Cirkulære om den skattemæssige behandling af udvalgte forhold i forbindelse med overdragelse af pengeinstitutvirksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om den skattemæssige behandling af
udvalgte forhold i forbindelse med overdragelse af pengeinstitutvirksomhed
1. Indledning.
2. Skattepligtig overdragelse af udlån mv. mellem
pengeinstitutter.
2.1. Generelt.
2.2. Beskatningen hos det sælgende pengeinstitut efter salget.
2.3. Beskatningen hos det købende pengeinstitut efter købet.
3. Skattefri fusion.
3.1. Betingelser for anvendelse af reglerne om skattefri fusion.
3.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut.
3.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut.
3.4. Beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende pengeinstitut.
4. Tilførsel af aktiver.
4.1. Betingelser for anvendelse af reglerne for tilførsel af aktiver.
4.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut.
4.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut.
1. Indledning
På given foranledning skal der med dette cirkulære redegøres for de
skattemæssige regler ved forskellige former for overdragelse af
pengeinstitutvirksomhed.
Der lægges særlig vægt på den skattemæssige behandling af de involverede
pengeinstitutter, mens beskatningen af selskabsdeltagerne - for så vidt der
er tale om pengeinstitutter organiseret som selskaber eller foreninger alene
behandles i den udstrækning, den anvendte overdragelsesform berører
aktionærbeskatningen.
Der redegøres for reglerne ved almindelig skattepligtig overdragelse af
aktiver og passiver samt for, hvorledes virkningen af disse regler kan
afløses af successionsvirkningen i fusionsskattelovens regler om skattefri
fusion og tilførsel af aktiver. Betingelserne for at lade fusionsskattelovens
Læs alt
regler træde i stedet for de almindelige skatteregler belyses.
For de tre nævnte overdragelsesformer lægges i særlig grad vægt på
virkningerne af den valgte overdragelsesform og af det anvendte regelsæt
- på eventuelle skattemæssige underskud i de involverede pengeinstitutter
og
- på beskatning af gevinst og tab på overdragne skatterelevante aktiver og
passiver - specielt udlån.
Fusionsskattelovens regler er særregler i forhold til skattelovgivningens
øvrige bestemmelser, og kan kun anvendes, hvis de betingelser, som opregnes i
fusionsskatteloven, alle er opfyldt. En forudsætning for fusionsskattelovens
anvendelse er endvidere, at de involverede pengeinstitutter udtrykker ønske
herom. Dette følger af lovens § 1, stk. 1, hvorefter de involverede selskaber
har adgang til beskatning efter loven.
De tilfælde, der ikke specifikt er omfattet af fusionsskatteloven, er
omfattet af skattelovgivningens almindelige regler.
Fremstillingen i cirkulæret følger denne systematik i skattelovgivningen,
således at der tages udgangspunkt i de almindelige regler for skattepligtig
overdragelse af udlån og andre skatterelevante aktiver og passiver.
Som følge af at samtlige pengeinstitutter i praksis anvender
hensættelsessystemet til værdiansættelse af udlån mv., tager cirkulæret
udgangspunkt i denne værdiansættelsesmetode.
Cirkulæret omhandler ikke ombytning af aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 13, da denne form for overdragelse ikke
berører selskabets skattemæssige forhold, men alene selskabsdeltagernes.
Cirkulæret omhandler endvidere ikke de skattemæssige forhold vedrørende
udbetalinger fra Indskydergarantifonden til et pengeinstitut, idet disse
regler er foreslået ændret ved lovforslag L 160 fremsat af erhvervsministeren
den 25. januar 1995, hvortil der henvises.
2. Skattepligtig overdragelse af udlån mv. mellem
pengeinstitutter
2.1. Generelt
Skattepligtig fusion foreligger, når der selskabsretligt fusioneres, uden
at fusionsskattelovens regler anvendes. Skattepligtig fusion betragtes som et
almindeligt skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver og behandles
ikke særskilt.
Pengeinstitutternes skattemæssige forhold er som hovedregel ikke reguleret
efter et særligt regelsæt, men følger de almindelige skatteretlige
bestemmelser. Pengeinstitutters gevinster og tab på udlån og andre fordringer
behandles således efter kursgevinstloven, som for selskabers vedkommende er
udtømmende, når der bortses fra præmieobligationer og konvertible
obligationer.
Efter kursgevinstloven skal pengeinstitutter som hovedregel medregne
gevinster på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og tab
kan som hovedregel fradrages, jf. §§ 1-2 og 6. Dette har for pengeinstitutter
og andre såkaldt pengenæringsskattepligtige været tilfældet siden
gennemførelsen af kursgevinstloven fra og med indkomståret 1986.
Uagtet pengeinstitutters tab på udlån kan anses for driftstab, og
driftstab almindeligvis behandles efter statsskattelovens bestemmelser, har
der således efter gennemførelsen af kursgevinstloven med dens udtømmende
behandling af gevinst og tab på fordringer ingen mulighed været for at
behandle pengeinstitutters tab på udlån efter statsskatteloven.
Kursgevinstlovens § 8, stk. 1, fastlægger beskatningstidspunktet, idet
gevinster og tab som udgangspunkt skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet er
realiseret. Det er efter kursgevinstlovens § 8, stk. 1, muligt med
Ligningsrådets godkendelse at afvige fra realisationsprincippet og i stedet
anvende en anden opgørelsesmåde.
Anvendes realisationsprincippet, er fradragstidspunktet som udgangspunkt
det tidspunkt, hvor tabet er konstateret og kan opgøres. Ligningsrådet har i
1989 ved en anvisning givet pengeinstitutter tilladelse til som tab på udlån
og garantidebitorer at fradrage de ordinære hensættelser, som Finanstilsynet
forlanger foretaget i pengeinstituttets regnskab. Anvisningen er gengivet i
de årlige ligningsvejledninger, senest 1993, bind S (Aktionærer og
Selskaber), afsnit S.C. 1.3.1.2 (Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån
og garantier). I de tilfælde, hvor et pengeinstitut ud fra en
likvidationsbetragtning har foretaget ekstraordinært store hensættelser, kan
anvisningens udgangspunkt om ensartede regnskabs- og skattemæssige
hensættelser på udlån mv. fraviges.
Kursgevinstloven giver alene Ligningsrådet bemyndigelse til at tillade
andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet anvendt, men giver ikke
bemyndigelse til at kræve andre opgørelsesmåder anvendt. Anvisningen er
således kun begunstigende i forhold til lovens krav.
Det er ikke muligt uden tilladelse at skifte fra et en gang tilladt
opgørelsesprincip til et andet.
Hensættelsessystemet indebærer, at der ved hvert indkomstårs afslutning
foretages en hensættelse til imødegåelse af tab på debitorer. Er denne
hensættelse større end det foregående års hensættelse, kan forskellen
fradrages. Er hensættelsen derimod mindre end det foregående års hensættelse,
skal forskellen indtægtsføres, hvorved de tilbageførte hensættelser
beskattes. Princippet i hensættelsessystemet kan også beskrives på den måde,
at man for hvert indkomstår indtægtsfører det foregående års
ultimohensættelse og fradrager det pågældende års ultimohensættelse.
Ud over de fradrag, som følger af udviklingen i udlånenes værdi som
afspejlet i hensættelserne, har pengeinstitutterne fradrag for de i årets løb
realiserede tab opgjort på grundlag af de værdier, hvortil udlånene senest er
nedskrevet.
Ligningsrådets anvisning vedrører ligesom andre opgørelsesmåder for
gevinst og tab alene spørgsmålet om periodisering, eller med andre ord
hvornår en gevinst skal indtægtsføres, og hvornår et tab kan fradrages.
Ved salg af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet skal de
skattemæssige overdragelsessummer for de enkelte aktiver og passiver
fastlægges som ved ethvert andet samlet salg af flere skatterelevante aktiver
og passiver.
Disse overdragelsessummer er grundlaget for opgørelsen af, hvilke
fortjenester eller tab det sælgende selskab realiserer ved salget, og for den
senere opgørelse af fortjeneste og tab hos det købende selskab enten ultimo
købsåret (ved anvendelse af lagerprincip eller Ligningsrådets anvisning),
eller når de pågældende aktiver og passiver indfries eller afstås, jf.
kursgevinstloven § 8, stk. 2.
På købstidspunktet hverken kan eller skal ligningsmyndighederne tage
stilling til, hvor store skattemæssige fradrag, det overtagende selskab kan
få i det pågældende eller efterfølgende indkomstår. Der foretages ikke
skattemæssige hensættelser pr. købstidspunktet, og der hverken kan eller skal
foretages en fordeling af hensættelser mellem det sælgende og det købende
pengeinstitut, ligesom der ikke kan foretages overførsel af fradrag eller
eventuelle underskud fra det sælgende til det købende pengeinstitut.
De skattemæssige anskaffelsessummer for de enkelte aktiver og passiver som
f.eks. udlån, goodwill, faste ejendomme og inventar er ikke nødvendigvis de
summer, som eventuelt er fastlagt i parternes overdragelsesaftale. Parterne
har således typisk ikke konkret modstående interesser, hvad angår fordelingen
af det samlede vederlag mellem de forskellige aktivtyper. Det gælder, hvad
enten der er tale om nødlidende eller sunde selskaber.
Det overtagende selskab kan have en interesse i at henføre en størst mulig
del af den samlede anskaffelsessum til aktivtyper, hvorpå afskrivnings- og
fradragsmuligheder samt beskatning af gevinst og tab, som sker på grundlag af
anskaffelsessummen, indtræder tidligst og med størst skattevirkning. Dette
gælder, når der ses bort fra den situation, hvor det købende selskab har så
store skattemæssige underskud, at yderligere fradrag, afskrivninger mv. vil
gå tabt, fordi underskud kun kan fremføres til de 5 nærmest efterfølgende
indkomstår, jf. ligningslovens § 15, stk. 1.
Pengeinstitutter kan således have en interesse i at henføre den størst
mulige del af et samlet vederlag til udlånene og herved minimere den
beskatning, som på grund af hensættelsessystemet indtræder allerede ultimo
købsåret. Et beløb, som henføres til udlånene som anskaffelsessum herfor,
påvirker fuldt ud den skattepligtige indkomst allerede i købsåret, idet
værdiansættelsen af udlånene ultimo købsåret er uafhængig af
anskaffelsessummen.
Pengeinstitutter kan i anden række have en interesse i at henføre
vederlaget til afskrivningsberettigede driftsmidler og inventar som
anskaffelsessum herfor. Et beløb, som henføres hertil, påvirker via
afskrivningsmulighederne indkomsten i købsåret med op til 30 pct. af det
pågældende beløb, eller med 100 pct. for så vidt der er tale om småaktiver
eller edb-software.
Mindst interesse vil pengeinstitutter kunne have i at henføre
anskaffelsessummen til ikke-afskrivningsberettigede aktiver med den længste
forventede besiddelsestid. På sådanne aktiver påvirker anskaffelsessummen
alene en skattepligtig gevinst eller et fradragsberettiget tab og får først
virkning på indkomstopgørelsen ved afståelsen af aktivet.
Det sælgende pengeinstitut vil derimod i det væsentlige være uden
interesse i det samlede vederlags fordeling mellem skatterelevante aktiver.
Vederlagets fordeling påvirker de enkelte afståelsessummer og dermed
fordelingen af gevinst og tab mellem de forskellige aktiver, men ikke
størrelsen af den samlede indkomst eller indkomstperiodiseringen. Som en
undtagelse hertil kan nævnes, at på fast ejendom uden for næring kan nettotab
ikke fradrages, og gevinster beskattes ikke fuldt ud efter mere end 3 års
ejertid. Som en anden undtagelse gælder, at fortjeneste og tab ved afståelse
af anlægsaktier efter mindst 3 års ejertid er skatteopgørelsen uvedkommende.
For goodwill gælder i 1995 som en overgangsregel, at kun 75 pct. af
fortjenesten er skattepligtig. Fra 1996 vil hele fortjenesten være
skattepligtig.
I tilfælde, hvor et sælgende pengeinstitut har udsigt til større
skattemæssige underskud, end det får mulighed for at udnytte, vil instituttet
være helt uden interesse i vederlagets fordeling.
I tilfælde, hvor overdragelsesaftalen lyder på, at køber overtager en
underbalance, dvs. overtager forpligtelser, der overstiger aktiverne, uden at
få betaling herfor, skal den tilsyneladende overpris skattemæssigt henføres
til aktiverne, da den ubestrideligt udgør en del af den faktiske samlede
anskaffelsessum. Herunder tages stilling til, om underbalancen udgør betaling
for goodwill, eller hvilke aktivtyper den i øvrigt skal henføres til.
En eventuel stillet garanti fra anden side end Indskydergarantifonden for
overdragne udlån eller andre aktiver til hel eller delvis udligning af en
underbalance vil indebære, at den del af den tilsyneladende overpris, som
svarer til det garanterede beløb, skal henføres til de garanterede aktiver og
anses for anskaffelsessum herfor. Til gengæld vil en senere garantiudbetaling
være skattepligtig, da tabene vil være fradragsberettigede.
Det understreges, at en vurdering fra ligningsmyndighedernes side af
aktivernes værdier på overdragelsestidspunktet alene foretages med henblik på
at efterprøve fordelingen af det samlede faktiske overdragelsesvederlag, da
beskatningen i såvel det sælgende som det købende pengeinstitut sker på
grundlag af de faktiske købs-/salgssummer, jf. kursgevinstloven § 8, stk. 2.
Den vurdering, som Finanstilsynet eventuelt foretager af aktivernes værdi
på overdragelsestidspunktet med henblik på fastlæggelse af regnskabsmæssige
hensættelseskrav, kan være vejledende ved efterprøvelsen af fordelingen af
det samlede faktiske overdragelsesvederlag, men angiver ikke i sig selv
overdragelsessummerne for de enkelte aktiver, da købsprisen for aktiverne kan
ligge både over og under de værdier, hvortil Finanstilsynet har vurderet
aktiverne.
For så vidt parterne kan nå at afvente en bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet, står denne mulighed åben, så man allerede i købssituationen
kan opnå et for myndighederne bindende tilsagn om fordelingen af en samlet
overdragelsessum mellem de enkelte aktiver og passiver.
Opnås der ikke bindende forhåndsbesked, henhører skattemyndighedernes
stillingtagen til overdragelsen under den almindelige ligning hos de
kommunale ligningsmyndigheder. Dette skyldes, at der ikke er tale om kontrol
med hensættelser, som i Ligningsrådets anvisning er henlagt til Told- og
Skattestyrelsen eller told- og skatteregionerne.
2.2. Beskatningen hos det sælgende pengeinstitut efter
salget
Hos det sælgende pengeinstitut opgøres gevinst og tab i princippet separat
for hvert enkelt udlån. Forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen
reguleret for tidligere foretagne hensættelser udtrykker gevinst og tab for
hvert enkelt udlån. Det understreges, at der for det sælgende pengeinstitut i
salgsåret ikke kan foretages skattemæssige hensættelser.
Det sælgende pengeinstitut beskattes således af de realiserede gevinster
eller tab på de overdragne udlån efter de almindelige regler for salg af
skatterelevante formuegoder. Det samme er tilfældet for goodwill, ejendomme,
driftsmidler, mv.
Overdragelsen af aktiver og passiver anses skattemæssigt for at være sket
på det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale herom.
Dette gælder også ved skattepligtig fusion. Der er således ikke mulighed
for skattepligtig overdragelse med tilbagevirkende kraft, og aktiver og
passiver kan ikke anses for overdraget for deres værdi ved f.eks. seneste
regnskabsafslutning.
2.3. Beskatningen hos det købende pengeinstitut efter
købet
Udlån, som ikke er foretaget eller købt i indkomståret, indgår i
opgørelsen af årets skattemæssige resultat efter hensættelsessystemet, hvor
også de urealiserede gevinster eller tab medgår i opgørelsen. Grundlaget for
beskatningen er forskellen mellem på den ene side værdien ultimo efter
hensættelser og på den anden side værdien primo efter hensættelser på dette
tidspunkt.
Den faktiske købesum for hvert enkelt udlån, som er købt i indkomståret,
udgør udgangspunktet for den senere opgørelse af gevinst eller tab. Den
faktiske købesum for de købte udlån udgør ligeledes overgrænsen for de
hensættelser, som det købende pengeinstitut kan fradrage ultimo købsåret
vedrørende de købte udlån.
Hvis et pengeinstitut har købt et udlån på nominelt 100.000 kr. for 70.000
kr., og der ultimo købsåret efter Finanstilsynets regnskabskrav skal
hensættes 90.000 kr. herpå, svarende til at udlånet nu kun er 10.000 kr.
værd, kan alene 60.000 kr. fradrages.
Som en praktisk fremgangsmåde til at de hensættelsesbeløb, som følger af
Finanstilsynets regnskabskrav, umiddelbart kan anvendes som fradragsbeløb
også for købte udlån, kan pengeinstituttet i købsåret dels indtægtsføre
differencen mellem udlånets nominelle værdi og købesummen, dels fradrage det
hensættelsesbeløb, som ultimo følger af Finanstilsynets regnskabskrav.
Der indtægtsføres således 30.000 kr. (100.000 - 70.000) og fradrages
90.000 kr. svarende til et nettofradrag på 60.000 kr.
Det mulige fradragsberettigede hensættelsesbeløb eller fradragsbeløbet for
realiserede tab ultimo købsåret vedrørende de købte udlån er alene begrænset
af bruttokøbesummen for udlånene. Tænker man sig, at samtlige overtagne udlån
ved udgangen af købsåret skønnes at være værdiløse, vil bruttokøbesummen
således kunne udgøre hensættelsesbeløbet. En eventuel difference
(underbalance) mellem overtagne aktiver og passiver udgør derimod ingen
overgrænse for det fradragsberettigede hensættelsesbeløb eller
fradragsbeløbet for realiserede tab og er uden betydning herfor.
Der skal ikke på købstidspunktet tages stilling til skattemæssige
hensættelser. Der er således hverken tale om at foretage en fordeling af et
hensættelsesbeløb mellem sælger og køber, eller om at overføre hensættelser
fra et sælgende pengeinstitut til et købende pengeinstitut.
Reglerne for den skattemæssige behandling af overdragne udlån svarer for
så vidt til reglerne for overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver.
Ved køb af afskrivningsberettigede aktiver udgør det faktisk betalte
vederlag (kontantomregnet) for hvert enkelt aktiv købers afskrivningsgrundlag
og købers udgangspunkt for beskatning af gevinst eller tab. Køber er på ingen
måde bundet af, hvilke afskrivninger sælger har foretaget, og hvilken værdi
aktiverne måtte have før eller efter sælgers foretagne afskrivninger. Der er
ikke tale om at overføre afskrivninger fra sælger til køber, at fordele et
afskrivningsbeløb mellem sælger og køber eller på overdragelsestidspunktet at
tage stilling til hvor store fradrag, køber kan få i overdragelsesåret eller
senere indkomstår.
En køber af aktiver og passiver - herunder også pengeinstitutter som
købere af udlån - beskattes således efter de almindelige regler i
skattelovgivningen med udgangspunkt i den faktiske købesum for hvert enkelt
aktiv og passiv.
3. Skattefri fusion
3.1. Betingelser for anvendelse af reglerne om skattefri
fusion
Overdragelse af pengeinstitutaktiviteter kan behandles efter
fusionsskattelovens bestemmelser om skattefri fusion, når et selskab
overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med
dette, jf. fusionsskattelovens § 1, stk. 3. Det er således en betingelse, at
samtlige aktiver og passiver i det indskydende selskab overdrages til det
modtagende selskab.
Det er endvidere en betingelse, at selskabsdeltagerne i det ophørende
selskab vederlægges med aktier eller anparter i det fortsættende selskab, jf.
fusionsskattelovens § 2, stk. 1, og eventuelt en kontant udligningssum på
højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke
eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.
Det er ligeledes en betingelse, at fusionen har virkning fra begyndelsen
af det modtagende selskabs regnskabsår. Efter fusionsskattelovens § 5 skal
datoen for den åbningsstatus, som skal udarbejdes, være den første dag i det
modtagende selskabs regnskabsår. Regnskabsåret for pengeinstitutter skal
følge kalenderåret, jf. § 30 i lov om banker og sparekasser mv., hvorfor den
første dag i det modtagende selskabs regnskabsår er 1. januar eller
stiftelsesdagen, for så vidt der fusioneres med et nystiftet selskab.
Overdragelse ved skattefri fusion kan ske med tilbagevirkende kraft.
Perioden omfattet af den tilbagevirkende kraft er perioden fra fusionens
vedtagelse og tilbage til første dag i det modtagende selskabs regnskabsår,
som samtidig er lig med fusionsdatoen.
Selskabsretligt kan den tilbagevirkende kraft højst udstrækkes til 6
måneder forud for fusionsplanens underskrivelse, jf. aktieselskabslovens §
134 b, stk. 2. Bank- og Sparekasseloven undtager ikke pengeinstitutter fra
denne bestemmelse, og der er ingen dispensationsmulighed.
Anvendelse af fusionsskattelovens bestemmelser om skattefri fusion
indebærer, at samtlige retsvirkninger heraf må accepteres - herunder også
lovens § 8, stk. 6, der afskærer retten efter ligningslovens § 15, stk. 1,
til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud fra før fusionsdatoen til
det modtagende selskabs indkomstopgørelse.
3.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut
For perioden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil fusionsdatoen
foretages en almindelig indkomstansættelse - herunder ansættelse af gevinst
og tab på aktiver og passiver - uden hensyntagen til, at pengeinstituttet
opløses i forbindelse med fusionen. Der sker således ingen ophørsbeskatning
af det indskydende selskab som f.eks. ved likvidation.
Hæftelsen for eventuelle skattekrav mv., som ville kunne pålægges det
ophørende pengeinstitut, påhviler efter fusionen det modtagende
pengeinstitut.
Ved skattefri fusion vil et underskud eller overskud i det indskydende
pengeinstituts aktuelle (løbende) indkomstår vedrørende perioden fra første
dag i det modtagende selskabs aktuelle indkomstår til tidspunktet for
fusionsbeslutningen på grund af den tilbagevirkende kraft overgå til det
modtagende selskab. Underskud og overskud for tidligere perioder forbliver i
det indskydende selskab, hvorfor uudnyttede underskud bortfalder, da
selskabet opløses ved fusionen.
3.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut
Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen af det
modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles aktiver og passiver,
som det indskydende selskab ved fusionen er i besiddelse af, som om,
aktiverne og passiverne var anskaffet af det modtagende selskab på det
tidspunkt, hvor det indskydende selskab har erhvervet dem og for den
anskaffelsessum, hvortil det indskydende selskab har erhvervet dem.
Afskrivninger, nedskrivninger og hensættelser, som det indskydende selskab
har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab, jf.
fusionsskattelovens § 8, stk.1.
Modtageren af de overtagne aktiver og passiver indtræder (succederer)
således i overdragerens skattemæssige stilling herunder i overdragerens
anskaffelsessummer mv. Dette indebærer, at aktivernes og passivernes værdi i
handel og vandel på overtagelsestidspunktet er uden betydning for opgørelse
af det modtagende pengeinstituts gevinst og tab.
Eventuelle skattemæssige underskud hos det modtagende pengeinstitut
vedrørende indkomstår forud for overdragelsesåret vil ikke kunne fremføres
til overdragelsesåret og senere indkomstår, medmindre der er tale om fusion
mellem et moder- og datterselskab, som har været sambeskattede indtil
fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor, jf.
fusionsskattelovens § 8, stk. 6.
Det er i praksis regnskabsmæssigt accepteret, at det modtagende
pengeinstitut foretager op- eller nedskrivning af aktiver i åbningsbalancen,
ligesom der er mulighed for optagelse af en særlig fusions-goodwill i den
regnskabsmæssige åbningsbalance. Op- og nedskrivning af aktiver kan ses som
et led i tilpasningen af værdiansættelsen af aktiverne i det indskydende
pengeinstitut til principperne i det modtagende pengeinstitut.
Skatteretligt gælder derimod, at værdiansættelsen af aktiver og passiver i
det modtagende selskab i åbningsbalancen skal svare til det indskydende
selskabs ultimo værdiansættelse. Ved at fastslå, hvad hensættelsesbeløbene
skal være i det indskydende pengeinstituts sidste ultimoopgørelse, er
udgangspunktet for en fremtidig opgørelse af gevinst og tab for det
modtagende pengeinstitut fastlagt. Således er der sikret en kontinuitet fra
det indskydende pengeinstituts skatteregnskab til det modtagende
pengeinstituts skatteregnskab. Det er udelukket, at der for det modtagende
pengeinstitut allerede på fusionstidspunktet kan fastlægges et
hensættelsesbeløb. Et sådant hensættelsesbeløb vil først kunne bestemmes ved
udgangen af året. Ligeledes vil der ikke kunne fastlægges noget fradrag, idet
gevinst og tab først vil kunne opgøres ved fusionsårets udløb.
Hvis det indskydende pengeinstitut har skattemæssigt underskud eller en
skattepligtig indkomst af begrænset størrelse, kan parterne have en fælles
interesse i at minimere hensættelsesbeløbene i det indskydende pengeinstituts
sidste ultimoopgørelse. Derved begrænses det underskud i det indskydende
pengeinstitut, som går tabt ved fusionen, mens det beløb vedrørende udlånene,
som det modtagende pengeinstitut succederer i, forhøjes, således at den
fremtidige beskatning begrænses.
Mens ligningsmyndighederne for igangværende pengeinstitutter påser, at
hensættelserne ikke er for store, er det ved skattefri fusion afgørende, at
det indskydende pengeinstitut ikke foretager for små hensættelser på de
udlån, som overdrages. Herved sikres, at det tab, der vedrører det
indskydende pengeinstitut, også skattemæssigt henføres til det indskydende
pengeinstitut, og at det modtagende pengeinstituts primo-balance er
retvisende. Det modtagende pengeinstitut har ikke adgang til at modregne et
eventuelt skattemæssigt underskud fra det indskydende pengeinstitut i sin
skattepligtige indkomst, idet underskuddet fortabes ved det indskydende
pengeinstituts opløsning.
Ligningsmyndighederne har i fusionstilfælde hjemmel til at kræve, at
hidtil anvendte hensættelsesprincipper fastholdes i det indskydende
pengeinstituts sidste ultimoopgørelse også på trods af, hvad den
skattepligtige kunne ønske. Dette følger af, at den skattepligtige ikke uden
godkendelse kan ændre princip for opgørelse af gevinst og tab på fordringer,
jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 1.
Såfremt der ved fusionen overføres udlån, som reelt må anses for at være
værdiløse på fusionsdatoen, anses sådanne udlån for realiserede med tab inden
fusionen. Realiserede tab kan ikke indgå i en efterfølgende tabsopgørelse hos
det modtagende pengeinstitut. Successionsprincippet vil således ikke finde
anvendelse i sådanne tilfælde, hvor der ikke forefindes aktiver at succedere
i.
3.4. Beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende
pengeinstitut
For selskabsdeltagerne i det indskydende selskab træder de aktier i det
modtagende selskab, som de pågældende modtager som vederlag for aktier i det
indskydende selskab, skattemæssigt i stedet for aktierne i det indskydende
selskab. De nye aktier anses således bl.a. for anskaffet på samme tidspunkt
og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.
4. Tilførsel af aktiver
4.1. Betingelser for anvendelse af reglerne for tilførsel af
aktiver
Ved tilførsel af aktiver forstås, jf. fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2,
den transaktion hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede
eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få
tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren
af selskabets virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af
selskabet, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig
bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
Bestemmelsen kan således f.eks. ikke anvendes, hvis særligt risikobehæftede
udlån, som udgør en del af den overdragne virksomheds eller virksomhedsgrens
aktiver, lades tilbage i det indskydende selskab, mens øvrige aktiver og
passiver overdrages til et andet selskab.
Overdragelse af pengeinstitutaktiviteter kan kun behandles efter
fusionsskattelovens bestemmelser om tilførsel af aktiver, hvis såvel det
indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF (Fusionsdirektivet), jf.
fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, hvilket for danske pengeinstitutters
vedkommende vil sige aktieselskaber.
Samtidig er det en betingelse, at det indskydende pengeinstitut
vederlægges med aktier i det modtagende pengeinstitut, jf.
fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2.
Efter samme bestemmelse er det en betingelse, at tilførslen har virkning
fra begyndelsen af det modtagende pengeinstituts regnskabsår
(tilførselsdatoen).
Endelig kræver en skattemæssig behandling efter reglerne om tilførsel af
aktiver, at Ligningsrådets tilladelse er opnået, jf. fusionsskattelovens § 15
c, stk. 1.
Tilførsel af aktiver kan efter fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2, jf. §
6, stk. 4, ske med op til 6 måneders tilbagevirkende kraft, men Ligningsrådet
kan i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 6, ved dispensation se bort
fra fristen.
Anvendelse af fusionsskattelovens bestemmelser om tilførsel af aktiver
indebærer, at samtlige retsvirkninger heraf må accepteres - herunder også
lovens § 8, stk. 6, der afskærer retten efter ligningslovens § 15, stk. 1,
til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud fra før tilførselsdatoen i
det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter tilførselsdatoen.
4.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut
Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktiver og passiver i form af
tilførsel af aktiver indgår ikke i det indskydende selskabs
indkomstopgørelse, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 1. For udlån, som
behandles efter hensættelsessystemet, og aktiver, som behandles efter
lagerprincippet, opgør det indskydende pengeinstitut på sædvanlig måde
fortjeneste eller tab frem til tilførselsdatoen.
Retten til at udnytte og fremføre eventuelle skattemæssige underskud
fortabes ikke hos det indskydende pengeinstitut. Ved tilførsel af aktiver
bevarer det indskydende pengeinstitut således eventuelle skattemæssige
underskud, der indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
De aktier i det modtagende pengeinstitut, som det indskydende
pengeinstitut modtager som vederlag for de overdragne aktiver og passiver,
anses skattemæssigt for erhvervet for et beløb, der svarer til den
skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen,
jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4. Den skattemæssige værdi opgøres efter
reglerne i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5, hvilket indebærer,
at aktierne anses for erhvervet til det kontante beløb, som ville være opnået
ved sædvanligt salg af aktiverne og passiverne (handelsværdien) med fradrag
af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg.
Såfremt den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne udgør et negativt
beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste eller tab ved senere afståelse af aktierne.
Denne opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum for de modtagne
aktier er udtryk for et successionsprincip, idet en latent skat på de aktiver
og passiver, som omfattes af tilførslen af aktiver, vil blive overført til de
modtagne aktier.
4.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut
De aktiver og passiver, som det indskydende pengeinstitut har tilført det
modtagende pengeinstitut, behandles ved opgørelsen af det modtagende
pengeinstituts skattepligtige indkomst, som om aktiverne og passiverne var
anskaffet på det tidspunkt og for de anskaffelsessummer, som det indskydende
pengeinstitut har erhvervet dem på/for, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk.
2.
Det modtagende pengeinstitut overtager den og kun den del af de
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger samt hensættelser, som vedrører
den/de af det indskydende pengeinstituts tilførte virksomhedsgren(e), jf.
fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2.
Tilførslen af aktiver indebærer således, at det modtagende pengeinstitut
indtræder i det indskydende pengeinstituts anskaffelsestidspunkt for de
tilførte aktiver samt anskaffelsespris og afskrivninger mv. Ved opgørelsen af
gevinst og tab på udlån vil det således være det indskydende selskabs
oprindelige anskaffelsessum for udlånene (købesum eller udlånsbeløb)
reguleret for senere hensættelser, og ikke udlånenes værdi i handel og vandel
på tilførselstidspunktet eller et overdragelsesvederlag, der lægges til
grund.
Hos et modtagende pengeinstitut vil de tilførte udlån indgå i
åbningsbalancen den 1. januar eller på stiftelsestidspunktet med det
indskydende pengeinstituts oprindelige anskaffelsessum (købesum eller
udlånsbeløb) reguleret for det indskydende pengeinstituts hensættelser.
Hensættelserne, som er fradraget af det indskydende pengeinstitut, indgår på
denne måde i det modtagende pengeinstituts åbningsbalance, men kan ikke
fradrages hos modtageren.
Eventuelle skattemæssige underskud i det indskydende pengeinstitut eller i
det modtagende pengeinstitut før tilførselsåret kan ikke fremføres til
fradrag i det modtagende pengeinstituts skattepligtige indkomst, jf.
fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2.
Ved tilførsel af aktiver har parterne ikke i samme grad som ved skattefri
fusion en fælles interesse i at minimere hensættelses- og afskrivningsbeløb i
det indskydende pengeinstitut med henblik på at forhøje det modtagende
pengeinstituts anskaffelsessummer. Det skyldes, at et eventuelt underskud i
det indskydende pengeinstitut ikke som ved fusion går tabt.
I tilfælde, hvor de konkrete omstændigheder er sådan, at det indskydende
pengeinstitut har større underskud, end det vil kunne udnytte, vil en sådan
fælles interesse imidlertid være til stede. Det er da afgørende for en
korrekt skatteopgørelse, at der hos det indskydende pengeinstitut foretages
tilstrækkelige hensættelser på de udlån, som overdrages. Det må i denne
forbindelse specielt vurderes, om de udlån, som overdrages, er værdiløse ved
overdragelsen. Er udlånene værdiløse på tidspunktet for tilførsel af aktiver,
betragtes udlånene som realiserede med tab hos det indskydende pengeinstitut,
hvorfor successionsprincippet ikke kan finde anvendelse.
Skatteministeriet, den 16. marts 1995
Peter Loft
/ Preben Underbjerg Poulsen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 11. marts 2008 om Italiens statsstøtte C 15/07 (ex NN 20/07) i form af skattelettelser for en række kreditinstitutter i forbindelse med omstrukturering (meddelt under nummer K(2008) 869) (Kun den italienske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2008/711/EF) EU-lovgivning · 11. marts 2008
- Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) Retsinformation · 10. maj 2025
- Ophørsspaltning Retsinformation · 10. juni 2021
- RÅDETS DIREKTIV 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (kodificeret udgave) EU-lovgivning · 19. oktober 2009
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SD - KONCERNFORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SD - KONCERNFORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008