Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om ændring af forskellige skattelove (Skatteflugt)

CIR nr 237 af 30/12/1987Ændr.cirkulæreSkatte- og Vækstministeriet29. januar 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om ændring af forskellige skattelove

(Skatteflugt)

Ved lov nr. 565 af 19. december 1985 samt lov nr. 303-304, 306-310 og 312

af 25. maj 1987 er der gennemført ændringer af forskellige skattelove som et

led i skattereformens punkt om at modvirke skatteflugt.

I det følgende redegøres der for:

- lov nr. 565 af 19. december 1985 om ændring af

aktieavancebeskatningsloven (visse udenlandske investeringsselskaber m.v.),

- lov nr. 303 af 25. maj 1987 om ændring af ligningsloven (fuld

renteperiodisering i til- og fraflytningssituationer),

- lov nr. 304 af 25. maj 1987 om ændring af varelagerloven (begrænsning af

adgangen til nedskrivning på udenlandske varelagre m.v.),

- lov nr. 306 af 25. maj 1987 om ændring af investeringsfondsloven (ophør

af erhvervsvirksomhed),

- lov nr. 307 af 25. maj 1987 om ændring af kursgevinstloven (beskatning

ved fraflytning m.v.),

- lov nr. 308 af 25. maj 1987 om ændring af skattekontrolloven (opbevaring

og indsendelse af regnskabsmateriale),

- lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove

(kildeskatteloven, selskabsskatteloven og personskatteloven) (skattepligt),

- lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (aktieavancebeskatning ved

fraflytning m.v.),

- lov nr. 312 af 25. maj 1987 om ændring af pensionsbeskatningsloven,

kildeskatteloven og realrenteafgiftsloven (ophævelse i utide m.v. og

efterbeskatning af fraflyttere m.v.).

Indledende bemærkninger

Ændringerne af skattelovgivningen ved lov nr. 565 af 19. december 1985 og

lov nr. 303-304, 306-310 og 312 af 25. maj 1987 er gennemført som led i

skattereformaftalen af 19. juni 1985, hvori indgik følgende punkt:

Læs alt

»Der skal gennemføres regler, der modvirker skatteflugt.

Det skal ved disse regler tilstræbes, at indtægt, der optjenes her i

landet, også beskattes her. Det skal indgå heri, at også urealiserede avancer

og skattekredit på indtægt, der er optjent her, bliver beskattet i

forbindelse med fraflytning. De ændrede regler skal tillige begrænse

mulighederne for at undgå beskatning gennem udnyttelse af forskelle i de

enkelte landes skatteregler.«.

Som led i denne aftale er der gennemført lovændringer på 3 områder for at

modvirke skatteflugt.

For det første er der gennemført regler, som alene tager sigte på personer

eller selskaber m.v., der er og forbliver skattepligtige her til landet, men

har erhvervsmæssige forbindelser til udlandet. Der er således gennemført

regler om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. i visse

udenlandske investeringsselskaber m.v. uanset ejertidens længde. Der er sket

en begrænsning i adgangen til at foretage nedskrivning på udenlandske

varelagre for personer eller selskaber m.v., som er skattepligtige her i

landet. Der er endvidere gennemført en stramning af oplysningspligten m.v.,

for skattepligtige med udenlandske økonomiske forbindelser. Disse ændringer

har altså ikke sammenhæng med ophør af skattepligt til Danmark.

For det andet er der gennemført ændringer af reglerne om ophør af

skattepligt. Ændringerne angår reglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,

om betingelserne for, hvornår den fulde danske skattepligt ophører ved

fraflytning til udlandet. Ændringerne angår dernæst virkningerne af ophør af

fuld eller begrænset dansk skattepligt. Ophør af fuld eller begrænset

skattepligt kan således medføre beskatning af fortjenester, som er opnået,

men ikke realiseret, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven. For erhvervsdrivende kan ophør af fuld eller begrænset

skattepligt medføre beskatning af ikke-anvendte henlæggelser til

investeringsfonds. Erhvervsdrivende personer kan ikke foretage

varelagernedskrivninger i det år, hvor personens fulde eller begrænsede

skattepligt ophører. Ophør af fuld skattepligt kan også medføre

efterbeskatning af særligt store indbetalinger til pensionsordninger,

oprettet i ansættelsesforhold.

Desuden er der gennemført regler, hvorefter der skal foretages

periodisering af de renteindtægter og renteudgifter, som skal medregnes ved

opgørelse af skattepligtig indkomst i forbindelse med ophør af personers

fulde skattepligt. Disse regler skal også anvendes ved indtræden af personers

fulde skattepligt.

Endelig er der i en bekendtgørelse fastsat regler om pligt til indsendelse

af selvangivelse ved ophør af fuld eller begrænset skattepligt. Der kan dog

gives udsættelse med indsendelsen af selvangivelse.

For det tredje er der gennemført en udvidelse af den begrænsede

skattepligt for personer eller selskaber m.v. (hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland), som ikke er omfattet af reglerne om fuld

skattepligt, og som modtager indtægt fra kilder i Danmark.

Der er også indført regler om tillægsafgift, når personer, som ikke er

fuldt skattepligtige her til landet, ophæver en pensionsordning i utide m.v.

I forbindelse med disse ændringer, som har til formål at modvirke

»international skatteflugt«, er der også gennemført andre

ændringer.

Der er således sket en forenkling af pensionsbeskatningslovens regler for

efterbeskatning, når en pensionsordning overdrages, belånes eller ophæves i

utide, og der er åbnet adgang til, at kapitalpensions- og

rateopsparingsmidler kan anbringes i andelskapital i en andelskasse.

I det følgende er der givet en samlet beskrivelse af indholdet i de

enkelte ændringslove, idet lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af

forskellige skattelove (skattepligt) nævnes først (fordi den indeholder

ændringer, som er en forudsætning for andre ændringslove) og lov nr. 308 af

25. maj 1987 om ændring af skattekontrolloven (opbevaring og indsendelse af

regnskabsmateriale) nævnes sidst.

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Ændring af forskellige skattelove (kildeskatteloven,

selskabsskatteloven og personskatteloven) (skattepligt)

(lov nr. 309 af 25. maj 1987).

A. Indledning

1. Oversigt

B. Ophør af fuld skattepligt ved fraflytning

2-3. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

4. Kildeskattelovens § 7, stk. 2

5. Kildeskattelovens § 1, stk. 2

C. Bekendtgørelse om afsluttende ansættelse ved ophør

af skattepligt m.v. samt henstand m.v. efter

aktieavancebeskatningslovens § 13 a

6-9. Bekendtgørelsens afsnit om afsluttende ansættelse ved

ophør af skattepligt m.v.

D. Begrænset skattepligt af konsulenthonorarer m.v

10. Personer

11. Selskaber

E. Begrænset skattepligt af løbende ydelser

og forpagtningsafgifter

12. Indkomstskattepligten

13. Særlig indkomstskat ved afståelse

14. Formueskat

15. Slutligningskommunen

F. Begrænset skattepligt af udbytter m.v

16. Udbytter omfattet af ligningslovens

§ 16 A uden indeholdelsespligt

(især maskeret udbytte)

17. Tilbagesalg til det udstedende selskab,

ligningslovens § 16 B, stk. 1

18. Holdingstiftelse, ligningslovens § 16 B, stk. 2-5

19. Tilbagesalg eller salg til holdingselskab af aktier

med negativ anskaffelsessum

fra skattefri virksomhedsomdannelse

20. Dispensation efter ligningslovens § 16 A,

stk. 2, § 16 B, stk. 6, og lov om

særlig indkomstskat m.v. § 17, stk. 3

21. Skattegodtgørelse

G. Begrænset skattepligt af renter

22. Kredsen af skattepligtige fordringshavere

23. Beregning og opkrævning af skatten

24. Forfaldsprincippet og periodisering

H. Begrænset skattepligt af royalty

25. Definitionen af skattepligtig royalty

26. Kredsen af skattepligtige royaltymodtagere

27-28. Royalty fra kilder her i landet

29. Beregning og opkrævning af royaltyskat

30. Indeholdelsespligt

I. Ikrafttræden

Kapitel 2. Ændring af ligningsloven (fuld renteperiodisering i

til- og fraflytningssituationer)

(lov nr. 303 af 25. maj 1987)

1-2. Periodisering af renteindtægter og -udgifter

i til- og fraflytningssituationer

3. Virkningen for opgørelsen af skattepligtig formue

4. Eksempler

5. Dobbeltbeskatning

6. Omregning til helårsindkomst

7. Ikrafttræden

Kapitel 3. Ændring af varelagerloven

(begrænsning af adgangen til nedskrivning på

udenlandske varelagre m.v.)

(lov nr. 304 af 25. maj 1987)

1. Indledning

2. Begrænsning af nedskrivningen på udenlandske varelagre

3. Beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af

skattepligt

4. Beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af

sambeskatning

5. Ikrafttræden

Kapitel 4. Ændring af investeringsfondsloven

(ophør af erhvervsvirksomhed)

(lov nr. 306 af 25. maj 1987)

1. Indledning

2-3. Efterbeskatning

4. Dispensation

5. Ikrafttræden

Kapitel 5. Ændring af kursgevinstloven

(beskatning ved fraflytning m.v.)

(lov nr. 307 af 25. maj 1987)

1. Indledning

2-7. Kredsen af skattepligtige omfattet af

§ 8 B om beskatning ved fraflytning m.v.

8-9. Opgørelse af gevinst og tab

10. Forfaldstidspunktet

11-12. Nedslag for udenlandske skatter

13. Ikrafttræden

Kapitel 6. Ændring af aktieavancebeskatningsloven

(visse udenlandske investeringsselskaber m.v.)

(lov nr. 565 af 19. december 1985) og aktieavance-

beskatningsloven, ligningsloven og lov om særlig

indkomstskat m.v. (aktieavancebeskatning ved

fraflytning m.v.) (lov nr. 310 af 25. maj 1987)

A. Indledning

1. Indledning

B. Aktieavancebeskatningslovens §§ 13 a - 13 c

om beskatning ved fraflytning m.v

2-9. Kredsen af skattepligtige, § 13 a

10-12. Værdipapirer, omfattet af bestemmelserne

13. Opgørelse af fortjeneste eller tab ved skattepligtsophør

14-15. Omberegning på grundlag af faktisk afståelsessum

og ejertid

16. Aktieafståelse efter fraflytning til det udstedende

selskab eller et holdningselskab

17-20. Nedslag for udenlandske skatter

21-23. Selvangivelse m.v.

24. Forfaldstidspunktet

25-28. Henstand med betaling af pålignede skatter

29. Tillæg til henstandsbeløb

30. Klageadgang

31. Ægtefællens indtræden i henstand

32. Tilbagebetaling af eventuel for meget betalt skat

33-35. Bortfald af skattepligten

36. Beskatning ved fornyet fraflytning til udlandet

37. Særlige regler i aktieavancebeskatningslovens

§ 13 b for overdragelse mellem ægtefæller

38. Aktieavancebeskatningslovens § 13 c om

udlæg fra dødsboer

39. Ikrafttræden

C. Eksempler på anvendelsen af aktie-

avancebeskatningslovens § 13 a

D. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a (visse udenlandske investeringsselskaber m.v.)

40-42. Reglens hovedindhold

43-46. Yderligere betingelser for

anvendelse af § 2 a

47. Tilfælde, hvor aktieavancen ikke er omfattet af § 2 a

48-50. Opgørelse af skattepligtig fortjeneste

51-53. Overgangsregler

Kapitel 7. Ændring af pensionsbeskatningsloven,

kildeskatteloven og realrenteafgiftsloven

(ophævelse i utide m.v. og efterbeskatning af

fraflyttere m.v.) (lov nr. 312 af 25. maj 1987)

A. Indledning

1. Indledning

B. Ophævelse i utide m.v. for fuldt skattepligtige personer.

2-3. Pligten til at betale indkomstskat

4-5. Indkomstskatteberegningen

6. Fritagelse for indkomstskat

C. Ophævelse i utide m.v. for begrænset skattepligtige

og ikke skattepligtige personer

7. Pligten til at betale tillægsafgift

8. Sikring af indkomstskattekravet og kravet på tillægsafgift

9. Beregning af tillægsafgiften

10. Klage over indkomstskatten og tillægsafgiften

D. Efterbeskatning af særligt store indbetalinger

til pensionsordninger, oprettet i ansættelsesforhold

11. Pensionsordninger omfattet af efterbeskatningsreglerne

12-13. Hvem efterbeskattes?

14. Tidspunktet for efterbeskatning

15-17. Pensionsordninger, hvor indbetalingerne

udgør en vis procentdel af lønnen eller

et bestemt beløb

18-20. Tilsagnsordninger

21. Dispensation

E. Om henførelse til § 50

22-24. Henførelse af opsparing og rateforsikring

i pensionsøjemed til beskatning efter

pensionsbeskatningslovens § 50

F. Anbringelse af kapitalpensions- og

rateopsparingsmidler i andelskapital

25. Pensionsbeskatningslovens § 12,

stk. 1, nr. 1, sidste pkt.

G. Vilkår for tilbagebetaling af for store

indbetalinger til kapitalpension

26. Pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2-4

H. Adgang for fuldt skattepligtige personer

til at oprette visse livsforsikringer under § 50 27.

Pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 1, nr. 2

I. Ikrafttræden

28. Ikrafttræden

29-30. Reglerne i §§ 48 og 48 A om indkomstskat

og tillægsafgift ved ophævelse i utide m.v.

31. Reglerne i §§ 19 A-19 E om

efterbeskatning af ekstraordinært store bidrag

32. Reglerne om henførelse til § 50

33. De øvrige ændringer

Kapitel 8. Ændring af skattekontrolloven

(opbevaring og indsendelse af

regnskabsmateriale) (lov nr. 308 af 25. maj 1987)

1. Indledning

2. Pligt til at opbevare regnskabsmateriale i

Danmark (§ 3, stk. 6)

3. Pligt til at indsende regnskabsmateriale m.v. (§ 6)

4. Selskabers pligt til at oplyse om

aktionærer og anpartshavere m.fl. med

bestemmelse indflydelse (§ 8 D)

5. Ikrafttræden

Bilag

- lov nr. 565 af 19. december 1985 om ændring af

aktieavancebeskatningsloven (visse udenlandske investeringsselskaber m.v.),

- lov nr. 303 af 25. maj 1987 om ændring af ligningsloven (fuld

renteperiodisering i til- og fraflytningssituationer),

- lov nr. 304 af 25 maj 1987 om ændring af varelagerloven (begrænsning af

adgangen til nedskrivning på udenlandske varelagre m.v.),

- lov nr. 306 af 25. maj 1987 om ændring af investeringsfondsloven (ophør

af erhvervsvirksomhed),

- lov nr. 307 af 25 maj 1987 om ændring af kursgevinstloven (beskatning

ved fraflytning m.v.),

- lov nr. 308 af 25 maj 1987 om ændring af skattekontrolloven (opbevaring

og indsendelse af regnskabsmateriale),

- lov nr. 309 af 25 maj 1987 om ændring af forskellige skattelove

(kildeskatteloven, selskabsloven og personskatteloven) (skattepligt),

- lov nr. 310 af 25 maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (aktieavancebeskatning ved

fraflytning m.v.),

- lov nr. 312 af 25 maj 1987 om ændring af pensionsbeskatningsloven,

kildeskatteloven og realrenteafgiftsloven (ophævelse i utide m.v. og

efterbeskatning af fraflyttere m.v.),

- bekendtgørelse nr. 313 af 25. maj 1987 om afsluttende ansættelse ved

ophør af skattepligt m.v. samt henstand m.v. efter

aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

- bekendtgørelse nr. 316 af 25. maj 1987 om ændring af bekendtgørelse om

A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter

kildeskatteloven,

- bekendtgørelse nr. 646 af 22. september 1987 om skattepligts ophør ved

fraflytning til udlandet,

- bekendtgørelse nr. 686 af 28. oktober 1987 om udbytteskat og

royaltyskat.

Bilagene udelades her.

Kapitel 1

Ændring af kildeskatteloven,

selskabsskatteloven og

personskatteloven (lov nr. 309 af 25. maj 1987)

A. Indledning

1. Loven medfører en omformulering af den hidtil

gældende regel i kildeskattelovens § 1, nr. 2, om ophør af fuld skattepligt

ved opgivelse af bopæl her i landet og fraflytning til udlandet.

Desuden går loven ud på at udvide den begrænsede skattepligt for personer

og selskaber m.v., for så vidt angår følgende indtægter:

- konsulenthonorarer m.v.,

- løbende ydelser og forpagtningsafgifter,

- udbytter m.v.,

- renter og

- royalty.

B. Ophør af fuld skattepligt ved fraflytning til udlandet

(kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og stk. 2)

2. Efter den hidtil gældende regel i kildeskattelovens

§ 1, nr. 2, påhvilede den fulde skattepligt personer, der inden for de sidste

4 år havde haft bopæl her i landet, med mindre de godtgjorde at være

undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter

reglerne for derboende.

I henhold til bemærkningerne til bestemmelsen var det en forudsætning for

ophør af skattepligten her til landet, at der var tale om en egentlig

indkomstbeskatning til fremmed stat af den pågældendes fulde indkomst.

Dette blev oprindeligt praktiseret på den måde, at det blev krævet, at der

som nævnt var tale om en egentlig indkomstskat til den pågældende stat, og at

skattesystemet var baseret på globalindkomstprincippet. Videre skulle skatten

være af en vis ikke ubetydelig størrelse samt progressiv.

Denne praksis blev imidlertid svækket. Som konsekvens af dette er en række

staters skattesystemer godkendt inden for de seneste år, selv om de ikke

opfylder de oprindeligt stillede krav.

3. Formålet med den nye bestemmelse er at skabe et

tydeligere lovgrundlag for at praktisere loven i overensstemmelse med de

oprindelige intentioner med kildeskattelovens § 1, nr. 2.

Efter den nye bestemmelse er det en betingelse for ophør af fuld

skattepligt til Danmark, at skatteyderen godtgør at være undergivet

indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og at denne

ikke sker efter regler, der er åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark.

Bestemmelsen opstiller de vejledende betingelser for bedømmelsen heraf, og

det er de betingelser, som oprindeligt blev stillet i praksis.

Det er fortsat skatteyderen selv, der skal godtgøre indkomstbeskatning til

fremmed stat. Skatteyderen kan godtgøre dette ved at anvende en særlig

blanket, F 54. Blanketten skal attesteres af skattemyndighederne i bopæls-

eller opholdsstaten. Den er imidlertid kun et hjælpemiddel for skatteyderen,

og der er således ikke nogen pligt til at anvende blanketten. Kan

skatteyderen på anden vis føre bevis for indkomstbeskatning til fremmed stat,

er dette tilstrækkeligt.

Det skal bemærkes, at kravet om, at skatteyderen skal godtgøre

indkomstbeskatning til fremmed stat, ikke indebærer en pligt for skatteyderen

til at føre dette bevis. Såfremt skatteyderen ikke ønsker, at skattepligten

ophører inden 4-årsperiodens udløb, kan skattemyndighederne ikke tvinge et

skattepligtsophør igennem.

Det skal endvidere bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt for ophør af

fuld skattepligt, at skatteyderen dokumenterer at være undergivet

indkomstbeskatning til en fremmed stat, hvis skattesystem kan begrunde ophør

af dansk skattepligt. Det kræves tillige, at skatteyderen har opgivet sin

bopæl her i landet. Dette er en forudsætning for, at § 1, stk. 1, nr. 2,

overhovedet kan anvendes.

I det følgende redegøres der for de vejledende kriterier, som efter en

samlet vurdering vil danne grundlag for afgørelsen af, om beskatning efter

det udenlandske skattesystem kan begrunde ophør af fuld dansk skattepligt.

Som hovedregel skal den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af

skatteyderens globalindkomst. Betingelsen er opfyldt, når beskatningen

omfatter skatteyderens samlede årsindkomst, uanset om den hidrører fra kilder

i eller uden for den fremmede stat.

Dette betyder, at et skattesystem, der kun medfører beskatning af

indkomst, der hidrører fra eller indføres i den pågældende stat

(territorialindkomstprincippet), ikke vil kunne godkendes som grundlag for

ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Et skattesystem, der generelt

bygger på globalindkomstprincippet, men som under visse betingelser ikke

beskatter enkelte kategorier af udenlandsk indkomst, når disse ikke indføres

til den pågældende stat (hvorved globalindkomstprincippet afsvækkes), vil dog

i visse tilfælde efter en samlet vurdering kunne medføre ophør af dansk

skattepligt.

Endvidere skal det pågældende skattesystem være baseret på en egentlig

indkomstbeskatning. Svares der ikke indkomstskat i den pågældende stat, idet

de offentlige udgifter i stedet finansieres med forbrugsafgifter eller

lignende, vil det ikke være tilstrækkeligt for ophør af skattepligt til

Danmark.

Den indkomstskat, der pålignes, skal være af en vis størrelse. Det kan dog

ikke kræves, at skatten nøje svarer til den danske skat. En vis forskel på

skatteniveauet i Danmark og en fremmed stat vil således ikke hindre ophør af

den fulde skattepligt her til landet.

Endelig skal indkomstbeskatningen ske efter de regler, der gælder for

personer, der bor i den pågældende stat. Der skal således være ligestilling

mellem tilflyttere og statens egne borgere. Behandles tilflytteren efter

lempeligere regler end de fastboende, vil den fulde danske skattepligt ikke

ophøre.

Det er den fremmede stats skatteregler på tidspunktet for opgivelsen af

bopæl her i landet, der er afgørende for ophør af fuld dansk skattepligt for

en fraflyttet person, således at senere ændringer i den fremmede stats

skattesystem er uden betydning.

Er en fremmed stats skattesystem godkendt som grundlag for ophør af en

fraflyttet persons fulde skattepligt, vil den fulde skattepligt ikke

genindtræde, selv om statens skattesystem senere ændres, således at det i

fremtiden ikke længere kan godkendes som grundlag for ophør af fuld

skattepligt. Hvis omvendt en fremmed stats skattesystem ikke er godkendt som

grundlag for ophør af en fraflyttet persons fulde skattepligt (som derfor

fastholdes i 4 år efter fraflytningen), og skattesystemet i løbet af denne

periode ændres, således at det i fremtiden kan godkendes, vil den fraflyttede

person dog kunne påberåbe sig denne godkendelse, således at den fulde

skattepligt straks ophører.

Såfremt en person inden for en 4-årsperiode efter bopælsopgivelsen flytter

fra en stat, hvor den pågældende havde godtgjort at være underkastet fuld

skattepligt med deraf følgende ophør af dansk skattepligt, til en anden stat,

hvor han ikke beskattes i overensstemmelse med de opstillede betingelser for

ophør af dansk skattepligt, bliver han påny fuldt skattepligtig her til

landet fra og med datoen for flytningen fra den første fremmede stat.

4. Den nye bestemmelse finder fortsat kun anvendelse,

når den tidligere bopæl her i landet har strakt sig over et sammenhængende

tidsrum af mindst 4 år inden bopælsopgivelsen, jf. kildeskattelovens § 7,

stk. 2.

Når denne betingelse er opfyldt, indebærer bestemmelsen, at skattepligten

ophører med virkning fra tidspunktet for udløbet af 4-årsperioden efter

bopælsopgivelsen eller den dato, fra hvilken den pågældende ifølge

attestation er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller

Grønland.

Såfremt 4-årsbetingelsen i § 7, stk. 2, ikke er opfyldt, ophører den fulde

danske skattepligt straks fra bopælsopgivelsen.

5. Efter den nye regel i kildeskattelovens § 1, stk.

2, har skatteministeren kompetencen til at træffe afgørelser om fremmede

staters skattesystemer i medfør af § 1, stk. 1, nr. 2. Disse afgørelser kan

indbringes for domstolene, men ikke for administrative myndigheder, herunder

landsskatteretten.

Efter gennemgang og vurdering af fremmede staters skattesystemer er der i

bekendtgørelse nr. 646 af 22. september 1987 meddelt oplysninger om, i

hvilket omfang - og i visse tilfælde på hvilke betingelser - disse

skattesystemer opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt.,

for ophør af dansk skattepligt.

C. Bekendtgørelse nr. 313 af 25. maj 1987 om afsluttende ansættelse ved

ophør af skattepligt m.v. samt henstand m.v. efter

aktieavancebeskatningslovens § 13 a.

6. Bekendtgørelsens afsnit I indeholder alene de

særlige regler, der gælder i tilfælde af ophør af skattepligt m.v. af anden

grund end død. Hvor intet andet er anført, gælder således skattelovgivningens

almindelige regler.

Bekendtgørelsens afsnit II indeholder regler om henstand og

sikkerhedsstillelse m.v. med betaling af de skatter, der er pålignet efter

aktieavancebeskatningslovens § 13 a. Det fremgår af reglerne, at henstand

efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5, bl.a. er betinget af, at

selvangivelse indgives efter bekendtgørelsens § 1 eller § 3. Der henvises til

cirkulærets punkt 21-31 i kapitel 6, hvor reglerne i bekendtgørelsens afsnit

II er nærmere beskrevet.

Bekendtgørelse nr. 76 af 8. marts 1982 om opkrævning af særlig

indkomstskat indeholdt regler om selvangivelse af særlig indkomst og

indbetaling af skat ved ophør af skattepligt ved fraflytning. Disse regler er

nu overført til og tilpasset bekendtgørelse nr. 313 af 25. maj 1987 således,

at reglerne om selvangivelse af almindelig og særlig indkomst og indbetaling

af skat heraf ved ophør af skattepligt er samlet i een bekendtgørelse.

7. Efter bekendtgørelsens § 1 skal den skattepligtige

indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter

den måned, hvor den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller den

begrænsede skattepligt efter § 2, stk. 1, litra d eller e, ophører. Endvidere

skal der indgives selvangivelse inden den nævnte frist, hvis den

skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal der indgives selvangivelse, selv

om den skattepligtiges fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 afløses

af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller

e. Derimod skal der ikke indgives selvangivelse, hvis den begrænsede

skattepligt efter disse regler afløses af fuld skattepligt.

Selvangivelsen indgives til ligningsmyndigheden i slutligningskommunen for

det seneste hele indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2.

Der kan forekomme tilfælde, hvor der ikke har været nogen

slutligningskommune for det seneste hele indkomstår. I disse tilfælde vil det

ifølge de almindelige regler være Statsskattedirektoratet, der træffer

afgørelse om, til hvilken kommune, der skal indgives selvangivelse, jf. den

årlige slutligningsbekendtgørelse.

8. Efter bekendtgørelsens § 3 kan ligningskommissionen

give udsættelse med indgivelse af selvangivelse, hvor »særlige

grunde« taler herfor. Bestemmelsen svarer til reglen i ligningslovens §

32 A om udsættelse med indgivelse af den ordinære selvangivelse.

Ligningslovens § 32 A administreres i praksis lempeligt, og det forudsættes,

at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3 vil blive administreret efter samme

retningslinier.

Særlige grunde foreligger fx, hvis den skattepligtige ikke har mulighed

for inden udløbet af fristen i bekendtgørelsens § 1 at selvangive om særlige

skattemæssige forhold, der har væsentlig betydning for indkomst- og

formueopgørelsen. Også andre forhold kan begrunde, at der gives udsættelse

med indgivelse af selvangivelsen.

Såfremt ligningskommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan der eventuelt

gives den skattepligtige udsættelse med indgivelse af selvangivelsen indtil

udløbet af den ordinære selvangivelsesfrist.

Udsættelsen må i almindelighed betinges af, at den skattepligtige giver

ligningsmyndigheden oplysninger om eventuelle væsentlige ændringer i den

skattepligtiges indkomst- og formueforhold set i forhold til den seneste

selvangivelse eller årsopgørelse. Det kan fx være om afståelse af

værdipapirer eller af fast ejendom eller om ændrede lønforhold.

Endvidere må udsættelsen betinges af, at den skattepligtige oplyser sin

nye adresse i udlandet, samt senere oplyser eventuelle adresseændringer.

9. Efter bekendtgørelsens § 4 foretager

ligningskommissionen i slutligningskommunen ansættelsen, når selvangivelse er

indgivet, eller efter at fristen i § 1 eller § 3 er udløbet.

I tilfælde hvor selvangivelsesfristen i bekendtgørelsens § 1 er

overskredet, og der ikke er givet den skattepligtige udsættelse med

indgivelse af selvangivelsen, kan ligningskommissionen bortse fra

fristoverskridelsen, såfremt det må antages, at den skattepligtige ville have

fået udsættelse med selvangivelsen, hvis den pågældende havde anmodet herom.

D. Begrænset skattepligt af konsulenthonorarer m.v. (kildeskattelovens §

2, stk. 1, litra b, og § 43, stk. 2, litra i, personskattelovens § 10, stk.

5, samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f)

10. Den nye skattepligt omfatter personer, der er

fraflyttet Danmark, og som modtager »konsulenthonorarer« fra deres

herværende virksomhed eller fra en tidligere ejet virksomhed, hvori personen

har haft væsentlig indflydelse inden for de sidste 5 år forud for

skattepligtsophøret.

Der er tale om vederlag for arbejde, som personen på konsulentbasis skal

udføre for virksomheden, og som skal udføres i personens domicil i udlandet.

Da arbejdet ikke er udført i Danmark, er der efter de hidtil gældende regler

ikke begrænset skattepligt med hensyn til disse vederlag.

Udbetalingerne af konsulenthonorarer kan frembyde en nærliggende mulighed

for at »tømme« en virksomhed, når konsulenten har eller har haft

væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udbetaler honoraret. For at

imødegå dette er kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, ændret, og der er

indsat et nyt § 43, stk. 2, litra i, således at den begrænsede skattepligt er

udvidet til at omfatte disse konsulenthonorarer.

Da et eventuelt misbrug begrænser sig til personer, der har eller har haft

direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i

den udbetalende virksomhed, er det kun for denne personkreds, at den

begrænsede skattepligt udvides. Spørgsmålet, om en person har væsentlig

indflydelse i den udbetalende virksomhed, afgøres efter samme kriterier, som

hovedaktionærkredsen afgrænses efter aktieavancebeskatningslovens § 4, jf.

nedenfor.

Det er endvidere en betingelse, at de pågældende tidligere har været fuldt

skattepligtige til Danmark på grund af bopæl her i landet.

Personkredsen er afgrænset til fysiske personer, der fungerer som

rådgivere, konsulenter eller på lignende måde som medhjælp for virksomheden,

og som ikke kan anses for omfattet af den begrænsede skattepligt efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, sammenholdt med § 43, stk. 2, litra

a, dvs. ikke er medlem af bestyrelser m.v. eller fungerer som medhjælp for

disse.

Ved afgørelsen af, om en person har eller har haft direkte eller indirekte

del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i en virksomhed, henses der

- når den udbetalende virksomhed er et selskab - til, om personen ejer eller

på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af den fulde

skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller om personen

råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct.

af stemmeværdien, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den pågældendes

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold. Aktier, tilhørende en

tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende

ægtefælle til den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse,

medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde

m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft bestemmende

indflydelse, jf. bestemmelserne om hovedaktionærer i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.

Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses der til, om personen

ejer eller på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af

den fulde skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.

Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af

egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden,

finder de foran nævnte kriterier vedrørende aktionærer tilsvarende

anvendelse.

Honoraret er gjort til A-indkomst, jf. bekendtgørelse nr. 316 af 25. maj

1987 om ændring af bekendtgørelse om A-indkomst og om registrering af

indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven.

I forbindelse med ændringen af kildeskatteloven er reglerne i

personskattelovens § 10, stk. 5, om personfradrag for begrænset

skattepligtige personer ændret. Når ganske særlige omstændigheder taler

derfor, kan der indrømmes personfradrag efter reglerne i personskattelovens §

10, stk. 1-3, til begrænset skattepligtige personer, hvis indtægter er

omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i.

Begrænset skattepligtige personer, hvis indtægter er omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i, slutlignes som hovedregel i den

kommune, hvori den pågældende senest har haft bopæl, jf. den årlige

slutligningsbekendtgørelse.

I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med

fremmede stater, er det oftest aftalt, at vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende

stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden

stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget, som oppebæres herfor, beskattes

i denne anden stat.

Det er ligeledes oftest aftalt, at indkomst ved frit erhverv eller ved

andet arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat,

medmindre den pågældende har et fast sted, som til stadighed står til

rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af

hans virksomhed. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan

indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang, den kan

henføres til dette faste sted.

Det er endvidere typisk aftalt, at såkaldt »anden indkomst« kun

kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.

Dette indebærer, at hvis konsulenten er hjemmehørende i et aftaleland, kan

Danmark - uanset den nye bestemmelse om konsulenthonorarer - i reglen kun

beskatte vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført her

i landet, eller indkomst ved frit erhverv, der kan henføres til et fast sted

her i landet.

11. For at imødegå, at en konsulent - for at undgå

skattepligt i Danmark - sælger sine tjenesteydelser gennem et udenlandsk

selskab m.v., er der indsat et nyt § 2, stk. 1, litra f, i

selskabsskatteloven, således at den begrænsede skattepligt for selskaber m.v.

ligeledes udvides til at omfatte konsulenthonorarer. Der er som konsekvens

heraf foretaget ændring af lovens § 2, stk. 2, § 6, stk. 1, § 7, § 9, stk. 1,

og § 21.

I modsætning til, hvad der gælder for personer, omfatter den begrænsede

skattepligt for selskaber m.v. også honorarer, der ville være omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, om medhjælp for bestyrelser m.v.,

hvis de var udbetalt til en fysisk person.

Det er en betingelse for, at det udenlandske selskab m.v. bliver begrænset

skattepligtigt, at en person, der er eller har været skattepligtig her i

landet på grund af bopæl, har direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i selskabet m.v. Desuden er det en betingelse,

at personen har eller har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder

vederlaget.

Spørgsmålet, om en person har væsentlig indflydelse i det udenlandske

selskab og den udbetalende virksomhed, afgøres efter samme kriterier, som

hovedaktionærkredsen afgrænses efter i aktieavancebeskatningslovens § 4, jf.

ovenfor.

Ved afgørelsen af, om personen har direkte eller indirekte del i ledelsen

af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab m.v., henses

til, om den pågældende ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over

mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Hvad angår betingelsen om, at

personen har eller har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder

vederlaget, anvendes de samme kriterier, som benyttes, når vederlaget

udbetales til en fysisk person.

Der sker ikke nogen ændring i den hidtidige praksis, hvor det i visse

tilfælde kan lægges til grund, at det er personen, som er den umiddelbart

berettigede til at oppebære konsulenthonoraret, og at beskatningen derfor

sker hos den pågældende som A-indkomst.

Ændringen omfatter også selskaber m.v. på Færøerne og i Grønland.

Ifølge selskabsskattelovens § 24, stk. 2, som affattet ved lov nr. 309 af

25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (skattepligt), ansættes

selskaber m.v., som nævnt i § 2, stk. 1, litra f, i den kommune, i hvilken

den virksomhed, der udreder vederlaget, er beliggende.

E. Begrænset skattepligt af løbende ydelser og forpagtningsafgifter

(kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra a)

12. Efter de hidtil gældende regler i

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra a, har der været begrænset skattepligt for fysiske og juridiske

personer, der udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på anden måde

er berettiget til andel i overskuddet af en sådan virksomhed.

Denne begrænsede skattepligt er udvidet til også at omfatte dels løbende

ydelser fra en virksomhed med fast driftssted her eller fra afståelsen af en

sådan virksomhed, dels forpagtningsafgifter. Dette gælder uanset, hvorledes

den løbende ydelse eller forpagtningsafgiften beregnes, om den er fast eller

den er variabel fx efter overskuddets eller omsætningens størrelse eller

efter værdien af naturalier.

Undtaget fra den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er løbende

ydelser, der må anses som udbytter, afdrag på tilgodehavender, renter og

royalties. I denne forbindelse omfatter begrebet royalties ikke alene de

vederlagsformer, der er nævnt i kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, men også

vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til

et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm.

I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med

fremmede stater, er det oftest aftalt, at fortjeneste indvundet af et

foretagende (dvs. en erhvervsdrivende person eller et selskab), som er

hjemmehørende i den ene kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat,

medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende

stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en

sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i denne anden stat, men dog

kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste

driftssted.

Dette indebærer, at Danmark i henhold til indgåede

dobbeltbeskatningsoverenskomster som oftest har retten til at beskatte

løbende ydelser og forpagtningsafgifter af en sådan virksomhed.

13. Efter § 10 i lov om særlig indkomstskat m.v.

beskattes personer, der ikke er fuldt skattepligtige, kun af særlig indkomst,

der hidrører fra afståelse af de formuegoder, der er nævnt i

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e, dvs. formuegoder, der er knyttet

til virksomhed, der medfører begrænset skattepligt (fx driftsmidler, skibe,

tidsbegrænsede rettigheder (patentret o.l.), rettigheder ifølge udbytte-,

forpagtnings- eller lejekontrakter og aktier m.v., der hører til det faste

driftssted) samt fast ejendom.

På samme måde bestemmer § 13, 3. pkt. i lov om særlig indkomstskat m.v.,

at begrænset skattepligtige selskaber m.v. kun beskattes af særlig indkomst

vedrørende formuegoder, af hvis afkast de er indkomstskattepligtige til

staten i medfør af de tilsvarende bestemmelser i selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra a og b.

I det omfang bortforpagteren ikke hidtil har været begrænset skattepligtig

af indtægterne ved bortforpagtning, har afståelse af de formuegoder, der er

knyttet til den bortforpagtede virksomhed, heller ikke været omfattet af

reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v.

Efter at den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er udvidet til

at omfatte forpagtningsafgift, uanset hvorledes afgiften beregnes, vil

afståelse af de til den bortforpagtede virksomhed knyttede formuegoder altid

være omfattet af reglerne i lov om særlig indkomstskat.

I henhold til de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med

fremmede stater, har Danmark oftest retten til at beskatte kapitalgevinster

ved afståelsen af formuegoder, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast

driftssted her i landet.

14. Ved lovændringen er kildeskattelovens § 2, stk. 2,

blevet delt op af hensyn til overskueligheden. Efter reglen i § 2, stk. 8

(tidligere § 2, stk. 2, 5. pkt.) omfatter formueskattepligten alene formue,

hvorfra de under § 2, stk. 1, litra d og e, nævnte indtægter hidrører,

ligesom gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på

denne formue.

I det omfang bortforpagteren ikke hidtil har været begrænset skattepligtig

af indtægterne ved bortforpagtning, har de formuegoder, der er knyttet til

den bortforpagtede virksomhed, heller ikke været omfattet af

formueskattepligten.

Efter at den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra d, er udvidet til at omfatte forpagtningsafgift, uanset

hvorledes afgiften beregnes, vil de til den bortforpagtede virksomhed

knyttede formuegoder altid være omfattet af formueskattepligten.

I henhold til de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med

fremmede stater, har Danmark oftest retten til at beskatte rørlig formue, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted.

15. Personer, som er begrænset skattepligtige af

løbende ydelser og forpagtningsafgifter m.v. fra en virksomhed med fast

driftssted her i landet, slutlignes som hovedregel i den kommune, hvori den

pågældende senest har haft bopæl, jf. den årlige slutligningsbekendtgørelse.

Såfremt den pågældende ikke tidligere har haft bopæl her i landet, foretages

slutligningen i den kommune, som har foranlediget den pågældende optaget i

det centrale skatteyderregister (CSR), dvs. typisk den kommune, hvor det

faste driftssted er beliggende.

Selskaber m.v., som er begrænset skattepligtige af løbende ydelser og

forpagtningsafgifter, ansættes i den kommune, hvor det faste driftssted er

beliggende, jf. selskabsskattelovens § 24, stk. 2.

F. Udvidelsen af den begrænsede skattepligt af udbytter m.v.

(kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, § 65, stk. 1, § 65 A, stk. 2 og 3,

samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c)

16. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder reglerne om begrænset

skattepligt af udbytter, i hvilke der efter kildeskattelovens § 65 skal

indeholdes udbytteskat.

Ved lovændringen er disse bestemmelser udvidet til også at omfatte

udbytter, der vel er omfattet af ligningslovens § 16 A, men hvori der ikke

skal indeholdes udbytteskat. Udvidelsen omfatter navnlig såkaldt maskeret

udbytte eller udlodning.

Der er herefter gennemført begrænset skattepligt af alt, hvad et selskab

udlodder, bortset fra fondsaktier samt udlodning af likvidationsprovenu i

selskabets opløsningsår, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Sædvanligvis kan det først ved den efterfølgende ligning konstateres, om

der er opstået begrænset skattepligt som følge af en maskeret udlodning. Der

skal derfor ikke ske indeholdelse af udbytteskat. I stedet er der - i

princippet - gennemført en selvangivelsesordning.

Der foretages ingen forskudsregistrering af maskeret udbytte. Dette

fremgår af den årlige forskudsregistreringsbekendtgørelse.

Personer, som er begrænset skattepligtige af maskeret udbytte, slutlignes

som hovedregel i den kommune, hvori den pågældende senest har haft bopæl,

eller som har foranlediget den pågældende optaget i det centrale

skatteyderregister (CSR), jf. den årlige slutligningsbekendtgørelse.

Opkrævningen og betaling af skatten af maskeret udbytte følger reglerne

for opkrævning m.v. af slutskat m.v. i kildeskattelovens afsnit V.

Selskaber, som er begrænset skattepligtige af maskeret udbytte, ansættes i

den kommune, i hvilken den virksomhed, som udreder udbyttet, er beliggende,

jf. selskabsskattelovens § 24, stk. 2.

Skatten af maskeret udbytte beregnes som en 30 pct. bruttoskat.

Eventuelt vil denne procentsats blive nedsat, såfremt Danmark har aftalt

en lavere kildestatsbeskatning af udbytter i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er

hjemmehørende.

Alle former for udbytteindkomster m.v., som fremover er omfattet af den

begrænsede skattepligt, vil blive beskattet med 30 pct. bruttoskat, i lighed

med det hidtil gældende for udbytteindkomster, omfattet af den begrænsede

skattepligt. Dette gælder også udbytter, som indgår i et fast driftssted her

i landet.

Kildeskattelovens § 65 A er derfor blevet udvidet til også at omfatte den

skattemæssige behandling af maskeret udbytte hos begrænset skattepligtige.

17. Afståelsessummer ved afståelse af aktier til det

udstedende selskab medregnes efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, til den

skattepligtige indkomst på samme måde som udbytte. Det er hele

afståelsessummen, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Disse tilfælde

har hidtil ikke været omfattet af indeholdelsespligten i kildeskattelovens §

65, hvorfor de heller ikke har været omfattet af den begrænsede skattepligt

for udbytter.

Ved lovændringen er der nu også gennemført begrænset skattepligt af

afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Der er endvidere ved en ændring af kildeskattelovens § 65, stk. 1,

gennemført indeholdelsespligt i forbindelse med tilbagekøb af aktier m.v. fra

alle selskabsaktionærerne.

For fuldt skattepligtige aktionærer betyder indeholdelsen alene, at der

betales en foreløbig skat, der sammen med skattegodtgørelsen modregnes i

aktionærens endelige skattetilsvar for det indkomstår, hvor hele

afståelsessummen indtægtsføres. Hvis den fuldt skattepligtige aktionær opnår

dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, skal selskabet alligevel

indeholde 30 pct. i udbetalingen til aktionæren. Den pågældende aktionær vil

herefter blive beskattet efter aktieavancebeskatningsreglerne med hensyn til

afståelsessummen og vil få modregnet de 30 pct. kildeskat (udbytteskat), som

selskabet har indeholdt.

For begrænset skattepligtige aktionærer vil den indeholdte udbytteskat på

30 pct. udgøre en endelig skat. Hvis Danmark har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er

hjemmehørende, vil aktionæren typisk have krav på en hel eller delvis

tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.

18. I ligningslovens § 16 B, stk. 2 og 3, findes

hovedreglen for den såkaldte holdingstiftelse. Ved lovændringen er der nu

også indført begrænset skattepligt af afståelsessummer omfattet af

holdingstiftelsesreglerne.

Den begrænsede skattepligt efter hovedreglen for holdingstiftelse

forudsætter dog, at holdingselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i

Danmark, dvs. at »kilden« for det beløb, som beskattes, er i

Danmark.

§ 16 B, stk. 5, 1. pkt., vedrører selskabers

skattepligt i forbindelse med afståelse af aktier til et holdingselskab, når

en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig

indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde

en væsentligt indflydelse i holdingselskabet. Der er nu også indført

begrænset skattepligt i denne situation. Den begrænsede skattepligt

forudsætter også i dette tilfælde, at holdingselskabet er skattemæssigt

hjemmehørende i Danmark.

Tilsvarende begrænset skattepligt er gennemført med hensyn til situationen

omfattet af § 16 B, stk. 5, 2. pkt., hvor aktierne afstås til en person eller

dennes ægtefælle, som ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det

selskab, der afstår aktierne. Den pågældende person skal derfor også være

skattepligtig her til landet, før den begrænsede skattepligt for selskabet

indtræder.

Reglerne om holdingstiftelse i ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5,

finder ikke anvendelse på dødsboers aktieafståelse. Dette gælder såvel fuldt

som begrænset skattepligtige dødsboer.

Den begrænsede skattepligt af afståelsessummer omfattet af

holdingstiftelsesreglerne kan ikke gennemføres som en egentlig

kildebeskatning, da det ofte kun ved en efterfølgende ligning er muligt at

konstatere, om betingelserne for beskatning efter § 16 B, stk. 2-5, er til

stede. De begrænset skattepligtige skal derfor indgive selvangivelse, når der

er sket aktieafståelser omfattet af reglerne om holdingstiftelse.

Der foretages ingen forskudsregistrering af afståelsessummer. Dette

fremgår af den årlige forskudsregisteringsbekendtgørelse.

Personer, som er begrænset skattepligtige af afståelsessummer, slutlignes

som hovedregel i den kommune, hvori den pågældende senest har haft bopæl,

eller som har foranlediget den pågældende optaget i det centrale

skatteyderregister (CSR), jf. den årlige slutligningsbekendtgørelse.

Opkrævningen og betaling af skatten af afståelsessummer følger reglerne

for opkrævning m.v. af slutskat m.v. i kildeskattelovens afsnit V.

Selskaber, som er begrænset skattepligtige af afståelsessummer, ansættes i

den kommune, i hvilken den virksomhed, som udreder afståelsessummen, er

beliggende, jf. selskabsskattelovens § 24, stk. 2.

Beskatningen sker med en endelig bruttoskat på 30 pct. af hele

afståelsessummen, jf. kildeskattelovens § 65 A, stk. 2.

Afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, behandles

efter de interne danske regler som udbytte. Eventuelt vil skatten på 30 pct.

derfor blive nedsat, såfremt Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har

aftalt en lavere kildestatsbeskatning af udbytter.

19. I kildeskattelovens § 65 A, stk. 3, er indsat en

særlig regel vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst i tilfælde,

som er omfattet af ligningslovens § 16 A og § 16 B, hvis der ved anskaffelsen

af aktierne eller anparterne er beregnet en negativ anskaffelsessum i

forbindelse med anvendelsen af loven om skattefri virksomhedsomdannelse.

For begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, litra f,

gælder nu samme regler som for fuldt skattepligtige ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, idet den ny regel i § 65 A, stk. 3, svarer til den

gældende bestemmelse i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5. Denne lov

gælder dog alene for fuldt skattepligtige personer og dødsboer. Hvis den

skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne, opgjort efter

virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2-4, udgør et negativt beløb, så

forhøjes afståelsessummen efter ligningslovens § 16 B med et beløb svarende

til den negative værdi. Det samme gælder en udlodning omfattet af § 16 A,

hvis udlodningen sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller

anpartskapitalen.

20. Ved dispensation i henhold til ligningslovens § 16

A, stk. 2, eller § 16 B, stk. 6, eller § 17, stk. 3, i lov om særlig

indkomstskat m.v. vil der ske en stramning, således at ikke alene selskabets

forhold undersøges nøje, men at det også overvejes om der skal gives

dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt eller

delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den

forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - fx besiddelsestiden

af aktierne og indflydelsen i selskabet - og mere generelle forhold have

betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra

dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx i

tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor

aktionæren er uden bestemmende indflydelse på selskabets forhold.

21. Begrænset skattepligtige udbyttemodtagere kan ikke

opnå skattegodtgørelse, medmindre der er indgået en særlig aftale herom i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvori udbyttemodtageren er

hjemmehørende. Dette er for tiden tilfældet i overenskomsterne med

Australien, New Zealand, Singapore og Storbritannien.

Samtidig med at den begrænsede skattepligt af udbytter m.v. er udvidet, er

der sket en tilsvarende udvidelse af den begrænsede skattepligt af

skattegodtgørelse.

G. Begrænset skattepligt af renter (kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra

h)

22. Ved lovændringen er den begrænsede skattepligt

udvidet til også at omfatte visse former for renter, som betales fra kilder

her i landet til visse modtagere i udlandet, jf. de nye regler i

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h, og § 2, stk. 6.

Den begrænsede skattepligt af renter omfatter kun udenlandske

fordringshavere, som er fysiske personer, og som tidligere har været

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 i en eller flere perioder på ialt

mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter § 1.

Det bemærkes, at tidspunktet for ophør af en persons skattepligt efter § 1

ikke altid falder sammen med det tidspunkt, hvor den pågældende opgiver sin

bopæl i Danmark og flytter til udlandet. Der henvises herom til punkt 2-3 i

dette kapitel om ændringen af § 1, nr. 2, (nu § 1, stk. 1, nr. 2).

Efter stk. 6 i § 4 i lov nr. 309 af 25. maj 1987 omfatter den ny

begrænsede skattepligt af renter kun udenlandske fordringshavere, hvis

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophørte den 18. februar 1987 eller

senere.

Den begrænsede skattepligt af renter omfatter også renter af fordringer,

som en fraflyttet person erhverver efter ophøret af fuld skattepligt.

De nye regler anvendes ikke, når en udenlandsk fordringshaver allerede

efter de hidtidige regler vil være begrænset skattepligtig af renteindtægter

fra kilder her i landet. Der tænkes her på tilfælde, hvor fordringshaveren er

en person, der er hjemmehørende i udlandet, men som har virksomhed med fast

driftssted her i landet, og hvor den fordring, som renterne betales for, er

knyttet til dette faste driftssted. I disse tilfælde skal renterne indgå ved

opgørelsen af det faste driftssteds overskud, som allerede er omfattet af

begrænset skattepligt efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra

d.

23. Renteindtægter, som de foran nævnte udenlandske

fordringshavere oppebærer fra danske skyldnere, skal bruttobeskattes med 30

pct.

Hvis fordringshaveren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark har

indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, må skattesatsen på 30 pct. dog

typisk nedsættes i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelse om

beskatningsretten til renter, som betales fra en kilde i den ene stat

(kildestaten) til en modtager i den anden stat (bopælsstaten). I en

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to stater er det som regel bestemt

enten, at kun bopælsstaten har ret til at beskatte sådanne renter, eller at

beskatningsretten er delt, således at kildestaten kun kan beskatte renterne

med en fast procentsats.

Opkrævningen af skatten af begrænset skattepligtige renter skal ske

derved, at den udenlandske fordringshaver skal indbetale skatten efter

opkrævning fra de danske skattemyndigheder. Skyldneren skal altså ikke

indeholde kildeskat, således som det er reglen ved udlodning af udbytter.

På grundlag af oplysninger fra skyldnerne her i landet vil de danske

skattemyndigheder udsende selvangivelsesblanketter til de udenlandske

fordringshavere, som er omfattet af den ny begrænsede skattepligt, jf.

statsskattelovens § 22. Den omstændighed, at en skattepligtig ikke får

selvangivelsesskema tilsendt, fritager dog ikke for pligten til at indsende

selvangivelse.

Der foretages ingen forskudsregistrering af renteindtægterne. Dette

fremgår af den årlige forskudsregistreringsbekendtgørelse.

Fordringshaverne slutlignes som hovedregel i den kommune, hvor den

pågældende senest har haft bopæl, jf. den årlige slutligningsbekendtgørelse.

Opkrævningen af skatten følger reglerne for opkrævning af slutskat m.v.

Skatten vil derfor i de fleste tilfælde blive opkrævet som restskat i 3 eller

10 rater.

Udgør bruttoskatten sammen med eventuel restskat og eventuelle skyldige

renter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, et beløb mindre end 5.000 kr.,

opkræves beløbet efter reglerne i kildeskattelovens § 61, stk. 3-4. Har den

udenlandske fordringshaver i det år, hvor renteskatten sædvanligvis skal

betales, anden indkomst, hvoraf der skal betales foreløbig skat, vil

renteskatten normalt blive opkrævet sammen med denne. Er renteindkomsten

derimod den eneste skattepligtige indkomst, vil skatten normalt blive

opkrævet i 10 rater i år 2 efter det år, hvor renterne forfalder til

betaling.

Udgør bruttoskatten sammen med eventuel restskat og skyldige renter 5.000

kr. eller derover, vil beløbet normalt blive opkrævet i 3 rater i året efter

det år, hvor renterne forfalder til betaling, jf. kildeskattelovens § 61,

stk. 5.

Ved opkrævning af skatten vil der blive tillagt procenttillæg. Foretager

den udenlandske fordringshaver inden den 1. juli i opkrævningsåret frivillig

indbetaling i overensstemmelse med kildeskattelovens § 59, bortfalder

procenttillægget dog.

Der er som nævnt tale om en bruttobeskatning af renter. Dette medfører, at

den udenlandske fordringshaver ved opgørelsen af den skattepligtige

renteindtægt og ved skatteberegningen ikke kan opnå

- fradrag for udgifter i forbindelse med erhvervelsen af de skattepligtige

renter (heller ikke renteudgifter),

- fradrag for underskud ved anden begrænset skattepligtig virksomhed,

- personfradrag.

Ved beregningen af den skat, som skal opkræves, skal de danske

skattemyndigheder som nævnt ovenfor i hvert enkelt tilfælde tage hensyn til

regler om bortfald eller nedsættelse af kildestatsbeskatning af renter i en

eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har indgået med den

stat, hvor fordringshaveren er hjemmehørende.

I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks

afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder

her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren

dokumenterer, at betalingen medregnes ved opgørelsen af skattepligtig

indkomst i den anden stat. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at

denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af

beskatningsretten er opfyldt. For renter, som betales til fordringshavere i

fx Storbritannien, skal den danske beskatning på 30 pct. således kun

bortfalde i overensstemmelse med rentebestemmelsen i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvis fordringshaveren dokumenterer, at

renterne er overført til eller modtaget i Storbritannien, hvilket er en

betingelse for beskatning der.

24. Begrænset skattepligtige renteindtægter skal som

hovedregel medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvor renterne forfalder til betaling. Dette gælder, selv om

renterne helt eller delvis vedrører en anden periode end dette indkomstår.

Hvis fx en fordringshaver (med kalenderårsregnskab) den 1. februar 1989

modtager renter for perioden 1. februar 1988 til 31. januar 1989, skal den

pågældende medregne disse renter i den skattepligtige indkomst for 1989, selv

om den største del af renterne vedrører 1988.

Der skal imidlertid gælde undtagelser fra dette såkaldte forfaldsprincip i

forbindelse med indtræden eller ophør (af anden grund end død) af den

begrænsede skattepligt vedrørende renter. I disse tilfælde skal det såkaldte

periodiseringsprincip anvendes, således at renterne fordeles over de

indkomstår, som de vedrører, og medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for disse år.

Indtræden af begrænset skattepligt af renter er som regel knyttet til den

skattepligtiges flytning fra Danmark til udlandet og det dertil knyttede

ophør af fuld skattepligt.

Anvendelsen af periodiseringsprincippet ved indtræden af begrænset

skattepligt af renter kan belyses ved det ovenfor nævnte eksempel, hvor en

person (med kalenderårsregnskab) hvert år pr. 1. februar modtager renter for

den umiddelbart foranliggende periode fra 1. februar (året før) til 31.

januar.

Hvis personen flytter her fra landet den 1. januar 1989, således at den

fulde skattepligt ophører på samme tidspunkt, skal den pågældende ved

opgørelsen af den (fuldt) skattepligtige indkomst for 1988 efter

forfaldsprincippet medregne de renteindtægter, som den pågældende modtog den

1. februar 1988 (og som vedrører perioden 1. februar 1987 til 31. januar

1988). Efter den ny regel i ligningslovens § 5 B (som er omtalt i kapitel 2)

skal personen ved indkomstopgørelsen for 1988 også medregne den del af de

renter, som den pågældende modtager pr. 1. februar 1989, der vedrører

perioden 1. februar til 31. december 1988.

Ved opgørelsen af den (begrænset) skattepligtige indkomst for 1989 skal

personen medregne den del af de renter, som den pågældende modtog pr. 1.

februar 1989, der vedrører perioden 1. januar til 31. januar 1989.

Ved ophør af den begrænsede skattepligt af renter, fordi fordringshaveren

flytter tilbage til Danmark og bliver fuldt skattepligtig, skal der ske en

tilsvarende fordeling efter periodiseringsprincippet. H. Begrænset

skattepligt af royalty (kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i, § 65 C, § 66

A, § 67 B og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g)

25. Ved lovændringen er reglerne om begrænset

skattepligt udvidet til også at omfatte visse former for royalty, som betales

fra kilder her i landet til modtagere i udlandet. I tilknytning hertil er der

gennemført regler om indeholdelsespligt, som dog kun omfatter

royaltybetalinger til begrænset skattepligtige, jf. nedenfor under punkt 29.

De royaltybetalinger, som er omfattet af de ny regler, er defineret

således i kildeskattelovens § 65 C, stk. 4:

»Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som

vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent,

varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer.«

Den ny royaltybeskatning omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller

retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder. Derimod

omfatter royalty ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder. Betaling

for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke omfattet af

royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning

til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af de nye regler.

Definitionen af royalty svarer delvis til den definition af royalty, som

findes i artikel 12 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster

(1977). Kildeskattelovens definition afviger dog fra denne på to punkter.

De nye regler omfatter for det første ikke vederlag for anvendelsen af

eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde. Reglerne omfatter således ikke forfatterroyalty

og royalty for brug af musik, spillefilm, video m.v.

De nye regler omfatter for det andet ikke vederlag for anvendelsen af

eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt

udstyr.

Indkomst ved udleje (leasing) af industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr (som fx biler, containere, EDB-anlæg og kontorudstyr)

er således ikke omfattet af de nye regler om begrænset skattepligt af

royalty.

Den sidste afvigelse er i overensstemmelse med en anbefaling fra OECD,

hvorfor den nævnte definition af royalty i artikel 12 forventes ændret

tilsvarende ved den første revision af OECD-modellen.

Den nye royaltybeskatning omfatter derimod »vederlag for oplysninger

om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer«. Dette

led omfatter begrebet know-how.

Som know-how anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er

egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle

genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme

betingelser. Know-how udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en

undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I

know-how-kontrakten erklærer den ene part sig villig til at delagtiggøre den

anden part i sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for

offentligheden og således, at denne kan benytte den til sin egen fordel.

Betaling for ydelse af know-how er derfor omfattet af royaltybeskatningen.

Udenfor begrebet know-how falder kontrakter om levering af

tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags

sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.

I mange tilfælde dækker kontrakter mellem et foretagende og dets kunde

både over know-how og ydelse af teknisk assistance. Der kan fx være tale om

udførelse af specifikke arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt

for at sikre, at maskiner m.v. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til

den enkelte kundes forhold. Vederlaget for sådan almindelig teknisk

assistance er ikke omfattet af royalty-definitionen. Vederlaget kan kun

beskattes i Danmark, hvis den udenlandske kontraktshaver har en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens §

2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og

ydelsen af den tekniske assistance er knyttet til denne virksomhed.

På grundlag af de oplysninger, som en sådan blandet kontrakt indeholder,

må det aftalte vederlag fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget

dækker, således at hver del af vederlaget får den korrekte skattemæssige

behandling.

26. Skattepligten påhviler personer, som ikke er

omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 1 (dvs. især personer med bopæl i

udlandet) og dødsboer, som behandles i udlandet, jf. kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra i, samt selskaber og foreninger m.v., som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i udlandet, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g.

De nye regler anvendes ikke i de tilfælde, hvor en udenlandsk modtager af

royalty fra kilder her i landet allerede efter gældende regler er begrænset

skattepligtig af denne royalty. Der tænkes her på de tilfælde, hvor

royaltymodtageren er en person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i

udlandet, men har virksomhed med fast driftssted her i landet, og hvor den

eneret, som royaltyen betales for, er knyttet til dette faste driftssted. I

disse tilfælde indgår royaltyen ved opgørelsen af det faste driftssteds

overskud, som er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i

henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens §

2, stk. 1, litra a.

Ved betaling af royalty til et fast driftssted, som den udenlandske

royaltymodtager har her i landet, skal der, hvis royaltyen er knyttet til

dette faste driftssted, derfor ikke ske indeholdelse af 30 pct. royaltyskat

efter de nedenfor i punkt 29 omtalte regler.

27. De nye regler om begrænset skattepligt omfatter

alle former for betaling eller godskrivning af royalty fra kilder her i

landet. Reglerne omfatter ikke alene løbende betaling af royalty fordelt over

den periode, kontrakten vedrører, men også engangsbetaling af royalty.

28. De nye regler om royaltybeskatning omfatter

royalty fra kilder her i landet. Beskatningen omfatter royalty, som betales

eller godskrives af en person eller et selskab m.v. med hjemting her i

landet, eller som betales eller godskrives af en befuldmægtiget med hjemting

her i landet.

Reglerne skal derfor ikke benyttes i tilfælde, hvor en person eller et

selskab m.v., som er hjemmehørende her i landet, driver erhvervsvirksomhed

gennem et fast driftssted i udlandet, og royaltybetaleren er dette faste

driftssted. Det er dog en betingelse, at royaltyen betales for det fast

driftssteds egen anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret.

Omvendt skal de nye regler benyttes for royalty, selvom betalingen

foretages af et fast driftssted, som en dansk person eller et dansk selskab

har i udlandet, hvis royaltyen betales for anvendelse af den udenlandske

royaltymodtagers eneret ved virksomhed her i landet.

29. Efter de nye regler skal de udenlandske

royaltymodtagere svare en indkomstskat til Danmark på 30 pct. af den modtagne

royalty.

Der er således tale om en bruttobeskatning, idet royaltymodtageren ikke

får fradrag for udgifter, fx i forbindelse med erhvervelsen af den rettighed,

som royaltyindtægten er knyttet til, eller underskud ved anden begrænset

skattepligtig virksomhed. Der indrømmes heller ikke personfradrag ved

skatteberegningen.

Pligten til at betale royaltyskat opfyldes ved, at den danske

royaltybetaler skal indeholde 30 pct. af den udbetalte royalty, som omtalt i

afsnittet nedenfor (punkt 30). Betalingen af skatten sker altså samtidig med,

at den skattepligtige modtager royaltyen, og der skal derfor ikke ske

forskudsregistrering.

De udenlandske royaltymodtagere skal derfor ikke indgive selvangivelse,

jf. skattekontrollovens § 2, stk. 7, som affattet ved lov nr. 308 af 25. maj

1987, og selskabsskattelovens § 27, stk. 2, som affattet ved lov nr. 309 af

25. maj 1987.

I en række tilfælde skal en udenlandsk royaltymodtager dog svare en mindre

indkomstskat end 30 pct. eller slet ingen indkomstskat. Dette er tilfældet,

hvis Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at en stat kun i begrænset omfang

eller slet ikke må beskatte royalty, som betales fra kilder i denne stat til

modtagere i den anden stat.

30. Indkomstskatten af royalty skal - som anført

ovenfor opkræves ved indeholdelse, for så vidt angår begrænset skattepligtige

royaltymodtagere. Den person eller det selskab her i landet, som udbetaler

eller godskriver royalty, skal holde 30 pct. af bruttoroyaltybeløbet tilbage.

Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer,

selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i

landet. Hvis den, for hvis regning royaltyen udbetales eller godskrives, ikke

har hjemting her i landet, men udbetalingen eller godskrivningen foretages af

en befuldmægtiget, der har hjemting her, påhviler det den befuldmægtigede at

foretage indeholdelse.

Som nævnt har Danmark i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster med

fremmede stater aftalt, at den stat, hvorfra et royaltybeløb hidrører

(kildestaten), enten slet ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte

royaltybetalinger til modtagere, som er hjemmehørende i den anden stat

(bopælsstaten).

I sådanne tilfælde må bruttobeskatningen på 30 pct. bortfalde eller

nedsættes i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten.

I § 65 C, stk. 2, er der givet hjemmel til, at der kan fastsættes regler

om, at der i disse tilfælde slet ikke skal foretages indeholdelse eller kun

skal foretages indeholdelse med en sats, der er lavere end 30 pct.

I overensstemmelse hermed er der i § 5 i bekendtgørelse nr. 686 af 28.

oktober 1987 fastsat regler om, at Statsskattedirektoratet kan bestemme, at

royaltybetaleren enten slet ikke skal indeholde royaltyskat eller kun skal

indeholde royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., således at

indeholdelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler.

I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks

afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder

her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren

dokumenterer, at betalingen er skattepligtig i den anden stat; i modsat fald

har Danmark en »subsidiær beskatningsret«. Sådanne regler findes

bl.a. i overenskomsten med Storbritannien. I disse tilfælde må modtageren

dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af

beskatningsretten er opfyldt. For royaltybeløb, der betales til personer

eller selskaber m.v. i fx Storbritannien, er det således en betingelse for

bortfald eller begrænsning af indeholdelsespligten, at royaltymodtageren

dokumenterer, at beløbet er overført til eller modtaget i Storbritannien,

hvilket er en betingelse for beskatning der.

Ansøgning om bortfald eller nedsættelse af indeholdelse af royaltyskat

skal indsendes til Statsskattedirektoratet, som giver meddelelse om

afgørelsen til den skattepligtige royaltymodtager og til den

indeholdelsespligtige royaltybetaler.

Det vil normalt kun være nødvendigt een gang at dokumentere, at

royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, hvormed Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt

ingen eller begrænset beskatning af royalty.

Dette gælder også, når royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed

stat m.v., og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat

indeholder en bestemmelse om subsidiær dansk beskatningsret. I disse tilfælde

vil fritagelsen som nævnt være betinget af, at royaltybeløbet overføres til

modtagerens hjemland.

Statsskattedirektoratet vil dog altid kunne kræve fornyet dokumentation.

Det påhviler den skattepligtige royaltymodtager at give meddelelse til

Statsskattedirektoratet, hvis den pågældendes skattepligtsforhold m.v.

ændres.

Den royaltyskat, som den indeholdelsespligtige har holdt tilbage ved

betalingen af royalty til modtagere i udlandet, skal indbetales til

Statsskattedirektoratet, jf. bekendtgørelse nr. 686 af 28. oktober 1987.

Direktoratet giver nærmere anvisning om den fremgangsmåde, som skal følges

ved indbetalingen, og om de oplysninger, som skal gives.

Royaltyskatten forfalder til betaling til direktoratet samtidig med

udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen, og indbetaling skal ske inden

udgangen af den påfølgende måned. Er sidste rettidige betalingsdag en lørdag

eller en helligdag, forlænges betalingsfristen til den nærmest følgende

hverdag.

Ved for sen indbetaling skal den indeholdelsespligtige betale en rente,

der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, jf.

kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 2. pkt, som henviser til § 63, stk. 2.

De regler i kildeskatteloven, som allerede gælder for nuværende

indeholdelsespligtige med hensyn til indberetning, hæftelse og inddrivelse

samt virkningen af undladelse af at opfylde indeholdelsespligten gælder også

for personer og selskaber m.v., som er pligtige til at indeholde royaltyskat.

Indeholdelsen af royaltyskat går således forud for andre krav mod den

pågældende royalty, herunder modkrav fra royaltybetaleren, jf. § 65 C, stk.

1, 4. pkt., som henviser til § 46, stk. 3.

Hvis den, der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty, ikke

giver de nødvendige oplysninger samtidig med indbetalingen af royaltyskatten,

kan indsendelsen af disse oplysninger fremtvinges ved pålæg af daglige bøder,

der fastsættes af Statsskattedirektoratet.

Hvis den indeholdelsespligtige ikke opfylder sin pligt til at indeholde

royaltyskat, er den pågældende umiddelbart ansvarlig for betaling af det

manglende beløb, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist

forsømmelighed, jf. § 69, stk. 1.

Den indeholdelsespligtige hæfter for indbetaling til

Statsskattedirektoratet af det beløb, som den pågældende har indeholdt som

royaltyskat, jf. § 69, stk. 2.

Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige ikke kan opgøres nøjagtigt på

grund af forhold hos denne, kan skattemyndighederne foretage en skønsmæssig

ansættelse, jf. § 69, stk. 3.

Endvidere kan den indeholdelsespligtige straffes med bøde, hvis den

pågældende forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at opfylder pligten

til at foretage indeholdelse af royaltyskat eller undlader rettidigt at

indsende oplysninger i forbindelse med indbetaling af royaltyskat til

Statsskattedirektoratet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger

herom, jf. § 74, stk. 1.

I. Ikrafttræden

Ændringen af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, om ophør af fuld

skattepligt ved fraflytning til udlandet (afsnit B) har virkning for

personer, som opgiver bopælen her i landet den 18. februar 1987 eller senere.

Reglerne i bekendtgørelse nr. 313 af 25. maj 1987 om afsluttende

ansættelse ved ophør af skattepligt m.v. (afsnit C) har virkning, når

skattepligten m.v. ophører den 1. juli 1987 eller senere.

Udvidelsen af den begrænsede skattepligt for personer og selskaber til at

omfatte konsulenthonorarer m.v. (afsnit D) har virkning for indkomst, hvortil

den skattepligtige har erhvervet endelig ret den 18. februar 1987 eller

senere.

Til den sidstnævnte ændring er knyttet bekendtgørelse nr. 316 af 25. maj

1987 om ændring af bekendtgørelse om A-indkomst og om registrering af

indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven. Denne bekendtgørelse har

virkning fra og med den 18. februar 1987, men der skal dog ikke indeholdes

A-skat i vederlag, der udbetales inden den 1. juli 1987.

Udvidelsen af den begrænsede skattepligt for personer og selskaber til at

omfatte løbende ydelser og forpagtningsafgifter (afsnit E) har virkning for

ydelser og afgifter, hvortil den skattepligtige har erhvervet endelig ret den

18. februar 1987 eller senere.

Spørgsmålet om, hvornår en skattepligtig har erhvervet endelig ret til et

konsulenthonorar, en løbende ydelse eller en forpagtningsafgift, afgøres i

overensstemmelse med praksis på dette område.

Udvidelsen af den begrænsede skattepligt for udbytter m.v. (afsnit F) har

virkning for udbytteudlodninger eller aktieafståelser, der foretages den 18.

februar 1987 eller senere. Der må ske en nærmere vurdering af, på hvilket

tidspunkt udlodningen af ikke-deklareret (typisk maskeret) udbytte må anses

for foretaget. Ved overdragelse af formuegenstande til selskabet til overpris

eller erhvervelse af formuegenstande fra selskabet til underpris må

overdragelsestidspunktet som udgangspunkt lægges til grund.

I visse tilfælde må der dog ske en skønsmæssig fordeling af udbyttet,

således at en del henføres til perioden fra og med den 18. februar 1987.

Dette gælder bl.a. i de tilfælde, hvor aktionæren i indkomstårets løb har

benyttet selskabets ejendele vederlagsfrit eller til et særlig lavt vederlag.

Udvidelsen af den begrænsede skattepligt for personer til at at omfatte

visse rentebetalinger (afsnit G) har virkning for renter, der vedrører

perioden efter 31. december 1987, uanset renternes forfaldstidspunkt. Som

nævnt i punkt 22 omfatter skattepligten dog kun udenlandske fordringshavere,

hvis skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophørte den 18. februar 1987

eller senere.

De nye skattepligtsregler for royalty og de nye regler om

indeholdelsespligt (afsnit H) har virkning for royalty, der forfalder til

betaling eller godskrivning den 1. januar 1988 eller senere. I § 4, stk. 9, i

lov nr. 309 af 25. maj 1987 er det dog bestemt, at den begrænsede skattepligt

for royalty allerede har virkning fra 18. februar 1987, for så vidt angår

royaltybeløb, som betales eller godskrives i henhold til en kontrakt indgået

efter denne dato. I bekendtgørelse nr. 523 af 5. august 1987 er der fastsat

særlige regler om betaling m.v. af indkomstskatten af disse royaltybeløb.

Reglerne er omtalt i Skattedepartementets cirkulære nr. 126 af 27. august

1987.

Kapitel 2

Ændring af ligningsloven, fuld

renteperiodisering i til- og

fraflytningssituationer (lov nr. 303 af 25. maj 1987)

1. Med ændringen af ligningslovens § 5, stk. 6, og § 5

B er der tilvejebragt ensartede regler for den skattemæssige behandling af

renteudgifter m.v. samt renteindtægter i til- og fraflytningssituationer. De

nye regler fører til, at der i til- og fraflytningssituationer - i modsætning

til tidligere - foretages periodisering af alle renteudgifter m.v. og

renteindtægter, der vedrører den periode, hvori skattepligten indtræder eller

ophører efter kildeskattelovens § 1. Efter de tidligere gældende regler fandt

renteperiodisering alene sted på forudforfaldne renteudgifter m.v. og

bagudforfaldne renteindtægter ved ophør af fuld skattepligt i forbindelse med

fraflytning. De nye regler om periodisering af renteindtægter og

renteudgifter gælder, uanset at der er tale om bagudforfaldne eller

forudforfaldne renter. For renter, der ikke vedrører den periode, hvori

skattepligten indtræder eller ophører, gælder normalt forfaldsprincippet.

Som efter de tidligere gældende regler sidestilles andre

fradragsberettigede løbende ydelser, herunder provisioner og præmier, som

afholdes ifølge aftale om lån og kaution med renteudgifter i § 5, stk. 6, jf.

ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og c.

2. Efter de nye regler skal renteudgifter m.v. og

renteindtægter fordeles over den periode, de vedrører. Fordelingen omfatter

kun renter for den periode (renteperiode), hvori skattepligten indtræder

eller ophører. Ved fraflytning periodiseres renterne, således at renterne fra

seneste forfaldsdato til det tidspunkt, hvor skattepligten ophører, medregnes

eller fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved

tilflytning medregnes eller fradrages renterne fra det tidspunkt, hvor

skattepligten indtræder, til førstkommende forfaldsdato ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Hvis renteperioden er så lang, at renterne strækker sig ud over flere

indkomstår, skal renterne periodiseres i alle indkomstårene. Forudforfaldne

renteudgifter m.v., der vedrører en længere periode end 6 måneder, skal

allerede periodiseres efter ligningslovens § 5, stk. 2. Der kan i den

forbindelse henvises til omtalen af denne bestemmelse i cirkulære nr. 181 af

21. november 1984 om ændringer i ligningsloven.

Hvis renteperioden i en fraflytningssituation strækker sig over 2 eller

flere indkomstår, kan det blive nødvendigt at genoptage ansættelsen for

indkomståret eller indkomstårene forud for fraflytningsåret.

3. Periodiserede renteindtægter og renteudgifter m.v.

henholdsvis medregnes og fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst og formue.

Den periodiserede rente ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens §

22, stk. 2, 2. pkt., medregnes eller fradrages således ved opgørelsen af den

skattepligtige formue.

4. Nedenfor er vist nogle eksempler på periodisering

af renteindtægter og renteudgifter i fraflytnings- og

tilflytningssituationer:

Eksempel 1.

Opgørelse af renteudgifter ved fraflytning.

Skatteyderen fraflytter pr. 1. august 1987.

Halvårlige renteudgifter på 24.000 kr. Forfaldsdage 1. april og 1.

oktober. Bagudforfaldne renter.

Forfaldne renteudgifter 1987 ........................ 48.000 kr.

Renteudgifter 1987 vedr. skattepligtsperioden:

Terminen pr. 1. april 1987 fradrages fuldt ud ....... 24.000 kr.

For perioden 1. april - 1. august 1987 fradrages:

4/6 x 24.000 kr. = .................................. 16.000 kr.

----------

Renteudgifter til fradrag 1987 ...................... 40.000 kr.

----------

Eksempel 2.

Opgørelse af renteudgifter ved tilflytning.

Skatteyderen tilflytter pr. 1. oktober 1987.

Halvårlige renteudgifter på 24.000 kr. Forfaldsdage 1. marts og 1.

september. Bagudforfaldne renter.

Forfaldne renteudgifter i skattepligtsperioden 1987 .. 0 kr.

Renteudgifter 1987 vedr. skattepligtsperioden:

For perioden 1. oktober - 31. december

1987 fradrages 3/6 x 24.000 kr. = .................. 12.000 kr.

------------

Renteudgifter til fradrag 1987 ..................... 12.000 kr.

------------

Forfaldne renteudgifter 1988 ....................... 48.000 kr.

Heraf vedrørende 1987: 4/6 x 24.000 kr.............. -16.000 kr.

------------

Renteudgifter til fradrag 1988 ..................... 32.000 kr.

------------

Eksempel 3

Opgørelse af renteindtægter ved fraflytning.

Skatteyderen fraflytter pr. 21. marts 1988. Halvårlige renteindtægter på

24.000 kr. Forfaldsdage 1. maj og 1. november. Forudforfaldne renter.

Forfaldne renteindtægter 1987: ...................... 48.000 kr.

Heraf vedrørende 1988

4/6 x 24.000 kr. .................................... 16.000 kr.

Renteindtægter til beskatning 1987 .................. 32.000 kr.

Renteindtægter vedr. skattepligtsperioden 1988:

81/120 x 16.000 kr. ................................. 10.800 kr.

-----------

Renteindtægter til beskatning 1988 .................. 10.800 kr.

-----------

Eksempel 4

Opgørelse af renteindtægter ved tilflytning.

Skatteyderen tilflytter pr. 1. oktober 1987. Halvårlige renteindtægter på

24.000 kr. Forfaldsdage 1. marts og 1. september. Bagudforfaldne renter.

Forfaldne renteindtægter

i skattepligtsperioden 1987 ......................... 0 kr.

Ikke-forfaldne renteindtægter

vedr. skattepligtsperioden:

3/6 x 24.000 kr. .................................... 12.000 kr.

-----------

Renteindtægter til beskatning 1987 .................. 12.000 kr.

-----------

Forfaldne renteindtægter 1988 ialt: ................. 48.000 kr.

Heraf vedrørende 1987:

4/6 x 24.000 kr. .................................... 16.000 kr.

-----------

Renteindtægter til beskatning 1988 ................. 32.000 kr.

-----------

5. Dobbeltbeskatning af renter i forbindelse med

tilflytning vil kunne lempes ved credit efter ligningslovens § 33, såfremt

der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fraflytningsstaten.

Dette kan imidlertid kun opnås for den del af de udenlandske skatter, der kan

henføres til de renter, der også bliver beskattet i Danmark. Fradraget kan

endvidere højst svare til den forholdsmæssige danske skat.

En del stater har en bestemmelse i deres skattelovgivning svarende til

ligningslovens § 33. I det omfang dette er tilfældet, vil den skattepligtige

ved fraflytning kunne opnå lempelse med skattebetaling efter en sådan

bestemmelse. Har staten, hvortil den skattepligtige er flyttet, ikke en sådan

bestemmelse i skattelovgivningen, vil den skattepligtige kunne forelægge

problemet for skattemyndighederne i tilflytningsstaten. I sådanne tilfælde

vil tilflytningsstatens skattemyndigheder og de danske skattemyndigheder søge

at opnå en aftale, således at der kan finde en periodisering sted, hvorved

dobbeltbeskatning undgås.

6. Efter personskattelovens § 14 skal skattepligtige

indkomster omregnes til helårsindkomst, hvis indkomstansættelsen omfatter en

periode, der er kortere end eet år. Dette gælder også for renter, der er

periodiseret ved til- og fraflytning.

Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes indenfor

skattepligtsperioden, omregnes, således at indtægterne svarer til et års

renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende osv.

Tilsvarende gælder for de renteudgifter m.v., der skal medregnes indenfor

skattepligtsperioden. Det kan efter omstændighederne forekomme, at der i

skattepligtsperioden er selvangivet mere end eet års renter. Også i disse

tilfælde medtages kun eet års renter i helårsindkomsten.

I cirkulæret af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove

(skattereformen) er der i eksempel 90.1 givet et eksempel på omregning til

helårsindkomst af bl.a. renteindtægter, hvortil der henvises.

7. De nye regler har virkning for renteindtægter og

renteudgifter m.v., der forfalder den 18. februar 1987 eller senere. Hvis

skattepligten i forbindelse med tilflytning er indtrådt før dette tidspunkt,

gælder de nye regler dog ikke for bagudforfaldne renteudgifter m.v., som

forfalder i den periode, hvori skattepligten er indtrådt.

Hvis den skattepligtige fx er tilflyttet den 1. februar 1987, og

renteudgifterne forfalder halvårsvis bagud den 1. marts og den 1. september,

kan den skattepligtige således ved indkomstopgørelsen for 1987 fratrække både

renteudgiften, der forfalder den 1. marts 1987, og hele renteudgiften, der

forfalder den 1. september 1987.

Kapitel 3

Ændring af varelagerloven (begrænsning af

adgangen til nedskrivning

på udenlandske varelagre m.v.) (lov nr. 304 af 25. maj 1987)

1. Ved lov nr. 304 af 25. maj 1987 er varelagerlovens

kapitel II nyaffattet, og det hidtidige kapitel II a er ophævet. Ved

nyaffatningen af kapitel II er de hidtidige bestemmelser i §§ 3-5 udgået af

loven.

Ændringsloven indeholder følgende ændringer af varelagerloven:

- Den tidligere begrænsning i varelagerlovens § 5 a i adgangen til at

nedskrive på udenlandske varelagre er udvidet til at omfatte enhver

nedskrivning på varelagre tilknyttet virksomhed i udlandet. Bestemmelsen er

indsat i varelagerlovens § 3.

- I lovens § 4 er indsat en bestemmelse om, at der ikke kan foretages

varelagernedskrivninger på et varelager i det år, hvor en fuldt eller

begrænset skattepligtig persons skattepligt her til landet ophører.

- I lovens § 5 er indsat en bestemmelse om, at varelagernedskrivning, der

er foretaget på et udenlandsk selskabs varelager i det sidste år, hvor

sambeskatning mellem det danske og det udenlandske selskab bestod,

indtægtsføres i moderselskabets indkomst i det følgende år.

Dette cirkulæres afsnit om varelagerloven træder i stedet for

Skattedepartementets cirkulære nr. 204 af 2. oktober 1967, cirkulære nr. 140

af 18. juni 1968 og cirkulære nr. 154 af 29. juni 1973. De nævnte cirkulærer

ophæves. Der vil herefter ikke være andre cirkulærer om varelagerloven end

det foreliggende.

2. Begrænsning af nedskrivningen på udenlandske

varelagre

Efter varerlagerlovens § 1 kan nedskrivning foretages på varelagre her i

landet og i udlandet. Der kan nedskrives på varelagre efter danske regler,

når skatteyderen er fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet af

virksomhedens afkast. Det er ikke afgørende, om varelageret befinder sig her

eller i udlandet. Nedskrives der på et varelager i udlandet, skal varelagret

opgøres efter danske regler.

Ved varelagerlovens § 3 begrænses adgangen til at nedskrive på udenlandske

varelagre efter § 1, stk. 4. Begrænsningen omfatter nedskrivningen på indtil

30 pct. efter § 1, stk. 4, men ikke værdiansættelsesreglerne, herunder

reglerne om nedskrivning for ukurans.

Begrænsningen omfatter enhver nedskrivning på udenlandske virksomheders

varelagre. Begrænsningen får især betydning, hvor en person eller et selskab,

der er fuldt skattepligtig her til landet, ejer en virksomhed med fast

driftssted i udlandet og foretager nedskrivning på varelageret i denne

virksomhed. Nedskrivning på varelagre knyttet til en virksomhed på Færøerne

eller i Grønland er også omfattet af begrænsningen i § 3.

Begrænsningen gælder, når der efter nedskrivning på udenlandske

virksomheders varelagre fremkommer et underskud, der kan fradrages i den

skattepligtige indkomst her i landet. Nedskrivningerne nedsættes med et beløb

svarende til underskuddet. Begrænsningen sker dog højst med det beløb,

hvormed nedskrivningerne overstiger virksomhedens tilsvarende nedskrivninger

ved udgangen af det foregående indkomstår. Det er ikke en betingelse for at

anvende bestemmelsen, at den skattepligtige indkomst her i landet er positiv.

Begrænsningen gælder også, hvor et dansk moderselskab er sambeskattet med

et udenlandsk datterselskab.

3. Beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af

skattepligt

Efter varelagerlovens § 4 kan der ikke foretages varelagernedskrivning i

det år, hvor en persons skattepligt her til landet ophører.

Varelagernedskrivning, der er foretaget året før, skattepligten ophører, skal

indtægtsføres i ophørsåret uden, at der udgiftsføres en ny nedskrivning.

Reglen finder anvendelse både ved ophør af fuld skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning til udlandet og ved ophør af

begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, om

virksomhed med fast driftssted her i landet. Bestemmelsen gælder ikke, når en

person går fra fuld til begrænset skattepligt eller omvendt. Ved overgang til

begrænset skattepligt er det dog en betingelse, at varelagret er knyttet til

den virksomhed, af hvis indkomst den pågældende bliver begrænset

skattepligtig her til landet.

Reglen i varelagerlovens § 4 finder også anvendelse, hvis en person er

fuldt skattepligtig her til landet, men i medfør af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver skattemæssigt hjemmehørende i en

fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

4. Beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af

sambeskatning

Efter varelagerlovens § 5, stk. 1, skal varelagernedskrivninger, der er

foretaget på et udenlandsk selskabs varelager i det sidste år, hvori

sambeskatning mellem et dansk og et udenlandsk selskab bestod, indtægtsføres

i moderselskabets indkomst i det følgende år. Indtægten kan ikke indgå i

grundlaget for beregning af lempelse for virksomhed i udlandet efter

selskabsskattelovens § 17, stk. 2, § 17 B, stk. 2, og § 18, stk. 2, samt ved

lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens §

33.

Den skattekredit, der i tidligere år er blevet givet i form af en

varelagernedskrivning, kommer således til beskatning i det indkomstår, der

følger efter det sidste indkomstår, hvori selskaberne har været

sambeskattede.

Efter varelagerlovens § 5, stk. 2, kan der i visse tilfælde foretages

fradrag i den nedskrivning, der skal beskattes hos et moderselskab efter stk.

1. Fradrag kan foretages, når der i det første indkomstår, hvori der bestod

sambeskatning mellem et dansk og et udenlandsk selskab, er foretaget en

indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab tidligere foretagen

varelagernedskrivning.

Der kan foretages fradrag med det beløb, som efter vilkår 2. 11. i

Statsskattedirektoratets cirkulære 1985-41 af 17. december 1985 om

sambeskatning af selskaber er indtægtsført i det første indkomstår, hvori

sambeskatningen fandt sted. Det fradragsberettigede beløb er ikke begrænset

til den varelagernedskrivning, der efter § 5, stk. 1, skal indtægtsføres hos

moderselskabet i året efter sambeskatningens ophør.

5. Ikrafttræden

Varelagerlovens §§ 3-5 har virkning fra følgende tidspunkter:

Varelagerlovens § 3 om begrænsning af adgangen til at nedskrive på

udenlandske varelagre har virkning fra og med indkomståret 1987.

Varelagerlovens § 4 om beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af

skattepligt har virkning fra og med indkomståret 1987. Dette gælder dog ikke,

hvis skattepligten er bortfaldet inden den 18. februar 1987.

Varelagerlovens § 5 om beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af

sambeskatning har virkning fra og med indkomståret 1987. Dette gælder dog

ikke, hvis sambeskatningen er ophørt inden den 18. februar 1987.

Selskaber, der i en selvangivelse den 18. februar 1987 eller senere

ophæver sambeskatningen med virkning fra et indkomstårs begyndelse før denne

dato, skal ikke ved sambeskatningens ophør indtægtsføre

varelagernedskrivninger knyttet til det udenlandske selskab.

Kapitel 4

Ændring af investeringsfondsloven (ophør af

erhvervsvirksomhed) (lov

nr. 306 af 25. maj 1987)

1. Ved lov nr. 306 af 25. maj 1987 er der gennemført

ændringer i investeringsfondsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 25.

august 1987. Efter ændringsloven bliver ikke anvendte henlæggelser til

investeringsfonds efterbeskattet i forbindelse med ophør af skattepligten her

til landet. Der er i det væsentligste tale om at fastslå gældende praksis.

Derudover indeholder loven en ændring af investeringsfondsloven, der

medfører, at henlæggelser til investeringsfonds, der ønskes benyttet til

forlodsafskrivning på skibsanparter omfattet af skibsværftsaftalen, jf. lov

nr. 767 af 12. november 1986, holdes uden for virksomhedsordningen, jf. lov

nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende.

2. Efter de hidtil gældende regler er

efterbeskatningen af ikke anvendte henlæggelser til investeringsfonds knyttet

til ophøret af virksomheden. Med lovændringen sidestilles ophør af

skattepligt til Danmark med ophør af erhvervsvirksomhed i

investeringsfondslovens forstand, jf. den nye affattelse af § 10, stk. 1.

Der skal således ske efterbeskatning, når en skattepligtig person

fraflytter landet og herefter hverken er fuldt skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens §

2, stk. 1, litra d eller e. Der sker efterbeskatning, selv om virksomheden

ikke reelt ophører, men fx blot flyttes fra Danmark til udlandet. Det samme

gælder, hvor en udenlandsk virksomhed videreføres efter ophøret af ejerens

skattepligt til Danmark.

Hvis en tidligere fuldt skattepligtig person fortsætter med at drive

erhvervsvirksomhed i Danmark, der medfører begrænset skattepligt efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, skal der som hidtil ikke ske

efterbeskatning af de henlæggelser, der er ubenyttede ved ophøret af den

fulde skattepligt.

For et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, efterbeskattes ikke

anvendte henlæggelser, såfremt den fulde skattepligt ophører. Da

skattepligten ophører, når et selskab m.v. opløses, skal der derfor som

hidtil ske efterbeskatning af de ikke anvendte henlæggelser ved et selskabs

opløsning. Der skal også som hidtil ske efterbeskatning ved overgang til

beskatning efter reglerne om indkøbsforeninger og produktions- og

salgsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 5 A, stk. 3, samt ved overgang

til skattefri virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4.

Udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b, af virksomhed her i

landet, skal efterbeskattes af ikke anvendte henlæggelser i forbindelse med

ophør af denne skattepligt.

Fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter § 1 i

fondsbeskatningsloven, vil tilsvarende blive efterbeskattet af de ikke

anvendte henlæggelser, når skattepligten ophører. Overgår fonden eller

foreningen m.v. til skattepligt efter selskabsskatteloven, skal der dog ikke

ske efterbeskatning, medmindre det drejer sig om skattepligt efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, eller stk. 2, 2. pkt., om

indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger eller om overgang til

skattefri virksomhed.

Der skal heller ikke ske efterbeskatning, når skattepligten for en fond

eller forening m.v. efter selskabsskatteloven erstattes med skattepligt efter

fondsbeskatningsloven, jf. i det hele § 2 i fondsbeskatningsloven.

3. Efterbeskatningen skal som hidtil ske ved, at den

skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori henlæggelsen er bragt til

fradrag, forhøjes med de ubenyttede henlæggelser med tillæg af 5 pct. pr. år

fra henlæggelsesårets udløb til ophørsåret. For skattepligtige personer er de

foretagne forhøjelser inkl. procenttillæg personlig indkomst.

4. Efter de hidtil gældende regler kan der i

forbindelse med afhændelse eller ophør af virksomheden gives tilladelse til,

at en henlæggelse opretholdes, såfremt der inden 1 år efter afhændelsen eller

ophøret overtages en anden virksomhed, jf. den fortsat gældende § 10, stk. 2.

I lighed med denne dispensationsmulighed kan der efter de nye regler

tilsvarende gives tilladelse til at opretholde henlæggelserne på de

oprindelige vilkår i tilfælde af skattepligtsophør. Det er en betingelse for

tilladelsen, at der inden 1 år efter skattepligtsophøret på ny etableres

erhvervsvirksomhed i Danmark, i hvilken forbindelse ejeren enten bliver fuldt

skattepligtig her til landet, eller begrænset skattepligtig af

erhvervsvirksomheden efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e,

eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b. Hvis et selskab m.v.

flytter (ændrer hjemsted) til en fremmed stat eller Færøerne, skal selskabet

m.v. slettes af Aktieselskabsregistret, hvilket medfører, at det skal træde i

likvidation og formelt opløses. Ved skattepligtsophør i disse tilfælde kan

der ikke gives tilladelse til at opretholde henlæggelserne. I andre tilfælde

af skattepligtsophør kan der derimod gives tilladelse. Det gælder dog både

for selskaber og fysiske personer, at der ikke vil blive givet tilladelse,

hvis der er grundlag for at antage, at der ikke er tale om et sådant

midlertidigt skattepligtsophør som forudsat i dispensationsbestemmelsen.

Ved en bekendtgørelse er beføjelsen til at give tilladelse efter den nye §

10, stk. 3, henlagt til ligningskommissionen, for Københavns og Frederiksberg

kommuners vedkommende dog de pågældende skattedirektorater.

Ligningskommissionen m.v. er i forvejen bemyndiget til at træffe afgørelse i

medfør af § 10, stk. 2.

5. Den nye affattelse af investeringsfondslovens § 10

vedrørende efterbeskatning finder anvendelse, hvor erhvervsvirksomheden

ophører eller afhændes, eller hvor skattepligten ophører den 18. februar 1987

eller senere.

Kapitel 5

Ændring af kursgevinstloven (beskatning ved

fraflytning m.v.) (lov

nr. 307 af 25. maj 1987)

Indledning

1. Ved lov nr. 307 af 25. maj 1987 om ændring af

kursgevinstloven er der gennemført ændrede regler om den skattemæssige

behandling af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i forbindelse med

fraflytning m.v.

Kursgevinstloven er senest optrykt som lovbekendtgørelse nr. 519 af 8.

august 1986, som ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986, lov nr. 928 af

19. december 1986 og lov nr. 281 af 13. maj 1987.

Hensigten med loven er at modvirke skatteflugt. Loven skal således sikre

dansk beskatning af kursgevinster og -tab, som er opnået, men ikke realiseret

ved skattepligtsophør. Der skal derfor i forbindelse med personers

fraflytning m.v. til udlandet, Færøerne eller Grønland ske beskatning af

urealiserede kursgevinster og kurstab, der er optjent, mens personen var

skattepligtig her i landet. De samme regler gælder, når en person får

skattemæssigt hjemsted i en fremmed stat efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beskatning efter reglerne i kursgevinstloven

skal tillige finde sted ved ophør af begrænset skattepligt.

Skattepligten gælder i de tilfælde, hvor afståelse eller indfrielse

(herunder udtrækning) efter de allerede gældende regler ville medføre

beskatning i Danmark. Skattepligten gælder således personer, der generelt

skal medregne kursgevinster og -tab på fordringer og gæld, samt personer, der

har fordringer, der ikke opfylder mindstekravet til den pålydende rente. For

begrænset skattepligtige gælder reglerne, hvis de skattepligtige ophører med

at have fast driftssted her i landet, eller fordringer eller gældsposter

udgår af den begrænset skattepligtige virksomhed.

For at forhindre omgåelse af beskatning ved fraflytning m.v. er det

bestemt, at fordringer, der overdrages til en skattemæssigt samlevende

ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, anses

for realiseret og dermed omfattet af beskatning efter kursgevinstloven.

Kredsen af skattepligtige omfattet af § 8 B

2. Reglerne i § 8 B medfører, at skattepligtsophør i

forbindelse med fraflytning samt flytning af et skattemæssigt hjemsted til en

stat, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, sidestilles med

realisation, der medfører beskatning efter kursgevinstloven.

3. Reglerne i § 8 B omfatter for det første personer,

hvis skattepligt til Danmark ophører. Hvis personen er fuldt skattepligtig

til Danmark, og efter fraflytning ikke længere er skattepligtig til Danmark,

ligestilles fraflytningen med realisation. Hvis personen er fuldt

skattepligtig til Danmark og efter fraflytning er begrænset skattepligtig på

grund af fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk.

1, litra d, ligestilles dette med realisation for så vidt angår fordringer og

gæld, der ikke har tilknytning til den virksomhed, der udøves fra det faste

driftssted.

Hvis den begrænsede skattepligt senere ophører, og personen ikke længere

er skattepligtig til Danmark, ligestilles dette med realisation for så vidt

angår fordringer og gæld, der har tilknytning til den virksomhed, der blev

udøvet fra det faste driftssted.

Hvis den begrænsede skattepligt ophører, fordi personen bliver fuldt

skattepligtig her til landet, medfører dette ikke beskatning efter

bestemmelsen.

4. Der er tilfælde, hvor kursgevinstlovens almindelige

regler hidtil ikke har fundet anvendelse, selv om den fulde danske

skattepligt bestod. Det gælder i tilfælde, hvor en

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat tillægger

den fremmede stat beskatningsretten. I de dobbeltbeskatningsoverenskomster,

som Danmark har indgået, er det normalt bestemt, at kapitalgevinster kun kan

beskattes i den stat, hvor personen efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er

hjemmehørende. I de tilfælde, hvor en fuldt skattepligtig person efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst må anses for at være hjemmehørende i en anden

stat end Danmark, har Danmark derfor hidtil måttet undlade at beskatte

kapitalgevinsten, selv om denne måtte være omfattet af de almindelige regler

i kursgevinstloven. Dette gælder, uanset om der faktisk finder beskatning

sted i den stat, hvor personen anses for hjemmehørende. Bestemmelsen i § 8 B,

stk. 1, 2. pkt., medfører nu, at i de tilfælde, hvor en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og

en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for

Danmark, skal dette ved anvendelsen af reglerne i § 8 B ligestilles med ophør

af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Dette betyder, at reglen i § 8 B,

stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, således at gevinst og tab anses for

realiseret på tidspunktet, hvor personen bliver hjemmehørende uden for

Danmark.

5. Reglerne i § 8 B gælder som udgangspunkt ikke for

selskaber, som er indregistreret i Danmark, idet sådanne selskaber ikke kan

få den fulde skattepligt ophævet ved at flytte (ændre hjemsted) til en

fremmed stat eller Færøerne. Ved flytning af hjemstedet fra Danmark slettes

selskabet af Aktieselskabsregisteret og opløses. Ved flytning af hjemsted til

Grønland slettes selskabet dog ikke af Aktieselskabsregistret, men sådan

flytning sidestilles med opløsning af selskabet, jf. selskabsskattelovens §

5, stk. 5. Opløsning af et selskab medfører en afsluttende ansættelse,

hvorved der foretages en beskatning af indtægter indtil opløsningen og dermed

ophøret af skattepligten. Denne beskatning omfatter også urealiserede

kapitalgevinster.

For udenlandske selskaber, som er begrænset skattepligtige af virksomhed

med fast driftssted her i landet, gælder reglerne i § 8 B, hvis selskabet

ophører med at have fast driftssted her, eller hvis selskabet overfører

fordringer eller gæld fra det faste driftssted til hovedkontoret eller et

andet fast driftssted i udlandet.

6. Efter reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og B er

overdragelser af aktiver mellem samlevende ægtefæller normalt ikke forbundet

med skattemæssige konsekvenser. § 8 B, stk. 4, bestemmer derfor, at

kildeskattelovens §§ 26 A og B fraviges for så vidt angår fordringer, der

overdrages mellem ægtefæller, selv om de begge er fuldt skattepligtige og

efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for skattemæssigt samlevende,

hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland. Overdragelse af en fordring fra den ægtefælle, der

er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, til den ægtefælle, der ikke er

skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, ligestilles således med realisation.

7. Reglerne i § 8 B gælder kun i de tilfælde, hvor

afståelse eller indfrielse efter de almindelige regler i kursgevinstloven

ville have medført beskatning i Danmark.

Reglerne gælder således for det første for personer, der er omfattet af §

3, det vil sige næringsskattepligtige.

For det andet gælder reglerne for personer, som er omfattet af § 4, dog

kun for så vidt angår de fordringer, der er modtaget som vederlag i næring.

For det tredie gælder reglerne for de personer, der er omfattet af § 6,

stk. 1, 2. pkt., det vil sige erhvervsdrivende personer, men kun for så vidt

angår de fordringer og den gæld i udenlandsk valuta, der har erhvervsmæssig

tilknytning.

For det fjerde gælder reglerne for de personer, der ejer fordringer, der

ikke opfylder mindsterentekravet. Reglerne angår dog kun de fordringer i

udenlandsk valuta, der ikke opfyldte mindsterenten på

erhvervelsestidspunktet, og kun de fordringer i danske kroner, der ikke er

blåstemplede (det vil sige, at de ikke opfyldte mindsterentekravet på

udstedelsestidspunktet).

For det femte gælder reglerne for udenlandske selskaber, der udøver et

erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller som er berettiget til

løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en

sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,

renter eller royalties, eller som har bortforpagtet en sådan virksomhed, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Reglerne gælder dog kun for så

vidt angår fordringer og gæld med tilknytning til det faste driftssted.

Opgørelse af gevinst og tab

8. Opgørelse af gevinst og tab foretages, som om

afståelse var sket på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytning af

skattemæssigt hjemsted. Det betyder, at kursværdien af fordringer og gæld på

dette tidspunkt træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen, og

således danner grundlag for opgørelse af gevinst og tab. Opgørelsen foretages

efter reglerne i §§ 8 og 9. En gennemgang af indholdet i §§ 8 og 9 findes i

Skattedepartementets cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986, punkt 71-75.

Værdiansættelsesspørgsmålet bliver aktuelt, når det efter de almindelige

regler i kursgevinstloven konstateres, at kursgevinster eller -tab på

fordringer eller gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

9. Hvis der på et senere tidspunkt på ny indtræder

skattepligt til Danmark, betragtes kursværdien, der blev brugt ved ovennævnte

opgørelse af gevinst og tab, som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og

tab, der konstateres efter skattepligtens indtræden. Herefter vil de

almindelige regler i kursgevinstloven atter være afgørende for den

skattemæssige bedømmelse af gevinst eller tab på fordringer og gæld ved

afståelse eller indfrielse, herunder udtrækning.

Forfaldstidspunktet 10. Forfaldstidspunktet for den pålignede skat vil

fremgå af den opkrævning, der fremsendes af Statsskattedirektoratet.

Der ydes ikke henstand med de pålignede skatter, som forfalder i

forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld ved

skattepligtsophør eller flytning af skattemæssigt hjemsted.

Nedslag for udenlandske skatter 11. Efter § 8 B, stk. 3, gives der nedslag

i den beregnede danske skat for betalte udenlandske skatter. Nedslaget

beregnes efter samme principper som den almindelige creditregel i

ligningslovens § 33 om nedslag for udenlandske indkomstskatter.

Der gives kun nedslag for den udenlandske skat på den gevinst, der

beskattes i Danmark. Nedslaget kan højst udgøre et beløb, der svarer til den

danske skat på gevinsten. Hvis den udenlandske skat er opgjort på grundlag af

en højere afståelsessum end den værdi, der er lagt til grund ved den danske

beskatning, skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt på den

del af fortjenesten, der er beskattet i Danmark, og den del, der alene er

beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter med den del af den

udenlandske skat, der falder på den dansk beskattede gevinst.

Hvis den udenlandske skat er højere end den danske, kan der dog højst ske

nedsættelse med et beløb, der svarer til den danske skat.

Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

tilflytningsstaten, begrænses nedslaget efter § 8 B, stk. 3, 3. pkt., til den

skat, som denne stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten. Dette

svarer til reglen i ligningslovens § 33, stk. 2.

12. Efter § 8 B, stk. 1, skal der som nævnt i punkt 3

også ske beskatning, hvis en person eller et selskab, som er hjemmehørende i

udlandet, ophører med at være begrænset skattepligtig efter reglerne om fast

driftssted i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fordi det faste driftssted her i

landet nedlægges. Det samme gælder for fx fordringer, der udgår af det faste

driftssteds skattepligtige virksomhed, fx ved at fordringerne overføres til

udlandet. Den udenlandske ejer af det faste driftssted her i landet er

således begrænset skattepligtig af virksomhedens overskud, og den begrænsede

skattepligt omfatter også fortjeneste eller tab vedrørende fordringer og

gæld, der indgår som led i virksomheden. Kursgevinster eller -tab på

fordringer og gæld vil være omfattet af dansk beskatning, hvis den

udenlandske ejer af en virksomhed med fast driftssted her i landet afstår

eller indfrier fordringer eller gæld, der har indgået som led i denne

virksomhed.

Hvis den udenlandske ejer også bliver beskattet i den stat, som ejeren er

hjemmehørende i (bopælsstaten), opstår der dobbeltbeskatning.

Dobbeltbeskatningen bliver afhjulpet ved, at bopælsstaten nedsætter sin

beskatning under hensyn til den danske kildestatsbeskatning.

Hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med ejerens

bopælsstat, vil det fremgå af overenskomsten, at det er bopælsstaten og ikke

Danmark, som skal lempe dobbeltbeskatningen. I disse tilfælde er det således

aftalt, at beskatningsretten til fortjeneste på aktiver, der ejes som led i

en virksomhed med fast driftssted, tilkommer den stat, hvor det faste

driftssted er beliggende (kildestaten).

I andre tilfælde vil det fremgå af den internationale praksis, hvorefter

det altid er bopælsstaten, der skal lempe for beskatning i kildestaten.

I disse tilfælde fastslår reglen i § 8 B, stk. 3, 4. pkt., at Danmark ikke

skal lempe for bopælsstatens beskatning, fordi fordringer eller gæld udgår af

det danske beskatningsgrundlag. § 8 B, stk. 3, 4. pkt., er således en

begrænsning af lempelsesreglerne i § 8 B, stk. 3, 1. - 3. pkt.

Ikrafttræden

13. Reglerne i § 8 B om kursgevinstbeskatning ved

fraflytning har virkning for personer, hvis skattepligt ophører eller

skattemæssige hjemsted flyttes den 18. februar 1987 eller senere. Reglerne

har endvidere virkning for udenlandske personer og selskaber, hvis begrænsede

skattepligt af en virksomhed med fast driftssted her i landet ophører den 18.

februar 1987 eller senere. Yderligere har reglerne virkning for fordringer og

gæld, der den 18. februar 1987 eller senere udgår af det faste driftssteds

skattepligtige virksomhed, fx ved at fordringer eller gældsposter overføres

til udlandet. Endelig gælder reglerne for danske selskaber, der den 18.

februar 1987 eller senere overfører fordringer eller gældsposter til et fast

driftssted i udlandet.

Reglerne i § 8 B, stk. 4, angående overdragelse af fordringer til en

samlevende ægtefælle, som er hjemmehørende uden for Danmark, har virkning for

fordringer, der overdrages den 18. februar 1987 eller senere.

Kapitel 6

Ændring af aktieavancebeskatningsloven

(visse udenlandske

investeringsselskaber m.v.) (lov nr. 565 af 19. december 1985) og ændring af

aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v.

(aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v.) (lov nr. 310 af 25. maj 1987)

A. Indledning

1. Ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af

aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v.

er der gennemført ændringer i aktieavancebeskatningsloven (jf.

lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987).

Hensigten med loven er at modvirke skatteflugt. Der skal ved

skattepligtsophør i forbindelse med fraflytning ske beskatning af den

urealiserede fortjeneste, der er optjent på visse aktier indtil tidspunktet

for fraflytningen. Det samme gælder ved flytning af skattemæssigt hjemsted

til et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Formålet

er at beskatte fortjeneste, der er optjent her i landet. Derfor forudsætter

skattepligten tilknytning her til landet af en vis varighed.

Skattepligten gælder ikke for almindelige (minoritets)aktier, der er

skattefri efter 3 års ejertid (jf. § 2 og § 4, stk. 1). Skattepligten

omfatter således de aktier, hvor fortjenesten efter

aktieavancebeskatningslovens regler er skattepligtig uanset ejertidens

længde. Det drejer sig om hovedaktionæraktier (jf. § 2 og § 4), næringsaktier

(jf. § 3), aktier i visse udenlandske investeringsselskaber (jf. § 2 a) og

andelsbeviser m.v. (jf. § 2 b). Endvidere gælder reglerne for

virksomhedsomdannelsesaktier, uanset om de ikke måtte være

hovedaktionæraktier. Reglerne om beskatning ved fraflytning gælder også inden

udløbet af 3 års-fristen i § 2, men kun for så vidt angår de nævnte typer

aktier.

Fortjenesten beskattes som almindelig eller særlig indkomst efter

aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Der vil mod sikkerhed og betaling af tillæg kunne ydes henstand med

betalingen af de pålignede skatter, indtil aktierne afstås, eller aktionæren

dør. I stedet for at lade sig beskatte af den urealiserede fortjeneste på

fraflytningstidspunktet kan aktionæren, når aktierne afstås, vælge at blive

beskattet på grundlag af den faktiske afståelsessum. Der gives nedslag i den

danske beskatning for eventuel udenlandsk beskatning af den samme

fortjeneste.

Aktier, der overdrages til en skattemæssigt samlevende ægtefælle, der er

hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, anses for afstået.

Fortjeneste eller tab ved afståelsen medregnes ved indkomstopgørelsen efter

de almindelige aktieavancebeskatningsregler.

Herudover er det bestemt, at skattepligtige dødsboer beskattes af

fortjenesten ved udlæg af visse aktier til ægtefæller, arvinger eller

legatarer, der ikke er hjemmehørende her i landet.

Ved lov nr. 565 af 19. december 1985 om ændring af

aktieavancebeskatningsloven (visse udenlandske investeringsselskaber m.v.)

blev der som § 2 a indsat en ny bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven.

Efter denne bestemmelse beskattes fortjeneste opnået ved afhændelse af aktier

i selskaber, som er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, som

almindelig skattepligtig indkomst, i det omfang fortjenesten vedrører aktier,

hvis værdiforøgelse i overvejende grad hidrører fra finansiel virksomhed, der

i udlandet er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Dette gælder uanset ejertidens længde.

Ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (aktieavancebeskatning ved

fraflytning m.v.) blev der foretaget mindre ændringer i lovens § 2 a.

Herefter beskattes også efter § 2 a fortjeneste ved afståelse af aktier i

selskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland.

Endvidere er der indsat bestemmelser om forhøjelse af den skattepligtige

fortjeneste.

Hensigten med § 2 a er at forhindre, at personer, der er fuldt

skattepligtige til Danmark, kan undgå beskatning eller opnå en relativ lav

beskatning ved investering i visse udenlandske investeringsselskaber.

Beskatningen blev undgået ved, at renter m.v., der er almindelig

skattepligtig indkomst i Danmark, blev konverteret til skattefrie

aktieavancer ved at blive kanaliseret gennem udenlandske

investeringsselskaber, hvis indkomster beskattedes relativt lavt eller slet

ikke.

I det følgende redegøres for de enkelte bestemmelser. Paragrafhenvisninger

m.v. knytter sig til bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre

andet er anført.

B. Aktieavancebeskatningslovens §§ 13 a - 13 c

Aktieavancebeskatningslovens § 13 a om beskatning ved fraflytning m.v.

Kredsen af skattepligtige:

2. Efter § 13 a omfatter skattepligten i forbindelse

med fraflytning den samme kreds af aktionærer, som er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens øvrige bestemmelser. En tilknytning her til

landet af en vis varighed er dog en betingelse for beskatning efter § 13 a,

se herom punkt 9. Danske selskaber, fonde og foreninger m.v. omfattes ikke af

reglerne i § 13 a, se herom punkt 7.

3. Skattepligten omfatter aktionærer, der har

fortjeneste på aktier m.v., hvor fortjenesten er skattepligtig, uanset hvor

længe aktionæren har ejet aktierne. Det drejer sig om aktier i visse

udenlandske investeringsselskaber (jf. § 2 a), andelsbeviser m.v. (jf. § 2

b), næringsaktier (jf. § 3) og hovedaktionæraktier (jf. § 2 og § 4).

Fortjenesten på sådanne aktier samt på alle aktier erhvervet i forbindelse

med omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse beskattes efter § 13 a, uanset om ejertiden har varet

mindre end 3 år.

I de tilfælde, hvor der er tale om hovedaktionæraktier med en ejertid på

mindre end 3 år (jf. § 2), aktier i visse udenlandske investeringsselskaber

(jf. § 2 a), andelsbeviser m.v. (jf. § 2 b) og næringsaktier (jf. § 3) bliver

fortjeneste beskattet som almindelig indkomst.

Er der tale om hovedaktionæraktier med en ejertid på mere end 3 år (jf. §

4), beskattes fortjeneste som særlig indkomst.

4. Skattepligt efter § 13 a indtræder, når en persons

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører på grund af fraflytning.

Skattepligt vil dog ikke indtræde i de tilfælde, hvor personen i stedet

bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her

i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og aktierne indgår i

denne erhvervsvirksomhed, jf. punkt 6.

5. En person kan endvidere blive omfattet af

skattepligten efter § 13 a ved flytning af skattemæssigt hjemsted. En sådan

situation kan foreligge, hvis en aktionær bevarer fuld skattepligt til

Danmark efter fraflytning og desuden ved tilflytning bliver fuldt

skattepligtig til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland (aktionæren har

dobbelt-domicil). Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

den pågældende stat, og aktionæren efter reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten bliver hjemmehørende i tilflytningsstaten,

vil den pågældende være omfattet af reglerne om aktieavancebeskatning ved

flytning af skattemæssigt hjemsted.

Skattepligt vil dog ikke indtræde i de tilfælde, hvor personens fulde

skattepligt omfatter indkomst af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i

landet, som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og aktierne

indgår i denne erhvervsvirksomhed.

6. En person, der er begrænset skattepligtig her til

landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og som ejer aktier som en del af

denne erhvervsvirksomhed, vil som hidtil blive beskattet af aktieavancer

efter aktieavancebeskatningslovens almindelige bestemmelser.

Skattepligt efter § 13 a for sådanne aktier indtræder, hvis aktionæren

ophører med at drive erhvervsvirksomhed gennem det faste driftssted i

Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig i

Danmark.

Skattepligt efter § 13 a indtræder ligeledes for aktier, der udgår af det

faste driftssted, fx fordi aktierne overføres til udlandet.

7. Fuldt skattepligtige danske selskaber, fonde og

foreninger m.v. er ikke omfattet af skattepligt ved fraflytning.

Ved flytning af selskabers virksomhed fra Danmark - bortset fra til

Grønland - skal selskaber slettes af Aktieselskabsregisteret og likvideres.

Selskaberne vil herefter blive undergivet en afsluttende ansættelse, jf.

selskabsskattelovens § 5, og der sker aktieavancebeskatning efter de

almindelige regler. Tilsvarende gælder, at der skal ske en afsluttende

ansættelse for skattepligtige fonde og foreninger, der opløses eller overgår

til skattefri virksomhed, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, og

selskabsskattelovens § 5. Ved flytning til Grønland sker der ikke

likvidation, men afsluttende ansættelse i henhold til selskabsskattelovens §

5.

8. For udenlandske selskaber eller foreninger m.v.,

der er begrænset skattepligtige her til landet af en erhvervsvirksomhed med

fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

skal der ske en afsluttende ansættelse ved opløsning eller ophør af

skattepligtig virksomhed her i landet, jf. selskabsskattelovens § 7.

Ejer selskabet aktier som en del af erhvervsvirksomhed med fast driftssted

her i landet, og udgår aktierne af det faste driftssteds skattepligtige

virksomhed, finder selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse for disse

aktier, jf. § 13 a, stk. 2.

9. Kun aktionærer, der efter kildeskattelovens § 1

eller § 2, stk. 1, litra d, har været skattepligtige til Danmark i en eller

flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for

skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen er omfattet af beskatningen, jf. § 13

a, stk. 4.

Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt

skattepligtig og i en anden periode været begrænset skattepligtig af en

aktiebesiddelse som led i erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i

landet, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om

aktionæren har været skattepligtig til Danmark i mindst 5 år.

Har en aktionær erhvervet aktier fra sin ægtefælle, og opfylder denne

betingelsen om længerevarende tilknytning her til landet, sker der beskatning

efter § 13 a uanset varigheden af fraflytterens skattepligt, jf. § 13 a, stk.

4, 2. pkt.

Det er en betingelse for beskatning af udenlandske selskaber m.v., der har

ejet aktier som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet

efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. punkt 8, at

skattepligten har varet mindst 5 år inden for de seneste 10 år.

Såfremt aktierne er erhvervet ved udlæg med succession fra et dødsbo, der

er skattepligtigt i Danmark, beskattes udlægsmodtageren ved fraflytning. Det

er uden betydning, hvor længe udlægsmodtageren har været skattepligtig til

Danmark, jf. § 13 a, stk. 4, 4. pkt.

Om udlæg fra dødsbo til udlægsmodtager, der ikke er skattepligtig her til

landet, se punkt 38.

Værdipapirer omfattet af bestemmelserne

10. Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning

finder anvendelse på samme arter af værdipapirer, som er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens almindelige bestemmelser. Reglerne omfatter

således aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende

værdipapirer, herunder konvertible obligationer, (§ 1, stk. 1), uanset om der

er udstedt egentlige aktiebeviser m.v. Endvidere gælder reglerne for

omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger, hvad enten

indskudsbeviserne er udstedt af akkumulerende foreninger eller af foreninger,

der udlodder renter og udbytter m.v.

11. Tildeles der efter fraflytningen den

skattepligtige aktieretter eller tegningsretter, behandles disse retter samt

aktier, der erhverves ved udnyttelse af retterne, efter § 13 a, stk. 12, som

om de var erhvervet samtidig med de aktier, som retterne knytter sig til

(moderaktierne).

For så vidt angår konvertible obligationer og aktier erhvervet ved

konvertering af disse gælder tilsvarende, at de anses for erhvervet samtidig

med moderaktierne, hvis obligationerne er erhvervet ved udnyttelse af

tildelte retter.

Reglen gælder for alle de aktier, der er omfattet af § 13 a, altså også

selv om der er tale om andre aktier end hovedaktionæraktier.

Reglen har kun betydning ved omberegning af skatten på grundlag af faktisk

afståelse efter § 13 a, stk. 7, se nedenfor punkt 14-15. Vælger aktionæren

derimod at fastholde den skat, der er pålignet ved fraflytningen, påvirker

tildeling af aktie- eller tegningsretter ikke opgørelsen af fortjeneste eller

tab.

12. Aktier m.v., der efter fraflytningen anskaffes til

markedspris, det vil sige uden udnyttelse af aktie- eller tegningsretter,

omfattes ikke af reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning. Det vil

sige, at disse aktier ikke inddrages under fraflytningsbeskatningen ved

omberegning af avancen efter § 13 a, stk. 7, ligesom de ikke medregnes ved

anvendelsen af gennemsnitsmetoden m.v.

Opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved

skattepligtsophør m.v.

13. Ved skattepligtsophør eller flytning af

skattemæssigt hjemsted foretages opgørelse af avance/ tab, som om der var

sket en afståelse på dette tidspunkt, jf. § 13 a, stk. 3. For aktier, der

ejes som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, sker

opgørelse, som om aktierne er afstået på det tidspunkt, hvor virksomheden

ophører, eller aktierne udgår af virksomheden.

Beskatningen finder således sted ved fraflytningen m.v., og værdistigning

på aktierne efter fraflytningen beskattes ikke. Efter § 13 a, stk. 7, kan

aktionæren vælge at få den skat, der er pålignet ved fraflytningen,

omberegnet under hensyn til den faktiske ejertid og faktiske afståelsessum,

se herom punkt 14.

I det følgende benyttes udtrykkene »urealiseret fortjeneste« og

»urealiseret tab« om henholdsvis fortjeneste og tab på aktier, der

bliver skattepligtige i forbindelse med fraflytningen m.v.

Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benyttes som

afståelsessum værdien af aktierne på tidspunktet for

skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen. Værdien opgøres efter reglerne i

Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om

værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved

gaveafgiftsberegning.

I øvrigt anvendes de gældende regler for opgørelsen af fortjeneste eller

tab. Tidligere års realiserede tab, der efter de almindelige regler er

fradragsberettigede, kan fradrages ved opgørelsen af den urealiserede

fortjeneste.

Ved opgørelsen af urealiseret fortjeneste og tab gælder lovens almindelige

regler om tabsfradrag m.v. ligeledes. Det gælder således, at tab på aktier i

udenlandske investeringsselskaber (§ 2 a-aktier) ikke kan fradrages.

Der er imidlertid en særlig begrænsning i adgangen til at fradrage

urealiseret tab opgjort i forbindelse med fraflytning. Efter de almindelige

regler kan tab ved afståelse af aktier med mindre end 3 års ejertid kun

fratrækkes i fortjeneste på andre aktier med mindre end 3 års ejertid.

Tab ved afståelse af hovedaktionæraktier med mindst 3 års ejertid

fratrækkes i anden skattepligtig særlig indkomst, og - hvis den særlige

indkomst herved bliver negativ - i den skattepligtige almindelige indkomst.

For næringsaktier gælder, at tab fradrages i den skattepligtige

almindelige indkomst.

Disse regler er fraveget ved § 13 a, stk. 3, 2. pkt. Efter denne

bestemmelse kan et urealiseret tab kun fragå i urealiseret fortjeneste på

andre aktier, der bliver skattepligtig i forbindelse med fraflytningen, såvel

når skatten beregnes efter stk. 1., som når skatten omberegnes efter stk. 7

(se herom under punkt 14).

Fortjenesten beskattes som almindelig eller særlig indkomst efter

aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Der kan mod sikkerhed og betaling af tillæg ydes henstand med de pålignede

skatter af amtsskatteinspektoraterne (i Københavns og Frederiksberg kommuner

dog skattedirektoraterne), se nedenfor punkt 25-28.

Omberegning på grundlag af faktisk afståelsessum og ejertid

14. Princippet i reglerne om skatteflugt er, at

aktierne i tilfælde af skattepligtsophør anses for at være realiseret på

ophørstidspunktet til værdien på dette tidspunkt.

Værdistigningen efter ophørstidspunktet kommer således ikke til

beskatning. Da det ikke er tanken, at den skattepligtige skal stilles

ringere, end det ville have været tilfældet, hvis skattepligten var

opretholdt, og aktierne afhændet senere, kan den skattepligtige dog vælge at

få den afståelsessum, der konstateres ved et salg foretaget efter

fraflytningen, lagt til grund for skatteberegningen.

Den pågældende kan således vælge at få omberegnet den skat, der er

pålignet efter § 13 a, stk. 1-2. Dette fremgår af bestemmelsen i § 13 a, stk.

7. Ved omberegning opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den faktiske

afståelsessum og den faktiske ejertid samt den faktiske hovedaktionærstatus,

jf. punkt 34. Ejertidens længde har betydning for opgørelse af fortjeneste på

hovedaktionæraktier på grund af aftrapningsbestemmelsen i § 7.

I overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens almindelige regler

opgøres beskatningen for hver aktie for sig, idet den først anskaffede aktie

i et selskab anses for den først afståede. Den skattepligtige kan således for

hver af de senere afståede aktier vælge mellem værdien ved

skattepligtsophøret eller afståelsessummen. Det er uden betydning, om der i

det enkelte tilfælde bliver tale om gevinst eller tab. Den skattepligtige vil

således kunne vælge den mindste fortjeneste (største tab) for hver aktiepost.

Denne adgang til at få den senere afståelsessum lagt til grund ændrer ikke

ved det forhold, at det er skattepligtsophøret, der udløser beskatningen, og

at denne sker på ophørstidspunktet. Der er alene tale om en ændring af den

oprindeligt beregnede skat.

Omberegning kan vælges, uanset om aktionæren har fået henstand, eller om

den pålignede skat er betalt ved fraflytningen.

I tilfælde af, at aktionæren dør, kan boet ligeledes få skatten omberegnet

på grundlag af værdien i handel og vandel og den faktiske ejertid ved

dødsfaldet.

Aktionæren eller boet kan ved hver enkelt (del) afståelse vælge beregning

efter § 13 a, stk. 1, (værdien og ejertiden ved fraflytningen) eller § 13 a,

stk. 7, (faktisk fortjeneste/tab/ejertid).

Vælger aktionæren at få skatten omberegnet efter § 13 a, stk. 7, opgøres

fortjenesten på grundlag af den faktiske afståelsessum og den faktiske

besiddelsestid. Ved skatteberegningen på grundlag af den faktiske

afståelsessum kan ligningsmyndighederne efter de almindelige regler

tilsidesætte den opgjorte fortjeneste, hvis afståelsen ikke er sket til

uafhængig trediemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.

Ved omberegning efter § 13 a, stk. 7, beregnes ikke tillæg efter § 13 a,

stk. 5, se herom punkt 29. Om forfaldstidspunktet for betaling af skat, se

nedenfor punkt 24.

Fradrag for urealiseret tab kan kun ske i fortjeneste på andre aktier, der

bliver skattepligtig ved fraflytning m.v., se herom punkt 13. Denne regel

finder også anvendelse i de tilfælde, hvor aktionæren vælger at opgøre

fortjenesten eller tabet på grundlag af den faktiske afståelsessum og ejertid

for de afståede aktier. Et eventuelt realiseret tab vil kun kunne fradrages -

i såvel realiseret som urealiseret - fortjeneste på andre aktier, der blev

skattepligtig i forbindelse med aktionærens fraflytning.

Aktionæren kan vælge at fastholde et urealiseret tab opgjort ved

fraflytningen til modregning i urealiseret eller realiseret fortjeneste.

Dette gælder, selv om »tabsaktierne« er steget i værdi efter

fraflytningen og afstået med fortjeneste.

Hvis aktionæren afstår en del af de aktier, han ejede ved fraflytningen,

kan aktionæren i overensstemmelse med reglerne i § 13 a, stk. 7, begære

omberegning på grundlag af den faktiske ejertid og afståelsessum for denne

post aktier.

Hele den ved fraflytningen beregnede skat og et eventuelt henstandstillæg

for den solgte post aktier bortfalder. I stedet beregnes der efter § 13 a,

stk. 7, skat af fortjenesten på den solgte post aktier, opgjort på grundlag

af afståelsessummen og ejertidens længde på afståelsestidspunktet. For de

resterende aktier, for hvilke der ikke begæres omberegning, beregnes fortsat

henstandstillæg. Hvis aktionæren har betalt skatten ved fraflytningen,

bortfalder tilsvarende hele skatten vedrørende den solgte post aktier.

Eventuelt for meget betalt skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse, der

beregnes på grundlag af hele den skat, der kan henføres til den afståede post

aktier, jf. § 13 a, stk. 11, og punkt 32.

Der henvises til punkt 11 for så vidt angår aktieretter eller

tegningsretter, der tildeles efter fraflytningen, og til punkt 12 for så vidt

angår aktier, der anskaffes efter fraflytningen uden udnyttelse af aktie-

eller tegningsretter.

15. Ved enhver udlodning af udbytte på danske aktier

og lignende værdipapirer skal der efter kildeskattelovens § 65 tilbageholdes

en udbytteskat på 30 pct. af det samlede udbytte. Med hjemmel i en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst kan der dog blive tale om hel eller delvis

nedsættelse af udbytteskatten.

Er den danske udbytteskat nedsat efter en sådan

dobbeltbeskatningsoverenskomst, samtidig med at udbytterne ikke er

skattepligtig indkomst i aktionærens bopælsstat, skal alle udbytter udloddet

efter fraflytningen lægges til afståelsessummen ved omberegning af skatten

efter § 13 a, stk. 7, på grundlag af faktisk afståelse.

Den danske skat, der er betalt af udbytterne, kan modregnes i

aktieavanceskatten efter samme principper som i ligningslovens § 33. Det vil

sige, at aktieavanceskatten nedsættes med den danske skat på de udbytter, der

medregnes ved beregningen af denne skat, men således at aktieavanceskatten

højst kan nedsættes til 0.

Aktieafståelse efter fraflytning til det udstedende selskab eller et

holdingselskab

16. Afstår aktionæren efter fraflytningen sine aktier

til det udstedende selskab eller et holdingselskab hjemmehørende i Danmark,

gælder særlige regler.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, er udbytter m.v. hidrørende

fra selskaber hjemmehørende i Danmark omfattet af reglerne om begrænset

skattepligt. Skattepligten omfatter alle udlodninger og afståelsessummer, der

omfattes af ligningslovens §§ 16 A og 16 B. Afståelsessummer omfattet af

ligningslovens § 16 B, stk. 4, er dog ikke omfattet af den begrænsede

skattepligt til Danmark.

Det betyder, at udenlandske aktionærer er begrænset skattepligtige af hele

afståelsessummen, hvis de afstår aktier til det udstedende selskab eller et

holdingselskab hjemmehørende i Danmark.

En aktionær, hvis skat ved fraflytning fra Danmark er blevet opgjort efter

§ 13 a, stk. 1, kan efterfølgende afstå aktierne på sådanne vilkår, at der

sker beskatning efter ligningslovens § 16 B. I disse tilfælde vil der ikke

efter § 13 a, stk. 7, kunne ske omberegning af skatten. Beskatningen efter §

13 a, stk. 1, fastholdes.

Den danske skat, som efter ligningslovens § 16 B er betalt af

afståelsessummen, kan fragå i den skat, der er opgjort på

fraflytningstidspunktet efter § 13 a, stk. 1.

Hvis den afståelsessum, der beskattes efter ligningslovens § 16 B, er

højere end den værdi, som er lagt til grund ved beskatningen efter § 13 a,

stk. 1, kan der dog ikke ske nedslag for den del af § 16 B-beskatningen, der

vedrører værdistigningen efter fraflytningen.

Fradraget kan højst være af samme størrelse som den skat, der efter § 13

a, stk. 1, er beregnet af fortjenesten på aktierne.

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, kan der dispenseres fra beskatning

efter ligningslovens § 16 B, stk. 1-5.

Amtsskatteinspektoraterne, for Københavns og Frederiksberg kommuners

vedkommende dog de pågældende skattedirektorater, er bemyndiget til som 1.

instans at meddele dispensation fra ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Ligningsrådet er bemyndiget til som 1. instans at dispensere for

beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, 4 og 5.

Aktieafståelser, der fritages for beskatning efter ligningslovens § 16 B,

skal i stedet beskattes efter aktieavancebeskatningslovens almindelige

regler.

En aktionær, der er beskattet efter § 13 a, stk. 1, og som får

dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, ved en senere afståelse af

aktierne, vil således skulle beskattes af afståelsen efter de almindelige

aktieavancebeskatningsregler. Det betyder, at aktionæren for denne afståelse

kan vælge at få skatten omberegnet efter § 13 a, stk. 7.

Nedslag for udenlandske skatter

17. Efter § 13 a, stk. 8, gives der nedslag i den

beregnede danske skat for betalte udenlandske skatter på aktieavancer. Dette

nedslag gives, hvad enten aktionæren vælger beskatning efter § 13 a, stk. 1,

(beskatning ved fraflytning) eller efter § 13 a, stk. 7, (faktisk

afståelsessum og besiddelsestid). Nedslaget beregnes efter samme principper

som den almindelige creditregel i ligningslovens § 33 om nedslag for

udenlandske indkomstskatter.

Der gives kun nedslag for den udenlandske skat på den del af fortjenesten,

der beskattes i Danmark, og højst nedslag med et beløb svarende til den

danske skat på denne fortjeneste. Er den udenlandske skat opgjort på grundlag

af en højere afståelsessum end den værdi, der er lagt til grund ved den

danske beskatning, skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt

på den del af fortjenesten, der er beskattet i Danmark, og den del, der alene

er beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter med den del af

den udenlandske skat, der falder på den dansk beskattede fortjeneste.

Hvis den udenlandske skat er højere end den danske, kan der højst ske

nedsættelse med et beløb svarende til den danske skat, eksklusive et

eventuelt tillæg efter § 13 a, stk. 5. Ved delvis afståelse vil nedslaget for

den udenlandske skat være begrænset til den del af den danske skat, der

forholdsmæssigt falder på de afståede aktier.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningsstaten,

begrænses fradraget til den skat, som denne stat har et ubetinget krav på

efter overenskomsten, jf. § 13 a, stk. 8, 3. pkt. Denne bestemmelse har

betydning ved de dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor det er accepteret, at

Danmark som kildestat beskatter avancer ved afståelse af aktier i danske

selskaber. Flytter en aktionær i et dansk selskab fra Danmark og bliver

hjemmehørende i en sådan overenskomst-stat, skal den danske skat, som bliver

beregnet ved fraflytningen, derfor ikke nedsættes med den udenlandske skat,

som beregnes i bopælsstaten ved senere afståelse af aktierne. Ifølge

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er det bopælsstaten, der skal lempe sin

beskatning.

18. Efter § 13 a, stk. 2, 3. pkt., skal der ske samme

beskatning som ved fraflytning, når aktier, der ejes af en udenlandsk person

eller et udenlandsk selskab m.v. som led i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her i landet, udgår af det danske beskatningsgrundlag (se herom

punkt 6 og 9).

Der skal i disse tilfælde ikke ske lempelse i den danske

aktieavancebeskatning for en eventuel skat, der er betalt i den stat, hvor

den skattepligtige er hjemmehørende, jf. § 13 a, stk. 8, 4. pkt.

19. I de sjældne tilfælde, hvor et fast driftssted her

i landet ejer aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en tredie-stat, vil

den danske beskatning dog kunne lempes under hensyn til eventuel

aktieavancebeskatning i denne tredie-stat.

20. Har aktionæren betalt de pålignede skatter efter §

13 a, stk. 1, vil nedslaget for den udenlandske beskatning medføre en

tilbagebetaling af den for meget betalte skat. Det gælder uanset, om

aktionæren vælger beskatning efter § 13 a, stk. 1, eller efterfølgende får

omberegnet skatten efter § 13 a, stk. 7. I disse tilfælde tilbagebetales den

for meget betalte skat med rentegodtgørelse efter § 13 a, stk. 11, jf. punkt

32 nedenfor.

Selvangivelse m.v.

21. Om indgivelse af selvangivelse ved ophør af

skattepligt m.v., se cirkulærets kapitel 1, punkt 6-9, om bekendtgørelse nr.

313 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v., samt henstand

m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a (herefter benævnt

bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse).

For den skat, der vedrører aktieavancer, er det efter § 6 i

bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse en betingelse for henstand, at der

ved senere afståelse af aktierne indgives selvangivelse om fortjenesten eller

tabet ved afståelsen inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter

afståelsen. Se om henstand nedenfor under punkt 25-28. Hvis en aktionær ikke

ønsker omberegning af aktieavanceskatten efter § 13 a, stk. 7, skal den

pågældende inden ovennævnte frist alene give meddelelse om afståelsen.

Selvangivelse/meddelelse indgives til ligningsmyndigheden i den kommune, der

er slutligningskommune for det seneste hele indkomstår.

I tilfælde, hvor skattepligten er ophørt før 1. juli 1987, skal

selvangivelser/meddelelser indgives efter de hidtil gældende regler. Hvis

skattepligten først ophører den 1. juli 1987 eller senere, skal reglerne i

bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse om indgivelse af

selvangivelse/meddelelse anvendes.

22. Indgives selvangivelse/meddelelse ikke rettidigt,

bortfalder en eventuel henstand (jf. punkt 25-28) med betaling af skatten

pålignet efter § 13 a, stk. 1-2. Skatten anses for forfalden fra det

tidspunkt, hvor beløbet ville være forfaldet, hvis der ikke var givet

henstand. Skatten skal i så fald forrentes med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra

dette tidspunkt, jf. § 6 i bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse.

Adgangen til omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 7, bortfalder

ligeledes, hvor fristen for indgivelse af selvangivelse ved afståelse

overskrides, jf. § 6 i bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse. Der vil dog

i disse tilfælde kunne gives nedslag for udenlandske skatter, se herom under

punkt 17.

Ligningskommissionen kan efter omstændighederne se bort fra overskridelse

af fristen, fx i tilfælde af en undskyldelig forsinkelse.

23. § 13 a, stk. 10, indeholder regler for

skatteydere, der ikke har selvangivet fortjeneste eller tab på aktier

omfattet af § 13 a, stk. 1-2, både ved fraflytningen og (hvis der er givet

henstand) ved afståelsen af aktierne. Sanktionen er den samme, som når

selvangivelse/meddelelse ikke er indgivet rettidigt. Aktierne anses for

afstået på det tidspunkt, hvor skattepligten efter § 13 a, stk. 1 eller 2,

indtrådte. Aktionæren kan derfor ikke vælge at få omberegnet skatten efter §

13 a, stk. 7. Da betingelserne for henstand ikke er opfyldt, er skatten

forfalden ved fraflytningen, se punkt 28. Der beregnes morarenter med 1 pct.

pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Der vil dog også i disse tilfælde

kunne gives nedslag for udenlandske skatter, se herom under punkt 17.

Forfaldstidspunktet

24. Forfaldstidspunktet for den pålignede skat vil

fremgå af den opkrævning, der fremsendes af Statsskattedirektoratet.

Henstand med betaling af pålignede skatter

25. Der kan mod sikkerhed og betaling af tillæg ydes

henstand med de pålignede skatter af amtsskatteinspektoraterne (i Københavns

og Frederiksberg kommuner dog skattedirektoraterne), jf. § 13 a, stk. 5.

Henstandsbeløbet og tillægget (se herom punkt 29) forfalder, når aktierne

afstås, eller aktionæren dør, medmindre ægtefællen succederer i

aktiebesiddelsen (se herom punkt 31).

26. Henstandsbeløb, der ikke er særlig indkomstskat,

beregnes som forskellen mellem den skat, der opgøres med og uden avancen.

Henstandsbeløb, der ikke er særlig indkomstskat, skal fragå i den skat,

der beregnes ved den afsluttende ansættelse i forbindelse med

skattepligtsophøret eller flytning af det skattemæssige hjemsted.

Henstandsbeløbet indgår derfor ikke i beregningen af eventuel restskat og

procenttillæg m.v., jf. kildeskattelovens § 61 og § 63.

Begærer aktionæren ikke henstand ved fraflytningen eller bliver en sådan

ikke bevilget, forfalder den pålignede skat ved fraflytningen.

Dette hindrer dog ikke, at aktionæren ved den faktiske senere afståelse

kan begære omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 7. En betingelse herfor

er dog, at der indgives rettidig selvangivelse både ved fraflytningen og ved

den senere afståelse, se herom under punkt 21-23.

27. For at opnå henstand skal følgende betingelser

være opfyldt:

a. Der skal stilles sikkerhed over for amtsskatteinspektoraterne (i

Københavns og Frederiksberg kommuner dog skattedirektoraterne). Sikkerheden

skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet. Sikkerhed kan bestå i

aktier, børsnoterede obligationer, garanti fra et pengeinstitut eller anden

sikkerhed efter de nævnte myndigheders bestemmelse.

Størrelsen af sikkerheden skal afgøres af disse myndigheder.

b. Ved fraflytning skal der indgives selvangivelse til

ligningsmyndigheden, se herom under punkt 21. Giver ligningskommissionen

udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter § 3 i bekendtgørelsen om

afsluttende ansættelse, skal selvangivelse som betingelse for henstanden blot

være indgivet inden denne frist.

c. Henstand er endelig betinget af, at der ved senere hel eller delvis

afståelse af aktierne indgives en selvangivelse af fortjenesten eller tabet

på disse. Ønskes der ikke omberegning efter § 13 a, stk. 7, er det en

betingelse for henstand, at der indgives meddelelse ved senere hel eller

delvis afståelse af aktierne. Se om selvangivelse/ meddelelse punkt 21-23.

Indgives selvangivelse/meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden,

og skatten anses for forfalden fra det tidspunkt, hvor skatten ville være

forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med 1 pct. pr.

påbegyndt måned fra dette tidspunkt, jf. § 6 i bekendtgørelsen om afsluttende

ansættelse. Adgangen til omberegning efter § 13 a, stk. 7, bortfalder, jf. §

6 i bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse.

28. Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke

rettidigt, tillægges de forfaldne beløb renter på 1 pct. pr. påbegyndt måned

fra forfaldsdagen at regne, jf. § 13 a, stk. 5, 8. pkt. Det samme gælder for

forfaldne skattebeløb, der ikke er omfattet af henstandsordningen, jf. § 13

a, stk. 5, 8. pkt. Disse renter er ikke fradragsberettigede, jf.

ligningslovens § 17 A.

Tillæg til henstandsbeløb

29. Til henstandsbeløbet beregnes efter § 13 a, stk.

5, et tillæg. Tillægget beregnes fra forfaldstid for skatten pålignet efter §

13 a, stk. 1. Hvert kalenderår fastsættes en tillægssats, som skal gælde for

hele året. Tillægssatsen udgør den officielle diskonto pr. 1. januar det

pågældende år. Tillægget er ikke fradragsberettiget. Ved omberegning af

skatten efter § 13 a, stk. 7, (faktisk afståelsessum og besiddelsestid)

bortfalder den oprindelige beskatning og tillæg for disse aktier. Der

beregnes intet tillæg til den omberegnede skat.

Når en fraflyttet aktionær ved tilbageflytning på ny bliver omfattet af

aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, bortfalder den ved

fraflytningen beregnede skat på de aktier, der er i behold ved

tilbageflytningen, jf. punkt 33 nedenfor. Det beregnede tillæg til den

bortfaldne skat bortfalder ligeledes.

I de tilfælde, hvor en hovedaktionær efter fraflytningen skifter status

til almindelig aktionær, bortfalder skatten, jf. nedenfor punkt 34. Det

beregnede tillæg bortfalder.

Vælger aktionæren at lade sig beskatte efter § 13 a, stk. 1, dvs. på

grundlag af værdien på fraflytningstidspunktet, og er der ydet henstand med

skattebetalingen, gives nedslaget for udenlandsk skat efter § 13 a, stk. 8, i

den pålignede danske skat uden tillæg til henstandsbeløbet. Såfremt der efter

nedslaget resterer en dansk beskatning, beregnes tillæg til denne skat efter

henstandsreglerne i § 13 a, stk. 5.

Vælger aktionæren omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 7, dvs.

beskatning på grundlag af den faktiske afståelsessum og besiddelsestid, gives

nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes

ikke tillæg.

Klageadgang

30. Amtsskatteinspektoraternes (i Københavns og

Frederiksberg kommuner dog skattedirektoraternes) afgørelser vedrørende

henstand og sikkerhedsstillelse kan indbringes for Statsskattedirektoratet

inden 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen herom er meddelt den

skattepligtige, jf. § 13 a, stk. 6.

Statsskattedirektoratet kan dog se bort fra overskridelse af denne frist,

når omstændighederne taler derfor. Statsskattedirektoratets afgørelse kan

ikke påklages til højere administrativ myndighed.

Ægtefællens indtræden i henstand

31. Dør aktionæren, forfalder skatten til betaling.

Skatteministeren kan dog tillade, at afdødes ægtefælle succederer i en

henstandsordning, jf. § 13 a, stk. 5, 10. pkt. Det vil sige, at ægtefællen

indtræder i henstandsordningen på samme vilkår, som var fastsat for den

afdøde aktionær.

Denne dispensationsadgang er efter § 7 i bekendtgørelsen om afsluttende

ansættelse henlagt til den samme myndighed, der bevilgede henstand til afdøde

(amtsskatteinspektoraterne og i Københavns og Frederiksberg kommuner

skattedirektoraterne). Disse myndigheders afgørelse vedrørende succession kan

indbringes for Statsskattedirektoratet og som sidste administrative instans

for Skatteministeren. Ved senere afståelse af alle eller en del af de aktier,

som omfattes af henstandsordningen, kan ægtefællen enten fastholde den

oprindelige beskatning efter § 13 a, stk. 1, eller få omberegnet skatten

efter § 13 a, stk. 7. I begge tilfælde anvendes afdødes oprindelige

anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. I disse tilfælde anvendes derfor

ikke reglerne i kildeskattelovens § 33 B om anskaffelsessummen for aktiver

erhvervet fra et udenlandsk dødsbo.

Tilbagebetaling af eventuel for meget betalt skat

32. Hvis den skattepligtige ved fraflytningen har

betalt skatten af den urealiserede aktieavance efter § 13 a, stk. 1, og den

pålignede skat senere nedsættes eller bortfalder, fx fordi den skattepligtige

fortjeneste opgøres efter den faktiske afståelsessum, eller fordi der er

betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat efter

anmodning.

Den for meget betalte skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse på 6

pct. årlig. Godtgørelsen beregnes fra det tidspunkt, hvor skatten er

indbetalt, indtil skatten tilbagebetales. Rentegodtgørelsen skal ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 13 a, stk. 11.

Bortfald af skattepligten

33. Den skat, der er pålignet ved fraflytning,

bortfalder efter § 13 a, stk. 9, i de tilfælde, hvor aktionæren på ny bliver

omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler. Det vil være

tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens

§ 1, eller hvis aktionæren bliver skattemæssigt hjemmehørende her efter

reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det samme gælder, hvis

aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig virksomhed med fast

driftssted her i landet. Skatten bortfalder for de aktier, der er i behold på

det tidspunkt, hvor aktionæren på ny bliver omfattet af de almindelige

aktieavancebeskatningsregler.

Ved senere afståelse af aktier, mens aktionæren er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, behandles aktieafståelsen i

det hele efter de almindelige regler med udgangspunkt i den oprindelige,

faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for aktierne.

34. Hvis aktionæren efter fraflytningen ophører med at

være hovedaktionær i aktieavancebeskatningslovens forstand, bortfalder

fraflytningsbeskatningen. Fraflytningsskatten bortfalder kun på de aktier,

der er i behold på tidspunktet for den ændrede status.

Dette gælder kun for hovedaktionærer, som på tidspunktet for

skattepligtens indtræden skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens

§ 2 eller § 4, men ikke for hovedaktionærer, som skulle beskattes efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 a og § 2 b.

En aktionærs hovedaktionærstatus kan eksempelvis bortfalde i tilfælde,

hvor den pågældende alene var omfattet af hovedaktionærreglerne på grund af

5-årsreglen i § 4, stk. 2; det vil sige, at aktionæren på et tidspunkt inden

for de seneste 5 år forud for fraflytningen har opfyldt betingelserne for

beskatning som hovedaktionær.

Tilsvarende gælder, at fraflytterens hovedaktionærstatus bortfalder 5 år

efter, at betingelserne i § 4, stk. 2, ikke længere opfyldes på grund af

fraflytterens (eller den øvrige hovedaktionærkreds) efterfølgende

aktieafståelse.

Det bemærkes, at det ikke er muligt for en hovedaktionær at ændre status

til almindelig aktionær ved selskabets fusion med et større selskab. En

hovedaktionær, der ved en fusion får ombyttet sine hovedaktionæraktier med

aktier i det fortsættende selskab, vil ved afståelse af de tilbyttede aktier

blive beskattet som hovedaktionær, uanset størrelsen af den pågældendes

aktiebesiddelse i det fortsættende selskab, jf. § 13, stk. 1.

35. Ved ophævelse af beskatningen bortfalder også

tillæg til eventuelle henstandsbeløb. Hvis aktionæren har betalt de pålignede

skatter ved fraflytningen, ydes der ved tilbagebetalingen af de for meget

betalte skatter en rentegodtgørelse efter § 13 a, stk. 11, jf. punkt 32

ovenfor.

Beskatning ved fornyet fraflytning til udlandet

36. I de tilfælde, hvor skatten er bortfaldet efter §

13 a, stk. 9, på grund af tilbageflytning til Danmark (jf. punkt 33),

pålignes der ved fornyet fraflytning skat efter § 13 a, stk. 1, uanset

varigheden af skattepligtsperioden forud for den seneste fraflytning, jf. §

13 a, stk. 4, 3. pkt.

Beskatningen sker i disse tilfælde på grundlag af aktiernes værdi og

ejertid på tidspunktet for den seneste fraflytning.

Påligning af skat efter § 13 a, stk. 1, finder sted, uanset at aktionæren

ved den fornyede fraflytning er i besiddelse af andre aktier end ved den

oprindelige fraflytning.

Særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 13 b for overdragelser

mellem ægtefæller

37. Overdragelse af aktier mellem samlevende

ægtefæller udløser normalt ikke aktieavancebeskatning, jf. kildeskattelovens

§§ 26 A og 26 B.

I § 13 b er fastsat, at kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B ikke gælder for

overdragelse af aktier til en ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet,

Færøerne eller Grønland, selv om ægtefællerne begge er fuldt skattepligtige

og skattemæssigt samlevende efter reglerne i kildeskattelovens § 4. Den

ægtefælle, der modtager aktierne, kan ikke succedere i den overdragende

ægtefælles skattemæssige stilling. Der sker derfor efter § 13 b beskatning

hos den overdragende ægtefælle af den fortjeneste, der er optjent indtil

tidspunktet for overdragelsen. Beskatning efter § 13 b omfatter alene de

aktier, der er omfattet af § 13 a.

Ved overdragelsen af aktier m.v. til ægtefælle i udlandet sker der en

faktisk afståelse. Reglerne i § 13 a om henstand med skattebetalingen, indtil

aktierne afstås, om fornyet skatteberegning ved aktiernes afståelse og om

eventuelt bortfald af beskatning finder derfor ikke anvendelse i disse

tilfælde.

Overdragelse af aktier til en samlevende ægtefælle, der er hjemmehørende i

udlandet, behandles således i det hele efter aktieavancebeskatningslovens

almindelige regler om afståelse af aktier til trediemand.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 c om udlæg fra dødsboer

38. Udlægsmodtagere, der er skattepligtige af

eventuelle aktieavancer, kan efter aktieavancebeskatningslovens almindelige

regler indtræde i afdødes stilling ved

1) aktier, der er erhvervet som et led i afdødes næring (§ 3),

2) hovedaktionær-aktier, der udlægges mere end 3 år efter anskaffelsen (§

4),

3) aktier, der er erhvervet i forbindelse med skattefri

virksomhedsomdannelse,

4) aktier, hvor fortjenesten er skattepligtig, fordi selskabet har

karakter af investeringsselskab i udlandet (§ 2 a),

5) andelsbeviser m.v. (§ 2 b).

Efter § 13 c kan personer og selskaber m.v., der er hjemmehørende i

udlandet, Færøerne eller Grønland, ikke indtræde i afdødes skattemæssige

stilling (succedere) for så vidt angår aktier som omtalt i § 13 a, stk. 1.

Reglen i § 13 c afskærer udenlandske udlægsmodtageres adgang til at

indtræde i afdødes stilling i alle de nævnte tilfælde.

Det betyder, at dødsboet ved udlægget af sådanne aktier til udlændinge

skal betale skat af fortjenesten. Der kan gives henstand med betalingen af

skatten. Henstand vil blive givet i form af en afdragsordning.

Afdragsordningen vil blive betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed

for henstandsbeløbet. Der beregnes tillæg til henstandsbeløbet efter samme

regler som for fraflyttere, jf. § 13 a, stk. 5. Når det offentlige har

modtaget sikkerhedsstillelsen, er boet frigjort for sit ansvar for betaling

af skatten.

I modsætning til reglerne for fraflyttere, bortfalder skatten imidlertid

ikke, hvis udlægsmodtageren senere flytter til Danmark. Der kan heller ikke

ske omberegning af skatten, når udlægsmodtageren efterfølgende afstår

aktierne, ligesom der ikke gives nedslag for eventuel udenlandsk beskatning

ved afståelse.

Ikrafttræden 39. Reglerne i § 13 a om aktieavancebeskatning ved

fraflytning har virkning for personer, hvis skattepligt ophører, eller som

flytter skattemæssigt hjemsted den 18. februar 1987 eller senere. Reglerne

har endvidere virkning for personer og udenlandske selskaber, hvis begrænsede

skattepligt af en virksomhed med fast driftssted her i landet ophører den 18.

februar 1987 eller senere. Endelig har bestemmelserne virkning for aktier,

der den 18. februar 1987 eller senere udgår af et fast driftssteds

skattepligtige virksomhed, fx fordi aktierne overføres til udlandet.

Bestemmelserne i § 13 b om overdragelse til ægtefælle har virkning for

aktier, der overdrages den 18. februar 1987 eller senere.

Reglerne i § 13 c gælder for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er

indtrådt den 18. februar 1987 eller senere.

C. Eksempler på anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 13a

Eksempel 1.

Skatteberegningen ved fraflytningen

Til belysning af reglerne skal anføres følgende eksempel på beregning af

særlig indkomstskat ved en hovedaktionærs fraflytning. Det er forudsat, at

hovedaktionæren ikke besidder andre aktier eller har afstået andre aktier i

fraflytningsåret. Endvidere forudsættes det, at hovedaktionæren ikke har

anden særlig indkomst i fraflytningsåret. Endelig forudsættes det, at

hovedaktionærens eventuelle ægtefælle ikke afstår eller besidder

hovedaktionæraktier i fraflytningsåret.

Hovedaktionæren købte 1. maj 1983 en aktiepost på nominelt 250.000 kr. for

500.000 kr.

Ved fraflytningen pr. 1. oktober 1987 har aktieposten en værdi på 800.000

kr.

Herefter kan fortjenesten på fraflytningstidspunktet opgøres:

Værdi af aktiepost ved fraflytning ................. 800.000 kr.

-anskaffelsessum ................................... 500.000 kr.

------------

Fortjeneste ........................................ 300.000 kr.

------------

Aktierne har været ejet fra 1. maj 1983 til 1. oktober 1987, altså i 4 år

og 5 måneder. Fraflytningen sker i 5. besiddelsesår, og fortjenesten

nedsættes derfor med 20 pct., jf. § 7, stk. 1. Fortjenesten vil derfor udgøre

240.000 kr.

Særlig indkomstskat for 1987 beregnes således:

fortjeneste ved fraflytning ...................... 240.00

0 kr.

-65.000 kr.'s fradrag (§ 7, stk. 2) .............. 65.000 kr.

------------

Særlig indkomst 1987 ............................. 175.000 kr.

------------

Særlig indkomstskat 50 pct. af 175.000 kr......... 87.500 kr.

------------

Omberegning ved afståelse. Ingen udenlandsk skat.

Hovedaktionæren i ovenstående eksempel har siden fraflytningen fra Danmark

haft bopæl i et land, hvor han blev beskattet af det løbende aktieudbytte.

Hele aktieposten afstås pr. 1. juni 1990. Afståelsesvederlaget udgør

1.000.000 kr. Det forudsættes, at der ikke betales udenlandsk skat af

avancen.

Hovedaktionæren kan nu vælge at få omberegnet den skat, der blev beregnet

ved fraflytningen.

Fortjenesten ved omberegningen kan herefter opgøres således:

Afståelsessum ..................................... 1.000.000 kr.

-anskaffelsessum .................................. 500.000 kr.

-------------

Fortjeneste ....................................... 500.000 kr.

-------------

Aktierne har været ejet fra 1. maj 1983 til 1. juni 1990, altså 7 år

og 1 måned. Afståelsen sker i 8. besiddelsesår, og fortjenesten

nedsættes efter § 7, stk. 1, med 50 pct. til 250.000 kr.

Den særlige indkomst ved omberegningen kan opgøres således:

Fortjeneste ........................................ 250.000 kr.

-65.000 kr.'s fradrag (§ 7, stk. 2) ................ 65.000 kr.

------------

Særlig indkomst .................................... 185.000 kr.

------------

Særlig indkomstskat 50 pct. af 185.000 kr. ......... 92.500 kr.

------------

Pålignet skat betalt ved afrejsen

Hvis aktionæren har betalt den pålignede skat ved afrejsen, vil han, når

han begærer omberegning, få tilbagebetalt den for meget betalte skat plus en

rentegodtgørelse heraf på 6 pct. årligt, jf. § 13 a, stk. 11.

Da den omberegnede skat er højere end skatten beregnet ved fraflytningen,

vil det ikke være fordelagtigt at begære omberegning.

Henstand med skattebetalingen

Er der efter lovens § 13 a, stk. 5, givet henstand med betalingen af den

særlige indkomstskat, der blev beregnet ved fraflytningen, forfalder den

særlige indkomstskat samt tillægget hertil ved afståelsen. Antages det, at

den særlige indkomstskat er pålignet til betaling pr. 1. december 1987, og at

henstandsbeløbet og tillægget forfalder til betaling pr. 1. august 1990, kan

henstandsperioden opgøres til 2 år og 8 måneder. Med en diskonto på 7 pct.

p.a. kan det samlede tillæg opgøres til 2 8/12 år a 7 pct. = 18,67 pct.

18,67 pct. af 87,500 kr. udgør 16.336 kr., således at det samlede beløb,

der forfalder til betaling pr. 1. august 1990, udgør 103.836 kr.

I den situation vil det være fordelagtigt for hovedaktionæren at begære

omberegning, da der herved spares et skattebeløb på 103.836 kr. - 92.500 kr.

= 11.336 kr.

Omberegning ved afståelse. Udenlandsk skat.

I ovenstående eksempel er der ikke taget hensyn til eventuel beskatning af

avance i bopælslandet. Hvis det godtgøres, at bopælslandets beskatning sker

på grundlag af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, vil

den udenlandske skat helt eller delvis kunne modregnes i den danske skat.

Pålignet skat betalt ved afrejsen

Når aktionærens skat er beregnet på fraflytningstidspunktet, foreligger

der kun dobbeltbeskatning af den del af den samlede avance, der er opstået

inden fraflytningen. Godtgøres det, at den udenlandske skat udgør i alt

60.000 kr., kan det skattebeløb, der i denne situation kan modregnes i den

danske skat, opgøres således:

aktiepostens værdistigning inden fraflytning

Udenlandsk skat x ------------------------------------------- =

aktiepostens samlede værdistigning

800.000 kr. - 500.000 kr.

60.000 kr. x ------------------------- = 36.000 kr.

1.000.000 kr. - 500.000 kr.

Da beløbet på 36.000 kr. er mindre end den danske skat, kan det fuldt ud

modregnes i den danske skat. Det bemærkes, at fradraget for udenlandsk skat

aldrig kan overstige dansk skat.

Ved tilbagebetalingen af den for meget betalte skat ydes en godtgørelse på

6 pct. årligt. Antages det, at den særlige indkomstskat er betalt pr. 1.

december 1987, og at tilbagebetalingen sker pr. 1. august 1990, kan den

periode, for hvilken der skal ydes godtgørelse, opgøres til 2 år og 8

måneder. Det samlede tillæg udgør således 2 8/12 år a 6 pct. = 16 pct.

Godtgørelsen udgør herefter 2 8/12 x 6 pct. = 16 pct. af 36.000 kr. eller

5.760 kr. Den samlede tilbagebetaling udgør således 41.760 kr.

Hvis der begæres omberegning, foreligger der dobbeltbeskatning af hele

avancen. Da den udenlandske skat er mindre end den danske skat på 92.500 kr.,

kan den fuldt ud modregnes heri. Den danske skat bliver i denne situation

92.500 kr. - 60.000 kr. = 32.500 kr.

Det samlede procenttillæg ved tilbagebetalingen udgør 16 pct., når det

antages, at den særlige indkomstskat er betalt pr. 1. december 1987, og at

tilbagebetalingen sker pr. 1. august 1990.

Den for meget betalte skat udgør 87.500 kr. - 32.500 kr. = 55.000 kr.

Godtgørelsen hertil udgør 16 pct. af 55.000 kr.= 8.800, således at det

samlede beløb, der tilbagebetales, udgør 63.800 kr.

Ved at begære omberegning opnår aktionæren en skattebesparelse på 63.800

kr. - 41.760 kr. = 22.040 kr.

Henstand med skattebetalingen

Hvis der er givet henstand med betalingen af den særlige indkomstskat,kan

den del af den udenlandske skat, der kan modregnes i den danske skat som

ovenfor opgøres til 36.000 kr. Det antages, at henstandsbeløbet m.v.

forfalder til betaling pr. 1. august 1990.

Skattebeløbet, der forfalder ved afståelsen, bliver derfor 87.500 kr. -

36.000 kr. = 51.500 kr. Med en diskonto på 7 pct. p.a. kan det samlede

henstandstillæg opgøres til 2 8/12 år a 7 pct. = 18,67 pct. 18.67 pct. af

51.500 kr. udgør 9.615 kr., således at det samlede beløb, der skal

indbetales, udgør 61.115 kr.

Hvis aktionæren begærer omberegning, nedsættes den danske skat som ovenfor

til 32.500 kr.

Aktionæren opnår således en skattebesparelse på 61.115 kr. - 32.500 kr. =

28.615 kr. ved at begære omberegning i dennne situation.

Eksempel 2

Skatteberegningen ved fraflytningen

Dette eksempel er en udvidelse af eksempel 1, idet det forudsættes, at

hovedaktionæren ud over den nævnte aktiepost (aktiepost 1), har en aktiepost

2, som er anskaffet 1. august 1982. Også i forhold til aktiepost 2 foreligger

der en hovedaktionærforhold.

Anskaffelsessummen for aktiepost 2, som nominelt er på 250.000 kr., er

400.000 kr. mens værdien ved fraflytning udgør 300.000 kr.

Fortjenesten på fraflytningstidspunktet kan opgøres således:

----------------------------------------------------------------

Aktiepost Aktiepost

1 2

----------------------------------------------------------------

Værdi af aktiepost ved fraflytning..... 800.000 300.000

-anskaffelsessum ...................... 500.000 400.000

Fortjeneste/tab ....................... 300.000 -100.000

----------------------------------------------------------------

Fortjenesten på aktiepost 1 nedsættes som i eksempel 1 til 240.000 kr.,

mens der ikke sker nogen regulering af tabet på aktiepost 2.

Særlig indkomstskat for 1987 beregnes således:

Fortjeneste aktiepost 1............................. 240.000 kr.

-tab aktiepost 2 ................................... 100.000 kr.

-65.000 kr.'s fradrag (§ 7, stk. 2) ................ 65.000 kr.

Særlig indkomst 1987 ............................... 75.000 kr.

----------------------------------------------------------------

Særlig indkomstskat 50 pct. af 75.000 kr............ 37.500 kr.

----------------------------------------------------------------

Omberegning ved afståelse. Ingen udenlandsk skat

Det forudsættes her, at begge aktieposter afstås pr. 1. juni 1990.

Afståelsessummen for aktiepost 1 udgør 1.000.000 kr. og for aktiepost 2

600.000 kr.

Ved fraflytningen blev der konstateret et tab vedrørende aktiepost 2, mens

der ved afståelsen blev konstateret en gevinst (600.000 kr. - 400.000 kr. =

200.000 kr.). Hovedaktionæren har derfor ingen interesse i at begære

omberegning for aktiepost 2. Det kræves ikke, at den skattepligtige foretager

omberegning for aktiepost 2, selv om der sker omberegning for aktiepost 1.

Ved opgørelsen af fortjenesten ved omberegningen vedrørende aktiepost 1, kan

aktiepost 2 derfor indgå med tabet beregnet ved fraflytningen.

----------------------------------------------------------------

Aktiepost Aktiepost

1 2

----------------------------------------------------------------

Afståelsessum/værdi ved fraflytning .... 1.000.000 300.000

-anskaffelsessum ....................... 500.000 400.000

Fortjeneste/tab ........................ 500.000 -100.000

----------------------------------------------------------------

Fortjenesten på aktiepost 1 nedsættes som i eksempel 1 til 250.000

kr. Den særlige indkomst ved omberegningen kan opgøres således:

Fortjeneste aktiepost 1 ............................ 250.000 kr.

-tab aktiepost 2 ................................... 100.000 kr.

-65.000 kr.'s fradrag (§ 7, stk. 2) ................ 65.000 kr.

Særlig indkomst .................................... 85.000 kr.

----------------------------------------------------------------

Særlig indkomstskat 50 pct. af 85.000 kr............ 42.500 kr.

----------------------------------------------------------------

Pålignet skat betalt ved afrejsen

Hvis aktionæren har betalt den pålignede skat ved afrejsen, vil han, når

han begærer omberegning, få tilbagebetalt eventuel for meget betalt skat plus

en rentegodtgørelse heraf på 6 pct. årligt, jf. § 13 a, stk 11. Da den

omberegnede skat er højere end skatten beregnet ved fraflytningen, vil det

ikke være fordelagtigt at begære omberegning.

Henstand med skattebetalingen

Er der givet henstand med betalingen af den særlige indkomstskat efter

lovens § 13 a, stk. 5, forfalder den særlige indkomstskat samt tillægget

hertil ved afståelsen. Antages det, at den særlige indkomstskat er pålignet

til betaling pr. 1. december 1987, og at henstandsbeløbet og tillægget hertil

forfalder til betaling pr. 1. august 1990, kan henstandsperioden opgøres til

2 år og 8 måneder. Med en diskonto på 7 pct. p.a. kan det samlede tillæg

opgøres til 2 8/12 år a 7 pct. = 18,67 pct.

18,67 pct. af 37.500 kr. udgør 7.001 kr., således at det samlede beløb,

der forfalder til betaling pr. 1. august 1990, udgør 44.501 kr.

I denne situation vil det være fordelagtigt for hovedaktionæren at begære

omberegning, da der herved spares et skattebeløb på 44.501 kr. - 42.500 kr. =

2.001 kr.

Omberegning ved afståelsen. Udenlandsk skat

Når det antages, at bopælslandets beskatning sker på grundlag af

forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, vil den udenlandske

skat helt eller delvis kunne modregnes i den danske skat.

Pålignet skat betalt ved afrejsen

Da den danske skat alene vedrører aktiepost 1, vil det alene være den del

af den udenlandske skat, der kan henføres til aktiepost 1, der kan gives

lempelse for.

Når den danske skat er beregnet på fraflytningstidspunktet og de

udenlandske skattebeløb vedrørende aktiepost 1 udgør 25.000 kr., kan det

beløb, der i denne situation kan modregnes i den danske skat, opgøres

således:

aktiepost 1's værdistigning inden fraflytning

Udenlandsk skat

vedr. aktiepost 1 x ------------------------------------- =

aktiepost 1's samlede værdistigning

800.000 kr. - 500.000 kr.

25.000 kr. x ------------------------- = 15.000 kr.

1.000.000 kr. - 500.000 kr.

Ved opgørelsen af, hvilken del af den udenlandske skat der kan henføres

til aktiepost 1, foretages en forholdsmæssig fordeling baseret på de

konstaterede fortjenester på de enkelte aktieposter.

Da det beregnede beløb på 15.000 kr. ikke overstiger den danske skat, kan

det fuldt ud modregnes i den danske skat.

Ved tilbagebetalingen af den for meget betalte skat ydes en godtgørelse på

6 pct. årligt. Den samlede godtgørelse udgør som i eksempel 1 2 8/12 år a 6

pct. = 16 pct. af 15.000 kr. = 2.400 kr. Den samlede tilbagebetaling udgør

således 17.400 kr.

Hvis der begæres omberegning, foreligger der dobbeltbeskatning af hele

avancen. Da den udenlandsk skat på 25.000 kr. vedrørende aktiepost 1 er

mindre end den danske skat, kan den udenlandske skat fuldt ud modregnes i den

danske skat. Den danske skat bliver i denne situation 42.500 kr. - 25.000 kr.

= 17.500 kr.

Ved tilbagebetalingen af den for meget betalte skat ydes en godtgørelse på

6 pct. årligt. Den samlede godtgørelse udgør som i eksempel 1 2 8/12 år a 6

pct. = 16 pct. af 20.000 kr. (37.500 kr. - 17.500 kr.) = 3.200 kr. Den

samlede tilbagebetaling udgør således 23.200 kr.

Aktionæren kan opnå en skattebesparelse på 23.200 kr. - 17.400 kr. = 5.800

kr. ved at begære omberegning.

Henstand med skattebetalingen

Hvis der er givet henstand med betalingen af den særlige indkomstskat, kan

den del af den udenlandske skat vedrørende aktiepost 1, der kan modregnes i

den danske skat som ovenfor opgøres til 15.000 kr.

Skattebeløbet, der forfalder ved afståelsen, bliver derfor 37.500 kr. -

15.000 kr. = 22.500 kr. Med en diskonto på 7 pct. p.a. kan det samlede tillæg

opgøres til 2 8/12 år a 7 pct. = 18,67 pct., hvis henstandsbeløbet m.v.

forfalder til betaling pr. 1. august 1990. 18,67 pct. af 22.500 kr. udgør

4.201 kr., således at det samlede beløb, der forfalder til betaling, udgør

26.701 kr.

Hvis aktionæren begærer omberegning, nedsættes den danske skat som ovenfor

til 17.500 kr.

I denne situation kan aktionæren opnå en skattebesparelse på 26.701 kr. -

17.500 kr. = 9.201 kr.

D. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a (visse udenlandske

investeringsselskaber m.v.)

Reglens hovedindhold 40. Efter § 2 a skal fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v. udstedt af selskaber, der er eller har været hjemmehørende i

udlandet, Færøerne eller Grønland under visse betingelser medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, selv om de først

sælges efter 3 års ejertid. Reglen om, at § 2 a også gælder for aktier i

selskaber, der tidligere har været hjemmehørende i udlandet, er indsat ved

lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a. aktieavancebeskatningsloven.

Om overgangsbestemmelser se nedenfor under punkt 52.

41. Omfattet af § 2 a er alle typer aktionærer, der er

omfattet af aktieavancebeskatningsloven med undtagelse af næringsaktionærer,

der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 3. Minoritetsaktionærer og

hovedaktionærer er således omfattet af bestemmelsen.

42. Loven vedrører samme arter af værdipapirer, som

aktieavancebeskatningslovens regler i øvrigt, for så vidt disse er udstedt af

selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller

Grønland.

Yderligere betingelser for anvendelse af § 2 a 43. Bestemmelsen indeholder

nogle betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der sker beskatning

efter § 2 a.

Disse betingelser er

a) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende

har været at opnå værdistigning på disse (se punkt 44),

b) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter (se punkt 45), og

c) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter

danske beskatningsregler (se punkt 46).

44. Indkomstbeskatning efter § 2 a sker som nævnt kun,

hvis formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har

været at opnå værdistigning på disse.

Ikke alene formålet med erhvervelsen men også med den fortsatte besiddelse

af aktierne, indgår i bedømmelsen. Der kan være tilfælde, hvor et selskabs

virksomhed fuldstændig ændrer karakter, fx fra produktionsvirksomhed til

finansiel virksomhed i et skattely-land.

Investeringer i aktier vil normalt bero på en forventning om såvel udbytte

som kursstigning på aktierne. Det vil ikke altid være muligt for en investor

at vide, hvorledes et selskabs aktiviteter udvikler sig i løbet af den

periode, hvor den pågældende ejer aktierne i dette. Som nævnt kan et selskab

ændre karakter, ligesom det kan ændre udbyttepolitik i løbet af ejerperioden,

uden at den enkelte aktionær har indflydelse herpå.

Det må således bero på en samlet vurdering af selskabets aktiviteter og

især udbyttepolitik i hele ejerperioden, om formålet med aktieerhvervelsen og

besiddelsen må anses for overvejende at have været at opnå værdistigning på

disse.

45. For det andet er det en betingelse for

indkomstbeskatning efter § 2 a, at virksomheden i selskabet overvejende har

været af finansiel karakter.

Indtægterne ved finansiel virksomhed består først og fremmest af

renteindtægter. Indtægter ved finansiel virksomhed kan imidlertid også bestå

af andre former for kapitalafkast. Der kan fx være tale om aktieudbytter,

kursgevinster på værdipapirer, royalties og indtægter fra finansiel leasing.

Investeringsforeninger m.v., der er beliggende i lande med relativ lav

beskatning, og som investerer i statsobligationer og garanterede pantebreve

og lignende, hvor de løbende indtægter (renter, kursgevinster og

indfrielsesbeløb) reinvesteres, er typiske eksempler på foretagender, der

driver finansiel virksomhed. Der kan imidlertid også være tale om fx banker,

forsikringsselskaber samt finansierings- og investeringsselskaber.

Det indgår som et almindeligt led i de fleste selskabers

erhvervsvirksomhed, at midlertidige likviditetsoverskud anbringes til bedst

mulig forrentning. Selv om sådanne investeringer i enkelte år udgør en

væsentlig del af selskabets indtjening, betyder dette ikke nødvendigvis, at

selskabets virksomhed kan karakteriseres som overvejende af finansiel

karakter. Ved vurderingen heraf må der ske en samlet bedømmelse af

virksomhedens aktiviteter i den periode, aktieavancen vedrører.

46. For det tredie er det en betingelse for

indkomstbeskatningen, at det samlede afkast af den finansielle virksomhed er

blevet beskattet væsentligt lavere end efter danske regler.

Ved vurderingen af, om det finansielle afkast er beskattet væsentligt

lavere end i Danmark, indgår ikke alene beskatningsprocentens størrelse, men

også det beskatningsgrundlag, hvoraf skatten beregnes. Herunder vil blandt

andet indgå, om beskatningsgrundlaget kun består af indkomst fra kilder i det

pågældende land, eller om selskabets globale indkomst beskattes. Der

foretages en bedømmelse af, hvorledes det samlede afkast af den finansielle

virksomhed er blevet beskattet over hele den periode, der ligger til grund

for den realiserede aktieavance, sammenholdt med beskatning af tilsvarende

afkast i Danmark.

Hvis det er en afgørende betingelse for, at et arrangement giver økonomisk

gevinst, at kapitalafkast kanaliseres gennem forskellige lande, vil dette

tyde på, at afkastet af den finansielle virksomhed beskattes væsentlig lavere

end efter danske regler.

Tilfælde, hvor aktieavancen ikke er omfattet af § 2 a

47. Bestemmelsen i § 2 a åbner mulighed for, at der

kan skabes formodning for, at aktieavancen ikke er omfattet af lovens

bestemmelser. Hvis en aktionær således afhænder sine aktier i et selskab

forholdsvis kort tid efter, at selskabet har skiftet fra

produktionsvirksomhed til at drive finansiel virksomhed, vil der være skabt

en sådan formodning. Det vil også være tilfældet, hvis selskabet fx fører en

udbyttepolitik, der medfører, at der ikke akkumuleres overskud ud over, hvad

den aktive virksomhed kræver til konsolidering.

Beskatning efter § 2 a vil heller ikke indtræde, hvis aktionæren kan

redegøre for og dokumentere, hvorfor den pågældende anser investeringen for

lønsom, uden at denne lønsomhed hidrører fra en særlig lempelig beskatning i

forhold til beskatning efter interne danske regler.

Opgørelse af skattepligtig fortjeneste

48. Fortjeneste ved afståelse af § 2 a aktier

beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst).

For almindelige aktionærer opgøres fortjeneste efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 5 og for hovedaktionærer efter reglerne i

lovens § 6. Ved opgørelsen af hovedaktionærers fortjeneste finder 1

pct.-reglen i lovens § 4 ikke anvendelse, og der gives ikke 65.000

kr.-fradrag efter lovens § 7, ligesom der ikke sker nedtrapning af

fortjenesten efter ejertidens længde.

49. Den skattepligtige fortjeneste forhøjes med 1 pct.

pr. års ejertid, dog mindst med 10 pct. Det vil sige, at fortjeneste på § 2

a-aktier, der afstås efter mindre end 11 års ejertid forhøjes med 10 pct., og

for aktier med længere ejertid forhøjes fortjenesten med 1 pct. pr. år. Dette

gælder både for almindelige aktier og for hovedaktionæraktier, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, og § 6, stk. 9. Reglen er indsat

ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a.

aktieavancebeskatningsloven. Om overgangsregler, se nedenfor under punkt 53.

50. Tab ved afståelse af § 2 a-aktier kan ikke

fradrages i fortjeneste på andre § 2 a-aktier, i fortjenesten på andre aktier

eller i anden skattepligtig indkomst. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Overgangsregler

51. Lov nr. 565 af 19. december 1985 har virkning for

afståelse af aktier, der foretages den 1. januar 1986 eller senere.

De skattepligtige, der inden den 27. november 1985 har erhvervet aktier

omfattet af § 2 a, og som afstår disse 3 år eller mere efter erhvervelsen,

skal ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benytte kursværdien pr.

1. januar 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den

faktiske anskaffelsessum er højere end denne. Herved undgås, at der ved

afståelsen sker beskatning af fortjeneste, der er optjent, inden lovforslaget

blev fremsat den 27. november 1985.

Også hovedaktionærer skal ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste

benytte kursværdien af aktierne pr. 1. januar 1986, hvis aktierne er

erhvervet inden den 27. november 1985 og afstås 3 år eller mere efter

erhvervelsen. Fortjeneste optjent inden den 1. januar 1986 beskattes efter

aktieavancebeskatningslovens hidtil gældende regler. Er afståelsessummen

mindre end kursværdien pr. 1. januar 1986, træder afståelsessummen dog i

stedet for kursværdien pr. 1. januar 1986.

Overgangsordningen har til hensigt at sikre, at de skærpede regler ikke

blev gennemført med tilbagevirkende kraft.

52. Reglen om, at § 2 a også skal omfatte fortjeneste

på aktier i selskaber, der tidligere har været hjemmehørende i udlandet,

Færøerne eller Grønland men nu er hjemmehørende i Danmark, blev indført ved

lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a. aktieavancebeskatningsloven.

Reglen gælder for aktier, der afstås den 18. februar 1987 eller senere.

For at undgå, at loven har tilbagevirkende kraft, er der fastsat visse

overgangsregler for aktier, der inddrages under § 2 a-beskatning som følge af

denne bestemmelse. Overgangsreglerne gælder kun for aktier, der er erhvervet

før den 18. februar 1987, og kun på betingelse af, at det udstedende selskab

(eller forening) har flyttet hjemsted til Danmark inden 18. februar 1987. Det

er endvidere en betingelse, at aktierne afstås efter mindst 3 års ejertid.

Overgangsreglerne er følgende:

Ved opgørelsen af den fortjeneste, der skal beskattes efter § 2 a,

anvendes kursværdien pr. 18. februar 1987 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum for aktierne. Dette gælder dog kun, hvis kursværdien er

højere end den faktiske anskaffelsessum.

Hvis beskatningen efter § 2 a sker på grundlag af kursværdien på

fremsættelsesdatoen, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18. februar

1987 og anskaffelsessummen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2 - 3 (hovedaktionærer). I de tilfælde, hvor

afståelsessummen er mindre end kursværdien pr. 18. februar 1987, træder

afståelsessummen dog i stedet for denne værdi.

53. Reglen om, at fortjenesten skal forhøjes med 1

pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst med 10 pct., se ovenfor punkt

49, blev indsat ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a.

aktieavancebeskatningsloven. Reglen gælder for aktier, der afstås den 18.

februar 1987 eller senere.

For at undgå, at loven har tilbagevirkende kraft, er der indsat følgende

overgangsregler for aktier, der er erhvervet inden den 18. februar 1987:

Fortjenesten, der skal forhøjes, udregnes på grundlag af kursværdien den

18. februar 1987, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Ved

opgørelsen af den ejertid, der skal danne grundlag for forhøjelsen af den

skattepligtige fortjeneste, anses aktierne for anskaffet den 18. februar

1987.

Det er kun ved beregning af forhøjelsen, at kursværdien og

fremsættelsesdatoen skal anses for anskaffelsessum henholdsvis

anskaffelsestidspunkt. Selve den skattepligtige fortjeneste opgøres efter de

hidtidige regler.

Kapitel 7

Ændring af pensionsbeskatningsloven,

kildeskatteloven og

realrenteafgiftsloven (ophævelse i utide m.v. og efterbeskatning af

fraflyttere m.v.) (lov nr. 312 af 25. maj 1987)

A. Indledning

1. Pensionsbeskatningsloven er senest ændret ved lov

nr. 312 af 25. maj 1987 (om ophævelse i utide m.v. og efterbeskatning af

fraflyttere m.v.).

Dette kapitel indeholder en redegørelse for de ændringer af

pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og realrenteafgiftsloven, der er

sket ved ændringsloven. Kapitlet træder i stedet for Skattedepartementets

cirkulære nr. 175 af 23. juli 1973. Det nævnte cirkulære ophæves.

Der er ved ændringsloven gennemført følgende ændringer:

- Den hidtidige tillægsskat afskaffes og erstattes af indkomstbeskatning,

når fuldt skattepligtige personer ophæver en dansk pensionsordning i utide

m.v. (afsnit B).

- Der indføres en tillægsafgift, når begrænset skattepligtige eller ikke

skattepligtige personer ophæver en dansk pensionsordning i utide m.v. (afsnit

C).

- Der indføres regler om efterbeskatning af arbejdsgiverindbetalinger m.v.

til ordninger oprettet i ansættelsesforhold, når indbetalingerne m.v. er

blevet forhøjet ekstraordinært i årene forud for ophøret af den fulde

skattepligt til Danmark (afsnit D).

- Der indføres regler om, at opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i

pensionsøjemed kan henføres til beskatning efter pensionsbeskatningslovens §

50 (afsnit E).

- Anbringelsesreglerne udvides, således at kapitalpensions- og

rateopsparingsmidler også kan anbringes i andelskapital i en andelskasse

(afsnit F).

- Det hidtidige vilkår for tilbagebetaling af for store indbetalinger til

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed lovfæstes (afsnit G).

- Der indføres adgang for fuldt skattepligtige personer til at oprette

visse livsforsikringer under § 50 (afsnit H).

- Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (afsnit I).

B. Ophævelse i utide m.v. for fuldt skattepligtige personer

Pligten til at betale indkomstskat

2. Efter reglerne i pensionsbeskatningsloven skal der

i tilfælde, hvor en pensionsordning overdrages, belånes eller ophæves i

utide, betales afgift.

Afgiften skal beregnes af udbetalingen eller ordningens værdi og udgør som

hovedregel 40 pct. For ordninger oprettet før 1. januar 1980 findes der dog

overgangsregler. Det medfører, at der skal anvendes forskellige

afgiftssatser, alt efter ordningens art og tidspunktet for de

forfaldne/foretagne indbetalinger.

Efter de hidtil gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 48 skulle

personer, der på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden var fuldt

skattepligtige her til landet, ud over afgiften betale en tillægsskat, når

visse ordninger blev ophævet i utide m.v. Tillægsskat skulle dog alene

betales af de udbetalinger, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller

35 pct.

Udbetalinger, hvoraf der ikke skal beregnes afgift, eller hvoraf der skal

beregnes afgift med 25 pct., var ikke tillægsskattepligtige.

Reglerne om tillægsskat omfattede kun forsikringsordninger med løbende

udbetalinger, kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed og

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed. Der skulle således ikke

betales tillægsskat af udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser.

Tillægsskatten betød normalt, at den i utide ophævede pensionsordning blev

undergivet en samlet beskatning, der svarede til indkomstskat til stat,

amtskommune og kommune i det pågældende indkomstår.

For forsikringsordninger med løbende udbetalinger (forsikringer omfattet

af §§ 2, 5 eller 7) var tilbagekøb dog undtaget fra tillægsskat i visse

tilfælde, jf. bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 om fritagelse for

tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr.

400 af 12. september 1979.

3. Efter den ændrede affattelse af § 48 erstattes

tillægsskatteberegningen af en almindelig indkomstbeskatning.

Indkomstbeskatningen omfatter det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift

med 40 pct. eller 35 pct. Beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 25 pct.,

eller hvoraf der ikke skal beregnes afgift, er ikke omfattet af

indkomstbeskatningen. Det svarer til de tidligere regler, hvorefter der alene

skulle betales tillægsskat af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40

pct. eller 35 pct. Kun pensionsordninger omfattet af de tidligere

tillægsskatteregler er omfattet af de nye regler om indkomstbeskatning.

Indkomstskattepligten påhviler kun personer, der er fuldt skattepligtige

her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jf. § 48, stk.

1, 1 pkt. Det svarer til den personkreds, der var omfattet af reglerne om

tillægsskat.

Det kan forekomme, at en person er fuldt skattepligtig både til Danmark og

en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Det er tilfældet, hvis personen

både har bopæl i udlandet og her i landet (dobbelt-domicil). I sådanne

tilfælde afgøres det på grundlag af den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der

er indgået med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, i hvilken af

staterne personen skal anses for hjemmehørende.

Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, men som efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i

en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal ikke betale indkomstskat, jf.

§ 48, stk. 1, 3. pkt. Disse personer skal derimod betale tillægsafgift efter

§ 48 A på samme måde som personer, der enten ikke er skattepligtige her til

landet, eller som er begrænset skattepligtige, jf. afsnit C.

Indkomstskatteberegningen

4. Det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40

pct. eller 35 pct., skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår,

hvori afgiftspligten er indtrådt, jf. § 48, stk. 2. Beløbet skal efter

reglerne i personskatteloven medregnes ved opgørelsen af den personlige

indkomst.

Den betalte afgift på 40 eller 35 pct. skal fradrages i den

afgiftspligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. for

det indkomstår, hvori det indkomstskattepligtige pensionsbeløb skal medregnes

i indkomsten, jf. § 48, stk. 3. Er afgiftsbeløbet større end årets slutskat

m.v., fradrages den overskydende afgift i slutskat m.v. for den

afgiftspligtiges eventuelle ægtefælle, hvis ægtefællerne er samlevende ved

udgangen af indkomståret. Er afgiftsbeløbet større end begge ægtefællers

slutskat m.v., skal det fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i

de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.

Et afgiftsbeløb kan kun modregnes i ægtefællens skatter, i det omfang det

ikke i det pågældende år kan rummes i den afgiftspligtiges egne slutskatter

eller overførte restskatter. På samme måde kan et afgiftsbeløb kun fremføres

til fradrag i følgende års skatter, i det omfang det ikke har kunnet rummes i

et års slutskatter m.v. for begge ægtefæller. Er eventuelle overskydende

afgiftsbeløb ikke modregnet i slutskatter m.v. inden for de 5 år, er

modregningsretten gået tabt. Der er ikke mulighed for yderligere fremførsel

eller for at få overskydende afgiftsbeløb udbetalt kontant.

For personer med positiv skattepligtig indkomst, der ophæver en

pensionsordning i utide m.v., vil indkomstskatten efter de nye regler stort

set svare til den tillægsskat, der skulle betales efter de hidtidige regler.

Der skal dog i modsætning til tidligere betales kirkeskat af det

indkomstskattepligtige pensionsbeløb, hvis den indkomstskattepligtige er

medlem af folkekirken.

For fuldt skattepligtige personer med negativ skattepligtig indkomst

betyder de nye regler, at den negative indkomst reduceres med det

indkomstskattepligtige beløb. Det er det således reducerede underskud, som

kan fremføres til de efterfølgende 5 indkomstår efter reglerne i

personskattelovens § 13.

Afgiften skal betales, selv om den skattepligtiges indkomst er negativ.

Når afgiften på 40 pct. eller 35 pct. kan fremføres til fradrag i de

efterfølgende 5 års slutskatter m.v., skyldes det, at den afgiftspligtige

ikke både skal betale afgiften og samtidig have sit underskud reduceret med

det indkomstskattepligtige beløb.

Reglerne kan belyses ved følgende forenklede eksempel:

a. Personlig indkomst uden tillæg af pensionsbeløb,

der er hævet i utide ............................... -250.000 kr.

b. Der hæves i utide 120.000 kr. Heraf skal der i

afgift betales 40 pct. af 50.000 kr., 35 pct.

af 50.000 kr. og 25 pct. af 20.000 kr.

Indkomstskattepligtigt pensionsbeløb ............... 100.000 kr.

c. Personlig indkomst, som kan fremføres

efter reglerne i personskattelovens § 13 ........... -150.000 kr.

d. Betalt afgift, som kan fremføres til

fradrag i efterfølgende års slutskatter

m.v. efter reglerne i § 48, stk. 3:

40 pct. af 50.000 kr. + 35 pct. af 50.000 kr........ 37.500 kr.

5. Efter bestemmelserne i § 40 tilfalder 1/3 del af

afgiften kommunen og 2/3 del staten. Med ændringsloven er der indsat en ny

regel i § 40, stk. 3, hvorefter denne fordeling ikke gælder, hvis der også

skal betales indkomstskat efter § 48. Så tilfalder afgiften i stedet stat,

amtskommune og kommune efter de regler, der gælder for indkomstskatter og

kirkelige afgifter. Reglen medfører, at der kun skal foretages en samlet

fordeling af afgift og slutskat mellem stat, amtskommune og kommune. Afgiften

skal ikke fordeles særskilt.

Den nye regel for fordeling af afgiften er en følge af, at afgiften enten

skal modregnes i den beregnede indkomstskat for den afgiftspligtige eller

dennes ægtefælle eller skal fremføres i de nævnte efterfølgende 5 indkomstår.

Fritagelse for indkomstskat

6. Reglerne i § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr.

75 af 16. marts 1972 om fritagelse for tillægsskat ved tilbagekøb af

forsikringer i forbindelse med emigration er ophævet med virkning fra

ændringslovens fremsættelse den 18. marts 1987. Den øvrige del af

bekendtgørelsen er derimod ikke ophævet med ændringsloven. Der kan derfor

fritages for indkomstskat efter § 48, hvis betingelserne i bekendtgørelsens §

1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 2, er opfyldt. Der kan derimod ikke

fritages for tillægsafgift efter § 48 A.

C. Ophævelse i utide m.v. for begrænset skattepligtige og ikke

skattepligtige personer

Pligten til at betale tillægsafgift

7. Begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige

personer har hidtil kun betalt afgift, når de ophævede en dansk

pensionsordning i utide m.v. Efter ændringsloven skal de herudover betale en

tillægsafgift af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35

pct. Reglerne herom er indført ved indsættelse af en ny § 48 A.

Efter § 48 A, stk. 2, udgør tillægsafgiften 20 pct. af beløb, hvoraf der

skal beregnes afgift med 40 pct., og 25 pct. af beløb, hvoraf der skal

beregnes afgift med 35 pct. Den samlede afgift for begrænset skattepligtige

og ikke skattepligtige personer, der ophæver en dansk pensionsordning i utide

m.v., beløber sig således til 60 pct.

Tillægsafgift betales efter § 48 A, stk. 1, kun af forsikringsordninger

med løbende udbetalinger, kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed

og rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed. Det svarer til de

ordninger, der er omfattet af reglerne om indkomstskat, når ejeren af

ordningen er fuldt skattepligtig.

Den særlige tillægsafgift skal også betales af fuldt skattepligtige

personer, der efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses

for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. § 48 A,

stk. 1, 2. pkt.

Sikring af indkomstskattekravet og kravet på tillægsafgift

8. Efter de tidligere regler skulle

forsikringsselskabet eller pengeinstituttet alene tilbageholde afgiften, når

en pensionsordning ophæves i utide m.v. Tillægsskatten blev opkrævet senere.

Med ændringsloven er det pålagt forsikringsselskabet eller

pengeinstituttet at sikre indkomstskattekravet eller kravet på tillægsafgift

ved at tilbageholde et beløb i ordningen. Reglen gælder både for fuldt

skattepligtige personer (§ 48, stk. 4) og for ikke fuldt skattepligtige

personer (§ 48 A, stk. 4).

Der skal stadig tilbageholdes afgift med 40 pct. eller 35 pct. efter

reglerne i § 38. Herudover skal der tilbageholdes henholdsvis 30 pct. eller

35 pct. til sikring af skatte- eller tillægsafgiftskravet. For fuldt

skattepligtige personer udgør det beløb, der tilbageholdes efter § 48, stk.

4, foreløbig skat, og for begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige

personer udgør det beløb, der tilbageholdes efter § 48 A, stk. 4, foreløbig

tillægsafgift.

For forsikringsselskabet eller pengeinstituttet gør det ingen forskel, om

der er tale om tilbageholdelse af foreløbig skat efter § 48, stk. 4, eller

foreløbig tillægsafgift efter § 48 A, stk. 4.

Den tilbageholdte foreløbige skat eller foreløbige tillægsafgift skal

indbetales til Statsskattedirektoratet, Regnskabs- og opkrævningsafdelingen,

Postboks 100, Birkerød, inden 3 måneder efter, at forsikringsselskabet eller

pengeinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten. Denne frist er

sammenfaldende med den frist, der efter § 38 gælder for indbetaling af

afgiften.

For fuldt skattepligtige personer skal den tilbageholdte foreløbige skat

behandles på samme måde som andre betalte foreløbige skatter. Overstiger

årets foreløbige skatter årets slutskatter med tillæg af eventuelle

restskatter fra foregående år, udbetales det overskydende beløb med

procentgodtgørelse sammen med årsopgørelsen. Det kan også som anden

overskydende skat overføres til modregning i en eventuel ægtefælles

restskatter.

Den del af de ialt tilbageholdte 70 pct., der svarer til afgiften på de 40

pct. eller 35 pct., må ikke udbetales som overskydende skat. Det får dog

normalt kun betydning, hvis den indkomstskattepligtige har haft negativ

indkomst i de pågældende år, eller ved forholdsvis beskeden positiv indkomst.

Forsikringsselskabet eller pengeinstituttet skal underrette den

indkomstskattepligtige eller tillægsafgiftspligtige om, at det tilbageholdte

beløb er indbetalt til Statsskattedirektoratet.

De regler om for sen eller manglende indbetaling m.v., der gælder for

tilbageholdelse af afgift efter § 38, stk. 3-4, gælder også for tilbageholdte

foreløbige skatte- og tillægsafgiftsbeløb (§ 48, stk. 5, og § 48 A, stk. 5).

Beregning af tillægsafgiften

9. Fuldt skattepligtige personer vil med årsopgørelsen

få opgjort skattekravet af den i utide hævede pensionsordning. For begrænset

skattepligtige og ikke skattepligtige personer, der skal betale

tillægsafgift, skal Statsskattedirektoratet derimod foretage en særlig

opgørelse. Den tillægsafgiftspligtige skal efter § 48 A, stk. 6, have

meddelelse om beregningen af tillægsafgiften inden den 1. oktober i året

efter afgiftspligtens indtræden. De overskydende 10 pct. (de i alt

tilbageholdte 70 pct. - den samlede afgift og tillægsafgift på i alt 60 pct.)

skal inden den nævnte tidsfrist tilbagebetales den tillægsafgiftspligtige.

Ved tilbagebetalingen ydes der den tillægsafgiftspligtige en godtgørelse på 6

pct. Godtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig.

Det er bestemt i § 48 A, stk. 6, at for lidt erlagt tillægsafgift kan

inddrives hos den tillægsafgiftspligtige efter lovgivningens almindelige

regler om inddrivelse af skyldige skatter. Bestemmelsen kan - ud over i

overgangsperioden frem til den 1. juli 1987 - anvendes, hvis pensions- eller

pengeinstituttet ikke har tilbageholdt et tilstrækkeligt beløb.

Klage over indkomstskatten og tillægsafgiften

10. Fuldt skattepligtige personer, der skal betale

indkomstskat efter § 48, kan klage over indkomstansættelsen efter de

almindelige regler herom i skattestyrelsesloven. Den ophævede pensionsordning

indgår således som et led i den almindelige indkomstansættelse. Endvidere er

der ved indsættelse af litra g og h i kildeskattelovens § 60, stk. 1,

tilvejebragt hjemmel til, at afgift efter § 48, stk. 3, og foreløbig skat

efter § 48, stk. 4, kan modregnes i slutskatten. Der er derfor mulighed for

at få eventuelt for meget betalt foreløbig skat tilbagebetalt efter reglerne

i kildeskattelovens § 55.

For begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige personer, der skal

betale tillægsafgift efter § 48 A, er der ved ændringsloven fastsat regler om

klage over beregningen af tillægsafgiften. Efter § 48 A, stk. 7, finder

bestemmelserne i § 39 om klage over den almindelige afgift tilsvarende

anvendelse for tillægsafgiften. Klagen skal indgives til ligningskommissionen

i den kommune, hvor forsikringsselskabet eller pengeinstituttet har

forretningssted, da den tillægsafgiftspligtige ikke har haft bopæl her i

landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. 4 ugers fristen for

klage regnes fra den dag, den tillægsafgiftspligtige har fået meddelelse fra

skattemyndighederne om beregningen af tillægsafgiften og altså ikke fra

forsikringsselskabets eller pengeinstituttets underretning til den pågældende

om tilbageholdelse af tillægsafgiften.

D. Efterbeskatning af særligt store indbetalinger til pensionsordninger

oprettet i ansættelsesforhold

Pensionsordninger omfattet af efterbeskatningsreglerne

11. Når en pensionsordning er oprettet som led i et

ansættelsesforhold (en arbejdsgiverordning), skal de aftalte pensionsbidrag

indbetales af arbejdsgiveren, og arbejdstageren skal ikke medregne de

indbetalte beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst,

(bortseelsesretten), jf. § 19.

Med ændringsloven indføres regler om efterbeskatning ved skattepligtsophør

som følge af fraflytning, hvis arbejdsgiveren i årene inden

skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en

arbejdstagers pensionsordning. Efterbeskatningen sker hos den ansatte

(fraflytteren). Reglerne er indført ved indsættelse af nye §§ 19 A-19 E.

De arbejdsgiverordninger, der er omfattet af efterbeskatningsreglerne, er

pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og rateopsparing

i pensionsøjemed. Indbetalinger til kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed (kapitalpension) og indeksordninger er derimod ikke omfattet

af reglerne.

Hvem efterbeskattes?

12. Reglerne omfatter efter § 19 A arbejdstagere eller

fratrådte arbejdstagere, for hvilke den fulde skattepligt til Danmark ophører

som følge af fraflytning til udlandet. Reglerne omfatter også personer, hvis

fulde skattepligt afløses af begrænset skattepligt her til landet. Reglerne

får således virkning ved overgang fra fuld til ingen eller begrænset

skattepligt. Reglerne omfatter derimod ikke overgang fra begrænset

skattepligt til ingen skattepligt. Fuldt skattepligtige personer, der efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland (dobbelt-domicil), er også omfattet af

bestemmelserne.

Reglerne omfatter således alle personer med en arbejdsgiverordning, når

den fulde skattepligt ophører som følge af fraflytning, eller den fuldt

skattepligtige person bliver hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det betyder, at der også skal

efterbeskattes ved fraflytning, selv om Danmark fortsat kan beskatte de

løbende pensionsudbetalinger som begrænset skattepligtig indkomst efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Det kan være tilfældet, hvor Danmark

ikke har indgået nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningsstaten,

eller hvor Danmark (kildestaten) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har

beskatningsretten. Der kan i disse tilfælde søges om dispensation fra

efterbeskatningsreglerne, jf. § 19 E.

13. Reglerne skal anvendes, hvad enten indbetalingerne

til pensionsordningen fortsættes efter fraflytningen, eller indbetalingerne

standses.

Reglerne omfatter således de tilfælde, hvor arbejdstageren overgår til

pensionering i forbindelse med fraflytning til udlandet og de tilfælde, hvor

pensionsordningen ophæves ved fraflytning, eventuelt mod udbetaling af

udtrædelsesgodtgørelse.

Reglerne omfatter også de tilfælde, hvor arbejdstageren ved fraflytning

overgår til hvilende medlemskab eller får en forsikring omskrevet til

fripolice.

Tidligere medarbejdere, der får udbetalt invalidepension fra

arbejdsgiverordninger, er ligeledes omfattet af reglerne. Invalidepension vil

som oftest langt overstige den pension, indbetalingerne kan betinge. Det

forhold, at udbetalingerne er »ekstraordinært høje« i forhold til

indbetalingerne, ligger imidlertid i forsikringsbetingelserne

(forsikringselementet). Dette giver derfor ikke i sig selv anledning til, at

der skal efterbeskattes.

Er indbetalingerne imidlertid forhøjet ekstraordinært, skal forhøjelsen

efterbeskattes, selv om fraflytteren modtager invalidepension fra ordningen.

Tidspunktet for efterbeskatning

14. Efterbeskatning skal foretages for det år, hvori

skattepligten ophører (eller den pågældende anses for hjemmehørende i

udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst), og de sidste 4 år forud

herfor (5-årsperioden). For hovedaktionærer skal de ekstraordinære

indbetalinger dog efter § 19 D efterbeskattes for det år, hvori skattepligten

ophører, og de sidste 9 år forud herfor (10-årsperioden).

Udvidelsen af efterbeskatningsperioden til 10 år for hovedaktionærer

gælder, når pensionsindbetalingerne eller pensionstilsagnet stammer fra et

selskab, som fraflytteren på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud

for skattepligtsophøret har været hovedaktionær i. Bortset fra forlængelsen

af 5-årsperioden til en 10-årsperiode er reglerne de samme for

hovedaktionærer som for andre arbejdstagere.

Som hovedaktionærer anses personer, som på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år forud for skattepligtsophøret alene eller sammen med de personer

eller selskaber, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,

ejer mindst 25 pct. af aktierne eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien i selskabet, jf. § 19 D. De personer, der er nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er den skattepligtiges ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles

med ægte slægtskabsforhold. Aktier, der tilhører en tidligere ægtefælle til

den personkreds, der er nævnt, medregnes dog ikke. Det samme gælder aktier,

som en nuværende ægtefælle til den nævnte personkreds har solgt, før

ægteskabet blev indgået. Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,

medregnes endvidere aktier, som tilhører selskaber, fonde m.v., hvorover den

nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale

eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.

Hovedaktionærkredsen svarer således til de personer, der er skattepligtige

af fortjeneste ved salg af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4.

Personer, der på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for

skattepligtsophøret har ejet anparter i et anpartsselskab, er også omfattet

af hovedaktionærreglerne. Der gælder således også en 10-årsperiode, såfremt

anpartshaveren alene eller sammen med den nævnte nære personkreds ejer mindst

25 pct. af anparterne eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Pensionsordninger, hvor indbetalingerne udgør en vis procentdel af lønnen

eller et bestemt beløb

15. De nærmere regler om efterbeskatning af

arbejdsgiverindbetalinger til ordninger, hvor indbetalingerne udgør en vis

procentdel af lønnen eller et bestemt beløb, er fastsat i § 19 B.

Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfatter både bidrag, der i

pensionsaftalen er betegnet som arbejdsgiverbidrag og bidrag, der er betegnet

som arbejdstagerbidrag eller medarbejderbidrag m.v.

Bestemmelsen omfatter kun tarifmæssigt opbyggede ordninger, det vil sige

ordninger med faste finansieringsbidrag beregnet ud fra den enkelte opsparers

(arbejdstagers) forhold.

16. Der skal kun ske efterbeskatning, hvis der er sket

stigninger i pensionsindbetalingerne i forhold til de pensionsindbetalinger,

der fandt sted ved udgangen af året 5 år forud for skattepligtsophøret.

For så vidt angår ordninger med procentvise indbetalinger, skal der

efterbeskattes, hvis den procentdel, der ifølge pensionsaftalen skulle

indbetales ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten

ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Der skal foretages efterbeskatning for

det eller de indkomstår, hvori procentdelen er forhøjet. Indkomsten skal for

disse år forhøjes, således at forhøjelsen udgør forskellen mellem de

indbetalte pensionsbidrag og et beløb, der svarer til de bidrag, der skulle

indbetales, hvis procentdelen ikke var forhøjet.

For så vidt angår ordninger, hvor indbetalingerne udgør et bestemt beløb,

efterbeskattes den del af indbetalingerne, der overstiger det beløb, der

ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud for

det år, hvori skattepligten ophører, jf. § 19 B, stk. 2. Indkomsten forhøjes

for det eller de indkomstår, hvori pensionsindbetalingerne er forhøjet.

Året 5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører, anvendes således

som sammenligningsår.

Efter § 19 B, stk. 3, skal der kun ske efterbeskatning, hvis der er sket

ekstraordinære stigninger i pensionsindbetalingerne i forhold til de

pensionsindbetalinger, der fandt sted i året 5 år forud for

skattepligtsophøret. Der ses bort fra stigninger, der er aftalt forud for

5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses også bort fra

forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i

pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer. Som et

eksempel på en forhøjelse, der kan være aftalt inden de 5 år før

skattepligtsophøret, kan nævnes en aftale om løbende pristalsregulering af et

bestemt bidrag.

Begrebet kollektive aftaler skal ses i modsætning til individuelle

pensionsaftaler eller pensionsaftaler, der kun omfatter ganske få personer.

Begrebet kollektive aftaler kan derfor, ud over kollektive overenskomster, fx

omfatte aftaler mellem et forsikringsselskab og en virksomhed, hvor aftalen

omfatter et større antal medarbejdere.

Reglen om, at der ses bort fra vedtægtsændringer m.v., tager sigte på

firmapensionskasser. 10-personers reglen er indsat for at undgå

vedtægtsændringer, som alene tager sigte på en eller nogle få fraflyttere.

Efter § 19 B, stk. 5, skal pensionsindbetalingerne overstige 20 pct. af

den samlede lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver, før der skal

efterbeskattes. Det er kun beløb, der overstiger 20 pct.'s grænsen, der skal

efterbeskattes.

Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende samt den

skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes

arbejdsgiverens pensionsindbetalinger, herunder indbetalinger til indeks- og

kapitalpensionsordninger. Det er hver enkelt arbejdsgivers

pensionsindbetalinger, der skal overholde 20 pct.'s grænsen. Har en

lønmodtager flere arbejdsgivere, er der således ikke adgang til at

sammenlægge lønindtægten, før det afgøres, om arbejdsgiverens

pensionsindbetalinger overstiger 20 pct.'s grænsen.

Hvis pensionsordningen er indgået indenfor 5-årsperioden, er der intet

sammenligningsår. Indbetalinger, der overstiger grænsen på 20 pct. af

bruttolønnen, skal derfor altid efterbeskattes, jf. § 19 B, stk. 4.

Efter § 19 B, stk. 6, skal beløb, der skal efterbeskattes, forhøjes med et

tillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet

skal medregnes, og indtil udløbet af det år, hvor skattepligten ophører. De 6

pct. er ikke en renteberegning, men et tillæg til den skattepligtige

indkomst. Tillægget skal som den øvrige del af forhøjelsen medregnes i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor forhøjelsen af

pensionsindbetalingen udløser efterbeskatning. Tillægget og den øvrige del af

forhøjelsen er personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4.

Omfatter indkomstansættelsen for fraflytningsåret en kortere periode end 1

år, skal der ske omregning til et helt års indkomster efter reglerne i

personskattelovens § 14. Der henvises herom til pkt. 90 i cirkulæret til

personskatteloven.

17. Efterbeskatningsreglerne i § 19 B kan illustreres

med følgende eksempler:

I eksemplerne er år 0 sammenligningsåret og år 5 fraflytningsåret.

Eksempel 1

Indbetalingerne udgør en vis procentdel af lønnen

----------------------------------------------------------------

Pensionsindbetaling

År ------------------- Bruttoløn

Pct. Beløb

----------------------------------------------------------------

0 ....................... 15 60.000 400.000

1 ....................... 15 63.750 425.000

2 ....................... 20 90.000 450.000

3 ....................... 20 95.000 475.000

4 ....................... 25 125.000 500.000

5 ....................... 40 120.000 300.000

----------------------------------------------------------------

Det er forudsat, at pensionen beregnes af bruttolønnen.

Ad år 1-3. Der skal ikke efterbeskattes, idet pensionsindbetalingerne ikke

overstiger 20 pct. af bruttolønnen.

Ad år 4. Der skal efterbeskattes, idet procentdelen er forhøjet i forhold

til år 0, og indbetalingerne overstiger 20 pct. af bruttolønnen.

Indkomstforhøjelsen udgør 25 pct. af 500.000 kr. - 20 pct. af 500.000 kr. =

25.000 kr. + 6 pct. i eet år eller 26.500 kr.

Ad år 5. Der skal efterbeskattes, idet procentdelen er forhøjet i forhold

til år 0, og indbetalingerne overstiger 20 pct. af bruttolønnen. Det er

således uden betydning, at det beløb, der er indbetalt til pension i år 5

(120.000 kr.), er lavere end det beløb, der er indbetalt i år 4 (125.000

kr.). Indkomstforhøjelsen udgør 40 pct. af 300.000 kr. - 20 pct. af 300.000

kr. eller 60.000 kr. Der beregnes ikke 6 pct.'s tillæg for år 5.

Eksempel 2

Indbetalingerne udgør et bestemt beløb

----------------------------------------------------------------

År Pensionsind-

betaling

--------------------------------------

Bruttoløn

--------------------------------------

kr. kr. 20 pct.

----------------------------------------------------------------

0 ........................ 75.000 400.000 80.000

1 ........................ 75.000 425.000 85.000

2 ........................ 90.000 450.000 90.000

3 ........................ 100.000 475.000 95.000

4 ........................ 70.000 300.000 60.000

5 ........................ 300.000 525.000 105.000

---------------------------------------------------------------

Ad år 1-2. Der skal ikke efterbeskattes, da pensionsindbetalingerne ikke

overstiger 20 pct. af bruttolønnen.

Ad år 3. Der skal efterbeskattes, da pensionsindbetalingerne er forhøjet i

forhold til år 0, og indbetalingerne overstiger 20 pct. af bruttolønnen.

Indkomstforhøjelsen udgør 100.000 - 95.000 kr. = 5.000 kr. + 6 pct. i 2 år =

600 kr. eller i alt 5.600 kr.

Ad år 4. Der efterbeskattes ikke, da pensionsindbetalingerne ikke er

forhøjet i forhold til år 0.

Ad år 5. Der skal efterbeskattes, da pensionsindbetalingerne er forhøjet i

forhold til år 0, og indbetalingerne overstiger 20 pct. af bruttolønnen.

Indkomstforhøjelsen udgør 300.000 kr. - 105.000 kr. = 195.000 kr. Der

beregnes ikke 6 pct.'s tillæg for år 5.

Tilsagnsordninger

18. De nærmere regler om efterbeskatning af

tilsagnsordninger er fastsat i § 19 C. Det drejer sig om ordninger, hvor det

er aftalt, at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt

beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen. Det er således størrelsen af

pensionsudbetalingen og ikke pensionsindbetalingen, der ligger fast.

Tilsagnsordninger kan være oprettet i et forsikringsselskab og er da

tarifmæssigt opbygget, dvs. med faste finansieringsbidrag beregnet ud fra det

enkelte medlems forhold.

Tilsagnsordninger kan også være oprettet i en firmapensionskasse og kan da

være opbygget som en ikke-tarifmæssig ordning, således at pensionsbidraget er

mere vilkårligt sat. Hvis der i en sådan pensionskasse opstår et

finansieringsbehov, vil dette ofte blive dækket ved et samlet

arbejdsgivertilskud. Indbetalingen kan således ikke henføres til et bestemt

medlem af pensionskassen. For tilsagnsordninger er der derfor gennemført

særlige regler.

Reglerne i § 19 C skal anvendes for alle tilsagnsordninger, uanset om de

er tarifmæssigt opbygget, og uanset om arbejdsgiverindbetalingerne eventuelt

udgør en procentdel af lønnen. Det er kun ekstraordinære forhøjelser af

pensionstilsagnet i forhold til tilsagnet 5 år forud for skattepligtsophøret,

der medfører efterbeskatning. Der ses efter § 19 C, stk. 2, bort fra

stigninger, der er aftalt forud for 5-årsperioden eller følger af kollektive

aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af

vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen

omfatter mere end 10 personer.

Efterbeskatning skal efter § 19 C, stk. 1, ske ved, at indkomsten for det

år, hvor den ekstraordinære forhøjelse af tilsagnet er sket, forhøjes med et

beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af

pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi skal opgøres ved udgangen af

beskatningsåret og skal beregnes ud fra pensionskassens eller

forsikringsselskabets grundlagsrente. Det beløb, der skal indkomstbeskattes,

er værdien af det forhøjede pensionstilsagn opgjort efter aktuarmæssige

principper. Ud over grundlagsrenten indgår bl.a. dødelighed og

invaliditetshyppighed således også ved denne beregning.

19. For tilsagnsordninger er det almindeligt, at

pensionstilsagnet vokser med arbejdstagerens anciennitet, lønudvikling og

alder.

Efter § 19 C, stk. 4, skal indkomsten kun forhøjes, i det omfang det

forhøjede pensionstilsagn i procent af slutlønnen overstiger 2 pct. gange det

antal år, arbejdstageren har været omfattet af pensionsaftalen. Det er kun

tilsagn, der overstiger denne grænse, der skal efterbeskattes. Reglen skal

ses i sammenhæng med 20 pct.'s-grænsen i § 19 B, stk. 5.

Hvis tilsagnsordningen er indgået inden for 5-årsperioden, er der intet

sammenligningsår. Tilsagn, der overstiger den grænse, der er angivet i § 19

C, stk. 4, skal derfor efter § 19 C, stk. 3, altid efterbeskattes.

Beløb, der skal efterbeskattes, forhøjes efter § 19 C, stk. 5, med et

tillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet

skal medregnes, og indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.

20. Efterbeskatningsreglerne i § 19 C kan illustreres

med følgende eksempel:

Eksempel 3

Tilsagnsordninger

(Forudsætning: 20 års pensionsanciennitet i år 0)

----------------------------------------------------------------

Tilsagn pct. Pensionsbe-

År stemmende løn

kr.

----------------------------------------------------------------

0 ................................. 40 400.000

1 ................................. 42 425.000

2 ................................. 44 450.000

3 ................................. 46 475.000

4 ................................. 48 485.000

5 ................................. 53 500.000

----------------------------------------------------------------

Ad år 1-4. Der skal ikke efterbeskattes, da pensionstilsagnene ikke

overstiger 2 pct. gange pensionsanciennitet.

Ad år 5. Der skal efterbeskattes, idet tilsagnet er forhøjet, og det

overstiger 2 pct. gange pensionsancienniteten (25 år). Uden efterbeskatning

kunne tilsagnet kun forhøjes til 50 pct. Indkomstforhøjelsen kan opgøres

således:

Beløb, der skal kapitaliseres, 53 pct. af 500.000 kr. - 50 pct. af 500.000

kr. eller 15.000 kr.

Forudsat at fraflytteren er 67 år og får udbetalt pension fra denne alder,

udgør den kapitaliserede værdi herefter 15.000 x 9,61 eller 144.150 kr.

Kapitaliseringsfaktoren 9,61 er værdien af en livrente, hvor udbetalingerne

påbegyndes i det 67. år (mænd).

Under de anførte forudsætninger bliver indkomstforhøjelsen i år 5 således

på 144.150 kr.

Kapitaliseringsfaktoren vil afhænge af pensionsaftalen og den forsikredes

konkrete forhold. Den må derfor beregnes i hvert enkelt tilfælde.

Der må tages hensyn til den forsikredes køn, ægteskabelige stilling

(ægtefællepension), børn (børnepension), pensionsalder og alder ved

forhøjelsen af pensionstilsagnet.

I eksemplet forhøjes tilsagnet efter en straks begyndende livrente

(fraflytteren er 67 år, og ydelserne begynder at løbe umiddelbart efter

fraflytning) med 15.000 kr. Det »koster« således arbejdsgiveren

9,61 kr. pr. 1. kr., som arbejdstageren årligt skal have udbetalt fra det 67.

år frem til død. Der er ikke taget hensyn til eventuel ægtefælle- eller

børnepension. Dispensation

21. Efter § 19 E, stk. 1, kan

amtsskatteinspektoraterne eller, i Københavns og Frederiksberg kommuner,

skattedirektoraterne fritage helt eller delvis for indkomstskattepligten

efter §§ 19 A - 19 D. Fritagelse kan kun gives i særlige tilfælde.

De tilfælde, hvor der kan fritages, kan være situationer, hvor den

skattepligtige ikke opnår nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede

indbetalinger. Det vil fx være tilfældet, hvis der sker varig fraflytning,

men Danmark fortsat har beskatningsretten til løbende eller ratevise

pensionsudbetalinger.

Efter § 19 C indkomstbeskattes værdien af de ekstraordinært forhøjede

pensionstilsagn. Udtræder arbejdstageren af ordningen før pensionering, er

der imidlertid ikke altid nogen direkte sammenhæng mellem størrelsen af

udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som den pågældende går

glip af ved udtræden. I sådanne tilfælde, hvor det forhøjede pensionstilsagn

ikke opretholdes på grund af udtræden, vil der også være grundlag for at

fritage.

I tilfælde, hvor der inden for 5-årsperioden sker skift fra en

arbejdsgiverordning til en anden, kan der også være grundlag for at fritage.

Det må ses i sammenhæng med, at disse tilfælde er omfattet af reglerne i §§

19 B og 19 C om arbejdstagere, der inden for 5-årsperioden er optaget i en

arbejdsgiverordning. For at kunne meddele dispensation må det dog

forudsættes, at pensionsindbetalingen hos den nye arbejdsgiver ikke er

forhøjet ekstraordinært i forhold til den aftale, der var indgået med den

tidligere arbejdsgiver ved udgangen af året 5 år forud for fraflytningen.

Der er også grund for at meddele dispensation, hvis ordningen før

fraflytning er ophævet i utide m.v., således at der skal betales indkomstskat

efter § 48.

Endelig kan der også fritages fra indkomstskattepligten efter §§ 19 A - 19

D i andre særlige tilfælde, fx i tilfælde af udstationering eller lignende.

Opregningen er ikke udtømmende. I alle tilfælde, hvor fraflytteren ikke

opnår nogen skattemæssig fordel af den forhøjede pensionsindbetaling, eller

hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, kan der gives dispensation. Der

er også mulighed for at dispensere fra en del af skattekravet, hvis fx

fraflytteren kun delvis får fordel af, at de ekstraordinært store

indbetalinger er holdt uden for indkomstopgørelsen.

Efter § 19 E, stk. 2, kan amtsskatteinspektoraternes eller, i Københavns

og Frederiksberg kommuner, skattedirektoraternes afgørelser påklages til

Statsskattedirektoratet.

Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed, jf. § 19 E, stk. 3. Statsskattedirektoratets

afgørelse kan således ikke påklages til Skattedepartementet.

E. Om henførelse til § 50

22. Efter de før ændringsloven gældende regler var det

kun forsikrings- og pensionskasseordninger med fuld fradragsret, der kunne

henføres til beskatning efter § 50.

Opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed

(opsparingsordninger i pengeinstitutter omfattet af §§ 11 A, 12 og 13) kunne

derimod ikke henføres til § 50.

Hvis en pensionsordning vælges henført til beskatning efter § 50, er der

ikke længere fradragsret for indbetalingerne til ordningen efter reglerne i

lovens afsnit I. Samtidig medfører det, at beskatningen af udbetalingerne

begrænses. Løbende livsbetingede udbetalinger skal således kun

indkomstbeskattes, for så vidt angår 70 pct. af udbetalingerne.

Kapitaludbetalinger, herunder rateudbetalinger fra rateordninger, bliver

skatte- og afgiftsfrie. Den reducerede indkomstbeskatning af løbende ydelser

og skatte- og afgiftsfritagelsen for kapitaludbetalinger gælder dog kun for

den del af udbetalingerne, som hidrører fra præmier, bidrag og indbetalinger,

der forfalder henholdsvis indbetales, efter at ordningen er valgt beskattet

efter lovens § 50.

Det er en forudsætning for, at ordningen kan henføres til § 50, at ejeren

af ordningen eller medlemmet af pensionskassen ikke er fuldt skattepligtig

her til landet.

23. Ved den ændrede affattelse af § 1, stk. 2, er der

givet adgang til, at opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension) og

rateopsparing i pensionsøjemed også kan henføres til § 50, når kontoens ejer

ikke er fuldt skattepligtig her til landet. Er kontoens ejer fuldt

skattepligtig her til landet, er der fortsat ikke adgang til at henføre disse

ordninger til § 50.

Efter lovændringen er det kun tjenestemandspensioner, statsunderstøttede

pensionsordninger, ATP og indeksordninger, der efter deres art ikke kan

henføres under § 50.

Ordninger, der henføres under § 50, er omfattet af realrenteafgiften.

24. I § 53 er der fastsat regler om, at der ved

ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken

forsikringsbegivenheden er indtrådt, skal ske indkomstbeskatning af den

årlige kapitalværdistigning (rentetilvækst) til forsikringen.

Bestemmelsen gælder kun for kapitalforsikringer, der beskattes efter § 50,

herunder kapitalforsikringer, der efter § 1, stk. 2, er henført til

beskatning efter § 50.

Hvis ejeren af en rateopsparing i pensionsøjemed, der er valgt henført til

beskatning efter § 50, vender tilbage til Danmark og er fuldt skattepligtig

her til landet, når rateudbetalingerne begynder, medfører valget af §

50-beskatning, at den pågældende efter § 50, stk. 5, er fritaget for

indkomstbeskatning af den del af rateudbetalingerne, der kan henføres til

indbetalinger under § 50-beskatningen.

Er der i denne situation tale om en rateforsikring i pensionsøjemed, er

ejeren af forsikringen efter lovens § 53 indkomstskattepligtig af

rentetilvæksten til den del af ordningen, der skal beskattes efter reglerne i

§ 50.

Ved ændringsloven er der i § 53 indsat et nyt stk. 2, hvorefter

rateopsparingsordninger på dette punkt ligestilles med forsikringsordninger,

således at også rentetilvæksten til en rateopsparing bliver

indkomstskattepligtig i det omfang, ordningen skal beskattes efter reglerne i

§ 50.

Bestemmelsen i § 53 har ikke betydning for opsparing i pensionsøjemed, da

disse ordninger udbetales på een gang, og der ikke gælder noget bestemt

udbetalingstidspunkt udover, at udbetaling senest skal ske ved ejerens fyldte

70. år eller ved død forinden.

Efter realrenteafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 2, er indehaveren af en

rateopsparingsordning tillige realrenteafgiftspligtig af ordningens

formueafkast. For at undgå, at indehaveren af rateopsparingen kommer til at

betale både indkomstskat og realrenteafgift af den pågældende del af

afkastet, er der i realrenteafgiftslovens § 5 indsat et nyt stk. 2, hvorefter

det beløb, der er indkomstskattepligtigt efter den nye bestemmelse i § 53,

stk. 2, kan fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Dette svarer til,

hvad der gælder ved forsikringsordninger, hvor forsikringsselskaberne efter

realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, har ret til at fratrække rentetilvækst

efter § 53.

F. Anbringelse af kapitalpensions- og rateopsparingsmidler i andelskapital

25. Ved den ændrede affattelse af § 12, stk. 1, nr. 1,

sidste pkt., er der givet adgang til, at opsparing i pensionsøjemed

(kapitalpensionsmidler) (§§ 12 - 13) og rateopsparing i pensionsøjemed (§ 11

A) inden for 50 pct.'s grænsen kan anbringes i beviser for indbetalt

andelskapital i en andelskasse. Før denne ændring kunne disse

opsparingsmidler inden for 50 pct.'s grænsen anbringes i aktier, konvertible

obligationer, investeringsbeviser og sparekassernes beviser for

garantikapital.

G. Vilkår for tilbagebetaling af for store indbetalinger til

kapitalpension

26. Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 blev der i § 21

A, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at der efter ansøgning kan foretages

tilbagebetaling af beløb over 25.000 kr., der er indsat på en

kapitalpensionsordning. Efter bestemmelsen kan ministeren fastsætte særlige

vilkår for tilbagebetalingen eller udbetalingen.

I bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatningen af

pensionsordninger m.v. er det i § 25, stk. 2, bestemt, at tilbagebetalingen

kan betinges af, at det for meget indbetalte beløb medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som tilbagebetalingen

vedrører. Dette vilkår er ved ændringsloven indsat som et nyt stk. 2 i § 21

A. Tilbagebetaling sker efter ansøgning til skatteforvaltningen i den

kommune, hvor ordningens ejer har bopæl, jf. § 21 A, stk. 3. Afslag på

ansøgninger om tilbagebetaling kan ikke indbringes for højere administrativ

myndighed end Statsskattedirektoratet, jf. § 21 A, stk. 4.

H. Adgang for fuldt skattepligtige personer til at oprette visse

livsforsikringer under § 50

27. Ved ændringsloven er der givet adgang til at

oprette livsforsikringer med beskatning efter lovens § 50, selv om

ordningerne opfylder betingelserne i lovens kapitel 1. Det er gennemført ved

et nyt nr. 2 i § 50, stk. 1.

Den nye bestemmelse i lovens § 50, stk. 1, nr. 2, går ud på, at

livsforsikringer, der opfylder betingelserne i lovens kapitel 1, beskattes

efter reglerne i § 50, når forsikringens ejer ved oprettelsen har givet

afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I om fuld fradragsret for

præmierne m.v.

Hvis der ønskes oprettet en livsforsikring med beskatning efter § 50, skal

forsikringens ejer give afkald på fradragsretten m.v. efter lovens afsnit I

straks ved forsikringens oprettelse. Forsikringen kan ikke senere vælges

beskattet efter pensionsbeskatningsreglerne i afsnit I. En forsikring, der er

oprettet under pensionsbeskatningsreglerne, kan heller ikke senere vælges

henført til beskatning efter § 50.

Der gælder ikke særlige formkrav til afkaldet. Det er tilstrækkelig

dokumentation, at policen er påtegnet med den skattekode, der gælder for

ordninger under § 50. For livsforsikringer uden fradragsret, herunder

gruppelivsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den

forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte

udbetalingstidspunkt, vil det sige skattekode 5 og for øvrige

livsforsikringer uden fradragsret skattekode 6. Der henvises til § 3 i

bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 om kontrollen af pensionsordninger

m.v.

De forsikringer, denne nye regel gælder for, er omfattet af

præmieafgiftsreglen i § 50, stk. 3.

I. Ikrafttræden

28. Loven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, dvs. den 28. maj 1987.

Flere af de nye regler har dog virkning fra andre tidspunkter. Det omtales

i det følgende.

Reglerne i §§ 48 og 48 A om indkomstskat og tillægsafgift ved ophævelse i

utide m.v.

29. Reglerne i § 48 om indkomstskat for fuldt

skattepligtige personer, der ophæver en pensionsordning i utide m.v., har

virkning fra den 1. januar 1987.

Reglerne i § 48, stk. 4 og 5, om indeholdelsespligt m.v. har dog først

virkning for ordninger, der ophæves den 1. juli 1987 eller senere.

Reglerne om ændring af kildeskatteloven, der er en konsekvens af de

foreslåede regler i § 48, har virkning fra den 1. januar 1987.

Reglerne i § 48 A om tillægsafgift for ikke fuldt skattepligtige personer

har virkning for ordninger, der ophæves i utide m.v. den 18. marts 1987

(datoen for lovforslagets fremsættelse) eller senere.

Reglerne i § 48 A, stk. 4 og 5, om indeholdelsespligt m.v. har dog først

virkning for ordninger, der ophæves den 1. juli 1987 eller senere.

30. Endelig er § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse

nr. 75 af 16. marts 1972 ophævet med virkning fra og med den 18. marts 1987.

Reglerne i §§ 19 A - 19 E om efterbeskatning af ekstraordinært store

bidrag

31. Reglerne om efterbeskatning af ekstraordinært

store arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger oprettet som led i

ansættelsesforhold har virkning, når skattepligten ophørte den 18. marts 1987

(datoen for lovforslagets fremsættelse) eller senere.

Reglerne om henførsel til § 50

32. Reglerne i § 1, stk. 2 og 3, og § 50, stk. 1 og 5,

om adgang til at henføre rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed til

beskatning efter § 50 har virkning for sådanne ordninger, der på

ikrafttrædelsesdagen den 28. maj 1987 eller senere vælges henført til § 50.

De øvrige ændringer

33. De nye regler om anbringelse af pensionsmidler i

andelskapital, præciseringen i § 21 A om vilkår for eventuel tilbagebetaling

af for store indbetalinger til kapitalpension og om oprettelse af visse

livsforsikringer under § 50 har virkning fra lovens ikrafttrædelsesdato den

28. maj 1987.

Ordninger, der før ændringen af lovens § 50 er oprettet, så de er i strid

med vilkårene i pensionsbeskatningslovens afsnit I, kan efter lovens

ikrafttræden bringes i overensstemmelse med disse vilkår uden derved at glide

ind under reglerne i lovens afsnit I. Er det således aftalt før lovændringen,

at en livsforsikring ved død skal udbetales til andre end de begunstigede,

der er nævnt i § 5, stk. 2, vil det ikke berøre forsikringens skattemæssige

status efter § 50, hvis begunstigelsesbestemmelsen ændres i overensstemmelse

med § 5, stk. 2.

Kapitel 8

Ændring af skattekontrolloven (Opbevaring

og indsendelse af

regnskabsmateriale) (lov nr. 308 af 25. maj 1987)

1. Ved lov nr. 308 af 25. maj 1987 er der gennemført

en række ændringer i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6.

juli 1984 med ændringer. De væsentligste ændringer vil blive omtalt i det

følgende.

Der er indsat en bestemmelse i lovens § 3, stk. 6, om opbevaring af

regnskabsmateriale i Danmark. I lovens § 6 er foretaget nogle ændringer, der

præciserer pligten til at indsende regnskabsoplysninger til

skattemyndighederne efter anmodning. Endelig er der i lovens § 8 D indsat en

bestemmelse om selskabers pligt til at oplyse skattemyndighederne om

aktionærer og anpartshavere m.v. med bestemmende indflydelse i selskabet.

2. Efter skattekontrollovens § 3, stk. 6, har

skattepligtige, der skal indsende årsregnskab til skattemyndighederne, pligt

til i Danmark at opbevare ethvert regnskabsmateriale med bilag, der danner

grundlag for det pågældende årsregnskab.

Pligten til at opbevare regnskabsmateriale i Danmark gælder for

bogføringspligtige efter bogføringsloven og for skattepligtige, der er

regnskabspligtige efter statsskattelovens § 22, stk. 4, eller efter

Skatteministerens bestemmelse i medfør af skattekontrollovens § 3, stk. 1.

Pligten kan ikke opfyldes ved at opbevare regnskabsmaterialet i Grønland

eller på Færøerne.

Opbevaringspligten gælder som udgangspunkt både skattepligtig virksomhed i

udlandet og i Danmark. Når den skattepligtige driver virksomhed i udlandet,

er det dog tilstrækkeligt, at regnskabsmaterialet vedrørende denne virksomhed

opbevares i Danmark i form af genparter, hvis den skattepligtige over for de

danske skattemyndigheder godtgør, at der efter reglerne i det land, hvor

virksomheden udøves, er pligt til at opbevare regnskabsmaterialet der.

Hvis et dansk selskab således driver virksomhed fra filial i udlandet, og

det godtgøres, at filialens regnskabsmateriale kræves opbevaret der, er det

tilstrækkeligt, at genparter af filialens regnskabsmateriale opbevares i

Danmark. Det regnskabsmateriale, der alene vedrører den danske del af

selskabets aktiviteter, skal dog opbevares i Danmark i original.

I den omvendte situation, hvor et udenlandsk selskab driver virksomhed fra

filial i Danmark, har selskabet pligt til at opbevare filialens originale

regnskabsmateriale i Danmark. Tilsvarende gælder for andre udenlandske

erhvervsdrivende, der udøver virksomhed fra fast driftssted i Danmark.

Adgangen til at opbevare genparter af regnskabsmateriale i Danmark er

således normalt begrænset til regnskabsmateriale vedrørende virksomhed, der

udøves i udlandet.

Der er dog mulighed for at opnå tilladelse til, at det originale

regnskabsmateriale opbevares i udlandet, selv om den skattepligtige

virksomhed udøves i Danmark. Skattemyndighederne kan således fritage for

opbevaringspligten, når særlige omstændigheder taler derfor, og

regnskabspligten alene følger af skattelovgivningen.

Ved »særlige omstændigheder« tænkes på tilfælde, hvor det

udenlandske foretagende kun er skattepligtigt til Danmark i en meget kort

periode, fx efter kulbrinteskatteloven, eller hvor der efter den udenlandske

lovgivning er en ufravigelig pligt til at opbevare filialens

regnskabsmateriale i vedkommende udland.

Fritagelse for opbevaringspligten bør kun gives for få år ad gangen, og

det bør stilles som en betingelse, at genparter af materialet eller dele

heraf opbevares i Danmark.

3. Ændringerne i skattekontrollovens § 6 præciserer

pligten til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag og andre

dokumenter til skattemyndighederne ikke alene vedrørende virksomhed her i

landet, men også vedrørende virksomhed i udlandet, hvis materialet kan have

betydning for ligningen.

I lovens § 6, stk. 1, er foretaget en tilføjelse, hvorefter der er pligt

til at indsende regnskabsmateriale, selv om materialet udelukkende er af

betydning for afgørelsen af spørgsmålet om skattepligt.

Skattemyndighederne kan således med henvisning til denne bestemmelse

indhente materiale for bl.a. at kontrollere, om personer og selskaber m.v. er

undergivet begrænset eller fuld skattepligt eller måske slet ikke er

skattepligtige til Danmark. Undersøgelsen kan vedrøre den pågældende selv og

andre, fx ansatte i virksomheden.

Skattemyndighederne kan endvidere indhente regnskabsmateriale for at

kontrollere, om en virksomhed i udlandet kan betragtes som en selvstændig

juridisk person, eller om virksomheden må betragtes som en del af en dansk

skattepligtigs selvstændige virksomhed, eventuelt i form af en filial i

vedkommende udland.

Det kan således forekomme, at en virksomhed, der er registreret i

udlandet, anses for en selvstændig juridisk person efter reglerne i det

pågældende land, mens virksomheden efter danske skatteregler ikke kan

betragtes som et selvstændigt retssubjekt.

For fuldt skattepligtige deltagere i en sådan virksomhed i udlandet vil

sondringen have væsentlig skattemæssig betydning. Når virksomheden efter

danske regler anses for en selvstændig juridisk person, skal virksomhedens

driftsresultat normalt ikke medregnes til deltagernes skattepligtige

indkomst. Derimod skal udbetalinger til deltagerne, herunder udbytte,

medregnes til deltagernes skattepligtige indkomst.

Betragtes virksomheden efter dansk ret ikke som en selvstændig juridisk

person, men som en del af den fuldt skattepligtige deltagers selvstændige

erhvervsvirksomhed, skal virksomhedens over/underskud medregnes til

deltagerens skattepligtige indkomst i Danmark efter det såkaldte

globalindkomstprincip. Det er som hovedregel dansk ret, der finder anvendelse

ved afgørelsen af, hvilken form for retssubjekt der har oppebåret indtægt i

udlandet.

Den ny bestemmelse i skattekontrollovens § 6, stk. 2, præciserer, at

skattemyndighederne har adgang til ethvert regnskabsmateriale med bilag og

andre dokumenter, uanset om en del af virksomheden udføres i udlandet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det almindelige krav i lovens § 6,

stk. 1, om, at regnskabsmateriale kun kan kræves indsendt, hvis det kan have

betydning for ligningen, herunder for afgørelsen af spørgsmålet om

skattepligt.

I § 6, stk. 2, 1. pkt., præciseres det, at pligten til at indsende

regnskabsmateriale påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige

erhvervsdrivende personer, jf. navnlig kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1,

litra d og e, (lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986) og

kulbrinteskattelovens § 3, jf. lov nr. 175 af 28. april 1982, senere ændret

ved lov nr. 276 af 6. juni 1984 og lov nr. 926 af 19. december 1986.

For fuldt skattepligtige personer gælder det således, at

regnskabsmateriale m.v. fra virksomhed i udlandet på begæring skal indsendes

til skattemyndighederne.

Begrænset skattepligtige personer har ligeledes pligt til efter opfordring

at indsende regnskabsmateriale m.v. fra den pågældendes erhvervsvirksomhed i

udlandet, for at skattemyndighederne fx kan kontrollere, om en indtægt skal

henføres til den begrænset skattepligtiges virksomhed i Danmark, eller om et

fradrag vedrører den udenlandske del af virksomheden. Endvidere kan andre

dokumenter som fx korrespondance belyse, om den pågældende må anses for fuldt

skattepligtig i Danmark.

I lovens § 6, stk. 2, 2. pkt., præciseres, at pligten til at indsende

udenlandsk regnskabsmateriale ikke kun påhviler fuldt skattepligtige

selskaber m.v., men også begrænset skattepligtige, jf. navnlig

selskabsskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, litra a og b (lovbekendtgørelse nr.

658 af 22. september 1986) og kulbrinteskattelovens § 3. Også fonde og

foreninger m.v., der er skattepligtige efter lov nr. 145 af 19. marts 1986 om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., er omfattet af

bestemmelsen, uanset om de er erhvervsdrivende eller ej.

Med henblik på ligningen af begrænset skattepligtige selskaber m.v., fx

filialer af udenlandske selskaber, kan det ofte være nødvendigt at indhente

regnskabsmateriale fra det udenlandske selskab om filialens indkomster og

fradrag. Pligten til på begæring at indsende regnskabsmateriale m.v., der kan

have betydning for ligningen, kan således udstrækkes til at omfatte

selskabets samlede aktiviteter.

Det er skattemyndighederne, der afgør, om regnskabsmaterialet kan have

betydning for ligningen. Den skattepligtige har således pligt til på begæring

at udlevere materialet, selv om den pågældende finder, at det er uden

ligningsmæssig betydning.

Hvis nogen vægrer sig ved at indsende regnskabsmateriale til

skattemyndighederne, kan den skattepligtige indkomst og formue ansættes til

et skønsmæssigt beløb, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 7. Endvidere kan der

pålægges dagbøder efter lovens § 9, stk. 1.

4. Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 D,

stk. 3, skal aktionærer og anpartshavere m.v., der ejer mindst 25 pct. af

kapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, afgive oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. til

selskabet m.v. Meddeler aktionæren sit CPR-nr. m.v. direkte til

skattemyndighederne i forbindelse med selskabets indlevering af

selvangivelse, kan aktionærens oplysningspligt i praksis anses for opfyldt. I

så fald må skattemyndighederne ikke afgive aktionærens CPR-nr. til selskabet

efter skattekontrollovens § 8 K. Udenlandske aktionærer, der hverken har

CPR-nr. eller SE-nr., skal alene afgive oplysning om navn, adresse og

hjemland eller hjemsted.

Er aktionæren en fysisk person, finder aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2-3, tilsvarende anvendelse ved afgørelse af, om den pågældende er

omfattet af pligten til at afgive de anførte oplysninger. Dette indebærer

bl.a., at der til den pågældende aktionærs aktiebesiddelse også skal

medregnes aktier eller anparter, der samtidig tilhører aktionærens ægtefælle

og forældre m.v.

Hvis aktionæren ikke afgiver oplysningerne, kan der pålægges daglige bøder

efter skattekontrollovens § 9, eller aktionæren kan straffes med bøde efter §

14.

Aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber m.v. er efter

bestemmelsen i lovens § 8 D, stk. 4, forpligtet til at udarbejde en

fortegnelse over aktionærer og anpartshavere m.v., der i det forløbne

indkomstår har ejet mindst 25 pct. af kapitalen eller rådet over mere end 50

pct. af den samlede stemmeværdi. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om

navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. for den enkelte aktionær m.v., uanset

om aktionæren er skattepligtig i Danmark eller ej, og fortegnelsen skal

vedlægges selskabets selvangivelse.

5. Loven har virkning fra den 18. februar 1987.

Forpligtelsen til at opbevare regnskabsmateriale m.v. i Danmark har virkning

for regnskabsmateriale vedrørende indkomståret 1988 og senere.

Skattedepartementet, den 30. december

1987

JENS ROSMAN

/Jonna Sneum

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter