Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til den mellem Danmark og Trinidad og Tobago den 20. juni 1969 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat samt til fremme af international handel og investering.

Gældende VEJ nr 75 af 14/02/1974VejledningSkatte- og Vækstministeriet21. maj 1974

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til den mellem Danmark og Trinidad og

Tobago den 20. juni 1969 afsluttede overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår

indkomstskat samt til fremme af international handel og investering.

Indledning.

1. Ved en mellem Danmark og Trinidad og Tobago den 20.

juni 1969 afsluttet overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.m.,

jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 12. oktober 1971

(Lovtidende C) er der fastsat en række bestemmelser, der medfører afvigelser

fra skattelovgivningens almindelige regler i tilfælde, hvor en skatteyder

ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende

skattekrav fra Danmark og Trinidad og Tobago.

Overenskomsten følger i store træk den af OECD i 1969 udarbejdede

modelkonvention, som også er lagt til grund i de nyere aftaler, som Danmark

har indgået med andre lande.

I det følgende vil der kun blive gjort bemærkninger til de artikler, der

afviger fra modelkonventionen, idet man i øvrigt henviser til

skattedepartementets vejledning af 4. juni 1971 til den mellem Danmark og

Island den 21. maj 1970 afsluttede overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning m.m., som i det store og hele følger modelkonventionen.

Ikrafttræden.

(Artikel 25).

2. Overenskomsten trådte i kraft den 17. maj 1971 og

har for Danmarks vedkommende virkning fra og med skatteåret 1966-67.

Overenskomsten afløser den indtil 1. april 1966 gældende overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Danmark og Trinidad og Tobago

(overenskomst mellem Danmark og Storbritannien af 27. marts 1950, udvidet ved

noteveksling af 18. november og 22. december 1954, jfr. udenrigsministeriets

bekendtgørelse nr. 25 af 13. juni 1955, til tillige at omfatte bl.a. Trinidad

og Tobago - opsagt af samme ved note af 30. juni 1965, jfr.

Læs alt

udenrigsministeriets bekendtgørelse af 2. februar 1966).

Bemærkninger til enkelte artikler.

3. Ifølge overenskomstens art. II finder

overenskomsten anvendelse i Danmark på de ordinære indkomstskatter til

staten, de kommunale indkomstskatter, folkepensionsbidrag, sømandsskat,

særlig indkomstskat og kirkeskat. Overenskomsten finder endvidere anvendelse

på skatter af væsentlig samme art, således f.eks. på udbytteskatten, den

amtskommunale indkomstskat og bidrag til dagpengefonden, men derimod ikke på

formueskatten.

4. Vedrørende definitioner i art. III skal det

fremhæves, at overenskomsten for begge lande gælder kontinentalsoklen, mens

den - for så vidt angår Danmark - ikke gælder for Færøerne og Grønland, jfr.

art. III, stk. 1b). Overenskomsten kan dog i henhold til art. XXIV udvides

til at omfatte disse områder.

5. I forhold til modelkonventionen er begrebet

"fast driftssted" udvidet i art. V, stk. 2 c) og e) til at omfatte

en forretning eller andet vareudsalg og et lager, og ifølge stk. 2 i) vil et

bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end seks måneders varighed

udgøre et fast driftssted, medens der efter modelkonventionen kræves en

varighed af 12 måneder.

Stk. 4. indeholder ligeledes en udvidelse i forhold til

modelkonventionens art. 5, idet fast driftssted antages at foreligge, hvor

personer, som ikke har fuldmagt til at indgå kontrakter, opretholder et

varelager, hvorfra de regelmæssigt opfylder ordrer eller foretager leveringer

på foretagendets vegne. Fast driftssted foreligger endvidere, hvor personer

opretholder udstyr eller maskineri til udlejning eller andet formål i et

tidsrum af seks måneder eller derover, eller sælger varer, der har undergået

en væsentlig forædling eller bearbejdelse i den pågældende stat.

Fordeling af beskatningsretten mellem kildeskat og bopælsstat.

(Artikel VI-XIX).

6. Bestemmelserne følger i store træk

modelkonventionen, og afvigelserne fra denne skyldes hovedsageligt de særlige

forhold, der gør sig gældende i Trinidad og Tobago som et udviklingsland.

7. Ifølge art. VIII har bopælslandet beskatningsretten

til fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i "international

trafik", der ifølge art. III, stk. 1 h) omfatter trafik mellem steder i

et land i løbet af en rejse, der strækker sig over mere end et land. Ifølge

art. VIII, stk. 2, finder reglen også anvendelse på foretagender, som driver

lufttransport ved deltagelse i "pools".

8. Beskatningsretten til udbytter (art. X) er, som i

modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget til at

opkræve en kildeskat på 20 pct. af bruttoudbyttet, i

moder/datterselskabsforhold 10 pct.

Udtrykket "udbytte" omfatter i Danmark alt, hvad der efter

Danmarks lovgivning anses som udlodning, således også de i ligningslovens §

16A og B omhandlede "udlodninger" ved nedskrivning af

aktiekapitalen eller ved afhændelse af aktier til det udstedende selskab,

såfremt der ikke er givet dispensation efter reglerne i stk. 2 i de

pågældende bestemmelser.

Ifølge art. X, stk. 5, gælder der en særregel, hvor et selskab, som er

hjemmehørende i den ene stat, har et fast driftssted i den anden stat,

hvorfra det oppebærer fortjeneste eller indkomst. I så fald kan enhver

udbetaling af en sådan fortjeneste til en person hjemmehørende i den anden

stat, beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor det

faste driftssted er beliggende, men skatten må ikke overstige 10 pct.

9. Også beskatningsretten til renter (art. XI) er, som

i modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget til

at opkræve en kildeskat på 15 pct. af bruttorentebeløbet. Hvis renten kan

henføres til et fast sted i kildelandet finder art. VII anvendelse.

10. Royalties (art. XII), der ifølge modelkonventionen

alene beskattes i modtagerens bopælsstat, kan efter nærværende overenskomst

beskattes i kildelandet med 15 pct. af bruttobeløbet. Ifølge artiklens stk. 3

er royalities af forfatter- og kunstnerrettigheder - bortset fra royalities

af filmrettigheder, fjernsyns- og radiobånd o.l. - dog helt fritaget for

beskatning i kildestaten.

Hvis royalty-ydelsen kan henføres til et fast driftssted i kildelandet

finder art. VII anvendelse.

11. Art. XIII omhandler skat på betalinger m.v. for

ledelse og andet personligt, fagligt og teknisk arbejde, udført i den ene

stat af en i den anden stat hjemmehørende person. Sådan skat må højst andrage

5 pct. Bestemmelsen er indsat efter ønske fra Trinidad og Tobago, idet man

for at undgå, at udenlandske selskaber deler deres indtægter fra Trinidad og

Tobago op i "andre" indtægter fra Trinidad og Tobago og i vederlag

til hovedaktionær eller direktør o.l. med en lavere beskatning til følge, har

indført en særlig hjemmel til beskatning af sådanne vederlag. Skatten

udskrives med den almindelige selskabsskat eller "standardrate",

men Trinidad og Tobago erklærede sig villig til at nedsætte skatteprocenten

til 5.

Såfremt betalingen kan henføres til et fast driftssted i det land, hvori

arbejdet er udført, finder art. VII anvendelse.

12. Art. XVI om beskatningsretten til vederlag for

personlige tjenesteydelser følger som hovedregel OECD's modelkonvention, der

giver arbejdslandet beskatningsretten, og er således på linje med de af

Danmark indgåede nyere overenskomster. Reglerne gælder også

bestyrelseshonorarer og direktørlønninger.

Artiklens 183-dages regel afviger fra modelkonventionen ved som betingelse

for 183-dages reglens anvendelse at sætte, at vederlaget ikke overstiger 5

tusinde dollars.

13. Art. XV om beskatningen af indtægt ved frit

erhverv afviger fra de fleste af de af Danmark indgåede aftaler ved at give

beskatningsretten til den stat, hvori erhvervet er udøvet, uanset at udøveren

ikke har et fast sted i den pågældende stat.

Reglen svarer således til de for personlige tjenesteydelser gældende

regler, se ovenfor under pkt. 12.

Reglen gælder også kunstnere og sportsfolk, se stk. 2.

14. Art. XVI om vederlag for offentlige hverv giver

beskatningsretten til den stat, hvorfra udbetalingen finder sted

(kildestaten).

a. For vederlag, der ikke er pension, er fritagelsen for beskatning i

opholdsstaten betinget af, at modtageren ikke har fast bopæl i denne stat,

eller at han alene har en sådan bopæl for at varetage det offentlige hverv.

Fritagelsen gælder også vederlag fra lokale myndigheder o.l.

b. For pensioner gælder de foran under a. anførte betingelser ikke.

15. Art. XVII om private pensioner og livrenter giver

beskatningsretten til modtagerens bopælsstat.

16. Studenter, praktikanter og stipendiater er ifølge

art. XVIII fritaget for beskatning i opholdslandet af gaver fra udlandet, af

stipendier og lignende understøttelser fra offentlige organisationer, samt af

arbejdsvederlag, der er nødvendigt for ophold og uddannelse. Studietiden skal

være rimelig eller sædvanlig og skattefritagelse kan derhos højst opnås for

fem år.

Udstationerede volontører og deltagere i statsunderstøttede

uddannelsesprogrammer er i indtil et år fritaget i opholdsstaten for

beskatning henholdsvis af lønindtægt og af uddannelsesstøtte.

17. Professorer og lærere (art. XIX), som i højst 2 år

opholder sig i den anden stat for at undervise ved et universitet eller

lignende, beskattes ikke i den anden stat af vederlaget for sådan

undervisning. Reglen finder ikke anvendelse, når arbejdet udføres i henhold

til en kontrakt med regeringen i det land, hvor arbejdet udføres,

indeholdende særbestemmelser om ansættelsesvilkårene.

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

(Artikel XX)

18. Begge lande skal som hovedregel benytte den

såkaldte "credit-metode" til ophævelse af dobbeltbeskatning. Reglen

svarer ganske til ligningslovens § 33. For så vidt der er tale om indkomst

bestående i udbytte, udbetalt af et selskab hjemmehørende i Trinidad og

Tobago til et dansk selskab - og vice versa - som direkte eller indirekte

behersker mindst 10 pct. af stemmerne i selskabet i Trinidad og Tobago

henholdsvis i Danmark, skal der ved beregningen af fradraget tillige tages

hensyn til den skat, som skal svares af selskabet i Trinidad og Tobago

henholdsvis i Danmark, af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Artiklens stk. 4 indeholder en speciel regel, hvorefter Danmark skal give

credit også for sådanne skatter i Trinidad og Tobago, som i henhold til de i

artiklen anførte lovbestemmelser er blevet eftergivet eller nedsat udfra

udviklingssynspunkter.

Overenskomstens praktisering.

19. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved

selve skatteligningen. For så vidt angår skatteårene 1966-67 - 1969-70 og

indkomstårene 1969-73 vil der, såfremt skatteansættelser eller

skatteberegninger er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser,

blive tale om genoptagelse af de pågældende ansættelser eller beregninger.

For så vidt begæring om regulering af skatteansættelser eller

skatteberegninger for nævnte skatteår og indkomstår i overensstemmelse med

overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller fremsættes inden

udgangen af 1974, bemyndiges skatterådene herved til at genoptage de

foretagne ansættelser eller beregninger til fornyet behandling uden forud

indhentet bemyndigelse fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen

først efter nævnte tidspunkt vil bemyndigelse til genoptagelse være at

indhente på sædvanlig måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1974 på begæring

være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid

med overenskomsten.

20. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens

praktisering vil være at forelægge for skattedepartementet.

Finansministeriet, den 14. februar 1974.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Møller.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter