Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (* 1)

Ikke gældende LBK nr 726 af 04/09/1995LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. september 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 54 afgørelser

Landsskatteretten 27, Retsinformation 17, Det finansielle ankenævn 8, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om en realrenteafgift af

visse pensionskapitaler m.v. (* 1)

Herved bekendtgøres lov om en realrenteafgift af visse

pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994

med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 425 af 14. juni 1995.

§ 1. Af de i § 2 nævnte livsforsikringsselskaber,

pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales

realrenteafgift til staten.

§ 2. Afgiftspligten påhviler:

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet

ved direkte tegning af livsforsikring,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i

det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter

pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med

pensionslignende formål,

8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens

§ 12 og

9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1,

sidste punktum.

Stk. 2. Afgiftspligten påhviler endvidere indehaverne

Læs alt

af følgende konti her i landet:

1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller

13,

2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A,

3) selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og

lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti,

4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og

5) konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

§ 3. (* 2) Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for

formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3 a og 3 f,

herunder:

1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og

andre fordringer,

2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af

restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 1 nævnte

værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,

2a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstlovens § 8 C og urealiserede ændringer i værdien af disse opgjort

efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 E, og for så vidt angår kontrakter,

der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2,

stk. 3, 1. og 2. pkt., samt stk. 5, men dog således, at afgiftsåret m.v.

træder i stedet for indkomståret,

3) (* 3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og

-tab vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

4) kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på

værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige urealiserede og realiserede

valutakursgevinster og -tab vedrørende afgiftspligtigt afkast,

5) (* 4) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, stigning

eller fald i værdien af fast ejendom samt fortjeneste eller tab ved afståelse

af fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 9 og 10.

Stk. 2. (* 2) Ved opgørelsen af den afgiftspligtige

rente af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag

af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer

tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal

hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1, og §§ 3 a, 3 d og

3 f, medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse realiseres gevinst

eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes i

afgiftsgrundlaget.

Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes

ikke:

1) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af ændringer i den

effektive markedsrente vedrørende de i stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i

danske kroner,

2) (* 5) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer

udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

4) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og

-tab på de i nr. 2 og 3 nævnte værdipapirer samt på konvertible obligationer,

jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og

-tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder omfattet af

aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3 nævnte værdipapirer samt til

konvertible obligationer,

6) fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) (* 3) en afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, jf. § 3 e,

8) (* 4) renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der

tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra

pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer

afgiftsfrit afkast,

9) formueafkast af fast ejendom, hvis den realrenteafgiftspligtige før

den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,

formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme

samt formueafkast af bygninger opført af den realrenteafgiftspligtige, hvis

skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

10) formueafkast af fast ejendom, som en realrenteafgiftspligtig

erhverver fra en anden realrenteafgiftspligtig i forbindelse med opløsning af

eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale

før den 12. marts 1986,

11) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom

efter § 3 b, stk. 1, nr. 2, hvis den realrenteafgiftspligtige har påbegyndt

byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og

færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af

ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

12) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end

forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt fortjeneste eller tab ved

afhændelse heraf og

13) valutakursgevinster og -tab vedrørende afgiftsfrit afkast.

§ 3 a. (* 4) Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3,

nr. 3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer

medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når selskabet er eller har

været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel

karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når

selskabet i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet

aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været

af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentlig lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

§ 3 b. (* 6) En institution, der er

realrenteafgiftspligtig efter § 2, nr. 1-3 og 5-8, kan foretage

investeringer, der er fritaget for realrenteafgift efter stk. 2 og 3, hvis

udgifterne til investeringerne ikke overstiger den afgiftspligtiges kvote,

jf. § 3 c, og når investeringerne foretages i

1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,

2) ejendomme omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om

byfornyelse og boligforbedring, når den realrenteafgiftspligtige institution

afholder forbedringsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på

mindst 100 pct.,

3) nybyggeri, der opføres af den afgiftspligtige i områder, der er

omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om byfornyelse og

boligforbedring, eller

4) byfornyelse omfattet af lov om privat byfornyelse.

Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 1, 2

og 3, er alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4,

er den lejeforhøjelse, der opkræves efter § 5 i lov om privat byfornyelse, og

det statstilskud, der ydes efter § 6 a i samme lov, undtaget fra afgift. Den

afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er

omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.

Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine

årlige udgifter til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3 c,

stk. 5 og 6. Hvis den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den

afgiftspligtige selv vælge, til hvilke af årets udgifter på en eller flere af

de i stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal

henføres. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de i

stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, nævnte ejendomme, bortfalder

realrenteafgiftsfritagelsen for den pågældende ejendom fra og med det år,

hvori overskridelsen sker. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter

på en af de ejendomme, der omfattes af stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb,

der efter stk. 3 er fritaget for afgift, efter forholdet mellem

overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen på den pågældende

ejendom.

Stk. 5. En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3,

der i et afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under

denne i et senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år,

hvor der afholdes byggeomkostninger.

Stk. 6. Hvis en byfornyelse efter lov om privat

byfornyelse omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til byfornyelsen

afholdes inden for den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges

samlede udgifter til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4.

Stk. 7. De i stk. 1 nævnte investeringer, der henføres

til afgiftsårene 1993 og 1994, er afgiftsfri uanset de afholdte udgifters

størrelse.

§ 3 c. Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så

stor del af en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den

afgiftspligtiges selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret tre år før

det år, som kvoten gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt

hos alle realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten

afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000.

Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på

1.530 mio. kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog

således at det regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med en million.

Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede

andele af sin kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen

skal ske senest den 15. juli i det følgende år.

Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet

del af kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det følgende år.

Der kan dog højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter

stk. 1.

Stk. 5. (* 4) (* 7) Som udgift til investering regnes i

de under § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens

handelsværdi i det afgiftsår, hvor de første byggeomkostninger afholdes.

Allerede afholdte projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift

til investering i de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte

byggeomkostninger, herunder udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og

afholdte projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller

genanskaffelse af en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en

skadeserstatning eller en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi

opgøres som kontantværdi. Udgifter vedrørende ejendom, der er afgiftsfri

efter § 3, stk. 3, nr. 11, medregnes ikke som udgift til investering.

Stk. 6. Som udgift til investering regnes i de under §

3 b, stk. 1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er omfattet af

tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.

§ 3 d. Hvis opsparing i en realrenteafgiftspligtig

ordning anbringes i en andel i en forening eller en afdeling af en forening,

der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor

medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort

særskilt for foreningens aktiver, opgøres en realrenteafgiftspligtig del af

andelens afkast. Opgørelsen skal ske efter reglerne om afgiftsgrundlaget for

afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 2. Opgørelsen foretages for det

tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 3 e. (* 3) (* 8) Hvis en investeringsforening

ifølge sine vedtægter højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter

samt i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko

og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i

§ 3, stk. 1, er kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab

afgiftsfri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.

Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver

som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i

§ 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i

afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller

overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og

realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra

en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra

afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af

udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen

i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås

en investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden

fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at

udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

§ 3 f. (* 2) Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, skal

opgøre afkast som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt

i § 3, stk. 1, nr. 5, i hvert enkelt af sine koncernforbundne selskaber, jf.

dog stk. 5. Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra

det enkelte selskab nedsættes endvidere med et beløb svarende til

nyplaceringsrenten ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet

opgjort pr. 31. december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan

ikke blive negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige efter

reglerne i stk. 7.

Stk. 2. I koncernforbundne selskaber, der driver

erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur

og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt.,

et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af

årsomsætningen.

Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver

virksomhed som skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør

afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til

nyplaceringsrenten ganget med egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I

skadesforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3.

pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det

lovpligtige solvenskrav pr. 31. december i afgiftsåret. I

livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., i det

år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de følgende fire år et beløb

svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav. For år herudover udgør

nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.

Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør

afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som

nyplaceringsrenten gange instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i

afgiftsåret. Nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af

følgende beløb, enten 3 gange solvenskravet efter bank- og sparekasselovens §

21, stk. 1, eller 1,5 gange mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme

lovs § 24, stk. 2.

Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke

afkast i selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller afkast i

disses koncernforbundne datterselskaber svarende til ejerandelen. Den

omfatter heller ikke afkast i et koncenforbundet børsnoteret moder- eller

søsterselskab, når aktiebesiddelsen i dette ikke overstiger 10 pct. af

stemmerne eller 10 pct. af aktiekapitalen. Endelig omfatter den ikke

udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

Stk. 6. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber,

hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer

mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En

pensionskasse eller en fond anses for koncernforbundet med et selskab, hvori

den direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En flerhed af

afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af

fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre et selskab m.v.

Stk. 7. Af afkastet opgjort efter stk. 1-4 beregnes en

andel svarende til årets gennemsnitlige ejerandel i det koncernforbundne

selskab. Andelen udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.

Stk. 8. Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7

beregnes med en sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges

effektive afgiftssats og det koncernforbundne selskabs skatteprocent. Hvis

den effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift

af afgiftsgrundlaget efter stk. 7.

Stk. 9. Hvis den realrenteafgiftspligtige og det

koncernforbundne selskab er sambeskattede og det koncernforbundne

datterselskabs skat nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen,

beregnes afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 med den afgiftspligtiges

effektive afgiftssats.

Stk. 10. Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats

forstås afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den

afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den

effektive afgiftssats beregnes med en decimal.

Stk. 11. Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den

i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af

afkastprocenten for afgiftsåret.

Stk. 12. Værdien af fast ejendom til brug for

beregningen efter stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet

og fradrag som nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den

afgiftspligtige kan dog en gang for alle vælge at anvende de

indkomstskattemæssige principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte

datterselskaber.

§ 4. (* 9) Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet

i afgiftsåret. Afgiftsåret er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte

opsparingsformer begynder afgiftsåret dog 1. december i året forud for det

tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

Stk. 2. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgør de

i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte renteindtægter som de renter, der er påløbet i

afgiftsåret. For konti omfattet af § 2, stk. 2, opgøres disse renteindtægter

som de i afgiftsåret forfaldne renter, jf. dog §§ 16 og 25. Renter af

afgiftsbeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 3. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte årlige

urealiserede ændringer i kursværdien opgøres på grundlag af

anskaffelsessummen, jf. dog §§ 24 og 25. Anskaffelsessummen reguleres ved

udgangen af hvert afgiftsår med den kursværdiændring, der ved konstant

effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden.

Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i

henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.

Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter

forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og

den samlede nominelle værdi af obligationerne.

Stk. 4. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte realiserede

kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem afhændelses- eller

indfrielsessummen og den senest efter stk. 3 regulerede anskaffelsessum, der

reguleres i forhold til løbetidsforkortelsen frem til salgstidspunktet.

Afdrag på pantebreve og andre fordringer betragtes som delvis indfrielse.

Kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, overføres til

en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår

tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for

dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed. Kursgevinster ved

afhændelse af obligationer, der er udtrukket, indgår dog fuldt ud i

afgiftsgrundlaget for afhændelsesåret.

Stk. 5. (* 2) De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 3 a

og 3 f nævnte ændringer i kursværdien opgøres som forskellen mellem

kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret og den 31. december i

afgiftsåret. I anskaffelsesåret opgøres ændringerne som forskellen mellem

anskaffelsessummen og kursværdien den 31. december i samme år. De realiserede

kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31.

december i året før afgiftsåret, henholdsvis anskaffelsessummen, og

salgssummen. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres kursværdien i danske

kroner.

§ 4 a. Det i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte overskud

eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens

regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger

finder dog ikke anvendelse.

§ 4 b. (* 10) De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte

stigninger eller fald i værdien af fast ejendom opgøres på grundlag af

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Denne anskaffelsessum reguleres

hvert år fra og med det andet afgiftsår efter anskaffelsesåret med et tillæg

eller fradrag, der beregnes som forskellen mellem ejendomsværdien ved den

seneste ejendomsvurdering i afgiftsåret og ejendomsværdien ved den seneste

vurdering i det foregående afgiftsår. Udgifter til ombygning eller forbedring

af fast ejendom fradrages i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret efter det år,

hvor udgiften er afholdt. Ombygnings- eller forbedringsudgifter afholdt i

anskaffelsesåret tillægges dog anskaffelsessummen.

Stk. 2. Udgifter til opførelse af nye bygninger

tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for ejendommen i

det afgiftsår, hvori udgifterne afholdes. Prioriteringsomkostninger, herunder

kurstab, kan ikke tillægges anskaffelsessummen. Ændringer i værdien af den

nyopførte bygning medregnes først fra og med det andet afgiftsår efter det

år, hvori byggeriet er afsluttet.

§ 4 c. De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte fortjenester

eller tab ved afhændelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem

salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontantomregnede

anskaffelsessum ved udgangen af det foregående afgiftsår med tillæg af

forbedringsudgifter afholdt i afgiftsåret. Fortjeneste eller tab ved

afhændelse af fast ejendom overføres til en særlig saldo. 20 pct. af saldoen

ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved

opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i

overensstemmelse hermed.

§ 4 d. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere

var realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver

afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved

begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder.

Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var

realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og

3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori

afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på

dette tidspunkt.

§ 5. De i afgiftsåret påløbne renteudgifter fradrages

ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Rente af afgiftsbeløb efter denne lov

henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 19 kan ikke fradrages

ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der

efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af

skattepligtig indkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes

realiserede og urealiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende gæld i

fremmed valuta. Andre kursgevinster og -tab vedrørende gæld indgår ikke i

afgiftsgrundlaget.

§ 5 A. (* 11) Livsforsikringsselskaber omfattet af §

2, stk. 1, nr. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som

kan henføres til forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A,

stk. 1-4. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til

forholdet mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4, og de samlede passiver ved

afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1

ses der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og

livsforsikringshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i

investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53

A, stk. 1-4, tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1

med disse forsikringstageres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de

pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås

i medfør af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter §

6. Ved beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1

og 2 i det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.

§ 6. (* 2) For skattepligtige

livsforsikringsselskaber nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne

procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige

formueafkast efter § 3, stk. 1, og §§ 3 a og 3 f og på den anden side summen

af det nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3,

ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.

Stk. 2. (* 4) For skattepligtige hjælpe- og

understøttelsesfonde som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, nedsættes

afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet

mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1,

nr. 5, og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det

afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, nr. 9 og 10, ganget med 100.

Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 9 og 10, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.

Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger

34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2

ikke indgå med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige

indkomster i de forudgående tre indkomstår.

§ 7. (* 9) Et livsforsikringsselskab eller en

pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er

deponeret fuldt ud, skal i sit afgiftsgrundlag medregne et beløb, der

beregnes som afkastprocenten efter § 8, stk. 3, af afgiftsårets

gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring

har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit

afgiftsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke

deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter

stk. 1.

Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af

afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i

afgiftsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det

modtagende selskabs afgiftsgrundlag.

Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes i

det afgivende selskabs afgiftsgrundlag.

§ 8. (* 9) For de i § 2, stk. 1, nævnte

afgiftspligtige nedsættes afgiftsgrundlaget opgjort efter §§ 3-7

forholdsmæssigt, således at der ikke betales afgift af den del, som summen af

følgende hensættelser udgør af samtlige passiver:

1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af

en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og

pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved

udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst

præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der

ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte

beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt bortset fra hensættelser

omfattet af nr. 2,

2) hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1.

maj 1982, jf. stk. 3, og

3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for

disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri indeholdte

hensættelser ikke indgår i nr. 1.

Stk. 2. (* 9) De i stk. 1 nævnte hensættelser og

passiver opgøres ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en

eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere

bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter,

der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 3. (* 9) Hensættelser vedrørende livrenter uden

ret til bonus efter stk. 1, nr. 2, beregnes for hver kontrakt ud fra den

eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt

inden den 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen

af afgiftsåret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af

livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud

fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i § 10, stk. 3, 1. pkt.,

ved udgangen af afgiftsåret, idet kurserne reguleres efter § 4, stk. 3, jf. §

24. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen

og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter

vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver

serie ved udgangen af afgiftsåret anvendes som vægte.

Stk. 4. (* 9) For medlemmer af pensionskasser, hvor

pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen

endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget

efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet

over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det

antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af

1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når

pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge

at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems

pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag,

dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med

fradrag af risikopræmie.

Stk. 5. (* 9) For den sociale pensionsfond og hjælpe-

og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er

nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af

afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved

udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Værdien af formuen ved

udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb.

Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens

værdien af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For

værdipapirer, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, anvendes dog

handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret.

Stk. 6. Reserverne ved udgangen af 1982 kan ændres som

følge af efterregulering vedrørende tiden før 1. januar 1983. En sådan

ændring omfatter også en heraf afledt regulering af rentetilskrivningen frem

til udgangen af 1982. Efterreguleringen får ingen virkning for de afgiftsår,

for hvilke der er indgivet endelig opgørelse efter § 14.

Stk. 7. (* 9) For Arbejdsmarkedets Tillægspension

opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer.

Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 8. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af

afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved

udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Ved udbetaling efter 31.

december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den

opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes

indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien

af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For

aktiver, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond

dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af

afgiftsåret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af

formuen efter reglerne i stk. 9, idet dog pantebreve og andre fordringer

opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 4, stk.

3, regulerede værdi ved udgangen af afgiftsåret. Fast ejendom opgøres til den

kontante handelsværdi. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på indeståender i

disse fonde og ordninger.

Stk. 9. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer

fritages en så stor del af afgiftsgrundlaget efter §§ 3-5, som værdien af

kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet

ved udgangen af afgiftsåret. For værdipapirdepoter udgør værdien af

indeståendet følgende beløb:

a) ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til de i § 25,

stk. 2, 2. pkt., nævnte gennemsnitlige anskaffelseskurser, værdien af

pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer,

konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater,

b) ved udgangen af afgiftsåret den ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi

af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer,

konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

Stk. 10. Hvis værdien af indeståendet på en konto som

nævnt i stk. 9 ved udgangen af et afgiftsår er nedbragt på grund af delvis

udbetaling fra ordningen, og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1.

januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982

med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en

kontohaver fra de i stk. 8 nævnte fonde og ordninger.

Stk. 11. Ved overførsel af en forsikrings- eller

pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af

den del af opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 4, 8, 9 og 10, grundlag

for fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for

fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte

beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem

forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler

anvendelse.

§ 8 a. Reglerne i stk. 2-5 gælder:

1) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager sine aktiver og

passiver som helhed til en anden realrenteafgiftspligtig institution,

2) hvis to eller flere realrenteafgiftspligtige institutioner

sammensmeltes til en ny realrenteafgiftspligtig institution (fusion),

3) hvis en realrenteafgiftspligtig institution spaltes i to eller flere

selvstændige realrenteafgiftspligtige institutioner (fission), og

4) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager en

livsforsikringsbestand til en anden realrenteafgiftspligtig institution efter

reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder

(succederer) i den overdragende institutions realrenteafgiftsmæssige

stilling.

Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes

for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i

realrenteafgiftsmæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse

for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er

sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions

regnskabsår.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder kun anvendelse, hvis den

fortsættende institution senest 6 måneder efter overdragelsesdatoen har

indsendt genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med

overdragelsen, til den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 5. Ligningsrådet kan under ganske særlige

omstændigheder se bort fra fristen efter stk. 4.

§ 9. (* 4) Såfremt den afgiftspligtige del af

afgiftsgrundlaget eller det særskilte afgiftsgrundlag efter § 10 a, stk. 1,

eventuelt nedsat efter § 8, bliver negativt, beregnes en negativ afgift med

den efter § 10, stk. 1, henholdsvis § 10 a, stk. 2, opgjorte sats. Den

negative afgift kan fradrages i afgift for det pågældende eller de nærmest

efterfølgende fem afgiftsår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige

afgiftsår.

§ 10. Afgiften beregnes som en procentdel af den

afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget.

Stk. 2. Afgiftssatsen findes ved først at beregne

forskellen mellem på den ene side afkastprocenten efter stk. 3-5 og på den

anden side prisstigningsprocenten efter stk. 6 ganget med 1,035 og med tillæg

af 3,5 procentpoints. Denne forskel udtrykkes i procent af afkastprocenten,

og den således beregnede procentsats ganges med 0,99. Herved fremkommer

afgiftssatsen. Afgiftssatsen kan dog ikke overstige 56 pct.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres

årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer

bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og

præmieobligationer:

a) den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i

livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, jf. stk. 4 , og

b) den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive

obligationsrente, jf. stk. 5.

c) Afkastprocenten beregnes herefter som summen af den i litra a nævnte

gennemsnitlige rente ganget med 0,9 og den i litra b nævnte gennemsnitlige

effektive obligationsrente ganget med 0,1, idet denne sum nedsættes med 0,03

procentpoint.

Stk. 4. Den i stk. 3, litra a, nævnte gennemsnitlige

rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte

obligationsserier et år før afgiftsårets begyndelse. For hver

obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i litra a-b. De således

fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, litra a, idet

institutionernes samlede kursværdier efter § 4, stk. 3, i hver serie et år

før afgiftsårets begyndelse anvendes som vægte:

a) Til brug for afgiftssatsen i 1984 beregnes en rente for hver

obligationsserie ud fra gennemsnittet af institutionernes anskaffelseskurser

for beholdningerne i serien ved udgangen af 1982 og amortisationsforløbet

efter dette tidspunkt.

b) Til brug for afgiftssatsen i 1985 og følgende afgiftsår beregnes en

rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for

serien to år før afgiftsårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før

afgiftsårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier

sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns

Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for

afgiftsåret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i

stk. 3, litra a, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i

dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse

institutioners beholdning i serien et år før afgiftsårets begyndelse

reguleret efter § 4, stk. 3, og denne rente anvendes uændret, såfremt

institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i

løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af

Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.

Stk. 5. Den i stk. 3, litra b, nævnte gennemsnitlige

effektive obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af

Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første syv

måneder af året forud for afgiftsåret af obligationer med en restløbetid på

over 5 år.

Stk. 6. Den i stk. 2 nævnte prisstigningsprocent

beregnes som gennemsnittet af:

a) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår

af året 3 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige

nettoprisindeks for 1. halvår af året 4 år forud for afgiftsåret,

b) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår

af året 2 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige

nettoprisindeks for 1. halvår af året 3 år forud for afgiftsåret, og

c) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår

af året 1 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige

nettoprisindeks for 1. halvår af året 2 år forud for afgiftsåret.

Stk. 7. Afkastprocenten, den gennemsnitlige rente af

obligationsbeholdningerne, den af Københavns Fondsbørs opgjorte

gennemsnitlige effektive obligationsrente og prisstigningsprocenten beregnes

med to decimaler. Afgiftssatsen beregnes som en procent med en decimal.

§ 10 a. (* 4) Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1,

nr. 3, af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke ifølge

vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse

for det pågældende indkomstår at udlodde det i indkomståret indtjente afkast

som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende

investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.

Stk. 2. Afgiften beregnes som en procentdel af

afgiftsgrundlaget efter stk. 1 eventuelt nedsat efter § 8. Procenten beregnes

ved at trække investeringsforeningens skatteprocent fra afgiftssatsen efter §

10, stk. 2.

§ 10 b. (* 3) Til brug for opgørelsen af

afgiftsgrundlaget foretager investeringsforeningen en opgørelse af den

afgiftspligtige del af udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til

den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest samtidig med

afgiftspligtens indtræden.

§ 11. (* 4) Såfremt den efter § 10, stk. 2, beregnede

afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke afgift for dette

afgiftsår. Såfremt den efter § 10 a, stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul

eller negativ, betales der ikke afgift af det særskilte afgiftsgrundlag for

dette afgiftsår.

Stk. 2. Overstiger prisstigningsprocenten efter § 10,

stk. 6, afkastprocenten efter § 10, stk. 3, kan en beregnet negativ afgift

fradrages i afgiften i de nærmest følgende fem afgiftsår. Inden for denne

periode kan fradraget dog kun overføres til et senere afgiftsår i det omfang,

det ikke kan rummes i et tidligere års afgift.

Stk. 3. Den negative afgift efter stk. 2 beregnes som

en procent af værdien af aktiver, hvis afkast er afgiftspligtigt efter § 3,

stk. 1, og § 3 a. Denne procent svarer til forskellen mellem

prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, og afkastprocenten efter § 10,

stk. 3, idet denne forskel dog nedsættes forholdsmæssigt efter § 8. Aktiverne

opgøres til de værdier, der ligger til grund for opgørelsen af

afgiftspligtigt afkast efter § 4. Værdien af aktiverne opgøres ved

afgiftsårets begyndelse eller ved dets slutning, hvis denne værdi er mindre.

§ 12. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, indgiver

senest den 15. december i afgiftsåret en opgørelse over det forventede

afgiftsgrundlag og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften. Af den

opgjorte afgift beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 17, til den

31. december i afgiftsåret. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b,

nævnte rente til brug for afgiftssatsen for afgiftsåret. Afgiften med fradrag

af den beregnede rente indbetales a conto til den centrale told- og

skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren

kan bestemme, at visse afgiftspligtige fra afgiftsåret 1985 eller senere i

stedet skal indbetale a conto-afgift i kvartalsvise rater. Der skal i denne

forbindelse ske tilpasning af forrentningen af afgiftsbeløbet. Samtidig kan

fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

§ 13. (* 9) Pengeinstituttet indgiver senest den 15.

december umiddelbart efter afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over

afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt over afgiften for

hver af de i § 2, stk. 2, nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen

for de i § 2, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet.

Afgiften indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med

indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2. Pengeinstituttet hæver afgiften med tillæg

eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som afgiften

vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet

skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto,

der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb,

hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende

indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter afgiftens

betaling underrette den afgiftspligtige om afgiftsbeløbet. Er kontoen

overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket

beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke

fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 14. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, indgiver

senest den 15. juli i året efter afgiftsåret endelig opgørelse over

afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for

afgiftsåret. Af forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den

beregnede a conto-afgift for afgiftsåret beregnes renter fra den 1. januar i

året efter afgiftsåret, til betaling sker. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg

af beregnede renter indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning

samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg

af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b,

nævnte rente til brug for afgiftssatsen for året efter afgiftsåret. Betales

afgiften for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige

indbetalingsdag.

Stk. 2. (* 9) For pensionskasser og pensionsfonde, hvor

samtlige passiver ved udgangen af afgiftsåret ikke overstiger de ifølge § 8,

stk. 1, nr. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1

nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en

statsautoriseret eller registreret revisor.

§ 15. (* 3) (Ophævet)

§ 16. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte

opsparingsordninger i løbet af afgiftsåret skal pengeinstituttet senest 3

måneder efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, indgive en endelig

opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af

afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der

ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Pengeinstituttet tilbageholder

et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække afgiften med tillæg eller fradrag

af eventuelle renter efter denne lov. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af

eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og

skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende

afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales.

Samtidig med indbetalingen giver pengeinstituttet den afgiftspligtige

underretning om det indbetalte beløb. Ved den endelige opgørelse af

afgiftsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for

afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til

handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over

forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne ikke

forfaldne renter.

Stk. 2. Når afgiftspligten for de i § 2, stk. 1, nævnte

afgiftspligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret indgives

endelig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt

af afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis

der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige afgiftsbeløb med

tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og

skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende

afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Ved

den endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget anses et værdipapir for afstået

på tidspunktet for afgiftspligtens ophør for et beløb svarende til

handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 3. En eventuel saldo ifølge § 4, stk. 4, eller § 4

c medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del

heraf ved ophævelse efter stk. 1 eller ved afgiftspligtens ophør efter stk.

2. Såfremt der ved ophævelsen eller ophøret realiseres kursgevinster eller

kurstab i forhold til den senest regulerede kursværdi af obligationer og

pantebreve m.v., indgår disse ligeledes i afgiftsgrundlaget. Bliver

afgiftsgrundlaget negativt, udbetales til ordningen eller institutionen et

beløb svarende til årets afgiftssats ganget med den beregnede afgiftspligtige

del af det negative afgiftsgrundlag.

Stk. 4. Af forskellen mellem den beregnede endelige

afgift og den beregnede a conto-afgift for det foregående afgiftsår beregnes

der renter fra den 1. januar i det løbende afgiftsår, til betaling sker.

Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for

afgiftssatsen for det løbende afgiftsår. Betales afgiften for sent, beregnes

denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig

betaling af afgiften for det løbende afgiftsår beregnes der ikke renter.

Betales afgiften for det foregående eller for det løbende afgiftsår for sent,

anvendes § 19.

§ 17. Hvis den seneste frist for indsendelse af

opgørelse og indbetaling af afgift falder på en helligdag eller en lørdag,

forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 18. (* 9) Den centrale told- og skatteforvaltning

kontrollerer opgørelserne og afgiftsberegningerne efter §§ 12-16. Antager den

centrale told- og skatteforvaltning, at afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb

ifølge opgørelsen efter §§ 12-13, eller anser den centrale told- og

skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 13 og 14-16

for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre

opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den,

der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved

mundtlig forhandling.

Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning

underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af

afgiften og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til

Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den

afgiftspligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget

underretning om afgiftsændringen.

Stk. 3. (* 9) Anser en afgiftspligtig kontohaver i et

pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne endelige opgørelse af

afgiftsgrundlaget eller beregning af afgiften for urigtig, kan den

afgiftspligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger

efter betalingstidspunktet efter §§ 13, 15 og 16, stk. 1. Kontohaveren skal

vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af afgiften og

anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at afgiften er opgjort forkert,

samt pengeinstituttets kommentar hertil.

Stk. 4. Skattestyrelseslovens regler for klage til

Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende

anvendelse på klager over ændringer af den endelige afgift, der er foretaget

af Ligningsrådet, jf. stk. 1 og 2, og klager over pengeinstituttets opgørelse

af afgiften, jf. stk. 3. Klager over afgiftsændringen medfører ikke, at

fristen for indbetaling af afgiften forlænges.

Stk. 5. (* 9) Medfører en ændring, at et a

conto-afgiftsbeløb eller et endeligt afgiftsbeløb nedsættes, tilbagebetales

for meget indbetalt afgift. Yderligere afgiftsbeløb skal indbetales inden 6

uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den

ændrede afgift. For konti i pengeinstitutter finder § 13, stk. 2, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6. Ændres et afgiftsbeløb, forrentes

forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling

sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug

for afgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen vedrører. Betales den

yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog

kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på

begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af

Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel

ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse i det omfang, Landsskatteretten i

en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager

ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen,

lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal

i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning

om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 19. Hvis afgiften med tillæg eller fradrag af

eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra

sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i

§ 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for hvert af

de år, forrentningen vedrører.

Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i

skattepligtig indkomst.

§ 20. Hvis opgørelserne efter §§ 12-16 ikke indgives

rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for

Ligningsrådet, der opgør afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf

skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den

afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt

i § 2, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig

forhandling. Der gives den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller

pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og

klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver

afgiften hos de afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, og hos pengeinstituttet.

Den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den

skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger, efter at

underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget.

Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse

for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over afgiftsændringen

medfører ikke, at fristen for indbetaling af afgiften forlænges.

Stk. 2. Er afgiften opgjort skønsmæssigt efter stk. 1,

betales renter efter § 19 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§

12-17, til betaling sker.

Stk. 3. (* 4) Den centrale told- og skatteforvaltning

kan pålægge de afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, pengeinstitutter med konti

som nævnt i § 2, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven

frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen

med opgørelsen af afgiften efter §§ 12-16.

Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 12-16 eller

oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren pålægge den,

der skal indsende opgørelsen, daglige bøder, indtil opgørelserne eller

oplysningerne fremkommer.

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 12-16,

3) undlader at indbetale afgiften rettidigt.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser

med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

gensidige selskaber og selvejende institutioner eller lignende, kan der

pålægges selskabet m.v. som sådant bødeansvar.

§ 22. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre

højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven

frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af

anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 23. Når sager om de i § 21 nævnte overtrædelser

indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 24. Ved udgangen af 1983 skal afgiftspligtige efter

§ 2, stk. 1, opgøre obligationsbeholdningens anskaffelsessum efter § 4, stk.

3 og 4. I det omfang den nominelle obligationsbeholdning i hver

obligationsserie ikke overstiger beholdningen ved udgangen af 1982 med

fradrag af udtrækninger i 1983, opgøres anskaffelsessummerne på grundlag af

de gennemsnitlige anskaffelseskurser ved udgangen af 1982, der reguleres frem

til udgangen af 1983 i forhold til et års forkortelse af restløbetiden, jf. §

4, stk. 3. For den øvrige obligationsbeholdning reguleres de gennemsnitlige

anskaffelseskurser frem til udgangen af 1983 i forhold til et halvt års

forkortelse af restløbetiden, idet anskaffelseskurserne for obligationer i

serier, der åbnes i 1983, dog kun reguleres i forhold til en forkortelse af

restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983.

Stk. 2. For pantebreve og andre fordringer skal

afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre anskaffelsessummen ved udgangen af

1983 efter § 4, stk. 3 og 4, ud fra anskaffelseskursen, idet denne reguleres

i forhold til et års forkortelse af restløbetiden for fordringer, der var i

beholdningen ved udgangen af 1982, og i forhold til et halvt års forkortelse

af restløbetiden for fordringer erhvervet i 1983.

Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig efter § 2, stk. 1, i

1983 ved salg nedbringer sin nominelle beholdning i en obligationsserie, skal

70 pct. af kursgevinster og -tab medregnes i den i § 4, stk. 4, omhandlede

saldo. Kursgevinsten eller -tabet opgøres som det beløb, hvormed

afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen opgjort efter stk. 1,

henholdsvis er mindre end denne.

Stk. 4. Ved udgangen af 1983 skal kapitalpensionsfonde

efter § 2, stk. 1, nr. 8, opgøre anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3 og 4,

for obligationer som anført i § 25, stk. 2-4, og for pantebreve og andre

fordringer til handelsværdien ved udgangen af 1983. Den således opgjorte

anskaffelsessum anvendes tillige i de i stk. 3 omhandlede tilfælde.

§ 25. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 2, skal for

værdipapirer, der er anskaffet før 1. januar 1984, anvende en beregnet

anskaffelsessum ved udgangen af 1983 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum ved opgørelsen efter § 4, stk. 3 og 4. Den beregnede

anskaffelsessum opgøres på grundlag af de i stk. 2-6 nævnte kurser.

Stk. 2. For obligationsserier, der var lukket ved

udgangen af 1982, benyttes en gennemsnitskurs. Denne kurs beregnes ud fra et

gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie,

som de i § 10, stk. 3, litra a, nævnte afgiftspligtige var i besiddelse af

ved udgangen af 1982. Den gennemsnitlige anskaffelseskurs ved udgangen af

1982 reguleres dels i forhold til et års forkortelse af restløbetiden frem

til udgangen af 1983, jf. § 4, stk. 3, dels med værdien af påløbne, ikke

forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.

Stk. 3. For obligationsserier, der var åbne ved

udgangen af 1982, benyttes en kurs, der beregnes som et vejet gennemsnit af

kursen beregnet efter stk. 2, 2. og 3. pkt., og en kurs beregnet ud fra

gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i 1983.

Sidstnævnte kurs reguleres dels i forhold til et halvt års forkortelse af

restløbetiden, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved

udgangen af 1983, og den således beregnede kurs tillægges en vægt svarende

til den nominelle bruttotilgang i serien i 1983. Førstnævnte kurs tillægges

en vægt svarende til resten af den nominelle cirkulerende masse i serien ved

udgangen af 1983.

Stk. 4. For obligationsserier, der åbnes i 1983,

anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i

1983, idet den gennemsnitlige kurs reguleres dels i forhold til en

forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode

i 1983, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen

af 1983.

Stk. 5. For certifikater i investeringsforeninger eller

i afdelinger af sådanne foreninger anvendes børskursværdien ved udgangen af

1983.

Stk. 6. For pantebreve anvendes kurs 90.

Stk. 7. For kontantkonti efter § 2, stk. 2, omfatter

afgiftsgrundlaget ikke den del af de i 1984 forfaldne renter, som er påløbet

ved udgangen af 1983.

§ 26. For afgiftsåret 1984 beregnes

prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, som den procent, hvormed det

gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1983 er steget i forhold til det

gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1982.

§ 27. Hvis der ved indgåelse af en forsikringsaftale

med tilknyttet bonusordning er givet forsikringstageren oplysning eller

tilsagn om en bestemt bonustildeling, som afhænger af forsikringsselskabets

overskud eller forrentning af de opsparede beløb, er det størrelsen af

overskuddet eller forrentningen efter betaling af afgiften efter denne lov,

der danner grundlag for bonustildelingen.

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere

regler om lovens administration, herunder:

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 3, stk.

2, og § 3, stk. 3, nr. 9,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§

12-16,

3) (* 2) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles Told- og

Skattestyrelsen til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf, herunder oplysninger vedrørende aktiebesiddelser

samt afkast, fradrag og værdien af fast ejendom i koncernforbundne selskaber,

jf. § 3 f, samt oplysninger vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c, samt den

form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) forskrifter for, hvilke oplysninger de i § 10, stk. 3, litra a og b,

nævnte institutioner m.v. skal meddele Told- og Skattestyrelsen til brug ved

beregningen af afgiftssatsen, og frister for afgivelse af disse oplysninger,

5) nærmere regler for beregning af kursværdiændringer efter § 4, stk. 3

og 4,

6) bestemmelser, hvorefter kursværdiændringer efter § 4, stk. 3 og 4,

opgøres på en særlig forenklet måde for værdipapirer tilhørende kontohavere

efter § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og hvorefter afgiftspligtige efter § 2, stk.

1, der ikke er nævnt i § 10, stk. 3, litra a, kan vælge en tilsvarende

opgørelsesmåde,

7) de nærmere regler for opgørelse af stigning eller fald i værdien af

fast ejendom efter § 4 b,

8) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til

kontantværdi efter § 4 b og § 4 c,

9) regler for tilpasningen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige

del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og afgift og

tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et

pengeinstitut, der indgiver endelig opgørelse efter § 13, stk. 2, samt regler

for, hvem det påhviler at indbetale afgiften,

10) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og

pengeinstitutter til brug ved afgiftsberegningen i forbindelse med de i § 8,

stk. 11, nævnte overførsler,

11) (* 3) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10

b,

12) (* 9) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk. 1.

Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget efter stk. 1,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne.

§ 28 a. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere adminstrativ

myndighed.

§ 29. Afgift svares første gang for afgiftsåret 1984.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 4. september 1995

Carsten Koch

/ Lise Bo Nielsen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1994-95.

Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer i realrenteafgifsloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at

have betydning.

(* 2) Bestemmelserne i § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 4, stk. 5, §

6, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 1, nr. 3, i den her anførte affattelse,

samt indsættelsen af § 3 f har virkning fra og med afgiftsåret 1996, jf. § 3,

stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 425 af 14. juni 1995. Den ændrede affattelse af de

nævnte bestemmelser skyldes indsættelsen af § 3 f.

(* 3) Bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 3, nr. 7, § 3 e, § 10

b, og § 28, stk. 1, nr. 11, i den her anførte affattelse, samt ophævelsen af

§ 15 har virkning fra og med afgiftsåret 1995, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt., i

lov nr. 425 af 14. juni 1995. Ved ophævelse af de i realrenteafgiftslovens §

2, stk. 2, nævnte opsparingsordninger har de ovenfor nævnte bestemmelser

virkning fra og med den 23. maj 1995, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 425 af 14.

juni 1995.

(* 4) Bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 3, nr. 8, § 3 a, § 3

c, stk. 5, § 6, stk. 2, § 9, § 10 a, § 11, stk. 1, og § 20, stk. 3, træder i

den her anførte affattelse i kraft den 28. april 1994 og har virkning for

realrenteafgiftspligtige efter realrenteafgiftslovens § 2 fra og med

afgiftsåret 1995. Ved opgørelsen af realrenteafgiftsgrundlaget for

investeringsbeviser, som fra og med afgiftsåret 1995 overgår til hel eller

delvis afgiftspligt, anses investeringsbeviset for anskaffet for værdien den

1. januar 1995. Der henvises til § 9, stk. 13 og 15, i lov nr. 299 af 27.

april 1994.

(* 5) Bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr. 2, har i den her anførte affattelse

virkning for obligationer, der udstedes til finansiering af skibe, når

skriftlig aftale om bygning af skib er indgået senest den 31. december 1993

med aftalt levering senest den 31. december 1996, jf. § 11 i lov nr. 209 af

28. april 1993.

(* 6) Afkast af ejendomme, som var fritaget for realrenteafgift efter

reglerne i lovens § 3 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992,

er fritaget for realrenteafgift efter de regler, der gælder for ejendomme,

der er omfattet af § 3 b, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 1034

af 19. december 1992.

(* 7) § 3 c, stk. 5, 1. pkt., gælder ikke for fast ejendom, som den

afgiftspligtige har erhvervet inden 1. januar 1993, og som er medregnet i den

afgiftspligtiges kvote efter de hidtil gældende regler, jf. § 2, stk. 4, i

lov nr. 1034 af 19. december 1992.

(* 8) Uanset bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 2, kan

investeringsforeninger oprettet inden den 26. april 1995 for afgiftsåret 1995

anses for omfattet af bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.

Det er dog en forudsætning herfor, at investeringsforeningen senest den 1.

august 1995 har ændret sine vedtægter, således at den opfylder betingelserne

i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 425 af 14.

juni 1995.

(* 9) Bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 1,

2 og 3, § 8, stk. 2, § 8, stk. 3, 1. pkt., § 8, stk. 4, 5 og 7, § 13, stk. 1,

§ 14, stk. 2, § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 18, stk. 5, sidste

pkt., og § 28, stk. 1, nr. 12, i den her anførte affattelse, samt ophævelsen

af § 13, stk. 2, har virkning fra og med afgiftsåret 1995, jf. § 3, stk. 2,

1. pkt., i lov nr. 425 af 14. juni 1995.

(* 10) § 4 b, stk. 1, træder i den her anførte affattelse i kraft den 19.

maj 1994 og har virkning for afgiftsåret 1999 og senere afgiftsår, jf. § 9,

stk. 1 og 6, i lov nr. 378 af 18. maj 1994. For afgiftsårene 1995-1998 finder

reglen i § 4 b, stk. 1, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 702 af 2.

september 1993, anvendelse.

(* 11) Bestemmelserne i § 5 A, stk. 1, og § 5 A, stk. 2, 2. pkt., i den

her anførte affattelse har virkning fra og med afgiftsåret 1996, jf. § 3,

stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 425 af 14. juni 1995. Efter den ændrede affattelse

af bestemmelserne omfatter disse også rene risikoforsikringer som nævnt i

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4.

Lignende dokumenter