-Kendelse i sag 2004-6-111
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
-Kendelse
i sag 2004-6-111
RABO A/S og Lappset har ved brev af 11. oktober 2004 fra advokat
Jan Presfeldt klaget til Pressenævnet over to artikler i Børn & Unge
bragt
den 10. og 17. september 2004 i nr. 31 henholdsvis nr. 32, idet klagerne
finder, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er først indgivet til Børn
& Unge ved brev af 20. september 2004, men afvist af Børn & Unge ved
brev af 11. oktober 2004 fra advokat Tyge Trier. RABO og Lappset har tillige
klaget over, at Børn & Unge ved samme brev har afvist at bringe et
genmæle
vedrørende de to artikler.
Artiklerne angik sikkerhed på legepladser med legeredskaber. De
tog udgangspunkt i en sag fra en skole i Holte, der havde fået opsat
legeredskaber, produceret af et finsk firma, Lappset, og forhandlet i Danmark
af RABO A/S. Legeredskaberne var forsynet med certifikat fra TÜV Product
Service GmbH for, at de opfyldte kravene i en europæisk standard for
legeredskaber, EN 1176. Det fremgik, at en legepladsinspektør, [A], i en
rapport fra juni 2004 havde udtalt, at legeredskaberne på skolen i Holte på
flere punkter ikke overholdt kravene i bl.a. DS/EN 1176. RABO havde
imidlertid
afslået at foretage udbedring, idet firmaet henviste til certifikatet fra
TÜV.
Redskaberne på skolen i Holte stod derfor ubrugte. Det anførtes i artiklerne,
at godkendelse fra TÜV ikke altid er garanti for, at sikkerheden er i orden,
og
at problemet blev bekræftet af Forbrugerstyrelsen, Dansk Teknologisk Institut
(DTI), Forbrugerrådet og legepladsinspektører landet over.
Forsiden af nr. 31, den 10. september 2004, viste et billede af
nogle børn, der står omkring et afspærret legeredskab, med følgende
Læs alt
overskrift
og tekst: ”
Farlig sikkerhed.
Det
store legeregskabsfirma RABO sælger produkter, der ikke er sikre nok. Det kan
Skovlyskolens SFO i Søllerød tale med om”. I indholdsfortegnelsen, s. 2,
hed
det:
”3
RABO leger med
sikkerhed
4
Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet”
Hovedartiklens overskrift lød ”RABO gradbøjer
legepladssikkerhed”. I en underoverskrift anføres: ”Det store
legeredskabsfirma
RABO sælger produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standart.
I
stedet tolker de reglerne, men den går ikke, vurdere en række
legepladsinspektører,
Teknologisk Institut og Forbrugerstyrelsen. RABO vil ikke ændre
politik.”.
I artiklen hedder det bl.a.:
”RABO sælger produkter, der bliver testet og godkendt af det
tyske certificeringsinstitut TÜV. Det samme er tilfældet for 95 procent af
alle
andre legeredskaber på det danske marked. Men det der ikke nogen garanti for,
at sikkerheden er i orden Men et certifikat fra TÜV er ikke nogen garanti
for, at produktet lever op til alle sikkerhedskravene i den fælles europæiske
standard
EN 1176 Men RABO, som hører til de største i branchen, nægter at rette sig
efter kravene og betale for udbedringerne af legepladsen Og RABOs
legepladsinspektør [B] tilkendegiver overfor [A], at det er rigtigt, at
produkterne ikke overholder alle de specifikke krav i standarden. Men han
forklarer,
at det er fordi TÜV har kompetence til at beslutte, om det har betydning for
redskabets
samlede sikkerhed. Hvis de vurderer, at det ikke er tilfældet, kan de godt
godkende produktet alligevel. Men den forklaring godtager man ikke på hverken
Teknologisk Institut eller i Forbrugerstyrelsen”.
Et indsat fotografi viser et nærbillede af en plade på et legeredskab,
der med en finsk tekst angiver ”EN 1176
2004”
samt tydeligt fremhævet firmanavnet ”Lappset” og en adresse i
Finland.
En anden artikel i samme nr. bærer overskriften ”
Tysk grundighed er ikke nok
” og i en
underoversrift stod der bl.a.: ”Både Forbrugerrådet og
Forbrugerstyrelsen ved
godt, at det ikke er alle TÜV-godkendte legeredskaber, der lever op til de
danske og europæiske standarder.4”. I artiklen anføres bl.a.:
”
Producenterne har frit valg.
Selvom Danmark altså officielt har
tilsluttet sig de fælles europæiske standarder EN 1176, er det ikke en
garanti
for, at produkter, der er godkendt efter EN 1176 er sikkerhedsmæssigt i
orden.
I alle europæiske lande er der testhuse, der i de enkelte lande er blevet
akkrediteret til at foretage godkendelserne. Det betyder, at de enkelte
landes
myndigheder siger god for, at det pågældende testhus er kvalificeret til at
vurdere produkternes sikkerhed. Men testhusene tester efter de regler, der
gælder i deres eget land. Men TÜV ligger i Tyskland, og tester derfor efter
tyske regler og derfor kan institutionsledere i Danmark købe et produkt, der
ikke lever op til de danske standarder”.
Hovedartiklen i nr. 32, den 17. september 2004, har overskriften
”
Farligt rod med sikkerhed
” og
underoverskriften ”RABO er ikke alene om problemerne med sikkerheden på
de
danske legepladser. Ifølge fagfolk leveres cirka 95 procent af
legeredskaberne
med godkendelse fra det tyske testhus TÜV, selvom det ikke altid lever op til
den danske fortolkning af reglerne. Noget værre rod, mener minister”. I
artiklen hedder det bl.a.:
”Det ikke kun er RABO,
der leverer legeredskaber, hvor der kan konstateres sikkerhedsproblemer i
Danmark. Ifølge fagfolk leveres omkring 95 procent af redskaberne på de
danske
legepladser med et certifikat fra det store tyske testhus TÜV. Men det
betyder
ikke, at sikkerheden er god efter danske standarder – og kan godkendes
af
danske legepladsinspektører. Vurderinger er, at TÜV certificerer 95 procent
af alle legeredskaber på det danske marked. Dermed kan man også konkludere,
at
legepladsinspektørerne kan risikere at finde sikkerhedsproblemer selv på
nyindkøbte legeredskaber. Flere antyder overfor Børn&Unge, at det måske
kan skyldes at kravene er lempeligere i Tyskland, og at det er billigere end
i
Danmark. Kunne det ikke virke forbyggende, hvis det bare blev et krav, at
produkter til det danske marked skulle certificeres af det danske
testhus”.
I en faktaboks anføres:
”
Farlig sikkerhed
I sidste uge beskrev Børn & Unge, hvordan det store legepladsfirma
RABO sælger produkter til de danske legepladser, der ikke ler op til de
danske
sikkerhedsregler. Vi viste en konkret sag fra Skovlyskolens SFO i Holte i
Søllerød Kommune, hvor et nyt redskab fra RABO har stået ubrugt i månedsvis,
fordi sikkerheden ikke kunne godkendes af en legepladsinspektør. Redskabet er
godkendt af det tyske testhus TÜV, men det er ikke altid en garanti for, at
sikkerheden er i orden. Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut,
Forbrugerrådet og legepladsinspektører landet over bekræfter
problemet.”.
Der var i dette nr. yderligere to artikler med overskrifterne
”Sikkerhedsstyrelsen griber ind” og ”TÜV skifter mening”.
Efter besigtigelse den 12. oktober 2004 meddelte
Sikkerhedsstyrelsen i medfør af produktsikkerhedslovens § 8 ved brev af 29.
december 2004 RABO forbud mod salg og udlevering af legeredskaber som dem,
der
var opstillet i Holte. Styrelsen angav, at det var konstateret, at
redskaberne
på tre punkter ikke var i overensstemmelse med gældende standard DS/EN 1176.
Det er oplyst, at Lappset har besluttet at indbringe Sikkerhedsstyrelsens
afgørelse for domstolene.
Klagerne har i klagebrevet og i senere breve af 16. november
2004 og 8. februar, 8. marts, 15. marts og 1. april 2005 vedrørende god
presseskik navnlig anført, at RABOs direktør, [C], i august 2004 blev
interviewet af journalisten bl.a. om uenigheden mellem TÜV og DTI både
generelt
og konkret i forhold til sagen på skolen i Holte. Han gjorde opmærksom på, at
han ønskede artiklen til gennemsyn og godkendelse af citering af hans
udtalelser. Han modtog kun et uddrag med citering af hans udtalelser pr. mail
den 30. august 2004. Han gjorde journalisten opmærksom på, at emnet og
hovedvægten i uddraget ikke var som tidligere anført af journalisten, og
gentog
kravet om at få hele artiklen til gennemsyn og godkendelse, hvilket
imidlertid
ikke blev imødekommet. Børn & Unge har tilsidesat sin pligt til at
efterprøve de skadelige oplysninger ved trods påkrav ikke at fremlægge den
samlede artikel for [C].
Klagerne har gjort gældende, at artiklerne er utilstedelige,
ensidige og manipulerende og baseret på forkerte og udokumenterede
oplysninger.
Det er en skærpende omstændighed, at den negative omtale af og fokusering på
RABO er medtaget på forsiden og på en fremtrædende plads i bladet med
vildledende og miskrediterende overskrifter, der giver et helhedsindtryk af,
at
RABO sælger legeredskaber, der er farlige og ikke opfylder gældende
sikkerhedsnormer, og af at RABO omgår normerne ved at bøje reglerne. For så
vidt angår udtalelserne om TÜV og deres godkendelsespraksis henviser klagerne
til TÜV’s klage i sag 2004-6-107, men fremhæver, at det under alle
omstændigheder
er uberettiget at miskreditere klagerne og især RABO som sket. Udtalelser fra
navnlig DTI og Forbrugerstyrelsen angår den generelle problemstilling, men
sættes i artiklerne i forbindelse med den konkrete sag på en måde, der giver
indtryk af, at udtalelserne angår denne.
Klagerne har herved nærmere fremhævet følgende: Alle solgte
produkter er sikkerhedsgodkendt. Det er derfor udokumenteret, at de ikke er
sikre nok. Udtrykket ”RABO leger med sikkerhed” i
indholdsfortegnelsen til nr.
31 er forkert og stærkt miskrediterende, og den efterstående overskrift
”Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet” anvendes, som om
styrelsen udtaler
sig om beskyldningen mod RABO, hvilket ikke er tilfældet. Udtrykket
”RABO
gradbøjer legepladssikkerhed” i overskriften i nr. 31 er forkert og
egnet til
at miskreditere RABO. RABO har ingen indflydelse på sikkerhedsnormerne eller
på, hvordan de fortolkes af TÜV, DTI eller andre anerkendte
godkendelsesfirmaer,
men skal alene sørge for at indhente godkendelse fra et akkrediteret
godkendelsesfirma, hvilket de har gjort. Underoverskriften i nr. 31,
hvorefter
RABO sælger produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standard,
og
i stedet tolker reglerne, er forkert og udokumenteret. Udsagnet i nr. 31 om,
at
RABO nægter at rette sig efter kravene og betale for udbedringerne, er
forkert
og udokumenteret. [B] har ikke udtalt sig som citeret i nr. 31, og
journalisten
har skabt et misvisende indtryk af klagerne ved at foreholde de urigtige
citater for DTI og Forbrugerstyrelsen. Artiklen i nr. 31 insinuerer, at TÜV
godkender efter lempeligere tyske regler, og at klagernes produkter ikke
lever
op til de danske krav, men det er forkert og tegner på vildledende vis et
negativt billede af klagerne. Faktaboksen i nr. 32 anvender de generelle
udtalelser fra DTI og Forbrugerstyrelsen om den europæiske standard
manipulerende, så de fremstår som stillingtagen til sagen i Holte og
klagernes
produkter.
Klagerne har endvidere anmodet om genmæle over for angivelserne
af,
at
RABO gradbøjer legepladssikkerheden,
at
RABO sælger produkter,
der ikke lever op til den fælles europæiske standard, men alene de
lempeligere
tyske regler,
og at
legepladsinspektører og Forbrugerstyrelsen har
udtalt, at det ikke går, at RABO tolker reglerne. I genmælet ønskes anført
bl.a.,
at
RABO intet har med godkendelse af legeredskaber at gøre og kun
sælger produkter, der er godkendt efter den strengeste sikkerhedsstandard,
der
gælder i Danmark,
og at
legepladsinspektørerne og Forbrugerstyrelsen aldrig
har udtalt, at RABO tolker reglerne. I forslaget til genmæle hedder det
endvidere: ”RABO/Lappset gør alt, for at sikkerheden skal være i top og
har
derfor valgt et af de største og mest anerkendte testhuse til at kontrollere
”
Børn & Unge har i breve af 4. november 2004, 10. januar og
8. marts og 18. marts 2005 gjort gældende, at Lappset mangler retlig
interesse
i at klage. Artiklerne fokuserer på RABO og TÜV, og Lappset er ikke omtalt.
Fotografiets fokus er den europæiske godkendelse, ikke producentnavnet.
Klagerne har om god presseskik navnlig anført, at det i
forbindelse med interviewet i august 2004 blev aftalt, at journalisten ville
e-maile de citater, der kunne blive tale om at anvende, til [C] til
godkendelse, hvilket også skete. Han ringede efterfølgende op med forslag til
ændringer, der blev indarbejdet under samtalen. Ved afslutningen af denne
anden
samtale spurgte journalisten yderligere om udbedring af redskaberne på
legepladsen i Holte, og [C]s svar blev brugt i artiklen uden yderligere
forelæggelse. Det bestrides således, at det blev aftalt, at hele artiklen
skulle fremsendes til godkendelse, hvilket ville være mod Børn & Unges
generelle politik.
Om artiklernes indhold bemærkes overordnet, at bladet med
udgangspunkt i en konkret sag har belyst et problem af væsentlig
samfundsmæssig
interesse for at afdække, hvorledes det kan ske, at en forbruger køber et
legeredskab, der ifølge leverandøren lever op til den europæiske standard,
men
at en certificeret legepladsinspektør samtidig kan konstatere, at det ikke er
tilfældet. Artiklerne baseres på udtalelser fra myndighedspersoner, som er
lagt
til grund som korrekte. RABO fremhæves udelukkende, fordi RABO har leveret de
produkter, som sagen fra Holte – artiklens konkrete udgangspunkt -
angår. Dette
er i overensstemmelse med god presseskik og den sikring af mediernes
udtryksfrihed, som er sikret ved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 10 og Domstolens praksis, bl.a. i dom af 2. maj 2000 i sagen Bergens
Tidende mod Norge.
Angående overskrifterne i indholdsfortegnelsen i nr. 31 gør Børn
& Unge gældende, at der er dækning i de bragte artikler, og at udtrykket
”leger med sikkerhed” som henvisning til artiklen med overskriften
”gradbøjer
legepladssikkerhed” anvender dobbeltbetydningen af ordet
”leger”. Udsagn om, at
RABO mener, at sikkerhedskravene kan tolkes, bygger på, at [C] i sine
udtalelser – i modsætning til TÜV - erklærede, at TÜV havde ret til at
tolke
sikkerhedskravene. Udsagn om at kravene er lempeligere i Tyskland, er baseret
på udtalelser fra en legepladsinspektør, DTI og Forbrugerstyrelsen. Det er
endvidere dokumenteret ved Dansk Standards håndbog DS 121:2000, s. 54, hvoraf
fremgår, at visse krav i DS/EN 1176 ikke gælder i Tyskland for så vidt angår
legepladser med børn under 3 år. Det var en aftale mellem institutionen og
RABO, at legeredskaberne til skolen i Holte skulle godkendes af
legepladsinspektøren, hvilket han ikke gjorde. Udtalelsen fra [B] er
refereret
over for journalisten af legepladsinspektør [A] og dokumenteret ved et
standardbrev,
som han har modtaget fra [B]. Journalisten har ikke talt med [B] og anfører
heller ikke noget sådant i artiklen. Det afvises, at indholdet af faktaboksen
er manipulerende.
Om genmæle har klagerne anført, der til dels er tale om
vurderinger og kommentarer, der ikke giver grundlag for genmæle. Det er
korrekt
som anført af RABO, at RABO ikke har direkte indflydelse på, hvorledes
godkendelsesfirmaerne tolker standardens krav, men RABO kan vælge at sælge
produkter, der opfylder den fortolkning som det danske akkrediterede
testfirma,
DTI, anlægger. Det er ikke korrekt, at RABO fuldt ud efterlever offentlige
myndigheders krav. Det fremgår allerede af legepladsinspektørens rapport og
udtalelser fra DTI og Forbrugerrådet og understøttes af Sikringsstyrelsens
afgørelse af 29. december 2004, hvorefter de redskaber fra RABO, der er
opstillet i Holte, ikke lever op til kravene i normen, EN 1176. Der henvises
til, at det ved Menneskerettighedsdomstolens dom af 9. juli 1998 i sagen
Bladet
Tromsø mod Norge er fastslået, at udtalelser fra offentlige myndigheder kan
lægges til grund og omtales. Sådanne udsagn kan efter pressenævnets praksis
lægges til grund som utvivlsomt rigtige. Det foreslåede genmæle indeholder
ikke-godtgjorte postulater om udtalelser fra Forbrugerstyrelsen m.fl. Det
indeholder desuden anprisninger af klagernes og TÜV’s virksomheder.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene
Sarup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at Lappset er nævnt i Børn & Unge, nr.
31, på en sådan måde, at firmaet har retlig interesse i klagen.
På grund af de begrænsede muligheder for bevisførelse ved nævnet
kan det efter de modstridende forklaringer om samtalerne mellem [C] og
journalisten i forbindelse med interviewet i august 2004 ikke fastslås, at
Børn
& Unge har handlet i strid med indgåede aftaler ved at bringe [C]s
udtalelser som sket.
Det forhold, at beskrivelsen af den generelle problemstilling
tager udgangspunkt i en konkret sag, giver ikke anledning til kritik, selvom
dette eksponerer klagerne, fordi de er involveret i sagen. Artiklernes
indhold
er i alt væsentligt baseret på gengivelse af udsagn fra offentlige
myndigheder
og institutioner om en problemstilling af væsentlig betydning og giver ikke
anledning til kritik. Det gælder, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at
der kan rejses tvivl om rigtigheden af visse af udsagnene, eller at visse af
udsagnene, f.eks. om lempeligere tyske regler, ikke har relevans for den
konkrete sag, hvor de lempeligere tyske regler ikke er anvendt ved TÜV’s
certificering af redskaberne.
Pressenævnet finder imidlertid, at der ikke i artiklerne er
dækning for følgende overskrifter: ”RABO leger med sikkerhed”,
”gradbøjer
legepladssikkerhed” og ”tolker reglerne”. I
indholdsfortegnelsen er en sådan
urigtig overskrift sammenstillet med udsagnet ”Forbrugerstyrelsen: Vi
kender
problemet”. Dette indebærer, at det sidste udsagn må forstås som en
bekræftelse
fra Forbrugerstyrelsen af, at RABO ”leger med sikkerhed”, hvilket
der heller
ikke er dækning for i artiklerne. I en overskrift anføres det om RABOs
påståede
tolkning af reglerne, at en række legepladsinspektører, DTI og
Forbrugerstyrelsen vurderer, at ”den går ikke”. Heller ikke denne
overskrift er
der dækning for.
Der er herved og i
kombination med den kraftige eksponering af navnlig RABO sket en væsentlig
tilsidesættelse af god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.
Om genmæle bemærker nævnet, at udsagnet ”RABO gradbøjer
legepladssikkerheden” er en vurdering, som der ikke kan kræves genmæle
overfor.
Der kan heller ikke kræves genmæle over for udsagnet, om at RABO sælger
produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standard, da dette
beror
på udtalelser fra den legepladsinspektør, der har inspiceret legeredskaberne,
og i øvrigt efter Sikringsstyrelsens afgørelse af 29. december 2004 må anses
for rigtigt. Det er ikke anført i artiklerne, at RABOs produkter alene lever
op
til de lempeligere tyske regler. Nævnet finder, at klagerne ikke har krav på
genmæle vedrørende udsagnet, om at legepladsinspektører og Forbrugerstyrelsen
har udtalt, at det ikke går, at RABO tolker reglerne, hvorved bemærkes, at
det
vil fremgå af offentliggørelsen af nævnets kendelse om god presseskik, at
udsagnet ikke har dækning i artiklerne. Nævnet finder herefter, at klagerne
ikke er berettiget til genmæle i medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet
herefter den ansvarshavende redaktør af Børn & Unge at offentliggøre
følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet
:
Børn & Unge bragte den
10. og 17. september 2004 to artikler om sikkerhed på legepladser med
legeredskaber.
De tog udgangspunkt i en sag fra en skole i Holte, der havde fået
legeredskaber
fra et finsk firma, Lappset, forhandlet i Danmark af RABO A/S.
Legeredskaberne
var forsynet med et certifikat fra firmaet TÜV Product Service GmbH.
Certifikatet
viser, at legeredskaberne opfylder kravene i den europæiske standard for
legeredskaber, EN 1176, angående sikkerhed. Det fremgik, at en
legepladsinspektør,
[A], i en rapport fra juni 2004 havde udtalt, at redskaberne på flere punkter
ikke overholdt kravene i bl.a. DS/EN 1176. RABO havde imidlertid afslået at
foretage udbedring, idet firmaet henviste til certifikatet fra TÜV.
Lappset og RABO har klaget
til Pressenævnet over artiklerne, idet de mener, at god presseskik er
overtrådt.
Pressenævnet udtaler i
sin afgørelse bl.a.:
Det forhold, at
beskrivelsen af den generelle problemstilling tager udgangspunkt i en konkret
sag, giver ikke anledning til kritik, selvom dette eksponerer klagerne, fordi
de er involveret i sagen. Artiklernes indhold er i alt væsentligt baseret på
gengivelse af udsagn fra offentlige myndigheder og institutioner om en
problemstilling af væsentlig betydning og giver ikke anledning til kritik.
Det
gælder, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at der kan rejses tvivl om
rigtigheden af visse af udsagnene, eller at visse af udsagnene, f.eks. om
lempeligere tyske regler, ikke har relevans for den konkrete sag, hvor de
lempeligere tyske regler ikke er anvendt ved TÜV’s certificering af
redskaberne.
Pressenævnet finder
imidlertid, at der ikke i artiklerne er dækning for følgende overskrifter:
”RABO leger med sikkerhed”, ”gradbøjer
legepladssikkerhed” og ”tolker
reglerne”. I indholdsfortegnelsen er en sådan urigtig overskrift
sammenstillet
med udsagnet ”Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet”. Dette
indebærer, at det
sidste udsagn må forstås som en bekræftelse fra Forbrugerstyrelsen af, at
RABO
”leger med sikkerhed”, hvilket der heller ikke er dækning for i
artiklerne. I
en overskrift anføres det om RABOs påståede tolkning af reglerne, at en række
legepladsinspektører, DTI og Forbrugerstyrelsen vurderer, at ”den går
ikke”. Heller
ikke denne overskrift er der dækning for. Der er herved og i kombination med
den kraftige eksponering af navnlig RABO sket en væsentlig tilsidesættelse af
god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.
København, den 14. april 2005
Niels Grubbe, Lotte Meilhede, Lene Sarup og Ole Askvig.”
Afgjort den 14. april 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-107 Retsinformation · 21. juni 2005
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06118 Retsinformation · 15. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00208 Retsinformation · 13. april 2012
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-186 Retsinformation · 7. juli 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-107 Retsinformation · 21. juni 2005
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 141/1999 Retsinformation · 20. januar 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/103 Retsinformation · 14. september 2011