Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den under 7. november 1952 i Geneve oprettede Konvention om Lettelser for Indførslen af Vareprøver og Reklamemateriale. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den
under 7. november 1952 i Geneve oprettede Konvention om Lettelser for
Indførslen af Vareprøver og Reklamemateriale. (* 1)
Ved kgl. resolution af 12. september 1955 har Danmark ratificeret den
under 7. november 1952 i Geneve oprettede Konvention om Lettelser for
Indførslen af Vareprøver og Reklamemateriale, hvis tekst lyder som følger:
Oversættelse
INTERNATIONAL KONVENTION OM LETTELSER FOR INDFØRSLEN AF VAREPRØVER OG
REKLAMEMATERIALE.
De regeringer, som har undertegnet nærværende Konvention, og som er
af den opfattelse, at vedtagelsen af ensartede regler vedrørende
indførslen af prøver af varer af enhver art (såvel naturprodukter som
forarbejdede varer) og af reklamemateriale vil fremme udvidelsen af den
internationale handel, er
blevet enige om følgende:
Artikel 1
Definitioner.
For nærværende Konventions formål
(a) skal ved udtrykket »indførselsafgifter« forstås
toldafgifter og alle andre afgifter og skatter, der erlægges ved eller i
forbindelse med indførsel, herunder alle indenlandske skatter og
omsætningsafgifter, der pålægges indførte varer, men ikke gebyrer og
afgifter, som i beløb er begrænset til de tilnærmelsesvise omkostninger ved
ydede tjenester, og som ikke indebærer en indirekte beskyttelse for
indenlandske produkter eller en beskatning af indførslen med fiskale formål;
og
(b) skal ved udtrykket »personer« forstås både fysiske
og juridiske personer; og
(c) skal henvisninger til en kontraherende Parts territorium
omfatte hovedlandets territorium og alle andre territorier, for hvis
Læs alt
internationale anliggender den er ansvarlig, og hvorpå Konventionen finder
anvendelse i overensstemmelse med artikel XIII.
Artikel II.
Fritagelse for indførselsafgifter for vareprøver af ubetydelig
værdi.
1. Enhver kontraherende Part skal fritage vareprøver
af enhver art, der indføres til dens territorium, for indførselsafgifter,
forudsat at sådanne prøver er af ubetydelig værdi og udelukkende skal
anvendes ved erhvervelsen af bestillinger med henblik på indførsel af varer
af den art, som prøverne repræsenterer. Ved afgørelsen af, om prøver er af
ubetydelig værdi, kan toldmyndighederne på indførselsterritoriet betragte
værdien af enkelte prøver eller den samlede værdi af alle de i en forsendelse
indeholdte prøver. Værdierne af forsendelser fra en afsender til forskellige
modtagere skal ikke summeres for denne paragrafs formål, selv om
forsendelserne indføres samtidigt.
2. Toldmyndighederne på indførselsterritoriet vil som
en betingelse for fritagelse for indførselsafgifter i henhold til nærværende
artikels paragraf 1 kunne kræve, at prøver gøres uanvendelige som
handelsvarer ved mærkning, iturivning, gennemhulning eller anden behandling,
men ikke på en sådan måde, at de derved gøres uanvendelige som prøver.
Artikel III.
Midlertidig afgiftsfri indførsel af andre vareprøver
1. I denne artikel skal ved udtrykket
»vareprøver« forstås genstande, som er typiske for en særlig
kategori af allerede fremstillede varer, eller som er eksempler på varer, der
påtænkes fremstillet, idet det dog er en betingelse:
(a) at de ejes af en person i udlandet og kun indføres til
fremvisning eller demonstration på indførselsterritoriet med henblik på
erhvervelse af bestillinger på varer, der skal leveres fra udlandet; og
(b) at de ikke sælges eller anvendes efter deres normale
bestemmelse, undtagen for demonstrationsformål, eller på nogen måde anvendes
til udlejning eller mod vederlag, så længe de befinder sig på
indførselsterritoriet; og
(c) at de til sin tid agtes genudført; og
(d) at de ved genudførslen kan identificeres; men udtrykket
omfatter ikke identiske genstande, som indføres af samme person eller
forsendes til en enkelt modtager i en sådan mængde, at de betragtet under eet
ikke længere efter almindelige handelssædvaner udgør vareprøver.
2. Afgiftspligtige vareprøver, som med eller uden
handelsrejsendes medvirken indføres fra en anden kontraherende Parts
territorium af personer, som er bosat på en kontraherende Parts territorium,
skal uden erlæggelse af importafgifter midlertidigt kunne indføres til en
hvilken som helst kontraherende Parts territorium på betingelse af, at beløb
svarende til importafgifterne og alle andre beløb, som måtte være at betale,
deponeres, eller at der om fornødent stilles sikkerhed for betalingen.
Deponerede beløb (bortset fra deponeringer, som foretages i medfør af denne
Konventions artikel VI) må imidlertid ikke overstige importafgifternes beløb
med mere end 10 procent.
3. For at opnå de i denne artikel omhandlede lempelser
skal de pågældende personer overholde de i betragtning kommende love og
administrative bestemmelser, som myndighederne på indførselsterritoriet har
foreskrevet, herunder de på dette territorium gældende regler for
toldbehandling. Med hensyn til køretøjer, industri- og landbrugsmaskiner og
-redskaber, hvis toldberegningsværdi overstiger 1 000 US dollars (eller
modværdien heraf i andre valutaer), kan bestemmelsesstedet for sådanne
maskiner, redskaber og køretøjer kræves angivet af importørerne;
toldmyndighederne i indførselslandet kan endvidere kræve, at importørerne på
et hvilket som helst tidspunkt godtgør, at maskinerne, redskaberne eller
køretøjerne befinder sig på de angivne steder. Toldmyndighederne i
indførselslandet kan forsegle sådanne maskiner, redskaber eller køretøjer
eller på anden måde hindre disses anvendelse i det tidsrum, hvori toldfri
indførsel er tilladt, samt afgrænse det område, hvor de pågældende genstande
kan anvendes i demonstrationsøjemed.
4. Toldmyndighederne på indførselsterritoriet skal som
hovedregel anerkende, at en mærkning, foretaget af en kontraherende Parts
toldmyndigheder, er tilstrækkelig til senere identifikation af vareprøver,
forudsat at de pågældende vareprøver ledsages af en af sidstnævnte
kontraherende Parts toldmyndigheder bekræftet fortegnelse. Toldmyndighederne
i indførselsterritoriet skal kun kunne foretage yderligere mærkning, såfremt
dette efter de pågældende myndigheders opfattelse er nødvendigt for at sikre
vareprøvernes identifikation ved genudførsel. Mærkning af vareprøver må ikke
foretages på en sådan måde, at de derved gøres uanvendelige.
5. Det tilladte tidsrum for genudførsel af vareprøver,
som opfylder betingelserne for fritagelse for indførselsafgifter i henhold
til denne artikel, skal være mindst seks måneder. Efter udløbet af det for
genudførsel tilladte tidsrum kan indførselsafgifter og alle øvrige skyldige
beløb opkræves for vareprøver, som ikke er blevet genudført. Sådanne beløb
kan endvidere opkræves inden tidsrummets udløb for vareprøver, som ophører
med at opfylde de i denne artikels paragraf 1 fastsatte betingelser.
6. Når vareprøver, som er indført i henhold til denne
artikel, genudføres indenfor det tilladte tidsrum, skal tilbagebetaling eller
frigivelse af ethvert beløb, som i henhold til denne artikels paragraf 2 er
deponeret eller stillet som sikkerhed ved indførslen, uopholdeligt foretages
af ethvert ved grænsen eller inde på territoriet beliggende og dertil
bemyndiget toldkontor, dog med fradrag for afgifter og andre beløb, der måtte
være at betale for vareprøver, som ikke fremvises til genudførsel. Når
særlige omstændigheder taler herfor, kan deponerede beløb dog tilbagebetales
på anden måde, forudsat at tilbagebetalingen sker omgående. Enhver
kontraherende Part skal offentliggøre en fortegnelse over de toldkontorer,
som har fået den omhandlede bemyndigelse.
Artikel IV
Afgiftsfri indførsel af reklamemateriale.
1. Enhver kontraherende Part skal fritage kataloger,
prislister og forretningsmeddelelser for indførselsafgifter når de vedrører:
(a) varer, der udbydes til salg eller leje; eller
(b) tjenesteydelser vedrørende transport eller forsikring af
kommerciel art, som tilbydes af en person, der er bosat på en anden
kontraherende Parts territorium, og når sådanne dokumenter indføres fra en
kontraherende Parts territorium, forudsat at hver indført forsendelse enten
(i) består af højst eet dokument; eller
(ii) i tilfælde, hvor den består af flere dokumenter, ikke indeholder
mere end eet eeksemplar af hvert dokument; eller
(iii) uanset antallet af dokumenter eller eksemplarer ikke i bruttovægt
overstiger 1 kilogram.
Samtidig afsendelse af flere forsendelser til forskellige adresser på
indførselsesterritoriet skal ikke udelukke sådanne forsendelser fra denne
fritagelse, forudsat at højst een forsendelse sendes til hver modtager.
2. Uanset denne artikels paragraf 1 skal en
kontraherende Part ikke være forpligtet til ved indførsel til sit territorium
at fritage følgende dokumenter for indførselsafgift:
(a) kataloger, prislister og forretningsmeddelelser, der ikke
klart tilkendegiver navnet på det udenlandske selskab, som fremstiller,
sælger eller udlejer de varer, eller som tilbyder de tjenesteydelser
vedrørende transport eller forsikringer af kommerciel art, som de pågældende
kataloger, prislister eller forretningsmeddelelser vedrører; eller
(b) kataloger, prislister og forretningsmeddelelser, der samlet
fremkommer til toldbehandling i indførselseslandet med henblik på senere
afsendelse til forskellige adresser på det pågældende territorium.
Artikel V.
Midlertidig afgiftsfri indførsel af reklamefilm.
Enhver kontraherende Part skal med hensyn til kinematografiske
reklamefilmpositiver af højst 16 mm bredde indrømme de i denne Konventions
artikel III omhandlede lempelser på de i nævnte artikel fastsatte
betingelser, når det overfor vedkommende toldmyndigheder er godtgjort, at
sådanne film i alt væsentligt består af fotografier (med eller uden lydspor),
som viser beskaffenheden eller redskaber, hvis egenskaber ikke på
fyldestgørende måde kan anskueliggøres ved vareprøver eller kataloger,
forudsat at filmene:
(a) vedrører varer eller materiel, som udbydes til salg eller
leje af en person, der er bosat på en anden kontraherende Parts territorium;
og
(b) er af en sådan art, at de er egnede til fremvisning for
eventuelle kunder, men ikke til almindelig fremvisning for offentligheden; og
(c) indføres i en pakning, som ikke indeholder mere end een kopi
af hver film, og som ikke udgør en del af en større sending film.
Artikel VI.
Midlertidig dispensation fra indførselsforbud og -restriktioner.
1. Ingen kontraherende Part må anvende
indførselsforbud eller -restriktioner (bortset fra indførselsafgifter) på
varer, som indføres fra en anden konraherende Parts territorium, hverken i
form af kvoter, indførselsbevillinger eller andre foranstaltninger, når
sådanne varer:
(a) efter bestemmelserne i denne Konventions artikel II eller IV
opfylder betingelserne (eller ville opfylde betingelserne, hvis de var
afgiftspligtige) for fritagelse for indførselsafgifter, eller
(b) efter bestemmelserne i denne Konventions artikel III eller V
opfylder betingelserne (eller ville opfylde betingelserne, hvis de var
afgiftspligtige) for midlertidig afgiftsfri indførsel,
forudsat, at indførslen af sådanne varer ikke medfører betaling for andet
end fragt, forsikring eller tjenester, der er ydet på indførselsterritoriet
af en person, der er bosat på dette territorium.
2. Denne dispensation fra indførselsforbud eller
-restriktioner for varer, som efter bestemmelserne i artikel III eller V
opfylder betingelserne for midlertidig afgiftsfri indførsel (eller ville
opfylde betingelserne, hvis de var afgiftspligtige) skal kun gælde for det
tidsrum, i hvilket den afgiftsfri indførsel er tilladt (eller ville være
tilladt, hvis varerne var afgiftspligtige). Såfremt sådanne varer ikke
genudføres indenfor det tidsrum, for hvilket der i henhold til denne artikels
paragraf 1 er dispenseret fra anvendelsen af indførselsforbud eller -
restriktioner, kan indførselslandets myndigheder bringe sådanne
foranstaltninger i anvendelse, som kunne have været anvendt, såfremt der ikke
var blevet dispenseret fra indførselsforbudet eller -restriktionerne. For
dette formål kan myndighederne på indførselsterritoriet kræve passende
garantier, såsom deponering af særlig sikkerhed udover den for betaling af
indførselsafgifter stillede sikkerhed.
3. Bestemmelserne i denne Konvention skal ikke
udelukke en kontraherende Part fra at anvende indførselsforbud eller
-restriktioner, som
(a) er nødvendige til beskyttelse af den offentlige moral eller
vitale sikkerhedsinteresser;
(b) er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters
liv eller sundhed;
(c) vedrører indførsel af guld eller sølv;
(d) er nødvendige for at sikre overholdelse af love eller
anordninger vedrørende håndhævelse af toldbestemmelser og vedrørende
statsmonopoler, beskyttelse af patenter, varemærker og copyrights;
(e) er nødvendige for at hindre bedrageriske fremgangsmåder;
(f) vedrører varer fremstillet ved fængselsarbejde;
(g) er nødvendige for anvendelsen af normer eller forskrifter for
klassificering, sortering eller afsætning af varer i den internationale
handel.
Artikel VII.
Forenkling af formaliteter.
1. Enhver kontraherende Part skal begrænse de for
gennemførelse af lettelserne i henhold til nærværende Konvention fornødne
formaliteter til det mindst mulige.
2. Enhver kontraherende Part skal straks offentliggøre
alle herom indførte administrative bestemmelser på en sådan måde, at
interesserede personer kan gøre sig bekendt hermed, og at de ulemper undgås,
der måtte opstå som følge af anvendelsen af formaliteter, som de er uden
kendslab til.
Artikel VIII.
Bilæggelse af uoverensstemmelser.
1. Enhver uoverensstemmelse mellem to eller flere
kontraherende Parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af nærværende
Konvention skal så vidt muligt bilægges ved forhandling mellem disse Parter.
2. Enhver uoverensstemmelse, som ikke bilægges ved
forhandling, skal henvises til en person eller et organ, som de stridende
kontraherende Parter har godkendt; såfremt de ikke er i stand til at nå til
enighed om en sådan godkendelse, kan enhver af de pågældende kontraherende
Parter anmode formanden for Den Mellemfolkelige Domstol om at udpege en
voldgiftsdommer.
3. Den afgørelse, som måtte blive truffet af en person
eller et organ, der er udpeget i henhold til denne artikels paragraf 2, skal
være bindende for de pågældende kontraherende Parter.
Artikel IX.
Undertegnelse og ratifikation.
1. Nærværende Konvention skal være åben for
undertegnelse indtil 30. juni 1953 for de regeringer, der er kontraherende
Parter i Den Almindelige Overensskomst om Told og Udenrigshandel, og af
regeringerne i alle stater, som er medlemmer af De Forenede Nationer, samt af
enhver anden stats regering, som De Forenede Nationers Generalsekretær i
dette øjemed har tilsendt et eksemplar af Konventionen.
2. Denne Konvention skal ratificeres eller godkendes
af de undertegnede regeringer i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige
regler, og ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos
De Forenede Nationers Generalsekretær.
Artikel X.
Tiltrædelse.
1. Nærværende Konvention skal være åben for
tiltrædelse for enhver af de i artikel IX, paragraf 1, nævnte stater.
2. Tiltrædelse skal finde sted ved deponering af et
tilstrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers Generalsekretær.
Artiekl XI.
Ikrafttrædelse.
1. Når femten af de i artikel IX omhandlede regeringer
har deponeret deres ratifikations-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenter, skal nærværende Konvention træde i kraft mellem dem
på den tredivte dag efter deponeringen af det femtende ratifikations-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument. For enhver anden regering træder
den i kraft den tredivte dag efter deponering af denne regerings
ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel XII.
Opsigelse.
1. Når nærværende Konvention har været i kraft i tre
år, kan enhver kontraherende Part opsige den ved fremsendelse af meddelelse
om opsigelse til De Forenede Nationers Generalsekretær.
2. Opsigelsen træder i kraft seks måneder efter den
dag, da De Forenede Nationers Generalsekretær har modtaget meddelelse om
opsigelse.
Artikel XIII.
Territorial anvendelse.
1. Enhver regering kan ved deponeringen af sit
ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et
hvilket som helst senere tidspunkt ved en meddelelse stilet til De Forenede
Nationers Generalsekretær erklære, at nærværende Konvention skal finde
anvendelse for eet eller flere af de territorier, for hvis internationale
anliggender den er ansvarlig, og Konventionen skal finde anvendelse for de i
meddelelsen nævnte territorier fra den tredivte dag efter den dag, da
meddelelsen modtages af De Forenede Nationers Generalsekretær, eller fra
Konventionens ikrafttrædelsesdag i henhold til artikel XI, alt efter hvilken
dato der er den seneste.
2. Enhver regering, som i henhold til denne artikels
paragraf 1 har afgivet en erklæring om, at nærværende Konvention skal finde
anvendelse for et territorium, for hvis internationale anliggender den er
ansvarlig , kan i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XII særskilt
opsige Konventionen for det pågældende territorium.
Artikel XIV.
Forbehold.
1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller
deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument erklære, at den ikke skal være bundet af nærmere
angivne bestemmelser i denne Konvention.
2. Enhver stat kan, når denne giver meddelelse i
henhold til artikel XIII om, at nærværende Konvention skal finde anvendelse
for eet eller flere af de territorier, for hvis internationale anliggender
den er ansvarlig, afgive en særskilt erklæring i overensstemmelse med denne
artikels paragraf 1 angående nogle eller samtlige af de territorier, som
meddelelsen omfatter.
3. Såfremt en stat ved undertegnelsen, ratifikationen,
godkendelsen eller tiltrædelsen, eller når den afgiver en meddelelse i
henhold til artikel XIII, tager forbehold vedrørende artikler i denne
Konvention, skal De Forenede Nationers Generalsekretær meddele ordlyden af
dette forbehold til alle stater, som er eller som måtte blive parter i denne
Konvention. Enhver stat, som har undertegnet, ratificeret, godkendt eller
tiltrådt Konventionen, for forbeholdet er taget (eller som - hvis denne ikke
er trådt i kraft - senest på den dag, da den træder i kraft, har undertegnet
ratificeret, godkendt eller tiltrådt Konventionen), skal være berettiget til
at gøre indsigelse imod ethvert forbehold. Hvis De Forenede Nationers
Generalsekretær ikke senest den halvfemsindstyvende dag efter den dag, da han
har udsendt sin meddelelse (eller fra Konventionens ikrafttrædelsesdag, alt
efter hvilken dag der er den seneste) har modtaget indsigelse fra nogen stat,
som er berettiget til at gøre indsigelse, skal forbeholdet anses for at være
godkendt.
4. Såfremt De Forenede Nationers Generalsekretær
modtager indsigelse fra en stat, som er berettiget til at gøre indsigelse,
skal han give meddelelse om indsigelsen til den stat, der har taget
forbeholdet, og anmode vedkommende stat om at meddele ham, hvorvidt den er
rede til at trække forbeholdet tilbage, eller hvorvidt den foretrækker at
undlade at ratificere, godkende eller tiltræde Konventionen, henholdsvis
undlade at lade den finde anvendelse for det territorium eller de
territorier, som forbeholdet omfatter.
5. En stat, som har taget et forbehold, overfor
hvilket der er gjort indsigelse i overensstemmelse med denne artikels
paragraf 3, kan ikke blive part i denne Konvention, medmindre indsigelsen er
trukket tilbage eller trådt ud af kraft efter bestemmelserne i paragraf 6; en
stat skal heller ikke være berettiget til at påberåbe sig fordele af denne
Konvention for et territorium for hvis internationale anliggender den er
ansvarlig, og for hvilket den har taget et forbehold, såfremt der er gjort
indsigelse imod forbeholdet i overensstemmelse med denne artikels paragraf 3,
medmindre indsigelsen er trukket tilbage eller er trådt ud af kraft i henhold
til bestemmelserne i paragraf 6.
6. En indsigelse fra en stat, der har undertegnet, men
ikke ratificeret eller godkendt Konventionen, skal træde ud af kraft, hvis
den pågældende stat ikke har ratificeret eller godkendt Konventionen indenfor
et tidsrum af tolv måneder fra den dag, da den har gjort indsigelse.
Artikel XV.
Meddelelse om undertegnelser, ratifikationer, godkendelser og
tiltrædelser.
De Forenede Nationers Generalsekretær skal give alle undertegnende og
tiltrædende stater og alle andre stater, som anmoder derom, meddelelse om
enhver undertegnelse, ratifikation, godkendelse og tiltrædelse af nærværende
Konvention og om Konventionens ikrafttrædelsesdato samt om enhver af ham
modtagen meddelelse i henhold til artikel XII eller XIII.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet
nærværende Konvention.
UDFÆRDIGET i Geneve den syvende dag i november eet tusind ni hundrede og
tooghalvtreds på engelsk og fransk, begge tekster lige gyldige, i eet
originaleksemplar, som skal deponeres i De Forenede Nationers arkiver. De
Forenede Nationers Generalsekretær skal fremsende bekræftede eksemplarer
heraf til alle undertegnende og tiltrædende stater.
Den 21. oktober 1955 havde 15 stater ratificeret, tiltrådt eller godkendt
nærværende Konvention, og Konventionen trådte derfor i overensstemmelse med
artikel XI i kraft den 20. november 1955.
Den 1. december 1956 havde følgende stater deponeret deres ratifikations-,
tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenter:
Australien.
Czekoslovakiet.
Danmark.
Det forenede Kongerige.
Finland.
Forbundsrepubliken Tyskland
(med visse forbehold).
Grækenland.
Holland (for riget i Europa, Surinam, Hollandsk Ny Guinea og de
hollandske Antiller).
Indien (med visse forbehold).
Indonesien.
Japan.
Jugoslavien.
Norge.
Pakistan.
Portugal.
Rhodesia-Nyasaland.
Spanien (med visse forbehold).
Schweiz.
Sverige.
Ægypten.
Østrig.
For Danmarks vedkommende fandt deponeringen af ratifikationsinstrumentet
sted den 5. oktober 1955.
Udenrigsministeriet, den 22. december
1956.
H. C. Hansen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 7. november 1952 om lettelser for indførslen af vareprøver og reklamemateriale Retsinformation · 19. januar 1979
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 7. november 1952 om lettelser for indførslen af vareprøver og reklamemateriale. Retsinformation · 5. januar 1977
- Bekendtgørelse af toldkonvention af 6. december 1961 vedrørende A.T.A. carnet for midlertidig indførsel af varer. Nr. 97 af 30/09/1965 BKG i LT C: 08/11/1965 Retsinformation · 8. november 1965
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 1. juli 1953 vedtagne konvention om oprettelse af en europæisk organisation for atomkærneforskning. Retsinformation · 18. maj 1955
- Bekendtgørelse om genanvendelse af dansk-tyske overenskomster. Retsinformation · 26. september 1960
- Bosættelses-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Tyrkiet. Ankara, 31. Maj 1930 Retsinformation · 24. september 1997