1988 BTL 117 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERET PARTNERSKAB NR L 117 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne dels har
besvaret skriftligt, dels vil besvare inden 2. behandling af
lovforslagene.
Nogle af spørgsmålene og svarene herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Assurandør-Societetet,
Fomsgaard, Jytte, Sdr. Felding,
Glenthøj, Jørgen, sognepræst, Sabro,
Hertz, Edel, lærer, Hellerup, m.fl.
Landsforeningen for bøsser og lesbiske, Forbundet af 1948,
Pas På Børn, v/ Vibeke Sloth Henriksen, Vejle, og
Skøtt, Lizzi, Tåstrup, m.fl.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag til både det under I og det
under II nævnte lovforslag.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslagene til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Mindretallet ønsker at udtale følgende:
Med de stillede ændringsforslag til L 117 og L 118 er der skabt et
grundlag for opfyldelsen af ønsket om at sikre parforhold af bøsser og
lesbiske de samfundsmæssigt givne retsgarantier, rettigheder og pligter, som
tilkommer ægtepar i det danske samfund.
Der er i lovforslaget om registreret partnerskab og ændringsforslagene
hertil indarbejdet sådanne undtagelser, at registrerede partnere ikke opnår
samme retsstilling i forhold til børn, som gælder for ægtefæller. Udviklingen
er ikke nået dertil, at det forekommer rigtigt og naturligt.
Et særligt forhold, som har påkaldt sig interesse både før og under
Læs alt
udvalgsbehandlingen, har været registrerede partneres rettigheder i forhold
til private forsikringsselskaber og pensionskasser.
Efter gennemførelse af lovforslaget vil der være en generel ligestilling
mellem ægtefæller og registrerede partnere. Det vil derfor være i strid med §
1 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., såfremt der i
forsikringspolicer og pensionskassevedtægter opretholdes en administration af
bestemmelser vedrørende ægtefæller, der diskriminerer registrerede partnere.
Det må på denne baggrund være selvfølgeligt, at forsikringspolicer og
pensionskassevedtægter administreres efter lovforslagenes bestemmelser om
ligestilling mellem ægtefæller og registrerede partnere. Det kan i denne
forbindelse anføres, at Finanstilsynet i forbindelse med ansøgninger om
godkendelse af generelle forsikringsbetingelser og pensionskassevedtægter bør
påpege dette forhold over for ansøgerne.
Der har i debatten om lovforslaget om registreret partnerskab været rejst
det spørgsmål, om der med en gennemførelse af lovforslaget vil være øget
indrejse til Danmark fra udlandet af personer, der indgår i et registreret
partnerskab.
Der er to forhold, der er vigtige i denne sammenhæng. For det første de
gældende regler for familiesammenføring af homoseksuelle partnere og for det
andet proformaspørgsmålet.
Der er i dag adgang til at opnå opholdstilladelse i Danmark, såfremt man
gennem mindst 18 måneder har haft samliv eller på anden måde intens kontakt
med en person med varig opholdstilladelse i Danmark.
Reglen bliver anvendt i et meget beskedent omfang og da i relation til
europæere eller nordamerikanere, hvis kulturer og historie rummer accepten af
homoseksualitet.
Der er i lovforslaget lagt op til, at samlivskravet sidestilles med
kravene til ægtefæller, idet der dog er den væsentlige forskel, at et
registreret partnerskab kun kan indgås, såfremt mindst den ene part har
statsborgerskab i Danmark, hvor der for ægtepar hverken gælder opholds- eller
statsborgerkrav.
Proformaregistrerede partnerskaber vil næppe ses, idet man, såfremt man er
ude i et i virkeligheden illegalt ærinde, vil undgå at påkalde sig den
yderligere opmærksomhed, som et registreret partnerskab i denne situation vil
vække i lang tid fremover.
Der er i øvrigt ikke belæg for at antage, at der er mange
proformaægteskaber i Danmark, selv om det hverken er vanskeligt eller
usædvanligt at indgå ægteskab.
Som det fremgår af § 4 i L 118 om ændring af forskellige love som følge af
indførelse af registreret partnerskab, skal bestemmelser i den gældende
lovgivning, der tilsigter ligebehandling af samlevende personer af samme køn
og ægtepar, udgå.
Efter vedtagelsen af de to lovforslag skal der være ligestilling mellem
ægtepar og registrerede partnere på nær de i lovforslagene angivne
undtagelser, ligesom der skal være ligestilling mellem samlevende par af
forskelligt køn og samlevende par af samme køn.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) vil ved 2. behandling redegøre for
sin stilling til lovforslagene og de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
ligeledes ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og de
stillede ændringsforslag.
Også et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvaglet)
vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og de
stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling.
Efter Kristeligt Folkepartis opfattelse har lovforslagene om indførelse af
registreret partnerskab ikke nogen som helst berettigelse. De er i strid med
hele grundlaget for ægteskabet, som er forbeholdt forholdet mellem kvinde og
mand.
Der er ikke på nogen måde sandsynliggjort et reelt behov for en lovmæssig
regulering ud over den eksisterende, som allerede i dag efter Kristeligt
Folkepartis opfattelse løser de homoseksuelle pars juridiske problemer.
Kristeligt Folkeparti opfatter mere lovforslagene som et forsøg på at
blåstemple homoseksuel levevis end som et reelt ønske om at hjælpe
homoseksuelle.
Hvis lovforslagene gennemføres, vil det ikke hjælpe de homoseksuelle par,
der af forskellige grunde ikke ønsker at lade sig registrere. Mange
homoseksuelle har formentlig stadig et ønske om at leve uden offentlighed
omkring deres seksuelle forhold. Sådanne par kan have større behov for
retsbeskyttelse end de par, der lader sig registrere. Ligeledes finder
Kristeligt Folkeparti, at en gennemførelse af lovforslagene i høj grad vil
skade de heteroseksuelle af samme køn, der bor sammen. Man tager her en lille
gruppe mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kan gifte sig, og
giver den en fortrinsstilling. Det er ikke rimeligt.
Endelig ønsker Kristeligt Folkeparti at fremhæve, at der ingen andre
steder i verden er overvejelser om at indføre en lignende ordning.
Mindretallet finder derfor ikke, at Danmark skal være foregangsland på dette
område.
Specielt frygter Kristeligt Folkeparti, at lovforslagene vil skabe et
modsætningsforhold til de andre nordiske lande. Det vil betyde en belastning
af det nordiske samarbejde på det juridiske område. Netop den nordiske
retsenhed på familieretsområdet har et flertal i Folketinget altid stået bag.
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om registreret partnerskab
(af Pia Gjellerup (S) og Carsten Andersen (SF) m.fl.)
Af et mindretal (S og SF):
Til § 2
1) I stk. 2 indsættes efter »bopæl her i landet« ordene:
»og dansk statsborgerskab«.
Til § 3
2) Stk. 1 affattes således:
»Registrering af partnerskab har med de i § 4 anførte undtagelser
samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab.«
3) Som nyt stykke indsættes efter stk. 1:
» Stk. 2. Bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler
ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab
og registrerede partnere.«
Til § 4
4) Som nye stykker indsættes efter stk. 1:
» Stk. 2. Myndighedslovens § 13, 3. pkt., og § 15, stk. 3, om
ægtepar finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.
Stk. 3. Bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om
den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, finder ikke anvendelse på
det registrerede partnerskab.
Stk. 4. Bestemmelser i internationale traktater finder ikke anvendelse på
det registrerede partnerskab, såfremt medkontrahenten gør opmærksom på, at en
sådan anvendelse måtte stride imod medkontrahentens forudsætninger ved
traktatens indgåelse.«
Til § 5
5) Stk. 1 affattes således:
Ȯgteskabslovens kapitel 3, 4 og 5 og retsplejelovens kapitel 42
finder tilsvarende anvendelse på opløsning af et registreret partnerskab, jf.
dog stk. 2 og 3.«
6) Stk. 2 affattes således:
» Stk. 2. Ægteskabslovens § 46 anvendes ikke ved opløsning af
et registreret partnerskab.«
7) Stk. 4 udgår.
Til § 6
8) Paragraffen affattes således:
» § 6. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen sker for at dække det formål, der beskrives i lovforslagets
bemærkninger om, at registreringen af rent udenlandske par vil være
uhensigtsmæssig, da registreringen indtil videre ikke vil få nogen betydning
i deres hjemland.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en sproglig konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 3
Af hensyn til de mange bestemmelser, der findes i og i tilknytning til
dansk lovgivning omhandlende ægteskab og ægtefæller, anses det for
hensigtsmæssigt at medtage denne generelle adgang til analogislutning og
formålsfortolkning med de indskrænkninger, som angives i § 4.
Til nr. 4
Ad det foreslåede stk. 2
De nævnte regler i myndighedsloven indeholder bestemmelse om adgangen til
at tillægge et ægtepar forældremyndigheden i forening. Der er dels tale om
overførsel af forældremyndighed efter aftale, dels om overførsel af
forældremyndighed efter død. Denne adgang til forældremyndighed i forening
skal efter ændringsforslaget ikke kunne anvendes på et registreret
partnerskab.
Ad det foreslåede stk. 3
Der findes i dansk lovgivning eksempler på regler, som tillægger den ene
part i et ægteskab særlige rettigheder eller særlige pligter bestemt efter
den pågældendes køn. Der kan som eksempler nævnes reglerne i lov om børns
retsstilling §§ 2 og 3 om ægtemanden, reglerne i lov om ægteskabets
retsvirkninger § 11, stk. 1, 2. pkt., om hustruen samt endelig reglerne i lov
om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse om enker.
Ad det foreslåede stk. 4
I internationale traktater, hvor udtrykkene ægteskab og ægtefælle
forekommer, må begreberne tages i deres oprindelige betydning, der kun kan
ændres ved medkontrahenternes indforståelse.
Reglerne i internationale traktater og konventioner, der tillægger ægtepar
rettigheder eller forpligtelser, skal anvendes af danske myndigheder på det
registrerede partnerskab, såfremt der ikke derved sker en favorisering eller
en diskrimination af det registrerede partnerskab i forhold til, hvad der vil
være gældende for et ægteskab.
Til nr. 5
Ved den foreslåede formulering af stk. 1 fastsættes det, at fremgangsmåden
ved opløsning af et registreret partnerskab følger reglerne i ægteskabsloven
og retsplejeloven om opløsning af et ægteskab med de undtagelser, der
fastsættes i stk. 2 og 3.
Til nr. 6
Reglerne i ægteskabslovens § 46 omhandler spørgsmål om forældremyndighed,
der ikke finder anvendelse på registreret partnerskab. De hidtil gældende
regler i ægteskabsloven om mægling er efter den netop gennemførte lovændring
ophævet, hvorfor der ikke er grundlag for en særlig undtagelse på dette
område.
Til nr. 7
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 8
Det anses for hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft samtidig med
ændringerne i ægteskabsloven, jf. lov nr. 209 af 5. april 1989, som i vidt
omfang skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om ændring af ægteskabsloven, arveloven, straffeloven
og lov om afgift af arv og gave
(Ændringer som følge af indførelse af registreret partnerskab)
(af Pia Gjellerup (S) og Carsten Andersen (SF) m.fl.)
Af et mindretal (S og SF):
Til § 4
1) Efter den foreslåede ændring, der bliver nr. 1, indsættes som nye
numre:
» 2. I § 2, stk. 1, litra A, 2. pkt., udgår »eller
b«.
3. I § 44, stk. 1, ændres »litra g« til: »litra
f«.'
Til § 5
2) Datoen »1. juli 1989« ændres til: »1. oktober
1989«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af den i lovforslagets § 4 foreslåede
ændring.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af det tilsvarende ændringsforslag nr.
8 til L 117.
Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller (KF)
Bjørn Elmquist (V) Niels Anker Kofoed (V) Kirsten Jacobsen (FP) Marianne
Jelved (RV) Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling
Christensen (S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S)
Lissa Mathiasen (S) Carsten Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange
(SF) nfmd.
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelser
heraf
Spørgsmål 17:
Falder de fordele (f.eks. arveafgiftsfordele), der i dag kan opnås af
ugifte samlevende, f.eks. søskende, væk, hvis lovforslagene vedtages?
Svar:
Ifølge lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra b, er der
indrømmet en samlever af samme køn, der ikke er slægtsarving, samme
afgiftsfordel som f.eks. ægtefælle og børn. Det er dog en forudsætning, at
den pågældende samlever havde fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet,
eller at den fælles bopæl alene er ophørt på grund af
institutionsanbringelse, samt at både arvelader og arving ved dødsfaldet var
ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd).
Ifølge forslaget til lov om ændring af ægteskabsloven, arveloven,
straffeloven og lov om afgift af arv og gave § 4 skal den ovenfor nævnte
bestemmelse i lov om afgift af arv og gave ophæves i forbindelse med
indførelsen af registreret partnerskab.
Det rejste spørgsmål må derfor besvares bekræftende.
Spørgsmål 18:
Ad svaret på spørgsmål 17
Udvalget anmoder om en uddybning af besvarelsen med henblik på en mere
udførlig beskrivelse af, hvilke regler der gælder for samlevere af samme køn,
der ikke er slægtsarvinger (lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra
b) og søskende (§ 2 A, stk. 1, litra f).
Det bedes herunder oplyst, hvilken betydning en ophævelse af litra b vil
have set i lyset af de muligheder for arveafgiftsnedsættelse, der fremgår af
lovens § 3, stk. 6, og, hvilken praksis der i dag følges med hensyn til
tilladelser efter sidstnævnte bestemmelse.
Svar:
Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der
har oplyst følgende:
Ifølge lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra b, svares der
arveafgift efter den laveste sats i lovens § 2 A, stk. 3, (ægtefælleskalaen),
når arven tilfalder arveladerens samlever af samme køn, der ikke er
slægtsarving, når denne havde fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet,
eller når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af
institutionsanbringelse, forudsat at både arvelader og arving ved dødsfaldet
var ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd).
Efter reglen i lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra f, svares
der afgift efter den næstlaveste sats i lovens § 2 A, stk. 2, (skalaen for
afkom), når arven tilfalder arveladerens søskende, der har haft fælles bopæl
med arveladeren i de sidste 2 år før dødsfaldet, eller hvor en mindst 2-årig
fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, men med
bevarelse af økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang mellem arvelader
og arving, forudsat at både arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var ugifte
(herunder fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd).
Efter § 2 A, stk. 1, litra b, er det således tilstrækkeligt, at den fælles
bopæl består ved dødsfaldet, hvorimod den efter § 2 A, stk. 1, litra f, skal
have bestået i mindst 2 år ved dødsfaldet.
En eventuel ophævelse af lov om afgift af arv og gave § 2 A, stk. 1, litra
b, vil ikke få nogen betydning for søskendes mulighed for afgiftsnedsættelse,
da de som slægtsarvinger ikke er omfattet af denne bestemmelse, men i stedet
af § 2 A, stk. 1, litra f, som beskrevet ovenfor.
En ophævelse af § 2 A, stk. 1, litra b, vil derimod få betydning for de
homoseksuelle samlevende, som af den ene eller den anden grund ikke måtte
ønske at lade deres partnerskab registrere. En ophævelse vil ligeledes få
betydning for andre samlevende af samme køn, som ikke er slægtsarvinger. De
pågældende vil ved en eventuel ophævelse af § 2 A, stk. 1, litra b, i stedet
blive omfattet af lov om afgift af arv og gave § 3, stk. 6, hvorefter
ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at arveafgiften svares efter
en lavere afgiftsklasse end den, arvingens slægtskabsforhold til arveladeren
vil betinge, hvis arvingen ved arveladerens død i længere tid har hørt til
dennes husstand eller været økonomisk afhængig af ham. Nedsættelse efter
denne regel vil i praksis blive bevilget, hvis arvelader og arving har haft
fælles bopæl i mindst 2 år og bopælsforholdet bestod på tidspunktet for
dødsfaldet.
Kriterierne for afgiftsnedsættelse vil således blive ens for samboende
søskende og andre samlevende, uanset om de er af samme eller forskelligt køn,
hvis reglen i lovens § 2 A, stk. 1, litra b, ophæves. Der vil dog være den
væsentlige forskel, at afgiftsnedsættelsen for samboende søskende følger
direkte af loven (§ 2 A, stk. 1, litra f, der bliver litra e), mens
afgiftsnedsættelsen for alle andre samlevende beror på en administrativ
tilladelse. Den bevillingsmæssige nedsættelse af arveafgiften administreres
efter reglerne i Skattedepartementets cirkulære af 2. december 1988 om
arveafgift for samlevende personer. Cirkulæret vedlægges.
Skatteministeriet har endvidere henledt opmærksomheden på, at en ophævelse
af arveafgiftslovens § 2 A, stk. 1, litra b, vil nødvendiggøre
konsekvensændringer i lovens § 2 og § 44, stk. 1. Der henvises til vedlagte
skrivelser af 11. april 1988 og 27. januar 1989.
Justitsministeriet kan henholde sig til det af Skatteministeriet oplyste.
Underbilag
Skattedepartementets cirkulære af 2. december 1986
Cirkulære om arveafgift for samlevende personer Ved lov nr. 339 af 4. juni
1986 er der gennemført ændringer i lov om afgift af arv og gave, som senest
er optrykt ved lovbekendtgørelse nr. 310 af 23. juni 1983. Ændringsloven er
offentliggjort i Lovtidende den 14. juni 1986 og har virkning fra den 21.
juni 1986.
Ved loven af 4. juni 1986 er der i § 2 A indsat et nyt litra b) om
beregning af arveafgift for samlevende personer af samme køn, og i § 2 A,
litra e), som nu er litra f), er der sket en ændring af de hidtidige regler
om beregning af arveafgift for samlevende ugifte søskende.
I tilknytning til disse lovændringer foretages der i nærværende cirkulære
en tilpasning af retningslinjerne for den praksis, der følges ved
bevillingsmæssig nedsættelse af arveafgiften i henhold til arveafgiftslovens
§ 3, stk. 6.
I nærværende cirkulære gøres der nærmere rede for de gennemførte
lovændringer og for de nye retningslinjer for afgiftsnedsættelse efter
arveafgiftslovens § 3, stk. 6.
De ændrede regler skal anvendes, når arvelader er afgået ved døden den 21.
juni 1986 eller senere.
Samlevende personer af samme køn
1. Ifølge arveafgiftslovens § 2 A, litra b), skal arveafgift af arv, der
tilfalder arveladers samlever af samme køn, beregnes efter samme skala, som
gælder for arv mellem ægtefæller.
Det er efter lovbestemmelsen en betingelse, at samleveren ikke er
arveladers slægtsarving, og at arvelader og arving ved dødsfaldet var ugifte
og havde fælles bopæl, eller den fælles bopæl var ophørt alene som følge af
institutionsophold.
Slægtsarvinger er den kreds af personer, som efter arveloven har legal
arveret. Arveladers forældre og deres livsarvinger samt bedsteforældre og
deres børn vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen.
At arvingen har haft fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet må i
almindelighed kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattester fra
folkeregistret.
Med fælles bopæl ved dødsfaldet sidestilles det forhold, at arvelader
eller arving i umiddelbar tilknytning til, at de har haft fælles bopæl, er
flyttet på institution, typisk et plejehjem. Det er uden betydning, hvor lang
tid institutionsopholdet har varet.
Både arvelader og arving skal ved dødsfaldet være ugifte. Til ugifte
henregnes også fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd.
Samlevende ugifte søskende
2. Ifølge arveafgiftslovens § 2 A, litra f), skal arveafgiften beregnes
efter den for livsarvinger gældende afgiftsskala, når ugifte søskende, der
har haft fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet, arver hinanden.
Den fælles bopæl må i almindelighed kunne dokumenteres ved fremlæggelse af
bopælsattester fra folkeregistret.
Med fælles bopæl ved dødsfaldet sidestilles det forhold, at en tidligere
2-årig fælles bopæl er ophørt alene, fordi arvelader eller arving er flyttet
på institution, typisk et plejehjem. Det er uden betydning, hvor lang tid
institutionsopholdet har varet.
Både arvelader og arving skal ved dødsfaldet være ugifte. Hertil henregnes
også fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd.
Bevillingsmæssig nedsættelse af arveafgiften
3. Efter arveafgiftslovens § 3, stk. 6, kan ministeren for skatter og
afgifter, når arvingen ved arveladerens død i længere tid har hørt til dennes
husstand eller været økonomisk afhængig af denne, tillade, at arveafgift
beregnes efter en lavere afgiftsklasse, end slægtskabsforholdet mellem
arvelader og arving betinger.
For behandlingen af ansøgninger om arveafgiftsnedsættelse efter § 3, stk.
6, gælder følgende retningslinjer:
A. Lovens betingelse, hvorefter arvingen skal have tilhørt arveladers
husstand eller have været økonomisk afhængig af arveladeren, anses for
opfyldt, når arvelader og arving har haft fælles bopæl.
B. Den fælles bopæl skal have varet i mindst 2 år og må kunne dokumenteres
ved fremlæggelse af bopælsattester fra folkeregistret. Kun rent
undtagelsesvis kan anden form for dokumentation anvendes.
C. Det fælles bopælsforhold skal bestå på tidspunktet for dødsfaldet.
Har det fælles bopælsforhold bestået i mindst 2 år, og er det derefter
ophørt alene af den grund, at arvingen eller arveladeren er fraflyttet til
ophold på et sygehus, et plejehjem eller en lignende institution, nedsættes
arveafgiften, som om den fælles bopæl ikke var ophørt. Det er uden betydning,
hvor lang tid institutionsopholdet har varet.
D. Er de under punkt A, B og C nævnte betingelser for nedsættelse opfyldt,
nedsættes arveafgiften altid til arveafgiften efter afgiftsklasse A som for
livsarvinger. Ved afgørelsen af om arveafgiften kan nedsættes, er arvens
størrelse og arvingens økonomiske forhold uden betydning.
E. I tilfælde, hvor afgiftspligt er indtrådt den 21. juni 1986 eller
senere, og arveafgift er beregnet uden hensyn til, at arveafgiften efter
retningslinjerne i dette cirkulære kunne være nedsat, kan der ske nedsættelse
og tilbagebetaling af for meget erlagt arveafgift efter derom indgivet
ansøgning til skattedepartementet.
4. Hermed bortfalder skattedepartementets vejledning af 14. juni 1982 om
arveafgiftsnedsættelse efter arveafgiftslovens § 3, stk. 6.
Skattedepartementet, den 2. december 1986
Jens Rosman
/ Ebbe Willumsen
SKATTEMINISTERIET
Skattedepartementet
Den 27. januar 1989
Justitsministeriet Ved skrivelse af 27. december 1988 har
Justitsministeriet anmodet om eventuelle yderligere bemærkninger i anledning
af genfremsættelsen af forslag til lov om registreret partnerskab (L 117) og
forslag til lov om ændring af ægteskabsloven, arveloven, straffeloven og lov
om afgift af arv og gave (L 118).
I den anledning skal Skattedepartementet anbefale Justitsministeriet at
foranledige, at ændringslovens § 4 formuleres således:
» § 4
I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar
1987, som ændret ved § 5 i lov nr. 360 af 1. juli 1988, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2 A, stk. 1 ophæves litra b).
Litra c)-g) bliver herefter litra b)-f).
2. I § 2 A, stk. 2, udgår »eller b«.
3. I § 44, stk. 1, ændres »litra g« til: »litra
f«.
Skattedepartementet skal endvidere bemærke, at vedtagelse af lovforslagene
kan give problemer i forbindelse med reglerne i EF-traktaten og
Wienerkonventionen om rettigheder og immunitet for henholdsvis ansatte ved EF
og udsendte diplomater. Dette kan illustreres ved følgende eksempel:
Et registreret par opgiver bopælen her i landet og flytter til Bruxelles,
hvor den ene part er ansat ved EF, mens den anden part er
»hjemmegående«.
EF-traktatens artikel 13 og 14 bestemmer, at EF har beskatningsretten til
indkomst ved arbejde for EF. En EF-ansat og dennes ægtefælle anses for stadig
at være hjemmehørende i den stat, hvor de havde bopæl inden ansættelsen ved
EF. Den stat, hvori EF-ansættelsen udføres, kan derfor ikke beskatte den
EF-ansatte og dennes ægtefælle som personer, der er hjemmehørende i denne
stat.
Efter en vedtagelse af lovforslaget om registreret partnerskab vil Danmark
betragte det registrerede par i eksemplet som omfattet af EF-traktatens
artikel 13 og 14, således at både den EF-ansatte og den registrerede partner
anses som hjemmehørende i landet og dermed fuldt skattepligtige. Belgiens
lovgivning sidestiller derimod ikke registreret partnerskab med et ægteskab,
og den EF-ansattes partner vil derfor ikke blive anset for en ægtefælle, der
er omfattet af artikel 14. Belgien vil anse partneren som bosat i Belgien og
derfor omfattet af fuld skattepligt.
Et tilsvarende dobeltdomicilproblem kan foreligge, hvis en dansk diplomat,
som af den danske stat udsendes til tjeneste i udlandet, tager sin
registrerede partner med.
Det modsatte problem kan foreligge for et par fra en anden EF-stat, hvoraf
den ene gør tjeneste ved en EF-institution her i landet, hvis de lader deres
partnerskab registrere. I så fald vil Danmark betragte den EF-ansatte og
dennes registrerede partner som hjemmehørende i den oprindelige hjemstat;
denne stat vil derimod anse partneren for hjemmehørende her i landet.
Vedtagelsen af partnerskabsforslagene vil altså kunne medføre, at en
registreret partner til en EF-ansat eller en diplomat, der arbejder i en
anden EF-stat eller i udlandet, vil blive anset for hjemmehørende både i
Danmark og i den fremmede stat.
Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med den fremmede stat, vil
dette dobbeltdomicil-problem blive løst ved aftalens bestemmelse om
skattemæssigt hjemsted.
Såfremt problemet skal løses ved en bestemmelse i dansk lovgivning, må der
i § 4 i L 117 indsættes en regel om, at reglerne om ægtefæller i
EF-traktatens artikel 13 og 14 og i de to love om Wienerkonventionerne ikke
finder anvendelse på det registrerede partnerskab.
Det omvendte problem vil foreligge for et par fra en anden stat, hvoraf
den ene gør tjeneste ved en EF-institution her i landet eller som diplomat.
Hvis de lader deres partnerskab registrere, vil hverken Danmark eller
hjemstaten betragte partneren som hjemmehørende eller fuldt skattepligtig.
Dette dobbelte skattefriheds-problem løses ikke ved
dobbeltbeskatningsaftalerne. På denne baggrund skal Skattedepartementet
foreslå, at der udarbejdes et ændringsforslag til L 117 som nævnt ovenfor.
En kopi af en notits fra Udenrigsministeriet vedrørende artikel 13 og 14 i
EF-traktaten vedlægges til orientering.
Der kan endvidere henvises til Skattedepartementets bemærkinger af 11.
april 1988.
Der henvises til Justitsministeriet, j.nr. L.A. 1988-41002-50.
Med venlig hilsen
Lise Bo Hansen
fuldmægtig
M. I.
Den 28. juli 1982
Notits til R. III
EF-ansattes skatteforhold Under henvisning til notits af 13. juli 1982
skal det hermed oplyses, at tjenestemænd, som er ansat af EF, beskattes i
henhold til artikel 13 og 14 i EF-traktaten, der lyder som følger:
Artikel 13
Løn, vederlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler sine tjenestemænd
og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Fællesskaberne på de betingelser
og efter den fremgangsmåde, som fastsættes af Rådet på grundlag af forslag
fra Kommissionen.
Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af
løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne.
Artikel 14
Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med
henblik på virksomhed i Fællesskabernes tjeneste tager ophold på en anden
medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i
Fællesskabernes tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med
hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til
anvendelsen af de mellem Fællesskabernes medlemsstater indgåede
overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater
betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning
af, at denne var beliggende i en af Fællesskabernes medlemsstater. Denne
bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen i det omfang, denne
ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer
tager vare på og forsørger.
Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som
befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne stat;
ved fastsættelsen af en sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af
tredjelandes ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale
overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den
stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre
internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved
anvendelsen af denne artikels bestemmelser.
Hvad angår tjenestemænd tilknyttet Den Europæiske Investeringsbank har
disse samme beføjelser og rettigheder som personer henhørende under artikel
13 og 14, idet Investeringsbanken ifølge artikel 129 i EØF-traktaten har
status som juridisk person.
M. I., den 28. juli 1982
SKATTEMINISTERIET
Skattedepartementet
den 11. april 1988
Justitsministeriet,
Slotsholmsgade 10,
1216 København K Justitsministeriet har i skrivelse af 23. marts 1988
anmodet Skatteministeriet om at tage stilling til, om og i hvilket omfang
indførelse af adgang til at lade partnerskab registrere giver anledning til
ændringer i love og administrative forskrifter, der henhører under
ministeriets område.
Skattedepartementet skal i den anledning bemærke, at lovforslaget om
registreret partnerskab formentlig ikke vil nødvendiggøre lovændringer på
skatteområdet udover den ændring af arveafgiftsloven, der er optaget som § 4
i lovforslag nr. L 183. Ophævelsen af arveafgiftslovens § 2 A, 1. pkt., litra
b, medfører dog konsekvensændringer i § 2 (ægtefælleskalaen) og § 44, stk. 1,
hvilket tidligere telefonisk er meddelt kontorchef Marianne Levy.
En forudsætning for, at lovforslaget ikke nødvendiggør lovændringer på
skatteområdet, er imidlertid, at de bestemmelser i skattelovgivningen, hvor
der er anvendt udtryk som »ægteskab«, »ægtefælle«,
»mand« og »hustru«, uden videre finder tilsvarende
anvendelse på personer, der har ladet deres partnerskab registrere, jf. § 3 i
lovforslag nr. L 182.
Justitsministeriet vil fra Told- og Afgiftsdepartementet modtage oplysning
om, hvorvidt der vil være behov for ændringer på told- og afgiftsområdet.
Der henvises til Justitsministeriets j.nr. L.A. 1988-41002-6 og L.A.
1988-41002-7.
Lars H. Nielsen
/ Birgitte Villadsen
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslagene ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet disse i et møde.
Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Den Katolske
Kirke i Danmark.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag til det under I nævnte
lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) det under I nævnte lovforslag
til vedtagelse med det stillede ændringsforslag og det under II nævnte
lovforslag til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter
2. behandling.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres
medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til
lovforslagene og det stillede ændringsforslag, men ønsker at udtale følgende:
Det fremgår af justitsministerens besvarelser af de spørgsmål, som
udvalget har stillet, at der er en lang række problemer med lovforslagene, og
de ændringer, der blev vedtaget ved 2. behandling, har efter mindretallets
opfattelse ikke afhjulpet disse problemer.
Det er således stadig uklart, i hvilket omfang de bestemmelser, der findes
i anden lovgivning om ægteskab og ægtefæller, uden videre vil kunne overføres
på det registrerede partnerskab, eller om reglerne vil medføre utilsigtede
virkninger. Justitsministeriet har i den forbindelse anført, at man ikke i
den korte tid, man har haft til rådighed, har kunnet foretage en gennemgang
af alle relevante bestemmelser. Det er derfor mindretallets opfattelse, at
det vil være meget betænkeligt, såfremt man vil presse lovforslagene igennem
på dette mangelfulde grundlag, og uden at forslagenes konsekvenser er nøje
overvejet.
Der vil endvidere med lovforslagene efter mindretallets opfattelse blive
givet yderligere mulighed for at omgå indvandrerstoppet, idet en udlænding,
som har forbindelse til en dansk statsborger, der er villig til at indgå
registreret partnerskab med den pågældende, vil kunne få opholdstilladelse
her i landet.
Det ændringsforslag, som nu er stillet af et andet mindretal, har ikke
afhjulpet de folkeretlige problemer, som justitsministeren pegede på under 2.
behandling. Ændringsforslaget er uklart og giver ikke dækning for de
bemærkninger, der ledsager det. Det er endvidere en selvfølge, at
bestemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse på registreret
partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette, og det er i
strid med sædvanlig lovgivningsteknik at indsætte en bestemmelse i
lovgivningen, der er en tautologi. Efter mindretallets opfattelse er dette
ændringsforslag et klart udtryk for, at lovforslaget slet ikke er
gennemarbejdet.
Mindretallet finder, at en gennemførelse af lovforslagene med et spinkelt
flertal vil føre til det modsatte resultat af det ønskede.
Det vil være meget bedre for de homofile, såfremt der i bred enighed
gennemføres nogle lovændringer, som ikke er helt så vidtgående som
lovforslagene, men som tilgodeser de homofiles reelle behov for at blive
ligestillet med andre.
En sådan mellemløsning vil mindretallet gerne bidrage til, således at det
på denne måde vil være muligt at gennemføre en reel forbedring af bøssers og
lesbiskes retsstilling uden de negative konsekvenser, som de fremsatte
lovforslag vil få, såfremt de vedtages.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
ligeledes ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og
det stillede ændringsforslag.
Også et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og det
stillede ændringsforslag.
Endvidere vil et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslagene og
det stillede ændringsforslag.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslagene til forkastelse.
Ændringsforslag
Til
I. Forslag til lov om registreret partnerskab
(af Pia Gjellerup (S) og Carsten Andersen (SF) m.fl.)
Af et mindretal (S og SF):
Til § 4
1) Som nye stykker indsættes efter stk. 1:
» Stk. 2. Myndighedslovens § 13, 3. pkt., og § 15, stk. 3, om
ægtepar finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.
Stk. 3. Bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om
den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, finder ikke anvendelse på
det registrerede partnerskab.
Stk. 4. Bestemmelser i internationale traktater finder ikke anvendelse på
det registrerede partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig
dette.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ad det foreslåede stk. 2
De nævnte regler i myndighedsloven indeholder bestemmelse om adgangen til
at tillægge et ægtepar forældremyndigheden i forening. Der er dels tale om
overførsel af forældremyndighed efter aftale, dels om overførsel af
forældremyndighed efter død. Denne adgang til forældremyndighed i forening
skal efter ændringsforslaget ikke kunne anvendes på et registreret
partnerskab.
Ad det foreslåede stk. 3
Der findes i dansk lovgivning eksempler på regler, som tillægger den ene
part i et ægteskab særlige rettigheder eller særlige pligter bestemt efter
den pågældendes køn. Der kan som eksempler nævnes reglerne i lov om børns
retsstilling §§ 2 og 3 om ægtemanden, reglerne i lov om ægteskabets
retsvirkninger § 11, stk. 1, 2. pkt., om hustruen samt endelig reglerne i lov
om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse om enker.
Ad det foreslåede stk. 4
I internationale traktater, hvori udtrykkene ægteskab og ægtefælle
forekommer, må begreberne tages i deres oprindelige betydning, der kun kan
ændres ved medkontrahenternes indforståelse.
Regler i internationale traktater og konventioner, der tillægger ægtepar
rettigheder eller forpligtelser, skal anvendes af danske myndigheder
på det registrerede partnerskab, såfremt der ikke derved sker en favorisering
eller en diskrimination af det registrerede partnerskab i forhold til, hvad
der vil være gældende for et ægteskab.
Bestemmelsen er samtidig en tilkendegivelse over for de registrerede
partnere om, at registreringen ikke uden videre giver konventionsrettigheder
til disse.
Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller (KF)
Bjørn Elmquist (V) Niels Anker Kofoed (V) Kirsten Jacobsen (FP) Kirsten Lee
(RV) Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling Christensen
(S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lissa Mathiasen
(S) Carsten Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 BR 171 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSAFTALER NR L 171 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Adgang til kunstig befrugtning og opsætning af nedfrosne æg på offentlige sygehuse forbeholdes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold). Retsinformation · 12. juni 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab (Frihed for folkekirken og andre trossamfund for at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab) Retsinformation · 19. maj 2006
- 1988 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERET PARTNERSKAB Retsinformation · 9. juni 1989
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om homoseksuelle pars mulighed for at adoptere og blive plejeforældre Retsinformation · 19. maj 2003