Bekendtgørelse af ændringer til Konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af ændringer til
Konvention af 27. april 1979
om maritim eftersøgning og redning
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 18.
april 1986, Lovtidende C, meddeles det, at den i Hamborg den 27. april 1979
udfærdigede konvention om maritim eftersøgning og redning i
medfør af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO)
resolution MSC.70(69) af 18. maj 1998 er blevet ændret som
følger :
Oversættelse
ÆNDRINGER TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM
MARITIM EFTERSØGNING OG REDNING, 1979
Den eksisterende tekst til bilaget til konventionen, undtagen
stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10, 3.1.2 og 3.1.31) erstattes af følgende:
»Kapitel 1
UDTRYK OG DEFINITIONER
1.1 »Skal« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis
ensartede anvendelse af alle deltagerlande er påkrævet af hensyn
til sikkerhed for menneskeliv på søen.
1.2 »Bør« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis
ensartede anvendelse af alle deltagerlande anbefales af hensyn til sikkerhed
for menneskeliv på søen.
1.3 De i bilaget anførte udtryk anvendes i bilaget med
følgende betydninger:
.1 »Eftersøgning«. En operation, der sædvanligvis
koordineres af en redningscentral eller en redningsundercentral, der anvender
det personel og de faciliteter, der er til rådighed, til at lokalisere
personer i nød;
.2 »Redning«. En operation med henblik på at genfinde personer i
nød, sørge for deres umiddelbare behov for
Læs alt
lægehjælp eller andre behov og bringe dem i sikkerhed;
.3 »Eftersøgnings- og redningstjeneste«. Udførelsen af
nødovervågnings-, kommunikations-, koordinerings- og
eftersøgnings- og redningsfunktioner, herunder tilvejebringelse af
lægelig rådgivning, umiddelbar lægehjælp, eller
patientevakuering, ved hjælp af offentlige og private ressourcer,
herunder samarbejdende fly, skibe og andre fartøjer og
installationer;
.4 »Eftersøgnings- og redningsregion«. Et afgrænset
område, der er forbundet med en redningscentral, og inden for hvilket
der udføres eftersøgnings- og redningstjenester;
.5 »Redningscentral«. En enhed, der er ansvarlig for at arbejde for
effektiv organisering af eftersøgnings- og redningstjenester og for at
koordinere udførelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer
inden for en eftersøgnings- og redningsregion;
.6 »Redningsundercentral«. En enhed, oprettet for at assistere en
redningscentral i henhold til de af de ansvarlige myndigheder trufne
særlige foranstaltninger, og som er underlagt den
pågældende redningscentral;
.7 »Eftersøgnings- og redningsfacilitet«. Enhver mobil
ressource, herunder udpegede eftersøgnings- og redningsenheder, der
anvendes til at udføre eftersøgnings- og
redningsoperationer;
.8 »Eftersøgnings- og redningsenhed«. En enhed sammensat af
uddannet personel og udstyret med passende materiel til hurtig
udførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer;
.9 »Beredskabspost«. Ethvert anlæg, hvormed hensigten er at virke
som formidler mellem en person, der anmelder et nødstilfælde, og
en redningscentral eller redningsundercentral;
.10 »Alarmfase«. Et generelt udtryk, som, afhængigt af den
enkelte situation, dækker såvel uvishedsfasen som beredskabsfasen
eller nødfasen;
.11 »Uvishedsfase«. En situation, hvor der består uvished, for
så vidt angår en persons, et skibs eller andet fartøjs
sikkerhed;
.12 »Beredskabsfase«. En situation, hvor der næres frygt, for
så vidt angår en persons, et skibs eller andet fartøjs
sikkerhed;
.13 »Nødfase«. En situation, hvor der er en rimelig vished for,
at en person, et skib eller andet fartøj er i alvorlig og umiddelbar
fare og behøver øjeblikkelig assistance;
.14 »Områdekoordinator«. En person udpeget til at koordinere
eftersøgnings- og redningsoperationer i et bestemt område;
.15 »Generalsekretær«. Generalsekretæren i the
International Maritime Organization.
Kapitel 2
ORGANISATION OG KOORDINATION
2.1 Ordning vedrørende tilvejebringelse og koordination af
eftersøgnings- og redningstjenester
2.1.1 Deltagerlandene skal, for så vidt som de kan gøre
det enkeltvis eller i samarbejde med andre deltagerlande og i den
udstrækning, det er hensigtsmæssigt, med organisationen deltage i
udviklingen af eftersøgnings- og redningstjenester for at sikre, at
der ydes assistance til enhver, der er nødstedt på søen.
Når de ansvarlige myndigheder i et deltagerland modtager oplysning om,
at en person er eller forekommer at være nødstedt på
søen, skal de træffe omgående foranstaltninger for at
sikre, at der ydes den nødvendige assistance.
2.1.2 Deltagerlandene skal enten enkeltvis eller, hvis det er
hensigtsmæssigt, i samarbejde med andre deltagerlande etablere
følgende grundlæggende elementer i en eftersøgnings- og
redningstjeneste:
.1 lovmæssig ramme;
.2 udnævnelse af en ansvarlig myndighed;
.3 organisering af de ressourcer, der står til
rådighed;
.4 kommunikationsanlæg;
.5 koordinations- og driftsfunktioner; og
.6 processer til forbedring af tjenesten, herunder planlægning,
hjemlige og internationale samarbejdsforhold og uddannelse.
Deltagerlandene skal, for så vidt det er praktisk muligt,
følge de af organisationen udviklede relevante minimumstandarder og
retningslinier.
2.1.3 Med henblik på at sikre tilvejebringelse af en passende
landbaseret kommunikationsinfrastruktur, en effektiv nødberedskabsrute
og en hensigtsmæssig koordination af operationen, der effektivt
støtter eftersøgnings- og redningstjenesten, skal
deltagerlandene enten enkeltvis eller i samarbejde med andre medlemslande
sikre, at der oprettes tilstrækkelig mange eftersøgnings- og
redningsregioner i hvert havområde i overensstemmelse med
stk. 2.1.4 og 2.1.5. Sådanne regioner bør støde op
til og, så vidt det er praktisk muligt, ikke overlappe hinanden.
2.1.4 Hver eftersøgnings- og redningsregion skal oprettes ved
aftale mellem de berørte deltagerlande. Generalsekretæren skal
underrettes om sådanne aftaler.
2.1.5 I tilfælde af, at de pågældende deltagere ikke
kan nå til enighed om den nøjagtige størrelse af en
eftersøgnings- og redningsregion, skal de bestræbe sig mest
muligt på at komme overens om en hensigtsmæssig ordning, gennem
hvilken en tilsvarende samlet koordination af eftersøgnings- og
redningstjenester i området tilgodeses. Generalsekretæren skal
underrettes om sådanne ordninger.
2.1.6 Aftaler om de i stk.2.1.4 og 2.1.5 nævnte regioner og
ordninger skal registreres af de berørte deltagerlande eller
indføres i skriftlige planer, der er accepteret af
deltagerlandene.
2.1.7 Afgrænsningen af eftersøgnings- og redningsregioner
har ingen forbindelse med og skal ikke præjudicere fastsættelse
af nogen afgrænsning mellem stater.
2.1.8 Deltagerlandene bør, hvor det er praktisk muligt,
søge at opnå overensstemmelse mellem deres søfarts- og
luftfartseftersøgnings- og redningstjenester, idet de bør
overveje at etablere maritime eftersøgnings- og redningsregioner i
henhold til aftale i overensstemmelse med stk. 2.1.4 eller at nå
til enighed om hensigtsmæssige ordninger i overensstemmelse med
stk. 2.1.5.
2.1.9 Deltagerlande, der har påtaget sig ansvaret for at yde
eftersøgnings- og redningstjenester i et bestemt område, skal
anvende eftersøgnings- og redningsenheder og andre tilgængelige
faciliteter for at yde assistance til en person, der er eller forekommer at
være nødstedt på søen.
2.1.10 Deltagerlandene skal tilsikre, at der ydes hjælp til
ethvert menneske i nød på havet. De skal gøre dette
uanset et sådant menneskes nationalitet eller status og uanset under
hvilke forhold dette menneske findes.
2.1.11 Deltagerlandene skal sende oplysninger om deres
eftersøgnings- og redningstjenester til generalsekretæren,
herunder:
.1 den nationale myndighed, der er ansvarlig for de maritime
eftersøgnings- og redningstjenester;
.2 beliggenheden af de etablerede redningscentraler eller af andre
centraler, der står for eftersøgnings- og redningskoordinationen
for eftersøgnings- og redningsregionen eller regionerne, og
kommunikationsmidlerne deri;
.3 begrænsninger i eftersøgnings- og redningscentralen
eller -centralerne og i den dækning, der ydes af deres landbaserede
nød- og sikkerhedskommunikationsmidler; og
.4 de vigtigste former for til rådighed stående
eftersøgnings- og redningsenheder.
Deltagerlandene skal under høj prioritet opdatere de oplysninger,
der videregives, for så vidt angår ændringer af betydning.
Generalsekretæren skal videregive de modtagne oplysninger til alle
deltagerlandene.
2.1.12 Generalsekretæren skal underrette alle deltagerlande om de
aftaler eller ordninger, som er omtalt i stk. 2.1.4. og 2.1.5.
2.2 Udviklingen af nationale eftersøgnings- og
redningstjenester
2.2.1 Deltagerlandene skal oprette hensigtsmæssige nationale
procedurer for den samlede udvikling, koordination og forbedring af
eftersøgnings- og redningstjenester.
2.2.2 Som en støtte til effektive eftersøgnings- og
redningsoperationer skal deltagerlandene:
.1 sikre en koordineret anvendelse af de til rådighed
stående faciliteter; og
.2 etablere et nært samarbejde mellem de tjenester og
organisationer, der kan bidrage til en forbedret eftersøgnings- og
redningstjeneste, for så vidt angår udførelse,
planlægning, undervisning, øvelser og forskning og
udvikling.
2.3. Oprettelse af redningscentraler og redningsundercentraler
2.3.1 For at opfylde kravene i stk. 2.2 skal deltagerlandene
enkeltvis eller i samarbejde med andre stater oprette redningscentraler og
sådanne redningsundercentraler for deres eftersøgnings- og
redningstjenester, som de finder passende.
2.3.2 Hver redningscentral og redningsundercentral, som er oprettet i
overensstemmelse med stk. 2.3.1, skal sørge for modtagelsen af
nødsignaler, der stammer fra deres eftersøgnings- og
redningsregion. Enhver sådan central skal ligeledes sørge for
kommunikationen med nødstedte personer, med eftersøgnings- og
redningsfaciliteter og med andre redningscentraler eller
redningsundercentraler.
2.3.3 Hver redningscentral skal operere døgnet rundt og altid
være bemandet med uddannet personel, der kan anvende engelsk som
arbejdssprog.2)
2.4 Samarbejde med luftfartens tjenester
2.4.1 Deltagerlandene skal sikre det tættest mulige samarbejde
mellem skibsfartens og luftfartens tjenester med det formål at
tilvejebringe den mest effektive og bedst virkende eftersøgnings- og
redningstjeneste i og over deres eftersøgnings- og
redningsregioner.
2.4.2 Når det kan lade sig gøre, bør hvert
deltagerland oprette fælles redningscentraler og redningsundercentraler
til at varetage opgaverne for såvel skibsfarten som luftfarten.
2.4.3 Når der er oprettet adskilte redningscentraler eller
redningsundercentraler for skibsfarten og luftfarten dækkende samme
område, skal det pågældende deltagerland sikre det
tættest mulige samarbejde mellem centralerne eller
undercentralerne.
2.4.4 Deltagerlandene skal så vidt muligt sikre, at der anvendes
en ensartet procedure mellem eftersøgnings- og redningsenheder til
henholdsvis skibsfarts- og luftfartsformål.
2.5 Udpegning af eftersøgnings- og
redningsfaciliteter
Deltagerlandene skal finde frem til alle faciliteter, der kan deltage i
eftersøgnings- og redningsoperationer, og kan udpege egnede
faciliteter til eftersøgnings- og redningsenheder.
2.6 Udrustning af eftersøgnings- og redningsenheder
2.6.1 Hver redningsenhed skal være forsynet med udrustning
afpasset til enhedens opgave.
2.6.2 Containere og pakninger, der indeholder overlevelsesudstyr for
nedkastning til overlevende, bør til angivelse af deres indhold
være forsynet med markeringer i overensstemmelse med de af
organisationen vedtagne standarder.
Kapitel 3
SAMARBEJDE MELLEM STATER
3.1 Samarbejde mellem stater
3.1.1 Deltagerlandene skal koordinere deres eftersøgnings- og
redningsorganisationer og bør, når som helst det er
nødvendigt, koordinere deres eftersøgnings- og
redningsoperationer med nabostaternes.
3.1.2 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater,
bør et deltagerland - under iagttagelse af gældende nationale
love, bestemmelser og regulativer - tillade regningsenheder fra andre
deltagerlande umiddelbar adgang til eller over sit territorialfarvand eller
territorium, når formålet alene er at stedfæste positionen
for en søulykke og at redde overlevende fra en sådan ulykke. I
sådanne tilfælde skal eftersøgnings- og
redningsoperationer så vidt praktisk muligt koordineres af den for
området ansvarlige redningscentral i det deltagerland, som har givet
adgangstilladelse, eller en sådan anden myndighed, som er blevet
udpeget af dette land.
3.1.3 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater, skal
myndighederne i et deltagerland, som ønsker at sende sine
redningsenheder ind på eller over et andet deltagerlands
territorialfarvand eller territorium med det ene formål at
stedfæste positionen for søulykker og at redde overlevende fra
sådanne ulykker, sende en anmodning herom til det andet deltagerlands
redningscentral eller til en anden af dette land udpeget myndighed. Denne
anmodning skal indeholde alle oplysninger om den planlagte aktion og behovet
herfor.
3.1.4 De ansvarlige myndigheder i deltagerlandene skal:
.1 umiddelbart bekræfte modtagelsen af en sådan anmodning;
og
.2 hurtigst muligt tilkendegive de eventuelle betingelser, som skal
være opfyldt, for at den planlagte aktion kan
iværksættes.
3.1.5 Deltagerlandene bør indgå aftaler med nabostater om
fastsættelse af betingelserne for hverandres eftersøgnings- og
redningsenheders adgang til eller over deres respektive territorialfarvande
eller territorier. Sådanne aftaler bør også tilsikre
lettelse af adgangen for sådanne enheder med anvendelse af
færrest mulige formaliteter.
3.1.6 Hvert deltagerland bør bemyndige sine redningscentraler
til:
.1 at anmode om assistance i nødvendigt omfang fra andre
redningscentraler, herunder skibe, fly, personel eller udstyr;
.2 at give skibe, fly, personel eller udstyr nødvendige
adgangstilladelser til eller over sit territorialfarvand eller territorium;
og
.3 at træffe de nødvendige arrangementer med vedkommende
told-, indrejse-, helbreds- eller anden myndighed med det formål at
fremskynde sådan adgang.
3.1.7 Ethvert deltagerland skal sikre, at dets redningscentraler
på anmodning yder assistance til andre redningscentraler, herunder
assistance i form af skibe, fly, personel eller udstyr.
3.1.8 Deltagerlandene bør, hvor det er hensigtsmæssigt,
indgå aftaler med andre stater om at styrke eftersøgnings- og
redningssamarbejdet og koordinationen. Deltagerlandene skal bemyndige deres
ansvarlige myndigheder til at indgå operationsplaner og ordninger
vedrørende eftersøgnings- og redningssamarbejde og koordination
med de ansvarlige myndigheder i andre stater.
Kapitel 4
OPERATIONSPROCEDURER
4.1 Forberedende foranstaltninger
4.1.1 Hver redningscentral og redningsundercentral skal være i
besiddelse af ajourførte oplysninger særligt vedrørende
eftersøgnings- og redningsfaciliteter og de til rådighed
stående kommunikationsmidler, der måtte være relevante for
eftersøgnings- og redningsoperationer i dens område.
4.1.2 Hver redningscentral og redningsundercentral bør have let
adgang til oplysninger om position, kurs og hastighed for skibe inden for sit
område, som vil være i stand til at yde assistance til personer,
skibe eller andre fartøjer, som er i fare på havet, og til
oplysninger om, hvordan de kan kontaktes. Sådanne oplysninger
bør enten være til rådighed i redningscentralen eller
være let tilgængelige, når det bliver
nødvendigt.
4.1.3 Hver redningscentral og redningsundercentral skal have
detaljerede operationsplaner for udførelse af eftersøgnings- og
redningsoperationer. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal sådanne
planer udvikles sammen med repræsentanter for dem, der måtte
assistere ved tilvejebringelsen af, eller som måtte drage fordel af
eftersøgnings- og redningstjenester.
4.1.4 Redningscentraler eller redningsundercentraler skal holdes
informeret om eftersøgnings- og redningsenhedernes beredskab.
4.2 Oplysninger om nødsituationer
4.2.1 Deltagerlandene skal enten enkeltvis eller i samarbejde med andre
stater sikre, at de døgnet rundt er i stand til omgående og
på pålidelig vis at modtage nødsignaler fra udstyr, der
anvendes til dette formål i deres eftersøgnings- og
redningsregioner. Enhver beredskabspost, der modtager et nødsignal,
skal:
.1 straks viderebringe alarmen til vedkommende redningscentral eller
redningsundercentral og dernæst assistere ved eftersøgnings- og
redningskommunikationen i den udstrækning, det er
hensigtsmæssigt; og
.2 hvis det er praktisk muligt, bekræfte modtagelsen af
alarmen.
4.2.2 Deltagerlandene skal, hvor det er hensigtsmæssigt, sikre,
at der forefindes effektive ordninger til registrering af
kommunikationsudstyr og til besvarelse af nødstilfælde,
således at enhver redningscentral eller redningsundercentral har hurtig
adgang til relevante registreringsoplysninger.
4.2.3 Enhver myndighed eller del af en eftersøgnings- og
redningstjeneste, der har grund til at tro, at en person, et skib eller andet
fartøj er i nød, skal snarest muligt viderebringe alle
tilgængelige oplysninger til den berørte redningscentral eller
redningsundercentral.
4.2.4 Redningscentraler og redningsundercentraler skal umiddelbart
efter modtagelsen af oplysninger om, at en person, et skib eller andet
fartøj befinder sig i en nødsituation, vurdere sådanne
oplysninger og fastslå, hvilken alarmfase der skal erklæres i
overensstemmelse med stk. 4.4, og omfanget af en nødvendig
operation.
4.3 Indledende aktion
Enhver eftersøgnings- og redningsenhed, som modtager meddelelse om
en nødsituation, skal indledningsvis straks reagere, hvis den er i
stand til at assistere, og skal under alle omstændigheder
ufortøvet underrette den redningscentral eller redningsundercentral, i
hvis område begivenheden er indtruffet.
4.4 Alarmfaser
Som en hjælp ved fastsættelsen af hensigtsmæssige
operationelle procedurer skal den berørte redningscentral eller
redningsundercentral skelne mellem følgende alarmfaser:
.1 Uvishedsfasen:
.1.1 når en person rapporteres savnet, eller et skib eller andet
fartøj ikke er nået frem til sit bestemmelsessted til forventet
tid; eller
.1.2 når en person, et skib eller andet fartøj ikke har
udsendt en forventet positions- eller sikkerhedsmelding.
.2 Beredskabsfasen:
.2.1 når efter uvishedsfasen forsøg på at etablere
kontakt med personen, skibet eller andet fartøj er slået fejl,
og når efterspørgsler rettet til andre relevante kilder har
været resultatløse; eller
.2.2 når modtagne oplysninger tilkendegiver, at et skib eller
andet fartøjs sejladsmæssige egenskaber er nedsat, men ikke i en
sådan grad, at der sandsynligvis foreligger en nødsituation.
.3 Nødfasen:
.3.1 når der modtages sikre oplysninger om, at en person, et skib
eller andet fartøj er i fare og behøver øjeblikkelig
assistance; eller
.3.2 når efter beredskabsfasen yderligere resultatløse
forsøg på at komme i kontakt med en person, et skib eller andet
fartøj og yderligere omfattende resultatløse
efterspørgsler peger mod sandsynligheden for, at der foreligger en
nødsituation; eller
3.3 når der modtages oplysninger, som tilkendegiver, at et skib
eller andet fartøjs sejladsmæssige egenskaber er nedsat i en
sådan grad, at der sandsynligvis foreligger en
nødsituation.
4.5 Fremgangsmåder for redningscentraler og
redningsundercentraler under alarmfaser
4.5.1 Når uvishedsfasen er erklæret, skal den
pågældende redningscentral eller redningsundercentral
iværksætte efterspørgsler med henblik på at
fastslå personens, skibets eller andet fartøjs sikkerhed eller
skal erklære beredskabsfasen.
4.5.2 Når beredskabsfasen er erklæret, skal den
pågældende redningscentral eller redningsundercentral udvide den
iværksatte efterspørgsel om den savnede person, det savnede skib
eller andet fartøj, alarmere relevante eftersøgnings- og
redningstjenester samt iværksætte sådanne operationer, som
er nødvendige under hensyntagen til omstændighederne i det
enkelte tilfælde.
4.5.3 Når nødfasen erklæres, skal den
pågældende redningscentral eller redningsundercentral gå
frem som foreskrevet i dens operationelle planer som krævet i
stk. 4.1.
4.5.4 Iværksættelse af eftersøgnings- og
redningsoperationer, når det eftersøgte objekts position er
ukendt.
I tilfælde, hvor en alarmfase erklæres med hensyn til et
eftersøgt objekt, hvis position er ukendt, skal følgende
iagttages:
.1 når der består en nødfase, skal en
redningscentral eller redningsundercentral, medmindre den er gjort bekendt
med, at andre centraler har iværksat en operation, påtage sig
ansvaret for at iværksætte en passende operation samt
træffe aftale med andre centraler med det formål at udpege en
central til at overtage ansvaret for operationen;
.2 medmindre andet er fastlagt ved aftale mellem de
pågældende centraler, skal den udpegede central være den
central, som er ansvarlig for det område, i hvilket det
eftersøgte objekt befandt sig ifølge den sidst rapporterede
position; og
.3 efter at have erklæret nødfasen skal den central, der
koordinerer eftersøgnings- og redningsoperationen i den
udstrækning, det skønnes hensigtsmæssigt, informere andre
centraler om alle omstændigheder ved nødsituationen og om enhver
efterfølgende udvikling.
4.5.5 Udsendelse af oplysninger til personer, skibe eller andre
fartøjer, der er årsag til, at en alarmfase er
erklæret.
Hvor det er muligt, skal den redningscentral eller
redningsundercentral, der er ansvarlig for eftersøgnings- og
redningsoperationerne, videresende informationer vedrørende de
iværksatte eftersøgnings- og redningsoperationer til den person,
det skib eller andet fartøj, for hvilket der er erklæret
alarmfase.
4.6 Koordination, når to eller flere deltagerlande er
inddraget
I forbindelse med eftersøgnings- og
redningsoperationer, der inddrager mere end et deltagerland, skal hvert
deltagerland udføre de operationer, som er nødvendige i
overensstemmelse med de operative planer omhandlet i stk. 4.1, når
de bliver anmodet herom af regionens redningscentral.
4.7 Koordination af eftersøgnings- og redningsaktiviteter i
eftersøgningsområdet
4.7.1 De aktiviteter, der udføres af eftersøgnings- og
redningsenheder, og andre faciliteter, der er involveret i
eftersøgnings- og redningsoperationer, skal være koordineret
på en måde, der tilsikrer de mest effektive resultater.
4.7.2 Forud for indsættelse af mangfoldige faciliteter i
eftersøgnings- og redningsoperationer og såfremt
redningscentralen eller redningsundercentralen finder det nødvendigt,
bør den mest egnede person udpeges til områdekoordinator
tidligst muligt, og helst før faciliteterne ankommer til det angivne
operationsområde. Områdekoordinatoren skal pålægges
særlige ansvarsområder under hensyntagen til dennes
tilsyneladende muligheder og de operationelle krav.
4.7.3 Hvis der ikke findes en ansvarlig redningscentral, eller hvis den
ansvarlige redningscentral af en eller anden årsag ikke er i stand til
at koordinere eftersøgnings- og redningsmissionen, bør de
involverede faciliteter udpege en områdekoordinator efter indbyrdes
aftale.
4.8 Afslutning og indstilling af eftersøgnings- og
redningsoperationer
4.8.1 Eftersøgnings- og redningsoperationer skal, hvor det er
praktisk muligt, fortsættes, indtil al rimeligt håb om at redde
overlevende er ude.
4.8.2 Den berørte ansvarlige redningscentral eller
redningsundercentral skal normalt beslutte, hvornår
eftersøgnings- og redningsoperationer skal indstilles. Hvis der ikke
er involveret en sådan central i koordinationen af operationerne, kan
områdekoordinatoren tage denne beslutning.
4.8.3 Når en redningscentral eller redningsundercentral på
grundlag af pålidelige oplysninger finder, at en eftersøgnings-
og redningsoperation er lykkedes, eller at der ikke længere forefindes
en nødsituation, skal den afslutte eftersøgnings- og
redningsoperationen og straks give enhver myndighed, facilitet eller
tjeneste, der har været aktiveret eller underrettet, oplysning
herom.
4.8.4 Hvis en eftersøgnings- og redningsoperation i
området bliver praktisk umulig, og redningscentralen eller
redningsundercentralen konkluderer, at der stadig kan findes overlevende, kan
centralen midlertidigt indstille aktiviteterne i området, mens den
videre udvikling afventes, og skal straks give enhver myndighed, facilitet
eller tjeneste, der har været aktiveret eller underrettet, oplysning
herom. De oplysninger, der herefter modtages, skal evalueres, og
eftersøgnings- og redningsoperationerne skal genoptages, når det
på baggrund af sådanne oplysninger findes forsvarligt.
Kapitel 5
SKIBSRAPPORTERINGSSYSTEMER
5.1 Generelt
5.1.1 Skibsrapporteringssystemer kan etableres enten af deltagerlandene
enkeltvis eller i samarbejde med andre stater med henblik på at lette
eftersøgnings- og redningsoperationer i tilfælde, hvor det
skønnes nødvendigt.
5.1.2 Deltagerlande, som overvejer at etablere et
skibsrapporteringssystem, bør tage organisationens anbefalinger herom
i betragtning. Deltagerlandene bør også overveje, om
eksisterende skibsrapporteringssystemer eller andre kilder til oplysning om
skibes position kan frembringe passende oplysninger til regionen, og
søge at minimere skibes afgivelse af unødvendige yderligere
rapporter eller redningscentralers behov for at søge oplysninger ved
hjælp af flere rapporteringssystemer for at afgøre, om skibe
står til rådighed med assistance i forbindelse med
eftersøgnings- og redningsoperationer.
5.1.3 Skibsrapporteringssystemet bør tilvejebringe
ajourførte oplysninger om skibes bevægelser med henblik på
i en nødsituation at:
.1 formindske intervallet fra kontakten med et skib mistes og til
iværksættelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer i
tilfælde, hvor intet nødsignal er modtaget;
.2 muliggøre hurtig beslutning om, hvilke skibe der kan
opfordres til at yde assistance;
.3 muliggøre aftegning af et eftersøgningsområde af
begrænset størrelse i tilfælde, hvor positionen for en
person, et skib eller andet fartøj i nød er ukendt eller
usikker; og
.4 lette udsendelse af livsvigtig lægehjælp eller
-rådgivning.
5.2. Operative krav
5.2.1 Skibsrapporteringssystemer bør opfylde følgende
krav:
.1 at tilvejebringe oplysninger, herunder sejlplaner og
positionsrapporter, som kan gøre det muligt at fastsætte
nuværende og efterfølgende positioner for skibe, der deltager i
systemet;
.2 at plotte skibstrafikken;
.3 at modtage rapporter fra deltagende skibe med passende
mellemrum;
.4 at forenkle systemets opbygning og brug; og
.5 at anvende et internationalt vedtaget standardrapporteringsskema og
internationalt vedtagne standardprocedurer.
5.3 Rapporttyper
5.3.1 Et skibsrapporteringssystem bør omfatte følgende
rapporttyper i overensstemmelse med organisationens anbefalinger:
.1 Sejlplan;
.2 Positionsrapport; og
.3 Afsluttende rapport.
5.4 Systemernes anvendelse
5.4.1 Deltagerlandene bør tilskynde alle skibe til at rapportere
deres positioner, når de sejler i områder, hvor der er truffet
foranstaltninger til indsamling af oplysninger om positioner til
eftersøgnings- og redningsformål.
5.4.2 Deltagerlande, som indsamler oplysninger om skibes positioner,
bør så vidt muligt videregive sådanne oplysninger til
andre stater, når det ønskes til eftersøgnings- og
redningsformål.«
Ændringerne trådte i henhold til konventionens artikel III,
stk. 2 f, i kraft 1. januar 2000 for samtlige af konventionens parter
med undtagelse af Finland.
Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos IMO
på adressen: http://www.imo.org .
Udenrigsministeriet, den 21. februar
2002
Per Stig Møller
Officielle noter
1) Den i nævnte stk. fundne tekst
medtages kun i dette dokument af henvisningsårsager og vil ikke
optræde i den autentiske tekst.
2) Se afsnittet om eftersøgning og
redning i IMO Standard Marine Communication Phrases (MSC/Circ.794).
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af international konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning (* 1) Retsinformation · 29. august 1986
- Bekendtgørelse af overenskomst af 5. juni 1992 med Forbundsrepublikken Tyskland om samarbejde vedrørende maritim eftersøgning og redning i Nordsøen og Østersøen Retsinformation · 25. august 1993
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning Retsinformation · 18. december 1991
- Bekendtgørelse af aftalememorandum af 19. oktober 1998 med Norge om ansvar og samarbejde i eftersøgnings- og redningssager i Nordsøen og Skagerrak Retsinformation · 30. juni 1999
- Bekendtgørelse af aftale af 16. september 1993 vedrørende ansvar og samarbejde i eftersøgnings- og redningssager mellem det Britiske og Nordirske Trafikministerium og Statens Luftfartsvæsen og Søfartsstyrelsen i Danmark vedrørende sø- og luftfartsmæssig eftersøgning og redning i Nordsøen Retsinformation · 1. februar 1995
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af konventionen af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning Retsinformation · 16. februar 2000