Bekendtgørelse af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 54 afgørelser
Landsskatteretten 27, Retsinformation 17, Det finansielle ankenævn 8, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2
- § 11 a 23
- § 2 12
- § 8 7
- § 18 3
- § 8 a 3
- § 3 b 3
- § 4 2
- § 13 2
- § 5 2
- § 3 e 2
- § 3 2
- § 19 2
- § 3 c 2
- § 23 1
- § 9 1
De nyeste afgørelser
- SKAT har opgjort et beløb på 1.081.268 kr. vedrørende manglende indbetaling af PAL-individ acontoskat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 Landsskatteretten · 18. december 2019
- SKATs opgørelse og beregning af skyldig pensionsafkastskat og renter heraf Landsskatteretten · 18. december 2019
- Overgang fra arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab til alm. livsforsikringsselskab succession fremførsel negativ afkastskat Retsinformation · 17. marts 2017
- Renteudgifter, der er ikke godkendt overført til klagerens ægtefælle Landsskatteretten · 24. januar 2014
- Overførsel af renteudgifter fra ægtefællen samt negativt afkast på livsforsikringer hos klageren Landsskatteretten · 24. januar 2014
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier og anparter ved beregning af pensionsafkastskat Landsskatteretten · 7. oktober 2009
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier og anparter ved beregning af pensionsafkastskat Landsskatteretten · 22. september 2009
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier ved beregning af afgift af aktieafkast Landsskatteretten · 22. september 2009
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier ved beregning af afgift af aktieafkast Landsskatteretten · 22. september 2009
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier ved beregning af afgift af aktieafkast Landsskatteretten · 22. september 2009
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om en realrenteafgift af
visse pensionskapitaler m.v. (* 1)
Herved bekendtgøres lov om en realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994
med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 425 af 14. juni 1995.
§ 1. Af de i § 2 nævnte livsforsikringsselskaber,
pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales
realrenteafgift til staten.
§ 2. Afgiftspligten påhviler:
1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver
forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet
ved direkte tegning af livsforsikring,
2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver
forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i
det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret
livsforsikringsselskab,
3) pensionskasser og pensionsfonde,
4) den sociale pensionsfond,
5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med
pensionslignende formål,
8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens
§ 12 og
9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1,
sidste punktum.
Stk. 2. Afgiftspligten påhviler endvidere indehaverne
Læs alt
af følgende konti her i landet:
1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller
13,
2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A,
3) selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og
lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti,
4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og
5) konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.
§ 3. (* 2) Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for
formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3 a og 3 f,
herunder:
1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og
andre fordringer,
2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af
restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 1 nævnte
værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,
2a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstlovens § 8 C og urealiserede ændringer i værdien af disse opgjort
efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 E, og for så vidt angår kontrakter,
der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2,
stk. 3, 1. og 2. pkt., samt stk. 5, men dog således, at afgiftsåret m.v.
træder i stedet for indkomståret,
3) (* 3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og
-tab vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud,
4) kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på
værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige urealiserede og realiserede
valutakursgevinster og -tab vedrørende afgiftspligtigt afkast,
5) (* 4) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, stigning
eller fald i værdien af fast ejendom samt fortjeneste eller tab ved afståelse
af fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 9 og 10.
Stk. 2. (* 2) Ved opgørelsen af den afgiftspligtige
rente af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag
af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer
tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal
hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1, og §§ 3 a, 3 d og
3 f, medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse realiseres gevinst
eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes i
afgiftsgrundlaget.
Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes
ikke:
1) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af ændringer i den
effektive markedsrente vedrørende de i stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i
danske kroner,
2) (* 5) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond,
Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,
4) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og
-tab på de i nr. 2 og 3 nævnte værdipapirer samt på konvertible obligationer,
jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,
5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og
-tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder omfattet af
aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3 nævnte værdipapirer samt til
konvertible obligationer,
6) fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,
7) (* 3) en afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, jf. § 3 e,
8) (* 4) renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der
tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra
pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer
afgiftsfrit afkast,
9) formueafkast af fast ejendom, hvis den realrenteafgiftspligtige før
den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,
formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme
samt formueafkast af bygninger opført af den realrenteafgiftspligtige, hvis
skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,
10) formueafkast af fast ejendom, som en realrenteafgiftspligtig
erhverver fra en anden realrenteafgiftspligtig i forbindelse med opløsning af
eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale
før den 12. marts 1986,
11) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom
efter § 3 b, stk. 1, nr. 2, hvis den realrenteafgiftspligtige har påbegyndt
byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og
færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af
ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
12) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end
forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse heraf og
13) valutakursgevinster og -tab vedrørende afgiftsfrit afkast.
§ 3 a. (* 4) Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3,
nr. 3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer
medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når selskabet er eller har
været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel
karakter, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når
selskabet i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet
aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været
af finansiel karakter,
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske regler, og
3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentlig lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
§ 3 b. (* 6) En institution, der er
realrenteafgiftspligtig efter § 2, nr. 1-3 og 5-8, kan foretage
investeringer, der er fritaget for realrenteafgift efter stk. 2 og 3, hvis
udgifterne til investeringerne ikke overstiger den afgiftspligtiges kvote,
jf. § 3 c, og når investeringerne foretages i
1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,
2) ejendomme omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om
byfornyelse og boligforbedring, når den realrenteafgiftspligtige institution
afholder forbedringsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på
mindst 100 pct.,
3) nybyggeri, der opføres af den afgiftspligtige i områder, der er
omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om byfornyelse og
boligforbedring, eller
4) byfornyelse omfattet af lov om privat byfornyelse.
Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 1, 2
og 3, er alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4,
er den lejeforhøjelse, der opkræves efter § 5 i lov om privat byfornyelse, og
det statstilskud, der ydes efter § 6 a i samme lov, undtaget fra afgift. Den
afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er
omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.
Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine
årlige udgifter til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3 c,
stk. 5 og 6. Hvis den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den
afgiftspligtige selv vælge, til hvilke af årets udgifter på en eller flere af
de i stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal
henføres. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de i
stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, nævnte ejendomme, bortfalder
realrenteafgiftsfritagelsen for den pågældende ejendom fra og med det år,
hvori overskridelsen sker. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter
på en af de ejendomme, der omfattes af stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb,
der efter stk. 3 er fritaget for afgift, efter forholdet mellem
overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen på den pågældende
ejendom.
Stk. 5. En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3,
der i et afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under
denne i et senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år,
hvor der afholdes byggeomkostninger.
Stk. 6. Hvis en byfornyelse efter lov om privat
byfornyelse omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til byfornyelsen
afholdes inden for den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges
samlede udgifter til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4.
Stk. 7. De i stk. 1 nævnte investeringer, der henføres
til afgiftsårene 1993 og 1994, er afgiftsfri uanset de afholdte udgifters
størrelse.
§ 3 c. Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så
stor del af en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den
afgiftspligtiges selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret tre år før
det år, som kvoten gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt
hos alle realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten
afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000.
Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på
1.530 mio. kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog
således at det regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med en million.
Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede
andele af sin kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen
skal ske senest den 15. juli i det følgende år.
Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet
del af kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det følgende år.
Der kan dog højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter
stk. 1.
Stk. 5. (* 4) (* 7) Som udgift til investering regnes i
de under § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens
handelsværdi i det afgiftsår, hvor de første byggeomkostninger afholdes.
Allerede afholdte projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift
til investering i de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte
byggeomkostninger, herunder udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og
afholdte projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller
genanskaffelse af en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en
skadeserstatning eller en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi
opgøres som kontantværdi. Udgifter vedrørende ejendom, der er afgiftsfri
efter § 3, stk. 3, nr. 11, medregnes ikke som udgift til investering.
Stk. 6. Som udgift til investering regnes i de under §
3 b, stk. 1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er omfattet af
tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.
§ 3 d. Hvis opsparing i en realrenteafgiftspligtig
ordning anbringes i en andel i en forening eller en afdeling af en forening,
der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor
medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort
særskilt for foreningens aktiver, opgøres en realrenteafgiftspligtig del af
andelens afkast. Opgørelsen skal ske efter reglerne om afgiftsgrundlaget for
afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 2. Opgørelsen foretages for det
tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.
§ 3 e. (* 3) (* 8) Hvis en investeringsforening
ifølge sine vedtægter højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter
samt i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko
og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i
§ 3, stk. 1, er kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab
afgiftsfri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.
Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver
som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i
§ 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i
afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller
overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og
realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra
en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra
afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af
udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen
i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås
en investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden
fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at
udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.
§ 3 f. (* 2) Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, skal
opgøre afkast som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt
i § 3, stk. 1, nr. 5, i hvert enkelt af sine koncernforbundne selskaber, jf.
dog stk. 5. Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra
det enkelte selskab nedsættes endvidere med et beløb svarende til
nyplaceringsrenten ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet
opgjort pr. 31. december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan
ikke blive negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige efter
reglerne i stk. 7.
Stk. 2. I koncernforbundne selskaber, der driver
erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur
og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt.,
et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af
årsomsætningen.
Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver
virksomhed som skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør
afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til
nyplaceringsrenten ganget med egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I
skadesforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3.
pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det
lovpligtige solvenskrav pr. 31. december i afgiftsåret. I
livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., i det
år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de følgende fire år et beløb
svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav. For år herudover udgør
nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.
Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør
afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som
nyplaceringsrenten gange instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i
afgiftsåret. Nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af
følgende beløb, enten 3 gange solvenskravet efter bank- og sparekasselovens §
21, stk. 1, eller 1,5 gange mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme
lovs § 24, stk. 2.
Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke
afkast i selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller afkast i
disses koncernforbundne datterselskaber svarende til ejerandelen. Den
omfatter heller ikke afkast i et koncenforbundet børsnoteret moder- eller
søsterselskab, når aktiebesiddelsen i dette ikke overstiger 10 pct. af
stemmerne eller 10 pct. af aktiekapitalen. Endelig omfatter den ikke
udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.
Stk. 6. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber,
hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En
pensionskasse eller en fond anses for koncernforbundet med et selskab, hvori
den direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En flerhed af
afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af
fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre et selskab m.v.
Stk. 7. Af afkastet opgjort efter stk. 1-4 beregnes en
andel svarende til årets gennemsnitlige ejerandel i det koncernforbundne
selskab. Andelen udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.
Stk. 8. Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7
beregnes med en sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges
effektive afgiftssats og det koncernforbundne selskabs skatteprocent. Hvis
den effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift
af afgiftsgrundlaget efter stk. 7.
Stk. 9. Hvis den realrenteafgiftspligtige og det
koncernforbundne selskab er sambeskattede og det koncernforbundne
datterselskabs skat nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen,
beregnes afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 med den afgiftspligtiges
effektive afgiftssats.
Stk. 10. Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats
forstås afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den
afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den
effektive afgiftssats beregnes med en decimal.
Stk. 11. Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den
i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af
afkastprocenten for afgiftsåret.
Stk. 12. Værdien af fast ejendom til brug for
beregningen efter stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet
og fradrag som nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den
afgiftspligtige kan dog en gang for alle vælge at anvende de
indkomstskattemæssige principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte
datterselskaber.
§ 4. (* 9) Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet
i afgiftsåret. Afgiftsåret er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte
opsparingsformer begynder afgiftsåret dog 1. december i året forud for det
tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.
Stk. 2. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgør de
i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte renteindtægter som de renter, der er påløbet i
afgiftsåret. For konti omfattet af § 2, stk. 2, opgøres disse renteindtægter
som de i afgiftsåret forfaldne renter, jf. dog §§ 16 og 25. Renter af
afgiftsbeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.
Stk. 3. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte årlige
urealiserede ændringer i kursværdien opgøres på grundlag af
anskaffelsessummen, jf. dog §§ 24 og 25. Anskaffelsessummen reguleres ved
udgangen af hvert afgiftsår med den kursværdiændring, der ved konstant
effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden.
Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i
henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.
Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter
forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og
den samlede nominelle værdi af obligationerne.
Stk. 4. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte realiserede
kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem afhændelses- eller
indfrielsessummen og den senest efter stk. 3 regulerede anskaffelsessum, der
reguleres i forhold til løbetidsforkortelsen frem til salgstidspunktet.
Afdrag på pantebreve og andre fordringer betragtes som delvis indfrielse.
Kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, overføres til
en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår
tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for
dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed. Kursgevinster ved
afhændelse af obligationer, der er udtrukket, indgår dog fuldt ud i
afgiftsgrundlaget for afhændelsesåret.
Stk. 5. (* 2) De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 3 a
og 3 f nævnte ændringer i kursværdien opgøres som forskellen mellem
kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret og den 31. december i
afgiftsåret. I anskaffelsesåret opgøres ændringerne som forskellen mellem
anskaffelsessummen og kursværdien den 31. december i samme år. De realiserede
kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31.
december i året før afgiftsåret, henholdsvis anskaffelsessummen, og
salgssummen. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres kursværdien i danske
kroner.
§ 4 a. Det i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte overskud
eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens
regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger
finder dog ikke anvendelse.
§ 4 b. (* 10) De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte
stigninger eller fald i værdien af fast ejendom opgøres på grundlag af
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Denne anskaffelsessum reguleres
hvert år fra og med det andet afgiftsår efter anskaffelsesåret med et tillæg
eller fradrag, der beregnes som forskellen mellem ejendomsværdien ved den
seneste ejendomsvurdering i afgiftsåret og ejendomsværdien ved den seneste
vurdering i det foregående afgiftsår. Udgifter til ombygning eller forbedring
af fast ejendom fradrages i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret efter det år,
hvor udgiften er afholdt. Ombygnings- eller forbedringsudgifter afholdt i
anskaffelsesåret tillægges dog anskaffelsessummen.
Stk. 2. Udgifter til opførelse af nye bygninger
tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for ejendommen i
det afgiftsår, hvori udgifterne afholdes. Prioriteringsomkostninger, herunder
kurstab, kan ikke tillægges anskaffelsessummen. Ændringer i værdien af den
nyopførte bygning medregnes først fra og med det andet afgiftsår efter det
år, hvori byggeriet er afsluttet.
§ 4 c. De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte fortjenester
eller tab ved afhændelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem
salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontantomregnede
anskaffelsessum ved udgangen af det foregående afgiftsår med tillæg af
forbedringsudgifter afholdt i afgiftsåret. Fortjeneste eller tab ved
afhændelse af fast ejendom overføres til en særlig saldo. 20 pct. af saldoen
ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved
opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i
overensstemmelse hermed.
§ 4 d. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere
var realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver
afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved
begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder.
Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og
3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori
afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på
dette tidspunkt.
§ 5. De i afgiftsåret påløbne renteudgifter fradrages
ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Rente af afgiftsbeløb efter denne lov
henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 19 kan ikke fradrages
ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der
efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst.
Stk. 2. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes
realiserede og urealiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende gæld i
fremmed valuta. Andre kursgevinster og -tab vedrørende gæld indgår ikke i
afgiftsgrundlaget.
§ 5 A. (* 11) Livsforsikringsselskaber omfattet af §
2, stk. 1, nr. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som
kan henføres til forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 1-4. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til
forholdet mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4, og de samlede passiver ved
afgiftsårets udløb.
Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1
ses der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og
livsforsikringshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i
investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53
A, stk. 1-4, tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1
med disse forsikringstageres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de
pågældende investeringsfonde.
Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås
i medfør af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter §
6. Ved beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1
og 2 i det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.
§ 6. (* 2) For skattepligtige
livsforsikringsselskaber nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne
procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige
formueafkast efter § 3, stk. 1, og §§ 3 a og 3 f og på den anden side summen
af det nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3,
ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.
Stk. 2. (* 4) For skattepligtige hjælpe- og
understøttelsesfonde som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, nedsættes
afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet
mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1,
nr. 5, og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det
afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, nr. 9 og 10, ganget med 100.
Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 9 og 10, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.
Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger
34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2
ikke indgå med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige
indkomster i de forudgående tre indkomstår.
§ 7. (* 9) Et livsforsikringsselskab eller en
pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er
deponeret fuldt ud, skal i sit afgiftsgrundlag medregne et beløb, der
beregnes som afkastprocenten efter § 8, stk. 3, af afgiftsårets
gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring
har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit
afgiftsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke
deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter
stk. 1.
Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af
afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i
afgiftsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det
modtagende selskabs afgiftsgrundlag.
Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes i
det afgivende selskabs afgiftsgrundlag.
§ 8. (* 9) For de i § 2, stk. 1, nævnte
afgiftspligtige nedsættes afgiftsgrundlaget opgjort efter §§ 3-7
forholdsmæssigt, således at der ikke betales afgift af den del, som summen af
følgende hensættelser udgør af samtlige passiver:
1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af
en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og
pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved
udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst
præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der
ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte
beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt bortset fra hensættelser
omfattet af nr. 2,
2) hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1.
maj 1982, jf. stk. 3, og
3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for
disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri indeholdte
hensættelser ikke indgår i nr. 1.
Stk. 2. (* 9) De i stk. 1 nævnte hensættelser og
passiver opgøres ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en
eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere
bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter,
der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.
Stk. 3. (* 9) Hensættelser vedrørende livrenter uden
ret til bonus efter stk. 1, nr. 2, beregnes for hver kontrakt ud fra den
eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt
inden den 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen
af afgiftsåret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af
livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud
fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i § 10, stk. 3, 1. pkt.,
ved udgangen af afgiftsåret, idet kurserne reguleres efter § 4, stk. 3, jf. §
24. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen
og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter
vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver
serie ved udgangen af afgiftsåret anvendes som vægte.
Stk. 4. (* 9) For medlemmer af pensionskasser, hvor
pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen
endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget
efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet
over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det
antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af
1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når
pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge
at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems
pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag,
dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med
fradrag af risikopræmie.
Stk. 5. (* 9) For den sociale pensionsfond og hjælpe-
og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er
nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af
afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved
udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Værdien af formuen ved
udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb.
Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens
værdien af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For
værdipapirer, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, anvendes dog
handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret.
Stk. 6. Reserverne ved udgangen af 1982 kan ændres som
følge af efterregulering vedrørende tiden før 1. januar 1983. En sådan
ændring omfatter også en heraf afledt regulering af rentetilskrivningen frem
til udgangen af 1982. Efterreguleringen får ingen virkning for de afgiftsår,
for hvilke der er indgivet endelig opgørelse efter § 14.
Stk. 7. (* 9) For Arbejdsmarkedets Tillægspension
opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer.
Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.
Stk. 8. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af
afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved
udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Ved udbetaling efter 31.
december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den
opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes
indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien
af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For
aktiver, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond
dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
afgiftsåret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af
formuen efter reglerne i stk. 9, idet dog pantebreve og andre fordringer
opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 4, stk.
3, regulerede værdi ved udgangen af afgiftsåret. Fast ejendom opgøres til den
kontante handelsværdi. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på indeståender i
disse fonde og ordninger.
Stk. 9. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer
fritages en så stor del af afgiftsgrundlaget efter §§ 3-5, som værdien af
kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet
ved udgangen af afgiftsåret. For værdipapirdepoter udgør værdien af
indeståendet følgende beløb:
a) ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til de i § 25,
stk. 2, 2. pkt., nævnte gennemsnitlige anskaffelseskurser, værdien af
pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer,
konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater,
b) ved udgangen af afgiftsåret den ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi
af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer,
konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.
Stk. 10. Hvis værdien af indeståendet på en konto som
nævnt i stk. 9 ved udgangen af et afgiftsår er nedbragt på grund af delvis
udbetaling fra ordningen, og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1.
januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982
med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en
kontohaver fra de i stk. 8 nævnte fonde og ordninger.
Stk. 11. Ved overførsel af en forsikrings- eller
pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af
den del af opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 4, 8, 9 og 10, grundlag
for fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for
fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte
beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem
forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler
anvendelse.
§ 8 a. Reglerne i stk. 2-5 gælder:
1) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager sine aktiver og
passiver som helhed til en anden realrenteafgiftspligtig institution,
2) hvis to eller flere realrenteafgiftspligtige institutioner
sammensmeltes til en ny realrenteafgiftspligtig institution (fusion),
3) hvis en realrenteafgiftspligtig institution spaltes i to eller flere
selvstændige realrenteafgiftspligtige institutioner (fission), og
4) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager en
livsforsikringsbestand til en anden realrenteafgiftspligtig institution efter
reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder
(succederer) i den overdragende institutions realrenteafgiftsmæssige
stilling.
Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes
for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i
realrenteafgiftsmæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse
for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er
sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions
regnskabsår.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder kun anvendelse, hvis den
fortsættende institution senest 6 måneder efter overdragelsesdatoen har
indsendt genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med
overdragelsen, til den centrale told- og skatteforvaltning.
Stk. 5. Ligningsrådet kan under ganske særlige
omstændigheder se bort fra fristen efter stk. 4.
§ 9. (* 4) Såfremt den afgiftspligtige del af
afgiftsgrundlaget eller det særskilte afgiftsgrundlag efter § 10 a, stk. 1,
eventuelt nedsat efter § 8, bliver negativt, beregnes en negativ afgift med
den efter § 10, stk. 1, henholdsvis § 10 a, stk. 2, opgjorte sats. Den
negative afgift kan fradrages i afgift for det pågældende eller de nærmest
efterfølgende fem afgiftsår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige
afgiftsår.
§ 10. Afgiften beregnes som en procentdel af den
afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget.
Stk. 2. Afgiftssatsen findes ved først at beregne
forskellen mellem på den ene side afkastprocenten efter stk. 3-5 og på den
anden side prisstigningsprocenten efter stk. 6 ganget med 1,035 og med tillæg
af 3,5 procentpoints. Denne forskel udtrykkes i procent af afkastprocenten,
og den således beregnede procentsats ganges med 0,99. Herved fremkommer
afgiftssatsen. Afgiftssatsen kan dog ikke overstige 56 pct.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres
årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer
bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og
præmieobligationer:
a) den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, jf. stk. 4 , og
b) den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive
obligationsrente, jf. stk. 5.
c) Afkastprocenten beregnes herefter som summen af den i litra a nævnte
gennemsnitlige rente ganget med 0,9 og den i litra b nævnte gennemsnitlige
effektive obligationsrente ganget med 0,1, idet denne sum nedsættes med 0,03
procentpoint.
Stk. 4. Den i stk. 3, litra a, nævnte gennemsnitlige
rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte
obligationsserier et år før afgiftsårets begyndelse. For hver
obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i litra a-b. De således
fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, litra a, idet
institutionernes samlede kursværdier efter § 4, stk. 3, i hver serie et år
før afgiftsårets begyndelse anvendes som vægte:
a) Til brug for afgiftssatsen i 1984 beregnes en rente for hver
obligationsserie ud fra gennemsnittet af institutionernes anskaffelseskurser
for beholdningerne i serien ved udgangen af 1982 og amortisationsforløbet
efter dette tidspunkt.
b) Til brug for afgiftssatsen i 1985 og følgende afgiftsår beregnes en
rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for
serien to år før afgiftsårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før
afgiftsårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier
sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns
Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for
afgiftsåret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i
stk. 3, litra a, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i
dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse
institutioners beholdning i serien et år før afgiftsårets begyndelse
reguleret efter § 4, stk. 3, og denne rente anvendes uændret, såfremt
institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i
løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af
Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.
Stk. 5. Den i stk. 3, litra b, nævnte gennemsnitlige
effektive obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af
Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første syv
måneder af året forud for afgiftsåret af obligationer med en restløbetid på
over 5 år.
Stk. 6. Den i stk. 2 nævnte prisstigningsprocent
beregnes som gennemsnittet af:
a) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår
af året 3 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige
nettoprisindeks for 1. halvår af året 4 år forud for afgiftsåret,
b) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår
af året 2 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige
nettoprisindeks for 1. halvår af året 3 år forud for afgiftsåret, og
c) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår
af året 1 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige
nettoprisindeks for 1. halvår af året 2 år forud for afgiftsåret.
Stk. 7. Afkastprocenten, den gennemsnitlige rente af
obligationsbeholdningerne, den af Københavns Fondsbørs opgjorte
gennemsnitlige effektive obligationsrente og prisstigningsprocenten beregnes
med to decimaler. Afgiftssatsen beregnes som en procent med en decimal.
§ 10 a. (* 4) Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1,
nr. 3, af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke ifølge
vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse
for det pågældende indkomstår at udlodde det i indkomståret indtjente afkast
som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende
investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.
Stk. 2. Afgiften beregnes som en procentdel af
afgiftsgrundlaget efter stk. 1 eventuelt nedsat efter § 8. Procenten beregnes
ved at trække investeringsforeningens skatteprocent fra afgiftssatsen efter §
10, stk. 2.
§ 10 b. (* 3) Til brug for opgørelsen af
afgiftsgrundlaget foretager investeringsforeningen en opgørelse af den
afgiftspligtige del af udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til
den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest samtidig med
afgiftspligtens indtræden.
§ 11. (* 4) Såfremt den efter § 10, stk. 2, beregnede
afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke afgift for dette
afgiftsår. Såfremt den efter § 10 a, stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul
eller negativ, betales der ikke afgift af det særskilte afgiftsgrundlag for
dette afgiftsår.
Stk. 2. Overstiger prisstigningsprocenten efter § 10,
stk. 6, afkastprocenten efter § 10, stk. 3, kan en beregnet negativ afgift
fradrages i afgiften i de nærmest følgende fem afgiftsår. Inden for denne
periode kan fradraget dog kun overføres til et senere afgiftsår i det omfang,
det ikke kan rummes i et tidligere års afgift.
Stk. 3. Den negative afgift efter stk. 2 beregnes som
en procent af værdien af aktiver, hvis afkast er afgiftspligtigt efter § 3,
stk. 1, og § 3 a. Denne procent svarer til forskellen mellem
prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, og afkastprocenten efter § 10,
stk. 3, idet denne forskel dog nedsættes forholdsmæssigt efter § 8. Aktiverne
opgøres til de værdier, der ligger til grund for opgørelsen af
afgiftspligtigt afkast efter § 4. Værdien af aktiverne opgøres ved
afgiftsårets begyndelse eller ved dets slutning, hvis denne værdi er mindre.
§ 12. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, indgiver
senest den 15. december i afgiftsåret en opgørelse over det forventede
afgiftsgrundlag og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften. Af den
opgjorte afgift beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 17, til den
31. december i afgiftsåret. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b,
nævnte rente til brug for afgiftssatsen for afgiftsåret. Afgiften med fradrag
af den beregnede rente indbetales a conto til den centrale told- og
skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren
kan bestemme, at visse afgiftspligtige fra afgiftsåret 1985 eller senere i
stedet skal indbetale a conto-afgift i kvartalsvise rater. Der skal i denne
forbindelse ske tilpasning af forrentningen af afgiftsbeløbet. Samtidig kan
fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.
§ 13. (* 9) Pengeinstituttet indgiver senest den 15.
december umiddelbart efter afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over
afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt over afgiften for
hver af de i § 2, stk. 2, nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen
for de i § 2, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet.
Afgiften indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med
indsendelse af opgørelsen.
Stk. 2. Pengeinstituttet hæver afgiften med tillæg
eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som afgiften
vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet
skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto,
der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb,
hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende
indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter afgiftens
betaling underrette den afgiftspligtige om afgiftsbeløbet. Er kontoen
overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket
beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke
fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.
§ 14. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, indgiver
senest den 15. juli i året efter afgiftsåret endelig opgørelse over
afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for
afgiftsåret. Af forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den
beregnede a conto-afgift for afgiftsåret beregnes renter fra den 1. januar i
året efter afgiftsåret, til betaling sker. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg
af beregnede renter indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning
samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg
af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b,
nævnte rente til brug for afgiftssatsen for året efter afgiftsåret. Betales
afgiften for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige
indbetalingsdag.
Stk. 2. (* 9) For pensionskasser og pensionsfonde, hvor
samtlige passiver ved udgangen af afgiftsåret ikke overstiger de ifølge § 8,
stk. 1, nr. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1
nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en
statsautoriseret eller registreret revisor.
§ 15. (* 3) (Ophævet)
§ 16. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte
opsparingsordninger i løbet af afgiftsåret skal pengeinstituttet senest 3
måneder efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, indgive en endelig
opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af
afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der
ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Pengeinstituttet tilbageholder
et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække afgiften med tillæg eller fradrag
af eventuelle renter efter denne lov. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af
eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og
skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende
afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales.
Samtidig med indbetalingen giver pengeinstituttet den afgiftspligtige
underretning om det indbetalte beløb. Ved den endelige opgørelse af
afgiftsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for
afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til
handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over
forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne ikke
forfaldne renter.
Stk. 2. Når afgiftspligten for de i § 2, stk. 1, nævnte
afgiftspligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret indgives
endelig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt
af afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis
der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige afgiftsbeløb med
tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og
skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende
afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Ved
den endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget anses et værdipapir for afstået
på tidspunktet for afgiftspligtens ophør for et beløb svarende til
handelsværdien på ophørstidspunktet.
Stk. 3. En eventuel saldo ifølge § 4, stk. 4, eller § 4
c medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del
heraf ved ophævelse efter stk. 1 eller ved afgiftspligtens ophør efter stk.
2. Såfremt der ved ophævelsen eller ophøret realiseres kursgevinster eller
kurstab i forhold til den senest regulerede kursværdi af obligationer og
pantebreve m.v., indgår disse ligeledes i afgiftsgrundlaget. Bliver
afgiftsgrundlaget negativt, udbetales til ordningen eller institutionen et
beløb svarende til årets afgiftssats ganget med den beregnede afgiftspligtige
del af det negative afgiftsgrundlag.
Stk. 4. Af forskellen mellem den beregnede endelige
afgift og den beregnede a conto-afgift for det foregående afgiftsår beregnes
der renter fra den 1. januar i det løbende afgiftsår, til betaling sker.
Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for
afgiftssatsen for det løbende afgiftsår. Betales afgiften for sent, beregnes
denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig
betaling af afgiften for det løbende afgiftsår beregnes der ikke renter.
Betales afgiften for det foregående eller for det løbende afgiftsår for sent,
anvendes § 19.
§ 17. Hvis den seneste frist for indsendelse af
opgørelse og indbetaling af afgift falder på en helligdag eller en lørdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
§ 18. (* 9) Den centrale told- og skatteforvaltning
kontrollerer opgørelserne og afgiftsberegningerne efter §§ 12-16. Antager den
centrale told- og skatteforvaltning, at afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb
ifølge opgørelsen efter §§ 12-13, eller anser den centrale told- og
skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 13 og 14-16
for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre
opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den,
der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved
mundtlig forhandling.
Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning
underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af
afgiften og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til
Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den
afgiftspligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget
underretning om afgiftsændringen.
Stk. 3. (* 9) Anser en afgiftspligtig kontohaver i et
pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne endelige opgørelse af
afgiftsgrundlaget eller beregning af afgiften for urigtig, kan den
afgiftspligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger
efter betalingstidspunktet efter §§ 13, 15 og 16, stk. 1. Kontohaveren skal
vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af afgiften og
anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at afgiften er opgjort forkert,
samt pengeinstituttets kommentar hertil.
Stk. 4. Skattestyrelseslovens regler for klage til
Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende
anvendelse på klager over ændringer af den endelige afgift, der er foretaget
af Ligningsrådet, jf. stk. 1 og 2, og klager over pengeinstituttets opgørelse
af afgiften, jf. stk. 3. Klager over afgiftsændringen medfører ikke, at
fristen for indbetaling af afgiften forlænges.
Stk. 5. (* 9) Medfører en ændring, at et a
conto-afgiftsbeløb eller et endeligt afgiftsbeløb nedsættes, tilbagebetales
for meget indbetalt afgift. Yderligere afgiftsbeløb skal indbetales inden 6
uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den
ændrede afgift. For konti i pengeinstitutter finder § 13, stk. 2, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6. Ændres et afgiftsbeløb, forrentes
forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling
sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug
for afgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen vedrører. Betales den
yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog
kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på
begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af
Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel
ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse i det omfang, Landsskatteretten i
en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager
ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen,
lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal
i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning
om begrundelsen for denne og om klageadgangen.
§ 19. Hvis afgiften med tillæg eller fradrag af
eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra
sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i
§ 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for hvert af
de år, forrentningen vedrører.
Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i
skattepligtig indkomst.
§ 20. Hvis opgørelserne efter §§ 12-16 ikke indgives
rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for
Ligningsrådet, der opgør afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf
skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den
afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt
i § 2, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig
forhandling. Der gives den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller
pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og
klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver
afgiften hos de afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, og hos pengeinstituttet.
Den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den
skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger, efter at
underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget.
Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse
for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over afgiftsændringen
medfører ikke, at fristen for indbetaling af afgiften forlænges.
Stk. 2. Er afgiften opgjort skønsmæssigt efter stk. 1,
betales renter efter § 19 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§
12-17, til betaling sker.
Stk. 3. (* 4) Den centrale told- og skatteforvaltning
kan pålægge de afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, pengeinstitutter med konti
som nævnt i § 2, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven
frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen
med opgørelsen af afgiften efter §§ 12-16.
Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 12-16 eller
oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren pålægge den,
der skal indsende opgørelsen, daglige bøder, indtil opgørelserne eller
oplysningerne fremkommer.
§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 12-16,
3) undlader at indbetale afgiften rettidigt.
Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser
med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
gensidige selskaber og selvejende institutioner eller lignende, kan der
pålægges selskabet m.v. som sådant bødeansvar.
§ 22. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre
højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af
anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 23. Når sager om de i § 21 nævnte overtrædelser
indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 24. Ved udgangen af 1983 skal afgiftspligtige efter
§ 2, stk. 1, opgøre obligationsbeholdningens anskaffelsessum efter § 4, stk.
3 og 4. I det omfang den nominelle obligationsbeholdning i hver
obligationsserie ikke overstiger beholdningen ved udgangen af 1982 med
fradrag af udtrækninger i 1983, opgøres anskaffelsessummerne på grundlag af
de gennemsnitlige anskaffelseskurser ved udgangen af 1982, der reguleres frem
til udgangen af 1983 i forhold til et års forkortelse af restløbetiden, jf. §
4, stk. 3. For den øvrige obligationsbeholdning reguleres de gennemsnitlige
anskaffelseskurser frem til udgangen af 1983 i forhold til et halvt års
forkortelse af restløbetiden, idet anskaffelseskurserne for obligationer i
serier, der åbnes i 1983, dog kun reguleres i forhold til en forkortelse af
restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983.
Stk. 2. For pantebreve og andre fordringer skal
afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre anskaffelsessummen ved udgangen af
1983 efter § 4, stk. 3 og 4, ud fra anskaffelseskursen, idet denne reguleres
i forhold til et års forkortelse af restløbetiden for fordringer, der var i
beholdningen ved udgangen af 1982, og i forhold til et halvt års forkortelse
af restløbetiden for fordringer erhvervet i 1983.
Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig efter § 2, stk. 1, i
1983 ved salg nedbringer sin nominelle beholdning i en obligationsserie, skal
70 pct. af kursgevinster og -tab medregnes i den i § 4, stk. 4, omhandlede
saldo. Kursgevinsten eller -tabet opgøres som det beløb, hvormed
afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen opgjort efter stk. 1,
henholdsvis er mindre end denne.
Stk. 4. Ved udgangen af 1983 skal kapitalpensionsfonde
efter § 2, stk. 1, nr. 8, opgøre anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3 og 4,
for obligationer som anført i § 25, stk. 2-4, og for pantebreve og andre
fordringer til handelsværdien ved udgangen af 1983. Den således opgjorte
anskaffelsessum anvendes tillige i de i stk. 3 omhandlede tilfælde.
§ 25. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 2, skal for
værdipapirer, der er anskaffet før 1. januar 1984, anvende en beregnet
anskaffelsessum ved udgangen af 1983 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum ved opgørelsen efter § 4, stk. 3 og 4. Den beregnede
anskaffelsessum opgøres på grundlag af de i stk. 2-6 nævnte kurser.
Stk. 2. For obligationsserier, der var lukket ved
udgangen af 1982, benyttes en gennemsnitskurs. Denne kurs beregnes ud fra et
gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie,
som de i § 10, stk. 3, litra a, nævnte afgiftspligtige var i besiddelse af
ved udgangen af 1982. Den gennemsnitlige anskaffelseskurs ved udgangen af
1982 reguleres dels i forhold til et års forkortelse af restløbetiden frem
til udgangen af 1983, jf. § 4, stk. 3, dels med værdien af påløbne, ikke
forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.
Stk. 3. For obligationsserier, der var åbne ved
udgangen af 1982, benyttes en kurs, der beregnes som et vejet gennemsnit af
kursen beregnet efter stk. 2, 2. og 3. pkt., og en kurs beregnet ud fra
gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i 1983.
Sidstnævnte kurs reguleres dels i forhold til et halvt års forkortelse af
restløbetiden, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved
udgangen af 1983, og den således beregnede kurs tillægges en vægt svarende
til den nominelle bruttotilgang i serien i 1983. Førstnævnte kurs tillægges
en vægt svarende til resten af den nominelle cirkulerende masse i serien ved
udgangen af 1983.
Stk. 4. For obligationsserier, der åbnes i 1983,
anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i
1983, idet den gennemsnitlige kurs reguleres dels i forhold til en
forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode
i 1983, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen
af 1983.
Stk. 5. For certifikater i investeringsforeninger eller
i afdelinger af sådanne foreninger anvendes børskursværdien ved udgangen af
1983.
Stk. 6. For pantebreve anvendes kurs 90.
Stk. 7. For kontantkonti efter § 2, stk. 2, omfatter
afgiftsgrundlaget ikke den del af de i 1984 forfaldne renter, som er påløbet
ved udgangen af 1983.
§ 26. For afgiftsåret 1984 beregnes
prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, som den procent, hvormed det
gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1983 er steget i forhold til det
gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1982.
§ 27. Hvis der ved indgåelse af en forsikringsaftale
med tilknyttet bonusordning er givet forsikringstageren oplysning eller
tilsagn om en bestemt bonustildeling, som afhænger af forsikringsselskabets
overskud eller forrentning af de opsparede beløb, er det størrelsen af
overskuddet eller forrentningen efter betaling af afgiften efter denne lov,
der danner grundlag for bonustildelingen.
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler om lovens administration, herunder:
1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 3, stk.
2, og § 3, stk. 3, nr. 9,
2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§
12-16,
3) (* 2) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles Told- og
Skattestyrelsen til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf, herunder oplysninger vedrørende aktiebesiddelser
samt afkast, fradrag og værdien af fast ejendom i koncernforbundne selskaber,
jf. § 3 f, samt oplysninger vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c, samt den
form, i hvilken disse oplysninger skal gives,
4) forskrifter for, hvilke oplysninger de i § 10, stk. 3, litra a og b,
nævnte institutioner m.v. skal meddele Told- og Skattestyrelsen til brug ved
beregningen af afgiftssatsen, og frister for afgivelse af disse oplysninger,
5) nærmere regler for beregning af kursværdiændringer efter § 4, stk. 3
og 4,
6) bestemmelser, hvorefter kursværdiændringer efter § 4, stk. 3 og 4,
opgøres på en særlig forenklet måde for værdipapirer tilhørende kontohavere
efter § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og hvorefter afgiftspligtige efter § 2, stk.
1, der ikke er nævnt i § 10, stk. 3, litra a, kan vælge en tilsvarende
opgørelsesmåde,
7) de nærmere regler for opgørelse af stigning eller fald i værdien af
fast ejendom efter § 4 b,
8) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til
kontantværdi efter § 4 b og § 4 c,
9) regler for tilpasningen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige
del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og afgift og
tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et
pengeinstitut, der indgiver endelig opgørelse efter § 13, stk. 2, samt regler
for, hvem det påhviler at indbetale afgiften,
10) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og
pengeinstitutter til brug ved afgiftsberegningen i forbindelse med de i § 8,
stk. 11, nævnte overførsler,
11) (* 3) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10
b,
12) (* 9) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk. 1.
Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget efter stk. 1,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne.
§ 28 a. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere adminstrativ
myndighed.
§ 29. Afgift svares første gang for afgiftsåret 1984.
§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 4. september 1995
Carsten Koch
/ Lise Bo Nielsen
Officielle noter
(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1994-95.
Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
ændringer i realrenteafgifsloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at
have betydning.
(* 2) Bestemmelserne i § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 4, stk. 5, §
6, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 1, nr. 3, i den her anførte affattelse,
samt indsættelsen af § 3 f har virkning fra og med afgiftsåret 1996, jf. § 3,
stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 425 af 14. juni 1995. Den ændrede affattelse af de
nævnte bestemmelser skyldes indsættelsen af § 3 f.
(* 3) Bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 3, nr. 7, § 3 e, § 10
b, og § 28, stk. 1, nr. 11, i den her anførte affattelse, samt ophævelsen af
§ 15 har virkning fra og med afgiftsåret 1995, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt., i
lov nr. 425 af 14. juni 1995. Ved ophævelse af de i realrenteafgiftslovens §
2, stk. 2, nævnte opsparingsordninger har de ovenfor nævnte bestemmelser
virkning fra og med den 23. maj 1995, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 425 af 14.
juni 1995.
(* 4) Bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 3, nr. 8, § 3 a, § 3
c, stk. 5, § 6, stk. 2, § 9, § 10 a, § 11, stk. 1, og § 20, stk. 3, træder i
den her anførte affattelse i kraft den 28. april 1994 og har virkning for
realrenteafgiftspligtige efter realrenteafgiftslovens § 2 fra og med
afgiftsåret 1995. Ved opgørelsen af realrenteafgiftsgrundlaget for
investeringsbeviser, som fra og med afgiftsåret 1995 overgår til hel eller
delvis afgiftspligt, anses investeringsbeviset for anskaffet for værdien den
1. januar 1995. Der henvises til § 9, stk. 13 og 15, i lov nr. 299 af 27.
april 1994.
(* 5) Bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr. 2, har i den her anførte affattelse
virkning for obligationer, der udstedes til finansiering af skibe, når
skriftlig aftale om bygning af skib er indgået senest den 31. december 1993
med aftalt levering senest den 31. december 1996, jf. § 11 i lov nr. 209 af
28. april 1993.
(* 6) Afkast af ejendomme, som var fritaget for realrenteafgift efter
reglerne i lovens § 3 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992,
er fritaget for realrenteafgift efter de regler, der gælder for ejendomme,
der er omfattet af § 3 b, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 1034
af 19. december 1992.
(* 7) § 3 c, stk. 5, 1. pkt., gælder ikke for fast ejendom, som den
afgiftspligtige har erhvervet inden 1. januar 1993, og som er medregnet i den
afgiftspligtiges kvote efter de hidtil gældende regler, jf. § 2, stk. 4, i
lov nr. 1034 af 19. december 1992.
(* 8) Uanset bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 2, kan
investeringsforeninger oprettet inden den 26. april 1995 for afgiftsåret 1995
anses for omfattet af bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.
Det er dog en forudsætning herfor, at investeringsforeningen senest den 1.
august 1995 har ændret sine vedtægter, således at den opfylder betingelserne
i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 425 af 14.
juni 1995.
(* 9) Bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 1,
2 og 3, § 8, stk. 2, § 8, stk. 3, 1. pkt., § 8, stk. 4, 5 og 7, § 13, stk. 1,
§ 14, stk. 2, § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 18, stk. 5, sidste
pkt., og § 28, stk. 1, nr. 12, i den her anførte affattelse, samt ophævelsen
af § 13, stk. 2, har virkning fra og med afgiftsåret 1995, jf. § 3, stk. 2,
1. pkt., i lov nr. 425 af 14. juni 1995.
(* 10) § 4 b, stk. 1, træder i den her anførte affattelse i kraft den 19.
maj 1994 og har virkning for afgiftsåret 1999 og senere afgiftsår, jf. § 9,
stk. 1 og 6, i lov nr. 378 af 18. maj 1994. For afgiftsårene 1995-1998 finder
reglen i § 4 b, stk. 1, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 702 af 2.
september 1993, anvendelse.
(* 11) Bestemmelserne i § 5 A, stk. 1, og § 5 A, stk. 2, 2. pkt., i den
her anførte affattelse har virkning fra og med afgiftsåret 1996, jf. § 3,
stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 425 af 14. juni 1995. Efter den ændrede affattelse
af bestemmelserne omfatter disse også rene risikoforsikringer som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PENSIONSBESKATNINGSLOVEN, REALRENTEAFGIFTSLOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (FILIALER AF EU-FORSIKRINGSSELSKABER OG -PENGEINSTITUTTER, SYMMETRI I PENSIONSBESKATNINGEN, AFGIFT AF AKTIEAFKAST OG AFSKAFFELSE AF KVOTEORDNINGEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1992 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V., LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M .V. OG LOV OM STEMPELAFGIFT (GENNEMFØRELSE AF 2. LIVSFORSIKRINGSDIREKTIV VEDRØRENDE STEMPELAFGIFT OG PRÆCISERING AF REGLER FOR FRADRAGSRET FOR PENSIONSINDBETALINGER OG REGLER FOR REALRENTEAFGIFTSPLIGT)1) Retsinformation · 6. maj 1993
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 1. juni 2006 EU-domme · 1. juni 2006
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 1. juni 2006
- Kendelse af 21. september 1993. 91-19.618 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. september 1993
- Der er nægtet tilbagebetaling af indbetalt udbytteskat fra danske selskaber til udenlandsk pensionskasse Landsskatteretten · 19. april 2011