Bekendtgørelse af Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Overenskomst af 7. december
1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager
Den 7. december 1989 undertegnedes i København en overenskomst
mellem de nordiske lande om bistand i skattesager.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
Overenskomst
mellem
de nordiske lande
om bistand i skattesager
Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre
samt regeringerne i Finland, Island, Norge og Sverige,
der ønsker at indgå en overenskomst om bistand i skattesager,
der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne og Grønland de sagsområder,
som omfattes af denne overenskomst, selv i forhold til udlandet henhører
under Færøernes og Grønlands selvstyrekompetence,
er blevet enige om følgende:
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
De kontraherende stater forpligter sig til at yde hinanden bistand i
skattesager i henhold til denne overenskomst med hensyn til:
a) forkyndelse af dokumenter,
b) oplysning i skattesager, såsom tilvejebringelse af selvangivelser
eller andre meddelelser og udveksling af oplysninger uden særlig begæring
eller efter anmodning i det enkelte tilfælde,
c) fremskaffelse af selvangivelsesblanketter og andre skatteblanketter,
d) foranstaltning til at hindre, at forskudsskat trækkes i mere end en
stat,
e) opkrævning af skat,
f) overførsel af skat, og
g) inddrivelse af skat og sikkerhedsstillelse for betaling af skattekrav.
Læs alt
Artikel 2
1. De gældende skatter, på hvilke denne overenskomst skal finde
anvendelse, er:
a) i Danmark:
1) indkomstskatten til staten,
2) den kommunale indkomstskat,
3) den amtskommunale indkomstskat,
4) den særlige indkomstskat,
5) kirkeskatten,
6) udbytteskatten,
7) renteskatten,
8) royaltyskatten,
9) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,
10) formueskatten til staten, og
11) sømandsskatten;
b) på Færøerne:
1) skatten til landskassen,
2) skatten til kommunerne,
3) kirkeskatten,
4) udbytteskatten, og
5) royaltyskatten;
c) i Grønland:
1) landsskatten
2) den særlige landsskat,
3) kommuneskatten,
4) udbytteskatten,
5) den fælleskommunale skat, og
6) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven;
d) i Finland:
1) den statslige indkomst- og formueskat,
2) kommunalskatten,
3) kirkeskatten, og
4) kildeskatten;
e) i Island:
1) den statslige indkomstskat,
2) den kommunale indkomstskat, og
3) den statslige formueskat;
f) i Norge:
1) indkomst- og formueskatten til staten,
2) indkomst- og formueskatten til kommunerne,
3) indkomstskatten til fylkene,
4) fællesskatten til skattefordelingsfonden,
5) skatterne i henhold til petroleumsskatteloven,
6) afgiften til staten af honorarer til udenlandske kunstnere, og
7) sømandsskatten;
g) i Sverige:
1) indkomstskatten til staten, herunder sømandsskatten og kuponskatten,
2) bevillingsafgiften for visse offentlige forestillinger,
3) »ersætningsskatten«,
4) »utskiftningsskatten«,
5) »vinstdelningsskatten«,
6) den kommunale indkomstskat, og
7) formueskatten til staten;
h) i samtlige kontraherende stater:
1) arve- og gaveafgifter,
2) motorafgifter i det omfang, som angives i en i henhold til artikel 20
truffen aftale,
3) merværdiafgift og anden almindelig omsætningsafgift i det omfang, som
angives i en i henhold til artikel 20 truffen aftale,
4) punktskatter i det omfang, som angives i en i henhold til artikel 20
truffen aftale,
5) socialforsikringsbidrag og andre bidrag til det offentlige i det
omfang, som angives i en i henhold til artikel 20 truffen aftale.
2. Med skat ligestilles forskud på sådan skat og afgift, som
omfattes af dette stykke, litra a) - g).
3. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af
samme eller væsentlig samme art, der efter overenskomstens undertegnelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.
Artikel 3
Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende
udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykket »kontraherende stat« betyder Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige; ved anvendelsen af denne overenskomst omfatter
udtrykket tillige de i det danske rige selvstyrende folkesamfund Færøerne og
Grønland;
b) Ved »den kompetente myndighed« forstås:
1) i Danmark: Skatteministeriet,
2) på Færøerne: Færøernes ligningsråd,
3) i Grønland: Skattedirektoratet,
4) i Finland: Finansministeriet,
5) i Island: Finansministeriet,
6) i Norge: Finans- og toldepartementet og
7) i Sverige: Finansdepartementet,
eller den myndighed i enhver af disse stater, der er bemyndiget til på
ovennævnte myndigheders vegne at behandle spørgsmål, der omfattes af denne
overenskomst.
c) »den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst« betyder
overenskomst af 12. september l989 mellem de nordiske lande til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og
overenskomst af 12. september l989 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og
Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af arv
og gaver samt tilsvarende overenskomster mellem de nordiske lande, der efter
undertegnelsen af nærværende overenskomst indgås ved siden af eller i stedet
for disse overenskomster.
Artikel 4
1. En kontraherende stat er pligtig at yde bistand i henhold til
artikel 1 i alle de skattesager og med hensyn til alle de skattekrav, som er
opstået i en anden kontraherende stat i overensstemmelse med dennes
lovgivning vedrørende de skatter, afgifter og bidrag, som omfattes af artikel
2.
2. Bistanden kan omfatte foranstaltninger ikke blot over for
skattepligtige, men tillige over for andre, som ifølge lovgivningen i den
kontraherende stat, til hvilken anmodningen er rettet, er pligtige til at yde
bistand til skattemyndighederne.
3. Anmodningen om bistand må kun fremsættes, såfremt de begærede
foranstaltninger ikke kan foretages i egen stat uden væsentlige
vanskeligheder, og såfremt den stat, som fremsætter anmodningen, ifølge sin
egen lovgivning kan yde tilsvarende bistand på begæring af den stat, til
hvilken anmodningen er rettet.
4. Anmodning om bistand og skriftveksling mellem de kontraherende
stater i henhold til denne overenskomst iværksættes af den kompetente
myndighed i disse stater.
Artikel 5
1. Anmodninger og andre dokumenter i sager vedrørende bistand skal
være affattede på dansk, norsk eller svensk eller være bilagt en oversættelse
til et af disse sprog. For sager vedrørende forkyndelse gælder dette dog
alene anmodningen om forkyndelse.
2. I anmodninger om bistand skal angives den myndighed, som
primært har begæret bistanden, samt navn, erhverv eller titel, adresse,
fødselsdata og hjemstedskommune samt om muligt arbejdsplads og opholdssted
vedrørende den person, som sagen gælder. Anmodningen bør endvidere indeholde
oplysning om øvrige omstændigheder, som kan tjene til vejledning for at
identificere denne person.
Artikel 6
1. En anmodning om bistand kan afslås, såfremt den kontraherende
stat, hos hvilken bistanden er begæret, anser denne for at stride mod sine
almene interesser.
2. Når spørgsmålet om anvendelse af en bestemmelse i nogen af de
nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomster er indbragt for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, hvortil der er rettet anmodning om
bistand, kan denne stat, efter aftale med den kontraherende stat, som har
begæret bistanden, stille anmodningen om bistand med inddrivelse af skat i
bero.
Artikel 7
1. Såfremt en anmodning om bistand ikke efterkommes, skal den
kontraherende stat, som har begæret bistanden, snarest muligt underrettes om
afgørelsen og motiveringen for denne.
2. Iværksættes bistanden, skal den kontraherende stat, hos hvilken
bistanden er begæret, snarest muligt underrette den anden kontraherende stat
om resultatet om bistanden.
3. Underretning i henhold til denne artikel skal tillige omfatte
sådanne omstændigheder, som kan være af betydning for skattesagens videre
behandling.
Artikel 8
Dokumenter, som er udfærdiget eller bekræftet af domstol eller
forvaltningsmyndighed i en kontraherende stat, behøver ikke at blive
legaliseret for at kunne anvendes i skattesager inden for en anden
kontraherende stats område.
Tilsvarende gælder for så vidt angår dokumenter, som er underskrevet af en
tjenestemand hos domstolen eller myndigheden, såfremt sådan underskrift er
tilstrækkelig ifølge lovgivningen i den kontraherende stat, som domstolen
eller myndigheden tilhører.
Forkyndelse af dokumenter
Artikel 9
1. Forkyndelse i henhold til denne overenskomst skal ske på den
måde, som for tilsvarende forkyndelse anvendes i henhold til lovgivning eller
administrativ praksis i den kontraherende stat, hos hvilken forkyndelsen er
begæret. En anmodning om forkyndelse af et dokument skal indeholde en kort
angivelse af dokumentets indhold.
2. Såfremt den kontraherende stat, som begærer forkyndelsen,
ønsker det, kan forkyndelsen ske under iagttagelse af særlige
formforskrifter, i det omfang den begærede fremgangsmåde er i
overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken
forkyndelsen skal ske.
3. Som bevis for forkyndelsen skal gælde enten en dateret og
bekræftet anerkendelse af den, over for hvilken forkyndelsen er sket, eller
et bevis af pågældende myndighed i den kontraherende stat, hos hvilken
forkyndelsen er begæret, indeholdende en angivelse af formen og tidspunktet
for forkyndelsen.
Indfordring af oplysninger m.m.
Artikel 10
1. Oplysninger skal indfordres i overensstemmelse med lovgivningen
i den kontraherende stat, til hvilken begæringen er rettet.
2. Anmodning om indfordring af oplysninger kan afslås, såfremt
forretnings-, fabrikations- eller erhvervshemmeligheder ville blive
åbenbaret, såfremt anmodningen blev efterkommet.
Artikel 11
1. Den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal i det
omfang, det kan ske på grundlag af tilgængelige kontroloplysninger eller
tilsvarende oplysninger, snarest muligt efter udløbet af hvert kalenderår,
uden særlig anmodning, tilstille den kompetente myndighed i enhver af de
andre kontraherende stater oplysninger vedrørende i denne stat bosatte
fysiske personer eller der hjemmehørende juridiske personer, for så vidt
angår:
a) udlodninger fra aktieselskaber og lignende juridiske personer,
b) renter af obligationer og lignende værdipapirer,
c) tilgodehavender hos banker, sparekasser og lignende institutioner samt
renter af sådanne tilgodehavender,
d) besiddelse af fast ejendom,
e) royalties og andre periodisk betalbare afgifter for udnyttelse af
ophavsret, patent, mønster, varemærke eller anden sådan rettighed eller
ejendom,
f) lønninger, honorarer, pensioner og livrenter,
g) skades-, forsikrings- og anden sådan erstatning, som er oppebåret i
forbindelse med næringsvirksomhed, samt
h) andre indkomster eller aktiver, i det omfang overenskomst herom
træffes i henhold til artikel 20.
2. Den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal virke
for, at oplysninger, som fremkommer ved en undersøgelse i denne stat i en sag
vedrørende beskatning, og som kan antages at have interesse for en anden
kontraherende stat, snarest fremsendes til den kompetente myndighed i denne
anden stat.
3. Såfremt det i den kontraherende stat, som har modtaget
oplysningerne, viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de
virkelige forhold, skal den kompetente myndighed i denne stat på passende
måde underrette den kompetente myndighed i den kontraherende stat, som har
afgivet oplysningerne, om forholdet.
4. I tilfælde, hvor en i en af de kontraherende stater bosat
person er afgået ved døden og har efterladt sig fast ejendom, der er
beliggende i en anden kontraherende stat eller aktiver, der er anbragt i en
virksomhed der, skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat, så
snart kendskab til forholdet er erhvervet, underrette den kompetente
myndighed i den anden stat herom.
Artikel 12
1. To eller flere kontraherende stater skal på anmodning af en af
dem rådføre sig med hinanden med det formål at fastslå hvilke sager, der skal
undergives samtidige skatteundersøgelser og fremgangsmåden i forbindelse
hermed. Hver af de berørte kontraherende stater skal afgøre, om den ønsker at
deltage i en bestemt samtidig skatteundersøgelse.
2. Ved samtidig skatteundersøgelse i stykke 1 forstås en ordning
mellem to eller flere kontraherende stater for på hver stats eget territorium
samtidig at undersøge nogens skatteforhold, hvor staterne har fælles eller
tilknyttede interesser, med det formål at udveksle enhver relevant oplysning,
som således fremkommer.
Artikel 13
1. Repræsentanter for en myndighed i en kontraherende stat kan i
en skattesag af væsentlig interesse for denne stat efter anmodning fra den
kompetente myndighed i samme stat tillades at være til stede ved undersøgelse
i en sådan skattesag i en anden kontraherende stat. Anmodningen herom
behandles af den kompetente myndighed i denne anden stat, som snarest
underretter de kompetente myndighed i den førstnævnte stat om sin afgørelse.
Efterkommes anmodningen, angives i meddelelsen herom tidspunkt og sted for
undersøgelsen samt øvrige oplysninger, som anses ønskelige for den kompetente
myndighed, der har fremsat anmodningen.
2. Repræsentanter, som er omfattet af første stykke, kan ikke
træffe afgørelser i spørgsmål, som vedrører undersøgelsen, men kan fremsætte
forslag i sådanne spørgsmål til den myndighed eller embedsmand, som er
anmodet om at foretage undersøgelsen. Afgørelser i anledning af et sådant
forslag træffes af den pågældende myndighed eller embedsmand.
3. Oplysninger, der er fremkommet ved undersøgelsen, skal
behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer eller
myndigheder, herunder personer tjenstgørende ved domstole og andre judicielle
myndigheder, end dem, som varetager skatteligning (beskatning), opkrævning
eller inddrivelse af skatter, som omfattes af denne overenskomst, eller som
træffer afgørelser vedrørende klager eller tiltalespørgsmål i tilslutning
hertil.
4. Afslås en anmodning, der er omfattet af første stykke, finder
bestemmelserne i artikel 7, første stykke, tilsvarende anvendelse.
Inddrivelse af skat
Artikel 14
1. Afgørelser i skattesager, som ifølge lovgivningen i en
kontraherende stat er eksigible i denne stat, skal anerkendes som eksigible i
en anden kontraherende stat.
2. Spørgsmål, som vedrører ethvert tidsrum efter, at et skattekrav
ikke længere kan tvangsfuldbyrdes, skal afgøres i henhold til lovgivningen i
den anmodende stat.
3. Inddrivelseshandlinger udført af den anmodede stat ved
gennemførelsen af anmodningen om bistand, som i henhold til lovgivningen i
denne stat ville udsætte eller afbryde tidsrummet nævnt i stykke 2, skal også
have denne virkning i overensstemmelse med lovgivningen i den anmodende stat.
Den anmodede stat skal underrette den anmodende stat om nævnte handlinger.
4. Den myndighed, som primært begærer bistand til inddrivelse,
skal i anmodningen bekræfte, at afgørelsen er eksigibel samt angive det
tidspunkt, da retten til at inddrive skatten helt eller delvis ophører på
grund af præskription; denne myndighed kompetence skal bekræftes af en af
artikel 3 omfattet myndighed.
Artikel 15
Er en skattepligtig eller en anden person, som omfattes af artikel 4,
stykke 2, afgået ved døden, må inddrivelse ikke ske med beløb, som overstiger
værdien af aktiverne i dødsboet. Er boet skiftet, må hos arvinger eller
andre, som har erhvervet aktiver på grund af dødsfaldet, ikke inddrives mere,
end hvad der modsvarer værdien af aktiverne på tidspunktet for erhvervelsen.
Artikel 16
1. For skat, som skal inddrives ifølge denne overenskomst, gælder
i den kontraherende stat, hos hvilken bistand er begæret, ikke sådan særlig
fortrinsret, som der kan være gældende for denne stats egne skatter.
2. I sager vedrørende inddrivelse af skat ifølge denne
overenskomst må foranstaltninger for at indlede søgsmål ved anden domstol end
forvaltningsdomstol eller konkurs ikke indledes i den kontraherende stat, hos
hvilken inddrivelsen begæres, medmindre den kompetente myndighed i denne stat
efter anmodning fra den kompetente myndighed i den kontraherende stat, som
har fremsat anmodningen, udtrykkeligt samtykker i en sådan foranstaltning.
Artikel 17
1. Ophører, inden en sag vedrørende inddrivelse af skat i henhold
til denne overenskomst er afsluttet, retten til at inddrive skatten helt
eller delvis ifølge lovgivningen i den kontraherende stat, som har begæret
bistanden, på grund af betaling, nedsættelse eller ophævelse af
skatteansættelsen, lempelse eller af anden årsag, skal den kompetente
myndighed i denne stat snarest muligt anmelde det således indtrufne til den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat.
2. Bestemmelserne i denne artikel skal finde tilsvarende
anvendelse, såfremt henstand med betaling af skatten er indrømmet.
Artikel 18
Når inddrivelse ifølge denne overenskomst er sket i en kontraherende stat,
og det inddrevne beløb er kommet inddrivelsesmyndigheden i denne stat i
hænde, er denne stat ansvarlig for de inddrevne beløb over for den
kontraherende stat, som har begæret inddrivelsen.
Sikkerhedsstillelse for betaling af skattekrav
Artikel 19
1. Sikkerhedsstillelse for betaling af skattekrav i henhold til
denne overenskomst skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning eller
administrativ praksis i den kontraherende stat, hos hvilken
sikkerhedsstillelse begæres. Sådan sikkerhedsstillelse kan ske, selvom
fordringen ikke er fastsat.
2. Såfremt et skattekrav helt eller delvis bortfalder, efter at
foranstaltninger med henblik på sikkerhedsstillelse i henhold til denne
overenskomst er truffet, skal den kompetente myndighed i den kontraherende
stat, som har fremsat begæringen, snarest muligt anmelde det indtrufne til
den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat.
3. Bestemmelser i artiklerne 14-18 skal i det omfang, det er
muligt, finde anvendelse også for så vidt angår sikkerhedsstillelse for
betaling af skattekrav i henhold til denne overenskomst.
Særlige bestemmelser
Artikel 20
1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan indgå
overenskomst for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst. De kan
særligt indgå overenskomst om udveksling af oplysninger i henhold til artikel
11, stykke 1, h), om mindstebeløb, som anmodning om inddrivelse skal angå, om
bistand vedrørende skatter og afgifter i henhold til artikel 2, stykke 1, h),
2-5, om foranstaltninger til at hindre, at forskudsskat trækkes i mere end en
kontraherende stat, om opkrævning af skat eller om overførsel af skat, samt
vedrørende renter, søgsmålsomkosninger, bøder og andre lignende beløb, som
pålægges i forbindelse med beskatning eller inddrivelse, om fastsættelse af
kurs for omregning af beløb, som skal inddrives, samt om afregning af
inddrevne beløb.
2. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår mellem to
eller flere af de kontraherende stater vedrørende fortolkning eller
anvendelse af denne overenskomst, skal de kompetente færdigheder i disse
stater forhandle med henblik på at løse spørgsmålet gennem særlig
overenskomst. Resultatet af sådanne forhandlinger skal snarest meddeles de
kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater.
3. Såfremt den kompetente myndighed i en kontraherende stat
finder, at forhandlinger vedrørende spørgsmål om fortolkning eller anvendelse
af denne overenskomst bør ske mellem de kompetente myndigheder i samtlige
kontraherende stater, skal sådanne forhandlinger finde sted på begæring af
denne stat.
4. Såfremt en anmodning om bistand til inddrivelse af et
skattekrav vedrører en indkomst, som er beskattet i en anden kontraherende
stat end den, der anmoder om bistanden, og sådan dobbeltbeskatning ikke er
reguleret i en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, kan den
kompetente myndighed i den anmodede stat tage sagen op med den kompetente
myndighed i den anmodende stat med henblik på ved gensidig overenskomst af
søge at undgå, at indkomsten dobbeltbeskattes. Indtil sådan overenskomst er
indgået, kan inddrivelse af skattekravet udsættes.
Artikel 21
For så vidt angår forespørgsler, oplysninger, erklæringer og andre
meddelelser, som i henhold til denne overenskomst fremkommer til en af de
kontraherende stater, skal de i henhold til denne stats lovgivning gældende
bestemmelser om tavshedspligt og dokumenters hemmeligholdelse finde
anvendelse.
Artikel 22
For bistand i henhold til denne overenskomst er den kontraherende stat,
som har begæret bistanden, kun pligtig at erstatte omkostninger for sådant
søgsmål ved anden domstol end forvaltningsdomstol eller konkurs i den anden
kontraherende stat, som er foranlediget af bistanden.
Artikel 23
Denne overenskomst finder ikke anvendelse på Svalbard og Jan Mayen samt de
norske besiddelser uden for Europa.
Artikel 24
1. Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag efter den
dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det danske
Udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Det danske
Udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen
af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.
2. Efter at denne overenskomst er trådt i kraft, skal dens
bestemmelser anvendes på sager, som er indkommet efter ikraftrædelsen til den
kompetente myndighed i den kontraherende stat, til hvilken anmodningen er
rettet.
3. Den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indgåede
aftale af 9. november 1972 med senere ændringer om bistand i skattesager skal
ophøre med at gælde og skal sidste gang anvendes for så vidt angår sager, som
er indkommet til den kompetente myndighed i den kontraherende stat, til
hvilken begæringen er rettet, før ikrafttrædelsen af denne aftale.
4. Nærværende overenskomst begrænser ikke og begrænses ikke af den
mellem den danske regering og Grønlands landsstyre den 18. oktober 1979
indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. samt
overenskomsten, der er indgået i henhold til punkt 20 i bilaget til den
nævnte overenskomst.
5. Nærværende overenskomst begrænser ikke og begrænses ikke af
bistandsbestemmelserne i den mellem den danske regering og Færøernes
landsstyre den 12. august 1986 indgåede overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning m.v.
Artikel 25
En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et kalenderår opsige
overenskomsten ved skriftlig meddelelse herom til det danske
Udenrigsministerium, som underretter de øvrige kontraherende stater om
modtagelsen af sådan meddelelse og om dens indhold. Såfremt opsigelsesfristen
er iagttaget, ophører overenskomsten med at gælde i forholdet mellem den
stat, som har fremsat opsigelsen og de øvrige kontraherende stater ved
kalenderårets udgang.
Originaleksemplaret til denne overenskomst deponeres i det danske
Udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede
kopier heraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet
denne overenskomst.
Udfærdiget i København den 7. december 1989 i et eksemplar på dansk,
færøsk, grønlandsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk
udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige
tekster har lige gyldighed.
For Kongeriget Danmarks Regering
Jonna Sneum
For Færøernes Landsstyre
P. A. Lamhauge
For Grønlands Landsstyre
Kaare Hagemann
For Republikken
Finlands Regering
Hillel Skurnik
For Republikken
Islands Regering
Gardar Valdimarsson
For Kongeriget
Norges Regering
Odd Hengsle
For Kongeriget
Sveriges Regering
Anders Ferm
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 24, stykke 1, i kraft den 8. maj
1991.
Skatteministeriet, den 30. april 1992
Anders Fogh Rasmussen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 95-115.512, 31. oktober 1996 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. oktober 1996
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande Retsinformation · 16. november 2018
- 1997 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF PROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMST MELLEM DE NORDISKE LANDE TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER Retsinformation · 30. december 1997
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande Retsinformation · 22. november 2018
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 30. december 1997
- Bekendtgørelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 3. april 2020