Vejledning til den mellem Danmark og Japan den 3. februar 1968 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til den mellem Danmark og Japan den
3. februar 1968 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning
for så vidt angår indkomstskat.
I. Overenskomstens ikrafttræden, dens område og almindelige principper.
1. Ved den mellem Danmark og Japan den 3. februar 1968
afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
indkomstskat, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 16.
december 1968 (Lovtidende C), er der fastsat en række bestemmelser, der
medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i visse
tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning
på grund af sammenstødende skattekrav fra dansk og japansk side.
2. Overenskomsten trådte i kraft den 26. juli 1968 og
finder for Danmarks vedkommende anvendelse første gang for skatteåret
1968/69, jfr. artikel 29, stk. 2. Samtidig ophører den dansk-japanske
dobbeltbeskatningsaftale af 10. marts 1959 (og skattedepartementets
vejledning hertil af 29. maj 1962) at have virkning, jfr. artikel 29, stk. 3.
3. Overenskomsten kommer uanset statsborgerforhold til
anvendelse på fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark og/eller i
Japan, såvel som på aktieselskaber og andre sammenslutninger, der er
hjemmehørende i en af eller begge de to stater. Det er således en
forudsætning, at betingelserne for fuld skattepligt er opfyldt i (mindst) en
af de to stater. Om hvad der forstås ved "hjemmehørende", henvises
til punkt 8 nedenfor.
4. For Danmarks vedkommende finder overenskomsten i
henhold til art. 2, stk. 1 (b), anvendelse på indkomstskatterne til staten og
de kommunale indkomstskatter. Derimod er formueskatten ikke omfattet (se dog
nedenfor punkt 13 om art. 8). Endvidere finder overenskomsten anvendelse på
alle andre skatter af væsentlig samme art, der måtte blive indført efter
undertegnelsen af overenskomsten. Herefter er også udbytteskatten ifølge
kildeskattelovens § 65 omfattet af overenskomsten.
Læs alt
For Japans vedkommende omfatter overenskomsten indkomstskatten og
selskabsskatten samt - i modsætning til hvad der var gældende efter den
tidligere aftale med Japan - de lokale indkomstskatter, jfr. art. 2, stk. 1
(a) og stk. 3. Disse lokale skatter, kaldet "prefectural inhabitant
taxes" og "municipal inhabitant taxes", udskrives dels med et
fast beløb pr. skatteyder, dels som progressive indkomstskatter. For
selskabers vedkommende er skatterne i et vist omfang afhængige af selskabets
kapital.
Den lokale "enterprise tax", som i visse tilfælde beregnes på
andet grundlag end indkomsten, er kun medtaget i art. 8 om skibs- og
luftfartsindtægter. I andre tilfælde må det derfor nærmere undersøges, om
betingelserne for at indrømme creditnedslag for så vidt angår denne lokale
skat i medfør af ligningslovens § 33 er til stede.
5. Overenskomsten indeholder ingen bestemmelser om
gensidig bistand med hensyn til opkrævning af skatter, men alene en
bestemmelse om udveksling af oplysninger, jfr. nedenfor punkt 26.
6. Definitionerne findes i art. 3, hvoraf man skal
fremhæve stk. 1 (b), hvorefter "Danmark" i overenskomsten betyder
Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland. Overenskomsten kan dog i
sin helhed eller med nødvendige ændringer udvides til at gælde tillige for
disse områder. Endvidere skal bemærkes den protokol, som er knyttet til
overenskomsten, om virksomhed udøvet på den danske kontinentalsokkel, jfr.
punkt 11 nedenfor om definitionen af fast driftssted.
Yderligere skal fremhæves art. 3, stk. 1 (e) og (f), hvorefter udtrykket
"person" indbefatter et selskab og enhver anden sammenslutning af
personer, og udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person
eller enhver anden sammenslutning, der skattemæssigt behandles som en
juridisk person. Et offentligt skiftet dødsbo, såvel som - inden for de
første 15 måneder - et privat skiftet dødsbo, der omfattes af
kildeskattelovens afsnit II, må herefter anses for et selskab i
overenskomstens forstand.
7. Overenskomstens regler til undgåelse af
dobbeltbeskatning falder i to grupper, dels regler til løsning af den
konflikt, der opstår, når en person anses for fuldt skattepligtig i begge
lande, og dels regler til løsning af den konflikt, der opstår mellem det ene
lands beskatningsret som kildeland (det land, hvorfra indkomsten hidrører) og
det andet lands beskatningsret som bopælsland (det land, hvor den pågældende
skatteyder er hjemmehørende og derfor opfylder betingelserne for fuld
skattepligt).
Begge sæt regler kan finde anvendelse samtidig. Opfylder en person
betingelserne for fuld skattepligt i begge lande, må det først afgøres, i
hvilket land den pågældende anses for hjemmehørende i overenskomstens
forstand. Det andet land kan herefter alene beskatte de indtægter, hvortil
beskatningsretten udtrykkeligt er tillagt kildelandet, og dobbeltbeskatningen
ophæves ved, at bopælslandet indrømmer nedslag for kildelandets skat efter
reglerne i art. 23, jfr. punkt 24 nedenfor, eller helt fritager den
pågældende indtægt for beskatning, jfr. art. 19, stk. 1, 2 pkt., art. 20 og
21.
II. Overenskomstens bestemmelser om fordelingen af beskatningsretten.
A. Reglerne om undgåelse af dobbeltbeskatning, når fuld skattepligt
foreligger i begge lande.
8. I overenskomstens forstand anses en fysisk person
eller et selskab for hjemmehørende i en af de to stater, når den pågældende i
henhold til vedkommende stats lovgivning er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, hovedkontorets beliggenhed, ledelsens sæde eller et andet
lignende forhold.
Fører denne bestemmelse til, at en fysisk person anses for hjemmehørende i
begge lande, skal det efter art. 4, stk. 2, afgøres ved gensidig forhandling
mellem de kompetente myndigheder, i hvilket land den pågældende skal anses
for hjemmehørende. Nærmere specificerede regler herom findes ikke, men det er
i den danske note, som knytter sig til overenskomsten, anført, at spørgsmålet
i givet fald skal afgøres under hensyntagen til de regler, som fremgår af
art. 4, stk. 2, i OECD-Modelkonventionen af 1963. De der nævnte bestemmelser
findes gengivet i adskillige af de nyere danske dobbeltbeskatningsaftaler,
jfr. for eksempel art. 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen med Israel af
27. juni 1966, og skattedepartementets vejledning hertil af 20. december
1968, punkt 9.
For så vidt angår ikke-fysiske personer er hovedkontorets beliggenhed
afgørende for spørgsmålet.
B. Reglerne om fordeling af beskatningsretten mellem kildelandet og
bopælslandet.
9. Disse regler findes i art. 6 til 22. Såfremt en
indkomstart ikke er udtrykkeligt omtalt i en af art. 6 til 21, skal
beskatningsretten ifølge art. 22 alene tilkomme bopælslandet, og kildelandet
skal således frafalde sin beskatning heraf. Om de øvrige artikler bemærkes
følgende:
10. Indkomst af fast ejendom kan ifølge art. 6, stk.
1, beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. I art. 6, stk.
2, redegøres der nærmere for, hvad der skal forstås ved udtrykket "fast
ejendom". Det bemærkes særligt, at udtrykket omfatter ydelser, der
betales for udnyttelsen af mineralforekomster, kilder og andre
naturforekomster. Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af fast ejendom, kan
ifølge art. 13, stk. 1, ligeledes beskattes i den stat, i hvilken den faste
ejendom er beliggende.
11. Med hensyn til fortjeneste ved
forretningsvirksomhed er hovedreglen ifølge art. 7 den, at sådan fortjeneste
kun kan beskattes i det land, hvor vedkommende foretagende er hjemmehørende.
En undtagelse herfra gælder for det tilfælde, hvor et foretagende i det ene
land driver virksomhed fra et "fast driftssted" i det andet land. I
så fald kan den del af indkomsten, der kan henføres til et sådant fast
driftssted, beskattes i dette andet land.
Med hensyn til, hvad der skal forstås ved "fast driftssted",
henvises til bestemmelserne i art. 5. Man skal særligt henlede opmærksomheden
på stk. 3 angående tilsynsførende virksomhed i mere end 12 måneder i
forbindelse med et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde og angående
virksomhed ved formidling af engagementer af kunstnere, der omfattes af art.
17.
12. Ifølge art. 13, stk. 2, kan fortjeneste ved
afhændelse af aktiver, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast
driftssted, som et foretagende i den ene stat opretholder i den anden stat,
herunder fortjeneste ved afhændelse af selve det faste driftssted, beskattes
i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende.
13. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i
international trafik kan ifølge art. 8, stk. 1, kun beskattes i den stat,
hvor det pågældende foretagende er hjemmehørende, jfr. herved art. 4, stk. 1
og 3. Art. 8, stk. 2, indeholder en særlig bestemmelse om partrederier og
andre foretagender med mere end en deltager, uden at foretagendet udgør en
selvstændigt skattepligtig enhed. I dette tilfælde skal hver deltager
beskattes i sit hjemland af den ham tilfaldende andel i foretagendets
overskud.
Ifølge art. 8, stk. 3, fritages danske skibs- og luftfartsvirksomheder for
den japanske "enterprise tax" ud over de i art. 2 nævnte, japanske
skatter; derimod kan der fortsat blive tale om erlæggelse af den såkaldte
"fixed assets tax", som er en lokal japansk skat.
Bestemmelserne i art. 8 gælder også for SAS, jfr. den danske note, som
knytter sig til overenskomsten.
Den dansk-japanske noteveksling af 15. oktober 1927 om undgåelse af
dobbeltbeskatning af fortjeneste ved skibsfart er ophørt at have virkning fra
det tidspunkt, da den ny overenskomst har virkning. Notevekslingen træder
ikke i kraft igen, såfremt denne aftale måtte ophøre.
14. Aktieudbytte kan ifølge art. 10, stk. 1, beskattes
i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende. Det land, hvor selskabet er
hjemmehørende, kan dog tillige beskatte udbyttet, men højst med 15 pct.
Såfremt aktionæren er et selskab, som har ejet mindst 25 pct. af den
stemmeberettigede kapital i det udbyttegivende selskab i de sidste 12 måneder
umiddelbart før udløbet af den regnskabsperiode, for hvilken udlodningen
sker, kan kildeskatten ikke overstige 10 pct.
Kildelandet bevarer dog sin fulde beskatningsret, såfremt den pågældende
aktionær har et fast driftssted i dette land, og de rettigheder, der ligger
til grund for udlodningen, har direkte forbindelse hermed.
Nedsættelsen til de nævnte beskatningsprocenter gennemføres i Japan straks
ved udbetalingen af udbyttet. En japansk aktionær i et dansk selskab må
derimod søge tilbagebetaling af den for meget tilbageholdte danske
udbytteskat ved ansøgning på en særlig blanket, som skal attesteres af de
japanske skattemyndigheder. Blanketter kan fås ved henvendelse til de
japanske skattemyndigheder eller Kildeskattedirektoratet.
Udtrykket "udbytte" betyder indkomst fra aktier eller andre
rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre
selskabsrettigheder, der er sidestillet med indkomst fra aktier i henhold til
skattelovgivningen i den stat, i hvilken det udbetalende selskab er
hjemmehørende. Udtrykket omfatter derimod ikke indkomst af gældsfordringer.
De i ligningslovens § 16A nævnte former for udbytte er således alle omfattet
af definitionen.
15. Ifølge art. 11, stk. 1, kan renter beskattes i den
stat, hvor modtageren er hjemmehørende, men de kan tillige beskattes i den
stat, hvorfra de hidrører, men dog højst med 10 pct. af bruttorentebeløbet.
Det bestemmes nærmere i stk. 5, i hvilke tilfælde renter skal anses for at
hidrøre fra en af de to stater.
Udtrykket "rente" betyder dels indkomst af obligationer,
gældsfordringer etc., men tillige ethvert yderligere beløb, som
tilbagebetales på sådanne fordringer ud over det udlånte beløb. Siden april
1967 beskattes kursgevinster på visse japanske obligationer med 5 pct. straks
ved udstedelsen.
Det bemærkes, at Danmark fortsat ikke beskatter renter, der tilfalder
personer, som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.
Såfremt den person, der oppebærer renten, har et fast driftssted i den
stat, hvorfra renten hidrører, og den fordring, der ligger til grund for
renten, har direkte forbindelse med det faste driftssted, skal bestemmelserne
i art. 7 dog finde anvendelse.
16. Royalties kan ifølge art. 12, stk. 1, beskattes i
den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, men de kan tillige beskattes i
den stat, hvorfra de hidrører, men dog højst med 10 pct. af bruttobeløbet.
Såfremt modtageren har et fast driftssted i denne stat, og den rettighed
eller genstand, som ligger til grund for de pågældende royalties, har direkte
forbindelse med det faste driftssted, skal bestemmelserne i art. 7 om
beskatningsretten til fortjeneste ved forretningsvirksomhed finde anvendelse.
Ifølge art. 12, stk. 3, omfatter udtrykket "royalties" ikke blot
ophavsretlige vederlagsydelser, men tillige betalinger i henhold til en
totalbefragtningskontrakt (bare-boat charter) vedrørende skibe eller
luftfartøjer.
Bestemmelserne i art. 12, stk. 1, 2 og 5, finder endvidere anvendelse på
beløb, som hidrører fra afståelse af en forfatterret, patentret, etc. -
bortset fra retten ifølge et bare-boat charter - alt medmindre bestemmelsen i
art. 13, stk. 2 kan finde anvendelse, d.v.s. hvor den pågældende rettighed er
en del af erhvervsformuen i et fast driftssted. I dette sidste tilfælde
undergives den faktiske fortjeneste beskatning i vedkommende kildeland.
Kildelandet er her køberens hjemland, og Japan kan således ikke beskatte et
sådant beløb, såfremt en her bosiddende person afhænder f.eks. et japansk
patent til en anden - uden for Japan hjemmehørende - person.
Danmark kan ikke for tiden udnytte sin beskatningsret som kildeland, idet
der ikke i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 2,g), jfr. § 2, stk.
1,b), er indført begrænset skattepligt af royalties.
17. Beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse
af formuegenstande tilkommer ifølge art. 13, stk. 4, som hovedregel den stat,
hvor afhænderen er hjemmehørende.
Undtagelse herfra gælder dog ifølge art. 13, stk. 1, fortjeneste ved
afhændelse af fast ejendom og ifølge art. 13, stk. 2, fortjeneste ved
afhændelse af erhvervsformuen i et fast driftssted.
Endvidere gælder der ifølge art. 13, stk. 3, en særlig regel om
fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab i det andet land, hvor den
pågældende og dennes nært tilknyttede personer har besiddet mindst 25 pct. af
selskabets samlede kapital i hele det pågældende indkomstår.
Endelig findes der en særregel for visse ophavsrettigheder m.v., jfr.
ovenfor under punkt 16, 3 afsnit.
18. Indkomst ved frit erhverv og andet lignende
selvstændigt arbejde, f.eks. som ingeniør eller arkitekt, beskattes ifølge
art. 14 alene i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende. Såfremt
virksomheden drives fra et fast sted i den anden stat, kan den del af
indkomsten, der kan henføres dertil, dog beskattes der, sammenlign
bemærkningerne til art. 5 og 7 om fortjeneste ved forretningsvirksomhed. Ved
fast sted forstås efter praksis f.eks. en klinik, et kontor eller lignende
sted, hvor man kan henvende sig for at træffe aftale med den pågældende.
19. Vederlag for personlige tjenesteydelser beskattes
ifølge art. 15, stk. 1, som hovedregel i den stat, hvor arbejdet udføres.
Efter kildeskattelovens ikrafttræden kan Danmark straks udnytte
beskatningsretten efter denne bestemmelse, jfr. lovens § 2.
Fra denne hovedregel gælder dog følgende undtagelser:
1) Ifølge art. 15, stk. 2, tilkommer beskatningsretten alene
bopælsstaten, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere
perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for
vedkommende kalenderår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, hvor arbejdet udføres, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast
sted, som arbejdsgiveren har i denne anden stat.
2) Bestyrelseshonorarer kan ifølge art. 16 beskattes i den stat, hvor det
pågældende selskab er hjemmehørende, uanset hvor bestyrelseshvervet
varetages. Det samme gælder vederlag som medlem af et repræsentantskab for et
selskab, jfr. punkt 3 i den danske note af 3. februar 1968, som er knyttet
til overenskomsten.
3) Vederlag for offentlige hverv, hvortil henregnes hverv udført for en
fond, hvortil der er ydet bidrag af en af de kontraherende stater, kan
beskattes i den stat, hvorfra det udbetales. Såfremt modtageren er
statsborger i den udbetalende stat, kan vederlaget kun beskattes der, og
bopælsstaten skal helt bortse fra denne indtægt, jfr. art. 23, stk. 1(a) og
stk. 2(a). Bestemmelsen svarer til art. IX i den tidligere overenskomst. For
så vidt angår diplomatiske og konsulære embedsmænd henvises endvidere til
art. 27 og kildeskattelovens § 3, stk. 3 og 4, samt - for udsendte danske
statsborgeres vedkommende - til § 1, nr. 5. Vederlag for tjenesteydelser i
forbindelse med en forretning, som drives i gevinstøjemed af en af de to
stater m.v., beskattes i overensstemmelse med reglerne i art. 15-18, d.v.s.
på samme måde, som hvis den pågældende havde været ansat i et privat
foretagende.
4) Vederlag for undervisning eller forskning til en professor eller
lærer, som midlertidigt opholder sig i den ene af de to stater ved et
universitet, en højskole, en skole eller en anden undervisningsanstalt, må
ikke beskattes i opholdsstaten. Det er en betingelse, at opholdet ikke
overstiger to år, og at den pågældende er eller umiddelbart før opholdet var
hjemmehørende i den anden stat. En dansk professor, som midlertidigt opholder
sig i Japan, vil efter kildeskatteloven forblive skattepligtig i Danmark af
et sådant vederlag, uanset om bopælen her i landet måtte være opgivet ved
udrejsen, jfr. kildeskattelovens § 1, nr. 2.
20. På fortjeneste eller vederlag, oppebåret af
offentligt
optrædende, f.eks. teaterfilm-, radio- eller fjernsynskunstnere,
musikere samt professionelle sportsfolk finder hovedreglen i art. 15
altid anvendelse, jfr. art 17. Har herefter en her i landet bosat
kunstner indtægt ved optræden i Japan, tilkommer beskatningsretten
til den pågældende indtægt Japan, og der skal her i landet indrømmes
creditnedslag i overensstemmelse med reglen i art. 23, stk. 2(b).
Bestemmelsen må i øvrigt ses i sammenhæng med art. 5, stk. 3(b).
21. Vederlag for personligt arbejde ombord på et skib
eller et
luftfartøj i international trafik kan beskattes i den stat, hvor
vedkommende foretagende er hjemmehørende. Såfremt den pågældende ikke
er fuldt skattepligtig her i landet, kan Danmark alene udnytte denne
beskatningsret for så vidt angår søfolk, jfr. sømandsskattelovens
kapitel III, men ikke for så vidt angår personer, der arbejder ombord
på luftfartøjer i international trafik.
22. Beskatningsretten til private pensioner og andre
lignende
vederlag for tidligere tjenesteydelser tilkommer alene den stat, hvor
modtageren er hjemmehørende, jfr. art. 18. Danmark skal således
frafalde beskatningen efter kildeskattelovens § 2, jfr. § 43, stk.
2b), når en privat pension m.v. udbetales til en i Japan
hjemmehørende person. Såfremt den pågældende ved en erklæring fra de
japanske skattemyndigheder dokumenterer over for
forskudsregistreringskommunen, at han er hjemmehørende i Japan i
overenskomstens forstand, skal kommunen meddele den
indeholdelsespligtige, at skattetræk i pensionen kan undlades.
Blanketter på dansk og engelsk til brug for den nævnte erklæring kan
fås i Kildeskattedirektoratet og i vedkommende kommune.
Offentlige pensioner kan derimod beskattes i den stat, hvorfra de
hidrører, under samme betingelser som gælder med hensyn til
beskatningen af vederlag for hverv i vedkommende stats, politiske
underafdelings eller lokale myndigheds tjeneste, jfr. art. 19.
23. En studerende eller lærling, som opholder sig i en
af de to
stater udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed skal i henhold
til art. 21 der være fritaget for beskatning af beløb, som han
modtager fra kilder uden for denne stat til sit underhold, studium
eller sin uddannelse. Det er dog en betingelse, at han er eller
umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i den anden af de to
stater.
Kildeskattelovens § 8, stk. 2, fører under delvis andre betingelser
til yderligere skattefrihed for udenlandske studerende m.v. her i
landet, men kun inden for en periode på 365 dage inden for et samlet
tidsrum af 2 år.
III. Overenskomstens metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
24. Begge lande benytter den såkaldte credit-metode
til ophævelse af
dobbeltbeskatning. For Danmarks vedkommende betyder dette, at man ved
skatteansættelsen her i landet af en her hjemmehørende, fuldt
skattepligtig person kan medregne den fulde indtægt, men et beløb
svarende til den i Japan erlagte skat af den samme indkomst skal
tillades fradraget i den her pålignede skat, dog højst med så stor en
del heraf, som forholdsmæssigt falder på den indkomst, som Japan
ifølge aftalen har beskatningsretten til. Denne regel svarer ganske
til bestemmelsen i ligningslovens § 33.
Bopælslandet skal altid give fuldstændig afkald på beskatningen af
indtægter, der omfattes af art. 20 og 21 samt art. 19, stk. 1, 2.
pkt., jfr. art. 23, stk. 1(a) og stk. 2(a). Når der i sidstnævnte
bestemmelser henvises generelt til art. 19, stk. 1, skyldes det
vanskeligheder ved at formulere en nøjagtig henvisning på engelsk og
japansk. Det er imidlertid kun i de tilfælde, hvor modtageren af
vederlaget er statsborger i den stat, i hvis tjeneste han er ansat,
at vederlaget alene skal beskattes i denne stat.
IV. Beskatning ved til- og fraflytning.
25. Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler
til løsning af
de dobbeltbeskatningsproblemer, der kan opstå i forbindelse med
flytning mellem de to stater, og de interne regler om indtræden og
ophør af skattepligt finder derfor anvendelse i disse tilfælde.
V. Bestemmelser om udveksling af oplysninger.
26. Art. 27 fastsætter en gensidig pligt til
udveksling af
oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomsten
eller den interne lovgivning i et af de to lande. Herunder falder
også oplysninger, som udveksles til undgåelse af skattesvig m.v., og
bestemmelsen skal i det hele forstås på samme måde som den
tilsvarende bestemmelse i art. XVI i den tidligere overenskomst af
10. marts 1959. Oplysningerne skal behandles som
hemmelige og må ikke
meddeles til andre personer end dem, der er beskæftiget med
påligningen eller opkrævningen af de skatter, der omfattes af
overenskomsten. Der må ikke udveksles oplysninger, som kan røbe
erhvervsmæssige eller lignende hemmeligheder.
Henvendelse fra danske skattemyndigheder om oplysninger fra Japan
skal ske gennem skattedepartementet.
VI. Særlige bestemmelser.
27. Art. 24 indeholder regler, hvorefter statsborgere
og foretagender
i det ene land ikke i det andet land skal kunne underkastes nogen
skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes, højere eller
mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som det
sidstnævnte lands statsborgere eller foretagender måtte blive
underkastet. I artiklen fastslås det endvidere, hvad der skal forstås
ved udtrykket "statsborgere" samt ved udtrykket "skat"
i denne
artikel. Det bemærkes udtrykkeligt, at disse bestemmelser skal
anvendes, uanset om den pågældende statsborger er hjemmehørende i en
af de to stater eller ikke, jfr. stk. 6.
28. Art. 25 bestemmer, at en skatteyder, der mener sig
udsat for
dobbeltbeskatning som følge af foranstaltninger truffet i den anden
stat med hensyn til de af overenskomsten omfattede skatter, kan
fremsætte indsigelse herom til myndighederne i den stat, hvor han er
hjemmehørende.
Anses indsigelsen for berettiget, kan de kompetente myndigheder - for
Danmarks vedkommende skattedepartementet - træffe aftale med henblik
på undgåelse af dobbeltbeskatningen. Klager over afgørelser truffet
af myndighederne i det land, hvor skatteyderen er hjemmehørende, skal
derimod fremføres i den i dette land gældende instansfølge.
29. I henhold til art. 25, stk. 3, kan de to staters
kompetente
myndigheder ligeledes træffe aftale med henblik på undgåelse af
dobbeltbeskatning såvel i tilfælde, der ikke omhandles i
overenskomsten, som i tilfælde, hvor fortolkningen eller anvendelsen
af overenskomsten giver anledning til vanskelighed eller tvivl.
VII. Overenskomstens praktisering.
30. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved
selve
skatteligningen. For så vidt angår skatteårene 1968-69 og 1969-70 vil
der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i
strid med overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af
de pågældende ansættelser eller beregninger. For så vidt begæring om
regulering af skatteansættelser eller skatteberegninger for de nævnte
skatteår i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede
er fremsat eller fremsættes inden den 1. januar 1971, bemyndiges
skatterådene herved til at genoptage vedkommende ansættelser eller
beregninger til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse
fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter
nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til genoptagelse være at indhente
på sædvanlig måde.
Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1970 på
begæring være at ændre, såfremt den er foretaget i strid med
overenskomsten.
31. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens
praktisering vil
være at forelægge for skattedepartementet.
Skattedepartementet, den 31. marts 1970.
Hans P. Gøtrik.
/ E. Thielsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Japan Retsinformation · 4. oktober 2018
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Japan Retsinformation · 22. november 2018
- Vejledning til gennemførelse af den mellem Danmark og Israel den 27. juni 1966 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat Retsinformation · 30. januar 1967
- Vejledning til den mellem Danmark og Trinidad og Tobago den 20. juni 1969 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat samt til fremme af international handel og investering. Retsinformation · 21. maj 1974
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Vejledning til den mellem Danmark og Malaysia den 4. december 1970 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter. Retsinformation · 31. december 1974