Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til den mellem Danmark og Japan den 3. februar 1968 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

Gældende VEJ nr 104 af 31/03/1970VejledningSkatte- og Vækstministeriet5. august 1970

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til den mellem Danmark og Japan den

3. februar 1968 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning

for så vidt angår indkomstskat.

I. Overenskomstens ikrafttræden, dens område og almindelige principper.

1. Ved den mellem Danmark og Japan den 3. februar 1968

afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår

indkomstskat, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 16.

december 1968 (Lovtidende C), er der fastsat en række bestemmelser, der

medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i visse

tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning

på grund af sammenstødende skattekrav fra dansk og japansk side.

2. Overenskomsten trådte i kraft den 26. juli 1968 og

finder for Danmarks vedkommende anvendelse første gang for skatteåret

1968/69, jfr. artikel 29, stk. 2. Samtidig ophører den dansk-japanske

dobbeltbeskatningsaftale af 10. marts 1959 (og skattedepartementets

vejledning hertil af 29. maj 1962) at have virkning, jfr. artikel 29, stk. 3.

3. Overenskomsten kommer uanset statsborgerforhold til

anvendelse på fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark og/eller i

Japan, såvel som på aktieselskaber og andre sammenslutninger, der er

hjemmehørende i en af eller begge de to stater. Det er således en

forudsætning, at betingelserne for fuld skattepligt er opfyldt i (mindst) en

af de to stater. Om hvad der forstås ved "hjemmehørende", henvises

til punkt 8 nedenfor.

4. For Danmarks vedkommende finder overenskomsten i

henhold til art. 2, stk. 1 (b), anvendelse på indkomstskatterne til staten og

de kommunale indkomstskatter. Derimod er formueskatten ikke omfattet (se dog

nedenfor punkt 13 om art. 8). Endvidere finder overenskomsten anvendelse på

alle andre skatter af væsentlig samme art, der måtte blive indført efter

undertegnelsen af overenskomsten. Herefter er også udbytteskatten ifølge

kildeskattelovens § 65 omfattet af overenskomsten.

Læs alt

For Japans vedkommende omfatter overenskomsten indkomstskatten og

selskabsskatten samt - i modsætning til hvad der var gældende efter den

tidligere aftale med Japan - de lokale indkomstskatter, jfr. art. 2, stk. 1

(a) og stk. 3. Disse lokale skatter, kaldet "prefectural inhabitant

taxes" og "municipal inhabitant taxes", udskrives dels med et

fast beløb pr. skatteyder, dels som progressive indkomstskatter. For

selskabers vedkommende er skatterne i et vist omfang afhængige af selskabets

kapital.

Den lokale "enterprise tax", som i visse tilfælde beregnes på

andet grundlag end indkomsten, er kun medtaget i art. 8 om skibs- og

luftfartsindtægter. I andre tilfælde må det derfor nærmere undersøges, om

betingelserne for at indrømme creditnedslag for så vidt angår denne lokale

skat i medfør af ligningslovens § 33 er til stede.

5. Overenskomsten indeholder ingen bestemmelser om

gensidig bistand med hensyn til opkrævning af skatter, men alene en

bestemmelse om udveksling af oplysninger, jfr. nedenfor punkt 26.

6. Definitionerne findes i art. 3, hvoraf man skal

fremhæve stk. 1 (b), hvorefter "Danmark" i overenskomsten betyder

Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland. Overenskomsten kan dog i

sin helhed eller med nødvendige ændringer udvides til at gælde tillige for

disse områder. Endvidere skal bemærkes den protokol, som er knyttet til

overenskomsten, om virksomhed udøvet på den danske kontinentalsokkel, jfr.

punkt 11 nedenfor om definitionen af fast driftssted.

Yderligere skal fremhæves art. 3, stk. 1 (e) og (f), hvorefter udtrykket

"person" indbefatter et selskab og enhver anden sammenslutning af

personer, og udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person

eller enhver anden sammenslutning, der skattemæssigt behandles som en

juridisk person. Et offentligt skiftet dødsbo, såvel som - inden for de

første 15 måneder - et privat skiftet dødsbo, der omfattes af

kildeskattelovens afsnit II, må herefter anses for et selskab i

overenskomstens forstand.

7. Overenskomstens regler til undgåelse af

dobbeltbeskatning falder i to grupper, dels regler til løsning af den

konflikt, der opstår, når en person anses for fuldt skattepligtig i begge

lande, og dels regler til løsning af den konflikt, der opstår mellem det ene

lands beskatningsret som kildeland (det land, hvorfra indkomsten hidrører) og

det andet lands beskatningsret som bopælsland (det land, hvor den pågældende

skatteyder er hjemmehørende og derfor opfylder betingelserne for fuld

skattepligt).

Begge sæt regler kan finde anvendelse samtidig. Opfylder en person

betingelserne for fuld skattepligt i begge lande, må det først afgøres, i

hvilket land den pågældende anses for hjemmehørende i overenskomstens

forstand. Det andet land kan herefter alene beskatte de indtægter, hvortil

beskatningsretten udtrykkeligt er tillagt kildelandet, og dobbeltbeskatningen

ophæves ved, at bopælslandet indrømmer nedslag for kildelandets skat efter

reglerne i art. 23, jfr. punkt 24 nedenfor, eller helt fritager den

pågældende indtægt for beskatning, jfr. art. 19, stk. 1, 2 pkt., art. 20 og

21.

II. Overenskomstens bestemmelser om fordelingen af beskatningsretten.

A. Reglerne om undgåelse af dobbeltbeskatning, når fuld skattepligt

foreligger i begge lande.

8. I overenskomstens forstand anses en fysisk person

eller et selskab for hjemmehørende i en af de to stater, når den pågældende i

henhold til vedkommende stats lovgivning er skattepligtig der på grund af

hjemsted, bopæl, hovedkontorets beliggenhed, ledelsens sæde eller et andet

lignende forhold.

Fører denne bestemmelse til, at en fysisk person anses for hjemmehørende i

begge lande, skal det efter art. 4, stk. 2, afgøres ved gensidig forhandling

mellem de kompetente myndigheder, i hvilket land den pågældende skal anses

for hjemmehørende. Nærmere specificerede regler herom findes ikke, men det er

i den danske note, som knytter sig til overenskomsten, anført, at spørgsmålet

i givet fald skal afgøres under hensyntagen til de regler, som fremgår af

art. 4, stk. 2, i OECD-Modelkonventionen af 1963. De der nævnte bestemmelser

findes gengivet i adskillige af de nyere danske dobbeltbeskatningsaftaler,

jfr. for eksempel art. 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen med Israel af

27. juni 1966, og skattedepartementets vejledning hertil af 20. december

1968, punkt 9.

For så vidt angår ikke-fysiske personer er hovedkontorets beliggenhed

afgørende for spørgsmålet.

B. Reglerne om fordeling af beskatningsretten mellem kildelandet og

bopælslandet.

9. Disse regler findes i art. 6 til 22. Såfremt en

indkomstart ikke er udtrykkeligt omtalt i en af art. 6 til 21, skal

beskatningsretten ifølge art. 22 alene tilkomme bopælslandet, og kildelandet

skal således frafalde sin beskatning heraf. Om de øvrige artikler bemærkes

følgende:

10. Indkomst af fast ejendom kan ifølge art. 6, stk.

1, beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. I art. 6, stk.

2, redegøres der nærmere for, hvad der skal forstås ved udtrykket "fast

ejendom". Det bemærkes særligt, at udtrykket omfatter ydelser, der

betales for udnyttelsen af mineralforekomster, kilder og andre

naturforekomster. Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af fast ejendom, kan

ifølge art. 13, stk. 1, ligeledes beskattes i den stat, i hvilken den faste

ejendom er beliggende.

11. Med hensyn til fortjeneste ved

forretningsvirksomhed er hovedreglen ifølge art. 7 den, at sådan fortjeneste

kun kan beskattes i det land, hvor vedkommende foretagende er hjemmehørende.

En undtagelse herfra gælder for det tilfælde, hvor et foretagende i det ene

land driver virksomhed fra et "fast driftssted" i det andet land. I

så fald kan den del af indkomsten, der kan henføres til et sådant fast

driftssted, beskattes i dette andet land.

Med hensyn til, hvad der skal forstås ved "fast driftssted",

henvises til bestemmelserne i art. 5. Man skal særligt henlede opmærksomheden

på stk. 3 angående tilsynsførende virksomhed i mere end 12 måneder i

forbindelse med et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde og angående

virksomhed ved formidling af engagementer af kunstnere, der omfattes af art.

17.

12. Ifølge art. 13, stk. 2, kan fortjeneste ved

afhændelse af aktiver, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast

driftssted, som et foretagende i den ene stat opretholder i den anden stat,

herunder fortjeneste ved afhændelse af selve det faste driftssted, beskattes

i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende.

13. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i

international trafik kan ifølge art. 8, stk. 1, kun beskattes i den stat,

hvor det pågældende foretagende er hjemmehørende, jfr. herved art. 4, stk. 1

og 3. Art. 8, stk. 2, indeholder en særlig bestemmelse om partrederier og

andre foretagender med mere end en deltager, uden at foretagendet udgør en

selvstændigt skattepligtig enhed. I dette tilfælde skal hver deltager

beskattes i sit hjemland af den ham tilfaldende andel i foretagendets

overskud.

Ifølge art. 8, stk. 3, fritages danske skibs- og luftfartsvirksomheder for

den japanske "enterprise tax" ud over de i art. 2 nævnte, japanske

skatter; derimod kan der fortsat blive tale om erlæggelse af den såkaldte

"fixed assets tax", som er en lokal japansk skat.

Bestemmelserne i art. 8 gælder også for SAS, jfr. den danske note, som

knytter sig til overenskomsten.

Den dansk-japanske noteveksling af 15. oktober 1927 om undgåelse af

dobbeltbeskatning af fortjeneste ved skibsfart er ophørt at have virkning fra

det tidspunkt, da den ny overenskomst har virkning. Notevekslingen træder

ikke i kraft igen, såfremt denne aftale måtte ophøre.

14. Aktieudbytte kan ifølge art. 10, stk. 1, beskattes

i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende. Det land, hvor selskabet er

hjemmehørende, kan dog tillige beskatte udbyttet, men højst med 15 pct.

Såfremt aktionæren er et selskab, som har ejet mindst 25 pct. af den

stemmeberettigede kapital i det udbyttegivende selskab i de sidste 12 måneder

umiddelbart før udløbet af den regnskabsperiode, for hvilken udlodningen

sker, kan kildeskatten ikke overstige 10 pct.

Kildelandet bevarer dog sin fulde beskatningsret, såfremt den pågældende

aktionær har et fast driftssted i dette land, og de rettigheder, der ligger

til grund for udlodningen, har direkte forbindelse hermed.

Nedsættelsen til de nævnte beskatningsprocenter gennemføres i Japan straks

ved udbetalingen af udbyttet. En japansk aktionær i et dansk selskab må

derimod søge tilbagebetaling af den for meget tilbageholdte danske

udbytteskat ved ansøgning på en særlig blanket, som skal attesteres af de

japanske skattemyndigheder. Blanketter kan fås ved henvendelse til de

japanske skattemyndigheder eller Kildeskattedirektoratet.

Udtrykket "udbytte" betyder indkomst fra aktier eller andre

rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre

selskabsrettigheder, der er sidestillet med indkomst fra aktier i henhold til

skattelovgivningen i den stat, i hvilken det udbetalende selskab er

hjemmehørende. Udtrykket omfatter derimod ikke indkomst af gældsfordringer.

De i ligningslovens § 16A nævnte former for udbytte er således alle omfattet

af definitionen.

15. Ifølge art. 11, stk. 1, kan renter beskattes i den

stat, hvor modtageren er hjemmehørende, men de kan tillige beskattes i den

stat, hvorfra de hidrører, men dog højst med 10 pct. af bruttorentebeløbet.

Det bestemmes nærmere i stk. 5, i hvilke tilfælde renter skal anses for at

hidrøre fra en af de to stater.

Udtrykket "rente" betyder dels indkomst af obligationer,

gældsfordringer etc., men tillige ethvert yderligere beløb, som

tilbagebetales på sådanne fordringer ud over det udlånte beløb. Siden april

1967 beskattes kursgevinster på visse japanske obligationer med 5 pct. straks

ved udstedelsen.

Det bemærkes, at Danmark fortsat ikke beskatter renter, der tilfalder

personer, som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.

Såfremt den person, der oppebærer renten, har et fast driftssted i den

stat, hvorfra renten hidrører, og den fordring, der ligger til grund for

renten, har direkte forbindelse med det faste driftssted, skal bestemmelserne

i art. 7 dog finde anvendelse.

16. Royalties kan ifølge art. 12, stk. 1, beskattes i

den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, men de kan tillige beskattes i

den stat, hvorfra de hidrører, men dog højst med 10 pct. af bruttobeløbet.

Såfremt modtageren har et fast driftssted i denne stat, og den rettighed

eller genstand, som ligger til grund for de pågældende royalties, har direkte

forbindelse med det faste driftssted, skal bestemmelserne i art. 7 om

beskatningsretten til fortjeneste ved forretningsvirksomhed finde anvendelse.

Ifølge art. 12, stk. 3, omfatter udtrykket "royalties" ikke blot

ophavsretlige vederlagsydelser, men tillige betalinger i henhold til en

totalbefragtningskontrakt (bare-boat charter) vedrørende skibe eller

luftfartøjer.

Bestemmelserne i art. 12, stk. 1, 2 og 5, finder endvidere anvendelse på

beløb, som hidrører fra afståelse af en forfatterret, patentret, etc. -

bortset fra retten ifølge et bare-boat charter - alt medmindre bestemmelsen i

art. 13, stk. 2 kan finde anvendelse, d.v.s. hvor den pågældende rettighed er

en del af erhvervsformuen i et fast driftssted. I dette sidste tilfælde

undergives den faktiske fortjeneste beskatning i vedkommende kildeland.

Kildelandet er her køberens hjemland, og Japan kan således ikke beskatte et

sådant beløb, såfremt en her bosiddende person afhænder f.eks. et japansk

patent til en anden - uden for Japan hjemmehørende - person.

Danmark kan ikke for tiden udnytte sin beskatningsret som kildeland, idet

der ikke i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 2,g), jfr. § 2, stk.

1,b), er indført begrænset skattepligt af royalties.

17. Beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse

af formuegenstande tilkommer ifølge art. 13, stk. 4, som hovedregel den stat,

hvor afhænderen er hjemmehørende.

Undtagelse herfra gælder dog ifølge art. 13, stk. 1, fortjeneste ved

afhændelse af fast ejendom og ifølge art. 13, stk. 2, fortjeneste ved

afhændelse af erhvervsformuen i et fast driftssted.

Endvidere gælder der ifølge art. 13, stk. 3, en særlig regel om

fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab i det andet land, hvor den

pågældende og dennes nært tilknyttede personer har besiddet mindst 25 pct. af

selskabets samlede kapital i hele det pågældende indkomstår.

Endelig findes der en særregel for visse ophavsrettigheder m.v., jfr.

ovenfor under punkt 16, 3 afsnit.

18. Indkomst ved frit erhverv og andet lignende

selvstændigt arbejde, f.eks. som ingeniør eller arkitekt, beskattes ifølge

art. 14 alene i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende. Såfremt

virksomheden drives fra et fast sted i den anden stat, kan den del af

indkomsten, der kan henføres dertil, dog beskattes der, sammenlign

bemærkningerne til art. 5 og 7 om fortjeneste ved forretningsvirksomhed. Ved

fast sted forstås efter praksis f.eks. en klinik, et kontor eller lignende

sted, hvor man kan henvende sig for at træffe aftale med den pågældende.

19. Vederlag for personlige tjenesteydelser beskattes

ifølge art. 15, stk. 1, som hovedregel i den stat, hvor arbejdet udføres.

Efter kildeskattelovens ikrafttræden kan Danmark straks udnytte

beskatningsretten efter denne bestemmelse, jfr. lovens § 2.

Fra denne hovedregel gælder dog følgende undtagelser:

1) Ifølge art. 15, stk. 2, tilkommer beskatningsretten alene

bopælsstaten, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere

perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for

vedkommende kalenderår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, hvor arbejdet udføres, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast

sted, som arbejdsgiveren har i denne anden stat.

2) Bestyrelseshonorarer kan ifølge art. 16 beskattes i den stat, hvor det

pågældende selskab er hjemmehørende, uanset hvor bestyrelseshvervet

varetages. Det samme gælder vederlag som medlem af et repræsentantskab for et

selskab, jfr. punkt 3 i den danske note af 3. februar 1968, som er knyttet

til overenskomsten.

3) Vederlag for offentlige hverv, hvortil henregnes hverv udført for en

fond, hvortil der er ydet bidrag af en af de kontraherende stater, kan

beskattes i den stat, hvorfra det udbetales. Såfremt modtageren er

statsborger i den udbetalende stat, kan vederlaget kun beskattes der, og

bopælsstaten skal helt bortse fra denne indtægt, jfr. art. 23, stk. 1(a) og

stk. 2(a). Bestemmelsen svarer til art. IX i den tidligere overenskomst. For

så vidt angår diplomatiske og konsulære embedsmænd henvises endvidere til

art. 27 og kildeskattelovens § 3, stk. 3 og 4, samt - for udsendte danske

statsborgeres vedkommende - til § 1, nr. 5. Vederlag for tjenesteydelser i

forbindelse med en forretning, som drives i gevinstøjemed af en af de to

stater m.v., beskattes i overensstemmelse med reglerne i art. 15-18, d.v.s.

på samme måde, som hvis den pågældende havde været ansat i et privat

foretagende.

4) Vederlag for undervisning eller forskning til en professor eller

lærer, som midlertidigt opholder sig i den ene af de to stater ved et

universitet, en højskole, en skole eller en anden undervisningsanstalt, må

ikke beskattes i opholdsstaten. Det er en betingelse, at opholdet ikke

overstiger to år, og at den pågældende er eller umiddelbart før opholdet var

hjemmehørende i den anden stat. En dansk professor, som midlertidigt opholder

sig i Japan, vil efter kildeskatteloven forblive skattepligtig i Danmark af

et sådant vederlag, uanset om bopælen her i landet måtte være opgivet ved

udrejsen, jfr. kildeskattelovens § 1, nr. 2.

20. På fortjeneste eller vederlag, oppebåret af

offentligt

optrædende, f.eks. teaterfilm-, radio- eller fjernsynskunstnere,

musikere samt professionelle sportsfolk finder hovedreglen i art. 15

altid anvendelse, jfr. art 17. Har herefter en her i landet bosat

kunstner indtægt ved optræden i Japan, tilkommer beskatningsretten

til den pågældende indtægt Japan, og der skal her i landet indrømmes

creditnedslag i overensstemmelse med reglen i art. 23, stk. 2(b).

Bestemmelsen må i øvrigt ses i sammenhæng med art. 5, stk. 3(b).

21. Vederlag for personligt arbejde ombord på et skib

eller et

luftfartøj i international trafik kan beskattes i den stat, hvor

vedkommende foretagende er hjemmehørende. Såfremt den pågældende ikke

er fuldt skattepligtig her i landet, kan Danmark alene udnytte denne

beskatningsret for så vidt angår søfolk, jfr. sømandsskattelovens

kapitel III, men ikke for så vidt angår personer, der arbejder ombord

på luftfartøjer i international trafik.

22. Beskatningsretten til private pensioner og andre

lignende

vederlag for tidligere tjenesteydelser tilkommer alene den stat, hvor

modtageren er hjemmehørende, jfr. art. 18. Danmark skal således

frafalde beskatningen efter kildeskattelovens § 2, jfr. § 43, stk.

2b), når en privat pension m.v. udbetales til en i Japan

hjemmehørende person. Såfremt den pågældende ved en erklæring fra de

japanske skattemyndigheder dokumenterer over for

forskudsregistreringskommunen, at han er hjemmehørende i Japan i

overenskomstens forstand, skal kommunen meddele den

indeholdelsespligtige, at skattetræk i pensionen kan undlades.

Blanketter på dansk og engelsk til brug for den nævnte erklæring kan

fås i Kildeskattedirektoratet og i vedkommende kommune.

Offentlige pensioner kan derimod beskattes i den stat, hvorfra de

hidrører, under samme betingelser som gælder med hensyn til

beskatningen af vederlag for hverv i vedkommende stats, politiske

underafdelings eller lokale myndigheds tjeneste, jfr. art. 19.

23. En studerende eller lærling, som opholder sig i en

af de to

stater udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed skal i henhold

til art. 21 der være fritaget for beskatning af beløb, som han

modtager fra kilder uden for denne stat til sit underhold, studium

eller sin uddannelse. Det er dog en betingelse, at han er eller

umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i den anden af de to

stater.

Kildeskattelovens § 8, stk. 2, fører under delvis andre betingelser

til yderligere skattefrihed for udenlandske studerende m.v. her i

landet, men kun inden for en periode på 365 dage inden for et samlet

tidsrum af 2 år.

III. Overenskomstens metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

24. Begge lande benytter den såkaldte credit-metode

til ophævelse af

dobbeltbeskatning. For Danmarks vedkommende betyder dette, at man ved

skatteansættelsen her i landet af en her hjemmehørende, fuldt

skattepligtig person kan medregne den fulde indtægt, men et beløb

svarende til den i Japan erlagte skat af den samme indkomst skal

tillades fradraget i den her pålignede skat, dog højst med så stor en

del heraf, som forholdsmæssigt falder på den indkomst, som Japan

ifølge aftalen har beskatningsretten til. Denne regel svarer ganske

til bestemmelsen i ligningslovens § 33.

Bopælslandet skal altid give fuldstændig afkald på beskatningen af

indtægter, der omfattes af art. 20 og 21 samt art. 19, stk. 1, 2.

pkt., jfr. art. 23, stk. 1(a) og stk. 2(a). Når der i sidstnævnte

bestemmelser henvises generelt til art. 19, stk. 1, skyldes det

vanskeligheder ved at formulere en nøjagtig henvisning på engelsk og

japansk. Det er imidlertid kun i de tilfælde, hvor modtageren af

vederlaget er statsborger i den stat, i hvis tjeneste han er ansat,

at vederlaget alene skal beskattes i denne stat.

IV. Beskatning ved til- og fraflytning.

25. Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler

til løsning af

de dobbeltbeskatningsproblemer, der kan opstå i forbindelse med

flytning mellem de to stater, og de interne regler om indtræden og

ophør af skattepligt finder derfor anvendelse i disse tilfælde.

V. Bestemmelser om udveksling af oplysninger.

26. Art. 27 fastsætter en gensidig pligt til

udveksling af

oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomsten

eller den interne lovgivning i et af de to lande. Herunder falder

også oplysninger, som udveksles til undgåelse af skattesvig m.v., og

bestemmelsen skal i det hele forstås på samme måde som den

tilsvarende bestemmelse i art. XVI i den tidligere overenskomst af

10. marts 1959. Oplysningerne skal behandles som

hemmelige og må ikke

meddeles til andre personer end dem, der er beskæftiget med

påligningen eller opkrævningen af de skatter, der omfattes af

overenskomsten. Der må ikke udveksles oplysninger, som kan røbe

erhvervsmæssige eller lignende hemmeligheder.

Henvendelse fra danske skattemyndigheder om oplysninger fra Japan

skal ske gennem skattedepartementet.

VI. Særlige bestemmelser.

27. Art. 24 indeholder regler, hvorefter statsborgere

og foretagender

i det ene land ikke i det andet land skal kunne underkastes nogen

skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes, højere eller

mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som det

sidstnævnte lands statsborgere eller foretagender måtte blive

underkastet. I artiklen fastslås det endvidere, hvad der skal forstås

ved udtrykket "statsborgere" samt ved udtrykket "skat"

i denne

artikel. Det bemærkes udtrykkeligt, at disse bestemmelser skal

anvendes, uanset om den pågældende statsborger er hjemmehørende i en

af de to stater eller ikke, jfr. stk. 6.

28. Art. 25 bestemmer, at en skatteyder, der mener sig

udsat for

dobbeltbeskatning som følge af foranstaltninger truffet i den anden

stat med hensyn til de af overenskomsten omfattede skatter, kan

fremsætte indsigelse herom til myndighederne i den stat, hvor han er

hjemmehørende.

Anses indsigelsen for berettiget, kan de kompetente myndigheder - for

Danmarks vedkommende skattedepartementet - træffe aftale med henblik

på undgåelse af dobbeltbeskatningen. Klager over afgørelser truffet

af myndighederne i det land, hvor skatteyderen er hjemmehørende, skal

derimod fremføres i den i dette land gældende instansfølge.

29. I henhold til art. 25, stk. 3, kan de to staters

kompetente

myndigheder ligeledes træffe aftale med henblik på undgåelse af

dobbeltbeskatning såvel i tilfælde, der ikke omhandles i

overenskomsten, som i tilfælde, hvor fortolkningen eller anvendelsen

af overenskomsten giver anledning til vanskelighed eller tvivl.

VII. Overenskomstens praktisering.

30. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved

selve

skatteligningen. For så vidt angår skatteårene 1968-69 og 1969-70 vil

der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i

strid med overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af

de pågældende ansættelser eller beregninger. For så vidt begæring om

regulering af skatteansættelser eller skatteberegninger for de nævnte

skatteår i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede

er fremsat eller fremsættes inden den 1. januar 1971, bemyndiges

skatterådene herved til at genoptage vedkommende ansættelser eller

beregninger til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse

fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter

nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til genoptagelse være at indhente

på sædvanlig måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1970 på

begæring være at ændre, såfremt den er foretaget i strid med

overenskomsten.

31. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens

praktisering vil

være at forelægge for skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 31. marts 1970.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Thielsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter