Spring til indhold

Retsinformation

Lov om produktsikkerhed (* 1) (Produktsikkerhedsloven)

Ikke gældende siden 16. december 2009 LOV nr 364 af 18/05/1994LovErhvervsministeriet19. maj 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2 afgørelser

Retsinformation 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om produktsikkerhed (* 1)

(Produktsikkerhedsloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for ethvert produkt, der bringes i

omsætning. Loven gælder endvidere for tjenesteydelser, der har tilknytning

til et produkt.

Stk. 2. Loven gælder, uanset om produktet eller ydelsen

tilbydes mod vederlag eller vederlagsfrit.

Stk. 3. Loven gælder ikke for produkter eller

tjenesteydelser, der udveksles mellem private, eller som udelukkende

fremstilles eller udføres til brug for produktionen i en erhvervsvirksomhed.

Stk. 4. Loven gælder endvidere ikke for brugte

løsøregenstande, som, inden de skal benyttes, skal repareres eller sættes i

stand, og når erhververen er gjort skriftlig opmærksom herpå, eller for

antikviteter.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, der

ved eller i henhold til anden lov er fastsat bestemmelser til gennemførelse

af specifikke unionsforskrifter om sikkerhedsaspekter eller risikokategorier

i forbindelse med et produkt.

§ 2. Loven finder anvendelse på alle produkter og

tjenesteydelser, der fremstilles, udbydes, sælges, tilbydes eller udføres her

i landet, eller som er bestemt for udførsel til et andet EU-land.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på produkter og

tjenesteydelser, der udføres til et land uden for EU, medmindre andet er

hjemlet i international aftale eller følger af regler fastsat af industri- og

samordningsministeren.

Læs alt

Kapitel 2

Definitioner

Produkt

§ 3. Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand,

uanset om den er en råvare eller et naturprodukt. Ved et produkt forstås

endvidere fast ejendom, bortset fra grunden, samt bestanddele og tilbehør til

den faste ejendom.

Producent

§ 4. Som producent anses den, der

1) fremstiller et produkt eller et delprodukt,

2) bringer en råvare eller et naturprodukt i omsætning,

3) udgiver sig for at være produktets fabrikant ved at anbringe sit navn,

mærke eller andet kendetegn på et produkt,

4) sætter et produkt i stand.

Stk. 2. Som producent anses endvidere den, der

repræsenterer en producent som angivet i stk. 1, når denne ikke er etableret

i EU. Hvis en repræsentant for producenten ikke er etableret i EU, anses

importøren for producent.

Stk. 3. Andre erhvervsdrivende anses som producenter i

det omfang, deres virksomhed påvirker de sikkerhedsmæssige egenskaber ved et

produkt.

Distributør

§ 5. Som distributør anses den, der uden at påvirke

produktets sikkerhedsmæssige egenskaber er et led i afsætningskæden.

Stk. 2. Som distributør anses ligeledes den, der

bringer en fast ejendom i omsætning.

Sikkert produkt

§ 6. Et produkt er sikkert, hvis det ikke indebærer

sundheds- og sikkerhedsfare for personer eller ejendom, når det anvendes til

det forudsatte formål eller på en måde, som det forventes at blive anvendt

på.

Stk. 2. Et produkt anses ikke for at være farligt,

alene fordi det er muligt at forøge sikkerheden, eller fordi det er muligt at

skaffe et andet og mere sikkert produkt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for

tjenesteydelser.

§ 7. I det omfang et produkt er konstrueret og

fremstillet eller en tjenesteydelse er udført i overensstemmelse med de

sundheds- og sikkerhedskrav, der er fastsat i lovgivningen, anses produktet i

henseende til disse sikkerhedsaspekter for sikkert.

Stk. 2. Er der ikke i lovgivningen fastsat sundheds- og

sikkerhedskrav, vurderes et produkts eller en tjenesteydelses sikkerhed i

forhold til

1) en dansk standard, der er baseret på en harmoniseret europæisk

standard, eller tekniske specifikationer på unionsplan eller i mangel heraf

2) en dansk standard eller i mangel heraf

3) det aktuelle tekniske niveau samt den sikkerhed, som brugerne med

rimelighed kan forvente, eller i mangel heraf

4) god forretningsskik inden for det pågældende område.

Stk. 3. I det omfang der i EF-retten eller med hjemmel

heri er fastsat harmoniserede sikkerhedskrav til produkter eller

tjenesteydelser, træder disse i stedet for tilsvarende sikkerhedskrav i de i

stk. 1 og 2 anførte forskrifter.

Kapitel 3

Omsætning og fremstilling

§ 8. Kun sikre produkter må bringes i omsætning,

ligesom tjenesteydelser kun må udføres, hvis de er sikre.

Stk. 2. Enhver, der bringer eller har bragt et produkt

i omsætning, skal inden for rammerne af sin virksomhed træffe alle rimelige

foranstaltninger for at hindre fare for person eller ejendom. Tilsvarende

gælder for tjenesteydelser.

§ 9. Det påhviler enhver, der bringer et produkt i

omsætning eller udfører en tjenesteydelse, på en egnet måde at oplyse om en

eventuel risiko for fare og om, hvorledes den kan forebygges. Sådan oplysning

fritager ikke i sig selv for lovens øvrige krav.

Stk. 2. Det påhviler producenten og distributøren inden

for rammerne af vedkommendes virksomhed at træffe de nødvendige

forholdsregler for at undgå, at farlige produkter bringes i omsætning. Dette

kan ske ved mærkning af produktet, ved stikprøvekontrol med produkter, der er

bragt i omsætning, og ved behandling af klager samt videregivelse af

oplysninger om fare ved produkterne.

Stk. 3. Såfremt foranstaltninger efter stk. 1 og 2 ikke

er tilstrækkelige, påhviler det producenten og distributøren inden for

rammerne af deres virksomhed at trække produktet tilbage fra markedet.

Kapitel 4

Markedskontrol

§ 10. Kontrolmyndigheden fører tilsyn med, at

produkter og tjenesteydelser er sikre. Ethvert led i omsætningen skal i

fornødent omfang medvirke til kontrollen.

§ 11. Udgør et produkt, som endnu ikke er bragt i

omsætning, eller en tjenesteydelse, som endnu ikke er udført, en sundheds-

eller sikkerhedsrisiko, kan kontrolmyndigheden bestemme,

1) at et produkt kun må bringes i omsætning eller en tjenesteydelse kun

må udføres med nærmere angivne oplysninger om de farer, der kan være

forbundet med produktet eller tjenesteydelsen,

2) at et produkt eller et parti af et produkt ikke må bringes i omsætning

eller en tjenesteydelse ikke må udføres, hvis der til disse er knyttet en

fare, medmindre nærmere angivne krav til produktet eller tjenesteydelsen er

opfyldt,

3) at det midlertidigt, så længe det er nødvendigt med henblik på

gennemførelse af kontrolforanstaltninger, forbydes, at et produkt eller et

parti heraf eller en tjenesteydelse tilbydes, leveres eller udstilles, hvis

der er forbundet fare hermed,

4) at et produkt ikke må bringes i omsætning eller en tjenesteydelse ikke

må udføres, hvis der til produktet eller tjenesteydelsen er knyttet en fare

og oplysninger eller krav efter nr. 1, 2 eller 3 må anses for

utilstrækkelige.

§ 12. Hvis et produkt eller en tjenesteydelse, der

udgør en fare, er bragt i omsætning eller udført, kan kontrolmyndigheden

påbyde enhver, der har bragt produktet i omsætning eller udført

tjenesteydelsen, straks eller inden for en nærmere frist inden for rammerne

af vedkommendes virksomhed

1) efterfølgende at give oplysninger om faren ved produktet eller

tjenesteydelsen og om, hvordan faren kan forebygges,

2) at afhjælpe forhold, som er årsag til faren,

3) at trække produktet tilbage,

4) at destruere produktet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Enhver, der har været led i omsætningen fra det

tidspunkt, hvor faren er opstået, kan påbydes at medvirke til at gennemføre

et påbud vedrørende et produkt eller en tjenesteydelse, som er meddelt en

anden erhvervsdrivende i henhold til denne bestemmelse.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der meddeles påbud om, at et

produkt skal trækkes tilbage i medfør af stk. 1, nr. 3, eller destrueres i

medfør af stk. 1, nr. 4, gælder fristen i §§ 54 og 83 i købeloven ikke.

§ 13. Kontrolmyndighederne kan, når det skønnes

påkrævet, ved bekendtgørelse forbyde forhandling af og annoncering med

produkter og tjenesteydelser, som ikke er sikre.

Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan i forbindelse med et

påbud eller forbud i henhold til § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1, bestemme,

at indehaveren af et produkt på nærmere angiven måde skal medvirke til, at

produktet repareres eller tages tilbage.

Stk. 3. Hvis produktet eller tjenesteydelsen, uagtet

det overholder kravene i § 7, stk. 1 og 2, af kontrolmyndigheden skønnes at

indebære fare for sundhed eller sikkerhed, kan myndigheden bestemme, at

produktet enten ikke må bringes i omsætning eller tjenesteydelsen ikke må

udføres, eller at dette kun må ske under bestemte vilkår, eller at produktet

skal trækkes tilbage.

§ 14. Kontrolmyndighederne kan, når der er behov

herfor, oplyse offentligheden om faren ved et produkt eller en

tjenesteydelse.

Kapitel 5

Sikkerhedskrav til legetøj og produkter,

som på grund af deres ydre

fremtræden kan forveksles med levnedsmidler

§ 15. Industri- og samordningsministeren kan

fastsætte regler om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, der på grund af

deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler og herigennem være til

fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed.

§ 16. I regler, der er udstedt i medfør af § 15, kan

der endvidere fastsættes regler om

1) forbud mod fremstilling og udbud, herunder forbud mod indførsel til

Danmark,

2) krav vedrørende fremstilling i overensstemmelse med standarder,

vedrørende typegodkendelse samt vedrørende mærkning,

3) betaling af gebyr for typegodkendelser,

4) betaling af omkostninger forbundet med myndighedskontrol, såfremt det

i forbindelse med kontrollen konstateres, at legetøjet ikke opfylder de

væsentlige sikkerhedskrav eller ikke er fremstillet i overensstemmelse med

standarderne eller en godkendt prototype,

5) udstedelse af påbud om tilbagekøb.

Kapitel 6

Lovens administration

§ 17. Kontrolmyndigheden forestår kontrollen med

produkters og tjenesteydelsers sikkerhed efter denne lov.

Stk. 2. Forbrugerstyrelsen varetager opgaven som

kontrolmyndighed efter denne lov, medmindre andet følger af § 18. Styrelsen

forestår endvidere koordinationen af kontrolmyndighedernes arbejde.

§ 18. Såfremt der i eller i henhold til anden

lovgivning er fastsat bestemmelser om forebyggelse af fare ved særlige

produkter eller tjenesteydelser, udøver den myndighed, der påser

overholdelsen af denne lovgivning, tillige beføjelserne som kontrolmyndighed

efter nærværende lov, for så vidt angår disse produkter eller

tjenesteydelser. Den minister, under hvis forretningsområde den anden

lovgivning henhører, kan fastsætte regler om sagsbehandling og klageadgang,

der afviger fra bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Såfremt der ikke i særlig lov er fastsat

bestemmelser om sikkerhed, kan industri- og samordningsministeren efter

forhandling med de berørte myndigheder ved bekendtgørelse overføre beføjelser

i henhold til denne lov til en anden myndighed.

§ 19. Tilsyns-, godkendelses- og

kontrolforanstaltninger efter kapitel 5 udføres af dertil af industri- og

samordningsministeren bemyndigede statslige eller kommunale myndigheder eller

private foretagender.

Stk. 2. Forbud og påbud i henhold til kapitel 5

meddeles af Forbrugerstyrelsen. Styrelsen kan bemyndige de i stk. 1 nævnte

myndigheder til at udstede forbud eller påbud.

§ 20. Kontrolmyndigheden kan af egen drift eller

efter anmeldelse optage en sag til behandling. Kontrolmyndigheden kan

bestemme, at en anmeldelse ikke skal behandles, hvis myndigheden finder, at

der ikke skønnes at være et tilstrækkeligt grundlag til at optage

anmeldelsen.

Stk. 2. Forvaltningslovens regler om partshøring finder

anvendelse på foranstaltninger, som er omfattet af denne lov. Såfremt

kontrolmyndigheden i sager af hastende karakter foretager indgreb uden at

have hørt den berørte part, skal der gives denne mulighed for at udtale sig

snarest muligt efter, at den pågældende foranstaltning er iværksat.

§ 21. Kontrolmyndigheden kan kræve meddelt alle

oplysninger, som skønnes nødvendige for myndighedens virksomhed, herunder til

afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke

anvendelse på oplysninger, der er indhentet

1) til brug for myndighedens kontrol af virksomhedernes egenkontrol,

2) gennem den offentlige kontrol, der svarer hertil, eller

3) om virksomhedernes kvalitetscertificering.

§ 22. Kontrolmyndigheden har adgang til uden betaling

at udtage prøveeksemplarer af produktet eller bestanddele heraf med henblik

på undersøgelser og afprøvninger. Kontrolmyndigheden har uden retskendelse

mod behørig legitimation adgang til fabrikations-, salgs- og lagerlokaler

m.v. og transportmidler, som tilhører nogen, der omfattes af §§ 4 og 5.

Stk. 2. Politiet yder kontrolmyndigheden bistand.

Justitsministeren kan efter forhandling med industri- og

samordningsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Kontrolmyndigheden afholder udgifterne til

indhentelse af sagkyndige erklæringer, som myndigheden skønner nødvendige til

afgørelsen af, om et påbud eller forbud skal udstedes. Udgifterne hertil kan

kræves refunderet af den, som har fået meddelt et påbud eller forbud.

§ 23. En kontrolmyndigheds afgørelse efter denne lov

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 18.

Stk. 2. Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 12 og

13 skal af kontrolmyndigheden uden unødigt ophold indbringes for domstolene,

hvis den, mod hvem forbudet eller påbudet retter sig, gør indsigelse.

Stk. 3. Retten kan bestemme, at indbringelse som nævnt

i stk. 2 har opsættende virkning.

§ 24. Forbrugerstyrelsen skal straks af

kontrolmyndigheden have underretning om væsentlige foranstaltninger

vedrørende produktets sikkerhed truffet i medfør af § 11, nr. 2-4, § 12, stk.

1, nr. 2-4, og § 13, stk. 1 og 3, i denne lov eller efter anden lovgivning.

Forbrugerstyrelsen underretter Kommissionen for Den Europæiske Union om

foranstaltninger truffet i medfør af loven, i det omfang det kræves efter

Rådsdirektiv 92/59 EØF.

§ 25. Industri- og samordningsministeren fastsætter

nærmere regler om lovens administration, herunder efter forhandling med de

berørte ministre om formen for koordination af kontrolmyndighedens indsats.

Stk. 2. Industri- og samordningsministeren kan overlade

beføjelserne efter stk. 1 til kontrolmyndigheden.

Stk. 3. Industri- og samordningsministeren kan

endvidere fastsætte de regler, der er nødvendige for den fremtidige

gennemførelse eller anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions

retsakter om produktsikkerhed. For så vidt angår retsakter, der vedrører

produkter, der henhører under andre ministeriers ressort, fastsættes reglerne

af den pågældende minister.

Kapitel 7

Domstolsbehandling

§ 26. Sager, der er omfattet af denne lov, behandles

ved byretten. Såfremt nærmere kendskab til produktsikkerhedsforhold skønnes

at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse, behandles sagen dog ved

Sø- og Handelsretten i København.

Stk. 2. Rejses tiltale ved Sø- og Handelsretten i

København for overtrædelse af loven, jf. stk. 1, kan udførelsen af tiltalen,

jf. retsplejelovens § 105, stk. 3, overlades til Forbrugerstyrelsen.

Kapitel 8

Straffebestemmelser m.v.

§ 27. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes den, som forsætligt overtræder § 8, stk. 1, med bøde.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes den, der ved forsæt eller grov uagtsomhed eller gentagne

gange undlader at efterkomme et påbud eller overtræder et forbud efter §§ 11

og 12, med bøde.

Stk. 3. Undladelse af at meddele kontrolmyndigheden en

i henhold til § 21 afkrævet oplysning straffes med bøde.

Stk. 4. Industri- og samordningsministeren kan i

forskrifter udstedt i medfør af §§ 13 og 15 fastsætte straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 28. Er en overtrædelse begået af et selskab, en

forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges

den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten,

en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bøde.

§ 29. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

nr. 905 af 10. november 1992, som ændret ved lov nr. 469 af 30. juni 1993,

foretages følgende ændring:

§ 105, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Justitsministeren kan beskikke

Forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerstyrelsen til at udføre tiltale

for Sø- og Handelsretten og byretterne i sager vedrørende lov om

markedsføring. Ansatte i Forbrugerstyrelsen kan beskikkes til at udføre

tiltale ved Sø- og Handelsretten i sager vedrørende lov om

produktsikkerhed.«

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser og

overgangsbestemmelser

§ 30. Loven træder i kraft den 15. juni 1994.

Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 12 a og 12 b samt § 15,

stk. 2 og 3, og § 19, stk. 6, i lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse

nr. 594 af 27. juni 1992.

Stk. 3. De bestemmelser, der er fastsat efter § 12 a i

lov om markedsføring, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 18.

maj 1994

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn:

FREDERIK

Kronprins

/ Mimi Jakobsen

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.

92/59, EF-Tidende 1992 L. 228 s. 24.

Lignende dokumenter