Cirkulære om ændring af forskellige skattelove (Skatteflugt)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om ændring af forskellige skattelove
(Skatteflugt)
Ved lov nr. 565 af 19. december 1985 samt lov nr. 303-304, 306-310 og 312
af 25. maj 1987 er der gennemført ændringer af forskellige skattelove som et
led i skattereformens punkt om at modvirke skatteflugt.
I det følgende redegøres der for:
- lov nr. 565 af 19. december 1985 om ændring af
aktieavancebeskatningsloven (visse udenlandske investeringsselskaber m.v.),
- lov nr. 303 af 25. maj 1987 om ændring af ligningsloven (fuld
renteperiodisering i til- og fraflytningssituationer),
- lov nr. 304 af 25. maj 1987 om ændring af varelagerloven (begrænsning af
adgangen til nedskrivning på udenlandske varelagre m.v.),
- lov nr. 306 af 25. maj 1987 om ændring af investeringsfondsloven (ophør
af erhvervsvirksomhed),
- lov nr. 307 af 25. maj 1987 om ændring af kursgevinstloven (beskatning
ved fraflytning m.v.),
- lov nr. 308 af 25. maj 1987 om ændring af skattekontrolloven (opbevaring
og indsendelse af regnskabsmateriale),
- lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove
(kildeskatteloven, selskabsskatteloven og personskatteloven) (skattepligt),
- lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (aktieavancebeskatning ved
fraflytning m.v.),
- lov nr. 312 af 25. maj 1987 om ændring af pensionsbeskatningsloven,
kildeskatteloven og realrenteafgiftsloven (ophævelse i utide m.v. og
efterbeskatning af fraflyttere m.v.).
Indledende bemærkninger
Ændringerne af skattelovgivningen ved lov nr. 565 af 19. december 1985 og
lov nr. 303-304, 306-310 og 312 af 25. maj 1987 er gennemført som led i
skattereformaftalen af 19. juni 1985, hvori indgik følgende punkt:
Læs alt
»Der skal gennemføres regler, der modvirker skatteflugt.
Det skal ved disse regler tilstræbes, at indtægt, der optjenes her i
landet, også beskattes her. Det skal indgå heri, at også urealiserede avancer
og skattekredit på indtægt, der er optjent her, bliver beskattet i
forbindelse med fraflytning. De ændrede regler skal tillige begrænse
mulighederne for at undgå beskatning gennem udnyttelse af forskelle i de
enkelte landes skatteregler.«.
Som led i denne aftale er der gennemført lovændringer på 3 områder for at
modvirke skatteflugt.
For det første er der gennemført regler, som alene tager sigte på personer
eller selskaber m.v., der er og forbliver skattepligtige her til landet, men
har erhvervsmæssige forbindelser til udlandet. Der er således gennemført
regler om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. i visse
udenlandske investeringsselskaber m.v. uanset ejertidens længde. Der er sket
en begrænsning i adgangen til at foretage nedskrivning på udenlandske
varelagre for personer eller selskaber m.v., som er skattepligtige her i
landet. Der er endvidere gennemført en stramning af oplysningspligten m.v.,
for skattepligtige med udenlandske økonomiske forbindelser. Disse ændringer
har altså ikke sammenhæng med ophør af skattepligt til Danmark.
For det andet er der gennemført ændringer af reglerne om ophør af
skattepligt. Ændringerne angår reglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,
om betingelserne for, hvornår den fulde danske skattepligt ophører ved
fraflytning til udlandet. Ændringerne angår dernæst virkningerne af ophør af
fuld eller begrænset dansk skattepligt. Ophør af fuld eller begrænset
skattepligt kan således medføre beskatning af fortjenester, som er opnået,
men ikke realiseret, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven. For erhvervsdrivende kan ophør af fuld eller begrænset
skattepligt medføre beskatning af ikke-anvendte henlæggelser til
investeringsfonds. Erhvervsdrivende personer kan ikke foretage
varelagernedskrivninger i det år, hvor personens fulde eller begrænsede
skattepligt ophører. Ophør af fuld skattepligt kan også medføre
efterbeskatning af særligt store indbetalinger til pensionsordninger,
oprettet i ansættelsesforhold.
Desuden er der gennemført regler, hvorefter der skal foretages
periodisering af de renteindtægter og renteudgifter, som skal medregnes ved
opgørelse af skattepligtig indkomst i forbindelse med ophør af personers
fulde skattepligt. Disse regler skal også anvendes ved indtræden af personers
fulde skattepligt.
Endelig er der i en bekendtgørelse fastsat regler om pligt til indsendelse
af selvangivelse ved ophør af fuld eller begrænset skattepligt. Der kan dog
gives udsættelse med indsendelsen af selvangivelse.
For det tredje er der gennemført en udvidelse af den begrænsede
skattepligt for personer eller selskaber m.v. (hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland), som ikke er omfattet af reglerne om fuld
skattepligt, og som modtager indtægt fra kilder i Danmark.
Der er også indført regler om tillægsafgift, når personer, som ikke er
fuldt skattepligtige her til landet, ophæver en pensionsordning i utide m.v.
I forbindelse med disse ændringer, som har til formål at modvirke
»international skatteflugt«, er der også gennemført andre
ændringer.
Der er således sket en forenkling af pensionsbeskatningslovens regler for
efterbeskatning, når en pensionsordning overdrages, belånes eller ophæves i
utide, og der er åbnet adgang til, at kapitalpensions- og
rateopsparingsmidler kan anbringes i andelskapital i en andelskasse.
I det følgende er der givet en samlet beskrivelse af indholdet i de
enkelte ændringslove, idet lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af
forskellige skattelove (skattepligt) nævnes først (fordi den indeholder
ændringer, som er en forudsætning for andre ændringslove) og lov nr. 308 af
25. maj 1987 om ændring af skattekontrolloven (opbevaring og indsendelse af
regnskabsmateriale) nævnes sidst.
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Ændring af forskellige skattelove (kildeskatteloven,
selskabsskatteloven og personskatteloven) (skattepligt)
(lov nr. 309 af 25. maj 1987).
A. Indledning
1. Oversigt
B. Ophør af fuld skattepligt ved fraflytning
2-3. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2
4. Kildeskattelovens § 7, stk. 2
5. Kildeskattelovens § 1, stk. 2
C. Bekendtgørelse om afsluttende ansættelse ved ophør
af skattepligt m.v. samt henstand m.v. efter
aktieavancebeskatningslovens § 13 a
6-9. Bekendtgørelsens afsnit om afsluttende ansættelse ved
ophør af skattepligt m.v.
D. Begrænset skattepligt af konsulenthonorarer m.v
10. Personer
11. Selskaber
E. Begrænset skattepligt af løbende ydelser
og forpagtningsafgifter
12. Indkomstskattepligten
13. Særlig indkomstskat ved afståelse
14. Formueskat
15. Slutligningskommunen
F. Begrænset skattepligt af udbytter m.v
16. Udbytter omfattet af ligningslovens
§ 16 A uden indeholdelsespligt
(især maskeret udbytte)
17. Tilbagesalg til det udstedende selskab,
ligningslovens § 16 B, stk. 1
18. Holdingstiftelse, ligningslovens § 16 B, stk. 2-5
19. Tilbagesalg eller salg til holdingselskab af aktier
med negativ anskaffelsessum
fra skattefri virksomhedsomdannelse
20. Dispensation efter ligningslovens § 16 A,
stk. 2, § 16 B, stk. 6, og lov om
særlig indkomstskat m.v. § 17, stk. 3
21. Skattegodtgørelse
G. Begrænset skattepligt af renter
22. Kredsen af skattepligtige fordringshavere
23. Beregning og opkrævning af skatten
24. Forfaldsprincippet og periodisering
H. Begrænset skattepligt af royalty
25. Definitionen af skattepligtig royalty
26. Kredsen af skattepligtige royaltymodtagere
27-28. Royalty fra kilder her i landet
29. Beregning og opkrævning af royaltyskat
30. Indeholdelsespligt
I. Ikrafttræden
Kapitel 2. Ændring af ligningsloven (fuld renteperiodisering i
til- og fraflytningssituationer)
(lov nr. 303 af 25. maj 1987)
1-2. Periodisering af renteindtægter og -udgifter
i til- og fraflytningssituationer
3. Virkningen for opgørelsen af skattepligtig formue
4. Eksempler
5. Dobbeltbeskatning
6. Omregning til helårsindkomst
7. Ikrafttræden
Kapitel 3. Ændring af varelagerloven
(begrænsning af adgangen til nedskrivning på
udenlandske varelagre m.v.)
(lov nr. 304 af 25. maj 1987)
1. Indledning
2. Begrænsning af nedskrivningen på udenlandske varelagre
3. Beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af
skattepligt
4. Beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af
sambeskatning
5. Ikrafttræden
Kapitel 4. Ændring af investeringsfondsloven
(ophør af erhvervsvirksomhed)
(lov nr. 306 af 25. maj 1987)
1. Indledning
2-3. Efterbeskatning
4. Dispensation
5. Ikrafttræden
Kapitel 5. Ændring af kursgevinstloven
(beskatning ved fraflytning m.v.)
(lov nr. 307 af 25. maj 1987)
1. Indledning
2-7. Kredsen af skattepligtige omfattet af
§ 8 B om beskatning ved fraflytning m.v.
8-9. Opgørelse af gevinst og tab
10. Forfaldstidspunktet
11-12. Nedslag for udenlandske skatter
13. Ikrafttræden
Kapitel 6. Ændring af aktieavancebeskatningsloven
(visse udenlandske investeringsselskaber m.v.)
(lov nr. 565 af 19. december 1985) og aktieavance-
beskatningsloven, ligningsloven og lov om særlig
indkomstskat m.v. (aktieavancebeskatning ved
fraflytning m.v.) (lov nr. 310 af 25. maj 1987)
A. Indledning
1. Indledning
B. Aktieavancebeskatningslovens §§ 13 a - 13 c
om beskatning ved fraflytning m.v
2-9. Kredsen af skattepligtige, § 13 a
10-12. Værdipapirer, omfattet af bestemmelserne
13. Opgørelse af fortjeneste eller tab ved skattepligtsophør
14-15. Omberegning på grundlag af faktisk afståelsessum
og ejertid
16. Aktieafståelse efter fraflytning til det udstedende
selskab eller et holdningselskab
17-20. Nedslag for udenlandske skatter
21-23. Selvangivelse m.v.
24. Forfaldstidspunktet
25-28. Henstand med betaling af pålignede skatter
29. Tillæg til henstandsbeløb
30. Klageadgang
31. Ægtefællens indtræden i henstand
32. Tilbagebetaling af eventuel for meget betalt skat
33-35. Bortfald af skattepligten
36. Beskatning ved fornyet fraflytning til udlandet
37. Særlige regler i aktieavancebeskatningslovens
§ 13 b for overdragelse mellem ægtefæller
38. Aktieavancebeskatningslovens § 13 c om
udlæg fra dødsboer
39. Ikrafttræden
C. Eksempler på anvendelsen af aktie-
avancebeskatningslovens § 13 a
D. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a (visse udenlandske investeringsselskaber m.v.)
40-42. Reglens hovedindhold
43-46. Yderligere betingelser for
anvendelse af § 2 a
47. Tilfælde, hvor aktieavancen ikke er omfattet af § 2 a
48-50. Opgørelse af skattepligtig fortjeneste
51-53. Overgangsregler
Kapitel 7. Ændring af pensionsbeskatningsloven,
kildeskatteloven og realrenteafgiftsloven
(ophævelse i utide m.v. og efterbeskatning af
fraflyttere m.v.) (lov nr. 312 af 25. maj 1987)
A. Indledning
1. Indledning
B. Ophævelse i utide m.v. for fuldt skattepligtige personer.
2-3. Pligten til at betale indkomstskat
4-5. Indkomstskatteberegningen
6. Fritagelse for indkomstskat
C. Ophævelse i utide m.v. for begrænset skattepligtige
og ikke skattepligtige personer
7. Pligten til at betale tillægsafgift
8. Sikring af indkomstskattekravet og kravet på tillægsafgift
9. Beregning af tillægsafgiften
10. Klage over indkomstskatten og tillægsafgiften
D. Efterbeskatning af særligt store indbetalinger
til pensionsordninger, oprettet i ansættelsesforhold
11. Pensionsordninger omfattet af efterbeskatningsreglerne
12-13. Hvem efterbeskattes?
14. Tidspunktet for efterbeskatning
15-17. Pensionsordninger, hvor indbetalingerne
udgør en vis procentdel af lønnen eller
et bestemt beløb
18-20. Tilsagnsordninger
21. Dispensation
E. Om henførelse til § 50
22-24. Henførelse af opsparing og rateforsikring
i pensionsøjemed til beskatning efter
pensionsbeskatningslovens § 50
F. Anbringelse af kapitalpensions- og
rateopsparingsmidler i andelskapital
25. Pensionsbeskatningslovens § 12,
stk. 1, nr. 1, sidste pkt.
G. Vilkår for tilbagebetaling af for store
indbetalinger til kapitalpension
26. Pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2-4
H. Adgang for fuldt skattepligtige personer
til at oprette visse livsforsikringer under § 50 27.
Pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 1, nr. 2
I. Ikrafttræden
28. Ikrafttræden
29-30. Reglerne i §§ 48 og 48 A om indkomstskat
og tillægsafgift ved ophævelse i utide m.v.
31. Reglerne i §§ 19 A-19 E om
efterbeskatning af ekstraordinært store bidrag
32. Reglerne om henførelse til § 50
33. De øvrige ændringer
Kapitel 8. Ændring af skattekontrolloven
(opbevaring og indsendelse af
regnskabsmateriale) (lov nr. 308 af 25. maj 1987)
1. Indledning
2. Pligt til at opbevare regnskabsmateriale i
Danmark (§ 3, stk. 6)
3. Pligt til at indsende regnskabsmateriale m.v. (§ 6)
4. Selskabers pligt til at oplyse om
aktionærer og anpartshavere m.fl. med
bestemmelse indflydelse (§ 8 D)
5. Ikrafttræden
Bilag
- lov nr. 565 af 19. december 1985 om ændring af
aktieavancebeskatningsloven (visse udenlandske investeringsselskaber m.v.),
- lov nr. 303 af 25. maj 1987 om ændring af ligningsloven (fuld
renteperiodisering i til- og fraflytningssituationer),
- lov nr. 304 af 25 maj 1987 om ændring af varelagerloven (begrænsning af
adgangen til nedskrivning på udenlandske varelagre m.v.),
- lov nr. 306 af 25. maj 1987 om ændring af investeringsfondsloven (ophør
af erhvervsvirksomhed),
- lov nr. 307 af 25 maj 1987 om ændring af kursgevinstloven (beskatning
ved fraflytning m.v.),
- lov nr. 308 af 25 maj 1987 om ændring af skattekontrolloven (opbevaring
og indsendelse af regnskabsmateriale),
- lov nr. 309 af 25 maj 1987 om ændring af forskellige skattelove
(kildeskatteloven, selskabsloven og personskatteloven) (skattepligt),
- lov nr. 310 af 25 maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (aktieavancebeskatning ved
fraflytning m.v.),
- lov nr. 312 af 25 maj 1987 om ændring af pensionsbeskatningsloven,
kildeskatteloven og realrenteafgiftsloven (ophævelse i utide m.v. og
efterbeskatning af fraflyttere m.v.),
- bekendtgørelse nr. 313 af 25. maj 1987 om afsluttende ansættelse ved
ophør af skattepligt m.v. samt henstand m.v. efter
aktieavancebeskatningslovens § 13 a,
- bekendtgørelse nr. 316 af 25. maj 1987 om ændring af bekendtgørelse om
A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter
kildeskatteloven,
- bekendtgørelse nr. 646 af 22. september 1987 om skattepligts ophør ved
fraflytning til udlandet,
- bekendtgørelse nr. 686 af 28. oktober 1987 om udbytteskat og
royaltyskat.
Bilagene udelades her.
Kapitel 1
Ændring af kildeskatteloven,
selskabsskatteloven og
personskatteloven (lov nr. 309 af 25. maj 1987)
A. Indledning
1. Loven medfører en omformulering af den hidtil
gældende regel i kildeskattelovens § 1, nr. 2, om ophør af fuld skattepligt
ved opgivelse af bopæl her i landet og fraflytning til udlandet.
Desuden går loven ud på at udvide den begrænsede skattepligt for personer
og selskaber m.v., for så vidt angår følgende indtægter:
- konsulenthonorarer m.v.,
- løbende ydelser og forpagtningsafgifter,
- udbytter m.v.,
- renter og
- royalty.
B. Ophør af fuld skattepligt ved fraflytning til udlandet
(kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og stk. 2)
2. Efter den hidtil gældende regel i kildeskattelovens
§ 1, nr. 2, påhvilede den fulde skattepligt personer, der inden for de sidste
4 år havde haft bopæl her i landet, med mindre de godtgjorde at være
undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter
reglerne for derboende.
I henhold til bemærkningerne til bestemmelsen var det en forudsætning for
ophør af skattepligten her til landet, at der var tale om en egentlig
indkomstbeskatning til fremmed stat af den pågældendes fulde indkomst.
Dette blev oprindeligt praktiseret på den måde, at det blev krævet, at der
som nævnt var tale om en egentlig indkomstskat til den pågældende stat, og at
skattesystemet var baseret på globalindkomstprincippet. Videre skulle skatten
være af en vis ikke ubetydelig størrelse samt progressiv.
Denne praksis blev imidlertid svækket. Som konsekvens af dette er en række
staters skattesystemer godkendt inden for de seneste år, selv om de ikke
opfylder de oprindeligt stillede krav.
3. Formålet med den nye bestemmelse er at skabe et
tydeligere lovgrundlag for at praktisere loven i overensstemmelse med de
oprindelige intentioner med kildeskattelovens § 1, nr. 2.
Efter den nye bestemmelse er det en betingelse for ophør af fuld
skattepligt til Danmark, at skatteyderen godtgør at være undergivet
indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og at denne
ikke sker efter regler, der er åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark.
Bestemmelsen opstiller de vejledende betingelser for bedømmelsen heraf, og
det er de betingelser, som oprindeligt blev stillet i praksis.
Det er fortsat skatteyderen selv, der skal godtgøre indkomstbeskatning til
fremmed stat. Skatteyderen kan godtgøre dette ved at anvende en særlig
blanket, F 54. Blanketten skal attesteres af skattemyndighederne i bopæls-
eller opholdsstaten. Den er imidlertid kun et hjælpemiddel for skatteyderen,
og der er således ikke nogen pligt til at anvende blanketten. Kan
skatteyderen på anden vis føre bevis for indkomstbeskatning til fremmed stat,
er dette tilstrækkeligt.
Det skal bemærkes, at kravet om, at skatteyderen skal godtgøre
indkomstbeskatning til fremmed stat, ikke indebærer en pligt for skatteyderen
til at føre dette bevis. Såfremt skatteyderen ikke ønsker, at skattepligten
ophører inden 4-årsperiodens udløb, kan skattemyndighederne ikke tvinge et
skattepligtsophør igennem.
Det skal endvidere bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt for ophør af
fuld skattepligt, at skatteyderen dokumenterer at være undergivet
indkomstbeskatning til en fremmed stat, hvis skattesystem kan begrunde ophør
af dansk skattepligt. Det kræves tillige, at skatteyderen har opgivet sin
bopæl her i landet. Dette er en forudsætning for, at § 1, stk. 1, nr. 2,
overhovedet kan anvendes.
I det følgende redegøres der for de vejledende kriterier, som efter en
samlet vurdering vil danne grundlag for afgørelsen af, om beskatning efter
det udenlandske skattesystem kan begrunde ophør af fuld dansk skattepligt.
Som hovedregel skal den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af
skatteyderens globalindkomst. Betingelsen er opfyldt, når beskatningen
omfatter skatteyderens samlede årsindkomst, uanset om den hidrører fra kilder
i eller uden for den fremmede stat.
Dette betyder, at et skattesystem, der kun medfører beskatning af
indkomst, der hidrører fra eller indføres i den pågældende stat
(territorialindkomstprincippet), ikke vil kunne godkendes som grundlag for
ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Et skattesystem, der generelt
bygger på globalindkomstprincippet, men som under visse betingelser ikke
beskatter enkelte kategorier af udenlandsk indkomst, når disse ikke indføres
til den pågældende stat (hvorved globalindkomstprincippet afsvækkes), vil dog
i visse tilfælde efter en samlet vurdering kunne medføre ophør af dansk
skattepligt.
Endvidere skal det pågældende skattesystem være baseret på en egentlig
indkomstbeskatning. Svares der ikke indkomstskat i den pågældende stat, idet
de offentlige udgifter i stedet finansieres med forbrugsafgifter eller
lignende, vil det ikke være tilstrækkeligt for ophør af skattepligt til
Danmark.
Den indkomstskat, der pålignes, skal være af en vis størrelse. Det kan dog
ikke kræves, at skatten nøje svarer til den danske skat. En vis forskel på
skatteniveauet i Danmark og en fremmed stat vil således ikke hindre ophør af
den fulde skattepligt her til landet.
Endelig skal indkomstbeskatningen ske efter de regler, der gælder for
personer, der bor i den pågældende stat. Der skal således være ligestilling
mellem tilflyttere og statens egne borgere. Behandles tilflytteren efter
lempeligere regler end de fastboende, vil den fulde danske skattepligt ikke
ophøre.
Det er den fremmede stats skatteregler på tidspunktet for opgivelsen af
bopæl her i landet, der er afgørende for ophør af fuld dansk skattepligt for
en fraflyttet person, således at senere ændringer i den fremmede stats
skattesystem er uden betydning.
Er en fremmed stats skattesystem godkendt som grundlag for ophør af en
fraflyttet persons fulde skattepligt, vil den fulde skattepligt ikke
genindtræde, selv om statens skattesystem senere ændres, således at det i
fremtiden ikke længere kan godkendes som grundlag for ophør af fuld
skattepligt. Hvis omvendt en fremmed stats skattesystem ikke er godkendt som
grundlag for ophør af en fraflyttet persons fulde skattepligt (som derfor
fastholdes i 4 år efter fraflytningen), og skattesystemet i løbet af denne
periode ændres, således at det i fremtiden kan godkendes, vil den fraflyttede
person dog kunne påberåbe sig denne godkendelse, således at den fulde
skattepligt straks ophører.
Såfremt en person inden for en 4-årsperiode efter bopælsopgivelsen flytter
fra en stat, hvor den pågældende havde godtgjort at være underkastet fuld
skattepligt med deraf følgende ophør af dansk skattepligt, til en anden stat,
hvor han ikke beskattes i overensstemmelse med de opstillede betingelser for
ophør af dansk skattepligt, bliver han påny fuldt skattepligtig her til
landet fra og med datoen for flytningen fra den første fremmede stat.
4. Den nye bestemmelse finder fortsat kun anvendelse,
når den tidligere bopæl her i landet har strakt sig over et sammenhængende
tidsrum af mindst 4 år inden bopælsopgivelsen, jf. kildeskattelovens § 7,
stk. 2.
Når denne betingelse er opfyldt, indebærer bestemmelsen, at skattepligten
ophører med virkning fra tidspunktet for udløbet af 4-årsperioden efter
bopælsopgivelsen eller den dato, fra hvilken den pågældende ifølge
attestation er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
Såfremt 4-årsbetingelsen i § 7, stk. 2, ikke er opfyldt, ophører den fulde
danske skattepligt straks fra bopælsopgivelsen.
5. Efter den nye regel i kildeskattelovens § 1, stk.
2, har skatteministeren kompetencen til at træffe afgørelser om fremmede
staters skattesystemer i medfør af § 1, stk. 1, nr. 2. Disse afgørelser kan
indbringes for domstolene, men ikke for administrative myndigheder, herunder
landsskatteretten.
Efter gennemgang og vurdering af fremmede staters skattesystemer er der i
bekendtgørelse nr. 646 af 22. september 1987 meddelt oplysninger om, i
hvilket omfang - og i visse tilfælde på hvilke betingelser - disse
skattesystemer opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt.,
for ophør af dansk skattepligt.
C. Bekendtgørelse nr. 313 af 25. maj 1987 om afsluttende ansættelse ved
ophør af skattepligt m.v. samt henstand m.v. efter
aktieavancebeskatningslovens § 13 a.
6. Bekendtgørelsens afsnit I indeholder alene de
særlige regler, der gælder i tilfælde af ophør af skattepligt m.v. af anden
grund end død. Hvor intet andet er anført, gælder således skattelovgivningens
almindelige regler.
Bekendtgørelsens afsnit II indeholder regler om henstand og
sikkerhedsstillelse m.v. med betaling af de skatter, der er pålignet efter
aktieavancebeskatningslovens § 13 a. Det fremgår af reglerne, at henstand
efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5, bl.a. er betinget af, at
selvangivelse indgives efter bekendtgørelsens § 1 eller § 3. Der henvises til
cirkulærets punkt 21-31 i kapitel 6, hvor reglerne i bekendtgørelsens afsnit
II er nærmere beskrevet.
Bekendtgørelse nr. 76 af 8. marts 1982 om opkrævning af særlig
indkomstskat indeholdt regler om selvangivelse af særlig indkomst og
indbetaling af skat ved ophør af skattepligt ved fraflytning. Disse regler er
nu overført til og tilpasset bekendtgørelse nr. 313 af 25. maj 1987 således,
at reglerne om selvangivelse af almindelig og særlig indkomst og indbetaling
af skat heraf ved ophør af skattepligt er samlet i een bekendtgørelse.
7. Efter bekendtgørelsens § 1 skal den skattepligtige
indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter
den måned, hvor den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller den
begrænsede skattepligt efter § 2, stk. 1, litra d eller e, ophører. Endvidere
skal der indgives selvangivelse inden den nævnte frist, hvis den
skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal der indgives selvangivelse, selv
om den skattepligtiges fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 afløses
af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller
e. Derimod skal der ikke indgives selvangivelse, hvis den begrænsede
skattepligt efter disse regler afløses af fuld skattepligt.
Selvangivelsen indgives til ligningsmyndigheden i slutligningskommunen for
det seneste hele indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2.
Der kan forekomme tilfælde, hvor der ikke har været nogen
slutligningskommune for det seneste hele indkomstår. I disse tilfælde vil det
ifølge de almindelige regler være Statsskattedirektoratet, der træffer
afgørelse om, til hvilken kommune, der skal indgives selvangivelse, jf. den
årlige slutligningsbekendtgørelse.
8. Efter bekendtgørelsens § 3 kan ligningskommissionen
give udsættelse med indgivelse af selvangivelse, hvor »særlige
grunde« taler herfor. Bestemmelsen svarer til reglen i ligningslovens §
32 A om udsættelse med indgivelse af den ordinære selvangivelse.
Ligningslovens § 32 A administreres i praksis lempeligt, og det forudsættes,
at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3 vil blive administreret efter samme
retningslinier.
Særlige grunde foreligger fx, hvis den skattepligtige ikke har mulighed
for inden udløbet af fristen i bekendtgørelsens § 1 at selvangive om særlige
skattemæssige forhold, der har væsentlig betydning for indkomst- og
formueopgørelsen. Også andre forhold kan begrunde, at der gives udsættelse
med indgivelse af selvangivelsen.
Såfremt ligningskommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan der eventuelt
gives den skattepligtige udsættelse med indgivelse af selvangivelsen indtil
udløbet af den ordinære selvangivelsesfrist.
Udsættelsen må i almindelighed betinges af, at den skattepligtige giver
ligningsmyndigheden oplysninger om eventuelle væsentlige ændringer i den
skattepligtiges indkomst- og formueforhold set i forhold til den seneste
selvangivelse eller årsopgørelse. Det kan fx være om afståelse af
værdipapirer eller af fast ejendom eller om ændrede lønforhold.
Endvidere må udsættelsen betinges af, at den skattepligtige oplyser sin
nye adresse i udlandet, samt senere oplyser eventuelle adresseændringer.
9. Efter bekendtgørelsens § 4 foretager
ligningskommissionen i slutligningskommunen ansættelsen, når selvangivelse er
indgivet, eller efter at fristen i § 1 eller § 3 er udløbet.
I tilfælde hvor selvangivelsesfristen i bekendtgørelsens § 1 er
overskredet, og der ikke er givet den skattepligtige udsættelse med
indgivelse af selvangivelsen, kan ligningskommissionen bortse fra
fristoverskridelsen, såfremt det må antages, at den skattepligtige ville have
fået udsættelse med selvangivelsen, hvis den pågældende havde anmodet herom.
D. Begrænset skattepligt af konsulenthonorarer m.v. (kildeskattelovens §
2, stk. 1, litra b, og § 43, stk. 2, litra i, personskattelovens § 10, stk.
5, samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f)
10. Den nye skattepligt omfatter personer, der er
fraflyttet Danmark, og som modtager »konsulenthonorarer« fra deres
herværende virksomhed eller fra en tidligere ejet virksomhed, hvori personen
har haft væsentlig indflydelse inden for de sidste 5 år forud for
skattepligtsophøret.
Der er tale om vederlag for arbejde, som personen på konsulentbasis skal
udføre for virksomheden, og som skal udføres i personens domicil i udlandet.
Da arbejdet ikke er udført i Danmark, er der efter de hidtil gældende regler
ikke begrænset skattepligt med hensyn til disse vederlag.
Udbetalingerne af konsulenthonorarer kan frembyde en nærliggende mulighed
for at »tømme« en virksomhed, når konsulenten har eller har haft
væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udbetaler honoraret. For at
imødegå dette er kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, ændret, og der er
indsat et nyt § 43, stk. 2, litra i, således at den begrænsede skattepligt er
udvidet til at omfatte disse konsulenthonorarer.
Da et eventuelt misbrug begrænser sig til personer, der har eller har haft
direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
den udbetalende virksomhed, er det kun for denne personkreds, at den
begrænsede skattepligt udvides. Spørgsmålet, om en person har væsentlig
indflydelse i den udbetalende virksomhed, afgøres efter samme kriterier, som
hovedaktionærkredsen afgrænses efter aktieavancebeskatningslovens § 4, jf.
nedenfor.
Det er endvidere en betingelse, at de pågældende tidligere har været fuldt
skattepligtige til Danmark på grund af bopæl her i landet.
Personkredsen er afgrænset til fysiske personer, der fungerer som
rådgivere, konsulenter eller på lignende måde som medhjælp for virksomheden,
og som ikke kan anses for omfattet af den begrænsede skattepligt efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, sammenholdt med § 43, stk. 2, litra
a, dvs. ikke er medlem af bestyrelser m.v. eller fungerer som medhjælp for
disse.
Ved afgørelsen af, om en person har eller har haft direkte eller indirekte
del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i en virksomhed, henses der
- når den udbetalende virksomhed er et selskab - til, om personen ejer eller
på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af den fulde
skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller om personen
råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.
Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct.
af stemmeværdien, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den pågældendes
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold. Aktier, tilhørende en
tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende
ægtefælle til den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse,
medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde
m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft bestemmende
indflydelse, jf. bestemmelserne om hovedaktionærer i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.
Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses der til, om personen
ejer eller på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af
den fulde skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har
eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.
Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af
egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden,
finder de foran nævnte kriterier vedrørende aktionærer tilsvarende
anvendelse.
Honoraret er gjort til A-indkomst, jf. bekendtgørelse nr. 316 af 25. maj
1987 om ændring af bekendtgørelse om A-indkomst og om registrering af
indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven.
I forbindelse med ændringen af kildeskatteloven er reglerne i
personskattelovens § 10, stk. 5, om personfradrag for begrænset
skattepligtige personer ændret. Når ganske særlige omstændigheder taler
derfor, kan der indrømmes personfradrag efter reglerne i personskattelovens §
10, stk. 1-3, til begrænset skattepligtige personer, hvis indtægter er
omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i.
Begrænset skattepligtige personer, hvis indtægter er omfattet af
kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i, slutlignes som hovedregel i den
kommune, hvori den pågældende senest har haft bopæl, jf. den årlige
slutligningsbekendtgørelse.
I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med
fremmede stater, er det oftest aftalt, at vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende
stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden
stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget, som oppebæres herfor, beskattes
i denne anden stat.
Det er ligeledes oftest aftalt, at indkomst ved frit erhverv eller ved
andet arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat,
medmindre den pågældende har et fast sted, som til stadighed står til
rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af
hans virksomhed. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan
indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang, den kan
henføres til dette faste sted.
Det er endvidere typisk aftalt, at såkaldt »anden indkomst« kun
kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.
Dette indebærer, at hvis konsulenten er hjemmehørende i et aftaleland, kan
Danmark - uanset den nye bestemmelse om konsulenthonorarer - i reglen kun
beskatte vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført her
i landet, eller indkomst ved frit erhverv, der kan henføres til et fast sted
her i landet.
11. For at imødegå, at en konsulent - for at undgå
skattepligt i Danmark - sælger sine tjenesteydelser gennem et udenlandsk
selskab m.v., er der indsat et nyt § 2, stk. 1, litra f, i
selskabsskatteloven, således at den begrænsede skattepligt for selskaber m.v.
ligeledes udvides til at omfatte konsulenthonorarer. Der er som konsekvens
heraf foretaget ændring af lovens § 2, stk. 2, § 6, stk. 1, § 7, § 9, stk. 1,
og § 21.
I modsætning til, hvad der gælder for personer, omfatter den begrænsede
skattepligt for selskaber m.v. også honorarer, der ville være omfattet af
kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, om medhjælp for bestyrelser m.v.,
hvis de var udbetalt til en fysisk person.
Det er en betingelse for, at det udenlandske selskab m.v. bliver begrænset
skattepligtigt, at en person, der er eller har været skattepligtig her i
landet på grund af bopæl, har direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i selskabet m.v. Desuden er det en betingelse,
at personen har eller har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder
vederlaget.
Spørgsmålet, om en person har væsentlig indflydelse i det udenlandske
selskab og den udbetalende virksomhed, afgøres efter samme kriterier, som
hovedaktionærkredsen afgrænses efter i aktieavancebeskatningslovens § 4, jf.
ovenfor.
Ved afgørelsen af, om personen har direkte eller indirekte del i ledelsen
af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab m.v., henses
til, om den pågældende ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over
mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Hvad angår betingelsen om, at
personen har eller har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder
vederlaget, anvendes de samme kriterier, som benyttes, når vederlaget
udbetales til en fysisk person.
Der sker ikke nogen ændring i den hidtidige praksis, hvor det i visse
tilfælde kan lægges til grund, at det er personen, som er den umiddelbart
berettigede til at oppebære konsulenthonoraret, og at beskatningen derfor
sker hos den pågældende som A-indkomst.
Ændringen omfatter også selskaber m.v. på Færøerne og i Grønland.
Ifølge selskabsskattelovens § 24, stk. 2, som affattet ved lov nr. 309 af
25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (skattepligt), ansættes
selskaber m.v., som nævnt i § 2, stk. 1, litra f, i den kommune, i hvilken
den virksomhed, der udreder vederlaget, er beliggende.
E. Begrænset skattepligt af løbende ydelser og forpagtningsafgifter
(kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra a)
12. Efter de hidtil gældende regler i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra a, har der været begrænset skattepligt for fysiske og juridiske
personer, der udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller
deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på anden måde
er berettiget til andel i overskuddet af en sådan virksomhed.
Denne begrænsede skattepligt er udvidet til også at omfatte dels løbende
ydelser fra en virksomhed med fast driftssted her eller fra afståelsen af en
sådan virksomhed, dels forpagtningsafgifter. Dette gælder uanset, hvorledes
den løbende ydelse eller forpagtningsafgiften beregnes, om den er fast eller
den er variabel fx efter overskuddets eller omsætningens størrelse eller
efter værdien af naturalier.
Undtaget fra den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er løbende
ydelser, der må anses som udbytter, afdrag på tilgodehavender, renter og
royalties. I denne forbindelse omfatter begrebet royalties ikke alene de
vederlagsformer, der er nævnt i kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, men også
vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til
et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm.
I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med
fremmede stater, er det oftest aftalt, at fortjeneste indvundet af et
foretagende (dvs. en erhvervsdrivende person eller et selskab), som er
hjemmehørende i den ene kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat,
medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en
sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i denne anden stat, men dog
kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
Dette indebærer, at Danmark i henhold til indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster som oftest har retten til at beskatte
løbende ydelser og forpagtningsafgifter af en sådan virksomhed.
13. Efter § 10 i lov om særlig indkomstskat m.v.
beskattes personer, der ikke er fuldt skattepligtige, kun af særlig indkomst,
der hidrører fra afståelse af de formuegoder, der er nævnt i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e, dvs. formuegoder, der er knyttet
til virksomhed, der medfører begrænset skattepligt (fx driftsmidler, skibe,
tidsbegrænsede rettigheder (patentret o.l.), rettigheder ifølge udbytte-,
forpagtnings- eller lejekontrakter og aktier m.v., der hører til det faste
driftssted) samt fast ejendom.
På samme måde bestemmer § 13, 3. pkt. i lov om særlig indkomstskat m.v.,
at begrænset skattepligtige selskaber m.v. kun beskattes af særlig indkomst
vedrørende formuegoder, af hvis afkast de er indkomstskattepligtige til
staten i medfør af de tilsvarende bestemmelser i selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a og b.
I det omfang bortforpagteren ikke hidtil har været begrænset skattepligtig
af indtægterne ved bortforpagtning, har afståelse af de formuegoder, der er
knyttet til den bortforpagtede virksomhed, heller ikke været omfattet af
reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v.
Efter at den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er udvidet til
at omfatte forpagtningsafgift, uanset hvorledes afgiften beregnes, vil
afståelse af de til den bortforpagtede virksomhed knyttede formuegoder altid
være omfattet af reglerne i lov om særlig indkomstskat.
I henhold til de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med
fremmede stater, har Danmark oftest retten til at beskatte kapitalgevinster
ved afståelsen af formuegoder, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast
driftssted her i landet.
14. Ved lovændringen er kildeskattelovens § 2, stk. 2,
blevet delt op af hensyn til overskueligheden. Efter reglen i § 2, stk. 8
(tidligere § 2, stk. 2, 5. pkt.) omfatter formueskattepligten alene formue,
hvorfra de under § 2, stk. 1, litra d og e, nævnte indtægter hidrører,
ligesom gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på
denne formue.
I det omfang bortforpagteren ikke hidtil har været begrænset skattepligtig
af indtægterne ved bortforpagtning, har de formuegoder, der er knyttet til
den bortforpagtede virksomhed, heller ikke været omfattet af
formueskattepligten.
Efter at den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra d, er udvidet til at omfatte forpagtningsafgift, uanset
hvorledes afgiften beregnes, vil de til den bortforpagtede virksomhed
knyttede formuegoder altid være omfattet af formueskattepligten.
I henhold til de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med
fremmede stater, har Danmark oftest retten til at beskatte rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted.
15. Personer, som er begrænset skattepligtige af
løbende ydelser og forpagtningsafgifter m.v. fra en virksomhed med fast
driftssted her i landet, slutlignes som hovedregel i den kommune, hvori den
pågældende senest har haft bopæl, jf. den årlige slutligningsbekendtgørelse.
Såfremt den pågældende ikke tidligere har haft bopæl her i landet, foretages
slutligningen i den kommune, som har foranlediget den pågældende optaget i
det centrale skatteyderregister (CSR), dvs. typisk den kommune, hvor det
faste driftssted er beliggende.
Selskaber m.v., som er begrænset skattepligtige af løbende ydelser og
forpagtningsafgifter, ansættes i den kommune, hvor det faste driftssted er
beliggende, jf. selskabsskattelovens § 24, stk. 2.
F. Udvidelsen af den begrænsede skattepligt af udbytter m.v.
(kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, § 65, stk. 1, § 65 A, stk. 2 og 3,
samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c)
16. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder reglerne om begrænset
skattepligt af udbytter, i hvilke der efter kildeskattelovens § 65 skal
indeholdes udbytteskat.
Ved lovændringen er disse bestemmelser udvidet til også at omfatte
udbytter, der vel er omfattet af ligningslovens § 16 A, men hvori der ikke
skal indeholdes udbytteskat. Udvidelsen omfatter navnlig såkaldt maskeret
udbytte eller udlodning.
Der er herefter gennemført begrænset skattepligt af alt, hvad et selskab
udlodder, bortset fra fondsaktier samt udlodning af likvidationsprovenu i
selskabets opløsningsår, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Sædvanligvis kan det først ved den efterfølgende ligning konstateres, om
der er opstået begrænset skattepligt som følge af en maskeret udlodning. Der
skal derfor ikke ske indeholdelse af udbytteskat. I stedet er der - i
princippet - gennemført en selvangivelsesordning.
Der foretages ingen forskudsregistrering af maskeret udbytte. Dette
fremgår af den årlige forskudsregistreringsbekendtgørelse.
Personer, som er begrænset skattepligtige af maskeret udbytte, slutlignes
som hovedregel i den kommune, hvori den pågældende senest har haft bopæl,
eller som har foranlediget den pågældende optaget i det centrale
skatteyderregister (CSR), jf. den årlige slutligningsbekendtgørelse.
Opkrævningen og betaling af skatten af maskeret udbytte følger reglerne
for opkrævning m.v. af slutskat m.v. i kildeskattelovens afsnit V.
Selskaber, som er begrænset skattepligtige af maskeret udbytte, ansættes i
den kommune, i hvilken den virksomhed, som udreder udbyttet, er beliggende,
jf. selskabsskattelovens § 24, stk. 2.
Skatten af maskeret udbytte beregnes som en 30 pct. bruttoskat.
Eventuelt vil denne procentsats blive nedsat, såfremt Danmark har aftalt
en lavere kildestatsbeskatning af udbytter i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er
hjemmehørende.
Alle former for udbytteindkomster m.v., som fremover er omfattet af den
begrænsede skattepligt, vil blive beskattet med 30 pct. bruttoskat, i lighed
med det hidtil gældende for udbytteindkomster, omfattet af den begrænsede
skattepligt. Dette gælder også udbytter, som indgår i et fast driftssted her
i landet.
Kildeskattelovens § 65 A er derfor blevet udvidet til også at omfatte den
skattemæssige behandling af maskeret udbytte hos begrænset skattepligtige.
17. Afståelsessummer ved afståelse af aktier til det
udstedende selskab medregnes efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, til den
skattepligtige indkomst på samme måde som udbytte. Det er hele
afståelsessummen, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Disse tilfælde
har hidtil ikke været omfattet af indeholdelsespligten i kildeskattelovens §
65, hvorfor de heller ikke har været omfattet af den begrænsede skattepligt
for udbytter.
Ved lovændringen er der nu også gennemført begrænset skattepligt af
afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Der er endvidere ved en ændring af kildeskattelovens § 65, stk. 1,
gennemført indeholdelsespligt i forbindelse med tilbagekøb af aktier m.v. fra
alle selskabsaktionærerne.
For fuldt skattepligtige aktionærer betyder indeholdelsen alene, at der
betales en foreløbig skat, der sammen med skattegodtgørelsen modregnes i
aktionærens endelige skattetilsvar for det indkomstår, hvor hele
afståelsessummen indtægtsføres. Hvis den fuldt skattepligtige aktionær opnår
dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, skal selskabet alligevel
indeholde 30 pct. i udbetalingen til aktionæren. Den pågældende aktionær vil
herefter blive beskattet efter aktieavancebeskatningsreglerne med hensyn til
afståelsessummen og vil få modregnet de 30 pct. kildeskat (udbytteskat), som
selskabet har indeholdt.
For begrænset skattepligtige aktionærer vil den indeholdte udbytteskat på
30 pct. udgøre en endelig skat. Hvis Danmark har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er
hjemmehørende, vil aktionæren typisk have krav på en hel eller delvis
tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.
18. I ligningslovens § 16 B, stk. 2 og 3, findes
hovedreglen for den såkaldte holdingstiftelse. Ved lovændringen er der nu
også indført begrænset skattepligt af afståelsessummer omfattet af
holdingstiftelsesreglerne.
Den begrænsede skattepligt efter hovedreglen for holdingstiftelse
forudsætter dog, at holdingselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i
Danmark, dvs. at »kilden« for det beløb, som beskattes, er i
Danmark.
§ 16 B, stk. 5, 1. pkt., vedrører selskabers
skattepligt i forbindelse med afståelse af aktier til et holdingselskab, når
en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig
indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde
en væsentligt indflydelse i holdingselskabet. Der er nu også indført
begrænset skattepligt i denne situation. Den begrænsede skattepligt
forudsætter også i dette tilfælde, at holdingselskabet er skattemæssigt
hjemmehørende i Danmark.
Tilsvarende begrænset skattepligt er gennemført med hensyn til situationen
omfattet af § 16 B, stk. 5, 2. pkt., hvor aktierne afstås til en person eller
dennes ægtefælle, som ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det
selskab, der afstår aktierne. Den pågældende person skal derfor også være
skattepligtig her til landet, før den begrænsede skattepligt for selskabet
indtræder.
Reglerne om holdingstiftelse i ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5,
finder ikke anvendelse på dødsboers aktieafståelse. Dette gælder såvel fuldt
som begrænset skattepligtige dødsboer.
Den begrænsede skattepligt af afståelsessummer omfattet af
holdingstiftelsesreglerne kan ikke gennemføres som en egentlig
kildebeskatning, da det ofte kun ved en efterfølgende ligning er muligt at
konstatere, om betingelserne for beskatning efter § 16 B, stk. 2-5, er til
stede. De begrænset skattepligtige skal derfor indgive selvangivelse, når der
er sket aktieafståelser omfattet af reglerne om holdingstiftelse.
Der foretages ingen forskudsregistrering af afståelsessummer. Dette
fremgår af den årlige forskudsregisteringsbekendtgørelse.
Personer, som er begrænset skattepligtige af afståelsessummer, slutlignes
som hovedregel i den kommune, hvori den pågældende senest har haft bopæl,
eller som har foranlediget den pågældende optaget i det centrale
skatteyderregister (CSR), jf. den årlige slutligningsbekendtgørelse.
Opkrævningen og betaling af skatten af afståelsessummer følger reglerne
for opkrævning m.v. af slutskat m.v. i kildeskattelovens afsnit V.
Selskaber, som er begrænset skattepligtige af afståelsessummer, ansættes i
den kommune, i hvilken den virksomhed, som udreder afståelsessummen, er
beliggende, jf. selskabsskattelovens § 24, stk. 2.
Beskatningen sker med en endelig bruttoskat på 30 pct. af hele
afståelsessummen, jf. kildeskattelovens § 65 A, stk. 2.
Afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, behandles
efter de interne danske regler som udbytte. Eventuelt vil skatten på 30 pct.
derfor blive nedsat, såfremt Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har
aftalt en lavere kildestatsbeskatning af udbytter.
19. I kildeskattelovens § 65 A, stk. 3, er indsat en
særlig regel vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst i tilfælde,
som er omfattet af ligningslovens § 16 A og § 16 B, hvis der ved anskaffelsen
af aktierne eller anparterne er beregnet en negativ anskaffelsessum i
forbindelse med anvendelsen af loven om skattefri virksomhedsomdannelse.
For begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, litra f,
gælder nu samme regler som for fuldt skattepligtige ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, idet den ny regel i § 65 A, stk. 3, svarer til den
gældende bestemmelse i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5. Denne lov
gælder dog alene for fuldt skattepligtige personer og dødsboer. Hvis den
skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne, opgjort efter
virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2-4, udgør et negativt beløb, så
forhøjes afståelsessummen efter ligningslovens § 16 B med et beløb svarende
til den negative værdi. Det samme gælder en udlodning omfattet af § 16 A,
hvis udlodningen sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller
anpartskapitalen.
20. Ved dispensation i henhold til ligningslovens § 16
A, stk. 2, eller § 16 B, stk. 6, eller § 17, stk. 3, i lov om særlig
indkomstskat m.v. vil der ske en stramning, således at ikke alene selskabets
forhold undersøges nøje, men at det også overvejes om der skal gives
dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt eller
delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den
forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - fx besiddelsestiden
af aktierne og indflydelsen i selskabet - og mere generelle forhold have
betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra
dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx i
tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor
aktionæren er uden bestemmende indflydelse på selskabets forhold.
21. Begrænset skattepligtige udbyttemodtagere kan ikke
opnå skattegodtgørelse, medmindre der er indgået en særlig aftale herom i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvori udbyttemodtageren er
hjemmehørende. Dette er for tiden tilfældet i overenskomsterne med
Australien, New Zealand, Singapore og Storbritannien.
Samtidig med at den begrænsede skattepligt af udbytter m.v. er udvidet, er
der sket en tilsvarende udvidelse af den begrænsede skattepligt af
skattegodtgørelse.
G. Begrænset skattepligt af renter (kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra
h)
22. Ved lovændringen er den begrænsede skattepligt
udvidet til også at omfatte visse former for renter, som betales fra kilder
her i landet til visse modtagere i udlandet, jf. de nye regler i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h, og § 2, stk. 6.
Den begrænsede skattepligt af renter omfatter kun udenlandske
fordringshavere, som er fysiske personer, og som tidligere har været
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 i en eller flere perioder på ialt
mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter § 1.
Det bemærkes, at tidspunktet for ophør af en persons skattepligt efter § 1
ikke altid falder sammen med det tidspunkt, hvor den pågældende opgiver sin
bopæl i Danmark og flytter til udlandet. Der henvises herom til punkt 2-3 i
dette kapitel om ændringen af § 1, nr. 2, (nu § 1, stk. 1, nr. 2).
Efter stk. 6 i § 4 i lov nr. 309 af 25. maj 1987 omfatter den ny
begrænsede skattepligt af renter kun udenlandske fordringshavere, hvis
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophørte den 18. februar 1987 eller
senere.
Den begrænsede skattepligt af renter omfatter også renter af fordringer,
som en fraflyttet person erhverver efter ophøret af fuld skattepligt.
De nye regler anvendes ikke, når en udenlandsk fordringshaver allerede
efter de hidtidige regler vil være begrænset skattepligtig af renteindtægter
fra kilder her i landet. Der tænkes her på tilfælde, hvor fordringshaveren er
en person, der er hjemmehørende i udlandet, men som har virksomhed med fast
driftssted her i landet, og hvor den fordring, som renterne betales for, er
knyttet til dette faste driftssted. I disse tilfælde skal renterne indgå ved
opgørelsen af det faste driftssteds overskud, som allerede er omfattet af
begrænset skattepligt efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra
d.
23. Renteindtægter, som de foran nævnte udenlandske
fordringshavere oppebærer fra danske skyldnere, skal bruttobeskattes med 30
pct.
Hvis fordringshaveren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, må skattesatsen på 30 pct. dog
typisk nedsættes i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelse om
beskatningsretten til renter, som betales fra en kilde i den ene stat
(kildestaten) til en modtager i den anden stat (bopælsstaten). I en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to stater er det som regel bestemt
enten, at kun bopælsstaten har ret til at beskatte sådanne renter, eller at
beskatningsretten er delt, således at kildestaten kun kan beskatte renterne
med en fast procentsats.
Opkrævningen af skatten af begrænset skattepligtige renter skal ske
derved, at den udenlandske fordringshaver skal indbetale skatten efter
opkrævning fra de danske skattemyndigheder. Skyldneren skal altså ikke
indeholde kildeskat, således som det er reglen ved udlodning af udbytter.
På grundlag af oplysninger fra skyldnerne her i landet vil de danske
skattemyndigheder udsende selvangivelsesblanketter til de udenlandske
fordringshavere, som er omfattet af den ny begrænsede skattepligt, jf.
statsskattelovens § 22. Den omstændighed, at en skattepligtig ikke får
selvangivelsesskema tilsendt, fritager dog ikke for pligten til at indsende
selvangivelse.
Der foretages ingen forskudsregistrering af renteindtægterne. Dette
fremgår af den årlige forskudsregistreringsbekendtgørelse.
Fordringshaverne slutlignes som hovedregel i den kommune, hvor den
pågældende senest har haft bopæl, jf. den årlige slutligningsbekendtgørelse.
Opkrævningen af skatten følger reglerne for opkrævning af slutskat m.v.
Skatten vil derfor i de fleste tilfælde blive opkrævet som restskat i 3 eller
10 rater.
Udgør bruttoskatten sammen med eventuel restskat og eventuelle skyldige
renter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, et beløb mindre end 5.000 kr.,
opkræves beløbet efter reglerne i kildeskattelovens § 61, stk. 3-4. Har den
udenlandske fordringshaver i det år, hvor renteskatten sædvanligvis skal
betales, anden indkomst, hvoraf der skal betales foreløbig skat, vil
renteskatten normalt blive opkrævet sammen med denne. Er renteindkomsten
derimod den eneste skattepligtige indkomst, vil skatten normalt blive
opkrævet i 10 rater i år 2 efter det år, hvor renterne forfalder til
betaling.
Udgør bruttoskatten sammen med eventuel restskat og skyldige renter 5.000
kr. eller derover, vil beløbet normalt blive opkrævet i 3 rater i året efter
det år, hvor renterne forfalder til betaling, jf. kildeskattelovens § 61,
stk. 5.
Ved opkrævning af skatten vil der blive tillagt procenttillæg. Foretager
den udenlandske fordringshaver inden den 1. juli i opkrævningsåret frivillig
indbetaling i overensstemmelse med kildeskattelovens § 59, bortfalder
procenttillægget dog.
Der er som nævnt tale om en bruttobeskatning af renter. Dette medfører, at
den udenlandske fordringshaver ved opgørelsen af den skattepligtige
renteindtægt og ved skatteberegningen ikke kan opnå
- fradrag for udgifter i forbindelse med erhvervelsen af de skattepligtige
renter (heller ikke renteudgifter),
- fradrag for underskud ved anden begrænset skattepligtig virksomhed,
- personfradrag.
Ved beregningen af den skat, som skal opkræves, skal de danske
skattemyndigheder som nævnt ovenfor i hvert enkelt tilfælde tage hensyn til
regler om bortfald eller nedsættelse af kildestatsbeskatning af renter i en
eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har indgået med den
stat, hvor fordringshaveren er hjemmehørende.
I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks
afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder
her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren
dokumenterer, at betalingen medregnes ved opgørelsen af skattepligtig
indkomst i den anden stat. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at
denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af
beskatningsretten er opfyldt. For renter, som betales til fordringshavere i
fx Storbritannien, skal den danske beskatning på 30 pct. således kun
bortfalde i overensstemmelse med rentebestemmelsen i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvis fordringshaveren dokumenterer, at
renterne er overført til eller modtaget i Storbritannien, hvilket er en
betingelse for beskatning der.
24. Begrænset skattepligtige renteindtægter skal som
hovedregel medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvor renterne forfalder til betaling. Dette gælder, selv om
renterne helt eller delvis vedrører en anden periode end dette indkomstår.
Hvis fx en fordringshaver (med kalenderårsregnskab) den 1. februar 1989
modtager renter for perioden 1. februar 1988 til 31. januar 1989, skal den
pågældende medregne disse renter i den skattepligtige indkomst for 1989, selv
om den største del af renterne vedrører 1988.
Der skal imidlertid gælde undtagelser fra dette såkaldte forfaldsprincip i
forbindelse med indtræden eller ophør (af anden grund end død) af den
begrænsede skattepligt vedrørende renter. I disse tilfælde skal det såkaldte
periodiseringsprincip anvendes, således at renterne fordeles over de
indkomstår, som de vedrører, og medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for disse år.
Indtræden af begrænset skattepligt af renter er som regel knyttet til den
skattepligtiges flytning fra Danmark til udlandet og det dertil knyttede
ophør af fuld skattepligt.
Anvendelsen af periodiseringsprincippet ved indtræden af begrænset
skattepligt af renter kan belyses ved det ovenfor nævnte eksempel, hvor en
person (med kalenderårsregnskab) hvert år pr. 1. februar modtager renter for
den umiddelbart foranliggende periode fra 1. februar (året før) til 31.
januar.
Hvis personen flytter her fra landet den 1. januar 1989, således at den
fulde skattepligt ophører på samme tidspunkt, skal den pågældende ved
opgørelsen af den (fuldt) skattepligtige indkomst for 1988 efter
forfaldsprincippet medregne de renteindtægter, som den pågældende modtog den
1. februar 1988 (og som vedrører perioden 1. februar 1987 til 31. januar
1988). Efter den ny regel i ligningslovens § 5 B (som er omtalt i kapitel 2)
skal personen ved indkomstopgørelsen for 1988 også medregne den del af de
renter, som den pågældende modtager pr. 1. februar 1989, der vedrører
perioden 1. februar til 31. december 1988.
Ved opgørelsen af den (begrænset) skattepligtige indkomst for 1989 skal
personen medregne den del af de renter, som den pågældende modtog pr. 1.
februar 1989, der vedrører perioden 1. januar til 31. januar 1989.
Ved ophør af den begrænsede skattepligt af renter, fordi fordringshaveren
flytter tilbage til Danmark og bliver fuldt skattepligtig, skal der ske en
tilsvarende fordeling efter periodiseringsprincippet. H. Begrænset
skattepligt af royalty (kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i, § 65 C, § 66
A, § 67 B og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g)
25. Ved lovændringen er reglerne om begrænset
skattepligt udvidet til også at omfatte visse former for royalty, som betales
fra kilder her i landet til modtagere i udlandet. I tilknytning hertil er der
gennemført regler om indeholdelsespligt, som dog kun omfatter
royaltybetalinger til begrænset skattepligtige, jf. nedenfor under punkt 29.
De royaltybetalinger, som er omfattet af de ny regler, er defineret
således i kildeskattelovens § 65 C, stk. 4:
»Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som
vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent,
varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.«
Den ny royaltybeskatning omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller
retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder. Derimod
omfatter royalty ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder. Betaling
for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke omfattet af
royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning
til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af de nye regler.
Definitionen af royalty svarer delvis til den definition af royalty, som
findes i artikel 12 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster
(1977). Kildeskattelovens definition afviger dog fra denne på to punkter.
De nye regler omfatter for det første ikke vederlag for anvendelsen af
eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde. Reglerne omfatter således ikke forfatterroyalty
og royalty for brug af musik, spillefilm, video m.v.
De nye regler omfatter for det andet ikke vederlag for anvendelsen af
eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt
udstyr.
Indkomst ved udleje (leasing) af industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr (som fx biler, containere, EDB-anlæg og kontorudstyr)
er således ikke omfattet af de nye regler om begrænset skattepligt af
royalty.
Den sidste afvigelse er i overensstemmelse med en anbefaling fra OECD,
hvorfor den nævnte definition af royalty i artikel 12 forventes ændret
tilsvarende ved den første revision af OECD-modellen.
Den nye royaltybeskatning omfatter derimod »vederlag for oplysninger
om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer«. Dette
led omfatter begrebet know-how.
Som know-how anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er
egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle
genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme
betingelser. Know-how udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en
undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I
know-how-kontrakten erklærer den ene part sig villig til at delagtiggøre den
anden part i sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for
offentligheden og således, at denne kan benytte den til sin egen fordel.
Betaling for ydelse af know-how er derfor omfattet af royaltybeskatningen.
Udenfor begrebet know-how falder kontrakter om levering af
tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags
sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.
I mange tilfælde dækker kontrakter mellem et foretagende og dets kunde
både over know-how og ydelse af teknisk assistance. Der kan fx være tale om
udførelse af specifikke arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt
for at sikre, at maskiner m.v. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til
den enkelte kundes forhold. Vederlaget for sådan almindelig teknisk
assistance er ikke omfattet af royalty-definitionen. Vederlaget kan kun
beskattes i Danmark, hvis den udenlandske kontraktshaver har en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens §
2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og
ydelsen af den tekniske assistance er knyttet til denne virksomhed.
På grundlag af de oplysninger, som en sådan blandet kontrakt indeholder,
må det aftalte vederlag fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget
dækker, således at hver del af vederlaget får den korrekte skattemæssige
behandling.
26. Skattepligten påhviler personer, som ikke er
omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 1 (dvs. især personer med bopæl i
udlandet) og dødsboer, som behandles i udlandet, jf. kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra i, samt selskaber og foreninger m.v., som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i udlandet, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g.
De nye regler anvendes ikke i de tilfælde, hvor en udenlandsk modtager af
royalty fra kilder her i landet allerede efter gældende regler er begrænset
skattepligtig af denne royalty. Der tænkes her på de tilfælde, hvor
royaltymodtageren er en person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i
udlandet, men har virksomhed med fast driftssted her i landet, og hvor den
eneret, som royaltyen betales for, er knyttet til dette faste driftssted. I
disse tilfælde indgår royaltyen ved opgørelsen af det faste driftssteds
overskud, som er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i
henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra a.
Ved betaling af royalty til et fast driftssted, som den udenlandske
royaltymodtager har her i landet, skal der, hvis royaltyen er knyttet til
dette faste driftssted, derfor ikke ske indeholdelse af 30 pct. royaltyskat
efter de nedenfor i punkt 29 omtalte regler.
27. De nye regler om begrænset skattepligt omfatter
alle former for betaling eller godskrivning af royalty fra kilder her i
landet. Reglerne omfatter ikke alene løbende betaling af royalty fordelt over
den periode, kontrakten vedrører, men også engangsbetaling af royalty.
28. De nye regler om royaltybeskatning omfatter
royalty fra kilder her i landet. Beskatningen omfatter royalty, som betales
eller godskrives af en person eller et selskab m.v. med hjemting her i
landet, eller som betales eller godskrives af en befuldmægtiget med hjemting
her i landet.
Reglerne skal derfor ikke benyttes i tilfælde, hvor en person eller et
selskab m.v., som er hjemmehørende her i landet, driver erhvervsvirksomhed
gennem et fast driftssted i udlandet, og royaltybetaleren er dette faste
driftssted. Det er dog en betingelse, at royaltyen betales for det fast
driftssteds egen anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret.
Omvendt skal de nye regler benyttes for royalty, selvom betalingen
foretages af et fast driftssted, som en dansk person eller et dansk selskab
har i udlandet, hvis royaltyen betales for anvendelse af den udenlandske
royaltymodtagers eneret ved virksomhed her i landet.
29. Efter de nye regler skal de udenlandske
royaltymodtagere svare en indkomstskat til Danmark på 30 pct. af den modtagne
royalty.
Der er således tale om en bruttobeskatning, idet royaltymodtageren ikke
får fradrag for udgifter, fx i forbindelse med erhvervelsen af den rettighed,
som royaltyindtægten er knyttet til, eller underskud ved anden begrænset
skattepligtig virksomhed. Der indrømmes heller ikke personfradrag ved
skatteberegningen.
Pligten til at betale royaltyskat opfyldes ved, at den danske
royaltybetaler skal indeholde 30 pct. af den udbetalte royalty, som omtalt i
afsnittet nedenfor (punkt 30). Betalingen af skatten sker altså samtidig med,
at den skattepligtige modtager royaltyen, og der skal derfor ikke ske
forskudsregistrering.
De udenlandske royaltymodtagere skal derfor ikke indgive selvangivelse,
jf. skattekontrollovens § 2, stk. 7, som affattet ved lov nr. 308 af 25. maj
1987, og selskabsskattelovens § 27, stk. 2, som affattet ved lov nr. 309 af
25. maj 1987.
I en række tilfælde skal en udenlandsk royaltymodtager dog svare en mindre
indkomstskat end 30 pct. eller slet ingen indkomstskat. Dette er tilfældet,
hvis Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at en stat kun i begrænset omfang
eller slet ikke må beskatte royalty, som betales fra kilder i denne stat til
modtagere i den anden stat.
30. Indkomstskatten af royalty skal - som anført
ovenfor opkræves ved indeholdelse, for så vidt angår begrænset skattepligtige
royaltymodtagere. Den person eller det selskab her i landet, som udbetaler
eller godskriver royalty, skal holde 30 pct. af bruttoroyaltybeløbet tilbage.
Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer,
selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i
landet. Hvis den, for hvis regning royaltyen udbetales eller godskrives, ikke
har hjemting her i landet, men udbetalingen eller godskrivningen foretages af
en befuldmægtiget, der har hjemting her, påhviler det den befuldmægtigede at
foretage indeholdelse.
Som nævnt har Danmark i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster med
fremmede stater aftalt, at den stat, hvorfra et royaltybeløb hidrører
(kildestaten), enten slet ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte
royaltybetalinger til modtagere, som er hjemmehørende i den anden stat
(bopælsstaten).
I sådanne tilfælde må bruttobeskatningen på 30 pct. bortfalde eller
nedsættes i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten.
I § 65 C, stk. 2, er der givet hjemmel til, at der kan fastsættes regler
om, at der i disse tilfælde slet ikke skal foretages indeholdelse eller kun
skal foretages indeholdelse med en sats, der er lavere end 30 pct.
I overensstemmelse hermed er der i § 5 i bekendtgørelse nr. 686 af 28.
oktober 1987 fastsat regler om, at Statsskattedirektoratet kan bestemme, at
royaltybetaleren enten slet ikke skal indeholde royaltyskat eller kun skal
indeholde royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., således at
indeholdelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler.
I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks
afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder
her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren
dokumenterer, at betalingen er skattepligtig i den anden stat; i modsat fald
har Danmark en »subsidiær beskatningsret«. Sådanne regler findes
bl.a. i overenskomsten med Storbritannien. I disse tilfælde må modtageren
dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af
beskatningsretten er opfyldt. For royaltybeløb, der betales til personer
eller selskaber m.v. i fx Storbritannien, er det således en betingelse for
bortfald eller begrænsning af indeholdelsespligten, at royaltymodtageren
dokumenterer, at beløbet er overført til eller modtaget i Storbritannien,
hvilket er en betingelse for beskatning der.
Ansøgning om bortfald eller nedsættelse af indeholdelse af royaltyskat
skal indsendes til Statsskattedirektoratet, som giver meddelelse om
afgørelsen til den skattepligtige royaltymodtager og til den
indeholdelsespligtige royaltybetaler.
Det vil normalt kun være nødvendigt een gang at dokumentere, at
royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, hvormed Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt
ingen eller begrænset beskatning af royalty.
Dette gælder også, når royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed
stat m.v., og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat
indeholder en bestemmelse om subsidiær dansk beskatningsret. I disse tilfælde
vil fritagelsen som nævnt være betinget af, at royaltybeløbet overføres til
modtagerens hjemland.
Statsskattedirektoratet vil dog altid kunne kræve fornyet dokumentation.
Det påhviler den skattepligtige royaltymodtager at give meddelelse til
Statsskattedirektoratet, hvis den pågældendes skattepligtsforhold m.v.
ændres.
Den royaltyskat, som den indeholdelsespligtige har holdt tilbage ved
betalingen af royalty til modtagere i udlandet, skal indbetales til
Statsskattedirektoratet, jf. bekendtgørelse nr. 686 af 28. oktober 1987.
Direktoratet giver nærmere anvisning om den fremgangsmåde, som skal følges
ved indbetalingen, og om de oplysninger, som skal gives.
Royaltyskatten forfalder til betaling til direktoratet samtidig med
udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen, og indbetaling skal ske inden
udgangen af den påfølgende måned. Er sidste rettidige betalingsdag en lørdag
eller en helligdag, forlænges betalingsfristen til den nærmest følgende
hverdag.
Ved for sen indbetaling skal den indeholdelsespligtige betale en rente,
der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, jf.
kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 2. pkt, som henviser til § 63, stk. 2.
De regler i kildeskatteloven, som allerede gælder for nuværende
indeholdelsespligtige med hensyn til indberetning, hæftelse og inddrivelse
samt virkningen af undladelse af at opfylde indeholdelsespligten gælder også
for personer og selskaber m.v., som er pligtige til at indeholde royaltyskat.
Indeholdelsen af royaltyskat går således forud for andre krav mod den
pågældende royalty, herunder modkrav fra royaltybetaleren, jf. § 65 C, stk.
1, 4. pkt., som henviser til § 46, stk. 3.
Hvis den, der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty, ikke
giver de nødvendige oplysninger samtidig med indbetalingen af royaltyskatten,
kan indsendelsen af disse oplysninger fremtvinges ved pålæg af daglige bøder,
der fastsættes af Statsskattedirektoratet.
Hvis den indeholdelsespligtige ikke opfylder sin pligt til at indeholde
royaltyskat, er den pågældende umiddelbart ansvarlig for betaling af det
manglende beløb, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist
forsømmelighed, jf. § 69, stk. 1.
Den indeholdelsespligtige hæfter for indbetaling til
Statsskattedirektoratet af det beløb, som den pågældende har indeholdt som
royaltyskat, jf. § 69, stk. 2.
Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige ikke kan opgøres nøjagtigt på
grund af forhold hos denne, kan skattemyndighederne foretage en skønsmæssig
ansættelse, jf. § 69, stk. 3.
Endvidere kan den indeholdelsespligtige straffes med bøde, hvis den
pågældende forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at opfylder pligten
til at foretage indeholdelse af royaltyskat eller undlader rettidigt at
indsende oplysninger i forbindelse med indbetaling af royaltyskat til
Statsskattedirektoratet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
herom, jf. § 74, stk. 1.
I. Ikrafttræden
Ændringen af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, om ophør af fuld
skattepligt ved fraflytning til udlandet (afsnit B) har virkning for
personer, som opgiver bopælen her i landet den 18. februar 1987 eller senere.
Reglerne i bekendtgørelse nr. 313 af 25. maj 1987 om afsluttende
ansættelse ved ophør af skattepligt m.v. (afsnit C) har virkning, når
skattepligten m.v. ophører den 1. juli 1987 eller senere.
Udvidelsen af den begrænsede skattepligt for personer og selskaber til at
omfatte konsulenthonorarer m.v. (afsnit D) har virkning for indkomst, hvortil
den skattepligtige har erhvervet endelig ret den 18. februar 1987 eller
senere.
Til den sidstnævnte ændring er knyttet bekendtgørelse nr. 316 af 25. maj
1987 om ændring af bekendtgørelse om A-indkomst og om registrering af
indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven. Denne bekendtgørelse har
virkning fra og med den 18. februar 1987, men der skal dog ikke indeholdes
A-skat i vederlag, der udbetales inden den 1. juli 1987.
Udvidelsen af den begrænsede skattepligt for personer og selskaber til at
omfatte løbende ydelser og forpagtningsafgifter (afsnit E) har virkning for
ydelser og afgifter, hvortil den skattepligtige har erhvervet endelig ret den
18. februar 1987 eller senere.
Spørgsmålet om, hvornår en skattepligtig har erhvervet endelig ret til et
konsulenthonorar, en løbende ydelse eller en forpagtningsafgift, afgøres i
overensstemmelse med praksis på dette område.
Udvidelsen af den begrænsede skattepligt for udbytter m.v. (afsnit F) har
virkning for udbytteudlodninger eller aktieafståelser, der foretages den 18.
februar 1987 eller senere. Der må ske en nærmere vurdering af, på hvilket
tidspunkt udlodningen af ikke-deklareret (typisk maskeret) udbytte må anses
for foretaget. Ved overdragelse af formuegenstande til selskabet til overpris
eller erhvervelse af formuegenstande fra selskabet til underpris må
overdragelsestidspunktet som udgangspunkt lægges til grund.
I visse tilfælde må der dog ske en skønsmæssig fordeling af udbyttet,
således at en del henføres til perioden fra og med den 18. februar 1987.
Dette gælder bl.a. i de tilfælde, hvor aktionæren i indkomstårets løb har
benyttet selskabets ejendele vederlagsfrit eller til et særlig lavt vederlag.
Udvidelsen af den begrænsede skattepligt for personer til at at omfatte
visse rentebetalinger (afsnit G) har virkning for renter, der vedrører
perioden efter 31. december 1987, uanset renternes forfaldstidspunkt. Som
nævnt i punkt 22 omfatter skattepligten dog kun udenlandske fordringshavere,
hvis skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophørte den 18. februar 1987
eller senere.
De nye skattepligtsregler for royalty og de nye regler om
indeholdelsespligt (afsnit H) har virkning for royalty, der forfalder til
betaling eller godskrivning den 1. januar 1988 eller senere. I § 4, stk. 9, i
lov nr. 309 af 25. maj 1987 er det dog bestemt, at den begrænsede skattepligt
for royalty allerede har virkning fra 18. februar 1987, for så vidt angår
royaltybeløb, som betales eller godskrives i henhold til en kontrakt indgået
efter denne dato. I bekendtgørelse nr. 523 af 5. august 1987 er der fastsat
særlige regler om betaling m.v. af indkomstskatten af disse royaltybeløb.
Reglerne er omtalt i Skattedepartementets cirkulære nr. 126 af 27. august
1987.
Kapitel 2
Ændring af ligningsloven, fuld
renteperiodisering i til- og
fraflytningssituationer (lov nr. 303 af 25. maj 1987)
1. Med ændringen af ligningslovens § 5, stk. 6, og § 5
B er der tilvejebragt ensartede regler for den skattemæssige behandling af
renteudgifter m.v. samt renteindtægter i til- og fraflytningssituationer. De
nye regler fører til, at der i til- og fraflytningssituationer - i modsætning
til tidligere - foretages periodisering af alle renteudgifter m.v. og
renteindtægter, der vedrører den periode, hvori skattepligten indtræder eller
ophører efter kildeskattelovens § 1. Efter de tidligere gældende regler fandt
renteperiodisering alene sted på forudforfaldne renteudgifter m.v. og
bagudforfaldne renteindtægter ved ophør af fuld skattepligt i forbindelse med
fraflytning. De nye regler om periodisering af renteindtægter og
renteudgifter gælder, uanset at der er tale om bagudforfaldne eller
forudforfaldne renter. For renter, der ikke vedrører den periode, hvori
skattepligten indtræder eller ophører, gælder normalt forfaldsprincippet.
Som efter de tidligere gældende regler sidestilles andre
fradragsberettigede løbende ydelser, herunder provisioner og præmier, som
afholdes ifølge aftale om lån og kaution med renteudgifter i § 5, stk. 6, jf.
ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og c.
2. Efter de nye regler skal renteudgifter m.v. og
renteindtægter fordeles over den periode, de vedrører. Fordelingen omfatter
kun renter for den periode (renteperiode), hvori skattepligten indtræder
eller ophører. Ved fraflytning periodiseres renterne, således at renterne fra
seneste forfaldsdato til det tidspunkt, hvor skattepligten ophører, medregnes
eller fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved
tilflytning medregnes eller fradrages renterne fra det tidspunkt, hvor
skattepligten indtræder, til førstkommende forfaldsdato ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Hvis renteperioden er så lang, at renterne strækker sig ud over flere
indkomstår, skal renterne periodiseres i alle indkomstårene. Forudforfaldne
renteudgifter m.v., der vedrører en længere periode end 6 måneder, skal
allerede periodiseres efter ligningslovens § 5, stk. 2. Der kan i den
forbindelse henvises til omtalen af denne bestemmelse i cirkulære nr. 181 af
21. november 1984 om ændringer i ligningsloven.
Hvis renteperioden i en fraflytningssituation strækker sig over 2 eller
flere indkomstår, kan det blive nødvendigt at genoptage ansættelsen for
indkomståret eller indkomstårene forud for fraflytningsåret.
3. Periodiserede renteindtægter og renteudgifter m.v.
henholdsvis medregnes og fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst og formue.
Den periodiserede rente ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens §
22, stk. 2, 2. pkt., medregnes eller fradrages således ved opgørelsen af den
skattepligtige formue.
4. Nedenfor er vist nogle eksempler på periodisering
af renteindtægter og renteudgifter i fraflytnings- og
tilflytningssituationer:
Eksempel 1.
Opgørelse af renteudgifter ved fraflytning.
Skatteyderen fraflytter pr. 1. august 1987.
Halvårlige renteudgifter på 24.000 kr. Forfaldsdage 1. april og 1.
oktober. Bagudforfaldne renter.
Forfaldne renteudgifter 1987 ........................ 48.000 kr.
Renteudgifter 1987 vedr. skattepligtsperioden:
Terminen pr. 1. april 1987 fradrages fuldt ud ....... 24.000 kr.
For perioden 1. april - 1. august 1987 fradrages:
4/6 x 24.000 kr. = .................................. 16.000 kr.
----------
Renteudgifter til fradrag 1987 ...................... 40.000 kr.
----------
Eksempel 2.
Opgørelse af renteudgifter ved tilflytning.
Skatteyderen tilflytter pr. 1. oktober 1987.
Halvårlige renteudgifter på 24.000 kr. Forfaldsdage 1. marts og 1.
september. Bagudforfaldne renter.
Forfaldne renteudgifter i skattepligtsperioden 1987 .. 0 kr.
Renteudgifter 1987 vedr. skattepligtsperioden:
For perioden 1. oktober - 31. december
1987 fradrages 3/6 x 24.000 kr. = .................. 12.000 kr.
------------
Renteudgifter til fradrag 1987 ..................... 12.000 kr.
------------
Forfaldne renteudgifter 1988 ....................... 48.000 kr.
Heraf vedrørende 1987: 4/6 x 24.000 kr.............. -16.000 kr.
------------
Renteudgifter til fradrag 1988 ..................... 32.000 kr.
------------
Eksempel 3
Opgørelse af renteindtægter ved fraflytning.
Skatteyderen fraflytter pr. 21. marts 1988. Halvårlige renteindtægter på
24.000 kr. Forfaldsdage 1. maj og 1. november. Forudforfaldne renter.
Forfaldne renteindtægter 1987: ...................... 48.000 kr.
Heraf vedrørende 1988
4/6 x 24.000 kr. .................................... 16.000 kr.
Renteindtægter til beskatning 1987 .................. 32.000 kr.
Renteindtægter vedr. skattepligtsperioden 1988:
81/120 x 16.000 kr. ................................. 10.800 kr.
-----------
Renteindtægter til beskatning 1988 .................. 10.800 kr.
-----------
Eksempel 4
Opgørelse af renteindtægter ved tilflytning.
Skatteyderen tilflytter pr. 1. oktober 1987. Halvårlige renteindtægter på
24.000 kr. Forfaldsdage 1. marts og 1. september. Bagudforfaldne renter.
Forfaldne renteindtægter
i skattepligtsperioden 1987 ......................... 0 kr.
Ikke-forfaldne renteindtægter
vedr. skattepligtsperioden:
3/6 x 24.000 kr. .................................... 12.000 kr.
-----------
Renteindtægter til beskatning 1987 .................. 12.000 kr.
-----------
Forfaldne renteindtægter 1988 ialt: ................. 48.000 kr.
Heraf vedrørende 1987:
4/6 x 24.000 kr. .................................... 16.000 kr.
-----------
Renteindtægter til beskatning 1988 ................. 32.000 kr.
-----------
5. Dobbeltbeskatning af renter i forbindelse med
tilflytning vil kunne lempes ved credit efter ligningslovens § 33, såfremt
der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fraflytningsstaten.
Dette kan imidlertid kun opnås for den del af de udenlandske skatter, der kan
henføres til de renter, der også bliver beskattet i Danmark. Fradraget kan
endvidere højst svare til den forholdsmæssige danske skat.
En del stater har en bestemmelse i deres skattelovgivning svarende til
ligningslovens § 33. I det omfang dette er tilfældet, vil den skattepligtige
ved fraflytning kunne opnå lempelse med skattebetaling efter en sådan
bestemmelse. Har staten, hvortil den skattepligtige er flyttet, ikke en sådan
bestemmelse i skattelovgivningen, vil den skattepligtige kunne forelægge
problemet for skattemyndighederne i tilflytningsstaten. I sådanne tilfælde
vil tilflytningsstatens skattemyndigheder og de danske skattemyndigheder søge
at opnå en aftale, således at der kan finde en periodisering sted, hvorved
dobbeltbeskatning undgås.
6. Efter personskattelovens § 14 skal skattepligtige
indkomster omregnes til helårsindkomst, hvis indkomstansættelsen omfatter en
periode, der er kortere end eet år. Dette gælder også for renter, der er
periodiseret ved til- og fraflytning.
Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes indenfor
skattepligtsperioden, omregnes, således at indtægterne svarer til et års
renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende osv.
Tilsvarende gælder for de renteudgifter m.v., der skal medregnes indenfor
skattepligtsperioden. Det kan efter omstændighederne forekomme, at der i
skattepligtsperioden er selvangivet mere end eet års renter. Også i disse
tilfælde medtages kun eet års renter i helårsindkomsten.
I cirkulæret af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove
(skattereformen) er der i eksempel 90.1 givet et eksempel på omregning til
helårsindkomst af bl.a. renteindtægter, hvortil der henvises.
7. De nye regler har virkning for renteindtægter og
renteudgifter m.v., der forfalder den 18. februar 1987 eller senere. Hvis
skattepligten i forbindelse med tilflytning er indtrådt før dette tidspunkt,
gælder de nye regler dog ikke for bagudforfaldne renteudgifter m.v., som
forfalder i den periode, hvori skattepligten er indtrådt.
Hvis den skattepligtige fx er tilflyttet den 1. februar 1987, og
renteudgifterne forfalder halvårsvis bagud den 1. marts og den 1. september,
kan den skattepligtige således ved indkomstopgørelsen for 1987 fratrække både
renteudgiften, der forfalder den 1. marts 1987, og hele renteudgiften, der
forfalder den 1. september 1987.
Kapitel 3
Ændring af varelagerloven (begrænsning af
adgangen til nedskrivning
på udenlandske varelagre m.v.) (lov nr. 304 af 25. maj 1987)
1. Ved lov nr. 304 af 25. maj 1987 er varelagerlovens
kapitel II nyaffattet, og det hidtidige kapitel II a er ophævet. Ved
nyaffatningen af kapitel II er de hidtidige bestemmelser i §§ 3-5 udgået af
loven.
Ændringsloven indeholder følgende ændringer af varelagerloven:
- Den tidligere begrænsning i varelagerlovens § 5 a i adgangen til at
nedskrive på udenlandske varelagre er udvidet til at omfatte enhver
nedskrivning på varelagre tilknyttet virksomhed i udlandet. Bestemmelsen er
indsat i varelagerlovens § 3.
- I lovens § 4 er indsat en bestemmelse om, at der ikke kan foretages
varelagernedskrivninger på et varelager i det år, hvor en fuldt eller
begrænset skattepligtig persons skattepligt her til landet ophører.
- I lovens § 5 er indsat en bestemmelse om, at varelagernedskrivning, der
er foretaget på et udenlandsk selskabs varelager i det sidste år, hvor
sambeskatning mellem det danske og det udenlandske selskab bestod,
indtægtsføres i moderselskabets indkomst i det følgende år.
Dette cirkulæres afsnit om varelagerloven træder i stedet for
Skattedepartementets cirkulære nr. 204 af 2. oktober 1967, cirkulære nr. 140
af 18. juni 1968 og cirkulære nr. 154 af 29. juni 1973. De nævnte cirkulærer
ophæves. Der vil herefter ikke være andre cirkulærer om varelagerloven end
det foreliggende.
2. Begrænsning af nedskrivningen på udenlandske
varelagre
Efter varerlagerlovens § 1 kan nedskrivning foretages på varelagre her i
landet og i udlandet. Der kan nedskrives på varelagre efter danske regler,
når skatteyderen er fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet af
virksomhedens afkast. Det er ikke afgørende, om varelageret befinder sig her
eller i udlandet. Nedskrives der på et varelager i udlandet, skal varelagret
opgøres efter danske regler.
Ved varelagerlovens § 3 begrænses adgangen til at nedskrive på udenlandske
varelagre efter § 1, stk. 4. Begrænsningen omfatter nedskrivningen på indtil
30 pct. efter § 1, stk. 4, men ikke værdiansættelsesreglerne, herunder
reglerne om nedskrivning for ukurans.
Begrænsningen omfatter enhver nedskrivning på udenlandske virksomheders
varelagre. Begrænsningen får især betydning, hvor en person eller et selskab,
der er fuldt skattepligtig her til landet, ejer en virksomhed med fast
driftssted i udlandet og foretager nedskrivning på varelageret i denne
virksomhed. Nedskrivning på varelagre knyttet til en virksomhed på Færøerne
eller i Grønland er også omfattet af begrænsningen i § 3.
Begrænsningen gælder, når der efter nedskrivning på udenlandske
virksomheders varelagre fremkommer et underskud, der kan fradrages i den
skattepligtige indkomst her i landet. Nedskrivningerne nedsættes med et beløb
svarende til underskuddet. Begrænsningen sker dog højst med det beløb,
hvormed nedskrivningerne overstiger virksomhedens tilsvarende nedskrivninger
ved udgangen af det foregående indkomstår. Det er ikke en betingelse for at
anvende bestemmelsen, at den skattepligtige indkomst her i landet er positiv.
Begrænsningen gælder også, hvor et dansk moderselskab er sambeskattet med
et udenlandsk datterselskab.
3. Beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af
skattepligt
Efter varelagerlovens § 4 kan der ikke foretages varelagernedskrivning i
det år, hvor en persons skattepligt her til landet ophører.
Varelagernedskrivning, der er foretaget året før, skattepligten ophører, skal
indtægtsføres i ophørsåret uden, at der udgiftsføres en ny nedskrivning.
Reglen finder anvendelse både ved ophør af fuld skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning til udlandet og ved ophør af
begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, om
virksomhed med fast driftssted her i landet. Bestemmelsen gælder ikke, når en
person går fra fuld til begrænset skattepligt eller omvendt. Ved overgang til
begrænset skattepligt er det dog en betingelse, at varelagret er knyttet til
den virksomhed, af hvis indkomst den pågældende bliver begrænset
skattepligtig her til landet.
Reglen i varelagerlovens § 4 finder også anvendelse, hvis en person er
fuldt skattepligtig her til landet, men i medfør af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver skattemæssigt hjemmehørende i en
fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.
4. Beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af
sambeskatning
Efter varelagerlovens § 5, stk. 1, skal varelagernedskrivninger, der er
foretaget på et udenlandsk selskabs varelager i det sidste år, hvori
sambeskatning mellem et dansk og et udenlandsk selskab bestod, indtægtsføres
i moderselskabets indkomst i det følgende år. Indtægten kan ikke indgå i
grundlaget for beregning af lempelse for virksomhed i udlandet efter
selskabsskattelovens § 17, stk. 2, § 17 B, stk. 2, og § 18, stk. 2, samt ved
lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens §
33.
Den skattekredit, der i tidligere år er blevet givet i form af en
varelagernedskrivning, kommer således til beskatning i det indkomstår, der
følger efter det sidste indkomstår, hvori selskaberne har været
sambeskattede.
Efter varelagerlovens § 5, stk. 2, kan der i visse tilfælde foretages
fradrag i den nedskrivning, der skal beskattes hos et moderselskab efter stk.
1. Fradrag kan foretages, når der i det første indkomstår, hvori der bestod
sambeskatning mellem et dansk og et udenlandsk selskab, er foretaget en
indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab tidligere foretagen
varelagernedskrivning.
Der kan foretages fradrag med det beløb, som efter vilkår 2. 11. i
Statsskattedirektoratets cirkulære 1985-41 af 17. december 1985 om
sambeskatning af selskaber er indtægtsført i det første indkomstår, hvori
sambeskatningen fandt sted. Det fradragsberettigede beløb er ikke begrænset
til den varelagernedskrivning, der efter § 5, stk. 1, skal indtægtsføres hos
moderselskabet i året efter sambeskatningens ophør.
5. Ikrafttræden
Varelagerlovens §§ 3-5 har virkning fra følgende tidspunkter:
Varelagerlovens § 3 om begrænsning af adgangen til at nedskrive på
udenlandske varelagre har virkning fra og med indkomståret 1987.
Varelagerlovens § 4 om beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af
skattepligt har virkning fra og med indkomståret 1987. Dette gælder dog ikke,
hvis skattepligten er bortfaldet inden den 18. februar 1987.
Varelagerlovens § 5 om beskatning af varelagernedskrivninger ved ophør af
sambeskatning har virkning fra og med indkomståret 1987. Dette gælder dog
ikke, hvis sambeskatningen er ophørt inden den 18. februar 1987.
Selskaber, der i en selvangivelse den 18. februar 1987 eller senere
ophæver sambeskatningen med virkning fra et indkomstårs begyndelse før denne
dato, skal ikke ved sambeskatningens ophør indtægtsføre
varelagernedskrivninger knyttet til det udenlandske selskab.
Kapitel 4
Ændring af investeringsfondsloven (ophør af
erhvervsvirksomhed) (lov
nr. 306 af 25. maj 1987)
1. Ved lov nr. 306 af 25. maj 1987 er der gennemført
ændringer i investeringsfondsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 25.
august 1987. Efter ændringsloven bliver ikke anvendte henlæggelser til
investeringsfonds efterbeskattet i forbindelse med ophør af skattepligten her
til landet. Der er i det væsentligste tale om at fastslå gældende praksis.
Derudover indeholder loven en ændring af investeringsfondsloven, der
medfører, at henlæggelser til investeringsfonds, der ønskes benyttet til
forlodsafskrivning på skibsanparter omfattet af skibsværftsaftalen, jf. lov
nr. 767 af 12. november 1986, holdes uden for virksomhedsordningen, jf. lov
nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende.
2. Efter de hidtil gældende regler er
efterbeskatningen af ikke anvendte henlæggelser til investeringsfonds knyttet
til ophøret af virksomheden. Med lovændringen sidestilles ophør af
skattepligt til Danmark med ophør af erhvervsvirksomhed i
investeringsfondslovens forstand, jf. den nye affattelse af § 10, stk. 1.
Der skal således ske efterbeskatning, når en skattepligtig person
fraflytter landet og herefter hverken er fuldt skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens §
2, stk. 1, litra d eller e. Der sker efterbeskatning, selv om virksomheden
ikke reelt ophører, men fx blot flyttes fra Danmark til udlandet. Det samme
gælder, hvor en udenlandsk virksomhed videreføres efter ophøret af ejerens
skattepligt til Danmark.
Hvis en tidligere fuldt skattepligtig person fortsætter med at drive
erhvervsvirksomhed i Danmark, der medfører begrænset skattepligt efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, skal der som hidtil ikke ske
efterbeskatning af de henlæggelser, der er ubenyttede ved ophøret af den
fulde skattepligt.
For et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, efterbeskattes ikke
anvendte henlæggelser, såfremt den fulde skattepligt ophører. Da
skattepligten ophører, når et selskab m.v. opløses, skal der derfor som
hidtil ske efterbeskatning af de ikke anvendte henlæggelser ved et selskabs
opløsning. Der skal også som hidtil ske efterbeskatning ved overgang til
beskatning efter reglerne om indkøbsforeninger og produktions- og
salgsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 5 A, stk. 3, samt ved overgang
til skattefri virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4.
Udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b, af virksomhed her i
landet, skal efterbeskattes af ikke anvendte henlæggelser i forbindelse med
ophør af denne skattepligt.
Fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter § 1 i
fondsbeskatningsloven, vil tilsvarende blive efterbeskattet af de ikke
anvendte henlæggelser, når skattepligten ophører. Overgår fonden eller
foreningen m.v. til skattepligt efter selskabsskatteloven, skal der dog ikke
ske efterbeskatning, medmindre det drejer sig om skattepligt efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, eller stk. 2, 2. pkt., om
indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger eller om overgang til
skattefri virksomhed.
Der skal heller ikke ske efterbeskatning, når skattepligten for en fond
eller forening m.v. efter selskabsskatteloven erstattes med skattepligt efter
fondsbeskatningsloven, jf. i det hele § 2 i fondsbeskatningsloven.
3. Efterbeskatningen skal som hidtil ske ved, at den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori henlæggelsen er bragt til
fradrag, forhøjes med de ubenyttede henlæggelser med tillæg af 5 pct. pr. år
fra henlæggelsesårets udløb til ophørsåret. For skattepligtige personer er de
foretagne forhøjelser inkl. procenttillæg personlig indkomst.
4. Efter de hidtil gældende regler kan der i
forbindelse med afhændelse eller ophør af virksomheden gives tilladelse til,
at en henlæggelse opretholdes, såfremt der inden 1 år efter afhændelsen eller
ophøret overtages en anden virksomhed, jf. den fortsat gældende § 10, stk. 2.
I lighed med denne dispensationsmulighed kan der efter de nye regler
tilsvarende gives tilladelse til at opretholde henlæggelserne på de
oprindelige vilkår i tilfælde af skattepligtsophør. Det er en betingelse for
tilladelsen, at der inden 1 år efter skattepligtsophøret på ny etableres
erhvervsvirksomhed i Danmark, i hvilken forbindelse ejeren enten bliver fuldt
skattepligtig her til landet, eller begrænset skattepligtig af
erhvervsvirksomheden efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e,
eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b. Hvis et selskab m.v.
flytter (ændrer hjemsted) til en fremmed stat eller Færøerne, skal selskabet
m.v. slettes af Aktieselskabsregistret, hvilket medfører, at det skal træde i
likvidation og formelt opløses. Ved skattepligtsophør i disse tilfælde kan
der ikke gives tilladelse til at opretholde henlæggelserne. I andre tilfælde
af skattepligtsophør kan der derimod gives tilladelse. Det gælder dog både
for selskaber og fysiske personer, at der ikke vil blive givet tilladelse,
hvis der er grundlag for at antage, at der ikke er tale om et sådant
midlertidigt skattepligtsophør som forudsat i dispensationsbestemmelsen.
Ved en bekendtgørelse er beføjelsen til at give tilladelse efter den nye §
10, stk. 3, henlagt til ligningskommissionen, for Københavns og Frederiksberg
kommuners vedkommende dog de pågældende skattedirektorater.
Ligningskommissionen m.v. er i forvejen bemyndiget til at træffe afgørelse i
medfør af § 10, stk. 2.
5. Den nye affattelse af investeringsfondslovens § 10
vedrørende efterbeskatning finder anvendelse, hvor erhvervsvirksomheden
ophører eller afhændes, eller hvor skattepligten ophører den 18. februar 1987
eller senere.
Kapitel 5
Ændring af kursgevinstloven (beskatning ved
fraflytning m.v.) (lov
nr. 307 af 25. maj 1987)
Indledning
1. Ved lov nr. 307 af 25. maj 1987 om ændring af
kursgevinstloven er der gennemført ændrede regler om den skattemæssige
behandling af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i forbindelse med
fraflytning m.v.
Kursgevinstloven er senest optrykt som lovbekendtgørelse nr. 519 af 8.
august 1986, som ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986, lov nr. 928 af
19. december 1986 og lov nr. 281 af 13. maj 1987.
Hensigten med loven er at modvirke skatteflugt. Loven skal således sikre
dansk beskatning af kursgevinster og -tab, som er opnået, men ikke realiseret
ved skattepligtsophør. Der skal derfor i forbindelse med personers
fraflytning m.v. til udlandet, Færøerne eller Grønland ske beskatning af
urealiserede kursgevinster og kurstab, der er optjent, mens personen var
skattepligtig her i landet. De samme regler gælder, når en person får
skattemæssigt hjemsted i en fremmed stat efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beskatning efter reglerne i kursgevinstloven
skal tillige finde sted ved ophør af begrænset skattepligt.
Skattepligten gælder i de tilfælde, hvor afståelse eller indfrielse
(herunder udtrækning) efter de allerede gældende regler ville medføre
beskatning i Danmark. Skattepligten gælder således personer, der generelt
skal medregne kursgevinster og -tab på fordringer og gæld, samt personer, der
har fordringer, der ikke opfylder mindstekravet til den pålydende rente. For
begrænset skattepligtige gælder reglerne, hvis de skattepligtige ophører med
at have fast driftssted her i landet, eller fordringer eller gældsposter
udgår af den begrænset skattepligtige virksomhed.
For at forhindre omgåelse af beskatning ved fraflytning m.v. er det
bestemt, at fordringer, der overdrages til en skattemæssigt samlevende
ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, anses
for realiseret og dermed omfattet af beskatning efter kursgevinstloven.
Kredsen af skattepligtige omfattet af § 8 B
2. Reglerne i § 8 B medfører, at skattepligtsophør i
forbindelse med fraflytning samt flytning af et skattemæssigt hjemsted til en
stat, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, sidestilles med
realisation, der medfører beskatning efter kursgevinstloven.
3. Reglerne i § 8 B omfatter for det første personer,
hvis skattepligt til Danmark ophører. Hvis personen er fuldt skattepligtig
til Danmark, og efter fraflytning ikke længere er skattepligtig til Danmark,
ligestilles fraflytningen med realisation. Hvis personen er fuldt
skattepligtig til Danmark og efter fraflytning er begrænset skattepligtig på
grund af fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk.
1, litra d, ligestilles dette med realisation for så vidt angår fordringer og
gæld, der ikke har tilknytning til den virksomhed, der udøves fra det faste
driftssted.
Hvis den begrænsede skattepligt senere ophører, og personen ikke længere
er skattepligtig til Danmark, ligestilles dette med realisation for så vidt
angår fordringer og gæld, der har tilknytning til den virksomhed, der blev
udøvet fra det faste driftssted.
Hvis den begrænsede skattepligt ophører, fordi personen bliver fuldt
skattepligtig her til landet, medfører dette ikke beskatning efter
bestemmelsen.
4. Der er tilfælde, hvor kursgevinstlovens almindelige
regler hidtil ikke har fundet anvendelse, selv om den fulde danske
skattepligt bestod. Det gælder i tilfælde, hvor en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat tillægger
den fremmede stat beskatningsretten. I de dobbeltbeskatningsoverenskomster,
som Danmark har indgået, er det normalt bestemt, at kapitalgevinster kun kan
beskattes i den stat, hvor personen efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er
hjemmehørende. I de tilfælde, hvor en fuldt skattepligtig person efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst må anses for at være hjemmehørende i en anden
stat end Danmark, har Danmark derfor hidtil måttet undlade at beskatte
kapitalgevinsten, selv om denne måtte være omfattet af de almindelige regler
i kursgevinstloven. Dette gælder, uanset om der faktisk finder beskatning
sted i den stat, hvor personen anses for hjemmehørende. Bestemmelsen i § 8 B,
stk. 1, 2. pkt., medfører nu, at i de tilfælde, hvor en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og
en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for
Danmark, skal dette ved anvendelsen af reglerne i § 8 B ligestilles med ophør
af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Dette betyder, at reglen i § 8 B,
stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, således at gevinst og tab anses for
realiseret på tidspunktet, hvor personen bliver hjemmehørende uden for
Danmark.
5. Reglerne i § 8 B gælder som udgangspunkt ikke for
selskaber, som er indregistreret i Danmark, idet sådanne selskaber ikke kan
få den fulde skattepligt ophævet ved at flytte (ændre hjemsted) til en
fremmed stat eller Færøerne. Ved flytning af hjemstedet fra Danmark slettes
selskabet af Aktieselskabsregisteret og opløses. Ved flytning af hjemsted til
Grønland slettes selskabet dog ikke af Aktieselskabsregistret, men sådan
flytning sidestilles med opløsning af selskabet, jf. selskabsskattelovens §
5, stk. 5. Opløsning af et selskab medfører en afsluttende ansættelse,
hvorved der foretages en beskatning af indtægter indtil opløsningen og dermed
ophøret af skattepligten. Denne beskatning omfatter også urealiserede
kapitalgevinster.
For udenlandske selskaber, som er begrænset skattepligtige af virksomhed
med fast driftssted her i landet, gælder reglerne i § 8 B, hvis selskabet
ophører med at have fast driftssted her, eller hvis selskabet overfører
fordringer eller gæld fra det faste driftssted til hovedkontoret eller et
andet fast driftssted i udlandet.
6. Efter reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og B er
overdragelser af aktiver mellem samlevende ægtefæller normalt ikke forbundet
med skattemæssige konsekvenser. § 8 B, stk. 4, bestemmer derfor, at
kildeskattelovens §§ 26 A og B fraviges for så vidt angår fordringer, der
overdrages mellem ægtefæller, selv om de begge er fuldt skattepligtige og
efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for skattemæssigt samlevende,
hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. Overdragelse af en fordring fra den ægtefælle, der
er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, til den ægtefælle, der ikke er
skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, ligestilles således med realisation.
7. Reglerne i § 8 B gælder kun i de tilfælde, hvor
afståelse eller indfrielse efter de almindelige regler i kursgevinstloven
ville have medført beskatning i Danmark.
Reglerne gælder således for det første for personer, der er omfattet af §
3, det vil sige næringsskattepligtige.
For det andet gælder reglerne for personer, som er omfattet af § 4, dog
kun for så vidt angår de fordringer, der er modtaget som vederlag i næring.
For det tredie gælder reglerne for de personer, der er omfattet af § 6,
stk. 1, 2. pkt., det vil sige erhvervsdrivende personer, men kun for så vidt
angår de fordringer og den gæld i udenlandsk valuta, der har erhvervsmæssig
tilknytning.
For det fjerde gælder reglerne for de personer, der ejer fordringer, der
ikke opfylder mindsterentekravet. Reglerne angår dog kun de fordringer i
udenlandsk valuta, der ikke opfyldte mindsterenten på
erhvervelsestidspunktet, og kun de fordringer i danske kroner, der ikke er
blåstemplede (det vil sige, at de ikke opfyldte mindsterentekravet på
udstedelsestidspunktet).
For det femte gælder reglerne for udenlandske selskaber, der udøver et
erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller som er berettiget til
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en
sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,
renter eller royalties, eller som har bortforpagtet en sådan virksomhed, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Reglerne gælder dog kun for så
vidt angår fordringer og gæld med tilknytning til det faste driftssted.
Opgørelse af gevinst og tab
8. Opgørelse af gevinst og tab foretages, som om
afståelse var sket på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytning af
skattemæssigt hjemsted. Det betyder, at kursværdien af fordringer og gæld på
dette tidspunkt træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen, og
således danner grundlag for opgørelse af gevinst og tab. Opgørelsen foretages
efter reglerne i §§ 8 og 9. En gennemgang af indholdet i §§ 8 og 9 findes i
Skattedepartementets cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986, punkt 71-75.
Værdiansættelsesspørgsmålet bliver aktuelt, når det efter de almindelige
regler i kursgevinstloven konstateres, at kursgevinster eller -tab på
fordringer eller gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
9. Hvis der på et senere tidspunkt på ny indtræder
skattepligt til Danmark, betragtes kursværdien, der blev brugt ved ovennævnte
opgørelse af gevinst og tab, som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og
tab, der konstateres efter skattepligtens indtræden. Herefter vil de
almindelige regler i kursgevinstloven atter være afgørende for den
skattemæssige bedømmelse af gevinst eller tab på fordringer og gæld ved
afståelse eller indfrielse, herunder udtrækning.
Forfaldstidspunktet 10. Forfaldstidspunktet for den pålignede skat vil
fremgå af den opkrævning, der fremsendes af Statsskattedirektoratet.
Der ydes ikke henstand med de pålignede skatter, som forfalder i
forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld ved
skattepligtsophør eller flytning af skattemæssigt hjemsted.
Nedslag for udenlandske skatter 11. Efter § 8 B, stk. 3, gives der nedslag
i den beregnede danske skat for betalte udenlandske skatter. Nedslaget
beregnes efter samme principper som den almindelige creditregel i
ligningslovens § 33 om nedslag for udenlandske indkomstskatter.
Der gives kun nedslag for den udenlandske skat på den gevinst, der
beskattes i Danmark. Nedslaget kan højst udgøre et beløb, der svarer til den
danske skat på gevinsten. Hvis den udenlandske skat er opgjort på grundlag af
en højere afståelsessum end den værdi, der er lagt til grund ved den danske
beskatning, skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt på den
del af fortjenesten, der er beskattet i Danmark, og den del, der alene er
beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter med den del af den
udenlandske skat, der falder på den dansk beskattede gevinst.
Hvis den udenlandske skat er højere end den danske, kan der dog højst ske
nedsættelse med et beløb, der svarer til den danske skat.
Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
tilflytningsstaten, begrænses nedslaget efter § 8 B, stk. 3, 3. pkt., til den
skat, som denne stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten. Dette
svarer til reglen i ligningslovens § 33, stk. 2.
12. Efter § 8 B, stk. 1, skal der som nævnt i punkt 3
også ske beskatning, hvis en person eller et selskab, som er hjemmehørende i
udlandet, ophører med at være begrænset skattepligtig efter reglerne om fast
driftssted i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fordi det faste driftssted her i
landet nedlægges. Det samme gælder for fx fordringer, der udgår af det faste
driftssteds skattepligtige virksomhed, fx ved at fordringerne overføres til
udlandet. Den udenlandske ejer af det faste driftssted her i landet er
således begrænset skattepligtig af virksomhedens overskud, og den begrænsede
skattepligt omfatter også fortjeneste eller tab vedrørende fordringer og
gæld, der indgår som led i virksomheden. Kursgevinster eller -tab på
fordringer og gæld vil være omfattet af dansk beskatning, hvis den
udenlandske ejer af en virksomhed med fast driftssted her i landet afstår
eller indfrier fordringer eller gæld, der har indgået som led i denne
virksomhed.
Hvis den udenlandske ejer også bliver beskattet i den stat, som ejeren er
hjemmehørende i (bopælsstaten), opstår der dobbeltbeskatning.
Dobbeltbeskatningen bliver afhjulpet ved, at bopælsstaten nedsætter sin
beskatning under hensyn til den danske kildestatsbeskatning.
Hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med ejerens
bopælsstat, vil det fremgå af overenskomsten, at det er bopælsstaten og ikke
Danmark, som skal lempe dobbeltbeskatningen. I disse tilfælde er det således
aftalt, at beskatningsretten til fortjeneste på aktiver, der ejes som led i
en virksomhed med fast driftssted, tilkommer den stat, hvor det faste
driftssted er beliggende (kildestaten).
I andre tilfælde vil det fremgå af den internationale praksis, hvorefter
det altid er bopælsstaten, der skal lempe for beskatning i kildestaten.
I disse tilfælde fastslår reglen i § 8 B, stk. 3, 4. pkt., at Danmark ikke
skal lempe for bopælsstatens beskatning, fordi fordringer eller gæld udgår af
det danske beskatningsgrundlag. § 8 B, stk. 3, 4. pkt., er således en
begrænsning af lempelsesreglerne i § 8 B, stk. 3, 1. - 3. pkt.
Ikrafttræden
13. Reglerne i § 8 B om kursgevinstbeskatning ved
fraflytning har virkning for personer, hvis skattepligt ophører eller
skattemæssige hjemsted flyttes den 18. februar 1987 eller senere. Reglerne
har endvidere virkning for udenlandske personer og selskaber, hvis begrænsede
skattepligt af en virksomhed med fast driftssted her i landet ophører den 18.
februar 1987 eller senere. Yderligere har reglerne virkning for fordringer og
gæld, der den 18. februar 1987 eller senere udgår af det faste driftssteds
skattepligtige virksomhed, fx ved at fordringer eller gældsposter overføres
til udlandet. Endelig gælder reglerne for danske selskaber, der den 18.
februar 1987 eller senere overfører fordringer eller gældsposter til et fast
driftssted i udlandet.
Reglerne i § 8 B, stk. 4, angående overdragelse af fordringer til en
samlevende ægtefælle, som er hjemmehørende uden for Danmark, har virkning for
fordringer, der overdrages den 18. februar 1987 eller senere.
Kapitel 6
Ændring af aktieavancebeskatningsloven
(visse udenlandske
investeringsselskaber m.v.) (lov nr. 565 af 19. december 1985) og ændring af
aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v.
(aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v.) (lov nr. 310 af 25. maj 1987)
A. Indledning
1. Ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v.
er der gennemført ændringer i aktieavancebeskatningsloven (jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987).
Hensigten med loven er at modvirke skatteflugt. Der skal ved
skattepligtsophør i forbindelse med fraflytning ske beskatning af den
urealiserede fortjeneste, der er optjent på visse aktier indtil tidspunktet
for fraflytningen. Det samme gælder ved flytning af skattemæssigt hjemsted
til et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Formålet
er at beskatte fortjeneste, der er optjent her i landet. Derfor forudsætter
skattepligten tilknytning her til landet af en vis varighed.
Skattepligten gælder ikke for almindelige (minoritets)aktier, der er
skattefri efter 3 års ejertid (jf. § 2 og § 4, stk. 1). Skattepligten
omfatter således de aktier, hvor fortjenesten efter
aktieavancebeskatningslovens regler er skattepligtig uanset ejertidens
længde. Det drejer sig om hovedaktionæraktier (jf. § 2 og § 4), næringsaktier
(jf. § 3), aktier i visse udenlandske investeringsselskaber (jf. § 2 a) og
andelsbeviser m.v. (jf. § 2 b). Endvidere gælder reglerne for
virksomhedsomdannelsesaktier, uanset om de ikke måtte være
hovedaktionæraktier. Reglerne om beskatning ved fraflytning gælder også inden
udløbet af 3 års-fristen i § 2, men kun for så vidt angår de nævnte typer
aktier.
Fortjenesten beskattes som almindelig eller særlig indkomst efter
aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.
Der vil mod sikkerhed og betaling af tillæg kunne ydes henstand med
betalingen af de pålignede skatter, indtil aktierne afstås, eller aktionæren
dør. I stedet for at lade sig beskatte af den urealiserede fortjeneste på
fraflytningstidspunktet kan aktionæren, når aktierne afstås, vælge at blive
beskattet på grundlag af den faktiske afståelsessum. Der gives nedslag i den
danske beskatning for eventuel udenlandsk beskatning af den samme
fortjeneste.
Aktier, der overdrages til en skattemæssigt samlevende ægtefælle, der er
hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, anses for afstået.
Fortjeneste eller tab ved afståelsen medregnes ved indkomstopgørelsen efter
de almindelige aktieavancebeskatningsregler.
Herudover er det bestemt, at skattepligtige dødsboer beskattes af
fortjenesten ved udlæg af visse aktier til ægtefæller, arvinger eller
legatarer, der ikke er hjemmehørende her i landet.
Ved lov nr. 565 af 19. december 1985 om ændring af
aktieavancebeskatningsloven (visse udenlandske investeringsselskaber m.v.)
blev der som § 2 a indsat en ny bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven.
Efter denne bestemmelse beskattes fortjeneste opnået ved afhændelse af aktier
i selskaber, som er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, som
almindelig skattepligtig indkomst, i det omfang fortjenesten vedrører aktier,
hvis værdiforøgelse i overvejende grad hidrører fra finansiel virksomhed, der
i udlandet er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.
Dette gælder uanset ejertidens længde.
Ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (aktieavancebeskatning ved
fraflytning m.v.) blev der foretaget mindre ændringer i lovens § 2 a.
Herefter beskattes også efter § 2 a fortjeneste ved afståelse af aktier i
selskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland.
Endvidere er der indsat bestemmelser om forhøjelse af den skattepligtige
fortjeneste.
Hensigten med § 2 a er at forhindre, at personer, der er fuldt
skattepligtige til Danmark, kan undgå beskatning eller opnå en relativ lav
beskatning ved investering i visse udenlandske investeringsselskaber.
Beskatningen blev undgået ved, at renter m.v., der er almindelig
skattepligtig indkomst i Danmark, blev konverteret til skattefrie
aktieavancer ved at blive kanaliseret gennem udenlandske
investeringsselskaber, hvis indkomster beskattedes relativt lavt eller slet
ikke.
I det følgende redegøres for de enkelte bestemmelser. Paragrafhenvisninger
m.v. knytter sig til bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre
andet er anført.
B. Aktieavancebeskatningslovens §§ 13 a - 13 c
Aktieavancebeskatningslovens § 13 a om beskatning ved fraflytning m.v.
Kredsen af skattepligtige:
2. Efter § 13 a omfatter skattepligten i forbindelse
med fraflytning den samme kreds af aktionærer, som er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens øvrige bestemmelser. En tilknytning her til
landet af en vis varighed er dog en betingelse for beskatning efter § 13 a,
se herom punkt 9. Danske selskaber, fonde og foreninger m.v. omfattes ikke af
reglerne i § 13 a, se herom punkt 7.
3. Skattepligten omfatter aktionærer, der har
fortjeneste på aktier m.v., hvor fortjenesten er skattepligtig, uanset hvor
længe aktionæren har ejet aktierne. Det drejer sig om aktier i visse
udenlandske investeringsselskaber (jf. § 2 a), andelsbeviser m.v. (jf. § 2
b), næringsaktier (jf. § 3) og hovedaktionæraktier (jf. § 2 og § 4).
Fortjenesten på sådanne aktier samt på alle aktier erhvervet i forbindelse
med omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse beskattes efter § 13 a, uanset om ejertiden har varet
mindre end 3 år.
I de tilfælde, hvor der er tale om hovedaktionæraktier med en ejertid på
mindre end 3 år (jf. § 2), aktier i visse udenlandske investeringsselskaber
(jf. § 2 a), andelsbeviser m.v. (jf. § 2 b) og næringsaktier (jf. § 3) bliver
fortjeneste beskattet som almindelig indkomst.
Er der tale om hovedaktionæraktier med en ejertid på mere end 3 år (jf. §
4), beskattes fortjeneste som særlig indkomst.
4. Skattepligt efter § 13 a indtræder, når en persons
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører på grund af fraflytning.
Skattepligt vil dog ikke indtræde i de tilfælde, hvor personen i stedet
bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her
i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og aktierne indgår i
denne erhvervsvirksomhed, jf. punkt 6.
5. En person kan endvidere blive omfattet af
skattepligten efter § 13 a ved flytning af skattemæssigt hjemsted. En sådan
situation kan foreligge, hvis en aktionær bevarer fuld skattepligt til
Danmark efter fraflytning og desuden ved tilflytning bliver fuldt
skattepligtig til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland (aktionæren har
dobbelt-domicil). Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
den pågældende stat, og aktionæren efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten bliver hjemmehørende i tilflytningsstaten,
vil den pågældende være omfattet af reglerne om aktieavancebeskatning ved
flytning af skattemæssigt hjemsted.
Skattepligt vil dog ikke indtræde i de tilfælde, hvor personens fulde
skattepligt omfatter indkomst af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i
landet, som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og aktierne
indgår i denne erhvervsvirksomhed.
6. En person, der er begrænset skattepligtig her til
landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og som ejer aktier som en del af
denne erhvervsvirksomhed, vil som hidtil blive beskattet af aktieavancer
efter aktieavancebeskatningslovens almindelige bestemmelser.
Skattepligt efter § 13 a for sådanne aktier indtræder, hvis aktionæren
ophører med at drive erhvervsvirksomhed gennem det faste driftssted i
Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig i
Danmark.
Skattepligt efter § 13 a indtræder ligeledes for aktier, der udgår af det
faste driftssted, fx fordi aktierne overføres til udlandet.
7. Fuldt skattepligtige danske selskaber, fonde og
foreninger m.v. er ikke omfattet af skattepligt ved fraflytning.
Ved flytning af selskabers virksomhed fra Danmark - bortset fra til
Grønland - skal selskaber slettes af Aktieselskabsregisteret og likvideres.
Selskaberne vil herefter blive undergivet en afsluttende ansættelse, jf.
selskabsskattelovens § 5, og der sker aktieavancebeskatning efter de
almindelige regler. Tilsvarende gælder, at der skal ske en afsluttende
ansættelse for skattepligtige fonde og foreninger, der opløses eller overgår
til skattefri virksomhed, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, og
selskabsskattelovens § 5. Ved flytning til Grønland sker der ikke
likvidation, men afsluttende ansættelse i henhold til selskabsskattelovens §
5.
8. For udenlandske selskaber eller foreninger m.v.,
der er begrænset skattepligtige her til landet af en erhvervsvirksomhed med
fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
skal der ske en afsluttende ansættelse ved opløsning eller ophør af
skattepligtig virksomhed her i landet, jf. selskabsskattelovens § 7.
Ejer selskabet aktier som en del af erhvervsvirksomhed med fast driftssted
her i landet, og udgår aktierne af det faste driftssteds skattepligtige
virksomhed, finder selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse for disse
aktier, jf. § 13 a, stk. 2.
9. Kun aktionærer, der efter kildeskattelovens § 1
eller § 2, stk. 1, litra d, har været skattepligtige til Danmark i en eller
flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for
skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen er omfattet af beskatningen, jf. § 13
a, stk. 4.
Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt
skattepligtig og i en anden periode været begrænset skattepligtig af en
aktiebesiddelse som led i erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i
landet, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om
aktionæren har været skattepligtig til Danmark i mindst 5 år.
Har en aktionær erhvervet aktier fra sin ægtefælle, og opfylder denne
betingelsen om længerevarende tilknytning her til landet, sker der beskatning
efter § 13 a uanset varigheden af fraflytterens skattepligt, jf. § 13 a, stk.
4, 2. pkt.
Det er en betingelse for beskatning af udenlandske selskaber m.v., der har
ejet aktier som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. punkt 8, at
skattepligten har varet mindst 5 år inden for de seneste 10 år.
Såfremt aktierne er erhvervet ved udlæg med succession fra et dødsbo, der
er skattepligtigt i Danmark, beskattes udlægsmodtageren ved fraflytning. Det
er uden betydning, hvor længe udlægsmodtageren har været skattepligtig til
Danmark, jf. § 13 a, stk. 4, 4. pkt.
Om udlæg fra dødsbo til udlægsmodtager, der ikke er skattepligtig her til
landet, se punkt 38.
Værdipapirer omfattet af bestemmelserne
10. Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning
finder anvendelse på samme arter af værdipapirer, som er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens almindelige bestemmelser. Reglerne omfatter
således aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, herunder konvertible obligationer, (§ 1, stk. 1), uanset om der
er udstedt egentlige aktiebeviser m.v. Endvidere gælder reglerne for
omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger, hvad enten
indskudsbeviserne er udstedt af akkumulerende foreninger eller af foreninger,
der udlodder renter og udbytter m.v.
11. Tildeles der efter fraflytningen den
skattepligtige aktieretter eller tegningsretter, behandles disse retter samt
aktier, der erhverves ved udnyttelse af retterne, efter § 13 a, stk. 12, som
om de var erhvervet samtidig med de aktier, som retterne knytter sig til
(moderaktierne).
For så vidt angår konvertible obligationer og aktier erhvervet ved
konvertering af disse gælder tilsvarende, at de anses for erhvervet samtidig
med moderaktierne, hvis obligationerne er erhvervet ved udnyttelse af
tildelte retter.
Reglen gælder for alle de aktier, der er omfattet af § 13 a, altså også
selv om der er tale om andre aktier end hovedaktionæraktier.
Reglen har kun betydning ved omberegning af skatten på grundlag af faktisk
afståelse efter § 13 a, stk. 7, se nedenfor punkt 14-15. Vælger aktionæren
derimod at fastholde den skat, der er pålignet ved fraflytningen, påvirker
tildeling af aktie- eller tegningsretter ikke opgørelsen af fortjeneste eller
tab.
12. Aktier m.v., der efter fraflytningen anskaffes til
markedspris, det vil sige uden udnyttelse af aktie- eller tegningsretter,
omfattes ikke af reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning. Det vil
sige, at disse aktier ikke inddrages under fraflytningsbeskatningen ved
omberegning af avancen efter § 13 a, stk. 7, ligesom de ikke medregnes ved
anvendelsen af gennemsnitsmetoden m.v.
Opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved
skattepligtsophør m.v.
13. Ved skattepligtsophør eller flytning af
skattemæssigt hjemsted foretages opgørelse af avance/ tab, som om der var
sket en afståelse på dette tidspunkt, jf. § 13 a, stk. 3. For aktier, der
ejes som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, sker
opgørelse, som om aktierne er afstået på det tidspunkt, hvor virksomheden
ophører, eller aktierne udgår af virksomheden.
Beskatningen finder således sted ved fraflytningen m.v., og værdistigning
på aktierne efter fraflytningen beskattes ikke. Efter § 13 a, stk. 7, kan
aktionæren vælge at få den skat, der er pålignet ved fraflytningen,
omberegnet under hensyn til den faktiske ejertid og faktiske afståelsessum,
se herom punkt 14.
I det følgende benyttes udtrykkene »urealiseret fortjeneste« og
»urealiseret tab« om henholdsvis fortjeneste og tab på aktier, der
bliver skattepligtige i forbindelse med fraflytningen m.v.
Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benyttes som
afståelsessum værdien af aktierne på tidspunktet for
skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen. Værdien opgøres efter reglerne i
Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om
værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved
gaveafgiftsberegning.
I øvrigt anvendes de gældende regler for opgørelsen af fortjeneste eller
tab. Tidligere års realiserede tab, der efter de almindelige regler er
fradragsberettigede, kan fradrages ved opgørelsen af den urealiserede
fortjeneste.
Ved opgørelsen af urealiseret fortjeneste og tab gælder lovens almindelige
regler om tabsfradrag m.v. ligeledes. Det gælder således, at tab på aktier i
udenlandske investeringsselskaber (§ 2 a-aktier) ikke kan fradrages.
Der er imidlertid en særlig begrænsning i adgangen til at fradrage
urealiseret tab opgjort i forbindelse med fraflytning. Efter de almindelige
regler kan tab ved afståelse af aktier med mindre end 3 års ejertid kun
fratrækkes i fortjeneste på andre aktier med mindre end 3 års ejertid.
Tab ved afståelse af hovedaktionæraktier med mindst 3 års ejertid
fratrækkes i anden skattepligtig særlig indkomst, og - hvis den særlige
indkomst herved bliver negativ - i den skattepligtige almindelige indkomst.
For næringsaktier gælder, at tab fradrages i den skattepligtige
almindelige indkomst.
Disse regler er fraveget ved § 13 a, stk. 3, 2. pkt. Efter denne
bestemmelse kan et urealiseret tab kun fragå i urealiseret fortjeneste på
andre aktier, der bliver skattepligtig i forbindelse med fraflytningen, såvel
når skatten beregnes efter stk. 1., som når skatten omberegnes efter stk. 7
(se herom under punkt 14).
Fortjenesten beskattes som almindelig eller særlig indkomst efter
aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.
Der kan mod sikkerhed og betaling af tillæg ydes henstand med de pålignede
skatter af amtsskatteinspektoraterne (i Københavns og Frederiksberg kommuner
dog skattedirektoraterne), se nedenfor punkt 25-28.
Omberegning på grundlag af faktisk afståelsessum og ejertid
14. Princippet i reglerne om skatteflugt er, at
aktierne i tilfælde af skattepligtsophør anses for at være realiseret på
ophørstidspunktet til værdien på dette tidspunkt.
Værdistigningen efter ophørstidspunktet kommer således ikke til
beskatning. Da det ikke er tanken, at den skattepligtige skal stilles
ringere, end det ville have været tilfældet, hvis skattepligten var
opretholdt, og aktierne afhændet senere, kan den skattepligtige dog vælge at
få den afståelsessum, der konstateres ved et salg foretaget efter
fraflytningen, lagt til grund for skatteberegningen.
Den pågældende kan således vælge at få omberegnet den skat, der er
pålignet efter § 13 a, stk. 1-2. Dette fremgår af bestemmelsen i § 13 a, stk.
7. Ved omberegning opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den faktiske
afståelsessum og den faktiske ejertid samt den faktiske hovedaktionærstatus,
jf. punkt 34. Ejertidens længde har betydning for opgørelse af fortjeneste på
hovedaktionæraktier på grund af aftrapningsbestemmelsen i § 7.
I overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens almindelige regler
opgøres beskatningen for hver aktie for sig, idet den først anskaffede aktie
i et selskab anses for den først afståede. Den skattepligtige kan således for
hver af de senere afståede aktier vælge mellem værdien ved
skattepligtsophøret eller afståelsessummen. Det er uden betydning, om der i
det enkelte tilfælde bliver tale om gevinst eller tab. Den skattepligtige vil
således kunne vælge den mindste fortjeneste (største tab) for hver aktiepost.
Denne adgang til at få den senere afståelsessum lagt til grund ændrer ikke
ved det forhold, at det er skattepligtsophøret, der udløser beskatningen, og
at denne sker på ophørstidspunktet. Der er alene tale om en ændring af den
oprindeligt beregnede skat.
Omberegning kan vælges, uanset om aktionæren har fået henstand, eller om
den pålignede skat er betalt ved fraflytningen.
I tilfælde af, at aktionæren dør, kan boet ligeledes få skatten omberegnet
på grundlag af værdien i handel og vandel og den faktiske ejertid ved
dødsfaldet.
Aktionæren eller boet kan ved hver enkelt (del) afståelse vælge beregning
efter § 13 a, stk. 1, (værdien og ejertiden ved fraflytningen) eller § 13 a,
stk. 7, (faktisk fortjeneste/tab/ejertid).
Vælger aktionæren at få skatten omberegnet efter § 13 a, stk. 7, opgøres
fortjenesten på grundlag af den faktiske afståelsessum og den faktiske
besiddelsestid. Ved skatteberegningen på grundlag af den faktiske
afståelsessum kan ligningsmyndighederne efter de almindelige regler
tilsidesætte den opgjorte fortjeneste, hvis afståelsen ikke er sket til
uafhængig trediemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.
Ved omberegning efter § 13 a, stk. 7, beregnes ikke tillæg efter § 13 a,
stk. 5, se herom punkt 29. Om forfaldstidspunktet for betaling af skat, se
nedenfor punkt 24.
Fradrag for urealiseret tab kan kun ske i fortjeneste på andre aktier, der
bliver skattepligtig ved fraflytning m.v., se herom punkt 13. Denne regel
finder også anvendelse i de tilfælde, hvor aktionæren vælger at opgøre
fortjenesten eller tabet på grundlag af den faktiske afståelsessum og ejertid
for de afståede aktier. Et eventuelt realiseret tab vil kun kunne fradrages -
i såvel realiseret som urealiseret - fortjeneste på andre aktier, der blev
skattepligtig i forbindelse med aktionærens fraflytning.
Aktionæren kan vælge at fastholde et urealiseret tab opgjort ved
fraflytningen til modregning i urealiseret eller realiseret fortjeneste.
Dette gælder, selv om »tabsaktierne« er steget i værdi efter
fraflytningen og afstået med fortjeneste.
Hvis aktionæren afstår en del af de aktier, han ejede ved fraflytningen,
kan aktionæren i overensstemmelse med reglerne i § 13 a, stk. 7, begære
omberegning på grundlag af den faktiske ejertid og afståelsessum for denne
post aktier.
Hele den ved fraflytningen beregnede skat og et eventuelt henstandstillæg
for den solgte post aktier bortfalder. I stedet beregnes der efter § 13 a,
stk. 7, skat af fortjenesten på den solgte post aktier, opgjort på grundlag
af afståelsessummen og ejertidens længde på afståelsestidspunktet. For de
resterende aktier, for hvilke der ikke begæres omberegning, beregnes fortsat
henstandstillæg. Hvis aktionæren har betalt skatten ved fraflytningen,
bortfalder tilsvarende hele skatten vedrørende den solgte post aktier.
Eventuelt for meget betalt skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse, der
beregnes på grundlag af hele den skat, der kan henføres til den afståede post
aktier, jf. § 13 a, stk. 11, og punkt 32.
Der henvises til punkt 11 for så vidt angår aktieretter eller
tegningsretter, der tildeles efter fraflytningen, og til punkt 12 for så vidt
angår aktier, der anskaffes efter fraflytningen uden udnyttelse af aktie-
eller tegningsretter.
15. Ved enhver udlodning af udbytte på danske aktier
og lignende værdipapirer skal der efter kildeskattelovens § 65 tilbageholdes
en udbytteskat på 30 pct. af det samlede udbytte. Med hjemmel i en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst kan der dog blive tale om hel eller delvis
nedsættelse af udbytteskatten.
Er den danske udbytteskat nedsat efter en sådan
dobbeltbeskatningsoverenskomst, samtidig med at udbytterne ikke er
skattepligtig indkomst i aktionærens bopælsstat, skal alle udbytter udloddet
efter fraflytningen lægges til afståelsessummen ved omberegning af skatten
efter § 13 a, stk. 7, på grundlag af faktisk afståelse.
Den danske skat, der er betalt af udbytterne, kan modregnes i
aktieavanceskatten efter samme principper som i ligningslovens § 33. Det vil
sige, at aktieavanceskatten nedsættes med den danske skat på de udbytter, der
medregnes ved beregningen af denne skat, men således at aktieavanceskatten
højst kan nedsættes til 0.
Aktieafståelse efter fraflytning til det udstedende selskab eller et
holdingselskab
16. Afstår aktionæren efter fraflytningen sine aktier
til det udstedende selskab eller et holdingselskab hjemmehørende i Danmark,
gælder særlige regler.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, er udbytter m.v. hidrørende
fra selskaber hjemmehørende i Danmark omfattet af reglerne om begrænset
skattepligt. Skattepligten omfatter alle udlodninger og afståelsessummer, der
omfattes af ligningslovens §§ 16 A og 16 B. Afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 4, er dog ikke omfattet af den begrænsede
skattepligt til Danmark.
Det betyder, at udenlandske aktionærer er begrænset skattepligtige af hele
afståelsessummen, hvis de afstår aktier til det udstedende selskab eller et
holdingselskab hjemmehørende i Danmark.
En aktionær, hvis skat ved fraflytning fra Danmark er blevet opgjort efter
§ 13 a, stk. 1, kan efterfølgende afstå aktierne på sådanne vilkår, at der
sker beskatning efter ligningslovens § 16 B. I disse tilfælde vil der ikke
efter § 13 a, stk. 7, kunne ske omberegning af skatten. Beskatningen efter §
13 a, stk. 1, fastholdes.
Den danske skat, som efter ligningslovens § 16 B er betalt af
afståelsessummen, kan fragå i den skat, der er opgjort på
fraflytningstidspunktet efter § 13 a, stk. 1.
Hvis den afståelsessum, der beskattes efter ligningslovens § 16 B, er
højere end den værdi, som er lagt til grund ved beskatningen efter § 13 a,
stk. 1, kan der dog ikke ske nedslag for den del af § 16 B-beskatningen, der
vedrører værdistigningen efter fraflytningen.
Fradraget kan højst være af samme størrelse som den skat, der efter § 13
a, stk. 1, er beregnet af fortjenesten på aktierne.
Efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, kan der dispenseres fra beskatning
efter ligningslovens § 16 B, stk. 1-5.
Amtsskatteinspektoraterne, for Københavns og Frederiksberg kommuners
vedkommende dog de pågældende skattedirektorater, er bemyndiget til som 1.
instans at meddele dispensation fra ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Ligningsrådet er bemyndiget til som 1. instans at dispensere for
beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, 4 og 5.
Aktieafståelser, der fritages for beskatning efter ligningslovens § 16 B,
skal i stedet beskattes efter aktieavancebeskatningslovens almindelige
regler.
En aktionær, der er beskattet efter § 13 a, stk. 1, og som får
dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, ved en senere afståelse af
aktierne, vil således skulle beskattes af afståelsen efter de almindelige
aktieavancebeskatningsregler. Det betyder, at aktionæren for denne afståelse
kan vælge at få skatten omberegnet efter § 13 a, stk. 7.
Nedslag for udenlandske skatter
17. Efter § 13 a, stk. 8, gives der nedslag i den
beregnede danske skat for betalte udenlandske skatter på aktieavancer. Dette
nedslag gives, hvad enten aktionæren vælger beskatning efter § 13 a, stk. 1,
(beskatning ved fraflytning) eller efter § 13 a, stk. 7, (faktisk
afståelsessum og besiddelsestid). Nedslaget beregnes efter samme principper
som den almindelige creditregel i ligningslovens § 33 om nedslag for
udenlandske indkomstskatter.
Der gives kun nedslag for den udenlandske skat på den del af fortjenesten,
der beskattes i Danmark, og højst nedslag med et beløb svarende til den
danske skat på denne fortjeneste. Er den udenlandske skat opgjort på grundlag
af en højere afståelsessum end den værdi, der er lagt til grund ved den
danske beskatning, skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt
på den del af fortjenesten, der er beskattet i Danmark, og den del, der alene
er beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter med den del af
den udenlandske skat, der falder på den dansk beskattede fortjeneste.
Hvis den udenlandske skat er højere end den danske, kan der højst ske
nedsættelse med et beløb svarende til den danske skat, eksklusive et
eventuelt tillæg efter § 13 a, stk. 5. Ved delvis afståelse vil nedslaget for
den udenlandske skat være begrænset til den del af den danske skat, der
forholdsmæssigt falder på de afståede aktier.
Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningsstaten,
begrænses fradraget til den skat, som denne stat har et ubetinget krav på
efter overenskomsten, jf. § 13 a, stk. 8, 3. pkt. Denne bestemmelse har
betydning ved de dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor det er accepteret, at
Danmark som kildestat beskatter avancer ved afståelse af aktier i danske
selskaber. Flytter en aktionær i et dansk selskab fra Danmark og bliver
hjemmehørende i en sådan overenskomst-stat, skal den danske skat, som bliver
beregnet ved fraflytningen, derfor ikke nedsættes med den udenlandske skat,
som beregnes i bopælsstaten ved senere afståelse af aktierne. Ifølge
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er det bopælsstaten, der skal lempe sin
beskatning.
18. Efter § 13 a, stk. 2, 3. pkt., skal der ske samme
beskatning som ved fraflytning, når aktier, der ejes af en udenlandsk person
eller et udenlandsk selskab m.v. som led i en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her i landet, udgår af det danske beskatningsgrundlag (se herom
punkt 6 og 9).
Der skal i disse tilfælde ikke ske lempelse i den danske
aktieavancebeskatning for en eventuel skat, der er betalt i den stat, hvor
den skattepligtige er hjemmehørende, jf. § 13 a, stk. 8, 4. pkt.
19. I de sjældne tilfælde, hvor et fast driftssted her
i landet ejer aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en tredie-stat, vil
den danske beskatning dog kunne lempes under hensyn til eventuel
aktieavancebeskatning i denne tredie-stat.
20. Har aktionæren betalt de pålignede skatter efter §
13 a, stk. 1, vil nedslaget for den udenlandske beskatning medføre en
tilbagebetaling af den for meget betalte skat. Det gælder uanset, om
aktionæren vælger beskatning efter § 13 a, stk. 1, eller efterfølgende får
omberegnet skatten efter § 13 a, stk. 7. I disse tilfælde tilbagebetales den
for meget betalte skat med rentegodtgørelse efter § 13 a, stk. 11, jf. punkt
32 nedenfor.
Selvangivelse m.v.
21. Om indgivelse af selvangivelse ved ophør af
skattepligt m.v., se cirkulærets kapitel 1, punkt 6-9, om bekendtgørelse nr.
313 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v., samt henstand
m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a (herefter benævnt
bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse).
For den skat, der vedrører aktieavancer, er det efter § 6 i
bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse en betingelse for henstand, at der
ved senere afståelse af aktierne indgives selvangivelse om fortjenesten eller
tabet ved afståelsen inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter
afståelsen. Se om henstand nedenfor under punkt 25-28. Hvis en aktionær ikke
ønsker omberegning af aktieavanceskatten efter § 13 a, stk. 7, skal den
pågældende inden ovennævnte frist alene give meddelelse om afståelsen.
Selvangivelse/meddelelse indgives til ligningsmyndigheden i den kommune, der
er slutligningskommune for det seneste hele indkomstår.
I tilfælde, hvor skattepligten er ophørt før 1. juli 1987, skal
selvangivelser/meddelelser indgives efter de hidtil gældende regler. Hvis
skattepligten først ophører den 1. juli 1987 eller senere, skal reglerne i
bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse om indgivelse af
selvangivelse/meddelelse anvendes.
22. Indgives selvangivelse/meddelelse ikke rettidigt,
bortfalder en eventuel henstand (jf. punkt 25-28) med betaling af skatten
pålignet efter § 13 a, stk. 1-2. Skatten anses for forfalden fra det
tidspunkt, hvor beløbet ville være forfaldet, hvis der ikke var givet
henstand. Skatten skal i så fald forrentes med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra
dette tidspunkt, jf. § 6 i bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse.
Adgangen til omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 7, bortfalder
ligeledes, hvor fristen for indgivelse af selvangivelse ved afståelse
overskrides, jf. § 6 i bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse. Der vil dog
i disse tilfælde kunne gives nedslag for udenlandske skatter, se herom under
punkt 17.
Ligningskommissionen kan efter omstændighederne se bort fra overskridelse
af fristen, fx i tilfælde af en undskyldelig forsinkelse.
23. § 13 a, stk. 10, indeholder regler for
skatteydere, der ikke har selvangivet fortjeneste eller tab på aktier
omfattet af § 13 a, stk. 1-2, både ved fraflytningen og (hvis der er givet
henstand) ved afståelsen af aktierne. Sanktionen er den samme, som når
selvangivelse/meddelelse ikke er indgivet rettidigt. Aktierne anses for
afstået på det tidspunkt, hvor skattepligten efter § 13 a, stk. 1 eller 2,
indtrådte. Aktionæren kan derfor ikke vælge at få omberegnet skatten efter §
13 a, stk. 7. Da betingelserne for henstand ikke er opfyldt, er skatten
forfalden ved fraflytningen, se punkt 28. Der beregnes morarenter med 1 pct.
pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Der vil dog også i disse tilfælde
kunne gives nedslag for udenlandske skatter, se herom under punkt 17.
Forfaldstidspunktet
24. Forfaldstidspunktet for den pålignede skat vil
fremgå af den opkrævning, der fremsendes af Statsskattedirektoratet.
Henstand med betaling af pålignede skatter
25. Der kan mod sikkerhed og betaling af tillæg ydes
henstand med de pålignede skatter af amtsskatteinspektoraterne (i Københavns
og Frederiksberg kommuner dog skattedirektoraterne), jf. § 13 a, stk. 5.
Henstandsbeløbet og tillægget (se herom punkt 29) forfalder, når aktierne
afstås, eller aktionæren dør, medmindre ægtefællen succederer i
aktiebesiddelsen (se herom punkt 31).
26. Henstandsbeløb, der ikke er særlig indkomstskat,
beregnes som forskellen mellem den skat, der opgøres med og uden avancen.
Henstandsbeløb, der ikke er særlig indkomstskat, skal fragå i den skat,
der beregnes ved den afsluttende ansættelse i forbindelse med
skattepligtsophøret eller flytning af det skattemæssige hjemsted.
Henstandsbeløbet indgår derfor ikke i beregningen af eventuel restskat og
procenttillæg m.v., jf. kildeskattelovens § 61 og § 63.
Begærer aktionæren ikke henstand ved fraflytningen eller bliver en sådan
ikke bevilget, forfalder den pålignede skat ved fraflytningen.
Dette hindrer dog ikke, at aktionæren ved den faktiske senere afståelse
kan begære omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 7. En betingelse herfor
er dog, at der indgives rettidig selvangivelse både ved fraflytningen og ved
den senere afståelse, se herom under punkt 21-23.
27. For at opnå henstand skal følgende betingelser
være opfyldt:
a. Der skal stilles sikkerhed over for amtsskatteinspektoraterne (i
Københavns og Frederiksberg kommuner dog skattedirektoraterne). Sikkerheden
skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet. Sikkerhed kan bestå i
aktier, børsnoterede obligationer, garanti fra et pengeinstitut eller anden
sikkerhed efter de nævnte myndigheders bestemmelse.
Størrelsen af sikkerheden skal afgøres af disse myndigheder.
b. Ved fraflytning skal der indgives selvangivelse til
ligningsmyndigheden, se herom under punkt 21. Giver ligningskommissionen
udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter § 3 i bekendtgørelsen om
afsluttende ansættelse, skal selvangivelse som betingelse for henstanden blot
være indgivet inden denne frist.
c. Henstand er endelig betinget af, at der ved senere hel eller delvis
afståelse af aktierne indgives en selvangivelse af fortjenesten eller tabet
på disse. Ønskes der ikke omberegning efter § 13 a, stk. 7, er det en
betingelse for henstand, at der indgives meddelelse ved senere hel eller
delvis afståelse af aktierne. Se om selvangivelse/ meddelelse punkt 21-23.
Indgives selvangivelse/meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden,
og skatten anses for forfalden fra det tidspunkt, hvor skatten ville være
forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med 1 pct. pr.
påbegyndt måned fra dette tidspunkt, jf. § 6 i bekendtgørelsen om afsluttende
ansættelse. Adgangen til omberegning efter § 13 a, stk. 7, bortfalder, jf. §
6 i bekendtgørelsen om afsluttende ansættelse.
28. Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke
rettidigt, tillægges de forfaldne beløb renter på 1 pct. pr. påbegyndt måned
fra forfaldsdagen at regne, jf. § 13 a, stk. 5, 8. pkt. Det samme gælder for
forfaldne skattebeløb, der ikke er omfattet af henstandsordningen, jf. § 13
a, stk. 5, 8. pkt. Disse renter er ikke fradragsberettigede, jf.
ligningslovens § 17 A.
Tillæg til henstandsbeløb
29. Til henstandsbeløbet beregnes efter § 13 a, stk.
5, et tillæg. Tillægget beregnes fra forfaldstid for skatten pålignet efter §
13 a, stk. 1. Hvert kalenderår fastsættes en tillægssats, som skal gælde for
hele året. Tillægssatsen udgør den officielle diskonto pr. 1. januar det
pågældende år. Tillægget er ikke fradragsberettiget. Ved omberegning af
skatten efter § 13 a, stk. 7, (faktisk afståelsessum og besiddelsestid)
bortfalder den oprindelige beskatning og tillæg for disse aktier. Der
beregnes intet tillæg til den omberegnede skat.
Når en fraflyttet aktionær ved tilbageflytning på ny bliver omfattet af
aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, bortfalder den ved
fraflytningen beregnede skat på de aktier, der er i behold ved
tilbageflytningen, jf. punkt 33 nedenfor. Det beregnede tillæg til den
bortfaldne skat bortfalder ligeledes.
I de tilfælde, hvor en hovedaktionær efter fraflytningen skifter status
til almindelig aktionær, bortfalder skatten, jf. nedenfor punkt 34. Det
beregnede tillæg bortfalder.
Vælger aktionæren at lade sig beskatte efter § 13 a, stk. 1, dvs. på
grundlag af værdien på fraflytningstidspunktet, og er der ydet henstand med
skattebetalingen, gives nedslaget for udenlandsk skat efter § 13 a, stk. 8, i
den pålignede danske skat uden tillæg til henstandsbeløbet. Såfremt der efter
nedslaget resterer en dansk beskatning, beregnes tillæg til denne skat efter
henstandsreglerne i § 13 a, stk. 5.
Vælger aktionæren omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 7, dvs.
beskatning på grundlag af den faktiske afståelsessum og besiddelsestid, gives
nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes
ikke tillæg.
Klageadgang
30. Amtsskatteinspektoraternes (i Københavns og
Frederiksberg kommuner dog skattedirektoraternes) afgørelser vedrørende
henstand og sikkerhedsstillelse kan indbringes for Statsskattedirektoratet
inden 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen herom er meddelt den
skattepligtige, jf. § 13 a, stk. 6.
Statsskattedirektoratet kan dog se bort fra overskridelse af denne frist,
når omstændighederne taler derfor. Statsskattedirektoratets afgørelse kan
ikke påklages til højere administrativ myndighed.
Ægtefællens indtræden i henstand
31. Dør aktionæren, forfalder skatten til betaling.
Skatteministeren kan dog tillade, at afdødes ægtefælle succederer i en
henstandsordning, jf. § 13 a, stk. 5, 10. pkt. Det vil sige, at ægtefællen
indtræder i henstandsordningen på samme vilkår, som var fastsat for den
afdøde aktionær.
Denne dispensationsadgang er efter § 7 i bekendtgørelsen om afsluttende
ansættelse henlagt til den samme myndighed, der bevilgede henstand til afdøde
(amtsskatteinspektoraterne og i Københavns og Frederiksberg kommuner
skattedirektoraterne). Disse myndigheders afgørelse vedrørende succession kan
indbringes for Statsskattedirektoratet og som sidste administrative instans
for Skatteministeren. Ved senere afståelse af alle eller en del af de aktier,
som omfattes af henstandsordningen, kan ægtefællen enten fastholde den
oprindelige beskatning efter § 13 a, stk. 1, eller få omberegnet skatten
efter § 13 a, stk. 7. I begge tilfælde anvendes afdødes oprindelige
anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. I disse tilfælde anvendes derfor
ikke reglerne i kildeskattelovens § 33 B om anskaffelsessummen for aktiver
erhvervet fra et udenlandsk dødsbo.
Tilbagebetaling af eventuel for meget betalt skat
32. Hvis den skattepligtige ved fraflytningen har
betalt skatten af den urealiserede aktieavance efter § 13 a, stk. 1, og den
pålignede skat senere nedsættes eller bortfalder, fx fordi den skattepligtige
fortjeneste opgøres efter den faktiske afståelsessum, eller fordi der er
betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat efter
anmodning.
Den for meget betalte skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse på 6
pct. årlig. Godtgørelsen beregnes fra det tidspunkt, hvor skatten er
indbetalt, indtil skatten tilbagebetales. Rentegodtgørelsen skal ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 13 a, stk. 11.
Bortfald af skattepligten
33. Den skat, der er pålignet ved fraflytning,
bortfalder efter § 13 a, stk. 9, i de tilfælde, hvor aktionæren på ny bliver
omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler. Det vil være
tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1, eller hvis aktionæren bliver skattemæssigt hjemmehørende her efter
reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det samme gælder, hvis
aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig virksomhed med fast
driftssted her i landet. Skatten bortfalder for de aktier, der er i behold på
det tidspunkt, hvor aktionæren på ny bliver omfattet af de almindelige
aktieavancebeskatningsregler.
Ved senere afståelse af aktier, mens aktionæren er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, behandles aktieafståelsen i
det hele efter de almindelige regler med udgangspunkt i den oprindelige,
faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for aktierne.
34. Hvis aktionæren efter fraflytningen ophører med at
være hovedaktionær i aktieavancebeskatningslovens forstand, bortfalder
fraflytningsbeskatningen. Fraflytningsskatten bortfalder kun på de aktier,
der er i behold på tidspunktet for den ændrede status.
Dette gælder kun for hovedaktionærer, som på tidspunktet for
skattepligtens indtræden skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens
§ 2 eller § 4, men ikke for hovedaktionærer, som skulle beskattes efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 a og § 2 b.
En aktionærs hovedaktionærstatus kan eksempelvis bortfalde i tilfælde,
hvor den pågældende alene var omfattet af hovedaktionærreglerne på grund af
5-årsreglen i § 4, stk. 2; det vil sige, at aktionæren på et tidspunkt inden
for de seneste 5 år forud for fraflytningen har opfyldt betingelserne for
beskatning som hovedaktionær.
Tilsvarende gælder, at fraflytterens hovedaktionærstatus bortfalder 5 år
efter, at betingelserne i § 4, stk. 2, ikke længere opfyldes på grund af
fraflytterens (eller den øvrige hovedaktionærkreds) efterfølgende
aktieafståelse.
Det bemærkes, at det ikke er muligt for en hovedaktionær at ændre status
til almindelig aktionær ved selskabets fusion med et større selskab. En
hovedaktionær, der ved en fusion får ombyttet sine hovedaktionæraktier med
aktier i det fortsættende selskab, vil ved afståelse af de tilbyttede aktier
blive beskattet som hovedaktionær, uanset størrelsen af den pågældendes
aktiebesiddelse i det fortsættende selskab, jf. § 13, stk. 1.
35. Ved ophævelse af beskatningen bortfalder også
tillæg til eventuelle henstandsbeløb. Hvis aktionæren har betalt de pålignede
skatter ved fraflytningen, ydes der ved tilbagebetalingen af de for meget
betalte skatter en rentegodtgørelse efter § 13 a, stk. 11, jf. punkt 32
ovenfor.
Beskatning ved fornyet fraflytning til udlandet
36. I de tilfælde, hvor skatten er bortfaldet efter §
13 a, stk. 9, på grund af tilbageflytning til Danmark (jf. punkt 33),
pålignes der ved fornyet fraflytning skat efter § 13 a, stk. 1, uanset
varigheden af skattepligtsperioden forud for den seneste fraflytning, jf. §
13 a, stk. 4, 3. pkt.
Beskatningen sker i disse tilfælde på grundlag af aktiernes værdi og
ejertid på tidspunktet for den seneste fraflytning.
Påligning af skat efter § 13 a, stk. 1, finder sted, uanset at aktionæren
ved den fornyede fraflytning er i besiddelse af andre aktier end ved den
oprindelige fraflytning.
Særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 13 b for overdragelser
mellem ægtefæller
37. Overdragelse af aktier mellem samlevende
ægtefæller udløser normalt ikke aktieavancebeskatning, jf. kildeskattelovens
§§ 26 A og 26 B.
I § 13 b er fastsat, at kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B ikke gælder for
overdragelse af aktier til en ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet,
Færøerne eller Grønland, selv om ægtefællerne begge er fuldt skattepligtige
og skattemæssigt samlevende efter reglerne i kildeskattelovens § 4. Den
ægtefælle, der modtager aktierne, kan ikke succedere i den overdragende
ægtefælles skattemæssige stilling. Der sker derfor efter § 13 b beskatning
hos den overdragende ægtefælle af den fortjeneste, der er optjent indtil
tidspunktet for overdragelsen. Beskatning efter § 13 b omfatter alene de
aktier, der er omfattet af § 13 a.
Ved overdragelsen af aktier m.v. til ægtefælle i udlandet sker der en
faktisk afståelse. Reglerne i § 13 a om henstand med skattebetalingen, indtil
aktierne afstås, om fornyet skatteberegning ved aktiernes afståelse og om
eventuelt bortfald af beskatning finder derfor ikke anvendelse i disse
tilfælde.
Overdragelse af aktier til en samlevende ægtefælle, der er hjemmehørende i
udlandet, behandles således i det hele efter aktieavancebeskatningslovens
almindelige regler om afståelse af aktier til trediemand.
Aktieavancebeskatningslovens § 13 c om udlæg fra dødsboer
38. Udlægsmodtagere, der er skattepligtige af
eventuelle aktieavancer, kan efter aktieavancebeskatningslovens almindelige
regler indtræde i afdødes stilling ved
1) aktier, der er erhvervet som et led i afdødes næring (§ 3),
2) hovedaktionær-aktier, der udlægges mere end 3 år efter anskaffelsen (§
4),
3) aktier, der er erhvervet i forbindelse med skattefri
virksomhedsomdannelse,
4) aktier, hvor fortjenesten er skattepligtig, fordi selskabet har
karakter af investeringsselskab i udlandet (§ 2 a),
5) andelsbeviser m.v. (§ 2 b).
Efter § 13 c kan personer og selskaber m.v., der er hjemmehørende i
udlandet, Færøerne eller Grønland, ikke indtræde i afdødes skattemæssige
stilling (succedere) for så vidt angår aktier som omtalt i § 13 a, stk. 1.
Reglen i § 13 c afskærer udenlandske udlægsmodtageres adgang til at
indtræde i afdødes stilling i alle de nævnte tilfælde.
Det betyder, at dødsboet ved udlægget af sådanne aktier til udlændinge
skal betale skat af fortjenesten. Der kan gives henstand med betalingen af
skatten. Henstand vil blive givet i form af en afdragsordning.
Afdragsordningen vil blive betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed
for henstandsbeløbet. Der beregnes tillæg til henstandsbeløbet efter samme
regler som for fraflyttere, jf. § 13 a, stk. 5. Når det offentlige har
modtaget sikkerhedsstillelsen, er boet frigjort for sit ansvar for betaling
af skatten.
I modsætning til reglerne for fraflyttere, bortfalder skatten imidlertid
ikke, hvis udlægsmodtageren senere flytter til Danmark. Der kan heller ikke
ske omberegning af skatten, når udlægsmodtageren efterfølgende afstår
aktierne, ligesom der ikke gives nedslag for eventuel udenlandsk beskatning
ved afståelse.
Ikrafttræden 39. Reglerne i § 13 a om aktieavancebeskatning ved
fraflytning har virkning for personer, hvis skattepligt ophører, eller som
flytter skattemæssigt hjemsted den 18. februar 1987 eller senere. Reglerne
har endvidere virkning for personer og udenlandske selskaber, hvis begrænsede
skattepligt af en virksomhed med fast driftssted her i landet ophører den 18.
februar 1987 eller senere. Endelig har bestemmelserne virkning for aktier,
der den 18. februar 1987 eller senere udgår af et fast driftssteds
skattepligtige virksomhed, fx fordi aktierne overføres til udlandet.
Bestemmelserne i § 13 b om overdragelse til ægtefælle har virkning for
aktier, der overdrages den 18. februar 1987 eller senere.
Reglerne i § 13 c gælder for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er
indtrådt den 18. februar 1987 eller senere.
C. Eksempler på anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 13a
Eksempel 1.
Skatteberegningen ved fraflytningen
Til belysning af reglerne skal anføres følgende eksempel på beregning af
særlig indkomstskat ved en hovedaktionærs fraflytning. Det er forudsat, at
hovedaktionæren ikke besidder andre aktier eller har afstået andre aktier i
fraflytningsåret. Endvidere forudsættes det, at hovedaktionæren ikke har
anden særlig indkomst i fraflytningsåret. Endelig forudsættes det, at
hovedaktionærens eventuelle ægtefælle ikke afstår eller besidder
hovedaktionæraktier i fraflytningsåret.
Hovedaktionæren købte 1. maj 1983 en aktiepost på nominelt 250.000 kr. for
500.000 kr.
Ved fraflytningen pr. 1. oktober 1987 har aktieposten en værdi på 800.000
kr.
Herefter kan fortjenesten på fraflytningstidspunktet opgøres:
Værdi af aktiepost ved fraflytning ................. 800.000 kr.
-anskaffelsessum ................................... 500.000 kr.
------------
Fortjeneste ........................................ 300.000 kr.
------------
Aktierne har været ejet fra 1. maj 1983 til 1. oktober 1987, altså i 4 år
og 5 måneder. Fraflytningen sker i 5. besiddelsesår, og fortjenesten
nedsættes derfor med 20 pct., jf. § 7, stk. 1. Fortjenesten vil derfor udgøre
240.000 kr.
Særlig indkomstskat for 1987 beregnes således:
fortjeneste ved fraflytning ...................... 240.00
0 kr.
-65.000 kr.'s fradrag (§ 7, stk. 2) .............. 65.000 kr.
------------
Særlig indkomst 1987 ............................. 175.000 kr.
------------
Særlig indkomstskat 50 pct. af 175.000 kr......... 87.500 kr.
------------
Omberegning ved afståelse. Ingen udenlandsk skat.
Hovedaktionæren i ovenstående eksempel har siden fraflytningen fra Danmark
haft bopæl i et land, hvor han blev beskattet af det løbende aktieudbytte.
Hele aktieposten afstås pr. 1. juni 1990. Afståelsesvederlaget udgør
1.000.000 kr. Det forudsættes, at der ikke betales udenlandsk skat af
avancen.
Hovedaktionæren kan nu vælge at få omberegnet den skat, der blev beregnet
ved fraflytningen.
Fortjenesten ved omberegningen kan herefter opgøres således:
Afståelsessum ..................................... 1.000.000 kr.
-anskaffelsessum .................................. 500.000 kr.
-------------
Fortjeneste ....................................... 500.000 kr.
-------------
Aktierne har været ejet fra 1. maj 1983 til 1. juni 1990, altså 7 år
og 1 måned. Afståelsen sker i 8. besiddelsesår, og fortjenesten
nedsættes efter § 7, stk. 1, med 50 pct. til 250.000 kr.
Den særlige indkomst ved omberegningen kan opgøres således:
Fortjeneste ........................................ 250.000 kr.
-65.000 kr.'s fradrag (§ 7, stk. 2) ................ 65.000 kr.
------------
Særlig indkomst .................................... 185.000 kr.
------------
Særlig indkomstskat 50 pct. af 185.000 kr. ......... 92.500 kr.
------------
Pålignet skat betalt ved afrejsen
Hvis aktionæren har betalt den pålignede skat ved afrejsen, vil han, når
han begærer omberegning, få tilbagebetalt den for meget betalte skat plus en
rentegodtgørelse heraf på 6 pct. årligt, jf. § 13 a, stk. 11.
Da den omberegnede skat er højere end skatten beregnet ved fraflytningen,
vil det ikke være fordelagtigt at begære omberegning.
Henstand med skattebetalingen
Er der efter lovens § 13 a, stk. 5, givet henstand med betalingen af den
særlige indkomstskat, der blev beregnet ved fraflytningen, forfalder den
særlige indkomstskat samt tillægget hertil ved afståelsen. Antages det, at
den særlige indkomstskat er pålignet til betaling pr. 1. december 1987, og at
henstandsbeløbet og tillægget forfalder til betaling pr. 1. august 1990, kan
henstandsperioden opgøres til 2 år og 8 måneder. Med en diskonto på 7 pct.
p.a. kan det samlede tillæg opgøres til 2 8/12 år a 7 pct. = 18,67 pct.
18,67 pct. af 87,500 kr. udgør 16.336 kr., således at det samlede beløb,
der forfalder til betaling pr. 1. august 1990, udgør 103.836 kr.
I den situation vil det være fordelagtigt for hovedaktionæren at begære
omberegning, da der herved spares et skattebeløb på 103.836 kr. - 92.500 kr.
= 11.336 kr.
Omberegning ved afståelse. Udenlandsk skat.
I ovenstående eksempel er der ikke taget hensyn til eventuel beskatning af
avance i bopælslandet. Hvis det godtgøres, at bopælslandets beskatning sker
på grundlag af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, vil
den udenlandske skat helt eller delvis kunne modregnes i den danske skat.
Pålignet skat betalt ved afrejsen
Når aktionærens skat er beregnet på fraflytningstidspunktet, foreligger
der kun dobbeltbeskatning af den del af den samlede avance, der er opstået
inden fraflytningen. Godtgøres det, at den udenlandske skat udgør i alt
60.000 kr., kan det skattebeløb, der i denne situation kan modregnes i den
danske skat, opgøres således:
aktiepostens værdistigning inden fraflytning
Udenlandsk skat x ------------------------------------------- =
aktiepostens samlede værdistigning
800.000 kr. - 500.000 kr.
60.000 kr. x ------------------------- = 36.000 kr.
1.000.000 kr. - 500.000 kr.
Da beløbet på 36.000 kr. er mindre end den danske skat, kan det fuldt ud
modregnes i den danske skat. Det bemærkes, at fradraget for udenlandsk skat
aldrig kan overstige dansk skat.
Ved tilbagebetalingen af den for meget betalte skat ydes en godtgørelse på
6 pct. årligt. Antages det, at den særlige indkomstskat er betalt pr. 1.
december 1987, og at tilbagebetalingen sker pr. 1. august 1990, kan den
periode, for hvilken der skal ydes godtgørelse, opgøres til 2 år og 8
måneder. Det samlede tillæg udgør således 2 8/12 år a 6 pct. = 16 pct.
Godtgørelsen udgør herefter 2 8/12 x 6 pct. = 16 pct. af 36.000 kr. eller
5.760 kr. Den samlede tilbagebetaling udgør således 41.760 kr.
Hvis der begæres omberegning, foreligger der dobbeltbeskatning af hele
avancen. Da den udenlandske skat er mindre end den danske skat på 92.500 kr.,
kan den fuldt ud modregnes heri. Den danske skat bliver i denne situation
92.500 kr. - 60.000 kr. = 32.500 kr.
Det samlede procenttillæg ved tilbagebetalingen udgør 16 pct., når det
antages, at den særlige indkomstskat er betalt pr. 1. december 1987, og at
tilbagebetalingen sker pr. 1. august 1990.
Den for meget betalte skat udgør 87.500 kr. - 32.500 kr. = 55.000 kr.
Godtgørelsen hertil udgør 16 pct. af 55.000 kr.= 8.800, således at det
samlede beløb, der tilbagebetales, udgør 63.800 kr.
Ved at begære omberegning opnår aktionæren en skattebesparelse på 63.800
kr. - 41.760 kr. = 22.040 kr.
Henstand med skattebetalingen
Hvis der er givet henstand med betalingen af den særlige indkomstskat,kan
den del af den udenlandske skat, der kan modregnes i den danske skat som
ovenfor opgøres til 36.000 kr. Det antages, at henstandsbeløbet m.v.
forfalder til betaling pr. 1. august 1990.
Skattebeløbet, der forfalder ved afståelsen, bliver derfor 87.500 kr. -
36.000 kr. = 51.500 kr. Med en diskonto på 7 pct. p.a. kan det samlede
henstandstillæg opgøres til 2 8/12 år a 7 pct. = 18,67 pct. 18.67 pct. af
51.500 kr. udgør 9.615 kr., således at det samlede beløb, der skal
indbetales, udgør 61.115 kr.
Hvis aktionæren begærer omberegning, nedsættes den danske skat som ovenfor
til 32.500 kr.
Aktionæren opnår således en skattebesparelse på 61.115 kr. - 32.500 kr. =
28.615 kr. ved at begære omberegning i dennne situation.
Eksempel 2
Skatteberegningen ved fraflytningen
Dette eksempel er en udvidelse af eksempel 1, idet det forudsættes, at
hovedaktionæren ud over den nævnte aktiepost (aktiepost 1), har en aktiepost
2, som er anskaffet 1. august 1982. Også i forhold til aktiepost 2 foreligger
der en hovedaktionærforhold.
Anskaffelsessummen for aktiepost 2, som nominelt er på 250.000 kr., er
400.000 kr. mens værdien ved fraflytning udgør 300.000 kr.
Fortjenesten på fraflytningstidspunktet kan opgøres således:
----------------------------------------------------------------
Aktiepost Aktiepost
1 2
----------------------------------------------------------------
Værdi af aktiepost ved fraflytning..... 800.000 300.000
-anskaffelsessum ...................... 500.000 400.000
Fortjeneste/tab ....................... 300.000 -100.000
----------------------------------------------------------------
Fortjenesten på aktiepost 1 nedsættes som i eksempel 1 til 240.000 kr.,
mens der ikke sker nogen regulering af tabet på aktiepost 2.
Særlig indkomstskat for 1987 beregnes således:
Fortjeneste aktiepost 1............................. 240.000 kr.
-tab aktiepost 2 ................................... 100.000 kr.
-65.000 kr.'s fradrag (§ 7, stk. 2) ................ 65.000 kr.
Særlig indkomst 1987 ............................... 75.000 kr.
----------------------------------------------------------------
Særlig indkomstskat 50 pct. af 75.000 kr............ 37.500 kr.
----------------------------------------------------------------
Omberegning ved afståelse. Ingen udenlandsk skat
Det forudsættes her, at begge aktieposter afstås pr. 1. juni 1990.
Afståelsessummen for aktiepost 1 udgør 1.000.000 kr. og for aktiepost 2
600.000 kr.
Ved fraflytningen blev der konstateret et tab vedrørende aktiepost 2, mens
der ved afståelsen blev konstateret en gevinst (600.000 kr. - 400.000 kr. =
200.000 kr.). Hovedaktionæren har derfor ingen interesse i at begære
omberegning for aktiepost 2. Det kræves ikke, at den skattepligtige foretager
omberegning for aktiepost 2, selv om der sker omberegning for aktiepost 1.
Ved opgørelsen af fortjenesten ved omberegningen vedrørende aktiepost 1, kan
aktiepost 2 derfor indgå med tabet beregnet ved fraflytningen.
----------------------------------------------------------------
Aktiepost Aktiepost
1 2
----------------------------------------------------------------
Afståelsessum/værdi ved fraflytning .... 1.000.000 300.000
-anskaffelsessum ....................... 500.000 400.000
Fortjeneste/tab ........................ 500.000 -100.000
----------------------------------------------------------------
Fortjenesten på aktiepost 1 nedsættes som i eksempel 1 til 250.000
kr. Den særlige indkomst ved omberegningen kan opgøres således:
Fortjeneste aktiepost 1 ............................ 250.000 kr.
-tab aktiepost 2 ................................... 100.000 kr.
-65.000 kr.'s fradrag (§ 7, stk. 2) ................ 65.000 kr.
Særlig indkomst .................................... 85.000 kr.
----------------------------------------------------------------
Særlig indkomstskat 50 pct. af 85.000 kr............ 42.500 kr.
----------------------------------------------------------------
Pålignet skat betalt ved afrejsen
Hvis aktionæren har betalt den pålignede skat ved afrejsen, vil han, når
han begærer omberegning, få tilbagebetalt eventuel for meget betalt skat plus
en rentegodtgørelse heraf på 6 pct. årligt, jf. § 13 a, stk 11. Da den
omberegnede skat er højere end skatten beregnet ved fraflytningen, vil det
ikke være fordelagtigt at begære omberegning.
Henstand med skattebetalingen
Er der givet henstand med betalingen af den særlige indkomstskat efter
lovens § 13 a, stk. 5, forfalder den særlige indkomstskat samt tillægget
hertil ved afståelsen. Antages det, at den særlige indkomstskat er pålignet
til betaling pr. 1. december 1987, og at henstandsbeløbet og tillægget hertil
forfalder til betaling pr. 1. august 1990, kan henstandsperioden opgøres til
2 år og 8 måneder. Med en diskonto på 7 pct. p.a. kan det samlede tillæg
opgøres til 2 8/12 år a 7 pct. = 18,67 pct.
18,67 pct. af 37.500 kr. udgør 7.001 kr., således at det samlede beløb,
der forfalder til betaling pr. 1. august 1990, udgør 44.501 kr.
I denne situation vil det være fordelagtigt for hovedaktionæren at begære
omberegning, da der herved spares et skattebeløb på 44.501 kr. - 42.500 kr. =
2.001 kr.
Omberegning ved afståelsen. Udenlandsk skat
Når det antages, at bopælslandets beskatning sker på grundlag af
forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, vil den udenlandske
skat helt eller delvis kunne modregnes i den danske skat.
Pålignet skat betalt ved afrejsen
Da den danske skat alene vedrører aktiepost 1, vil det alene være den del
af den udenlandske skat, der kan henføres til aktiepost 1, der kan gives
lempelse for.
Når den danske skat er beregnet på fraflytningstidspunktet og de
udenlandske skattebeløb vedrørende aktiepost 1 udgør 25.000 kr., kan det
beløb, der i denne situation kan modregnes i den danske skat, opgøres
således:
aktiepost 1's værdistigning inden fraflytning
Udenlandsk skat
vedr. aktiepost 1 x ------------------------------------- =
aktiepost 1's samlede værdistigning
800.000 kr. - 500.000 kr.
25.000 kr. x ------------------------- = 15.000 kr.
1.000.000 kr. - 500.000 kr.
Ved opgørelsen af, hvilken del af den udenlandske skat der kan henføres
til aktiepost 1, foretages en forholdsmæssig fordeling baseret på de
konstaterede fortjenester på de enkelte aktieposter.
Da det beregnede beløb på 15.000 kr. ikke overstiger den danske skat, kan
det fuldt ud modregnes i den danske skat.
Ved tilbagebetalingen af den for meget betalte skat ydes en godtgørelse på
6 pct. årligt. Den samlede godtgørelse udgør som i eksempel 1 2 8/12 år a 6
pct. = 16 pct. af 15.000 kr. = 2.400 kr. Den samlede tilbagebetaling udgør
således 17.400 kr.
Hvis der begæres omberegning, foreligger der dobbeltbeskatning af hele
avancen. Da den udenlandsk skat på 25.000 kr. vedrørende aktiepost 1 er
mindre end den danske skat, kan den udenlandske skat fuldt ud modregnes i den
danske skat. Den danske skat bliver i denne situation 42.500 kr. - 25.000 kr.
= 17.500 kr.
Ved tilbagebetalingen af den for meget betalte skat ydes en godtgørelse på
6 pct. årligt. Den samlede godtgørelse udgør som i eksempel 1 2 8/12 år a 6
pct. = 16 pct. af 20.000 kr. (37.500 kr. - 17.500 kr.) = 3.200 kr. Den
samlede tilbagebetaling udgør således 23.200 kr.
Aktionæren kan opnå en skattebesparelse på 23.200 kr. - 17.400 kr. = 5.800
kr. ved at begære omberegning.
Henstand med skattebetalingen
Hvis der er givet henstand med betalingen af den særlige indkomstskat, kan
den del af den udenlandske skat vedrørende aktiepost 1, der kan modregnes i
den danske skat som ovenfor opgøres til 15.000 kr.
Skattebeløbet, der forfalder ved afståelsen, bliver derfor 37.500 kr. -
15.000 kr. = 22.500 kr. Med en diskonto på 7 pct. p.a. kan det samlede tillæg
opgøres til 2 8/12 år a 7 pct. = 18,67 pct., hvis henstandsbeløbet m.v.
forfalder til betaling pr. 1. august 1990. 18,67 pct. af 22.500 kr. udgør
4.201 kr., således at det samlede beløb, der forfalder til betaling, udgør
26.701 kr.
Hvis aktionæren begærer omberegning, nedsættes den danske skat som ovenfor
til 17.500 kr.
I denne situation kan aktionæren opnå en skattebesparelse på 26.701 kr. -
17.500 kr. = 9.201 kr.
D. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a (visse udenlandske
investeringsselskaber m.v.)
Reglens hovedindhold 40. Efter § 2 a skal fortjeneste ved afståelse af
aktier m.v. udstedt af selskaber, der er eller har været hjemmehørende i
udlandet, Færøerne eller Grønland under visse betingelser medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, selv om de først
sælges efter 3 års ejertid. Reglen om, at § 2 a også gælder for aktier i
selskaber, der tidligere har været hjemmehørende i udlandet, er indsat ved
lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a. aktieavancebeskatningsloven.
Om overgangsbestemmelser se nedenfor under punkt 52.
41. Omfattet af § 2 a er alle typer aktionærer, der er
omfattet af aktieavancebeskatningsloven med undtagelse af næringsaktionærer,
der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 3. Minoritetsaktionærer og
hovedaktionærer er således omfattet af bestemmelsen.
42. Loven vedrører samme arter af værdipapirer, som
aktieavancebeskatningslovens regler i øvrigt, for så vidt disse er udstedt af
selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller
Grønland.
Yderligere betingelser for anvendelse af § 2 a 43. Bestemmelsen indeholder
nogle betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der sker beskatning
efter § 2 a.
Disse betingelser er
a) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende
har været at opnå værdistigning på disse (se punkt 44),
b) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter (se punkt 45), og
c) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter
danske beskatningsregler (se punkt 46).
44. Indkomstbeskatning efter § 2 a sker som nævnt kun,
hvis formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har
været at opnå værdistigning på disse.
Ikke alene formålet med erhvervelsen men også med den fortsatte besiddelse
af aktierne, indgår i bedømmelsen. Der kan være tilfælde, hvor et selskabs
virksomhed fuldstændig ændrer karakter, fx fra produktionsvirksomhed til
finansiel virksomhed i et skattely-land.
Investeringer i aktier vil normalt bero på en forventning om såvel udbytte
som kursstigning på aktierne. Det vil ikke altid være muligt for en investor
at vide, hvorledes et selskabs aktiviteter udvikler sig i løbet af den
periode, hvor den pågældende ejer aktierne i dette. Som nævnt kan et selskab
ændre karakter, ligesom det kan ændre udbyttepolitik i løbet af ejerperioden,
uden at den enkelte aktionær har indflydelse herpå.
Det må således bero på en samlet vurdering af selskabets aktiviteter og
især udbyttepolitik i hele ejerperioden, om formålet med aktieerhvervelsen og
besiddelsen må anses for overvejende at have været at opnå værdistigning på
disse.
45. For det andet er det en betingelse for
indkomstbeskatning efter § 2 a, at virksomheden i selskabet overvejende har
været af finansiel karakter.
Indtægterne ved finansiel virksomhed består først og fremmest af
renteindtægter. Indtægter ved finansiel virksomhed kan imidlertid også bestå
af andre former for kapitalafkast. Der kan fx være tale om aktieudbytter,
kursgevinster på værdipapirer, royalties og indtægter fra finansiel leasing.
Investeringsforeninger m.v., der er beliggende i lande med relativ lav
beskatning, og som investerer i statsobligationer og garanterede pantebreve
og lignende, hvor de løbende indtægter (renter, kursgevinster og
indfrielsesbeløb) reinvesteres, er typiske eksempler på foretagender, der
driver finansiel virksomhed. Der kan imidlertid også være tale om fx banker,
forsikringsselskaber samt finansierings- og investeringsselskaber.
Det indgår som et almindeligt led i de fleste selskabers
erhvervsvirksomhed, at midlertidige likviditetsoverskud anbringes til bedst
mulig forrentning. Selv om sådanne investeringer i enkelte år udgør en
væsentlig del af selskabets indtjening, betyder dette ikke nødvendigvis, at
selskabets virksomhed kan karakteriseres som overvejende af finansiel
karakter. Ved vurderingen heraf må der ske en samlet bedømmelse af
virksomhedens aktiviteter i den periode, aktieavancen vedrører.
46. For det tredie er det en betingelse for
indkomstbeskatningen, at det samlede afkast af den finansielle virksomhed er
blevet beskattet væsentligt lavere end efter danske regler.
Ved vurderingen af, om det finansielle afkast er beskattet væsentligt
lavere end i Danmark, indgår ikke alene beskatningsprocentens størrelse, men
også det beskatningsgrundlag, hvoraf skatten beregnes. Herunder vil blandt
andet indgå, om beskatningsgrundlaget kun består af indkomst fra kilder i det
pågældende land, eller om selskabets globale indkomst beskattes. Der
foretages en bedømmelse af, hvorledes det samlede afkast af den finansielle
virksomhed er blevet beskattet over hele den periode, der ligger til grund
for den realiserede aktieavance, sammenholdt med beskatning af tilsvarende
afkast i Danmark.
Hvis det er en afgørende betingelse for, at et arrangement giver økonomisk
gevinst, at kapitalafkast kanaliseres gennem forskellige lande, vil dette
tyde på, at afkastet af den finansielle virksomhed beskattes væsentlig lavere
end efter danske regler.
Tilfælde, hvor aktieavancen ikke er omfattet af § 2 a
47. Bestemmelsen i § 2 a åbner mulighed for, at der
kan skabes formodning for, at aktieavancen ikke er omfattet af lovens
bestemmelser. Hvis en aktionær således afhænder sine aktier i et selskab
forholdsvis kort tid efter, at selskabet har skiftet fra
produktionsvirksomhed til at drive finansiel virksomhed, vil der være skabt
en sådan formodning. Det vil også være tilfældet, hvis selskabet fx fører en
udbyttepolitik, der medfører, at der ikke akkumuleres overskud ud over, hvad
den aktive virksomhed kræver til konsolidering.
Beskatning efter § 2 a vil heller ikke indtræde, hvis aktionæren kan
redegøre for og dokumentere, hvorfor den pågældende anser investeringen for
lønsom, uden at denne lønsomhed hidrører fra en særlig lempelig beskatning i
forhold til beskatning efter interne danske regler.
Opgørelse af skattepligtig fortjeneste
48. Fortjeneste ved afståelse af § 2 a aktier
beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst).
For almindelige aktionærer opgøres fortjeneste efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 5 og for hovedaktionærer efter reglerne i
lovens § 6. Ved opgørelsen af hovedaktionærers fortjeneste finder 1
pct.-reglen i lovens § 4 ikke anvendelse, og der gives ikke 65.000
kr.-fradrag efter lovens § 7, ligesom der ikke sker nedtrapning af
fortjenesten efter ejertidens længde.
49. Den skattepligtige fortjeneste forhøjes med 1 pct.
pr. års ejertid, dog mindst med 10 pct. Det vil sige, at fortjeneste på § 2
a-aktier, der afstås efter mindre end 11 års ejertid forhøjes med 10 pct., og
for aktier med længere ejertid forhøjes fortjenesten med 1 pct. pr. år. Dette
gælder både for almindelige aktier og for hovedaktionæraktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, og § 6, stk. 9. Reglen er indsat
ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a.
aktieavancebeskatningsloven. Om overgangsregler, se nedenfor under punkt 53.
50. Tab ved afståelse af § 2 a-aktier kan ikke
fradrages i fortjeneste på andre § 2 a-aktier, i fortjenesten på andre aktier
eller i anden skattepligtig indkomst. Dette gælder uanset ejertidens længde.
Overgangsregler
51. Lov nr. 565 af 19. december 1985 har virkning for
afståelse af aktier, der foretages den 1. januar 1986 eller senere.
De skattepligtige, der inden den 27. november 1985 har erhvervet aktier
omfattet af § 2 a, og som afstår disse 3 år eller mere efter erhvervelsen,
skal ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benytte kursværdien pr.
1. januar 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den
faktiske anskaffelsessum er højere end denne. Herved undgås, at der ved
afståelsen sker beskatning af fortjeneste, der er optjent, inden lovforslaget
blev fremsat den 27. november 1985.
Også hovedaktionærer skal ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste
benytte kursværdien af aktierne pr. 1. januar 1986, hvis aktierne er
erhvervet inden den 27. november 1985 og afstås 3 år eller mere efter
erhvervelsen. Fortjeneste optjent inden den 1. januar 1986 beskattes efter
aktieavancebeskatningslovens hidtil gældende regler. Er afståelsessummen
mindre end kursværdien pr. 1. januar 1986, træder afståelsessummen dog i
stedet for kursværdien pr. 1. januar 1986.
Overgangsordningen har til hensigt at sikre, at de skærpede regler ikke
blev gennemført med tilbagevirkende kraft.
52. Reglen om, at § 2 a også skal omfatte fortjeneste
på aktier i selskaber, der tidligere har været hjemmehørende i udlandet,
Færøerne eller Grønland men nu er hjemmehørende i Danmark, blev indført ved
lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a. aktieavancebeskatningsloven.
Reglen gælder for aktier, der afstås den 18. februar 1987 eller senere.
For at undgå, at loven har tilbagevirkende kraft, er der fastsat visse
overgangsregler for aktier, der inddrages under § 2 a-beskatning som følge af
denne bestemmelse. Overgangsreglerne gælder kun for aktier, der er erhvervet
før den 18. februar 1987, og kun på betingelse af, at det udstedende selskab
(eller forening) har flyttet hjemsted til Danmark inden 18. februar 1987. Det
er endvidere en betingelse, at aktierne afstås efter mindst 3 års ejertid.
Overgangsreglerne er følgende:
Ved opgørelsen af den fortjeneste, der skal beskattes efter § 2 a,
anvendes kursværdien pr. 18. februar 1987 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum for aktierne. Dette gælder dog kun, hvis kursværdien er
højere end den faktiske anskaffelsessum.
Hvis beskatningen efter § 2 a sker på grundlag af kursværdien på
fremsættelsesdatoen, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18. februar
1987 og anskaffelsessummen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2 - 3 (hovedaktionærer). I de tilfælde, hvor
afståelsessummen er mindre end kursværdien pr. 18. februar 1987, træder
afståelsessummen dog i stedet for denne værdi.
53. Reglen om, at fortjenesten skal forhøjes med 1
pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst med 10 pct., se ovenfor punkt
49, blev indsat ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a.
aktieavancebeskatningsloven. Reglen gælder for aktier, der afstås den 18.
februar 1987 eller senere.
For at undgå, at loven har tilbagevirkende kraft, er der indsat følgende
overgangsregler for aktier, der er erhvervet inden den 18. februar 1987:
Fortjenesten, der skal forhøjes, udregnes på grundlag af kursværdien den
18. februar 1987, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Ved
opgørelsen af den ejertid, der skal danne grundlag for forhøjelsen af den
skattepligtige fortjeneste, anses aktierne for anskaffet den 18. februar
1987.
Det er kun ved beregning af forhøjelsen, at kursværdien og
fremsættelsesdatoen skal anses for anskaffelsessum henholdsvis
anskaffelsestidspunkt. Selve den skattepligtige fortjeneste opgøres efter de
hidtidige regler.
Kapitel 7
Ændring af pensionsbeskatningsloven,
kildeskatteloven og
realrenteafgiftsloven (ophævelse i utide m.v. og efterbeskatning af
fraflyttere m.v.) (lov nr. 312 af 25. maj 1987)
A. Indledning
1. Pensionsbeskatningsloven er senest ændret ved lov
nr. 312 af 25. maj 1987 (om ophævelse i utide m.v. og efterbeskatning af
fraflyttere m.v.).
Dette kapitel indeholder en redegørelse for de ændringer af
pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og realrenteafgiftsloven, der er
sket ved ændringsloven. Kapitlet træder i stedet for Skattedepartementets
cirkulære nr. 175 af 23. juli 1973. Det nævnte cirkulære ophæves.
Der er ved ændringsloven gennemført følgende ændringer:
- Den hidtidige tillægsskat afskaffes og erstattes af indkomstbeskatning,
når fuldt skattepligtige personer ophæver en dansk pensionsordning i utide
m.v. (afsnit B).
- Der indføres en tillægsafgift, når begrænset skattepligtige eller ikke
skattepligtige personer ophæver en dansk pensionsordning i utide m.v. (afsnit
C).
- Der indføres regler om efterbeskatning af arbejdsgiverindbetalinger m.v.
til ordninger oprettet i ansættelsesforhold, når indbetalingerne m.v. er
blevet forhøjet ekstraordinært i årene forud for ophøret af den fulde
skattepligt til Danmark (afsnit D).
- Der indføres regler om, at opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i
pensionsøjemed kan henføres til beskatning efter pensionsbeskatningslovens §
50 (afsnit E).
- Anbringelsesreglerne udvides, således at kapitalpensions- og
rateopsparingsmidler også kan anbringes i andelskapital i en andelskasse
(afsnit F).
- Det hidtidige vilkår for tilbagebetaling af for store indbetalinger til
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed lovfæstes (afsnit G).
- Der indføres adgang for fuldt skattepligtige personer til at oprette
visse livsforsikringer under § 50 (afsnit H).
- Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (afsnit I).
B. Ophævelse i utide m.v. for fuldt skattepligtige personer
Pligten til at betale indkomstskat
2. Efter reglerne i pensionsbeskatningsloven skal der
i tilfælde, hvor en pensionsordning overdrages, belånes eller ophæves i
utide, betales afgift.
Afgiften skal beregnes af udbetalingen eller ordningens værdi og udgør som
hovedregel 40 pct. For ordninger oprettet før 1. januar 1980 findes der dog
overgangsregler. Det medfører, at der skal anvendes forskellige
afgiftssatser, alt efter ordningens art og tidspunktet for de
forfaldne/foretagne indbetalinger.
Efter de hidtil gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 48 skulle
personer, der på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden var fuldt
skattepligtige her til landet, ud over afgiften betale en tillægsskat, når
visse ordninger blev ophævet i utide m.v. Tillægsskat skulle dog alene
betales af de udbetalinger, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller
35 pct.
Udbetalinger, hvoraf der ikke skal beregnes afgift, eller hvoraf der skal
beregnes afgift med 25 pct., var ikke tillægsskattepligtige.
Reglerne om tillægsskat omfattede kun forsikringsordninger med løbende
udbetalinger, kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed og
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed. Der skulle således ikke
betales tillægsskat af udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser.
Tillægsskatten betød normalt, at den i utide ophævede pensionsordning blev
undergivet en samlet beskatning, der svarede til indkomstskat til stat,
amtskommune og kommune i det pågældende indkomstår.
For forsikringsordninger med løbende udbetalinger (forsikringer omfattet
af §§ 2, 5 eller 7) var tilbagekøb dog undtaget fra tillægsskat i visse
tilfælde, jf. bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 om fritagelse for
tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr.
400 af 12. september 1979.
3. Efter den ændrede affattelse af § 48 erstattes
tillægsskatteberegningen af en almindelig indkomstbeskatning.
Indkomstbeskatningen omfatter det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift
med 40 pct. eller 35 pct. Beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 25 pct.,
eller hvoraf der ikke skal beregnes afgift, er ikke omfattet af
indkomstbeskatningen. Det svarer til de tidligere regler, hvorefter der alene
skulle betales tillægsskat af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40
pct. eller 35 pct. Kun pensionsordninger omfattet af de tidligere
tillægsskatteregler er omfattet af de nye regler om indkomstbeskatning.
Indkomstskattepligten påhviler kun personer, der er fuldt skattepligtige
her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jf. § 48, stk.
1, 1 pkt. Det svarer til den personkreds, der var omfattet af reglerne om
tillægsskat.
Det kan forekomme, at en person er fuldt skattepligtig både til Danmark og
en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Det er tilfældet, hvis personen
både har bopæl i udlandet og her i landet (dobbelt-domicil). I sådanne
tilfælde afgøres det på grundlag af den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der
er indgået med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, i hvilken af
staterne personen skal anses for hjemmehørende.
Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, men som efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i
en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal ikke betale indkomstskat, jf.
§ 48, stk. 1, 3. pkt. Disse personer skal derimod betale tillægsafgift efter
§ 48 A på samme måde som personer, der enten ikke er skattepligtige her til
landet, eller som er begrænset skattepligtige, jf. afsnit C.
Indkomstskatteberegningen
4. Det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40
pct. eller 35 pct., skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår,
hvori afgiftspligten er indtrådt, jf. § 48, stk. 2. Beløbet skal efter
reglerne i personskatteloven medregnes ved opgørelsen af den personlige
indkomst.
Den betalte afgift på 40 eller 35 pct. skal fradrages i den
afgiftspligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. for
det indkomstår, hvori det indkomstskattepligtige pensionsbeløb skal medregnes
i indkomsten, jf. § 48, stk. 3. Er afgiftsbeløbet større end årets slutskat
m.v., fradrages den overskydende afgift i slutskat m.v. for den
afgiftspligtiges eventuelle ægtefælle, hvis ægtefællerne er samlevende ved
udgangen af indkomståret. Er afgiftsbeløbet større end begge ægtefællers
slutskat m.v., skal det fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i
de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.
Et afgiftsbeløb kan kun modregnes i ægtefællens skatter, i det omfang det
ikke i det pågældende år kan rummes i den afgiftspligtiges egne slutskatter
eller overførte restskatter. På samme måde kan et afgiftsbeløb kun fremføres
til fradrag i følgende års skatter, i det omfang det ikke har kunnet rummes i
et års slutskatter m.v. for begge ægtefæller. Er eventuelle overskydende
afgiftsbeløb ikke modregnet i slutskatter m.v. inden for de 5 år, er
modregningsretten gået tabt. Der er ikke mulighed for yderligere fremførsel
eller for at få overskydende afgiftsbeløb udbetalt kontant.
For personer med positiv skattepligtig indkomst, der ophæver en
pensionsordning i utide m.v., vil indkomstskatten efter de nye regler stort
set svare til den tillægsskat, der skulle betales efter de hidtidige regler.
Der skal dog i modsætning til tidligere betales kirkeskat af det
indkomstskattepligtige pensionsbeløb, hvis den indkomstskattepligtige er
medlem af folkekirken.
For fuldt skattepligtige personer med negativ skattepligtig indkomst
betyder de nye regler, at den negative indkomst reduceres med det
indkomstskattepligtige beløb. Det er det således reducerede underskud, som
kan fremføres til de efterfølgende 5 indkomstår efter reglerne i
personskattelovens § 13.
Afgiften skal betales, selv om den skattepligtiges indkomst er negativ.
Når afgiften på 40 pct. eller 35 pct. kan fremføres til fradrag i de
efterfølgende 5 års slutskatter m.v., skyldes det, at den afgiftspligtige
ikke både skal betale afgiften og samtidig have sit underskud reduceret med
det indkomstskattepligtige beløb.
Reglerne kan belyses ved følgende forenklede eksempel:
a. Personlig indkomst uden tillæg af pensionsbeløb,
der er hævet i utide ............................... -250.000 kr.
b. Der hæves i utide 120.000 kr. Heraf skal der i
afgift betales 40 pct. af 50.000 kr., 35 pct.
af 50.000 kr. og 25 pct. af 20.000 kr.
Indkomstskattepligtigt pensionsbeløb ............... 100.000 kr.
c. Personlig indkomst, som kan fremføres
efter reglerne i personskattelovens § 13 ........... -150.000 kr.
d. Betalt afgift, som kan fremføres til
fradrag i efterfølgende års slutskatter
m.v. efter reglerne i § 48, stk. 3:
40 pct. af 50.000 kr. + 35 pct. af 50.000 kr........ 37.500 kr.
5. Efter bestemmelserne i § 40 tilfalder 1/3 del af
afgiften kommunen og 2/3 del staten. Med ændringsloven er der indsat en ny
regel i § 40, stk. 3, hvorefter denne fordeling ikke gælder, hvis der også
skal betales indkomstskat efter § 48. Så tilfalder afgiften i stedet stat,
amtskommune og kommune efter de regler, der gælder for indkomstskatter og
kirkelige afgifter. Reglen medfører, at der kun skal foretages en samlet
fordeling af afgift og slutskat mellem stat, amtskommune og kommune. Afgiften
skal ikke fordeles særskilt.
Den nye regel for fordeling af afgiften er en følge af, at afgiften enten
skal modregnes i den beregnede indkomstskat for den afgiftspligtige eller
dennes ægtefælle eller skal fremføres i de nævnte efterfølgende 5 indkomstår.
Fritagelse for indkomstskat
6. Reglerne i § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr.
75 af 16. marts 1972 om fritagelse for tillægsskat ved tilbagekøb af
forsikringer i forbindelse med emigration er ophævet med virkning fra
ændringslovens fremsættelse den 18. marts 1987. Den øvrige del af
bekendtgørelsen er derimod ikke ophævet med ændringsloven. Der kan derfor
fritages for indkomstskat efter § 48, hvis betingelserne i bekendtgørelsens §
1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 2, er opfyldt. Der kan derimod ikke
fritages for tillægsafgift efter § 48 A.
C. Ophævelse i utide m.v. for begrænset skattepligtige og ikke
skattepligtige personer
Pligten til at betale tillægsafgift
7. Begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige
personer har hidtil kun betalt afgift, når de ophævede en dansk
pensionsordning i utide m.v. Efter ændringsloven skal de herudover betale en
tillægsafgift af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35
pct. Reglerne herom er indført ved indsættelse af en ny § 48 A.
Efter § 48 A, stk. 2, udgør tillægsafgiften 20 pct. af beløb, hvoraf der
skal beregnes afgift med 40 pct., og 25 pct. af beløb, hvoraf der skal
beregnes afgift med 35 pct. Den samlede afgift for begrænset skattepligtige
og ikke skattepligtige personer, der ophæver en dansk pensionsordning i utide
m.v., beløber sig således til 60 pct.
Tillægsafgift betales efter § 48 A, stk. 1, kun af forsikringsordninger
med løbende udbetalinger, kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed
og rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed. Det svarer til de
ordninger, der er omfattet af reglerne om indkomstskat, når ejeren af
ordningen er fuldt skattepligtig.
Den særlige tillægsafgift skal også betales af fuldt skattepligtige
personer, der efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses
for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. § 48 A,
stk. 1, 2. pkt.
Sikring af indkomstskattekravet og kravet på tillægsafgift
8. Efter de tidligere regler skulle
forsikringsselskabet eller pengeinstituttet alene tilbageholde afgiften, når
en pensionsordning ophæves i utide m.v. Tillægsskatten blev opkrævet senere.
Med ændringsloven er det pålagt forsikringsselskabet eller
pengeinstituttet at sikre indkomstskattekravet eller kravet på tillægsafgift
ved at tilbageholde et beløb i ordningen. Reglen gælder både for fuldt
skattepligtige personer (§ 48, stk. 4) og for ikke fuldt skattepligtige
personer (§ 48 A, stk. 4).
Der skal stadig tilbageholdes afgift med 40 pct. eller 35 pct. efter
reglerne i § 38. Herudover skal der tilbageholdes henholdsvis 30 pct. eller
35 pct. til sikring af skatte- eller tillægsafgiftskravet. For fuldt
skattepligtige personer udgør det beløb, der tilbageholdes efter § 48, stk.
4, foreløbig skat, og for begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige
personer udgør det beløb, der tilbageholdes efter § 48 A, stk. 4, foreløbig
tillægsafgift.
For forsikringsselskabet eller pengeinstituttet gør det ingen forskel, om
der er tale om tilbageholdelse af foreløbig skat efter § 48, stk. 4, eller
foreløbig tillægsafgift efter § 48 A, stk. 4.
Den tilbageholdte foreløbige skat eller foreløbige tillægsafgift skal
indbetales til Statsskattedirektoratet, Regnskabs- og opkrævningsafdelingen,
Postboks 100, Birkerød, inden 3 måneder efter, at forsikringsselskabet eller
pengeinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten. Denne frist er
sammenfaldende med den frist, der efter § 38 gælder for indbetaling af
afgiften.
For fuldt skattepligtige personer skal den tilbageholdte foreløbige skat
behandles på samme måde som andre betalte foreløbige skatter. Overstiger
årets foreløbige skatter årets slutskatter med tillæg af eventuelle
restskatter fra foregående år, udbetales det overskydende beløb med
procentgodtgørelse sammen med årsopgørelsen. Det kan også som anden
overskydende skat overføres til modregning i en eventuel ægtefælles
restskatter.
Den del af de ialt tilbageholdte 70 pct., der svarer til afgiften på de 40
pct. eller 35 pct., må ikke udbetales som overskydende skat. Det får dog
normalt kun betydning, hvis den indkomstskattepligtige har haft negativ
indkomst i de pågældende år, eller ved forholdsvis beskeden positiv indkomst.
Forsikringsselskabet eller pengeinstituttet skal underrette den
indkomstskattepligtige eller tillægsafgiftspligtige om, at det tilbageholdte
beløb er indbetalt til Statsskattedirektoratet.
De regler om for sen eller manglende indbetaling m.v., der gælder for
tilbageholdelse af afgift efter § 38, stk. 3-4, gælder også for tilbageholdte
foreløbige skatte- og tillægsafgiftsbeløb (§ 48, stk. 5, og § 48 A, stk. 5).
Beregning af tillægsafgiften
9. Fuldt skattepligtige personer vil med årsopgørelsen
få opgjort skattekravet af den i utide hævede pensionsordning. For begrænset
skattepligtige og ikke skattepligtige personer, der skal betale
tillægsafgift, skal Statsskattedirektoratet derimod foretage en særlig
opgørelse. Den tillægsafgiftspligtige skal efter § 48 A, stk. 6, have
meddelelse om beregningen af tillægsafgiften inden den 1. oktober i året
efter afgiftspligtens indtræden. De overskydende 10 pct. (de i alt
tilbageholdte 70 pct. - den samlede afgift og tillægsafgift på i alt 60 pct.)
skal inden den nævnte tidsfrist tilbagebetales den tillægsafgiftspligtige.
Ved tilbagebetalingen ydes der den tillægsafgiftspligtige en godtgørelse på 6
pct. Godtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig.
Det er bestemt i § 48 A, stk. 6, at for lidt erlagt tillægsafgift kan
inddrives hos den tillægsafgiftspligtige efter lovgivningens almindelige
regler om inddrivelse af skyldige skatter. Bestemmelsen kan - ud over i
overgangsperioden frem til den 1. juli 1987 - anvendes, hvis pensions- eller
pengeinstituttet ikke har tilbageholdt et tilstrækkeligt beløb.
Klage over indkomstskatten og tillægsafgiften
10. Fuldt skattepligtige personer, der skal betale
indkomstskat efter § 48, kan klage over indkomstansættelsen efter de
almindelige regler herom i skattestyrelsesloven. Den ophævede pensionsordning
indgår således som et led i den almindelige indkomstansættelse. Endvidere er
der ved indsættelse af litra g og h i kildeskattelovens § 60, stk. 1,
tilvejebragt hjemmel til, at afgift efter § 48, stk. 3, og foreløbig skat
efter § 48, stk. 4, kan modregnes i slutskatten. Der er derfor mulighed for
at få eventuelt for meget betalt foreløbig skat tilbagebetalt efter reglerne
i kildeskattelovens § 55.
For begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige personer, der skal
betale tillægsafgift efter § 48 A, er der ved ændringsloven fastsat regler om
klage over beregningen af tillægsafgiften. Efter § 48 A, stk. 7, finder
bestemmelserne i § 39 om klage over den almindelige afgift tilsvarende
anvendelse for tillægsafgiften. Klagen skal indgives til ligningskommissionen
i den kommune, hvor forsikringsselskabet eller pengeinstituttet har
forretningssted, da den tillægsafgiftspligtige ikke har haft bopæl her i
landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. 4 ugers fristen for
klage regnes fra den dag, den tillægsafgiftspligtige har fået meddelelse fra
skattemyndighederne om beregningen af tillægsafgiften og altså ikke fra
forsikringsselskabets eller pengeinstituttets underretning til den pågældende
om tilbageholdelse af tillægsafgiften.
D. Efterbeskatning af særligt store indbetalinger til pensionsordninger
oprettet i ansættelsesforhold
Pensionsordninger omfattet af efterbeskatningsreglerne
11. Når en pensionsordning er oprettet som led i et
ansættelsesforhold (en arbejdsgiverordning), skal de aftalte pensionsbidrag
indbetales af arbejdsgiveren, og arbejdstageren skal ikke medregne de
indbetalte beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst,
(bortseelsesretten), jf. § 19.
Med ændringsloven indføres regler om efterbeskatning ved skattepligtsophør
som følge af fraflytning, hvis arbejdsgiveren i årene inden
skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en
arbejdstagers pensionsordning. Efterbeskatningen sker hos den ansatte
(fraflytteren). Reglerne er indført ved indsættelse af nye §§ 19 A-19 E.
De arbejdsgiverordninger, der er omfattet af efterbeskatningsreglerne, er
pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og rateopsparing
i pensionsøjemed. Indbetalinger til kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed (kapitalpension) og indeksordninger er derimod ikke omfattet
af reglerne.
Hvem efterbeskattes?
12. Reglerne omfatter efter § 19 A arbejdstagere eller
fratrådte arbejdstagere, for hvilke den fulde skattepligt til Danmark ophører
som følge af fraflytning til udlandet. Reglerne omfatter også personer, hvis
fulde skattepligt afløses af begrænset skattepligt her til landet. Reglerne
får således virkning ved overgang fra fuld til ingen eller begrænset
skattepligt. Reglerne omfatter derimod ikke overgang fra begrænset
skattepligt til ingen skattepligt. Fuldt skattepligtige personer, der efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland (dobbelt-domicil), er også omfattet af
bestemmelserne.
Reglerne omfatter således alle personer med en arbejdsgiverordning, når
den fulde skattepligt ophører som følge af fraflytning, eller den fuldt
skattepligtige person bliver hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det betyder, at der også skal
efterbeskattes ved fraflytning, selv om Danmark fortsat kan beskatte de
løbende pensionsudbetalinger som begrænset skattepligtig indkomst efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Det kan være tilfældet, hvor Danmark
ikke har indgået nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningsstaten,
eller hvor Danmark (kildestaten) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har
beskatningsretten. Der kan i disse tilfælde søges om dispensation fra
efterbeskatningsreglerne, jf. § 19 E.
13. Reglerne skal anvendes, hvad enten indbetalingerne
til pensionsordningen fortsættes efter fraflytningen, eller indbetalingerne
standses.
Reglerne omfatter således de tilfælde, hvor arbejdstageren overgår til
pensionering i forbindelse med fraflytning til udlandet og de tilfælde, hvor
pensionsordningen ophæves ved fraflytning, eventuelt mod udbetaling af
udtrædelsesgodtgørelse.
Reglerne omfatter også de tilfælde, hvor arbejdstageren ved fraflytning
overgår til hvilende medlemskab eller får en forsikring omskrevet til
fripolice.
Tidligere medarbejdere, der får udbetalt invalidepension fra
arbejdsgiverordninger, er ligeledes omfattet af reglerne. Invalidepension vil
som oftest langt overstige den pension, indbetalingerne kan betinge. Det
forhold, at udbetalingerne er »ekstraordinært høje« i forhold til
indbetalingerne, ligger imidlertid i forsikringsbetingelserne
(forsikringselementet). Dette giver derfor ikke i sig selv anledning til, at
der skal efterbeskattes.
Er indbetalingerne imidlertid forhøjet ekstraordinært, skal forhøjelsen
efterbeskattes, selv om fraflytteren modtager invalidepension fra ordningen.
Tidspunktet for efterbeskatning
14. Efterbeskatning skal foretages for det år, hvori
skattepligten ophører (eller den pågældende anses for hjemmehørende i
udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst), og de sidste 4 år forud
herfor (5-årsperioden). For hovedaktionærer skal de ekstraordinære
indbetalinger dog efter § 19 D efterbeskattes for det år, hvori skattepligten
ophører, og de sidste 9 år forud herfor (10-årsperioden).
Udvidelsen af efterbeskatningsperioden til 10 år for hovedaktionærer
gælder, når pensionsindbetalingerne eller pensionstilsagnet stammer fra et
selskab, som fraflytteren på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud
for skattepligtsophøret har været hovedaktionær i. Bortset fra forlængelsen
af 5-årsperioden til en 10-årsperiode er reglerne de samme for
hovedaktionærer som for andre arbejdstagere.
Som hovedaktionærer anses personer, som på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år forud for skattepligtsophøret alene eller sammen med de personer
eller selskaber, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,
ejer mindst 25 pct. af aktierne eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien i selskabet, jf. § 19 D. De personer, der er nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles
med ægte slægtskabsforhold. Aktier, der tilhører en tidligere ægtefælle til
den personkreds, der er nævnt, medregnes dog ikke. Det samme gælder aktier,
som en nuværende ægtefælle til den nævnte personkreds har solgt, før
ægteskabet blev indgået. Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,
medregnes endvidere aktier, som tilhører selskaber, fonde m.v., hvorover den
nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale
eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.
Hovedaktionærkredsen svarer således til de personer, der er skattepligtige
af fortjeneste ved salg af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4.
Personer, der på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for
skattepligtsophøret har ejet anparter i et anpartsselskab, er også omfattet
af hovedaktionærreglerne. Der gælder således også en 10-årsperiode, såfremt
anpartshaveren alene eller sammen med den nævnte nære personkreds ejer mindst
25 pct. af anparterne eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien.
Pensionsordninger, hvor indbetalingerne udgør en vis procentdel af lønnen
eller et bestemt beløb
15. De nærmere regler om efterbeskatning af
arbejdsgiverindbetalinger til ordninger, hvor indbetalingerne udgør en vis
procentdel af lønnen eller et bestemt beløb, er fastsat i § 19 B.
Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfatter både bidrag, der i
pensionsaftalen er betegnet som arbejdsgiverbidrag og bidrag, der er betegnet
som arbejdstagerbidrag eller medarbejderbidrag m.v.
Bestemmelsen omfatter kun tarifmæssigt opbyggede ordninger, det vil sige
ordninger med faste finansieringsbidrag beregnet ud fra den enkelte opsparers
(arbejdstagers) forhold.
16. Der skal kun ske efterbeskatning, hvis der er sket
stigninger i pensionsindbetalingerne i forhold til de pensionsindbetalinger,
der fandt sted ved udgangen af året 5 år forud for skattepligtsophøret.
For så vidt angår ordninger med procentvise indbetalinger, skal der
efterbeskattes, hvis den procentdel, der ifølge pensionsaftalen skulle
indbetales ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten
ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Der skal foretages efterbeskatning for
det eller de indkomstår, hvori procentdelen er forhøjet. Indkomsten skal for
disse år forhøjes, således at forhøjelsen udgør forskellen mellem de
indbetalte pensionsbidrag og et beløb, der svarer til de bidrag, der skulle
indbetales, hvis procentdelen ikke var forhøjet.
For så vidt angår ordninger, hvor indbetalingerne udgør et bestemt beløb,
efterbeskattes den del af indbetalingerne, der overstiger det beløb, der
ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud for
det år, hvori skattepligten ophører, jf. § 19 B, stk. 2. Indkomsten forhøjes
for det eller de indkomstår, hvori pensionsindbetalingerne er forhøjet.
Året 5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører, anvendes således
som sammenligningsår.
Efter § 19 B, stk. 3, skal der kun ske efterbeskatning, hvis der er sket
ekstraordinære stigninger i pensionsindbetalingerne i forhold til de
pensionsindbetalinger, der fandt sted i året 5 år forud for
skattepligtsophøret. Der ses bort fra stigninger, der er aftalt forud for
5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses også bort fra
forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i
pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer. Som et
eksempel på en forhøjelse, der kan være aftalt inden de 5 år før
skattepligtsophøret, kan nævnes en aftale om løbende pristalsregulering af et
bestemt bidrag.
Begrebet kollektive aftaler skal ses i modsætning til individuelle
pensionsaftaler eller pensionsaftaler, der kun omfatter ganske få personer.
Begrebet kollektive aftaler kan derfor, ud over kollektive overenskomster, fx
omfatte aftaler mellem et forsikringsselskab og en virksomhed, hvor aftalen
omfatter et større antal medarbejdere.
Reglen om, at der ses bort fra vedtægtsændringer m.v., tager sigte på
firmapensionskasser. 10-personers reglen er indsat for at undgå
vedtægtsændringer, som alene tager sigte på en eller nogle få fraflyttere.
Efter § 19 B, stk. 5, skal pensionsindbetalingerne overstige 20 pct. af
den samlede lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver, før der skal
efterbeskattes. Det er kun beløb, der overstiger 20 pct.'s grænsen, der skal
efterbeskattes.
Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende samt den
skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes
arbejdsgiverens pensionsindbetalinger, herunder indbetalinger til indeks- og
kapitalpensionsordninger. Det er hver enkelt arbejdsgivers
pensionsindbetalinger, der skal overholde 20 pct.'s grænsen. Har en
lønmodtager flere arbejdsgivere, er der således ikke adgang til at
sammenlægge lønindtægten, før det afgøres, om arbejdsgiverens
pensionsindbetalinger overstiger 20 pct.'s grænsen.
Hvis pensionsordningen er indgået indenfor 5-årsperioden, er der intet
sammenligningsår. Indbetalinger, der overstiger grænsen på 20 pct. af
bruttolønnen, skal derfor altid efterbeskattes, jf. § 19 B, stk. 4.
Efter § 19 B, stk. 6, skal beløb, der skal efterbeskattes, forhøjes med et
tillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet
skal medregnes, og indtil udløbet af det år, hvor skattepligten ophører. De 6
pct. er ikke en renteberegning, men et tillæg til den skattepligtige
indkomst. Tillægget skal som den øvrige del af forhøjelsen medregnes i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor forhøjelsen af
pensionsindbetalingen udløser efterbeskatning. Tillægget og den øvrige del af
forhøjelsen er personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4.
Omfatter indkomstansættelsen for fraflytningsåret en kortere periode end 1
år, skal der ske omregning til et helt års indkomster efter reglerne i
personskattelovens § 14. Der henvises herom til pkt. 90 i cirkulæret til
personskatteloven.
17. Efterbeskatningsreglerne i § 19 B kan illustreres
med følgende eksempler:
I eksemplerne er år 0 sammenligningsåret og år 5 fraflytningsåret.
Eksempel 1
Indbetalingerne udgør en vis procentdel af lønnen
----------------------------------------------------------------
Pensionsindbetaling
År ------------------- Bruttoløn
Pct. Beløb
----------------------------------------------------------------
0 ....................... 15 60.000 400.000
1 ....................... 15 63.750 425.000
2 ....................... 20 90.000 450.000
3 ....................... 20 95.000 475.000
4 ....................... 25 125.000 500.000
5 ....................... 40 120.000 300.000
----------------------------------------------------------------
Det er forudsat, at pensionen beregnes af bruttolønnen.
Ad år 1-3. Der skal ikke efterbeskattes, idet pensionsindbetalingerne ikke
overstiger 20 pct. af bruttolønnen.
Ad år 4. Der skal efterbeskattes, idet procentdelen er forhøjet i forhold
til år 0, og indbetalingerne overstiger 20 pct. af bruttolønnen.
Indkomstforhøjelsen udgør 25 pct. af 500.000 kr. - 20 pct. af 500.000 kr. =
25.000 kr. + 6 pct. i eet år eller 26.500 kr.
Ad år 5. Der skal efterbeskattes, idet procentdelen er forhøjet i forhold
til år 0, og indbetalingerne overstiger 20 pct. af bruttolønnen. Det er
således uden betydning, at det beløb, der er indbetalt til pension i år 5
(120.000 kr.), er lavere end det beløb, der er indbetalt i år 4 (125.000
kr.). Indkomstforhøjelsen udgør 40 pct. af 300.000 kr. - 20 pct. af 300.000
kr. eller 60.000 kr. Der beregnes ikke 6 pct.'s tillæg for år 5.
Eksempel 2
Indbetalingerne udgør et bestemt beløb
----------------------------------------------------------------
År Pensionsind-
betaling
--------------------------------------
Bruttoløn
--------------------------------------
kr. kr. 20 pct.
----------------------------------------------------------------
0 ........................ 75.000 400.000 80.000
1 ........................ 75.000 425.000 85.000
2 ........................ 90.000 450.000 90.000
3 ........................ 100.000 475.000 95.000
4 ........................ 70.000 300.000 60.000
5 ........................ 300.000 525.000 105.000
---------------------------------------------------------------
Ad år 1-2. Der skal ikke efterbeskattes, da pensionsindbetalingerne ikke
overstiger 20 pct. af bruttolønnen.
Ad år 3. Der skal efterbeskattes, da pensionsindbetalingerne er forhøjet i
forhold til år 0, og indbetalingerne overstiger 20 pct. af bruttolønnen.
Indkomstforhøjelsen udgør 100.000 - 95.000 kr. = 5.000 kr. + 6 pct. i 2 år =
600 kr. eller i alt 5.600 kr.
Ad år 4. Der efterbeskattes ikke, da pensionsindbetalingerne ikke er
forhøjet i forhold til år 0.
Ad år 5. Der skal efterbeskattes, da pensionsindbetalingerne er forhøjet i
forhold til år 0, og indbetalingerne overstiger 20 pct. af bruttolønnen.
Indkomstforhøjelsen udgør 300.000 kr. - 105.000 kr. = 195.000 kr. Der
beregnes ikke 6 pct.'s tillæg for år 5.
Tilsagnsordninger
18. De nærmere regler om efterbeskatning af
tilsagnsordninger er fastsat i § 19 C. Det drejer sig om ordninger, hvor det
er aftalt, at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt
beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen. Det er således størrelsen af
pensionsudbetalingen og ikke pensionsindbetalingen, der ligger fast.
Tilsagnsordninger kan være oprettet i et forsikringsselskab og er da
tarifmæssigt opbygget, dvs. med faste finansieringsbidrag beregnet ud fra det
enkelte medlems forhold.
Tilsagnsordninger kan også være oprettet i en firmapensionskasse og kan da
være opbygget som en ikke-tarifmæssig ordning, således at pensionsbidraget er
mere vilkårligt sat. Hvis der i en sådan pensionskasse opstår et
finansieringsbehov, vil dette ofte blive dækket ved et samlet
arbejdsgivertilskud. Indbetalingen kan således ikke henføres til et bestemt
medlem af pensionskassen. For tilsagnsordninger er der derfor gennemført
særlige regler.
Reglerne i § 19 C skal anvendes for alle tilsagnsordninger, uanset om de
er tarifmæssigt opbygget, og uanset om arbejdsgiverindbetalingerne eventuelt
udgør en procentdel af lønnen. Det er kun ekstraordinære forhøjelser af
pensionstilsagnet i forhold til tilsagnet 5 år forud for skattepligtsophøret,
der medfører efterbeskatning. Der ses efter § 19 C, stk. 2, bort fra
stigninger, der er aftalt forud for 5-årsperioden eller følger af kollektive
aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af
vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen
omfatter mere end 10 personer.
Efterbeskatning skal efter § 19 C, stk. 1, ske ved, at indkomsten for det
år, hvor den ekstraordinære forhøjelse af tilsagnet er sket, forhøjes med et
beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af
pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi skal opgøres ved udgangen af
beskatningsåret og skal beregnes ud fra pensionskassens eller
forsikringsselskabets grundlagsrente. Det beløb, der skal indkomstbeskattes,
er værdien af det forhøjede pensionstilsagn opgjort efter aktuarmæssige
principper. Ud over grundlagsrenten indgår bl.a. dødelighed og
invaliditetshyppighed således også ved denne beregning.
19. For tilsagnsordninger er det almindeligt, at
pensionstilsagnet vokser med arbejdstagerens anciennitet, lønudvikling og
alder.
Efter § 19 C, stk. 4, skal indkomsten kun forhøjes, i det omfang det
forhøjede pensionstilsagn i procent af slutlønnen overstiger 2 pct. gange det
antal år, arbejdstageren har været omfattet af pensionsaftalen. Det er kun
tilsagn, der overstiger denne grænse, der skal efterbeskattes. Reglen skal
ses i sammenhæng med 20 pct.'s-grænsen i § 19 B, stk. 5.
Hvis tilsagnsordningen er indgået inden for 5-årsperioden, er der intet
sammenligningsår. Tilsagn, der overstiger den grænse, der er angivet i § 19
C, stk. 4, skal derfor efter § 19 C, stk. 3, altid efterbeskattes.
Beløb, der skal efterbeskattes, forhøjes efter § 19 C, stk. 5, med et
tillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet
skal medregnes, og indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.
20. Efterbeskatningsreglerne i § 19 C kan illustreres
med følgende eksempel:
Eksempel 3
Tilsagnsordninger
(Forudsætning: 20 års pensionsanciennitet i år 0)
----------------------------------------------------------------
Tilsagn pct. Pensionsbe-
År stemmende løn
kr.
----------------------------------------------------------------
0 ................................. 40 400.000
1 ................................. 42 425.000
2 ................................. 44 450.000
3 ................................. 46 475.000
4 ................................. 48 485.000
5 ................................. 53 500.000
----------------------------------------------------------------
Ad år 1-4. Der skal ikke efterbeskattes, da pensionstilsagnene ikke
overstiger 2 pct. gange pensionsanciennitet.
Ad år 5. Der skal efterbeskattes, idet tilsagnet er forhøjet, og det
overstiger 2 pct. gange pensionsancienniteten (25 år). Uden efterbeskatning
kunne tilsagnet kun forhøjes til 50 pct. Indkomstforhøjelsen kan opgøres
således:
Beløb, der skal kapitaliseres, 53 pct. af 500.000 kr. - 50 pct. af 500.000
kr. eller 15.000 kr.
Forudsat at fraflytteren er 67 år og får udbetalt pension fra denne alder,
udgør den kapitaliserede værdi herefter 15.000 x 9,61 eller 144.150 kr.
Kapitaliseringsfaktoren 9,61 er værdien af en livrente, hvor udbetalingerne
påbegyndes i det 67. år (mænd).
Under de anførte forudsætninger bliver indkomstforhøjelsen i år 5 således
på 144.150 kr.
Kapitaliseringsfaktoren vil afhænge af pensionsaftalen og den forsikredes
konkrete forhold. Den må derfor beregnes i hvert enkelt tilfælde.
Der må tages hensyn til den forsikredes køn, ægteskabelige stilling
(ægtefællepension), børn (børnepension), pensionsalder og alder ved
forhøjelsen af pensionstilsagnet.
I eksemplet forhøjes tilsagnet efter en straks begyndende livrente
(fraflytteren er 67 år, og ydelserne begynder at løbe umiddelbart efter
fraflytning) med 15.000 kr. Det »koster« således arbejdsgiveren
9,61 kr. pr. 1. kr., som arbejdstageren årligt skal have udbetalt fra det 67.
år frem til død. Der er ikke taget hensyn til eventuel ægtefælle- eller
børnepension. Dispensation
21. Efter § 19 E, stk. 1, kan
amtsskatteinspektoraterne eller, i Københavns og Frederiksberg kommuner,
skattedirektoraterne fritage helt eller delvis for indkomstskattepligten
efter §§ 19 A - 19 D. Fritagelse kan kun gives i særlige tilfælde.
De tilfælde, hvor der kan fritages, kan være situationer, hvor den
skattepligtige ikke opnår nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede
indbetalinger. Det vil fx være tilfældet, hvis der sker varig fraflytning,
men Danmark fortsat har beskatningsretten til løbende eller ratevise
pensionsudbetalinger.
Efter § 19 C indkomstbeskattes værdien af de ekstraordinært forhøjede
pensionstilsagn. Udtræder arbejdstageren af ordningen før pensionering, er
der imidlertid ikke altid nogen direkte sammenhæng mellem størrelsen af
udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som den pågældende går
glip af ved udtræden. I sådanne tilfælde, hvor det forhøjede pensionstilsagn
ikke opretholdes på grund af udtræden, vil der også være grundlag for at
fritage.
I tilfælde, hvor der inden for 5-årsperioden sker skift fra en
arbejdsgiverordning til en anden, kan der også være grundlag for at fritage.
Det må ses i sammenhæng med, at disse tilfælde er omfattet af reglerne i §§
19 B og 19 C om arbejdstagere, der inden for 5-årsperioden er optaget i en
arbejdsgiverordning. For at kunne meddele dispensation må det dog
forudsættes, at pensionsindbetalingen hos den nye arbejdsgiver ikke er
forhøjet ekstraordinært i forhold til den aftale, der var indgået med den
tidligere arbejdsgiver ved udgangen af året 5 år forud for fraflytningen.
Der er også grund for at meddele dispensation, hvis ordningen før
fraflytning er ophævet i utide m.v., således at der skal betales indkomstskat
efter § 48.
Endelig kan der også fritages fra indkomstskattepligten efter §§ 19 A - 19
D i andre særlige tilfælde, fx i tilfælde af udstationering eller lignende.
Opregningen er ikke udtømmende. I alle tilfælde, hvor fraflytteren ikke
opnår nogen skattemæssig fordel af den forhøjede pensionsindbetaling, eller
hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, kan der gives dispensation. Der
er også mulighed for at dispensere fra en del af skattekravet, hvis fx
fraflytteren kun delvis får fordel af, at de ekstraordinært store
indbetalinger er holdt uden for indkomstopgørelsen.
Efter § 19 E, stk. 2, kan amtsskatteinspektoraternes eller, i Københavns
og Frederiksberg kommuner, skattedirektoraternes afgørelser påklages til
Statsskattedirektoratet.
Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed, jf. § 19 E, stk. 3. Statsskattedirektoratets
afgørelse kan således ikke påklages til Skattedepartementet.
E. Om henførelse til § 50
22. Efter de før ændringsloven gældende regler var det
kun forsikrings- og pensionskasseordninger med fuld fradragsret, der kunne
henføres til beskatning efter § 50.
Opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed
(opsparingsordninger i pengeinstitutter omfattet af §§ 11 A, 12 og 13) kunne
derimod ikke henføres til § 50.
Hvis en pensionsordning vælges henført til beskatning efter § 50, er der
ikke længere fradragsret for indbetalingerne til ordningen efter reglerne i
lovens afsnit I. Samtidig medfører det, at beskatningen af udbetalingerne
begrænses. Løbende livsbetingede udbetalinger skal således kun
indkomstbeskattes, for så vidt angår 70 pct. af udbetalingerne.
Kapitaludbetalinger, herunder rateudbetalinger fra rateordninger, bliver
skatte- og afgiftsfrie. Den reducerede indkomstbeskatning af løbende ydelser
og skatte- og afgiftsfritagelsen for kapitaludbetalinger gælder dog kun for
den del af udbetalingerne, som hidrører fra præmier, bidrag og indbetalinger,
der forfalder henholdsvis indbetales, efter at ordningen er valgt beskattet
efter lovens § 50.
Det er en forudsætning for, at ordningen kan henføres til § 50, at ejeren
af ordningen eller medlemmet af pensionskassen ikke er fuldt skattepligtig
her til landet.
23. Ved den ændrede affattelse af § 1, stk. 2, er der
givet adgang til, at opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension) og
rateopsparing i pensionsøjemed også kan henføres til § 50, når kontoens ejer
ikke er fuldt skattepligtig her til landet. Er kontoens ejer fuldt
skattepligtig her til landet, er der fortsat ikke adgang til at henføre disse
ordninger til § 50.
Efter lovændringen er det kun tjenestemandspensioner, statsunderstøttede
pensionsordninger, ATP og indeksordninger, der efter deres art ikke kan
henføres under § 50.
Ordninger, der henføres under § 50, er omfattet af realrenteafgiften.
24. I § 53 er der fastsat regler om, at der ved
ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken
forsikringsbegivenheden er indtrådt, skal ske indkomstbeskatning af den
årlige kapitalværdistigning (rentetilvækst) til forsikringen.
Bestemmelsen gælder kun for kapitalforsikringer, der beskattes efter § 50,
herunder kapitalforsikringer, der efter § 1, stk. 2, er henført til
beskatning efter § 50.
Hvis ejeren af en rateopsparing i pensionsøjemed, der er valgt henført til
beskatning efter § 50, vender tilbage til Danmark og er fuldt skattepligtig
her til landet, når rateudbetalingerne begynder, medfører valget af §
50-beskatning, at den pågældende efter § 50, stk. 5, er fritaget for
indkomstbeskatning af den del af rateudbetalingerne, der kan henføres til
indbetalinger under § 50-beskatningen.
Er der i denne situation tale om en rateforsikring i pensionsøjemed, er
ejeren af forsikringen efter lovens § 53 indkomstskattepligtig af
rentetilvæksten til den del af ordningen, der skal beskattes efter reglerne i
§ 50.
Ved ændringsloven er der i § 53 indsat et nyt stk. 2, hvorefter
rateopsparingsordninger på dette punkt ligestilles med forsikringsordninger,
således at også rentetilvæksten til en rateopsparing bliver
indkomstskattepligtig i det omfang, ordningen skal beskattes efter reglerne i
§ 50.
Bestemmelsen i § 53 har ikke betydning for opsparing i pensionsøjemed, da
disse ordninger udbetales på een gang, og der ikke gælder noget bestemt
udbetalingstidspunkt udover, at udbetaling senest skal ske ved ejerens fyldte
70. år eller ved død forinden.
Efter realrenteafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 2, er indehaveren af en
rateopsparingsordning tillige realrenteafgiftspligtig af ordningens
formueafkast. For at undgå, at indehaveren af rateopsparingen kommer til at
betale både indkomstskat og realrenteafgift af den pågældende del af
afkastet, er der i realrenteafgiftslovens § 5 indsat et nyt stk. 2, hvorefter
det beløb, der er indkomstskattepligtigt efter den nye bestemmelse i § 53,
stk. 2, kan fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Dette svarer til,
hvad der gælder ved forsikringsordninger, hvor forsikringsselskaberne efter
realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, har ret til at fratrække rentetilvækst
efter § 53.
F. Anbringelse af kapitalpensions- og rateopsparingsmidler i andelskapital
25. Ved den ændrede affattelse af § 12, stk. 1, nr. 1,
sidste pkt., er der givet adgang til, at opsparing i pensionsøjemed
(kapitalpensionsmidler) (§§ 12 - 13) og rateopsparing i pensionsøjemed (§ 11
A) inden for 50 pct.'s grænsen kan anbringes i beviser for indbetalt
andelskapital i en andelskasse. Før denne ændring kunne disse
opsparingsmidler inden for 50 pct.'s grænsen anbringes i aktier, konvertible
obligationer, investeringsbeviser og sparekassernes beviser for
garantikapital.
G. Vilkår for tilbagebetaling af for store indbetalinger til
kapitalpension
26. Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 blev der i § 21
A, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at der efter ansøgning kan foretages
tilbagebetaling af beløb over 25.000 kr., der er indsat på en
kapitalpensionsordning. Efter bestemmelsen kan ministeren fastsætte særlige
vilkår for tilbagebetalingen eller udbetalingen.
I bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatningen af
pensionsordninger m.v. er det i § 25, stk. 2, bestemt, at tilbagebetalingen
kan betinges af, at det for meget indbetalte beløb medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som tilbagebetalingen
vedrører. Dette vilkår er ved ændringsloven indsat som et nyt stk. 2 i § 21
A. Tilbagebetaling sker efter ansøgning til skatteforvaltningen i den
kommune, hvor ordningens ejer har bopæl, jf. § 21 A, stk. 3. Afslag på
ansøgninger om tilbagebetaling kan ikke indbringes for højere administrativ
myndighed end Statsskattedirektoratet, jf. § 21 A, stk. 4.
H. Adgang for fuldt skattepligtige personer til at oprette visse
livsforsikringer under § 50
27. Ved ændringsloven er der givet adgang til at
oprette livsforsikringer med beskatning efter lovens § 50, selv om
ordningerne opfylder betingelserne i lovens kapitel 1. Det er gennemført ved
et nyt nr. 2 i § 50, stk. 1.
Den nye bestemmelse i lovens § 50, stk. 1, nr. 2, går ud på, at
livsforsikringer, der opfylder betingelserne i lovens kapitel 1, beskattes
efter reglerne i § 50, når forsikringens ejer ved oprettelsen har givet
afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I om fuld fradragsret for
præmierne m.v.
Hvis der ønskes oprettet en livsforsikring med beskatning efter § 50, skal
forsikringens ejer give afkald på fradragsretten m.v. efter lovens afsnit I
straks ved forsikringens oprettelse. Forsikringen kan ikke senere vælges
beskattet efter pensionsbeskatningsreglerne i afsnit I. En forsikring, der er
oprettet under pensionsbeskatningsreglerne, kan heller ikke senere vælges
henført til beskatning efter § 50.
Der gælder ikke særlige formkrav til afkaldet. Det er tilstrækkelig
dokumentation, at policen er påtegnet med den skattekode, der gælder for
ordninger under § 50. For livsforsikringer uden fradragsret, herunder
gruppelivsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den
forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte
udbetalingstidspunkt, vil det sige skattekode 5 og for øvrige
livsforsikringer uden fradragsret skattekode 6. Der henvises til § 3 i
bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 om kontrollen af pensionsordninger
m.v.
De forsikringer, denne nye regel gælder for, er omfattet af
præmieafgiftsreglen i § 50, stk. 3.
I. Ikrafttræden
28. Loven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, dvs. den 28. maj 1987.
Flere af de nye regler har dog virkning fra andre tidspunkter. Det omtales
i det følgende.
Reglerne i §§ 48 og 48 A om indkomstskat og tillægsafgift ved ophævelse i
utide m.v.
29. Reglerne i § 48 om indkomstskat for fuldt
skattepligtige personer, der ophæver en pensionsordning i utide m.v., har
virkning fra den 1. januar 1987.
Reglerne i § 48, stk. 4 og 5, om indeholdelsespligt m.v. har dog først
virkning for ordninger, der ophæves den 1. juli 1987 eller senere.
Reglerne om ændring af kildeskatteloven, der er en konsekvens af de
foreslåede regler i § 48, har virkning fra den 1. januar 1987.
Reglerne i § 48 A om tillægsafgift for ikke fuldt skattepligtige personer
har virkning for ordninger, der ophæves i utide m.v. den 18. marts 1987
(datoen for lovforslagets fremsættelse) eller senere.
Reglerne i § 48 A, stk. 4 og 5, om indeholdelsespligt m.v. har dog først
virkning for ordninger, der ophæves den 1. juli 1987 eller senere.
30. Endelig er § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse
nr. 75 af 16. marts 1972 ophævet med virkning fra og med den 18. marts 1987.
Reglerne i §§ 19 A - 19 E om efterbeskatning af ekstraordinært store
bidrag
31. Reglerne om efterbeskatning af ekstraordinært
store arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger oprettet som led i
ansættelsesforhold har virkning, når skattepligten ophørte den 18. marts 1987
(datoen for lovforslagets fremsættelse) eller senere.
Reglerne om henførsel til § 50
32. Reglerne i § 1, stk. 2 og 3, og § 50, stk. 1 og 5,
om adgang til at henføre rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed til
beskatning efter § 50 har virkning for sådanne ordninger, der på
ikrafttrædelsesdagen den 28. maj 1987 eller senere vælges henført til § 50.
De øvrige ændringer
33. De nye regler om anbringelse af pensionsmidler i
andelskapital, præciseringen i § 21 A om vilkår for eventuel tilbagebetaling
af for store indbetalinger til kapitalpension og om oprettelse af visse
livsforsikringer under § 50 har virkning fra lovens ikrafttrædelsesdato den
28. maj 1987.
Ordninger, der før ændringen af lovens § 50 er oprettet, så de er i strid
med vilkårene i pensionsbeskatningslovens afsnit I, kan efter lovens
ikrafttræden bringes i overensstemmelse med disse vilkår uden derved at glide
ind under reglerne i lovens afsnit I. Er det således aftalt før lovændringen,
at en livsforsikring ved død skal udbetales til andre end de begunstigede,
der er nævnt i § 5, stk. 2, vil det ikke berøre forsikringens skattemæssige
status efter § 50, hvis begunstigelsesbestemmelsen ændres i overensstemmelse
med § 5, stk. 2.
Kapitel 8
Ændring af skattekontrolloven (Opbevaring
og indsendelse af
regnskabsmateriale) (lov nr. 308 af 25. maj 1987)
1. Ved lov nr. 308 af 25. maj 1987 er der gennemført
en række ændringer i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6.
juli 1984 med ændringer. De væsentligste ændringer vil blive omtalt i det
følgende.
Der er indsat en bestemmelse i lovens § 3, stk. 6, om opbevaring af
regnskabsmateriale i Danmark. I lovens § 6 er foretaget nogle ændringer, der
præciserer pligten til at indsende regnskabsoplysninger til
skattemyndighederne efter anmodning. Endelig er der i lovens § 8 D indsat en
bestemmelse om selskabers pligt til at oplyse skattemyndighederne om
aktionærer og anpartshavere m.v. med bestemmende indflydelse i selskabet.
2. Efter skattekontrollovens § 3, stk. 6, har
skattepligtige, der skal indsende årsregnskab til skattemyndighederne, pligt
til i Danmark at opbevare ethvert regnskabsmateriale med bilag, der danner
grundlag for det pågældende årsregnskab.
Pligten til at opbevare regnskabsmateriale i Danmark gælder for
bogføringspligtige efter bogføringsloven og for skattepligtige, der er
regnskabspligtige efter statsskattelovens § 22, stk. 4, eller efter
Skatteministerens bestemmelse i medfør af skattekontrollovens § 3, stk. 1.
Pligten kan ikke opfyldes ved at opbevare regnskabsmaterialet i Grønland
eller på Færøerne.
Opbevaringspligten gælder som udgangspunkt både skattepligtig virksomhed i
udlandet og i Danmark. Når den skattepligtige driver virksomhed i udlandet,
er det dog tilstrækkeligt, at regnskabsmaterialet vedrørende denne virksomhed
opbevares i Danmark i form af genparter, hvis den skattepligtige over for de
danske skattemyndigheder godtgør, at der efter reglerne i det land, hvor
virksomheden udøves, er pligt til at opbevare regnskabsmaterialet der.
Hvis et dansk selskab således driver virksomhed fra filial i udlandet, og
det godtgøres, at filialens regnskabsmateriale kræves opbevaret der, er det
tilstrækkeligt, at genparter af filialens regnskabsmateriale opbevares i
Danmark. Det regnskabsmateriale, der alene vedrører den danske del af
selskabets aktiviteter, skal dog opbevares i Danmark i original.
I den omvendte situation, hvor et udenlandsk selskab driver virksomhed fra
filial i Danmark, har selskabet pligt til at opbevare filialens originale
regnskabsmateriale i Danmark. Tilsvarende gælder for andre udenlandske
erhvervsdrivende, der udøver virksomhed fra fast driftssted i Danmark.
Adgangen til at opbevare genparter af regnskabsmateriale i Danmark er
således normalt begrænset til regnskabsmateriale vedrørende virksomhed, der
udøves i udlandet.
Der er dog mulighed for at opnå tilladelse til, at det originale
regnskabsmateriale opbevares i udlandet, selv om den skattepligtige
virksomhed udøves i Danmark. Skattemyndighederne kan således fritage for
opbevaringspligten, når særlige omstændigheder taler derfor, og
regnskabspligten alene følger af skattelovgivningen.
Ved »særlige omstændigheder« tænkes på tilfælde, hvor det
udenlandske foretagende kun er skattepligtigt til Danmark i en meget kort
periode, fx efter kulbrinteskatteloven, eller hvor der efter den udenlandske
lovgivning er en ufravigelig pligt til at opbevare filialens
regnskabsmateriale i vedkommende udland.
Fritagelse for opbevaringspligten bør kun gives for få år ad gangen, og
det bør stilles som en betingelse, at genparter af materialet eller dele
heraf opbevares i Danmark.
3. Ændringerne i skattekontrollovens § 6 præciserer
pligten til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag og andre
dokumenter til skattemyndighederne ikke alene vedrørende virksomhed her i
landet, men også vedrørende virksomhed i udlandet, hvis materialet kan have
betydning for ligningen.
I lovens § 6, stk. 1, er foretaget en tilføjelse, hvorefter der er pligt
til at indsende regnskabsmateriale, selv om materialet udelukkende er af
betydning for afgørelsen af spørgsmålet om skattepligt.
Skattemyndighederne kan således med henvisning til denne bestemmelse
indhente materiale for bl.a. at kontrollere, om personer og selskaber m.v. er
undergivet begrænset eller fuld skattepligt eller måske slet ikke er
skattepligtige til Danmark. Undersøgelsen kan vedrøre den pågældende selv og
andre, fx ansatte i virksomheden.
Skattemyndighederne kan endvidere indhente regnskabsmateriale for at
kontrollere, om en virksomhed i udlandet kan betragtes som en selvstændig
juridisk person, eller om virksomheden må betragtes som en del af en dansk
skattepligtigs selvstændige virksomhed, eventuelt i form af en filial i
vedkommende udland.
Det kan således forekomme, at en virksomhed, der er registreret i
udlandet, anses for en selvstændig juridisk person efter reglerne i det
pågældende land, mens virksomheden efter danske skatteregler ikke kan
betragtes som et selvstændigt retssubjekt.
For fuldt skattepligtige deltagere i en sådan virksomhed i udlandet vil
sondringen have væsentlig skattemæssig betydning. Når virksomheden efter
danske regler anses for en selvstændig juridisk person, skal virksomhedens
driftsresultat normalt ikke medregnes til deltagernes skattepligtige
indkomst. Derimod skal udbetalinger til deltagerne, herunder udbytte,
medregnes til deltagernes skattepligtige indkomst.
Betragtes virksomheden efter dansk ret ikke som en selvstændig juridisk
person, men som en del af den fuldt skattepligtige deltagers selvstændige
erhvervsvirksomhed, skal virksomhedens over/underskud medregnes til
deltagerens skattepligtige indkomst i Danmark efter det såkaldte
globalindkomstprincip. Det er som hovedregel dansk ret, der finder anvendelse
ved afgørelsen af, hvilken form for retssubjekt der har oppebåret indtægt i
udlandet.
Den ny bestemmelse i skattekontrollovens § 6, stk. 2, præciserer, at
skattemyndighederne har adgang til ethvert regnskabsmateriale med bilag og
andre dokumenter, uanset om en del af virksomheden udføres i udlandet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det almindelige krav i lovens § 6,
stk. 1, om, at regnskabsmateriale kun kan kræves indsendt, hvis det kan have
betydning for ligningen, herunder for afgørelsen af spørgsmålet om
skattepligt.
I § 6, stk. 2, 1. pkt., præciseres det, at pligten til at indsende
regnskabsmateriale påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige
erhvervsdrivende personer, jf. navnlig kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1,
litra d og e, (lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986) og
kulbrinteskattelovens § 3, jf. lov nr. 175 af 28. april 1982, senere ændret
ved lov nr. 276 af 6. juni 1984 og lov nr. 926 af 19. december 1986.
For fuldt skattepligtige personer gælder det således, at
regnskabsmateriale m.v. fra virksomhed i udlandet på begæring skal indsendes
til skattemyndighederne.
Begrænset skattepligtige personer har ligeledes pligt til efter opfordring
at indsende regnskabsmateriale m.v. fra den pågældendes erhvervsvirksomhed i
udlandet, for at skattemyndighederne fx kan kontrollere, om en indtægt skal
henføres til den begrænset skattepligtiges virksomhed i Danmark, eller om et
fradrag vedrører den udenlandske del af virksomheden. Endvidere kan andre
dokumenter som fx korrespondance belyse, om den pågældende må anses for fuldt
skattepligtig i Danmark.
I lovens § 6, stk. 2, 2. pkt., præciseres, at pligten til at indsende
udenlandsk regnskabsmateriale ikke kun påhviler fuldt skattepligtige
selskaber m.v., men også begrænset skattepligtige, jf. navnlig
selskabsskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, litra a og b (lovbekendtgørelse nr.
658 af 22. september 1986) og kulbrinteskattelovens § 3. Også fonde og
foreninger m.v., der er skattepligtige efter lov nr. 145 af 19. marts 1986 om
beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., er omfattet af
bestemmelsen, uanset om de er erhvervsdrivende eller ej.
Med henblik på ligningen af begrænset skattepligtige selskaber m.v., fx
filialer af udenlandske selskaber, kan det ofte være nødvendigt at indhente
regnskabsmateriale fra det udenlandske selskab om filialens indkomster og
fradrag. Pligten til på begæring at indsende regnskabsmateriale m.v., der kan
have betydning for ligningen, kan således udstrækkes til at omfatte
selskabets samlede aktiviteter.
Det er skattemyndighederne, der afgør, om regnskabsmaterialet kan have
betydning for ligningen. Den skattepligtige har således pligt til på begæring
at udlevere materialet, selv om den pågældende finder, at det er uden
ligningsmæssig betydning.
Hvis nogen vægrer sig ved at indsende regnskabsmateriale til
skattemyndighederne, kan den skattepligtige indkomst og formue ansættes til
et skønsmæssigt beløb, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 7. Endvidere kan der
pålægges dagbøder efter lovens § 9, stk. 1.
4. Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 D,
stk. 3, skal aktionærer og anpartshavere m.v., der ejer mindst 25 pct. af
kapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, afgive oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. til
selskabet m.v. Meddeler aktionæren sit CPR-nr. m.v. direkte til
skattemyndighederne i forbindelse med selskabets indlevering af
selvangivelse, kan aktionærens oplysningspligt i praksis anses for opfyldt. I
så fald må skattemyndighederne ikke afgive aktionærens CPR-nr. til selskabet
efter skattekontrollovens § 8 K. Udenlandske aktionærer, der hverken har
CPR-nr. eller SE-nr., skal alene afgive oplysning om navn, adresse og
hjemland eller hjemsted.
Er aktionæren en fysisk person, finder aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2-3, tilsvarende anvendelse ved afgørelse af, om den pågældende er
omfattet af pligten til at afgive de anførte oplysninger. Dette indebærer
bl.a., at der til den pågældende aktionærs aktiebesiddelse også skal
medregnes aktier eller anparter, der samtidig tilhører aktionærens ægtefælle
og forældre m.v.
Hvis aktionæren ikke afgiver oplysningerne, kan der pålægges daglige bøder
efter skattekontrollovens § 9, eller aktionæren kan straffes med bøde efter §
14.
Aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber m.v. er efter
bestemmelsen i lovens § 8 D, stk. 4, forpligtet til at udarbejde en
fortegnelse over aktionærer og anpartshavere m.v., der i det forløbne
indkomstår har ejet mindst 25 pct. af kapitalen eller rådet over mere end 50
pct. af den samlede stemmeværdi. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om
navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. for den enkelte aktionær m.v., uanset
om aktionæren er skattepligtig i Danmark eller ej, og fortegnelsen skal
vedlægges selskabets selvangivelse.
5. Loven har virkning fra den 18. februar 1987.
Forpligtelsen til at opbevare regnskabsmateriale m.v. i Danmark har virkning
for regnskabsmateriale vedrørende indkomståret 1988 og senere.
Skattedepartementet, den 30. december
1987
JENS ROSMAN
/Jonna Sneum
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (FULD RENTEPERIODISERING I TIL- OG FRAFLYTNINGSSITUATIONER) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SKATTEPLIGT) NR L 207 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PA - FULD OG BEGRÆNSET SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- 2003/438/EF: Kommissionens beslutning af 16. oktober 2002 om statsstøtteordning C 50/2001 (ex NN 47/2000) — Finansieringsselskaber — Luxembourg (meddelt under nummer K(2002) 3741) (EØS-relevant tekst.) EU-lovgivning · 16. oktober 2002
- 2003/501/EF: Kommissionens beslutning af 16. oktober 2002 om statsstøtteordning C 49/2001 (ex NN 46/2000) — Koordinationscentre — Luxembourg (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3740) EU-lovgivning · 16. oktober 2002
- 98/538/EF: Kommissionens beslutning af 17. juni 1998 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 86 (Sag IV/36.010-F3 - Amministrazione Autonoma dei Monopoli di Stato) (meddelt under nummer K(1998) 1437) (Kun den italienske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 17. juni 1998