Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om valutaforhold m.v. (Valutaloven)

Gældende LBK nr 279 af 11/04/1988LovbekendtgørelseErhvervsministeriet20. maj 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af lov om valutaforhold m.v.

(Valutaloven)

Herved bekendtgøres lov nr. 372 af 23. december 1964 om

valutaforhold m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 213 af 9. juni

1965, lov nr. 247 af 9. juni 1967, lov nr. 285 af 6. juni 1984, jf.

lovbekendtgørelse nr. 83 af 21. februar 1986, og lov nr. 855 af 23. december

1987.

Kapitel 1

Om indløseligheden af Danmarks Nationalbanks sedler

§ 1. Den kongelige bankkommissær kan fritage Danmarks

Nationalbank for forpligtelsen til at indløse de af banken udstedte sedler

med guld og til at købe guld, hvorved også adgangen til at få skillemønt

indløst med guld bortfalder.

§ 2. Den kongelige bankkommissær kan efter samråd med

finansministeren på statens vegne afslutte en overenskomst med Danmarks

Nationalbank, indeholdende de nærmere vilkår for den i § 1 omhandlede

fritagelse for forpligtelsen til at indløse bankens sedler med guld og til at

købe guld.

Stk. 2. I overenskomsten må Danmarks Nationalbank

forpligte sig til, så længe banken ikke indløser sine sedler med guld, at

handle i overensstemmelse med den kongelige bankkommissær med hensyn til

bankens handel med valuta og de dermed i forbindelse stående forhold.

Stk. 3. Retningslinjerne for den valutapolitik, der

skal føres i lovens gyldighedstid, fastsættes efter forhandling mellem

Danmarks Nationalbank og den kongelige bankkommissær.

Kapitel 2

Om foranstaltninger vedrørende indførsel og

udførsel af varer

§ 3. Industriministeren skal søge den ved lovens

ikrafttræden bestående indførselsregulering afviklet i den udstrækning,

Læs alt

hensynet til handelspolitiske interesser, sikring af rimelige

konkurrencevilkår for dansk erhvervsliv eller Danmarks aftaler eller

samarbejde med udlandet ikke er til hinder herfor.

Stk. 2. Ud fra de i stk. 1 angivne hensyn kan

industriministeren midlertidigt overføre varer til bunden liste. Sådan

overførsel kan dog kun gennemføres med tilslutning af det i § 13 omhandlede

udvalg, medmindre industriministeren skønner, at overførslen ikke uden skade

for opnåelsen af de tilsigtede formål kan afvente en forhandling herom. I så

fald underretter industriministeren snarest muligt udvalget om de trufne

foranstaltninger.

§ 4. Industriministeren giver regler for Industri- og

Handelsstyrelsen for udstedelsen og benyttelsen af indførselsbevillinger.

Stk. 2. Industriministeren kan bestemme, at der for

udfærdigelse af indførselsbevillinger skal erlægges et ekspeditionsgebyr, der

ikke må overstige 21/2 promille af bevillingens pålydende beløb, dog at

mindste ekspeditionsgebyr for hver enkelt bevilling udgør 2 kr.

§ 5. Til gennemførelse af private

vareudvekslingsforretninger med udlandet kræves tilladelse fra

industriministeren.

Stk. 2. Til at afgive indstilling i sager vedrørende

meddelelse af de i stk. 1 nævnte tilladelser kan ministeren nedsætte et

udvalg med repræsentanter for hovederhvervene.

§ 6. Industriministeren kan ud fra handelspolitiske

eller forsyningsmæssige hensyn eller ud fra hensynet til Danmarks aftaler

eller samarbejde med udlandet iværksætte midlertidige foranstaltninger til

regulering af udførslen af varer her fra landet. Det kan dog ikke i henhold

til denne bestemmelse fastsættes, at udførsel skal foregå gennem et centralt

eksportorgan.

Stk. 2. For så vidt angår varer, der fortrinsvis hører

under Landbrugsministeriet eller Fiskeriministeriet, træffes de i stk. 1

omhandlede foranstaltninger af vedkommende minister.

Kapitel 3

Om betalingsforhold m.v. over for udlandet

§ 7. Industriministeren kan efter forhandling med

Danmarks Nationalbank og efter samråd med finansministeren, ministeren for

skatter og afgifter, udenrigsministeren, landbrugsministeren,

fiskeriministeren og den kongelige bankkommissær give forskrifter med hensyn

til køb og salg af eller andre dispositioner over fremmed valuta, betalinger

til eller fra udlandet eller for udenlandsk regning, betalingsfrister og

andre betalingsvilkår samt ind- og udførsel af penge, veksler, checks og

værdipapirer, herunder kuponer o.lign.

Stk. 2. Industriministeren kan under iagttagelse af den

i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde foreskrive, at guld, så vel møntet som

umøntet, eller på fremmed valuta lydende penge, tilgodehavender, veksler,

checks og værdipapirer, herunder kuponer o.lign., som måtte ejes af personer,

firmaer eller juridiske personer, der hører hjemme eller driver virksomhed

her i landet, skal tilbydes Danmarks Nationalbank eller dem, som Danmarks

Nationalbank måtte bemyndige hertil, til købs, samt efter hvilke regler disse

værdier skal kunne overtages.

§ 8. Industriministeren kan under iagttagelse af den

i § 7, stk. 1, foreskrevne fremgangsmåde give forskrifter med hensyn til

overdragelse og udlevering af værdipapirer, herunder kuponer, til og køb af

værdipapirer, herunder kuponer, af personer, firmaer eller juridiske

personer, der ikke hører hjemme eller driver virksomheder her i landet.

Stk. 2. Industriministeren kan under iagttagelse af den

i § 7, stk. 1, foreskrevne fremgangsmåde give forskrifter med hensyn til

kapitalmellemværender af enhver art, herunder sikkerhedsstillelse og

modtagelse af sikkerhed, med personer, firmaer eller juridiske personer, der

ikke hører hjemme eller driver virksomhed her i landet.

Kapitel 4

Om lovens administration

§ 9. Henlægger industriministeren sine beføjelser

efter loven til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte

regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.

§ 10. (Ophævet).

§ 11. (Ophævet).

§ 12. Efter samråd med udenrigsministeren,

landbrugsministeren og fiskeriministeren kan industriministeren nedsætte et

råd, der er rådgivende over for regeringen i erhvervsøkonomiske spørgsmål,

der omfattes af nærværende lov.

§ 13. Folketinget vælger af sine medlemmer et udvalg

på 17 medlemmer. Over for dette udvalg skal vedkommende minister redegøre for

mere betydende foranstaltninger, som gennemføres i medfør af lovens

bestemmelser.

§ 14. Industriministeren kan påbyde afgivelse af

oplysninger, der vedrører Danmarks økonomiske forhold til udlandet, samt

oplysninger om varebeholdninger her i landet og om den indenlandske omsætning

og produktion. Sådanne påbud kan også udstedes af landbrugsministeren eller

fiskeriministeren, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 2. Ministeren kan i øvrigt kræve afgivet alle

oplysninger, der er fornødne for gennemførelse af lovens formål.

Kapitel 5

Straffebestemmelser Lovens gyldighedstid og

-område

§ 15. Den, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse

med en ansøgning om tilladelse eller bevilling i henhold til loven fortier

oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel i indtil 2 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der overtræder § 5,

stk. 1, eller tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller

bevilling i henhold til loven.

Stk. 3. Begås de i stk. 1 og 2 nævnte overtrædelser af

uagtsomhed, er straffen bøde.

Stk. 4. Den, der undlader at meddele oplysninger, som

er afkrævet ham efter § 14, straffes med bøde.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til §§ 3,

4, 6, 7 og 8, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil

2 år for overtrædelse af betemmelser i forskrifterne. For overtrædelser, der

er begået af uagtsomhed, kan der dog alene fastsættes straf af bøde.

Stk. 6. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 7. (Ophævet).

Stk. 8. (Ophævet).

§ 16. Sager angående overtrædelse af denne lov eller

de i medfør af samme givne forskrifter behandles som politisager. De i lov om

rettens pleje kapitel 68, kapitel 69, kapitel 71 og kapitel 72 omhandlede

retsmidler finder anvendelse på de pågældende sager i samme omfang som i

sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at

forfølge.

§ 17. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1965.

Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til

den tidligere lovgivning om erhvervsøkonomiske foranstaltninger,

vareforsyning m.v. og om valutaforhold m.v., bevarer deres gyldighed, indtil

de ophæves af vedkommende minister.

§ 18. Lovens kapitler 2 og 4 gælder ikke for

Færøerne.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland.

Stk. 3. Loven eller nogle af dens bestemmelser kan dog

ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som

Grønlands forhold tilsiger.

Lov nr. 855 af 23. december 1987 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Industriministeriet, den 11. april 1988

NILS WILHJELM

/Hendrik Boesgaard

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter