PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PA - FULD OG BEGRÆNSET SKATTEPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PA - Fuld og begrænset skattepligt
1. Fuld skattepligt
I dette afsnit omtales kildeskattelovens regler om,
1) hvilke personer, der er skattepligtige her i landet, og
2) inden for hvilket tidsrum skattepligten består.
Reglerne er omtalt i KL-cirkulære nr.198 af 27. oktober 1971 og
KL-cirkulære nr.137 af 20. juni 1973.
Der henvises derudover til Ole Bjørn m.fl.: Lærebog om indkomstskat (5.
udg.) 1985, s.363-396, Thøger Nielsenn: Indkomstbeskatning II, s.1, Moritz
Hansen: Kildeskat (3. udg.) s.1-49, Helkett (14. udg.) s.13-25 og s.65-86,
Hinze: Skat ved Flytning til Udlandet (1982), Hinze i S.O. 1979, s.199ff.,
Mazanti-Andersen, R. R. 1978, s.467ff., Strobel i S.O. 1977 s.232ff., Thøger
Nielsen, UfR 1982B, side 125ff. og side 286-7 samt Aage Michelsen UfR 1982B,
side 260ff. og side 287-8.
Endvidere foreligger pjecerne »Værd at vide om skat ved udrejse til
udlandet« (udg. af skattedepartementet) og »Skatteproblemer i
forbindelse med udrejse til Grønland« (udg. af ministeriet for
Grønland).
Nye regler
Til modvirkning af skatteflugt er følgende love vedtaget:
- Lov nr.303 af 25.maj 1987 om ændring af LL. (Fuld renteperiodisering i
til- og fraflytningssituationer), se A 1.6.
- Lov nr.304 af 25.maj 1987 om ændring af varelagerloven (Begrænsning af
adgangen til nedskrivning på udenlandske varelagre m.v.), se nærmere herom L
3.6.1.
- Lov nr.306 af 25.maj 1987 om ændring af investeringsfondsloven (ophør af
erhvervsvirksomhed), se L 5.7.
- Lov nr.307 af 25.maj 1987 om ændring af kursgevinstloven (Beskatning ved
fraflytning), se E 5.3.3.6.
- Lov nr.308 af 25.maj 1987 om ændring af skattekontrolloven. (Opbevaring
Læs alt
og indsendelse af regnskabsmateriale), se P 3.
- Lov nr.309 af 25.maj 1987 om ændring af forskellige skattelove.
(Skattepligt), se A 1.2. og A 2.
- Lov nr.310 af 25.maj 1987 om ændring af ABL, LL og LOSI.
(Aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v.), se K 3.2.
- Lov nr.312 af 25.maj 1987 om ændring af PL, KL og lov om
realrenteafgift. (Ophævelse i utide m.v. og efterbeskatning af fraflyttere
m.v.), se I.
Ved disse regler er det tilstræbt, at indtægt, der optjenes her i landet,
også beskattes her. Reglerne skal tillige begrænse mulighederne for at undgå
beskatning gennem udnyttelse af forskelle i de enkelte landes skatteregler.
1.1. Kl. § 1, nr. 1. Personer, der har bopæl her i landet
Begrebet »bopæl« er nærmere beskrevet i KL-cirkulæret (1971)
pkt.2: »Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, følges
hidtidig praksis, d.v.s. at der navnlig lægges vægt på om den pågældende ved
at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har
tilkendegivet, at han agter at have hjemsted her.«
I praksis lægges hovedvægten på, om den pågældende har en helårsbolig til
rådighed her i landet. Se nærmere om bopælsbegrebet under A 1.1.3.
Det er de faktiske bopælsforhold der er afgørende, medens mere formelle
kriterier - såsom til- eller framelding til folkeregistret og ansøgning om
opholdstilladelse - ikke spiller nogen selvstændig rolle, jfr. f.eks.
lsr.1981.99 og ØLD af 10. september 1982 (Skd.65.170).
Efter KL. § 6, stk. 1 består skattepligten normalt netop i den periode,
hvor betingelserne for skattepligt er opfyldt.
1.1.1. Tilflytning Bopæl og ophold
Ved tilflytning er det normalt uden betydning at fastslå, om den
pågældende har taget bopæl her eller om der kun er tale om ophold, idet
skattepligten i almindelighed først indtræder, når den pågældende tager
ophold her (KL §7, stk.1). Det er kun nødvendigt at tage stilling til, om
skatteyderen har erhvervet bopæl her i de tilfælde, hvor opholdet strækker
sig over mindre end 6 måneder, eller hvor der er spørgsmål om undtagelse fra
skattepligten efter 6 måneders-reglen i KL §1, nr. 3, eller den pågældende
påny afbryder opholdet, således at det skal afgøres om bopæl er bevaret.
Fuld skattepligt indtræder som nævnt ikke ubetinget ved enhver erhvervelse
af bopæl her, idet KL. §7, stk.1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl
her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt
skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses
ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
Hvad er »kortvarigt ophold«
Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på
mere end 3 måneder eller samlede ophold inden for et tidsrum af 1 år på ialt
mere end 180 dage ikke for »kortvarigt ophold på grund af ferie eller
lignende«, skd.21.139. Ved beregning af opholdets varighed her i landet
medregnes i denne forbindelse ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.
Iøvrigt må der ved afgørelsen lægges vægt på den pågældendes øvrige
tilknytning til andet.
De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, må betragtes som et aksimum for
ophold uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette
maksimumsophold vil i almindelighed kunne accepteres, når der er tale om
personer, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således
ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (»løbende«) personlig
varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller
tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Det foran anførte
må i hvert fald lægges til grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt
har bopæl i og anden fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv,
statsborgerskab etc.) til et andet and, således at opholdene i Danmark med
rette kan siges at have karakter af »ferie eller lignende« fra det
pågældende land.
I andre tilfælde må der foretages en mere konkret vurdering af, om
opholdet her har det fornødne feriemæssige præg. Efter omstændighederne kan
den fulde skattepligt efter §1, nr. 1, indtræde straks fra begyndelsen af det
første ophold efter bopælserhvervelsen. Dette kan således være tilfældet,
hvor der foreligger personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv her
(jfr. ovenfor). Samme resultat kan ligeledes fremkomme, selv om vedkommendes
indtægtsgivende (hoved)erhverv udøves i udlandet, navnlig når den pågældende
ikke har bopæl i og anden fast tilknytning til et andet land (jfr. ovenfor),
og derfor som regel opholder sig her i landet i det omfang den
erhvervsmæssige beskæftigelse (f.eks. som flypilot, sømand, sælger, kunstner
m.v.) levner praktisk mulighed herfor, og der således ikke foreligger
ferieophold i Danmark, »set fra« et »hjemsted« i
udlandet. Særlig klart vil forholdet være, hvis boligen her tillige benyttes
til elårsbeboelse af den pågældendes familie eller faste samlivspartner.
En skatteyder, der siden 1971 af sin arbejdsgiver havde været
udstationeret i forskellige lande, havde i 1979 købt helårsbolig her i
landet. Baggrunden for købet var, at arbejdsgiveren havde meddelt, at han
ikke kunne tilbydes anden udstationering efter 3.november 1979. Efter at være
flyttet ind i huset blev han imidlertid tilbudt ny udstationering, således at
han kun boede i huset fra 3.november til 28.november 1979.
For 1983, hvor klagerens udstationering ophørte i november måned og hvor
han holdt ferie her i landet til 31.december, blev klageren anset for fuldt
skattepligtig, idet han blev anset for at have taget ophold her i forbindelse
med bopælserhvervelsen i 1979, og idet de efterfølgende udstationeringer ikke
kunne medføre bortfald af skattepligten. (Skat 1987.4.281).
En i U.S.A. bosat dansker, der havde fået amerikansk statsborgerskab, og
fortsat ville være skattepligtig til U.S.A., blev af lsr. anset for at ville
falde ind under KL. § 1 nr.1, jfr. § 7 stk.1, såfremt han tog ophold her i
ca. 1 år, idet han havde helårsbolig til rådighed her, hvor familien skulle
bo, og hvorfra han skulle varetage erhvervsmæssige interesser. Han blev ikke
anset for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i KL. § 7 stk.1, 2.pkt., da der
ikke var tale om et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. (Skat
1987.6.442). Kendelsen er indbragt for domstolene.
1.1.2. Fraflytning. Hvornår er bopæl bevaret
Om skattepligten kan anses for bevaret ved fraflytning beror på en samlet
bedømmelse af skatteyderens forhold.
Almindeligvis vedvarer skattepligten så længe den pågældende disponerer
over en helårsbolig her, se bl.a. lsr.1982.185 og 186.
Selv om boligen fremlejes under opholdet i udlandet, anses den pågældende
i almindelighed for at have bevaret sin bopæl her, medmindre boligen er
udlejet bindende for ham i mindst 3 år, skd.21.139 samt lsr.1975.102 og
1976.88, hvor en skatteyders bopæl ansås for opgivet ved udrejsen, idet han
havde udlejet sin ejendom uopsigeligt og senere solgt den.
Hvis en ugift skatteyder under sit udlandsophold har et værelse til
rådighed (hos forældre eller andetsteds), anses bopælen normalt for bevaret.
Sommerhus
Bevarelsen af et sommerhus (fritidshus) anses almindeligvis ikke for
bevaret bopæl. I denne henseende kan der dog ikke udelukkende lægges vægt på
ejendommens hidtidige faktiske benyttelse som sommerbolig, hvis ejendommen -
eventuelt efter mindre bekostelige foranstaltninger - kan benyttes som
helårsbolig, og den i øvrigt, efter bl.a. beliggenhed og boligmæssig
standard, kan anses som en alternativ bolig. Forholdet vil da kunne opfattes
således, at skatteyderen hidtil har haft to boliger her i landet, hvoraf kun
den ene er opgivet, medens den anden bevares til fortsat rådighed. Ved
vurderingen af om boligen kan anses for bopæl, bør der vises
tilbageholdenhed, når muligheden for benyttelse som helårsbolig skyldes
offentlige foranstaltninger, f.eks. ændring af zonegrænser, efter ejendommens
erhvervelse.
Hvis på den anden side en skatteyder efter opgivelsen af sin hidtidige
helårsbolig faktisk benytter et - nyerhvervet eller tidligere erhvervet -
sommerhus (fritidshus) til beboelse i en væsentlig del af året, kan dette
efter omstændighederne indebære fortsat skattepligt efter § 1, nr.1, uanset
om en sådan benyttelse helt eller delvis er ulovlig.
Se nedenfor under A 1.1.3. bopælsbegrebet om bopæl i et sommerhus i
forbindelse med tilflytning.
Byggegrund
Besiddelse af en byggegrund medfører ikke, at bopælen anses bevaret. Dette
gælder, selv om den pågældende under sit ophold i udlandet påbegynder et
byggeri, således at huset står klart til indflytning, når han vender tilbage
til Danmark.
Andre momenter
Mere sekundære tilknytningsmomenter, såsom medlemskab af foreninger m.v.
eller ejerskab til en her indregistreret bil, er ikke i sig selv
tilstrækkelige til at anse bopælen bevaret. Ved HD af 29.okt. 1975 blev en
skatteyder anset for at have bevaret bopæl her, idet han havde bevaret
tilknytning til Danmark, hvor familien var forblevet, UfR 1975, s.1079.
1.1.3. Bopælsbegrebet
Om forståelsen af begrebet »bopæl« kan endvidere henvises til
ØLD af 11. april 1980. Skatteyderen var pr. 1. juli 1967 fraflyttet sin
helårsbolig i Danmark til en bolig i Schweiz. Tilbage i Danmark blev hans 8
børn, der dengang var mellem 9 og 26 år. Skatteyderen var tillige
hovedaktionær i et dansk aktieselskab, ligesom han fortsat ejede selskabets
fabriksejendom, den tidligere helårsbolig, et sommerhus og indtil september
1972 en kaffeforretning. Ved dommen ansås han for at have bevaret bopælen her
i landet. Retten lagde vægt på, at han i væsentligt omfang havde deltaget i
aktieselskabets drift, idet han som hovedaktionær og ejer af
fabriksejendommen deltog i selskabets bestyrelsesmøder og bevarede sin
ene-prokura. Videre toges hensyn til, at han efterlod sine børn i Danmark,
børnenes alder, bevarelsen og brugen af den tidligere helårsbolig og
sommerhuset, bevarelsen af anden økonomisk tilknytning til Danmark, blandt
andet gennem kaffeforretningen. Der lagdes tillige vægt på, at skatteyderen
havde fortsat betalingen af visse private kontingenter m.v. samt hans ophold
i Danmark. I HD af 27. april 1982 (skd. 62.296) blev det tiltrådt, at
skatteyderen måtte anses at have bevaret bopæl her i landet. (Når han
alligevel ikke blev anset for fuldt skattepligtig her, skyldes det, at hans
skattepligt inden den 1. januar 1970 var bortfaldet på grund af varigt ophold
i udlandet efter de dagældende regler, og derefter vil han efter bestemmelsen
i § 3, stk.1, i ikrafttrædelsesloven til kildeskatteloven først blive
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr.1, ved at tage ophold her i
landet (bortset fra kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende) og
det fandtes ikke tilstrækkeligt godtgjort, »at han havde haft sådant
varigere ophold her i landet«).
Ved ØLD af 26. november 1981 (skd.63.368) fandt retten, at skatteyderens
fulde skattepligt var ophørt ved hans fraflytning til Brasilien.
Skatteyderen var i april 1973 rejst til Brasilien for at tiltræde en
stilling, og i august s.å. fulgte hans hustru og to børn efter. I juni 1974
rejste hele familien tilbage på ferie her, og skatteyderen vendte alene
tilbage til Brasilien, idet der var udbrudt en meningitisepidemi i Brasilien.
Af ægteskabelige grunde vendte skatteyderen atter tilbage til Danmark i
november 1974 og efter påny at være rejst til Brasilien blev han i april 1975
løst fra sin stilling for om muligt at redde sit ægteskab.
Ægteparrets bolig i Danmark, som tilhørte hustruen, blev ved udrejsen tømt
for bohave og der blev en overgang udfoldet bestræbelser for at udleje den.
Da skatteyderen i august 1974 modtog slutopgørelse, baseret på begrænset
skattepligt, ophørte disse bestræbelser, idet familien nu var indstillet på
at bruge huset, der oprindeligt var bygget som sommerhus, som feriebolig i
Danmark. Han havde i øvrigt afviklet alle sine forhold i Danmark. Når
bosættelsen i Brasilien alligevel ophørte i april 1975, skyldtes det de
uforudsete omstændigheder.
Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt landsretten, at
skatteyderen ved udrejsen i april 1973 havde opgivet sin bopæl her i landet.
Ved HD af 4.juni 1987 (Skat 1987.8.559) blev en skatteyder anset for at
have bevaret sin bopæl på tidspunktet for et aktiesalg, således at han var
skattepligtig af salgsavancen.
Salgsaftalen vedrørende aktierne blev underskrevet den 28.juli 1978. Den
6.juli s.å. meldte skatteyderen med virkning fra 12.juli fraflytning til
Irland, hvor han blev undergivet beskatning fra 13.juli. Ligeledes den 6.juli
1978 afhentede et flyttefirma familiens indbo og dette ankom den 26.juli s.å.
til Irland, hvor skatteyderen medio juli havde købt en helårsbolig. Den
hidtidige helårsbolig blev den 11.juli 1978 givet i kommission til en
ejendomsmægler og blev solgt ved slutseddel den 10. august 1978. En anden
ejendom her i landet blev overdraget til hans datter ved et reelt salg den
6.juli 1978.
Højesteret lagde til grund, at det var en afgørende forudsætning for
skatteyderens beslutning om at opgive sin bopæl i Danmark, at salgsaftalen
vedrørende aktierne kom i stand. Skatteyderens beslutning om at opgive
bopælen i Danmark kunne derfor ikke anses for definitiv på det tidspunkt, da
salgsaftalen blev derskrevet.
ØLD af 28. maj 1986 (Skat 1986.6.389) vedrørte en skatteyder, der pr. 1.
april 1980 tiltrådte en stilling i Zurich i Schweiz. Skatteyderens familie
blev boende i villaen i Fåborg, medens han de første 3 måneder i Schweiz
boede på et pensionat, hvorefter han lejede en lejlighed. Pr. 1. juli 1981
blev han udnævnt til leder og ombyttede pr. 1. december 1981 sin hidtidige
lejlighed med en større. Det var meningen at hele familien skulle flytte med,
og i efterårsferien 1981 var familien i Zurich, hvor børnene blev orienteret
om skoleforholdene. Det førte til at datteren, født 1967, ikke ville flytte.
Det blev derfor besluttet, at hustruen først skulle flytte til Zurich, når
datteren i 1986 havde afsluttet sin skolegang.
Skatteyderen lod sin kontante formue blive i Danmark, idet ca. halvdelen
af denne tjente som sikkerhed for et erhvervsmæssigt arrangement i Israel.
Desuden var det billigere at lade midlerne blive i Danmark, hvor familien
skulle have noget at leve af.
De schweiziske skattemyndigheder oplyste, at skatteyderen er blevet
beskattet som fuldt skattepligtig efter de i Schweiz gældende regler fra den
1. april 1980.
Landsretten fandt det ubestridt, at skatteyderen fra den 1. april 1980 har
taget bopæl i Schweiz, hvor hans faste arbejde nødvendiggør hans løbende
tilstedeværelse. Da bevarelsen af en bolig i Danmark skyldes særlige hensyn
af midlertidig art, og de yderligere foreliggende tilknytningspunkter til
Danmark må anses for at være af underordnet betydning, finder retten ikke at
sagsøgeren skatteretligt har bevaret bopæl i Danmark efter udrejsen til
Schweiz. Dommen er anket.
En tyrkisk statsborgers ferie i Tyrkiet i ca. 2 måneder efter 2-3 års
ophold i Danmark afbrød ikke hans skattepligt, idet han havde permanent
arbejdstilladelse og genoptog arbejdet efter ferien hos sin tidligere
arbejdsgiver, lsr.1976.1.
Den fulde skattepligt for en skatteyder, der opholdt sig i udlandet i et
år, ansås for ophørt ved udrejsen. En landbrugsejendom, som han købte nogle
måneder før udrejsen, men som han først tog bolig i efter hjemkomsten, havde
i mellemtiden været udlejet og bortforpagtet, lsr.1977.1.
Den fulde skattepligt ophører ikke, blot fordi den pågældende også har
bopæl i udlandet og er underkastet fuld skattepligt til dette land. Den
dobbeltbeskatning, som kan forekomme i sådanne tilfælde af »dobbelt
domicil«, må løses ved hjælp af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller
ved hjælp af reglerne i LL. §§33 og 33A. Der henvises herom til
»Dobbeltbeskatning«, afsnit 1.2, samt til Revisionsmeddelelse
1983-1, afsnit 3.
»Bopæl« kan på den anden side ikke anses for bevaret, hvis den
pågældende ikke under en eller anden form - helt eller delvis - har en
helårsbolig »til rådighed« her i landet.
En skatteyder emigrerede den 24. februar 1980 til Spanien. Han blev
separeret fra sin hustru ved bevilling af 29. december 1980. Den fælles bolig
tilhørte hustruen som hendes særeje. Da ægtemanden ikke kunne anses for at
have krav på at opretholde bolig i ejendommen, som tilhørte hustruen, ansås
hans skattepligt for ophørt ved udrejsen til Spanien, lsr. 1984.175.
I juni 1983 flyttede en skatteyder til en lejet bolig i Sverige og
ophævede samtidig samlivet med sin hustru. Ægtemanden var registreret som
ejer af familiens hidtidige bolig, som hustruen overtog ved separationen i
nov.1984. Lsr. fandt, at han ikke efter flytningen kunne anses at have bolig
til rådighed her i landet, Skat 1986.11.663.
En skatteyder havde i 1968 forladt Danmark, og siden da arbejdet på
forskellige boreplatforme i udlandet. Han havde siden 1972 investeret i fast
ejendom i Danmark i form af sommerhuse og lejligheder, der udlejedes via et
udlejningbureau. Da han ikke havde bolig eller indbo til rådighed her i
landet, fandt landsskatteretten ikke, at han kunne siges at have haft bopæl
her, jfr. Skat 1986.4.277.
En premierløjtnant, der i 1984 var udstationeret på Færøerne et 1/2 år,
havde inden udstationeringen boet sammen med sin daværende samlever.
Skatteyderens ejerlejlighed, som hun ikke havde beboet siden 1981, var under
udstationeringen lejet ud til hendes broder uden nærmere angivelse af længden
af lejeforholdet. Det blev lagt til grund, at skatteyderen og hendes
daværende samlever havde ønsket en adskillelse under udstationeringsperioden,
men at forbindelsen var blevet genoptaget, idet parterne havde indgået
ægteskab under hendes hjemmeophold. Når hensås hertil og til forholdene
omkring lejemålet til hendes broder, fandt landsskatteretten, at hun ikke
havde opgivet sin bolig i Danmark, og som følge af færøopholdets midlertidige
karakter ansås hun for at have bevaret sin bopæl her. (Skat 1987.1.48).
En skatteyder og hans ægtefælle meldte i december 1981 fraflytning til
England, hvor de blev anset for skattepligtige fra tilflytningsdagen. I
England flyttede ægtefællerne ind i en lejlighed på over 200 m2. Denne
lejlighed blev i 1985 udskiftet med en anden lejlighed købt for 51/2 mill.kr.
Skatteyderen ejede et gods her i landet, hvortil foruden hovedgårdens
bygningsanlæg hørte et større antal huse. Samtidig med flytningen var den af
ægtefællerne hidtil beboede lejlighed på godset blevet udlejet uopsigeligt i
4 år til godsinspektøren. Pr. 31.december 1982 blev godset bortforpagtet til
skatteyderens ældste søn og overdraget til denne i september 1985 Derudover
ejede skatteyderen i Danmark et sommerhus på 90 m2. Dette blev solgt i 1983
efter at han for 2,8 mill.kr. havde opført et sommerhus på godt 250 m2. Dette
hus, der var beliggende ca. 14 km fra godset, var taget i brug i december
1982. Ifølge den for sommerhusområdet gældende lokalplan måtte huset ikke
benyttes til elårsbeboelse.
Skatteyderen og hans ægtefælle havde i 1982 og 1983 opholdt sig i Danmark
hhv. 152 og 133 dage og i England hhv. 98 og 125 dage.
Skatteyderen havde de væsentligste økonomiske interesser i Danmark.
Landsskatteretten fandt ud fra en samlet bedømmelse, - hvori indgik
besiddelse af godset og bevarelse af en stor villa som bolig her i landet,
uanset dennes beliggenhed i et sommerhusområde, - at skatteyderen for
klageårene 1981-83 vedblivende havde haft en sådan tilknytning til Danmark,
at han havde bevaret sin bopæl her. Landsskatteretten fandt endvidere, at han
havde haft de stærkeste økonomiske og personlige forbindelser til Danmark,
således at han i medfør af den dansk/engelske dobbeltbeskatningsaftale var
hjemmehørende her i landet. (Skat 1987.4.283).
En skatteyder, der de sidste 6 år havde arbejdet i Etiopien for
Folkekirkens Nødhjælp, påtænkte at sælge sin landbrugsejendom i Danmark til
sin broder på bl.a. det vilkår, at han fik tinglyst bopælsret på den solgte
ejendom, hvor der var et stort antal boliger.
Ligningsrådet fandt, at den tinglyste bopælsret betød, at skatteyderen
fortsat disponerede over en helårsbolig.
En skatteyder, der i 1961 flyttede fra Danmark til Ghana, tog i sommeren
1979 sammen med familie ophold i et sommerhus, som han havde beholdt her i
landet. På grund af den politiske situation i Ghana forblev skatteyder og
hans familie boende i sommerhuset. Landsskatteretten antog, at skatteyderen
ved hjemkomsten fra en rejse til Ghana den 12.december 1979 havde truffet
endelig beslutning om at blive i Danmark og opgive bopælen i Ghana, og der
blev statueret fuld skattepligt fra denne dato, Skat 1985.1.23. Kendelsen er
udtryk for, at sommerhuset på tidspunktet for opgivelsen af den tidligere
helårsbolig i Ghana, ændrer karakter fra et midlertidigt opholdssted til en
varig bopæl. Skatteyderen havde ikke andre bopæle.
Ophør af skattepligt som følge af en dødsformodningsdom indtræder på det
tidspunkt, fra hvilket dødsformodningen ifølge dommen skal regnes,
skd.63.352.
1.2. KL. §1, nr.2. Personer, der inden for de sidste 4 år har haft
bopæl her
1.2.1. Personer, der tager ophold i udlandet
Efter bestemmelsen i KL. §1 nr.2 er personer, der inden for de sidste 4 år
har haft bopæl her i landet, fuldt skattepligtige, medmindre de godtgør at
være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Ifølge lov nr.309 af 25.maj 1987 er det dog nu en betingelse, at
beskatningen ikke sker efter regler, der er åbenbart lempeligere end reglerne
i Danmark. Afgørelsen foretages på grundlag af en samlet vurdering. Der
henses tillige til, om en egentlig indkomstbeskatning foretages, om
indkomstbeskatningen i princippet omfatter de samlede indtægter, uanset
hvorfra de hidrører, og om indkomstbeskatningen sker efter reglerne for
derboende personer.
Denne nye formulering af KL § 1, nr.2, har virkning for personer, der
ophører med at have bopæl her i landet den 18.febr. 1987 eller senere.
Skattepligten efter §1, nr.2 ophører altså enten
a) når der er forløbet 4 år efter bopælsopgivelsen, eller
b) såfremt det godtgøres, at den pågældende er blevet undergivet
beskatning i et fremmed land, på Færøerne eller i Grønland efter regler, der
ikke er åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark.
Det er en forudsætning for at anse den under b) nævnte betingelse for
opfyldt, at den pågældende er blevet undergivet fuld skattepligt efter
regler, som ikke er åbenbart lempeligere end de danske, og altså ikke blot er
beskattet som begrænset skattepligtig.
Det er endvidere en forudsætning, at den skattepligtige udtrykkelig har
godtgjort, at betingelserne for ophør af skattepligten er til stede jfr.
skd.43.267 og Skat 1986.6.414 - i almindelighed ved indsendelse af en »F
54-erklæring«, jfr. skd.75.560.
En skatteyder kan ikke under henvisning til en dobbeltbeskatningsaftale
påberåbe sig at være skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat og
samtidig kræve skattepligten efter KL § 1 nr.2 opretholdt, medmindre det
drejer sig om et land, hvis skattesystem ikke godkendes. Dette gælder, selv
om skatteyderen ikke har indsendt F 54-erklæring.
Dokumentation for indtræden af skattepligt efter reglerne for bosiddende
personer må afgives af skattemyndighederne i det pågældende land eller
eventuelt af anden myndighed, som tilkendegiver at være beføjet til at handle
på skattemyndighedernes vegne.
I Revisionsmeddelelse 1983-1, afsnit 2, findes en nærmere omtale af
kontrolmæssige problemer vedrørende administrationen af bestemmelsen i KL §
1, nr. 2.
Skattepligten ophører med virkning fra a) det tidspunkt, hvor 4 års
perioden er udløbet eller b) den dato, fra hvilken den pågældende ifølge
attestation er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter regler, som ikke er åbenbart lempeligere end de danske regler,
- dog tidligst fra bopælsopgivelsen i Danmark.
Når en person inden for 4-årsperioden flytter fra et land, hvor han har
godtgjort at være undergivet fuld skattepligt, til et andet land, hvis
skattesystem ikke kan godkendes i relation til KL § 1, nr.2, bliver han påny
fuldt skattepligtig her til landet.
Det samme gælder eksempelvis ved overgang fra fuld schweizisk skattepligt
til »Pauschalbeskatning« inden for 4-årsperioden, skd.59.352.
Den omstændighed, at en person, der har opgivet bopæl her i landet, en
gang har fremsendt blanket F 54 eller anden tilsvarende dokumentation, er
ikke til hinder for at afkræve den pågældende fornyet dokumentation med
passende mellemrum, eventuelt 1 gang om året, indtil der er forløbet 4 år
efter opgivelsen af bopæl her, jfr. Revisionsmeddelelse 1983-1, afsnit 2.3.
Hvis det skønnes formålstjenligt, kan der gennem statsskattedirektoratet
rettes henvendelse til skattemyndighederne i tilflytningslandet for at få
afklaret, om den pågældende person har indgivet selvangivelse og er pålignet
skat efter tilflytningslandets regler, jfr. Revisionsmeddelelse 1983-1.
afsnit 2.4., samt Revisionsmeddelelse 1982-1.
Anvendelsen af §1 nr.2 er underkastet visse begrænsninger, idet det efter
KL. §7 stk.2 er en forudsætning for anvendelsen af §1 nr.2, at den tidligere
bopæl her i landet har strakt sig over et ammenhængende tidsrum af mindst 4
år. Der kan altså ikke ved udfindelsen af 4 års bopælsperioden ske
sammenlægning af flere perioder med bopæl her.
Den foran omtalte 4-årsfrist i KL § 1, nr.2 (efter bopælsopgivelsen)
regnes fra udgangen af den bopælsperiode her i landet på mindst 4 år, som
omtales i ovennævnte KL § 7, stk.2. Fristen afbrydes ikke ved, at der i en
periode efter fraflytningen påny indtræder fuld skattepligt, jfr. Skat
1986.6.412.
Har man kun haft ophold her i landet vil skattepligten ophøre straks ved
fraflytningen uanset opholdets varighed. En opholdsperiode, der er gledet
over i en bopælsperiode, medregnes ikke ved udfindelsen af, om betingelsen
med 4 års bopæl er opfyldt.
EF
§1 nr.2 finder ikke anvendelse på personer, som udelukkende med henblik på
virksomhed i De europæiske Fællesskabers tjeneste tager ophold i en anden
medlemsstat (end Danmark). Disse personer skal betragtes, som om de har
bevaret deres bopæl i Danmark, jfr. art.14 i protokol om EF's privilegier
m.v. Denne bopælsmæssige tilknytning til hjemlandet vedvarer under hele
ansættelsesperioden uanset skatteyderens øvrige dispositioner, og
skatteyderen kan ikke give afkald på sin bopælsmæssige (og dermed
skattemæssige) tilknytning til hjemlandet, skd.71.661. Se i øvrigt O.4.
En EF-tjenestemand var i medfør af art.14 i protokol om EF's privilegier
m.v. fortsat fuldt skattepligtig til Danmark. Dette indebar, at han her
skulle beskattes af sin samlede årsindtægt - bortset fra EF-lønnen - uanset
dennes art og oprindelsesland. Da lejeværdi af egen bolig efter danske regler
anses for en indtægt, og beskattes uafhængigt af hvilken lønindkomst, der
oppebæres, skulle EF-tjenestemanden her beskattes af lejeværdien af hans egen
bolig i Luxembourg. (Skat.1987.1.59).
En skatteyder var i 1974 tiltrådt en stilling i De europæiske Fællesskaber
og havde i den forbindelse afviklet sin bopælsmæssige tilknytning til
Danmark. Siden 1979 havde skatteyderen som ansat i EF forrettet tjeneste i
lande udenfor EF. 4-års fristen i KL. § 1 nr.2 skulle regnes fra den faktiske
bopælsopgivelse, medens skattepligten efter artikel 14 i protokol om EF's
privilegier m.v. vedvarer sålænge, den ansatte under sin ansættelse i EF
opholder sig på en medlemsstats område. (Skat 1987.4.294).
En ægtefælle til en EF-ansat er ligeledes omfattet af protokollens art.
14, medmindre vedkommende er »selverhvervende«, hvorved forstås, at
ægtefællen har selvstændig indkomst fra lønarbejde eller liberalt erhverv og
lign.
Oversigt
Med virkning for personer, der ophører med at have bopæl her i landet den
18.febr. 1987 eller senere, bestemmes det i skatteministeriets bekg. nr.646
af 22.sept. 1987, at skattepligten kan anses for ophørt i medfør af KL § 1,
nr.2, i den nye formulering ved indkomstbeskatning til følgende fremmede
stater:
1)
Australien # Canada # Cote d'Ivoire # Finland # Frankrig # Gabon # Ghana #
Gibraltar # Grækenland # Haiti # Indien # Indonesien # Iraq # Irland # Island
# Italien # Luxembourg # Marokko # Mexico # New Zealand # Norge # Papua Ny
Guinea # Philippinerne # Portugal # Puerto Rico # Spanien # Storbritannien #
Sverige # Sydkorea # Tyrkiet # USA # Den Tyske Forbundsrepublik
(Vesttyskland) - herunder Vestberlin # Zambia # Østrig.
Ligestillet hermed er indkomstbeskatning til Grønland og Færøerne.
2)
attepligten kan også anses for ophørt ved indkomstbeskatning til følgende
stater under nedenfor anførte forudsætninger:
Belgien: Belgisk beskatning kan alene begrunde ophør af dansk skattepligt,
såfremt det dokumenteres, at der i Belgien finder beskatning sted som
»bosiddende« (»resident«). Beskatning efter de særlige
belgiske regler, der betragter en skatteyder som »non resident«,
kan ikke bevirke ophør af dansk skattepligt.
Brasilien: Brasiliansk beskatning kan alene begrunde ophør af dansk
skattepligt, hvis opholdet er forbundet med »permanent visum«,
hvorved skatteyderen sidestilles med »bosiddende«
(»resident«). Hvis permanent visum ikke foreligger, vil dansk
skattepligtsophør først kunne indtræffe efter 12 måneders ophold i Brasilien
og kun på betingelse af dokumentation for resident-beskatning.
Chile: For chilenske statsborgere og personer, der inden begyndelsen af
opholdet i Chile har skaffet sig en egentlig bopæl der med henblik på et
langvarigt ophold, og som på baggrund heraf globalbeskattes fra
tilflytningstidspunktet, kan den fulde skattepligt til Danmark ophøre, når
skatteyderen dokumenterer sådan beskatning. Den beskatning, som i Chile
finder sted af udlændinge som »bosiddende udlænding«
(»resident foreigner«) i en periode efter tilflytningen, kan ikke
medføre ophør af dansk skattepligt.
Colombia: Colombiansk beskatning kan alene medføre ophør af dansk
skattepligt for colombianske statsborgere. Colombias beskatning af udlændinge
kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt.
Cypern: Cypriotisk beskatning som »domicileret«
(»domiciled«) og »fastboende« (»ordinarily
resident«) kan medføre ophør af dansk skattepligt. Cypriotisk beskatning
som »midlertidigt bosiddende« (»temporary resident«) kan
ikke medføre ophør af dansk skattepligt.
Iran: Iransk beskatning kan alene medføre ophør af dansk skattepligt for
iranske statsborgere. Irans beskatning af udlændinge kan ikke medføre ophør
af dansk skattepligt.
Jamaica: Beskatning som »domicileret« (»domiciled«)
kan medføre ophør af dansk skattepligt. Beskatning som »bosiddende«
(»resident«) kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt.
Japan: Japansk beskatning som »permanent bosiddende«
(»permanent resident«) kan medføre ophør af dansk skattepligt.
Japansk beskatning som »ikke permanent bosiddende« (»non
permanent resident«) kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt.
Kina: Globalbeskatning i Kina kan medføre ophør af dansk skattepligt.
Tilflytterbeskatning, der varer de første fem år af opholdet i Kina, kan ikke
medføre ophør af dansk skattepligt.
Malta: Beskatning som »domicileret« (»domiciled«) og
»fastboende« (»ordinarily resident«) kan medføre ophør af
dansk skattepligt. Beskatning som »bosiddende«
(»resident«) kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt.
Nederlandene: Når en skatteyder endeligt har forlagt sin bopæl fra Danmark
til Nederlandene, ophører den danske skattepligt, der er begrundet i bopæl,
med udgangen af den måned, i hvilken bopælsforlægningen har fundet sted.
Bestemmelsen finder alene anvendelse, når endelig bopæl i Nederlandene
etableres med den følge, at beskatning som »bosiddende«
(»resident«) indtræder. De gældende nederlandske regler for
lempeligere beskatning af udenlandske statsborgere, udstationeret i
Nederlandene i indtil 5 år, kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt.
Peru: Beskatning som »bosiddende i skattemæssig henseende«
(»domiciled for tax purposes«) kan medføre ophør af dansk
skattepligt.
Polen: Indtræden af fuld skattepligt til Polen kan medføre ophør af dansk
skattepligt. Dette gælder dog ikke, hvis indkomsten i Polen er fritaget for
polsk skat på grund af arbejde for et socialiseret foretagende, et
repræsentationskontor, et blandet selskab eller lignende.
Schweiz: Skattepligt til Danmark fortsætter i 4 år fra fraflytningen til
Schweiz, medmindre a) skatteyderen er schweizisk statsborger, eller b)
skatteyderen undergives fuld schweizisk skattepligt og ikke kun
»pauschalbeskatning«.
Sierra Leone: Beskatning i Sierra Leone kan alene medføre ophør af dansk
skattepligt for statsborgere i Sierra Leone. Sierra Leones beskatning af
udlændinge kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt.
Sri Lanka: Beskatning som »bosiddende« (»resident«) i
Sri Lanka kan medføre ophør af dansk skattepligt - med følgende to
undtagelser:
a) En person, der fraflytter Danmark til Sri Lanka og der nyder
skattefritalgelse under Resident Guest Tax Exemption (lov nr. 6 af 1979)
enten som pensionist eller som fremtrædende person indenfor kultur eller
videnskab, er fortsat skattepligtig til Danmark.
b) Arbejdstagere, der ikke er statsborgere i Sri Lanka, beskattes som
»ikke bosiddende« (»non resident«) i 3 år fra
påbegyndelsen af arbejdet i tjenesteforhold i Sri Lanka. Beskatningen sker
med en nedsat proportionalskat på 25 pct. Sådan beskatning kan ikke medføre
ophør af dansk skattepligt.
Trinidad & Tobago: Beskatning som »domicileret«
(»domiciled«) i Trinidad & Tobago kan medføre ophør af dansk
skattepligt. Beskatning af derboende personer, der ikke er domicileret i
Trinidad & Tobago, kan ikke bevirke ophør af dansk skattepligt.
Zimbabwe: Beskatning som »fastboende« (»ordinarily
resident«) kan medføre ophør af dansk skattepligt. Beskatning som
»bosiddende« (»resident«) kan ikke medføre ophør af dansk
skattepligt.
3)
Derimod anses skattepligt ikke for ophørt ved indkomstbeskatning til
følgende stater:
Alderney # Algeriet # Andorra # Arabiske Emirater # Argentina # Bahrein #
Bermuda # Bolivia # Bophuthatswana # Botswana # Brunei # Burundi # Cameroon #
Costa Rica # Equador # Ethiopien # Guernsey # Hong Kong # Isle of Man #
Israel # Jersey # Jordan # Kenya # Kuwait # Libanon # Liberia # Liechtenstein
# Malawi # Malaysia # Monaco # Nigeria # Oman # Pakistan # Panama # Paraguay
# Saudi Arabien # Singapore # Surinam # Swaziland # Sydafrika # Syrien #
Taiwan # Tanzania # Thailand # Venezuela # Zaire # Ægypten.
4)
For personer, der ophørte med at have bopæl her i landet før den 18.febr.
1987 henvises til oversigten i LV 1986 side 31 ff med følgende tilføjelser:
Alderney
Beskatning som »resident« kan begrunde ophør af dansk
skattepligt efter § 1 nr.2. (Skat 1987.6.448).
Botswana
Skattesystemet godkendt. (Skat 1987.6.385).
Brunei
Skattesystemet ikke godkendt. (Skat 1987.6.385).
Holland
Beskatning i Holland som non-resident kan ikke begrunde ophør af dansk
skattepligt efter § 1 nr.2. (Skat 1987.3.221).
Jamaica
Skattesystemet godkendt. (Skat 1987.2.148).
Suriname
Skattesystemet ikke godkendt. (Skat 1987.8.608).
Swaziland
Skattesystemet godkendt. (Skat 1987.6.448).
Tanzania
Skattesystemet godkendt. (Skat 1987.1.58).
Thailand
Skattesystemet godkendt. (Skat 1987.2.144).
1.2.2. Personer, der tager ophold i Grønland
Personer, der uden at være fuldt skattepligtige her til landet tager
ophold i Grønland, bliver ikke skattepligtige her til landet, jfr. KL. § 116.
Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet efter bestemmelsen i
KL. §1, nr.3 (ophold) og som tager ophold i Grønland, bringer hermed deres
skattepligt her til landet til ophør.
Ved lov nr.517 af 21. december 1979 blev der med virkning fra 1. januar
1980 gennemført ændringer i KL §1, nr.2, og §7, stk.2, hvorefter udrejse til
Grønland sidestilles med udrejse til fremmed stat eller Færøerne.
Herefter gælder følgende:
1) Udrejse til Grønland med bevarelse af bopæl her i landet: Der vil
foreligge skattepligt både her og i Grønland. Beskatningsproblemerne løses
ved dobbeltbeskatningsaftalen med Grønland. Se afsnit 2 i
»Dobbeltbeskatning«.
2) Udrejse til Grønland med opgivelse af bopæl her i landet: Skattepligten
her til landet bortfalder, når F-54 G foreligger. Skattepligten ansås
bortfaldet for en ansat på en dansk fiskekutter, der fiskede fra Grønland,
idet han havde værelse til rådighed i Grønland og var skattepligtig der.
Dog var han skattepligtig her under et mellemliggende ophold på over 6
måneder på skipperskole i Danmark, Skat 1986.7.481.
1.3. KL. § 1 nr.3. Personer, der uden at have bopæl her i landet,
opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder
For at ophold her i landet skal medføre skattepligt skal der være tale om
et sammenhængende ophold på 6 måneder. I 6-måneders opholdet medregnes
kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.
Hvis arbejdet her i landet foregår på 14-dages skift (dvs. 14 arbejdsdage
efterfulgt af 14 fridage) - som det f.eks. ofte er tilfældet ved arbejde i
forbindelse med kulbrinteindvinding - og udenlandske arbejdere tilbringer de
14 fridage i hjemlandet, skal opholdene i hjemlandet medregnes i 6-måneders
opholdet.
Arbejde på boreplatform
Såfremt udenlandske arbejdere udelukkende befinder sig på en boreplatform,
medens de arbejder her i landet, kan deres tilstedeværelse her i Danmark ikke
betragtes som et ophold, der omfattes af § 1, nr.3.
Fra opholdets begyndelse
Skattepligten indtræder efter denne bestemmelse straks fra begyndelsen af
det ophold, der begrunder den fulde skattepligt, jfr. KL. §8, stk.1, og
vedvarer indtil opholdet ophører.
Selv om opholdet er ufrivilligt som følge af pasinddragelse, medfører
opholdet skattepligt efter KL § 1 nr.3, såfremt det varer mindst 6 måneder.
(Skat 1987.10.736).
En skatteyder tog ophold her i landet den 1.juli 1973 og tog derefter fast
bopæl her den 1.okt. 1973 - altså før end der var forløbet 6 måneder fra
opholdets begyndelse. Han blev anset fuldt skattepligtig fra den 1.juli 1973,
lsr.1983.157.
Et andet resultat forelå i lsr. 1986.68. vedrørende en skatteyder og
hendes to børn, der den 6. juli 1981 ankom til Danmark på et ferieophold.
Under dette ophold blev hendes ægtefælle myrdet i Sydamerika den 9. august
1981. Efter at have erfaret ægtefællens død, besluttede skatteyderen at
opgive sin bopæl i Sydamerika og tage ophold i Danmark, og i den forbindelse
meldte hun den 17. august 1981 sine børn ind i folkeskolen, anmeldte flytning
her til landet til folkeregistret den 24. august 1981 og købte bolig her den
28. august 1981. På baggrund heraf fandt landsskatteretten, at skatteyderen i
medfør af KL § 8 stk.2 (turistreglen), ikke var skattepligtig her i landet
fra indrejsetidspunktet den 6. juli 1981, men at skattepligten i henhold til
KL § 1 stk.1 nr.3 sammenholdt med § 8 stk.1, først var indtrådt efter den 9.
august 1981, hvor hun, efter erfaringen om ægtefællens død, havde truffet
beslutning om at forblive her i landet. Tidspunktet for skattepligtens
indtræden kunne herefter fastsættes til den 17. august 1981, hvor børnene
blev indmeldt i skolen.
Turistregelen - KL. § 8, stk.2
Den såkaldte »turistregel« i KL. § 8, stk.2, udgør en undtagelse
fra KL. § 1, nr.3. Personer, der som turister eller i studieøjemed tager
ophold her i landet, og som under deres ophold ikke driver selvstændig
erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres
hjemland efter reglerne for derboende personer, er fritaget for skattepligt
efter § 1, nr.3, indtil opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig
over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.
Det er en betingelse for skattefriheden, at den pågældende vedvarende er
indkomstskattepligtig til sit hjemland efter de for derboende personer
gældende regler, men bopæl i hjemlandet behøver ikke at være bevaret. Det er
desuden en betingelse, at den pågældende ikke driver selvstændig
erhvervsvirksomhed her, hvorimod lønarbejde ikke udelukker anvendelsen af § 8
stk.2, jfr. KL. cirkulære pkt.4 samt Skat 1985.6.161.
Reglerne om begrænset skattepligt bevirker imidlertid, at en turist eller
studerende, der vel opfylder betingelserne for fritagelse for fuld
skattepligt efter § 1, nr.3, bliver begrænset skattepligtig, hvis han har
indtægt ved lønarbejde her i landet, da turistreglen ikke medfører fritagelse
for den begrænsede skattepligt efter KL. § 2.
Det Danske Missionsselskabs missionærer, der med bevarelse af bopæl og
skattepligt i udlandet er hjemme på ferie i Danmark ca. 1/2 år med års
mellemrum, er omfattet af KL. § 8, stk.2. Den under ferien udbetalte løn er
ikke skattepligtig her.
§ 8 stk. 2 omfatter ikke personer, der efter afsluttet uddannelse
påbegynder en specialuddannelse eller en videreuddannelse inden for deres fag
og under deres ophold her i landet aflønnes som færdiguddannede.
Hvis en turist eller studerende inden for den i bestemmelsen omhandlede
toårsperiode får ophold her i mere end 365 dage, indtræder hans fulde
skattepligt fra den 366. dag og altså ikke med tilbagevirkende kraft til den
dag, hvor opholdet tog sin begyndelse.
1.4. KL. § 1, nr.4. Danske statsborgere, der uden at være omfattet af
bestemmelserne under nr.1-3 gør tjeneste eller varigt opholder sig ombord på
skibe med hjemsted her
Danske statsborgere fritages for skattepligten som følge af opholdet på
danske skibe, såfremt de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de
aldrig har haft bopæl her i landet.
Med bopæl i udlandet sidestilles bopæl i Grønland og på Færøerne.
Grønlændere, der gør tjeneste ombord på danske skibe, bliver derfor ikke
fuldt skattepligtige her til landet i medfør af § 1 nr.4.
Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold ombord
senest har været fuldt skattepligtig her i landet, sidestilles i denne
forbindelse med dansk statsborger.
Skattepligten omfatter også personer, der varigt opholder sig ombord uden
at gøre egentlig tjeneste på skibet, altså også f.eks. hovmestre og
skibstandlæger.
Ved varigt ophold forstås i denne forbindelse en periode af mindst 6
måneders varighed, KL. cirkulære pkt.6.
Bestemmelsen i § 1, nr.4, tager ikke stilling til spørgsmålet om, hvilke
skattepligtige sømænd, der er omfattet af sømandsskatteordningen. Herom
henvises til sømandsskatteloven, bl.a. til kap. III om begrænset
sømandsskattepligt.
1.5. KL. § 1, nr.5. Danske statsborgere, som af den danske stat er
udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af
bestemmelserne i nr.1-3
Reglen medfører skattepligt for en række personer, der efter de tidligere
regler ofte var fritaget både for skattepligt til Danmark og til
bopælslandet. Samtidig med reglens indførelse er indsat en ny bestemmelse i
LL. §7 r, hvorefter udetillæg, hjemflytningstillæg, bosættelsespenge og andre
lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af
tjenesten i udlandet, er skattefri.
Skattepligten for de af staten udsendte omfatter tillige de med sådanne
personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er
fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse. Det er dog en forudsætning for, at
disse »tilknyttede« personer forbliver fuldt skattepligtige, at de
er danske statsborgere, og at de ikke er skattepligtige til fremmed stat
efter reglerne for derboende personer.
Udsendt af den danske stat
Selv om der i første række tages sigte på sådanne personer, der i kraft af
de folkeretlige immunitetsregler ikke er underkastet beskatning i
opholdsstaten, omfatter bestemmelsen efter sin ordlyd dog en større
personkreds og altså også sådanne af den danske stat i dens tjeneste udsendte
personer, der ikke nyder skattefrihed i opholdslandet.
I lsr. 1975.100 anså landsskatteretten dog ikke bestemmelsen for at
indeholde tilstrækkelig sikker hjemmel til at opretholde skattepligten for en
af Danmarks Radio udsendt korrespondent, som havde fast bopæl i udlandet, og
som havde svaret skat til det pågældende land. Skatteyderen gjorde under
sagens behandling gældende, at Danmarks Radio ikke er en statsinstitution,
men en selvstændig af radiorådet ledet offentlig institution.
Det er ikke en betingelse for reglens anvendelse, at den udsendte er
tjenestemandsansat.
Danske statsborgere, der er bosiddende i udlandet, og som på lokalt plan
opnår ansættelse til f.eks. kontorarbejde i den danske ambassade i
bopælslandet, bliver ikke skattepligtige efter § 1, nr.5, idet de pågældende
ikke er udsendte. En dansk statsborger, der havde boet 3 år i Japan og var
japansk gift, blev ikke skattepligtig efter KL. § 1 nr.5, da han blev ansat
som eksportstipendiat for Danmarks Erhvervsfond med virke i Japan, idet han
ikke kunne anses for udsendt til tjeneste uden for riget. (Skat 1987.1.44).
Personer i følgende ansættelsesforhold er anset for skattepligtige efter
KL. §1, nr. 5:
- eksportstipendiater udsendt af industriministeriet
- personer, der er tjenstgørende ved den danske militære enhed på Cypern,
selv om enheden kommandomæssigt står under FN's generalsekretær (Lsr. 1973.93
og lsr. 1974.1),
hvorimod følgende ikke er anset for skattepligtige efter bestemmelsen:
- velfærdssekretærer beskæftigede ved handelsflådens velfærdsråd i
udlandet
- en dyrlæge ansat i et udviklingslands centraladministration, der oppebar
løntilskud fra den danske stat (Skd.13.91)
- medarbejdere udsendt af Danmarks turistråd
- ulandsfrivillige udsendt af Danida og Folkekirkens Nødhjælp
- en DSB tjenestemand med 3 års tjenestefrihed med henblik på midlertidig
ansættelse i selskabet »Interfrigo«, Schweiz, uanset at han under
opholdet i Schweiz oppebar et løntillæg fra DSB, som ikke kunne beskattes her
i landet.
1.6. Indkomstopgørelsen for en periode under et år
Der henvises til PSL § 14 samt pkt. 90 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om
PSL.
1.6.1. Opgørelse af periodeindtægten
Renter Nye regler
Ved lov nr.303 af 25.maj 1987 er der gennemført regler om fuld
periodisering af renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til
udlandet. De nye regler gælder både forudforfaldne og bagudforfaldne
renteindtægter og renteudgifter.
De nye regler sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører
skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved
indkomstopgørelsen.
Loven har virkning for renteindtægter og -udgifter, der forfalder den
18.februar 1987 eller senere. Hvis skattepligten er indtrådt før denne dato,
gælder loven dog ikke for bagudforfaldne renteudgifter.
Loven omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i
tilflytnings- og fraflytningsåret.
Gamle regler
For renteindtægter og renteudgifter, der forfalder før den 18.februar
1987, gælder fortsat de regler, der blev gennemført ved lov nr.203 af 17.maj
1984 jfr. de tidligere gældende bestemmelser i LL § 5 stk.6 og § 5B. Disse
bestemmelser finder anvendelse i de tilfælde, hvor skattepligten efter KL § 1
ophører ved fraflytning.
Om prioritetsrenter, se nedenfor under fast ejendom.
Efter den tidligere gældende bestemmelse i LL § 5, stk.6, skal
forudforfaldne renteudgifter fradrages efter periodiseringsprincippet, hvis
skatteyderen emigrerer inden udløbet af den periode, renten vedrører. Renten
kan dog kun fradrages, hvis renten er forfalden til betaling før
skattepligtens ophør. Dette gælder også, hvis forudbetalingsperioden er under
6 måneder. Skatteyderen opnår således ikke fradragsret for renteudgifter, der
vedrører tidsrummet efter ophøret af den fulde skattepligt.
Hvis et lån med forudforfalden rente for en periode under 6 måneder
stiftes mod slutningen af et indkomstår, kan renteudgiften fradrages fuldt ud
i stiftelsesåret efter forfaldsprincippet. Hvis den fulde skattepligt
imidlertid ophører på grund af fraflytning i det følgende indkomstår, før
forudbetalingsperioden er udløbet, indebærer § 5, stk.6, at skatteansættelsen
for stiftelsesåret skal ændres således, at renteudgiften periodiseres.
I henhold til den tidligere gældende bestemmelse i LL § 5B medregnes
renteindtægter, der forfalder efter det tidspunkt, hvor skattepligten er
ophørt, ved opgørelsen af indkomsten for den periode, renteindtægterne
vedrører.
Personer, der både har bagudforfaldne renteindtægter og bagudforfaldne
renteudgifter, kan således i forbindelse med emigration komme i den
situation, at der skal ske en periodisering af renteindtægter, der ikke er
forfaldne ved skattepligtens ophør, jfr. den hidtidige § 5B, uden at der
foretages en tilsvarende periodisering af de renteudgifter, der ikke er
forfaldne, jfr. den hidtidige § 5, stk.6.
Den hidtidige § 5, stk.6, har virkning for renteudgifter, der forfalder
den 20. maj 1984 eller senere, men før den 18.febr. 1987 - og den hidtidige§
5B har virkning, når skattepligten ophører den 20. maj 1984 eller senere, og
renteindtægterne forfalder før den 18.febr. 1987.
Ved tilflytning finder de almindelige periodefordelingsregler anvendelse
for så vidt angår renteindtægter og -udgifter, der forfalder før den 18.febr.
1987. En renteindtægt tilskrevet uden for skattepligtsperioden kan således
ikke tages i betragtning, heller ikke med et for perioden anslået beløb, lsr.
1964, 13. På tilsvarende måde kan renteudgifter som hovedregel kun fradrages,
hvis renterne er forfaldne inden for skattepligtsperioden, lsr. 1961, 56. Det
samme gælder indskud på etableringskonto og indekskonto.
En skatteyder, hvis skattepligt til Danmark var indtrådt pr. 23. juni
1982, blev anset for indkomstskattepligtig af nogle pr. 1. juli 1982
forfaldne obligationsrenter, idet han ved salg af obligationerne pr. 2. juni
1982 havde beholdt rentekuponerne mod refusion til køber. (Skat 1986.3.224).
For renteudgifter omfattet af LL § 5, stk.2, (se herom F.3.1.2) skal der
dog ske periodisering også ved tilflytning.
Fast ejendom
En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at
periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder
renteudgifter, foretages efter et rent »refusionsprincip«
(opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.
En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig
her) den 1. august 1977, købte den 1. september 1977 et enfamiliehus.
Driftsresultatet af den faste ejendom og herunder fradrag for renter af
prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et
rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende
tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. september og 31. december 1977. Under
hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153
dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes
besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel
prioritetsrenter som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne
således, at de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage
multipliceres med 65/153.
Skatteyderen havde i 1978 betalt forfaldne renter vedrørende den faste
ejendom på i alt 70.288 kr., og det forhold - at der ved beregningen af den
skattepligtige indkomst for perioden fra 1. august til 31. december 1977 var
indrømmet ham fradrag for en del heraf, 13.609 kr., der ikke var forfalden
til betaling i 1977 - kunne efter landsskatterettens opfattelse ikke berøve
ham retten til fradrag heraf ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1978,
lsr.1982.77. Denne retstilstand er ændret ved lov nr.303 af 25.maj 1987. Den
del af et rentebeløb, som efter denne lov fratrækkes i tilflytningsåret, selv
om renten ikke er forfalden, vil ikke også kunne fratrækkes i forfaldsåret.
Dette gælder for renteudgifter, der forfalder den 18.febr. 1987 eller senere.
3 pct.'s fradrag
Fra og med indkomståret 1987 er der indført et såkaldt 3 pct.'s fradrag,
jfr. LL § 8 F. Fradraget gives alene i den skattepligtige indkomst og fragår
således ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst eller
kapitalindkomsten. Beregningsgrundlaget er indkomstårets positive indkomst
før regulering efter overgangsreglerne i PSL §§ 21-24. Fradraget kan for
indkomståret 1987 ikke overstige 3.200 kr.
Omfatter indkomståret en kortere periode end 1 år, udgør fradraget 3 pct.
af den personlige indkomst, dog højst 1/12 af grundbeløbet (3.200 kr.) for
hver måned, ved hvis begyndelse skattepligten foreligger.
3 pct.'s fradraget gives til alle, såvel fuldt som begrænset
skattepligtige, der har personlig indkomst.
1.6.2. Afpasning til helårsindtægt - engangsindtægter og -udgifter
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et
år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og
kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt
års indkomst, jfr. PSL § 14 og pkt.90 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om
PSL.
Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året
eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end
hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.
Som engangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning kan
nævnes
- spekulationsgevinster
- indkomstskattepligtige gaver
- aktieudbytter med tilhørende skattegodtgørelse
- tantiemer
- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, lsr. 1978.95.
Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til
Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien den 1. april,
skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for
fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter
de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år,
Skat 1985.9.256.
Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset
for en engangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af
ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet. (Skat
1987.8.597).
Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for
skattepligtsperioden, jfr. LL § 5B, omregnes, således at indtægten svarer til
et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende
o.s.v., jfr. skd.62.246.
For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten
således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis
f.eks.:
- vederlag, der var honorar for udført arbejde, lsr. 1962.92
- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, lsr. 1966.8
- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på
datoen for skattepligtens ophør
- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om
ferien er afholdt i eller uden for perioden).
Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til
helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen
til udlandet. (Skat 1987.8.597).
Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af
årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige
indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. lsr.1982.77 omtalt under A
1.6.1. Af engangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes:
- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.
Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset
skattepligt, sidestilles med engangsudgifter, der ikke skal omregnes.
Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i
en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til
helårsindkomst i henhold til KL § 35, stk.3 (nu PSL § 14), lsr.1983.58.
Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud
i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der
skete fremførsel af tidligere års underskud. (Skat 1987.8.599).
En tilflytter skal opgøre sit afskrivningsgrundlag til værdien i handel og
vandel på tilflytningstidspunktet, lsr. 1978.96. Landsskatteretten udtalte i
øvrigt videre, at der i tilflytningsåret kun kan foretages en forholdsmæssig
afskrivning for den første partielle beskatningsperiode. Saldoværdien
reduceres kun med det tilsvarende beløb.
Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jfr. PSL § 10,
stk.4, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige
indkomst er 0 kr. eller negativ, og i denne relation kan skattemæssige
underskud for indkomstår før tilflytningsåret kun tages i betragtning som
engangsbeløb, jfr. det i det foregående anførte.
Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår gælder særlige regler om
opgørelsen ved skattepligtsophør, se KL. afsnit X og KL. cirkulære, afsnit
IX.
1.6.3. Skatteberegningen - personfradrag
Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,
personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL § 6-8 og nedsættes med
skatteværdien af personfradraget, jfr. PSL § 9. Den endelige skat, der skal
betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jfr. PSL § 14.
Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af
personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jfr. PSL § 10 stk.4 (=tidl. § 37, stk.2, i KL).
En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytning til udlandet
kunne overføres til manden i medfør af KL. § 37, stk.2 (nu PSL § 10, stk.4),
da ægtefællerne, der fraflyttede samtidig, var sambeskattede (nu samlevende)
på tidspunktet for deres fraflytning til udlandet, skd.32.105.
Også i tilfælde, hvor mands og hustrus skattepligt ophører på forskellige
datoer, kan der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede fradrag til
den anden ægtefælle, idet »indkomstårets udgang« i denne
forbindelse må forstås som udløbet af indkomståret for den først fraflyttede
ægtefælle, skd.30.254 og 35.7.
Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb, som følge
af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig
del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da
den tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en
forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, r. Skat
1987.7.523.Se Skat 1985.2.55 om nedsættelse af personfradrag efter KL § 37C
(nu PSL § 11), når den skattepligtige har modtaget ydelser efter
bistandsloven og indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år.
2. Begrænset skattepligt
2.1. KL. § 2, stk. 1a. Lønindtægt
Bestemmelsen omfatter personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter KL
§ 1, når de oppebærer indkomst her fra landet af den i KL. § 43, stk.1 nævnte
art hidrørende fra virksomhed udført her i andet.
To betingelser skal altså være opfyldt for at den, der oppebærer
lønindtægt, kan anses begrænset skattepligtig her til landet:
a) lønindtægten skal hidrøre her fra landet,
b) og lønindtægten skal hidrøre fra virksomhed udført her i landet.
Løn fra et udenlandsk firma, der ikke har hjemting her i landet, medfører
ikke begrænset skattepligt, selv om arbejdet udføres her.
Der foreligger dog begrænset skattepligt, hvis udbetalingen foretages af
en befuldmægtiget, der har hjemting her, jfr. KL §46, stk.4.
En ikke fuldt skattepligtig person, der for en herværende arbejdsgiver og
betalt af denne udfører virksomhed i udlandet eller Grønland, er ikke
begrænset skattepligtig her til landet af denne indtægt, jfr. bl.a.
lsr.1983.158.
Vederlag for tjeneste på visse af den danske marines inspektionskuttere
samt på SKA-bådene er ikke undergivet begrænset skattepligt i henhold til KL.
§ 2, idet disse er fast stationerede i Grønland.
Hvor der er tale om feriegodtgørelse, skal beløbet være indtjent i
forbindelse med arbejde i Danmark.
Særlige vanskeligheder opstår, hvor en person, der er bosat i udlandet,
arbejder for en dansk arbejdsgiver både i Danmark og i udlandet. I et
tilfælde, hvor en svensker deltog i møder her i landet hver 14.dag, men
iøvrigt udførte arbejdet i Sverige, ansås den pågældende begrænset
skattepligtig af den del af honoraret, der kunne henføres til arbejde udført
her i landet.
Se om konsulenthonorarer under A 2.2.
Et stipendium fra statens medicinske forskningsråd til amerikansk ingeniør
her blev ikke anset for begrænset skattepligtig indkomst, da beløbet ikke
kunne anses som arbejdsvederlag, men som et af KL § 43, stk.2, litra e
omfattet beløb, skd.37.141.
Visse former for lønindtægt er ikke A-indkomst, jfr. KL § 45, stk.1., men
uanset dette kan indtægten dog være undergivet begrænset skattepligt i
henhold til KL. § 2, stk.1a. Som eksempel herpå kan nævnes løn til hushjælp
m.v. i private husholdninger. Lønnen (herunder værdien af fri kost og logi)
er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og vil derfor - selv om
der er tale om en B-indkomst - medføre begrænset skattepligt for modtageren.
Ansættelse i udenlandske koncernforbundne selskaber
Et udenlandsk firma, der har en registreret filial her, vil have hjemting
her i landet og lønindtægt, der optjenes for arbejde, der udføres for
filialen her i landet - herunder på kontinentalsoklen - er begrænset
skattepligtig. Dette gælder også, hvor lønudbetalingen sker direkte fra det
udenlandske hovedkontor, når lønudgiften som en driftsudgift vil være at
henføre til den danske filials driftsregnskab.
Et skotsk selskab, der havde aktiemajoriteten i off-shore selskaber i
England og Norge, havde tillige registrerede filialer i Danmark, Vesttyskland
og Holland. I 1985 havde man planlagt at udstationere en medarbejder fra den
hollandske filial, en fra datterselskabet i England og en fra datterselskabet
i Norge til udførelse af arbejde i Danmark i under 183 dage.
Statsskattedirektoratet fandt ikke, at der var etableret et sådant
ansættelsesforhold mellem den danske filial af det skotske moderselskab og de
udsendte medarbejdere fra henholdsvis datterselskabet i England og i Norge,
at beskatning af disse personer kunne gennemføres efter KL § 2, stk.1, litra
a. Beskatning ville alene kunne ske efter reglerne om arbejdsudleje eller
eventuelt efter kulbrinteskatteloven.
Vedrørende den udstationerede medarbejder fra filialen i Holland fandt
direktoratet, at en filial i denne forbindelse måtte sidestilles med en
afdeling af moderselskabet, uanset at filialen var placeret i et andet land i
egne lokaliteter. Den hollandske medarbejder var således omfattet af reglerne
om begrænset skattepligt i den periode, hvor han var udstationeret for at
arbejde for den danske filial. Dette gælder, uanset om lønudbetalingen skete
direkte fra det skotske hovedkontor eller fra den hollandske filial, når
lønudgiften som en driftsudgift skulle henføres til den danske filials
driftsregnskaber, Skat 1985.7.202.
Det forhold, at indtræden af begrænset skattepligt for her til landet
udsendte medarbejdere kan være afhængig af ansættelse i et bestemt udenlandsk
selskab, jfr. ovenfor, medfører, at ligningsmyndighederne kan anmode om at få
belyst realiteten i de ansættelsesforhold, som påstås lagt til grund for
ligningen. Rent formelle arrangementer kan således ikke tillægges betydning
for skattepligten.
Hvornår indtræder skattepligten
Begrænset skattepligt efter KL. § 2, stk.1a, indtræder efter det
almindelige princip i KL. § 6, stk.1, når skattepligtsbetingelsen er opfyldt,
d.v.s. fra det tidspunkt, den pågældende oppebærer lønindtægt ved virksomhed
udført her i landet. Det er i denne forbindelse afgørende, hvornår arbejdet
er påbegyndt, medens der ikke kan lægges vægt på tidspunktet for
lønudbetalingen.
En person, der opholder sig nogen tid her i landet, før han tager
lønarbejde, vil altså få en skattefri periode fra opholdets begyndelse og
indtil det tidspunkt, hvor arbejdet påbegyndes. Bliver han i stedet for fuldt
skattepligtig, fordi opholdet bliver af 6 måneders varighed eller derover,
indtræder den fulde skattepligt imidlertid fra opholdets begyndelse.
Hvis en ikke fuldt skattepligtig person nu og da tager arbejde her i
landet inden for samme år, indtræder og ophører skattepligten flere gange
inden for samme år, og der skal principielt foretages et tilsvarende antal
ansættelser. Se A 2.12.1.
Derimod blev en finsk kapelmester, der i henhold til kontrakt havde været
ansat som kunstnerisk leder af et dansk byorkester i hele indkomståret, anset
for begrænset skattepligtig for hele det pågældende indkomstår, og ikke kun
for de 12 perioder (af en varighed fra 2 til 34 dage), i hvilke han havde
opholdt sig her i landet, lsr. 1979.92.
2.2. KL. § 2, stk.1b. Anden A-indkomst
Personer, der uden at være omfattet af § 1, oppebærer indkomst af den i
KL. § 43, stk.2 nævnte art, der er gjort til A-indkomst, bliver ligeledes
begrænset skattepligtige.
Denne bestemmelse har især betydning for personer, der oppebærer
bestyrelseshonorarer, pensioner, skattepligtige forsikringsydelser m.v. her
fra landet. Den omfatter bl.a. også livrenteydelser efter loven om erstatning
til besættelsestidens ofre, lsr.1980.205.
Bortset fra konsulenthonorar (se herom nedenfor) stilles der i disse
tilfælde ikke krav om anden tilknytning her til landet end den, der ligger i,
at den skattepligtige indkomst hidrører her fra landet.
Dobbeltbeskatningsoverenskomster kan dog medføre, at Danmark er afskåret
fra at udnytte den beskatningsret, som KL. § 2, stk.1b. giver. Hvis
beskatningsretten efter overenskomsten tilkommer vedkommende udland, kan
indeholdelse undlades, men det må ved hver udbetaling dokumenteres, at
betingelserne herfor er til stede.
Bestyrelseshonorar
Det er uden betydning for den begrænsede skattepligt af
estyrelseshonorarer, om bestyrelsesmøderne afholdes her i landet eller i
udlandet.
Konsulenthonorar
Ved lov nr.309 af 25.maj 1987 er der indført begrænset skattepligt af
vederlag, der modtages fra en virksomhed her i landet, som rådgiver,
konsulent eller lignende medhjælp for virksomheden, jfr. KL. § 2 stk.1b
sammenholdt med KL. § 43 stk. 2i.
Den nye regel gælder kun for personer, der tidligere har været fuldt
skattepligtige til Danmark på grund af bopæl og som er eller inden for de
seneste 5 år forud for ophøret af skattepligten har været hovedaktionær (jfr.
K 3.3) i den virksomhed, som udreder vederlaget.
Den begrænsede skattepligt efter denne bestemmelse gælder for arbejde som
udføres for virksomheden udenfor Danmark. Hvis arbejdet udføres her i landet,
foreligger der begrænset skattepligt allerede i medfør af KL. § 2 stk. 1a.
Der kan efter omstændighederne blive tale om at anse en del af honoraret
som godtgørelse for medlemskab af eller medhjælp for selskabets bestyrelse,
jfr. KL. § 2 stk.1b, sammeholdt med § 43 stk.2a. Selv om dette ingen
betydning har for selve skattepligten til Danmark, vil det ofte på grund af
de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster have betydning for udnyttelsen
af beskatningsretten.
Den nye regel om begrænset skattepligt af konsulenthonorarer har virkning
for indkomst, hvortil den skattepligtige erhverver endelig ret den 18.februar
1987 eller senere.
Pensions- og forsikringsudbetalinger
De skattepligtige forsikringsudbetalinger, der er gjort til A-indkomst i
henhold til finansministerens bekendtgørelse af 28.marts 1969, begrunder
begrænset skattepligt, hvad enten modtageren - f.eks. under en tidligere
opholds- eller bopælsperiode - har haft fradragsret for præmierne eller ikke.
Det er ligeledes uden betydning, om det tjenesteforhold, som pensionen har
sammenhæng med, vedrører arbejde, der har været udført i Danmark eller i
udlandet, skd.15.13.
Personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, kan vælge fuldt
fradragsberettigede præmier og bidrag til en ordning omfattet af PL § 2, nr.
4 eller §§ 5-13 henført til beskatning efter PL § 50. I så fald er kun 70
pct. af den del af den løbende udbetaling fra en renteforsikrings- eller
pensionskasseordning, der hidrører fra indbetaling og tilvækst efter overgang
til § 50-beskatning, indkomstskattepligtig. Normale udbetalinger fra andre
ordninger hidrørende fra indbetalinger og tilvækst efter overgang til §
50-beskatning vil være indkomstskatte- og afgiftsfri, se I 3.3.3.
Afgift i anledning af udbetaling fra eller ophævelse af en pensions- eller
forsikringsordning skal ifølge PL § 32, stk.1, svares af det fulde beløb,
selv om arbejdstageren eller ejeren af forsikringen ikke har været
skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet
sted. For indbetalinger før lovens ikrafttræden den 1. januar 1972 gælder PL
§ 32, stk.2. Det var tidligere antaget, at afgiften kunne bortfalde i medfør
af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne praksis er ændret, idet
skattedepartementet har tilkendegivet, at bestemmelserne i de indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke er til hinder for det danske
afgiftskrav, se SD-cirk. nr.519 af 20.apr. 1977.
Begrænset skattepligtige, fuldt skattepligtige samt ikke skattepligtige
personer, der i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland undergives ved
ophævelse i utide m.v. af visse pensionsordninger udover afgift en
tillægsafgift efter PL 48 A, som har virkning for ophævelser den 18. marts
1987 eller senere, se I 2.12.2.
Kursusgodtgørelse
Kursusgodtgørelse, der udbetales i h.t. lov nr. 93 af 17.3.1971 for
Grønland om erhvervsmæssig uddannelse, er ikke A-indkomst og begrunder altså
ingen begrænset skattepligt efter KL § 2.
2.3. KL § 2, stk.1c. Udlejning af arbejdskraft
Efter denne bestemmelse bliver en arbejdstager, der udlejes til udførelse
af arbejde her i landet (såfremt han ikke er fuld skattepligtig) begrænset
skattepligtig af vederlaget for det pågældende arbejde. Skatten udgør 30 pct.
af det vederlag i penge plus eventuel fri kost og logi, som den pågældende
modtager for det udførte arbejde. Se skd.cirk.nr.70 af 3.juni 1983.
2.4. KL. § 2, stk.1d. Erhvervsvirksomhed
Ved lov nr.309 af 25.maj 1987 er reglerne om begrænset skattepligt efter
KL. § 2 stk.1d ændret.
Efter lovændringen foreligger der begrænset skattepligt, når personer, der
uden at være omfattet af § 1,
- udøver erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller
- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed
eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte,
afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties, eller
- har bortforpagtet en sådan virksomhed.
Lovændringen har virkning for ydelser, som den skattepligtige erhverver
endelig ret til den 18. februar 1987 eller senere.
Ydelser, der er erhvervet endelig ret til før 18. februar 1987, er
omfattet af den tidligere gældende bestemmelse i KL. § 2 stk.1d. Efter denne
bestemmelse bestod der begrænset skattepligt for personer, der uden at være
omfattet af § 1, udøvede erhverv med fast driftssted her i landet eller
deltog i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller på anden måde
var berettiget til andel i overskuddet af en sådan virksomhed.
En person udøver erhverv her i landet, selv om virksomheden drives i
nteressentskabsform. Er der derimod tale om et aktieselskab, bliver
aktionæren ikke begrænset skattepligtig efter denne bestemmelse, men efter §
2, stk.1f (udbytte).
En murermester havde i en årrække været medinteressent i en virksomhed,
hvis indtægter dels hidrørte fra udlejning af beboelseslejligheder og dels
fra fortjeneste ved salg af ejerlejligheder. Indtægterne fra virksomheden,
herunder renter og kursavancer på afdrag vedrørende de sælgerpantebreve, der
var fremkommet ved salg af ejerlejligheder, havde af interessenterne været
selvangivet som almindelig indkomst. Skatteyderen påstod, at indtægter ved
renter og kursavance vedrørende sælgerpantebrevene efter hans emigration til
udlandet i 1973 ikke var skattepligtig indkomst for ham, idet der ikke var
hjemmel til en sådan beskatning i KL § 2. Under hensyn til, at de pågældende
sælgerpantebreve - udstedt til skatteyderen som fordringshaver - ved
fremkomst efter tinglysning var indgået direkte i åbent depot på
skatteyderens navn i en herværende bank, kunne det tiltrædes, at pantebrevene
havde opnået en af det herværende driftssted uafhængig eksistens således, at
de omhandlede renter og kursavancer ikke kunne medtages til beskatning her i
landet i medfør af KL § 2, lsr.1981.197.
Derimod fandt landsskatteretten i lsr.1983.60 at en skatteyder, der som
medinteressent havde deltaget i et som næringsvirksomhed drevet
udstykningsforetagende med fast driftssted her i landet, var skattepligtig
efter KL § 2, stk.1, litra c (nu d), af renter og kursavancer på pantebreve,
hidrørende fra salg af interessentskabets grunde, da pantebrevene ikke var
udskilt af interessentskabets regnskab og derfor var en del af
interessentskabets formue.
Deltagelse som kommanditist i flere rederikommanditselskaber blev anset
som en samlet virksomhed. Den begrænsede skattepligt ophørte derfor først ved
afhændelse af den sidste anpart, hvorfor tilbageføring af
forskudsafskrivninger i forbindelse med annullation af en
skibsbygningskontrakt inden dette tidspunkt medførte beskatning efter KL § 2,
stk. 1c (nu §2, stk. 1d), jfr. ØLD af 3. december 1982 (skd.66.299).
Efter lovændringen er den begrænsede skattepligt ikke længere betinget af,
at de modtagne ydelser kan karakteriseres som »andel i overskud«.
Løbende ydelser, der er variable efter omsætningens størrelse, vil således
medføre begrænset skattepligt efter den nye bestemmelse, men ikke efter den
tidligere gældende bestemmelse.
I modsætning til den tidligere gældende retstilstand, medfører en
forpagtningsafgift, uanset om den er fast eller variabel, begrænset
skattepligt efter den nye bestemmelse.
Når en virksomhed afhændes, bliver ejere, som ikke er fuldt
skattepligtige, kun beskattet af særlig indkomst, hvis denne indkomst
hidrører fra afståelse af formuegoder knyttet til en virksomhed, som medfører
begrænset skattepligt, jfr. LOSI § 10.
Lovændringen har derfor den virkning, dels at de årlige
forpagtningsafgifter gøres skattepligtige, og dels at avancen ved salg af den
bortforpagtede virksomhed kan beskattes. Man har herved standset de tidligere
forekommende tilfælde, hvor en ejer af en virksomhed gennem en
bortforpagtningskonstruktion og fraflytning til udlandet kunne afhænde
virksomheden uden beskatning af fortjeneste og genvundne afskrivninger.
Vedrørende den nærmere forståelse af begrebet »andel i
overskud«, som har betydning for ydelser, som der er erhvervet endelig
ret til inden den 18.februar 1987 henvises til KL-cirkulære nr. 198 af 27.
oktober 1971, pkt. 13, samt LV 1986, side 50.
Fast driftssted
Ved fastlæggelsen af, hvornår der foreligger fast driftssted, må der
lægges afgørende vægt på den præcisering af begrebet, der har fundet sted i
tilknytning til vore dobbeltbeskatningsoverenskomster, samt på den tidligere
landsskatteretspraksis.
Fast driftssted antages herefter altid at foreligge, når virksomheden
drives gennem: Filial - Kontor - Fabrik eller værksted her i landet samt hvor
der er tale om byggevirksomhed her i landet i en periode på normalt 12 mdr.
eller derover.
Fast driftssted foreligger ikke, blot fordi der her i landet forekommer en
formidleragent (agent, der i den i udlandet beliggende virksomhed skal have
accept på de ordrer, han modtager) og heller ikke hvor virksomheden her i
landet ledes af en helt uafhængig repræsentant (grosserer eller lignende).
Varetages virksomheden her i landet af en såkaldt kvalificeret agent, der
fra det udenlandske firma, han repræsenterer, har fuldmagt til at indgå
handler med bindende virkning for virksomheden, foreligger der fast
driftssted her i landet.
I lsr.1983.60 fandt landsskatteretten, at en skatteyder var skattepligtig
efter KL § 2, stk.1, litra c (nu d) af renter og kursavancer på pantebreve
hidrørende fra salg af parceller tilhørende et som interessentskab etableret
udstykningsforetagende, hvori skatteyderen var medinteressent.
Landsskatteretten lagde ved afgørelsen til grund, at det som
næringsvirksomhed drevne udstykningsforetagende havde fast driftssted her i
landet, da beføjelsen hos en af de herboende interessenter til at underskrive
salgsdokumenter måtte anses som en fuldmagt for denne til med bindende
virkning at handle på de øvrige interessenters vegne.
Såfremt der via et filialkontor med lager her i landet sker bindende salg
til såvel Danmark som tredieland, omfatter den begrænsede skattepligt
fortjenesten vedrørende salget både til Danmark og tredielande.
Tilstedeværelsen af en ren indkøbsfilial her i landet er ikke
tilstrækkelig til, at der foreligger fast driftssted, idet det er en
forudsætning, at der drives indtægtsgivende virksomhed her i landet.
Om begrebet fast driftssted, se Erik Møller i RR. 1963, s.8.
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt
kommanditisterne i et tysk kommanditselskab kunne beskattes i Danmark af
indtægter, de havde ved firmaets aktivitet her i landet i forbindelse med
etableringen af naturgasnettet. Kommanditselskabet havde specialiseret sig i
svejseteknikker og påtog sig arbejder af en varighed af 3-6 måneder. Arbejder
skulle udføres af tyske arbejdstagere og driftsmateriellet skulle fragtes
mellem de forskellige arbejdssteder, idet man forventede at indgå aftaler om
3-4 arbejder årligt, de næste 5-10 år.
Arbejdet skulle udføres for forskellige danske naturgasselskaber med
forskellig geografisk placering, således at der ikke nødvendigvis var en
direkte geografisk sammenhæng mellem de enkelte arbejder. Kommanditselskabet
havde hverken driftskontor eller fast adresse i anmark.
Ligningsrådet fandt at kommanditisternes skattepligt her til landet afhang
af, om selskabet havde etableret et fast driftssted her. Da selskabets
aktivitet faldt ind under bygge-, anlægs- og monteringsarbejder forelå der
kun fast driftssted, hvis et arbejde varede mere end 12 måneder.
Rørledningsarbejde indenfor naturgasselskabernes hovedregi blev anset for at
udgøre et kommercielt og geografisk hele, hvorefter den virksomhed der
udøvedes på hvert sted var en del af et arbejde med en varighed over 12
måneder. I overensstemmelse hermed fandtes kommanditisterne at være
skattepligtige til Danmark af overskuddet af nævnte virksomhed efter KL § 2
stk. 1, litra d.
2.5. KL. § 2, stk.1e. Fast ejendom
Personer, der uden at være omfattet af KL § 1, ejer fast ejendom her i
landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet
familiefideikommis, herunder kapital båndlagt i henhold til
lensafløsningsloven, er begrænset skattepligtige.
Også bortforpagteren af en ejendom må som ejer af ejendommen anses for
skattepligtig efter denne bestemmelse, se KL.-cirkulære nr.198 af 27.okt.
1971, pkt.13.
Bestemmelsen er for så vidt angår fast ejendom i overensstemmelse med
tidligere regler og giver ikke anledning til særlige problemer bortset fra
sådanne, som knytter sig til indkomstopgørelsen.
Det følger af princippet i lsr.1970.85 og 1972.8, at renter af indestående
i Grundejernes investeringsfond ikke skal medregnes ved opgørelsen af
ejendomsoverskuddet, da indeståendet ikke kan henføres til ejendommens
driftskapital. Dette fremgår også af skd.34.266, hvor det tillige afgøres, at
beløbene, når de frigives ved bindingsperiodens ophør, ikke er omfattet af
den begrænsede skattepligt.
En begrænset skattepligtig, der havde indtægter her i landet fra nogle
udlejningsejendomme, og som i overskuddet herfra havde foretaget fradrag for
henlæggelser til investeringsfond, blev anset for skattepligtig af renterne
på investeringsfondskontiene, som blev anset for undergivet begrænset
skattepligt sammen med den virksomhed her i landet, som kontiene havde
tilknytning til.
En begrænset skattepligtig, der havde indtægter her i landet fra
bortforpagtning af landbrug, og som havde foretaget fradrag for henlæggelser
til investeringsfond, blev anset for skattepligtig af renterne på
investeringsfondskontiene. (Skat 1986.3.225).
2.6. KL. § 2, stk.1f. Udbytteindtægter - visse aktieafståelser
Ved lov nr.309 af 25.maj 1987 er KL. § 2 stk.1f ændret, således at der
efter lovændringen foreligger begrænset skattepligt, når personer, der uden
at være omfattet af KL. § 1, oppebærer udbytteindtægter i hvilke der i
henhold til KL. § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager
udbytte i øvrigt omfattet af LL. § 16A stk.1, eller modtager afståelsessummer
omfattet af LL. § 16B stk.2.
I forhold til den tidligere gældende retstilstand har lovændringen udvidet
den begrænsede skattepligt til også at omfatte maskeret udbytte og
afståelsessummer omfattet af LL. § 16B stk.1 og 2.
Når der indrømmes dispensation efter LL. § 16A stk.2, LL. § 16B stk.6 og
LOSI § 17 stk.3, bortfalder den begrænsede skattepligt.
Den udvidede skattepligt har virkning for udbytteudlodninger og
aktieafståelser m.v. foretaget den 18.februar 1987 eller senere.
2.7. KL § 2, stk.1g. Skattegodtgørelse
Skattegodtgørelse til udenlandske aktionærer - som i henhold til en
dobbeltbeskatningsaftale er berettiget til skattegodtgørelse af udbytte fra
danske selskaber - beskattes i Danmark med 30 pct. ligesom aktieudbytter. Se
skd.cirk.nr. 70 af 3.juni 1983.
2.8. KL § 2, stk.1h. Renter
Ved lov nr.309 af 25.maj 1987 er den begrænsede skattepligt udvidet til at
omfatte renter fra kilder her i landet.
Den begrænsede skattepligt skal dog kun omfatte personer, som har været
fuldt skattepligtige efter KL. § 1 i en eller flere perioder på ialt mindst 5
år indenfor de seneste 10 år før ophør af skattepligt efter denne
bestemmelse.
Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal som hovedregel beskattes med
en bruttoskat på 30 pct. Den eneste undtagelse er renteindtægter, der er
knyttet til virksomhed med fast driftssted omfattet af KL. § 2 stk.1d. Disse
renter skal som hidtil indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud.
Renteskatten skal have virkning for renter, som vedrører tiden efter 31.
december 1987, uanset renternes forfaldstidspunkt og som tilfalder personer,
hvis skattepligt efter KL. § 1 ophører 18.februar 1987 eller senere.9.
2.9. KL § 2, stk.1i. Royalty
Ved lov nr.309 af 25.maj 1987 er den begrænsede skattepligt udvidet til at
omfatte royalty hidrørende fra kilder her i landet.
Det er en betingelse for den begrænsede skattepligt, at royalty-betaleren
har hjemting her i landet.
Der foreligger dog begrænset skattepligt, hvis udbetalingen foretages af
en befuldmægtiget, der har hjemting her, jfr. KL § 65C stk.1.
Hvad er royalty
I KL § 65C stk.4, defineres royalty som betalinger af enhver art, der
modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert
patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Royaltyindtægter omfattet af bestemmelsen beskattes med en bruttoskat på
30 pct.
Med virkning fra 1.januar 1988 skal royaltyskatten opkræves ved
indeholdelse.
Den begrænsede skattepligt efter KL § 2 stk.1i, af royalty til personer,
der ikke er omfattet af KL § 1 og til dødsboer, der behandles i udlandet,
skal have virkning for royalty, der forfalder til betaling eller godskrives
den 1.januar 1988 eller enere.
Personer og dødsboer, der alene er skattepligtige efter KL § 2 stk.1i, er
fritaget for pligten til at indgive selvangivelse.
Særregel om royaltybetalinger i 1987
Dog skal den begrænsede skattepligt allerede have virkning i perioden
18.februar til 31.december 1987 for så vidt angår royalty, som betales eller
godskrives til personer, der ikke er omfattet af KL § 1 og dødsboer, der
behandles i udlandet, i henhold til en kontrakt som er indgået i samme
periode, jfr. § 4, stk.9, sidste pkt., i lov nr.309 af 25.maj 1987.
Royaltyskatten for denne periode opkræves ikke ved indeholdelse, men
selvangivelse vedrørende disse royaltyindtægter skal indgives til
statsskattedirektoratet inden for de sædvanlige frister. Skatteansættelsen af
denne royalty foretages af ligningsrådet. Se iøvrigt skd.cirk. af 27.august
1987 om beskatning af royalty, som i perioden 18.februar 1987-31.december
1987 betales til modtagere i udlandet.
2.10. Beskatning af udenlandske artister m.fl.
Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark bliver i
almindelighed ikke skattepligtige af honorarer oppebåret i Danmark, se dog
1.3 (om skattepligt efter 6 måneders ophold).
2.11. Skattepligt ifølge kulbrinteskatteloven
Personer, der har indtægt i forbindelse med forundersøgelse,
efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed, vil
være skattepligtige til Danmark i medfør af kulbrinteskatteloven. For disse
personer indebærer kulbrinteskatteloven derfor en udvidelse af den subjektive
skattepligt.
I det omfang personerne ikke tillige er fuldt skattepligtige efter KL § 1
eller begrænset skattepligtige efter KL § 2, foretages ansættelsen af
ligningsrådet og statsskattedirektoratet foretager beregning og opkrævningen
af skatter, der pålignes i medfør af kulbrinteskatteloven.
For personer, der tillige er skattepligtige efter KL §§ 1 og 2 gælder der
ingen særlige regler i kulbrinteskatteloven med hensyn til ansættelse,
beregning og opkrævning af skatter. Ansættelsen for disse personer skal
således fortsat foretages af de kommunale igningsmyndigheder.
2.12. Indkomstopgørelse og skatteberegning
2.12.1. Indkomstopgørelsen
Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder
skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det
omfang, de vedrører disse indtægter, KL. § 2, stk.2 og lsr.1973.96. En
begrænset skattepligtig kan således ikke fratrække underholdsbidrag til en
herboende fraskilt hustru, skd.32.93.
En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele den
pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han havde givet
afkald på halvdelen af den til fordel for sin tidligere ægtefælle.
En skatteyder, der var begrænset skattepligtig af A-indkomst ved
virksomhed udført her i landet, blev ikke anset berettiget til at fratrække
bidrag til en svensk sygeforsikring.
En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst og formue fradrage renter og afdrag til et familiefond, som han
ønskede at oprette i udlandet.
Nyt fradrag
Ifølge et af skatteministeren den 9.dec. 1987 fremsat lovforslag indsættes
der i LL en ny § 9 F med følgende indhold:
Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra
a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et
grundbeløb på 27.100 kr. (i 1987) ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives
kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra a, og kan ikke
overstige sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende med ægtefællen
ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.
Lovforslaget var ikke vedtaget ved afslutningen af LV's redaktion den
22.dec. 1987.
(Se LV s.3 om forslagets evt. vedtagelse i jan. 1988).
Indtægt af fast ejendom - rentefradrag
Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at
driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke
beregnede renter af egenkapital jfr. lsr.1983.121.
Med virkning fra og med indkomståret 1980 har ligningsrådet vedtaget, at
der for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan
godkendes fradrag i formueopgørelsen for almindelig prioritetsgæld samt for
anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil en
samlet behæftelse på 80% af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb.
Yderligere gæld tillades ikke fradraget, medmindre den skattepligtige
dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens
anskaffelse, drift eller forbedring.
Den nævnte begrænsning af den gæld, der kan fradrages ved
formueopgørelsen, udmåles fortsat som 80% af ejendommens andelsværdi, selv om
både ejendom og gæld nu skal ansættes til kontantværdien i formueopgørelsen.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen
medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,
opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden
for 80% af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som
følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af
fradraget i formueopgørelsen.
Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld som efter det
anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten for renter begrænses
for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.
Avance ved salg af fast ejendom
En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet og som
følge heraf er begrænset skattepligtig efter § 2, stk.1d (nu stk.1e), skal
beskattes af avance ved salg af ejendom (skd.14.151 og 18.153).
Flere indtægtsarter samtidig
Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af
bestemmelserne i § 2, stk.1a, b, d og e, skal der foretages en samlet
opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ,
kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden
indkomstkilde.
Hvis en person er begrænset skattepligtig som ejer af en fast ejendom
eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb
under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der
bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk.1a, skal der foretages en
indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de
inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om
skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal
periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene
foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd.19.16.
I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering m.v. er det bestemt i
hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor
flere kommuner kommer på tale træffer statsskattedirektoratet bestemmelse om
i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig alene fordi han har indtjent
lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et
fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, lsr.1974.2. Dette gælder dog
ikke, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den
danske arbejdsgiver, lsr. 1979.92.
Udbytteindtægt - skattegodtgørelse
Begrænset skattepligtige udbytteindtægter beskattes med 30 pct.
Personer, der er begrænset skattepligtige af udbytteindtægter, er som
hovedregel fritaget for pligten til at selvangive denne indkomst. Fritagelsen
gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget maskeret udbytte eller
har modtaget afståelsessummer omfattet af LL. § 16B stk.2. Baggrunden herfor
er, at der i disse to tilfælde ikke i forbindelse med udbetalingen foretages
deholdelse.
For begrænset skattepligtige er udbytteskatten i alle tilfælde en endelig
skat. Dette betyder, at udbytte ikke skal tillægges andre indtægter, hvoraf
den pågældende skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom
aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre
indkomstkilder, der begrunder er begrænset skattepligt for den pågældende.
Udlejning af arbejdskraft
For personer, der er begrænset skattepligtige af vederlag i henhold til
bestemmelserne om arbejdsudleje, gælder tilsvarende regler som omtalt foran
vedrørende udbytteindtægt, jfr. skd.cirk.nr.70 af 3.juni 1983.
Royalty
Indkomstskattepligten for begrænset skattepligtige royaltymodtagere er
endeligt opfyldt ved den betalte royaltyskat.
Renteindtægter
Renteindtægter, som er knyttet til virksomhed med fast driftssted her i
landet omfattet af KL. § 2 stk.1d skal som hidtil indgå ved opgørelsen af
virksomhedens overskud. Men for alle øvrige begrænset skattepligtige
renteindtægter er indkomstskattepligten endeligt opfyldt ved den erlagte skat
på 30 pct.
2.12.2. Skatteberegningen
Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala,
medens han fra og med 1985 betaler kommuneskat med den gennemsnitlige samlede
kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1987 andrager 28 pct.
Dette gælder dog ikke for begrænset skattepligtige aktionærer, personer
der er udlejet som arbejdskraft her, begrænset skattepligtige
royaltymodtagere og begrænset skattepligtige modtagere af renteindtægter, der
ikke er knyttet til et fast driftssted, idet disse personer betaler en
bruttoskat på 30 pct., jfr. ovenfor.
Personfradrag
For personer, der er skattepligtige efter KL § 2 af indtægter som
omhandlet i KL § 43, stk.1 eller stk.2, litra b, c, d og f nedsættes de
beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10,
stk.1-3 jfr. stk.5.
Hvis den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke er samlevende med en
ægtefælle eller har indgået ægteskab i indkomstårets løb og endvidere ved
udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen
efter lov om social pension for at modtage folkepension eller modtager eller
får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands-
eller plejetillæg, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et
forhøjet personfradrag (for enlige pensionister) efter PSL § 10, stk.2 jfr.
stk.5.
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige får de som hidtil hver sit
personfradrag ved skatteberegningen. Hvis den ene eller begge er pensionister
(jfr. foran) får de et hhv. to pensionistfradrag (for gifte), hvis de
samlever ved indkomstårets udløb.
Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jfr.
PSL § 10, stk.4, forudsætter efter KL § 4, stk.6, at de begge er fuldt
skattepligtige her til landet. Den hidtil gældende regel om, at begrænset
skattepligtige får yderligere et personfradrag, hvis de er gift, og
ægtefællen ikke har fået skattenedsættelse med personfradrag, er ophævet.
Under ganske særlige omstændigheder kan skatteministeren indrømme
personfradrag efter reglerne i PSL § 10, stk.1-3, hvis de skattepligtige
indtægter er omfattet af KL § 43, stk.2, litra a, e og g. Det samme gælder,
hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af KL § 2, stk.1 litra d og e.
Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og
dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede
skatter.
Se iøvrigt pkt.28 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om PSL.
2.13. Formueskattepligten og opgørelsen af formuen for begrænset
skattepligtige
Ifølge KL § 2, stk.8, omfatter formueskattepligten for begrænset
skattepligtige kun formue, hvorfra de under stk.1, litra d)
(erhvervsvirksomhed) og e) (fast ejendom) nævnte indtægter hidrører, ligesom
gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne
formue.
En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af en udlejningsejendom
her i landet, var ikke formueskattepligtig af indskud i Grundejernes
investeringsfond, da det bundne beløb ikke kunne henføres til ejendommens
driftskapital, lsr.1970, 85.
2.14. Selvangivelsespligten
Personer, der er begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i §
2, stk.1 a, b, d og e, er pligtige at selvangive disse indtægter. Personer,
der er skattepligtige i henhold til § 2, stk.1d og e, er endvidere pligtige
at selvangive den formue, hvorfra de skattepligtige indtægter hidrører.
For 1987 er der også pligt til at selvangive royaltyindtægter, se A 2.9.
3. Undtagelser fra skattepligten
3.1. Kongehuset
Ifølge KL. § 3, stk.1 er kongen, dennes ægtefælle og medlemmer af det
kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til
grundlovens § 11 er fastsat årpenge, og disses ægtefæller, fritaget for
enhver skattepligt - fuld eller begrænset.
3.2. Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter m.v.
Kildeskattelovens § 3, stk.2, henviser om beskatningen af fremmede staters
herværende diplomater til Wienerkonventionen, men skattedepartementet har
givet nærmere regler i cirkulære nr.137 af 20. juni 1973, pkt.12.
3.2.1. Danske statsborgere
Danske statsborgere er som hovedregel fuldt skattepligtige. Undtagelse fra
denne hovedregel gælder alene for repræsentationens chef og det diplomatiske
personale, d.v.s. de medlemmer af repræsentationens personale, der har
diplomatisk rang. Disse personer er, selv om de er danske statsborgere,
fritaget for fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset
skattepligtige i overensstemmelse med reglerne i § 2.
3.2.2. Udenlandske statsborgere
Repræsentationens chef og det diplomatiske personale er fritaget for fuld
skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige efter
reglerne i § 2.
Det administrative og tekniske personale er, såfremt de ikke har fast
bopæl her i landet, fritaget for fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er
begrænset skattepligtige efter reglerne i § 2.
Tjenestepersonale (d.v.s. personale, beskæftiget som hushjælp, aflønnet af
udsenderstaten) samt private tjenestefolk er fritaget for beskatning af
indtægter i forbindelse med tjenesten (den fra ambassaden oppebårne løn), men
kun, såfremt de ikke har fast bopæl her i landet.
Familiemedlemmer til repræsentationens chef, til det diplomatiske
personale samt til det administrative og tekniske personale og tilhørende
disses husstand er fritaget for beskatning i samme omfang som det pågældende
medlem af repræsentationen. For familiemedlemmer til tjenestepersonale gælder
ingen skattemæssige særregler.
3.2.3. Betydningen af dobbeltbeskatningsoverenskomst
Beskatning efter Wienerkonventionens regler kan ikke ske i strid med
bestemmelserne i en mellem Danmark og vedkommende fremmede land indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det bemærkes særligt, at der i mange af
overenskomsterne er optaget en regel om, at beskatningsretten til lønninger
m.v., der udbetales af en af staterne, tilkommer denne stat.
3.3. Konsulatsembedsmænd
De nærmere regler om beskatningen af konsulatsembedsmænd findes i KL. § 3,
stk.3, hvori der henvises til bestemmelserne i Wienerkonventionen om
konsulære forbindelser, jfr. pkt.12 i cirkulære nr. 137 af 20.juni 1973.
3.3.1. Danske statsborgere
Danske statsborgere, der virker som konsulatsembedsmænd i fremmede magters
herværende konsulater, er fuldt skattepligtige, og de skal beskattes af deres
indtægt fra konsulatet.
3.3.2. Udenlandske statsborgere med fast bopæl
Udenlandske statsborgere, der har fast bopæl her i landet, er fuldt
skattepligtige i medfør af KL. § 1.
3.3.3. Udenlandske statsborgere, der ikke har fast bopæl her i landet
Udenlandske statsborgere, der ikke har fast bopæl her i landet, ansat ved
1) Konsulater, ledet af »udsendte konsuler« (consules missi):
Konsulatsembedsmænd og konsulatsfunktionærer, som ikke har privat
indtægtsgivende beskæftigelse, er fritaget for fuld skattepligt i medfør af §
1, men de er begrænset skattepligtige efter reglerne i § 2.
Konsulatsfunktionærer, som har privat indtægtsgivende beskæftigelse her,
er fuldt skattepligtige i medfør af § 1.
Tjenestepersonale (d.v.s. personale, beskæftiget som hushjælp, aflønnet af
udsenderstaten) er fuldt skattepligtige i medfør af § 1. Har de ikke privat
indtægtsgivende beskæftigelse her, er de fritaget for beskatning af den løn,
som de modtager for deres tjeneste ved konsulatet.
Familiemedlemmer til konsulatsembedsmænd og -funktionærer og tilhørende
disses husstand er fritaget for beskatning i samme omfang som de ved
konsulatet beskæftigede. For familiemedlemmer til tjenestepersonale gælder
ingen skattemæssige særregler.
For privat tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige særregler.
2) Konsulater, ledet af »honorære konsuler« (consules electi):
Konsulatsembedsmænd er fritaget for beskatning af vederlag, som de
modtager fra udsenderstaten for varetagelsen af konsulære opgaver.
For konsulatsfunktionærer, tjenestepersonale og familiemedlemmer til den
ved konsulatet beskæftigede gælder ingen skattemæssige særregler.
Det bemærkes, at KL § 3, stk.3, (om konsuler m.fl.) bl.a. adskiller sig
fra § 3, stk.2, ved ikke at nævne privat tjenerskab. Det skyldes, at
konsularkonventionen ikke, som diplomatkonventionen, indeholder skattemæssige
særregler for denne persongruppe.
Såvel diplomatkonventionen som konsularkonventionen indeholder bestemmelse
om, at »fast bopæl i modtagerstaten« udelukker skattefrihed. Dette
udtryk - »fast bopæl i modtagerstaten« - betyder i begge
konventioner: fast bopæl på tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved
repræsentationen, således at en efterfølgende etablering af fast bopæl her
ikke udelukker skattefrihed.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PA - FULD OG BEGRÆNSET SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PA - FULD OG BEGRÆNSET SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PA - FULD OG BEGRÆNSET SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Udlodning af bonus - Beskatning som aktieindkomst SKM-databasen · 19. februar 2020