Bekendtgørelse af Lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gave (arveafgiftsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 72 afgørelser
Retsinformation 47, Landsskatteretten 23, Domsdatabasen 1, Det finansielle ankenævn 1
De nyeste afgørelser
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Arveafkald – udenlandsk arv Retsinformation · 25. juli 2026
- Tilladelse - overdragelse af kapitalandele til erhvervsdrivende fond – støtte til enlige økonomisk trængte forsørgere Retsinformation · 16. april 2026
- Tilladelse - overdragelse af kapitalandele til almennyttig/almenvelgørende erhvervsdrivende fond Retsinformation · 21. januar 2026
- Gaver til påtænkt almennyttig fond Retsinformation · 2. december 2025
- Tilladelse - overdragelse af kapitalandele til erhvervsdrivende fond Retsinformation · 20. november 2025
- Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften for klageren ved overdragelse af anparter med 1.149.960 kr. som følge af ændring af anparternes værdi på tidspunktet… Landsskatteretten · 29. oktober 2025
- Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften for klageren ved overdragelse af anparter med 2.299.920 kr. som følge af ændring af anparternes værdi på tidspunktet… Landsskatteretten · 24. oktober 2025
- Om afnotering af selskab indebærer begrænsninger i modregning af selskabets fremførbare underskud Retsinformation · 15. oktober 2025
- Tilladelse - overdragelse af kapitalandele til erhvervsdrivende fond # 2 Retsinformation · 15. oktober 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af Lov nr. 147 af 10. april 1922
om afgift af arv og gave
(arveafgiftsloven)
Herved bekendtgøres lov om afgift af arv og gave, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972, med de ændringer og
tilføjelser, der følger af lov nr. 256 af 26. maj 1976, lov nr. 170 af 14.
maj 1980 og lov nr. 142 af 13. april 1983.
I
§ 1. Arveafgift og afgift af gave bliver fremtidig at
svare i overensstemmelse med nedenstående regler.
II
Om arveafgift
§ 2. A. Der svares arveafgift af arvelodden efter
nedenstående skala, når arven tilfalder arveladerens
a) ægtefælle (også den fraseparerede eller fraskilte),
b) afkom,
c) stedbørn og disses afkom,
d) afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller
fraskilte),
e) søskende, der har haft fælles bopæl med arveladeren i de sidste 10 år
før dødsfaldet, forudsat at både arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var
ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd),
f) forældre, såfremt arveladeren var ugift (herunder frasepareret,
fraskilt, enke eller enkemand) og ikke var fyldt 21 år.
--------------------------------------------------------------------
Arveloddens størrelse i kr. Afgiften
--------------------------------------------------------------------
1. Ikke over 8.000 0 kr.
2. Over 8.000 100 kr. af 8.000 kr.
men ikke over 10.000 og 2 pct. af resten
Læs alt
3. Over 10.000 140 kr. af 10.000kr.
men ikke over 20.000 og 3,5 pct. af resten
4. Over 20.000 490 kr. af 20.000 kr.
men ikke over 50.000 og 5 pct. af resten
5. Over 50.000 1.990 kr. af 50.000 kr.
men ikke over 100.000 og 8 pct. af resten
6. Over 100.000 5.990 kr. af 100.000 kr.
men ikke over 200.000 og 13 pct. af resten
7. Over 200.000 18.990 kr. af 200.000 kr
men ikke over 500.000 og 18 pct. af resten
8. Over 500.000 72.990 kr. af 500.000 kr.
men ikke over 1.000.000 og 24 pct. af resten
9. Over 1.000.000 192.990 kr. af 1.000.000 kr.
og 32 pct. af resten
Hvis den arv, der tilfalder arveladerens ægtefælle, ikke overstiger
100.000 kr., er arven fritaget for afgift. Er ægtefællens arv over 100.000
kr., men under 160.000 kr., svares afgiften med 90 kr. af 100.000 kr. og 13
pct. af resten. Er arven 160.000 kr. eller derover, men under 250.000 kr.,
svares afgiften med 7.890 kr. af 160.000 kr. og 14 pct. af resten. Er arven
250.000 kr. eller derover, men under 500.000 kr., svares afgiften med 20.490
kr. af 250.000 kr. og 19 pct. af resten. Er arven 500.000 kr. eller derover,
men under 1.000.000 kr., svares afgiften med 67.990 kr. af 500.000 kr. og 25
pct. af resten. Er arven 1.000.000 kr. eller derover, svares afgiften efter
foranstående skala.
§ 2. B. Når arven tilfalder arveladerens forældre
eller deres afkom, som ikke falder ind under A, samt når arven tilfalder
arveladerens stedforældre, svares arveafgift af arvelodden efter følgende
skala:
------------------------------------------------------------------
Arveloddens størrelse i kr. Afgiften
------------------------------------------------------------------
1. Ikke over 2.000 10 pct.
2. Over 2.000 200 kr. af 2.000 kr.
men ikke over 5.000 og 12 pct. af resten
3. Over 5.000 560 kr. af 5.000 kr.
men ikke over 10.000 og 15 pct. af resten
4. Over 10.000 1.310 kr. af 10.000 kr.
men ikke over 20.000 og 20 pct. af resten
5. Over 20.000 3.310 kr. af 20.000 kr.
men ikke over 50.000 og 25 pct. af resten
6. Over 50.000 10.810 kr. af 50.000 kr.
men ikke over 100.000 og 33 pct. af resten
7. Over 100.000 27.310 kr. af 100.000 kr.
men ikke over 200.000 og 42 pct. af resten
8. Over 200.000 69.310 kr. af 200.000 kr.
men ikke over 500.000 og 55 pct. af resten
9. Over 500.000 234.310 kr. af 500.000 kr.
men ikke over 1.000.000 og 68 pct. af resten
10. Over 1.000.000 574.310 kr. af 1.000.000 kr.
og 80 pct. af resten
C. Når arven tilfalder andre slægtninge af arveladeren eller med ham
ubeslægtede, svares arveafgift af arvelodden efter følgende skala:
--------------------------------------------------------------------
Arveloddens størrelse i kr. Afgiften
--------------------------------------------------------------------
1. Ikke over 1.000 15 pct.
2. Over 1.000 150 kr. af 1.000 kr.
men ikke over 2.000 og 18 pct. af resten
3. Over 2.000 330 kr. af 2.000 kr.
men ikke over 5.000 og 22 pct. af resten
4. Over 5.000 990 kr. af 5.000 kr.
men ikke over 10.000 og 27 pct. af resten
5. Over 10.000 2.340 kr. af 10.000 kr.
men ikke over 20.000 og 32 pct. af resten
6. Over 20.000 5.540 kr. af 20.000 kr.
men ikke over 50.000 og 38 pct. af resten
7. Over 50.000 16.940 kr. af 50.000 kr.
men ikke over 100.000 og 48 pct. af resten
8. Over 100.000 40.940 kr. af 100.000 kr.
men ikke over 200.000 og 58 pct. af resten
9. Over 200.000 98.940 kr. af 200.000 kr.
men ikke over 500.000 og 68 pct. af resten
10. Over 500.000 302.940 kr. af 500.000 kr.
men ikke over 1.000.000 og 79 pct. af resten
11. Over 1.000.000 697.940 kr. af 1.000.000 kr.
og 90 pct. af resten
Stk. 2. Ved afgiftsberegningen sidestilles
adoptivforhold med ægte slægtskabsforhold i alle arveklasser.
Stk. 3. Af arv, der tilfalder staten, kommuner, kirker,
foreninger, selskaber, stiftelser, legater og lignende, svares 35 pct. i
afgift uden hensyn til arveloddens størrelse. Dog skal afgift af arv, der
tilfalder familiestiftelser eller familielegater af den i § 4 c omhandlede
art, beregnes i overensstemmelse med de under A-C givne regler efter arvens
størrelse og slægtskabet mellem arveladeren og stiftelse- eller legatnyderen
(jfr. § 6, stk. 2).
§ 3. Arveafgift svares kun af arvelodder på 50 kr. og
multipla heraf, således at brøkdele af det nævnte beløb udelades ved
afgiftsberegningen.
Stk. 2. I boer, hvis hele beholdne formue ikke udgør
1.000 kr., eller som udlægges i henhold til skiftelovens § 10, stk. 2, svares
ingen arveafgift.
Stk. 3. Den i foregående stykke nævnte fritagelse
omfatter ikke erhvervelser, der falder ind under bestemmelserne i § 4 d. og
e. og § 5.
Stk. 4. Ministeriet for skatter og afgifter er
bemyndiget til at fritage 1) kunstværker, håndskrifter, bøger og andre
genstande, der har national, historisk, kunstnerisk eller videnskabelig
interesse, for arveafgift, når de skænkes til offentlige institutioner, 2)
arveforskud og andre forstrækninger, der falder ind under reglerne i § 4 d.
og e. og § 14, stk. 3, når de ydede midler i alt væsentligt er forbrugt af
modtageren forinden tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, og modtagerens
økonomiske og andre forhold taler for en sådan fritagelse. - Endvidere er
ministeren for skatter og afgifter bemyndiget til at nedsætte afgiften til 12
pct. af arv, som tilfalder offentlige institutioner, foreninger, selskaber
eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, eller
som på anden måde bortskænkes i tilsvarende øjemed. Et legat eller en
stiftelse betragtes ikke som almenvelgørende, når der er forbeholdt
medlemmerne af en bestemt familie fortrinsret til nydelse af samme for mere
end to generationer.
Stk. 5. Hvis arvingen har indtaget et barns stilling i
arveladerens hjem enten som plejebarn, eller fordi arvingen har opholdt sig i
hjemmet sammen med den ene af sine forældre, kan ministeren for skatter og
afgifter tillade, at arveafgiften svares efter samme afgiftsklasse som for
arveladerens børn.
Stk. 6. Hvis arvingen ved arveladerens død i længere
tid har hørt til dennes husstand eller været økonomisk afhængig af ham, kan
ministeren for skatter og afgifter tillade, at arveafgiften svares efter en
lavere afgiftsklasse end den, arvingens slægtskabsforhold til arveladeren vil
betinge. Har arvingen i de sidste 5 år før arveladerens død hørt til dennes
husstand eller været økonomisk afhængig af ham, og arvelodden ikke overstiger
2.000 kr., bortfalder arveafgiften.
Stk. 7. I øvrigt bortfalder alle hidtil ved lov eller
bevilling hjemlede fritagelser for arveafgift, ligesom også den
administrationen givne bemyndigelse til i visse tilfælde at tilstå
nedsættelse i arveafgiften, jfr. dog nedenfor § 9, stk. 2, og § 22, stk. 3.
§ 4. Afgiften svares foruden af al egentlig arv
tillige i følgende tilfælde:
a) af legater og dødsgaver, derunder indbefattet sådanne, der har
karakter af en belønning, og sådanne, hvortil der er knyttet et pålæg;
b) ved succession i fideikommisser eller dele af sådanne samt
erhvervelser vedrørende de i henhold til lov nr. 563 af 4. oktober 1919 til
fordel for den successionsberettigede slægt henlagte midler. Agiftspligt
indtræder, hvad enten successionen skyldes den forrige besidders død eller
fratræden, og i sidste fald, hvad enten denne skyldes fundatsmæssige
bestemmelser, frivillig overenskomst eller andre grunde. Skal der udredes
stempelafgift i anledning af overgangen eller tinglysningsafgift for det
pågældende overdragelsesdokument, resolution eller lignende, godtgøres i
arveafgiften den fulde stempelafgift, og hvad der i tinglysningsafgift er
betalt udover 1 promille;
c) ved erhvervelsen af ret til at nyde godt af familielegater eller
familiestiftelser, der i kraft af legal eller fundatsmæssig successionsorden
overgår til den berettigede;
d) af arveforskud samt af forstrækninger til livsarvinger, der i henhold
til § 10 i fd. om arv af 21. maj 1845 kommer til afkortning i modtagerens
arv, for så vidt de er ydet inden denne lovs ikrafttræden;
e) af arveforskud, der ydes efter denne lovs ikrafttræden, for så vidt
bestemmelserne i afsnit III om afgift af gave ikke kommer til anvendelse.
§ 5. Samme afgift som af arv svares endvidere ved en
persons død:
a) af, hvad der ved dødsfaldet måtte tilfalde nogen i henhold til
forsikrings- eller andre kontrakter, når afdøde har betalt præmierne eller
vederlaget uden at have erholdt dette godtgjort af erhververen. Har denne
ydet afdøde et vederlag, der dog ikke helt dækker, hvad afdøde har udlagt,
kan det således ydede vederlag fradrages i det afgiftspligtige beløb. Fra
afgiftpligten er endvidere undtaget, hvad der måtte blive udbetalt nogen i
henhold til forsikringskontrakter og lignende, som er indgået til opfyldelse
af en vedkommende i henhold til lov eller administrativ forskrift påhvilende
forpligtelse. Af forsikringer, tegnede til fordel for efterlevende ægtefælle,
beregnes afgiften kun, når forsikringens samlede beløb - for livrenters
vedkommende kapitaliseret efter § 20 - overstiger 3.000 kr.;
b) af gaver, som vedkommende person har bortskænket i levende live, når
han havde forbeholdt sig indtægterne eller nytten og brugen af det
bortskænkede for sin livstid eller for et tidsrum, der endnu ikke er udløbet
ved hans død;
c) af overdragelser, vedkommende person har foretaget til omgåelse af
afgiftspligten efter denne lov.
§ 6. I de i § 4, litra a, d og e, samt i de i § 5
nævnte tilfælde beregnes arveafgiften ligesom ved egentlig arv efter
erhververens slægtskabsforhold til arveladeren eller overdrageren; i de i §
4, litra b og c, nævnte tilfælde efter hans slægtskabsforhold til sidste
besidder.
Stk. 2. Af arvemidler, som tilfalder familiestiftelser
eller legater, der falder ind under reglen i § 4, litra c, beregnes
arveafgiften efter arveladerens slægtskabsforhold til de personer, der er
nydere af stiftelsen eller legatet på den tid, arven erhverves.
§ 7. Af arv, der tilfalder ægtefæller, som lever i
sædvanligt formuefællesskab, beregnes afgiften, når arven inddrages under
formuefællesskabet, eller erhvervelsen består i en indtægts- eller
rentenydelse, der er tillagt begge ægtefæller i forening, efter den
ægtefælles slægtskabsforhold til arveladeren, som er nærmest i slægt med
denne. På tilsvarende måde beregnes afgiften af arv, der tilfalder nogen
efter to i formuefællesskab levende ægtefæller og udredes af fællesboet,
efter vedkommende arvings slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem han
er nærmest beslægtet.
Stk. 2. Har to i formuefællesskab levende ægtefæller i
et gensidigt testamente bestemt, hvem den fælles formue ved den
længstlevendes død skal tilfalde, beregnes afgiften af den formue, som ved
den længstlevendes død falder i arv i henhold til denne bestemmelse,
ligeledes efter vedkommende arvingers slægtskabsforhold til den ægtefælle,
med hvem de er nærmest beslægtet. Er der ved det gensidige testamente
forbeholdt den længstlevende testationsret over formuen, og denne
testationsret benyttes, bliver dog afgiften af alt, hvad der tilfalder de af
den længstlevende indsatte arvinger, at beregne efter disses
slægtskabsforhold til denne, selv om de måtte være nærmere beslægtet med den
førstafdøde.
Stk. 3. Hvor en arvelader ved sin ægtefælles død har
taget arv som eneste arving i henhold til loven, bliver arveafgiften af de
erhvervelser, som ved arveladerens død i henhold til loven tilfalder den
førstafdøde ægtefælles slægtninge, at beregne efter vedkommende arvingers
slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem de er nærmest beslægtet, for så
vidt erhvervelserne hidrører fra ægtefællernes fællesbo. Det samme gælder for
fællesbomidler, der ved arveladerens død deles i henhold til et af
ægtefællerne i fællesskab oprettet testamente. Har arveladeren truffet
testamentariske dispositioner, hvorved arvedelingen efter loven eller det
fælles testamente ændres for så vidt angår fællesbomidlerne, finder reglen i
stk. 2, 2. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Har i andre tilfælde to eller flere personer
gensidig indsat hinanden til arvinger, bliver ved hver arveladers død
afgiften at beregne efter de indsatte arvingers slægtskabsforhold til den
afdøde.
§ 8. Har arveladeren eller den, fra hvem en efter det
foranstående afgiftspligtig erhvervelse hidrører, hjemsted udenfor riget,
bliver arveafgift kun at erlægge, for så vidt den afgiftspligtige erhvervelse
omfatter:
a) Faste ejendomme her i riget eller retten til at oppebære ydelser i
henhold til vedvarende rettigheder over sådanne;
b) Besiddelsen af fideikommisser under dansk statskontrol;
c) Nydelsen af danske familielegater eller familiestiftelser.
Stk. 2. Når boet efter en i udlandet afdød dansk i
medfør af § 87 i lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. af 30. november
1874 henvises til behandling ved en skifteret her i landet, bliver dog at
svare arveafgift af samtlige de midler, der inddrages under dette skifte.
§ 9. Hidrører den afgiftspligtige erhvervelse derimod
fra en her i riget hjemmehørende person, svares arveafgift af samtlige de
midler, erhvervelsen omfatter, uden hensyn til hvor midlerne befinder sig.
Stk. 2. Når der blandt de afgiftspligtige genstande
findes faste ejendomme i udlandet eller fideikommisser under fremmed
statskontrol, af hvilke arveafgift svares i udlandet, skal ministeriet for
skatter og afgifter dog være bemyndiget til at tilstå en sådan nedsættelse i
afgiften af disse midler, som svarer til den i udlandet erlagte arveafgift,
eller, for så vidt denne er lige så stor som eller større end afgiften efter
nærværende lov, helt at eftergive denne. Det samme gælder, når der under den
afgiftspligtige erhvervelse er indbefattet rettigheder over faste ejendomme i
udlandet af den i § 8 , stk. 1, litra a, omhandlede art eller nydelsen af
udenlandske familielegater eller familiestiftelser.
Stk. 3. Ved anvendelsen af de i denne og den
foranstående paragraf indeholdte regler bliver at tage hensyn til, hvor
arveladeren eller den, fra hvem den afgiftspligtige erhvervelse hidrører,
havde hjemsted på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jfr. § 10.
§ 10. Afgiftspligten indtræder ved al egentlig arv
såvel som ved de i § 4, litra a, d og e, og de i § 5 nævnte erhvervelser ved
arveladerens, giverens eller overdragerens død. I de i § 4, litra b og c,
nævnte tilfælde indtræder afgiftspligten ved successionen. Ved
afgiftspligtige erhvervelser hidrørende fra borteblevne personer indtræder
afgiftspligten ved dommen til dødsformodning, eller hvor sådan dom i henhold
til bestemmelsen i lov nr. 397 af 12. juli 1946, § 16, ikke afsiges, når den
borteblevnes formue tages under skiftebehandling.
§ 11. I følgende tilfælde, nemlig:
1) Ved succession i fideikommisser,
2) Ved succession i indtægtsnydelser, der falder ind under regelen i § 4,
litra c,
3) Ved erhvervelsen af livrenter eller andre indtægtsnydelser, med hensyn
til hvilke regelen i § 21, stk. 2, ikke kan finde anvendelse,
kan afgiften, når den er 2 pct. eller derover, erlægges i lige så mange
årlige afdrag, som procentantallet udgør i hele tal. Når denne adgang til
afdragsvis betaling benyttes, bliver afgiftsbeløbet dog på forhånd at forhøje
med 2 pct. for hvert af de år, over hvilke berigtigelsen af afgiften
fordeles.
Stk. 2. Såfremt erhververen af et fideikommis ikke
ønsker at berigtige arveafgiften ved afdragsvis betaling, skal han være
berettiget til at berigtige arveafgiften ved overdragelse til staten af
fideikommiskapital efter ministeren for skatter og afgifters bestemmelse.
Stk. 3. Når en efter denne lov afgiftspligtig
erhvervelse omfatter fast ejendom her i riget, eller hvor andre særlige
omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme
henstand med betalingen af arveafgiften eller tillade, at den helt eller
delvis betales i afdrag på en i hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.
Stk. 4. Hvor det skønnes rimeligt af hensyn til
kapitalforholdene i en arvet erhvervsvirksomhed og dennes fortsatte beståen,
kan ministeren for skatter og afgifter indrømme henstand med betaling af
arveafgiften i indtil 15 år eller tillade, at afgiften helt eller delvis
betales i afdrag på en i hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.
§ 12. Afgiftspligten bortfalder, hvis erhververen af
den afgiftspligtige kapital eller formuegenstand dør, og pligt til at svare
arveafgift her i landet på ny indtræder inden 6 måneder efter den første
afgiftspligts indtræden. Det samme gælder, hvis erhververen af et fideikommis
eller en indtægtsnydelse, som er afgiftspligig efter § 4, litra c, inden
samme tidspunkt dør eller fratræder besiddelsen eller indtægtsnydelsen.
Afgiftspligten bortfalder endvidere, hvis erhververen af en afgiftspligtig
brugs- eller indtægtsnydelse af anden art dør, inden afgiften forfalder til
betaling.
Stk. 2. Dør erhververen, efter at en afdragsvis
berigtigelse af afgiften i overensstemmelse med reglerne i § 11 er påbegyndt,
men inden afgiften endnu er fuldt berigtiget, bortfalder i de i § 11, nr. 3,
nævnte tilfælde den resterende del af afgiften. I de i § 11, nr. 1 og 2,
nævnte tilfælde tilsvarer den nye erhverver det resterende afgiftsbeløb i
forbindelse med den afgift, han selv vil have at erlægge, dog at han ikke på
denne måde kommer til at udrede mere i arveafgift end, om han havde
succederet en person, der var en arveafgiftsklasse fjernere beslægtet med ham
end den sidst afdøde besidder.
§ 13. Er en afgiftspligtig erhvervelse gjort afhængig
af visse betingelsers indtræden, bliver afgiften først at erlægge, når disse
betingelser kommer til stede.
Stk. 2. Er der til en afgiftspligtig erhvervelse
knyttet betingelser, ved hvis indtræden erhververen atter må afgive det
modtagne, er ministeriet for skatter og afgifter bemyndiget til at tillade,
at afgiften beregnes efter den af den pågældende virkelig hafte fordel,
således at det derefter for meget erlagte tilbagebetales.
§ 14. Når en gift person afgår ved døden, og den
efterlevende ægtefælle forbliver hensiddende i uskiftet bo, betales ingen
arveafgift af midlerne i det uskiftede bo.
Stk. 2. Overgår nogen del af arven efter den
førstafdøde ægtefælle, medens den efterlevende hensidder med boet, til andre
personer end dem, der var arvinger ved den førstafdødes død, bliver heller
ingen afgift at erlægge af disse arveovergange, men arveafgift erlægges
først, når boet kommmer til skifte, og afgiften beregnes da af, hvad der
tilfalder de til den tid tiltrædende arvinger, efter deres slægtskabsforhold
til ægtefællerne.
Stk. 3. Viser det sig, når boet skiftes, at den
efterlevende ægtefælle har fyldestgjort en eller flere af den førstafdødes
arvinger for deres arv eller har opfyldt legatariske bestemmelser af
førstafdøde, eller har nogen af ægtefællerne i øvrigt foretaget
dispositioner, der medfører afgiftspligt efter bestemmelserne i §§ 4 og 5,
bliver dog tillige at svare arveafgift af de således udbetalte beløb.
§ 14A. Når en gift person afgår ved døden uden at efterlade sig
livsarvinger, kan den efterlevende ægtefælle, hvis der har været
formuefællesskab i ægteskabet, begære afgiftspligtens indtræden udsat såvel
for sin arv af fællesboets midler som for andre arveafgiftspligtige
erhvervelser, der, hvis den efterlevende ægtefælle havde kunnet hensidde i
uskiftet bo, ville være indgået i dette. Er afgiftspligten udsat, indtræder
den, når den længstlevende fremsætter anmodning derom eller indgår nyt
ægteskab. Er afgiftspligten herefter ikke indtrådt ved længstlevendes død,
bortfalder den.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke, når den
efterlevedende ægtefælle ikke vedgår arv og gæld i boet, eller det godtgøres,
at han ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
Stk. 3. Skiftes boet offentligt, skal begæring efter
stk. 1 fremsættes senest, når boet optages til slutning. Ved privat skifte
skal begæringen fremsættes ved indgivelse af boopgørelsen, dog senest ved
udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelsen. Hvor en værdiansættelse i
et offentligt eller privat skiftet bo ændres i overensstemmelse med reglerne
i kildeskatteloven, kan begæring efter stk. 1 endvidere fremsættes eller en
indgivet begæring tilbagekaldes inden 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen
om den ændrede værdiansættelse.
§ 14B. Indtræder afgiftspligten efter § 14A, stk. 1, i den efterlevede
ægtefælles levende live, svares der arveafgift af så stor en del af
ægtefællens nuværende formue, som hans arvelod udgjorde af hans sammenlagte
bos- og arvelod. Der bortses fra den del af formuen, der var eller ville være
blevet den efterlevende ægtefælles særeje, samt fra den efterlevende
ægtefælles rettigheder af den i arvelovens § 14, stk. 2, nævnte art.
Stk. 2. Arv eller gave, der tilfalder den efterlevende
ægtefælle, eller erstatning, der tilfalder denne i anledning af førstafdødes
død, indgår ikke i den formue, hvoraf der skal svares arveafgift, såfremt den
efterlevende ægtefælle fremsætter anmodning om afgiftspligtens indtræden
inden 3 måneder efter modtagelsen af arven, gaven eller efter, at
erstatningskravet og dets størrelse er anerkendt eller fastslået ved dom.
§ 15. Når det med hensyn til et vist arvebeløb er
bestemt, at renten af samme i sin helhed skal oppebæres af en eller flere
andre personer end dem, hvem beløbet endelig skal tilfalde, eller når brugs-
eller indtægtsnydelsen af visse ejendele for kortere eller længere tid
forbeholdes en anden end den, de pågældende ejendele endelig skal tilfalde,
svares ved arveladerens død kun arveafgift af rentenydelsens kapitaliserede
værdi. Ved eventuelt indtrædende succession i rente- eller indtægtsnydelsen
svares på ny rentenydelsesafgift, medens kapitalarveafgiften først erlægges
ved rente- eller indtægtsnydelsens ophør. For indtægts- eller rentenydelser,
der tilfalder ægtefæller i forening, berigtiges arveafgiften straks under eet
for begge ægtefæller, jfr. § 7, stk. 1.
Stk. 2. Når et arvebeløb udlægges en arving eller
legatar, mod at han skal tilsvare en rentenydelse, der dog ikke udgør hele
indtægten af det pågældende arvebeløb, betales ved arveladerens død
arveafgift dels af rentenydelsens kapitaliserede værdi, dels af arvebeløbet
med fradrag af rentenydelsens kapitaliserede værdi. Ved eventuelt indtrædende
successioner, såvel som ved rentenydelsens ophør, betales på ny arveafgift af
rentenydelsens kapitalværdi.
Stk. 3. Hvis en kapital endelig tilfalder den samme
person, hvem rentenydelse af kapitalen forud har været tillagt, skal det dog
være ham tilladt i kapitalarveafgiften at fradrage det beløb, han alt har
erlagt i afgift af rentenydelsen.
Stk. 4. Er det i testamente fastsat, at rentenydelsen
eller kapital, hvorpå der hviler rentenydelser, skal udredes fri for
arveafgift, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at afgiften
straks endeligt berigtiges af rentenydelser og kapitalbeløb, hvoraf afgift
efter reglerne i stk. 1 og 2 først senere skulle betales.
Stk. 5. Afgiften beregnes da af kapitalværdien af den
pågældende rentenydelse og for kapitalarvs vedkommende af værdien af retten
til at få kapitalbeløbet udbetalt ved rentenydelsens ophør.
Stk. 6. For den kapitalberettigede bestemmes
afgiftsprocenten efter arveloddens fulde størrelse.
§ 16. Afgiftspligtens genstand er, hvad der i henhold
til den afgiftspligtige erhvervelse kommer de afgiftspligtige til gode.
Stk. 2. Omfatter afgiftspligten samtlige en afdøds
efterladenskaber, kan derfor også samtlige de ham påhvilende
gældsforpligtelser ligesom de øvrige den efterladte formue påhvilende byrder
eller med dennes erhvervelse forbundne omkostninger fradrages ved opgørelsen
af den afgiftspligtige beholdning.
Stk. 3. Indkomst- og formueskat, der pålignes boet,
samt de passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33A til
udligning af arvingens, ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige
skattetilsvar, fradrages ligeledes.
Stk. 4. Angår afgiftspligten enkelte bestemte genstande
eller en begrænset formuemasse, tages på lignende måde hensyn til de disse
genstande eller denne formuemasse påhvildende eller af sammes erhvervelse
flydende forpligtelser.
Stk. 5. Gældsforpligtelser, som arveladeren eller den,
fra hvem en ifølge denne lov afgiftspligtig erhvervelse hidrører, måtte have
påtaget sig overfor sin ægtefælle eller sine børn eller overfor disses
descendenter eller ægtefæller, kan dog ikke fradrages, når de ikke hidrører
fra et virkelig ydet lån eller andre præstationer, men deres beløb bliver da
at medregne til vedkommende fordringshavers arv eller at betragte som et ham
tillagt legat.
Stk. 6. Afgifter, der i udlandet måtte være opkrævet af
der beroende arveafgiftspligtige genstande, kan, for så vidt de ikke i
henhold til bestemmelsen i § 9 tillades fradraget i selve arveafgiften,
fradrages i den afgiftspligtige værdi, forinden arveafgiften beregnes.
Derimod kan arveafgiften efter denne lov ikke fradrages.
§ 17. I forbindelse med et skifte beregnes
arveafgiften på grundlag af værdierne i den endelige boopgørelse eller i
opgørelsen efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4.
Aktiver, som udlægges før skæringsdagen i en opgørelse efter 1. pkt.,
ansættes til den værdi, de havde på udlægstidspunktet, jfr. kildeskattelovens
§ 17, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Stk. 2. Om efterprøvelse af boets værdiansættelser
gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4. Efterprøvelsen foretages også i
arveafgiftsmæssig henseende af skattemyndigheden og skal ske samtidig med og
for samme aktiv eller passiv give samme resultat som den skattemæssige
efterprøvelse.
§ 18. Er de afgiftspligtige værdier ikke inddraget
under noget skifte her i landet, beregnes afgiften på grundlag af værdierne
på anmeldelsens tidspunkt. Efterprøvelsen af den afgiftspligtiges ansættelse
af værdierne foretages af skattemyndigheden i overensstemmelse med reglerne i
kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.
§ 19. Uanset reglerne i §§ 17 og 18 beregnes afgiften
af arveforskud, forstrækninger eller gaver, der er endelig erhvervet af den
afgiftspligtige før arveladers eller givers død, på grundlag af den værdi, de
havde ved modtagelsen, og den afgiftspligtige værdi af rente- og
indtægtsnydelser beregnes efter forholdene på det tidspunkt, da rente- og
indtægtsydelsen begynder at løbe. Om efterprøvelsen af de afgiftspligtige
værdier gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.
§ 20. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter
nærmere regler om ansættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi af
brugs- og indtægtsnydelser samt besiddelse af fideikommisser. Ved betaling af
afgiften af arv, som tilfalder familiestiftelser eller legater, der falder
ind under reglen i § 4, litra c, anses også afgiften for de første
indtægtsnydere som berigtiget.
§ 21. Afgiften beregnes af de enkelte arvelodder og
udredes af disse.
Stk. 2. Den, hvem en brugs- eller indtægtsnydelse af
visse ejendele eller en vis kapital er tillagt, kan kræve, at afgiften
udredes af de midler, hvorpå brugs- eller indtægtsnydelsen hviler, eller at
det til afgiftens udredelse fornødne beløb tilvejebringes ved lån mod pant i
disse midler. Disse regler finder dog ikke anvendelse i de i § 4, litra c,
ommeldte tilfælde.
Stk. 3. Er det ved testamente bestemt, at visse
arvelodder skal udredes fri for afgifter, betragtes de pågældende arvelodder
som forøgede med det til afgifternes udredelse fornødne beløb, og afgiften
udregnes på den måde, at der til arveloddens beløb først lægges det beløb,
som afgifterne af samme ville udgøre, beregnede på sædvanlig vis, og af det
således fremkomne beløb beregnes den afgift, der vil være at erlægge.
Stk. 4. Ved opgørelsen af de enkelte arvelodders
størrelse bliver alt, hvad samme person erhverver efter samme arvelader, at
betragte som en samlet arvelod. Har en arving eller legatar tidligere
modtaget arv, legat eller afgiftspligtige forskud eller forstrækninger fra
samme arvelader, må som følge heraf de således modtagne beløb medregnes ved
opgørelsen af den afgiftspligtige lod, men i den afgift, som derved
fremkommer, fradrages den arveafgift, som tidligere måtte være erlagt af de
pågældende erhvervelser. I formuefællesskab levende ægtefæller betragtes i
denne forbindelse som samme arvelader, når de afgiftspligtige beløb er
udredet af fællesboet eller skal udredes af dette, ligesom også arv, der
tilfalder i formuefællesskab levende ægtefæller, betragtes som en samlet arv,
medmindre arveladeren måtte have bestemt, at arven skal unddrages
formuefællesskabet.
Stk. 5. Viser det sig ved opgørelsen af et dødsbo eller
af anden afgiftspligtig formuemasse, at nogen af lodtagerne som følge af
foranstående bestemmelse har et større beløb at tilsvare i arveafgift, end
der tilkommer ham ved delingen, betragtes det overskydende som en ham
personlig påhvilende gæld, der er boet og de øvrige lodtagere uvedkommende.
Det samme gælder om arveforskud eller forstrækninger, som måtte være ydet
personer, der ikke kommer til at tage arv efter yderen.
Stk. 6. For så vidt bestemmelserne i § 4, litra d og e,
og § 5, litra b og c, finder anvendelse med hensyn til overdragelser, ved
hvilke der er erlagt stempelafgift, kan de således erlagte afgiftsbeløb
fradrages i arveafgiften. Samme regler kommer til anvendelse, når der i
henhold til § 14, stk. 3 under arveafgiftsberegningen inddrages midler,
hvorover en i uskiftet bo hensiddende ægtefælle har disponeret.
§ 22. Arveafgift efter de i denne lov indeholdte
regler bliver at svare af alle erhvervelser, med hensyn til hvilke
tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter reglerne i § 10, jfr. §§ 13
og 15, falder efter denne lovs ikrafttræden. Ligeledes bliver når den
længstlevende af tvende ægtefæller har hensiddet i uskiftet bo, afgiften af
boet at beregne efter denne lov, når den længstlevende ægtefælle dør, eller
skiftet påbegyndes efter denne lovs ikrafttræden, selv om den først afdøde
ægtefælle måtte være død forinden dette tidspunkt.
Stk. 2. Er arveafgiften af visse erhvervelser inden
lovens ikrafttræden endeligt berigtiget i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler, bliver derimod ingen yderligere afgift at erlægge, selv om
afgiftspligten efter denne lovs regler først ville indtræde efter det
forannævnte tidspunkt.
Stk. 3. I tilfælde, hvor administrationen måtte have
forlangt berigtigelsen af arveafgiften af visse midler udsat som vilkår for
en tilstået afgiftsnedsættelse, bliver afgiften at beregne efter den ved
resolutionens afgivelse gældende lovgivning.
§ 23. I boer, der undergives offentlig
skiftebehandling, har vedkommende skifteforvaltere, herunder
testamentseksekutorer, at drage omsorg for, arveafgiften berigtiges af
samtlige den afdødes efterladenskaber såvel som af de øvrige fra ham
hidrørende erhvervelser, med hensyn til hvilke afgiftspligten indtræder ved
hans død, i hvilket øjemed skifteforvalteren bl.a. bør søge oplyst, om afdøde
har truffet dispositioner, der medfører afgiftspligt efter reglerne i lovens
§ 5. Skifteforvalteren skal endvidere søge oplyst, om afdøde har haft
henstand med betaling af arveafgift efter § 11, stk. 3 og 4, og i bekræftende
fald drage omsorg for betaling af det skyldige beløb.
Stk. 2. Skifteforvalteren har endvidere at søge
tilvejebragt oplysning om, hvorvidt afdøde måtte have været besidder af
fideikommisser eller af brugs-, indtægts- eller rentenydelser, med hensyn til
hvilke en afgiftspligtig succession har fundet sted, eller har nydt brugen
eller indtægten af midler, af hvilke ved hans død vil være at svare
arveafgift. For så vidt anmeldelsen med hensyn til de her omtalte
afgiftspligtige erhvervelser ikke vil være at indgive til den
skifteforvalter, der behandler afdødes bo, har denne at tilstille den
skifteforvalter, til hvem anmeldelsen vil være at indgive, de af ham
tilvejebragte oplysninger.
§ 24. Når boet skiftes offentligt, forfalder afgiften
til betaling, når udlodning kan ske, med sidste rettidige betalingsdag 14
dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige
betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den
følgende hverdag for rettidig.
Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, som kan deles med 10.
Stk. 3. Hvis et bo, der behandles af eksekutorer, ikke
kan sluttes inden udløbet af boets tredje indkomstår, skal der samtidig med
selvangivelsen for dette indkomstår indsendes en foreløbig opgørelse og
indbetales foreløbig arveafgift. Når skiftet sluttes og endelig opgørelse
foreligger, skal den endelige afgiftsberegning foretages, og afgiften
berigtiges enten ved betaling af yderligere afgift eller ved tilbagebetaling.
§ 25. Skifteforvaltere, herunder
testamentseksekutorer, er med den af bestemmelsen i § 21, næstsidste stykke,
følgende begrænsning lige overfor det offentlige ansvarlige for, at
arveafgiften behørig berigtiges i de af dem behandlede boer.
§ 26. Når boet skiftes privat, skal endelig
boopgørelse indsendes til skifteretten inden 3 måneder efter den valgte
skæringsdag. Lægges skæringsdagen før udløbet af den indsendelsesfrist, der
gælder efter § 14, stk. 3, i kildeskatteloven, skal boopgørelsen dog først
indsendes inden 3 måneder efter udløbet af denne frist. Opgørelsen skal
senest være indsendt 15 måneder efter dødsfaldet eller tidspunktet for
skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af det uskiftede bo. Er
boets behandling ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet eller det
nævnte tidspunkt, skal der inden en måned indsendes en opgørelse over boet
ved udløbet af de 15 måneder, jfr. kildeskattelovens § 20, stk. 2. Udleveres
et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, til privat
skifte, efter at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet eller
tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af
uskiftet bo, skal der inden 1 måned indsendes opgørelse over boet ved
udleveringen, jfr. kildeskattelovens § 20C, stk. 4.
Stk. 2. Er de afgiftspligtige erhvervelser ikke
inddraget under noget skifte her i landet skal den, afgiftspligten påhviler,
indsende anmeldelse inden 6 måneder efter, at han har fået kendskab til
erhvervelsen. Ophører udsættelse efter § 14A, skal anmeldelse indgives inden
6 måneder efter udsættelsens ophør. For disse anmeldelser gælder i øvrigt
samme regler som for den endelige boopgørelse i det privat skiftede bo.
Stk. 3. Hvis opgørelse ikke indsendes rettidigt efter
stk. 1, 1. og 2. pkt., forhøjes arveafgiften med 1/10. Hvis opgørelse ikke
indsendes rettigt efter stk. 1, 3.-5. pkt., kan indsendelsen fremtvinges ved
pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter
eller den, han bemyndiger dertil, og arveafgiften forhøjes med 1/3. Samme
forhøjelse foretages, hvis anmeldelsen ikke indsendes rettidigt efter stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i stk. 3 gælder også, hvis den
indkomne opgørelse eller anmeldelse lider af så væsentlige mangler, at den er
uegnet til at danne grundlag for en arveafgiftsberegning, og disse mangler
ikke afhjælpes inden en frist, der fastsættes af skifteretten. Er opgørelsen
eller anmeldelsen ikke underskrevet af samtlige anmeldelsespligtige, forhøjes
arveafgiften i overensstemmelse med stk. 3 for de anmeldelsespligtige, som
ikke har underskrevet, medmindre underskriften opnås inden en frist, der
fastsættes af skifteretten.
Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter eller den,
han bemyndiger dertil, kan frafalde afgiftsforhøjelsen, når omstændighederne
taler derfor.
§ 27. Pligten til at indsende boopgørelse påhviler i
de privat skiftede boer samtlige arvinger og den boslodsberettigede
ægtefælle. I de tilfælde, der er nævnt i § 4, litra b og c, samt når
afgiftspligten indtræder som følge af succession i rentenydelse o.lign.,
påhviler anmeldelsespligten de afgiftspligtige successorer.
Stk. 2. Opgørelsen eller anmeldelsen skal underskrives
af samtlige anmeldelsespligtige. For umyndige underskrives opgørelsen eller
anmeldelsen af værgen. Personer, der er under lavværgemål, underskriver i
forening med lavværgen. For en arving, der deltager i skiftet ved
repræsentant, kan denne underskrive.
§ 28. De anmeldelsespligtige skal efter skifterettens
anmodning give alle oplysninger af betydning for arveafgiftsberegningen.
Stk. 2. Påhviler pligten til at indgive anmeldelse
flere personer, skal de i anmeldelsen udpege en person, til hvem meddelse om
afgiftsberegningens udfald eller andre meddelelser i sagen kan rettes på
samtliges vegne.
§ 29. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov af 19.
december 1969).
§ 30. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov af 19.
december 1969).
§ 31. Skifteretten gennemgår opgørelsen fra det
privat skiftede bo eller anmeldelsen og søger, hvis den anser det for
nødvendigt, oplysningerne berigtiget eller suppleret. Skifteretten søger
endvidere tilvejebragt de i øvrigt for afgiftsberegningen fornødne
oplysninger, derunder navnlig om, hvorvidt nogen af de afgiftspligtige
tidligere har modtaget forstrækninger eller deslige, som bliver at tage i
betragtning ved afgiftsberegningen, samt om, hvorvidt afdøde har truffet
dispositioner, der falder ind under reglerne i § 5 og i § 14, stk. 3.
Stk. 2. Når sagen således er oplyst bedst muligt,
indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til skattemyndigheden. Så
snart værdiansættelsen er blevet endelig, jfr. kildeskattelovens § 16, stk.
4, foretager skifteretten beregningen af de afgiftsbeløb, som skal betales i
anledning af den begivenhed, opgørelsen eller anmeldelsen vedrører, og sender
parterne eller den repræsentant, de har udpeget, en afskrift af beregningen.
§ 32. Anser nogen af de afgiftspligtige sig for
forurettet ved den af skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning, kan han
inden 6 uger efter, at han har modtaget underretning om samme, eller for de
anmeldelsespligtiges vedkommende inden 6 uger, efter at sådan underretning er
tilstillet den af dem udpegede repræsentant, indbringe sagen for ministeriet
for skatter og afgifter.
Stk. 2. Anser den pågældende heller ikke den afgørelse,
ministeriet for skatter og afgifter træffer, for rigtig, kan han, når
begæring derom fremsættes inden 6 uger, efter at han har modtaget
underretning om ministeriets afgørelse, forlange spørgsmålet afgjort ved
rettergang under en mod ham ved det offentliges foranstaltning anlagt sag.
Stk. 3. Undlader de afgiftspligtige at påanke den af
skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning inden den foran foreskrevne
frist, er afgiftsberegningen bindende for dem, medmindre det offentlige, for
hvilket skifteforvalterens afgiftsberegning ikke er bindende, af egen drift
eller i henhold til derom fremsat andragende måtte foranledige spørgsmålet om
afgiftsberegningens rigtighed optaget til fornyet prøvelse. De af ministeriet
for skatter og afgifter med hensyn til afgiftsberegningen trufne afgørelser
er, når de ikke påankes inden den foreskrevne frist, bindende såvel for det
offentlige som for de afgiftspligtige.
Stk. 4. Reglerne i denne paragraf gælder ikke
spørgsmålet om ansættelse af de afgiftspligtige erhvervelsers værdi.
§ 33. Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter,
at der er givet den afgiftspligtige eller dennes repræsentant meddelelse om
den beregnede afgift, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.
Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder
på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for
rettidig.
Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, som kan deles med 10.
Stk. 3. Den afgiftspligtige kan ikke ved at klage over
afgiftsberegningen eller værdiansættelsen unddrage sig forpligtelsen til at
indbetale den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af
afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr.
pågyndt måned fra betalingstidspunktet. Hvis klagen medfører en forhøjelse af
afgiften, gælder stk. 1.
Stk. 4. Stk. 3, 2. og 3. pkt., gælder også, hvor en
afgiftsberegning i øvrigt ændres.
Stk. 5. Rentegodtgørelse efter stk. 3 og stk. 4 er ikke
indkomstskattepligtig for modtageren.
Stk. 6. Hvor betalingen kan ske afdragsvis efter § 11,
stk. 1, forfalder første afdrag til betaling efter stk. 1, 1. pkt. Det næste
afdrag forfalder et år efter det første og så fremdeles. Ved betalingen af de
enkelte afdrag gælder i øvrigt reglerne i stk. 1 om betalingsfrist og om
forrentning ved betaling efter fristens udløb.
Stk. 7. Ministeren for skatter og afgifter eller den,
han bemyndiger dertil, kan give den afgiftspligtige henstand med betalingen
på betingelse af, at der betales renter med 1 pct. for hver påbegyndt måned,
henstanden omfatter.
§ 34. Har skifteretten ikke inden 3 uger efter
indbetalingsfristens udløb modtaget fyldestgørende oplysning om, at den
skyldige afgift er betalt, eller fremgår det af de skifteretten forelagte
oplysninger, at der er indbetalt for lidt, har skifteretten at drage omsorg
for afgiftens inddrivelse.
Stk. 2. Selvskiftende arvinger er, eventuelt i
forbindelse med afdødes med disse skiftende ægtefælle, med den af regelen i §
21, næstsidste stykke, følgende begrænsning, solidarisk ansvarlige for
berigtigelsen af de afgiftsbeløb, der vil være at erlægge i de af dem
behandlede boer. Det fulde afgiftsbeløb kan derfor efter skifterettens valg
inddrives hos en hvilken som helst af de pågældende.
Stk. 3 Udenlandske arvingers herværende repræsentanter,
der alene eller i forening med her hjemmehørende arvinger måtte have
overtaget en her hjemmehørende persons bo til privat skifte, er ligesom
arvingerne og efter samme regler som disse ansvarlige for arveafgiftens
berigtigelse.
Stk. 4. Når arvemidler eller andre efter denne lov
afgiftspligtige midler udbetales en udlænding gennem en herværende
repræsentant, er denne lige overfor det offentlige ansvarlig for afgiften af
de pågældende midler. Udbetales deslige midler til en udlænding uden
mellemmand her i riget, er den, af hvem midlerne udbetales, pligtig til at
fradrage afgiftens beløb og er overfor det offentlige ansvarlig for afgiftens
rigtige indbetaling.
Stk. 5. Når ejendomme eller rettigheder, der har
tilhørt en udlænding, og hvoraf skal svares arveafgift efter regelen i § 8,
overgår til en anden udlænding, er det offentlige berettiget til at søge
fyldestgørelse for afgiften i de pågældende ejendomme og rettigheder uden
hensyn til de efter afgiftspligtens indtræden med hensyn til samme mulig
trufne dispositoner.
§ 35. Offentlige myndigheder såvel som bestyrerne af
offentlige stiftelser, banker og lignende pengeinstitutter, der har båndlagte
midler under bestyrelse, er pligtige at meddele vedkommende skifteret eller
ministeriet for skatter og afgifter underretning om, når sådanne midler
kommer til udbetaling, eller når der finder succession sted i
indtægtsnydelsen af samme.
Stk. 2. Samme pligt påhviler bestyrerne af
fideikommisser såvel som familielegater eller familiestiftelser, der falder
ind under reglen i § 4 c, når der finder succession sted i besiddelse af
fideikommisset eller i indtægtsnydelsen af pågældende legat eller stiftelse.
§ 36. Offentlige myndigheder, derunder
skatteligningsmyndigheder, samt bestyrelser for banker, forsikringsselskaber,
aktieselskaber, kreditforeninger, sparekasser og deslige, er forpligtet til
uden betaling at meddele såvel skifteforvalgere som de øvrige myndigheder,
hvem tilsynet med afgiftens berigtigelse påhviler, alle oplysninger, hvoraf
de er i besiddelse, og som kan tjene til vejledning ved afgiftens beregning,
såsom angående den formue, hvorefter en afdød har svaret formueskat, de hos
banken eller sparekassen for afdøde personer indestående kapitaler, de på
sådannes navn noterede obligationer eller aktier og deslige.
Stk. 2. Skifteforvaltere, herunder
testamentseksekutorer, er derhos, når de har formodning om, at en afdød, af
hvis efterladenskaber det påhviler dem at beregne arveafgiften, har ydet
nogen forskud eller forstrækninger eller har indgået overenskomster eller
foretaget overdragelser, hvoraf afgift bliver at svare efter reglerne i denne
lov, berettigede til at afkræve den eller dem, til fordel for hvem de
afgiftspligtige dispositioner formodes truffet, en skriftlig erklæring
angående det pågældende forhold.
Stk. 3. Vægrer nogen sig ved at meddele de oplysninger
eller erklæringer, som i medfør af denne lovs bestemmelser afæskes ham,
bestemmer ministeriet for skatter og afgifter, hvis afgørelse i så henseende
ikke kan påankes for domstolene, om de begærede oplysninger skal meddeles,
eller den begærede erklæring afgives, og ministeriet kan om fornødent
fremtvinge begæringens opfyldelse ved pålæg af dagbøder.
§ 37. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved
grov uagtsomhed
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser
om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, eller fortier oplysninger af
betydning for sagens afgørelse, eller
2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser og
indberetninger, der er foreskrevet i denne lov.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage
det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 38. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 39. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 40. Sager om overtrædelserne behandles som
politisager. De retsmidler, der er fastsat i kapitel 68, 69, 71 og 72 i lov
om rettens pleje, anvendes i samme omfang som i sager, som det efter de
almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.
§ 41. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville
medføre højere straf end bøde, kan ministeren for skatter og afgifter
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 42. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter
nærmere regler om boets og den afgiftspligtiges opgørelser og anmeldelser og
om indberetninger fra skifteretterne og eksekutorerne samt om afgiftens
beregning, berigtigelse og opkrævning, herunder om skifteretternes og
eksekutorernes medvirken.
§ 43. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov af 4. marts
1964).
III
Om afgift af gave
§ 44. Samme afgift som af arv svares af gaver, der
ydes til den med giveren samlevende ægtefælle, for så vidt gaven bliver
særeje, til hans afkom, stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller
stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte) samt til hans
forældre, stedforældre og bedsteforældre, hvad enten gaven gives som
arveforskud eller ej. Uanset bestemmelsen i § 2A, 1. pkt., litra f, svares
gaveafgift af gaver til giverens forældre dog altid efter § 2B. Ved
afgiftsberegningen sidestilles adoptivforhold med ægte slægtskabsforhold.
Afgift erlægges også for gaver, der fremkommer ved køb eller anden
retshandel, hvor modtageren ikke har ydet fuldt vederlag.
Stk. 2. Afgiften erlægges under eet for alt, hvad der i
eet kalenderår er ydet til hver enkelt af de pågældende personer, dog svares
ikke afgift af beløb på ikke over 8.000 kr. årlig.
Stk. 3. Afgiftsfri er:
1. Underhold i yderens hjem eller på hospital, i
plejehjem eller lignende.
2. Gaver, der ydes til afkom samt stedbørn og disses
afkom til personlig benyttelse og brug, bestående af møbler og andet udstyr,
for så vidt den samlede værdi af, hvad der i eet kalenderår er ydet, ikke
overstiger 5.000 kr. I modsat fald er det overskydende afgiftspligtigt.
Stk. 4. Når afgift skal beregnes efter klasse A., er
afgiften for afgiftspligtige beløb på ikke over 2.000 kr. 1/2 pct. og for
afgiftspligtige beløb over 2.000 kr., men ikke over 5.000 kr. 1/2 pct. af
2.000 kr. og 1 pct. af resten. Er det afgiftspligtige beløb over 5.000 kr.,
men ikke over 8.000 kr., er afgiften 40 kr. af 5.000 kr. og 2 pct. af resten.
Stk. 5. De her givne regler kommer også til anvendelse
på gaver, hvoraf giveren har forbeholdt sig nytten eller brugen, når
indtægts- eller brugsnydelsen ophører inden giverens død.
§ 44a. Afgiftspligt efter § 44 foreligger, hvis enten giver eller modtager
har hjemsted her i landet. Uanset hvor giver og modtager har hjemsted,
foreligger der dog afgiftspligt, hvis gaven består af sådanne formuegoder,
som er nævnt i § 8, stk. 1, litra a.
§ 45. Afgiftspligten indtræder efter udløbet af det
kalenderår, i hvilket gaven er ydet; har giveren forbeholdt sig indtægts-
eller brugsnydelse, dog først ved ophøret af denne ret. Giveren og modtageren
er forpligtet til senest den 1. februar derefter at indgive anmeldelse om
gaven med de til afgiftsberegningen fornødne oplysninger. Ministeren for
skatter og afgifter kan, hvor forholdene måtte tale derfor, fastsætte en
længere frist. Anmeldelsen skal afgives på tro og love og affattes i
overensstemmelse med et af ministeren for skatter og afgifter foreskrevet
skema. Indgives anmeldelse ikke inden den foreskrevne frist, erlægges
afgiften med dens dobbelte beløb.
§ 46. Afgiften påhviler gavemodtageren. Over for
statskassen hæfter giveren dog solidarisk med modtageren for betalingen.
Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter, at der er givet modtageren og
giveren meddelelse om afgiftsberegningen, med sidste rettidige betalingsdag
14 dage senere.
§ 47. Arvinger er, hvad enten boet behandles
offentligt eller privat, under ansvar efter § 37 pligtige at give oplysning
om de gaver af den her omhandlede art, som afdøde dem bekendt måtte have ydet
eller modtaget. Skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, har, hvor
forholdene giver anledning dertil, at affordre arvingerne i de boer, hvori de
foretager arveafgiftsberegning, de nævnte oplysninger. Viser det sig
herefter, at anmeldelse om den afgiftspligtige disposition ikke er sket,
bliver afgiften af forhøje til det tredobbelte. De herefter skyldige beløb
tilsvares af parternes bo eller arvinger.
§ 48. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter
de nærmere regler med hensyn til afgiftens beregning og berigtigelse,
derunder, hvilke myndigheder anmeldelsen skal indgives til, og af hvem
beregningen skal foretages. Ministeren for skatter og afgifter er bemyndiget
til, hvor omstændighederne måtte tale derfor, at eftergive eller nedsætte de
i §§ 45 og 47 foreskrevne afgiftsforhøjelser.
Stk. 2. Bortset fra § 8, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, §
12 og § 33, stk. 1, 1. pkt., gælder afsnit II også for afgiften af gave, for
så vidt reglerne efter deres indhold er anvendelige. Ved anvendelse af
regelen i § 21, stk. 4, 2. pkt., tages hensyn til de for hvert kalenderår
afgiftspligtige gavebeløb.
IV
§ 49. Denne lov træder i kraft den 1. april 1922.
Stk. 2. Regeringen bemyndiges til ved kongelig
anordning at sætte denne lov i kraft på Færøerne med de lempelser, som ifølge
disse øers særlige forhold måtte findes hensigtsmæssige.
---
Ved lov nr. 255 af 4. juni 1947, lov nr. 83 af 29. marts 1957, lov nr. 52
af 4. marts 1964, lov nr. 581 af 19. december 1969 og lov nr. 274 af 7. juni
1972, er der foretaget ændringer i lov om afgift af arv og gave.
Disse loves ikrafttrædelses - og overgangsbestemmelser er medtaget i
lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972.
---
Lov nr. 256 af 26. maj 1976, hvis § 1, nr. 1, indsætter § 14A og § 14B, og
hvis § 1, nr. 2, ændrer affattelsen af § 26, stk. 2, indeholder i § 2
følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 1976.
---
Lov nr. 170 af 14. maj 1980, hvis § 3 ændrer affattelsen af § 3, stk. 2,
indeholder i § 4 følgende bestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1980.
Stk. 2. --
---
Lov nr. 142 af 13. april 1983, hvis § 1,
nr. 1 indsætter 3. pkt. i § 14A, stk. 3,
nr. 2 ændrer rentesatsen i § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 33, stk. 1, 2.
pkt.,
nr. 3 ændrer rentesatsen i § 33, stk. 3, 2. pkt.,
nr. 4 indsætter i § 33 nyt stk. 4 og stk. 5,
nr. 5 ændrer rentesatsen i det nye § 33, stk. 7,
indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 5 samt arveafgiftslovens § 33,
stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning for renter, der
påløber fra og med den 1. juli 1983.
Stk. 3. Arveafgiftslovens § 33, stk. 4, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning, hvor den afgiftspligtige eller
dennes repræsentant har modtaget meddelelse om den ændrede
arveafgiftsberegning efter lovens ikrafttræden.
Ministeriet for skatter og afgifter, den
23. juni 1983
Isi Foighel
/ Ebbe Willumsen
Officielle noter
INGEN
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ARV OG GAVE OG FORSKELLIGE SKATTELOVE (LEMPELSE AF GENERATIONSSKIFTEAFGIFTER M.V.) Retsinformation · 23. december 1994
- 1985 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ARV OG GAVE (LEMPELSE AF ARVEAFGIFTEN FOR SAMLEVENDE SØSKENDE OG SAMLEVENDE PERSONER AF SAMME KØN) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BSF 150 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF ARVEAFGIFTSLOVEN Retsinformation · 21. maj 1988
- 1994 LSF 254 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER Retsinformation · 15. juni 1995
- 1988 BTL 117 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERET PARTNERSKAB NR L 117 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- 1994 LSF 255 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSYN MED DE AF EKSEKUTORER BEHANDLEDE DØDSBOER, LOV OM FAMILIEFIDEIKOMMISSERS OVERGANG TIL FRI EJENDOM, RETSAFGIFTSLOVEN, RETSPLEJELOVEN OG FORSKELLIGE SKATTELOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER M.V.) Retsinformation · 6. juli 1995