Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 29. april 1985 med Kina om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer (Investeringsbeskyttelsesaftale med Kina)

BKI nr 60 af 05/09/1985Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet17. december 1985

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 29. april 1985

med Kina om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

(Investeringsbeskyttelsesaftale med

Kina)

Den 29. april 1985 undertegnedes i Beijing en overenskomst mellem Danmark

og Kina om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer.

Overenskomstens ordlyd er som følger:

OVERENSKOMST

MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG

FOLKEREPUBLIKKEN KINAS REGERING VEDRØRENDE

FREMME OG GENSIDIG BESKYTTELSE AF INVESTERINGER

Præambel

Kongeriget Danmarks regering og Folkerepublikken Kinas regering,

SOM ØNSKER at skabe fordelagtige betingelser for investeringer i begge

stater og styrke samarbejdet mellem statsborgere og selskaber i begge stater

med henblik på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer,

SOM ANERKENDER, at en retfærdig og rimelig behandling af investeringer

baseret på lighed og gensidig fordel vil tjene dette formål,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst

(1)(a) skal »investeringer« betyde alle former for aktiver, der

tillades af hver af de kontraherende parter i overensstemmelse med dens love

og forskrifter, og i særdeleshed, men ikke udelukkende:

i) aktier, andele eller enhver anden form for deltagelse i selskaber, som

er registrerede i en kontraherende parts territorium;

ii) geninvesteret udbytte, fordringer på penge eller andre rettigheder af

finansiel værdi knyttet til tjenesteydelser;

iii) fast ejendomløsøre såvel som enhver anden formuerettighed såsom

Læs alt

panterettigheder, garantier og andre lignende rettigheder i overensstemmelse

med lovgivningen i den kontraherende parts territorium, hvor det pågældende

formuegode befinder sig;

iv) industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologi,

varemærker, goodwill, know-how og enhver anden lignende rettighed;

v) forretningsrettigheder, som er tildelt ved lov, eller, i det omfang

loven tillader det, ved kontrakt, herunder de rettigheder, der vedrører

naturlige ressourcer.

(b) skal ovennævnte definition finde anvendelse på alle direkte

investeringer i selskaber, som er foretaget i overensstemmelse med den

kontraherende parts love og forskrifter, i hvis territorium investeringen er

foretaget.

Investeringsbegrebet dækker alle investeringer foretaget under gældende

ret i en kontraherende parts territorium af statsborgere eller selskaber fra

den anden kontraherende part før eller efter denne overenskomsts

ikrafttræden.

(2) skal »udbytte« betyde de beløb, som investeringen afkaster,

og i særdeleshed, men ikke udelukkende omfatte fortjeneste, renter,

kapitalgevinster, dividender, royalties og honorarer.

(3) skal »statsborgere« betyde

(a) for så vidt angår Kongeriget Danmark: fysiske personer, hvis status

som danske statsborgere følger af dansk lov.

(b) for så vidt angår Folkerepublikken Kina: fysiske personer, hvis

status som statsborgere i Folkerepublikken Kina følger af Folkerepublikken

Kinas lov.

(4) skal »selskaber« betyde

(a) for så vidt angår Kongeriget Danmark: selskaber, firmaer eller

sammenslutninger, som er registrerede eller etablerede under gældende ret i

en hvilken som helst del af Kongeriget Danmark.

(b) for så vidt angår Folkerepublikken Kina: selskaber, firmaer eller

sammenslutninger, som er registrerede eller etablerede under gældende ret i

en hvilken som helst del af Folkerepublikken Kina.

(5) Denne overenskomst skal også gælde for investeringer foretaget af

statsborgere eller selskaber fra den ene kontraherende part i havområder og

undersøiske områder, hvor den anden kontraherende part i henhold til

folkeretten udøver suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion.

Denne overenskomst skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Artikel 2

Investeringsfremme

Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sin lovgivning og

administrative praksis tillade investeringen fra den anden kontraherende

parts statsborgere og selskaber og i videst muligt omfang fremme sådanne

investeringer.

Artikel 3

Investeringsbeskyttelse

(1) Investeringer fra hver af de kontraherende parters statsborgere eller

selskaber skal til enhver tid gives en retfærdig og rimelig behandling og

ydes beskyttelse og sikkerhed i den anden kontraherende parts territorium.

Hver kontraherende part skal overholde alle forpligtelser, den måtte have

indgået under godkendte investeringskontrakter med den anden kontraherende

parts statsborgere eller selskaber.

(2) Ingen kontraherende part må på sit territorium underkaste

investeringer foretaget af den anden kontraherende parts statsborgere eller

selskaber eller udbytte af sådanne investeringer en mindre gunstig behandling

end den, som gives investeringer og udbytte, der foretages af eller tilkommer

statsborgere eller selskaber fra noget tredjeland.

(3) Ingen kontraherende part må på sit territorium underkaste den anden

kontraherende parts statsborgere eller selskaber en mindre gunstig behandling

af deres investeringer eller udbytter, hvad angår forvaltning, videreførelse,

anvendelse, besiddelse eller afvikling, end den som gives statsborgere eller

selskaber fra noget tredjeland.

(4) Hver kontraherende part garanterer under forbehold af love og

forskrifter, at den ikke vil træffe diskriminatoriske foranstaltninger mod

fællesforetagender, hvori den anden kontraherende parts statsborgere eller

selskaber deltager som aktionærer, eller mod investeringer foretaget af den

anden kontraherende parts statsborgere eller selskaber, inklusive

forvaltning, videreførelse, anvendelse, besiddelse eller afvikling af sådanne

investeringer.

(5) Bestemmelserne i denne artikel berører ikke internationale aftaler

indgået af hver af de kontraherende parter, som udelukkende eller

hovedsagelig vedrører beskatning.

Artikel 4

Ekspropriation og erstatning

(1) Investeringer eller udbytter fra hver kontraherende parts

statsborgere eller selskaber må ikke nationaliseres, eksproprieres eller

underkastes foranstaltninger med tilsvarende virkning som nationalisering

eller ekspropriation (i det følgende benævnt »ekspropriation«) i

den anden kontraherende parts territorium, medmindre det sker af hensyn til

almenvellet og knyttet til den eksproprierende parts interne behov, på et

ikke-diskriminatorisk grundlag og mod erstatning. Denne erstatning skal svare

til værdien af den eksproprierede investering eller det eksproprierede

udbytte umiddelbart før ekspropriationen eller den forestående ekspropriation

blev offentligt kendt, skal ske uden uberettiget forsinkelse, og skal

forrentes med en passende rentesats indtil udbetalingsdagen, have

omsætningsværdi og frit kunne overføres. Den berørte statsborger eller det

berørte selskab har ret til omgående at få prøvet lovligheden af de

ekspropriationsforanstaltninger, der er blevet truffet mod investeringen

eller udbyttet og erstatningsvurderingen i forbindelse med ekspropriationen

ved den eksproprierende kontraherende parts kompetente ret i overensstemmelse

med dens retsprocedurer.

(2) Hvis en kontraherende part eksproprierer aktiver tilhørende et

selskab, som er registreret eller etableret på enhver del af dens eget

territorium i henhold til gældende ret, og i hvilket den anden kontraherende

parts statsborgere eller selskaber ejer andele eller gældsbreve, skal den

sikre, at bestemmelserne i denne artikels stk (1) anvendes i nødvendigt

omfang for at garantere ejerne af disse andele eller gældsbreve erstatning

for deres investering.

Artikel 5

Erstatning for tab

Statsborgere eller selskaber fra en kontraherende part, hvis investeringer

på den anden kontraherende parts territorium lider tab på grund af krig eller

anden væbnet konflikt, national undtagelsestilstand, revolte eller

uroligheder på sidstnævnte kontraherende parts territorium skal gives en

behandling af sidstnævnte kontraherende part, hvad angår enhver relevant

foranstaltning truffet af sidstnævnte kontraherende part, som er

ikke-diskriminatorisk i forhold til den behandling, der gives statsborgere

eller selskaber fra noget tredjeland, og som ikke er mindre gunstig end den,

som sidstnævnte kontraherende part giver statsborgere eller selskaber fra

noget tredjeland.

Artikel 6

Hjemtagning og overførsel af kapital og udbytte

(1) Hver kontraherende part skal under forbehold af hver kontraherende

parts ret til at udøve på et ikke-diskriminatorisk grundlag lovlige

beføjelser tillade uden forsinkelse overførsel af:

(a) den investerede kapital eller provenuet af hel eller delvis

likvidation eller overdragelse af investeringen;

(b) det realiserede udbytte;

(c) betalinger, som udgør afdrag på gæld vedrørende investeringer og

forfaldne renter;

(d) en passende del af indkomster fra de borgere, som har tilladelse til

at arbejde i forbindelse med en investering, som er foretaget i dens

territorium;

(e) udbetaling af erstatningsbeløb sket i henhold til bestemmelserne i

artikel 4. I sådanne tilfælde regnes forsinkelse fra afgivelse af en relevant

ansøgning og må ikke overskride seks måneder.

(2) Valutaoverførsler i henhold til artiklerne 4 og 5 stk. (1) i denne

artikel skal foretages i den konvertible valuta, hvori investeringen er

foretaget, eller i en hvilken som helst anden konvertibel valuta til den

officielle vekselkurs gældende på overførselsdatoen.

Artikel 7

Subrogation

Hvis en kontraherende part foretager betaling til sine egne statsborgere

eller selskaber under en garanti, den har tildelt med hensyn til en

investering i den anden kontraherende parts territorium, skal sidstnævnte

kontraherende part anerkende:

(a) overdragelsen af en hvilken som helst rettighed eller fordring fra

statsborgeren eller selskabet til førstnævnte kontraherende part, hvad enten

den foretages i henhold til lov eller retshandel i dette land, såvel som

(b) at førstnævnte kontraherende part er berettiget til i kraft af

subrogation at udøve statsborgerens eller selskabets rettigheder og

gennemtvinge statsborgerens eller selskabets rettigheder og gennemtvinge

statsborgerens eller selskabets fordringer og skal påtage sig forpligtelserne

vedrørende investeringen.

Artikel 8

Voldgift og mægling

(1) I tilfælde af en tvist mellem en statsborger eller et selskab fra den

ene kontraherende part og den anden kontraherende part i forbindelse med en

investering i den anden kontraherende parts territorium, kan vedkommende

statsborger eller selskab indgive en klage til den anden kontraherende parts

kompetente myndighed. Der vil derefter blive ført forhandlinger mellem

tvistens parter med henblik på bilæggelse.

(2) Hvis denne tvist ikke således kan bilægges inden for seks måneder,

skal hver af tvistens parter have ret til at forelægge tvisten for den

kompetente ret hos den kontraherende part, der har accepteret investeringen.

(3) Hvis en tvist, som vedrører det erstatningsbeløb for ekspropriation,

der er nævnt i artikel 4, ikke kan bilægges inden for seks måneder efter, at

vedkommende statsborger eller selskab har benyttet den procedure, der er

fastlagt i denne artikels stk. (1), kan den forelægges for en af begge parter

etableret international voldgiftsdomstol.

Hvis vedkommende statsborger eller selskab har benyttet sig af den

procedure, der er fastlagt i denne artikels stk. (2), finder bestemmelserne i

nærværende stk. ikke anvendelse.

(4) Ovennævnte internationale voldgiftsdomstol skal nedsættes specielt på

følgende måde: Hver berørt part skal udpege en voldgiftsmand. De to

voldgiftsmænd skal udpege en voldgiftsmand som formand, der skal være

statsborger i et tredjeland, som har diplomatiske forbindelser med begge

kontraherende parter. Voldgiftsmændene skal udpeges inden for to måneder og

formanden inden for fire måneder fra den dato, hvor den ene berørte part

meddeler den anden part, at tvisten overgår til voldgift.

Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for de frister,

der er fastlagt i det forrige afsnit, kan hver part i mangel af anden aftale

anmode formanden for Stockholms Handelskammers Internationale

Voldgiftsinstitut om at foretage de nødvendige udpegelser.

Voldgiftsdomstolen fastsætter sine egne voldgiftsprocedurer under

henvisning til Konventionen om bilæggelse af investeringstvister mellem

stater og statsborgere i andre stater, der blev udfærdiget i Washington den

18. marts 1965. Voldgiftsdomstolens afgørelser er endelige og bindende og kan

tvangsfuldbyrdes i overensstemmelse med nationale love. Voldgiftsdomstolen

skal på begæring af hver berørt part meddele grundlaget og begrundelserne for

sin afgørelse.

Hver berørt part skal bære omkostningerne for sin egen voldgiftsmand og

for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til formanden under

udførelse af hans voldgiftsfunktion og de øvrige omkostninger til domstolen

skal bæres ligeligt af de berørte parter.

(5) Bestemmelsene i denne artikel udelukker ikke begge kontraherende

parter fra at anvende de procedurer, der er fastlagt i artikel 9, hvor en

tvist vedrører fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst.

Artikel 9

Tvister mellem de kontraherende parter

(1) Tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og

anvendelsen af denne overenskomst bør så vidt muligt bilægges gennem

forhandlinger mellem de kontraherende parter. Hvis en sådan tvist ikke kan

bilægges inden for fem måneder fra forhandlingernes begyndelse, skal den

efter anmodning fra enhver kontraherende part forelægges for en

voldgiftsdomstol.

(2) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på

følgende måde:

Inden for tre måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift, skal hver

kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal

derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende

parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal

udpeges inden for tre måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre

medlemmer.

Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen af de

angivne perioder, kan enhver kontraherende part i mangel af anden aftale

opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol om at foretage de

nødvendig udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene kontraherende

part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre den nævnte

funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de nødvendige

udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i den ene kontraherende part,

eller hvis han også er forhindret i at udføre den nævnte funktion, skal det

medlem af Den Internationale Domstol, som er den næste i anciennitet, og som,

ikke er statsborger i en kontraherende part, opfordres til at foretage de

nødvendige udpegelser.

(3) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst,

andre overenskomster indgået mellem de kontraherende parter og folkerettens

almindelige principper. Den skal træffe sin afgørelse ved flertalsafgørelse.

En sådan afgørelse er endelig og bindende for begge kontraherende parter.

(4) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget medlem

ved domstolen og for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til

formanden under udførelse af hans voldgiftsfunktion og de øvrige omkostninger

til domstolen skal bæres ligeligt af de kontraherende parter.

(5) Voldgiftsdomstolen fastsætter sin egen procedure.

Artikel 10

Andre rettigheder eller fordele

Intet i denne aftale begrænser for hver kontraherende parts statsborgere

eller selskaber rettigheder eller fordele, som stammer fra den kontraherende

parts love og forskrifter, i hvis territorium investeringen er foretaget,

eller fra internationale aftaler, som er indgået af de kontraherende parter.

Artikel 11

Ikrafttræden, varighed og ophør

(1) Denne overenskomst træder i kraft ved undertegnelsen.

(2) Denne overenskomst skal forblive i kraft i to år og skal derefter

fortsat være i kraft, medmindre en kontraherende part efter den første

tiårsperiodes udløb skriftligt meddeler den anden kontraherende part, at den

har til hensigt at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får

virkning et år efter, at den er modtaget af den anden kontraherende part.

(3) Med hensyn til investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen

om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i

artiklerne 1 til 10 forblive i kraft for yderligere en tiårsperiode fra denne

dato.

Udfærdiget i to eksemplarer i Beijing,

den 29. april 1985 på dansk,

kinesisk og engelsk, idet alle tekster

skal have samme gyldighed.

I tilfælde af uenighed om fortolkningen skal den engelske tekst have

forrang.

For Kongeriget

Danmarks regering

Uffe Ellemann-Jensen

For Folkerepublikken

Kinas regering

Zhen Tuobin

Overenskomsten trådte i medfør af art. 11 i kraft den 29. april 1985.

Udenrigsministeriet, den 5. september

1985

Uffe Ellemann-Jensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter