentral i det deltagerland, som har givet

adgangstilladelse, eller en sådan anden myndighed, som er blevet udpeget af

dette land.

3.1.3 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater, skal

myndighederne i et deltagerland, som ønsker at sende sine redningsenheder ind

på eller over et andet deltagerlands territorialfarvand eller territorium med

det ene formål at stedfæste positionen for søulykker og at redde overlevende

fra sådanne ulykker, sende en anmodning herom til det andet deltagerlands

redningscentral eller til en anden af dette land udpeget myndighed. Denne

anmodning skal indeholde alle oplysninger om den planlagte aktion og behovet

herfor.

3.1.4 De kompetente myndigheder i deltagerlandene skal:

.1 umiddelbart bekræfte modtagelsen af en sådan anmodning og

.2 hurtigst muligt tilkendegive de eventuelle betingelser, som skal være

opfyldt for at den planlagte aktion kan iværksættes.

3.1.5 Deltagerlandene bør indgå aftaler med nabostater om fastsættelse af

betingelserne for hverandres redningsenheders adgang til eller over deres

respektive territorialfarvande eller territorier. Sådanne aftaler bør også

tilsikre lettelse af adgangen for sådanne enheder med anvendelse af færrest

mulige formaliteter.

3.1.6 Hvert deltagerland bør bemyndige sine redningscentraler til:

.1 at anmode om assistance i nødvendigt omfang fra andre

redningscentraler, herunder skibe, fly, personel eller udstyr,

.2 at give skibe, fly, personel eller udstyr nødvendige adgangstilladelser

til eller over sit territorialfarvand eller territorium, og

.3 at træffe de nødvendige arrangementer med vedkommende told-, indrejse-

eller anden myndighed med det formål at fremskynde sådan adgang.

3.1.7 Ethvert deltagerland bør bemyndige sine redningscentraler til på

anmodning at yde assistance til andre redningscentraler, herunder assistance

i form af skibe, fly, personel eller udstyr.

3.1.8 Deltagerlandene bør indgå eftersøgnings- og redningsaftaler med

nabostater med hensyn til at samordne materiel, indførelse af fælles

procedurer, afholdelse af fælles træning og øvelser, jævnlig afprøvning af de

mellemstatlige kommunikationkanaler, forbindelsesbesøg mellem personel fra

redningscentralerne og udveksling af eftersøgnings- og redningsinformationer.

3.2 Samarbejde med luftfartens tjenester

3.2.1 Deltagerlandene skal sikre det tættest mulige samarbejde mellem

søfartens og luftfartens tjenester med det formål at tilvejebringe den mest

effektive og bedst virkende eftersøgnings- og redningstjeneste i og over

deres eftersøgnings- og redningsregioner.

3.2.2 Når det kan lade sig gøre, bør hvert deltagerland oprette fælles

redningscentraler og redningsundercentraler til at varetage opgaverne for

såvel skibsfarten som luftfarten.

3.2.3 Når der er oprettet adskilte redningscentraler og

redningsundercentraler for skibsfarten og luftfarten dækkende samme område,

skal det pågældende deltagerland sikre det tættest mulige samarbejde mellem

centralerne eller undercentralerne.

3.2.4 Deltagerne skal så vidt muligt sikre, at der anvendes en ensartet

procedure mellem redningsenheder til henholdsvis skibsfarts- og

luftfartsformål.

Kapitel 4

Forberedende foranstaltninger

4.1 Behov for informationer

4.1.1 Hver redningscentral og redningsundercentral skal være i besiddelse

af ajourførte informationer af betydning for eftersøgnings- og

redningsoperationer i sit område, herunder informationer med hensyn til:

.1 redningsenheder og kystovervågningsstationer,

.2 alle andre offentlige og privatejede ressourcer, herunder transport- og

drivmidler, som formentlig vil være til nytte under eftersøgnings- og

redningsoperationer,

.3 kommunikationsmidler, som kan anvendes i eftersøgnings- og

redningsoperationer,

.4 navne, telegram- og telexadresser, telefon- og telexnumre på

skibsmæglere, konsulære myndigheder, internationale organisationer og andre

organer, der måtte være i stand til at bidrage med vigtige oplysninger om

skibe,

.5 beliggenhed, kaldesignaler eller identifikation af skibsfartens mobile

tjenester, lytteperioder og frekvenser for alle radiostationer, der vil kunne

indsættes i eftersøgnings- og redningsoperationer,

.6 beliggenhed, kaldesignaler eller identifikation af skibsfartens mobile

tjenester, lytteperioder og frekvenser for alle kystradiostationer, der

udsender meteorologiske udsigter og -advarsler i eftersøgnings- og

redningsregionen,

.7 beliggenhed af og lytteperioder for tjenester, der holder radiovagt,

samt hvilke frekvenser disse dækker,

.8 genstande, der eventuelt kan forveksles med ikke-lokaliseret eller

ikke-rapporteret vraggods, og

.9 steder, hvor nedkasteligt overlevelsesudstyr til nødstedte er oplagret.

4.1.2 Hver redningscentral og redningsundercentral bør have let adgang til

oplysninger om position, kurs, hastighed samt kaldesignal eller

skibsstationsidentitet for skibe inden for sit ansvarsområde, som vil være i

stand til at yde assistance til skibe eller personer, som er i fare på havet.

Sådanne oplysninger skal enten være til rådighed i redningscentralen eller

være let tilgængelige, når det bliver nødvendigt.

4.1.3 Et kort i stor målestok skal forefindes i hver redningscentral og

redningsundercentral, på hvilket vises og plottes oplysninger i relation til

eftersøgnings- og redningsoperationer i området.

4.2 Operationsplaner eller instrukser

4.2.1 Hver redningscentral og redningsundercentral skal udarbejde eller

have detaljerede planer eller instrukser klar for udførelse af eftersøgnings-

og redningsoperationer i sit ansvarsområde.

4.2.2 Planerne eller instrukserne skal nærmere beskrive dispositioner til

i muligt omfang at yde service og levere brændstof til de skibe, fly og

køretøjer, som anvendes i eftersøgnings- og redningsoperationer, herunder

enheder, som er stillet til rådighed af andre stater.

4.2.3 Planerne eller instrukserne bør indeholde detaljer om de handlinger,

som skal foretages af de i eftersøgnings- og redningsoperationer i

ansvarsområdet deltagende, herunder:

.1 måden, hvorpå eftersøgnings- og redningsoperationerne skal udføres,

.2 anvendelsen af de til rådighed værende kommunikationssystemer og

-hjælpemidler,

.3 handlinger, der efter omstændighederne skal foretages fælles med andre

redningscentraler eller redningsundercentraler, alt efter forholdene,

.4 metoder til alarmering af skibe på havet og fly i luften,

.5 pligter og beføjelser for det personel, som er udpeget til

eftersøgnings- og redningsoperationer,

.6 mulig omgruppering af udstyr nødvendiggjort af meteorologiske eller

andre forhold,

.7 metoder til fremskaffelse af oplysninger af betydning for

eftersøgnings- og redningsoperationer, såsom relevante

farvandsefterretninger, meldinger og udsigter angående vejret og havets

overfladeforhold,

.8 metoder til fremskaffelse af nødvendig assistance, omfattende skibe,

fly, personel og udstyr fra andre redningscentraler eller

redningsundercentraler,

.9 metoder til at bistå redningsskibe eller andre skibe til at mødes med

nødstedte skibe og

.10 metoder til at bistå ditchende fly til at mødes med overfladefartøjer.

4.3 Beredskab for redningsenheder

4.3.1 Hver udpeget redningsenhed skal opretholde beredskab i

overensstemmelse med den tildelte opgave og bør holde den ansvarlige

redningscentral eller redningsundercentral informeret om beredskabsgraden.

Kapitel 5

Operative fremgangsmåder

5.1 Oplysninger om nødsituationer

5.1.1 Deltagerlandene skal sikre, at der opretholdes konstant

radiolyttevagt på de internationale nødfrekvenser i det omfang det findes

gennemførligt og nødvendigt. En kystradiostation, som modtager et nødopkald

eller -signal, skal:

.1 omgående underrette den ansvarlige redningscentral eller

redningsundercentral,

.2 genudsende i det omfang, det er nødvendigt, for at underrette skibe på

en eller flere af de internationale nødfrekvenser eller enhver anden passende

frekvens,

.3 indlede sådanne genudsendelser med de tilhørende automatiske

alarmsignaler, medmindre dette allerede er sket, og

.4 udføre sådanne efterfølgende handlinger, som den kompetente myndighed

bestemmer.

5.1.2 Enhver myndighed eller ethvert element af eftersøgnings- og

redningstjenesten, som har begrundet formodning om, at et skib befinder sig i

en nødsituation, bør hurtigst muligt videregive alle forhåndenværende

oplysninger til den ansvarlige redningscentral eller redningsundercentral.

5.1.3 Redningscentraler og redningsundercentraler skal umiddelbart efter

modtagelsen af oplysninger om, at et skib befinder sig i en nødsituation,

vurdere sådanne oplysninger og fastslå hvilken alarmfase der skal erklæres i

overensstemmelse med stk. 5.2, og omfanget af en nødvendig operation.

5.2 Alarmfaser

5.2.1 Til operationelle formål skelnes der mellem følgende alarmfaser:

.1 Uvishedsfasen:

.1.1 når et skib rapporteres ikke at være nået frem til bestemmelsesstedet

til forventet tid eller

.1.2 når et skib ikke har udsendt en forventet positions- eller

sikkerhedsmelding.

.2 Beredskabsfasen:

.2.1 når efter uvishedsfasen forsøg på at etablere kontakt med skibet er

slået fejl, og når efterspørgsler rettet til andre relevante kilder har været

resultatløse, eller

.2.2 når modtagne oplysninger tilkendegiver, at et skibs sejladsmæssige

egenskaber er nedsat, men ikke i en sådan grad, at der sandsynligvis

foreligger en nødsituation.

.3 Nødfasen:

.3.1 når der modtages sikre oplysninger om, at et skib eller et menneske

er i alvorlig og øjeblikkelig fare og behøver øjeblikkelig assistance, eller

.3.2 når efter beredskabsfasen yderligere resultatløse forsøg på at komme

i kontakt med skibet og yderligere omfattende resultatløse efterspørgsler

peger mod sandsynligheden for at skibet er i nød, eller

.3.3 når der modtages oplysninger, som tilkendegiver, at et skibs

sejladsmæssige egenskaber er nedsat i en sådan grad, at der sandsynligvis

foreligger en nødsituation.

5.3 Fremgangsmåder for redningscentraler og redningsundercentraler

under alarmfaser

5.3.1 Når uvishedsfasen er erklæret, skal den pågældende

redningscentral eller redningsundercentral iværksætte efterspørgsler med

henblik på at fastslå skibets sikkerhed eller skal erklære beredskabsfasen.

5.3.2 Når beredskabsfasen er erklæret, skal den pågældende

redningscentral eller redningsundercentral udvide den iværksatte

efterspørgsel om det savnede skib, alarmere relevante eftersøgnings- og

redningstjenster samt iværksætte sådanne operationer, beskrevet i stk. 5.3.3,

som er nødvendige under hensyntagen til omstændighederne i det enkelte

tilfælde.

5.3.3 Når nødfasen erklæres, skal den pågældende redningscentral

eller redningsundercentral:

.1 iværksætte operationer i overensstemmelse med de i stk. 4.2 omhandlede

dispositioner,

.2 bedømme usikkerhedsgraden for så vidt angår skibets position, hvor

dette er relevant, og bestemme størrelsen af eftersøgningsområdet,

.3 underrette skibets ejer eller dennes repræsentant, hvis det er muligt,

og holde denne underrettet om udviklingen,

.4 underrette andre redningscentraler eller redningsundercentraler, hvis

hjælp sandsynligvis vil være påkrævet, eller som vil blive indblandet i

operationen,

.5 på et tidligt tidspunkt anmode om enhver form for hjælp, som kan

stilles til rådighed fra fly, skibe eller tjenester, som ikke direkte indgår

i eftersøgnings- og redningsorganisationen, idet det tages i betragtning, at

i størstedelen af nødsituationer på det åbne hav indgår andre nærliggende

skibe som vigtige dele af eftersøgnings- og redningsoperationer,

.6 udarbejde en generel plan for operationernes udførelse ud fra

tilgængelige oplysninger og videresende denne plan som vejledning for de

myndigheder, som er udpeget i overensstemmelse med stk. 5.7 og 5.8,

.7 om fornødent, henset til omstændighederne, ændre den allerede i stk.

5.3.3.6 omhandlede vejledning,

.8 underrette vedkommende konsulære eller diplomatiske myndigheder eller

den kompetente internationale organisations kontor, hvis en flygtning eller

statsløs person er involveret.

.9 underrette vedkommende skibstilsynsmyndigheder og

.10 underrette ethvert fly, skib eller anden tjeneste omtalt i stk.

5.3.3.5, efter samråd med de i stk. 5.7 eller 5.8 nævnte myndigheder, alt

efter forholdene, når disses assistance ikke længere er nødvendig.

5.3.4 Iværksættelse af eftersøgnings- og redningsoperationer med hensyn

til et skib, hvis position er ukendt

5.3.4.1 I tilfælde, hvor en alarmfase erklæres med hensyn til et skib,

hvis position er ukendt, skal følgende iagttages:

.1 når en redningscentral eller en redningsundercentral bliver gjort

bekendt med, at der består en nødfase, og ikke er bekendt med, at andre

centraler har iværksat en fornøden operation, skal centralen påtage sig

ansvaret for at iværksætte en passende operation samt træffe aftale med

nabocentraler med det formål at udpege en central til ufortøvet at overtage

ansvaret for operationen,

.2 medmindre andet er fastlagt ved aftale mellem de pågældende centraler,

skal den udpegede central være den central, som er ansvarlig for det område,

i hvilket skibet befandt sig ifølge den sidst rapporterede position, og

.3 efter at have erklæret nødfasen skal den central, der koordinerer

eftersøgnings- og redningsoperationen, såfremt dette skønnes nødvendigt,

informere andre relevante centraler om alle omstændigheder ved nødsituationen

og om enhver efterfølgende udvikling.

5.3.5 Udsendelse af oplysninger til skibe, der er årsag til, at en

alarmfase er erklæret

5.3.5.1 Afpasset efter situationen skal den redningscentral eller

redningsundercentral, der er anvarlig for eftersøgnings- og

redningsoperationerne, være ansvarlig for videresendelse af informationer

vedrørende den iværksatte eftersøgnings- og redningsoperation til det skib,

for hvilket der er erklæret en alarmfase.

5.4 Koordination, når to eller flere deltagerlande er inddraget

5.4.1 Når ansvaret for udførelsen af operationerne i hele eftersøgnings-

og redningsregionen er fordelt på flere deltagerlande, skal hvert

deltagerland udføre de operationer, som er nødvendige i overensstemmelse med

de operative planer eller instrukser omhandlet i stk. 4.2, når de bliver

anmodet herom af regionens redningscentral.

5.5 Afslutning på og afbrydelse af eftersøgnings- og

redningsoperationer

5.5.1 Uvishedsfase og beredskabsfase

5.5.1.1 Når den pågældende redningscentral eller redningsundercentral i en

uvishedsfase eller i en beredskabsfase, alt efter forholdene, bliver

underrettet om, at nødsituationen er ophørt, skal den underrette enhver

myndighed, enhed eller tjeneste, som er blevet aktiveret eller adviseret,

herom.

5.5.2 Nødfase

5.5.2.1 Når den pågældende redningscentral eller redningsundercentral i en

nødfase bliver underrettet af det nødstedte skib eller fra anden passende

kilde om, at nødsituationen er ophørt, skal den tage de nødvendige skridt til

at afslutte eftersøgnings- og redningsoperationerne og til at underrette

enhver myndighed, enhed eller tjeneste, som er blevet aktiveret eller

adviseret, herom.

5.5.2.2 Hvis der i løbet af en nødfase er truffet beslutning om, at

eftersøgningen skal indstilles, skal den pågældende redningscentral eller

redningsundercentral midlertidigt afbryde eftersøgnings- og

redningsoperationerne og underrette enhver myndighed, enhed eller tjeneste,

som er blevet aktiveret eller adviseret, herom. Senere modtagne oplysninger

skal vurderes og eftersøgnings- og redningsoperationerne genoptages, hvis det

findes motiveret på baggrund af sådanne oplysninger.

5.5.2.3 Hvis der i løbet af en nødfase er truffet beslutning om, at

yderligere eftersøgning vil være nytteløs, skal den pågældende

redningscentral eller redningsundercentral afslutte eftersøgnings- og

redningsoperationerne og underrette enhver myndighed, enhed eller tjeneste,

som er blevet aktiveret eller adviseret, herom.

5.6 Koordination af eftersøgnings- og redningsaktiviteter i

eftersøgningsområdet

5.6.1 De aktiviteter, der udføres af enheder engageret i eftersøgnings- og

redningsoperationer, det være sig redningsenheder eller andre hjælpeenheder,

skal være koordineret på en måde, der tilsikrer de mest effektive resultater.

5.7 Udpegning af en områdeleder og dennes ansvar

5.7.1 Forud for redningsenheders indsættelse i eftersøgnings- og

redningsoperationer bør en af disse udpeges som områdeleder på et så tidligt

tidspunkt som muligt og helst inden ankomsten til det angivne

eftersøgningsområde.

5.7.2 Den pågældende redningscentral eller redningsundercentral bør udpege

en områdeleder. Hvis dette ikke er praktisk muligt, bør de deltagende enheder

ved indbyrdes aftale udpege en områdeleder.

5.7.3 Indtil en områdeleder er udpeget, bør den redningsenhed, som først

ankommer til eftersøgningsområdet, automatisk påtage sig opgaven og ansvaret

som områdeleder.

5.7.4 En områdeleder er ansvarlig for følgende opgaver, såfremt disse ikke

er blevet udført af den ansvarlige redningscentral eller

redningsundercentral, alt efter forholdene:

.1 at bestemme den sandsynlige position for genstanden for eftersøgningen,

den sandsynlige fejlmargen for denne position og afsøgningsområdet,

.2 at træffe dispositioner til at adskille eftersøgningsenhederne af

sikkerhedsmæssige grunde,

.3 at anvise passende afsøgningsdiagrammer for de i eftersøgningen

deltagende enheder og overdrage afsøgningsområder til de enkelte enheder

eller grupper af enheder,

.4 at udpege passende enheder til at udføre redningen, når genstanden for

eftersøgningen er lokaliseret, og

.5 at koordinere eftersøgnings- og redningskommunikationer i området.

5.7.5 En områdeleder er endvidere ansvarlig for følgende:

.1 at sende periodiske rapporter til den redningscentral eller

redningsundercentral, som samordner eftersøgnings- og redningsoperationerne,

og

.2 at rapportere antallet af og navnene på overlevende til den

redningscentral eller redningsundercentral, som samordner eftersøgnings- og

redningsoperationerne, idet centralen meddeles navn og bestemmelsessted på

enheder med overlevende om bord, at meddele hvilke overlevende der er i den

enkelte enhed og anmode om yderligere assistance fra centralen, hvis dette er

nødvendigt, f.eks. til patientevakuering af alvorligt sårede overlevende.

5.8 Udpegning af en koordinator af overfladeeftersøgningen og dennes

ansvar

5.8.1 Hvis der ikke er redningsenheder (herunder krigsskibe) til rådighed

til at varetage opgaven som områdeleder, men et antal handelsskibe eller

andre skibe deltager i eftersøgnings- og redningsoperationen, bør et af disse

efter indbyrdes aftale udpeges som koordinator af overfladeeftersøgningen.

5.8.2 Koordinatoren af overfladeeftersøgningen bør udpeges så tidligt som

muligt og helst inden ankomsten til det angivne eftersøgningsområde.

5.8.3 Koordinatoren af overfladeeftersøgningen bør være ansvarlig for så

mange af de i stk. 5.7.4 og 5.7.5 anførte opgaver, som skibet er i stand til

at udføre.

5.9 Indledende aktion

5.9.1 Enhver enhed, som modtager meddelelse om en nødsituation, skal

straks iværksætte alle sådanne hjælpeaktioner, som den er i stand til at

udføre, eller skal alarmere andre enheder, som måtte være i stand til at

hjælpe, og skal underrette den redningscentral eller redningsundercentral, i

hvis område begivenheden er indtruffet.

5.10 Eftersøgningsområder

5.10.1 Eftersøgningsområder, som er fastsat i overensstemmelse med stk.

5.3.3.2, 5.7.4.1 eller 5.8.3, kan efter omstændighederne ændres af

områdelederen eller af koordinatoren af overfladeeftersøgningen, som bør

underrette redningscentralen eller redningsundercentralen om ændringen og om

sine begrundelser herfor.

5.11 Afsøgningsdiagrammer

5.11.1 Afsøgningsdiagrammer, som er fastsat i overensstemmelse med stk.

5.3.3.6, 5.7.4.3 eller 5.8.3, kan ændres til andre diagrammer, hvis

områdelederen eller koordinatoren af overfladeeftersøgningen anser det for

nødvendigt. Han bør underrette redningscentralen eller redningsundercentralen

om ændringen og om sine begrundelser herfor.

5.12 Eftersøgningen vellykket

5.12.1 Når en eftersøgning er lykkedes, bør områdelederen eller

koordinatoren af overfaldeeftersøgningen dirigere de bedst udstyrede enheder

til at forestå redningen eller til at yde anden nødvendig assistance.

5.12.2 De enheder, som udfører redningen, bør efter omstændighederne

underrette områdelederen eller koordinatoren af overfladeeftersøgningen om

antal af og navne på overlevende om bord, om hvorvidt alle personers skæbne

er kendt og om det vil være nødvendigt at rekvirere yderligere assistance,

f.eks. patientevakuering, og om enhedernes anløbssted.

5.12.3 Områdelederen eller koordinatoren af overfladeeftersøgningen bør

straks underrette redningscentralen eller redningsundercentralen, når

eftersøgningen er lykkedes.

5.13 Eftersøgningen mislykket

5.13.1 Eftersøgninger bør tidligst bringes til ophør, når der ikke længere

er rimeligt håb om at redde overlevende.

5.13.2 Den redningscentral eller redningsundercentral, som samordner

eftersøgnings- og redningsoperationerne, bør normalt være ansvarlig for at

bringe en eftersøgning til ophør.

5.13.3 I fjerne havområder, som ikke er underlagt en redningscentrals

ansvar, eller i tilfælde, hvor den ansvarlige central ikke er i stand til at

samordne eftersøgnings- og redningsoperationerne, kan områdelederen eller

koordinatoren af overfladeeftersøgningen tage ansvaret for at bringe

eftersøgningen til ophør.

Kapitel 6

Skibsrapporteringssystemer

6.1 Generelt

6.1.1 Deltagerlandene bør etablere et skibsrapporteringssystem til

anvendelse inden for enhver eftersøgnings- og redningsregion, som de er

ansvarlige for, hvor dette anses for nødvendigt for at lette eftersøgnings-

og redningsoperationer og skønnes praktisk muligt.

6.1.2 Deltagerlande, som overvejer at etablere et

skibsrapporteringssystem, bør tage Organisationens anbefalinger herom i

betragtning.

6.1.3 Skibsrapporteringssystemet bør tilvejebringe ajourførte oplysninger

om skibes bevægelser med henblik på i en nødsituation:

.1 at formindske intervallet fra kontakten med et skib mistes og til

iværksættelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer i tilfælde, hvor

intet nødsignal er modtaget,

.2 at muliggøre hurtig beslutning om hvilke skibe der kan opfordres til at

yde assistance,

.3 at muliggøre aftegning af et eftersøgningsområde af begrænset størrelse

i tilfælde, hvor positionen for et skib i nød er ukendt eller usikker, og

.4 at lette udsendelse af livsvigtig lægehjælp eller -rådgivning til

skibe, som ikke har læge om bord.

6.2 Operative krav

6.2.1 For at kunne opnå de mål, som er opstillet i stk. 6.1.3, bør

skibsrapporteringssystemet opfylde følgende operative krav:

.1 at tilvejebringe oplysninger, herunder sejlplaner og

positionsrapporter, som kan gøre det muligt at forudberegne efterfølgende

positioner for skibe, som deltager i systemet,

.2 at plotte skibstrafikken,

.3 at modtage rapporter fra deltagende skibe med passende mellemrum,

.4 at forenkle systemets opbygning og brug, og

.5 at anvende et internationalt vedtaget standardrapporteringsskema for

skibe og internationalt vedtagne standardprocedurer.

6.3 Rapporttyper

6.3.1 Et skibsrapporteringssystem bør omfatte følgende rapporttyper:

.1 Sejlplan - indeholdende navn, kaldesignal eller

skibsstationsidentitet, dato og tidspunkt (i GMT) for afsejling, enkeltheder

om fartøjets afsejlingssted, næste anløbshavn, planlagte rute, hastighed og

forventet dato og tidspunkt (i GMT) for ankomst. Væsentlige ændringer bør

rapporteres snarest muligt.

.2 Positionsrapport - indeholdende navn, kaldesignal eller

skibsstationsidentitet, dato og tidspunkt (i GMT), position, kurs og

hastighed.

.3 Afsluttende rapport - indeholdende navn, kaldesignal eller

skibsstationsidentitet, dato og tidspunkt (i GMT) for ankomst til

bestemmelsesstedet eller for det tidspunkt, da skibet forlader det område,

som systemet dækker.

6.4 Systemernes anvendelse

6.4.1 Deltagerlandene bør tilskynde alle skibe til at rapportere deres

positioner, når de sejler i områder, hvor der er truffet foranstaltninger til

indsamling af oplysninger om positioner til eftersøgnings- og redningsformål.

6.4.2 Deltagerlande, som indsamler oplysninger om skibes positioner, bør

så vidt muligt videregive sådanne oplysninger til andre stater, når det

ønskes til eftersøgnings- og redningsformål.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 21. juni 1984 hos Den

internationale Søfartsorganisation (IMO).

Konventionen trådte i medfør af artikel V i kraft den 22. juni 1985 for

Danmark og følgende lande: Algeriet, Amerikas forenede Stater, Argentina,

Australien, Barbados, Belgien, Brasilien, Canada, Chile, Frankrig,

Nederlandene, Norge, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

Sverige, Den tyske demokratiske Republik og Forbundsrepublikken Tyskland.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tltrædelse omfatter

Jersey, Guernsey, Isle of Man, Anguilla, Bermuda, De britiske Jomfruøer og

Hongkong.

Konventionen finder endvidere foreløbig anvendelse for Belize samt St.

Christopher og Nevis.

Forbundsrepublikken Tyskland har afgivet erklæring om, at konventionen

også finder anvendelse for Land Berlin.

Udenrigsministeriet, den 18. april 1986

Uffe Ellemann-Jensen

Lignende dokumenter