Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ændringer til Konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning

BKI nr 6 af 21/02/2002Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet6. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ændringer til

Konvention af 27. april 1979

om maritim eftersøgning og redning

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 18.

april 1986, Lovtidende C, meddeles det, at den i Hamborg den 27. april 1979

udfærdigede konvention om maritim eftersøgning og redning i

medfør af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO)

resolution MSC.70(69) af 18. maj 1998 er blevet ændret som

følger :

Oversættelse

ÆNDRINGER TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM

MARITIM EFTERSØGNING OG REDNING, 1979

Den eksisterende tekst til bilaget til konventionen, undtagen

stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10, 3.1.2 og 3.1.31) erstattes af følgende:

»Kapitel 1

UDTRYK OG DEFINITIONER

1.1 »Skal« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis

ensartede anvendelse af alle deltagerlande er påkrævet af hensyn

til sikkerhed for menneskeliv på søen.

1.2 »Bør« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis

ensartede anvendelse af alle deltagerlande anbefales af hensyn til sikkerhed

for menneskeliv på søen.

1.3 De i bilaget anførte udtryk anvendes i bilaget med

følgende betydninger:

.1 »Eftersøgning«. En operation, der sædvanligvis

koordineres af en redningscentral eller en redningsundercentral, der anvender

det personel og de faciliteter, der er til rådighed, til at lokalisere

personer i nød;

.2 »Redning«. En operation med henblik på at genfinde personer i

nød, sørge for deres umiddelbare behov for

Læs alt

lægehjælp eller andre behov og bringe dem i sikkerhed;

.3 »Eftersøgnings- og redningstjeneste«. Udførelsen af

nødovervågnings-, kommunikations-, koordinerings- og

eftersøgnings- og redningsfunktioner, herunder tilvejebringelse af

lægelig rådgivning, umiddelbar lægehjælp, eller

patientevakuering, ved hjælp af offentlige og private ressourcer,

herunder samarbejdende fly, skibe og andre fartøjer og

installationer;

.4 »Eftersøgnings- og redningsregion«. Et afgrænset

område, der er forbundet med en redningscentral, og inden for hvilket

der udføres eftersøgnings- og redningstjenester;

.5 »Redningscentral«. En enhed, der er ansvarlig for at arbejde for

effektiv organisering af eftersøgnings- og redningstjenester og for at

koordinere udførelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer

inden for en eftersøgnings- og redningsregion;

.6 »Redningsundercentral«. En enhed, oprettet for at assistere en

redningscentral i henhold til de af de ansvarlige myndigheder trufne

særlige foranstaltninger, og som er underlagt den

pågældende redningscentral;

.7 »Eftersøgnings- og redningsfacilitet«. Enhver mobil

ressource, herunder udpegede eftersøgnings- og redningsenheder, der

anvendes til at udføre eftersøgnings- og

redningsoperationer;

.8 »Eftersøgnings- og redningsenhed«. En enhed sammensat af

uddannet personel og udstyret med passende materiel til hurtig

udførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer;

.9 »Beredskabspost«. Ethvert anlæg, hvormed hensigten er at virke

som formidler mellem en person, der anmelder et nødstilfælde, og

en redningscentral eller redningsundercentral;

.10 »Alarmfase«. Et generelt udtryk, som, afhængigt af den

enkelte situation, dækker såvel uvishedsfasen som beredskabsfasen

eller nødfasen;

.11 »Uvishedsfase«. En situation, hvor der består uvished, for

så vidt angår en persons, et skibs eller andet fartøjs

sikkerhed;

.12 »Beredskabsfase«. En situation, hvor der næres frygt, for

så vidt angår en persons, et skibs eller andet fartøjs

sikkerhed;

.13 »Nødfase«. En situation, hvor der er en rimelig vished for,

at en person, et skib eller andet fartøj er i alvorlig og umiddelbar

fare og behøver øjeblikkelig assistance;

.14 »Områdekoordinator«. En person udpeget til at koordinere

eftersøgnings- og redningsoperationer i et bestemt område;

.15 »Generalsekretær«. Generalsekretæren i the

International Maritime Organization.

