Bekendtgørelse af overenskomst af 22. december 1981 med Sri Lanka til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 22. december
1981 med Sri Lanka til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Den 22. december 1981 undertegnedes i Colombo en
overenskomst mellem Danmark og Sri Lanka til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og
formueskatter. Overenskomsten har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den
demokratiske socialistiske Republik Sri Lanka til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomst- og formueskatter.
Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den demokratiske
socialistiske Republik Sri Lanka, som ønsker at afslutte en overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomst- og formueskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
(1) Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og
formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats eller dens lokale
myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.
(2) Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes
hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen,
herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast
ejendom, såvel som skatter af formueforøgelse.
(3) De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse,
Læs alt
er:
a) I Sri Lanka:
1) indkomstskatten, herunder indkomstskatten beregnet på grundlag af
omsætningen i foretagender, autoriseret af "the Greater Colombo Economic
Commission".
2) formueskatten.
(herefter omtalt som "Sri Lankas skat").
b) I Danmark:
indkomstskatterne til staten og til kommunerne og formueskatten til
staten;
(herefter omtalt som "dansk skat").
(4) Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme
eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente
myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om
vigtige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
(1) Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:
a) udtrykket "Sri Lanka" betyde Den demokratiske socialistiske
Republik Sri Lanka, herunder ethvert område uden for Sri Lankas
territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge Sri
Lankas lovgivning om kontinentalsoklen er blevet eller måtte blive betegnet
som et område, inden for hvilket Sri Lankas rettigheder med hensyn til
havbunden og undergrunden og naturforekomsterne kan udøves;
b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse
med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er blevet eller måtte blive
betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve sine
suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af
havbundens eller dens undergrunds naturforekomster; udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland;
c) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden
kontraherende stat" betyde Sri Lanka eller Danmark, alt efter
sammenhængen, og, når det benyttes i geografisk betydning, det område inden
for hvilket den pågældende stats skattelovgivning er i kraft;
d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene "fortagende i en kontraherende stat" og
"fortagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
g) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med
et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor
skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
kontraherende stat;
h) udtrykket "statsborgere" betyde:
1) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat,
2) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, hvis
retlige stilling som sådanne har hjemmel i gældende lovgivning i en
kontraherende stat;
i) udtrykket "kompetente myndighed" betyde:
1) for så vidt angår Sri Lanka, "the Commissioner-General of Inland
Revenue",
2) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller
hans befuldmægtigede stedfortræder.
(2) Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal,
medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de
skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
(1) I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til
lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl,
ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.
(2) I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter
følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den
stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i
nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale.
(3) I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke
1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at
være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
(1) I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et
fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller
delvis udøves.
(2) Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes;
g) en landbrugsejendom eller plantage;
h) et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, der varer i mere end 6
måneder;
i) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed, af et
foretagende gennem ansatte eller andet personel, hvor aktiviteter af denne
art fortsætter inden for landets grænser i en eller flere perioder, der
tilsammen overstiger 6 måneder inden for en 12 måneders periode.
(3) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket
"fast driftssted" anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling
af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring eller udstilling;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat, at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
(4) En person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles
i stykke 6, og som i en kontraherende stat handler på et i den anden
kontraherende stat hjemmehørende foretagendes vegne, og som har og
sædvanligvis udøver i den førstnævnte kontraherende stat en fuldmagt til at
indgå aftaler i foretagendets navn, skal anses for at udgøre et fast
driftssted i denne stat, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til
indkøb af varer til foretagendet.
(5) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal et
forsikringsselskab i en kontraherende stat anses for at have et fast
driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det - bortset fra
reassurancetilfælde - opkræver præmier på denne stats område eller dækker
risici der gennem en person, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som
omhandles i stykke 6.
(6) Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en
kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat
gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat
at disse personer handler indenfor deres sædvanlige erhvervsvirksomheds
rammer. Hvor imidlertid en sådan repræsentants virksomhed helt eller i alt
væsentligt er knyttet til dette foretagende, skal han ikke anses for en
uafhængig repræsentant af foran nævnte art. I så fald skal bestemmelserne i
stykke 4 i denne artikel finde anvendelse.
(7) Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat,
skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast
driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
(1) Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug),
der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden
stat.
(2) Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den betydning, som
det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er
beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom,
besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på
hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse,
brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller
faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte
mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og
luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
(3) Bestemmelsen i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der
hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for
benyttelse af fast ejendom.
(4) Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst
af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom,
der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
(1) Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan
kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed
i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted.
Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste
beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som
kan henføres til:
a) dette faste driftssted;
b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem,
der sælges gennem dette faste driftssted, eller
c) anden forretningsvirksomhed, der udøves i denne anden stat, og som er
af samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste
driftssted.
Bestemmelserne under b) og c) skal ikke finde anvendelse, hvis
foretagendet godtgør, at forannævnte salg eller virksomhed ikke kan henføres
til det faste driftssted.
(2) Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde,
hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver
kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som
det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og
uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på
samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede
forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
(3) Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være
tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssteds
virksomhed, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad
enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende,
eller andre steder. Der kan imidlertid ikke gives fradrag for beløb (bortset
fra godtgørelser for reelt afholdte udgifter), hvis sådanne findes, der er
udbetalt af det faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til et
af dets andre kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende
udbetalinger som vederlag for brugen af patenter eller andre rettigheder,
eller i form af kommission, for nærmere angivne tjenesteydelser eller for
ledelsesarbejde eller, bortset fra tilfælde af bankvirksomhed, som renter af
beløb udlånt til det faste driftssted. På samme måde skal der, ved
fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste, ikke tages hensyn til beløb
(bortset fra godtgørelser for reelt afholdte udgifter), som af det faste
driftssted er debiteret foretagendets hovedkontor eller et af dets andre
kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende udbetalinger som
vederlag for brugen af patenter eller andre rettigheder, eller i form af
kommission, for nærmere angivne tjenesteydelser eller for ledelsesarbejde
eller, bortset fra tilfælde af bankvirksomhed, som renter af beløb udlånt til
foretagendets hovedkontor eller til et af dets andre kontorer.
(4) Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte
den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en
fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, skal intet i stykke 2 i denne artikel udelukke denne
kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på
grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode
skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de
principper, der er fastlagt i denne artikel.
(5) Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot
fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.
(6) Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der
henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år,
medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden
fremgangsmåde.
(7) I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse
andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
(1) Fortjeneste oppebåret af et i en kontraherende stat hjemmehørende
foretagende ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan
kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse
har sit sæde.
(2) Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kan fortjeneste,
oppebåret af et i en kontraherende stat hjemmehørende foretagende i den anden
kontraherende stat ved skibsfartsvirksomhed i international trafik, hvis
sådan skibsfart er mere end lejlighedsvis, beskattes i begge kontraherende
stater i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater.
For så vidt angår beregningen af skatten af sådan fortjeneste i den anden
kontraherende stat er det herved forudsat,
a) at sådan fortjeneste skal anses at udgøre et beløb, der ikke
overstiger 6 pct. af det fulde beløb, som er modtaget af foretagendet som
betaling for transporten af passagerer eller gods indskibet i denne anden
stat;
b) at den skat, der kan pålignes i denne anden stat, skal nedsættes med
50 pct.
(3) Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i
en international driftsorganisation af enhver art, af foretagender, der
driver skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik.
(4) Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver
skibsfartsvirksomhed, har sit sæde ombord på et skib, skal foretagendet anses
for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit
hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i
hvilken skibets reder er hjemmehørende.
(5) Med hensyn til fortjeneste, hidrørende fra det danske, norske og
svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal
bestemmelserne i stykke 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten,
som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den danske partner i
Scandinavian Airlines System (SAS), Det danske Luftfartsselskab (DDL).
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
(1) I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
(2) I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et
foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet
beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er
fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,
hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage
en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af
fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente
myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
(1) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
(2) Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende
stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold
til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt
modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
(3) Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af
aktier, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
(4) Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt
udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i
den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet,
er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast
driftssted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af
udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald
skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
(5) I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat,
må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted, der
er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede
fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte
udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af
fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
(1) Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en
person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
(2) Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat,
hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat,
men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren er rentebeløbets
retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttorentebeløbet.
(3) Uanset bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel skal rente, der
hidrører fra en kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne stat
såfremt:
a) rentebetaleren er denne kontraherende stats regering eller lokale
myndighed, eller
b) renten betales til den anden kontraherende stats regering eller lokale
myndighed eller til nogen institution eller virksomhed (herunder en
finansieringsinstitution), der i det hele ejes af denne anden kontraherende
stat eller dens lokale myndighed.
(4) Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke,
og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller
ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller
forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for
sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.
(5) Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 i denne artikel skal ikke finde
anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted,
og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i
artikel 7 finde anvendelse.
(6) Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de
betales af denne stat selv, af en lokal myndighed, eller af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renten,
hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid
har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den
gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette
faste driftssted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori
det faste driftssted er beliggende.
(7) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren
og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget,
skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
(1) Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en
person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
(2) Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende
stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne
stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren er royaltybeløbets
retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttoroyaltybeløbet.
(3) Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af
enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at
anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, herunder spillefilm, eller bånd til fjernsyns- eller
radioudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning,
hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller
retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr,
eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
(4) Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted,
og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald
skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
(5) Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis
de betales af denne stat selv, af en lokal myndighed, eller af en person, der
er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler
royaltyydelsen, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller
ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse
med hvilket forpligtelsen til at erlægge royaltyydelsen er knyttet, og sådan
royalty afholdes af dette faste driftssted, skal sådan royalty anses for at
hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted er beliggende.
(6) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler
royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,
har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,
rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer,
såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i
denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal
det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser
i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
(1) Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6,
stykke 2, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
(2) Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af
erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
stat har i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet), kan beskattes i denne anden stat.
(3) Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes
i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
(4) Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2
og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen
er hjemmehørende.
Artikel 14
Offentlige hverv
(1)
a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat
eller dens lokale myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for
denne stat eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne anden stat, og den
pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som
1) er statsborger i denne stat; eller
2) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
(2)
a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller dens
lokale myndighed - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk
person for udførelse af hverv for denne stat eller myndighed, kan kun
beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne
anden stat.
(3) Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på
vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller dens lokale
myndighed.
Artikel 15
Personligt arbejde og frit erhverv
(1) Såfremt bestemmelserne i artiklerne 14, 16 og 18 ikke medfører andet,
kan fortjeneste eller vederlag for frit erhverv eller for personligt arbejde
oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun
beskattes i den anden kontraherende stat, såfremt arbejdet er udført i denne
anden stat.
(2) Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kan vederlag, som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat, og denne anden stat er
1) Sri Lanka, i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger
183 dage inden for en 12 måneders periode; og
2) Danmark, i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183
dage i et kalenderår,
b) vederlaget betales af eller for en person, som ikke er hjemmehørende i
den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som denne person har i
den anden stat.
(3) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller
luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
(4) I tilfælde, hvor en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag
for personligt arbejde udført om bord på et af Scandinavien Airlines System
(SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan sådant vederlag kun
beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
(1) Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan indkomst, som en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner,
såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller som musiker eller
sportsmand, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede
virksomhed, beskattes i denne anden stat.
(2) I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en
optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke
tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne
indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 15, beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed
udøves.
Artikel 18
Pensioner, sociale ydelser og livrenter
(1) Enhver pension (undtagen en pension, på hvilken artikel 14 finder
anvendelse), alle udbetalinger, der finder sted i henhold til den i en
kontraherende stat gældende sociale sikringslovgivning, eller enhver
livrente, der hidrører fra kilder i en kontraherende stat, kan kun beskattes
i denne stat.
(2) Udtryket "livrente" betyder en fastsat sum, der udbetales
periodisk til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et nærmere
angivet eller forud beregneligt tidsrum, i henhold til en forpligtelse til at
præstere disse betalinger til gengæld for en fuldt tilsvarende modydelse i
penge eller penges værdi.
Artikel 19
Studerende
(1) Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er, eller
som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,
sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under
forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder udenfor denne stat.
(2) For så vidt angår stipendier, legater og arbejdsvederlag, som ikke er
omfattet af stykke 1 i denne artikel, skal den studerende eller en
erhvervspraktikant som omhandlet i stykke 1 i denne artikel, under sit
studium eller uddannelse tillige være berettiget til de samme skattemæssige
fritagelser, lempelser eller nedsættelser, som tilkommer personer, der er
hjemmehørende i den stat, som han besøger.
Artikel 20
Andre indkomster
(1) Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende
person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne
overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
(2) Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden
indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,
såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst
driver erhversvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til
grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
(3) Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel kan indkomster,
oppebåret af den i en kontraherende stat hjemmehørende person, som ikke er
behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører
fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden stat.
Artikel 21
Formue
(1) Fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
(2) Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes
faste driftssted, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det faste
driftssted er beliggende.
(3) Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og rørlig
formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har
sit sæde.
(4) Al anden formue tilhørende en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
Artikel 22
Ophævelse af dobbeltbeskatning
(1) De love, der er i kraft i hver af de kontraherende stater, skal
fortsat finde anvendelse ved beskatningen af indkomst og formue i de
respektive kontraherende stater, medmindre særlige bestemmelser i denne
overenskomst medfører andet. I tilfælde, hvor indkomst eller formue er
genstand for beskatning i begge kontraherende stater, skal lempelse af
dobbeltbeskatning indrømmes i overensstemmelse med de følgende stykker i
denne artikel.
(2) I Sri Lanka skal dansk skat, der er betalt af indkomst, hidrørende
fra Danmark, eller formue, ejet i Danmark, tillades fradraget i Sri Lankas
skat, der skal betales af denne indkomst eller denne formue. I tilfælde, hvor
sådan indkomst er udbytter, der er udbetalt af et selskab, der er
hjemmehørende i Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Sri Lanka, og
som ejer mindst 25 pct. af den stemmeberettigede aktiekapital i det selskab,
der udbetaler udbytterne, skal dette fradrag omfatte den danske skat, der er
betalt af selskabet af den indkomst, hvoraf udbytterne er betalt. Fradraget
skal imidlertid ikke kunne overstige den del af Sri Lankas skat beregnet før
sådant fradrag er givet, som forholdsmæssigt svarer til sådan indkomst eller
formue.
(3) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i Sri Lanka, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i stykke 4
medfører andet, 1) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med
et beløb, svarende til den indkomstskat, som er betalt i Sri Lanka;
2) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat, som er betalt i Sri Lanka.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag er
givet, der svarer til den indkomst eller formue, som kan beskattes i Sri
Lanka.
(4) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kun kan beskattes i Sri Lanka, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen
i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen
fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer
til den indkomst, der hidrører fra Sri Lanka, eller den formue, der ejes i
Sri Lanka.
(5) Ved anvendelsen af stykke 3 i denne artikel skal - i tilfælde, hvor
Sri Lankas skat på udbytter, som omhandlet i stykke 2 i artikel 10, eller på
renter, som omhandlet i artikel 11, er blevet nedsat i henhold til Sri Lankas
støttelovgivning med henblik på at fremme økonomisk udvikling i Sri Lanka,
som er gældende på det tidspunkt, på hvilket denne overenskomst træder i
kraft, eller som senere måtte blive vedtaget som ændring af eller tilføjelse
til de gældende love - Sri Lankas skat anses at være blevet betalt med 15
pct. for så vidt angår sådanne udbytter og med 10 pct. for så vidt angår
sådanne renter.
Artikel 23
Ikke-diskriminering
(1) Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne
krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er
eller måtte blive undergivet. Uanset bestemelserne i artikel 1 skal denne
bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en
af eller begge de kontraherende stater.
(2) Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere
byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden
stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne
fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige
skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer
personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
(3) Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7,
eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og
andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til
en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved
opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme
betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den
førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en
kontraherende stat har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet
stiftet over for en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.
(4) Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis
ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den
førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne
krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er
eller måtte blive undergivet.
(5) Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel
finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 24
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
(1) I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en
af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i
disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller,
såfremt tilfældet er omfattet af artikel 23, stykke 1, for den kompetente
myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger.
Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham
underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
(2) Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være
begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse
sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten.
(3) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå
med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet
i overenskomsten.
(4) De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i
overensstemmelse med de foranstående stykker.
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
(1) De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne
oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne
overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende
skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke
strider mod overenskomsten, særlig med henblik på at forhindre svig eller
unddragelse vedrørende sådanne skatter. Udvekslingen af oplysninger er ikke
begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende
stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der
modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kunne meddeles
til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
(2) Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal i intet tilfælde kunne
fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 26
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 27
Ikrafttræden
(1) De kontraherende staters regeringer skal underrette hinanden, når de
forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er
opfyldt.
(2) Denne overenskomst skal træde i kraft på datoen for den seneste af de
i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have
virkning:
a) I Sri Lanka:
1) for så vidt angår indkomst, der opstår fra og med den 1. april 1980;
2) for så vidt angår formue, der ansættes for skatteåret, der begynder
den 1. april 1980 og følgende år.
b) I Danmark:
1) for så vidt angår indkomst, der opstår i kalenderåret 1980 og følgende
år;
2) for så vidt angår formue, der ansættes for kalenderåret 1980 og
følgende år.
(3) Overenskomsten mellem Ceylons regering og Kongeriget Danmarks
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet den 16.
februar 1963, skal ophøre med at have virkning for så vidt angår skatter af
indkomst, på hvilke nærværende overenskomst finder anvendelse i
overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel.
(4) I tilfælde, hvor en bestemmelse i 1963-overenskomsten ville have
givet en større skattebegunstigelse, skal enhver sådan bestemmelse fortsætte
med at have virkning:
a) I Sri Lanka,
for ethvert skatteår; og
b) i Danmark,
for ethvert skatteår,
der, i begge tilfælde, begynder før den 1. januar 1982.
Artikel 28
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej
opsige overenskomsten ved mindst seks måneder før udgangen af ethvert
kalenderår, der begynder efter året 1985, at give meddelelse om opsigelsen. I
så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:
a) I Sri Lanka,
1) for så vidt angår indkomst, der opstår fra og med den 1. april i det
kalendeår, der følger efter det år, i hvilket sådan meddelelse er givet,
2) for så vidt angår formue, der ansættes fra og med den 1. april i det
kalenderår, der følger efter det år, i hvilket sådan meddelelse er givet;
b) I Danmark,
1) for så vidt angår indkomst, der opstår i det kalenderår, der følger
efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelse er givet, og følgende år,
2) for så vidt angår formue, der ansættes for det kalenderår, der følger
efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelse er givet, og følgende år.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede hertil behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Colombo den toogtyvende december 1981 på
dansk, singalesisk og engelsk, således at alle tekster har lige gyldighed.
I tilfælde af uoverensstemmelser om fortolkningen skal den engelske tekst
være afgørende.
For Kongeriget Danmarks Regering
Bjørn Olsen
For Den demokratiske socialistiske Republik Sri Lankas Regering
J. A. R. Felix
Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af
artikel 27. stk. 2, i kraft den 23. februar 1983.
Udenrigsministeriet, den 1. juli 1983
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Vejledning til den mellem Danmark og Sri Lanka den 22. december 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 22. juli 1983
- Forslag til Lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 7. februar 2019
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien Retsinformation · 10. december 2014
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien Retsinformation · 17. december 2014