Lov om produktsikkerhed (* 1) (Produktsikkerhedsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 2 afgørelser
Retsinformation 2
- § 8 2
De nyeste afgørelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-107 Retsinformation · 21. juni 2005
- -Kendelse i sag 2004-6-111 Retsinformation · 21. juni 2005
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om produktsikkerhed (* 1)
(Produktsikkerhedsloven)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven gælder for ethvert produkt, der bringes i
omsætning. Loven gælder endvidere for tjenesteydelser, der har tilknytning
til et produkt.
Stk. 2. Loven gælder, uanset om produktet eller ydelsen
tilbydes mod vederlag eller vederlagsfrit.
Stk. 3. Loven gælder ikke for produkter eller
tjenesteydelser, der udveksles mellem private, eller som udelukkende
fremstilles eller udføres til brug for produktionen i en erhvervsvirksomhed.
Stk. 4. Loven gælder endvidere ikke for brugte
løsøregenstande, som, inden de skal benyttes, skal repareres eller sættes i
stand, og når erhververen er gjort skriftlig opmærksom herpå, eller for
antikviteter.
Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, der
ved eller i henhold til anden lov er fastsat bestemmelser til gennemførelse
af specifikke unionsforskrifter om sikkerhedsaspekter eller risikokategorier
i forbindelse med et produkt.
§ 2. Loven finder anvendelse på alle produkter og
tjenesteydelser, der fremstilles, udbydes, sælges, tilbydes eller udføres her
i landet, eller som er bestemt for udførsel til et andet EU-land.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på produkter og
tjenesteydelser, der udføres til et land uden for EU, medmindre andet er
hjemlet i international aftale eller følger af regler fastsat af industri- og
samordningsministeren.
Læs alt
Kapitel 2
Definitioner
Produkt
§ 3. Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand,
uanset om den er en råvare eller et naturprodukt. Ved et produkt forstås
endvidere fast ejendom, bortset fra grunden, samt bestanddele og tilbehør til
den faste ejendom.
Producent
§ 4. Som producent anses den, der
1) fremstiller et produkt eller et delprodukt,
2) bringer en råvare eller et naturprodukt i omsætning,
3) udgiver sig for at være produktets fabrikant ved at anbringe sit navn,
mærke eller andet kendetegn på et produkt,
4) sætter et produkt i stand.
Stk. 2. Som producent anses endvidere den, der
repræsenterer en producent som angivet i stk. 1, når denne ikke er etableret
i EU. Hvis en repræsentant for producenten ikke er etableret i EU, anses
importøren for producent.
Stk. 3. Andre erhvervsdrivende anses som producenter i
det omfang, deres virksomhed påvirker de sikkerhedsmæssige egenskaber ved et
produkt.
Distributør
§ 5. Som distributør anses den, der uden at påvirke
produktets sikkerhedsmæssige egenskaber er et led i afsætningskæden.
Stk. 2. Som distributør anses ligeledes den, der
bringer en fast ejendom i omsætning.
Sikkert produkt
§ 6. Et produkt er sikkert, hvis det ikke indebærer
sundheds- og sikkerhedsfare for personer eller ejendom, når det anvendes til
det forudsatte formål eller på en måde, som det forventes at blive anvendt
på.
Stk. 2. Et produkt anses ikke for at være farligt,
alene fordi det er muligt at forøge sikkerheden, eller fordi det er muligt at
skaffe et andet og mere sikkert produkt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for
tjenesteydelser.
§ 7. I det omfang et produkt er konstrueret og
fremstillet eller en tjenesteydelse er udført i overensstemmelse med de
sundheds- og sikkerhedskrav, der er fastsat i lovgivningen, anses produktet i
henseende til disse sikkerhedsaspekter for sikkert.
Stk. 2. Er der ikke i lovgivningen fastsat sundheds- og
sikkerhedskrav, vurderes et produkts eller en tjenesteydelses sikkerhed i
forhold til
1) en dansk standard, der er baseret på en harmoniseret europæisk
standard, eller tekniske specifikationer på unionsplan eller i mangel heraf
2) en dansk standard eller i mangel heraf
3) det aktuelle tekniske niveau samt den sikkerhed, som brugerne med
rimelighed kan forvente, eller i mangel heraf
4) god forretningsskik inden for det pågældende område.
Stk. 3. I det omfang der i EF-retten eller med hjemmel
heri er fastsat harmoniserede sikkerhedskrav til produkter eller
tjenesteydelser, træder disse i stedet for tilsvarende sikkerhedskrav i de i
stk. 1 og 2 anførte forskrifter.
Kapitel 3
Omsætning og fremstilling
§ 8. Kun sikre produkter må bringes i omsætning,
ligesom tjenesteydelser kun må udføres, hvis de er sikre.
Stk. 2. Enhver, der bringer eller har bragt et produkt
i omsætning, skal inden for rammerne af sin virksomhed træffe alle rimelige
foranstaltninger for at hindre fare for person eller ejendom. Tilsvarende
gælder for tjenesteydelser.
§ 9. Det påhviler enhver, der bringer et produkt i
omsætning eller udfører en tjenesteydelse, på en egnet måde at oplyse om en
eventuel risiko for fare og om, hvorledes den kan forebygges. Sådan oplysning
fritager ikke i sig selv for lovens øvrige krav.
Stk. 2. Det påhviler producenten og distributøren inden
for rammerne af vedkommendes virksomhed at træffe de nødvendige
forholdsregler for at undgå, at farlige produkter bringes i omsætning. Dette
kan ske ved mærkning af produktet, ved stikprøvekontrol med produkter, der er
bragt i omsætning, og ved behandling af klager samt videregivelse af
oplysninger om fare ved produkterne.
Stk. 3. Såfremt foranstaltninger efter stk. 1 og 2 ikke
er tilstrækkelige, påhviler det producenten og distributøren inden for
rammerne af deres virksomhed at trække produktet tilbage fra markedet.
Kapitel 4
Markedskontrol
§ 10. Kontrolmyndigheden fører tilsyn med, at
produkter og tjenesteydelser er sikre. Ethvert led i omsætningen skal i
fornødent omfang medvirke til kontrollen.
§ 11. Udgør et produkt, som endnu ikke er bragt i
omsætning, eller en tjenesteydelse, som endnu ikke er udført, en sundheds-
eller sikkerhedsrisiko, kan kontrolmyndigheden bestemme,
1) at et produkt kun må bringes i omsætning eller en tjenesteydelse kun
må udføres med nærmere angivne oplysninger om de farer, der kan være
forbundet med produktet eller tjenesteydelsen,
2) at et produkt eller et parti af et produkt ikke må bringes i omsætning
eller en tjenesteydelse ikke må udføres, hvis der til disse er knyttet en
fare, medmindre nærmere angivne krav til produktet eller tjenesteydelsen er
opfyldt,
3) at det midlertidigt, så længe det er nødvendigt med henblik på
gennemførelse af kontrolforanstaltninger, forbydes, at et produkt eller et
parti heraf eller en tjenesteydelse tilbydes, leveres eller udstilles, hvis
der er forbundet fare hermed,
4) at et produkt ikke må bringes i omsætning eller en tjenesteydelse ikke
må udføres, hvis der til produktet eller tjenesteydelsen er knyttet en fare
og oplysninger eller krav efter nr. 1, 2 eller 3 må anses for
utilstrækkelige.
§ 12. Hvis et produkt eller en tjenesteydelse, der
udgør en fare, er bragt i omsætning eller udført, kan kontrolmyndigheden
påbyde enhver, der har bragt produktet i omsætning eller udført
tjenesteydelsen, straks eller inden for en nærmere frist inden for rammerne
af vedkommendes virksomhed
1) efterfølgende at give oplysninger om faren ved produktet eller
tjenesteydelsen og om, hvordan faren kan forebygges,
2) at afhjælpe forhold, som er årsag til faren,
3) at trække produktet tilbage,
4) at destruere produktet på forsvarlig måde.
Stk. 2. Enhver, der har været led i omsætningen fra det
tidspunkt, hvor faren er opstået, kan påbydes at medvirke til at gennemføre
et påbud vedrørende et produkt eller en tjenesteydelse, som er meddelt en
anden erhvervsdrivende i henhold til denne bestemmelse.
Stk. 3. I tilfælde, hvor der meddeles påbud om, at et
produkt skal trækkes tilbage i medfør af stk. 1, nr. 3, eller destrueres i
medfør af stk. 1, nr. 4, gælder fristen i §§ 54 og 83 i købeloven ikke.
§ 13. Kontrolmyndighederne kan, når det skønnes
påkrævet, ved bekendtgørelse forbyde forhandling af og annoncering med
produkter og tjenesteydelser, som ikke er sikre.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan i forbindelse med et
påbud eller forbud i henhold til § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1, bestemme,
at indehaveren af et produkt på nærmere angiven måde skal medvirke til, at
produktet repareres eller tages tilbage.
Stk. 3. Hvis produktet eller tjenesteydelsen, uagtet
det overholder kravene i § 7, stk. 1 og 2, af kontrolmyndigheden skønnes at
indebære fare for sundhed eller sikkerhed, kan myndigheden bestemme, at
produktet enten ikke må bringes i omsætning eller tjenesteydelsen ikke må
udføres, eller at dette kun må ske under bestemte vilkår, eller at produktet
skal trækkes tilbage.
§ 14. Kontrolmyndighederne kan, når der er behov
herfor, oplyse offentligheden om faren ved et produkt eller en
tjenesteydelse.
Kapitel 5
Sikkerhedskrav til legetøj og produkter,
som på grund af deres ydre
fremtræden kan forveksles med levnedsmidler
§ 15. Industri- og samordningsministeren kan
fastsætte regler om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, der på grund af
deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler og herigennem være til
fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed.
§ 16. I regler, der er udstedt i medfør af § 15, kan
der endvidere fastsættes regler om
1) forbud mod fremstilling og udbud, herunder forbud mod indførsel til
Danmark,
2) krav vedrørende fremstilling i overensstemmelse med standarder,
vedrørende typegodkendelse samt vedrørende mærkning,
3) betaling af gebyr for typegodkendelser,
4) betaling af omkostninger forbundet med myndighedskontrol, såfremt det
i forbindelse med kontrollen konstateres, at legetøjet ikke opfylder de
væsentlige sikkerhedskrav eller ikke er fremstillet i overensstemmelse med
standarderne eller en godkendt prototype,
5) udstedelse af påbud om tilbagekøb.
Kapitel 6
Lovens administration
§ 17. Kontrolmyndigheden forestår kontrollen med
produkters og tjenesteydelsers sikkerhed efter denne lov.
Stk. 2. Forbrugerstyrelsen varetager opgaven som
kontrolmyndighed efter denne lov, medmindre andet følger af § 18. Styrelsen
forestår endvidere koordinationen af kontrolmyndighedernes arbejde.
§ 18. Såfremt der i eller i henhold til anden
lovgivning er fastsat bestemmelser om forebyggelse af fare ved særlige
produkter eller tjenesteydelser, udøver den myndighed, der påser
overholdelsen af denne lovgivning, tillige beføjelserne som kontrolmyndighed
efter nærværende lov, for så vidt angår disse produkter eller
tjenesteydelser. Den minister, under hvis forretningsområde den anden
lovgivning henhører, kan fastsætte regler om sagsbehandling og klageadgang,
der afviger fra bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Såfremt der ikke i særlig lov er fastsat
bestemmelser om sikkerhed, kan industri- og samordningsministeren efter
forhandling med de berørte myndigheder ved bekendtgørelse overføre beføjelser
i henhold til denne lov til en anden myndighed.
§ 19. Tilsyns-, godkendelses- og
kontrolforanstaltninger efter kapitel 5 udføres af dertil af industri- og
samordningsministeren bemyndigede statslige eller kommunale myndigheder eller
private foretagender.
Stk. 2. Forbud og påbud i henhold til kapitel 5
meddeles af Forbrugerstyrelsen. Styrelsen kan bemyndige de i stk. 1 nævnte
myndigheder til at udstede forbud eller påbud.
§ 20. Kontrolmyndigheden kan af egen drift eller
efter anmeldelse optage en sag til behandling. Kontrolmyndigheden kan
bestemme, at en anmeldelse ikke skal behandles, hvis myndigheden finder, at
der ikke skønnes at være et tilstrækkeligt grundlag til at optage
anmeldelsen.
Stk. 2. Forvaltningslovens regler om partshøring finder
anvendelse på foranstaltninger, som er omfattet af denne lov. Såfremt
kontrolmyndigheden i sager af hastende karakter foretager indgreb uden at
have hørt den berørte part, skal der gives denne mulighed for at udtale sig
snarest muligt efter, at den pågældende foranstaltning er iværksat.
§ 21. Kontrolmyndigheden kan kræve meddelt alle
oplysninger, som skønnes nødvendige for myndighedens virksomhed, herunder til
afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser.
Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke
anvendelse på oplysninger, der er indhentet
1) til brug for myndighedens kontrol af virksomhedernes egenkontrol,
2) gennem den offentlige kontrol, der svarer hertil, eller
3) om virksomhedernes kvalitetscertificering.
§ 22. Kontrolmyndigheden har adgang til uden betaling
at udtage prøveeksemplarer af produktet eller bestanddele heraf med henblik
på undersøgelser og afprøvninger. Kontrolmyndigheden har uden retskendelse
mod behørig legitimation adgang til fabrikations-, salgs- og lagerlokaler
m.v. og transportmidler, som tilhører nogen, der omfattes af §§ 4 og 5.
Stk. 2. Politiet yder kontrolmyndigheden bistand.
Justitsministeren kan efter forhandling med industri- og
samordningsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden afholder udgifterne til
indhentelse af sagkyndige erklæringer, som myndigheden skønner nødvendige til
afgørelsen af, om et påbud eller forbud skal udstedes. Udgifterne hertil kan
kræves refunderet af den, som har fået meddelt et påbud eller forbud.
§ 23. En kontrolmyndigheds afgørelse efter denne lov
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 18.
Stk. 2. Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 12 og
13 skal af kontrolmyndigheden uden unødigt ophold indbringes for domstolene,
hvis den, mod hvem forbudet eller påbudet retter sig, gør indsigelse.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at indbringelse som nævnt
i stk. 2 har opsættende virkning.
§ 24. Forbrugerstyrelsen skal straks af
kontrolmyndigheden have underretning om væsentlige foranstaltninger
vedrørende produktets sikkerhed truffet i medfør af § 11, nr. 2-4, § 12, stk.
1, nr. 2-4, og § 13, stk. 1 og 3, i denne lov eller efter anden lovgivning.
Forbrugerstyrelsen underretter Kommissionen for Den Europæiske Union om
foranstaltninger truffet i medfør af loven, i det omfang det kræves efter
Rådsdirektiv 92/59 EØF.
§ 25. Industri- og samordningsministeren fastsætter
nærmere regler om lovens administration, herunder efter forhandling med de
berørte ministre om formen for koordination af kontrolmyndighedens indsats.
Stk. 2. Industri- og samordningsministeren kan overlade
beføjelserne efter stk. 1 til kontrolmyndigheden.
Stk. 3. Industri- og samordningsministeren kan
endvidere fastsætte de regler, der er nødvendige for den fremtidige
gennemførelse eller anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions
retsakter om produktsikkerhed. For så vidt angår retsakter, der vedrører
produkter, der henhører under andre ministeriers ressort, fastsættes reglerne
af den pågældende minister.
Kapitel 7
Domstolsbehandling
§ 26. Sager, der er omfattet af denne lov, behandles
ved byretten. Såfremt nærmere kendskab til produktsikkerhedsforhold skønnes
at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse, behandles sagen dog ved
Sø- og Handelsretten i København.
Stk. 2. Rejses tiltale ved Sø- og Handelsretten i
København for overtrædelse af loven, jf. stk. 1, kan udførelsen af tiltalen,
jf. retsplejelovens § 105, stk. 3, overlades til Forbrugerstyrelsen.
Kapitel 8
Straffebestemmelser m.v.
§ 27. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes den, som forsætligt overtræder § 8, stk. 1, med bøde.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes den, der ved forsæt eller grov uagtsomhed eller gentagne
gange undlader at efterkomme et påbud eller overtræder et forbud efter §§ 11
og 12, med bøde.
Stk. 3. Undladelse af at meddele kontrolmyndigheden en
i henhold til § 21 afkrævet oplysning straffes med bøde.
Stk. 4. Industri- og samordningsministeren kan i
forskrifter udstedt i medfør af §§ 13 og 15 fastsætte straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 28. Er en overtrædelse begået af et selskab, en
forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges
den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten,
en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bøde.
§ 29. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 905 af 10. november 1992, som ændret ved lov nr. 469 af 30. juni 1993,
foretages følgende ændring:
§ 105, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Justitsministeren kan beskikke
Forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerstyrelsen til at udføre tiltale
for Sø- og Handelsretten og byretterne i sager vedrørende lov om
markedsføring. Ansatte i Forbrugerstyrelsen kan beskikkes til at udføre
tiltale ved Sø- og Handelsretten i sager vedrørende lov om
produktsikkerhed.«
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser og
overgangsbestemmelser
§ 30. Loven træder i kraft den 15. juni 1994.
Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 12 a og 12 b samt § 15,
stk. 2 og 3, og § 19, stk. 6, i lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse
nr. 594 af 27. juni 1992.
Stk. 3. De bestemmelser, der er fastsat efter § 12 a i
lov om markedsføring, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 18.
maj 1994
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins
/ Mimi Jakobsen
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
92/59, EF-Tidende 1992 L. 228 s. 24.
Lignende dokumenter
- 1986 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN LOVGIVNING VEDRØRENDE PRODUKTSIKKERHED Retsinformation · 21. maj 1988
- Lov om reparation af varer Retsinformation · 2. september 2026
- Skriftlig fremsættelse (22. oktober 2009) - 41 Retsinformation · 23. oktober 2009
- Betænkning over Forslag til lov om produktsikkerhed Retsinformation · 5. december 2009
- Forslag til Lov om reparation af varer Retsinformation · 28. august 2026
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2003) - L 9 Retsinformation · 8. oktober 2003