Kapitel 2

ORGANISATION OG KOORDINATION

2.1 Ordning vedrørende tilvejebringelse og koordination af

eftersøgnings- og redningstjenester

2.1.1 Deltagerlandene skal, for så vidt som de kan gøre

det enkeltvis eller i samarbejde med andre deltagerlande og i den

udstrækning, det er hensigtsmæssigt, med organisationen deltage i

udviklingen af eftersøgnings- og redningstjenester for at sikre, at

der ydes assistance til enhver, der er nødstedt på søen.

Når de ansvarlige myndigheder i et deltagerland modtager oplysning om,

at en person er eller forekommer at være nødstedt på

søen, skal de træffe omgående foranstaltninger for at

sikre, at der ydes den nødvendige assistance.

2.1.2 Deltagerlandene skal enten enkeltvis eller, hvis det er

hensigtsmæssigt, i samarbejde med andre deltagerlande etablere

følgende grundlæggende elementer i en eftersøgnings- og

redningstjeneste:

.1 lovmæssig ramme;

.2 udnævnelse af en ansvarlig myndighed;

.3 organisering af de ressourcer, der står til

rådighed;

.4 kommunikationsanlæg;

.5 koordinations- og driftsfunktioner; og

.6 processer til forbedring af tjenesten, herunder planlægning,

hjemlige og internationale samarbejdsforhold og uddannelse.

Deltagerlandene skal, for så vidt det er praktisk muligt,

følge de af organisationen udviklede relevante minimumstandarder og

retningslinier.

2.1.3 Med henblik på at sikre tilvejebringelse af en passende

landbaseret kommunikationsinfrastruktur, en effektiv nødberedskabsrute

og en hensigtsmæssig koordination af operationen, der effektivt

støtter eftersøgnings- og redningstjenesten, skal

deltagerlandene enten enkeltvis eller i samarbejde med andre medlemslande

sikre, at der oprettes tilstrækkelig mange eftersøgnings- og

redningsregioner i hvert havområde i overensstemmelse med

stk. 2.1.4 og 2.1.5. Sådanne regioner bør støde op

til og, så vidt det er praktisk muligt, ikke overlappe hinanden.

2.1.4 Hver eftersøgnings- og redningsregion skal oprettes ved

aftale mellem de berørte deltagerlande. Generalsekretæren skal

underrettes om sådanne aftaler.

2.1.5 I tilfælde af, at de pågældende deltagere ikke

kan nå til enighed om den nøjagtige størrelse af en

eftersøgnings- og redningsregion, skal de bestræbe sig mest

muligt på at komme overens om en hensigtsmæssig ordning, gennem

hvilken en tilsvarende samlet koordination af eftersøgnings- og

redningstjenester i området tilgodeses. Generalsekretæren skal

underrettes om sådanne ordninger.

2.1.6 Aftaler om de i stk.2.1.4 og 2.1.5 nævnte regioner og

ordninger skal registreres af de berørte deltagerlande eller

indføres i skriftlige planer, der er accepteret af

deltagerlandene.

2.1.7 Afgrænsningen af eftersøgnings- og redningsregioner

har ingen forbindelse med og skal ikke præjudicere fastsættelse

af nogen afgrænsning mellem stater.

2.1.8 Deltagerlandene bør, hvor det er praktisk muligt,

søge at opnå overensstemmelse mellem deres søfarts- og

luftfartseftersøgnings- og redningstjenester, idet de bør

overveje at etablere maritime eftersøgnings- og redningsregioner i

henhold til aftale i overensstemmelse med stk. 2.1.4 eller at nå

til enighed om hensigtsmæssige ordninger i overensstemmelse med

stk. 2.1.5.

2.1.9 Deltagerlande, der har påtaget sig ansvaret for at yde

eftersøgnings- og redningstjenester i et bestemt område, skal

anvende eftersøgnings- og redningsenheder og andre tilgængelige

faciliteter for at yde assistance til en person, der er eller forekommer at

være nødstedt på søen.

2.1.10 Deltagerlandene skal tilsikre, at der ydes hjælp til

ethvert menneske i nød på havet. De skal gøre dette

uanset et sådant menneskes nationalitet eller status og uanset under

hvilke forhold dette menneske findes.

2.1.11 Deltagerlandene skal sende oplysninger om deres

eftersøgnings- og redningstjenester til generalsekretæren,

herunder:

.1 den nationale myndighed, der er ansvarlig for de maritime

eftersøgnings- og redningstjenester;

.2 beliggenheden af de etablerede redningscentraler eller af andre

centraler, der står for eftersøgnings- og redningskoordinationen

for eftersøgnings- og redningsregionen eller regionerne, og

kommunikationsmidlerne deri;

.3 begrænsninger i eftersøgnings- og redningscentralen

eller -centralerne og i den dækning, der ydes af deres landbaserede

nød- og sikkerhedskommunikationsmidler; og

.4 de vigtigste former for til rådighed stående

eftersøgnings- og redningsenheder.

Deltagerlandene skal under høj prioritet opdatere de oplysninger,

der videregives, for så vidt angår ændringer af betydning.

Generalsekretæren skal videregive de modtagne oplysninger til alle

deltagerlandene.

2.1.12 Generalsekretæren skal underrette alle deltagerlande om de

aftaler eller ordninger, som er omtalt i stk. 2.1.4. og 2.1.5.

2.2 Udviklingen af nationale eftersøgnings- og

redningstjenester

2.2.1 Deltagerlandene skal oprette hensigtsmæssige nationale

procedurer for den samlede udvikling, koordination og forbedring af

eftersøgnings- og redningstjenester.

2.2.2 Som en støtte til effektive eftersøgnings- og

redningsoperationer skal deltagerlandene:

.1 sikre en koordineret anvendelse af de til rådighed

stående faciliteter; og

.2 etablere et nært samarbejde mellem de tjenester og

organisationer, der kan bidrage til en forbedret eftersøgnings- og

redningstjeneste, for så vidt angår udførelse,

planlægning, undervisning, øvelser og forskning og

udvikling.

2.3. Oprettelse af redningscentraler og redningsundercentraler

2.3.1 For at opfylde kravene i stk. 2.2 skal deltagerlandene

enkeltvis eller i samarbejde med andre stater oprette redningscentraler og

sådanne redningsundercentraler for deres eftersøgnings- og

redningstjenester, som de finder passende.

2.3.2 Hver redningscentral og redningsundercentral, som er oprettet i

overensstemmelse med stk. 2.3.1, skal sørge for modtagelsen af

nødsignaler, der stammer fra deres eftersøgnings- og

redningsregion. Enhver sådan central skal ligeledes sørge for

kommunikationen med nødstedte personer, med eftersøgnings- og

redningsfaciliteter og med andre redningscentraler eller

redningsundercentraler.

2.3.3 Hver redningscentral skal operere døgnet rundt og altid

være bemandet med uddannet personel, der kan anvende engelsk som

arbejdssprog.2)

2.4 Samarbejde med luftfartens tjenester

2.4.1 Deltagerlandene skal sikre det tættest mulige samarbejde

mellem skibsfartens og luftfartens tjenester med det formål at

tilvejebringe den mest effektive og bedst virkende eftersøgnings- og

redningstjeneste i og over deres eftersøgnings- og

redningsregioner.

2.4.2 Når det kan lade sig gøre, bør hvert

deltagerland oprette fælles redningscentraler og redningsundercentraler

til at varetage opgaverne for såvel skibsfarten som luftfarten.

2.4.3 Når der er oprettet adskilte redningscentraler eller

redningsundercentraler for skibsfarten og luftfarten dækkende samme

område, skal det pågældende deltagerland sikre det

tættest mulige samarbejde mellem centralerne eller

undercentralerne.

2.4.4 Deltagerlandene skal så vidt muligt sikre, at der anvendes

en ensartet procedure mellem eftersøgnings- og redningsenheder til

henholdsvis skibsfarts- og luftfartsformål.

2.5 Udpegning af eftersøgnings- og

redningsfaciliteter

Deltagerlandene skal finde frem til alle faciliteter, der kan deltage i

eftersøgnings- og redningsoperationer, og kan udpege egnede

faciliteter til eftersøgnings- og redningsenheder.

2.6 Udrustning af eftersøgnings- og redningsenheder

2.6.1 Hver redningsenhed skal være forsynet med udrustning

afpasset til enhedens opgave.

2.6.2 Containere og pakninger, der indeholder overlevelsesudstyr for

nedkastning til overlevende, bør til angivelse af deres indhold

være forsynet med markeringer i overensstemmelse med de af

organisationen vedtagne standarder.

Kapitel 3

SAMARBEJDE MELLEM STATER

3.1 Samarbejde mellem stater

3.1.1 Deltagerlandene skal koordinere deres eftersøgnings- og

redningsorganisationer og bør, når som helst det er

nødvendigt, koordinere deres eftersøgnings- og

redningsoperationer med nabostaternes.

3.1.2 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater,

bør et deltagerland - under iagttagelse af gældende nationale

love, bestemmelser og regulativer - tillade regningsenheder fra andre

deltagerlande umiddelbar adgang til eller over sit territorialfarvand eller

territorium, når formålet alene er at stedfæste positionen

for en søulykke og at redde overlevende fra en sådan ulykke. I

sådanne tilfælde skal eftersøgnings- og

redningsoperationer så vidt praktisk muligt koordineres af den for

området ansvarlige redningscentral i det deltagerland, som har givet

adgangstilladelse, eller en sådan anden myndighed, som er blevet

udpeget af dette land.

3.1.3 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater, skal

myndighederne i et deltagerland, som ønsker at sende sine

redningsenheder ind på eller over et andet deltagerlands

territorialfarvand eller territorium med det ene formål at

stedfæste positionen for søulykker og at redde overlevende fra

sådanne ulykker, sende en anmodning herom til det andet deltagerlands

redningscentral eller til en anden af dette land udpeget myndighed. Denne

anmodning skal indeholde alle oplysninger om den planlagte aktion og behovet

herfor.

3.1.4 De ansvarlige myndigheder i deltagerlandene skal:

.1 umiddelbart bekræfte modtagelsen af en sådan anmodning;

og

.2 hurtigst muligt tilkendegive de eventuelle betingelser, som skal

være opfyldt, for at den planlagte aktion kan

iværksættes.

3.1.5 Deltagerlandene bør indgå aftaler med nabostater om

fastsættelse af betingelserne for hverandres eftersøgnings- og

redningsenheders adgang til eller over deres respektive territorialfarvande

eller territorier. Sådanne aftaler bør også tilsikre

lettelse af adgangen for sådanne enheder med anvendelse af

færrest mulige formaliteter.

3.1.6 Hvert deltagerland bør bemyndige sine redningscentraler

til:

.1 at anmode om assistance i nødvendigt omfang fra andre

redningscentraler, herunder skibe, fly, personel eller udstyr;

.2 at give skibe, fly, personel eller udstyr nødvendige

adgangstilladelser til eller over sit territorialfarvand eller territorium;

og

.3 at træffe de nødvendige arrangementer med vedkommende

told-, indrejse-, helbreds- eller anden myndighed med det formål at

fremskynde sådan adgang.

3.1.7 Ethvert deltagerland skal sikre, at dets redningscentraler

på anmodning yder assistance til andre redningscentraler, herunder

assistance i form af skibe, fly, personel eller udstyr.

3.1.8 Deltagerlandene bør, hvor det er hensigtsmæssigt,

indgå aftaler med andre stater om at styrke eftersøgnings- og

redningssamarbejdet og koordinationen. Deltagerlandene skal bemyndige deres

ansvarlige myndigheder til at indgå operationsplaner og ordninger

vedrørende eftersøgnings- og redningssamarbejde og koordination

med de ansvarlige myndigheder i andre stater.

Kapitel 4

OPERATIONSPROCEDURER

4.1 Forberedende foranstaltninger

4.1.1 Hver redningscentral og redningsundercentral skal være i

besiddelse af ajourførte oplysninger særligt vedrørende

eftersøgnings- og redningsfaciliteter og de til rådighed

stående kommunikationsmidler, der måtte være relevante for

eftersøgnings- og redningsoperationer i dens område.

4.1.2 Hver redningscentral og redningsundercentral bør have let

adgang til oplysninger om position, kurs og hastighed for skibe inden for sit

område, som vil være i stand til at yde assistance til personer,

skibe eller andre fartøjer, som er i fare på havet, og til

oplysninger om, hvordan de kan kontaktes. Sådanne oplysninger

bør enten være til rådighed i redningscentralen eller

være let tilgængelige, når det bliver

nødvendigt.

4.1.3 Hver redningscentral og redningsundercentral skal have

detaljerede operationsplaner for udførelse af eftersøgnings- og

redningsoperationer. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal sådanne

planer udvikles sammen med repræsentanter for dem, der måtte

assistere ved tilvejebringelsen af, eller som måtte drage fordel af

eftersøgnings- og redningstjenester.

4.1.4 Redningscentraler eller redningsundercentraler skal holdes

informeret om eftersøgnings- og redningsenhedernes beredskab.

4.2 Oplysninger om nødsituationer

4.2.1 Deltagerlandene skal enten enkeltvis eller i samarbejde med andre

stater sikre, at de døgnet rundt er i stand til omgående og

på pålidelig vis at modtage nødsignaler fra udstyr, der

anvendes til dette formål i deres eftersøgnings- og

redningsregioner. Enhver beredskabspost, der modtager et nødsignal,

skal:

.1 straks viderebringe alarmen til vedkommende redningscentral eller

redningsundercentral og dernæst assistere ved eftersøgnings- og

redningskommunikationen i den udstrækning, det er

hensigtsmæssigt; og

.2 hvis det er praktisk muligt, bekræfte modtagelsen af

alarmen.

4.2.2 Deltagerlandene skal, hvor det er hensigtsmæssigt, sikre,

at der forefindes effektive ordninger til registrering af

kommunikationsudstyr og til besvarelse af nødstilfælde,

således at enhver redningscentral eller redningsundercentral har hurtig

adgang til relevante registreringsoplysninger.

4.2.3 Enhver myndighed eller del af en eftersøgnings- og

redningstjeneste, der har grund til at tro, at en person, et skib eller andet

fartøj er i nød, skal snarest muligt viderebringe alle

tilgængelige oplysninger til den berørte redningscentral eller

redningsundercentral.

4.2.4 Redningscentraler og redningsundercentraler skal umiddelbart

efter modtagelsen af oplysninger om, at en person, et skib eller andet

fartøj befinder sig i en nødsituation, vurdere sådanne

oplysninger og fastslå, hvilken alarmfase der skal erklæres i

overensstemmelse med stk. 4.4, og omfanget af en nødvendig

operation.

4.3 Indledende aktion

Enhver eftersøgnings- og redningsenhed, som modtager meddelelse om

en nødsituation, skal indledningsvis straks reagere, hvis den er i

stand til at assistere, og skal under alle omstændigheder

ufortøvet underrette den redningscentral eller redningsundercentral, i

hvis område begivenheden er indtruffet.

4.4 Alarmfaser

Som en hjælp ved fastsættelsen af hensigtsmæssige

operationelle procedurer skal den berørte redningscentral eller

redningsundercentral skelne mellem følgende alarmfaser:

.1 Uvishedsfasen:

.1.1 når en person rapporteres savnet, eller et skib eller andet

fartøj ikke er nået frem til sit bestemmelsessted til forventet

tid; eller

.1.2 når en person, et skib eller andet fartøj ikke har

udsendt en forventet positions- eller sikkerhedsmelding.

.2 Beredskabsfasen:

.2.1 når efter uvishedsfasen forsøg på at etablere

kontakt med personen, skibet eller andet fartøj er slået fejl,

og når efterspørgsler rettet til andre relevante kilder har

været resultatløse; eller

.2.2 når modtagne oplysninger tilkendegiver, at et skib eller

andet fartøjs sejladsmæssige egenskaber er nedsat, men ikke i en

sådan grad, at der sandsynligvis foreligger en nødsituation.

.3 Nødfasen:

.3.1 når der modtages sikre oplysninger om, at en person, et skib

eller andet fartøj er i fare og behøver øjeblikkelig

assistance; eller

.3.2 når efter beredskabsfasen yderligere resultatløse

forsøg på at komme i kontakt med en person, et skib eller andet

fartøj og yderligere omfattende resultatløse

efterspørgsler peger mod sandsynligheden for, at der foreligger en

nødsituation; eller

3.3 når der modtages oplysninger, som tilkendegiver, at et skib

eller andet fartøjs sejladsmæssige egenskaber er nedsat i en

sådan grad, at der sandsynligvis foreligger en

nødsituation.

4.5 Fremgangsmåder for redningscentraler og

redningsundercentraler under alarmfaser

4.5.1 Når uvishedsfasen er erklæret, skal den

pågældende redningscentral eller redningsundercentral

iværksætte efterspørgsler med henblik på at

fastslå personens, skibets eller andet fartøjs sikkerhed eller

skal erklære beredskabsfasen.

4.5.2 Når beredskabsfasen er erklæret, skal den

pågældende redningscentral eller redningsundercentral udvide den

iværksatte efterspørgsel om den savnede person, det savnede skib

eller andet fartøj, alarmere relevante eftersøgnings- og

redningstjenester samt iværksætte sådanne operationer, som

er nødvendige under hensyntagen til omstændighederne i det

enkelte tilfælde.

4.5.3 Når nødfasen erklæres, skal den

pågældende redningscentral eller redningsundercentral gå

frem som foreskrevet i dens operationelle planer som krævet i

stk. 4.1.

4.5.4 Iværksættelse af eftersøgnings- og

redningsoperationer, når det eftersøgte objekts position er

ukendt.

I tilfælde, hvor en alarmfase erklæres med hensyn til et

eftersøgt objekt, hvis position er ukendt, skal følgende

iagttages:

.1 når der består en nødfase, skal en

redningscentral eller redningsundercentral, medmindre den er gjort bekendt

med, at andre centraler har iværksat en operation, påtage sig

ansvaret for at iværksætte en passende operation samt

træffe aftale med andre centraler med det formål at udpege en

central til at overtage ansvaret for operationen;

.2 medmindre andet er fastlagt ved aftale mellem de

pågældende centraler, skal den udpegede central være den

central, som er ansvarlig for det område, i hvilket det

eftersøgte objekt befandt sig ifølge den sidst rapporterede

position; og

.3 efter at have erklæret nødfasen skal den central, der

koordinerer eftersøgnings- og redningsoperationen i den

udstrækning, det skønnes hensigtsmæssigt, informere andre

centraler om alle omstændigheder ved nødsituationen og om enhver

efterfølgende udvikling.

4.5.5 Udsendelse af oplysninger til personer, skibe eller andre

fartøjer, der er årsag til, at en alarmfase er

erklæret.

Hvor det er muligt, skal den redningscentral eller

redningsundercentral, der er ansvarlig for eftersøgnings- og

redningsoperationerne, videresende informationer vedrørende de

iværksatte eftersøgnings- og redningsoperationer til den person,

det skib eller andet fartøj, for hvilket der er erklæret

alarmfase.

4.6 Koordination, når to eller flere deltagerlande er

inddraget

I forbindelse med eftersøgnings- og

redningsoperationer, der inddrager mere end et deltagerland, skal hvert

deltagerland udføre de operationer, som er nødvendige i

overensstemmelse med de operative planer omhandlet i stk. 4.1, når

de bliver anmodet herom af regionens redningscentral.

4.7 Koordination af eftersøgnings- og redningsaktiviteter i

eftersøgningsområdet

4.7.1 De aktiviteter, der udføres af eftersøgnings- og

redningsenheder, og andre faciliteter, der er involveret i

eftersøgnings- og redningsoperationer, skal være koordineret

på en måde, der tilsikrer de mest effektive resultater.

4.7.2 Forud for indsættelse af mangfoldige faciliteter i

eftersøgnings- og redningsoperationer og såfremt

redningscentralen eller redningsundercentralen finder det nødvendigt,

bør den mest egnede person udpeges til områdekoordinator

tidligst muligt, og helst før faciliteterne ankommer til det angivne

operationsområde. Områdekoordinatoren skal pålægges

særlige ansvarsområder under hensyntagen til dennes

tilsyneladende muligheder og de operationelle krav.

4.7.3 Hvis der ikke findes en ansvarlig redningscentral, eller hvis den

ansvarlige redningscentral af en eller anden årsag ikke er i stand til

at koordinere eftersøgnings- og redningsmissionen, bør de

involverede faciliteter udpege en områdekoordinator efter indbyrdes

aftale.

4.8 Afslutning og indstilling af eftersøgnings- og

redningsoperationer

4.8.1 Eftersøgnings- og redningsoperationer skal, hvor det er

praktisk muligt, fortsættes, indtil al rimeligt håb om at redde

overlevende er ude.

4.8.2 Den berørte ansvarlige redningscentral eller

redningsundercentral skal normalt beslutte, hvornår

eftersøgnings- og redningsoperationer skal indstilles. Hvis der ikke

er involveret en sådan central i koordinationen af operationerne, kan

områdekoordinatoren tage denne beslutning.

4.8.3 Når en redningscentral eller redningsundercentral på

grundlag af pålidelige oplysninger finder, at en eftersøgnings-

og redningsoperation er lykkedes, eller at der ikke længere forefindes

en nødsituation, skal den afslutte eftersøgnings- og

redningsoperationen og straks give enhver myndighed, facilitet eller

tjeneste, der har været aktiveret eller underrettet, oplysning

herom.

4.8.4 Hvis en eftersøgnings- og redningsoperation i

området bliver praktisk umulig, og redningscentralen eller

redningsundercentralen konkluderer, at der stadig kan findes overlevende, kan

centralen midlertidigt indstille aktiviteterne i området, mens den

videre udvikling afventes, og skal straks give enhver myndighed, facilitet

eller tjeneste, der har været aktiveret eller underrettet, oplysning

herom. De oplysninger, der herefter modtages, skal evalueres, og

eftersøgnings- og redningsoperationerne skal genoptages, når det

på baggrund af sådanne oplysninger findes forsvarligt.

Kapitel 5

SKIBSRAPPORTERINGSSYSTEMER

5.1 Generelt

5.1.1 Skibsrapporteringssystemer kan etableres enten af deltagerlandene

enkeltvis eller i samarbejde med andre stater med henblik på at lette

eftersøgnings- og redningsoperationer i tilfælde, hvor det

skønnes nødvendigt.

5.1.2 Deltagerlande, som overvejer at etablere et

skibsrapporteringssystem, bør tage organisationens anbefalinger herom

i betragtning. Deltagerlandene bør også overveje, om

eksisterende skibsrapporteringssystemer eller andre kilder til oplysning om

skibes position kan frembringe passende oplysninger til regionen, og

søge at minimere skibes afgivelse af unødvendige yderligere

rapporter eller redningscentralers behov for at søge oplysninger ved

hjælp af flere rapporteringssystemer for at afgøre, om skibe

står til rådighed med assistance i forbindelse med

eftersøgnings- og redningsoperationer.

5.1.3 Skibsrapporteringssystemet bør tilvejebringe

ajourførte oplysninger om skibes bevægelser med henblik på

i en nødsituation at:

.1 formindske intervallet fra kontakten med et skib mistes og til

iværksættelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer i

tilfælde, hvor intet nødsignal er modtaget;

.2 muliggøre hurtig beslutning om, hvilke skibe der kan

opfordres til at yde assistance;

.3 muliggøre aftegning af et eftersøgningsområde af

begrænset størrelse i tilfælde, hvor positionen for en

person, et skib eller andet fartøj i nød er ukendt eller

usikker; og

.4 lette udsendelse af livsvigtig lægehjælp eller

-rådgivning.

5.2. Operative krav

5.2.1 Skibsrapporteringssystemer bør opfylde følgende

krav:

.1 at tilvejebringe oplysninger, herunder sejlplaner og

positionsrapporter, som kan gøre det muligt at fastsætte

nuværende og efterfølgende positioner for skibe, der deltager i

systemet;

.2 at plotte skibstrafikken;

.3 at modtage rapporter fra deltagende skibe med passende

mellemrum;

.4 at forenkle systemets opbygning og brug; og

.5 at anvende et internationalt vedtaget standardrapporteringsskema og

internationalt vedtagne standardprocedurer.

5.3 Rapporttyper

5.3.1 Et skibsrapporteringssystem bør omfatte følgende

rapporttyper i overensstemmelse med organisationens anbefalinger:

.1 Sejlplan;

.2 Positionsrapport; og

.3 Afsluttende rapport.

5.4 Systemernes anvendelse

5.4.1 Deltagerlandene bør tilskynde alle skibe til at rapportere

deres positioner, når de sejler i områder, hvor der er truffet

foranstaltninger til indsamling af oplysninger om positioner til

eftersøgnings- og redningsformål.

5.4.2 Deltagerlande, som indsamler oplysninger om skibes positioner,

bør så vidt muligt videregive sådanne oplysninger til

andre stater, når det ønskes til eftersøgnings- og

redningsformål.«

Ændringerne trådte i henhold til konventionens artikel III,

stk. 2 f, i kraft 1. januar 2000 for samtlige af konventionens parter

med undtagelse af Finland.

Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos IMO

på adressen: http://www.imo.org .

Udenrigsministeriet, den 21. februar

2002

Per Stig Møller

Officielle noter

1) Den i nævnte stk. fundne tekst

medtages kun i dette dokument af henvisningsårsager og vil ikke

optræde i den autentiske tekst.

2) Se afsnittet om eftersøgning og

redning i IMO Standard Marine Communication Phrases (MSC/Circ.794).

Lignende dokumenter