Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til den mellem Danmark og Sri Lanka den 22. december 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Gældende VEJ nr 60 af 13/05/1983VejledningSkatte- og Vækstministeriet22. juli 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til den mellem Danmark og Sri Lanka

den 22. december 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

1. Indledning

Overenskomsten er i vidt omfang i overensstemmelse med OECDs

modeloverenskomst af 1977 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af

de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark i de senere år har indgået.

I det følgende redegøres derfor særligt for afvigelser fra

modeloverenskomstens regler samt vigtigere bestemmelser.

2. Ikrafttræden (artikel 27)

Overenskomsten trådte i kraft den 23. februar 1983 og har virkning i

Danmark: på indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. januar 1980, og på

formue, der ansættes for året 1980, og følgende år, og i Sri Lanka: på

indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. april 1980, og på formue, der

ansættes for skatteåret, der begynder den 1. april 1980, og følgende år.

Overenskomsten af 16. december 1963 mellem Danmark og Ceylon

(udenrigsministeriets bekendtgørelse af 16. november 1963) ophæves med

virkning fra samme dato.

3. De af overenskomsten omfattede skatter (artikel 2)

Overenskomsten omfatter alle de nuværende indkomst- og formueskatter i

Danmark og Sri Lanka, herunder Sri Lankas indkomstskat beregnet på grundlag

af omsætningen i foretagender, autoriseret af "the Greater Colombo

Economic Commission".

Endvidere omfatter overenskomsten alle andre skatter af samme eller

væsentlig samme art, der i fremtiden måtte blive indført som tillæg til eller

i stedet for disse skatter.

4. Definitioner (artikel 3)

I definitionen af Danmark medtages kontinentalsoklen og ethvert område,

hvor Danmark kan eller i fremtiden vil kunne udøve suveræne rettigheder.

Grønland og Færøerne er ikke omfattet af overenskomsten.

Læs alt

5. Fast driftssted (artikel 5)

er udvidet i forhold til OECDs modelkonvention til at omfatte "en

landbrugsejendom eller plantage" (g), et bygnings-, anlægs- eller

monteringsarbejde, hvis det varer mere end 6 måneder (h), samt "levering

af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed . . . i en eller flere

perioder, der tilsammen overstiger 6 måneder inden for en 12 måneders

periode" (i).

Den afhængige agent betragtes ifølge stk. 4 som fast driftssted for

foretagendet, med mindre denne persons virksomhed er begrænset til indkøb af

varer til foretagendet. En afhængig agent giver således fast driftssted, selv

om den pågældendes virksomhed er indskrænket til kun at udføre funktioner som

omhandlet i stk. 3, litra a-c og e-f, d.v.s. funktioner, der, hvis de udføres

af foretagendet uden anvendelse af en afhængig agent, ikke medfører fast

driftssted for dette.

Et forsikringsselskab anses ifølge stk. 5 for at have fast driftssted i en

kontraherende stat, hvis det - bortset fra reassurancetilfælde - opkræver

præmier der eller dækker risici der gennem en repræsentant som omhandlet i

stk. 6 (d.v.s. ikke er en uafhængig repræsentant eller lignende, der handler

inden for rammerne af sin sædvanlige erhvervsvirksomhed).

6. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7)

er udvidet til - foruden at omfatte "fortjeneste som kan henføres til

et fast driftssted" - også at omfatte salg af varer af samme eller

lignende art som de, der sælges gennem det faste driftssted, eller anden

forretningsvirksomhed af samme eller lignende art som den, der udøves gennem

det faste driftssted.

I stk. 3, 2. punktum, bestemmes, at der ikke kan gives omkostningsfradrag

for beløb, der er overført fra det faste driftssted til virksomheden i

hjemlandet eller omvendt, i form af royalties, honorarer eller andre lignende

udbetalinger som vederlag for patenter m.v., eller i form af kommission eller

som renter af lån. Bestemmelsen tilsigter primært at hindre misbrug af

fradragsreglerne.

7. Skibs- og luftfartsindtægter (artikel 8)

indeholder - foruden den sædvanlige bestemmelse om beskatning af

fortjenesten i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde -

tillige en bestemmelse, hvorefter fortjeneste oppebåret af et i en

kontraherende stat hjemmehørende foretagende i den anden kontraherende stat

ved skibsfartsvirksomhed i international trafik, kan beskattes i begge

kontraherende stater, forudsat at sådan skibsfart er mere end lejlighedsvis.

Lejlighedsvis trafik antages at dække anløb af skibe, der ikke kan

betegnes som linieskibe, d.v.s. "tilfældig" transport. Fortjenesten

skal opgøres til højst 6 pct. af det beløb, som er modtaget af foretagendet

som betaling for transporten af passagerer eller gods, som er indskibet i den

pågældende stat, hvorefter den skat, der kan pålignes, skal nedsættes med 50

pct. Bestemmelsen er i overensstemmelse med Sri Lankas "Inland Revenue

Act", nr. 28 af 1979, afsnit 74.

8. Udbytte (artikel 10)

kan beskattes i bopælsstaten. De kan tillige beskattes i den stat, hvorfra

de hidrører, men skattesatsen må ikke overstige 15 pct. (stk. 2).

Denne procentsats gælder i alle tilfælde, d.v.s. også i

moder/datterselskabsforhold.

9. Renter (artikel 11)

kan beskattes i kildestaten med 10 pct. (stk. 2). Reglen gælder ikke

renter, der betales af eller til en af de to stater.

10. Royalties (artikel 12)

kan beskattes i kildestaten med 10 pct. (stk. 2).

I Sri Lanka er normalsatsen for disse indtægtsarter (udbytter, renter og

royalties) 66 1/9 pct. Men det må her erindres, at såvel udbytte som renter

og roylties kan blive helt skattefrie i Sri Lanka, når de udbetales i

forbindelse med foretagender, autoriseret af "the Greater Colombo

Economic Commission".

11. Indkomst ved frit erhverv og ved personligt

arbejde (artikel 15)

er slået sammen til een bestemmelse. Dette skyldes, at Sri Lanka ifølge

sin interne lovgivning kun kan beskatte sådanne personer, når de har haft

ophold i Sri Lanka i mindst 6 måneder. Hovedreglen er - som i OECDs model -

at arbejdsstaten har beskatningsretten.

Efter stk. 2 har bopælsstaten dog beskatningsretten til indkomsten ved

frit erhverv og ved personligt arbejde, hvis arbejdet udføres i den anden

stat og

a) modtageren opholder sig i denne anden stat - og denne er Sri Lanka - i

en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en

12 måneders periode. Hvis den anden stat er Danmark - i en eller flere

perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i et kalenderår,

b) vederlaget betales af eller for en person, som ikke er hjemmehørende i

den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som denne person har i

den anden stat.

12. Pensioner, sociale ydelser og livrenter (artikel

18)

kan kun beskattes i den stat, hvorfra ydelserne hidrører. Ifølge artikel

14 gælder den samme hovedregel for statspensioner. Kun i tilfælde, hvor

statspensionerne udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden

stat og tillige er statsborger i denne stat, tilkommer beskatningsretten

denne anden stat (bopælsstaten).

Den gamle overenskomst af 1963 indeholdt i artikel 11 en

"professorregel". Denne regel er udgået i den nu foreliggende

overenskomst.

13. Indkomster, som ikke er behandlet i foranstående

artikler (artikel 20)

kan som hovedregel kun beskattes i bopælsstaten. Denne OECD-hovedregel er

modificeret ved en bestemmelse (stk. 3), hvorefter sådan indkomst kan

beskattes i begge stater, når indkomsten hidrører fra den anden aftalestat

end bopælsstaten.

14. Ifølge metodebestemmelserne (artikel 22)

skal bopælsstaten - uanset om det er Danmark eller Sri Lanka - som

hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter en "credit-regel" af

samme indhold som ligningslovens § 33 (artikel 22, stk. 2 og 3).

Hvor der er tale om en indkomst, som "kun kan beskattes" i Sri

Lanka (stk. 4), skal Danmark som bopælsstat indrømme nedslag efter den

såkaldte "ny exemptionsmetode".

Sidstnævnte metode finder anvendelse for så vidt angår vederlag for

offentlig tjeneste, herunder tjeneste, der udføres under midlertidigt ophold

i den anden stat, hvori modtageren af lønindtægten m.v. ikke er statsborger

(artikel 14, stk. 1, b), 1) og 2)), og pension efter offentlig tjeneste,

medmindre pensionisten er såvel statsborger som hjemmehørende i den anden

stat (artikel 14, stk. 2).

Metoden finder endvidere anvendelse for så vidt angår private pensioner,

sociale ydelser og livrenter (artikel 18).

Artiklen indeholder i stykke 5 en såkaldt "matching

credit"-bestemmelse, der forpligter Danmark til at give credit for de i

artikel 10 og artikel 11 tilladte kildestat-satser på henholdsvis 15 og 10

pct., selv om Sri Lanka i henhold til sin støttelovgivning ikke har opkrævet

nogen skat.

Tilsvarende "matching credit"-forpligtelse gælder ikke for

roylties, selv om Sri Lanka også for den slags ydelser har mulighed for at

eftergive skatten.

Den i stk. 5 omhandlede støttelovgivning er anført i den ovenfor nævnte

Inland Revenue Act, nr. 28 af 1979, afsnit 10-20 inkl.

I artikel 27, der indeholder bestemmelser om aftalens ikrafttræden, er i

stk. 4 tilføjet en såkaldt "saving-clause", hvorefter bestemmelser

i 1963-overenskomsten, der ville have givet en større skattebegunstigelse end

den nye aftales bestemmelser, fortsat skal være gældende for ethvert

skatteår, der begynder før den 1. januar 1982.

15. Udveksling af oplysninger (artikel 26)

Bestemmelserne herom er i overensstemmelse med OECD. Aftalen indeholder

ingen regler om inddrivelse af skatter.

16. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved

selve skatteligningen. For så vidt angår indkomstårene 1980-82 vil der,

såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i strid med

overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af de pågældende

ansættelser eller beregninger. For så vidt begæring om regulering af

skatteansættelser eller skatteberegninger for nævnte indkomstår i

overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller

fremsættes inden udgangen af 1983, bemyndiges ligningskommissionerne herved

til at genoptage foretagne ansættelser eller beregninger til fornyet

behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statsskattedirektoratet.

Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til

genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1983 på begæring

være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid

med overenskomsten.

Skattedepartementet, den 13. maj 1983

JENS ROSMAN

/ Jonna Sneum

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter