Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om den skattemæssige behandling af udvalgte forhold i forbindelse med overdragelse af pengeinstitutvirksomhed

Gældende CIR nr 35 af 16/03/1995CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet12. april 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om den skattemæssige behandling af

udvalgte forhold i forbindelse med overdragelse af pengeinstitutvirksomhed

1. Indledning.

2. Skattepligtig overdragelse af udlån mv. mellem

pengeinstitutter.

2.1. Generelt.

2.2. Beskatningen hos det sælgende pengeinstitut efter salget.

2.3. Beskatningen hos det købende pengeinstitut efter købet.

3. Skattefri fusion.

3.1. Betingelser for anvendelse af reglerne om skattefri fusion.

3.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut.

3.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut.

3.4. Beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende pengeinstitut.

4. Tilførsel af aktiver.

4.1. Betingelser for anvendelse af reglerne for tilførsel af aktiver.

4.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut.

4.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut.

1. Indledning

På given foranledning skal der med dette cirkulære redegøres for de

skattemæssige regler ved forskellige former for overdragelse af

pengeinstitutvirksomhed.

Der lægges særlig vægt på den skattemæssige behandling af de involverede

pengeinstitutter, mens beskatningen af selskabsdeltagerne - for så vidt der

er tale om pengeinstitutter organiseret som selskaber eller foreninger alene

behandles i den udstrækning, den anvendte overdragelsesform berører

aktionærbeskatningen.

Der redegøres for reglerne ved almindelig skattepligtig overdragelse af

aktiver og passiver samt for, hvorledes virkningen af disse regler kan

afløses af successionsvirkningen i fusionsskattelovens regler om skattefri

fusion og tilførsel af aktiver. Betingelserne for at lade fusionsskattelovens

Læs alt

regler træde i stedet for de almindelige skatteregler belyses.

For de tre nævnte overdragelsesformer lægges i særlig grad vægt på

virkningerne af den valgte overdragelsesform og af det anvendte regelsæt

- på eventuelle skattemæssige underskud i de involverede pengeinstitutter

og

- på beskatning af gevinst og tab på overdragne skatterelevante aktiver og

passiver - specielt udlån.

Fusionsskattelovens regler er særregler i forhold til skattelovgivningens

øvrige bestemmelser, og kan kun anvendes, hvis de betingelser, som opregnes i

fusionsskatteloven, alle er opfyldt. En forudsætning for fusionsskattelovens

anvendelse er endvidere, at de involverede pengeinstitutter udtrykker ønske

herom. Dette følger af lovens § 1, stk. 1, hvorefter de involverede selskaber

har adgang til beskatning efter loven.

De tilfælde, der ikke specifikt er omfattet af fusionsskatteloven, er

omfattet af skattelovgivningens almindelige regler.

Fremstillingen i cirkulæret følger denne systematik i skattelovgivningen,

således at der tages udgangspunkt i de almindelige regler for skattepligtig

overdragelse af udlån og andre skatterelevante aktiver og passiver.

Som følge af at samtlige pengeinstitutter i praksis anvender

hensættelsessystemet til værdiansættelse af udlån mv., tager cirkulæret

udgangspunkt i denne værdiansættelsesmetode.

Cirkulæret omhandler ikke ombytning af aktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 13, da denne form for overdragelse ikke

berører selskabets skattemæssige forhold, men alene selskabsdeltagernes.

Cirkulæret omhandler endvidere ikke de skattemæssige forhold vedrørende

udbetalinger fra Indskydergarantifonden til et pengeinstitut, idet disse

regler er foreslået ændret ved lovforslag L 160 fremsat af erhvervsministeren

den 25. januar 1995, hvortil der henvises.

2. Skattepligtig overdragelse af udlån mv. mellem

pengeinstitutter

2.1. Generelt

Skattepligtig fusion foreligger, når der selskabsretligt fusioneres, uden

at fusionsskattelovens regler anvendes. Skattepligtig fusion betragtes som et

almindeligt skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver og behandles

ikke særskilt.

Pengeinstitutternes skattemæssige forhold er som hovedregel ikke reguleret

efter et særligt regelsæt, men følger de almindelige skatteretlige

bestemmelser. Pengeinstitutters gevinster og tab på udlån og andre fordringer

behandles således efter kursgevinstloven, som for selskabers vedkommende er

udtømmende, når der bortses fra præmieobligationer og konvertible

obligationer.

Efter kursgevinstloven skal pengeinstitutter som hovedregel medregne

gevinster på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og tab

kan som hovedregel fradrages, jf. §§ 1-2 og 6. Dette har for pengeinstitutter

og andre såkaldt pengenæringsskattepligtige været tilfældet siden

gennemførelsen af kursgevinstloven fra og med indkomståret 1986.

Uagtet pengeinstitutters tab på udlån kan anses for driftstab, og

driftstab almindeligvis behandles efter statsskattelovens bestemmelser, har

der således efter gennemførelsen af kursgevinstloven med dens udtømmende

behandling af gevinst og tab på fordringer ingen mulighed været for at

behandle pengeinstitutters tab på udlån efter statsskatteloven.

Kursgevinstlovens § 8, stk. 1, fastlægger beskatningstidspunktet, idet

gevinster og tab som udgangspunkt skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet er

realiseret. Det er efter kursgevinstlovens § 8, stk. 1, muligt med

Ligningsrådets godkendelse at afvige fra realisationsprincippet og i stedet

anvende en anden opgørelsesmåde.

Anvendes realisationsprincippet, er fradragstidspunktet som udgangspunkt

det tidspunkt, hvor tabet er konstateret og kan opgøres. Ligningsrådet har i

1989 ved en anvisning givet pengeinstitutter tilladelse til som tab på udlån

og garantidebitorer at fradrage de ordinære hensættelser, som Finanstilsynet

forlanger foretaget i pengeinstituttets regnskab. Anvisningen er gengivet i

de årlige ligningsvejledninger, senest 1993, bind S (Aktionærer og

Selskaber), afsnit S.C. 1.3.1.2 (Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån

og garantier). I de tilfælde, hvor et pengeinstitut ud fra en

likvidationsbetragtning har foretaget ekstraordinært store hensættelser, kan

anvisningens udgangspunkt om ensartede regnskabs- og skattemæssige

hensættelser på udlån mv. fraviges.

Kursgevinstloven giver alene Ligningsrådet bemyndigelse til at tillade

andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet anvendt, men giver ikke

bemyndigelse til at kræve andre opgørelsesmåder anvendt. Anvisningen er

således kun begunstigende i forhold til lovens krav.

Det er ikke muligt uden tilladelse at skifte fra et en gang tilladt

opgørelsesprincip til et andet.

Hensættelsessystemet indebærer, at der ved hvert indkomstårs afslutning

foretages en hensættelse til imødegåelse af tab på debitorer. Er denne

hensættelse større end det foregående års hensættelse, kan forskellen

fradrages. Er hensættelsen derimod mindre end det foregående års hensættelse,

skal forskellen indtægtsføres, hvorved de tilbageførte hensættelser

beskattes. Princippet i hensættelsessystemet kan også beskrives på den måde,

at man for hvert indkomstår indtægtsfører det foregående års

ultimohensættelse og fradrager det pågældende års ultimohensættelse.

Ud over de fradrag, som følger af udviklingen i udlånenes værdi som

afspejlet i hensættelserne, har pengeinstitutterne fradrag for de i årets løb

realiserede tab opgjort på grundlag af de værdier, hvortil udlånene senest er

nedskrevet.

Ligningsrådets anvisning vedrører ligesom andre opgørelsesmåder for

gevinst og tab alene spørgsmålet om periodisering, eller med andre ord

hvornår en gevinst skal indtægtsføres, og hvornår et tab kan fradrages.

Ved salg af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet skal de

skattemæssige overdragelsessummer for de enkelte aktiver og passiver

fastlægges som ved ethvert andet samlet salg af flere skatterelevante aktiver

og passiver.

Disse overdragelsessummer er grundlaget for opgørelsen af, hvilke

fortjenester eller tab det sælgende selskab realiserer ved salget, og for den

senere opgørelse af fortjeneste og tab hos det købende selskab enten ultimo

købsåret (ved anvendelse af lagerprincip eller Ligningsrådets anvisning),

eller når de pågældende aktiver og passiver indfries eller afstås, jf.

kursgevinstloven § 8, stk. 2.

På købstidspunktet hverken kan eller skal ligningsmyndighederne tage

stilling til, hvor store skattemæssige fradrag, det overtagende selskab kan

få i det pågældende eller efterfølgende indkomstår. Der foretages ikke

skattemæssige hensættelser pr. købstidspunktet, og der hverken kan eller skal

foretages en fordeling af hensættelser mellem det sælgende og det købende

pengeinstitut, ligesom der ikke kan foretages overførsel af fradrag eller

eventuelle underskud fra det sælgende til det købende pengeinstitut.

De skattemæssige anskaffelsessummer for de enkelte aktiver og passiver som

f.eks. udlån, goodwill, faste ejendomme og inventar er ikke nødvendigvis de

summer, som eventuelt er fastlagt i parternes overdragelsesaftale. Parterne

har således typisk ikke konkret modstående interesser, hvad angår fordelingen

af det samlede vederlag mellem de forskellige aktivtyper. Det gælder, hvad

enten der er tale om nødlidende eller sunde selskaber.

Det overtagende selskab kan have en interesse i at henføre en størst mulig

del af den samlede anskaffelsessum til aktivtyper, hvorpå afskrivnings- og

fradragsmuligheder samt beskatning af gevinst og tab, som sker på grundlag af

anskaffelsessummen, indtræder tidligst og med størst skattevirkning. Dette

gælder, når der ses bort fra den situation, hvor det købende selskab har så

store skattemæssige underskud, at yderligere fradrag, afskrivninger mv. vil

gå tabt, fordi underskud kun kan fremføres til de 5 nærmest efterfølgende

indkomstår, jf. ligningslovens § 15, stk. 1.

Pengeinstitutter kan således have en interesse i at henføre den størst

mulige del af et samlet vederlag til udlånene og herved minimere den

beskatning, som på grund af hensættelsessystemet indtræder allerede ultimo

købsåret. Et beløb, som henføres til udlånene som anskaffelsessum herfor,

påvirker fuldt ud den skattepligtige indkomst allerede i købsåret, idet

værdiansættelsen af udlånene ultimo købsåret er uafhængig af

anskaffelsessummen.

Pengeinstitutter kan i anden række have en interesse i at henføre

vederlaget til afskrivningsberettigede driftsmidler og inventar som

anskaffelsessum herfor. Et beløb, som henføres hertil, påvirker via

afskrivningsmulighederne indkomsten i købsåret med op til 30 pct. af det

pågældende beløb, eller med 100 pct. for så vidt der er tale om småaktiver

eller edb-software.

Mindst interesse vil pengeinstitutter kunne have i at henføre

anskaffelsessummen til ikke-afskrivningsberettigede aktiver med den længste

forventede besiddelsestid. På sådanne aktiver påvirker anskaffelsessummen

alene en skattepligtig gevinst eller et fradragsberettiget tab og får først

virkning på indkomstopgørelsen ved afståelsen af aktivet.

Det sælgende pengeinstitut vil derimod i det væsentlige være uden

interesse i det samlede vederlags fordeling mellem skatterelevante aktiver.

Vederlagets fordeling påvirker de enkelte afståelsessummer og dermed

fordelingen af gevinst og tab mellem de forskellige aktiver, men ikke

størrelsen af den samlede indkomst eller indkomstperiodiseringen. Som en

undtagelse hertil kan nævnes, at på fast ejendom uden for næring kan nettotab

ikke fradrages, og gevinster beskattes ikke fuldt ud efter mere end 3 års

ejertid. Som en anden undtagelse gælder, at fortjeneste og tab ved afståelse

af anlægsaktier efter mindst 3 års ejertid er skatteopgørelsen uvedkommende.

For goodwill gælder i 1995 som en overgangsregel, at kun 75 pct. af

fortjenesten er skattepligtig. Fra 1996 vil hele fortjenesten være

skattepligtig.

I tilfælde, hvor et sælgende pengeinstitut har udsigt til større

skattemæssige underskud, end det får mulighed for at udnytte, vil instituttet

være helt uden interesse i vederlagets fordeling.

I tilfælde, hvor overdragelsesaftalen lyder på, at køber overtager en

underbalance, dvs. overtager forpligtelser, der overstiger aktiverne, uden at

få betaling herfor, skal den tilsyneladende overpris skattemæssigt henføres

til aktiverne, da den ubestrideligt udgør en del af den faktiske samlede

anskaffelsessum. Herunder tages stilling til, om underbalancen udgør betaling

for goodwill, eller hvilke aktivtyper den i øvrigt skal henføres til.

En eventuel stillet garanti fra anden side end Indskydergarantifonden for

overdragne udlån eller andre aktiver til hel eller delvis udligning af en

underbalance vil indebære, at den del af den tilsyneladende overpris, som

svarer til det garanterede beløb, skal henføres til de garanterede aktiver og

anses for anskaffelsessum herfor. Til gengæld vil en senere garantiudbetaling

være skattepligtig, da tabene vil være fradragsberettigede.

Det understreges, at en vurdering fra ligningsmyndighedernes side af

aktivernes værdier på overdragelsestidspunktet alene foretages med henblik på

at efterprøve fordelingen af det samlede faktiske overdragelsesvederlag, da

beskatningen i såvel det sælgende som det købende pengeinstitut sker på

grundlag af de faktiske købs-/salgssummer, jf. kursgevinstloven § 8, stk. 2.

Den vurdering, som Finanstilsynet eventuelt foretager af aktivernes værdi

på overdragelsestidspunktet med henblik på fastlæggelse af regnskabsmæssige

hensættelseskrav, kan være vejledende ved efterprøvelsen af fordelingen af

det samlede faktiske overdragelsesvederlag, men angiver ikke i sig selv

overdragelsessummerne for de enkelte aktiver, da købsprisen for aktiverne kan

ligge både over og under de værdier, hvortil Finanstilsynet har vurderet

aktiverne.

For så vidt parterne kan nå at afvente en bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet, står denne mulighed åben, så man allerede i købssituationen

kan opnå et for myndighederne bindende tilsagn om fordelingen af en samlet

overdragelsessum mellem de enkelte aktiver og passiver.

Opnås der ikke bindende forhåndsbesked, henhører skattemyndighedernes

stillingtagen til overdragelsen under den almindelige ligning hos de

kommunale ligningsmyndigheder. Dette skyldes, at der ikke er tale om kontrol

med hensættelser, som i Ligningsrådets anvisning er henlagt til Told- og

Skattestyrelsen eller told- og skatteregionerne.

2.2. Beskatningen hos det sælgende pengeinstitut efter

salget

Hos det sælgende pengeinstitut opgøres gevinst og tab i princippet separat

for hvert enkelt udlån. Forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen

reguleret for tidligere foretagne hensættelser udtrykker gevinst og tab for

hvert enkelt udlån. Det understreges, at der for det sælgende pengeinstitut i

salgsåret ikke kan foretages skattemæssige hensættelser.

Det sælgende pengeinstitut beskattes således af de realiserede gevinster

eller tab på de overdragne udlån efter de almindelige regler for salg af

skatterelevante formuegoder. Det samme er tilfældet for goodwill, ejendomme,

driftsmidler, mv.

Overdragelsen af aktiver og passiver anses skattemæssigt for at være sket

på det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale herom.

Dette gælder også ved skattepligtig fusion. Der er således ikke mulighed

for skattepligtig overdragelse med tilbagevirkende kraft, og aktiver og

passiver kan ikke anses for overdraget for deres værdi ved f.eks. seneste

regnskabsafslutning.

2.3. Beskatningen hos det købende pengeinstitut efter

købet

Udlån, som ikke er foretaget eller købt i indkomståret, indgår i

opgørelsen af årets skattemæssige resultat efter hensættelsessystemet, hvor

også de urealiserede gevinster eller tab medgår i opgørelsen. Grundlaget for

beskatningen er forskellen mellem på den ene side værdien ultimo efter

hensættelser og på den anden side værdien primo efter hensættelser på dette

tidspunkt.

Den faktiske købesum for hvert enkelt udlån, som er købt i indkomståret,

udgør udgangspunktet for den senere opgørelse af gevinst eller tab. Den

faktiske købesum for de købte udlån udgør ligeledes overgrænsen for de

hensættelser, som det købende pengeinstitut kan fradrage ultimo købsåret

vedrørende de købte udlån.

Hvis et pengeinstitut har købt et udlån på nominelt 100.000 kr. for 70.000

kr., og der ultimo købsåret efter Finanstilsynets regnskabskrav skal

hensættes 90.000 kr. herpå, svarende til at udlånet nu kun er 10.000 kr.

værd, kan alene 60.000 kr. fradrages.

Som en praktisk fremgangsmåde til at de hensættelsesbeløb, som følger af

Finanstilsynets regnskabskrav, umiddelbart kan anvendes som fradragsbeløb

også for købte udlån, kan pengeinstituttet i købsåret dels indtægtsføre

differencen mellem udlånets nominelle værdi og købesummen, dels fradrage det

hensættelsesbeløb, som ultimo følger af Finanstilsynets regnskabskrav.

Der indtægtsføres således 30.000 kr. (100.000 - 70.000) og fradrages

90.000 kr. svarende til et nettofradrag på 60.000 kr.

Det mulige fradragsberettigede hensættelsesbeløb eller fradragsbeløbet for

realiserede tab ultimo købsåret vedrørende de købte udlån er alene begrænset

af bruttokøbesummen for udlånene. Tænker man sig, at samtlige overtagne udlån

ved udgangen af købsåret skønnes at være værdiløse, vil bruttokøbesummen

således kunne udgøre hensættelsesbeløbet. En eventuel difference

(underbalance) mellem overtagne aktiver og passiver udgør derimod ingen

overgrænse for det fradragsberettigede hensættelsesbeløb eller

fradragsbeløbet for realiserede tab og er uden betydning herfor.

Der skal ikke på købstidspunktet tages stilling til skattemæssige

hensættelser. Der er således hverken tale om at foretage en fordeling af et

hensættelsesbeløb mellem sælger og køber, eller om at overføre hensættelser

fra et sælgende pengeinstitut til et købende pengeinstitut.

Reglerne for den skattemæssige behandling af overdragne udlån svarer for

så vidt til reglerne for overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver.

Ved køb af afskrivningsberettigede aktiver udgør det faktisk betalte

vederlag (kontantomregnet) for hvert enkelt aktiv købers afskrivningsgrundlag

og købers udgangspunkt for beskatning af gevinst eller tab. Køber er på ingen

måde bundet af, hvilke afskrivninger sælger har foretaget, og hvilken værdi

aktiverne måtte have før eller efter sælgers foretagne afskrivninger. Der er

ikke tale om at overføre afskrivninger fra sælger til køber, at fordele et

afskrivningsbeløb mellem sælger og køber eller på overdragelsestidspunktet at

tage stilling til hvor store fradrag, køber kan få i overdragelsesåret eller

senere indkomstår.

En køber af aktiver og passiver - herunder også pengeinstitutter som

købere af udlån - beskattes således efter de almindelige regler i

skattelovgivningen med udgangspunkt i den faktiske købesum for hvert enkelt

aktiv og passiv.

3. Skattefri fusion

3.1. Betingelser for anvendelse af reglerne om skattefri

fusion

Overdragelse af pengeinstitutaktiviteter kan behandles efter

fusionsskattelovens bestemmelser om skattefri fusion, når et selskab

overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med

dette, jf. fusionsskattelovens § 1, stk. 3. Det er således en betingelse, at

samtlige aktiver og passiver i det indskydende selskab overdrages til det

modtagende selskab.

Det er endvidere en betingelse, at selskabsdeltagerne i det ophørende

selskab vederlægges med aktier eller anparter i det fortsættende selskab, jf.

fusionsskattelovens § 2, stk. 1, og eventuelt en kontant udligningssum på

højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke

eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

Det er ligeledes en betingelse, at fusionen har virkning fra begyndelsen

af det modtagende selskabs regnskabsår. Efter fusionsskattelovens § 5 skal

datoen for den åbningsstatus, som skal udarbejdes, være den første dag i det

modtagende selskabs regnskabsår. Regnskabsåret for pengeinstitutter skal

følge kalenderåret, jf. § 30 i lov om banker og sparekasser mv., hvorfor den

første dag i det modtagende selskabs regnskabsår er 1. januar eller

stiftelsesdagen, for så vidt der fusioneres med et nystiftet selskab.

Overdragelse ved skattefri fusion kan ske med tilbagevirkende kraft.

Perioden omfattet af den tilbagevirkende kraft er perioden fra fusionens

vedtagelse og tilbage til første dag i det modtagende selskabs regnskabsår,

som samtidig er lig med fusionsdatoen.

Selskabsretligt kan den tilbagevirkende kraft højst udstrækkes til 6

måneder forud for fusionsplanens underskrivelse, jf. aktieselskabslovens §

134 b, stk. 2. Bank- og Sparekasseloven undtager ikke pengeinstitutter fra

denne bestemmelse, og der er ingen dispensationsmulighed.

Anvendelse af fusionsskattelovens bestemmelser om skattefri fusion

indebærer, at samtlige retsvirkninger heraf må accepteres - herunder også

lovens § 8, stk. 6, der afskærer retten efter ligningslovens § 15, stk. 1,

til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud fra før fusionsdatoen til

det modtagende selskabs indkomstopgørelse.

3.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut

For perioden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil fusionsdatoen

foretages en almindelig indkomstansættelse - herunder ansættelse af gevinst

og tab på aktiver og passiver - uden hensyntagen til, at pengeinstituttet

opløses i forbindelse med fusionen. Der sker således ingen ophørsbeskatning

af det indskydende selskab som f.eks. ved likvidation.

Hæftelsen for eventuelle skattekrav mv., som ville kunne pålægges det

ophørende pengeinstitut, påhviler efter fusionen det modtagende

pengeinstitut.

Ved skattefri fusion vil et underskud eller overskud i det indskydende

pengeinstituts aktuelle (løbende) indkomstår vedrørende perioden fra første

dag i det modtagende selskabs aktuelle indkomstår til tidspunktet for

fusionsbeslutningen på grund af den tilbagevirkende kraft overgå til det

modtagende selskab. Underskud og overskud for tidligere perioder forbliver i

det indskydende selskab, hvorfor uudnyttede underskud bortfalder, da

selskabet opløses ved fusionen.

3.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut

Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen af det

modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles aktiver og passiver,

som det indskydende selskab ved fusionen er i besiddelse af, som om,

aktiverne og passiverne var anskaffet af det modtagende selskab på det

tidspunkt, hvor det indskydende selskab har erhvervet dem og for den

anskaffelsessum, hvortil det indskydende selskab har erhvervet dem.

Afskrivninger, nedskrivninger og hensættelser, som det indskydende selskab

har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab, jf.

fusionsskattelovens § 8, stk.1.

Modtageren af de overtagne aktiver og passiver indtræder (succederer)

således i overdragerens skattemæssige stilling herunder i overdragerens

anskaffelsessummer mv. Dette indebærer, at aktivernes og passivernes værdi i

handel og vandel på overtagelsestidspunktet er uden betydning for opgørelse

af det modtagende pengeinstituts gevinst og tab.

Eventuelle skattemæssige underskud hos det modtagende pengeinstitut

vedrørende indkomstår forud for overdragelsesåret vil ikke kunne fremføres

til overdragelsesåret og senere indkomstår, medmindre der er tale om fusion

mellem et moder- og datterselskab, som har været sambeskattede indtil

fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor, jf.

fusionsskattelovens § 8, stk. 6.

Det er i praksis regnskabsmæssigt accepteret, at det modtagende

pengeinstitut foretager op- eller nedskrivning af aktiver i åbningsbalancen,

ligesom der er mulighed for optagelse af en særlig fusions-goodwill i den

regnskabsmæssige åbningsbalance. Op- og nedskrivning af aktiver kan ses som

et led i tilpasningen af værdiansættelsen af aktiverne i det indskydende

pengeinstitut til principperne i det modtagende pengeinstitut.

Skatteretligt gælder derimod, at værdiansættelsen af aktiver og passiver i

det modtagende selskab i åbningsbalancen skal svare til det indskydende

selskabs ultimo værdiansættelse. Ved at fastslå, hvad hensættelsesbeløbene

skal være i det indskydende pengeinstituts sidste ultimoopgørelse, er

udgangspunktet for en fremtidig opgørelse af gevinst og tab for det

modtagende pengeinstitut fastlagt. Således er der sikret en kontinuitet fra

det indskydende pengeinstituts skatteregnskab til det modtagende

pengeinstituts skatteregnskab. Det er udelukket, at der for det modtagende

pengeinstitut allerede på fusionstidspunktet kan fastlægges et

hensættelsesbeløb. Et sådant hensættelsesbeløb vil først kunne bestemmes ved

udgangen af året. Ligeledes vil der ikke kunne fastlægges noget fradrag, idet

gevinst og tab først vil kunne opgøres ved fusionsårets udløb.

Hvis det indskydende pengeinstitut har skattemæssigt underskud eller en

skattepligtig indkomst af begrænset størrelse, kan parterne have en fælles

interesse i at minimere hensættelsesbeløbene i det indskydende pengeinstituts

sidste ultimoopgørelse. Derved begrænses det underskud i det indskydende

pengeinstitut, som går tabt ved fusionen, mens det beløb vedrørende udlånene,

som det modtagende pengeinstitut succederer i, forhøjes, således at den

fremtidige beskatning begrænses.

Mens ligningsmyndighederne for igangværende pengeinstitutter påser, at

hensættelserne ikke er for store, er det ved skattefri fusion afgørende, at

det indskydende pengeinstitut ikke foretager for små hensættelser på de

udlån, som overdrages. Herved sikres, at det tab, der vedrører det

indskydende pengeinstitut, også skattemæssigt henføres til det indskydende

pengeinstitut, og at det modtagende pengeinstituts primo-balance er

retvisende. Det modtagende pengeinstitut har ikke adgang til at modregne et

eventuelt skattemæssigt underskud fra det indskydende pengeinstitut i sin

skattepligtige indkomst, idet underskuddet fortabes ved det indskydende

pengeinstituts opløsning.

Ligningsmyndighederne har i fusionstilfælde hjemmel til at kræve, at

hidtil anvendte hensættelsesprincipper fastholdes i det indskydende

pengeinstituts sidste ultimoopgørelse også på trods af, hvad den

skattepligtige kunne ønske. Dette følger af, at den skattepligtige ikke uden

godkendelse kan ændre princip for opgørelse af gevinst og tab på fordringer,

jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 1.

Såfremt der ved fusionen overføres udlån, som reelt må anses for at være

værdiløse på fusionsdatoen, anses sådanne udlån for realiserede med tab inden

fusionen. Realiserede tab kan ikke indgå i en efterfølgende tabsopgørelse hos

det modtagende pengeinstitut. Successionsprincippet vil således ikke finde

anvendelse i sådanne tilfælde, hvor der ikke forefindes aktiver at succedere

i.

3.4. Beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende

pengeinstitut

For selskabsdeltagerne i det indskydende selskab træder de aktier i det

modtagende selskab, som de pågældende modtager som vederlag for aktier i det

indskydende selskab, skattemæssigt i stedet for aktierne i det indskydende

selskab. De nye aktier anses således bl.a. for anskaffet på samme tidspunkt

og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

4. Tilførsel af aktiver

4.1. Betingelser for anvendelse af reglerne for tilførsel af

aktiver

Ved tilførsel af aktiver forstås, jf. fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2,

den transaktion hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede

eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få

tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren

af selskabets virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af

selskabet, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig

bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

Bestemmelsen kan således f.eks. ikke anvendes, hvis særligt risikobehæftede

udlån, som udgør en del af den overdragne virksomheds eller virksomhedsgrens

aktiver, lades tilbage i det indskydende selskab, mens øvrige aktiver og

passiver overdrages til et andet selskab.

Overdragelse af pengeinstitutaktiviteter kan kun behandles efter

fusionsskattelovens bestemmelser om tilførsel af aktiver, hvis såvel det

indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF (Fusionsdirektivet), jf.

fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, hvilket for danske pengeinstitutters

vedkommende vil sige aktieselskaber.

Samtidig er det en betingelse, at det indskydende pengeinstitut

vederlægges med aktier i det modtagende pengeinstitut, jf.

fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2.

Efter samme bestemmelse er det en betingelse, at tilførslen har virkning

fra begyndelsen af det modtagende pengeinstituts regnskabsår

(tilførselsdatoen).

Endelig kræver en skattemæssig behandling efter reglerne om tilførsel af

aktiver, at Ligningsrådets tilladelse er opnået, jf. fusionsskattelovens § 15

c, stk. 1.

Tilførsel af aktiver kan efter fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2, jf. §

6, stk. 4, ske med op til 6 måneders tilbagevirkende kraft, men Ligningsrådet

kan i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 6, ved dispensation se bort

fra fristen.

Anvendelse af fusionsskattelovens bestemmelser om tilførsel af aktiver

indebærer, at samtlige retsvirkninger heraf må accepteres - herunder også

lovens § 8, stk. 6, der afskærer retten efter ligningslovens § 15, stk. 1,

til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud fra før tilførselsdatoen i

det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter tilførselsdatoen.

4.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut

Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktiver og passiver i form af

tilførsel af aktiver indgår ikke i det indskydende selskabs

indkomstopgørelse, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 1. For udlån, som

behandles efter hensættelsessystemet, og aktiver, som behandles efter

lagerprincippet, opgør det indskydende pengeinstitut på sædvanlig måde

fortjeneste eller tab frem til tilførselsdatoen.

Retten til at udnytte og fremføre eventuelle skattemæssige underskud

fortabes ikke hos det indskydende pengeinstitut. Ved tilførsel af aktiver

bevarer det indskydende pengeinstitut således eventuelle skattemæssige

underskud, der indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

De aktier i det modtagende pengeinstitut, som det indskydende

pengeinstitut modtager som vederlag for de overdragne aktiver og passiver,

anses skattemæssigt for erhvervet for et beløb, der svarer til den

skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen,

jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4. Den skattemæssige værdi opgøres efter

reglerne i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5, hvilket indebærer,

at aktierne anses for erhvervet til det kontante beløb, som ville være opnået

ved sædvanligt salg af aktiverne og passiverne (handelsværdien) med fradrag

af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg.

Såfremt den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne udgør et negativt

beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste eller tab ved senere afståelse af aktierne.

Denne opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum for de modtagne

aktier er udtryk for et successionsprincip, idet en latent skat på de aktiver

og passiver, som omfattes af tilførslen af aktiver, vil blive overført til de

modtagne aktier.

4.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut

De aktiver og passiver, som det indskydende pengeinstitut har tilført det

modtagende pengeinstitut, behandles ved opgørelsen af det modtagende

pengeinstituts skattepligtige indkomst, som om aktiverne og passiverne var

anskaffet på det tidspunkt og for de anskaffelsessummer, som det indskydende

pengeinstitut har erhvervet dem på/for, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk.

2.

Det modtagende pengeinstitut overtager den og kun den del af de

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger samt hensættelser, som vedrører

den/de af det indskydende pengeinstituts tilførte virksomhedsgren(e), jf.

fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2.

Tilførslen af aktiver indebærer således, at det modtagende pengeinstitut

indtræder i det indskydende pengeinstituts anskaffelsestidspunkt for de

tilførte aktiver samt anskaffelsespris og afskrivninger mv. Ved opgørelsen af

gevinst og tab på udlån vil det således være det indskydende selskabs

oprindelige anskaffelsessum for udlånene (købesum eller udlånsbeløb)

reguleret for senere hensættelser, og ikke udlånenes værdi i handel og vandel

på tilførselstidspunktet eller et overdragelsesvederlag, der lægges til

grund.

Hos et modtagende pengeinstitut vil de tilførte udlån indgå i

åbningsbalancen den 1. januar eller på stiftelsestidspunktet med det

indskydende pengeinstituts oprindelige anskaffelsessum (købesum eller

udlånsbeløb) reguleret for det indskydende pengeinstituts hensættelser.

Hensættelserne, som er fradraget af det indskydende pengeinstitut, indgår på

denne måde i det modtagende pengeinstituts åbningsbalance, men kan ikke

fradrages hos modtageren.

Eventuelle skattemæssige underskud i det indskydende pengeinstitut eller i

det modtagende pengeinstitut før tilførselsåret kan ikke fremføres til

fradrag i det modtagende pengeinstituts skattepligtige indkomst, jf.

fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2.

Ved tilførsel af aktiver har parterne ikke i samme grad som ved skattefri

fusion en fælles interesse i at minimere hensættelses- og afskrivningsbeløb i

det indskydende pengeinstitut med henblik på at forhøje det modtagende

pengeinstituts anskaffelsessummer. Det skyldes, at et eventuelt underskud i

det indskydende pengeinstitut ikke som ved fusion går tabt.

I tilfælde, hvor de konkrete omstændigheder er sådan, at det indskydende

pengeinstitut har større underskud, end det vil kunne udnytte, vil en sådan

fælles interesse imidlertid være til stede. Det er da afgørende for en

korrekt skatteopgørelse, at der hos det indskydende pengeinstitut foretages

tilstrækkelige hensættelser på de udlån, som overdrages. Det må i denne

forbindelse specielt vurderes, om de udlån, som overdrages, er værdiløse ved

overdragelsen. Er udlånene værdiløse på tidspunktet for tilførsel af aktiver,

betragtes udlånene som realiserede med tab hos det indskydende pengeinstitut,

hvorfor successionsprincippet ikke kan finde anvendelse.

Skatteministeriet, den 16. marts 1995

Peter Loft

/ Preben Underbjerg Poulsen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter