Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gave (arveafgiftsloven)

Ikke gældende siden 8. marts 1989 LBK nr 310 af 23/06/1983LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 72 afgørelser

Retsinformation 47, Landsskatteretten 23, Domsdatabasen 1, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af Lov nr. 147 af 10. april 1922

om afgift af arv og gave

(arveafgiftsloven)

Herved bekendtgøres lov om afgift af arv og gave, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972, med de ændringer og

tilføjelser, der følger af lov nr. 256 af 26. maj 1976, lov nr. 170 af 14.

maj 1980 og lov nr. 142 af 13. april 1983.

I

§ 1. Arveafgift og afgift af gave bliver fremtidig at

svare i overensstemmelse med nedenstående regler.

II

Om arveafgift

§ 2. A. Der svares arveafgift af arvelodden efter

nedenstående skala, når arven tilfalder arveladerens

a) ægtefælle (også den fraseparerede eller fraskilte),

b) afkom,

c) stedbørn og disses afkom,

d) afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller

fraskilte),

e) søskende, der har haft fælles bopæl med arveladeren i de sidste 10 år

før dødsfaldet, forudsat at både arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var

ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd),

f) forældre, såfremt arveladeren var ugift (herunder frasepareret,

fraskilt, enke eller enkemand) og ikke var fyldt 21 år.

--------------------------------------------------------------------

Arveloddens størrelse i kr. Afgiften

--------------------------------------------------------------------

1. Ikke over 8.000 0 kr.

2. Over 8.000 100 kr. af 8.000 kr.

men ikke over 10.000 og 2 pct. af resten

Læs alt

3. Over 10.000 140 kr. af 10.000kr.

men ikke over 20.000 og 3,5 pct. af resten

4. Over 20.000 490 kr. af 20.000 kr.

men ikke over 50.000 og 5 pct. af resten

5. Over 50.000 1.990 kr. af 50.000 kr.

men ikke over 100.000 og 8 pct. af resten

6. Over 100.000 5.990 kr. af 100.000 kr.

men ikke over 200.000 og 13 pct. af resten

7. Over 200.000 18.990 kr. af 200.000 kr

men ikke over 500.000 og 18 pct. af resten

8. Over 500.000 72.990 kr. af 500.000 kr.

men ikke over 1.000.000 og 24 pct. af resten

9. Over 1.000.000 192.990 kr. af 1.000.000 kr.

og 32 pct. af resten

Hvis den arv, der tilfalder arveladerens ægtefælle, ikke overstiger

100.000 kr., er arven fritaget for afgift. Er ægtefællens arv over 100.000

kr., men under 160.000 kr., svares afgiften med 90 kr. af 100.000 kr. og 13

pct. af resten. Er arven 160.000 kr. eller derover, men under 250.000 kr.,

svares afgiften med 7.890 kr. af 160.000 kr. og 14 pct. af resten. Er arven

250.000 kr. eller derover, men under 500.000 kr., svares afgiften med 20.490

kr. af 250.000 kr. og 19 pct. af resten. Er arven 500.000 kr. eller derover,

men under 1.000.000 kr., svares afgiften med 67.990 kr. af 500.000 kr. og 25

pct. af resten. Er arven 1.000.000 kr. eller derover, svares afgiften efter

foranstående skala.

§ 2. B. Når arven tilfalder arveladerens forældre

eller deres afkom, som ikke falder ind under A, samt når arven tilfalder

arveladerens stedforældre, svares arveafgift af arvelodden efter følgende

skala:

------------------------------------------------------------------

Arveloddens størrelse i kr. Afgiften

------------------------------------------------------------------

1. Ikke over 2.000 10 pct.

2. Over 2.000 200 kr. af 2.000 kr.

men ikke over 5.000 og 12 pct. af resten

3. Over 5.000 560 kr. af 5.000 kr.

men ikke over 10.000 og 15 pct. af resten

4. Over 10.000 1.310 kr. af 10.000 kr.

men ikke over 20.000 og 20 pct. af resten

5. Over 20.000 3.310 kr. af 20.000 kr.

men ikke over 50.000 og 25 pct. af resten

6. Over 50.000 10.810 kr. af 50.000 kr.

men ikke over 100.000 og 33 pct. af resten

7. Over 100.000 27.310 kr. af 100.000 kr.

men ikke over 200.000 og 42 pct. af resten

8. Over 200.000 69.310 kr. af 200.000 kr.

men ikke over 500.000 og 55 pct. af resten

9. Over 500.000 234.310 kr. af 500.000 kr.

men ikke over 1.000.000 og 68 pct. af resten

10. Over 1.000.000 574.310 kr. af 1.000.000 kr.

og 80 pct. af resten

C. Når arven tilfalder andre slægtninge af arveladeren eller med ham

ubeslægtede, svares arveafgift af arvelodden efter følgende skala:

--------------------------------------------------------------------

Arveloddens størrelse i kr. Afgiften

--------------------------------------------------------------------

1. Ikke over 1.000 15 pct.

2. Over 1.000 150 kr. af 1.000 kr.

men ikke over 2.000 og 18 pct. af resten

3. Over 2.000 330 kr. af 2.000 kr.

men ikke over 5.000 og 22 pct. af resten

4. Over 5.000 990 kr. af 5.000 kr.

men ikke over 10.000 og 27 pct. af resten

5. Over 10.000 2.340 kr. af 10.000 kr.

men ikke over 20.000 og 32 pct. af resten

6. Over 20.000 5.540 kr. af 20.000 kr.

men ikke over 50.000 og 38 pct. af resten

7. Over 50.000 16.940 kr. af 50.000 kr.

men ikke over 100.000 og 48 pct. af resten

8. Over 100.000 40.940 kr. af 100.000 kr.

men ikke over 200.000 og 58 pct. af resten

9. Over 200.000 98.940 kr. af 200.000 kr.

men ikke over 500.000 og 68 pct. af resten

10. Over 500.000 302.940 kr. af 500.000 kr.

men ikke over 1.000.000 og 79 pct. af resten

11. Over 1.000.000 697.940 kr. af 1.000.000 kr.

og 90 pct. af resten

Stk. 2. Ved afgiftsberegningen sidestilles

adoptivforhold med ægte slægtskabsforhold i alle arveklasser.

Stk. 3. Af arv, der tilfalder staten, kommuner, kirker,

foreninger, selskaber, stiftelser, legater og lignende, svares 35 pct. i

afgift uden hensyn til arveloddens størrelse. Dog skal afgift af arv, der

tilfalder familiestiftelser eller familielegater af den i § 4 c omhandlede

art, beregnes i overensstemmelse med de under A-C givne regler efter arvens

størrelse og slægtskabet mellem arveladeren og stiftelse- eller legatnyderen

(jfr. § 6, stk. 2).

§ 3. Arveafgift svares kun af arvelodder på 50 kr. og

multipla heraf, således at brøkdele af det nævnte beløb udelades ved

afgiftsberegningen.

Stk. 2. I boer, hvis hele beholdne formue ikke udgør

1.000 kr., eller som udlægges i henhold til skiftelovens § 10, stk. 2, svares

ingen arveafgift.

Stk. 3. Den i foregående stykke nævnte fritagelse

omfatter ikke erhvervelser, der falder ind under bestemmelserne i § 4 d. og

e. og § 5.

Stk. 4. Ministeriet for skatter og afgifter er

bemyndiget til at fritage 1) kunstværker, håndskrifter, bøger og andre

genstande, der har national, historisk, kunstnerisk eller videnskabelig

interesse, for arveafgift, når de skænkes til offentlige institutioner, 2)

arveforskud og andre forstrækninger, der falder ind under reglerne i § 4 d.

og e. og § 14, stk. 3, når de ydede midler i alt væsentligt er forbrugt af

modtageren forinden tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, og modtagerens

økonomiske og andre forhold taler for en sådan fritagelse. - Endvidere er

ministeren for skatter og afgifter bemyndiget til at nedsætte afgiften til 12

pct. af arv, som tilfalder offentlige institutioner, foreninger, selskaber

eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, eller

som på anden måde bortskænkes i tilsvarende øjemed. Et legat eller en

stiftelse betragtes ikke som almenvelgørende, når der er forbeholdt

medlemmerne af en bestemt familie fortrinsret til nydelse af samme for mere

end to generationer.

Stk. 5. Hvis arvingen har indtaget et barns stilling i

arveladerens hjem enten som plejebarn, eller fordi arvingen har opholdt sig i

hjemmet sammen med den ene af sine forældre, kan ministeren for skatter og

afgifter tillade, at arveafgiften svares efter samme afgiftsklasse som for

arveladerens børn.

Stk. 6. Hvis arvingen ved arveladerens død i længere

tid har hørt til dennes husstand eller været økonomisk afhængig af ham, kan

ministeren for skatter og afgifter tillade, at arveafgiften svares efter en

lavere afgiftsklasse end den, arvingens slægtskabsforhold til arveladeren vil

betinge. Har arvingen i de sidste 5 år før arveladerens død hørt til dennes

husstand eller været økonomisk afhængig af ham, og arvelodden ikke overstiger

2.000 kr., bortfalder arveafgiften.

Stk. 7. I øvrigt bortfalder alle hidtil ved lov eller

bevilling hjemlede fritagelser for arveafgift, ligesom også den

administrationen givne bemyndigelse til i visse tilfælde at tilstå

nedsættelse i arveafgiften, jfr. dog nedenfor § 9, stk. 2, og § 22, stk. 3.

§ 4. Afgiften svares foruden af al egentlig arv

tillige i følgende tilfælde:

a) af legater og dødsgaver, derunder indbefattet sådanne, der har

karakter af en belønning, og sådanne, hvortil der er knyttet et pålæg;

b) ved succession i fideikommisser eller dele af sådanne samt

erhvervelser vedrørende de i henhold til lov nr. 563 af 4. oktober 1919 til

fordel for den successionsberettigede slægt henlagte midler. Agiftspligt

indtræder, hvad enten successionen skyldes den forrige besidders død eller

fratræden, og i sidste fald, hvad enten denne skyldes fundatsmæssige

bestemmelser, frivillig overenskomst eller andre grunde. Skal der udredes

stempelafgift i anledning af overgangen eller tinglysningsafgift for det

pågældende overdragelsesdokument, resolution eller lignende, godtgøres i

arveafgiften den fulde stempelafgift, og hvad der i tinglysningsafgift er

betalt udover 1 promille;

c) ved erhvervelsen af ret til at nyde godt af familielegater eller

familiestiftelser, der i kraft af legal eller fundatsmæssig successionsorden

overgår til den berettigede;

d) af arveforskud samt af forstrækninger til livsarvinger, der i henhold

til § 10 i fd. om arv af 21. maj 1845 kommer til afkortning i modtagerens

arv, for så vidt de er ydet inden denne lovs ikrafttræden;

e) af arveforskud, der ydes efter denne lovs ikrafttræden, for så vidt

bestemmelserne i afsnit III om afgift af gave ikke kommer til anvendelse.

§ 5. Samme afgift som af arv svares endvidere ved en

persons død:

a) af, hvad der ved dødsfaldet måtte tilfalde nogen i henhold til

forsikrings- eller andre kontrakter, når afdøde har betalt præmierne eller

vederlaget uden at have erholdt dette godtgjort af erhververen. Har denne

ydet afdøde et vederlag, der dog ikke helt dækker, hvad afdøde har udlagt,

kan det således ydede vederlag fradrages i det afgiftspligtige beløb. Fra

afgiftpligten er endvidere undtaget, hvad der måtte blive udbetalt nogen i

henhold til forsikringskontrakter og lignende, som er indgået til opfyldelse

af en vedkommende i henhold til lov eller administrativ forskrift påhvilende

forpligtelse. Af forsikringer, tegnede til fordel for efterlevende ægtefælle,

beregnes afgiften kun, når forsikringens samlede beløb - for livrenters

vedkommende kapitaliseret efter § 20 - overstiger 3.000 kr.;

b) af gaver, som vedkommende person har bortskænket i levende live, når

han havde forbeholdt sig indtægterne eller nytten og brugen af det

bortskænkede for sin livstid eller for et tidsrum, der endnu ikke er udløbet

ved hans død;

c) af overdragelser, vedkommende person har foretaget til omgåelse af

afgiftspligten efter denne lov.

§ 6. I de i § 4, litra a, d og e, samt i de i § 5

nævnte tilfælde beregnes arveafgiften ligesom ved egentlig arv efter

erhververens slægtskabsforhold til arveladeren eller overdrageren; i de i §

4, litra b og c, nævnte tilfælde efter hans slægtskabsforhold til sidste

besidder.

Stk. 2. Af arvemidler, som tilfalder familiestiftelser

eller legater, der falder ind under reglen i § 4, litra c, beregnes

arveafgiften efter arveladerens slægtskabsforhold til de personer, der er

nydere af stiftelsen eller legatet på den tid, arven erhverves.

§ 7. Af arv, der tilfalder ægtefæller, som lever i

sædvanligt formuefællesskab, beregnes afgiften, når arven inddrages under

formuefællesskabet, eller erhvervelsen består i en indtægts- eller

rentenydelse, der er tillagt begge ægtefæller i forening, efter den

ægtefælles slægtskabsforhold til arveladeren, som er nærmest i slægt med

denne. På tilsvarende måde beregnes afgiften af arv, der tilfalder nogen

efter to i formuefællesskab levende ægtefæller og udredes af fællesboet,

efter vedkommende arvings slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem han

er nærmest beslægtet.

Stk. 2. Har to i formuefællesskab levende ægtefæller i

et gensidigt testamente bestemt, hvem den fælles formue ved den

længstlevendes død skal tilfalde, beregnes afgiften af den formue, som ved

den længstlevendes død falder i arv i henhold til denne bestemmelse,

ligeledes efter vedkommende arvingers slægtskabsforhold til den ægtefælle,

med hvem de er nærmest beslægtet. Er der ved det gensidige testamente

forbeholdt den længstlevende testationsret over formuen, og denne

testationsret benyttes, bliver dog afgiften af alt, hvad der tilfalder de af

den længstlevende indsatte arvinger, at beregne efter disses

slægtskabsforhold til denne, selv om de måtte være nærmere beslægtet med den

førstafdøde.

Stk. 3. Hvor en arvelader ved sin ægtefælles død har

taget arv som eneste arving i henhold til loven, bliver arveafgiften af de

erhvervelser, som ved arveladerens død i henhold til loven tilfalder den

førstafdøde ægtefælles slægtninge, at beregne efter vedkommende arvingers

slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem de er nærmest beslægtet, for så

vidt erhvervelserne hidrører fra ægtefællernes fællesbo. Det samme gælder for

fællesbomidler, der ved arveladerens død deles i henhold til et af

ægtefællerne i fællesskab oprettet testamente. Har arveladeren truffet

testamentariske dispositioner, hvorved arvedelingen efter loven eller det

fælles testamente ændres for så vidt angår fællesbomidlerne, finder reglen i

stk. 2, 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har i andre tilfælde to eller flere personer

gensidig indsat hinanden til arvinger, bliver ved hver arveladers død

afgiften at beregne efter de indsatte arvingers slægtskabsforhold til den

afdøde.

§ 8. Har arveladeren eller den, fra hvem en efter det

foranstående afgiftspligtig erhvervelse hidrører, hjemsted udenfor riget,

bliver arveafgift kun at erlægge, for så vidt den afgiftspligtige erhvervelse

omfatter:

a) Faste ejendomme her i riget eller retten til at oppebære ydelser i

henhold til vedvarende rettigheder over sådanne;

b) Besiddelsen af fideikommisser under dansk statskontrol;

c) Nydelsen af danske familielegater eller familiestiftelser.

Stk. 2. Når boet efter en i udlandet afdød dansk i

medfør af § 87 i lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. af 30. november

1874 henvises til behandling ved en skifteret her i landet, bliver dog at

svare arveafgift af samtlige de midler, der inddrages under dette skifte.

§ 9. Hidrører den afgiftspligtige erhvervelse derimod

fra en her i riget hjemmehørende person, svares arveafgift af samtlige de

midler, erhvervelsen omfatter, uden hensyn til hvor midlerne befinder sig.

Stk. 2. Når der blandt de afgiftspligtige genstande

findes faste ejendomme i udlandet eller fideikommisser under fremmed

statskontrol, af hvilke arveafgift svares i udlandet, skal ministeriet for

skatter og afgifter dog være bemyndiget til at tilstå en sådan nedsættelse i

afgiften af disse midler, som svarer til den i udlandet erlagte arveafgift,

eller, for så vidt denne er lige så stor som eller større end afgiften efter

nærværende lov, helt at eftergive denne. Det samme gælder, når der under den

afgiftspligtige erhvervelse er indbefattet rettigheder over faste ejendomme i

udlandet af den i § 8 , stk. 1, litra a, omhandlede art eller nydelsen af

udenlandske familielegater eller familiestiftelser.

Stk. 3. Ved anvendelsen af de i denne og den

foranstående paragraf indeholdte regler bliver at tage hensyn til, hvor

arveladeren eller den, fra hvem den afgiftspligtige erhvervelse hidrører,

havde hjemsted på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jfr. § 10.

§ 10. Afgiftspligten indtræder ved al egentlig arv

såvel som ved de i § 4, litra a, d og e, og de i § 5 nævnte erhvervelser ved

arveladerens, giverens eller overdragerens død. I de i § 4, litra b og c,

nævnte tilfælde indtræder afgiftspligten ved successionen. Ved

afgiftspligtige erhvervelser hidrørende fra borteblevne personer indtræder

afgiftspligten ved dommen til dødsformodning, eller hvor sådan dom i henhold

til bestemmelsen i lov nr. 397 af 12. juli 1946, § 16, ikke afsiges, når den

borteblevnes formue tages under skiftebehandling.

§ 11. I følgende tilfælde, nemlig:

1) Ved succession i fideikommisser,

2) Ved succession i indtægtsnydelser, der falder ind under regelen i § 4,

litra c,

3) Ved erhvervelsen af livrenter eller andre indtægtsnydelser, med hensyn

til hvilke regelen i § 21, stk. 2, ikke kan finde anvendelse,

kan afgiften, når den er 2 pct. eller derover, erlægges i lige så mange

årlige afdrag, som procentantallet udgør i hele tal. Når denne adgang til

afdragsvis betaling benyttes, bliver afgiftsbeløbet dog på forhånd at forhøje

med 2 pct. for hvert af de år, over hvilke berigtigelsen af afgiften

fordeles.

Stk. 2. Såfremt erhververen af et fideikommis ikke

ønsker at berigtige arveafgiften ved afdragsvis betaling, skal han være

berettiget til at berigtige arveafgiften ved overdragelse til staten af

fideikommiskapital efter ministeren for skatter og afgifters bestemmelse.

Stk. 3. Når en efter denne lov afgiftspligtig

erhvervelse omfatter fast ejendom her i riget, eller hvor andre særlige

omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme

henstand med betalingen af arveafgiften eller tillade, at den helt eller

delvis betales i afdrag på en i hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.

Stk. 4. Hvor det skønnes rimeligt af hensyn til

kapitalforholdene i en arvet erhvervsvirksomhed og dennes fortsatte beståen,

kan ministeren for skatter og afgifter indrømme henstand med betaling af

arveafgiften i indtil 15 år eller tillade, at afgiften helt eller delvis

betales i afdrag på en i hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.

§ 12. Afgiftspligten bortfalder, hvis erhververen af

den afgiftspligtige kapital eller formuegenstand dør, og pligt til at svare

arveafgift her i landet på ny indtræder inden 6 måneder efter den første

afgiftspligts indtræden. Det samme gælder, hvis erhververen af et fideikommis

eller en indtægtsnydelse, som er afgiftspligig efter § 4, litra c, inden

samme tidspunkt dør eller fratræder besiddelsen eller indtægtsnydelsen.

Afgiftspligten bortfalder endvidere, hvis erhververen af en afgiftspligtig

brugs- eller indtægtsnydelse af anden art dør, inden afgiften forfalder til

betaling.

Stk. 2. Dør erhververen, efter at en afdragsvis

berigtigelse af afgiften i overensstemmelse med reglerne i § 11 er påbegyndt,

men inden afgiften endnu er fuldt berigtiget, bortfalder i de i § 11, nr. 3,

nævnte tilfælde den resterende del af afgiften. I de i § 11, nr. 1 og 2,

nævnte tilfælde tilsvarer den nye erhverver det resterende afgiftsbeløb i

forbindelse med den afgift, han selv vil have at erlægge, dog at han ikke på

denne måde kommer til at udrede mere i arveafgift end, om han havde

succederet en person, der var en arveafgiftsklasse fjernere beslægtet med ham

end den sidst afdøde besidder.

§ 13. Er en afgiftspligtig erhvervelse gjort afhængig

af visse betingelsers indtræden, bliver afgiften først at erlægge, når disse

betingelser kommer til stede.

Stk. 2. Er der til en afgiftspligtig erhvervelse

knyttet betingelser, ved hvis indtræden erhververen atter må afgive det

modtagne, er ministeriet for skatter og afgifter bemyndiget til at tillade,

at afgiften beregnes efter den af den pågældende virkelig hafte fordel,

således at det derefter for meget erlagte tilbagebetales.

§ 14. Når en gift person afgår ved døden, og den

efterlevende ægtefælle forbliver hensiddende i uskiftet bo, betales ingen

arveafgift af midlerne i det uskiftede bo.

Stk. 2. Overgår nogen del af arven efter den

førstafdøde ægtefælle, medens den efterlevende hensidder med boet, til andre

personer end dem, der var arvinger ved den førstafdødes død, bliver heller

ingen afgift at erlægge af disse arveovergange, men arveafgift erlægges

først, når boet kommmer til skifte, og afgiften beregnes da af, hvad der

tilfalder de til den tid tiltrædende arvinger, efter deres slægtskabsforhold

til ægtefællerne.

Stk. 3. Viser det sig, når boet skiftes, at den

efterlevende ægtefælle har fyldestgjort en eller flere af den førstafdødes

arvinger for deres arv eller har opfyldt legatariske bestemmelser af

førstafdøde, eller har nogen af ægtefællerne i øvrigt foretaget

dispositioner, der medfører afgiftspligt efter bestemmelserne i §§ 4 og 5,

bliver dog tillige at svare arveafgift af de således udbetalte beløb.

§ 14A. Når en gift person afgår ved døden uden at efterlade sig

livsarvinger, kan den efterlevende ægtefælle, hvis der har været

formuefællesskab i ægteskabet, begære afgiftspligtens indtræden udsat såvel

for sin arv af fællesboets midler som for andre arveafgiftspligtige

erhvervelser, der, hvis den efterlevende ægtefælle havde kunnet hensidde i

uskiftet bo, ville være indgået i dette. Er afgiftspligten udsat, indtræder

den, når den længstlevende fremsætter anmodning derom eller indgår nyt

ægteskab. Er afgiftspligten herefter ikke indtrådt ved længstlevendes død,

bortfalder den.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke, når den

efterlevedende ægtefælle ikke vedgår arv og gæld i boet, eller det godtgøres,

at han ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Stk. 3. Skiftes boet offentligt, skal begæring efter

stk. 1 fremsættes senest, når boet optages til slutning. Ved privat skifte

skal begæringen fremsættes ved indgivelse af boopgørelsen, dog senest ved

udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelsen. Hvor en værdiansættelse i

et offentligt eller privat skiftet bo ændres i overensstemmelse med reglerne

i kildeskatteloven, kan begæring efter stk. 1 endvidere fremsættes eller en

indgivet begæring tilbagekaldes inden 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen

om den ændrede værdiansættelse.

§ 14B. Indtræder afgiftspligten efter § 14A, stk. 1, i den efterlevede

ægtefælles levende live, svares der arveafgift af så stor en del af

ægtefællens nuværende formue, som hans arvelod udgjorde af hans sammenlagte

bos- og arvelod. Der bortses fra den del af formuen, der var eller ville være

blevet den efterlevende ægtefælles særeje, samt fra den efterlevende

ægtefælles rettigheder af den i arvelovens § 14, stk. 2, nævnte art.

Stk. 2. Arv eller gave, der tilfalder den efterlevende

ægtefælle, eller erstatning, der tilfalder denne i anledning af førstafdødes

død, indgår ikke i den formue, hvoraf der skal svares arveafgift, såfremt den

efterlevende ægtefælle fremsætter anmodning om afgiftspligtens indtræden

inden 3 måneder efter modtagelsen af arven, gaven eller efter, at

erstatningskravet og dets størrelse er anerkendt eller fastslået ved dom.

§ 15. Når det med hensyn til et vist arvebeløb er

bestemt, at renten af samme i sin helhed skal oppebæres af en eller flere

andre personer end dem, hvem beløbet endelig skal tilfalde, eller når brugs-

eller indtægtsnydelsen af visse ejendele for kortere eller længere tid

forbeholdes en anden end den, de pågældende ejendele endelig skal tilfalde,

svares ved arveladerens død kun arveafgift af rentenydelsens kapitaliserede

værdi. Ved eventuelt indtrædende succession i rente- eller indtægtsnydelsen

svares på ny rentenydelsesafgift, medens kapitalarveafgiften først erlægges

ved rente- eller indtægtsnydelsens ophør. For indtægts- eller rentenydelser,

der tilfalder ægtefæller i forening, berigtiges arveafgiften straks under eet

for begge ægtefæller, jfr. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Når et arvebeløb udlægges en arving eller

legatar, mod at han skal tilsvare en rentenydelse, der dog ikke udgør hele

indtægten af det pågældende arvebeløb, betales ved arveladerens død

arveafgift dels af rentenydelsens kapitaliserede værdi, dels af arvebeløbet

med fradrag af rentenydelsens kapitaliserede værdi. Ved eventuelt indtrædende

successioner, såvel som ved rentenydelsens ophør, betales på ny arveafgift af

rentenydelsens kapitalværdi.

Stk. 3. Hvis en kapital endelig tilfalder den samme

person, hvem rentenydelse af kapitalen forud har været tillagt, skal det dog

være ham tilladt i kapitalarveafgiften at fradrage det beløb, han alt har

erlagt i afgift af rentenydelsen.

Stk. 4. Er det i testamente fastsat, at rentenydelsen

eller kapital, hvorpå der hviler rentenydelser, skal udredes fri for

arveafgift, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at afgiften

straks endeligt berigtiges af rentenydelser og kapitalbeløb, hvoraf afgift

efter reglerne i stk. 1 og 2 først senere skulle betales.

Stk. 5. Afgiften beregnes da af kapitalværdien af den

pågældende rentenydelse og for kapitalarvs vedkommende af værdien af retten

til at få kapitalbeløbet udbetalt ved rentenydelsens ophør.

Stk. 6. For den kapitalberettigede bestemmes

afgiftsprocenten efter arveloddens fulde størrelse.

§ 16. Afgiftspligtens genstand er, hvad der i henhold

til den afgiftspligtige erhvervelse kommer de afgiftspligtige til gode.

Stk. 2. Omfatter afgiftspligten samtlige en afdøds

efterladenskaber, kan derfor også samtlige de ham påhvilende

gældsforpligtelser ligesom de øvrige den efterladte formue påhvilende byrder

eller med dennes erhvervelse forbundne omkostninger fradrages ved opgørelsen

af den afgiftspligtige beholdning.

Stk. 3. Indkomst- og formueskat, der pålignes boet,

samt de passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33A til

udligning af arvingens, ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige

skattetilsvar, fradrages ligeledes.

Stk. 4. Angår afgiftspligten enkelte bestemte genstande

eller en begrænset formuemasse, tages på lignende måde hensyn til de disse

genstande eller denne formuemasse påhvildende eller af sammes erhvervelse

flydende forpligtelser.

Stk. 5. Gældsforpligtelser, som arveladeren eller den,

fra hvem en ifølge denne lov afgiftspligtig erhvervelse hidrører, måtte have

påtaget sig overfor sin ægtefælle eller sine børn eller overfor disses

descendenter eller ægtefæller, kan dog ikke fradrages, når de ikke hidrører

fra et virkelig ydet lån eller andre præstationer, men deres beløb bliver da

at medregne til vedkommende fordringshavers arv eller at betragte som et ham

tillagt legat.

Stk. 6. Afgifter, der i udlandet måtte være opkrævet af

der beroende arveafgiftspligtige genstande, kan, for så vidt de ikke i

henhold til bestemmelsen i § 9 tillades fradraget i selve arveafgiften,

fradrages i den afgiftspligtige værdi, forinden arveafgiften beregnes.

Derimod kan arveafgiften efter denne lov ikke fradrages.

§ 17. I forbindelse med et skifte beregnes

arveafgiften på grundlag af værdierne i den endelige boopgørelse eller i

opgørelsen efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4.

Aktiver, som udlægges før skæringsdagen i en opgørelse efter 1. pkt.,

ansættes til den værdi, de havde på udlægstidspunktet, jfr. kildeskattelovens

§ 17, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Stk. 2. Om efterprøvelse af boets værdiansættelser

gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4. Efterprøvelsen foretages også i

arveafgiftsmæssig henseende af skattemyndigheden og skal ske samtidig med og

for samme aktiv eller passiv give samme resultat som den skattemæssige

efterprøvelse.

§ 18. Er de afgiftspligtige værdier ikke inddraget

under noget skifte her i landet, beregnes afgiften på grundlag af værdierne

på anmeldelsens tidspunkt. Efterprøvelsen af den afgiftspligtiges ansættelse

af værdierne foretages af skattemyndigheden i overensstemmelse med reglerne i

kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

§ 19. Uanset reglerne i §§ 17 og 18 beregnes afgiften

af arveforskud, forstrækninger eller gaver, der er endelig erhvervet af den

afgiftspligtige før arveladers eller givers død, på grundlag af den værdi, de

havde ved modtagelsen, og den afgiftspligtige værdi af rente- og

indtægtsnydelser beregnes efter forholdene på det tidspunkt, da rente- og

indtægtsydelsen begynder at løbe. Om efterprøvelsen af de afgiftspligtige

værdier gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

§ 20. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter

nærmere regler om ansættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi af

brugs- og indtægtsnydelser samt besiddelse af fideikommisser. Ved betaling af

afgiften af arv, som tilfalder familiestiftelser eller legater, der falder

ind under reglen i § 4, litra c, anses også afgiften for de første

indtægtsnydere som berigtiget.

§ 21. Afgiften beregnes af de enkelte arvelodder og

udredes af disse.

Stk. 2. Den, hvem en brugs- eller indtægtsnydelse af

visse ejendele eller en vis kapital er tillagt, kan kræve, at afgiften

udredes af de midler, hvorpå brugs- eller indtægtsnydelsen hviler, eller at

det til afgiftens udredelse fornødne beløb tilvejebringes ved lån mod pant i

disse midler. Disse regler finder dog ikke anvendelse i de i § 4, litra c,

ommeldte tilfælde.

Stk. 3. Er det ved testamente bestemt, at visse

arvelodder skal udredes fri for afgifter, betragtes de pågældende arvelodder

som forøgede med det til afgifternes udredelse fornødne beløb, og afgiften

udregnes på den måde, at der til arveloddens beløb først lægges det beløb,

som afgifterne af samme ville udgøre, beregnede på sædvanlig vis, og af det

således fremkomne beløb beregnes den afgift, der vil være at erlægge.

Stk. 4. Ved opgørelsen af de enkelte arvelodders

størrelse bliver alt, hvad samme person erhverver efter samme arvelader, at

betragte som en samlet arvelod. Har en arving eller legatar tidligere

modtaget arv, legat eller afgiftspligtige forskud eller forstrækninger fra

samme arvelader, må som følge heraf de således modtagne beløb medregnes ved

opgørelsen af den afgiftspligtige lod, men i den afgift, som derved

fremkommer, fradrages den arveafgift, som tidligere måtte være erlagt af de

pågældende erhvervelser. I formuefællesskab levende ægtefæller betragtes i

denne forbindelse som samme arvelader, når de afgiftspligtige beløb er

udredet af fællesboet eller skal udredes af dette, ligesom også arv, der

tilfalder i formuefællesskab levende ægtefæller, betragtes som en samlet arv,

medmindre arveladeren måtte have bestemt, at arven skal unddrages

formuefællesskabet.

Stk. 5. Viser det sig ved opgørelsen af et dødsbo eller

af anden afgiftspligtig formuemasse, at nogen af lodtagerne som følge af

foranstående bestemmelse har et større beløb at tilsvare i arveafgift, end

der tilkommer ham ved delingen, betragtes det overskydende som en ham

personlig påhvilende gæld, der er boet og de øvrige lodtagere uvedkommende.

Det samme gælder om arveforskud eller forstrækninger, som måtte være ydet

personer, der ikke kommer til at tage arv efter yderen.

Stk. 6. For så vidt bestemmelserne i § 4, litra d og e,

og § 5, litra b og c, finder anvendelse med hensyn til overdragelser, ved

hvilke der er erlagt stempelafgift, kan de således erlagte afgiftsbeløb

fradrages i arveafgiften. Samme regler kommer til anvendelse, når der i

henhold til § 14, stk. 3 under arveafgiftsberegningen inddrages midler,

hvorover en i uskiftet bo hensiddende ægtefælle har disponeret.

§ 22. Arveafgift efter de i denne lov indeholdte

regler bliver at svare af alle erhvervelser, med hensyn til hvilke

tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter reglerne i § 10, jfr. §§ 13

og 15, falder efter denne lovs ikrafttræden. Ligeledes bliver når den

længstlevende af tvende ægtefæller har hensiddet i uskiftet bo, afgiften af

boet at beregne efter denne lov, når den længstlevende ægtefælle dør, eller

skiftet påbegyndes efter denne lovs ikrafttræden, selv om den først afdøde

ægtefælle måtte være død forinden dette tidspunkt.

Stk. 2. Er arveafgiften af visse erhvervelser inden

lovens ikrafttræden endeligt berigtiget i overensstemmelse med de hidtil

gældende regler, bliver derimod ingen yderligere afgift at erlægge, selv om

afgiftspligten efter denne lovs regler først ville indtræde efter det

forannævnte tidspunkt.

Stk. 3. I tilfælde, hvor administrationen måtte have

forlangt berigtigelsen af arveafgiften af visse midler udsat som vilkår for

en tilstået afgiftsnedsættelse, bliver afgiften at beregne efter den ved

resolutionens afgivelse gældende lovgivning.

§ 23. I boer, der undergives offentlig

skiftebehandling, har vedkommende skifteforvaltere, herunder

testamentseksekutorer, at drage omsorg for, arveafgiften berigtiges af

samtlige den afdødes efterladenskaber såvel som af de øvrige fra ham

hidrørende erhvervelser, med hensyn til hvilke afgiftspligten indtræder ved

hans død, i hvilket øjemed skifteforvalteren bl.a. bør søge oplyst, om afdøde

har truffet dispositioner, der medfører afgiftspligt efter reglerne i lovens

§ 5. Skifteforvalteren skal endvidere søge oplyst, om afdøde har haft

henstand med betaling af arveafgift efter § 11, stk. 3 og 4, og i bekræftende

fald drage omsorg for betaling af det skyldige beløb.

