Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 117 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERET PARTNERSKAB NR L 117 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 117Betænkning over lovforslagFolketinget12. juli 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne dels har

besvaret skriftligt, dels vil besvare inden 2. behandling af

lovforslagene.

Nogle af spørgsmålene og svarene herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

Assurandør-Societetet,

Fomsgaard, Jytte, Sdr. Felding,

Glenthøj, Jørgen, sognepræst, Sabro,

Hertz, Edel, lærer, Hellerup, m.fl.

Landsforeningen for bøsser og lesbiske, Forbundet af 1948,

Pas På Børn, v/ Vibeke Sloth Henriksen, Vejle, og

Skøtt, Lizzi, Tåstrup, m.fl.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag til både det under I og det

under II nævnte lovforslag.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslagene til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at udtale følgende:

Med de stillede ændringsforslag til L 117 og L 118 er der skabt et

grundlag for opfyldelsen af ønsket om at sikre parforhold af bøsser og

lesbiske de samfundsmæssigt givne retsgarantier, rettigheder og pligter, som

tilkommer ægtepar i det danske samfund.

Der er i lovforslaget om registreret partnerskab og ændringsforslagene

hertil indarbejdet sådanne undtagelser, at registrerede partnere ikke opnår

samme retsstilling i forhold til børn, som gælder for ægtefæller. Udviklingen

er ikke nået dertil, at det forekommer rigtigt og naturligt.

Et særligt forhold, som har påkaldt sig interesse både før og under

Læs alt

udvalgsbehandlingen, har været registrerede partneres rettigheder i forhold

til private forsikringsselskaber og pensionskasser.

Efter gennemførelse af lovforslaget vil der være en generel ligestilling

mellem ægtefæller og registrerede partnere. Det vil derfor være i strid med §

1 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., såfremt der i

forsikringspolicer og pensionskassevedtægter opretholdes en administration af

bestemmelser vedrørende ægtefæller, der diskriminerer registrerede partnere.

Det må på denne baggrund være selvfølgeligt, at forsikringspolicer og

pensionskassevedtægter administreres efter lovforslagenes bestemmelser om

ligestilling mellem ægtefæller og registrerede partnere. Det kan i denne

forbindelse anføres, at Finanstilsynet i forbindelse med ansøgninger om

godkendelse af generelle forsikringsbetingelser og pensionskassevedtægter bør

påpege dette forhold over for ansøgerne.

Der har i debatten om lovforslaget om registreret partnerskab været rejst

det spørgsmål, om der med en gennemførelse af lovforslaget vil være øget

indrejse til Danmark fra udlandet af personer, der indgår i et registreret

partnerskab.

Der er to forhold, der er vigtige i denne sammenhæng. For det første de

gældende regler for familiesammenføring af homoseksuelle partnere og for det

andet proformaspørgsmålet.

Der er i dag adgang til at opnå opholdstilladelse i Danmark, såfremt man

gennem mindst 18 måneder har haft samliv eller på anden måde intens kontakt

med en person med varig opholdstilladelse i Danmark.

Reglen bliver anvendt i et meget beskedent omfang og da i relation til

europæere eller nordamerikanere, hvis kulturer og historie rummer accepten af

homoseksualitet.

Der er i lovforslaget lagt op til, at samlivskravet sidestilles med

kravene til ægtefæller, idet der dog er den væsentlige forskel, at et

registreret partnerskab kun kan indgås, såfremt mindst den ene part har

statsborgerskab i Danmark, hvor der for ægtepar hverken gælder opholds- eller

statsborgerkrav.

Proformaregistrerede partnerskaber vil næppe ses, idet man, såfremt man er

ude i et i virkeligheden illegalt ærinde, vil undgå at påkalde sig den

yderligere opmærksomhed, som et registreret partnerskab i denne situation vil

vække i lang tid fremover.

Der er i øvrigt ikke belæg for at antage, at der er mange

proformaægteskaber i Danmark, selv om det hverken er vanskeligt eller

usædvanligt at indgå ægteskab.

Som det fremgår af § 4 i L 118 om ændring af forskellige love som følge af

indførelse af registreret partnerskab, skal bestemmelser i den gældende

lovgivning, der tilsigter ligebehandling af samlevende personer af samme køn

og ægtepar, udgå.

Efter vedtagelsen af de to lovforslag skal der være ligestilling mellem

ægtepar og registrerede partnere på nær de i lovforslagene angivne

undtagelser, ligesom der skal være ligestilling mellem samlevende par af

forskelligt køn og samlevende par af samme køn.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) vil ved 2. behandling redegøre for

sin stilling til lovforslagene og de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

ligeledes ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og de

stillede ændringsforslag.

Også et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvaglet)

vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og de

stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling.

Efter Kristeligt Folkepartis opfattelse har lovforslagene om indførelse af

registreret partnerskab ikke nogen som helst berettigelse. De er i strid med

hele grundlaget for ægteskabet, som er forbeholdt forholdet mellem kvinde og

mand.

Der er ikke på nogen måde sandsynliggjort et reelt behov for en lovmæssig

regulering ud over den eksisterende, som allerede i dag efter Kristeligt

Folkepartis opfattelse løser de homoseksuelle pars juridiske problemer.

Kristeligt Folkeparti opfatter mere lovforslagene som et forsøg på at

blåstemple homoseksuel levevis end som et reelt ønske om at hjælpe

homoseksuelle.

Hvis lovforslagene gennemføres, vil det ikke hjælpe de homoseksuelle par,

der af forskellige grunde ikke ønsker at lade sig registrere. Mange

homoseksuelle har formentlig stadig et ønske om at leve uden offentlighed

omkring deres seksuelle forhold. Sådanne par kan have større behov for

retsbeskyttelse end de par, der lader sig registrere. Ligeledes finder

Kristeligt Folkeparti, at en gennemførelse af lovforslagene i høj grad vil

skade de heteroseksuelle af samme køn, der bor sammen. Man tager her en lille

gruppe mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kan gifte sig, og

giver den en fortrinsstilling. Det er ikke rimeligt.

Endelig ønsker Kristeligt Folkeparti at fremhæve, at der ingen andre

steder i verden er overvejelser om at indføre en lignende ordning.

Mindretallet finder derfor ikke, at Danmark skal være foregangsland på dette

område.

Specielt frygter Kristeligt Folkeparti, at lovforslagene vil skabe et

modsætningsforhold til de andre nordiske lande. Det vil betyde en belastning

af det nordiske samarbejde på det juridiske område. Netop den nordiske

retsenhed på familieretsområdet har et flertal i Folketinget altid stået bag.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om registreret partnerskab

(af Pia Gjellerup (S) og Carsten Andersen (SF) m.fl.)

Af et mindretal (S og SF):

Til § 2

1) I stk. 2 indsættes efter »bopæl her i landet« ordene:

»og dansk statsborgerskab«.

Til § 3

2) Stk. 1 affattes således:

»Registrering af partnerskab har med de i § 4 anførte undtagelser

samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab.«

3) Som nyt stykke indsættes efter stk. 1:

» Stk. 2. Bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler

ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab

og registrerede partnere.«

Til § 4

4) Som nye stykker indsættes efter stk. 1:

» Stk. 2. Myndighedslovens § 13, 3. pkt., og § 15, stk. 3, om

ægtepar finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.

Stk. 3. Bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om

den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, finder ikke anvendelse på

det registrerede partnerskab.

Stk. 4. Bestemmelser i internationale traktater finder ikke anvendelse på

det registrerede partnerskab, såfremt medkontrahenten gør opmærksom på, at en

sådan anvendelse måtte stride imod medkontrahentens forudsætninger ved

traktatens indgåelse.«

Til § 5

5) Stk. 1 affattes således:

Ȯgteskabslovens kapitel 3, 4 og 5 og retsplejelovens kapitel 42

finder tilsvarende anvendelse på opløsning af et registreret partnerskab, jf.

dog stk. 2 og 3.«

6) Stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. Ægteskabslovens § 46 anvendes ikke ved opløsning af

et registreret partnerskab.«

7) Stk. 4 udgår.

Til § 6

8) Paragraffen affattes således:

» § 6. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen sker for at dække det formål, der beskrives i lovforslagets

bemærkninger om, at registreringen af rent udenlandske par vil være

uhensigtsmæssig, da registreringen indtil videre ikke vil få nogen betydning

i deres hjemland.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en sproglig konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 3

Af hensyn til de mange bestemmelser, der findes i og i tilknytning til

dansk lovgivning omhandlende ægteskab og ægtefæller, anses det for

hensigtsmæssigt at medtage denne generelle adgang til analogislutning og

formålsfortolkning med de indskrænkninger, som angives i § 4.

Til nr. 4

Ad det foreslåede stk. 2

De nævnte regler i myndighedsloven indeholder bestemmelse om adgangen til

at tillægge et ægtepar forældremyndigheden i forening. Der er dels tale om

overførsel af forældremyndighed efter aftale, dels om overførsel af

forældremyndighed efter død. Denne adgang til forældremyndighed i forening

skal efter ændringsforslaget ikke kunne anvendes på et registreret

partnerskab.

Ad det foreslåede stk. 3

Der findes i dansk lovgivning eksempler på regler, som tillægger den ene

part i et ægteskab særlige rettigheder eller særlige pligter bestemt efter

den pågældendes køn. Der kan som eksempler nævnes reglerne i lov om børns

retsstilling §§ 2 og 3 om ægtemanden, reglerne i lov om ægteskabets

retsvirkninger § 11, stk. 1, 2. pkt., om hustruen samt endelig reglerne i lov

om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse om enker.

Ad det foreslåede stk. 4

I internationale traktater, hvor udtrykkene ægteskab og ægtefælle

forekommer, må begreberne tages i deres oprindelige betydning, der kun kan

ændres ved medkontrahenternes indforståelse.

Reglerne i internationale traktater og konventioner, der tillægger ægtepar

rettigheder eller forpligtelser, skal anvendes af danske myndigheder på det

registrerede partnerskab, såfremt der ikke derved sker en favorisering eller

en diskrimination af det registrerede partnerskab i forhold til, hvad der vil

være gældende for et ægteskab.

Til nr. 5

Ved den foreslåede formulering af stk. 1 fastsættes det, at fremgangsmåden

ved opløsning af et registreret partnerskab følger reglerne i ægteskabsloven

og retsplejeloven om opløsning af et ægteskab med de undtagelser, der

fastsættes i stk. 2 og 3.

Til nr. 6

Reglerne i ægteskabslovens § 46 omhandler spørgsmål om forældremyndighed,

der ikke finder anvendelse på registreret partnerskab. De hidtil gældende

regler i ægteskabsloven om mægling er efter den netop gennemførte lovændring

ophævet, hvorfor der ikke er grundlag for en særlig undtagelse på dette

område.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 8

Det anses for hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft samtidig med

ændringerne i ægteskabsloven, jf. lov nr. 209 af 5. april 1989, som i vidt

omfang skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af ægteskabsloven, arveloven, straffeloven

og lov om afgift af arv og gave

(Ændringer som følge af indførelse af registreret partnerskab)

(af Pia Gjellerup (S) og Carsten Andersen (SF) m.fl.)

Af et mindretal (S og SF):

Til § 4

1) Efter den foreslåede ændring, der bliver nr. 1, indsættes som nye

numre:

» 2. I § 2, stk. 1, litra A, 2. pkt., udgår »eller

b«.

3. I § 44, stk. 1, ændres »litra g« til: »litra

f«.'

Til § 5

2) Datoen »1. juli 1989« ændres til: »1. oktober

1989«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af den i lovforslagets § 4 foreslåede

ændring.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvens af det tilsvarende ændringsforslag nr.

8 til L 117.

Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller (KF)

Bjørn Elmquist (V) Niels Anker Kofoed (V) Kirsten Jacobsen (FP) Marianne

Jelved (RV) Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling

Christensen (S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S)

Lissa Mathiasen (S) Carsten Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange

(SF) nfmd.

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelser

heraf

Spørgsmål 17:

Falder de fordele (f.eks. arveafgiftsfordele), der i dag kan opnås af

ugifte samlevende, f.eks. søskende, væk, hvis lovforslagene vedtages?

Svar:

Ifølge lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra b, er der

indrømmet en samlever af samme køn, der ikke er slægtsarving, samme

afgiftsfordel som f.eks. ægtefælle og børn. Det er dog en forudsætning, at

den pågældende samlever havde fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet,

eller at den fælles bopæl alene er ophørt på grund af

institutionsanbringelse, samt at både arvelader og arving ved dødsfaldet var

ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd).

Ifølge forslaget til lov om ændring af ægteskabsloven, arveloven,

straffeloven og lov om afgift af arv og gave § 4 skal den ovenfor nævnte

bestemmelse i lov om afgift af arv og gave ophæves i forbindelse med

indførelsen af registreret partnerskab.

Det rejste spørgsmål må derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål 18:

Ad svaret på spørgsmål 17

Udvalget anmoder om en uddybning af besvarelsen med henblik på en mere

udførlig beskrivelse af, hvilke regler der gælder for samlevere af samme køn,

der ikke er slægtsarvinger (lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra

b) og søskende (§ 2 A, stk. 1, litra f).

Det bedes herunder oplyst, hvilken betydning en ophævelse af litra b vil

have set i lyset af de muligheder for arveafgiftsnedsættelse, der fremgår af

lovens § 3, stk. 6, og, hvilken praksis der i dag følges med hensyn til

tilladelser efter sidstnævnte bestemmelse.

Svar:

Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der

har oplyst følgende:

Ifølge lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra b, svares der

arveafgift efter den laveste sats i lovens § 2 A, stk. 3, (ægtefælleskalaen),

når arven tilfalder arveladerens samlever af samme køn, der ikke er

slægtsarving, når denne havde fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet,

eller når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af

institutionsanbringelse, forudsat at både arvelader og arving ved dødsfaldet

var ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd).

Efter reglen i lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra f, svares

der afgift efter den næstlaveste sats i lovens § 2 A, stk. 2, (skalaen for

afkom), når arven tilfalder arveladerens søskende, der har haft fælles bopæl

med arveladeren i de sidste 2 år før dødsfaldet, eller hvor en mindst 2-årig

fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, men med

bevarelse af økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang mellem arvelader

og arving, forudsat at både arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var ugifte

(herunder fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd).

Efter § 2 A, stk. 1, litra b, er det således tilstrækkeligt, at den fælles

bopæl består ved dødsfaldet, hvorimod den efter § 2 A, stk. 1, litra f, skal

have bestået i mindst 2 år ved dødsfaldet.

En eventuel ophævelse af lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra

b, vil ikke få nogen betydning for søskendes mulighed for afgiftsnedsættelse,

da de som slægtsarvinger ikke er omfattet af denne bestemmelse, men i stedet

af § 2 A, stk. 1, litra f, som beskrevet ovenfor.

En ophævelse af § 2 A, stk. 1, litra b, vil derimod få betydning for de

homoseksuelle samlevende, som af den ene eller den anden grund ikke måtte

ønske at lade deres partnerskab registrere. En ophævelse vil ligeledes få

betydning for andre samlevende af samme køn, som ikke er slægtsarvinger. De

pågældende vil ved en eventuel ophævelse af § 2 A, stk. 1, litra b, i stedet

blive omfattet af lov om afgift af arv og gave § 3, stk. 6, hvorefter

ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at arveafgiften svares efter

en lavere afgiftsklasse end den, arvingens slægtskabsforhold til arveladeren

vil betinge, hvis arvingen ved arveladerens død i længere tid har hørt til

dennes husstand eller været økonomisk afhængig af ham. Nedsættelse efter

denne regel vil i praksis blive bevilget, hvis arvelader og arving har haft

fælles bopæl i mindst 2 år og bopælsforholdet bestod på tidspunktet for

dødsfaldet.

Kriterierne for afgiftsnedsættelse vil således blive ens for samboende

søskende og andre samlevende, uanset om de er af samme eller forskelligt køn,

hvis reglen i lovens § 2 A, stk. 1, litra b, ophæves. Der vil dog være den

væsentlige forskel, at afgiftsnedsættelsen for samboende søskende følger

direkte af loven (§ 2 A, stk. 1, litra f, der bliver litra e), mens

afgiftsnedsættelsen for alle andre samlevende beror på en administrativ

tilladelse. Den bevillingsmæssige nedsættelse af arveafgiften administreres

efter reglerne i Skattedepartementets cirkulære af 2. december 1988 om

arveafgift for samlevende personer. Cirkulæret vedlægges.

Skatteministeriet har endvidere henledt opmærksomheden på, at en ophævelse

af arveafgiftslovens § 2 A, stk. 1, litra b, vil nødvendiggøre

konsekvensændringer i lovens § 2 og § 44, stk. 1. Der henvises til vedlagte

skrivelser af 11. april 1988 og 27. januar 1989.

Justitsministeriet kan henholde sig til det af Skatteministeriet oplyste.

Underbilag

Skattedepartementets cirkulære af 2. december 1986

Cirkulære om arveafgift for samlevende personer Ved lov nr. 339 af 4. juni

1986 er der gennemført ændringer i lov om afgift af arv og gave, som senest

er optrykt ved lovbekendtgørelse nr. 310 af 23. juni 1983. Ændringsloven er

offentliggjort i Lovtidende den 14. juni 1986 og har virkning fra den 21.

juni 1986.

Ved loven af 4. juni 1986 er der i § 2 A indsat et nyt litra b) om

beregning af arveafgift for samlevende personer af samme køn, og i § 2 A,

litra e), som nu er litra f), er der sket en ændring af de hidtidige regler

om beregning af arveafgift for samlevende ugifte søskende.

I tilknytning til disse lovændringer foretages der i nærværende cirkulære

en tilpasning af retningslinjerne for den praksis, der følges ved

bevillingsmæssig nedsættelse af arveafgiften i henhold til arveafgiftslovens

§ 3, stk. 6.

I nærværende cirkulære gøres der nærmere rede for de gennemførte

lovændringer og for de nye retningslinjer for afgiftsnedsættelse efter

arveafgiftslovens § 3, stk. 6.

De ændrede regler skal anvendes, når arvelader er afgået ved døden den 21.

juni 1986 eller senere.

Samlevende personer af samme køn

1. Ifølge arveafgiftslovens § 2 A, litra b), skal arveafgift af arv, der

tilfalder arveladers samlever af samme køn, beregnes efter samme skala, som

gælder for arv mellem ægtefæller.

Det er efter lovbestemmelsen en betingelse, at samleveren ikke er

arveladers slægtsarving, og at arvelader og arving ved dødsfaldet var ugifte

og havde fælles bopæl, eller den fælles bopæl var ophørt alene som følge af

institutionsophold.

Slægtsarvinger er den kreds af personer, som efter arveloven har legal

arveret. Arveladers forældre og deres livsarvinger samt bedsteforældre og

deres børn vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen.

At arvingen har haft fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet må i

almindelighed kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattester fra

folkeregistret.

Med fælles bopæl ved dødsfaldet sidestilles det forhold, at arvelader

eller arving i umiddelbar tilknytning til, at de har haft fælles bopæl, er

flyttet på institution, typisk et plejehjem. Det er uden betydning, hvor lang

tid institutionsopholdet har varet.

Både arvelader og arving skal ved dødsfaldet være ugifte. Til ugifte

henregnes også fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd.

Samlevende ugifte søskende

2. Ifølge arveafgiftslovens § 2 A, litra f), skal arveafgiften beregnes

efter den for livsarvinger gældende afgiftsskala, når ugifte søskende, der

har haft fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet, arver hinanden.

Den fælles bopæl må i almindelighed kunne dokumenteres ved fremlæggelse af

bopælsattester fra folkeregistret.

Med fælles bopæl ved dødsfaldet sidestilles det forhold, at en tidligere

2-årig fælles bopæl er ophørt alene, fordi arvelader eller arving er flyttet

på institution, typisk et plejehjem. Det er uden betydning, hvor lang tid

institutionsopholdet har varet.

Både arvelader og arving skal ved dødsfaldet være ugifte. Hertil henregnes

også fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd.

Bevillingsmæssig nedsættelse af arveafgiften

3. Efter arveafgiftslovens § 3, stk. 6, kan ministeren for skatter og

afgifter, når arvingen ved arveladerens død i længere tid har hørt til dennes

husstand eller været økonomisk afhængig af denne, tillade, at arveafgift

beregnes efter en lavere afgiftsklasse, end slægtskabsforholdet mellem

arvelader og arving betinger.

For behandlingen af ansøgninger om arveafgiftsnedsættelse efter § 3, stk.

6, gælder følgende retningslinjer:

A. Lovens betingelse, hvorefter arvingen skal have tilhørt arveladers

husstand eller have været økonomisk afhængig af arveladeren, anses for

opfyldt, når arvelader og arving har haft fælles bopæl.

B. Den fælles bopæl skal have varet i mindst 2 år og må kunne dokumenteres

ved fremlæggelse af bopælsattester fra folkeregistret. Kun rent

undtagelsesvis kan anden form for dokumentation anvendes.

C. Det fælles bopælsforhold skal bestå på tidspunktet for dødsfaldet.

Har det fælles bopælsforhold bestået i mindst 2 år, og er det derefter

ophørt alene af den grund, at arvingen eller arveladeren er fraflyttet til

ophold på et sygehus, et plejehjem eller en lignende institution, nedsættes

arveafgiften, som om den fælles bopæl ikke var ophørt. Det er uden betydning,

hvor lang tid institutionsopholdet har varet.

D. Er de under punkt A, B og C nævnte betingelser for nedsættelse opfyldt,

nedsættes arveafgiften altid til arveafgiften efter afgiftsklasse A som for

livsarvinger. Ved afgørelsen af om arveafgiften kan nedsættes, er arvens

størrelse og arvingens økonomiske forhold uden betydning.

E. I tilfælde, hvor afgiftspligt er indtrådt den 21. juni 1986 eller

senere, og arveafgift er beregnet uden hensyn til, at arveafgiften efter

retningslinjerne i dette cirkulære kunne være nedsat, kan der ske nedsættelse

og tilbagebetaling af for meget erlagt arveafgift efter derom indgivet

ansøgning til skattedepartementet.

4. Hermed bortfalder skattedepartementets vejledning af 14. juni 1982 om

arveafgiftsnedsættelse efter arveafgiftslovens § 3, stk. 6.

Skattedepartementet, den 2. december 1986

Jens Rosman

/ Ebbe Willumsen

SKATTEMINISTERIET

Skattedepartementet

Den 27. januar 1989

Justitsministeriet Ved skrivelse af 27. december 1988 har

Justitsministeriet anmodet om eventuelle yderligere bemærkninger i anledning

af genfremsættelsen af forslag til lov om registreret partnerskab (L 117) og

forslag til lov om ændring af ægteskabsloven, arveloven, straffeloven og lov

om afgift af arv og gave (L 118).

I den anledning skal Skattedepartementet anbefale Justitsministeriet at

foranledige, at ændringslovens § 4 formuleres således:

» § 4

I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar

1987, som ændret ved § 5 i lov nr. 360 af 1. juli 1988, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2 A, stk. 1 ophæves litra b).

Litra c)-g) bliver herefter litra b)-f).

2. I § 2 A, stk. 2, udgår »eller b«.

3. I § 44, stk. 1, ændres »litra g« til: »litra

f«.

Skattedepartementet skal endvidere bemærke, at vedtagelse af lovforslagene

kan give problemer i forbindelse med reglerne i EF-traktaten og

Wienerkonventionen om rettigheder og immunitet for henholdsvis ansatte ved EF

og udsendte diplomater. Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

Et registreret par opgiver bopælen her i landet og flytter til Bruxelles,

hvor den ene part er ansat ved EF, mens den anden part er

»hjemmegående«.

EF-traktatens artikel 13 og 14 bestemmer, at EF har beskatningsretten til

indkomst ved arbejde for EF. En EF-ansat og dennes ægtefælle anses for stadig

at være hjemmehørende i den stat, hvor de havde bopæl inden ansættelsen ved

EF. Den stat, hvori EF-ansættelsen udføres, kan derfor ikke beskatte den

EF-ansatte og dennes ægtefælle som personer, der er hjemmehørende i denne

stat.

Efter en vedtagelse af lovforslaget om registreret partnerskab vil Danmark

betragte det registrerede par i eksemplet som omfattet af EF-traktatens

artikel 13 og 14, således at både den EF-ansatte og den registrerede partner

anses som hjemmehørende i landet og dermed fuldt skattepligtige. Belgiens

lovgivning sidestiller derimod ikke registreret partnerskab med et ægteskab,

og den EF-ansattes partner vil derfor ikke blive anset for en ægtefælle, der

er omfattet af artikel 14. Belgien vil anse partneren som bosat i Belgien og

derfor omfattet af fuld skattepligt.

Et tilsvarende dobeltdomicilproblem kan foreligge, hvis en dansk diplomat,

som af den danske stat udsendes til tjeneste i udlandet, tager sin

registrerede partner med.

Det modsatte problem kan foreligge for et par fra en anden EF-stat, hvoraf

den ene gør tjeneste ved en EF-institution her i landet, hvis de lader deres

partnerskab registrere. I så fald vil Danmark betragte den EF-ansatte og

dennes registrerede partner som hjemmehørende i den oprindelige hjemstat;

denne stat vil derimod anse partneren for hjemmehørende her i landet.

Vedtagelsen af partnerskabsforslagene vil altså kunne medføre, at en

registreret partner til en EF-ansat eller en diplomat, der arbejder i en

anden EF-stat eller i udlandet, vil blive anset for hjemmehørende både i

Danmark og i den fremmede stat.

Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med den fremmede stat, vil

dette dobbeltdomicil-problem blive løst ved aftalens bestemmelse om

skattemæssigt hjemsted.

Såfremt problemet skal løses ved en bestemmelse i dansk lovgivning, må der

i § 4 i L 117 indsættes en regel om, at reglerne om ægtefæller i

EF-traktatens artikel 13 og 14 og i de to love om Wienerkonventionerne ikke

finder anvendelse på det registrerede partnerskab.

Det omvendte problem vil foreligge for et par fra en anden stat, hvoraf

den ene gør tjeneste ved en EF-institution her i landet eller som diplomat.

Hvis de lader deres partnerskab registrere, vil hverken Danmark eller

hjemstaten betragte partneren som hjemmehørende eller fuldt skattepligtig.

Dette dobbelte skattefriheds-problem løses ikke ved

dobbeltbeskatningsaftalerne. På denne baggrund skal Skattedepartementet

foreslå, at der udarbejdes et ændringsforslag til L 117 som nævnt ovenfor.

En kopi af en notits fra Udenrigsministeriet vedrørende artikel 13 og 14 i

EF-traktaten vedlægges til orientering.

Der kan endvidere henvises til Skattedepartementets bemærkinger af 11.

april 1988.

Der henvises til Justitsministeriet, j.nr. L.A. 1988-41002-50.

Med venlig hilsen

Lise Bo Hansen

fuldmægtig

M. I.

Den 28. juli 1982

Notits til R. III

EF-ansattes skatteforhold Under henvisning til notits af 13. juli 1982

skal det hermed oplyses, at tjenestemænd, som er ansat af EF, beskattes i

henhold til artikel 13 og 14 i EF-traktaten, der lyder som følger:

Artikel 13

Løn, vederlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler sine tjenestemænd

og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Fællesskaberne på de betingelser

og efter den fremgangsmåde, som fastsættes af Rådet på grundlag af forslag

fra Kommissionen.

Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af

løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne.

Artikel 14

Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med

henblik på virksomhed i Fællesskabernes tjeneste tager ophold på en anden

medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i

Fællesskabernes tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med

hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til

anvendelsen af de mellem Fællesskabernes medlemsstater indgåede

overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater

betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning

af, at denne var beliggende i en af Fællesskabernes medlemsstater. Denne

bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen i det omfang, denne

ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer

tager vare på og forsørger.

Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som

befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne stat;

ved fastsættelsen af en sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af

tredjelandes ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale

overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den

stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.

En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre

internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved

anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

Hvad angår tjenestemænd tilknyttet Den Europæiske Investeringsbank har

disse samme beføjelser og rettigheder som personer henhørende under artikel

13 og 14, idet Investeringsbanken ifølge artikel 129 i EØF-traktaten har

status som juridisk person.

M. I., den 28. juli 1982

SKATTEMINISTERIET

Skattedepartementet

den 11. april 1988

Justitsministeriet,

Slotsholmsgade 10,

1216 København K Justitsministeriet har i skrivelse af 23. marts 1988

anmodet Skatteministeriet om at tage stilling til, om og i hvilket omfang

indførelse af adgang til at lade partnerskab registrere giver anledning til

ændringer i love og administrative forskrifter, der henhører under

ministeriets område.

Skattedepartementet skal i den anledning bemærke, at lovforslaget om

registreret partnerskab formentlig ikke vil nødvendiggøre lovændringer på

skatteområdet udover den ændring af arveafgiftsloven, der er optaget som § 4

i lovforslag nr. L 183. Ophævelsen af arveafgiftslovens § 2 A, 1. pkt., litra

b, medfører dog konsekvensændringer i § 2 (ægtefælleskalaen) og § 44, stk. 1,

hvilket tidligere telefonisk er meddelt kontorchef Marianne Levy.

En forudsætning for, at lovforslaget ikke nødvendiggør lovændringer på

skatteområdet, er imidlertid, at de bestemmelser i skattelovgivningen, hvor

der er anvendt udtryk som »ægteskab«, »ægtefælle«,

»mand« og »hustru«, uden videre finder tilsvarende

anvendelse på personer, der har ladet deres partnerskab registrere, jf. § 3 i

lovforslag nr. L 182.

Justitsministeriet vil fra Told- og Afgiftsdepartementet modtage oplysning

om, hvorvidt der vil være behov for ændringer på told- og afgiftsområdet.

Der henvises til Justitsministeriets j.nr. L.A. 1988-41002-6 og L.A.

1988-41002-7.

Lars H. Nielsen

/ Birgitte Villadsen

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslagene ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet disse i et møde.

Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Den Katolske

Kirke i Danmark.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag til det under I nævnte

lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) det under I nævnte lovforslag

til vedtagelse med det stillede ændringsforslag og det under II nævnte

lovforslag til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter

2. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres

medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til

lovforslagene og det stillede ændringsforslag, men ønsker at udtale følgende:

Det fremgår af justitsministerens besvarelser af de spørgsmål, som

udvalget har stillet, at der er en lang række problemer med lovforslagene, og

de ændringer, der blev vedtaget ved 2. behandling, har efter mindretallets

opfattelse ikke afhjulpet disse problemer.

Det er således stadig uklart, i hvilket omfang de bestemmelser, der findes

i anden lovgivning om ægteskab og ægtefæller, uden videre vil kunne overføres

på det registrerede partnerskab, eller om reglerne vil medføre utilsigtede

virkninger. Justitsministeriet har i den forbindelse anført, at man ikke i

den korte tid, man har haft til rådighed, har kunnet foretage en gennemgang

af alle relevante bestemmelser. Det er derfor mindretallets opfattelse, at

det vil være meget betænkeligt, såfremt man vil presse lovforslagene igennem

på dette mangelfulde grundlag, og uden at forslagenes konsekvenser er nøje

overvejet.

Der vil endvidere med lovforslagene efter mindretallets opfattelse blive

givet yderligere mulighed for at omgå indvandrerstoppet, idet en udlænding,

som har forbindelse til en dansk statsborger, der er villig til at indgå

registreret partnerskab med den pågældende, vil kunne få opholdstilladelse

her i landet.

Det ændringsforslag, som nu er stillet af et andet mindretal, har ikke

afhjulpet de folkeretlige problemer, som justitsministeren pegede på under 2.

behandling. Ændringsforslaget er uklart og giver ikke dækning for de

bemærkninger, der ledsager det. Det er endvidere en selvfølge, at

bestemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse på registreret

partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette, og det er i

strid med sædvanlig lovgivningsteknik at indsætte en bestemmelse i

lovgivningen, der er en tautologi. Efter mindretallets opfattelse er dette

ændringsforslag et klart udtryk for, at lovforslaget slet ikke er

gennemarbejdet.

Mindretallet finder, at en gennemførelse af lovforslagene med et spinkelt

flertal vil føre til det modsatte resultat af det ønskede.

Det vil være meget bedre for de homofile, såfremt der i bred enighed

gennemføres nogle lovændringer, som ikke er helt så vidtgående som

lovforslagene, men som tilgodeser de homofiles reelle behov for at blive

ligestillet med andre.

En sådan mellemløsning vil mindretallet gerne bidrage til, således at det

på denne måde vil være muligt at gennemføre en reel forbedring af bøssers og

lesbiskes retsstilling uden de negative konsekvenser, som de fremsatte

lovforslag vil få, såfremt de vedtages.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

ligeledes ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og

det stillede ændringsforslag.

Også et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og det

stillede ændringsforslag.

Endvidere vil et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og

det stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslagene til forkastelse.

Ændringsforslag

Til

I. Forslag til lov om registreret partnerskab

(af Pia Gjellerup (S) og Carsten Andersen (SF) m.fl.)

Af et mindretal (S og SF):

Til § 4

1) Som nye stykker indsættes efter stk. 1:

» Stk. 2. Myndighedslovens § 13, 3. pkt., og § 15, stk. 3, om

ægtepar finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.

Stk. 3. Bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om

den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, finder ikke anvendelse på

det registrerede partnerskab.

Stk. 4. Bestemmelser i internationale traktater finder ikke anvendelse på

det registrerede partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig

dette.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ad det foreslåede stk. 2

De nævnte regler i myndighedsloven indeholder bestemmelse om adgangen til

at tillægge et ægtepar forældremyndigheden i forening. Der er dels tale om

overførsel af forældremyndighed efter aftale, dels om overførsel af

forældremyndighed efter død. Denne adgang til forældremyndighed i forening

skal efter ændringsforslaget ikke kunne anvendes på et registreret

partnerskab.

Ad det foreslåede stk. 3

Der findes i dansk lovgivning eksempler på regler, som tillægger den ene

part i et ægteskab særlige rettigheder eller særlige pligter bestemt efter

den pågældendes køn. Der kan som eksempler nævnes reglerne i lov om børns

retsstilling §§ 2 og 3 om ægtemanden, reglerne i lov om ægteskabets

retsvirkninger § 11, stk. 1, 2. pkt., om hustruen samt endelig reglerne i lov

om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse om enker.

Ad det foreslåede stk. 4

I internationale traktater, hvori udtrykkene ægteskab og ægtefælle

forekommer, må begreberne tages i deres oprindelige betydning, der kun kan

ændres ved medkontrahenternes indforståelse.

Regler i internationale traktater og konventioner, der tillægger ægtepar

rettigheder eller forpligtelser, skal anvendes af danske myndigheder

på det registrerede partnerskab, såfremt der ikke derved sker en favorisering

eller en diskrimination af det registrerede partnerskab i forhold til, hvad

der vil være gældende for et ægteskab.

Bestemmelsen er samtidig en tilkendegivelse over for de registrerede

partnere om, at registreringen ikke uden videre giver konventionsrettigheder

til disse.

Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller (KF)

Bjørn Elmquist (V) Niels Anker Kofoed (V) Kirsten Jacobsen (FP) Kirsten Lee

(RV) Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling Christensen

(S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lissa Mathiasen

(S) Carsten Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter