Kommunernes opgaver ved udlæg i og tvangsauktion over fast ejendom m.v. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommunernes opgaver ved udlæg i og tvangsauktion
over fast ejendom m.v. (* 1)
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE
1. Indledning 2
2. Tvangsauktionsregler 2
2.1. Vejledning af skyldneren 2
2.2. Advokatbeskikkelse 3
2.3. Antaglese af ejendomsmægler 3
2.4. Salgsopstilling 4
2.5. Forberedende tvangsauktionsmøder 4
2.6. Indkaldelse til auktion 6
2.7. Tilbehør 6
2.8. Ny auktion 7
2.9. Fordelingsudkast 7
2.10. Auktionsskøde 7
2.11. Appel 8
2.12. Ventelistesystemet 8
3. Udlæggets priotetsstilling, særligt i
forhold til foranstående ejerpantebreve 8
4. Tinglysningsloven og retsafgiftsloven 10
4.1. Tinglysningsloven 10
4.2. Retsafgiftsloven 10
5. Tvangsauktionsklausuler i pantebreve 10
6. Tvangsauktion på grundlag af stats-
skattedirektoratets krav 12
7. Tvangsauktion begøret af andre kreditorer 13
8. Tvangsauktion ved konkurs 13
9. Nedskrivning af restancen 13
10. Kommunernes legitimation og bemyndigelse til
at kvittere tinglyste udlæg 14
Læs alt
11. Kommunernes legitimation og bemyndigelse til
at meddele rykningspåtegninger på tinglyste
udlæg 16
12. Relaksering af udlæg i fast ejendom 17
13. Statsskattedirektoratets beregning af
eventuel friværdi i en fast ejendom 17
14. Ophævelsesbestemmelse 18
Bilag nr. 1: Skematisk beregning
1. Indledning
Reglerne om tvangsauktion over fast ejendom er fastsat i retsplejelovens
kap. 49, 51 og 52, som ændret ved lov nr. 291 af 8. juni 1978. Samtidig
hermed blev nogle bestemmelser i auktionslederloven, retsafgiftsloven og
tinglysningsloven ændret.
Formålet med at ændre retsplejelovens regler om tvangsauktion over fast
ejendom var at begrænse antallet af auktioner og, hvor en auktion var
uundgåelig, at begrænse de tab, der oftest er forbundet hermed, både for
ejeren og de øvrige rettighedshavere. Med de nye regler har man endvidere
tilstræbt at forenkle og smidiggøre tvangsauktionsproceduren. Reglerne er
derfor udformet således, at fogedretten i de enkelte tilfælde kan vælge den
fremgangsmåde, der ud fra omkostnings- og retssikkerhedsmæssige hensyn må
anses for at være den mest hensigtsmæssige.
Som konsekvens af disse lovændringer og som følge af ændringer i
lånerammer m.v. er det fundet hensigtsmæssigt at ajourføre tidligere udsendte
SD-cirkulærer om kommunernes opgaver ved tvangsauktion over fast ejendom.
Endvidere henvises til SD-cirkulære nr. 1984-25 om samarbejde med
toldvæsenet.
2. Tvangsauktionsregler
2.1. Vejledning af skyldneren
2.1.1. Efter § 561, stk. 1, skal fogedretten normalt efter modtagelsen af
en anmodning om tvangsauktion over en fast ejendom, der benyttes til beboelse
for skyldneren eller dennes husstand, indkalde skyldneren til et møde.
Fogedretten vejleder skyldneren om dennes retsstilling, herunder om
skyldnerens mulgheder for at undgå tvangsauktion.
2.1.2. Hvis anmodningen vedrører tvangsauktion over en erhvervsejendom
(forretnings-, industri-, landbrugs- eller udlejningsejendom), kan
fogedretten indkalde skyldneren til et vejledende møde.
2.1.3. Rekvirenten og om fornødent det sociale udvalg skal efter § 561,
stk. 2, have underretning om mødets afholdelse.
2.1.4. På skyldnerens begæring kan fogedretten efter § 561, stk. 3,
fastsætte en frist (afværgefrist) på indtil 4 uger for skyldneren til selv at
søge ejendommen solgt eller på anden måde søge auktionen afværget. Fristen
kan forlænges. Afværgefrist vil ikke blive imødekommet, hvis det må antages,
at skyldneren herved blot vil trække sagen i langdrag.
2.2. Advokatbeskikkelse
2.2.1. Efter § 561, stk. 6, kan fogedretten, navnlig når auktionen
vedrører en fast ejendom, der benyttes til beboelse, når som helst under
auktionssagen beskikke en advokat for skyldneren, hvis fogedretten finder, at
der er behov herfor, og skyldneren i øvrigt opfylder de økonomiske
betingelser for meddelelse af fri proces, jf. § 330, stk. 1, nr. 2.
2.2.2. Den beskikkede advokat skal bistå skyldneren med at afværge
auktionen og søge at opnå en mere varig løsning af skyldnerens økonomiske
problemer. Advokaten skal herved bistå med at udrede ejendommens
hæftelsesforhold, forhandle med panthaverene om en moratorieordning eller
undersøge muligheden for en omprioritering.
2.3. Antagelse af ejendomsmægler
2.3.1. Hvis skyldneren ikke inden udløbet af afværgefristen, nævnt under
2.1.4., har afværget auktionen, kan fogedretten efter § 562, stk. 1, antage
en sagkyndig - normalt en ejendomsmægler - til inden for en frist på indtil 4
uger at foretage en vurdering af ejendommens salgsværdi på tvangsauktion og
igennem annoncering efter fogedrettens bestemmelse at fremskaffe liebhavere
med henblik på ejendommens salg, så vidt muligt i fri handel.
2.3.2. Den af den sagkyndige foretagne vurdering er til brug for
fogedretten og vil navnlig have værdi ved dennes afgørelse af, om der skal
begæres ny auktion efter § 576, stk. 2.
Fogedretten udgør efter § 569, sidste pkt., om der under auktionen skal
gives oplysninger om den sagkyndiges vurdering. Rettighedshavere og
liebhavere har ikke krav på oplysning om denne vurdering.
Vurderingen efter § 562 kan ikke tages som udtryk for ejendommens værdi i
handel og vandel, idet vurderingen foretages ud fra kontantprincipper og ikke
ud fra sædvanlige salgsvilkår. I det omfang kommunerne er bekendt med
vurderingen, skal denne indberettes til statsskattedirektoratet.
Kommunerne skal så vidt muligt ved sagens indberetning til
statsskattedirektoratet tillige oplyse, hvad ejendommen kan sælges for i fri
handel på sædvanlige salgsvilkår.
2.3.3. Den sagkyndige skal søge at sælge ejendommen i fri handel.
2.3.4. Lykkes det ikke for den sagkyndige efter annoncering at sælge
ejendommen i fri handel, skal han bistå fogedretten med at forberede
auktionen med henblik på opnåelse af det størst mulige auktionsprovenu.
2.4. Salgsopstilling
2.4.1. Den sagkyndige eller, hvis en sådan ikke antages, rekvirenten skal
efter § 562, stk. 3, til brug ved auktionen udarbejde en salgsopstilling, som
i overskuelig form giver udførlige oplysninger om salgsvilkårene, herunder om
størrelsen af det kontante beløb, der skal udredes. Opstillingen skal
endvidere indeholde oplysning om andre forhold af betydning for liebhaveres
vurdering af, om de vil byde på auktionen. Indholdet af salgsopstillingen
skal i videst muligt omfang svare til de salgsopstillinger, ejendomsmæglere
anvender i fri handel.
2.4.2. Skydlneren og de i ejendommen berettigede, herunder
skattemyndighederne skal afgive de nødvendige oplysninger til brug for
udarbejdelsen af salgsopstillingen.
Disse oplysninger skal afgives gebyrfri, jf. bl.a. bekendtgørelse nr. 357
af 22. juli 1983 om adgangen til at modtage oplysninger fra bygnings- og
boligregistret.
2.4.3. Rekvirenten skal efter § 562, stk. 2, stille sikkerhed for
omkostningerne ved antagelsen af en sagkyndig. Sikkerheden skal dække
vederlag til den samkyndige samt dennes omkostninger, men ikke et evt.
mæglerhonorar ved ejendommens salg i fri handel, idet salæret påhviler
skyldneren.
Rekvirenten vil kun få dækket udlæg til sikkerhedsstillelsen, såfremt han
får andel i auktionsbuddet.
Rekvirenten har ikke regres mod skyldneren for udækkede omkostninger.
Hvis skyldneren afværger auktionen, kan rekvirenten betinge sin
tilbagekaldelse af auktionsbegæringen af, at skyldneren betaler
omkostningerne.
2.4.4. Skyldneren skal efter § 562, stk. 4, give den sagkyndige,
rekvirenten og de i auktionen interesserede adgang til at besigtige
ejendommen. Adgang til besigtigelse af ejendommen kan gennemtvinges af
fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning efter § 609.
2.5. Forberedende tvangsauktionsmøder
2.5.1. Der skal som hovedregel ikke afholdes forberedende
tvangsauktionsmøder.
Forberedende tvangsauktionsmøder skal dog altid efter § 563, stk. 1,
afholdes ved anmodning om auktion over forretnings-, industri-, landbrugs-
eller udlejningsejendomme, uanset om ejendommen tillige måtte være bolig for
skyldneren.
Ved tvangsauktion over andre ejendomme kan fogedretten bestemme, om der
skal afholdes forberedende tvangsauktionsmøde.
Dette vil navnlig være praktisk, hvor der måtte være behov for at få
afklaret særlige forhold, f.eks. komplicerede hæftelsesforhold.
2.5.2. Hvor forberedende tvangsauktionsmøde skal afholdes, skal
rettighedshaverne på det forberedende tvangsauktionsmøde oplyse og
dokumentere størrelsen af deres krav, jf. § 569, med angivelse af, hvor stor
en del af kravet der er forfaldent.
Ved andre forberedende tvangsauktionsmøder skal rettighedshaverne kun
medbringe oplysninger om deres fordringer, såfremt dette er angivet i
indkaldelsen.
På det forberedende tvangsauktionsmøde skal vilkårene for auktionen
vedtages. Justitsministeriet har ved bekendtgørelse nr. 652 af 15. december
1978 udfærdiget standardauktionsvilkår. Auktionsvilkårene kan ikke fraviges
til ugunst for køberen, medmindre auktionen angår en forretnings-, industri-,
landbrugs- eller udlejningsejendom.
Der kan dog ikke vedtages usædvanlige eller byrdefulde betingelser, som må
antages at ville afskrække køberne, jf. § 570.
2.5.3. Det påhviler kommunerne at give møde under forberedende
tvangsauktionsmøder og her dokumentere statsskattedirektoratets krav i
henhold til tinglyste udlæg.
Ved opgørelse af udlæg kan der kræves restgælden plus renter heraf i
indtil 1 år fra udlæggets tinglysning.
Hvis kommunerne undtagelsesvis er bekendt med, at de foranstående
prioriteter i ejendommen med sikkerhed overstiger ejendommens handelsværdi,
kan kommunen dog undlade at give møde.
På det forberedende tvangsauktionsmøde skal kommunerne protestere mod
fravigelse af standardauktionsvilkårene, såfremt fravigelserne er i modstrid
med direktoratets interesser, ligesom kommunerne skal protestere mod en
opgørelse af de foranstående prioriteter, der uretmæssigt forringer de for
direktoratet foretagne udlægs prioritetsstilling, jf. § 570, stk. 1, 3. pkt.,
og stk. 2.
Umiddelbart efter at kommunen har modtaget salgsopstilling, indsendes
denne til direktoratet bilagt tingbogsattest og auktionsvilkår, i det omfang
de afviger fra standardauktionsvilkårene, samt oplysning om hvad der i øvrigt
er passeret på det forberedende tvangsauktionsmøde. Endvidere skal der gives
oplysning om den sagkyndiges vurdering af ejendommen, i det omfang denne
oplysning foreligger, samt en udtalelse om ejendommens forventede værdi i
handel og vandel.
Indberetning kan dog undlades, såfremt de foranstående pantehæftelser, som
der ikke kan rejses tvivl om, åbenbart overstiger den værdi, der er anført
nedenfor under 7.2.
2.6. Indkaldelse til auktion
2.6.1. Efter § 566, stk. 1, bekendtgør fogedretten auktionen i
Statstidende med mindst 14 dages varsel.
Bekendtgørelse skal desuden ske i et på auktionsstedet almindeligt læst
blad og eventuelt tillige på anden hensigtsmæssig måde.
2.6.2. Herudover indkalder fogedretten efter § 564 de i auktionen
interesserede med en frist på mindst 3 uger. Indkaldelsen skal bl.a.
indeholde oplysning om tid og sted for auktionen.
2.6.3. Indkaldelsen skal indeholde nærmere oplysning om ejendommen og en
opfordring til de interesserede om at medbringe dokumentation for størrelsen
af deres omkostninger og restancer m.v.
Med indkaldelsen skal følge salgsopstilling, og det skal fremgå af
indkaldelsen, hvorvidt løsøre er omfattet af auktionen.
Er auktionen berammet på det forberedende auktionsmøde efter § 563, stk.
1, kan særskilt indkaldese udelades.
2.6.4. En auktion kan efter § 571 udsættes, når fogedretten skønner, at
der bør tilvejebringes yderligere oplysninger af væsentlig betydning for
ejendommens salg. Udsættelse kan endvidere ske, hvis der ikke straks under en
auktion kan afsiges kendelse om tvivlsspørgsmål.
2.7. Tilbehør
2.7.1. Omfatter anmodningen om tvangsauktionen ikke ejendommens løsøre
eller kun en del heraf, kan en pant- eller udlægshaver, der foruden i
ejendommen tillige har pant i tilbehør, der ikke omfattes af anmodningen,
kræve, at dette omfattes af auktionen, jf. § 568.
2.7.2. Krav om, at auktionen også skal omfatte tilbehør, skal fremsættes
senest på det forberedende møde, hvis et sådant skal afholdes.
2.7.3. En fortegnelse over tilbehøret skal være overgivet fogedretten
senest 7 dage før auktionen.
2.7.4. Lovbestemt pant i fast ejendom omfatter alene det ved den offenlige
vurdering medregnede løsøre.
2.7.5. Omfatter anmodningen om auktionen ikke tillige ejendommens løsøre,
og de foretagne udlæg har sikkerhed heri, skal kommunen drage omsorg for, at
løsøret er omfattet af auktionen.
2.8. Ny auktion
2.8.1. Skyldneren og enhver rettighedshaver, der ikke får fuld dækning for
sit tilgodehavende ved de afgivne bud, kan efter § 576, stk. 1, forlange ny
auktion. Den, der begærer ny auktion, hæfter for omkostningerne herved, i det
omfang der ikke opnås højere bud på den nye auktion.
2.8.2. Efter § 576, stk. 2, kan fogedretten bestemme, at der skal afholdes
ny auktion, såfremt fogedretten skønner, at der vil kunne opnås væsentligt
højere bud ved den ny auktion.
2.8.3. Flere auktioner end to kan efter § 577 kun afholdes, hvis
fogedretten finder, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.
2.9. Fordelingsudkast
2.9.1. Opstår der under en auktion uenighed om, hvem der skal fyldestgøres
af auktionssummen, eller i hvilken rækkefølge fyldestgørelse skal ske, og
tvisten ikke straks afgøres ved kendelse, kan fogedretten efter § 570, stk.
2, bestemme, at den omstridte del af auktionssummen skal indbetales til
fogedretten.
2.9.2. Fogedretten udarbejder herefter, jf. § 579, udkast til
auktionssummens fordeling mellem de interesserede snarest efter, at
hammerslag er givet. Udkast udsendes til de interesserede med opfordring om
at fremsætte eventuelle indsigelser inden en fastsat frist.
2.9.3. Fordelingsudkastet skal straks fremsendes til direktoratet til
afgørelse om, der skal fremsættes indsigelse mod udkastet.
2.9.4. Såfremt indsigelse fremsættes, indkalder fogedretten efter § 579,
stk. 2, med mindst 14 dages varsel de interesserede til et møde. Opmås der
ikke enighed, afgøres spørgsmålet ved kendelse.
2.10. Auktionsskøde
Efter § 580 udstedes der altid auktionsskøde, og der gives hammerslag
efter § 574, uanset ejendommen købes af en ufyldestgjort pantehaver.
2.11. Appel
Fogedrettens afgørelse kan efter § 584 appelleres til landsretten.
Appelfristen er 4 uger fra fogedrettens afgørelse.
Fogedretskendelser, som går imod statsskattedirektoratets interesser, skal
straks indsendes til direktoratet til afgørelse af, hvorvidt kendelsen skal
appelleres.
2.12. Ventelistesystemet
Begæring om tvangsauktion kan efter § 560, stk. 2, indgives, uanset der
allerede er indgivet en auktionsbegæring. Begæringerne behandles af
fogedretten i den rækkefølge, de er modtaget, således at en senere indgivet
begæring ikke behandles, før en tidligere er bortfaldet. Den tidligere adgang
for en panthaver til at indtræde i en tidligere rekvirents stilling er
således bortfaldet.
3. Udlæggets prioritetsstilling, særligt i forhold til foranstående
ejerpantebreve
3.1. Udlæg i fast ejenndom skal tinglyses umiddelbart efter udlæggets
foretagelse, idet udlægget i forhold til andre tinglyste rettigheder alene
får prioritet efter tidspunktet for tinglysningen.
3.1.1. Kommunerne skal altid, når direktoratets samlede krav overstiger
10.000 kr., og der er foretaget udlæg i fast ejendom, undersøge tingbogen og
skaffe sig orientering om udlæggets/udlæggenes prioritetsstilling.
3.1.2. I henhold til tilglysningslovens § 40, stk. 1, kan der ikke
foretages udlæg i ejerpantebreve eller ledige pladser i
prioritetsrækkefølgen.
3.2. Såfremt der umiddelbart foran direktoratets udlæg er tinglyst et
eller flere ejerpantebreve, kan et udlæg dog få prioritetsstilling inden for
ejerpantebrevets/ejerpantebrevenes rammer. I forhold til den kreditor/de
kreditorer, der har ejerpantebre vet/ejerpantebrevene i håndpant, er det dog
nødvendigt at give denne/disse særskilt underretning om udlægget.
Det for direktoratet foretagne udlæg må respektere den udvidelse af
kreditten, en kreditor i god tro har foretaget, inden underretningen er
kommet frem, og som stadig har bestået indtil tidspunktet for
tvangsauktionens afholdelse.
Efter modtagelsen af underretningen om udlægget kan kreditor ikke udvide
kreditten i henhold til ejerpantebrevet til skade for udlæggets placering,
hvis udvidelsen ikke har været nødvendig for ham til imødegåelse af hans tab
eller i øvrigt til varetagelse af andre interesser end skyldnerens.
3.2.1. Hvis der umiddelbart foran det tinglyste udlæg er tinglyst et eller
flere ejerpantebreve, skal kommunen undersøge, om
ejerpantebrevet/ejerpantebrevene er håndpantsat til andre af skyldnerens
kreditorer, f.eks. en bank.
Er dette tilfældet, skal kommunen straks meddele den eller de pågældende
kreditorer, at der er foretaget udlæg i ejendommen, og at det herefter ikke
kan accepteres, at gældsforholdet, for hvilket ejerpantebrevene ligger til
sikkerhed, udvides til skade for det foretagne udlæg. Der kan i skrivelsen
henvises til højesteretskommen i UfR 1979/569. Samtidig skal kreditorerne
anmodes om at oplyse deres tilgodehavende på udlægstidspunktet og
underretningstidspunktet, hvilket eventuelt kan ske ved tilbagesendelse af en
genpart af kommunens skrivelse, hvor kreditorerne kan anføre deres
tilgodehavende. Endelig skal kreditorerne anmodes om ved gældsforholdets
ophør at fremsende ejerpantebrevene til kommunen.
3.2.2. Såfremt kreditor i henhold til et ejerpantebrev meddeler, at han,
uagtet kommunens underretning om det foretagne udlæg, fortsat mener sig
berettiget til at udvide kreditten inden for den allerede bevilgede kredits
rammer eller inden for ejerpantebrevets nominelle beløb, skal kommunen
fastholde den tidligere meddelte underretning under påberåbelse af førnævnte
højesteretsdom.
3.2.3. Såfremt kreditor herefter fortsat påstår sig berettiget til at
udvide kreditten, skl sagen forelægges statsskattedirektoratet til afgørelse.
3.3. Hvis et ejerpantebrev, der er tinglyst på sidste plads i
prioritetsrækkefølgen, ikke er håndpantsat til andre kreditorer, skal
pantefogeden ud over at foretage udlæg i ejendommen tage ejerpantebrevet i
besiddelse med hjemmel i § 523, stk. 2.
Selv om ejerpantebrevet ikke bliver frataget skyldneren, og denne senere
håndpantsætter dette, skal udlægget på en efterfølgende tvangsauktion, efter
statsskattedirektoratets opfattelse ikke respektere gælden i henhold til en
håndpantsætning, som er opstået efter udlæggets tinglysning.
3.4. Som anført foran under 3.1.2. kan der ikke foretages udlæg i
ejerpantebreve, men disse kan frivilligt håndpantsættes af skyldneren til
sikkerhed for en skatterestance.
3.4.1. Hvis ejerpantebreveet ikke er pantsat til andre kreditorer,
overgives ejerpantebrevet til kommunen, som besidder dette som primært
håndpanthaver. Der bør samtidig underskrives en håndpantsætningserklæring.
3.4.2. Hvis ejerpantebrevet er primært håndpantsat til anden kreditor,
skal det af håndpantsætningserklæringen fremgå, at statsskattedirektoratet
ved den pågældende kommune får sekundær håndpant i ejerpantebrevet. Kommunen
skal straks derefter skriftligt underrette den primære håndpanthaver om den
meddelte sekundære håndpantsætning. Det skal i underretningsskrivelsen
tilkendegives, at den primære håndpanthaver ikke kan udvide sin kredit med
sikkerhed i ejerpantebrevet ud over det tilgodehavende, der skyldtes på
tidspunktet for underretningen, jf. højesteretsdommen UfR 1979/566, medmindre
andet er aftalt med kommunen. De under 3.2. anførte principper finder
tilsvarende anvendelse.
4. Tinglysningsloven og retsafgiftsloven
4.1. Tinglysningsloven
Ved lov nr. 291 af 8. juni 1978 er der indsat en bestemmelse i
tinglysningsloven - § 42 B - hvorefter en kreditor,uanset modstående
bestemmelse i pantebreve, ikke kan forlange kapitalen indfriet som følge af,
at - forfaldne skatter og afgifter eller forfaldne ydelser til andre
panthavere er ubetalte, - der foretages udlæg i ejendommen, - ejendommen
tages til brugeligt pant, - der afholdes møde i anledning af en anmodning om
tvangsauktion, - skyldnerens bo tages under konkursbehandling, eller -
skyldnerens bo tages under offentlig skiftebehandling som gældsfragåelsesbo.
4.2. Retsafgiftsloven
Ved lov nr. 563 af 7. december 1983 om ændring af lov om retsafgifter er
det fastsat, at der for tinglysning af dokumenter, herunder udlægsattester
svares en tinglysningsafgift på 400,- kr.
Der henvises til skattedirektoratets skrivelse af 15. december 1983, j.
nr. 3011/1983.
5. Tvangsauktionsklausuler i pantebreve
5.1. Efter de af justitsministeriet godkendte pantebrevsformularer er der
forskellige regler om virkningen af en afholdt tvangsauktion over for en
panthaver. Oprindelig forfaldt hele gælden ved tvangsauktion. Dette blev
ændret ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 13. november 1973,
og nr. 17 af 26. januar 1979, således at restgælden i henhold til pantebreve
udstedt efter 1. januar 1974 principielt indestod ved tvangsauktion.
Såvel de ældre som de nuværende deklaratoriske bestemmelser kan dog være
fraveget ved særlig aftale i pantebrevenes individuelle tekst.
Ved bedømmelse af hvilke panthæftelser, der forfalder i anledning af
tvangsauktion, er det derfor nødvendigt at undersøge hvilke
pantbrevsformularer, der er anvendt , og indholdet af den bestemmelse, der
fraviger hovedreglen (tvangsauktionsklausulen).
Det vil tillige have betydning, om pantebrevet på
tvangsauktionstidspunktet er misligholdt.
5.2. Pantebreve til realkreditinstitutter.
Restgælden forfalder principielt ved ejerskifte og tvangsauktion. Der er
dog fast praksis for, at retsgælden til realkreditinstitutter forbliver
indestående, således at kommunen ved indberetning i forbindelse med
eventuelle tvangsauktioner kan anføre, at restgælden bliver indestående,
medmindre kommunen måtte have formodning om andet.
5.3. Private pantebreve oprettet før 1. januar 1974 - pantebrevsformular
I.
5.3.1. Principielt forfalder restggælden i hendhold til disse pantebreve
ved ejerskifte og tvangsauktion.
I den indivisuelle tekst kan der dog være bestemt, at restgælden i disse
tilfælde skal forblive indestående.
Denne begrænsning er i mange tilfælde kun gældende, såfremt det er
kontraktpanthaver, der overtage ejendommen.
Det afhænger tillige af tvangsauktionsklausulens indhold, om restgælden
kan forblive indestående, selv om pantebrevet i øvrigt er misligholdt.
Kommunen skal så vidt muligt ved indberetningen oplyse indholdet af
pantebrevets individuelle tekst, således at der kan tages stilling til, om
pantebrevet forfalder ved ejendommens videresalg og til størrelsen af de
ejerskifteafdrag, der eventuelt skal erlægges såvel ved direktoratets
erhvervelse på auktion som ved direktoratets videresalg af ejendommen. Det
skal endvidere oplyses hvilken tidsfrist, der er gældende for betaling af
restancen, for at klausulen kan gøres gældende.
5.4. Pantebreve oprettet på pantebrevsformulat A i henhold til
justitsministeriets bekendtgørelser nr. 595 af 13. november 1973 og nr. 17 af
26. januar 1979.
5.4.1. Private pantebreve, der er anmeldt til tinglysning efter 1. januar
1974 henholdsvis 1. april 1979, skal være oprettet i overensstemmelse med
ovennævnte bekendtgørelser.
5.4.2. Efter formularens punkt 10 forfalder restgælden ikke ved
tvangsauktion.
Bestemmelsen kan dog være fraveget ved en bestemmelse i den individuelle
tekst enten for kontraktspanthaver eller såvel for kontraktspanthavere som
for retspanthavere.
Ved forelæggelse for direktoratet skal kommunen så vidt muligt oplyse
indholdet af pantebrevets mulige individuelle tekst om fravigelse af
tvangsauktionsklausulen, således at direktoratet kan tage stilling til, om
pantebrevet - hvad enten det er misligholdt eller ej - kan forblive
indestående i ejendommen, såfremt direktoratet som retspanthaver køber
ejendommen som ufyldestgjort panthaver.
5.4.3. Efter formularens punkt 8, forfalder restgælden ikke ved
ejerskifte, medmindre andet er vedtaget i pantebrevet.
Ved indberetning til direktoratet skal kommunen så vidt muligt oplyse
indholdet af pantebrevets individuelle tekst, således at der kan tages
stilling til, om pantebrevet forfalder ved ejendommens videresalg eller til
størrelsen af eventuelle ejerskifteafdrag, der skal erlægges ved
direktoratets erhvervelse af ejendommen på tvangsauktion og ved direktoratets
videresalg af ejendommen.
6. Tvangsauktion på grundlag af statsskattedirektoratets krav
Kommunerne er ikke bemyndiget til at begære tvangsauktion over fast
ejendom. Særskilt bemyndigelse skal indhentes fra statsskattedirektoratet.
Ved sagens fremsendelse skal medfølge tingbogsattest, udskrift(er) af
udlægsbogen, vurderings- og skatteattest samt andre bilag med oplysninger om
ejendommen.
Indberetningen skal indeholde oplysning om restgælden på tinglyste udlæg,
om bebyggelsen er lovlig, ejendommens prioriteringsforhold, herunder
panthæftelsernes aktuelle størrelse (eventuelt ifølge den sidst foreliggende
selvangivelse), samt eventuelle oplysninger om pantebrevenes individuelle
tekst om stillingen på tvangsauktion, jf. 5.
Der skal endvidere gives oplysninger om pantehæftelsernes løbetid, og om
der skal erlægges ejerskifteafdrag, jf. 5.4.3. Såfremt der er lyst et
ejerpantebrev med prioritet umiddelbart foran det for direktoratet foretagne
udlæg, og ejerpantebrevet er håndpantsat, skal det oplyses, hvad den
foranstående kreditors tilgodehavende med sikkerhed i ejerpantebrevet androg
på tidspunktet for foretagelsen af direktoratets udlæg, og hvad den
foranstående kreditors tilgodehavende androg på tidspunktet for
underretningen om det foretagne udlæg, jf. punkt 3.
Ved indberetningen skal kommunen oplyse ejendommens handelsværdi i fri
handel og på sædvanlige vilkår, restancer af ejendomsskatter og afgifter
m.v., om der påhviler ejendommen vej- og kloakgæld og oplysning om andre
udgifter til istandsættelse/ryddeliggørelse m.v., som kommunen er bekendt med
skal afholdes, inden ejendommen videresælges.
7. Tvangsauktion begæret af andre kreditorer
Indkaldelse til tvangsauktion over fast ejendom eller forberedende møde
vil i overensstemmelse med SD-cirkulære 1978-13, punkt 2.2., blive tilsendt
den kommune, der har forestået inddrivelsen ved udlæggets foretagelse.
Såfremt opkrævningen af restancen efterfølgende er overført til en anden
kommune, skal den kommune, der har modtaget underretningen, straks
videresende indkaldelsen til den kommune, der for øjeblikket har restancen
til opkrævning.
Det påhviler opkrævningskommunen at indsende de fornødne oplysninger om
ejendommen til statsskattedirektoratet.
7.1. Indberetning skal foretages umiddelbart efter, at kommunerne har
modtaget salgsopstilling.
Ved indberetningen skal medfølge salgsopstilling og auktionsvilkår.
Endvidere skal den sagkyndiges vurdering af ejendommen oplyses, hvis denne
oplysning foreligger.
I øvrigt skal indberetningen indeholde samme oplysninger som anført under
6.
7.2. Kommunerne skal ikke indberette tvangsauktioner over fast ejendom,
hvor der ikke må formodes at fremkomme nogen friværdi, efter en af kommunen
foretaget skematisk beregning.
Eksempel på en skematisk beregning er vist i bilag 1.
8. Tvangsauktion ved konkurs
Under konkurs kan tvangsauktion over skyldnerens aktiver efter
konkurslovens § 85, stk. 1, alene foretages efter begæring af boet eller med
dettes samtykke.
En tvangsauktion, som er påbegyndt inden konkursdekretets afsigelse, kan
således ikke uden kurators godkendelse fortsættes, men skal berostilles, og
sagen indberettes til statsskattedirektoratet.
9. Nedskrivning af restancen
9.1. En skyldner har krav på, at hans gæld til den kreditor, der har
overtaget hans ejendom på tvangsauktion, nedskrives med det beløb, hvormed
der blev budt ind i dennes prioritet.
Det beløb, der således måtte blive dækket, skal af auktionskøber
indbetales inden 6 måneder efter auktionens slutning.
Beløbet skal godskrives skyldner med datoen for første auktion som
krediteringsdato.
Auktionskøber skal tillige i tiden fra 1. auktionsdag til betalingsdag
forrente dette beløb med lovbestemte renter. Bestemmelsen herom findes i
bilag til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 15. december 1978,
pkt. 6 A. Rentesatsen fremgår af kildeskattelovens § 63.
De herved oppebårne rentebeløb skal af kommunen indbetales til
statsskattedirektoratet eller indberettes på blanket R 122.
I kildeskatteloven er det i § 73A bestemt, at overskud, der fremkommer ved
afhændelse af en fast ejendom, der er overtaget som led i skatteinddrivelse,
udloddes til den pågældende skyldner, efter at der er foretaget modregning
med eventuelle yderligere statslige tilgodehavender.
10. Kommunernes legitiimation og bemyndigelse til at kvittere tinglyste
udlæg
10.1. Kommunerne er legitimeret til at kvittere ethvert for
statsskattedirektoratet foretaget udlæg til aflysning af tingbogen.
10.2. Kommunerne er bemyndiget til at aflyse udlæg ved indfrielse af hele
det tinglyste beløb.
Aflysning af udlæg bør foretages snarest muligt efter indfrielsen.
Aflysningen bør foretages af den kommune, der har restancen til inddrivelse
på det tidspunkt, hvor den indbetales.
10.3. Kommunerne er bemyndiget til at aflyse udlæg ved delvis eller ingen
betaling af restancen.
Følgende betingelser skal være opfyldt: - Ejendommen sælges i fri handel
på sædvanlige vilkår og til en pris, der af kommunen skønnes at være
ejendommens reelle handelsværdi. - Hele provenuet - herunder provenuet af
ejerskiftelån - med fradrag af sædvanlige handelsomkostninger anvendes til
dækning af tinglyste panthavere i priotetsorden. Såfremt der i forbindelse
med handelen udstedes sælgerpantebrev(e), skal dette/disse realiseres til den
højst opnåelige kurs, og provenuet skal indgå i salgsprovenuet. -
Fyldestgørelse af hæftelser, der er tinglyst foran statsskattedirektoratets
udlæg, skal ske i den orden og med de beløb, der kan gøres gældende i
tilfælde af tvangsauktion. - På samme måde som ovenfor kan terminsrestancer
betales af provenuet. Restancer af ejendomsskatter kan betales, i det omfang
disse restancer er fortrinsberettigede. - Ved handelens afslutning skal
dokumentation for provenuets anvendelse fremsendes til kommunens godkendelse.
- Foranstående panthavere, der ved handelen får hel eller delvis dækning for
deres tinglyste krav, og som for samme krav har pant i andre af skyldnerens
aktiver, skal afstå fra denne sikkerhed, f.s.v. angår den del af kravet, der
fyldestgøres.
Statsskattedirektoratet skal eventuelt indtræde i denne sikkerhed. - Udlæg
aflyses først, når købers adkomst til ejendommen berigtiges og mod den
berigtigende advokats eller et pengeinsstituts indeståelse for, at handelen
gennemføres på de fastsatte vilkår.
Skyldner må således aldrig få andel i provenuet, før hele restancen i
henhold til tinglyste udlæg er betalt.
10.4. Kvittering af udlæg i andre tilfælde skal forelægges for
statsskattedirektoratet, der endvidere skal have forelagt sager om salg af
ejendomme til nærstående eller til offentlige myndigheder.
10.5. Såfremt der i ejendommen er tinglyst udlæg vedrørende toldkrav, skal
det stedlige distriktstoldkammer være hørt, inden kommunen tager stilling.
Såfremt der ikke kan opnås enighed med toldkammeret om en fælles indstilling,
skal sagen forelægges for statsskattedirektoratet.
Selv om sagen falder inden for kommunernes bemyndigelse, skal den
forelægges for statsskattedirektoratet, såfremt distriktstoldkammeret på
grund af manglende bemyndigelse skal indberette sagen til tolddirektoratets
afgørelse.
11. Kommunernes legitimation og bemyndigelse til at meddele
rykningspåtegning på tinglyste udlæg
11.1. Kommunerne er legitimeret til at meddele rykningspåtegning på
ethvert for statssskattedirektoratet foretaget udlæg i fast ejendom.
11.2. Kommunerne er bemyndiget til at meddele rykningspåtegning på
tinglyste udlæg.
Følgende betingelser skal kræves opfyldt: - Hele provenuet - efter fradrag
af omkostninger ved låneoptagelsen - skal alene anvendes til dækning af
tinglyste panthavere i prioritetsorden, og med de beløb, som kan gøres
gældende i tilfælde af tvangsauktion. - Terminsrestancer på foranstående
hæftelser kan ikke dækkes af låneprovenuet, med mindre der i forbindelse med
låneoptagelsen sker fuld indfrielse af disse hæftelser. - Lånet skal optages
i realkreditinstitutter, banker eller sparekasser. - Statsskattedirektoratets
krav skal, såfremt lånet optages mod sikkerhed i ejerpantebrev eller
skadeslløsbrev, sikres ved sekundær håndpant heri. - Såfremt en foranstående
panthæftelse indfries fuldt ud, skal denne aflyses.
Er sikkerheden stillet i form af et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev,
skal dette enten aflyses eller gives til statsskattedirektoratet i primær
håndpant. Såfremt ejerpantebrevet eller skadesløshedsbrevet kun delvis
indfries, skal det enten nedlyses eller gives statsdirektoratet i sekundær
håndpant, næst efter den primære håndpanthavers resterende tilgodehavende. -
Restafgiften ved tinglysning af rykningspåtegninger på
statsskattedirektoratets udlæg skal betales af skyldner. - Ved
lånesagensafslutning skal dokumentation for låneprovenuets anvendelse
fremsendes til kommunens godkendelse. - Foranstående panthavere, der ved
omprioriteringen får hel eller delvis dækning for deres tinglyste krav, og
som for samme krav har pant i andre af skyldnerens aktiver, skal afstå fra
denne sikkerhed f.s.v. angår den del af kravet, der fyldestgøres.
Statsskattedirektoratet skal eventuelt indtræde i denne sikkerhed. -
Restantens økonomiske forhold skal efter kommunens skøn muliggøre, at han vil
kunne overholde betalingen af fremtidige ydelser på lånet og tillige en med
kommunen indgået aftale om afvikling af skatterestancen. - Udlæg forsynes
først med rykningspåtegning, når den advokat eller det pengeinstitut, der
hjemtager lånet, afgiver indeståelse for, at lånesagen gennemføres på de
fastsatte vilkår. Restanten må således aldrig selv få andel i låneprovenuet,
ligesom der ikke må meddeles tilladelse til rykning, såfremt dette
efterfølgende vil forringe statsskattedirektoratets mulighed for at opnå
dækning ved ejendommens salg.
11.3. Anmodninger om rykningspåtegning i andre tilfælde skal forelægges
for statsskattedirektoratet.
11.4. Såfremt der i den pågældende ejendom er tinglyst toldkrav, skal
forholdes på samme måde som foran anført - se pkt. 10.5.
12. Relaksering af udlæg i fast ejendom
Kommunerne er ikke bemyndiget til at meddele tilladelse til. at dele af et
udlagt pant udgår, f.eks. ved udstykning.
Ansøgninger herom skal forelægges statsskattedirektoratet.
13. Statsskattedirektoratets beregning af eventuel friværdi i en fast
ejendom
13.1. Efter pkt. 7 skal kommunerne ikke indberette tvangsauktion over fast
ejendom, når der efter en af kommunen foretagen beregning ikke må formodes at
fremkomme nogen friværdi.
I beregningen skal indgå mulighederne for at hjemtage ejerskiftelån i
forbindelse med videresalg af en ejendom, der er overtaget på tvangsauktion.
Ved belåningen fastsættes pantets værdi til en efter kreditinstituttets
skøn fastsat kontantværdi af ejendommen. Ved den af kommunen foretagne
beregning skal imidlertid som hovedregel anvendes den for ejendommen senest
foreliggende vurdering.
De lånegrænser, der er gældende for hjemtagelse af ejerskiftelån, er for
tiden følgende:
Ejendomme til helårsbeboelse (parcel- og
rækkehuse samt ejerlejligheder) ................................ 80%
Udlejningsejendomme ............................................ 80%
Fritidshuse .................................................... 60%
Ubebyggede grunde .............................................. 40%
Industri- og håndværksejendomme ................................ 60%
Landbrugs- og skovbrugsejendomme
samt gartnerier og frugtplantager .............................. 70%
Kontor- og forretningsejendomme
samt hoteller .................................................. 60%
13.2. Eksempel på beregning af ejerskiftelån
Ejendomstype: Parcelhus
Offentlig vurdering ................................. kr. 550.000,-
---------------
Indestående prioriteter foran statsskat-
tedirektoratets bedst placerede sikker-
hed, jf. salgsopsstillingen ......................... kr. 318.000,-
---------------
80% af vurderingen ................................. kr. 440.000,-
- indestående prioriteter, jf. ovenfor ............. kr. 318.000,-
---------------
Ejerskiftelån ....................................... kr. 122.000,-
---------------
Ejerskiftelånet hjemtages som obligationslån, hvorfor de ved lånets
hjemtagelse fremkomne obligationer må omregnes efter en skønsmæssig ansat
kurs.
Kursen på eventuelle sælgerpantebreve beregnes efter reglerne i det til
enhver tid gældende SD-cirkulære om »Kursusudvikling på private
pantebreve«.
Øvrige omkostninger fastsættes til 15% af handelsværdien.
Den skematiske beregning skal kun omfatte hæftelser, der i
salgsopstillingen er placeret foran statsskattedirektoratets bedst placerede
sikkerhed.
14. Ophævelsesbestemmelse
Nærværende cirkulære ophæver det i KD-meddelelse 1971-42 anførte om
kommunernes opgaver ved udlæg i og tvangsauktion over fast ejendom. Endvidere
ophæves SD-cirkulære 1981-5, 1984-9 og 1985-21 med tilhørende bilag.
Arne Bernth Pedersen
Inger Ehlers
Eksempel
på skematisk beregning i forbindelse med tvangsauktion over fast
ejendom.
Beregningen omfatter kun hæftelser, der i salgsopstillingen er
placeret foran statsskattedirektoratets bedst placerede sikkerhed.
Parcelhus
Ejendommen matr. nr.
tilhørende
Forventet handelsværdi kr. 700.000
- Forventet udbetalingÅlst kr. 70.000
- Indestående prioriteter, der kan
overtages ifølge salgsopstilling kr. 318.000
- Ejerskiftelån/obligationslån, jf. pkt. 13.2 kr. 122.000
-------------
Anslået størrelse af sælgerpant kr. 190.000
-------------
Indtægter:
Udbetaling kr. 70.000
Ejerskiftelån kr. 122.000 a' kurs 90 kr. 109.800
Sælgerpant kr. 190.000 a' kurs 76 kr. 144.400
-------------
kr. 324.000
Udgifter:
Restance inkl. ejerskifte-
afdrag ifølge salgsopstil-
lingen (kolonne 3) kr. 68.800
Pantehæftelser, der skal
indfries ifølge salgsopstil-
lingen (kolonne 4) kr. 46.200
Anslåede øvrige omkost-
ninger, 15% af handels-
værdien kr. 105.000 kr. 220,000
----------- ----------
Forventet overskud kr. 104.200
-----------------
Udviser ovennævnte opgørelse underskud, skal der ikke fremsendes
indberetning til statsskattedirektoratet.
Udviser ovennævnte opgørelse overskud, skal sagen indberettes til
statsskattedirektoratet.
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (TVANGSAUKTIONER M.V.) Retsinformation · 27. december 1991
- Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger mv.) Retsinformation · 5. november 2003
- Bekendtgørelse om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom) Retsinformation · 30. december 1978
- JUDGMENT OF THE GENERAL COURT (Sixth Chamber) 1 February 2023 EU-domme · 1. februar 2023
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat VerLoren van Themaat fremsat den 14. maj 1985. — CMC Cooperativa muratori e cementisti m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 14. maj 1985
- Nedsættelse af tilgodehavende Landsskatteretten · 28. oktober 2020