Stk. 2. Skifteforvalteren har endvidere at søge

tilvejebragt oplysning om, hvorvidt afdøde måtte have været besidder af

fideikommisser eller af brugs-, indtægts- eller rentenydelser, med hensyn til

hvilke en afgiftspligtig succession har fundet sted, eller har nydt brugen

eller indtægten af midler, af hvilke ved hans død vil være at svare

arveafgift. For så vidt anmeldelsen med hensyn til de her omtalte

afgiftspligtige erhvervelser ikke vil være at indgive til den

skifteforvalter, der behandler afdødes bo, har denne at tilstille den

skifteforvalter, til hvem anmeldelsen vil være at indgive, de af ham

tilvejebragte oplysninger.

§ 24. Når boet skiftes offentligt, forfalder afgiften

til betaling, når udlodning kan ske, med sidste rettidige betalingsdag 14

dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1

pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige

betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den

følgende hverdag for rettidig.

Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, som kan deles med 10.

Stk. 3. Hvis et bo, der behandles af eksekutorer, ikke

kan sluttes inden udløbet af boets tredje indkomstår, skal der samtidig med

selvangivelsen for dette indkomstår indsendes en foreløbig opgørelse og

indbetales foreløbig arveafgift. Når skiftet sluttes og endelig opgørelse

foreligger, skal den endelige afgiftsberegning foretages, og afgiften

berigtiges enten ved betaling af yderligere afgift eller ved tilbagebetaling.

§ 25. Skifteforvaltere, herunder

testamentseksekutorer, er med den af bestemmelsen i § 21, næstsidste stykke,

følgende begrænsning lige overfor det offentlige ansvarlige for, at

arveafgiften behørig berigtiges i de af dem behandlede boer.

§ 26. Når boet skiftes privat, skal endelig

boopgørelse indsendes til skifteretten inden 3 måneder efter den valgte

skæringsdag. Lægges skæringsdagen før udløbet af den indsendelsesfrist, der

gælder efter § 14, stk. 3, i kildeskatteloven, skal boopgørelsen dog først

indsendes inden 3 måneder efter udløbet af denne frist. Opgørelsen skal

senest være indsendt 15 måneder efter dødsfaldet eller tidspunktet for

skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af det uskiftede bo. Er

boets behandling ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet eller det

nævnte tidspunkt, skal der inden en måned indsendes en opgørelse over boet

ved udløbet af de 15 måneder, jfr. kildeskattelovens § 20, stk. 2. Udleveres

et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, til privat

skifte, efter at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet eller

tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af

uskiftet bo, skal der inden 1 måned indsendes opgørelse over boet ved

udleveringen, jfr. kildeskattelovens § 20C, stk. 4.

Stk. 2. Er de afgiftspligtige erhvervelser ikke

inddraget under noget skifte her i landet skal den, afgiftspligten påhviler,

indsende anmeldelse inden 6 måneder efter, at han har fået kendskab til

erhvervelsen. Ophører udsættelse efter § 14A, skal anmeldelse indgives inden

6 måneder efter udsættelsens ophør. For disse anmeldelser gælder i øvrigt

samme regler som for den endelige boopgørelse i det privat skiftede bo.

Stk. 3. Hvis opgørelse ikke indsendes rettidigt efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., forhøjes arveafgiften med 1/10. Hvis opgørelse ikke

indsendes rettigt efter stk. 1, 3.-5. pkt., kan indsendelsen fremtvinges ved

pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter

eller den, han bemyndiger dertil, og arveafgiften forhøjes med 1/3. Samme

forhøjelse foretages, hvis anmeldelsen ikke indsendes rettidigt efter stk. 2.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 gælder også, hvis den

indkomne opgørelse eller anmeldelse lider af så væsentlige mangler, at den er

uegnet til at danne grundlag for en arveafgiftsberegning, og disse mangler

ikke afhjælpes inden en frist, der fastsættes af skifteretten. Er opgørelsen

eller anmeldelsen ikke underskrevet af samtlige anmeldelsespligtige, forhøjes

arveafgiften i overensstemmelse med stk. 3 for de anmeldelsespligtige, som

ikke har underskrevet, medmindre underskriften opnås inden en frist, der

fastsættes af skifteretten.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter eller den,

han bemyndiger dertil, kan frafalde afgiftsforhøjelsen, når omstændighederne

taler derfor.

§ 27. Pligten til at indsende boopgørelse påhviler i

de privat skiftede boer samtlige arvinger og den boslodsberettigede

ægtefælle. I de tilfælde, der er nævnt i § 4, litra b og c, samt når

afgiftspligten indtræder som følge af succession i rentenydelse o.lign.,

påhviler anmeldelsespligten de afgiftspligtige successorer.

Stk. 2. Opgørelsen eller anmeldelsen skal underskrives

af samtlige anmeldelsespligtige. For umyndige underskrives opgørelsen eller

anmeldelsen af værgen. Personer, der er under lavværgemål, underskriver i

forening med lavværgen. For en arving, der deltager i skiftet ved

repræsentant, kan denne underskrive.

§ 28. De anmeldelsespligtige skal efter skifterettens

anmodning give alle oplysninger af betydning for arveafgiftsberegningen.

Stk. 2. Påhviler pligten til at indgive anmeldelse

flere personer, skal de i anmeldelsen udpege en person, til hvem meddelse om

afgiftsberegningens udfald eller andre meddelelser i sagen kan rettes på

samtliges vegne.

§ 29. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov af 19.

december 1969).

§ 30. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov af 19.

december 1969).

§ 31. Skifteretten gennemgår opgørelsen fra det

privat skiftede bo eller anmeldelsen og søger, hvis den anser det for

nødvendigt, oplysningerne berigtiget eller suppleret. Skifteretten søger

endvidere tilvejebragt de i øvrigt for afgiftsberegningen fornødne

oplysninger, derunder navnlig om, hvorvidt nogen af de afgiftspligtige

tidligere har modtaget forstrækninger eller deslige, som bliver at tage i

betragtning ved afgiftsberegningen, samt om, hvorvidt afdøde har truffet

dispositioner, der falder ind under reglerne i § 5 og i § 14, stk. 3.

Stk. 2. Når sagen således er oplyst bedst muligt,

indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til skattemyndigheden. Så

snart værdiansættelsen er blevet endelig, jfr. kildeskattelovens § 16, stk.

4, foretager skifteretten beregningen af de afgiftsbeløb, som skal betales i

anledning af den begivenhed, opgørelsen eller anmeldelsen vedrører, og sender

parterne eller den repræsentant, de har udpeget, en afskrift af beregningen.

§ 32. Anser nogen af de afgiftspligtige sig for

forurettet ved den af skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning, kan han

inden 6 uger efter, at han har modtaget underretning om samme, eller for de

anmeldelsespligtiges vedkommende inden 6 uger, efter at sådan underretning er

tilstillet den af dem udpegede repræsentant, indbringe sagen for ministeriet

for skatter og afgifter.

Stk. 2. Anser den pågældende heller ikke den afgørelse,

ministeriet for skatter og afgifter træffer, for rigtig, kan han, når

begæring derom fremsættes inden 6 uger, efter at han har modtaget

underretning om ministeriets afgørelse, forlange spørgsmålet afgjort ved

rettergang under en mod ham ved det offentliges foranstaltning anlagt sag.

Stk. 3. Undlader de afgiftspligtige at påanke den af

skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning inden den foran foreskrevne

frist, er afgiftsberegningen bindende for dem, medmindre det offentlige, for

hvilket skifteforvalterens afgiftsberegning ikke er bindende, af egen drift

eller i henhold til derom fremsat andragende måtte foranledige spørgsmålet om

afgiftsberegningens rigtighed optaget til fornyet prøvelse. De af ministeriet

for skatter og afgifter med hensyn til afgiftsberegningen trufne afgørelser

er, når de ikke påankes inden den foreskrevne frist, bindende såvel for det

offentlige som for de afgiftspligtige.

Stk. 4. Reglerne i denne paragraf gælder ikke

spørgsmålet om ansættelse af de afgiftspligtige erhvervelsers værdi.

§ 33. Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter,

at der er givet den afgiftspligtige eller dennes repræsentant meddelelse om

den beregnede afgift, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.

Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver

påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder

på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for

rettidig.

Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, som kan deles med 10.

Stk. 3. Den afgiftspligtige kan ikke ved at klage over

afgiftsberegningen eller værdiansættelsen unddrage sig forpligtelsen til at

indbetale den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af

afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr.

pågyndt måned fra betalingstidspunktet. Hvis klagen medfører en forhøjelse af

afgiften, gælder stk. 1.

Stk. 4. Stk. 3, 2. og 3. pkt., gælder også, hvor en

afgiftsberegning i øvrigt ændres.

Stk. 5. Rentegodtgørelse efter stk. 3 og stk. 4 er ikke

indkomstskattepligtig for modtageren.

Stk. 6. Hvor betalingen kan ske afdragsvis efter § 11,

stk. 1, forfalder første afdrag til betaling efter stk. 1, 1. pkt. Det næste

afdrag forfalder et år efter det første og så fremdeles. Ved betalingen af de

enkelte afdrag gælder i øvrigt reglerne i stk. 1 om betalingsfrist og om

forrentning ved betaling efter fristens udløb.

Stk. 7. Ministeren for skatter og afgifter eller den,

han bemyndiger dertil, kan give den afgiftspligtige henstand med betalingen

på betingelse af, at der betales renter med 1 pct. for hver påbegyndt måned,

henstanden omfatter.

§ 34. Har skifteretten ikke inden 3 uger efter

indbetalingsfristens udløb modtaget fyldestgørende oplysning om, at den

skyldige afgift er betalt, eller fremgår det af de skifteretten forelagte

oplysninger, at der er indbetalt for lidt, har skifteretten at drage omsorg

for afgiftens inddrivelse.

Stk. 2. Selvskiftende arvinger er, eventuelt i

forbindelse med afdødes med disse skiftende ægtefælle, med den af regelen i §

21, næstsidste stykke, følgende begrænsning, solidarisk ansvarlige for

berigtigelsen af de afgiftsbeløb, der vil være at erlægge i de af dem

behandlede boer. Det fulde afgiftsbeløb kan derfor efter skifterettens valg

inddrives hos en hvilken som helst af de pågældende.

Stk. 3 Udenlandske arvingers herværende repræsentanter,

der alene eller i forening med her hjemmehørende arvinger måtte have

overtaget en her hjemmehørende persons bo til privat skifte, er ligesom

arvingerne og efter samme regler som disse ansvarlige for arveafgiftens

berigtigelse.

Stk. 4. Når arvemidler eller andre efter denne lov

afgiftspligtige midler udbetales en udlænding gennem en herværende

repræsentant, er denne lige overfor det offentlige ansvarlig for afgiften af

de pågældende midler. Udbetales deslige midler til en udlænding uden

mellemmand her i riget, er den, af hvem midlerne udbetales, pligtig til at

fradrage afgiftens beløb og er overfor det offentlige ansvarlig for afgiftens

rigtige indbetaling.

Stk. 5. Når ejendomme eller rettigheder, der har

tilhørt en udlænding, og hvoraf skal svares arveafgift efter regelen i § 8,

overgår til en anden udlænding, er det offentlige berettiget til at søge

fyldestgørelse for afgiften i de pågældende ejendomme og rettigheder uden

hensyn til de efter afgiftspligtens indtræden med hensyn til samme mulig

trufne dispositoner.

§ 35. Offentlige myndigheder såvel som bestyrerne af

offentlige stiftelser, banker og lignende pengeinstitutter, der har båndlagte

midler under bestyrelse, er pligtige at meddele vedkommende skifteret eller

ministeriet for skatter og afgifter underretning om, når sådanne midler

kommer til udbetaling, eller når der finder succession sted i

indtægtsnydelsen af samme.

Stk. 2. Samme pligt påhviler bestyrerne af

fideikommisser såvel som familielegater eller familiestiftelser, der falder

ind under reglen i § 4 c, når der finder succession sted i besiddelse af

fideikommisset eller i indtægtsnydelsen af pågældende legat eller stiftelse.

§ 36. Offentlige myndigheder, derunder

skatteligningsmyndigheder, samt bestyrelser for banker, forsikringsselskaber,

aktieselskaber, kreditforeninger, sparekasser og deslige, er forpligtet til

uden betaling at meddele såvel skifteforvalgere som de øvrige myndigheder,

hvem tilsynet med afgiftens berigtigelse påhviler, alle oplysninger, hvoraf

de er i besiddelse, og som kan tjene til vejledning ved afgiftens beregning,

såsom angående den formue, hvorefter en afdød har svaret formueskat, de hos

banken eller sparekassen for afdøde personer indestående kapitaler, de på

sådannes navn noterede obligationer eller aktier og deslige.

Stk. 2. Skifteforvaltere, herunder

testamentseksekutorer, er derhos, når de har formodning om, at en afdød, af

hvis efterladenskaber det påhviler dem at beregne arveafgiften, har ydet

nogen forskud eller forstrækninger eller har indgået overenskomster eller

foretaget overdragelser, hvoraf afgift bliver at svare efter reglerne i denne

lov, berettigede til at afkræve den eller dem, til fordel for hvem de

afgiftspligtige dispositioner formodes truffet, en skriftlig erklæring

angående det pågældende forhold.

Stk. 3. Vægrer nogen sig ved at meddele de oplysninger

eller erklæringer, som i medfør af denne lovs bestemmelser afæskes ham,

bestemmer ministeriet for skatter og afgifter, hvis afgørelse i så henseende

ikke kan påankes for domstolene, om de begærede oplysninger skal meddeles,

eller den begærede erklæring afgives, og ministeriet kan om fornødent

fremtvinge begæringens opfyldelse ved pålæg af dagbøder.

§ 37. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved

grov uagtsomhed

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser

om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, eller fortier oplysninger af

betydning for sagens afgørelse, eller

2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser og

indberetninger, der er foreskrevet i denne lov.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage

det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 38. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 39. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 40. Sager om overtrædelserne behandles som

politisager. De retsmidler, der er fastsat i kapitel 68, 69, 71 og 72 i lov

om rettens pleje, anvendes i samme omfang som i sager, som det efter de

almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 41. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville

medføre højere straf end bøde, kan ministeren for skatter og afgifter

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i

politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 42. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter

nærmere regler om boets og den afgiftspligtiges opgørelser og anmeldelser og

om indberetninger fra skifteretterne og eksekutorerne samt om afgiftens

beregning, berigtigelse og opkrævning, herunder om skifteretternes og

eksekutorernes medvirken.

§ 43. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov af 4. marts

1964).

III

Om afgift af gave

§ 44. Samme afgift som af arv svares af gaver, der

ydes til den med giveren samlevende ægtefælle, for så vidt gaven bliver

særeje, til hans afkom, stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller

stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte) samt til hans

forældre, stedforældre og bedsteforældre, hvad enten gaven gives som

arveforskud eller ej. Uanset bestemmelsen i § 2A, 1. pkt., litra f, svares

gaveafgift af gaver til giverens forældre dog altid efter § 2B. Ved

afgiftsberegningen sidestilles adoptivforhold med ægte slægtskabsforhold.

Afgift erlægges også for gaver, der fremkommer ved køb eller anden

retshandel, hvor modtageren ikke har ydet fuldt vederlag.

Stk. 2. Afgiften erlægges under eet for alt, hvad der i

eet kalenderår er ydet til hver enkelt af de pågældende personer, dog svares

ikke afgift af beløb på ikke over 8.000 kr. årlig.

Stk. 3. Afgiftsfri er:

1. Underhold i yderens hjem eller på hospital, i

plejehjem eller lignende.

2. Gaver, der ydes til afkom samt stedbørn og disses

afkom til personlig benyttelse og brug, bestående af møbler og andet udstyr,

for så vidt den samlede værdi af, hvad der i eet kalenderår er ydet, ikke

overstiger 5.000 kr. I modsat fald er det overskydende afgiftspligtigt.

Stk. 4. Når afgift skal beregnes efter klasse A., er

afgiften for afgiftspligtige beløb på ikke over 2.000 kr. 1/2 pct. og for

afgiftspligtige beløb over 2.000 kr., men ikke over 5.000 kr. 1/2 pct. af

2.000 kr. og 1 pct. af resten. Er det afgiftspligtige beløb over 5.000 kr.,

men ikke over 8.000 kr., er afgiften 40 kr. af 5.000 kr. og 2 pct. af resten.

Stk. 5. De her givne regler kommer også til anvendelse

på gaver, hvoraf giveren har forbeholdt sig nytten eller brugen, når

indtægts- eller brugsnydelsen ophører inden giverens død.

§ 44a. Afgiftspligt efter § 44 foreligger, hvis enten giver eller modtager

har hjemsted her i landet. Uanset hvor giver og modtager har hjemsted,

foreligger der dog afgiftspligt, hvis gaven består af sådanne formuegoder,

som er nævnt i § 8, stk. 1, litra a.

§ 45. Afgiftspligten indtræder efter udløbet af det

kalenderår, i hvilket gaven er ydet; har giveren forbeholdt sig indtægts-

eller brugsnydelse, dog først ved ophøret af denne ret. Giveren og modtageren

er forpligtet til senest den 1. februar derefter at indgive anmeldelse om

gaven med de til afgiftsberegningen fornødne oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter kan, hvor forholdene måtte tale derfor, fastsætte en

længere frist. Anmeldelsen skal afgives på tro og love og affattes i

overensstemmelse med et af ministeren for skatter og afgifter foreskrevet

skema. Indgives anmeldelse ikke inden den foreskrevne frist, erlægges

afgiften med dens dobbelte beløb.

§ 46. Afgiften påhviler gavemodtageren. Over for

statskassen hæfter giveren dog solidarisk med modtageren for betalingen.

Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter, at der er givet modtageren og

giveren meddelelse om afgiftsberegningen, med sidste rettidige betalingsdag

14 dage senere.

§ 47. Arvinger er, hvad enten boet behandles

offentligt eller privat, under ansvar efter § 37 pligtige at give oplysning

om de gaver af den her omhandlede art, som afdøde dem bekendt måtte have ydet

eller modtaget. Skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, har, hvor

forholdene giver anledning dertil, at affordre arvingerne i de boer, hvori de

foretager arveafgiftsberegning, de nævnte oplysninger. Viser det sig

herefter, at anmeldelse om den afgiftspligtige disposition ikke er sket,

bliver afgiften af forhøje til det tredobbelte. De herefter skyldige beløb

tilsvares af parternes bo eller arvinger.

§ 48. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter

de nærmere regler med hensyn til afgiftens beregning og berigtigelse,

derunder, hvilke myndigheder anmeldelsen skal indgives til, og af hvem

beregningen skal foretages. Ministeren for skatter og afgifter er bemyndiget

til, hvor omstændighederne måtte tale derfor, at eftergive eller nedsætte de

i §§ 45 og 47 foreskrevne afgiftsforhøjelser.

Stk. 2. Bortset fra § 8, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, §

12 og § 33, stk. 1, 1. pkt., gælder afsnit II også for afgiften af gave, for

så vidt reglerne efter deres indhold er anvendelige. Ved anvendelse af

regelen i § 21, stk. 4, 2. pkt., tages hensyn til de for hvert kalenderår

afgiftspligtige gavebeløb.

IV

§ 49. Denne lov træder i kraft den 1. april 1922.

Stk. 2. Regeringen bemyndiges til ved kongelig

anordning at sætte denne lov i kraft på Færøerne med de lempelser, som ifølge

disse øers særlige forhold måtte findes hensigtsmæssige.

---

Ved lov nr. 255 af 4. juni 1947, lov nr. 83 af 29. marts 1957, lov nr. 52

af 4. marts 1964, lov nr. 581 af 19. december 1969 og lov nr. 274 af 7. juni

1972, er der foretaget ændringer i lov om afgift af arv og gave.

Disse loves ikrafttrædelses - og overgangsbestemmelser er medtaget i

lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972.

---

Lov nr. 256 af 26. maj 1976, hvis § 1, nr. 1, indsætter § 14A og § 14B, og

hvis § 1, nr. 2, ændrer affattelsen af § 26, stk. 2, indeholder i § 2

følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1976.

---

Lov nr. 170 af 14. maj 1980, hvis § 3 ændrer affattelsen af § 3, stk. 2,

indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1980.

Stk. 2. --

---

Lov nr. 142 af 13. april 1983, hvis § 1,

nr. 1 indsætter 3. pkt. i § 14A, stk. 3,

nr. 2 ændrer rentesatsen i § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 33, stk. 1, 2.

pkt.,

nr. 3 ændrer rentesatsen i § 33, stk. 3, 2. pkt.,

nr. 4 indsætter i § 33 nyt stk. 4 og stk. 5,

nr. 5 ændrer rentesatsen i det nye § 33, stk. 7,

indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 5 samt arveafgiftslovens § 33,

stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning for renter, der

påløber fra og med den 1. juli 1983.

Stk. 3. Arveafgiftslovens § 33, stk. 4, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning, hvor den afgiftspligtige eller

dennes repræsentant har modtaget meddelelse om den ændrede

arveafgiftsberegning efter lovens ikrafttræden.

Ministeriet for skatter og afgifter, den

23. juni 1983

Isi Foighel

/ Ebbe Willumsen

Officielle noter

INGEN

Lignende dokumenter