Vejledning om ændring af artiklerne 1, 4, 8, 10 og 17 samt om en ny art. 11A i den dansk-norske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. februar 1957 med tillægsoverenskomst af 21. maj 1959.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om ændring af artiklerne 1, 4, 8, 10
og 17 samt om en ny art. 11A i den dansk-norske
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. februar 1957 med tillægsoverenskomst af
21. maj 1959.
1. Mellem Danmark og Norge er der den 8. december
1970, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 29. marts 1971, der er
optrykt som bilag til nærværende cirkulære, undertegnet en protokol om
ændring af den dansk-norske dobbeltbeskatningsoverenskomst med slutprotokol
af 22. februar 1957 (bekendtgørelse nr. 43 af 17. september 1957) og
tillægsoverenskomst af 21. maj 1959 (bekendtgørelse nr. 42 af 16. september
1959).
2. Ændringsprotokollen er i første række foranlediget
af, at Norge ved lov nr. 71 af 19. juni 1969 har indført ændrede regler for
beskatning af aktieselskaber.
Samtidig er der opnået enighed om enkelte andre ændringer i
overenskomsten.
3. Protokollens art. I, nr. 1 til 8, indeholder de
vedtagne ændringer og tilføjelser til overenskomstens artikler, se herom
nedenfor under pkt. 5.
4. Af protokollens art. II, der indeholder regler for
protokollens ikrafttrædelse og første anvendelse, følger, at protokollen skal
have virkning
a) med hensyn til skatter af dividender, som er tilbageholdt ved kilden,
for ydelser, som forfalder til betaling den 1. februar 1971 eller senere; den
anførte dato gælder imidlertid kun for dividender, der udbetales af danske
selskaber til aktionærer hjemmehørende i Norge. Fra norsk side vil aftalens
bestemmelser om beskatning af dividender, der udbetales af norske selskaber
til aktionærer hjemmehørende i Danmark, nemlig først blive praktiseret fra
den 1. marts 1971 som følge af, at det norske Storting først den 9. februar
1971 gav sit samtykke til protokollens godkendelse
Læs alt
b) med hensyn til andre skatter, for skat af indkomst og formue, der
vedrører kalenderåret 1972 eller noget regnskabsår, der afsluttes i 1972.
5. Om de skete ændringer og tilføjelser til
overenskomsten skal
følgende bemærkes:
art. 1, pkt. 2, er ændret. Det fastslås, at overenskomsten skal
omfatte den virksomhed, som drives på henholdsvis den norske og den
danske del af kontinentalsoklen. Endvidere angives definitioner på
"person", "selskab" og på "foretagende i en af
staterne".
Definitionerne er i overensstemmelse med dem, der foreslås i OECD's
modelkonvention af 1963, og er på linie med tilsvarende definitioner
i de af Danmark indgåede nyere dobbeltbeskatningsoverenskomster med
andre lande.
6. Til art. 1 føjes et nyt pkt. 3, der bestemmer, at
udtryk, der ikke
er defineret på anden måde, skal have den betydning, som følger af
lovgivningen i vedkommende stat.
7. Til art. 4 føjes et nyt pkt. 3, der bestemmer, at
beregningen af
indkomst af fast ejendom altid skal ske efter samme regler, som
gælder for ejere, der er bosat i den stat, hvori ejendommen er
beliggende. Bestemmelsen er indført som følge af en bestemmelse i
norsk skattelovgivning om, at personer, bosat i udlandet, kun har
krav på et begrænset fradrag for renter af gæld i fast ejendom i
Norge.
Der er ikke i protokollen medtaget en tilsvarende bestemmelse for så
vidt angår fradrag af gæld ved formuebeskatningen. Det norske
finansdepartement har imidlertid udtalt (det norske finans- og
tolldepartements rundskrivelse af 10. februar 1971), at en sådan
regel bør finde anvendelse for så vidt angår pantegæld, knyttet til
den faste ejendom.
I henhold til en mellem det norske finans- og tolldepartement og
skattedepartementet stedfunden skriftveksling skal tilsvarende regler
gælde for så vidt angår et fast driftssted.
8. Til art. 8 føjes et nyt pkt. 3, der indfører
særregler for
beskatningen af skibsfarts- og luftfartsindtægter i tilfælde, hvor
virksomheden drives af solidarisk og fuldt ansvarlige interessenter,
hvoraf en eller flere er bosat i den ene af staterne og en eller
flere i den anden stat. Reglerne går ud på, at beskatningen bliver
begrænset i hver af staterne til at gælde interessenter, som er bosat
(hjemmehørende) der. Det er en forudsætning for en sådan opdeling af
beskatningen, at de solidarisk og ubegrænset ansvarlige medlemmer i
fællesskab udøver foretagendets virkelige ledelse.
9. Art. 10 er ændret. Der indføres nye regler for
beskatning af
dividender. Efter den hidtil gældende regel var beskatningen af
dividender forbeholdt den stat, hvori aktionærerne var bosat, medens
kildestaten, d.v.s. den stat, hvori det udbyttegivende selskab er
hjemmehørende, var afskåret fra enhver beskatning. Efter den nye
regel skal kildestaten have adgang til at opkræve en skat ved
udlodning af dividender til aktionærer, bosat i den anden stat, på 15
pct. af dividendernes bruttobeløb. Denne skattesats på 15 pct. skal
gælde, uanset om modtageren af dividenderne er en fysisk person eller
et selskab i den anden stat og uanset størrelsen af den aktieandel,
som dette selskab måtte have i det udbyttegivende selskab.
10. Udtrykket dividender er defineret i artiklens stk.
3 og omfatter
såvel afkast af aktier eller andre rettigheder, som ikke er
gældsfordringer, med ret til andel i gevinst, som afkast af andre
selskabsrettigheder, som er ligestillet med afkast af aktier efter
skattelovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager
udlodningen, er hjemmehørende. De i ligningslovens § 16A nævnte
former for udbytte er således alle omfattet af definitionen.
11. I stk. 4, bestemmes, at datterselskabslempelse
skal ydes efter
samme regler, hvad enten datterselskabet er indenlandsk eller
udenlandsk. Bestemmelsen får ingen betydning for Danmark, da reglen i
selskabsskattelovens § 17, stk. 4, ikke sondrer mellem, om
datterselskabet er hjemmehørende her i landet eller i udlandet.
12. Ifølge stk. 5 gælder de ovennævnte regler om
beskatningsrettens
fordeling ikke, såfremt de pågældende aktier reelt tilhører et fast
driftssted, beliggende i den stat, hvor det selskab, som udlodder
dividenderne, er hjemmehørende. I så fald finder reglen i art. 5, om
fast driftssted anvendelse.
13. For at afbøde den dobbeltbeskatning, der ellers
ville opstå efter
den ny fordelingsregel om beskatningsretten til dividender, er der i
pkt. 3 til art. 17 fastsat en creditregel, hvorefter der i
aktionærens bopælsstat skal gives et nedslag i skatten for den
kildeskat, der er betalt i den anden stat. Reglen er som anført en
"creditregel" og svarer nøje til bestemmelsen i ligningslovens §
33.
Det skal bemærkes, jfr. nærmere nedenfor under pkt. 19, at denne
creditregel alene gælder for kildeskat af aktieudbytter. For alle
andre indtægter indfører protokollen en i forhold til aftalen af 22.
februar 1957 ny metode til ophævelse af dobbeltbeskatning, den
såkaldte "ny exemptionsmetode", se herom under pkt. 18.
Såfremt der ved forskudsregistreringen for indkomståret 1971 er
forholdt i strid med bestemmelserne i art. 10 (der, som anført foran
under pkt. 4 finder anvendelse på norske dividender fra og med den 1.
marts 1971) og art. 17, vil forskudsregistreringen kunne ændres i
overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 53.
14. Norske aktionærer, der ved udbetaling af udbytter
fra her i
landet hjemmehørende selskaber har svaret dansk udbytteskat med et
større beløb end det, Danmark i henhold til aftalen er berettiget til
at oppebære, kan under anvendelse af blanket U 30 N søge refusion af
den for meget erlagte udbytteskat.
Den nævnte blanket fås ved henvendelse til Riksskattestyrets kontor,
Hammersborg torg 1, Oslo 1, eller til Kildeskattedirektoratet, 3460
Birkerød.
For danske aktionærer i et norsk selskab vil en tilsvarende
tilbagesøgning af for meget tilbageholdt norsk udbytteskat ikke blive
nødvendig, idet det norske skattesystem medfører, at norske selskaber
alene vil tilbageholde den udbytteskat på 15%, som Norge efter
dobbeltbeskatningsaftalen er berettiget til.
15. Efter art. 11 indføjes en ny bestemmelse, art.
11A. I den
gældende dansk-norske dobbeltbeskatningsoverenskomst findes ingen
særregel om beskatning af indtægter, der oppebæres af kunstnere og
professionelle idrætsmænd. De almindelige bestemmelser i art. 5 om
indkomst ved frit erhverv og i art. 11 om lønindkomster er derfor
hidtil kommet til anvendelse på sådanne indtægter.
Ved den nu indførte art. 11A bestemmes, at beskatning af disse
indtægter altid kan ske i det land, hvori virksomheden er udøvet,
uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 11.
Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelser i en række nyere
overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande.
16. Den i art. 11A, stk. 2, indførte regel har til
formål at sikre
den stat beskatningsretten, hvori kunstnere m.v. optræder, selv om
indtægten herved ikke tilfalder kunstneren eller idrætsmanden selv,
men en anden person.
17. Til art. 16 føjes et nyt punkt 3, der omhandler
beskatningsmåden
af et fast driftssted, som ejes af et selskab hjemmehørende i den
anden stat. Indkomst, som oppebæres af et sådant fast driftssted, kan
beskattes i overensstemmelse med reglerne i den stat, i hvilken
driftsstedet er beliggende. For Danmarks vedkommende er der hjemmel i
§ 2a i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(lovbekendtgørelse nr. 396 af 28. juli 1969) til beskatning efter
denne regel.
Artiklens sidste punktum har ingen betydning for dansk beskatning, da
Danmark for tiden ikke gennemfører forskellig beskatning af
henholdsvis udloddet og ikke udloddet udbytte.
Bestemmelsen medfører, at et dansk selskab, der har et fast
driftssted i Norge, må tåle, at driftsstedets overskud undergives
norsk beskatning til staten med den sats, som i Norge er gældende for
norske selskabers ikke udloddede udbytter.
18. Art. 17 er ændret. Artiklen omhandler den måde, på
hvilken
dobbeltbeskatning skal ophæves. Efter den hidtil gældende bestemmelse
kunne Danmark medregne indtægt, hvortil Norge havde
beskatningsretten, ved den såkaldte "progressionsberegning"
(skatten
beregnedes på grundlag af den samlede dansk-norske indkomst,
hvorefter den del af skatten, der forholdsmæssigt faldt på den norske
indkomst, skulle fradrages), men den norske indkomst skulle ikke
medregnes til den her i landet skattepligtige indkomst. Efter den nu
indførte regel er beregningsmåden den samme, således at der ikke
bliver forskel på størrelsen af de danske skatter efter den ny og den
gamle regel. Efter den ny regel skal den indtægt, som Norge har
beskatningsretten til, imidlertid medregnes til den her i landet
skattepligtige indkomst. Den ny regel, der svarer til, hvad der er
bestemt i flere af de af Danmark i nyere tid indgåede overenskomster
med andre lande, medfører, at den samlede dansk-norske indtægt, og
ikke blot den danske indtægt, opføres i skattelisten som den
pågældende skatteyders her i landet skattepligtige indkomst.
Ændringen får herved særlig betydning ved afgørelse af spørgsmål om
f.eks. nedslag for renteindtægter, sygekassegrænser og boligsikring.
19. Som ovenfor anført under punkt 13 gælder denne
metoderegel ("ny
exemption") til ophævelse af dobbeltbeskatning ikke for så vidt
angår
aktieudbytter. Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter sker
ifølge art. 17, pkt. 3, efter en "credit-regel" af samme indhold
som
den, der findes i ligningslovens § 33.
Bruttoaktieudbytter skal herefter som alle andre indtægter fra Norge
medregnes til den her i landet skattepligtige indkomst, men nedslag i
danske skatter beregnes som enten den betalte norske udbytteskat
eller som den del af de danske skatter, der forholdsmæssigt vedrører
indtægten fra Norge, hvis denne forholdsmæssige andel er mindre end
de faktiske betalte norske skatter.
20. Tvivlsspørgsmål med hensyn til protokollens
praktisering vil være
at forelægge for skattedepartementet.
Skattedepartementet, den 12. maj 1971.
Hans P. Gøtrik.
/ E. Thielsen.
Bilag.
Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 29. marts 1971 af protokol af
8. december 1970 om ændring af overenskomst af 22.
februar 1957 med
Norge til undgåelse af dobbeltbeskatning (* 1).
(Udelades her).
Officielle noter
(* 1) Jfr. bekendtgørelse nr. 26 af 29. marts 1971, Lovtidende C.
1971, hæfte II.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om tillægsoverenskomst til den mellem Danmark og Norge den 22. februar 1957 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue. Retsinformation · 22. december 1959
- Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne (Tiltrædelsesakten) Bilag til Tiltrædelsesakten Bilag I. Den i Tiltrædelsesaktens artikel 29 nævnte liste (* 1) Retsinformation · 16. november 1972
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet overenskomst med tilhørende slutprotokol om gensidig ydelse af aldersrente. Retsinformation · 19. april 1950
- SKAT har for indkomstårene 2014 og 2015 beskattet udenlandsk pension fra Norge og Sverige med skønsmæssigt i alt henholdsvis 162.500 kr. og 68.028 kr. og har… Landsskatteretten · 2. august 2018
- SKAT har for indkomståret 2013 beskattet udenlandsk pension fra Norge og Sverige på henholdsvis 158.145 NOK og 14.526 SEK og har ved skatteberegningen givet… Landsskatteretten · 2. august 2018