Spring til indhold

Retsinformation

-Kendelse i sag 2004-6-111

KEN nr 9351 af 14/04/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet21. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

-Kendelse

i sag 2004-6-111

RABO A/S og Lappset har ved brev af 11. oktober 2004 fra advokat

Jan Presfeldt klaget til Pressenævnet over to artikler i Børn & Unge

bragt

den 10. og 17. september 2004 i nr. 31 henholdsvis nr. 32, idet klagerne

finder, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er først indgivet til Børn

& Unge ved brev af 20. september 2004, men afvist af Børn & Unge ved

brev af 11. oktober 2004 fra advokat Tyge Trier. RABO og Lappset har tillige

klaget over, at Børn & Unge ved samme brev har afvist at bringe et

genmæle

vedrørende de to artikler.

Artiklerne angik sikkerhed på legepladser med legeredskaber. De

tog udgangspunkt i en sag fra en skole i Holte, der havde fået opsat

legeredskaber, produceret af et finsk firma, Lappset, og forhandlet i Danmark

af RABO A/S. Legeredskaberne var forsynet med certifikat fra TÜV Product

Service GmbH for, at de opfyldte kravene i en europæisk standard for

legeredskaber, EN 1176. Det fremgik, at en legepladsinspektør, [A], i en

rapport fra juni 2004 havde udtalt, at legeredskaberne på skolen i Holte på

flere punkter ikke overholdt kravene i bl.a. DS/EN 1176. RABO havde

imidlertid

afslået at foretage udbedring, idet firmaet henviste til certifikatet fra

TÜV.

Redskaberne på skolen i Holte stod derfor ubrugte. Det anførtes i artiklerne,

at godkendelse fra TÜV ikke altid er garanti for, at sikkerheden er i orden,

og

at problemet blev bekræftet af Forbrugerstyrelsen, Dansk Teknologisk Institut

(DTI), Forbrugerrådet og legepladsinspektører landet over.

Forsiden af nr. 31, den 10. september 2004, viste et billede af

nogle børn, der står omkring et afspærret legeredskab, med følgende

Læs alt

overskrift

og tekst: ”

Farlig sikkerhed.

Det

store legeregskabsfirma RABO sælger produkter, der ikke er sikre nok. Det kan

Skovlyskolens SFO i Søllerød tale med om”. I indholdsfortegnelsen, s. 2,

hed

det:

”3

RABO leger med

sikkerhed

4

Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet”

Hovedartiklens overskrift lød ”RABO gradbøjer

legepladssikkerhed”. I en underoverskrift anføres: ”Det store

legeredskabsfirma

RABO sælger produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standart.

I

stedet tolker de reglerne, men den går ikke, vurdere en række

legepladsinspektører,

Teknologisk Institut og Forbrugerstyrelsen. RABO vil ikke ændre

politik.”.

I artiklen hedder det bl.a.:

”RABO sælger produkter, der bliver testet og godkendt af det

tyske certificeringsinstitut TÜV. Det samme er tilfældet for 95 procent af

alle

andre legeredskaber på det danske marked. Men det der ikke nogen garanti for,

at sikkerheden er i orden Men et certifikat fra TÜV er ikke nogen garanti

for, at produktet lever op til alle sikkerhedskravene i den fælles europæiske

standard

EN 1176 Men RABO, som hører til de største i branchen, nægter at rette sig

efter kravene og betale for udbedringerne af legepladsen Og RABOs

legepladsinspektør [B] tilkendegiver overfor [A], at det er rigtigt, at

produkterne ikke overholder alle de specifikke krav i standarden. Men han

forklarer,

at det er fordi TÜV har kompetence til at beslutte, om det har betydning for

redskabets

samlede sikkerhed. Hvis de vurderer, at det ikke er tilfældet, kan de godt

godkende produktet alligevel. Men den forklaring godtager man ikke på hverken

Teknologisk Institut eller i Forbrugerstyrelsen”.

Et indsat fotografi viser et nærbillede af en plade på et legeredskab,

der med en finsk tekst angiver ”EN 1176

2004”

samt tydeligt fremhævet firmanavnet ”Lappset” og en adresse i

Finland.

En anden artikel i samme nr. bærer overskriften ”

Tysk grundighed er ikke nok

” og i en

underoversrift stod der bl.a.: ”Både Forbrugerrådet og

Forbrugerstyrelsen ved

godt, at det ikke er alle TÜV-godkendte legeredskaber, der lever op til de

danske og europæiske standarder.4”. I artiklen anføres bl.a.:

”

Producenterne har frit valg.

Selvom Danmark altså officielt har

tilsluttet sig de fælles europæiske standarder EN 1176, er det ikke en

garanti

for, at produkter, der er godkendt efter EN 1176 er sikkerhedsmæssigt i

orden.

I alle europæiske lande er der testhuse, der i de enkelte lande er blevet

akkrediteret til at foretage godkendelserne. Det betyder, at de enkelte

landes

myndigheder siger god for, at det pågældende testhus er kvalificeret til at

vurdere produkternes sikkerhed. Men testhusene tester efter de regler, der

gælder i deres eget land. Men TÜV ligger i Tyskland, og tester derfor efter

tyske regler og derfor kan institutionsledere i Danmark købe et produkt, der

ikke lever op til de danske standarder”.

Hovedartiklen i nr. 32, den 17. september 2004, har overskriften

”

Farligt rod med sikkerhed

” og

underoverskriften ”RABO er ikke alene om problemerne med sikkerheden på

de

danske legepladser. Ifølge fagfolk leveres cirka 95 procent af

legeredskaberne

med godkendelse fra det tyske testhus TÜV, selvom det ikke altid lever op til

den danske fortolkning af reglerne. Noget værre rod, mener minister”. I

artiklen hedder det bl.a.:

”Det ikke kun er RABO,

der leverer legeredskaber, hvor der kan konstateres sikkerhedsproblemer i

Danmark. Ifølge fagfolk leveres omkring 95 procent af redskaberne på de

danske

legepladser med et certifikat fra det store tyske testhus TÜV. Men det

betyder

ikke, at sikkerheden er god efter danske standarder – og kan godkendes

af

danske legepladsinspektører. Vurderinger er, at TÜV certificerer 95 procent

af alle legeredskaber på det danske marked. Dermed kan man også konkludere,

at

legepladsinspektørerne kan risikere at finde sikkerhedsproblemer selv på

nyindkøbte legeredskaber. Flere antyder overfor Børn&Unge, at det måske

kan skyldes at kravene er lempeligere i Tyskland, og at det er billigere end

i

Danmark. Kunne det ikke virke forbyggende, hvis det bare blev et krav, at

produkter til det danske marked skulle certificeres af det danske

testhus”.

I en faktaboks anføres:

”

Farlig sikkerhed

I sidste uge beskrev Børn & Unge, hvordan det store legepladsfirma

RABO sælger produkter til de danske legepladser, der ikke ler op til de

danske

sikkerhedsregler. Vi viste en konkret sag fra Skovlyskolens SFO i Holte i

Søllerød Kommune, hvor et nyt redskab fra RABO har stået ubrugt i månedsvis,

fordi sikkerheden ikke kunne godkendes af en legepladsinspektør. Redskabet er

godkendt af det tyske testhus TÜV, men det er ikke altid en garanti for, at

sikkerheden er i orden. Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut,

Forbrugerrådet og legepladsinspektører landet over bekræfter

problemet.”.

Der var i dette nr. yderligere to artikler med overskrifterne

”Sikkerhedsstyrelsen griber ind” og ”TÜV skifter mening”.

Efter besigtigelse den 12. oktober 2004 meddelte

Sikkerhedsstyrelsen i medfør af produktsikkerhedslovens § 8 ved brev af 29.

december 2004 RABO forbud mod salg og udlevering af legeredskaber som dem,

der

var opstillet i Holte. Styrelsen angav, at det var konstateret, at

redskaberne

på tre punkter ikke var i overensstemmelse med gældende standard DS/EN 1176.

Det er oplyst, at Lappset har besluttet at indbringe Sikkerhedsstyrelsens

afgørelse for domstolene.

Klagerne har i klagebrevet og i senere breve af 16. november

2004 og 8. februar, 8. marts, 15. marts og 1. april 2005 vedrørende god

presseskik navnlig anført, at RABOs direktør, [C], i august 2004 blev

interviewet af journalisten bl.a. om uenigheden mellem TÜV og DTI både

generelt

og konkret i forhold til sagen på skolen i Holte. Han gjorde opmærksom på, at

han ønskede artiklen til gennemsyn og godkendelse af citering af hans

udtalelser. Han modtog kun et uddrag med citering af hans udtalelser pr. mail

den 30. august 2004. Han gjorde journalisten opmærksom på, at emnet og

hovedvægten i uddraget ikke var som tidligere anført af journalisten, og

gentog

kravet om at få hele artiklen til gennemsyn og godkendelse, hvilket

imidlertid

ikke blev imødekommet. Børn & Unge har tilsidesat sin pligt til at

efterprøve de skadelige oplysninger ved trods påkrav ikke at fremlægge den

samlede artikel for [C].

Klagerne har gjort gældende, at artiklerne er utilstedelige,

ensidige og manipulerende og baseret på forkerte og udokumenterede

oplysninger.

Det er en skærpende omstændighed, at den negative omtale af og fokusering på

RABO er medtaget på forsiden og på en fremtrædende plads i bladet med

vildledende og miskrediterende overskrifter, der giver et helhedsindtryk af,

at

RABO sælger legeredskaber, der er farlige og ikke opfylder gældende

sikkerhedsnormer, og af at RABO omgår normerne ved at bøje reglerne. For så

vidt angår udtalelserne om TÜV og deres godkendelsespraksis henviser klagerne

til TÜV’s klage i sag 2004-6-107, men fremhæver, at det under alle

omstændigheder

er uberettiget at miskreditere klagerne og især RABO som sket. Udtalelser fra

navnlig DTI og Forbrugerstyrelsen angår den generelle problemstilling, men

sættes i artiklerne i forbindelse med den konkrete sag på en måde, der giver

indtryk af, at udtalelserne angår denne.

Klagerne har herved nærmere fremhævet følgende: Alle solgte

produkter er sikkerhedsgodkendt. Det er derfor udokumenteret, at de ikke er

sikre nok. Udtrykket ”RABO leger med sikkerhed” i

indholdsfortegnelsen til nr.

31 er forkert og stærkt miskrediterende, og den efterstående overskrift

”Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet” anvendes, som om

styrelsen udtaler

sig om beskyldningen mod RABO, hvilket ikke er tilfældet. Udtrykket

”RABO

gradbøjer legepladssikkerhed” i overskriften i nr. 31 er forkert og

egnet til

at miskreditere RABO. RABO har ingen indflydelse på sikkerhedsnormerne eller

på, hvordan de fortolkes af TÜV, DTI eller andre anerkendte

godkendelsesfirmaer,

men skal alene sørge for at indhente godkendelse fra et akkrediteret

godkendelsesfirma, hvilket de har gjort. Underoverskriften i nr. 31,

hvorefter

RABO sælger produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standard,

og

i stedet tolker reglerne, er forkert og udokumenteret. Udsagnet i nr. 31 om,

at

RABO nægter at rette sig efter kravene og betale for udbedringerne, er

forkert

og udokumenteret. [B] har ikke udtalt sig som citeret i nr. 31, og

journalisten

har skabt et misvisende indtryk af klagerne ved at foreholde de urigtige

citater for DTI og Forbrugerstyrelsen. Artiklen i nr. 31 insinuerer, at TÜV

godkender efter lempeligere tyske regler, og at klagernes produkter ikke

lever

op til de danske krav, men det er forkert og tegner på vildledende vis et

negativt billede af klagerne. Faktaboksen i nr. 32 anvender de generelle

udtalelser fra DTI og Forbrugerstyrelsen om den europæiske standard

manipulerende, så de fremstår som stillingtagen til sagen i Holte og

klagernes

produkter.

Klagerne har endvidere anmodet om genmæle over for angivelserne

af,

at

RABO gradbøjer legepladssikkerheden,

at

RABO sælger produkter,

der ikke lever op til den fælles europæiske standard, men alene de

lempeligere

tyske regler,

og at

legepladsinspektører og Forbrugerstyrelsen har

udtalt, at det ikke går, at RABO tolker reglerne. I genmælet ønskes anført

bl.a.,

at

RABO intet har med godkendelse af legeredskaber at gøre og kun

sælger produkter, der er godkendt efter den strengeste sikkerhedsstandard,

der

gælder i Danmark,

og at

legepladsinspektørerne og Forbrugerstyrelsen aldrig

har udtalt, at RABO tolker reglerne. I forslaget til genmæle hedder det

endvidere: ”RABO/Lappset gør alt, for at sikkerheden skal være i top og

har

derfor valgt et af de største og mest anerkendte testhuse til at kontrollere

”

Børn & Unge har i breve af 4. november 2004, 10. januar og

8. marts og 18. marts 2005 gjort gældende, at Lappset mangler retlig

interesse

i at klage. Artiklerne fokuserer på RABO og TÜV, og Lappset er ikke omtalt.

Fotografiets fokus er den europæiske godkendelse, ikke producentnavnet.

Klagerne har om god presseskik navnlig anført, at det i

forbindelse med interviewet i august 2004 blev aftalt, at journalisten ville

e-maile de citater, der kunne blive tale om at anvende, til [C] til

godkendelse, hvilket også skete. Han ringede efterfølgende op med forslag til

ændringer, der blev indarbejdet under samtalen. Ved afslutningen af denne

anden

samtale spurgte journalisten yderligere om udbedring af redskaberne på

legepladsen i Holte, og [C]s svar blev brugt i artiklen uden yderligere

forelæggelse. Det bestrides således, at det blev aftalt, at hele artiklen

skulle fremsendes til godkendelse, hvilket ville være mod Børn & Unges

generelle politik.

Om artiklernes indhold bemærkes overordnet, at bladet med

udgangspunkt i en konkret sag har belyst et problem af væsentlig

samfundsmæssig

interesse for at afdække, hvorledes det kan ske, at en forbruger køber et

legeredskab, der ifølge leverandøren lever op til den europæiske standard,

men

at en certificeret legepladsinspektør samtidig kan konstatere, at det ikke er

tilfældet. Artiklerne baseres på udtalelser fra myndighedspersoner, som er

lagt

til grund som korrekte. RABO fremhæves udelukkende, fordi RABO har leveret de

produkter, som sagen fra Holte – artiklens konkrete udgangspunkt -

angår. Dette

er i overensstemmelse med god presseskik og den sikring af mediernes

udtryksfrihed, som er sikret ved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 10 og Domstolens praksis, bl.a. i dom af 2. maj 2000 i sagen Bergens

Tidende mod Norge.

Angående overskrifterne i indholdsfortegnelsen i nr. 31 gør Børn

& Unge gældende, at der er dækning i de bragte artikler, og at udtrykket

”leger med sikkerhed” som henvisning til artiklen med overskriften

”gradbøjer

legepladssikkerhed” anvender dobbeltbetydningen af ordet

”leger”. Udsagn om, at

RABO mener, at sikkerhedskravene kan tolkes, bygger på, at [C] i sine

udtalelser – i modsætning til TÜV - erklærede, at TÜV havde ret til at

tolke

sikkerhedskravene. Udsagn om at kravene er lempeligere i Tyskland, er baseret

på udtalelser fra en legepladsinspektør, DTI og Forbrugerstyrelsen. Det er

endvidere dokumenteret ved Dansk Standards håndbog DS 121:2000, s. 54, hvoraf

fremgår, at visse krav i DS/EN 1176 ikke gælder i Tyskland for så vidt angår

legepladser med børn under 3 år. Det var en aftale mellem institutionen og

RABO, at legeredskaberne til skolen i Holte skulle godkendes af

legepladsinspektøren, hvilket han ikke gjorde. Udtalelsen fra [B] er

refereret

over for journalisten af legepladsinspektør [A] og dokumenteret ved et

standardbrev,

som han har modtaget fra [B]. Journalisten har ikke talt med [B] og anfører

heller ikke noget sådant i artiklen. Det afvises, at indholdet af faktaboksen

er manipulerende.

Om genmæle har klagerne anført, der til dels er tale om

vurderinger og kommentarer, der ikke giver grundlag for genmæle. Det er

korrekt

som anført af RABO, at RABO ikke har direkte indflydelse på, hvorledes

godkendelsesfirmaerne tolker standardens krav, men RABO kan vælge at sælge

produkter, der opfylder den fortolkning som det danske akkrediterede

testfirma,

DTI, anlægger. Det er ikke korrekt, at RABO fuldt ud efterlever offentlige

myndigheders krav. Det fremgår allerede af legepladsinspektørens rapport og

udtalelser fra DTI og Forbrugerrådet og understøttes af Sikringsstyrelsens

afgørelse af 29. december 2004, hvorefter de redskaber fra RABO, der er

opstillet i Holte, ikke lever op til kravene i normen, EN 1176. Der henvises

til, at det ved Menneskerettighedsdomstolens dom af 9. juli 1998 i sagen

Bladet

Tromsø mod Norge er fastslået, at udtalelser fra offentlige myndigheder kan

lægges til grund og omtales. Sådanne udsagn kan efter pressenævnets praksis

lægges til grund som utvivlsomt rigtige. Det foreslåede genmæle indeholder

ikke-godtgjorte postulater om udtalelser fra Forbrugerstyrelsen m.fl. Det

indeholder desuden anprisninger af klagernes og TÜV’s virksomheder.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene

Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at Lappset er nævnt i Børn & Unge, nr.

31, på en sådan måde, at firmaet har retlig interesse i klagen.

På grund af de begrænsede muligheder for bevisførelse ved nævnet

kan det efter de modstridende forklaringer om samtalerne mellem [C] og

journalisten i forbindelse med interviewet i august 2004 ikke fastslås, at

Børn

& Unge har handlet i strid med indgåede aftaler ved at bringe [C]s

udtalelser som sket.

Det forhold, at beskrivelsen af den generelle problemstilling

tager udgangspunkt i en konkret sag, giver ikke anledning til kritik, selvom

dette eksponerer klagerne, fordi de er involveret i sagen. Artiklernes

indhold

er i alt væsentligt baseret på gengivelse af udsagn fra offentlige

myndigheder

og institutioner om en problemstilling af væsentlig betydning og giver ikke

anledning til kritik. Det gælder, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at

der kan rejses tvivl om rigtigheden af visse af udsagnene, eller at visse af

udsagnene, f.eks. om lempeligere tyske regler, ikke har relevans for den

konkrete sag, hvor de lempeligere tyske regler ikke er anvendt ved TÜV’s

certificering af redskaberne.

Pressenævnet finder imidlertid, at der ikke i artiklerne er

dækning for følgende overskrifter: ”RABO leger med sikkerhed”,

”gradbøjer

legepladssikkerhed” og ”tolker reglerne”. I

indholdsfortegnelsen er en sådan

urigtig overskrift sammenstillet med udsagnet ”Forbrugerstyrelsen: Vi

kender

problemet”. Dette indebærer, at det sidste udsagn må forstås som en

bekræftelse

fra Forbrugerstyrelsen af, at RABO ”leger med sikkerhed”, hvilket

der heller

ikke er dækning for i artiklerne. I en overskrift anføres det om RABOs

påståede

tolkning af reglerne, at en række legepladsinspektører, DTI og

Forbrugerstyrelsen vurderer, at ”den går ikke”. Heller ikke denne

overskrift er

der dækning for.

Der er herved og i

kombination med den kraftige eksponering af navnlig RABO sket en væsentlig

tilsidesættelse af god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.

Om genmæle bemærker nævnet, at udsagnet ”RABO gradbøjer

legepladssikkerheden” er en vurdering, som der ikke kan kræves genmæle

overfor.

Der kan heller ikke kræves genmæle over for udsagnet, om at RABO sælger

produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standard, da dette

beror

på udtalelser fra den legepladsinspektør, der har inspiceret legeredskaberne,

og i øvrigt efter Sikringsstyrelsens afgørelse af 29. december 2004 må anses

for rigtigt. Det er ikke anført i artiklerne, at RABOs produkter alene lever

op

til de lempeligere tyske regler. Nævnet finder, at klagerne ikke har krav på

genmæle vedrørende udsagnet, om at legepladsinspektører og Forbrugerstyrelsen

har udtalt, at det ikke går, at RABO tolker reglerne, hvorved bemærkes, at

det

vil fremgå af offentliggørelsen af nævnets kendelse om god presseskik, at

udsagnet ikke har dækning i artiklerne. Nævnet finder herefter, at klagerne

ikke er berettiget til genmæle i medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet

herefter den ansvarshavende redaktør af Børn & Unge at offentliggøre

følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet

:

Børn & Unge bragte den

10. og 17. september 2004 to artikler om sikkerhed på legepladser med

legeredskaber.

De tog udgangspunkt i en sag fra en skole i Holte, der havde fået

legeredskaber

fra et finsk firma, Lappset, forhandlet i Danmark af RABO A/S.

Legeredskaberne

var forsynet med et certifikat fra firmaet TÜV Product Service GmbH.

Certifikatet

viser, at legeredskaberne opfylder kravene i den europæiske standard for

legeredskaber, EN 1176, angående sikkerhed. Det fremgik, at en

legepladsinspektør,

[A], i en rapport fra juni 2004 havde udtalt, at redskaberne på flere punkter

ikke overholdt kravene i bl.a. DS/EN 1176. RABO havde imidlertid afslået at

foretage udbedring, idet firmaet henviste til certifikatet fra TÜV.

Lappset og RABO har klaget

til Pressenævnet over artiklerne, idet de mener, at god presseskik er

overtrådt.

Pressenævnet udtaler i

sin afgørelse bl.a.:

Det forhold, at

beskrivelsen af den generelle problemstilling tager udgangspunkt i en konkret

sag, giver ikke anledning til kritik, selvom dette eksponerer klagerne, fordi

de er involveret i sagen. Artiklernes indhold er i alt væsentligt baseret på

gengivelse af udsagn fra offentlige myndigheder og institutioner om en

problemstilling af væsentlig betydning og giver ikke anledning til kritik.

Det

gælder, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at der kan rejses tvivl om

rigtigheden af visse af udsagnene, eller at visse af udsagnene, f.eks. om

lempeligere tyske regler, ikke har relevans for den konkrete sag, hvor de

lempeligere tyske regler ikke er anvendt ved TÜV’s certificering af

redskaberne.

Pressenævnet finder

imidlertid, at der ikke i artiklerne er dækning for følgende overskrifter:

”RABO leger med sikkerhed”, ”gradbøjer

legepladssikkerhed” og ”tolker

reglerne”. I indholdsfortegnelsen er en sådan urigtig overskrift

sammenstillet

med udsagnet ”Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet”. Dette

indebærer, at det

sidste udsagn må forstås som en bekræftelse fra Forbrugerstyrelsen af, at

RABO

”leger med sikkerhed”, hvilket der heller ikke er dækning for i

artiklerne. I

en overskrift anføres det om RABOs påståede tolkning af reglerne, at en række

legepladsinspektører, DTI og Forbrugerstyrelsen vurderer, at ”den går

ikke”. Heller

ikke denne overskrift er der dækning for. Der er herved og i kombination med

den kraftige eksponering af navnlig RABO sket en væsentlig tilsidesættelse af

god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.

København, den 14. april 2005

Niels Grubbe, Lotte Meilhede, Lene Sarup og Ole Askvig.”

Afgjort den 14. april 2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter