Retningslinjer for ydelse af eksportkreditgarantier og kautioner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Retningslinjer for ydelse af
eksportkreditgarantier og kautioner
I medfør af § 10 i lov om Danmarks Erhvervsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986, som senest ændret ved
lov nr. 212 af 10. april 1991, fastsættes følgende retningslinjer for
ydelse af eksportkreditgarantier og kautioner, der træder i stedet
for Industriministeriets retningslinjer af 17. oktober 1986:
1. Generelle bestemmelser
Garanti og kaution kan ydes mod tab i forbindelse med eksport af varer og
tjenesteydelser og tilbud herom, herunder mod tab som følge af
valutakursændringer.
Eksportkreditrådet (EKR) fastsætter de garanti- og kautionsformer, der kan
anvendes samt vilkårene herfor.
EKR påser, at betalingsvilkårene for eksportforretninger er i
overensstemmelse med internationale sædvaner. På den ene side bør det
tilstræbes at tilbyde danske eksportører samme muligheder for at give kredit,
som udenlandske eksportkreditordninger indeholder. På den anden side bør EKR
ikke medvirke til, at dansk eksport bliver kreditførende.
I det omfang, der kan ydes garanti og kaution i henhold til sektion 2
eller sektion 3, kan der ikke ydes garanti og kaution under sektion 1.
2. Vurdering af politiske risici
Med henblik på at differentiere garantiprocent og risikopræmie foretager
EKR en klassifikation af lande på grundlag af det enkelte lands faktiske og
forventede betalingsevne samt landets økonomiske og politiske stabilitet.
EKR fastsætter størrelsen af garantiprocent og risikopræmie for de enkelte
klasser samt eventuelle begrænsninger i garantigivningen for de enkelte
lande.
EKR følger særligt nøje udviklingen i lande med alvorlige
betalingsbalancevanskeligheder med henblik på at overveje lukning for
garantigivning på et tidligt tidspunkt, når en moratoriesituation er truende,
Læs alt
såvel som med henblik på at overveje genåbning for garantigivning på lande,
der er af særlig betydning for dansk eksport, når det pågældende land har
opnået et moratorium og taget passende skridt til dettes opfyldelse.
3. Vurdering af kommercielle risici
Vurdering af kommercielle risici skal normalt foretages på grundlag af
soliditetsoplysninger om køber sammenholdt med EKR's og eksportørens
erfaringer fra tidligere samhandel med køber.
Ved mellem- og langfristede forretninger, der omfatter betydelige beløb,
bør EKR foretage en særligt omhyggelig vurdering af købers økonomiske
forhold, og udover sædvanlige soliditetsoplysninger bør der så vidt muligt
foreligge et regnskabsmæssigt grundlag for vurderingen.
Garantiens størrelse må ikke stå i misforhold til den kapital, der er
investeret i virksomheden, medmindre der er stillet særlig sikkerhed for
betalingen.
I bedømmelsesgrundlaget må også indgå en vurdering af mulighederne for at
inddrive nødlidende beløb i køberlandet.
EKR kan fastsætte, at garanti mod kommercielle risici alene kan ydes i
forbindelse med garanti mod politiske risici.
4. Vurdering af kautionsrisici
Ved vurdering af om kaution kan ydes, foretages en
kreditværdighedsbedømmelse af eksportørens forhold. Grundlaget for denne
bedømmelse er normalt regnskabs- og budgetmæssige oplysninger.
Da ydelse af kaution som hovedregel bør have karakter af et supplement -
såvel beløbsmæssigt som sikkerhedsmæssigt - til eksportørens normale kilder
til driftsfinansiering, bør der ved vurderingen af de sikkerhedsmæssige
forhold således ikke stilles normale bankmæssige krav.
Kautionens størrelse må ikke stå i misforhold til den kapital, der er
investeret i virksomheden, medmindre der er stillet særlig sikkerhed for
lånets tilbagebetaling.
5. Regnskab
I det interne regnskab for Danmarks Erhvervsfond, der tjener som
sikkerhed for de garantier og kautioner, der ydes, og hvortil risikopræmier
indbetales, holdes ordningerne under sektion 1, sektion 2 og sektion 3
adskilt.
Indtægter omfatter præmieindtægter, kursgevinster, renter samt afdrag på
tidligere afskrevne fordringer.
Udgifterne omfatter administrationsudgifter, kurstab, renter,
afskrivninger (tab), samt hensættelser vedrørende udestående fordringer
(indfrielser).
Særlige retningslinjer for sektion 1: Ydelse af garanti og kaution i
henhold til lovens § 8, stk. 1
1. Afgrænsning
Der kan under denne sektion ydes garantier og kautioner i forbindelse med
eksport til samtlige lande med de af Industriministeriet fastsatte
undtagelser.
Alle eksportforretninger, herunder reeksport, der ikke skønnes at påføre
danske varer konkurrence, kan komme i betragtning.
EKR kan indføre ordninger, hvorved forpligtelse pådrages gennem
passivitet.
EKR kan bemyndige pengeinstitutter til at udstede garanti og kaution på
sine vegne.
2. Garanti- og kautionsdækning
Garanti- og kautionsprocenten fastsættes som hovedregel til 90.
Garantiprocenten kan ikke overstige 95. I særlige tilfælde kan
kautionsprocenten forhøjes til 100.
3. Risiko, præmier og balance
EKR skal i sin garantigivning tilstræbe en passende spredning af risici.
Omfatter garantigivningen større beløb, kan garanti kun gives, når det
garanterede beløb med rimelig sikkerhed kan ventes overført her til landet
til forfaldstid, eller inden for en kortere periode efter forfaldstid.
EKR skal tilstræbe, at ordningen udviser balance mellem indtægter og
udgifter på langt sigt. En balanceperiode på 15-20 år med udgangspunkt den 1.
januar 1986 bør tilstræbes.
EKR fastsætter den risikopræmie, der skal betales for garantier og
kautioner.
EKR skal mindst een gang om året tage stilling til risikopræmiernes
størrelse på grundlag af en vurdering af oplysningerne om indtægter og
udgifter. Der skal herved lægges vægt på forholdet mellem indtægter og
udgifter inden for en periode på 4-5 år for så vidt angår garantier mod
kommercielle risici og kautioner, og inden for en periode på 5-10 år for så
vidt angår garantier mod politiske risici.
EKR skal i sin afskrivningspolitik for indfriede kommercielle garantier og
kautioner anlægge en realistisk vurdering af boniteten af udestående
fordringer.
Set over et længere tidsrum kan det lægges til grund, at fordringer på
nationalstater bliver betalt, eventuelt gennem moratorieaftaler. Hvis der
konstateres tab i forbindelse med indfriede politiske garantier og
statskøbsgarantier, kan disse fordeles over en periode på ikke over 10 år.
Med henblik på imødegåelse af en situation, hvor det bliver påkrævet at
afskrive udestående fordringer som tabt, skal der foretages hensættelse af
den del af den årlige præmieindtægt, som ikke anvendes til dækning af de
øvrige udgifter. EKR skal tilstræbe, at præmieniveauet muliggør sådanne
hensættelser, der også foretages på udestående fordringer på nationalstater.
Under kursgarantiordningen bør det ved præmiefastsættelsen tilstræbes, at
der opbygges passende hensættelser til imødegåelse af påtagne risici.
Særlige retningslinjer for sektion 2: Ydelse af garanti og kaution i
henhold til lovens § 8, stk. 2
1. Afgrænsning
Der kan under denne sektion ydes garantier og kautioner ved store
eksportforretninger til udviklingslande, når der foreligger garanti fra
finansministerium, centralbank, udviklingsbank eller lignende.
Store eksportforretninger omfatter eksport af kapitalgoder,
entreprenørarbejder og lignende med en mindste kontraktsum på 10 mill. kr. og
en mindste kredittid på 6 år og i øvrigt i overensstemmelse med international
praksis.
Garantier kan ydes på lande, der er opført på OECD's Development
Assistance Committee's liste (DAC-listen) over udviklingslande, med de
undtagelser, der er fastsat af Industriministeriet.
Kaution kan kun ydes som afskibningskaution med sikkerhed i en garanti.
Garanti og kaution, der ydes som led i en blandet kredit, ydes i henhold
til denne sektion uanset størrelsen af den garanterede del af kontraktsummen
og kredittidens længde, når den samlede kontraktsum udgør mindst 10 mill. kr.
2. Garanti- og kautionsdækning
Garantiprocenten fastsættes som hovedregel til 95.
Kautionsprocenten fastsættes som hovedregel til 100.
3. Risiko, præmier og balance
Garanti kan kun gives, når det må anses for sandsynligt, at det
garanterede beløb kan overføres her til landet til forfaldstid eller inden
for en kortere periode efter forfaldstid.
For garantier og kautioner, der ydes i henhold til denne sektion, betales
samme præmier som for garantier og kautioner under sektion 1.
Selv om garantiordningen under denne sektion indebærer større risici end
garantiordningen under sektion 1, bør det tilstræbes, at også denne ordning
udviser balance mellem indtægter og udgifter på langt sigt over en periode på
15-20 år. Ordningen indebærer imidlertid en ophobning af risici af betydelig
størrelse og på lande med svag økonomi, således at det må accepteres, at en
tilstrækkelig risikospredning vanskeligt kan opnås.
Set over et længere tidsrum kan det lægges til grund, at fordringer på
nationalstater bliver betalt, eventuelt gennem moratorieaftaler.
Driftsmæssigt bør der dog tages hensyn til, at der kan komme til at foreligge
en situation, hvor det bliver påkrævet at afskrive en udestående fordring som
tabt. Med henblik på imødegåelse af en sådan situation skal der foretages
hensættelse af den del af den årlige præmieindtægt, som ikke anvendes til
dækning af de øvrige udgifter.
Særlige retningslinjer for sektion 3: Ydelse af garanti og kaution i
henhold til lovens § 8, stk. 3
Det generelle sigte med denne sektion er at fremme samhandelen med de
pågældende lande ved at åbne mulighed for, at Eksportkreditrådet kan påtage
sig større risici end under sektion 1.
1. Afgrænsning
Der kan under denne sektion i perioden indtil den 31. december 1995 ydes
garantier og kautioner inden for et beløb på 5 milliarder kr. ved
eksportforretninger til Central- og Østeuropa, når disse forretninger
bidrager til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er under
omstilling fra en centraldirigeret økonomi.
Garantier kan ydes på de lande, der er opført i bilaget.
Garantier og kautioner under denne sektion skal
- muliggøre eksport, der bidrager positivt til landets udvikling mod en
åben markedsøkonomi.
- medvirke til de internationale bestræbelser på at fremme den økonomiske
og politiske udvikling i landet, f.eks. i form af medfinansiering af
projekter, der har opnået finansiering fra multilaterale finansieringskilder,
der er etableret med dette formål.
- fremme virksomhedssamarbejde og handel mellem Danmark og det pågældende
land, f.eks. ved at muliggøre supplerende finansiering for projekter, hvori
Investeringsfonden for Østlande deltager.
Kaution kan kun ydes ved afskibning med sikkerhed i en garanti.
Eksportforretningen skal fortrinsvis vedrøre eksport på mellem- og
langfristede kreditvilkår og som hovedregel være dækket af remburs eller
bankgaranti.
2. Garanti- og kautionsdækning
Garanti- og kautionsprocenten fastsættes som hovedregel til 90.
Garantiprocenten kan ikke overstige 95. I særlige tilfælde kan
kautionsprocenten forhøjes til 100.
3. Risiko, præmier, hensættelser og balance
Garanti kan kun gives, når det må anses for sandsynligt, at det
garanterede beløb kan overføres her til landet til forfaldstid eller inden
for en kortere periode efter forfaldstid.
For garantier og kautioner, der ydes i henhold til denne sektion,
fastsættes præmien på grundlag af en risikovurdering af det konkrete land og
den konkrete eksportforretning. I så vidt omfang som muligt bør
præmieindtægter kunne dække tab under ordningen.
Hensættelser under garantiordningen foretages løbende.
Den del af den årlige præmieindtægt, som ikke anvendes til dækning af
øvrige udgifter, hensættes til imødegåelse af tab.
Da garantiordningen under denne sektion indebærer påtagelse af større
risici end garantiordningen under sektion 1 og på lande med svag økonomi,
hensættes der ekstraordinært 75 mio. kr. på finansloven for 1991 samt 100
mio. kr. på de årlige finanslove i hvert af finansårene 1992 til 1994 til
imødegåelse af mulige tab under ordningen, der ikke kan dækkes af
præmieindtægterne.
Spørgsmålet om hensættelser i årene efter 1991 tages op til vurdering
senest i 1992 i lyset af den faktiske udnyttelse af garantirammen. De
ekstraordinære hensættelser tilbageføres til statskassen i det omfang, de
ikke medgår til dækning af tab, når garantier og kautioner, ydet under
ordningen, er endeligt afviklet.
Industriministeriet, den 28. maj 1991
Anne Birgitte Lundholt
/ Kæte W. Andreasen
kontorchef
Bilag
Fortegnelse over lande, på hvilke der kan ydes garantier og kautioner
under sektion 3:
Sovjetunionen
Polen
Tjekkoslovakiet
Ungarn
Rumænien
Bulgarien
Jugoslavien
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM DANSK EKSPORTKREDITFOND M.V. Retsinformation · 20. december 1995
- 1991 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM EKSPORTKREDIT Retsinformation · 24. marts 1992
- 1990 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS ERHVERVSFOND Retsinformation · 10. april 1991
- 1990 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS ERHVERVSFOND Retsinformation · 21. november 1990
- Ændring af Industriministeriets retningslinjer af 28. maj 1991 for ydelse af eksportgarantier og kautioner Retsinformation · 3. oktober 1991
- 1992 LSF 71 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EKSPORTKREDIT (RENTETILSKUD I FORBINDELSE MED DANSK INFRASTRUKTUREKSPORT TIL DE BALTISKE LANDE) Retsinformation · 23. december 1992