Spring til indhold

Retsinformation

Lov om Danmarks Nationalbank (* 1)

Gældende LOV nr 116 af 07/04/1936LovErhvervsministeriet18. april 1936

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1 afgørelse

Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om Danmarks Nationalbank (* 1)

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark

og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,

Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, GØRE VITTERLIGT: Rigsdagen har vedtaget

og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Formaal.

§ 1

Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden, jfr. § 33,

overtager Nationalbanken i Kjøbenhavn, har som Landets Centralbank til Opgave

i Overensstemmelse med denne Lov og de i Henhold til Loven udfærdigede

Forskrifter at opretholde et sikkert Pengevæsen her i Landet samt at lette og

regulere Pengeomsætning og Kreditgivning.

Grundfond, Hjemsted.

§ 2

Bankens Grundfond udgør 50 Mill. Kr.

Dens Hovedsæde og Hjemsted er i København.

Ledelse.

§ 3

Bankens Ledelse bestaar af et Repræsentantskab, en Bestyrelse og en

Direktion.

Repræsentantskabets, Bestyrelsens og Direktionens Medlemmer skal have

dansk Indfødsret og fast Bopæl i Danmark, være myndige, i Besiddelse af de

borgerlige Rettigheder og ikke ude af Raadighed over deres Bo.

§ 4

Repræsentantskabet bestaar af 25 Medlemmer, nemlig:

a) 8 Medlemmer, der har Sæde i Rigsdagen. Disse vælges efter Reglerne i

Grundlovens § 45. Udtræder et af disse Medlemmer af Rigsdagen, bliver nyt

Valg at foretage for den tilbageværende Del af det udtraadte Medlems

Funktionsperiode. Den udtrædende bevarer sit Sæde i Repræsentantskabet,

indtil en Efterfølger er valgt.

Læs alt

b) 2 Medlemmer, af hvilke det ene har nationaløkonomisk og det andet

juridisk Uddannelse. Disse Medlemmer, der ikke maa have Sæde i Rigsdagen,

udnævnes af Ministeren for Handel, Industri og Søfart.

c) 15 Medlemmer, der har indgaaende Indsigt i Erhvervsforhold. Disse

Medlemmer, der ikke maa have Sæde i Rigsdagen, vælges af det samlede

Repræsentantskab, saaledes at 3 Medlemmer afgaar hvert Aar. Ved Valget vil

Hensyn være at tage til Tilvejebringelse af en alsidig

Erhvervsrepræsentation, omfattende ogsaa de i Erhvervene beskæftigede

Arbejdere, og til, at de forskellige Landsdele repræsenteres.

De under a-c nævnte Valg gælder for 5 Aar. Udtræder et Medlem inden

Funktionsperiodens Udløb, vælges et nyt Medlem for den tilbageværende Tid.

Repræsentantskabet vælger for 1 Aar ad Gangen Formand og Næstformand.

Forinden Ændringer foretages i de for Banken gældende Bestemmelser, skal

Repræsentantskabet have Adgang til at udtale sig.

§ 5

Bestyrelsen bestaar af de i § 4 b nævnte 2 Medlemmer af Repræsentantskabet

samt af 5 Medlemmer, der vælges for 1 Aar ad Gangen af Repræsentantskabet

blandt dettes Medlemmer.

Valget sker efter Forholdstal i Overensstemmelse med nærmere i Bankens

Reglement fastsatte Bestemmelser, hvis dette begæres af 3 Medlemmer af

Repræsentantskabet.

Bestyrelsen vælger for 1 Aar ad Gangen Formand og Næstformand. Valgene

godkendes af Ministeren for Handel, Industri og Søfart.

§ 6

Direktionen bestaar af 3 Medlemmer. En af Direktørerne udnævnes af Kongen,

medens de øvrige Direktører vælges af Repræsentantskabet efter Bestyrelsens

Indstilling. Den førstnævnte Direktør er Formand for Direktionen.

Direktørerne skal have Bopæl i København eller paa Steder, der staar i nær

Forbindelse med København. De maa ikke have Sæde i Ledelsen af

Erhvervsorganisationer eller Erhvervsselskaber, ej heller drive eller være

Deltagere i Driften af privat Erhvervsvirksomhed. Direktørerne er pligtige at

søge deres Afsked inden Udgangen af den Maaned, hvori de fylder 70 Aar.

Den kgl. Bankkommissær.

§ 7

Ministeren for Handel, Industri og Søfart fører som kgl. Bankkommissær

Tilsyn med, at Banken opfylder sine Forpligtelser ifølge denne Lov og de i

Henhold til Loven udfærdigede Bestemmelser.

Den kgl. Bankkommissær fører Forsædet i Repræsentantskabet. Han har Adgang

til at deltage i Bestyrelsens Møder og til at begære sig Oplysninger meddelt

om Bankens Forhold i det Omfang, han ønsker dette.

Afgørelser af særlig vidtrækkende Karakter kan ikke træffes i

Bestyrelsesmøde, hvor den kgl. Bankkommissær ikke er til Stede, med mindre

denne forud er underrettet om, at Sagen skal behandles paa Mødet.

Seddeludstedelse.

§ 8

Banken er eneberettiget til at udstede Pengesedler.

De af Banken udstedte Pengesedler er lovligt Betalingsmiddel Mand og Mand

imellem samt ved Ind- og Udbetalinger, der foregaar ved offentlige Kasser.

Pengesedlerne kan indkaldes med Tilladelse fra Ministeren for Handel,

Industri og Søfart og ophører da at være lovligt Betalingsmiddel fra det

Tidspunkt, som fastsættes ved Bekendtgørelse fra Ministeren for Handel,

Industri og Søfart. Naar et Aar er forløbet fra dette Tidspunkt, mister de

indkaldte Sedler deres Gyldighed over for Banken, men denne har Ret til,

saafremt Omstændighederne taler derfor, ogsaa senere at indløse Sedlerne.

Pengesedlernes Paalydende, Affattelse og Udseende godkendes af Ministeren

for Handel, Industri og Søfart.

§ 9

Banken har Ret til at udgive et saa stort Seddelbeløb, som Omsætningen til

enhver Tid findes at udkræve.

Banken skal dog frit og ubehæftet eje:

a) en Guldfond, som angivet i § 10,

b) Aktiver af den i § 11 angivne Beskaffenhed til en Værdi, der mindst

svarer til den Del af den i Omløb værende Seddelmængde, som ikke dækkes af

Guldfonden.

§ 10

Guldfonden skal mindst svare til 25 pCt. af de udgivne Sedlers samlede

Beløb.

Den kan bestaa af:

a) Guld, være sig i Mønt eller Barrer, som enten beror i Bankens Værge

eller af Banken er overgivet den kgl. Mønt til Udmøntning eller Omsmeltning.

b) Guld, som under behørig Sikring er deponeret i Udlandet eller er under

Transport i, til eller fra Udlandet. Saadant Guld maa dog ikke medregnes,

naar Bankens frie Raadighed derover er begrænset, og ingen Sinde for et

større Beløb end 5 pCt. af de udgivne Sedlers samlede Beløb.

For indtil 5 pCt. af Seddelomløbet kan rentefri Nettotilgodehavender paa

Anfordring i udenlandske Seddelbanker, der er godkendt i saa Henseende af den

kgl. Bankkommissær, dog træde i Stedet for Guld.

Værdien af lovlig gangbar Guldmønt bestemmes efter Paalydende, Værdien af

anden Guldmønt og af Guld i Barrer bestemmes efter Indholdet af fint Guld,

idet Guldets Pris i danske Penge udregnes efter Møntlovens Bestemmelser.

Tilgodehavender i fremmed Mønt beregnes højst efter den paa Københavns Børs

noterede Kurs paa Opgørelsesdagen.

§ 11

Som Grundlag for den ikke af Guldfonden dækkede Del af de udgivne

Pengesedler kan tjene Guld og Nettotilgodehavender paa Anfordring i

udenlandske Banker, for saa vidt de ikke er medregnede ifølge § 10, Veksler,

Skatkammerbeviser, børsnoterede Obligationer samt Laan, for hvilke der er

stillet betryggende Sikkerhed.

§ 12

Banken aflægger ved hver Maaneds Udløb Beretning til den kgl.

Bankkommissær om Funderingen af de i Omløb værende Pengesedler.

Foreligger der nogen Afvigelse fra de i §§ 9-11 fastsatte Regler for

Funderingen af Bankens Sedler, paahviler det Banken at drage Omsorg for, at

Forholdet berigtiges inden Udgangen af den paafølgende Maaned.

§ 13

Under særlige Forhold kan Repræsentantskabet med Samtykke af Ministeren

for Handel, Industri og Søfart for et Tidsrum af indtil 3 Maaneder ad Gangen

fravige de fastsatte Funderingsregler. Beslutning herom skal tiltrædes af

mindst 2/3 af samtlige Repræsentantskabets Medlemmer. Det paahviler Banken,

saa snart ske kan, at genoprette de normale Funderingsforhold.

Indløsningen af Bankens Sedler m.v.

§ 14

Banken er forpligtet til ved sit Hovedsæde paa Anfordring at omveksle de

af den udstedte Pengesedler efter Paalydende enten med lovlig gangbar

Guldmønt eller med Guldbarrer af almindelig benyttet Finhed og Vægt, naar

Sedler indleveres i Poster, der svarer til en Guldbarres Værdi.

Banken er ligeledes forpligtet til ved sit Hovedsæde at afkøbe enhver, der

maatte ønske det, fine Guldbarrer til en Pris, der svarer til den i Møntloven

fastsatte Guldpris med Fradrag af 1/4 pCt. i Møntningsomkostninger.

Foranstaaende Bestemmelser kan kun fraviges, for saa vidt dette ved Lov

bestemmes.

Bankens øvrige Virksomhed.

§ 15

Bankens Virksomhed omfatter i Særdeleshed Modtagelse af Penge paa Folio og

Konto-Kurant samt Deposita, Foretagelse af Udlaan og Vekseldiskontering samt

Omsætning af Guld, fremmed Valuta og Værdipapirer.

Udlaan kan kun ske mod betryggende Sikkerhed og normalt for 1-3 Maaneder,

højst for 6 Maaneder. Fornyelse af Udlaan kan ske.

Nærmere Forskrifter angaaende Bankens almindelige Virksomhed gives i

Bankens Reglement.

§ 16

Banken modtager Indbetalinger og foretager Udbetalinger for Staten.

Statens Tilgodehavende hos eller Skyld til Banken skal fremgaa af Bankens

Maanedsbalancer.

Regnskab og Overskud.

§ 17

Bankens Regnskabsaar er Kalenderaaret. Saa snart ske kan efter

Regnskabsaarets Udløb foretages Afslutning af Bøgerne og affattes Regnskab

for det forløbne Aar. Det skal indeholde et Driftsregnskab og en

Statusopgørelse.

Regnskabet skal under omhyggelig Hensyntagen til tilstedeværende Værdier

og Forpligtelser samt under Foretagelse af nødvendige Afskrivninger og

Henlæggelser opgøres, saaledes som ordentlig og forsigtig Forretningsbrug

tilsiger.

Værdipapirer, der er Genstand for offentlig Kursnotering, maa højst

opføres til den ved Regnskabsaarets Slutning senest noterede Køberkurs.

Værdipapirer, der ikke er Genstand for offentlig Notering, opføres til den

formentlige Værdi paa Afslutningsdagen, dog ikke til højere Pris end den,

hvortil de er erhvervet.

Fremmed Valuta optages højst til de ved Regnskabsaarets Afslutning

noterede Kurser.

Faste Ejendomme maa ikke opføres til højere Værdi end Anskaffelsesprisen

med Tillæg af Omkostninger til Forbedringer og med Fradrag svarende til deres

Forringelse ved Alder og Brug, dog ikke over Ejendomsskyldværdien.

Andre Aktiver maa højst opføres til deres Værdi i Handel og Vandel.

Naar Regnskabet er tiltraadt af Repræsentantskabet, fremsendes det tillige

med Beretning om Bankens Virksomhed i det forløbne Aar til Ministeren for

Handel, Industri og Søfart.

Naar Regnskabet er godkendt af den kgl. Bankkommissær, bliver det at

offentliggøre tillige med bankens Beretning om Virksomheden i det forløbne

Aar.

§ 18

Bankens Regnskab revideres af 2 statsautoriserede Revisorer, der udnævnes

af Ministeren for Handel, Industri og Søfart for 1 Aar ad Gangen.

§ 19

Bankens Overskud tilfalder Staten, for saa vidt det ikke henlægges til

Reservefonden eller særlige Sikringsfonds.

Af det regnskabsmæssige Aarsoverskud udbetales som forlods Afgift til

Staten 1 Mill. Kr.

Derefter sker Henlæggelse til reservefonden med 25 pCt. af det

tilbageværende Overskud, for saa vidt denne Fond er mindre end 25 Mill. Kr.

Resten af Overskuddet tilfalder Staten efter følgende Regler:

Dersom Restoverskuddet udgør højst 4 Mill. Kr., udbetales Halvdelen til

Statskassen og Halvdelen afskrives paa Statens Grundfondsbevis. Dersom

Restoverskuddet udgør over 4 Mill. Kr., udbetales der 2 Mill. Kr., medens

Restbeløbet afskrives paa Grundfondsbeviset. Naar dette er fuldt indfriet,

udbetales hele Restoverskuddet til Statskassen, medmindre Repræsentantskabet

med den kgl. Bankkommissærs Godkendelse beslutter at henlægge en Del af

Beløbet til Sikring af Banken.

Skulde tidligere Aars Tab have medført, at Grundfonden har maattet

angribes, bortfalder al Afgift til Staten, indtil Grundfondens Tab er

erstattet.

Skulde tidligere Aars Tab have bragt Reservefonden ned under den

Størrelse, som den havde, da Banken begyndte sin Virksomhed, udredes forlods

Afgift til Staten ifølge denne Paragrafs 2det Stykke, men i øvrigt anvendes

hele Overskuddet til at bringe Reservefonden op, indtil den atter har naaet

det oprindelige Beløb.

Forskellige Bestemmelser.

§ 20

Ministeren for Handel, Industri og Søfart kan efter Anmodning fra Bankens

Direktion meddele denne saadanne Oplysninger angaaende Bank-, Sparekasse- og

Fondsbørs-Forhold, som kan tilvejebringes hos Banktilsynet,

Sparekassetilsynet og Fondsbørstilsynet, og som efter Bankens og Ministerens

Skøn har Interesse for dens Arbejde som Landets Centralbank.

Paa tilsvarende Maade kan Ministeren efter Henvendelse fra de nævnte

Tilsyn til Brug for disse søge saadanne Oplysninger hos Banken, som har

Interesse ved Tilsynsarbejdet.

§ 21

Banken er fritaget for alle direkte Skatter til Stat og Kommune. Dog

udreder den Ejendomsskatter af faste Ejendomme, som ikke anvendes til dens

egen Virksomhed, og saadanne Afgifter, der har Karakteren af Vederlag for

bestemte Ydelser.

§ 22

Banken kan benytte ustemplet Papir til sine Sedler og Bøger og til

Anvisninger, Forskrivninger og andre Dokumenter, som den udsteder vedrørende

sin Bankvirksomhed.

Forskrivninger, hvorved noget gives Banken i Haandpant, udstedes paa

ustemplet Papir.

§ 23

Naar det sandsynliggøres, at et af Banken udstedt Indlaansbevis eller

Modtagelsesbevis er bortkommet, er Banken berettiget til ved Bekendtgørelse i

Statstidende med 12 Ugers Varsel at indkalde Ihændehaveren. Hvis ingen melder

sig, kan Banken udbetale det efter Beviset skyldige til den, der efter

Bankens Bøger er rette Kreditor.

§ 24

Hvis der for et af Banken ydet Laan er stillet Kaution, og Laantageren

udebliver med Hovedstol, Afdrag eller Renter, skal der inden 6 Maaneder efter

de paagældende Ydelsers Forfaldstid ved anbefalet Brev gives Meddelelse til

enhver af Kautionisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget

til at modtage Meddelelsen paa samtlige Kautionisters Vegne. Undladelse heraf

medfører, at Banken taber sit Krav over for Kautionisterne i det Omfang, i

hvilket disses Regreskrav mod Laantageren er blevet forringet ved

Undladelsen.

§ 25

Banken er undergivet Bestemmelserne i Lov om Banker Nr. 122 af 15. April

1930 § 9, Stykke 1-4 og 6-9, dog maa Bankens Direktører og Filialbestyrere

ikke optage Laan i Banken, opnaa Bankens Garanti for Laan eller indgaa

Kaution for Gældsforpligtelser til Banken. Endvidere finder samme Lovs § 21

tilsvarende Anvendelse med Hensyn til nærværende Lov, de i Henhold til den

givne Forskrifter og Repræsentantskabets Beslutninger.

§ 26

Repræsentantskabet udfærdiger efter Indstilling fra Bestyrelsen og med

Stadfæstelse af Ministeren for Handel, Industri og Søfart et Reglement for

Danmarks Nationalbank, hvori der gives nærmere Regler om Bankens Virksomhed,

Bankens Ledelse og Direktionens og Personalets Lønnings- og Pensionsforhold

m.m. samt om Revisorernes Opgaver.

Reglementet kan ændres af Repræsentantskabet med Stadfæstelse af

Ministeren for Handel, Industri og Søfart. For at Vedtagelsen skal blive

gyldig, kræves, at Flertallet af samtlige Repræsentanter stemmer derfor.

Overenskomst om Overtagelse af Nationalbanken i Kjøbenhavn.

§ 27

Ved Overenskomst mellem Nationalbanken i Kjøbenhavn og som Repræsentanter

for Danmarks Nationalbank, Ministeren for Handel, Industri og Søfart samt

Finansministeren kan det bestemmes, at samtlige den gamle Banks Aktiver og

Passiver, Rettigheder og Forpligtelser overgaar til den ny Bank mod Vederlag

i Obligationer, der indfries inden for et vist Aaremaal. Staten garanterer

Obligationernes Forrentning og Indfrielse. Det Vederlag, Aktionærerne i den

gamle Bank i Form af Obligationer modtager for Aktierne, skal ikke for nogen

Dels Vedkommende henregnes til den paagældendes skattepligtige Indkomst.

Samtidig med Paabegyndelsen af den nye Banks Virksomhed opløses den gamle

Bank. De med Opløsningen forbundne Forretninger udføres af Danmarks

Nationalbank. Lovgivningens Regler om Likvidation behøver ikke at iagttages.

De ovennævnte Obligationer udstedes til Ihændehaveren. Saavel Obligationerne

som Transporter paa disse samt alle andre Dokumenter, der udfærdiges i

Anledning af Overdragelsen, er fritagne for Stempel- og Tinglysningsafgift.

Oktrojens Bortfald m.v.

§ 28

Oktroj af 4. Juli 1818, jfr. Lov Nr. 157 af 12. Juli 1907, Lov Nr. 483 af

30. August 1919 og Lov Nr. 201 af 20. Maj 1933 træder ud af Kraft. Endvidere

bortfalder Bankens Pligt til at afgive Fortjenesten ved Fritagelsen for

Forpligtelsen til at indløse Bankens Sedler med Guld.

De Forskrifter, der ved Lovgivningen i øvrigt er fastsat for

Nationalbanken i Kjøbenhavn, omfatter fremtidig Danmarks Nationalbank.

Overgangsbestemmelser.

§ 29

Den i § 2 nævnte Grundfond indskydes ved Lovens Ikrafttræden af Staten i

Form af en Grundfondsforskrivning. Efterhaanden som der af Aarsoverskuddet

henlægges Midler til Grundfonden, foretages der tilsvarende Afskrivninger paa

Grundfondsforskrivningen.

Forrentningen af de i § 27 nævnte Obligationer afholdes af Bankens Drift,

forinden det regnskabsmæssige Overskud fremkommer.

§ 30

De af den gamle Banks Generalforsamling valgte Repræsentantskabsmedlemmer

overgaar til den ny Banks Repræsentskab og overtager de Funktioner, der er

tillagt de i § 4c nævnte Medlemmer. De bevarer deres Sæde i

Repræsentantskabet, indtil deres Funktionstid udløber efter de hidtil

gældende Regler. Ved de Nyvalg, som Repræsentantskabet foretager indtil

Udgangen af Juli 1938, finder Reglerne i § 4c kun Anvendelse, hvis det ikke

drejer sig om Genvalg.

§ 31

Naar de i § 27 nævnte Obligationer udloddes til Aktionærerne i

Nationalbanken i Kjøbenhavn, udleveres de til dem, der har Aktiebrevene i

Hænde med en i Formen lovlig Adkomst.

For Aktier, der ifølge Bankens Bøger lyder paa Navn, kan Obligationer dog

ogsaa udleveres efter følgende Regler:

a) Naar det anmeldes og gøres antageligt, at et Aktiebrev er bortkommet,

skal Danmarks Nationalbank være berettiget til ved Bekendtgørelse i

Statstidende med 6 Maaneders Varsel at indkalde den, der maatte have

Aktiebrevet i Hænde. Hvis ingen melder sig, kan Banken udlevere de til

Aktierne svarende Obligationer til den, der i Bankens Bøger er indtegnet som

Ejer af Aktien.

b) Er der Mangler ved Adkomstrækken paa et Aktiebrev, skal Danmarks

Nationalbank, hvis den formener, at Ihændehaverens Paastand om at eje Aktien

er begrundet, have Ret til med ovennævnte Varsel at indkalde den eller dem,

som maatte have nogen Indsigelse at rejse mod Ihændehaverens Ejendomsret til

Aktien. Hvis ingen melder sig med Indsigelse, kan Banken udlevere

Obligationerne til Aktiens Ihændehaver.

Hvis et Aktiebrev, der ifølge Bankens Bøger lyder paa Ihændehaveren,

anmeldes at være bortkommet, og dette findes antageligt, og hvis Anmelderen

besidder de til Aktien hørende Kupons, skal Danmarks Nationalbank være

berettiget til at udbetale ham Renterne af de Obligationer, der svarer til

Aktien. Hvis Banken ikke finder det antageligt, at Aktiebrevet er

tilintetgjort, udbetales Renterne ikke til ham før den 1. Februar 1937. Er

der ikke inden 5 Aar efter denne Lovs Ikrafttræden fremkommet noget, der

taler imod Anmelderens Ret, skal Banken kunne udlevere Obligationerne til

ham.

Skal der udloddes kontante Beløb til Aktionærerne, kan de udbetales mod

Aflevering af Udbyttekupon for det ved Lovens Ikrafttræden løbende

Regnskabsaar.

Naar 5 Aar er forløbet efter denne Lovs Ikrafttræden, skal al Ret til at

kræve Obligationer i Stedet for de gamle Aktier eller kontant Udlodning være

ophørt, og de ikke udleverede Obligationer og kontante Beløb tilfalder da

Danmarks Nationalbank uden Erstatning til de tidligere Aktieejere. Hvad

Banken maatte indvinde herved, henlægges til dens Reservefond.

§ 32

I Tiden indtil Udgangen af 1948 kan foranstaaende Bestemmelser kun ændres

med Tilslutning af et Flertal af samtlige Repræsentantskabets Medlemmer, jfr.

dog § 14, sidste Stykke.

Ikrafttræden.

§ 33

§ 27, Stykke 1, træder i Kraft straks. I øvrigt

træder Loven i Kraft til det Tidspunkt, som fastsættes ved den i § 27 nævnte

Overenskomst. Ministeren for Handel, Industri og Søfart bekendtgør

Tidspunktet for Lovens Ikrafttræden.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 7. April

1936.

Christian R.

(L.S.)

--------------

Johs. Kjærbøl.

Officielle noter

(* 1) Udfærdiget gennem Ministeriet for Handel, Industri og Søfart. Se

Rigsdagstidenden for 1935-36; Folket. Tid. Sp. 2555, 2739, 4458, 4524;

Landst. Tid. Sp. 881, 995, 1007; Till. A. Sp. 3505; Till. B. Sp. 1369, 2093;

Till. C. Sp. 817, 1175.

Lignende dokumenter