Vejledning til den mellem Danmark og Tanzania den 6. maj 1976 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskat.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til den mellem Danmark og Tanzania
den 6. maj 1976 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og
formueskat.
Indledning.
1. Den 6. maj 1976 blev der afsluttet en overenskomst
til undgåelse af dobbeltbeskatning m.m., mellem Danmark og Tanzania.
Overenskomsten indeholder en række bestemmelser, der medfører afvigelser
fra skattelovgivningens almindelige regler i tilfælde, hvor en skatteyder
ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende
skattekrav fra Danmark og Tanzania.
Overenskomsten følger i store træk den af OECD i 1963 udarbejdede
modelkonvention, som også er lagt til grund i de nyere aftaler, som Danmark
har indgået med andre lande.
I det følgende vil der navnlig blive gjort bemærkninger til de artikler,
der afviger fra modelkonventionen, eller som har særlig betydning.
Ikrafttræden.
(Artikel 30)
2. Overenskomsten trådte i kraft den 31. december 1976
og finder anvendelse for så vidt angår skatter af indkomst, der er oppebåret
fra og med den 1. januar 1977, og af formue, der ansættes for året 1977, og
af følgende år. Samtidig ophører dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
England (Storbritannien og Nordirland) og Danmark af 27. marts 1950, som med
visse ændringer har fundet anvendelse på Tanganyika og Zanzibar ved
notevekslinger af 17. januar 1959 og 31. oktober 1960 og på Tanzania ved
notevekslinger af 13. marts 1964 og 4. august 1964, at være gældende mellem
Danmark og Tanzania.
Skatter.
(Artikel 2).
3. De skatter, der omfattes af overenskomsten er i
Læs alt
Tanzania de indkomstskatter, der er omfattet af den tanzanianske
indkomstskattelov (Income Tax Act.). Der er ingen formueskat i Tanzania. I
Danmark omfatter overenskomsten indkomstskatterne til staten (herunder
folkepensionsbidragene og bidraget til dagpengefonden), de kommunale og
amtskommunale indkomstskatter samt formueskatten til staten.
Endvidere finder overenskomsten anvendelse på alle andre skatter af samme
eller væsentlig samme art, der fremtidigt måtte blive indført som tillæg til
eller i stedet for gældende skatter.
Definitioner.
(Artikel 3-5).
4. Vedrørende definitionerne i art. 3 skal det
fremhæves, at overenskomsten for begge lande gælder kontinentalsoklen, medens
den - for så vidt angår Danmark - ikke gælder for Færøerne og Grønland, jfr.
art. 3, stk. 1, a) og b).
5. Efter art. 5, stk. 2, g) vil stedet for et
bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde med en varighed af mere end 6
måneder udgøre et fast driftssted, medens der efter modelkonventionen kræves
12 måneder.
Fordeling af beskatningsretten mellem kildestat og bopælsstat.
(Artikel 6-23).
6. Bestemmelserne følger i store træk
modelkonventionen, og afvigelserne fra denne skyldes hovedsagelig de særlige
forhold, der gør sig gældende i Tanzania som et udviklingsland.
7. Som en tilføjelse til modelkonventionen bestemmer
art. 7, stk. 3, at hvor et foretagende i en af staterne har fast driftssted i
den anden stat og sælger varer eller tilbyder tjenester af samme art som de,
der sælges fra det faste driftssted, kan foretagendets fortjeneste henføres
til det faste driftssted, medmindre foretagendet kan godtgøre, at, sådanne
salg eller tjenester ikke kan henføres til det faste driftssted. Der er
således tale om en omvendt bevisbyrde.
8. Art. 8, stk. 1, der alene omhandler luftfart, er
indholdsmæssigt i overensstemmelse med OECDs modelkonvention art. 8, stk. 1.
Art. 8, stk. 2 vedrørende skibsfart afviger derimod indholdsmæssigt i
betydelig grad fra den tilsvarende bestemmelse i modelkonventionen, idet det
bestemmes, at fortjeneste, oppebåret ved international skibsfart, kan
beskattes i begge de kontraherende stater i overensstemmelse med hvert lands
interne lovgivning. Såfremt rederiet er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater og oppebærer skibsfartsindtægter i den anden
kontraherende stat, beregnes skatten på grundlag af 5 pct. af
bruttofragtindtægten og nedsættes herefter med halvdelen. Et dansk rederi,
der oppebærer fragtindtægter i Tanzania vil herefter blive beskattet med for
tiden 26 5/8 pct. af 5 pct. af bruttofragtindtægten i Tanzania.
Dobbeltbeskatningen ophæves under anvendelse af bestemmelserne i art. 24.
9. Beskatningsretten til aktieudbytter (art. 10) er,
som i modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget
til en kildeskat på 15 pct. Denne procentsats finder anvendelse, uanset om
udbyttemodtagerne er et selskab eller ikke.
10. Også beskatningsretten til renter (art. 11) er,
som i modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget
til en kildeskat på 12 1/2 pct.
11. Royalties (art. 12) kan ifølge modelkonventionen
alene beskattes i modtagerens bopælsstat, medens denne overenskomst giver
kildelandet ret til at beskatte royalties med 20 pct. Det er derfor i stk. 5
- svarende til art. 11, stk. 5 om renter - bestemt, hvorfra royalties skal
anses at hidrøre.
12. Beskatningsretten til fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom, erhvervsformue i faste driftssteder og aktiver, som hører til
et fast sted, tilkommer ifølge art. 13 i overensstemmelse med
modelkonventionens regler den stat, hvori aktivet befinder sig. Fortjeneste
ved afståelse af skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik,
jfr. art. 23, stk. 3, kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de nævnte kan kun
beskattes i afhænderens bopælsstat.
13. Eksperthonorarer (art. 14) er ikke omtalt i
modelkonventionen. Bestemmelsen giver bopælslandet ret til at beskatte
sådanne honorarer, medens kildelandet maksimalt kan beskatte honorarerne med
20 pct. Vederlag for tjenesteydelser af denne art er ikke undergivet
begrænset skattepligt i Danmark (som kildeland).
Bestemmelsen i art. 14 gør det muligt for Tanzania at beskatte disse
eksperthonorarer, der nærmere defineres i artiklens stk. 3, som kildeland,
idet bestemmelserne i art. 7 og art. 15 ellers ville have haft til resultat,
at honorarerne normalt kun ville kunne beskattes i Danmark.
Art. 14, stk. 5, indeholder - på samme måde som rente- og
royaltybestemmelserne - regler om, hvorfra eksperthonorarer skal anses at
hidrøre.
14. Artikel 15 om beskatning af indkomst ved frit
erhverv er i overensstemmelse med modelkonventionens art. 14.
Beskatningsretten tilkommer herefter bopælsstaten, medmindre den
skattepligtige har et fast sted i kildestaten. I så fald kan kildestaten
beskatte den del af indkomsten, der kan henføres til det faste sted.
15. Artikel 16 om beskatning af vederlag for
personlige tjenesteydelser svarer til modelkonventionens artikel 15, således
at hovedreglen er, at beskatningsretten tilkommer den stat, hvori arbejdet er
udført.
I artikel 16, stk. 2, findes den såkaldte "183-dages regel",
hvorefter vederlag som en person, der er hjemmehørende i den ene
kontraherende stat, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden
kontraherende stat, beskattes i bopælsstaten, når modtageren opholder sig i
den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183
dage inden for vedkommende kalenderår. Det er en betingelse, at vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden
stat, og at det ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
Ifølge stk. 3 tilkommer beskatningsretten til vederlag for arbejde om bord
på skib eller luftfartøj i international trafik den stat, hvori virksomhedens
virkelige ledelse har sit sæde.
Af stk. 3, sidste pkt. fremgår, at vederlag for arbejde om bord på et
luftfartøj, der benyttes i international trafik af SAS, til personer, der er
hjemmehørende i Danmark, kun kan beskattes i Danmark.
16. Artikel 17 giver - i overensstemmelse med
modelkonventionen - beskatningsretten til bestyrelseshonorarer m.v. til den
stat, hvori selskabet er hjemmehørende.
17. Kunstnere og sportsfolks honorarer (artikel 18)
kan beskattes i den stat, hvori virksomheden udøves. Dette gælder, selvom
indtægten ikke tilfalder de pågældende selv, men en anden person, jfr.
artiklens stk. 2. Ifølge stk. 3 kan sådanne indkomster dog kun beskattes i
udsendelsesstaten, såfremt der er tale om besøg, der helt eller i alt
væsentligt er støttet af offentlige midler fra denne stat.
18. Private pensioner og lignende, der er vederlag for
tidligere tjenesteydelser, kan kun beskattes i modtagerens bopælsstat, jfr.
artikel 19, stk. 1.
Ifølge artikel 19. stk. 2, kan udbetalinger efter
socialforsikringslovgivningen i en af staterne beskattes i denne stat.
Eksemplevis vil dansk folkepension være omfattet af denne bestemmelse,
således at den begrænsede skattepligt kan opretholdes.
19. Artikel 20 indeholder bestemmelser om offentlige
lønninger og pensioner svarende til modelkonventionen.
20. Artikel 21 indeholder regler om beskatning af
studerende m.v. Bestemmelsens stk. 1 svarer indholdsmæssigt til
modelkonventionens regler.
Bestemmelsens stk. 2 åbner dog mulighed for, at en studerende i et vist
omfang kan tage beskæftigelse i en af staterne, uden at der bliver tale om
beskatning i den stat, hvor arbejdet er udført. Betingelserne herfor er, at
arbejdsperiodens eller -periodernes samlede længde inden for et kalenderår
ikke må overstige 183 dage, at arbejdet har direkte forbindelse med
uddannelsen, samt at den studerende ikke var hjemmehørende i den stat, hvor
arbejdet er udført, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.
Opmærksomheden henledes på, at stipendiater fra Tanzania i
overensstemmelse med den bemyndigelse, der er tillagt ministeren for skatter
og afgifter i tekstanmærkningerne til de årlige finanslove, også kan fritages
for beskatning af stipendier modtaget fra Danmark.
21. Ifølge artikel 22 kan indkomster, der ikke er
omtalt i andre artikler i overenskomsten, kun beskattes i bopælslandet.
22. Artikel 23 om beskatning af formue er i
overensstemmelse med modelkonventionens artikel 22. Som nævnt finder der for
tiden ingen formuebeskatning sted i Tanzania.
Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning.
(Artikel 24).
23. Begge lande skal som hovedregel benytte den
såkaldte "credit-metode" til ophævelse af dobbeltbeskatning. Reglen
svarer til ligningslovens § 33.
Art. 24, stk. 4, omhandler de tilfælde, hvor bopælsstaten skal følge
"exemptionsmetoden". Metoden finder anvendelse, når indkomst eller
formue kun kan beskattes i kildestaten. Nedslag beregnes efter samme
principper som i ligningslovens § 33A ("ny exemption"). Metoden
anvendes i forbindelse med artiklerne 8, stk. 1 (luftfart), 13, stk. 2, andet
afsnit (afståelse af skibe og fly i international trafik), 20 (offentligt
hverv) og 23, stk. 3 (formuebeskatning af skibe og fly i international
trafik).
Stk. 5 indeholder specielle regler, hvorefter Danmark
skal give credit også for sådanne tanzanianske skatter, som i henhold til
tanzanianske lovbestemmelser er blevet eftergivet eller nedsat udfra
udviklingssynspunkter.
Gensidig bistand.
24. I artikel 27 findes en bestemmelse om udveksling
af oplysninger. Henvendelse til Tanzania om oplysninger skal ske gennem
skattedepartementet.
Overenskomsten fastsætter derimod ikke pligt til bistand med hensyn til
inddrivelse af skatter.
Forskellige bestemmelser.
25. Artikel 25 indeholder en
ikke-diskriminationsbestemmelse. Artikel 26 giver regler for indgåelse af
gensidige aftaler, herunder i tilfælde, hvor en person anser sig beskattet i
strid med overenskomsten. Endelig indeholder artikel 28 en regel om
privilegier for diplomater m.v.
Overenskomstens praktisering.
26. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved
selve skatteligningen. Forskudsregistreringen for indkomståret 1977 vil på
begæring kunne ændres, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget
i strid med overenskomsten.
27. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens
praktisering skal forelægges for skattedepartementet.
Skattedepartementet, den 3. marts 1977.
Hans P. Gøtrik.
/ E. Møller.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning til den mellem Danmark og Trinidad og Tobago den 20. juni 1969 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat samt til fremme af international handel og investering. Retsinformation · 21. maj 1974
- Vejledning til den mellem Danmark og Kenya den 13. december 1972 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat. Retsinformation · 28. februar 1974
- Vejledning til den mellem Danmark og Brasilien den 27. august 1974 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat. Retsinformation · 18. oktober 1975
- Vejledning til den mellem Danmark og Zambia den 10. oktober 1973 afsluttende overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter. Retsinformation · 6. februar 1975
- Vejledning til den mellem Danmark og Philippinerne den 16. december 1966 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat. Retsinformation · 16. november 1974
- Vejledning til den mellem Danmark og den Polske Folkerepublik den 6. april 1976 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat. Retsinformation · 31. marts 1977